Socialrådgiveren nr. 7-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk

Socialrådgiveren nr. 7-2011 - Dansk Socialrådgiverforening

0720. april2011TIDLIGINDSATSPÅ BLÅ STUETILBAGE TILLIVETTEMA OMREHABILITERING 16OK 11PÅ PLADS90 PROCENTSTEMTE JA 4HUN FIK BOOSTETSIT SELVVÆRDKARRIERE MEDAKADEMIKERGRAD 22


AF METTE MØRK, JOURNALIST5 HURTIGE : ANEMONE KIERKGAARDUnge på starthjælp er en udsat gruppeDe ryger ud på sidelinjen i det danske samfund, konkluderer et projekt, der harset på konsekvenserne af starthjælpen til unge. “Vi bør skele til Sverige,” menerAnemone Kierkgaard, den ene af de to nyuddannede bachelorer bag projektet.Hvorfor valgte I at lave undersøgelsen?Fordi forholdene for unge på starthjælp ikketidligere er blevet undersøgt – trods detfaktum, at unge mellem 18 og 25 år modtageren yderligere nedsat starthjælp og, ifølge DetØkonomiske Råd og Arbejdsbevægelsens Erhvervsrådsindkomstopgørelser, lever i relativfattigdom.Hvem er det, der typisk modtager starthjælp?Primært unge, som er kommet til Danmarksom uledsagede flygtningebørn. Derfor harstarthjælpen også været kritiseret for atvære i strid med Flygtningekonventionens artikel23 om, at flygtninge bosat inden for landetsgrænser har ret til samme økonomiskebehandling som landets egne statsborgere.Hvad betyder det fordem at være på starthjælp?De er uden tvivl en udsat gruppe. Den laveydelse medfører en betydelig stressfaktor,som gør det svært at bearbejde tidligere tabog traumer. Og økonomien hæmmer dem iat opretholde og danne nye relationer – ogdet medfører, at de unge i høj grad opleversocial isolation. Reelt er de ekskluderet af detdanske samfund.Den lave hjælp er tænkt som incitament tilselvforsørgelse. Hvorfor virker det ikke pågruppen her?Ifølge Det Økonomiske Råds vismænd handlerdet for mennesker på de laveste ydelser ikkeblot om viljen til at arbejde, men om en rækkefaktorer som helbredsproblemer, manglendekvalifikationer og reelle jobmuligheder.Vores undersøgelse viser, at unge starthjælpsmodtagerehar et meget spinkelt netværk iDanmark og et begrænset kendskab til detdanske samfund. Samtidig er de som konsekvensaf den lave starthjælp ikke mobile – ogderfor har de ikke mulighed for at søge joblangt fra deres hjem.I peger på, at Sverige gør det modsatte – degiver højere ydelse til flygtninge. Men hvordanvirker det?De højere ydelser, man giver i nogle svenskekommuner, er tænkt som en hjælp til at inkludereflygtningene i det svenske samfund. Detbetyder, at flygtninge, der får opholdstilladelsei Sverige, i langt højere grad kan deltagei sociale aktiviteter og har overskud til ikkekun at fokusere på overlevelse, men begynderat etablere sig og få et liv i Sverige.mm@mettemork.dkSocialrådgiveren(ISSN 0108-6103) udgives afDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 70 10 10 99Fax 33 91 30 69www.socialrdg.dkAnsvarshavende Bettina Postbp@socialrdg.dkRedaktør Mette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalist Susan Paulsensp@socialrdg.dkJournalist Birgitte Rørdambr@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejderBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkGrafisk DesignEN:60, www.en60.dkForsideUlrik Janzen, DAS BÜROTryk Datagraf Auning a/sAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 Kbh. KTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dkÅrsabonnement650,- kr. (incl. moms)Løssalg35,- kr. pr. nummer,plus forsendelseSocialrådgiveren udkommer19 gange om åretAnemone Kierkgaard er nyuddannet fraMetropol SocialrådgiveruddannelserneArtikler og læserindlæg erikke nødvendigvis udtrykfor organisationens holdning.Kontrolleret oplag: 13.873Trykt oplag: 14.200


AKTUELT CITAT“Et land har de førtidspensionister,som det selv uddanner ved at nægtedem lige muligheder”.Tidligere landsdommer og formand forLandsforeningen af Polio-, Trafik- og UlykkesskadedeHolger Kallehauge i Politiken 1. april.TEMA : REHABILITERINGFOREBYGGELSE At hjælpe pædagoger med at spottebørn med sociale problemer så tidligt som muligt,så der er brug for mindre indgribende foranstaltninger.Det er udfordringen for ni nyansatte socialrådgiverei 50 københavnske daginstitutioner. 10REHABILITERINGRehabilitering er etnøgleord, hvis der skalskabes en sammenhængendeindsats mellemproblemfelterne, nåren borger efter sygdomeller ulykke skal tilbagetil en normal tilværelse.Socialrådgiverne spillerher en central rolle. 16KARRIERE BeskæftigelseschefLone Becker har suppleret socialrådgiveruddannelsenmed enakademisk grad som cand.scient.soc. Det har givet hende selvværdog gennemslagskraft. 22KOMPETENCER Tillidsrepræsentanter ter bruges blandt andetsom sparringspartnere af ledelsen og har derfor gavn af atudvikle lederkompetencer, mener ekspert. 26DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Overbevisende ja til OK 116 Kort nyt8 Arbejdsliv9 Skaf et medlem og få en gave10 Socialrådgivere i daginstitutioner14 Diplomuddannelser16 Tema om rehabilitering22 Karriere: Beskæftigelseschef Lone Becker26 Tillidsrepræsentanter i ledelse28 DS:NU30 DS:Region39 DS:Kontakt40 LederSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 20113


Overbevisende jatilSocialrådgivernes overenskomst for de næste to år er vedtaget med et overvældende flertal.Godt 90 procent af stemmerne var ja-stemmer.TEKSTBIRGITTE RØRDAMVALGDELTAGELSE OG STEMMEPROCENTI ANDRE ORGANISATIONER:DS 39,9 90,5HK-K 39,6 92,0Sundhedskartellet 39,6 90,8BUPL 36,8 95,0SL 26,0 85,0FOA 32,6 84,4Medlemmerne af Dansk Socialrådgiverforeninghar sagt klart ja til overenskomstresultatet.90,5 procent stemte ved urafstemningenja til overenskomsten, mens kun 6,6procent stemte nej. I alt stemte 39.9 procentaf medlemsskaren.Næstformand og forhandlingsleder UlrikFrederiksen er godt tilfreds med afstemningsresultatet.– Overenskomstresultatet er ikke prangende,men jeg glæder mig over, at vi trodsdet forholdsvis magre resultat har en solidopbakning blandt medlemmerne. Det er utroligvigtigt at vide, at vi har medlemmerne bagdet arbejde, vi laver. Og jeg hæfter mig ved,at antallet af nej-stemmer ligger lavere end i2008, hvor vi opnåede en historisk god overenskomst.Det ser jeg som en erkendelse af, at vi er i en særlig dårligøkonomisk situation, som har ramt hele samfundet, siger han.Pæn lønstigning i 2012Trods krisen har socialrådgiverne blandt andet opnået en pæn lønstigningi 2012, et ekstra tillæg til de lavest lønnede og en tryghedsaftalepå det kommunale område, som betyder at afskedigede socialrådgiverekan søge 10.000 kroner til at komme videre med deres karriere.– Situationen taget i betragtning, er vi tilfredse. I fælleskab harorganisationerne forhindret, at de offentligt ansatte går ned i løn, ogreallønnen forventes sikret i andet overenskomstår. Langt hovedpartenaf den ramme, der var til rådighed, er blevet brugt på lønstigninger,der kommer alle til gode. Samtidig har vi ved vores egne forhandlingerhaft en lille smule ekstra at gøre godt med. Og de midler er blandt andetbrugt på cirka et halvt løntrin til socialrådgivere på løntrin 31, somer den lavest lønnede socialrådgivergruppe, siger Ulrik Frederiksen.Vil gå efter mere i 2013Næstformanden lægger dog ikke skjul på, at han håber på bedre vilkårfor de næste overenskomstforhandlinger i 2013.– Perspektiverne for næste overenskomst vil afhænge af konjunkturerne.Men vi har været tilbageholdende denne gang, og der er ingentvivl om, at vi vil gå efter mere i posen i 2013, hvis den økonomiskesituation gør det muligt.Overenskomsten gælder fra 1. april. Lønstigninger og tillæg træderdog først i kraft i 2012.Valgdeltagelsen har ved tidligere overenskomster i Dansk Socialrådgiverforeningligget på mellem 25 og 57 procent, lavest i 1993 oghøjest i 2008. Abr@socialrdg.dk4 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


AnnoncerHar du også besluttetALDRIG AT BLIVE GAMMEL?Har du tænkt over, om du har råd...?5


KORT NYTRedigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dkUDSATTE BØRN OG UNGE23 mio. kroner til forskningSocialminister Benedikte Kiær giver sammen med satspulje-partierne23,7 mio. kroner til forskning i, hvordan udsatte børn og unge støttesbedst. Pengene er afsat i Barnets Reform og skal bruges til at sikre bedreviden om effekten af familierettede foranstaltninger i nærmiljøet, effektenaf anbringelse af børn og unge herunder efterværn og udviklingaf nye redskaber til sagsbehandling.Læs mere på www.sm.dk/nyheder.FOTO: SCANPIXu u uNYE BØGERuoSAMFUNDUng frustrationNørrebro, februar 2008. Politiet angribesmed brosten og molotovcocktails i kvarteretomkring Blågårds Plads. Unge tænder ild tilbiler og containere. Først som reaktion modvisitationszoner, men i løbet af en uge brederoptøjerne sig til mange af landets udsatteboligområder. Hvorfor blev en lokal konflikttil et landsdækkende fænomen?“Vrede unge mænd” forsøger at finde svaretved at spørge de unge selv, både dem somdeltog i optøjerne, og dem som afstod, samtskolelærere, socialarbejdere, betjen-te, ogpædagoger, og ved at afdække udviklingeni de udsatte boligområder fra slutningenaf 1990erne og frem. Undervejs kommerbogen med bud på, hvordan vi kan brydeden tendens, hvor unge mænd med etniskminoritetsbaggrund udvikler sig til vor tidspjalteproletariat, der blandt andet afslutterfolkeskolen uden funktionelle læsefærdigheder– mens deres søstre synes at klare sigstadigt bedre.“Vrede unge mænd – Optøjer og kampen om anerkendelsei et nyt Danmark” af Aydin Soei, TiderneSkifter, 320 sider, 299 kroner.BØRN OG UNGEØdelagt barndom – og livBliver børnenes liv virkelig ødelagt i asylcentrene?Er det ikke bare deres barndom, demister? Konklusionen i denne antologi erklar: Mange af børnene traumatiseres så alvorligt,at det får konsekvenser for deres livsom voksne. Og Danmark har et ansvar forbørnene, også selv om vi ikke har inviteretdem.Den politiske og samfundsmæssige debathar handlet om asylsøgende børns livsvilkårmed opholdstider samt bolig-, skole- ogfamilieforhold. Denne tværfaglige antologibidrager til debatten med empiriske og teoretiskfunderede analyser af de forhold, asylsøgendebørn (ledsagede som uledsagede)har og har haft de seneste år i Danmark.Antologiens forfattere repræsenterer etbredt felt af relevante institutioner, forsknings-traditionerog faglige perspektiver påasylbørn.“Asylbørn i Danmark – En barndom i undtagelsestilstand”af Kathrine Vitus og Signe Smith Nielsen(red.), 293 sider, 298 kroner.SAMFUNDFarvelfærd?Globaliseringen har de seneste 20 år kastetnationerne ud i en konkurrence, hvorhelt andre hensyn end velfærd spiller denvæsentlige rolle. Hvor velfærdsstaten villeskabe det gode, demokratiske menneske ogsamfund, ses mennesket i konkurrencestatensom arbejdskraft, der skal være produktiv,effektiv og til rådighed for arbejdsmarkedet.Derfor handler reformer i konkurrencestatenikke om nye velfærdsordninger og om atskabe det gode samfund, men om at trimmevelfærden og sikre, at unge kommer hurtigtigennem studierne, at folk bliver længe påarbejdsmarkedet og i det hele taget er en effektivog produktiv arbejdskraft.Det siger Ove Kaj Pedersen, der i “Konkurrencestaten”fortæller globaliseringenspolitiske historie, hvor politik og økonomivæver sig ind i hinanden. Det er samtidighistorien om, at alle lande i dag er del af eninternational kamp på kompetencer, videnog udvikling.“Konkurrencestaten” af Ove Kaj Pedersen, HansReitzels Forlag, 300 sider, 298 kroner.6SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


