Socialrådgiveren nr. 7-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk
  • No tags were found...

Socialrådgiveren nr. 7-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

AKTUELT CITAT“Jeg er så ung, at jeg ikkekan købe en øl lovligt. Mensamfundet kan godt puttemig i fængsel.”15-årig anonym kriminel, der har opholdt sig ni dagei Vestre Fængsel, Politiken 28. marts.BLØDE VÆRKTØJER RevaHuset i Odense harstor succes med at undervise sygdomsramteborgere i meditationsteknikken mindfulness,som flere socialrådgivere nu er uddannet i. Ogpå Job-linien i Odense bruger socialrådgiverepersontypeværktøjet Enneagrammet til atafklare ledige og sygemeldte. Men de blødeværktøjer kræver høj etik hos fagfolkene,advarer erhvervspsykolog. 14DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Fattigdom6 Kort Nyt8 Økonomi-undersøgelse10 Arbejdsliv og Socialrådgiver i forskningens verden12 DS varmer op til overenskomstdebat14 Syge borgere finder afklaring med mindfulness18 Enneagrammet: Pas på etikken22 Klage fra en borger24 Hurtig hjælp til udsatte unge25 Fra 200 til 80 sager26 Debat28 DS:Region29 DS:NU39 DS:Kontakt40 LederOVERENSKOMST Lønstigninger,mere i pension, penge til Ny Løn,ligeløn, kompetenceudvikling tilalle er nogle af kravene i spil tilOK11. Men hvad med prioriteringen?Næstformand i DS, UlrikFrederiksen giver sit bud somoptakt til medlemsdebatten. 12fattigdom2010FATTIGDOMIrakiske FatmehMuhammed eralene med tre børnog lever på 8. år afstarthjælp og bliveraldrig i stand til atarbejde. Udsigtentil en brøkpensionvil ikke løfte hendesøkonomiske situation.4BARNETS TARV Ny undersøgelse viser, at hver anden socialrådgiveroplever, at økonomien forringer muligheden forat varetage barnets tarv. 8SAGSTAL Tre nye stillinger har reduceret sagstallet forsocialrådgiverne med voksen-handicapsager i Ikast-BrandeKommune fra knap 200 til 80 sager. 25SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 3


FLYGTNING PÅ STARTHJÆLPI Socialrådgiveren 6/2010 bragte vi et interview med socialrådgiver Bente Midtgaard fra RCT om, hvaddet betyder for traumatiserede flygtninge at skulle klare sig på nedsatte ydelser. Her følger historienom Fatmeh Muhammed, som lever på starthjælp uden udsigt til økonomisk forbedring.Det er værstfor børnenefattigdom2010Fatmeh Muhammed er alene med tre børn og lever på ottende år af starthjælp. Hun er fysisk og psykisksyg efter fængselstortur i Irak og bliver aldrig i stand til at arbejde. En førtidspension venter, men kun sombrøkpension, så det vil ikke gavne hende økonomisk. Børnene betaler prisen.TEKST: BIRGITTE RØRDAMHun har kæmpet for at overleve, siden hendesmand og senere hun selv blev fængslet i Irakfor at være med i Muayeaza-bevægelsen, dergjorde oprør mod Saddam Hussein. I dag, 12år senere, kæmper hun stadig. Men nu for atklare dagen og vejen for sig selv og sine tredrenge på starthjælp i lejlighed nummer 270på 3. sal i en forstad til København.39-årige Fatmeh Muhammed kom til Danmarkfor otte år siden som familiesammenførtmed sin mand, der har status som flygtning.Men ægteskabet overlevede ikke oplevelsernemed frygt og tortur, de begge havde væretigennem i Saddams fængsler i Irak, og for fireår siden blev de skilt.Fatmeh Muhammed har gået i sprogskole oghar forsøgt at arbejde, men er i dag sygemeldtpå grund af dårlig ryg og psykiske problemerefter den vold, hun har været udsat for.Ifølge læger og Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre (RCT) er FatmehMuhammed ramt af svær PTSD og bliver næppenogensinde i stand til at påtage sig et job.Hun vil i stedet være berettiget til førtidspension.Men da hun er familiesammenført, kanhun først få pension, når hun har boet i landeti ti år, og da kun en nedsat brøkpension, så derer ingen udsigt til en bedre økonomi. Det erheller ikke muligt for Fatmeh Muhammed atrejse hjem til Irak. I fængslet blev hun voldtagetog gravid med sit mellemste barn, og dethar fået hendes mands familie til at true medat slå hende ihjel.Aner ikke sine levende rådNår Fatmeh Muhammed har betalt de fasteudgifter, har hun 4.354 kroner til mad, tøj,fritidsaktiviteter til sig selv og de tre børn(se budget). Og det er nærmest umuligt at fåpengene til at slå til, forklarer hun.- Jeg kan ikke se mig ud af det, jeg er så træt,min krop er træt og al den medicin, jeg får forsmerter og angst, gør mig træt. Hvad skal jeggøre, når min ene søn beder om nye sko, fordide gamle er slidt op? Når den anden bliverved med at plage mig om de nye bukser, hanhar trængt til så længe, mens min mellemsterykker mig, fordi jeg nu er to måneder bagudmed betaling af hans fodbold? Så er det, jegråber stop og bare håber, at de vil tie stille, forjeg ved ikke mine levende råd, siger FatmehMuhammed og fortsætter:- Mine børn er hele mit liv. Jeg gør alt for atstøtte dem, men de forstår ikke, at jeg ikkekan købe de helt almindelige ting som nye skoog en cykel, som alle deres venner har. De siger,det er i orden, når jeg forklarer, at jeg ikkehar så mange penge, fordi jeg ikke arbejder,men de bliver kede af det, og det skærer migi hjertet, at se dem sådan, siger Fatmeh Muhammed,som i perioder har fået hjælp af sinældste søn, der havde job ved siden af skolen.- Min store søn har tjent mere end 2.000kroner om måneden ved at gå med aviser, menlige nu er der desværre ikke noget arbejde tilham. Han var sød til at hjælpe mig. Sidste årkøbte han en cykel til min mellemste søn, menden blev desværre stjålet, og da der er en storselvrisiko på min forsikring, har jeg ikke kunnetkøbe en anden til ham.For Fatmeh Muhammed er der ingen udsigttil en bedre økonomi, men hun ser frem til, athendes børn nok får bedre vilkår.- Vi er kommet til et frit land, og nu håber jegbare, at mine tre børn får en uddannelse, såde kan klare sig og måske en dag også hjælpemig. Min ældste søn vil søge ind på tekniskskole, og lykkes det, vil han være den første,der er godt i vej. Abr@socialrdg.dkFOTO: SCANPIXFATMEH MUHAMMEDS BUDGET:Månedlige indtægter:Starthjælp: 9.140 kronerBørnetilskud: 3.384 kronerBoligsikring: 3.177 kronerI alt 15.107 kronerMånedlige udgifter:Husleje, varme og el: 8.057 kronerLicens: 124 kronerForsikringer: 372 kronerTransport: 1.500 kronerFodbold: 100 kronerMobil til hende og drengene: 600I alt 10.753 kroner4SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


Herfra kan manIKKE smides udAnnoncer Alle mennesker skal behandlesmed respekt og værdighedSOCIALPÆDAGOGISK OPHOLDSSTED 5


KORT NYTRedigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dkFATTIGDOM 2010fattigdom2010Danskere vil havefattigdomsgrænseDanskerne vil øge indsatsen for at bekæmpe fattigdomherhjemme. Det konkluderer en undersøgelse, somanalyseinstituttet Interresearch har lavet for tænketankenCevea. Den viser, at 58 procent af danskerne ønskeren officiel fattigdomsgrænse i Danmark. 82 procentmener, at der bør gøres mere for at reducere fattigdommen,og 60 procent er villige til at hæve de sociale satserfor at bekæmpe den stigende fattigdom.- Vores nye undersøgelse viser, at regeringen ikke bareer på kant med eksperterne, men også med den danskebefolkning, når de vedbliver med at nægte indførelsenaf en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Vi harbrug for fattigdomsgrænsen til at afdække problemetsomfang og sikre en indsats mod den stigende ulighed,siger direktør for Cevea, Jens Jonatan Steen.Ifølge tal fra Arbejdsbevægelses Erhvervsråd er antalletaf danskere, der sidder fast i fattigdom i mere end tre år,fordoblet. Danmark har nu 80.000 langtidsfattige.FATTIGDOM 2010Børnefattigdom er eksploderetFOTO: SCANPIXAntallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, så 65.000nu børn lever i fattigdom i Danmark, viser en analyse fra ArbejderbevægelsensErhvervsråd. Børnefattigdommen er meget skævt fordeltpå tværs af landet, og især udkantskommuner og hovedstadsområdeter hårdt ramt.Siden 2001 er antallet af fattige børn steget med 30.000 – enstigning på hele 80 procent. Størstedelen af væksten er dog sket detseneste år. Af den samlede vækst på 80 procent er der alene i 2007sket en stigning på 26 procent.NYE BØGERRÅDGIVNINGBliv en bedre hjælperAt hjælpe er faktisk et komplekst fænomen,og derfor går det også galt af og til – i misforståelser,afvisninger eller forfejlede forsøg.For der findes hjælp, som er nyttig og hjælp,som ikke er. Den internationalt anerkendteekspert i erhvervskultur og organisationsudviklingbelyser forskellen på de to i sin bog,som henvender sig til alle i ’rådgivningsbranchen’,der arbejder professionelt med athjælpe andre. Og han analyserer de socialeog psykologisk dynamikker, der karakterisereralle hjælperelationer.“Hjælp – om at tilbyde og modtage hjælp” af EdgarH. Schein, Gyldendal Business, 324 sider, 300 kr.TEORIVirkelighedensom konstruktionBogen giver en lettilgængelig og grundigindføring i teorien bag og praksis af socialkonstuktionisme.Forfatteren inviterer os tilat reflektere over, hvordan vi sammen gennemvores relationer og det sprog, vi bruger,konstruerer, hvad vi forstår ved virkelighedenog os selv.Socialkonstruktionisme bruges inden formange områder, blandt andet undervisning,organisationsforandring, konfliktmæglingog socialt arbejde, terapi og forskning og harværet genstand for bred debat de senere år.Bogen er en ny udgave af den oprindelige fra1999.“En invitation til social konstruktion” af Kenneth J.Gergen, Forlaget Mindspace, 248 sider, 298 kr.STRESSInd i mindfulnessMindfulness handler om at leve sit liv medfuld tilstedeværelse. Stressklinikker oguniversiteter i USA bruger mindfulness somredskab til blandt andet at håndtere stressog depression. Men også i Danmark vokserinteressen for metoden.Bogen rummer forfatternes betragtningerover de vilkår, vi moderne mennesker leverunder, blandt andet tid og stress som fænomener.De redegør også for mindfulnesssom tilstand, som teoretisk begreb og sompsykologisk retning. Og bogen beskrivermindfulness’ betydning i vores relationer.“Ind i mindfulness” af Eve Bengta Lorenzen og StineReintoft, Lindhardt og Ringhof, 192 sider,299,95 kr.6SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


KORT NYTUNGES SELVMORDSFORSØGKan forebygges med social støtteUnge, der er vokset op under dårlige forhold i hjemmet, harstor risiko for at gå med selvmordstanker.Social støtte fra en person, der gider lytte, kan ophæve dedårlige odds, som de familiemæssige forhold giver og kanredde barnet fra senere at overveje selvmord. Hos de børn,der har fået social støtte i deres omgivelser, falder risikoenfor selvmordsforsøg og overvejelser om selvmord med 60procent.Det viser en ny undersøgelse fra SFI, hvor data for en helårgang er blevet brugt til at analysere baggrunden for overvejelserom selvmord blandt unge.Læs mere på www.sfi.dkFOTO: SCANPIXPRAKSISDagpengegodtgørelse til familieplejeAnkestyrelsen slår i en principiel sag fast, at kommunerne skalbetale dagpengegodtgørelse til en familiepleje. Ankestyrelsen hargivet Socialpædagogernes Landsforbund medhold i en principielsag om udbetaling af såkaldte g-dage for en familiepleje ansati en kommune. Sagen handler om, hvorvidt en kommune skalbetale dagpengegodtgørelse for første, anden og tredje ledighedsdag,når en familiepleje holder op med at arbejde.Det har en række kommuner nægtet under henvisning til, at derikke var tale om et lønmodtagerforhold med familieplejere, menderimod en selvstændig virksomhed. Men det har Ankestyrelsenunderkendt, da den lægger vægt på, at familieplejeres arbejdeaflønnes som A-indkomst.UDVIKLINGSHÆMMEDEPlads på arbejdsmarkedetHvordan støtter man bedst handicappede, sindslidendeog udviklingshæmmede i at opnå en varig tilknytning tildet ordinære arbejdsmarked? Det er temaet for en nordiskkonference om Supported Employment, der bliver afholdtaf foreningen EUSE den 10. og 11. juni i København.- Mange flere kunne få en plads på arbejdsmarkedet,hvis de fik en mere massiv støtte end den, man giver i dagi kommunerne, og det arbejder vi på, fortæller formandenfor den danske afdeling af EUSE, Henning Jahn.Konferencen henvender sig til fagfolk, interesseorganisationerog politikere.Yderligere information og tilmelding på www.senordisk.netPRAKTIKPLADSERDobbelt så svært for indvandrereFOTO: SCANPIXDe nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen ompraktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere.På landsplan står næsten 7.000 unge nu uden en praktikplads.Sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næstentre gange sværere at få en praktikplads, skriver ArbejderbevægelsensErhvervsråd. For indvandrere og efterkommere er det mere end dobbeltså svært at få en praktikplads som for elever af dansk oprindelse.HOLSTEBRO-DRABET:Drabssigtet kommer ikke på fri fodDen 28-årige somalier, der sidder varetægtsfængslet formordet på sin sagsbehandler i Holstebro Kommune, kommerikke på fri fod foreløbig. Varetægtsfængslingen på fireuger udløb den 9. april, men manden har i samråd med sinadvokat besluttet ikke at blive stillet for en dommer for atblive løsladt, mens politiet efterforsker sagen yderligere.Ifølge Danske Kommuner mener forsvareren, at beviserneer for stærke mod manden til, at han kan løslades. Offeret,Birthe Christiansen, nåede således selv at identificeresomalieren ved navn, inden hun døde af sine kvæstelser påvej til hospitalet.Derudover mener politiet at have fundet kniven, der blevbrugt til at slå sagsbehandleren ihjel med, og der afventesresultat fra DNA-analyser. Når resultatet kommer fra RetsmedicinskInstitut, overgår sagen til anklagemyndigheden.SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 20107


