Juni 2007 - Adoption og Samfund

adoption.dk

Juni 2007 - Adoption og Samfund

Adoption& SamfundNr.3Medlemsblad for Adoption & SamfundJuni 2007 ★ 31. årgangTEMANUMMER OM TILKNYTNING


Medlemsblad for:Adoption & SamfundForeningstelefon: mandag og torsdag kl. 20.00-22.00 65 92 00 18Hjemmeside:www.adoption.dkFormand:Michael PaaskeKlanghøj 47, 8670 Låsby (priv.) 6596 0521E-mail: michael.paaske@adoption.dk (arb.) 4025 5818Næstformand:Paul K. Jeppesen,Granparken 165, 2800 Lyngby (priv.) 2729 3461E-mail: paul.k.jeppesen@adoption.dk (arb.) 3283 0508Kasserer:Ellen Larsen, Glenstrup Søvej 15, 8990 Fårup 8645 2632E-mail: ellen.larsen@adoption.dkSekretær:Carl Erik Agerholm, Teglvej 4, Frifelt, 6780 Skærbæk 7475 7365E-mail: carl.erik.agerholm@adoption.dkBestyrelsesmedlemmer:Kirsten List Larsen,Søndergårdsvej 51, 2780 Dyssegård 3956 4040E-mail: kirsten.list.larsen@adoption.dkLouise Svendsen,Rymarksvej 99, 3.th., 2900 Hellerup 2624 4064E-mail: Louise.Svendsen@adoption.dkMarianne ØstergaardVesterbrogade 191, 4., 1800 Frederiksberg C 3322 9553E-mail: marianne.oestergaard@adoption.dkJørn K. Pedersen, Ulriks Allé 70 B, 6270 Tønder 7472 1111E-mail: Joern.K.Pedersen@adoption.dkHans Ejnar BonnichsenKildevænget 8, 6560 Sommersted 7450 4774E-mail: Hans.Ejnar.Bonnichsen@adoption.dkInge Fabricius, Vermundsgade 32, 2100 Kbh. Ø 4453 0404E-mail: Inge.Fabricius@adoption.dkKurt Nielsen, Dæmningen 55, 2500 Valby 3616 8725Suppleanter:Kirsten Korning,Skibelundvej 36, Askov, 6600 Vejen 7536 1050Rådgivning og kursusvirksomhed:Louise Svendsen, Rymarksvej 99 3. th.,2900 Hellerup 2624 4064Medlemsadministration:Helle Jespersen, Snerlevej 40, 2820 GentofteE-mail: medlemsadm@ adoptionogsamfund.dkRedaktion:Lindevej 3, 1. sal, 4000 Roskildee-mail: bladet@adoptionogsamfund.dk 4640 9766Redaktionsmedlemmer:Heidi Senderovitz, Hovgårdsparken 53,2670 Greve 4361 2561Bente Heltberg, Lindevej 3, 1. sal, 4000 Roskilde 4640 9766Anne-Louise Linnemann Bech, Enighedsvej 49B,2920 Charlottenlund 3961 0361Tina Johansen Krogh, BorgmesterJensens allé 22, st. th. 2100 København Ø 3543 0216Anne Marie Andresen,Raunstrupvej 6, 2720 Vanløse 3879 9735Jette Høyer, Nygårdsvej 12, 3520 Farum 4495 2722Ansvarshavende for dette nr.: Bente HeltbergGrafisk produktion: BL Grafisk ApS, Skærbæk 7475 1500Oplag: 4.425 stk.Adresseændring af bladet meddeles postvæsenet ogmedlemsadministrator Helle Jespersen (se ovenfor).Abonnement kr. 360,-. Familiemedlemsskab incl. blad kr. 360,-Eneadoptanter og adopteret incl. blad kr. 200,-. Giro 214 3135.Billeder modtages med glæde og returneres altid. Send venligst ikkebilleder pr. e-mail. Skriv navn, adresse og afgiverland bag på billederne.Bladet udkommer i februar, april, juni, september, oktober,december.2Deadline næste nummer: den 10.08.2007Forsiden:Yashila er 11 år og født i Indien.Adoptionslovenskal ændresEfter den foreløbige afklaring og forhåbentlig lykkelige afslutningpå sagen om den 6 årige pige fra Djursland, harFamilie- og Forbrugerminister Carina Christensen nu meddelt,at hele adoptionsloven skal kulegraves, og der må ændreshvad der skal ændres! Arbejdet hermed er angiveligtallerede blevet påbegyndt i ministeriet.Dette budskab har vi modtaget med stor tilfredshed. Vihar mange gange fremført en række konkrete ændringsønskerover for de siddende familieministre. Allerede i maj2006 gav den daværende Familie- og Forbrugerminister LarsBarfoed i Folketinget et tilsagn om at se nærmere på godkendelsesreglernetil adoption. Alt dette var efter kraftigtpres fra Adoption & Samfund.Tilsagnet blev fulgt op af en temadag i september 2006med deltagelse af en række interessenter, herunder A&Sog de formidlende organisationer, embedsmænd samt repræsentanterfra alle Folketingets partier. Vi redegjordefor vore ønsker til regelændringer, bl.a. på aldersreglerne,men også på andre områder, herunder en ensretning afgodkendelsesreglerne for danske og udenlandske børn, enfjernelse af diskrimination af adopterede og adoptanter ilovgivningen samt vore ideer til at finde nye afgiverlandeog meget andet.I efteråret 2006 blev embedsmændenes udkast til en rækkeforslag forelagt for Lars Barfoed, men siden er der intetsket. Og det er altså ikke godt nok! Det er ikke tilfredsstillende,at der skal sager på bordet før man lytter til os og erkender,at der er ting i adoptionsreglerne som IKKE fungerergodt nok.Den ulykkelige sag fra Djursland illustrerer desuden medal ønskelig tydelighed, at der er behov for i højere grad atsikre barnets retssikkerhed. Det mener vi, kan gøres ved toændringer: For det første ved at indføre et regelsæt for godkendelseaf danske adoptioner således at dette fuldstændigtsvarer til det velkendte faseinddelte godkendelsessystem vedadoption af et udenlandsk barn. For det andet ved indføreen mulighed for at f.eks. frivillige interesseorganisationer -Børns Vilkår, Adoption & Samfund etc. - kan få eksempelvisAdoptionsnævnets afgørelser prøvet ved domstolene, medfri proces og med opsættende virkning. Flere partier i Folketingethar allerede udtrykt støtte til et sådant forslag.Vi har også netop meddelt, at vi ønsker at komme i betragtningtil en plads i Adoptionsnævnet. Vi ønsker en formelrepræsentation som den eneste organisation i Danmark,der taler både de kommende og nuværende adopteredes ogadoptivfamiliernes sag. Gør man samtidig udnævnelsen afalle nævnsmedlemmer tidsbegrænset til 8 år og sikrer en friog uafhængig sekretariatsbetjening, vil kritikken af Adoptionsnævnetaf disse grunde aftage.Alt dette og meget mere er emner vi vil drøfte indgåendemed ministeren i den kommende tid. Fortsættelse følger...Du og din familie ønskes en god sommer.Michael PaaskeLandsformand