Skaf et medlemog få en gave!SIDSTECHANCEstærkeresammenholdVi kan mere med flere …Nye medlemmer betyder et stærkere sammenhold mellem kolleger på dinarbejdsplads. Har du en kollega eller ven, som er socialrådgiver, og som ikke ermedlem af Dansk Socialrådgiverforening?For hvert medlem du skaffer, bliver du belønnet med et gavekort på 250 kr.*gavekortpå 250 kr.flereNår størrelsen betyder nogetDansk Socialrådgiverforening vil gerne være flere.Ikke blot for at vokse, men fordi størrelsen betydernoget, når vi skal opnå politiske resultater, forhandleoverenskomster og sikre fordele for alle medlemmer.medlemsfordeleLæs mere ompå www.socialrdg.dk/kontantefordele*Bemærk, at du kun bliver belønnet for atindmelde færdiguddannede socialrådgivere.Du modtager gavekortet, når det nye medlem har betaltsit første kontingent til Dansk Socialrådgiverforening.Det koster 507 kr. om måneden at være medlem.Tak for din hjælp!©NavnDit medlemsnr.AdresseE-mailMobiltelefonJeg melder følgende ind:NavnFødselsdatoArbejdspladsAdresseE-mailMobiltelefonSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 20119


Socialrådgivererykker udpå blå stueAt hjælpe pædagoger med at spotte børn med sociale problemer så tidligt som muligt, såder er brug for mindre indgribende foranstaltninger. Det er udfordringen for ni nyansattesocialrådgivere, der er blevet faste medarbejdere i 50 københavnske daginstitutioner.TEKST SUSAN PAULSEN FOTO ULRIK JANTZEN, DAS BÜRO10 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


SOCIALRÅDGIVERE FOREBYGGER MED SUCCES• I 2007 startede Københavns Kommune “Projekt Socialrådgivere på Skolerne”, hvor ti socialrådgivere blevtilknyttet de 25 mest udsatte skole i København. Projektet blev så stor en succes – skoleelever havde blandtandet markant lavere fravær – at ordningen blev udvidet, så alle københavnske skoler i dag har en socialrådgivertilknyttet.• På daginstitutionsområdet er det i første omgang godt 3500 børn i alderen fra 0 til seks år i 50 københavnskebørnehaver og vuggestuer i områderne Valby, Vesterbro, Bispebjerg og Amager Vest, som får besøg af ensocialrådgiver.• De 50 daginstitutioner, som har en socialrådgiver tilknyttet, er udvalgt ved lodtrækning. Der bliver foretagetmålinger på de institutioner, som er med i projekt “Socialrådgivere i daginstitutioner” og på en kontrolgruppeaf institutioner, som ikke er med i projektet, for at se, om der er en forskel i den tidlige opsporing af udsattebørn mellem de institutioner, som har en socialrådgiver tilknyttet og dem, som ikke har.• Også i Faaborg-Midtfyn Kommune, Frederikshavn, Kolding, Mariager Fjord og i Odense er socialrådgivererykket ud i daginstitutioner med mange udsatte børn.Læs mere på www.kk.dk/socidaginstSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 11


Daginstitutionsleder Margot Clemmesen (tv)og socialrådgiver Katja Bendix er enige om,at det er en fordel, at socialforvaltningenudnytter den viden om børnene, som findesi daginstitutionerne.Hvad er årsagen, når børn lidt for ofte kommeri børnehave uden varmt tøj, med en mangelfuldmadpakke – eller ofte bliver hentetefter lukketid? Lige som socialrådgivere desidste fire år har arbejdet på en række af dekøbenhavnske skoler – med så stor succes,at alle skoler i dag har en socialrådgivertilknyttet – har 50 daginstitutioner som led iet udviklingsprojekt nu også fået deres egensocialrådgiver.Siden november har Københavns Kommunesåledes ansat ni socialrådgivere, der rykker udtil hver en håndfuld daginstitutioner, hvor dehjælper pædagogerne med at afdække, hvilkeproblemer, der ligger bag små og store tegnpå omsorgssvigt.Jo tidligere, jo mere kan vi hjælpeKatja Bendix er en af de nyansatte socialrådgivere.Hvis vejret tillader det, cykler hunrundt til “sine” daginstitutioner på Bispebjerg iKøbenhavns nordvestkvarter.– Målet er, at vi så tidligt som muligt fårtaget hånd om børns problemer, så de ikke udviklersig, så det bliver nødvendigt at lave enunderretning. Jo tidligere vi opdager problemerne,jo bedre kan vi hjælpe familien. Og detskal blive nemmere for de familier, der har brugfor hjælp, at få den, fortæller Katja Bendix.Vi møder hende i Utterslev Kirke Børnegård,hvor der går cirka 120 børn i alderen to tilseks år. Efter en hurtig rundvisning i den storeinstitution sætter vi os i et lille møderum medsolgule vægge og to indrammede fotos fra1997, hvor daværende prinsesse Alexandra varpå besøg.– Typisk starter jeg min dag ude i en afinstitutionerne, hvor jeg sætter mig sammenmed lederen og hører, hvem af pædagogerne,der har brug for at tale med mig, forklarerKatja Bendix, som er ansat af socialforvaltningen,hvor hun tilbringer en tredjedel afsin arbejdstid. Resten af tiden bruger hun påinstitutionerne.Et af målene med at sende socialrådgivereud i daginstitutionerne er at sikre en bedrekommunikation mellem daginstitutionerne ogsocialforvaltningen. Og det er der ifølge KatjaBendix også behov for.– Først og fremmest sikrer en god kommunikation,at man får grebet ind så hurtigtsom muligt, så barnets tid ikke spildes. Ogpædagogernes mavefornemmelse får mereret. Det er svært at ringe og fortælle om sinmavefornemmelse til socialforvaltningen,men det er nemmere at sige det højt til mig,som har min gang i institutionen. Pædagogerneer hamrende dygtige, og når de har enfornemmelse af, at noget er svært for et barn,så er det oftest rigtigt.Madpakker og mavefornemmelserEksempelvis er en mangelfuld madpakke etmeget konkret problem, som kan være udtrykfor, at familien slås med andre problemer.– Når pædagogerne fem gange har forsøgtat komme i dialog med familien om madpakken– og bliver afvist – er det klart, at debliver mere bekymrede. På den måde kan deropstå en situation, hvor pædagogerne mener,at en mangelfuld madpakke er en forvaltningssag,mens sagsbehandlerne måske ikkekan se alvoren. Derfor er det vigtigt, at tingenebliver beskrevet grundigt. Måske har deen enkelt gang kunnet lugte, at moderen hardrukket alkohol. Dels skal vi finde ud af, hvordanmistrivslen kommer til udtryk hos barnet,og dels skal vi finde ud af, hvad det er, vi ikkeved, men forestiller os. Når pædagogernesiger: Vi ved det ikke, men vi tror - spørger jeg:Hvordan kan vi finde ud af det? Og da er det,at vi skal spørge forældrene, også selv om vistøder ind i nogle tabuer, siger Katja Bendix.Anvender samme metode og konceptDer er udviklet et fast koncept for, hvordansocialrådgiverne skal arbejde i daginstitutionerne.Som minimum mødes daginstitutionenog socialrådgiveren hver måned for at drøftede børn, pædagogerne er bekymret for. Påmødet afklares det – med udgangspunkt imetoden Signs of Safety – hvilken bekymring,der er for barnet og familien, og hvilkenindsats, der er behov for.Herefter kan socialrådgiveren – hvis forældrenetillader det – være med til en samtalemed forældrene om institutionens bekymringog eventuelt indgå aftale med institutionog forældre om, hvad der skal ske. Det kanaftales, at en pædagogisk indsats i institutionener nødvendig, eller at der er behov for, atsocialrådgiveren arrangerer et rådgivningsforløbmed forældrene. Det kan også være,at familiens sociale problemer er så tunge ogkomplekse, at det er nødvendigt at inddragesocialforvaltningens Børnefamilieenhed.– Jeg er et forebyggende tilbud, og minindsats stopper, hvis familien skal videre tilsocialforvaltningen. Og typisk har jeg højstfem samtaler med forældrene. Det er vigtigtat understrege, at drøftelserne af et barn ogdets familie foregår anonymt – altså uden atjeg kender barnets navn – indtil der er indhentettilladelse fra forældrene om, at vi mådrøfte deres børn, fortæller Katja Bendix oghenviser til reglerne om tavshedspligt.Sparringspartner og koordinatorKatja Bendix er også uddannet familieterapeutog har senest arbejdet som skolesocialrådgiver.Derudover har der til det nye jobværet et introduktionsforløb på to måneder,hvor de ni socialrådgivere blandt andet harlært at anvende Signs of Safety og væretmed til at finpudse konceptet for projektet.Hun føler sig derfor godt rustet til opgavenog definerer sin rolle som både katalysator,sparringspartner og koordinator.– Jeg har lavet to Signs of Safety i denne uge.En pædagog var meget bekymret for, om et barnhavde en diagnose. Pædagogen brugte mig til atforberede sig til samtalen med forældrene, somhun skulle forklare sin bekymring. Når pædagogenfor eksempel beskriver barnet som meget“flagrende”, spørger jeg, hvad det er, barnet gør,som bekymrer hende, og hun fortæller, at han altidgår ind på den forkerte stue og ikke kan findeud af at gå ud med sin madpakke i køleskabet.En anden sag handler om en meget udadreagerendedreng, som råber “fucking bøsse” oghelt umotiveret slår de andre børn.12 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


