AKTIVE MEDSPILLERE - Skole og Forældre

shop.skole.foraeldre.dk

AKTIVE MEDSPILLERE - Skole og Forældre

Velkommen til samarbejdeHvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen?Forældre somAKTIVE MEDSPILLEREi skolenTekst af Helge Christiansen❙ AKTIVE FORÆLDRE❙ HJEMMEARBEJDE ❙ DANSK ❙ MATEMATIK ❙ ENGELSK ❙ NATURFAG ❙ PRAKTISK-MUSISKE FAG ❙


Velkommen til samarbejdeHvordan kan vores børn lære mere i skolen?Forældre som aktive medspillere i skolenForfatter: Helge Christiansen, konsulent, cand.pæd.Hæfterne: ”Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen?”Redaktør: Helge Christiansen, konsulent, cand.pæd.Journalistisk bearbejdning og medredaktør:Lis Agerbæk Jørgensen, journalistGrafisk tilrettelæggelse: Lizzi Ege Johansen, Skole og Samfund© Skole og Samfund, Danmarks Lærerforeningog Kommunernes Landsforening, 2006Skole og SamfundKvægtorvsgade 11710 København VTlf. 3326 1721Fax 3326 1722E-mail post@skole-samfund.dkwww.skole-samfund.dkDanmarks LærerforeningVandkunsten 121467 København KTlf. 3369 6300Fax 3369 6333E-mail dlf@dlf.orgwww.dlf.orgKommunernes LandsforeningWeidekampsgade 102300 København STlf. 3370 3370Fax 3370 3371E-mail kl@kl.dkwww.kl.dkHæfterne har modtaget økonomisk støtte fra UndervisningsministerietISBN-10: 87-91147-55-7ISBN-13: 978-87-91147-55-5Forsidefotos: Søren HartvigBagsidefotos: Søren Hartvig og Karin RiggelsenLayout og produktion: Elbo Grafisk A/SHæftet ”Forældre som aktive medspillere i skolen” samt de andre hæfteri serien ”Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen?”kan dels gratis downloades fra www.skole-samfund.dk, www.dlf.org, www.kl.dk,og dels købes hos Skole og Samfund❙ AKTIVE FORÆLDRE❙ HJEMMEARBEJDE ❙ DANSK ❙ MATEMATIK ❙ ENGELSK ❙ NATURFAG ❙ PRAKTISK-MUSISKE FAG ❙


FOTO: SØREN HARTVIG5


Danmark er verdensmesteri skole/hjem-samarbejdeDer er intet andet land, hvor der er så bred og omfattendeen kontakt mellem skole og hjem som i Danmark. Lærernedrager i en enestående grad omsorg for, at elevernebefinder sig godt, giver dem gode arbejdsvaner og tagersig af sociale og personlige problemer.Forældrene er involveret i skolens arbejde i en grad,vi ikke kender i andre lande. Vi har i Danmark grund tilat være stolte over vores skole/hjem-samarbejde.SAMARBEJDET KAN BLIVE BEDREMen det er ikke alle forældre, der er tilfredse med det,og både lærere og forældre kan naturligvis være med tilat gøre det bedre, selv om det generelt fungerer godt.De studerende på seminarierne får stort set ingen uddannelsei skole/hjem-samarbejde, og der er heller ikkemegen efteruddannelse for lærere på området. Der skeren rivende udvikling i samfundet på alle områder. Derformå skole/hjem-samarbejdet også udvikles, så detsvarer til nye livs - og undervisningsformer og forældrenesbehov.Skole og Samfund har for nylig lavet en undersøgelsepå landsplan, der viste, at det typiske mønster mangesteder er afholdelse af et eller to forældremøder om åretog en eller to forældrekonsultationer af en varighed på10 minutter eller et kvarter og engang imellem et utraditioneltarrangement af en art. Der kunne tænkes andremuligheder.Forældrene er gode til at komme med utraditionelleideer til, hvordan forældremøder og andre arrangementerkan laves mere udbytterige og spændende. Forældrene,som kommer fra en anden verden end skolens,kan komme med fornyelse, ideer og et frisk pust.IDEIDEER TIL DISKUSSIONEROG AKTIVITETERDet kunne være en ide at lade en person, derkender til uddannelsesforhold i andre lande,komme på skolen og fortælle om skoler andresteder. Hvilke fordele og ulemper er der vedforskellige landes skolesystemer? Det kunnemåske udrydde mange misforståelser.Tænk på en oplevelse fra jeres skoletid,som I aldrig glemmer. Hvorfor er det netop denoplevelse, I husker? I kan eventuelt ved etforældremøde fortælle hinanden om jeresoplevelse i grupper med udgangspunkt i disseberetninger og diskutere forskellen på skolendengang og nu.8


