Fra CtO’s arbejdsmarkAF: THORKILD RASMUSSENKort og godt fra CtOCTO’S ARBEJDSOPGAVER HAR GENNEM ÅRERNE UDVIKLET SIG I TAKT MED BRANCHENSUDVIKLING OG BEHOV. OPGAVERNE VAR GENNEM MANGE ÅR KONCENTRERET OMKRINGVURDERING OG VALG AF MATERIALER SAMT VALG AF BETONSAMMENSÆTNING.I dag er opgaverne langt mere varieret, og i nærværende artikeler vist eksempler herpå.Herudover anføres sidst i artiklen styrke og varmeudviklingsegenskaber for Aalborg Portlands cementer – egenskaber<strong>som</strong> kan være nyttige ved vurdering af betons hærdning ogstyrkeudvikling.Nye prøvningsmetodertil selvkompakterende betonI forbindelse med kvalitetskontrol af selvkompakterende betoner flere af prøvningsmetoderne i DS 423 ikke længere hensigtsmæssige.Prøvningsmetoderne for udbredelsesmål, luftindhold, rumvægtog trykstyrke omfatter således en vibrering af betonen,og det vil være misvisende at vibrere betonen i forbindelsemed kvalitetskontrollen, når betonen i praksis udstøbes udenvibrering.For at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem betonproducentenskvalitetskontrol og entreprenørens udstøbningspraksis,udarbejdede <strong>Dansk</strong> Fabriksbetonforening forslag til revideredeprøvningsmetoder. De reviderede prøvningsmetoderadskiller sig primært fra de gældende prøvningsmetoder ved atvibrering undlades ved prøvningen.Til verifikation af metoderne, herunder deres repeter- og reproducerbarhed,iværksatte man en forsøgsserie med deltagelseaf GH <strong>Beton</strong> A/S, 4K <strong>Beton</strong> A/S, Unicon A/S, samt AalborgPortland A/S.Der blev produceret 8 forskellige betonblandinger fordeltpå 4 produktionssteder, idet hver beton blev kontrolleret af 5mobile laboratorier mht. de nævnte egenskaber.Hver egenskab blev målt 3 gange efter gældende prøvningsmetodehhv. 3 gange efter reviderede prøvningsmetode. Der ersåledes målt i alt 120 udbredelsesmål efter gældende prøvningsmetode,120 efter modificeret prøvningsmetode etc.Repeterbarheden for rumvægt og luft samt reproducerbarhedenfor rumvægt viste sig at være signifikant bedre (5% signifikansniveau)for de modificerede prøvningsmetoder. For deøvrige prøvningsmetoder kunne der ikke påvises signifikanteforskelle på repeter- og reproducerbarhed.For niveauerne kunne der konstateres en tendens (ikke signifikant)til lavere luftindhold, og følgelig højere rumvægt oghøjere styrke med de modificerede prøvningsmetoder. Detteer ikke umiddelbart forventelig, men indikerer at man undervibreringen kan få indpisket lidt luft i betonen.Det modificerede udbredelsesmål – også kaldet flydesætmål– gav generelt lavere udbredelse end den gældende prøvningsmetode.De modificerede prøvningsmetoder fungerede genereltgodt i praksis, hvorimod det for de gældende prøvningsmetodervar tydeligt, at vibreringen medførte separationstendenser.Med de reviderede prøvningsmetoder vil man derfor kunneforvente en bedre overensstemmelse mellem kvalitetskontrollenog anvendelsen i praksis.De modificerede prøvningsmetoder blev på dette grundlagindarbejdet i forslag til DS 2426 – det nationale tillægsdokumenttil DS/EN 206. Begge standarder forventes at træde ikraft medio <strong>2004</strong>.Styrkeudvikling i byggeperiodenI forbindelse med montage af meget høje elementer og derafskærpede krav til afstivningen skulle styrkeudviklingen i en 22cm tyk betonplade vurderes.Leverandøren af inserts havde oplyst, at betonstyrken skullevære minimum 20 MPa før fuld forankringsstyrke kunnepåregnes.Beto<strong>nr</strong>ecepten var veldokumenteret mht. styrkeudvikling,hvoraf det fremgik, at der skulle opnås en modenhed på knap3 døgn, før den ønskede styrke ville være opnået.Modenhedsudviklingen og dermed styrkeudviklingen vil afhængeaf temperaturforløbet under hærdningen, og til vurderingheraf blev temperatursimuleringsprogrammet TempSimbenyttet.Nat og dagtemperaturer blev skønnet til 0 °C hhv. 5 °C, ogunderlagets temperatur til ca. 3 °C.<strong>Beton</strong>temperaturen var 15 °C.De specifikke forudsætninger i øvrigt er udeladt her, men 3typer for afdækning blev vurderet, en curingmembran (ingenafdækning), 10 mm skummåtter samt 50 mm vintermåtter(mineraluld).................... ...................36<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2004</strong>