SIGNS OF SAFETY• (SoS) er en metode, der bruges i myndighedsarbejdet med udsatte familier.• kan skabe overblik over familiens situation, og hvad der skal ske af forandringer i familienfor, at der ikke længere er en bekymring for barnet.• bygger på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Metoden har fokuspå, at forældrene informeres og involveres i alle led i myndighedsarbejdet – og inviteres tilat tage ansvar for at finde løsninger på de problemer, som beskrives.• er udviklet i Australien i 1990’erne, hvor mange sagsbehandlere havde store problemermed at få kontakt med de etniske aboriginals, der tit nægtede at samarbejde med detsociale system om deres børns trivsel.– Jeg har indledt et forløb med forældrene,hvor jeg laver en Signs of Safety for at findeud af, om der også er noget svært derhjemme.Og det viser sig, at han også opfører sig sådanhjemme, hvor han som straf bliver ekskluderetog sendt ind på sit værelse. Det er udviklingsmæssigtikke den bedste løsning, og jeg harsagt til forældrene, at det kan være vigtigt,hvis pædagogerne og forældrene reagererpå nogenlunde samme måde. Det skal vi haveensrettet, og jeg har nu indkaldt til et møde,hvor forældre, pædagoger og jeg deltager.Det er ikke sikkert, at der findes en hurtigløsning, men nu har vi fået taget hul på dialogen,og alene det medfører, at pædagogernesbekymring bliver lidt mindre.Bekymring på en skala fra 0-10Sammen med Signs of Safety benytter socialrådgiverneogså en bekymringsskala fra 0-10,hvor 10 er lige med ingen bekymring. Dethandler om at konkretisere bekymringerneog den ønskede forandring. Katja Bendixforklarer:– På en skala fra 0-10 – hvor bekymret er duså? Så siger pædagogen måske, at bekymringenligger på 7. Og jeg spørger, hvis bekymringenskal være på otte, hvad kunne detførste lille bitte tegn på fremskridt så være?Metoden lægger op til, at det skal være megetkonkret, og det kunne så være, at barnet blevafleveret i institutionen til aftalt tid.Den systematiske måde at analysere barnetsproblemer medfører også, at det bliverlettere at lave en god underretning, hvis detbliver relevant.– Vi vil gerne have, at det er de rigtige børn,der bliver skrevet underretninger på, ogat underretningerne er så kvalificerede ogafdækkende for problemstillingen, så man påbaggrund af den vil kunne holde den førstesamtale. Optimalt set skal underretningenvære så god, at socialrådgiverne i Børnefamilieenhedenumiddelbart kan gå i gang med atlave en § 50-undersøgelse uden først selv atskulle undersøge, om der er grundlag for det.– Når pædagogerne beslutter sig for at laveen underretning, har de typisk været bekymreti lang tid. Derfor forventer de også, at dersker noget straks, og det gør der måske ikke.Hvis de ikke hører noget fra forvaltningen,tjekker jeg med forældrenes samtykke op på,hvad der sker. Så kan jeg eksempelvis oplyseom, at sagsbehandleren er ved at indkaldetil et netværksmøde, hvor de også vil bliveinviteret. Så på den måde ser jeg mig bådesom sagsbehandlernes forlængede arm ud tilinstitutionen og institutionernes forlængedearm til socialforvaltningen.Direkte link til socialforvaltningenLederen af Utterslev Kirke Børnegård, MargotClemmesen, har været daginstitutionsleder i30 år og er ikke i tvivl om, at man via det tværfagligearbejde kan hjælpe flere børn tidligereog få løst flere problemer i opløbet.– Hvis jeg og pædagogerne er i tvivl om,hvorvidt der er grund til at bekymre sig om enfamilie, kan vi vende vores tanker med Katja.Med Katja har vi fået et direkte link til socialforvaltningen,så sagsgangen er både nemmereog hurtigere, fordi jeg ikke skal bruge tidpå at kontakte en socialrådgiver i kommunenog finde de rette tværfaglige samarbejdspartnere,siger Margot Clemmesen.Hun lægger ikke skjul på, at det er hendesoplevelse, at det tidligere ofte har væretvanskeligt at komme igennem til socialforvaltningen:– De er ikke modvillige, men der kan være enmasse procedure-ting, vi oplever som uforståelige,for når vi ringer, er det, fordi vi harbrug for hjælp. Der, hvor jeg kan tale om merevellykkede forløb, er, når der på forhånd harværet personkendskab. Og det er vi nu sikret iog med, at vi kender Katja.Margot Clemmesen vurderer, at det er enfordel at anvende metoden Signs of Safety.– Systematikken i metoden er en storstyrke. Det afføder en mere klar måde atbetragte børn og familier på, og pædagogernefår et større overblik, når Katja får dem guidetigennem processen. Vores viden bliver sati system og bliver meget mere konkret. Ogtypisk kan en pædagog efter 14 dage spotte,om et barn har problemer. Derfor er det ogsåvigtigt, at socialforvaltningen udnytter denviden, som findes i daginstitutionerne – og detgør de netop ved at sende socialrådgivere udtil os.Kendskab skaber venskabProjektleder Ane Løfstrøm Eriksen, der erfuldmægtig i mål- og rammekontoret forudsatte børn og familier i Københavns Kommune,siger:– Jeg er overbevist om, at det vil gøre en storforskel, at socialrådgiverne er ude i daginstitutionerne,og vi kommer forhåbentlig til at seen ændring fra de tunge foranstaltninger tilflere forebyggende foranstaltninger.En gang om måneden mødes hun med de nisocialrådgivere, hvor der udveksles erfaringer,og socialrådgiverne modtager supervision.Socialrådgiverne har brugt de første tomåneder af deres ansættelse på at være medtil at udvikle projektet og er blevet undervist iSigns of Safety.– Vi valgte den metode, fordi vi også arbejdermed den i andre enheder i kommunen. Vihar besluttet, at socialrådgiverne skal holdeminimum et møde om måneden med hverinstitution, fordi det er vores overbevisning,at kendskab skaber venskab. Det er lidt enkliché, men det, der batter i samarbejdet,s erat vide, hvem den anden er. Og stole på, at det,den anden gør, virker. Asp@socialrdg.dkPå www.socialrdg.dk kan du læse om DanskSocialrådgiverforenings udspil om fremtidensbørne- og familieindsats, som lægger op til ettæt tværfagligt samarbejde mellem blandtandet skoler, daginstitutioner og socialforvaltning.Læs tidligere artikler om henholdsvis socialrådgiverei daginstitutioner og skolesocialrådgiverei Socialrådgiven nr. 18-2010 og8-2009.SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 13


Lyst – vejen tilnye kundskaberMangel på information om mulighederne og fordomme om anvendelighed er væsentlige barrierer forsocialrådgivernes efteruddannelse. Når først lysten til uddannelse er tændt, ligger en ny verden afviden inden for rækkevidde, viser en undersøgelse.TEKST LARS FRIISSom i så mange andre forhold i livet, er det lysten, derdriver værket, når socialrådgivere går i gang med efteruddannelse.Frem for udsigten til et løntillæg eller bedre karrieremulighederer det lysten til at udvikle og dygtiggøresig inden for arbejdsområdet, der især er motivet.Det viser en rundspørge i forbindelse med et størreprojekt om diplomuddannelser for socialrådgivere, somKommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforeninghar gennemført. Både socialrådgivernes og ledernesmotiver til at bruge uddannelserne er undersøgt, og ogsåhos lederne vejer det tungt, når de skal bevilge efteruddannelse,at medarbejderne selv udtrykker ønske om mereuddannelse og tager initiativ til det.DIPLOMUDDANNELSERNE FRA EFTERÅRET 2011• En hel diplomuddannelse består af 6-10 obligatoriske og valgfriemoduler.• De fleste diplomuddannelser tilrettelægges på deltid med 5-10 heleundervisningsdage pr. modul fordelt over tre-fem måneder.• Et modul på diplomuddannelserne koster typisk 5.000-10.000 kr.• På grund af et særligt tilskud er Børn- og ungediplomuddannelsenvæsentligt billigere, hvis man er omfattet af målgruppen og tagerhele uddannelsen.• Specialiseringsmoduler for behandlere på stofmisbrugsområdet ergratis (fra efteråret 2011)• Se også det nye site www.diplomguiden.dkUndervisningen er tæt på praksisNår først man er i gang med uddannelsen, er der masser aflovord fra de studerende. “Jeg forstår bedre sammenhængenei det, jeg laver, efter at jeg har fået noget teori underhuden,” lyder en af kommentarerne. En anden fortæller omstørre indsigt i mekanismer i de forskellige organisationerog “bedre mulighed for at navigere”.Socialrådgivere, der har deltaget i diplomuddannelserne,udtrykker generelt stor begejstring for uddannelsernesindhold og den meget kompetente undervisning. Dereserfaring er, at “underviserne har fokus på praksis”, hvilketundersteger, at undervisningen har en høj anvendelighedog lægger sig tæt op ad virkeligheden på arbejdspladserne– et aspekt, mange ledere også efterspørger.På den baggrund har projektet haft fokus på den såkaldte“transfer” mellem teori og praksis, hvilket blandt andethar ført til en række anbefalinger til både studerende,ledere og undervisere.Mangelfuld informationKommunikation om diplomuddannelserne og deres rammerer et område med potentiale for forbedring, viserundersøgelsen. Ingen af en stribe oplistede diplomuddannelser,som retter sig mod socialrådgivere, er kendt afmere end halvdelen af svarpersonerne. Også når ledereog medarbejdere skal give udtryk for deres kendskab tilantallet af undervisningsdage, pris og niveau, er der storusikkerhed i svarene.Projektet har på den baggrund affødt et faktaark omdiplomuddannelser for socialrådgivere – blandt andet tilbrug for MUS – om uddannelserne, og uddannelsesstederneopfordres til mere udførlig information på deres hjemmesider.Desuden giver både ledere og socialrådgivere udtrykfor et ønske om bedre information fra skolerne bådefør og under de forskellige moduler i diplomuddannelsen,og der efterlyses relevant opfølgning efter afslutningen.Apost@larsfriis.dk14 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