Barnets tarvklemt af økonomiNy undersøgelse viser, at hver anden socialrådgiver oplever, at økonomien forringer mulighedenfor at varetage barnets tarv.TEKST: SUSAN PAULSENFOTO: SCANPIXSelv om Serviceloven fastslår – og Barnets Reformunderstreger – at den sociale indsats skal være til barnetsbedste, har knap hver anden socialrådgiver oplevet, atderes mulighed for at varetage barnets tarv i højere ellermindre grad stækkes af økonomiske hensyn. Otte ud af10 socialrådgivere vurderer, at der er kommet mere fokuspå økonomien i dag end for to år siden. Og kun hver femtesocialrådgiver siger klart nej til, at fokus på økonomienforringer muligheden for at varetage barnets tarv.Det viser undersøgelsen “Økonomi og faglighed i børnesager2010”, som Dansk Socialrådgiverforening har gennemført.365 socialrådgivere har deltaget i undersøgelsen,hvor der blandt andet spørges: “Har fokus på økonomienforringet din mulighed for at varetage barnets tarv?” Hersvarer 48 procent af socialrådgiverne bekræftende (16procent svarer “i høj grad”, og 32 procent svarer “i nogengrad”). 27 procent svarer “i ringe grad”. 17 procent svarer“slet ikke”, og seks procent svarer “ved ikke”.Ikke bedst – men billigereNår der spørges konkret ind til anbringelser, er tendensenden samme: Der tages hensyn til barnets tarv – hvis der erråd til det. Således svarer mere end hver anden socialrådgiver(56 procent), at økonomiske hensyn i høj eller nogengrad spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger,når der skal træffes beslutninger om anbringelser. Godthver fjerde socialrådgiver har oplevet, at der ikke er råd tilforanstaltninger – herunder anbringelser.I undersøgelsen kommer socialrådgiverne med eksemplerpå, at fokus på økonomien giver færre valgmuligheder,og at kommunens egne tilbud skal benyttes – ofte fordi deer billigere – selv om de ud fra en socialfaglig vinkel ikke eroptimale. Og at kommuner hjemtager børn til egne foranstaltningerpå trods af, at barnets netværk og tilknytningtil skole, fritidsliv og kammerater er uden for kommunen.Socialrådgiverne kommer også med eksempler på, at deter blevet sværere – og nogle steder umuligt – at bevilgekontaktperson til unge og iværksætte efterværn. Noglekommuner har besluttet, at 15-17-årige slet ikke må anbringes,og de hjemtages fra socialpædagogiske opholdsstederfor at blive genanbragt på eget værelse med enkontaktperson tilknyttet. Desuden er aflastningsfamilierstærkt nedprioriteret.Foranstaltninger forsinkesI undersøgelsen spørges der også om fokus på økonomienforsinker iværksættelsen af foranstaltninger. Her svarergodt hver anden socialrådgiver bekræftende (22 procentsvarer “i høj grad”, og 34 procent svarer i nogen grad). Socialrådgivernekommer med eksempler på, at der er unge,som venter i mere end et år på at få en kontaktperson,og der er også en tendens til, at selve sagsbehandlingentrækkes i langdrag. En socialrådgiver forklarer det sådanher:“De mange “øjne”, der skal på sagen, skaber lange arbejdsgange,hvor der skal argumenteres ud over det nødvendigefor at sikre, at indstillingen tiltrædes. Det medfører mindretid til andre sager, som allerede har ventet for længe.”Faglig vurdering skærpesTre ud af fire socialrådgivere vurderer, at fokus på økonomienmedfører større opmærksomhed på forløbet ogopfølgningen i sagerne. At det skærper socialrådgivernesfaglige argumenter og er med til at kvalificere sagsbe-8SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


handlingen. Lige som hver tredje socialrådgiver vurderer,at det økonomiske hensyn medfører en bedre kvalitet ikommunens egne tilbud til udsatte børnefamilier.Socialrådgiverne fremhæver i eksemplerne, at hensynettil økonomien også skaber større pris- og kvalitetsbevidsthedsamtidig med, at de stiller mere skarpt på detenkelte barns behov – og dermed også på forventningernetil opholdssted eller plejefamilie.En socialrådgiver udtrykker det på følgende måde:“Handleplanerne er langt mere præcise i dag end tidligere,hvilket dermed øger bevågenheden og er med til at sikre, atbarnet og kommunen får noget for pengene. Alle anbringelsessagerbliver fulgt op til tiden - mest af hensyn til økonomien,men til gavn for barnet eller den unge”.Alarmklokkerne bør ringeFormand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post mener,at alarmklokkerne bør ringe hos de ansvarlige politikere,når hver anden socialrådgiver oplever, at økonomienforringer muligheden for at varetage barnets tarv.- Der er åbenbart forskel på, hvordan kommunernehåndterer den økonomiske udfordring, og på hvordan detpåvirker fagligheden. Og det er dybt foruroligende, at såmange socialrådgivere oplever, at det går ud over barnetstarv. Det er socialrådgivernes opgave at foretage solidesocialfaglige vurderinger med hjemmel i servicelovens bestemmelser,- ikke at sikre kommunale besparelser. Derforskal vi råbe vagt i gevær, når barnets tarv trues af useriøseøkonomiske hensyn.I forhold til, at godt hver tredje socialrådgiver oplever,at fokus på økonomien kan kvalificere den socialfagligeindsats, siger Bettina Post:- Det er positivt, at et økonomisk fokus faktisk kanmedvirke til at styrke varetagelsen af barnets tarv ogsocialrådgivernes faglighed. Jeg er helt med på, at vi somsocialrådgivere også har et økonomisk ansvar. Vi skalvælge den rigtige foranstaltning til den rigtige pris. Mendet er afgørende, at det sker i den rækkefølge. Asp@socialrdg.dkFAKTA OM UNDERSØGELSEN• Dansk Socialrådgiverforening har gennemført undersøgelsen “Økonomi ogfaglighed i børnesager 2010”.• 365 socialrådgivere har deltaget i undersøgelsen, heraf er 12 procent ledere.• Socialrådgiverne repræsenterer 86 forskellige kommuner.• Socialrådgiverne er ansat på børneområdet og børnehandicapområdet.• Undersøgelsen er gennemført fra den 4.-23. marts.Undersøgelsen kan læses på www.socialrdg.dkSIG NEJ TIL ULOVLIG PRAKSISHvad skal socialrådgivere stille op, når de bliver bedt om at overtræde loven?Det er ikke altid ligetil – hverken at definere, hvornår noget er ulovligt eller atvide, hvordan man som ansat kan sige fra. Derfor har Dansk Socialrådgiverforeningsat fokus på problemet. Oplever du at blive presset til ulovlig praksis, kandu hente støtte hos din tillidsrepræsentant eller dit lokale regionskontor.Læs mere i DS’ guide “Sig nej til ulovlig praksis”. Guiden, som indeholder informationom ulovlige ordrer, ytringsfrihed, tavshedspligt samt klagemuligheder,kan downloades på www.socialrdg.dk/ulovligpraksisSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 20109


ARBEJDSLIVRedigeret af Tina Juul Rasmussen, tjr@socialrdg.dkSikkert og sundt arbejde til alleDen 28. april markerer LO og FTF den internationale arbejdsmiljødag i Danmark.Dagen sætter fokus på arbejdsmiljøets tilstand og minder om, at alt for mangemennesker stadig bliver ramt af ulykker og sygdomme eller dør som følge af deresarbejde. I år er temaet mobning på arbejdspladsen, fordi et stigende antal voksneoplever at blive chikaneret eller mobbet her. Der er blandt andet udarbejdet en test,som afklarer, om en arbejdsplads er rustet til at tage fat på mobning og et forslag tilen handlingsplan, som kan forebygge mobning.Læs mere om arbejdsmiljødagen og kampagnen på www.ftf.dk under Aktuelt.FOTO: SCANPIXSOCIALRÅDGIVER I FORSKNINGENS VERDENAF BIRGITTE RØRDAMKARIN KILDEDAL, SOCIALRÅDGIVER, CAND.SCIENT.SOC., PH.D OG LEKTOR VED AALBORG UNIVERSITETBehov for mere praksisnær videnHvad fik dig til at søge en ph.d.?Jeg blev optaget af at forske i det felt, jeghavde arbejdet med i mange år. Jeg kunnei den grad se behovet for mere viden påanbringelses– samt børne-ungeområdet, isærpraksisnær viden, der med det samme kanomsættes til praksis.Hvad forsker du i?Jeg forsker i udsatte børn og unge og i detfaglige arbejde omkring dem. Især er jegoptaget af, hvordan praktikere bliver bedretil at lave socialt arbejde, der er til at gennemskue.Man kan ofte ikke gennemskue,hvorfor de gør, som de gør, og hvilken viden,der ligger bag det, de gør. Og kun ved at videdet kan man imødegå, at folk får så forskelligbehandling, som tilfældet er i dag. Jeg håber,at jeg med min forskning kan være med til atforandre vilkårene for udsatte børn og unge,så de tilbud, de får, virkelig vil være en hjælpfor dem.Hvad har du kunnet bruge din forskning til?Jeg har brugt den til at skrive bøger ogartikler og blande mig i den socialpolitiskedebat, blandt andet for at præge de politiskebeslutninger i retning af, at der bliver tagetmere vare på og bliver sat flere penge af tiludsatte børn og unge. Der har siden slutningenaf 80’erne været en øget opmærksomhed påbørneområdet, og det har givet nogle forbedringer,men ikke nok. Eksempelvis manglerder stadig et krav om og penge til, at manskal have en videreuddannelse, når man skalarbejde på området.Hvad betyder det for faget,at socialrådgivere forsker?Det betyder rigtig meget. Når man er socialrådgivermed praksisbaggrund, er manbekendt med nogle problemer, man selv hararbejdet med og kan derfor få øje på forskningsområder,som andre forskere ikke villetænke eksisterede. Det er jo ofte sociologer,der indtil nu har forsket i vores fag, og det gøren forskel, om det er os selv eller folk udefra,der forsker på vores område.≥ KARIN KILDEDALSocialrådgiver, cand.scient.soc., ph.dog lektor ved Aalborg Universitet≥ KARRIEREFORLØB1976: Uddannet fra socialrådgiveruddannelsenved Aalborg Universitet≥ 1978–1995: KonsulentNordjyllands amt ≥ 1996: Afslutterkandidatuddannelse i socialt arbejde,Aalborg Universitet. ≥ 1996-1997 Uddannelsesudvikler, AalborgUniversitet. ≥ 1995–1997:Udviklingskonsulent på forskelligedøgninstitutioner ≥ 1999–2002:Ph.d. stipendiat, Aalborg Universitet≥ 2002–2005: Adjunkt, AalborgUniversitet ≥ 2005: Lektor,Aalborg Universitet ≥ 2010: Udviklingslederpå Master i udsatte børnog unge, Aalborg UniversitetSocialrådgivernes professionsstrategi sætter fokus på forskning. I strategiens mål 4 hedder det:Socialrådgiverne spiller en hovedrolle, når dagsordenen sættes for anvendt forskning indenfor professionens virkefelt.Læs mere på www.socialrdg.dk/ps10 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


ARBEJDSLIVStressramt socialrådgiver kysser kollegerne...Ny kampagne for at nedbringe sygefraværet er i luften.Se den på www.sygmedjob.dkNej, I piver ikke mere end andreDet er en myte, at offentligt ansatte oftere er sygemeldtog er mere ineffektive, skriver Politiken. Godt nok visertallene, at der er flere sygedage i det offentlige end idet private, men det skyldes noget helt andet – nemligkønsfordeling blandt de ansatte i de to sektorer, menerseniorforsker Merete Labriola fra International ResearchInstitute of Stavanger i Norge. Hun tilskriver kvindernesflere sygedage med blandt andet menstruationssmerterog pasning af syge familiemedlemmer. I kommunerneudgør kvinderne 77 procent af medarbejderne, mens dekun sidder på 30 procent af jobbene i private virksomheder.FOTO: SCANPIXFra tidsstyret til tidsstyrerTravlhedsmanien hærger! Vi taler hele tiden om, hvortravlt vi har og løber rundt for at nå det hele. Resultateter mindre arbejds- og livsglæde, fordi vi ikke føler,at vi slår til. Men grænsen for, hvor travlt vi kan og vilhave er nået. Det mener konsulent Trine Kolding frafirmaet Tid og Tanke. Så hvordan kan vi tilrettelæggevores hverdag, så vi når det, vi allerhelst vil? Det harhun flere bud på – det handler overordnet om at gå fraat være tidsstyret til at være tidsstyrer. Og ifølge TrineKolding skal du glemme alt om at løbe stærkere. Deteneste, du får ud af det, er, at du aldrig bliver færdig, at du misterpusten og overblikket og er ikke fuldt til stede i de ting, du gør, hvisdu altid er på vej til næste opgave.Et kodeord til at blive tidsstyrer i stedet for tidsstyret er ikke overraskendeprioritering.- At kende sine værdier og handle i overensstemmelse med dem erselve fundamentet for tidsstyring. Arbejdet med at håndtere den dagligestrøm af opgaver og afbrydelser er ren symptombehandling, hvisdu ikke også kigger dine værdier grundigt efter i sømmene. Effektivemennesker har et meget præcist billede af, hvad der er vigtigt og ikkevigtigt for dem at bruge deres dyrebare tid på, siger Trine Kolding.Læs mere om tidsstyring på www.sundarbejdsplads.dk under If ForsikringArbejdsmiljøtelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring af dinemuligheder for at tackle problemer, der skyldesarbejdsmiljøet på din arbejdsplads?Så ring til Dansk Social Rådgiverforenings Arbejdsmiljøtelefon.Du får en halv times rådgivning af enerfaren DS-konsulent. Du kan også maile til voresArbejdsmiljøbrevkasse, og få svar inden for en uge.Hensigten er at give dig overblik og inspiration tilat se mulighederne og handle på problemerne, indende vokser sig for store.Hvad kan du få ud afat kontakte Arbejdsmiljøtelefonen?Formålet er at give hjælp til selvhjælp. Samtalen skalgive overblik og inspiration til, hvordan du selv fårhandlet på problemerne. Metoden er rådgivning ogsparring ud fra en anerkendende tilgang.Desuden giver vi svar på faktuelle spørgsmål ellerhenvisning til andre videnspersoner eller instanser ieller uden for Dansk Socialrådgiverforening, som kanhjælpe.Sådan lyder nogle af de spørgsmål, medlemmernehar stillet Arbejdsmiljøtelefonen og Arbejdsmiljøbrevkassen:• Jeg føler mig mere og mere stresset, men der eringen der gør noget ved det på arbejdspladsen• Vores sagstal ligger væsentligt over det somDansk Socialrådgiverforening anbefaler og vi harbrug for ideer til, hvad vi kan gøre ved det• De borgere, vi har med at gøre, er meget truendeog ubehagelige, og mine kolleger siger, at jegmangler erfaring• Jeg er stress-sygemeldt og skal til en samtale medmin leder om, hvordan jeg vender tilbage. Hvadskal jeg være opmærksom på?• Jeg er nyuddannet og kan ikke følge med tempoetog er i tvivl om, hvorvidt jeg skal sige mit job op?• Hvor tit skal man lave Arbejdspladsvurdering(APV)?Ring eller skriv:Arbejdsmiljøtelefonenhar åbenonsdage kl. 16-18på tlf. 33 38 61 41Arbejdsmiljøbrevkassensmailadresse erarbejdsmiljoebrevkassen@socialrdg.dkLæs mere påwww.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonenSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 11