Hvorfor skole/hjem-samarbejde?Vi lever i et rigt, moderne, demokratisk samfund, hvorder er gode muligheder for at finde frem til en måde atleve på, som vi er glade for. Vi kan i vid udstrækning selvvære med til at skabe denne tilværelse for os selv og forvores børn. Det betyder, at forældrene til eleverne i enklasse møder op med mange, forskellige holdninger ogforventninger til, hvad det er godt for deres børn at lærei skolen.På grund af de forskellige værdier og holdninger erforældre, skoleledelse og lærere nødt til gennem en dialogat skabe en fælles forståelse af, hvad en god skole erinden for det store råderum og de vide rammer, statenog kommunerne har bestemt. Det giver en optimal læringfor eleverne, at dette samarbejde fungerer.HVAD SIGER LOVEN?I folkeskolens formål er forældrenes medindflydelse fastslået.Det samme er forældres og elevers pligt til at samarbejdemed skolen om at leve op til folkeskolens formål.Se hele formålet på Undervisningsministeriets hjemmesidewww.uvm.dk.IDEIDEER TIL AKTIVITETEROG DISKUSSIONERDet kunne måske være en ide at lave enbrainstorm på et forældremøde, hvorman prøver helt at vende rundt påforældresamarbejdets form. At lade allevilde ideer sprudle, finde på tiljusteringer og skabe nye ideer.HVAD ER FASTSLÅET I LOVEN?Bortset fra den centrale placering i formålet står der ikkeret meget om så vigtigt et emne som skole/hjem-samarbejde.Ved en grundig gennemlæsning af loven vil I kunnefinde en række passager om, hvornår forældrene skaltages med på råd, og hvornår de skal give deres samtykketil forskellige beslutninger. Forældrene skal f. eks.godkende, hvis et barn skal gå en klasse om. Det kanikke ske uden forældrenes accept.I folkeskoleloven står der: ”Eleverne og forældrene …skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernesudbytte af skolegangen.” Endelig er der bestemmelserom forældrenes deltagelse i skolebestyrelsens arbejde.DET REELLE INDHOLDSKAL SKABES PÅ SKOLENDa bestemmelserne om skole/hjem-samarbejde er sparsommei loven, må forældre og skole i vid udstrækningselv skabe indholdet i samarbejdet, og de fleste aktiviteterer ikke lovbestemt. Forældresamarbejdet er altsåikke primært opstået på grund af et påbud ovenfra, menpå grund af interesse for skolens udvikling udefra og nedefra,og fordi det er nødvendigt for at skabe en god skole.9


Samarbejde på mange måderDe forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen harindflydelse på udformning af principper, værdier ogmål for skolens arbejde. Denne indflydelse er fastsat ifolkeskoleloven. De har således en lovbestemt funktionpå et overordnet niveau og er med til at lægge skolenslinie.Skolebestyrelsen har i virkeligheden stor indflydelse,hvis den ønsker det. Der er en massiv udvikling i gangvæk fra en opfattelse af, at skolebestyrelsens forældrevalgtepå den ene side og skolelederne og lærerne på denanden er modstandere, der skal slås og vogte på hinanden.Naturligvis kan der være interessemodsætninger,men mange skoleledere, forældrevalgte og lærere samarbejdermed stor dygtighed, og de forældrevalgte medlemmerbruges som en resurse.Også i skolebestyrelsen kan lærernes, ledelsens, elevernesog forældrenes forskellige synspunkter føre tilnye ideer og udvikling.Skolebestyrelsen står stærkt, hvis den bakkes op afforældrene. Derfor er det vigtigt, at forældrene møder optil opstillingsmøder og stemmer ved et eventuelt valg.De må sørge for, at forbindelsen til skolebestyrelsen erlevende. Forældrene må have løbende kontakt med skolebestyrelsen,så den kender forældrenes synspunkter,før den træffer sine beslutninger.Arbejds-, inspirations- og hyggemøder for alle forældrepå skolen, arrangeret af skolebestyrelsen, er detogså vigtigt, at forældrene deltager i. Det samme gælderdeltagelse i arbejdsudvalg med deltagelse af ledelse, skolebestyrelse,forældre og lærere om vigtige, nye udviklingsarbejder.KLASSENDer står intet i loven om, hvordan forældresamarbejdeti forbindelse med den enkelte klasse skal fungere. Såledesstår der ikke noget om kontaktforældre og klasseråd,som findes på næsten alle skoler i landetDer vælges oftest 2-4 kontaktforældre. De er et kontaktledtil skolebestyrelsen, forældrene og lærerne. Forældrenesog lærernes rolle i samarbejdet kan man såledesselv bestemme lokalt. De kan f.eks. være med til atforberede forældremøder, diskutere undervisningen,tage sig af fælles arrangementer for klassens elever, lærereog forældre og eventuelt også have en mæglerrollei forbindelse med konflikter.På nogle skoler har man i stedet et klasseråd, derbestår af repræsentanter for forældre, lærere og elever.Klasserådet har de samme funktioner som kontaktforældrene.Det kan ligeledes udpeges ved valg eller ved, atdet er et hverv, der går på omgang. Det er også et arbejde,alle bør deltage i på skift.Alle klassens forældre har som gruppe indflydelse påforhold vedrørende klassen og kan deltage i diskussionerom dens undervisning, herunder årsplan og evaluering.10


FOTO: PIA BURMØLLEDe har også ansvar for, at klassens elever, forældre oglærere har det godt sammen.Lærerne har dog en anden rolle end forældrene i skolen.De er en del af et system, hvor der findes love, målog læseplaner, de skal rette sig efter. Derfor kan de godti vid udstrækning komme forældrenes forslag og ideer imøde, men kun til en vis grænse. De er de fagligt professionelleog forpligtet over for nogle bestemmelser, deskal overholde, og derfor også i sidste instans dem, derafgør, hvordan undervisningen skal tilrettelægges indenfor de rammer, der er lagt.DET ENKELTE BARNDe enkelte børns forældre har ansvar og indflydelse påderes barns opdragelse, udvikling og undervisning. Deter ganske naturligt, at forældrene først og fremmest interesserersig for deres eget barns udvikling, men det enkeltebarns trivsel hænger sammen med klassens trivselog hele skolens linie.11