DIPLOMSTUDERENDES MOTIVERHvad var dine bevæggrunde til at gå i gang med en diplomuddannelse?REVA SØNDERBORG:1. At jeg har lyst til at udvikle og dygtiggøre mig inden for mit arbejdsområde 93%2. At diplomuddannelsen giver bedre karrieremuligheder 44%3. At arbejdsgiver betaler deltagergebyr 41%4. At min arbejdsplads har brug for den viden, diplomuddannelsen giver 40%5. At jeg kan forvente en lønstigning efter fuldført diplomuddannelse/modul 21%Kollegerskal havedel i ny videnKilde: Rundspørge med svar fra 473 socialrådgivere og 225 ledere, oktober 2010.123 socialrådgivere svarede på spørgsmålet om deres bevæggrunde til at gå i gangmed en diplomuddannelse.Når ansatte hos Reva Sønderborg tager efteruddannelse, er der stor opmærksomhedfra lederens side, og det er et krav, at den nye viden bliver delt med de øvrige kolleger.Det opleves ikke som kontrol, men som anerkendelse og engagement, fortæller endiplomstuderende.Hos Reva Sønderborg er der klare aftaler om vilkårene,når en ansat får bevilget efteruddannelse eller længerevarendekurser. Også arbejdspladsens krav til de studerendeer formuleret i et dokument, som alle har adgang til.– Det udsprang af, at nogle medarbejdere ønskede ens ogklare retningslinjer med hensyn til blandt andet tjenestefrihedog økonomiske vilkår, når de er på uddannelse. I denforbindelse blev vi opmærksomme på, at der ikke havdeværet nogen tradition for, at den viden, som de studerendetilegner sig, bliver spredt til de øvrige medarbejdere. Derkunne altså være medarbejdere, der sidder inde med viden,som andre kunne have stor glæde af i kontakten medborgerne, fortæller konstitueret leder Mona HolmgaardJordt.Hun finder det helt naturligt, at de ansatte forpligter sigtil “at give noget tilbage” til arbejdspladsen, når den bevilgerbåde penge og arbejdstimer til deres efteruddannelse,og hun har ikke mødt nogen modstand til den holdning.Blandt de ansatte er den diplomstuderende socialrådgiverSigne Margrethe Damgaard da også meget tilfredsmed ordningen.– Jeg oplever det på ingen måde som kontrol fra lederensside, men tværtimod som engagement og anerkendelse.I forhold til tidligere er der fra både leder og kolleger enhelt anden interesse i den uddannelse, jeg er i gang med,og det er meget motiverende, siger hun.Hun i understreger, at der ikke skal rapporteres fra alleforelæsninger, hun deltager i.– Jeg har lige været i Odense til forelæsning om kommunikationsteorier,og det forventes ikke, at jeg gentager denover for mine kolleger. Derimod er det helt relevant ved deopgaver, hvor underviserne på diplomuddannelsen megetstærkt opfordrer os til at tage udgangspunkt i relevanteproblematikker på arbejdspladsen. Så er det selvfølgelighelt oplagt, at den skriftlige opgave er tilgængelig foralle kolleger, og at man efterfølgende holder et oplæg omemnet, fortæller Signe Margrethe Damgaard.Hun er i gang med modulet “Projektstyring” underDiplomuddannelsen i Beskæftigelse. I februar afsluttedehun modulet “Beskæftigelse og samfund”, og kollegernehar i øjeblikket mulighed for at læse hendes opgave fra detforløb, “Fleksjob som beskæftigelsespolitisk værktøj”. Etoplæg til kollegerne er på vej, og Signe Margrethe Damgaarder meget tryg ved at skulle lægge op til debat blandtde 18 kolleger.– Vi arbejder på en lille arbejdsplads, hvor vi kenderhinanden godt. Udfordringen bliver at gøre emnet interessantfor den meget blandede personalegruppe med bådeværkstedsledere, socialrådgivere, sundhedspersonale,psykologer og så videre. Apost@larsfriis.dkLÆS MERE• På www.socialrdg.dk/diplomprojekt kan du læsemere om projektet• Rapport ”Diplomuddannelser for socialrådgivere –Anvendelse og motivation samt overførsel af videntil praksis”• Anbefalinger til hvordan transfer fra diplomuddannelsetil arbejdsplads fremmes• Faktaark om de forskellige diplomuddannelser(indhold, udbyder, varighed, pris osv.)TEKST LARS FRIISMona Holmgaard JordtSigne MargretheDamgaardSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 201115


Muligheden foret selvstændigt livVi lever generelt længere, og flere har kroniske fysiske og psykiske sygdomme. Med det vokserbehovet for rehabilitering, hvor flere faggrupper arbejder sammen for at hjælpe folk med at levebedst muligt med deres lidelse, mener forsker i klinisk socialmedicin.TEKST BIRGITTE RØRDAM ILLUSTRATION IO HELWEG– Vi skal ikke betragte personer med funktionsnedsættelsesom handicappede, men som personer med en sygdom,som gør, at deres funktionsevne skal kompenseres. Deter klart, at man ikke kan passe et arbejde som snedker,hvis man har mistet en arm, men så kan man måske værefuldt eller delvist arbejdsdygtig på et andet område, hvisman bliver hjulpet på vej med revalidering og en løsningpå de sociale problemer, der måtte følge. Det er dennehelhedsorienterede tankegang, rehabilitering bygger på,siger Claus Vinther Nielsen, socialoverlæge og forskningslederi klinisk socialmedicin og rehabilitering ved Centerfor Folkesundhed i Region Midtjylland og ved Institut forFolkesundhed, Aarhus Universitet.kunne vende tilbage til arbejde og et almindeligt liv. Sidenhar denne tankegang udviklet sig til at blive mere tværfagligog også omfatte andre lidelser. Herhjemme har ‘rehabilitering’for alvor været kendt de seneste fem-ti år.– Rehabilitering er nået til Danmark, fordi faggrupper harfået øje på, at det er nødvendigt at arbejde sammen. Velfærdener øget, folk lever længere, og antallet af personermed psykiske lidelser er steget, så flere i dag lever medkroniske lidelser, der giver funktionsevnetab. Men det betyderikke, at de ikke kan få et selvstændigt og værdigt liv,hvis de bliver hjulpet på vej. Og her er det blevet tydeligt,at det sundhedsfaglige og det socialfaglige område måspille sammen, forklarer Claus Vinther Nielsen.Kan få et værdigt livNetop mistede arme eller lemmer betød, at læger under1. verdenskrig begyndte at arbejde med rehabilitering. Defik øje på, at krigsveteraner måtte have erstattet deresarme og ben og have hjælp til genoptræning, hvis de skulleHVAD ER REHABILITERING?“Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellemen borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller eri risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ellersociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringbaseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af enkoordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.Kilde “Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”.Balance mellem ressourcer og krav11 procent af den voksne, danske befolkning har ifølgeClaus Vinther Nielsen svært ved at klare deres dagligdagpå grund af kronisk sygdom og har brug for en rehabiliteringsindsats.– Vi skal tænke i en sundhedsbrøk – at der skal skabesen balance mellem ressourcer og omgivelsernes krav, hviset menneske skal have et sundt liv og fungere optimalt.FN har afskaffet handicapbegrebet, men taler i stedet om,at man skal kompenseres, så man kan deltage på lige fodmed andre. Hvis vi tager en ung mand med muskelsvind,så kan vi støtte ham med uddannelse, personlig bistandog hjælpemidler, og på den måde give ham mulighed for atarbejde med noget, måske et fleksjob, som han kan klaremed sin sygdom, siger han.Overvejelser om rehabilitering begynder på sygehuseteller hos den praktiserende læge, men indsatsen foregår16 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


NÅR INDSATSEN SKAL HÆNGE SAMMENFlere og flere borgere har komplekse problemer, sombåde handler om deres generelle sociale situation,beskæftigelse og helbred. Eksperter er enige om, atrehabilitering er et nøgleord, hvis der skal skabes ensammenhængende indsats mellem problemfelterne.De mener også, at socialrådgivere spiller en centralrolle som koordinatorer, hvis denne indsats skal lykkes.Et udspil fra Dansk Socialrådgiverforening omfremtidens rehabiliteringsindsats lægger op til, atborgere skal følges af en forløbskoordinator, der skalsikre en sammenhængende indsats.I dette tema sætter vi fokus på rehabilitering.Vi har brug for, at flere kommerpå arbejdsmarkedet, så på denmåde har vi også et økonomiskincitament til at arbejde medrehabilitering.Claus Vinther Nielsen, socialoverlæge og forskningslederi socialmedicin og rehabilitering.primært i kommunerne. Efter udskrivning skal en personfor eksempel have sygedagpenge, der skal bevilges hjemmehjælp,og personen skal måske revalideres eller omskoles.Og kommunens rolle vil blive mere udtalt fremover,mener Claus Vinther Nielsen.– Patienterne opholder sig i kortere og kortere tid påsygehusene og har derfor behov for mere af den rehabilitering,der foregår i kommunen. Men både nu og fremoverskal vi bruge forløbskoordinatorer – socialrådgivere,sygeplejersker eller ergoterapeuter – der skal sikre ensammenhæng i indsatsen. Efter min mening er socialrådgivernemed deres helhedsforståelse de allerbedste tilden opgave, fordi de er blevet uddannet til det gennem deseneste 30 år.Muligheder fremfor begrænsningerClaus Vinther Nielsen mener også, at en sådan målrettetrehabiliteringsindsats vil betyde, at flere kan gå fra overførselsindkomsttil job.– Hvis vi havde et arbejdsmarked, der var indrettet på attilpasse kravene til menneskers ressourcer, ville mangeflere være i arbejde. Og var kravene på arbejdsmarkedettil at honorere, ville mange flere undlade at gå på efterløn.Er man først kommet på pension eller fleksjob, er detvanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så detgælder om ikke at komme dertil, siger han.Rehabilitering er dog ikke en billig løsning, selvom detkan betyde, at færre ender på offentlige ydelser, understregerClaus Vinther Nielsen. Men det vil give gladeremennesker, der i højere grad kan klare deres egen tilværelseog forsørge deres familie.– Vi har brug for, at flere kommer på arbejdsmarkedet,så på den måde har vi også et økonomisk incitament tilat arbejde med rehabilitering, men det koster samfundetmange penge, at vi bliver ældre og lever længere. Dog erdet klart, at kan man tage vare på sig selv, så belaster manikke systemet så meget. Og hvis man har et godt liv, harman mindre brug for hjælp på forskellig vis, så der er enlang række afledte besparelser.Lever bedre med sygdomOgså Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ogdirektør i Dansk Sundhedsinstitut i København, fremhævergevinsterne ved rehabilitering.– Vi ved fra undersøgelser, at folk, der rehabiliteres,lever bedre med deres sygdom, og bliver bedre i standtil at klare en række sociale og beskæftigelsesmæssigefunktioner. Det er dog ikke udgiftsneutralt nu og her.Men kan man forbygge tilbagefald ved livsstilslidelsersom eksempelvis hjerte-karsygdomme og diabetes 2og forebygge følgelidelser af kroniske sygdomme i dethele taget, er der penge at spare, siger Jes Søgaard, somunderstreger, at man skal blive dygtigere til at arbejdemed rehabilitering.– I Danmark er vi ikke så langt med rehabilitering. Deter for eksempel først for et par år siden kommet på denpolitiske dagsorden i kraft af en vejledning om kommunalrehabilitering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Såmit bud er, at det vil tage nogle år, før metoden er foldetud og effekten kan ses, siger Jes Søgaard. Abr@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 17


TEMA : REHABILITERINGRehabiliteringer kernen i vores fagSocialrådgivere spiller en vigtig rolle som koordinatorer, hvis rehabiliteringsindsatsen skal lykkes,vurderer socialfaglig konsulent, der har været med til lave hvidbog om rehabilitering.TEKST BIRGITTE RØRDAM ILLUSTRATION IO HELWEGEssensen i rehabilitering er koordinering af indsatsen oginddragelse af borgeren, så den syge får de samme mulighedersom alle andre. Det betyder blandt andet, at derskal skabes sammenhæng i indsatsen mellem eksempelvissygehus, kommune, den praktiserende læge, den syge ogde pårørende. Og det er kernen i, hvad socialrådgivere eruddannet til – og derfor er de helt centrale i rehabilitering.Det mener Anette Larsen, faglig konsulent i SocialmedicinskKlinik i Center for Kvalitet og Folkesundhed i RegionMidtjylland. Hun er selv uddannet socialrådgiver og har ien årrække arbejdet med folk med funktionsnedsættelse.Senest har hun bidraget til “Hvidbog II – rehabiliteringfra begreb til implementering”, som udkommer i efteråret2011.Vejledning fremmer sagenI Danmark har man mest arbejdet med rehabilitering, nårpersoner med hjerneskade skulle genoptrænes, men nu erHVORFOR REHABILITERING?Formålet med rehabilitering for den enkelte borger er at:• Bevare eller fremme livskvalitet.• Genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne,forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering affunktionsevnen, kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisksygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation.• Opnå ligestilling med øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivetog deltagelse i samfundslivet.Kilde: ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”, 2004rehabilitering som metode ved også at brede sig til eksempelvisblodpropper, psykiske lidelser og kræft – lidelser,der også giver funktionsevnenedsættelse. Behovet for attænke i rehabilitering og skabe sammenhæng i indsatsener blandt andet opstået som følge af den stadig størrespecialisering, der har fundet sted i kommuner og regionersiden starten af 1980’erne. Et behov, politikerne nu ogsåhar fået øje på.Således er der en vejledning om kommunal rehabiliteringpå vej fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejdemed blandt andre Beskæftigelses- og Socialministeriet.Den skal inspirere og understøtte indsatsen i kommunerneog sikre samarbejde og skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløbet.Og det glæder Anette Larsen.– Når vi får en kommunal vejledning i rehabilitering, er vikommet langt. Den vil angive en retning i arbejdet, så flerevil benytte rehabilitering, og derfor bliver det nu ekstravigtigt, at vi som socialrådgivere forholder os til at bliveen del af rehabiliteringen. Faktisk mener jeg, at socialrådgivernebør gøre det til deres kerneområde, fordi voreskompetencer går hånd i hånd med de grundlæggendeelementer i denne måde at arbejde på.– Der er som sådan ikke noget nyt for socialrådgiverei at arbejde med rehabilitering – vi har bare kaldt detat arbejde helhedsorienteret. Det nye er, at også andresektorer, sygehuse og hjemmepleje nu begynder at tænke irehabilitering, og at vi har fået et fælles navn for den mådeat arbejde på. Det mener jeg er en fordel, for det betyder,at vi trods forskellige faggrupper kan arbejde med sammemål for øje. Så når fru Hansen bliver udskrevet, fungerersamarbejdet, så hun får hjemmepleje, sygedagpenge ogbegynder genoptræning med henblik på senere at kommetilbage til arbejdet i det omfang, hun kan magte.18 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