DS varmer op tildebat om overenskomstLønstigninger, mere i pension, penge til Ny Løn, ligeløn, kompetenceudvikling til alle. Det er nogle af dekrav, der er i spil ved OK11. Men hvordan skal kravene prioriteres – ikke mindst i lyset af den økonomiskekrise? Næstformand i DS Ulrik Frederiksen giver her sit bud som optakt til medlemmernes debat.TEKST: BIRGITTE RØRDAMNæstformand i DSUlrik FrederiksenHvad er rammerne for overenskomstforhandlingernei 2011 (OK11)?- Hvor overenskomstforhandlingerne i 2008var præget af buldrende højkonjunktur, sættesrammen for OK11 af den aktuelle økonomiskekrise med større arbejdsløshed, af den lavelønudvikling på det private område og afregeringens ønske om nulvækst. Samtidig viloverenskomstperioden sandsynligvis følgeaftalerne på det private område og være påto år.Det betyder alt i alt færre penge til at aftaleforbedringer med. Omvendt betyder krisen,at der bliver ekstra brug for socialrådgivere,der kan håndtere de sociale problemer, krisenafstedkommer, og som jo rammer de svagestehårdest. Det skærper behovet for ordentligeløn- og ansættelsesvilkår for socialrådgiverne.Hvilke krav er de vigtigste?- Det vigtigste er at sikre reallønnen. Vi skalselvfølgelig og som minimum kunne købe desamme varer efter overenskomstforhandlingen.Men også centrale og lokale lønforbedringerbør efter min mening prioriteres. IsærNy Løn har vist sig at være en rigtig god mådeat skaffe ekstra lønfremgang til socialrådgivere.I forlængelse af det er det vigtigt, at vifår sat nogle rammer for, hvordan vi sikrer ostilbageløbsmidlerne. Tilbageløbsmidler er demidler, der bliver i overskud, når en stilling afen eller anden grund er vakant, Hvis pengeneikke bliver brugt på for eksempel tillæg til de øvrige medarbejdere, hardet en negativ konsekvens for lønudviklingen.- Også pensionen skal med i vores krav. Det er mit langsigtede mål,at alle skal op på et pensionstillæg på 18 procent, som de har på detstatslige område, mod 14,1 og 14,5 procent som de fleste har på detkommunale og regionale område i dag. 18 procent er for mig at se etfornuftigt niveau i forhold til at kunne opretholde levestandarden, nårman når pensionsalderen.- Mere ligeløn mellem kønnene er også vigtigt. Selvom ligeløn blevindført ved lov helt tilbage i 1976, får kvinder stadig mindre løn endmændene, og kvinderne er i absolut flertal blandt socialrådgiverne.Mit forslag er, at der bliver lavet nogle håndtag, så ligelønsperspektivetindgår i de lokale forhandlinger. Det skal være gennemskueligt atse, om og hvor der er forskel i løn mellem kønnene – og ikke mindst omgrundene til en eventuel lønforskel er saglige. Kan vi også få skrevetkravet om ligeløn ind i overenskomsten, ligesom de har fået det pådet private arbejdsmarked, kan vi føre eventuelle ligelønssager i detfagretslige system i stedet for ved de civile domstole. Det vil gøredet klart lettere at føre sagerne, da det vil være både hurtigere ogbilligere.- Kompetenceudvikling er ligeledes et vigtigt krav. Her vil jeg arbejdepå, at alle skal have ret til en diplomuddannelse. Det er kostbart, menarbejdsgiverne får rigtig meget tilbage. Samtidig styrker det voresfaglighed, så vi bliver mere uangribelige. Tidligere fik socialrådgiverneofte skylden, selvom det var rammerne, som ikke var gode nok. Sådaner det heldigvis ikke længere. Men ved at styrke vores kompetencerkan vi få de sidste kritikere til at forstumme.Endelig: Det er via udvikling af vores faglighed, at vi kan forbedrevores position på arbejdsmarkedet og styrke vores vilkår. “Socialrådgivereer uundværlige, når sociale problemer skal opdages, forebyggesog løses”, som det fremgår af DS professionsstrategi, og det vil jegopfordre medlemmerne til at tænke på, når de prioriterer.12 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


FOTO: SCANPIX- Noget andet jeg synes, vi skal stille krav om, er ekstern supervision.I dag går mange ned med stress, fordi de ikke har et sted, hvor de kandiskutere og bearbejde de problemer, de møder, og det vil vi kunneafhjælpe med obligatorisk ekstern supervision.Hvad skal medlemmerne holde sig for øje, når debatten starter?- De skal sørge for at tænke frit i forhold til, hvad de ser af behov påderes arbejdsplads, ligegyldigt om det handler om løn eller arbejdsforhold.Mit ønske er, at flest muligt blander sig i debatten og kommermed forslag til, hvor de mener, der skal være forbedringer. Netop fordide økonomiske rammer er mere begrænsede, håber jeg, at mange medlemmervil blande sig. Vi har brug for at få flest mulige ideer i spil – ogdermed det bredest mulige grundlag at forhandle på.Hvilket krav bliver sværest at få igennem?- Det er nok lønforbedringerne, men det skal ikke afholde folk fra atbyde ind, og det vil slet ikke afholde os fra at forsøge at opnå det. Deter jo alt andet lige vores vigtigste mål at sikre en lønfremgang.- Også kompetenceudviklingen kan være svær. En diplomuddannelsetil alle vil være rigtig dyrt, og det er et krav, vi har forsøgt at få igennemtidligere, uden at det lykkedes. Men igen, det vil ikke afholde osfra at prøve, da det i høj grad vil kunne være med til at styrke vores fagog fastholde vores position. Abr@socialrdg.dkTIDSLINJE FOR OK11April - juni 2010Medlemsdebat om krav og prioriteringer til overenskomstforhandlinger.August - oktober 2010Hovedbestyrelsen beslutter, hvilke krav der skal stilles.Kravene koordineres med andre organisationer,inden de udveksles med arbejdsgiverne.November 2010 - februar 2011ForhandlingerMarts 2011Afstemning om forhandlingsresultatetApril 2011De nye overenskomster træder i kraftVÆR MED TIL AT BESTEMMEVil du være med til at debattere, prioritere og kommemed ideer til den nye overenskomst?Så gå ind på hjemmesiden, læs debatoplæggene ogkom med dit bud på, hvilke krav der er vigtigst.Du deltager samtidig i lodtrækningen om ti biografturefor to med popcorn og sodavand.Gå ind på www.socialrdg.dk/ok11SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 13


Syge borgerefinder afklaring medmindfulnessRevaHuset i Odense har stor succes med at tilbyde sygdomsramte borgere undervisning i meditationsteknikkenmindfulness. Effekten er så god, at otte medarbejdere allerede er uddannet til at undervise imindfulness, og flere er på vej.TEKST: CLAUS V. JENSENFOTO: NILS LUND- I starten var vi selvfølgelig lidt skeptiske, for det var heltnyt, der var ikke andre, der gjorde det, men i dag kan vi se,at det har en virkelig gavnlig effekt for borgerne.Sådan siger Christina Boklund, socialrådgiver og jobkonsulenti Odense Kommune, om det nye værktøj, hun i detseneste års tid har benyttet sig af: Meditationsteknikkenmindfulness.I sit daglige arbejde har hun kontakt med sygdomsramteborgere, der har brug for hjælp til at finde tilbage påsporet såvel personligt som jobmæssigt. Og det er i denforbindelse, hun bruger mindfulness – i øvrigt sammenmed stavgang, afspænding, svømning, kostvejledning ogflere andre ting som en fast del af det ugentlige tilbud tilborgere tilknyttet RevaHuset.MINDFULNESS• Meditationsform med rødder i buddhismen.• Anerkendt metode til forebyggelse og behandling afstress og stressrelaterede lidelser som angst, depressionog udbrændthed.• Benyttes også på flere af landets smertekliniker somredskab til at takle kroniske smerter.• Handler om at skabe ro i krop og sind gennem absolut nærværi nuet, hvor tanker om i går eller i morgen ikke bryderforstyrrende ind.• Giver udøveren mulighed for at kigge ind i sig selv og læremere om egen adfærd og egne sindstilstande.• Trænes gennem meditation og øvelser med fokus på åndedrættet,kroppen og sindet.Og faktisk er mindfuldness så populært, at ChristinaBoklund og hendes kolleger kører med fuldt bookede holdtre gange om dagen.- Det er gået op for rigtig mange, at mindfulness rummeren masse gode redskaber, de kan bruge i hverdagen. Redskaber,der gør det nemmere at takle den situation, de er i,og som hjælper dem til at rette opmærksomheden indad,så de kan se på årsagerne til, hvorfor de er endt, hvor deer. De finder ud af, hvordan de reagerer både fysisk ogmentalt i forskellige situationer og lærer på den måde atspotte faresignalerne og reagere på dem, inden det udviklersig til noget alvorligt, siger hun.- Man bliver bevidst om, hvor vigtigt det er at tage ansvarfor sit eget liv, hvis man vil ændre det. Det handler ikkeom chefen eller ægtefællen, for dem kan jeg alligevel ikkeændre på – det handler om mig selv. Hvad jeg selv kan gørefor at skabe den tilværelse, jeg ønsker mig. Og så handlerdet om at fokusere på det, der er vigtigt lige nu og her,uden at lade sig distrahere af alle de ting, man skal huske,og alt det man ikke fik nået. Det giver en ro og selvindsigt,som i høj grad er med til at skabe afklaring for den enkelte.Vi afklarer det ikke for dem. De afklarer det selv, konstatererChristina Boklund.Skepsis hos lederkollegerneDet var ikke Christina Boklund, men hendes faglige teamlederJohn Kingo, der bragte tanken om mindfulness indi huset. Han havde læst om ledere fra store anerkendtevirksomheder, der benyttede mindfulness i det daglige, ogblev inspireret til selv at grave lidt dybere i fænomenet.Og et kursus overbeviste ham om, at teknikkerne ogsåkunne gavne borgerne tilknyttet RevaHuset. Kollegernei ledelsesgruppen var ikke umiddelbart begejstrede for14 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


SOCIALRÅDGIVEREN 06 I 2010 15A


- Alle kan lære at håndtere redskaberne inden formindfulness, fortæller socialrådgiver og jobkonsulentChristina Boklund. Det er nemlig en evne, vi alleer født med, vi har bare glemt, hvordan vi bruger den.De finder ud af, hvordan de reagerer både fysiskog mentalt i forskellige situationer og lærer påden måde at spotte faresignalerne og reagerepå dem, inden det udvikler sig til noget alvorligt.Socialrådgiver Christina Boklund, Reva-Huset i Odense, om effektenaf mindfullness på sygemeldte borgere.16 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010idéen. De havde lidt svært ved at se, hvordan meditationkunne få flere borgere i arbejde, men godt hjulpet på vej afførende forskere fik John Kingo sine kolleger overtalt til atgive mindfulness en chance.- Det blev en overvældende succes med det samme, ognu er det så populært, at vi må på udkig efter større lokaler,fortæller teamlederen.John Kingo påpeger, at mindfulness ikke bare er et smartpåfund udtænkt på et hipt bureau, men gamle, anerkendteredskaber med en videnskabelig dokumenteret effektpå eksempelvis stress, smerter og lettere depressioner.Derfor er flere sagsbehandlere i Odense Kommune ogsåbegyndt at henvise borgere direkte til mindfulness-undervisningeni RevaHuset.- Det er lødigt, og det er effektivt, ellers havde vi ikkeofret så mange kræfter på det, siger han og henviser til, atotte af RevaHusets medarbejdere allerede er uddannede ibrugen af mindfulness, og flere er på vej.Christina Boklund og en kollega er tilmed eksamineredemindfulness-instruktører fra en skole i Fredericia,der drives af en af landets førende eksperter inden formindfulness. Det skal ses som en målrettet satsning fraRevaHusets side, konstaterer John Kingo. Det handlerom at kunne levere et endnu bedre produkt til borgerne.Og teamlederen er således ikke et øjeblik i tvivl om, atredskaberne i mange tilfælde har stor betydning for, hvorhurtigt en borger kommer ud af sygedagpengesystemet ogind på arbejdsmarkedet.- Mindfulness er ikke helbredende i sig selv, men detgiver indblik i, hvordan man kan få standset det evindeligetankemylder inde i hovedet, så man kan fokusere og tænkeklart. Hjernen er altid i gang med et eller andet, der er sketeller noget, der skal til at ske. Det er meget sjældent, vi ertil stede lige nu og her, men det kan man lære, og når manhar lært det, kan man også finde ro og afklaring inde i sigselv, siger John Kingo.Inspirationen breder sigDe gode mindfulness-erfaringer i RevaHuset har efterhåndenspredt sig som en god historie til en række afdelinger iOdense Kommune, hvor flere og flere medarbejdere efterspørgermere og mere viden. Som mindfulness-instruktørholder Christina Boklund derfor oplæg for kolleger i andreafdelinger. Opgaver, hun forventer, der bliver flere af fremover.Og hun drømmer om en dag at kunne tilbyde borgernelange intensive forløb, udelukkende med mindfulness påprogrammet.- Hvis vi virkelig fik muligheden for at gå i dybden medden enkelte borger, ville vi for alvor se effekten af de herredskaber, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. A