Medbestemmelseer en selvfølgeMens der ikke står meget i folkeskoleloven om forældresamarbejde,er der en lang, demokratisk tradition, somgør det naturligt, at forældre har indflydelse på skolensliv og må tage et ansvar både for deres eget barns trivselog for, at deres barns klasse og skolen som helhedfungerer godt.FORÆLDRE VIL HAVE BRUGERINDFLYDELSEForældresamarbejde er mere aktuelt og vigtigt end nogensinde,fordi det i dag overalt i samfundet er en selvfølge,at brugere af institutioner kræver indflydelse. Enundersøgelse foretaget af Finansministeriet og KommunernesLandsforening viser, at et stort flertal af forældreneer tilfredse brugere af folkeskolen. 1)I fire ud af fem tilfælde er forældre med et barn ifolkeskole eller frie grundskoler således enten tilfredseeller meget tilfredse med skolernes service. Denne undersøgelsestår i modsætning til en ofte meget kritiskmediedækning af skolens arbejde.HAR VI TID TIL FORÆLDRESAMARBEJDE?Alle har en hårdtpumpet kalender. Det gælder både forældre,lærere og elever. Vi skal nå og opleve det hele. Nåralle har så travlt, kan man spørge: ”Er det så vigtigst, atfar og mor tager til golf, fodbold eller yoga, eller at detager til et forældremøde?”FORÆLDRENES MEDSPIL ER VIGTIGTBetydningen af, at forældrene møder op, når der er arrangementerpå skolen, kan imidlertid slet ikke overvurderes.Ved at deltage viser forældrene respekt for skolensog barnets arbejde, og de er uundværlige i et samarbejde,hvis undervisningen skal køre godt.Mange steder arbejder man nu på at skabe nye formerfor forældrearrangementer, der passer bedre til nutidensforældres ønske om mere afvekslende og aktive samværsformer.Disse nye former kan erstatte eller supplerede kendte, så alle kan opleve kontakten med skolen somen god og udbytterig oplevelse.HVAD ER ET HJEM?Vi taler om skole/hjem-samarbejde. Men livet i hjemmethar ændret sig meget.Hvad er det egentlig for et hjem, skolen skal samarbejdemed i dag? Der findes i dag en rig mangfoldighedaf måder at leve på, og derfor skal skolen også forholdesig til mange forskellige typer af hjem og indrette sitsamarbejde med forældrene på denne mangfoldighed. Ihjemmet foregår den opdragelse, som forældrene harhovedansvaret for.Eleverne befinder sig uden for hjemmet mange timeri døgnet. Derfor foregår en stor del af opdragelsen ogsåi institutioner, skolefritidsordninger, skoler og klubberog i samvær med grupper af kammerater. Ofte føler børn12


FOTO: SØREN HARTVIGog unge sig lige så meget hjemme i institutioner og sammenmed kammerater som i deres hjem.I hjemmet må der skabes en hjemmearbejds- og lektiekultur.At arbejde med stof fra skolen hjemme er deregentlig mange børn, der godt kan lide. Lektier behøverikke at være en plage.Men der må indarbejdes nogle regler og rutiner i familienom, hvornår og hvordan der skal læses lektier, oghvem der hjælper dem med dem. Hovedparten af hæftenr 2 handler om hjemmearbejde.IDEIDEER TIL DISKUSSIONOG AKTIVITETERMan skal altid være lydhør over for kritik og prøve atgøre undervisningen og samværet i skolen bedre, mener der noget om kritikken i medierne?■■■■■■■■Er du tilfreds med folkeskolen?Lærer eleverne nok?Har dit barn det godt i skolen?Lav klassens egen undersøgelse af tilfredshedmed skolen. Bagefter har I mulighed for atkomme med argumenter for jeres standpunkterog eventuelt komme med forslag til forbedringerHar I som forældrene den indflydelse, I kunneønske jer?Har forældrene ansvar for, at hele klassen fungerergodt?Hvordan føler I jer tilpas ved skolens arrangementer?Hvad kan I overkomme at deltage i på skolen?13