REHABILITERING : TEMADer er som sådan ikke noget nytfor socialrådgivere i at arbejdemed rehabilitering – vi har barekaldt det at arbejde helhedsorienteret.Det nye er, at ogsåandre sektorer, sygehuse oghjemmepleje nu begynder attænke i rehabilitering, og at vihar fået et fælles navn for denmåde at arbejde påAnette Larsen, socialrådgiver og konsulenti Socialmedicinsk Klinik, Region MidtjyllandEr kommet for at bliveIfølge Anette Larsen er rehabilitering kommet for at blive.– Som jeg ser det, er rehabilitering en bevægelse, derer undervejs. Hurdlen er at få indarbejdet en struktur, dersikrer samarbejde mellem eksempelvis hospitaler og kommuner.Min fornemmelse er dog, at det vil brede sig mere,fordi det giver bedre resultater. Og fordi det mindskertilbagefald til blandt andet hospital og sygedagpenge forde syge borgere, er mit bud, at vi ikke har noget valg.Men for at sikre rehabilitering, skal der udpeges en forløbskoordinator,som har ansvaret for, at indsatsen overfor den enkelte borger koordineres, understreger AnetteLarsen.– Forløbspersonen skal være placeret der, hvor det giverbedst mening at være tovholder. Men altid i kommunaltregi, hvor hovedparten af indsatsen ligger. Og opgavenskal tages alvorligt, man har ikke tid til at være forløbskoordinator,hvis man har 70 andre sager ved siden af. Detbør være en selvstændig funktion, siger Anette Larsen.DS foreslår forløbskoordinatorerOgså Dansk Socialrådgiverforening (DS) har fokus pårehabilitering.– Vi er gået ind i det her, fordi vi kan se, at der er behov foren større sammenhæng mellem det sundhedsfaglige og detsocialfaglige arbejde for at sikre, at der bliver taget vare påhele personen, siger næstformand Ulrik Frederiksen.DS har derfor lavet et udspil om fremtidens rehabiliteringsindsats,som blandt andet er sendt til politikere påChristiansborg.– Den politiske interesse for rehabilitering er større endnogensinde nu, og det vil vi benytte os af. Derfor har vianbefalet, at der etableres forløbskoordination, som skalsikre indsatsen, og at alle borgere, der kommer i kontaktmed hospital, egen læge eller kommune, bliver tilbudt enforløbssamtale, der kan føre til en rehabiliteringsplan.I Ergoterapeutforeningen har man mange års traditionfor at arbejde med rehabilitering og glæder sig derforover, at socialrådgiverne nu også markerer sig på området.En effektiv rehabilitering kræver mange faglighedersbidrag, siger formanden Gunnar Gamborg.– Vi har at gøre med borgere, der har behov for træning,livsstilændringer, arbejdsmarkedsafklaring og nye vanerog roller i familien. Disse komplicerede sagsforløb skal skeunder nøje hensyn til love, rettigheder og retfærdighed. Ogdet foregår bedst under medvirken af socialrådgivere, somkan sikre koordinering, overblik og korrekt behandling. Abr@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 19


TEMA : REHABILITERINGHjælp til at levemed kroniskesmerterRehabilitering af smertepatienter på OdenseUniversitetshospital hjælper folk til denbedst mulige funktionsevne.TEKST BIRGITTE RØRDAMPå Odense Universitetshospital arbejder socialrådgiver JytteAndersen sammen med læger, sygeplejersker, psykologerog fysioterapeuter med at rehabilitere patienter med kroniskesmerter – for eksempel rygsmerter, kronisk hovedpineog fibromyalgi. De er alle færdigbehandlet i hospitalsregi oghos andre behandlere og skal nu have afklaret deres socialeogbeskæftigelsesmæssige situation.– Folk, som henvises til os, har typisk haft smerter i årevis.Mange har fået smerterne ved en ulykke og har prøvet allebehandlingsmuligheder, uden at det har hjulpet dem. Ud overat lindre dem i det omfang, vi kan, er det vores mål at hjælpedem med at få en så god livskvalitet og funktionsevne sommuligt med de smerter, de nu engang er nødt til at leve med,siger Jytte Andersen.Hver patient får lagt en rehabiliteringsplan, som også inddragersmerteklinikken og jobcentret, når det er relevant.– Mange er så påvirket af det, de har været ude for, at deslet ikke kan forestille sig en ny tilværelse. Som socialrådgiverarbejder jeg blandt andet med at perspektivere nye muligheder.Samtidig koordinerer jeg indsatsen med kommunenog jobcenteret, så vejen bliver banet for den enkelte. Mangekommer i arbejdsprøvning, i flexjob, nogle ender på pensionog en mindre del kommer tilbage i ordinært arbejde.Hvert år kommer 670 personer igennem klinikken, ogundersøgelser har vist, at stort set alle oplever en forbedretlivskvalitet.– Folk oplever, at de får et bedre liv både socialt, mentaltog aktivitetsmæssigt. En del oplever også, at smerterne blivermindre, og det tror jeg i høj grad skyldes, at de får mereoverskud til at takle deres situation og får tilpasset deresdagligdag til de vilkår, deres smerter giver dem. Abr@socialrdg.dkLæs mere om Odense Universitetshospitals Smertecenterpå www.ouh.dkStifinder forpsykisk sygeProjekt Forløbskoordination hjælper psykisksyge med at finde rundt i det kommunalesystem og få det liv, de gerne vil have.TEKST BIRGITTE RØRDAMHvordan kan man hjælpe psykisk syge til at finde vej i detkommunale system? Og hvor er hullerne i systemet for disseborgere? Det forsøger Projekt Forløbskoordination i OdenseKommune at afdække, fortæller socialrådgiver Bodil Sørensen.Hun er forløbskoordinator på projektet, som får henvistpsykisk syge fra socialforvaltning, jobcenter, hospitalsvæsen,egen læge eller pårørende.– Vores tilbud henvender sig til borgere, som har isoleretsig og har brug for støtte til at komme i gang med nogletilbud. Som psykisk syg kan det være svært at overskue,hvordan man skal bære sig ad med at komme videre i livet,og hvilke tilbud man kan benytte sig af.Forløbskoordinatorerne fungerer som bindeled mellemkommunen og hospitaler og inddrager alle de forvaltninger,sektorer og organisationer, der er relevante i den enkeltesag. Et typisk forløb varer højst tre måneder, og formålet erat gøre det lettere for borgerne at overskue deres situation,fortsætter Bodil Sørensen:– Vi laver en kontrakt med hver enkelt borger med udgangspunkti, hvad borgeren selv ønsker hjælp til. Forløbskoordinatorensopgave er herefter primært at følge folkderhen, hvor de gerne vil - fra til et besøg hos egen læge tilnoget mere omfattende som at flytte i egen bolig, skabe etnetværk eller starte kursus eller uddannelse. Vi bestræberos på at de bliver i stand til, at benytte de tilbud der er, og vifungerer tit i en oversætterrolle i forhold til systemet.Projektet kører i tre år, og udover at hjælpe den enkelteborger indsamler projektet også viden om, hvordan man kanforbedre samarbejdet mellem kommunen og behandlingspsykiatrientil gavn for de psykisk syge. Abr@socialrdg.dkLæs mere på www.visinfosyd.dk/wm32149720 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


REHABILITERING : TEMAStress-sygemeldtesarbejdsplads underbehandlingPå Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehuskoordinerer socialrådgiver Vivi Imer Hansenindsatsen for stresssygemeldte og deltageri samtaler på den sygemeldtes arbejdsplads,som opfordres til at indføre en stresspolitik.TEKST SUSAN PAULSENEt menneske i ubalance er ikke nødvendigvis sygt. Derfor harpersonalet på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehusikke kun fokus på at behandle den stress-sygemeldte, men ihøj grad også på at forebygge stress på den sygemeldtes arbejdspladsgennem blandt andet foredrag og ved at opfordretil at indføre stresspolitik.Klinikken er sammen med Aalborg Kommune gået sammenom forsknings- og udviklingsprojektet “Stresssygemeldt– tilbage til arbejdet”, som støttes af Forebyggelsesfondenog det lokale beskæftigelsesråd i Aalborg.Borgere, der henvises til projektet, har været stress-sygemeldti op til otte uger. Formålet er at hjælpe deltagerne til atvende tilbage til arbejdspladsen, når de er klar til det. Selveforløbet tager op til 13 uger.Socialrådgiver Vivi Imer Hansen, som er ansat på ArbejdsmedicinskKlinik, visiterer patienterne og spiller en centralrolle i forhold til at koordinere indsatsen mellem faggruppernepå klinikken, kommunen og den sygemeldtes arbejdsplads.Plan for at vende tilbage– Jeg arbejder i et tværfagligt miljø, og det er en stor hjælp,når man arbejder med stress, som kan være forbundet medbåde fysiske og psykiske problemer. Nogle græder meget,andre lider af hukommelsestab, hjertebanken eller forhøjetblodtryk, siger Vivi Imer Hansen og forklarer, at man inddrageralle relevante aspekter for at få den sygemeldte tilbage påarbejdspladsen – både arbejdsmedicinsk, arbejdspsykologiskog socialfaglig bistand samt afspænding via en mindfulnessinstruktør.Vivi Imer Hansen laver midtvejs- og afslutningsstatus til denpraktiserende læge og jobcenteret. Og hun deltager i rundbordssamtalermed den sygemeldte på arbejdspladsen, hvorder bliver lavet en plan for at starte i jobbet igen.– Det er vigtigt at finde ud af, hvordan det kan foregå, uansetom det er en pædagog, bankrådgiver eller sygeplejerske. Deter meget vigtigt at få de sygemeldte ind over dørtrinet, oglangsomt i gang med få, simple opgaver. Det har vi rigtig godeerfaringer med, pointerer Vivi Imer Hansen. Asp@socialrdg.dkLæs mere på www.aalborgsygehus.rn.dkGuider kræftramtevidere i livetEn fremtidsplan og et bedre kendskab til sygedagpenge-reglerneer nogle af de redskaber,socialrådgiver Jan Tofte udstyrer kræftramtemed på Rehabiliteringscenter Dallund.TEKST SUSAN PAULSENSocialrådgiver Jan Tofte arbejder på RehabiliteringsCenter Dallund,hvor færdigbehandlede kræftpatienter tilbydes en ugesophold med fokus på at få hverdagen til at fungere igen – bådefysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt. Dallund drives afKræftens Bekæmpelse, og det tværfaglige team tæller ud oversocialrådgiveren også sygeplejerske, psykolog, diætist og sexolog.Her underviser Jan Tofte blandt andet i, hvordan man vendertilbage til arbejdsmarkedet.– Når man har haft døden tæt på, prioriterer man typiskanderledes. Hvis folk har haft et meget stressende job, indende blev syge, har de stort fokus på, at det ikke skal blive sådanigen. Så det handler meget om, hvordan den enkelte får lavet debedst mulige aftaler med sin arbejdsplads i forhold til at startegradvist op, siger Jan Tofte, som også gennemgår reglerne påarbejdsmarkedsområdet.– Jeg prøver at klæde folk på til at indgå i et samarbejde medjobcenteret om for eksempel gradvis opstart på jobbet, aktivitetunder sygemelding, forlængelse af sygedagpenge, fleksjob ogpension. Detagerne har typisk været sygemeldt i mere end seksmåneder, og som udgangspunkt ophører retten til sygedagpengeefter 52 uger. Og selv om flere og flere oplever, at det ikke er såenkelt af få forlænget sygedagpengeperioden, så kan det – medloven i hånden – lade sig gøre.Et godt livUndervisningen følges op af individuelle rådgivningssamtaler,og inden deltagerne forlader Dallund, har de lavet deres egenfremtidsplan.– Vi beder dem gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt. Hvordanfår man hverdagsliv og arbejdsliv til at fungere, og hvad skalder til af motivation i forhold til alkohol, motion, rygning og kost.Kort sagt: Hvad kan folk selv gøre for at få skabt et så godt livsom muligt. Asp@socialrdg.dkLæs mere på www.cancer.dk/dallundSOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 21