Tog kontrollenover hverdagentilbageJobbet er nøjagtig det samme, men Henrik Sørensens tilgang til sit liv og sine arbejdsopgaver er ændretradikalt. Derfor kan han i dag finde glæden ved det job, der for ganske få måneder siden var ved at tagelivet af ham. Bogstaveligt talt.TEKST: CLAUS V. JENSENFOTO: NILS LUNDVerden gik i sort for Henrik Sørensen en helt almindeligmorgen for ikke så længe siden.Han havde drukket kaffen færdig, pakket tasken og kyssetkæresten farvel, ganske som han plejede, og forudeventede endnu en hektisk dag på arbejde, men noget varhelt galt. Kroppen ville ikke lystre. Han kunne ikke tage detsidste skridt ud af døren. Benene vaklede, hjertet hamrede,og hovedet var fyldt med tanker, der skræmte hamfra vid og sans. Hverdagen virkede pludselig fuldstændiguoverskuelig, og få sekunder senere sad Henrik Sørensenved spisebordet med ansigtet begravet i hænderne oggræd som et lille barn.- Jeg anede ikke, hvad det var, der havde ramt mig, siger han.Men det ved han i dag. Henrik Sørensen havde fået stressog blev sygemeldt.Frygten er vækEfter en måneds tid forsøgte han at vende tilbage til jobbet,men uden held. Frygten havde bidt sig fast i organismensom en tæge på en hund og sugede al livsglæde ud afHenrik Sørensen, der var klar til at gøre hvad som helst forat slippe ud af mørket. Hvad som helst.Selv havde han forestillet sig noget med taget på et højthus, men hans chef i Odense Kommune havde en anden idé.Han foreslog en kombinationsbehandling på RevaHusetmed kost, motion og mindfulness på programmet, og heldigvisvar det også den løsning, Henrik Sørensen valgte.- Det lyder vanvittigt, men det er noget af det bedste, derer sket for mig i mit voksenliv. Jeg havde det så elendigtog kunne slet ikke se et eneste lyspunkt i livet, men detmå jeg erkende, det fik mindfulness lavet om på. Jeg lærteat reflektere over mit liv og min egen adfærd på en heltanden måde, og nu slipper jeg det aldrig igen, siger han.Behandlingen i RevaHuset løb over otte uger med mindfulnesspå skemaet tre gange om ugen. Efterfølgendeer glæden ved livet og arbejdet vendt tilbage, frygten erbesejret, og Henrik Sørensen har genoptaget sit job medstor succes.- Det er det samme arbejde, jeg udfører, med den sammebelastning og de samme arbejdsvilkår, men jeg er forandret,og det gør hele forskellen. Før halsede jeg efter enmasse mål og planer og idéer, og jeg stressede mig selvmed urimelige krav til mine egne resultater, men den slagsting får slet ikke lov til at påvirke mig på samme måde idag. Jeg er meget bevidst om at stoppe op, når jeg kanmærke de farlige følelser poppe op inde i mig selv. Jeg harskiftet fokus helt og aldeles.Meget mere effektivIfølge Henrik Sørensen selv er han gået fra 60 til 37 timerom ugen ved at ændre sit tankemønster radikalt.- Jeg har droppet alt, der hedder rutine og vane. I stedettager jeg udgangspunkt i den konkrete situation og tænkermig selv ind i den hver gang. Hvad er det, jeg skal til atlave, hvorfor gør jeg det, hvordan har jeg det med det, erdet nødvendigt for at løse opgaven godt og så videre. Detlyder måske kunstigt, men når man har lært teknikkerne,er det en proces, der tager ganske få minutter, og resultateter en meget mere effektiv hverdag, fortæller han ogfortsætter:- Før havde jeg en hverdag, hvor mit job fuldstændig havdetaget kontrollen over mit liv, men i dag er det omvendt.I dag har jeg kontrollen, og det betyder, at mit arbejde ilangt højere grad føles godt og rigtigt. ASOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 17


ADet gode ved Enneagrammet er, at det både kan vise nogetom, hvad man gør, når man er henholdsvis stresset og tryg.Det er et dynamisk værktøj, der anviser veje til, hvordan mankan blive en mere balanceret version af sig selv.Carsten Eggert Poulsen, socialrådgiver og direktør i Job-Linjen, Fyn18 SOCIALRÅDGIVEREN 06 I 2010


Pas påetikkenPersontypologier og udviklingsværktøjer som Enneagrammet og MBTI vinder frem, også blandt socialrådgivere.Tilhængerne oplever, at værktøjerne bidrager til større tolerance. Men det kræver tid og storindsigt at bruge dem etisk forsvarligt – især over for svage borgere, mener en erhvervspsykolog.TEKST: CLAUS V. JENSENFOTO: NILS LUNDDe kan være super gode til at skabe øget tolerance ogforståelse. Men man skal virkelig have sin viden og etik iorden for at bruge dem.Nogenlunde sådan lyder konklusionen på, hvad personprofilerog udviklingsværktøjer har at byde på forsocialrådgivere og borgerne, de møder. For værktøjer somEnneagrammet og MBTI vinder frem i Danmark.MBTI – Myers Briggs Type Indicator, der består af 16typer i form af forskellige bogstavkombinationer, har imange år været et anerkendt værktøj (se boks). Og Enneagrammet,en persontypologi, hvor man opererer medni typer, er vokset meget i de senere år. Blandt andet harvirksomheder som Det kongelige Teater, Novo Nordisk,Microsoft og Danica taget Enneagrammet til sig.Bruger Enneagrammet som guidelineDen øgede interesse betyder, at også socialrådgivere såsmåt er begyndt at interessere sig for redskaberne. Detgælder for eksempel i den fynske konsulent- og kursusvirksomhedJob-linjen, hvor man i de seneste fire-femår har brugt Enneagrammet både internt og i forhold tilborgere. De fleste af konsulenterne er socialrådgivere, deralle er certificerede i Enneagrammet.Job-linjen bruger blandt andet Enneagrammet overfor ledige og sygemeldte, hvoraf en del er gået ned medstress. Via de individuelle forløb lærer Job-linjen gradvispersonen at kende og kan introducere Enneagrammetsom en mulighed. Typisk bliver interesserede tilbudt etoplæg på to-tre timer. De, der synes, det er interessant,får mulighed for en individuel test samt tre-seks samtalermed en konsulent, hvor man bruger Enneagrammet somen guideline for ens gøren og laden – både bagudrettet ogfremadrettet.- For eksempel taler man om: “Hvad kan være en medvirkendeårsag til, at jeg igen og igen møder det samme problem?Og hvad kunne være godt for en person af min typeat gøre?” siger Carsten Eggert Poulsen, der er direktør iJob-linjen og uddannet socialrådgiver.En del af Job-linjens klienter er folk, der tidligere hararbejdet i omsorgsfag. Mange ligger i området omkringtype 1 (perfektionisten) og 2 (hjælperen – se boks).- Men vi ser alle typer og bruger i det hele taget Enneagrammettil at skabe tolerance for, at “min” måde ikkebehøver at være den eneste rigtige. Det er fantastisk atfinde ud af, at når andre gør tingene anderledes, er detfordi, de har helt andre motiver for at gøre tingene.- Måske skal borgeren, der går hos os, tilbage til densamme arbejdsplads, måske på en ny. Men personen kanvia viden om Enneagrammet få en mere fleksibel tilgangtil kommunikationen med sin kommende chef og kolleger.Eller få en forståelse af, hvorfor der eventuelt erkolleger, vedkommende har haft det svært med på sintidligere arbejdsplads, siger Carsten Eggert Poulsen.- Vi får løbende tilbagemeldinger fra borgerne, ogtilfredsheden med Enneagrammet ligger meget højt.Grunden til, at det er en fantastisk ting i en virksomhedsom vores, er også, at vi har tiden og roen til at kunnebruge det.Kræver grundig uddannelseNogle gange bruger Job-linjen også blot indirekte deresviden om de forskellige typers motiver og handlemåder tilat støtte den person, de sidder over for – uden direkte attale om Enneagrammet.- Og man kan nå langt alene med bevidstheden om, hvordanman med sin egen type påvirker andre. Som socialrådgivernytter det jo ikke, at man kun kan med nogle borgere,man skal kunne med alle. Og det kan være nyttigt at vide,hvordan man bedst møder og støtter dem, man har detsvært med, siger Carsten Eggert Poulsen.På Job-linjen bruger de også Enneagrammet i den internekommunikation.SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 19


Når man arbejder med mennesker, er det i det hele taget altid en fordelat kende sig selv: Hvorfor reagerer jeg sådan? Hvad tricker mig ved denperson? Og Enneagrammet er et redskab til større tolerance – til atforstå andres reaktioner og se deres styrker.Socialrådgiver Mette Kristensen, Esbjerg Kommune- Vi har øje for, hvad hver især kan bidrage med i opgaveløsningen.Vi har for eksempel flere 4’ere i vores team, ogde er gode til at håndtere folks følelser og har ofte styr påderes egne. Vores 7’ere har en let og humoristisk tilgang,som kan være brugbar til nogle personer og så videre,forklarer direktøren.En gylden regel inden for Enneagrammet er, at man aldrigfortæller andre, hvilken type man mener, de er. Men mankan støtte folk i at finde frem til det.- Det gode ved Enneagrammet er, at det både kan visenoget om, hvad man gør, når man er henholdsvis stressetog tryg. Det er et dynamisk værktøj, der anviser veje til,hvordan man kan blive en mere balanceret version af sigselv, siger Carsten Eggert Poulsen.- Ulempen er, at det kræver tid at holde ved lige. Og hvisman ikke har en grundig uddannelse i det, skal man ikkebruge det. Én ting er at drage nytte af den viden, man via Enneagrammetkan få om sig selv. Men hvis man skal bruge deti undervisning og coaching, er det ikke noget, man lige gør.Carsten Eggert Poulsen er selv Enneagram Coach og serdet som et værktøj, man løbende skal udvikle. Og selv omhan dårligt kan få armene ned over, hvor brugbart det er,pointerer han, at man skal have en bevidsthed om, hvornårman bruger det – og på hvem.- Det mener jeg også, vi har i og med, at det er voresbrugere selv, der kan vælge, om de vil høre om Enneagrammet.Og de selv definerer deres type. Det handler ikke omat gokke nogen oven i hovedet og sige: “Du er den type, ogher er, hvad du skal gøre”, siger han og forklarer, at mansom socialrådgiver naturligvis skal kende sin egen type forat bruge det – det er hele fundamentet.En fordel at kende sig selvBetina Skou Gjesing er socialrådgiver og uddannet MBTIkonsulent.Hun arbejder som socialrådgiver på FlyvestationKarup, og her kan hun godt – uden direkte at teste folk– finde på at bruge sin viden om MBTI. For eksempel ved atforklare de mennesker, hun betjener – fra civilt personaletil folk, der skal udsendes – om principperne i personlighedstypernei MBTI.- Med MBTI kan folk genkende sig selv og arbejde medsig selv. Noget af det, der er rigtig interessant, er, at derer foretrukne sider af os selv, som vi nemmere bruger. Deandre sider kan vi også bruge, det kræver bare lidt mere.MBTI kan for eksempel være godt at bruge over for folk,der er gået i stå i deres arbejdsliv – til at få en dialog meddem om, hvad der virker for dem og til at støtte klienteni at finde sin egen vej, som en hjælp til selvhjælp, lyder etbud fra Betina Skou Gjesing.- Problemet er nok, at det er svært at overbevise kommunerneom, at man skal bruge MBTI, fordi det virker somnoget, der tager tid.For at kunne lave testen på andre skal man selv værecertificeret og dermed selv have fået testen.- Men MBTI’en kan ikke stå alene på nogen måde. Denskal følges op af råd og vejledning. Og etisk kræverdet også en del at bruge MBTI. Først og fremmest skalborgeren være indforstået med at få lavet testen. Og ja,MBTI OG ENNEAGRAMMETMyers Briggs Type Indicator (MBTI):• Et anerkendt redskab til at teste en persons præferencer.Der findes i alt 16 typer i form af forskellige bogstavkombinationer.• En MBTI-test kan give klarhed over, hvordan det enkeltemenneske foretrækker at handle, kommunikere, samarbejdemed andre, gå til en arbejdsopgave, træffe beslutningermv.• Er udviklet af amerikanerne Kathrine Briggs og Isabel Myer.Testen er et udviklingsværktøj baseret på Jungs typologi.Den er et af de mest brugte testredskaber i dag, også iDanmark.Enneagrammet:• Er et persontypeværktøj, der er udviklet af psykologerog psykiatere i sidste halvdel af 1900-tallet. Det byggerpå ideen om, at mennesker kan deles ind i ni typer. Alleinden for samme type er naturligvis ikke ens, men har blotvigtige fællestræk i deres måde at opleve verden på.• Kan bruges til at blive klogere på sig selv, sit parforhold,sin familie, sine børn eller sin jobsituation – et dynamiskudviklingsværktøj, som fortæller om de problemstillinger,den enkelte type kan arbejde med for at komme til et merebalanceret sted i sig selv.Desuden findes der en række redskaber, for eksempel ThomasPerson Profil Analyse, FIRO-B, DISC-profilen og 16 PF.20 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