Forældre er forskelligeForældrene i en klasse møder med meget forskelligeholdninger i skolen. Undersøgelser viser, at langt de flesteforældre gerne vil støtte arbejdet i folkeskolen. I2001 viste en undersøgelse, at forældrene gerne villedeltage i skolens liv og også mere end nu, hvis der varmulighed for det.Selv om de fleste forældre generelt er tilfreds medfolkeskolen, er forskellige holdninger repræsenteret i enforældregruppe. De følgende synspunkter kan forekommeblandt forældrene.1. Vi er interesseret i, at eleverne lærer at blivekreative, fantasifulde og fleksible. De skal arbejdeselvstændigt og lave projekter. De skal lære at lærepå mange måder.2. Eleverne skal først og fremmest lære at læse, skriveog regne. Der skal være orden og disciplin, ogeleverne skal have lektier for.3. Det vigtigste er, at jeg får et glad barn hjem fraskole. Hvis børnene ikke kan fungere sammensocialt, lærer de ikke noget. Vi skal også have noglehyggelige forældremøder, hvor alle føler sig godttilpas.4. Det er vigtigt, at børnene får individuelle programmer,så der også er nogle udfordringer til dedygtige. Vi er interesseret i, at vores barn lærermest muligt, så det kan få en videregående uddannelseog en god karriere.5. Vi orker ikke at tage til forældremøde. Vi har såmange problemer at slås med, at problemerne iskolen må lærerne tage sig af.6. Lærerne skal bare sige til, hvis der er problemer.Det er læreren, der bestemmer.SKOLEN ER IKKE ET SUPERMARKEDForældre, elever og lærere kommer ikke på skolen somkunder, der kan få den vare, de peger på. Der skal skabeset fællesskab, hvor elever, forældre og lærere kan befindesig godt, så alle lærer noget. Det er en stor opgavefor lærere og forældre at få alle til at komme til fællesarrangementer og at få dem til at føle sig godt tilpas.IDEIDE TIL DISKUSSIONForskellige typer af forældre er bl.a. beskreveti en rapport, som er nævnt i litteraturlisten. 2)Klassens lærere og forældre skal trodsforskellige meninger og holdninger skabeen fælles forståelse af, hvad der foregår iundervisningen. Ellers fungerer den ikke.Har de udsagn, der er beskrevet på denneside, noget med virkeligheden at gøre?14


FOTO: SØREN HARTVIGIDEIDEER TIL DISKUSSIONEr det et problem for opdragelsen afbørnene, at forældrene er så lidt hjemme,eller åbner det nye muligheder for børnenesudvikling?Hvad er det skolen, SFO eller fritidsorganisationerikke skal tage sig af, mensom kun er hjemmets opgave?Nævn nogle eksempler på emner, somdet er relevant, at forældre og lærerediskuterer sammen.Hvad kan man gøre for, at alle forældredeltager i skolens arrangementer?FAKTAEn far, en tamilsk flygtning, fortællerfølgende fra sin barndom på Sri Lanka:”Som børn lærte vi én bestemt sætning, somjeg ikke glemmer. Det var en sætning, derforklarede, at man skulle respektere sin mor,sin far, sin lærer og Gud. ...Når vi så varblevet lidt større, ville far tage os med tilskolen. …På den måde ville vi lære læreren atkende. Og læreren skulle vi også respektere.Når læreren begyndte at undervise, forklaredehan os vigtige ord om Gud. Gennem undervisningenlærte vi Gud at kende, og med denviden kom respekten for Gud”.Dette citat stammer fra en spændende bog,hvor tosprogede voksne fortæller om deres liv. 3)Det går igen i alle fortællingerne, at de læggerstor vægt på deres religion, at de vil bevare detbedste i deres oprindelige hjemlands værdiersamtidig med, at de gerne vil integreres i detdanske samfund. Og uddannelse er megetvigtig. Læreren er en meget betydningsfuldperson, som man skal vise respekt.15


Hvem skal samarbejdeom skolen?Den afbildede stjernes takker på side 17 illustrerer forskelligeelementer og partnere i skolens arbejde:1. Eleverne2. Lærerne3. Forældrene4. Skoleledelsen og andet personale som sundhedsplejerskerog skolelæger5. Støttepersoner til en særlig indsats: speciallærere istøttecentret, socialrådgivere, psykologer, talepædagoger,fysioterapeuter fra Pædagogisk PsykologiskRådgivning (PPR) og SSP-personale (samarbejdemellem skole, socialforvaltning og politi)6. De faglige, sociale og personlige krav, stillet af statog kommuneTættest på eleven i den daglige læringsproces er lærerneog dernæst forældrene. Det er de tre parter, vi førstog fremmest koncentrerer os om i dette hæfte.Forældrene må se de seks emner som personer ogelementer, som alle er nødvendige, og man må i de enkeltetilfælde finde den rigtige vej at bevæge sig ad påstjernens linier.RESPEKT FOR ELEVERNEEleverne er centrum i alt, hvad der foregår i skolen. Deter deres læring, det drejer sig om, og skolen er deres dagligearbejdsplads. Derfor skal de naturligvis være medbestemmende.De skal langsomt lære at arbejde mere ogmere selvstændigt og at overtage et stadig større ansvarfor deres egen læring, men det er en lang læreproces,som lærere og forældre skal støtte dem i. Det sker i detdaglige arbejde med planlægning og gennemførelse afundervisningen, ved samtaler med lærerene om elevensmål og resultater, ved deltagelse i forældresamtalerne ogpå det mere formelle plan i klasseråd, elevråd og skolebestyrelsen.Det er elevernes ret, at der skal dannes et elevråd påalle skoler, som har 5. klassetrin og opefter, og eleverneinddrages via elevrådet i en række udvalg om forhold,der har betydning for eleverne.Alle parter skal være lydhøre over for deres ønsker ogmål, og der skal være vide rammer for deres mulighedfor at arbejde selvstændigt og kreativt – alene eller sammenmed andre. Ifølge loven skal lærerne samarbejdemed eleverne om undervisningens tilrettelæggelse.Eleverne i Danmark er gode til at løse problemer, arbejdeselvstændigt og til at samarbejde, sammenlignetmed andre landes elever. De har en række sociale kompetencer,som det er vigtigt at have i et moderne samfund.Det har internationale undersøgelser også vist.I december 2005 udtalte undervisningsminister BertelHaarder: ”Danmark er ikke blevet et af de mest rigeog socialt afbalancerede lande på grund af viden ogfaglighed alene, men også i kraft af vore kompetencer,16