I en ny artikelserie sætter vi fokus på socialrådgivere, som gør karriere påforskellige områder. Da gruppen af socialrådgivere, som tager en akademiskvidereuddannelse, vokser, er det udgangspunktet for karriereportrættetdenne gang.TEMA / KARRIEREKarJeg har fåetselvværd oggennemslagskrafterrieBeskæftigelseschef Lone Becker supplerede socialrådgiveruddannelsen med encand.scient.soc. Akademikergraden har styrket hendes talent for at tænke strategiskog boostet hendes gennemslagskraft og selvværd som leder. Og så er den umulig atkomme udenom i en karriere på topniveau.TEKST TINA JUUL RASMUSSEN FOTO KISSEN MØLLER HANSENMed en opvækst i en arbejderfamilie i Holstebro lå detikke lige i kortene, at nu 39-årige Lone Becker skulle bliveakademiker. Hendes ene bror valgte søfart, den anden blevmaskinsnedker. Lone Beckers far var slagteriarbejder, oghendes mor arbejdede på fabrik. Men deres datter gik enhelt anden vej.I dag kan Lone Becker skrive både socialrådgiver, cand.scient.soc. og beskæftigelseschef på visitkortet. Og isærhar den akademiske grad haft betydning.– Den giver først og fremmest en sikker ballast i forholdtil mit kompetenceniveau. Det, at have en akademisktilgang gør, at jeg ser verden i et andet perspektiv end før.Jeg har både et teoretisk fundament og et overblik, somer en stor hjælp i det strategiske og udviklingsorienteredearbejde, som er en væsentlig del af det at være beskæftigelseschef.Samtidig er min profil, at når jeg er presset ogskal gøre noget, finder jeg på nyt. Det har kandidatuddannelsenunderstøttet, siger Lone Becker.Hun vurderer også, at hun fremover kun vil kunne kommei betragtning til jobs på højere niveau med en akademiskbaggrund.– Det giver mig alt andet lige flere muligheder, og jegføler mig knap så fastlåst til lige netop socialrådgiverrelateredejobs. Og så var det en sejr for mig at tage en kandidatgrad– jeg vidste ikke, om jeg kunne finde ud af det.Hvad har din familie sagt til, at du har valgt en helt anden vej?– De synes, det er fedt, og er stolte af mig, men det er enhelt anden verden end den, de befinder sig i.Et meget struktureret livVerden så imidlertid meget anderledes ud, da Lone Beckervar studerende på socialrådgiveruddannelsen på AUC imidten af 1990’erne. Dengang var hendes ambition atarbejde med misbrugere, men da hun dimitterede i januar1997, fik hun job inden for beskæftigelsesområdet, og herer hun sådan set blevet hængende lige siden – dog ikke udfra et bevidst karriereperspektiv.– Jeg var 23 år, da jeg blev færdig, og vidste bare, at jegikke skulle have med børnesager at gøre, fordi jeg ikke selvhavde fået børn endnu. Men beskæftigelsesområdet erspændende og har ført mig – lidt tilfældigt – hen, hvor jeger i dag.Rejsen fra det første job til lederposten på jobcentret iBrønderslev Kommune er primært gået via to kommuner– Hjørring og Dronninglund, hvor Lone Becker har bestridtforskellige jobs, som hun enten selv har søgt eller er blevetopfordret til (se blå bog, red.).– Det var et bevidst valg, da jeg søgte ind som leder i dendaværende Dronninglund Kommune i 2004, som i dag er endel af Brønderslev Kommune. Her blev jeg senere udpeget22 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


For mig at se er fire år påkandidatuddannelse en bedreinvestering end tre år på masterniveau.Det er et officielt stykkepapir, man ikke kan diskutereværdien af.ASOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 23


som projektleder på sammenlægningen af beskæftigelsesområdetsom led i kommunalreformen, siger LoneBecker som eksempel på karrierens uforudsigelige veje.Mens Lone Becker kastede sig ud i en ‘ikke konfliktløs’ og‘op ad bakke’-sammenlægning, var hun samtidig atter indskrevetsom studerende på Aalborg Universitet – dennegang på den sociale kandidatuddannelse.– Det kan jeg så ikke lige anbefale – at stå med en såudfordrende arbejdsopgave og samtidig være i gang meden akademisk uddannelse. Min søn var samtidig kun fem årgammel, da jeg gik i gang. Pyha – det var et meget struktureretliv uden plads til andet end job og studier. Men nårdet er sagt, var det, set i bakspejlet, alle anstrengelserneværd, fastslår Lone Becker.Men hvorfor tog du en akademisk grad?– Af to årsager: Jeg tror, jeg fik jobbet i Dronninglund,fordi jeg var i gang med kandidatuddannelsen. Og så fordiden gennemslagskraft, mit job kræver, kræver en akademiskuddannelse. I min aldersgruppe og på mit niveau erder ikke mange, som ikke har en kandidatgrad. Du kan godtblive fag- eller teamleder, men det er svært at komme helttil tops uden det akademiske papir, selvom de selvfølgeligfindes derude. For mig handlede det også om tiltroen til atkunne begå mig på niveauer over socialrådgiver. Halvdelenaf det at være leder ligger i selvværd – troen på, at mankan flytte bjerge i et komplekst, politisk miljø med mangeforskellige holdninger, og hvor vi konstant presses til atvære mere og mere effektive.Har noget at byde påHar det at blive leder været en karrieredrøm?– Ikke da jeg blev færdig som socialrådgiver. Men da jegkom længere ind i feltet, kunne jeg mærke, at jeg havdenoget at byde på i den retning. Det er sjovt at være lederog tage beslutninger, og jeg er god til at kommunikere,abstrahere, analysere og til at lytte til, hvad der foregår iorganisationen. Og så har jeg fået meget større gennemslagskraft.Jeg oplever, at der bliver lyttet, når jeg taler –både på grund af min personlighed og selvfølgelig på grundaf det, som kommer ud af munden på mig – håber jeg da …Men det har mit akademiske fundament givet mig: Selvværdog gennemslagskraft.Har det at blive akademiker været en karrieredrøm?– Jeg kan huske, jeg sad i en MUS-samtale, inden jeg blevleder, og talte om efteruddannelse. Jeg undersøgte markedetog stødte på master her og diplom der og tænkte:“Nej, jeg vil ikke bruge tid og ressourcer på at læse noget,som jeg ikke bliver mere værd af.” For mig at se er fire årpå kandidatuddannelse en bedre investering end tre år påmasterniveau. Det er et officielt stykke papir, man ikkekan diskutere værdien af, og som kan åbne døre, en diplomeller master ikke ville åbne for mig. Så på den måde følerjeg mig bedre rustet til min fremtidige karriere og jobmarked.Og jo, jeg får også mere i løn i dag, griner Lone Becker.Når du ser ud over socialrådgiverkollega-landskabet– synes du så generelt, at de andre er gode til at tænkei karrierebaner?– Nej, det oplever jeg ikke, selvom der som offentligtansat faktisk er gode muligheder for at avancere, som jegser det. Men de fleste, som vælger at blive socialrådgiver,vil gerne ud at gøre en forskel for de mennesker, de arbejdermed – og så planlægger mange ikke længere. Sådanvar det også for mig. Men jeg kan jo se, at jeg kan megetmere, hvor jeg er nu – qua selvværd, stilling og så videre.Det kræver, at man arbejder de timer, der skal til. Det er etandet liv, og jeg prioriterer for eksempel ikke den store tidtil fritidsaktiviteter.Wow, det må jeg være med iHar du stået i nogle svære karrierevalg undervejs?– Nej, for jeg har ikke tænkt i karriereplanlægning påden måde. Min drivkraft har mere være: “Wow, det må jegvære med i. Gad vide om jeg kan …?” Mens jeg læste, sadjeg hver sommerferie og hylede over, om jeg skulle tagenæste år på kandidatuddannelsen, fordi det var så hårdt.Jeg vedtog for eksempel en regel om, at de skønlitterærebøger, jeg købte om vinteren, måtte jeg først læse i sommerferien,husker Lone Becker.Hvordan ser dine karriereplaner ud?– Lige nu udfordres jeg mere end fint og elsker mit jobsom beskæftigelseschef, så jeg er på ingen måde på vejvæk. Men jeg kunne da godt tænke mig engang at prøve atvære direktør i det offentlige – altså decideret topleder.Den strategiske del tiltaler mig – det langsigtede medstørre ansvarsområder. For jeg er da nysgerrig: Kan jeg fådet til at lykkes? Atjr@socialrdg.dkBLÅ BOG LONE BECKER, 39 ÅR1996: Projektmedarbejder ved ungeklubben i Vestbyen i Hjørring1997: Uddannet socialrådgiver fra AUC1996-1997: Sagsbehandler for 18-25 årige i Hjørring Kommune1997-2000: Sagsbehandler for 18-65 årige kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune2000-2001: Kontanthjælpsvejleder på Økogården i Hjørring2001-2004: Koordinator/sagsbehandler med kontanthjælpsmodtagere i Hjørring kommune2002-2005: Personundersøger ved Kriminalforsorgen i Frederikshavn2004-2006: Afdelingsleder i Voksenafdelingen i Dronninglund Kommune og projektleder af sammenlægningenpå beskæftigelsesområdet2007: Cand. scient. soc. fra AAU2007: Beskæftigelseschef i Brønderslev Kommune24 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