ENNEAGRAMMETS NI TYPER – ULTRA KORTType 1: Perfektionisten. Er optaget af, hvad der errigtigt og forkert.Type 2: Hjælperen. Er optaget af at hjælpe og opfyldeandres behov.Type 3: Udretteren. Er optaget af at lykkes og forsøgerat være den bedste.Type 4: Individualisten. Er optaget af følelser. Føler sigspeciel og ønsker at finde sig selv.Type 5: Udforskeren. Er mental og optaget af at skaffesig viden.en svag borger kan godt føle sig presset. Testen i sig selver harmløs, men den kan alligevel godt føles som et pres,siger Betina Skou Gjesing.Et redskab til større toleranceOgså socialrådgiver Mette Kristensen er begyndt at snuselidt til området. Hun arbejder med familier med handicappedeog syge børn i Specialrådgivningen i Esbjerg kommune.Hun er ved at uddanne sig til Enneagram Coach hosNLP-Huset i Valby.- Med det arbejde jeg har, er det spændende at lære migselv bedre at kende – og få viden om andre typer for bedreat kunne kommunikere med borgere og kolleger.- Når man arbejder med mennesker, er det i det heletaget altid en fordel at kende sig selv: Hvorfor reagerer jegsådan? Hvad tricker mig ved den person? Og Enneagrammeter et redskab til større tolerance – til at forstå andresreaktioner og se deres styrker. Alle ni typer har nogetværdifuldt at bidrage med.Hun erkender, at hun har meget at lære endnu, før hunrigtigt kan gøre brug af Enneagrammet i sit arbejde. Menmed mere viden tror hun på, hun kan bruge det, fordi hunblandt andet via hjemmebesøg opnår en tæt kontakt medmange af de familier, hun arbejder med.Mette Kristensen har ingen planer om at begynde atteste borgere – eller pådutte dem, hvilken type de er.- Jeg ville aldrig nogensinde fortælle folk, hvilken typejeg tror, de er, med mindre de direkte spørger mig. Det erkun personen selv, der helt sikkert kan vide det. Men mankan have en fornemmelse af, hvor borgeren eller kollegaenligger og så bruge den viden i sin kommunikation. Lige somman som socialrådgiver kan bruge andre kommunikationsmetoder,mener Mette Kristensen.Pas på den svage borgerUdviklingsværktøjer og typeprofiler har en værdi, menman skal være meget varsom med etikken omkring dem.Det mener Majken Matzau, der er erhvervspsykolog og harvirksomheden Matzau Erhvervspsykologer.- Hvis borgerne er sårbare, kan de komme til at føle, atde skal kontrolleres og testes, fordi der er noget galt meddem, siger hun.- Hvis man ikke er meget skarp på etikken, kan borgerenogså tro, at vedkommendes personlighed bliver testet.Og sådan er det ikke med for eksempel MBTI. Det er enpræferenceprofil, der undersøger, hvad man foretrækkeri bestemte situationer. MBTI kan ikke bruges til at sige,hvordan ens personlighed er.Type 6: Loyalisten. Ønsker at finde sikkerhed og eroptaget 9stole af, hvad vedkommende kan på.Type 7: Entusiasten. Er optaget af at skaffe signye ogspændende oplevelser.Type 8: Udfordreren. Er synlig og optagetaf at styrkekontrol ogretfærdighed.Type 9: Fredsskaberen. Er optaget afat opretholdestabilitet og fred i sindet.Kilde: “Enneagrammets visdom” (Russ Hudson ogDon Riso). www.indsigtforlag.dk. Det problematiske ved udviklingsværktøjer og personprofilerkan ifølge Majken Matzau også være, at borgeren kanopleve, at et kollektivt problem bliver personligt.- Stress opstår typisk i et ansættelsesforhold. Det erproblematisk, hvis man bruger værktøjerne til at diagnosticere,hvorfor folk er gået ned med stress. Hvis personenfor eksempel viser sig at være perfektionistisk, bliverdet let personligt. “Du gik ned med stress, fordi du er forperfektionistisk”. Man kan komme til at stigmatisere folkved at sætte det mærkat på.- Folk går ned med stress, fordi virksomhederne ikkehar styr på deres ressourcer. Den enkelte kan dog let føle,at vedkommende har fejlet. Som socialrådgiver må manhjælpe folk til at se, hvilke omstændigheder, der har gjortdem stressede. Det skal man have gjort, før man eventueltbruger personlighedsprofiler, hvor borgeren kan føleskyld.- En klassiker er også: “Jeg er ikke god nok til at sige fra,derfor gik jeg ned med stress”. Men så enkelt er det ikke.I nogle virksomheder er der jo ikke ligefrem en kultur, derindbyder til at sige fra.Majken Matzau mener, at redskaberne kan gøre gavn, nårde bliver brugt til at forstå sig selv med. I en atmosfære,hvor man bruger dem til at styrke selvværdet.- Det handler meget om: Hvor sårbar er klienten? Hvordygtig er socialrådgiveren til at bruge det optimalt? Hvisman bruger værktøjerne til at normalisere følelser – vier alle forskellige, ingen er forkerte – så er det godt, mendet kræver en stor indsats. Og selvfølgelig skal man ikkebruge det på de mest sårbare, der ikke har overskud tilrefleksion.Hun mener, det er fint, at socialrådgivere bruger redskabernetil at udvikle sig selv professionelt.- Det giver nogle begreber at arbejde med. Og i et teamer det rigtig godt at lære at værdsætte forskelle i stedetfor bare at blive irriteret.Majken Matzau er helt sikker på, at redskaberne til atforstå sig selv og hinanden vil vinde frem.- Det har de jo allerede gjort. Alle kender MBTI, og Enneagrammeter vokset meget i de sidste ti år. De værktøjervinder frem i alle brancher, hvor man er i dialog medmennesker.- Det kunne være spændende, hvis nogle dedikerede socialrådgiverevirkelig gik ind og undersøgte, hvordan mankan tilpasse værktøjerne til de borgere, socialrådgiverearbejder med. Det er jo en anden målgruppe end i privatevirksomheder, hvor man ikke har med sårbare grupper atgøre. ASOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 21


Alt for ofte er vi gået derfra med følelsen af at være forkrævende, for belastende, for uvidende, for dårlige til attage vare på vores dreng – og frem for alt at være enbelastning for socialrådgiveren.Grete Gammelgaard, mormor til dreng medudviklingsforstyrrelseKære GreteTak for din henvendelse, som nu på denne måde når ud tilmange socialrådgivere og giver stof til eftertanke. Detberører mig, at du og din familie ikke føler jer ordentligt ogrespektfuldt behandlet af socialrådgivere.Du beskriver den triste virkelighed, som rammer borgerne,når ressourcerne ikke er tilstrækkelige til en ordentlignormering, når der ikke er tid til at drøfte etik og faglighed,konsekvenserne af en benhård prioritering af møder, telefontid,af hvad der skal klares nu, og hvad der så må vente – nårsagsbehandling bliver til ekspedition frem for reel rådgivningog vejledning samt formidling af muligheder.Jeg kunne finde på mange forklaringer set i forhold til devilkår, socialrådgivere arbejder under, men vil ikke lade detfylde, da jeg synes, at essensen af dit brev er, at du mener,at det “til trods for ... ikke er muligt at LYTTE til klienten, atTALE til klienten på en respektfuld måde, at RESPEKTEREklienten som en ligeværdig person, at give en sober vejledning”.Det er jeg rigtig ærgerlig over.Som du selv beskriver, er det ønsket om at hjælpe borgerne– hjælp, der kan skabe forandring – som formentlig ofteer drivkraften i forhold til at uddanne sig til socialrådgiver.Du beskriver en side af socialrådgiveren – den triste side– med et levende eksempel, og jeg tror desværre, at vi siddermange socialrådgivere, der ikke kan sige os fri for at havemærket den dårlige samvittighed og utilfredshed med voresindsats. Den rammer, når vi ikke behandler folk ordentligt– for til trods og netop fordi – vores arbejdsvilkår er, som deer, skal vi hanke op i os selv og huske på vores motivation forat blive socialrådgivere. Helt basalt: Hvad og hvem vi er herfor.Jeg vil derfor på de socialrådgiveres vegne, der kan genkendenoget af sig selv i din beskrivelse, sige UNDSKYLDfor, at du har oplevet den side af vores fag, som vi helst ikkevil være ved. Jeg håber, at du og din familie i fremtiden vilmøde en – og gerne flere socialrådgivere – der kan opveje dedårlige oplevelser, I indtil nu har haft – for den virkelighedeksisterer også!Med venlig hilsenHelle KorsholmFormand for faggruppen Børn, unge og familierKære Grete GammelgaardVi har i bestyrelsen for faggruppen af socialrådgivere ved børne- ogungdomspsykiatrien modtaget dit brev og kan kun beklage din ogdin datters oplevelse med systemet. Vi er desværre vidende om, atflere borgere sidder med den oplevelse, som du beskriver. Vi finderdet også uheldigt og frustrerende, at det til tider kan være svært atfå den hjælp og de bevillinger, som man tænker, kan gavne ens barnbedst. Det er dog vores erfaring, at der i langt de fleste sagsforløbbliver handlet kompetent og hensigtsmæssigt. Men både kommunalesagsbehandlere og ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien er begrænsedeaf de lovgivningsmæssige rammer og de økonomiske ressourcer,der er til rådighed.På vegne af bestyrelsen,med venlig hilsenGry Thordal Hansen, formandSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 23


Hurtig hjælptil udsatte ungeFOTO: SCANPIXNy indsats med socialrådgiver- og psykologhjælp på Københavns produktionsskolerskal sikre, at udsatte unge kommer i gang med uddannelse eller arbejde. Ofte er deresliv styret af hash.TEKST: BIRGITTE RØRDAMKim GilbergSocialrådgiverEn stigende del af de unge på landets produktionsskolerhar personlige, sociale eller psykiske problemer, derforhindrer dem i at begynde på en uddannelse eller kommei arbejde. Og skolerne, som er bemandet med lærere ogfaguddannede vejledere, er ikke gearet til at tage sig afden slags problemer. Det er baggrunden for, at de fire københavnskeproduktionsskoler har startet Projekt PS, somer støttet af satspuljemidlerne i tre år og som tilbyder deunge åben og anonym rådgivning fra en socialrådgiver ogen psykolog. Målet er, at de unge ved at få hurtig hjælp tilde mere personlige og komplekse problemer kan kommevidere med deres liv.Brug for socialfaglig hjælpProjektet er blevet til efter en undersøgelse, som en afde fire skoler, K-U-B-A, lavede tilbage i 2006. Den viste,at 25 procent af de unge havde problemer, som krævedebistand fra personer med en socialfaglig eller psykologiskbaggrund. Det fortæller Birgitte Koch, vejleder på K-U-B-Aog leder af projektet.- Produktionsskolernes formål er at opsamle de unge,der ikke har kunnet finde sig til rette på de ordinæreungdomsuddannelser og ikke ved, hvad de skal bagefter.Undersøgelsen gjorde det imidlertid tydeligt for os, aten del af unges problemer ikke kan løses alene ved denvejledning, vi kan tilbyde. Mange elever trives ikke, de harmisbrugsproblemer, indlæringsvanskeligheder eller andreproblemer, som gør, at de ikke kan profitere af vores undervisning,og det vil vi forsøge af afhjælpe ved at tilbydedem socialfaglig hjælp.De fire produktionsskoler i København har tilsammen340 elever, og den anonyme rådgivning, som har været igang siden januar 2008, fungerer på skift en dag om ugenpå hver af skolerne.Socialrådgivere på produktionsskolerIfølge Kim Gilberg, der er socialrådgiver og har været tilknyttetprojektet siden dets start, er indsatsen hensigtsmæssigaf flere grunde.- Jeg har en faglighed, som lærerne på produktionsskolerikke har. Men det spiller også en rolle, at den hjælp, vi kantilbyde, er hurtig og tilgængelig. Mange af de unge kan ikkeoverskue ventetider og barrierer, og hvordan finder manoverhovedet ud af, hvem man har som socialrådgiver? Detbremser dem i at få løst problemer, der ellers godt kanløses, mener Kim Gilberg, som også fungerer som brobyggertil systemet.- Hvis en ung er kørt fast i samarbejdet med kommunen, ikontakten til sine forældre, ikke passer sin undervisning ellerryger meget hash, kan jeg etablere kontakt til kommunenog forældrene og hjælpe med, at nogle af problemernebliver løst. Helt konkret hjælper jeg også en del unge med ataftale afdragsordninger, når bunken af ubetalte regningerer blevet for uoverskuelig, og med at finde en bolig.Et meget stort problem blandt Københavns unge, ogikke mindst denne målgruppe, er misbrug af hash. Derfortilbyder Kim Gilberg sammen med Københavns Kommunesrådgivningstilbud U-turn, at de unge kan deltage i hashgrupper.Og interessen har indtil nu været stor.- Der er generelt rigtig mange unge, der har et stortforbrug af hash, og det er et problem for deres trivsel ogindlæringsevne. De er typisk bange for at bede systemetom hjælp, men vi er ikke så farlige, og derfor er mangekommet til os og har været parate til at få hjælp til atændre på deres forbrugsmønstre, siger Kim Gilberg.- Det er nok for stort at sige, at det ændrer deres liv, mendet hjælper dem kolossalt. Når unge har været styret afhash, siden de var 12-13 år og så holder op eller reducererderes forbrug til eksempelvis i weekenden, gør det en verdentil forskel. De bliver mere vågne, glade og veloplagteog kan derfor meget bedre tage imod den undervisning,skolen tilbyder.Projekt PS bliver løbende eksternt evalueret, og viserresultaterne sig at være gode, vil skolerne søge om at fåforlænget ordningen. Samtidig håber de fire skoler på, aten lignende socialrådgiver/psykologrådgivning kan bliveudbredt til produktionsskoler andre steder i landet. Abr@socialrdg.dk24 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


Socialrådgiver,Ann Mary JørgensenFra 200 til 80 sagerEn opnormering med tre stillinger har reduceret sagstallet for socialrådgiverne med voksen-handicapsageri Ikast-Brande Kommune fra knap 200 til 80 sager – med udgangspunkt i dialog og vejledendesagstal fra Dansk Socialrådgiverforening.TEKST: SUSAN PAULSEN- Da jeg greb fat i min fagforening, havdejeg over 200 sager. Det er rod og kaos, nårman sidder med over 200 sager. Man slukkerildebrande og forsøger at tage sig af det mestpresserende. Jeg gik til min nærmeste chef ogbad ham om at prioritere. Han anbefalede osat prioritere borgere, der havde akut behovfor hjælp, og at komme i dialog med megetutilfredse borgere, så de ikke følte sig glemtaf systemet, fortæller socialrådgiver AnnMary Jørgensen fra Visitations- og Myndighedsafdelingeni Ikast-Brande Kommune, hvorhun behandler sager for voksne, som er fysiskeller psykisk handicappede.Dansk Socialrådgiverforening (DS) varbekymret for de vilkår, socialrådgiverne arbejdedeunder. Derfor gik en konsulent fra DS’Region Nord i dialog med både medarbejdereog ledelsen. I løbet af efteråret blev der medudgangspunkt i blandt andet Dansk Socialrådgiverforeningsvejledende sagstal lavet en analyse,som konkluderede, at afdelingen skulleopnormeres med tre stillinger for at sikrebåde det faglige niveau og medarbejdernestrivsel. Ledelsen indstillede opnormeringen tilpolitikerne, der på det tidspunkt var i gang medbudgetforhandlingerne. Og den gik igennem.- Vi har fået en utrolig god opbakning fra ledelsen,som har været meget lydhør. Vi søgteom tre medarbejdere og fik tre medarbejdere.Det var kanon, siger Ann Mary Jørgensen.Når alle tre stillinger er besat, forventer hunat have cirka 80 sager, som matcher DanskSocialrådgiverforenings vejledende sagstalpå området.Tung gruppe at sætte “på vent”Tillidsrepræsentant Marianne Torne er ogsåmeget tilfreds med resultatet:- Men medarbejderne har arbejdet under stortpres. For når vi snakker voksenpsykiatri, handlerdet om mennesker, der sjældent kan klare sigalene. Så det er en meget tung gruppe at sættepå “vent”, siger Marianne Torne og forklarer, atsagstallet eksploderede i forbindelse med kommunalreformeni 2007, hvor man ikke var forberedtpå, at det af forskellige grunde ville vælteind med sager. Hun vurderer, at DS’ vejledendesagstal har været et nyttigt redskab i processen.- Lige nøjagtig i denne situation har detbetydet rigtig meget, at vi, ledelsen og politikernehavde noget konkret at forholde os til.Og generelt er det min fornemmelse, at DanskSocialrådgiverforenings vejledende sagstal ervigtige pejlemærker ude i kommunerne.Et stort ansvarMarianne Merring, chef for visitations- og myndighedsafdelingen,mener også, at situationenfør opnormeringen var uholdbar.- Der var borgersager, som blev nødt til atvente, og der var dokumentation, som vi ikkefik lavet så godt, som vi burde. Typisk var vinødt til at finde den hurtigste løsning i stedetfor at bruge tid på at undersøge fire-fem tilbudog finde det bedste for borgeren – og måske detbilligste for kommunen. Og så var der mangeklager fra borgerne. De handlede ikke om bevillingerne,men om “Hvornår hører vi fra jer?” Detfyldte rigtig meget, forklarer hun og tilføjer:- Dansk Socialrådgiverforenings vejledendetal har været et godt redskab. Politikerne kangodt se, at der ikke kan ske den samme grundigesagsbehandling, når man har 120 sager,som hvis man har 80.Marianne Merring understreger, at der medbevillingen på tre stillinger følger et stortansvar.- Vi er glade for, at byrådet hørte vores argumentation,men vi er klar over, at der følgeret ansvar med. Vi skal blive mere skarpe påat funktionsvurdere vores borgere, og vi eri gang med at revisitere, for med bevillingenfulgte også en besparelse på 14 mio. kronerpå afdelingens driftsbudget. Asp@socialrdg.dkDS’ VEJLEDENDE SAGSTAL• En socialrådgiver på voksenhandicapområdetkan have ansvar for ca. 70-85borgere med varige fysiske eller psykiskefunktionsnedsættelser.• En socialrådgiver på voksenpsykiatriområdetkan have ansvar for ca. 55-70borgere med psykiske vanskelighedereller sindslidelser.Læs mere på www.socialrdg.dk/sagstal,hvor du kan downloade notat om DS’ vejledendesagstal.SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010 25