ELEVERNEDE FAGLIGE, SOCIALEOG PERSONLIGE KRAV,STILLET AF STAT OGKOMMUNELÆRERNESTØTTEPERSONERTIL BØRN MEDSÆRLIGE BEHOVFORÆLDRENESKOLELEDELSE, SUNDHEDSPLEJERSKEOG SKOLELÆGE M.M.dvs. faglige kompetencer, evne til at samarbejde, lære,tænke og udvikle nyt, kommunikere effektivt, handleselvstændigt, gøre demokratiske holdninger gældendeog så videre.”HVORDAN KAN ALLE VÆRE MED?I fokeskoleloven står der blandt andet: ”Undervisningenstilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings-og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidlerog stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolensformål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behovog forudsætninger.”Skolelederen har ansvaret for, at klasselæreren og klassensøvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen,så den rummer udfordringer for alle elever.Opgaven med dette bliver i fremtiden så stor og vanskelig,at det kræver ekstra uddannelse af lærerne, ogden kan ikke lykkes uden en massiv støtte fra forældrene.ELEVER ER FORSKELLIGEDer er ikke kun én undervisnings- og læringsform, derduer. Klasseundervisning spiller stadig en rolle i nutidensfolkeskole, og den er velegnet til fælles gennemgangeog diskussioner, men eleverne lærer mest, hvisman bruger mange forskellige undervisningsformer ogmetoder.17


Nogle elever lærer bedst på én måde, andre på enanden måde. Leg og fantasi er vigtige elementer i undervisningen.Nogle lærer bedst ved at lytte, andre ved atbevæge sig eller læse. Nogle lærer bedst alene og andreved samarbejde med andre.Det gælder om, at mange forskellige evner bliver udviklet,og alle lærer bedst, når man veksler mellem forskelligemetoder.Nogle vil helst lære i et roligt miljø, hvor der er ordenog alt er planlagt. Andre elsker frodigt kaos og kan godtlide at snakke med andre ind imellem. De bliver ikkegeneret af musik og anden støj.Man taler om, at børnene har forskellige læringsstile.Hvis I vil vide mere om dette emne, er der en henvisningtil en bog i litteraturlisten. 4)Eleverne skal ikke kun arbejde med læsning, sprog ogmatematik. De skal også kunne bruge deres krop og udviklemusiske evner, som det kan komme til udtryk ibilledkunst og musik og ved brug af kreativitet, oplevelser,udtryksglæde og fantasi i alle andre fag og på allelivets områder.I dette afsnit har jeg beskrevet skolens forpligtelse til,at undervisningen skal tilrettelægges, så alle kan lærenoget og trives. Dette kaldes med et fagudtryk undervisningsdifferentiering.HVAD KANFORÆLDRENE GØRE?Forældrene må i deres holdning til andre forældre ogtil andre børn i klassen også være rummelige. Myter,fordomme og forhastede slutninger kan hurtigt udelukkeandre mennesker.Alle elever kan ikke rummes i en normalklasse, menlærere og forældre kan i fællesskab skabe et accepterendeog anerkendende miljø, som bevirker, at der erplads til langt de fleste, som kan blomstre og udfolde sigog få lejlighed til at vise deres værdifulde og positivesider.BØRN MEDSÆRLIGE BEHOVPå grund af amternes nedlæggelse og strukturreformener der et spørgsmål, der bliver særligt påtrængende i denkommende tid: Hvordan vil det gå, når der komme flereelever i klasserne med fysiske og psykiske handikaps?Hvordan rummer man dem, så de også får udbytteaf undervisningen og kommer til at befinde sig godt?Hvordan kan lærerne klare at undervise børn med såforskellige forudsætninger? Der findes på nogle skolerspecialcentre og på alle skoler støttecentre på kommunaltplan. Hvornår er det nødvendigt, at et barn skal ispecialklasse?For forældrene er det oftest et hårdt slag at få at vide,18


FOTO: SØREN HARTVIGat deres barn ikke kan klare sig i en normalklasse. Hertrænger en særlig form for forældresamtale sig på.RUMMELIGHEDOg hvad skal man gøre, når en elev til stadighed forstyrrerundervisningen? De forskellige holdninger til opdragelsekommer ofte op til overfladen, når der er uro i klassen.Modsætningerne kan især blive voldsomme, hvisdet er et barn med adfærdsmæssige vanskeligheder, derer årsag til larmen.Folkeskolen går ind for rummelighed, men hvor rummeligkan skolen være?Kan den rumme alle fagligt svage elever, og er dergrænser for, hvilke adfærdsvanskelige elever, man kantakle?IDEIDE TIL AKTIVITETERMen ellers er et forældremøde, hvorregler for god adfærd og godt sprog iskolen først diskuteres i grupper,derefter fører til opstilling af fællesregler for acceptabel opførsel, en vej.Beslutningerne skal stadig følges op afløbende evalueringer.19