Annoncer”På kostskolen gav en lærer mig for første gang troen på, at jeg kunnelære at læse og stave. Han havde god tid og viste interesse for mig somperson. Et år efter lå jeg pludselig i toppen af klassen, hvor jeg altidtidligere oplevede mig selv som et skvat.Jesper 15 år, kostskoleelevKOSTSKOLER .DK© hungogvu.com// 95 UD AF 100 KOSTSKOLEELEVER GÅR OP TIL FOLKESKOLENS AFGANGS PRØVER // KOSTSKOLER.DK, 2011/// FEM ÅR SENERE ER 80 AF DEM I JOB ELLER UNDER UDDANNELSE // RAMBØLL, 201025


Jeg er blevetmere strategiskTillidsrepræsentanter bliver trukket længere ind i ledelsesrummet og bruges blandt andet som ledelsenssparringspartner i større beslutninger. Derfor har de gavn af at udvikle lederkompetencer, mener ekspert.TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO SCANPIXCharlotte VindeløvStinne KlosterWillumsenJørn Kjølseth MøllerAt være tillidsrepræsentant handler i høj gradogså om at lede, og derfor har man brug for atkende til forskellige ledelsesformer og værebevidst om sin egen rolle, både i forhold tilmedlemmer og ledelse.Det mener cand. scient. pol. Jørn KjølsethMøller, adjunkt på RUC, som i flere år har forsketi ledelse på offentlige institutioner – ogtillidsrepræsentanternes behov for at kunnelede er blevet mere tydeligt de seneste år.– Der har altid været ledelsesindhold i tillidsrepræsentantrollen,og derfor har postenogså været brugt som springbræt til at gørekarriere. Det nye er, at tillidsrepræsentanternebliver trukket mere ind i ledelsesrummet,fordi arbejdet i kommunerne er blevetmere komplekst. Den fornuftige leder brugertillidsrepræsentanten som sparringspartnertil at drøfte større beslutninger, for eksempelom økonomi, besparelser eller ændringer iorganisationen. Og ser man på de arbejdspladser,der fungerer godt, har de typisk også ettæt samarbejde med tillidsrepræsentanten,siger Jørn Kjølseth Møller.Får nye opgaverMen også i forhold til medlemmerne er tillidsrepræsentanterneslederopgaver blevet merefremherskende. Hvor de tidligere primærtbeskæftigede sig med løn og ansættelsesforhold,er feltet nu langt bredere. I dag handlerdet også om at håndtere konflikter på arbejdspladen, om arbejdsmiljøog kompetenceudvikling, om at håndhæve fagligheden og om at væreambassadør for medlemmerne over for ledelse, politikere og denbrede offentlighed.– Arbejdspladserne er blevet større i kraft af kommunesammenlægningerne.Det er vigtig at kunne mobilisere og engagere medlemsgruppenfor at kunne træffe beslutning om den faglige politik og holde fasti den – og det er en ledelsesopgave. Men også hvis der er konflikteri medlemsgruppen – det kan være på grund af omstrukturering ellerøget arbejdspres – skal tillidsrepræsentanten finde løsninger og sikre,at alles interesser bliver varetaget, påpeger Jørn Kjølseth Møller.Ifølge ham har de mange nye krav og opgaver da også ført til enstørre bevidsthed om behovet for ledelseskompetencer.– Det er mit indtryk, at mange kommuner er blevet opmærksommepå, at de skal have så kvalificerede tillidsrepræsentanter som muligt,og at de derfor skal ruste dem med lederkompetencer. Og at flere tillidsrepræsentanterspringer på kurser, hvis de får muligheden for det.Og at lederkurser gør en forskel for tillidsrepræsenter, er han sletikke i tvivl om.– Man kan sige, at det er en måde at professionalisere hvervet på.Tillidsrepræsentanterne bliver tosprogede. Udover at tale deres modersmålfår de et andet sprog, som gør dem i stand til at kommunikerebedre med ledelsen og med politikere. Det skærper deres analytiskeforståelse, gør dem bedre i stand til at gennemskue forskelligesituationer og øger deres evner til at argumentere en sag igennem,konstaterer Jørn Kjølseth Møller.Kan gennemskue strategierStinne Kloster Willumsen, der er fællestillidsrepræsentant i AarhusKommune og tillidsrepræsentant i Jobcenter Centrum, har netop valgtat styrke sine lederegenskaber. Hun har deltaget i kurserne ‘TR-ledel-26 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011


FLEKSIBEL EFTERUDDANNELSEPÅ DIPLOMNIVEAUAnnoncerVIA University College tilbyder relevant kompetencegivendeefteruddannelse på diplomniveau til socialrådgivere,der arbejder indenfor beskæftigelsesindsatsen,med projektledelse og velfærdsinnovationeller ønsker at styrke deres konsulentkompetencer.Der starter nye hold to gange årligt – næste gang iseptember 2011.TVÆRFAGLIG DIPLOMUDDANNELSEI BESKÆFTIGELSESINDSATSUddannelsen er en tværfaglig efter- og videreuddannelsemålrettet medarbejdere i alle dele af beskæftigelsesområdet– i jobcentre, hos anden aktør,i aktiveringsprojekter, a-kasser, fagforeninger mm.Der er mulighed for at kombinere med moduler fraDiplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- ogkarrierevejledning som fx Mentorskab eller Interkulturelvejledning. Uddannelsen udbydes i Midtjylland.DIPLOMUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSENye organisationsstrukturer og samarbejdsformer stillerkrav om særlige kompetencer hos projektledereog projektdeltagere, som i mange situationer stårmed et stort beslutningsansvar. Uddannelsen rusterdig til at håndtere fremtidige krav, så du kan etablere,planlægge, styre og gennemføre projekter og sammensætteeffektive teams. Uddannelsen indeholderdesuden moduler med eksplicit fokus på innovation,hvilket giver redskaber og metoder til at arbejde medfacilitering af innovative processer og velfærdsinnovationi praksis. Der udbydes ligeledes en række valgmodulermed særlig fokus på konsulentkompetencerpå uddannelsen, som udbydes i Århus og Horsens.FLEKSIBLE UDDANNELSERDER PASSER TIL DIN HVERDAGDiplomuddannelserne er på bachelorniveau menhar eksplicit fokus på praksis. Dette betyder, at dukan anvende din nye viden allerede sideløbendemed, at du gennemfører uddannelsen. Uddannelserneer fleksibelt opbyggede, så arbejde, familie,fritid og videreuddannelse kan hænge sammen. Duhar desuden mulighed for at vælge enkeltståendemoduler uden at binde dig til en hel uddannelse.VIL DU VIDE MERE?Ønsker du yderligere informationer, kan du læsemere på www.viauc.dk/videreuddannelse.Du er også velkommen til at kontakte studiesekretærHanne Hald ang. Tværfaglig Diplomuddannelse iBeskæftigelsesindsats på 87551839. Spørgsmål ang.Diplomuddannelsen i Projektledelse og konsulentmodulerkan stilles til studiesekretær HelenaKressner på 87551917.Ordre nr. 02779 • JOKI • 03.11www.viauc.dk/videreuddannelse31


Annoncer32Bo og dagtilbud til unge over 16 år- I KøbenhavnVi tilbyder• pladser på kollegielignende opholdssted og i støttet botilbud for unge ialderen 16 til 28 år med psykosociale problemer, med lyst til en fremadrettetudvikling ved ophold på et kollegielignende tilbud• pladser i botilbud med mere intensiv støtte for unge i alderen 18 til 28 år som,- lider af angst, depression eller skizofreni,- er lettere mentalt retarderede eller- har en forstyrrelse indenfor autismespektret- støtte/kontaktordning for unge i en af vores lejligheder i København eller iegen lejlighed eller værelse• dagtilbuddet Projektskolen, STU-forløb, erhvervsafklaring og undervisningVi giver• personlig støtte og omsorg, der er målrettet den enkelte unges vanskelighederog udviklingspotentialer• støtte til uddannelse• støtte til inddragelse af den unges familie og øvrige netværkVi er• socialfagligt og håndværksmæssigt uddannede med mange års socialfagligerfaring.Casa Blanca har p.t. 32 ansatte med forskellig arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erfaringsgrundlag.Casa Blanca er et godkendt opholdssted og bosted, der forener de faglige målsætninger- at skabe resultater sammen med beboerne - med bestræbelsen på at skabe enattraktiv og udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø for de ansatte.Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03Læs mere på www.cbbe.dkCasa Blanca Bo & Erhverv, Valby Langgade 227, 2500 ValbyAnnoncepriser pr. 1. januar 2011JobannoncerFaste formater (alle mål er bredde x højde)1/4 side: kr. 7.100 (91 x 125 eller 43 x 255)1/2 side: kr. 11.000 (91 x 255 eller 187 x 125)3/4 side: kr. 17.200 (139 x 255)1/1 side: kr. 18.100 (187 x 255)Øvrige formaterKr. 32 pr. spaltemillimeter (spaltebredden er 43 mm)Minimumstørrelsen er 150 mmTillæg for farve1 farve kr. 1.5004-farver kr. 2.500TekstannoncerFaste formater (alle mål er bredde x højde)1/4 side: kr. 4.400 (91 x 130 eller 43 x 255)1/2 side: kr. 7.400 (91 x 255 eller 190 x 130)1/1 side: kr. 13.200 (190 x 255)1/1 side til kant: kr. 14.200 (220 x 280)Tillæg for farve1 farve kr. 1.6004-farver kr. 4.500Alle priser er eksklusive moms.