DEBATRedigeret af redaktionenLæserbreveSkriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K.Deadline for læserbreve til nr. 8 er mandag d. 3. maj klokken 9.00.Integration for alleIntegration forstås efterhånden næsten synonymtmed normalisering. Det normale gørestil den almene betingelse for livskvalitet. Jomere integration og normalisering – det vilsige arbejdsmarkedsdeltagelse – jo merelivskvalitet. En sådan opfattelse af integrationbygger på disrespekt for det svage liv ogsavner en grundlæggende forståelse af anerkendelse.For hvad er livskvalitet? For hvemer arbejde på det normale arbejdsmarked godlivskvalitet? Og for hvem er det ikke?For mig er integration ikke kun et spørgsmålom etnicitet, men ligeså meget et spørgsmålom de svage i samfundet, og dem bliver derdesværre flere af. De udstødte, de hjemløse,misbrugerne og ikke mindst deres børn, såvelsom de handicappede og de psykisk syge ogderes børn. Integration handler for mig om atbryde barrieren mellem dem og os og opnåen fælles holdning forankret i følelsen afsolidaritet, samspil og fællesskab. Integrationvedrører os alle, og som samfund bærer vialle et ansvar for, at der trækkes på sammehammel.Jeg er ikke imod specialisering, men på voresområde er det netop min opfattelse, at dethar betydet en forringelse af arbejdsmiljøetfor socialrådgiverne, dels at kompetencen erblevet degraderet, den politiske magt i formaf tvang og sanktioner er stadig stigende,og dels at vi tvinges til at sende borgernefra Herodes til Pilatus for at få den hjælp,de har krav på. Det er nødvendigt at få setpå lovgivningen og sørge for, at de offentligtansatte får kompetencen tilbage til at gøredet, de er uddannet til. Så: Mindre bureaukratiog kvalitet frem for kvantitet.Ved at investere visionært i fremtiden trorjeg på, at vi rent faktisk sparer penge på denlange bane. Og opskriften er blandt andetforebyggelse, tidlig og rettidig indsats samttillid til borgeren og ikke mindst de offentligtansatte.Elias Milan Haunstrup Johansen,socialrådgiverstuderende(Forkortet af red.)En god dagblandt gamle kollegerVedrørende seniorsektionens arrangementden 24. marts 2010: “At træde i karaktersom gammel – og så en æggekage”:Stemningen var god og livlig, da vimødtes over kaffe og morgenbrød påRestaurant Carlslund i Fruens Bøge iOdense. Benthe Stig holdt et tankevækkendeoplæg om Hillmans bog “At trædei karakter som gammel”. Vi hæftede osblandt andet ved, at den amerikanskepsykolog anlægger en positiv vinkel pådet at blive gammel.Efter diskussionen af oplægget og applaustil Benthe, gik vi i skoven. Der varej anemoner men spirende guldstjerner iskovbunden og sne!Der blev serveret æggekage ad libitum,inden vi gik hver til sit.Jeg var opløftet over en dejlig dag i godtselskab med “gamle kolleger”.Ruth Buchholt PedersenAldrig tilbudt hjælp til stressI Socialrådgiveren 5/2010 var der igen etindlæg om stress, som jeg har følgende kommentarertil:Jeg har fået diagnosen PosttraumatiskStress Syndrom i 2004, efter gentagne sygemeldingerpå grund af stress. Jeg modtagernu førtidspension.Under hele mit sygdomsforløb er jeg aldrigblevet tilbudt hjælp eller behandling af nogenart via min arbejdsgiver. Jeg kunne heller ikkefå arbejdsgiver/sikkerhedsrepræsentant tilat anmelde min sygdom til Arbejdsskadestyrelsen.Det var via egen læge, sagen blevanmeldt, og også gennem ham, at jeg var ibehandling hos en psykiater.Hos psykiateren blev jeg henvist til en enkeltsamtale med en psykolog, som mente, atjeg skulle i traume-behandling, men hos hamvar der over et års ventetid, hvilket i øvrigter generelt hos psykologer. Desuden kan ikkealle give traumebehandling.I dag har jeg endnu ikke været i behandling,hvilket bevirker, at jeg i perioder har det sådårligt, at jeg ikke kan “gå uden for en dør” ellerforetage mig noget som helst og slet ikkevære sammen med andre mennesker. Jeg hari de mellemliggende år ikke ment, at jeg varklar til at blive behandlet.For cirka to et halvt år siden var jeg indlagtpå OUH med en blodprop i hjernen. I dag harjeg ingen fysiske mén, er dog blevet medicineretmed blodfortyndende- og hjertemedicin.Nu er jeg ved at indse, at en behandling noker eneste vej til, at jeg kan få et nogenlundenormalt liv, og måske blive mig selv igen.Med venlig hilsensocialrådgiver Ellen Støttrup26 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


Mindfullness er det spirituelle svar påspelt. Egentlig er det bare hvede, mennu kalder vi det for spelt, og straks følervi os mere mætte. Egentlig er det bareen mental pause, men nu kalder vi detMindfullness, og pludselig er det ikke etudtryk for dovenskab, men en værdifuldhandling at sidde med lukkede øjne ogtrække vejret.AnnoncerNikolaj Lang den 5.3.2010 om den vellykkede branding afmeditationsformen MindfullnessPostboks 188, 1006 København KPrøv InformationGRATIS i 4 ugerRING 70 10 19 30eller SMS * ”TILBUD”til 1241Jeg vil gerne ha’ et forfriskende smæk til intellektet.Gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og perspektiver,der rager op over hverdagsligegyldighederne.Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsynsfænomener.Samtid, samliv, samleje og alt det andet, der er værdat vide noget om. Information med dybde, tyngde og et helt nytappetitvækkende weekendmagasin, Moderne Tider. Hver lørdag.Prøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet gælder til31. maj 2010 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestilpå SMS, telefon eller besøg www.information.dk/4ugergratis *Sms koster 0 kr. + alm. smstakst,betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København KNavnAdressePostnr./ByTelefonE-mailDagbladet Information+ + + 10383 + + +0893 Sjælland USF B27Social


REGIONSLEDERAF REGIONSFORMAND SØREN JUL ANDERSEN, REGION NORDFørst gav VKO skattelettelser til de rige, så …Det vælter ind med nyheder om, at der skalspares i både 2010 og 2011. 250 mio. kr. iSilkeborg, 125 skal fyres i Odder, Aalborg skalspare 70 mio. og i Århus skal der spares 66mio. kr. I Randers bevæger de sig på kantenaf loven for at få besparelserne til at hængesammen. Listen er helt sikkert længere.Det er nu, det bliver klart, at regeringen ikkekan levere både skattelettelser og forbedringeri velfærden.DS har en klar holdning til den situation, vistår midt i, og som forstærkes i 2011:Udsatte borgere skal have den hjælp, de harkrav på efter loven, og som de har behov forefter en ansvarlig faglig vurdering.Kommunerne kan ikke bruge økonomien somargument for ikke at give borgerne det, de harkrav på.DS støtter den enkelte socialrådgiver i atfastholde lovmedholdelig praksis og etforsvarligt fagligt niveau. Det stiller krav tilmedlemmerne, fordi de kommer under presfor at spare, selvom det ikke holder fagligt,juridisk og etisk.DS hjælper med at inddrage ankeorganer,pressen og politikerne, når det er muligt ogrelevant. Det er en hjælp til lederne og denenkelte socialrådgiver.Sig nej til ulovlig praksisDet er titlen på en pjece, DS har sendt tiltillidsrepræsentanterne. Pjecen er en hjælptil, at den enkelte socialrådgiver bruger singrundlovssikrede ytringsfrihed. Hermed enopfordring til at bruge ytringsfriheden og enopfordring til at inddrage Region Nord, hvis dupresses til ulovligheder og uansvarlig praksis.For den enkelte socialrådgiver er det vigtigt,at det af sagen fremgår, hvad du anser for atvære en fagligt forsvarlig og relevant indsatsinden for lovens rammer. Tilsidesættessocialrådgiverens indstilling, skal det tydeligtfremgå, hvem der har besluttet det.Det holder ikke i længdenAlle – undtagen VKO-blokken – kan se, at dether ikke holder i længden. Derfor vil vi, i samarbejdemed TR, i dialog med den enkelte kommune.En dialog, der skal handle om forebyggelse,afbureaukratisering og kvalitetssikring.Derfor denne opfordring: kontakt dit byrådsmedlemog forlang en fremadrettet dialog.sj@socialrdg.dkKarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring og udvikling af dit jobforløbsom socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halvtimes coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støtte til ogudfordre dine egne tanker om din jobmæssigefremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere påwww.socialrdg.dk/karrieretelefonTEMADAG– NY DATORevalideringUnder overskriften “Hvor svært ka’ det være”holder Faggruppen Revalidering temadag4. maj 2010 på Socialrådgiveruddannelsen,Tolderlundsvej 5 i Odense.• Socialrådgiver og MPA Jakob May stillerskarpt på de forventninger, som medier,offentlighed og måske lederne har til socialrådgivernesevne/vilje til at sætte mål fordet sociale arbejde, og fokuseret styre modresultatet.• Erhvervspsykolog Peter Sass Hansen-Skovmoesfortæller, hvordan man fokusere ogprofitere af en arbejdsdag, som er prægetaf mange bolde i luften, uforudsete opgaverog strukturændringer, ny lovgivning, rettidighedog et stort ønske om at give alleborgere en individuel og meningsfyldtkontakt.Se det detaljerede program på vores hjemmesidepå www.socialrdg.dk/faggrupper.Tilmelding senest 23. april på hanne_poulsen@ofir.dkmed oplysning om navn,arbejdssted, mail-adresse, telefonnummerog medlemsnummer på alle, som tilmeldes.TEMADAGE FOR DS’ SIKKERHEDSREPRÆSENTANTERDe nye sygefraværsreglerPr. 4. januar 2010 er der kommet nye reglerfor sygemeldte. Sikkerhedsrepræsentantenkan spille en vigtig rolle i fastholdelse af kolleger,der er blevet syge på grund af arbejdsmiljøet.• Er der en udvikling i sygefraværet?• De nye regler om sygefraværssamtale,mulighedserklæringog fastholdelsesplan• Arbejdspladsens sygefraværspolitik• Hvad skal du være særligt opmærksom påsom bisidder• Nyt fra arbejdspladserne og Dansk SocialrådgiverforeningUnderviser: Socialrådgiver Helga MadsenTid og stedRegion Nord, Brabrand: 1. juni kl.9.30-15.30,Region Øst, Roskilde: 3. juni kl. 9.30-15.30,Region Syd, Fredericia: 15. juni kl.9.30-15.30,Flere oplysninger og tilmelding via DS’ hjemmesidesenest 10. maj. Se www.socialrdg.dk/regioner under ‘kalender’28 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2010