MOBNING OG KONFLIKTLØSNINGDer er i den seneste tid taget mange initiativer på skolernei forbindelse med konfliktløsning og mobning.En konflikt er noget naturligt blandt mennesker. De kanløses af de implicerede parter selv eller ved, at en neutralmægler går ind. Mægleren hjælper de stridende tilat få talt ud og finde en løsning på problemet. Mæglerenshovedopgave er at styre processen på en upartiskmåde, så problemet løses.Mobning er langt værre, idet det er systematiske overgrebog udstødelse, der nedbryder den mobbede psykisk.Den mobbede har ikke selv mulighed for at løse problemet.Der må hjælp til udefra fra lærere og forældre. Enmetode til, hvordan det kan gøres, er blandt andet beskreveti Helle Høibys bog ”Ikke mere mobning”, KroghsForlag. 5) Her løses problemet ved samtaler med eleverneenkeltvis og ved inddragelse af forældrene til sidst.RESPEKT FOR FORÆLDRENEForældrene skal behandles som ligeværdige samarbejdspartnere.De skal informeres grundigt og være med i endialog om læring og samvær i skolen.Forældrenes engagement og viden om deres eget barner betydningsfuldt for læringen i skolen. Ingen ved såmeget om deres barn som dem. Derfor skal lærerne naturligvislytte til og bruge den store viden, forældrenehar. Forældrene er en af skolens vigtigste resurser.Der er to tråde, der skal indgå i et smukt mønster.Den ene er lærernes viden om elevernes faglige og socialeudvikling og deres iagttagelser af børnenes mådeat være på som elever sammen med lærere og kammerater.Den anden er forældrenes engagement, kærlighedog viden om deres børn gennem hele deres liv.Denne viden er den bærende kraft i elevernes udvikling,bl.a. i forbindelse med de brud, der sker, når børneneflytter fra børnehave til skole og SFO, fra indskolingsafdelingtil mellemtrins- og overbygningsafdelingerog videre til ungdomsuddannelserne.Forældrene skal holde fast i, at de har ret til at blivehørt, og at deres viden om deres barn er lige så væsentligsom den professionelles. De kan derfor sammen medlærerne indgå i en positiv og konstruktiv dialog om deresbørn, hvor begge parter har taletid og lytter til hinanden.RESPEKT FOR LÆRERNENogle lærere kunne en gang imellem godt ønske sigat møde mere af den respekt, der var for lærerne i degode gamle dage, hvor læreren på grund af sin stillingvar en betydningsfuld og respekteret person. Det varhan simpelthen, fordi han af samfundet var ansat tilat bibringe børnene kundskaber. Ja, en lærer kunneundertiden være så respekteret, at han ved sin dødfik en kæmpe gravsten, rejst af taknemmelige for-20


FOTO: KARIN RIGGELSEN23


ForældremøderHvordan kan forældrene medvirke til bedre læring forbørnene gennem forældremøderne?SKAL FORÆLDRENE PÅKURSUS I AT VÆRE FORÆLDRE?Nogle steder gennemføres deciderede forældrekurser,hvor forældrene bliver introduceret til det faglige stof,eleverne er ved at lære sig. Det kan være matematik,engelsk eller dansk. De metoder, man bruger i dag, kanvære ukendte for forældrene og en enkelt aftens introduktionkan føre til en forståelse af nye opfattelser affaglighed.Forældrene prøver på et forældremøde at løse opgaver,der tvinger dem til at lære med hovedvægten påforskellige læringsstile, så de får en fornemmelse af,hvor forskellige tilgange, der er til det at lære.Forældrene kan arbejde med opgaver i sløjd, billedkunsteller husgerning. Når man laver noget sammen,kommer man til at tale på en anden måde, end når maner inviteret til forældresamtale eller forældremøde.Det er en god ide at tilrettelægge møderne, så forældreneogså bliver aktive deltagere, og det kan ske ved,at lærere og klasseråd planlægger dem i fællessskab.Andre forslag kunne være diskussioner efter korte oplæg,rollespil, diskussion af cases og dialogspil, der læggerop til en debat af grænser for forældres og læreresopgaver.KURSER FOR TOSPROGEDESkal tosprogede forældre på kursus for at blive opdragettil at være som danske forældre?Rundt omkring i landet er der lavet en række projekterfor at skabe kontakt med tosprogede forældre og få demintegreret i klassernes fællesskab. Det er en vanskelig opgaveat gøre tosprogede forældre fortrolige med den danskekultur og samtidig vise respekt for deres værdier ogvaner. Det kræver åbenhed og tillid.Forældrene vil, hvis de presses eller irettesættes, barrikaderesig bag forsvarsværker- undertiden beskytte sigbag en fundamentalistisk opfattelse af livet, som stammerfra deres hjemland.Pædagoger og lærere rundt om i landet har gennemførtpraksisnære forløb med godt resultat. Det drejer sigbl.a. om kurser om danske forhold og mere uforpligtendecafemøder, hvor hele familien kan komme og væresammen med lærere og andre tosprogede på skolen.Til cafemøderne er både far, mor og børn inviteret tilat komme om eftermiddagen eller om aftenen og får serveretkaffe og kage. Alt er afslappet og uformelt.Projektmedarbejderne sætter aktiviteter i gang forbørnene, så forældrene kan komme til at tale sammen.En kerne af forældre lærer efterhånden hinanden atkende, og de bliver åbne over for informationer fra projektmedarbejderne.24