Den sociale diplomuddannelsei familieterapiTag en kompetencegivende tværfaglig efteruddannelseinden for system- og relationsorienteret familieterapi.Du får bl.a.• en grundig teoretisk indføring• viden om relationsorienteret arbejde med familier• samtaletræningAnsøgningsfrist er 25. maj og studiestart ultimoaugust 2011. Læs mere og tilmeld dig påwww.phmetropol.dk/socialeller kontakt studiesekretær Birte K. Hansen,bikn@phmetropol.dkAnnoncerVil du gøre en forskel,bliv socialrådgivervikar!Hos Hartmanns får du mulighedenfor at gøre en forskel for dig selv,dine kollegaer og dit fagVi tilbyder dig vikarjob, som matcherdine ønsker, kvalifikationer og krav.Du får faglig sparring og en personligpersonalekonsulent tilknyttet. Viafholder netværks-caféer og kurser fornyuddannede.Velafgrænsede opgaver og faglig fordybelseSom vikar i Hartmanns har du mulighed for at bruge din faglighedtil at fordybe dig i på forhånd veldefinerede opgaver. Denførste dag i dit vikariet tager vi med ud på din arbejdsplads ogafstemmer gensidige forventninger. Vi er garant for, at du fåren god oplevelse gennem hele vikariatet - både fagligt og personligt.Overskud, gå-på-mod og “hår på brystet”Hos Hartmanns har vi de bedste socialrådgivere. Det er altafgørende,at du kan agere selvstændigt på dine opgaver fra dagét samt holde et højt fagligt niveau.Hartmanns er en holdningsvirksomhed!Når du er vikar i Hartmanns, er du ansat i en værdibaseretvirksomhed, som tager del i det sociale ansvar. Hartmannsarbejder ud fra værdierne: gensidig respekt, samarbejde,resultatskabelse og innovation.Send din ansøgning og CVtil markedschef Hanne Nyström på hanne.nystroem@hartmanns.dkeller personalekonsulent Hanne Thaulov påhanne.thaulov@hartmanns.dk.Hanne Nyström +45 41 21 13 20 - Hanne Thaulov +45 41 21 14 82Tlf: +45 70 20 03 83 · www.hartmanns.dk33


AspITfokuseret talentAnnoncerBofællesskab til unge uledsagede flygtninge- I KøbenhavnVi tilbyder et særligt målrettet bofællesskab til unge uledsagedeflygtninge der er på vej til, eller har fået bevilgetopholdstilladelse. Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03.Mail ac@227.dkLæs mere på www.cbbe.dkCasa Blanca Bo & Erhverv,Valby Langgade 227, 2500 Valby Tidsfrister forindlevering afstillingsannoncernr. Udkommer Sidste fristfor indleveringaf annoncer8 12. maj 29. april9 1. juni 19. maj10 16. juni 1. juni11 11. august 29. juli12 25. august 12. august13 8. september 26. august14 22. september 9. september15 6. oktober 23. september16 20. oktober 7. oktober17 10. november 28. oktober18 24. november 11. november19 8. december 25. november1/12 12. januar'12 3. januar '1234BEMÆRK AT DEADLINE ER KL. 12Send din annonce tilDG Media, epost@dgmedia.dkfax 70 27 11 56


AnnoncerHar du været syg på grundaf dit arbejde?Har du været ude for en ulykke på dit ar bej de?Eller har du været syg i kortere eller længeretid på grund af forhold på din ar bejds plads? Såhar du måske fået en ar bejds skade, og det skalanmeldes.• Din arbejdsgiver har pligt til at anmeldearbejdsulykker til sit arbejdsskadeforsikringsselskab.F.eks. faldulykker, vold, trusler.• Din læge har pligt til at anmelde er hvervssygdomme,hvis der er mistanke om, at sygdommenskyldes arbejdet. F.eks. muse skader,reaktioner på stress eller mobning.Det er kun arbejdsgiverens forsikringsselskabeller Arbejdsskadestyrelsen, der kan vurdere,om der er tale om en arbejdsskade. Hvis ulykkeneller sygdommen bliver anerkendt som enarbejdsskade, kan du få erstatning eller fåbetalt behandlingsudgifter.Du har selv pligt til at sikre dig, at sagen er blevetrettidigt anmeldt. Husk at få kopi af anmeldelsenog gem den. Send også en kopi til DanskSocialrådgiverforening.Det er ikke altid, at arbejdspladsen eller lægenhusker eller ønsker at anmelde ar bejds skader.Derfor kan du også rette henvendelse til DanskSocialrådgiverforening, som kan lave en anmeldelsefor dig. Dansk Socialrådgiverforening kanogså vurdere, om du skal have særlig konsulentbistandtil arbejdsskadesagen.Kontakt Dansk Socialrådgiverforening påtlf. 70 10 10 99 eller mail ds@socialrdg.dk.Læs mere på www.socialrdg.dk/arbejds skade.35


Annoncer36


StillingsannoncerSend din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12Koordinator vedvisitationenSIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 8 29. april 12. majSocialrådgiveren nr. 9 19. maj 1. juniSocialrådgiveren nr. 10 1. juni 16. juniSocialrådgiveren nr. 11 29. juli 11. augustStillingsannoncer Region ØST 2011Ildsjæl til ny stilling som koordinator vedvisitationen i Psykiatri og Handicap.Psykiatri og Handicap vil styrke og kvalificere arbejdet i forbindelsemed visitation af borgere til dag- og botilbud og andretilbud fra psykiatri- og handicapområdet. Vi søger derfor enildsjæl, der kan være med til at sikre, at vores borgere altid fårdet tilbud, der præcis matcher deres behov, og som er udfarendeog koordinerende, når det rigtige tilbud skal findes i ellerudenfor kommunens grænser.I Psykiatri og Handicap arbejder vi løbende med udviklingsprojekter.I 2011 starter vi projektet ”Fremtidens Socialpsykiatrii Rudersdal Kommune”. Særligt kendskab til socialpsykiatriområdet vil være en fordel, men ikke en betingelse.Læs mere om stillingen på www.rudersdal.dk.Find DanskSocialrådgiverforeningpåwww.socialrdg.dkDansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.37


2011Stillingsannoncer Region SYD/ØSTBarselsvikar for socialrådgiver/socialformidler til Ungeteam iJobcenter RoskildeUngeteamet i Beskæftigelsesafsnittet i Jobcenter Roskildesøger en barselsvikar for socialrådgiver/socialformidler 37 timerugentligt fra den 1. juni 2011 og foreløbig til den 16. oktober2011. Der lægges vægt på, at ansøger har kendskab og særliginteresse for ungeområdet.Ungeteamet varetager opgaverne indenfor Lov om aktiv beskæftigelsesindsatsog Lov om aktiv socialpolitik for aldersgruppen18 - 30 år.Arbejdsopgaverne består i at samarbejde med de unge, der ikkeumiddelbart kan indtræde på arbejdsmarkedet, om at afklare ogopkvalificere arbejdsevnen med henblik på at blive selvforsørgende.Der samarbejdes med mange instanser indenfor uddannelsesogbehandlingsområdet, hvor det er sagsbehandlerens rolle atkoordinere og fastholde uddannelses- og beskæftigelsesperspektiveti den samlede indsats.Der udarbejdes jobplaner og ressourceprofiler, visiteres tilbeskæftigelsesforanstaltninger, iværksættes revalidering ogfleksjob samt henvises til ansøgning om førtidspension.Der arbejdes i team bestående af 6 sagsbehandlere. Der læggesvægt på faglig kvalitet og bæredygtige løsninger. Der er uddelegeretstor kompetence til at træffe afgørelse og iværksætteforanstaltninger.Der rådes over flere målrettede beskæftigelsestilbud samtvirksomhedskonsulenter og uddannelsesvejledere, der kan inddragesi afklaringsprocessen.Derudover ydes der faglig konsulentstøtte inden for beskæftigelse,revalidering, fleksjob og førtidspension.Vi søger en uddannet socialrådgiver eller socialformidler, somer engageret og ser en udfordring i at medvirke til at styrke denenkelte unges mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet.Roskilde kommune tilbyder medarbejderne gratis kaffe og frugt,ligesom der er mulighed for at dyrke motion i kommunens træningscenter.Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellemDansk Socialrådgiverforening/HK. Ny Løn med udgangspunkt igrundlønstrin 37.Behandlingsleder tilmisbrugsbehandlingenHar du lyst og mod på at bruge din videnog erfaringer med misbrugsbehandling i enledelsesmæssig kontekst?Vi søger en behandlingsleder til Rådgivningscentretpå Teaterstien i Haderslev.Læs hele opslaget på www.haderslev.dk under jobhos os.Yderligere oplysninger kan fås hos:Afdelingsleder for Socialpsykiatri og Misbrug,Niels H. PoulsenTlf.: 74 52 76 16 eller 29 36 92 83.Ansøgningsfrist er den 4. maj 2011.Du kan få flere oplysninger om stillingernes indhold hosafsnitsleder Susanne Nysten på tlf. 46 31 78 41.Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligerebeskæftigelse sendes til:E-mail: Elseen@roskilde.dk ellerJobcenter Roskilde, Beskæftigelsesafsnittet, Køgevej 90, 4000Roskilde senest den 2. maj 2011.Ansættelsessamtaler vil finde sted den 6. maj 2011.www.roskilde.dk/meningsfuldtjob38


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseRasmus Balslevr_balslev@yahoo.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkLouise Dülch Kristiansenlouisekr@htk.dkSusanne Lyngsølyngsoeconsult@gmail.comHenrik Mathiasenhmt@aarhus.dkHanne Ryelund Sørensenhsn@toender.dkTrine Quisttq@socialrdg.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkKatja Styrishavekatjastyrishave@hotmail.comREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.5000 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingAnn PedersenTlf: 87 47 13 04ap@socialrdg.dkArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgSøndergade 149000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Helga Waage JørgensenTlf. arb: 36 39 22 28Tlf. prv: 38 80 27 73www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 27 63 12 76www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45


MAGASINPOST MMPID.NR. 42 189FOTO: KRISTIAN GRANQUISTLEDERAF ULRIK FREDERIKSEN, NÆSTFORMANDSocialrådgivernes faglighed er under presfra flere sider. Ideologisk opgør og økonomiskkrisestemning præger dagsordenen og gørdet svært at få lov til at holde fast i faglighedenog etikken i arbejdet. Derfor har hovedbestyrelsenstartet en diskussion af, hvordanDansk Socialrådgiverforening kan styrkemedlemmerne i det daglige i at fastholdefagligheden og etikken. På seneste HB-mødestod det klart, at der er brug for at gørenoget her og nu. Vi skal være klar til at tagediskussionerne på arbejdspladserne, tage fati de lokale ledere og i det hele taget sparkede døre ind, som gør, at vi kan sætte fokus påvores faglighed.Men diskussionen af faglighed og etik erikke kun en dansk historie. Overalt i Europaer det sporene af den økonomiske krise ognedskæringer, der trækker tæppet væk underde forskellige velfærdsmodeller, der er indenfor EU.International Federation of Social Workers(IFSW), DS’ internationale organisation, harnetop holdt møde i den Europæiske Region.Her var det tydeligt, at fundamentale menneskerettighederflere steder er under pres.Både for de borgere, som socialrådgivernearbejder med, og for socialrådgiverne selv.Blandt vores europæiske kolleger er derenighed om, at vi skal råbe op, når rettighederbliver overtrådt – et opråb, der kan være påbekostning af jobbet.Vi vil ikke rammes på faglighedenMen vi behøver ikke tage uden for landetsgrænser for at finde socialrådgivere, derbliver opsagt eller truet med opsigelse, hvisde råber op om forkert eller ulovlig praksis.Det sker også på vores egne arbejdspladser,hvilket er fuldstændig uacceptabelt.Vi skal ikke finde os i at få mundkurv påeller blive opsagt, når vi siger fra. Det bliverIngen mundkurvtil osVi skal være klar til at tagediskussionerne på arbejdspladserne,tage fat i delokale ledere og i det heletaget sparke de døre ind,som gør, at vi kan sættefokus på vores faglighed.vi nødt til at sige højt, så det kan diskuterespå arbejdspladserne – med tillidsrepræsentanternei klubberne. Kun ad den vej er vi istand til at tage afstand fra de nedskæringer,der rammer vores faglighed, uden at det skalkoste os jobbet.Og kan det ikke siges højt på arbejdspladsen,så tag fat i regionskonsulenterne eller andrei din fagforening, som kan hjælpe med at fåulovligheder frem i lyset, for frem det skaldet.I sidste ende drejer det sig om, at vi får rammernetil at lave vores arbejde. Rammerne tilat tale med borgerne, rammerne til at brugevores faglighed til at sikre rettighederne forde borgere, vi møder i hverdagen. For uansethvem de er, så er de født frie og lige og harkrav på at blive behandlet med værdighedsom de individer, de er. Både de og vi har kravpå, at menneskerettighederne bliver overholdt.uf@socialrdg.dkAL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dk

More magazines by this user
Similar magazines