Nr. 1 / 2006 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

ville i hvert fald have været det sikreste.Vi kender ikke præcist Niels Juelsinstruks, men vi ved, at kongen bifaldtNiels Juels afgørelse om at lægge sigmellem Stevns og Falsterbo for atafvente fjenden, d.v.s. han havde friehænder. Niels Juels beslutning om attage et slag var naturligvis dristig, menalligevel ikke nær så risikabel, som manumiddelbart skulle tro, for det reellestyrkeforhold mellem de to flåder var ivirkeligheden til gunst for den danskeflåde, fordi det danske mandskab ogden danske føring var den svenskeoverlegen. Alene den kendsgerning,at de danske skibsbesætninger kunneskyde dobbelt så hurtigt som de svenskeog den svenske flådefører var udenmaritimt kendskab og aldrig tidligerehavde haft en kommando til søs, sigernoget herom. Disse nøgterne fakta,der nuancerer vort hidtidige billede afstyrkeforholdet fortæller forfatteren påudmærket vis om.Scenen var nu sat for det mestomdiskuterede slag i Nordens søkrigshistorie.Niels Probst giver et godt budpå, hvorledes slaget fandt sted, idethans rekonstruktion af slaget afklarerde hidtidige uløste spørgsmål om,hvordan Niels Juel kunne udnytte detskifte i vinden, som fandt sted underslaget samtidig med, at han afskar engruppe svenske skibe og vandt luven.Slaget, der i den ældre litteratur erblevet benævnt slaget i Køge Bugt,blev en overbevisende dansk sejr, dermedførte så omfattende materielle tabog var så stort et moralsk nederlag,at den svenske flåde ikke vovede sigtil søs resten af krigen, hvorved dendanske flåde havde vundet det absolutteherredømme i Østersøen.Forfatteren beskriver herefter NielsJuels andel i den resterende del afSkånske Krigs sømilitære begivenheder.Den sidste del af bogen skildrerperioden 1679-1697 og handler omNiels Juels indsats for skibsbyggeriet.Niels Probst fremhæver med rette, atden rakte langt ud over hans egen tid.Bogen afsluttes med en vurderingaf Niels Juel som flådefører, ogforfatteren konkluderer, at han besadalle de egenskaber, der kendetegner enfremragende leder. Hans sejre underSkånske Krig baserede sig på taktiskenyskabelser samt intens træning afmandskab og skibschefer, og det gavsig udtryk i overlegen manøvrering ogskytsbetjening. Det var fordele somdanske flådechefer som regel havdeog udnyttede godt i forhold til deressvenske modstandere. Heri adskilteNiels Juel sig næppe fra andre af dendanske flådes dygtige flådeførere.Snarere var det hans evne til på etøjeblik at overskue situationen ogtræffe den rigtige beslutning, derløftede Niels Juel op i en klasse forsig.Ifølge Niels Probst var Niels Juel ikke38