FOTO: SØREN HARTVIGIDEIDEERForældrene er interesseret i, hvad der sker iskolen, og hvad der undervises i og møder gerneop til forældremøder, hvor deres egne børnfremlægger produkter. De kan have arbejdet medet emne og øvet sig i fremlæggelse af det efteralle kunstens regler. Fremlæggelse kan være etkort foredrag med støtte af billeder eller plancher,eller man kan bruge andre medier.Forældrene kan også inviteres til et møde påskolen, hvor de laver nogle opgaver, som lignerde problemløsningssituationer, elevernekommer i.De kan få til opgave at skrive, at løse matematiskeproblemer eller lave eksperimenter i naturfag.Men selv om fagenes fest, hvor lærerne påskift står og remser op, hvad eleverne skal lære iløbet af et år, for nogle forældre står som etrædselsscenarie, er de interesseret i at høre om,hvad børnene skal lære, måske på grundlag afen på forhånd udsendt årsplan.25


FORÆLDRENE KAN SELVLærerne kan sammen med forældrene skabe et åbentog tillidsfuldt miljø i klassen. Dette kan betyde, at forældrenekontakter hinanden direkte, hvis der er fællesproblemer, de vil drøfte.Forældrene kan sammen finde en fælles holdning ogstille fælles krav til eleverne. En gruppe forældre til børni en 7. klasse blev f. eks. enige om, at de ville hjælpebarnet og kontakte hinanden, hvis de traf en elev, somvar beruset.Forældrenetværk kan give mulighed for at trækkepå andre forældres erfaringer med at takle konfliktermed deres børn. Forældrene kan i netværket diskutererammer for opdragelse og forventninger til skolen. Lærerneskal naturligvis orienteres om indholdet og beslutningerpå sådanne møder.Det kan være en god ide at afsætte megen tid påforældremøder til erfaringsudvekslinger blandt forældreom, hvordan de klarer forskellige opgaver, derhar med deres barns skolegang at gøre: fester, sengetider,komme-hjem-tidspunkter, lektielæsning osv.I en dansk provinsby var der problemer med enkriminel bande. En ungdomskonsulent samlede forældrenetil de meget unge bandemedlemmer og diskuteredeværdier og normer med dem. Efter at forældrenevar blevet enige om et nogenlunde fællesnormsæt, fik de selvtillid, sikkerhed og handlekraftover for de unge. Det stærke og klare modspil fraforældrene førte til, at banden blev opløst. 6)IDEANDRE IDEERDiskussion af værdier og holdninger ved anvendelseaf værdispil.Rollespil, hvor elever og forældre gennemspillerforskellige problemer med f. eks. lommepenge,alkohol, tobak, euforiserende stoffer osv.Oplevelses- og informationsaftener om, hvaddet vil sige at lære noget, der veksler melleminformation, gruppearbejde og opgaver ogøvelser.Her er nogle forslag til emner, man ogsåkunne tage op på et forældremøde: mobning,børns udvikling, hvordan lærer børn?, pubertet,seksualitet, sund mad, lektier, gruppepres ogpåklædning, drillerier, drenge og piger og skoleog SFO.26


Skole/hjem-samtalenFOTO: SØREN HARTVIGDet fundamentale i en god samtale er åbenhed og tillid.Forældre og lærere er ligeværdige samtalepartnere, dersidder med hver deres viden om barnet.Samtalen skal være velplanlagt. Der skal være en indledning,hvor lærerne præciserer samtalens formål ogforløb, selve samtalen og en afslutning med konklusionerog aftaler. Den amerikanske sociolog Jeffrey Goffmannskrev, at ved en god samtale må ingen af parternetabe ansigt. Der må også vises varsomhed og forsigtighedved forældresamtaler.Måske skal forældrene hjemmefra have taget stillingtil en dagsorden eller spørgsmål, så de har mulighed forat forberede sig. De kan også opfordres til at skrivespørgsmål ned hjemmefra. Det giver mere ligeværdigeforhold. Forberedelsen kan også bestå af udfyldning afforskellige former for skemaer, så forældrene får hjælptil at skrive deres egen evaluering ned.Samtalen mellem en lærer og forældrene er dog ikkeen samtale som ven til ven. Forældre og lærere har forskelligeroller, og læreren er bundet af de regler, dergælder for hans arbejde, bl.a. tavshedspligten.DEN FAGLIGE SAMTALEEn samtale mellem lærer og elev om, hvordan de to partersynes, at udviklingen går, er efterhånden også blevetmeget udbredt. Her får læreren lejlighed til grundigtat forklare eleverne, hvordan det går rent fagligt,og man kan i fællesskab sætte mål for områder, der skalforbedres. Hvad er det eleven skal lære? Og hvordan kanforældrene støtte op om det? Læreren skal i fremtidenlave en elevplan, der rummer en evaluering af eleverneog samtidig mål og planer for fremtiden. Dette kan virkehelt uoverkommeligt og kan kun realiseres, hvis elevernefra de små klasser er vant til selv at sætte sig målog evaluere.På nogle skoler består elevplanerne således af logbøger,hvor både elever og lærere holder styr på, hvor langteleverne er i deres udvikling. Andre bruger portfolio, enmappe, hvor eleverne ud fra bestemte kriterier har samletrepræsentative produkter og også beskrevet, hvilkenproces de har været igennem. Fordelen ved brug af portfolioer, at det er naturligt, at eleven starter med atfortælle om sine mål, produkter og sin evaluering, og udfra denne præsentation kan man gå videre til andre emner.Lærerne skal kunne fortælle forældrene om, hvordandet går fagligt, og det kan undertiden være svært. Manmå bort fra ligegyldige klichéer som: ”Det går godt”,”Hun er jo en sød pige” og ”Der er ingen problemer”.SAMTALER OMPERSONLIGE OG SOCIALE PROBLEMERSamtalen mellem lærere og forældre er meget vanskelig,og lærerne burde uddannes meget grundigere i denne27


