Nr. 1 / 2006 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

Den tyske strategi.I 1935 indgik Storbritannien og Tysklandi en flådetraktat, der satte VersaillesTraktatens begrænsninger ud af kraft,og gav Tyskland ret til at bygge en flådepå 35 % af den britiske flådes størrelse.Den gav endvidere tyskerne ret til athave undervandsbåde. På baggrund afdenne traktat og forsikringer fra AdolfHitler om, at man ikke kunne forventenogen krig før i 1945-46, begyndtechefen for den tyske flåde, AdmiralRaeder et prætentiøst flådebyggeri, derblandt andet omfattede 6 slagskibe,hangarskibe, 18 krydsere og en stordestroyerstyrke (6). Det var stadigRaeders tanke, at der skulle føreshandelskrig på oceanerne, og at bl.a.”lommeslagskibene” skulle anvendeshertil. Man genoplivede derfor detomfattende logistik system, manhavde opbygget i neutrale havneunder 1. Verdenskrig. Som et led i dennødvendige logistiske service for deskibe, der skulle operere som ”raiders”på verdenshavene, hvor Tysklandsavnede baser, begyndte man i 1937bygningen af såkaldte ”Trossschiffe”,der var en kombination af tankskib ogforsyningsskib med en lastekapacitetpå 12.000 tons og en fart på ca. 21knob (7).I 1939 gik det op for Raeder, at denkrig mod England, som han hidtilhavde anset for udelukket, ikke mindstpå grund af Hitlers forsikringer, numed stor sandsynlighed ville blive enrealitet i en nær fremtid. Det ambitiøsenybygningsprogram blev standset,således at kun de 2 slagskibe, Bismarckog Tirpitz skulle færdiggøres, hvorefterForsyningsskibet Altmark, bygget 1936-38, 3. stk. 15 cm kanoner, 18 knob. Skibetkunne laste 9.400 ton olie, 790 ton proviant og 972 ton ammunition til genforsyningaf andre enheder.5