Nr. 1 / 2006 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner
Nr. 1 / 2006 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner Nr. 1 / 2006 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner
ville i hvert fald have været det sikreste.Vi kender ikke præcist Niels Juelsinstruks, men vi ved, at kongen bifaldtNiels Juels afgørelse om at lægge sigmellem Stevns og Falsterbo for atafvente fjenden, d.v.s. han havde friehænder. Niels Juels beslutning om attage et slag var naturligvis dristig, menalligevel ikke nær så risikabel, som manumiddelbart skulle tro, for det reellestyrkeforhold mellem de to flåder var ivirkeligheden til gunst for den danskeflåde, fordi det danske mandskab ogden danske føring var den svenskeoverlegen. Alene den kendsgerning,at de danske skibsbesætninger kunneskyde dobbelt så hurtigt som de svenskeog den svenske flådefører var udenmaritimt kendskab og aldrig tidligerehavde haft en kommando til søs, sigernoget herom. Disse nøgterne fakta,der nuancerer vort hidtidige billede afstyrkeforholdet fortæller forfatteren påudmærket vis om.Scenen var nu sat for det mestomdiskuterede slag i Nordens søkrigshistorie.Niels Probst giver et godt budpå, hvorledes slaget fandt sted, idethans rekonstruktion af slaget afklarerde hidtidige uløste spørgsmål om,hvordan Niels Juel kunne udnytte detskifte i vinden, som fandt sted underslaget samtidig med, at han afskar engruppe svenske skibe og vandt luven.Slaget, der i den ældre litteratur erblevet benævnt slaget i Køge Bugt,blev en overbevisende dansk sejr, dermedførte så omfattende materielle tabog var så stort et moralsk nederlag,at den svenske flåde ikke vovede sigtil søs resten af krigen, hvorved dendanske flåde havde vundet det absolutteherredømme i Østersøen.Forfatteren beskriver herefter NielsJuels andel i den resterende del afSkånske Krigs sømilitære begivenheder.Den sidste del af bogen skildrerperioden 1679-1697 og handler omNiels Juels indsats for skibsbyggeriet.Niels Probst fremhæver med rette, atden rakte langt ud over hans egen tid.Bogen afsluttes med en vurderingaf Niels Juel som flådefører, ogforfatteren konkluderer, at han besadalle de egenskaber, der kendetegner enfremragende leder. Hans sejre underSkånske Krig baserede sig på taktiskenyskabelser samt intens træning afmandskab og skibschefer, og det gavsig udtryk i overlegen manøvrering ogskytsbetjening. Det var fordele somdanske flådechefer som regel havdeog udnyttede godt i forhold til deressvenske modstandere. Heri adskilteNiels Juel sig næppe fra andre af dendanske flådes dygtige flådeførere.Snarere var det hans evne til på etøjeblik at overskue situationen ogtræffe den rigtige beslutning, derløftede Niels Juel op i en klasse forsig.Ifølge Niels Probst var Niels Juel ikke38
kun en fremragende flådefører – denstørste Danmark har haft – men han vistesig også som en initiativrig og fremsynetleder af flåden i fredstid. NielsProbst argumenterer overbevisende fordette flotte skudsmål.Med sin bog har Niels Probst leveretet både perspektivrigt og nyskabendebidrag til historien om Niels Juel, ogda bogen desuden fremstår med et flotlayout med mange farveillustrationerkan den varmt anbefales.Efterskrift: Forhenværende forsvarschef,admiral Sven E. Thiedeafgik ved døden den 28. november2005. En af hans sidste handlingervar at skrive denne anmeldelse, somhan arbejdede på at færdiggøre, dahan døde. Museumsdirektør Ole L.Frantzen har afsluttet anmeldelsen iadmiral Thiedes ånd.Konkurrence for bladets læsere.Redaktionen udsætter en bogpræmie for den første rigtige udtrukne besvarelseaf følgende spørgsmål:Søværnet hejste i 1962 - 1963 kommando i fire nye helikopterudrustede inspektionsskibe.Hvad hed de fire inspektionsskibe?Svaret sendes til redaktøren inden den 15 marts 2006.Præmien er et eksemplar af Per Herholdt Jensens nye bog ”Atlantsejlerne Flådensinspektionsskibe i 100 år” fra Aschehougs forlag.Vinderen af konkurrencen i sidste nummer var Niels Hartung Nielsen, som harmodtaget Admiral Thiedes to-bindsværk om dansk søartilleri 1860 - 2004 medposten.39
- Page 1 and 2: MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT39. årgan
- Page 3 and 4: MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT39. årgan
- Page 5 and 6: Per JacobsenLa Plata - 1939Lommesla
- Page 7 and 8: Den tyske strategi.I 1935 indgik St
- Page 9 and 10: udpegede operationsområder, der fo
- Page 11 and 12: de britiske flådemyndigheder og de
- Page 13 and 14: Graf Spee´s fortsatte operationer.