FOTO: PIA BURMØLLEIdeen med en bisidder, som man har ret til athave, er glimrende. Hvis man bliver stærkt følelsesmæssigtbelastet af indholdet i en samtale, hørerman kun det halve af, hvad der bliver sagt. Bisidderenkan bagefter drøfte samtalen med forældreneog kan også under samtalen komme dem til undsætning,hvis samtalen løber af sporet.2. Forældre, lærere og eleven mødes til en samtale om,hvordan det daglige arbejde går. Eleven kan startemed at fortælle om sin oplevelse af undervisningen,bl.a. ud fra en portfolio eller elevplaner. Forældrenekan komme med deres opfattelse, og lærerne kanmed enkle ord beskrive, hvordan den fagligeudvikling forløber. Læringen kan evalueres, og nyemål kan sættes op.3. Uformelle samtaler under socialt samvær kan ogsåhave deres berettigelse. Nogle mennesker, isærmænd, snakker bedst sammen, når de samtidig er igang med en aktivitet.29


SkriftligkommunikationSkriftlig kommunikation i lektiebøger og mails er kunegnet til korte informationer om planerne for undervisningeni den kommende uge, måned eller for hele året.Lærerne skal i enkle vendinger fortælle både om mål,indhold, metoder og evaluering i forbindelse med denpågældende periode.Faglig information om undervisningens indhold og deplanlagte lektier i den forbindelse er uhyre vigtig, for atforældrene kan støtte deres barns læring.Når kontaktensvigterEt godt samarbejde mellem forældre, elever og skole harstor betydning for et barns succes i skolen. Heldigvis erder gode relationer mellem næsten alle forældre og deresbørns skole. Men selvfølgelig kan det ske, at der kommerskår i samarbejdet mellem forældre og skolens medarbejdere.Det er naturligt, at hvor mennesker mødes medforskellige holdninger og relationer til børnene, kan deropstå uenigheder. Uanset årsagen til en større eller mindrekonflikt mellem parterne, er det vigtigt at få sagenbelyst og finde løsningsmodeller, der tilfredsstiller alleparter for barnets skyld. Ingen konflikter er bare ”sorthvide”,og der kan være stor forskel på, hvordan historienlyder, alt efter om den bliver fortalt af barnet og forældreneeller af medarbejderen.Men det er vigtigt at få løst en konflikt mellem forældreneog barnet og så medarbejderen på skolen, forder er kun tabere i sådan en konflikt! Barnet, der følersig forurettet, forældrene, der bliver vrede, eller medarbejderen,der bliver stresset – alle er tabere på en elleranden måde, indtil kommunikationen er genoprettet,og alle igen bruger kræfterne på det samme: barnetslæring og trivsel sammen med andre i skolen.Når skolen oplever problemer i samarbejdet, bør denorientere familien så tidligt i forløbet som muligt ogindbyde til ekstra møder, så man sammen kan løse problemerne.Når forældre oplever problemer med skolen, erdet vigtigt, at de kender ”kommandovejen”. De skal førsthenvende sig til den lærer, der er nærmest problemet,dernæst til klasselæreren og til sidst til skolelederen.Hvis det ikke fører til en løsning på et givet problem, måforældrene gå videre til skolebestyrelsen, og i sidste ende30


FOTO: SØREN HARTVIGkan det føre til en klage til kommunalbestyrelsen, ellerhvis der er problemer i forhold til et barn med særligvidtgående behov, til Klagenævnet under Undervisningsministeriet.I forbindelse med konflikter har skolelederen en centralrolle og forpligtelse til at mægle og finde en løsning.LITTERATURLISTE1. Det mener brugerne! Brugertilfredshed meddagpasnings-, skole- og ældreområdet, Finansministerietog Kommunernes Landsforening, 2005(Findes også på Finansministeriets hjemmeside)2. Niels Egelund og Kim Foss Hansen:Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser,Undervisningsministeriet, 1997Kernen iskole/hjem-samarbejdetAfslutningen på dette hæfte bliver et kendt citat af filosoffenK.E. Løgstrup, som det er værd at tage frem engang imellem i forbindelse med et samarbejde mellemelever, lærere og forældre:”Den enkelte har aldrig med et andet menneske atgøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egenhånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning,en oplagthed, man får til at visne, eller som manvækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kanogså være forfærdende meget, så det simpelthen står tilden enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”3. Inger-Marie Corfitz Lilledal: Fortællinger omforældreskab, UFC Børn og Unge, Aabenraa, 20044. Susanne Aabrandt: Forældreguide om læringsstile,Dafolo, 20055. Helle Høiby: Ikke mere mobning,Kroghs Forlag, 20026. Kjeld Pedersen m. fl: Forældrenetværk i praksis,Systime Academic, 200331


Velkommen til samarbejdeHvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen?ISBN-10: 87-91147-55-7ISBN-13: 978-87-91147-55-532❙ AKTIVE FORÆLDRE❙ HJEMMEARBEJDE ❙ DANSK ❙ MATEMATIK ❙ ENGELSK ❙ NATURFAG ❙ PRAKTISK-MUSISKE FAG ❙

More magazines by this user
Similar magazines