Fra CtO’s arbejdsmarkDer blev derfor gennemført måleserier af Schmidthammerogultralydsmålinger, hvor formålet var at sammenligne betonstyrkeni tidligere godkendte kontrolafsnit med betonstyrkeni dækket.Det er afgørende, at der er tale om sammenlignende målinger,idet en vurdering af betonens styrkeniveau på grundlag afdisse metoder vil være behæftet med stor usikkerhed – selvhvis der foretages verificerende målinger i laboratoriet.Resultaterne er bearbejdet i nedenstående figur 2 og 3, hvorder ses en høj grad af overlapning mellem de tre konstruktionsdele.FIGUR 1. SIMULERET STYRKEUDVIKLING FOR DE 3 AFDÆKNINGER.De forventede styrkeudviklinger i betonen ses i figur 1.Curingmembranen giver ingen isolering, og omgivelserneslave temperaturer medfører lav betontemperatur og dermedlang<strong>som</strong> styrkeudvikling i konstruktionen. Først efter 10-11døgn vil den ønskede styrke være opnået.Afdækning med skummåtter medfører en betragtelig forbedring,og 20 MPa vil være opnået efter ca. 5 døgn.Vintermåtterne giver en bedre isolering, men varmetabet tilunderlaget dominerer, og styrkeudviklingen sker kun lidt hurtigereend med skummåtterne.Det vil i sidste ende være entreprenørens præference, <strong>som</strong>afgør valget mellem skummåtter og traditionelle vintermåtter.Selvom de 11 døgn for curingmembranen havde været acceptabel,bør man <strong>som</strong> en sikring mod frostskader altid afdækkenyudstøbt beton når nattemperaturen ligger tæt på frysepunktet.Ligeledes bør man ikke glemme, at simulering af hærdeforløber et planlægningsredskab, og at forholdene bør vurderes/målesløbende under arbejdet.FIGUR 2. RESULTATER – SCHMIDTHAMMER.Vurdering af betons styrkeved ikke-destruktiv prøvningIkke-destruktive prøvningsmetoder anvendes sjældent tilegentlig dokumentation af betons styrke, men mange betonelementfabrikkerbruger f.eks. Schmidthammmer til verificeringaf afformnings- og opspændingsstyrke.I den aktuelle sag var der tidligere støbt søjler og bjælkermed samme beton, men ved produktionskontrollen for dækketvar der konstateret lave betonstyrker.En efterfølgende gennemgang af procedurerne i laboratorietindikerede, at dette skyldtes mangelfuld vibrering, og at betonkvaliteteni konstruktionen derfor godt kunne være tilfredsstillende.En sådan situation vil ofte udløse udboring af prøver i konstruktionen,men i det aktuelle tilfælde ønskede man en forhåndsvurderingpå grundlag af ikke-destruktive metoder indender blev truffet beslutning herom.FIGUR 3. RESULTATER – ULTRA LYD.På grundlag af middelværdierne (bedste estimater) ved deto metoder vurderedes betonstyrken i dækket at være 2,4 hhv.2,6 MPa lavere end i de øvrige konstruktioner.I forhold til styrkeniveauet i de tidligere godkendte kontrolafsnitvar der rigeligt plads til et styrkefald på 2,5 MPa. Dadækket var støbt senere og derfor mindre udviklet rent hærdningsmæssig,lå der en ekstra sikkerhed heri.Der blev på dette grundlag besluttet, at godkende kontrolafsnittet,og undlade udboring af prøver.Der er i eksemplet god overensstemmelse mellem de to metoder,men de har hver deres fordele og ulemper, og kan oftemed fordel anvendes sammen.................... ...................<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2004</strong>37