- Page 15 and 16: december modtog man yderligere eth
- Page 17 and 18: gennemført. Eskadren bestående af
- Page 19 and 20: ugbart tårn, stadig kunne deltage
- Page 21 and 22: Den svært skadede Exeter ved Falkl
- Page 23 and 24: MARITIMHISTORISK KONFERENCE28. - 30
- Page 25: Foreløbigt program for den 17. Dan
- Page 28 and 29: 2 lette krydsere, og hvorfor han me
- Page 30 and 31: 10. Pope pag. 5 ff. , Roskill pag.1
- Page 32 and 33: Ved Guds Kraft vor Fiende Falt- Sey
- Page 34 and 35: orlogsskibe i forskellige situation
- Page 36 and 37: s. 304).På trods af den noget skem
- Page 38 and 39: Anmeldelse af bog:Niels Probst: ”
- Page 40 and 41: samme år udnævntes til holmadmira
- Page 42 and 43: grænser. Ikke mindst af hensyn til
- Page 46 and 47: MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS MODELB
- Page 48: ORLOGSMUSEETS VENNER /MARINEHISTORI
ville i hvert fald have været det sikreste.Vi kender ikke præcist Niels Juelsinstruks, men vi ved, at kongen bifaldtNiels Juels afgørelse om at lægge sigmellem Stevns <strong>og</strong> Falsterbo for atafvente fjenden, d.v.s. han havde friehænder. Niels Juels beslutning om attage et slag var naturligvis dristig, menalligevel ikke nær så risikabel, som manumiddelbart skulle tro, for det reellestyrkeforhold mellem de to flåder var ivirkeligheden til gunst for den danskeflåde, fordi det danske mandskab <strong>og</strong>den danske føring var den svenskeoverlegen. Alene den kendsgerning,at de danske skibsbesætninger kunneskyde dobbelt så hurtigt som de svenske<strong>og</strong> den svenske flådefører var udenmaritimt kendskab <strong>og</strong> aldrig tidligerehavde haft en kommando til søs, sigern<strong>og</strong>et herom. Disse nøgterne fakta,der nuancerer vort hidtidige billede afstyrkeforholdet fortæller forfatteren påudmærket vis om.Scenen var nu sat for det mestomdiskuterede slag i Nordens søkrigshistorie.Niels Probst giver et godt budpå, hvorledes slaget fandt sted, idethans rekonstruktion af slaget afklarerde hidtidige uløste spørgsmål om,hvordan Niels Juel kunne udnytte detskifte i vinden, som fandt sted underslaget samtidig med, at han afskar engruppe svenske skibe <strong>og</strong> vandt luven.Slaget, der i den ældre litteratur erblevet benævnt slaget i Køge Bugt,blev en overbevisende dansk sejr, dermedførte så omfattende materielle tab<strong>og</strong> var så stort et moralsk nederlag,at den svenske flåde ikke vovede sigtil søs resten af krigen, hvorved dendanske flåde havde vundet det absolutteherredømme i Østersøen.Forfatteren beskriver herefter NielsJuels andel i den resterende del afSkånske Krigs sømilitære begivenheder.Den sidste del af b<strong>og</strong>en skildrerperioden 1679-1697 <strong>og</strong> handler omNiels Juels indsats for skibsbyggeriet.Niels Probst fremhæver med rette, atden rakte langt ud over hans egen tid.B<strong>og</strong>en afsluttes med en vurderingaf Niels Juel som flådefører, <strong>og</strong>forfatteren konkluderer, at han besadalle de egenskaber, der kendetegner enfremragende leder. Hans sejre underSkånske Krig baserede sig på taktiskenyskabelser samt intens træning afmandskab <strong>og</strong> skibschefer, <strong>og</strong> det gavsig udtryk i overlegen manøvrering <strong>og</strong>skytsbetjening. Det var fordele somdanske flådechefer som regel havde<strong>og</strong> udnyttede godt i forhold til deressvenske modstandere. Heri adskilteNiels Juel sig næppe fra andre af dendanske flådes dygtige flådeførere.Snarere var det hans evne til på etøjeblik at overskue situationen <strong>og</strong>træffe den rigtige beslutning, derløftede Niels Juel op i en klasse forsig.Ifølge Niels Probst var Niels Juel ikke38