2010Københavns ko munalesocialrådgivereDS:NUINTRODUKTIONSKURSUS FOR TILLIDSREPRÆSENTANTERPensionsordningen – overblik og indsigtKurset er for tillidsrepræsentanter og -suppleanter, ansatte og bestyrelsesmedlemmeri de faglige organisationer samt andre, som har brug for viden om den pensionsordning,de og deres kolleger har i PKA (Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger).PKA tilbyder en gennemgang, som giver forståelse for, hvorfor vi har en pensionsordning,og et indblik i, hvordan pensionsordningen er sammensat. Pensionskassen harydelser, som kan komme til udbetaling både ved alder, sygdom og død, og det er derforvigtigt at vide, i hvilke situationer man bør tænke på sin pensionsordning.PKA betaler kursus- og rejseudgifter. Kurset betragtes som led i uddannelsen af tillidsrepræsentanter.Deltagerne kan derfor forvente at få tjenestefrihed efter gældenderegler. Pensionskassen refunderer tabt arbejdsfortjeneste efter aftale mellemPKA og DS.Kurset varer en dag, og i 2010 tilbyder PKA seks kurser rundt omkring i landet.Hvis du vil vide, hvornår der holdes et kursus i nærheden af dig, kan du læse mere påwww.pka.dk under ’Pensionskasserne’ og ’Møder og kurser’. Her kan du også se, hvordandu tilmelder dig.1.maj Vores fælles velfærd!A rangør: LO Storkøbenhavn og FTF HovedstadenGENERALFORSAMLINGRevalideringNYDATOFaggruppen Revalidering holder generalforsamling4. maj 2010 kl. 10-10.30 påSocialrådgiveruddannelsen, Tolderlundsvej 5i Odense. Dagsorden ifølge lovene. Læs merepå faggruppens hjemmeside på www.socialrdg.dk/faggrupper.DS-KALENDERLæs mere om arrangementerne påwww.socialrdg.dk/kalender4. MAJ, ODENSERevalidering“Hvor svært kan det være?” Faggruppen Revalideringholder temadag og generalforsamling.6.-7. MAJ, NYBORGSosu-skolerneFaggruppen Social- og sundhedsskolerne holderlandsmøde og generalforsamling.Kom til morgenmad den 1. maj med andre socialrådgivere og socialrådgiverstuderende.Taler: Ida Auken, SF · Signe Færch, studerende og medlem af BR · Majbrit Berlau, DS.Musik og godt samvær. Tid: 9.30 til 11. 30. Sted: Metropol Socialrådgiveruddannelserne,Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg.Derefter fælles optog til Fælledparken. KKSREGION ØST1. maj!Kom til morgenmad1. maj med taler, musikog godt samværmed andre socialrådgivereog socialrådgiverstuderende.Taler: Majbrit Berlau,Dansk Socialrådgiverforening,IdaAuken, SF og SigneFærch, studerendeog medlem afBorgerrepræsentationen.Tid og sted:9.30 til 11. 30 påMetropol Socialrådgiveruddannelserne,Kronprinsesse SofiesVej 35, Frederiksberg.Derefter fællesoptog til Fælledparken.Kunstner: Esben Hanefelt Kristensen · Tryk: Eks-Skolens Try keri ApSMaster i globaliseringog integrationArbejder du i socialsektoren?Så ved du, at den øgede andel af klientermed anden etnisk minoritets baggrundskaber nye udfordringer. Disse klienterhar særlige behov som følge afsproglige og sociale udfordringer ogkulturelt betingede forventninger.Masteruddannelsen i globaliseringog integration giver et teoretiskfundament, så du kan håndtereudfordringerne professionelt.■ Uddannelsen starter1. september.Kontakt Center for Mellemøststudier på tlf. 65 50 21 83,e-mail: middle-east@hist.sdu.dk eller læs mere på www.sdu.dk/masterglobalisering10.-11. MAJ, ODENSEKvindekrisecentreFaggruppen Kvindekrisecentre holder temadageom underretninger i krisecenterregi.18. MAJ, ÅRHUSPraksisforskningRegion Nord holder temadag om Praksisforskningog kvalitet i socialt arbejde - to alen ud afet stykke?18.-19. MAJ, RUDBØLSeniorsektionenSeniorsektionen holder årsmøde og generalforsamling25. MAJ, ÅRHUSFyraftensmøde med Mette Frederiksen MF (S)om den linje, som Folketingets flertal har lagt,hvor straf og sanktioner skal medvirke tiladfærdsændringer.26. MAJ, ODENSEDagbehandlingFaggruppen Dagbehandling holder temadag medpsykolog Haldor Øvreeide og generalforsamling.1. OKTOBER, REGION SYDGeneralforsamlingSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 201029


AnnoncerOmvendt Familiepleje– forebygger adskillelse af børn og forældre– hele døgnetSiden 1985 har vi været med til at forebygge et stort antal anbringelserudenfor hjemmet og har - i samarbejde med kommunerover hele landet - hjulpet familier til bedre trivsel.MålgruppeVores indsats er aktuel:• Når en målrettet indsats er aktuel i forhold til at fremme ogudvikle forældres kompetencer og ansvar• Når det mest hensigtsmæssige er mindst indgriben, kan støttenblive i eget hjem.• Når børnenes situation, tilknytning til forældre, netværk, skoler,og nærmiljø er betydningsfuldt for deres udvikling.• Når der fra myndighedsside overvejes anbringelse af børnene.• Når foranstaltningen samtidig er en udvidet observation afbørnenes situation samt en vurdering af, hvorvidt forældrenekan støttes til udvikling i positiv retning.Ring for gratis og uforpligtende oplæg:Kontakt John Falkenberg, klinisk psykolog:Tlf.: 20 97 04 30 eller johnfalkenberg@mail.dk.Gå ind på www.omvendtfamiliepleje.dkog download vores brochure.- Omvendt familiepleje - uddannelse - kurser - supervisionBasen familiebehandling- udviklingsmulighederne skal findesi familienEfter mange års erfaring med udsatte børn og unge, har Basenudviklet eget familiebehandling til udsatte børnefamilier.• Basens særkende i familiearbejdet er, at der i stor udstrækningarbejdes i familiernes eget hjem og netværk.• Basen tilbyder ligeledes udredninger af familier, som tagerudgangspunkt i socialforvaltningens bekymringer og er ensocialfaglig undersøgelse med vurdering af tilstedeværenderessourcer i familien.• Teoretisk og metodemæssigt arbejdes der ud fra systemiskemodeller, der er fremtidsorienteret, og bygger påde elementer af løsninger på problemet, som allerede ertilstede i familien og netværket.• Hurtig visitation.For yderligere informationer se vores hjemmesidewww.basencph.dk – eller kontakt én af voresfamiliekonsulenter: Maj-Lill Skov 20 63 38 02 ellerMette Madsen 61 67 15 15.SUPERVISION • ORGANISATION • LEDELSE • SAMARBEJDE • COACHINGCOACHINGUDDANNELSERDYNAMISK COACHING FOR LEDEREUdvid dine ledelseskompetencer - skab organisatoriske resultater,muligheder og udvikling med ledelsesbaseret coaching• Bliv en udfordrende leder, der også kan stille spørgsmåleneog ikke kun give svarene i en anerkendende og fremadrettetcoaching• Lær at stille dig professionelt til rådighed for udvikling afdine medarbejderes potentiale samtidig med, at du fastholderledelsesaspektet• Tilegn dig teori og viden om ledelsesbaseret coaching ogafprøv det i praksisKurset består af 7 dage fordelt på 3 modulerPris: 19.000,- kr. for kurset ekskl. frokost og momsNyt hold starter 30. august 201030AlbatrosVESTERGADE 41 • 8000 ÅRHUS CTLF. 86 18 57 55 • WWW.ALBATROS.DK


FAMILIEBEHANDLINGBørns problemer skal løses i familien- forbyggende arbejdeEt døgntilbud til gravide, unge mødre og familier der har så storesociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer, at de har brug forbeskyttede rammer for at sikre barnets trivsel.• § 50 undersøgelser• Akutberedskab• Afklaringsforløb• Forælderkompetenceundersøgelse• Døgnbehandling• Individuel behandling af barnet• Intern skole (0. – 7. klasse)• Forældreundervisning• Individuel, par og familiebehandling• Praktisk pædagogisk behandlingSom noget nyt tilbydes behandling af traumatiserede kvinder i enkvindegruppe.Sæt fokus påFAMILIEN KONSULENTEN Annoncergrundlagt 1/4 1997Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, 75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dkwww.familiefokus.dkTidsfrister forindlevering aftekstsideannoncernr. Udkommer Sidste fristfor bestillingaf annoncer8 12. maj 26. april9 3. juni 18. maj10 17. juni 2. juni11 12. august 28. juli12 26. august 11. august13 9. september 25. august14 23. september 8. september15 7. oktober 22. september16 21. oktober 6. oktober17 11. november 27. oktober18 25. november 10. november19 9. december 24. novemberBEMÆRK AT DEADLINE FORAFLEVERING AF FÆRDIGTMATERIALE ER TO DAGE EFTERBESTILLINGSFRISTEN KL. 12Send din annonce tilDG Media, epost@dgmedia.dkfax 70 27 11 5631


SUPERVISION • ORGANISATION • LEDELSE • SAMARBEJDE • COACHINGAnnoncer SUPERVISORUDDANNELSE– med hjerte og hjerneSupervisorer, der gør en forskel, er eftertragtede.Har du drivkraften, så har vi rammer, teori og metoder, der kangøre dig til en kompetent supervisor.Faglig og personlig opkvalificering over 2 år i tværfaglige,procesorienterede og dynamiske læreprocesser.Erfarne undervisere fra Albatros, bl.a. socialrådgivere ogerhvervspsykologer samt gæstelærere, inspirerer med viden ogpersonlig stil.Nyt hold starter: november 2010Pris: 51.000,- kr. for uddannelsen ekskl. ophold og moms.5 moduler afholdes som dagskursus og 3 som internat.Læs mere på www.albatros.dk eller ring og hør nærmere på86 18 57 55.AlbatrosVestergade 41 • 8000 Århus CTlf. 86 18 57 55 • www.albatros.dkMultidimensional Treatment Foster Care er et familiebehandlingsprogram målrettet unge med svære adfærds- ogfølelsesmæssige problemer. Behandlingen varer op til 12 mdr.MTFC tilpasses individuelt med udgangspunkt i den unges mål, ønsker, ressourcer og vanskeligheder.MTFC giver den unge personlig og social trivsel.MTFC giver den unge færdigheder til at lykkes i familien, skolen, sammen med kammerater og i fritidslivet.MTFC har dokumenteret effekt også i forhold til forebyggelse af kriminel adfærd.I samarbejde med Servicestyrelsen tilbyder CESA og MTFC - Hovedstaden MTFC-behandling til 12-17 årigeunge og deres familier.Du kan læse om MTFC og metoden på www.cesa.dk og på www.mtfc-hovedstaden.dk.Kontakt os for visitation eller yderligere information:• CESA på tlf. 62 62 39 72 eller post@cesa.dk• MTFC-Hovedstaden på tlf. 48 46 08 37eller mail info@mtfc-hovedstaden.dkMTFC-HovedstadenFAMILIEPLEJENFREDENSBORG32


Vil du gøre en forskel,bliv socialrådgivervikar!Hos Hartmanns får du mulighedenfor at gøre en forskel for dig selv,dine kollegaer og dit fagVi tilbyder dig vikarjob, som matcherdine ønsker, kvalifikationer og krav.Du får faglig sparring og en personligpersonalekonsulent tilknyttet. Viafholder netværks-caféer og kurser fornyuddannede.Overskud, gå-på-mod og “hår på brystet”Hos Hartmanns har vi de bedste socialrådgivere. Det er altafgørende,at du kan agere selvstændigt på dine opgaver fra dagét samt holde et højt fagligt niveau.Hartmanns er en holdningsvirksomhed!Når du er vikar i Hartmanns, er du ansat i en værdibaseretvirksomhed, som tager del i det sociale ansvar. Hartmannsarbejder ud fra værdierne: gensidig respekt, samarbejde,resultatskabelse og innovation.AnnoncerVelafgrænsede opgaver og faglig fordybelseSom vikar i Hartmanns har du mulighed for at bruge din faglighedtil at fordybe dig i på forhånd veldefinerede opgaver. Denførste dag i dit vikariet tager vi med ud på din arbejdsplads ogafstemmer gensidige forventninger. Vi er garant for, at du fåren god oplevelse gennem hele vikariatet - både fagligt og personligt.Send din ansøgning og CVtil markedschef Hanne Nyström på hanne.nystroem@hartmanns.dkeller personalekonsulent Connie Sørensen på connie.sorensen@hartmanns.dk.Hanne Nyström +45 41 21 13 20 - Connie Sørensen +45 41 21 13 85Tlf: +45 70 20 03 83 · www.hartmanns.dk · www.hartmanns.pl 33


StillingsannoncerStillingsannoncer Region ØST 2010Send din annonce til DG Media as,Gammeltorv 18, 1457 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12SIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 8 28. april 12. majSocialrådgiveren nr. 9 20. maj 3. juniSocialrådgiveren nr. 10 4. juni 17. juniSocialrådgiveren nr. 11 30. juli 12. augustSocialrådgiveren nr. 12 13. august 26. augustKursuslederVi er stolte af vores indsats - vil du være med?I Center for Job & Socialservice arbejder vi projektorienteret og udfordrerog udvikler hele tiden os selv, for at opnå de bedste resultatertil gavn for borgere, virksomheder og medarbejdere.Som kursusleder for centerets aktive tilbud for ledige og sygemeldteborgere skal du bl.a. arbejde med coaching og empowerment. Viskal give borgerne den viden, muligheder og de værktøjer, der gørdem i stand til at handle og vende tilbage til arbejdsmarkedet ud frapositiv læring.Er du Interesseret, så læs hele annoncen på www.greve.dk ellerwww.jobcenter.greve.dk, hvor der er ansøgningsfrist 17. maj 2010.Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed,kvalitet og medarbejdernes faglige og personlige udviklingsættes i højsædet.Dansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.34


Handicapteamet er en del af Familierådgivningen iHelsingør Kommune. Vi er 5 ansatte og søger endnu enkollega. Måske er det dig.I teamet er vi alle optaget af vores fælles fagligeudvikling. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og værdsætterhinandens forskelligheder. Vi ser svære opgaver somen faglig og personlig udfordring og er tilfredse med, atvi har stor selvstændig kompetence.Vores målgruppe er familier med handicappede børn fra0-18 år.I det daglige samarbejder vi med mange forskellige faggrupper.Det er med til at gøre arbejdet i Handicapteametudfordrende og varieret. Vi deltager ofte i møder hjemmehos familierne eller i institutionerne og får dermed etbedre kendskab til børnenes hverdag.Leder af UngeenhedenStillingsannoncer Region ØST 2010Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Viforudsætter, at du brænder for at arbejde med handicapområdet.Tidligere erfaring er en fordel. Vi modtagersupervision, så du skal være åben overfor faglig ogpersonlig udvikling. Du får en kontaktperson i denførste tid.Yderligere information kan fås hosFamilierådgivningens funktionsleder Lisbeth Munkagerpå telefon 49 28 32 62, rådgiver Peter Glistrup på49 28 29 85 eller på kommunens hjemmesidewww.helsingorkommune.dkLøn og ansættelsesvilkårEfter overenskomst for socialrådgivere og socialformidlereog efter principperne i Ny Løn. Udgangspunktet eren startløn på løntrin 35. Nyansatte med over tre årserfaring indsættes på løntrin 37.VI SØGER EN ENGAGERET SOCIALRÅDGIVER, DER:ANSØGNINGSFRISTLÆS MERE OM STILLINGEN PÅ WWW.FREDENSBORG.DKAnsøgningsfrist: 5. maj 2010.Ansættelsessamtaler finder sted den 11. maj 2010Ansøgningen mrk. SOC/08/10 vedlagt relevant dokumentationskal sendes til:yfa43@helsingor.dk35


socialrådgiver/socialformidler2010Stillingsannoncer Region ØST/SYDI Hvidovre Kommunebygger vores samarbejdepå en anerkendendeog positivkultur, hvor forskelligheder en styrke, og hvorengagement, nysgerrighedog arbejdsglædefremmer de nye ideerog den gode service tilborgere, virksomheder,kulturliv og samarbejdspartnere.Hvidovre er en grønforstad med en stærkhistorie; tæt ved vandetog hovedstaden og ligemidt i Øresundsregionen.Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre kommunesøger en socialrådgiver eller socialformidler til atarbejde med Servicelovens områder for voksne, derikke modtager pension.Vi er en lille gruppe på 6 medarbejdere og 1 ledersom varetager i Servicelovens §§ for voksne.Af hovedområder kan nævnes:Voksenanbringelser § 107Krisecentre / herberger § 109/ 110Støtte / kontaktordningen § 85Merudgifter til personer med nedsat funktionsevne§100MisbrugsområdetBindeled til bl.a. socialpsykiatrien og kriminalforsorgen,masser af rådgivning.37 timer pr. uge. Flekstid. Start d. 1. juli 2010 ellersnarest.Socialrådgiver/socialformidlertil FamilierådgivningenAnsøgningsfrist: 5. majVi har brug for 2 fuldtids socialrådgivere/socialformidleresnarest muligt. Indholdet i stillingerne vilbl.a. være dækning ved barsel og hjælp i spidsbelastninger.Vores målgruppe er børn og unge medsærlig behov for støtte.Læs mere på www.vejle.dk/job eller kontakt KirstenRavn, tlf. 76 81 51 15.Se uddybende stillingsopslag på www.hvidovre.dkKontingent for 2010Medlemskontingentet til Dansk Socialrådgiverforening(DS) fastsættesaf repræsentantskabet.Det opkræves kvartalsvis i februar,maj, august og november – stude rendeopkræves dog halvårligt.Aktiv 1: Normalt kontingent:1488 kr. pr. kvartalNormalkontingent betales af alle, somikke er arbejdsløse.Aktiv 2: Arbejdsløsheds- og deltidskontingent:1038 kr. pr. kvartalArbejdsløshedskontingentet betalesaf alle, der på månedsbasis i gennemsnitarbejder halv tid (normalt 20timer) eller derunder om ugen eller erarbejdsløs og aktivt arbejdssøgende.Aktiv 2: Barselskontingent:1038 kr. pr. kvartalKontingentet, der svarer til kon tingentetfor arbejdsløse, betales af demedlemmer, der er på barselsorlov, ogomfatter den periode af barselsorloven,hvor de er på dagpenge.Aktiv 3: Dimittendkontingent:816 kr. pr. kvartalKontingentet betales af alle dimittender,der på månedsbasis i gennemsnitarbejder hav tid (normalt 20timer) eller derunder, og som er aktivtarbejdssøgende.Aktiv 4: Fuldtidsstuderende socialrådgivere:96 kr. pr kvartalBetingelsen for at betale dettekontingent er, at den pågældende erberettiget til SU. Kontingentsatsen erpå samme niveau som kontingentet forstudentermedlemmer.Senior- og efterlønskontingent:225 kr. pr. kvartalSeniorkontingentet betales af allemedlemmer, der overgår til pensioneller efterløn.Passiv kontingent: 225 kr. pr. kvartalPassivt medlemskab er for socialrådgivere,der er beskæftiget uden forDS’ forhandlingsområde uden samarbejdsaftalemed DS, men organiseret ipågældende forhandlingsberettigedeorganisation, samt for socialrådgivereuden beskæftigelse i Danmark, udendagpengeret og ikke arbejdssøgendeinden for faget.Studerende:360 kr. pr. årAlle socialrådgiverstuderende vedprofessionshøjskolerne og vedAalborg Universitet kan optages somstudentermedlemmer. Medlemskabetsvarer til passivt medlemskab.Samarbejdsaftaler:DS har herudover samarbejdsaftalermed DJØF og Seminarielærerforeningen(Dansk Magisterfore ning)samt Socialpædagogerne (ansatte påFormidlingscentrene). Kontingentsatsfor ovenstående dobbeltmedlemmeroplyses ved henvendelse til DS’sekretariat.Andet:Kan du ikke henføres til en af ovenståendekontingenttyper, bedes durette henvendelse til DS’ sekretariat.Betalingsservice:Indbetalinger kan overføres til DS viaPBS. Du kan tilmelde dig på din sidepå medlem.socialrdg.dk under kontingentoplysninger.Du skal bruge ditmedlemsnummer når du logger på –det finder du bag på Socialrådgiveren.Leder af PsykiatrirådgivningenSocial- og Beskæftigelsesforvaltningen – GenopslagDa den nuværende leder af Psykiatrirådgivningen harsøgt nye udfordringer, søger vi ny daglig leder for afdelingensmedarbejdere snarest muligt.Psykiatrirådgivningen er en lille administrativ enhed,som har til huse i selvstændige lokaler på Nicolaipladsi Kolding. Der er ansat fem psykiatrirådgivere, enøkonomimedarbejder, en administrativ medarbejder ogen leder. Afdelingen varetager rådgivning, visitation ogkoordination på området.Psykiatritilbuddene består af seks socialpsykiatriskedriftsafdelinger med døgn- og dagstøtte samt aktivitetog beskæftigelse.Psykiatri- og misbrugstilbuddene er i gang med atblive samlet under en fælles ledelse for at skabe størresammenhæng for borgere med dobbeltdiagnoser. Iløbet af året skal det afklares, om Psykiatrirådgivningenfortsat skal være placeret sammen med psykiatri- ogmisbrugstilbuddene, eller om der er en anden, merehensigtsmæssig organisatorisk placering. Den nye ledervil blive inddraget i denne afklaring.Yderligere oplysninger: Se www.kolding.dk/job, ellerhenvendelse kan ske til psykiatri- og misbrugschefKaren Madsen, tlf. 79 79 25 13.Ansøgningsfrist: 11. maj 2010 kl. 12.00.36


STILLINGER ÅRHUS KOMMUNE RÅDGIVNINGSCENTRETSOCIALRÅDGIVER/PSYKOLOGRådgivningscentret i Århus søger: 1 behandler på fuld tid i nyoprettet stilling til besættelse 1/8 1 behandler i vikariat på deltid, evt. op til 37 timer, i perioden1/8-10 – 31/7-11 (medarbejder på orlov).Yderligere oplysningerDer henvises til Rådgivningscentrets hjemmeside på:www.aarhuskommune.dk/rc og til uddybende jobannonce påwww.aarhuskommune.dk/jobaarhuskommune.dk/job2010Stillingsannoncer Region NORD DanskSocialrådgiverforeningKarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring og udviklingaf dit jobforløb som socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv timescoach ing af en erfaren konsulent fra DS.Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egnetanker om din jobmæssige fremtid.Åben mandage kl. 15-18 på tlf. 33 93 30 00.Læs mere på www.socialrdg.dk/karrieretelefon.37


2010Stillingsannoncer Region NORDHar duværet sygemeldtpågrund af ditarbejde?Alle arbejdsbetingedesygemeldinger skal anmeldestil Arbejdstilsynet- også selvom deer meget kortvarige,og uanset om det er ensygemelding der skyldesfysiske eller psykiskeforhold.Det er vigtigt af togrunde: Dels fordi detdokumenterer socialrådgivernesarbejdsmiljøproblemerog dels fordidet kan have betydning ierstatningsspørgsmåleti en eventuel senere sagaf lignende karakter.Du kan få hjælp tilanmeldelsen på ditregionskontor, somogså kan henvise til enekstern konsulent, hvisder er brug for bistandtil arbejdsskadessagsbehandlingen.Hvis du er i tvivl om duvil/skal anmelde en arbejdsbetingetsygemelding,så drøft det meddin region.Hvis du selv, din lægeeller andre anmeldersagen for dig, så væropmærksom på, at derskal stå ”socialrådgiver”under stillingsbetegnelsen,og send et kopi afskemaet til din region.Skemaer til anmeldelsenkan fås på regionskontorerne.Ring på telefon 87309191, hvis du har arbejdei Region Nordjyllandeller Region Midtjylland.Ring til Bo Ulrick Madsen,telefon 8747 1313eller 2177 0451, hvisdu har arbejde i RegionSyddanmark.Ring på telefon 33386222, hvis du har arbejdei Region Hovedstadeneller Region Sjælland.job ikommunenFrederikshavn Krisecenter søger socialrådgiverKrisecenteret søger en socialrådgiver tilen fast stilling 30 timer om ugen. Det eren fordel, hvis du har erfaring indenforområdet med udsatte mennesker.Vi ligger midt i Frederikshavn by og harplads til 4 kvinder og deres børn.Der er 4 fuldtidsansatte inklusiv lederen,en halvtidsansat og 15 frivillige vagtertilknyttet.Vi har åbent alle døgnets 24 timer - dinarbejdstid vil være placeret på hverdagemellem kl.7.00 og 19.30.Aften/nat, weekend og helligdage dækkesaf frivilligkorpset.Vi er en utraditionel fleksibel arbejdsplads,med et stort aktivitetsniveaumange timer i døgnet, hvor vi omgås alleslags mennesker.Arbejdsopgaverne vil være• at yde social rådgivning og vejledningtil kriseramte kvinder og deres medfølgendebørn• at koordinere arbejdet i familierne• udarbejde underretninger eller ansøgningertil andre myndigheder• samarbejde med andre interne og eksterneparter• medvirke til at udvikle det tværfagligesamarbejdeVi søger en kollega, der har erfaring ogkompetencer i forhold til rådgivning afudsatte kvinder og deres børn.Du skal hjælpe kvinder, som er pressedeog præget af magtesløshed til at finderelevante handlemuligheder i forhold tilderes familiære eller sociale problemstillingeri et tæt samarbejde med en bredtsammensat personalegruppe.Du skal være god til at skabe overblik,have juridisk flair og være en empatisklytter overfor kriseramte mennesker.Vi lægger vægt på et miljø med åbenhed,fælles fagpersonlig udvikling, at drivkrafteni dagligdagen er et godt humør og enpositiv tilgang til arbejdsopgaverne. Vi harfokus på at begrænse og forenkle administrativeopgaver til fordel for den direktekontakt med kvinder og børn.Supervisionsmuligheder såvel individueltsom sammen med det øvrige personale.Et job, som vi glæder os til, du kan væremed til at præge og udvikle.Løn- og ansættelsesforhold i henhold tilgældende overenskomst.Du kan få flere oplysninger om stillingenhos Funktionsleder Nina Zacho,tlf.: 9845 8875, niza@frederikshavn.dk.Ansøgningsfrist: Mandag den 10. maj2010, kl. 12.00.Ansættelsessamtaler forventes afholdt iuge 20.Send din ansøgning samt kopi afrelevante papirer tilFrederikshavn KrisecenterKong Christians Allé 99900 Frederikshavneller e-mail: niza@frederikshavn.dkLÆS MERE PÅ WWW.FREDERIKSHAVN.DKRÅDHUS ALLÉ 1009900 FREDERIKSHAVNTLF 9845 500038


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseSøren Jul Andersensj@socialrdg.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkFlora Ghoshflora.ghosh@drc.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkSusanne Lyngsøsannelyng@mail.dkHenrik Mathiasenhmt@aarhus.dkNicolai Paulsennipa@ucl.dkBirthe Povlsenbpo@spesoc.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkMarie Overbymmo@sdsnet.dkREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseVindegade 72-745000 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingAnn PedersenTlf: 87 47 13 04ap@socialrdg.dkArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgSøndergade 149000 AalborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Eva HallgrenTlf. arb: 96 99 29 29Tlf. prv: 97 42 90 86www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 27 63 12 76www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45Faggrupper og seniorerSe DS’ hjemmeside forkontaktpersoner ogtelefonnumre.www.socialrdg.dk


LEDERAF BETTINA POST, FORMANDFOTO: KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUISTFå nu styr på den økonomi!“Fokus på økonomi medfører i bedste faldstørre kreativitet og i værste fald begrænsningeri forhold til det faglige indhold afforanstaltningerne.”Så klart formulerer en socialrådgiver dilemmaetmellem økonomi og faglighed i arbejdetmed socialt udsatte børn og familier. Når detgår godt, skærpes den socialfaglige vurderingmed solidt underbyggede begrundelser, ogbrugbare, alternative indsatser udtænkestil gavn for både børn, familier og kommunaløkonomi. Når det går skidt sker det modsatte.Citatet stammer fra DS’ nye undersøgelseom økonomi og faglighed i børnesagerne,som også rummer dette eksempel, som visertendensen i de negative konsekvenser af dentrængte kommunale økonomi:“Jeg har november 2009 indstillet et barntil anbringelse på socialpædagogisk opholdssted.Visitationsudvalget underkendte denneanbefaling og valgte at godkende anbringelsepå kostskole. Imidlertid er der ikke fundet enkostskole, der ønsker at modtage barnet pga.de udfordringer barnet har. Barnet er endnuikke anbragt 10. marts.”Intet er sparet ved at yde enforkert eller utilstrækkeligindsats.Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dkBevillinger fjernt fra borgerenEksemplet illustrerer den klare tendens, som mangeaf de øvrige eksempler også viser: At et stadigtskarpere fokus på økonomi betyder, at bevillingeraf foranstaltninger foretages i særlige udvalg langtvæk fra borgeren; at de socialfaglige indstillingergradbøjes, så der bevilges noget, der ligner, mensom ikke er helt så dyrt; og at der er lang ventetidfør der sker noget. Det sidste sker typisk, fordider mange steder kun må indstilles til kommunensegne tilbud, som har fået lange ventelister.At hver anden socialrådgiver oplever, at økonomienforringer muligheden for at varetage barnetstarv, slår mig med ubehag, fordi det er aldelesuholdbart i forhold til forpligtelsen til at sikre, atingen børn i Danmark vokser op under forhold, somtruer deres trivsel og udvikling. Som socialrådgivereskal vi naturligvis bidrage til, at pengene brugesrigtigt. Vi må dog holde fast i, at intet er sparet vedat yde en forkert eller utilstrækkelig indsats. Viskal vælge den rigtige foranstaltning til den rigtigepris – i nævnte rækkefølge.Uklar udvikling i økonomienSer vi lidt nærmere på udviklingen i økonomiensiden kommunalreformen, er det oveni hattenaldeles uklart, om der overhovedet er noget, der erved at ‘løbe løbsk’ i økonomien. Først og fremmester de statistiske data blevet usikre. Der er kommetnye kontoplaner, så udgifterne ikke kontereshelt som før, og dermed er sammenligninger medudgiftsniveauet før reformen ikke altid retvisende.Samtidig er økonomien blevet belastet af, at kommunernehar haft midlertidige udgifter til opbygningaf nye tilbud inden for kommunens grænser.Og endelig er der sket prisstigninger som følge af,at udgifter til administration, vedligehold og tilsynnu lægges oveni taksterne på døgninstitutioner ogopholdssteder. Disse opgaver blev før reformenløst af amternes forvaltninger og figurerede derforikke som ‘børneudgifter’.Når den (påståede) pressede økonomi på områdethar så store konsekvenser for nogle af voresmest udsatte medborgere, bør det simpelthenundersøges, hvad der er op og ned i økonomien, førgrønthøsteren køres frem.bp@socialrdg.dkUDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 42189AL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99

More magazines by this user
Similar magazines