Den fortsatte føljeton omdet særlige børnetilskudEt enormt aktivitetsniveauog magre resultater eropsummeringen af detseneste afsnit i dentilsyneladende evigeføljeton om diskriminationaf adoptivbørn i sagen omsærligt børnetilskud.af Marianne Østergaard,medlem af HBStartskuddet på denne fase lød, dader ved førstebehandling af beslutningsforslagB74 stillet af SF om atophæve forskelsbehandlingen modforventning ikke kunne samle flertali Folketinget. Flertallet smuldrede,fordi Dansk Folkeparti tog en kovendingog stemte imod, primært medden begrundelse, at de var imod eneadoptantfamilieni det hele taget.Aktiviteterne har været mange –både fra en stor skare af eneadoptanterog fra foreningens side.Der er skrevet mails og debatindlæg istribevis, der har været telefonisk ogdirekte kontakt med politikere, derer udsendt pressemeddelelser og harværet medieomtale i form af interviewsog artikler og notitser, der erskrevet en stor mængde spørgsmåltil Folketingets Socialudvalg, og derhar været foretræde for udvalget –og ikke mindst har der været en ”aktion”med stort fremmøde fra adoptivbørnog adoptanter foran Christiansborgi forbindelse med foreningensforetræde for Socialudvalgetden 19. april.Som følge af debatten meldte BrittaSchall Holberg, venstrepolitikerog tidligere minister, offentligt udog blev citeret i en lang række medierfor at sige, at det er åbenlys diskrimination,når eneadoptanter somde eneste enlige forsørgere ikke fårtilskuddet.En anden begivenhed i perioden,der formentlig kunne give en ekstrastemme i adoptanternes favør,var Louise Frevert sortie fra DanskFolkeparti.Parallelt med B 74’s gang gennem systemetog den debat, de mange adoptanterhar rejst, skete der en andenting i slutningen af april: EneadoptantInge Hansen ankede Højesteretsdomfra november sidste år tilDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol,som har modtaget ogregistreret sagen som ”Hansen modDanmark”. Adoption & Samfund udsendteden 22. maj en pressemeddelelseom anken i håb om at kunneflytte enkelte besindige stemmer vedudsigt til en international retssag.Men trods alle tiltagene lykkedesdet ikke at overbevise tilstrækkeligtVi børn bliver diskrimineretDen 24. maj skal Folketinget bestemme,om det stadig skal være OK atgøre forskel på børn, der er adopteretfra et andet land, i forhold til andrebørn i Danmark.For nogle uger siden var vi beggeto inde på Christiansborg med voresmødre og nogle andre fra Adoption& Samfund for at møde FolketingetsSocialudvalg.De skulle tale om særligt børnetilskudtil børn, der kun har en forældertil at betale udgifterne. Vi hørteadoptivforældrene fortælle, hvorforde ikke synes, man skal gøre forskelpå de børn, der er adopteret ogkun har én forælder, og dem der erfødt i Danmark og kun har én forælder.Vi hørte også, at nogle i Folketingetsynes, det er helt i orden at gøre forskel,fordi vores mødre selv har valgtat adoptere os.Men i klubben koster det jo ikkemindre at komme med på kolonifor dem, der er adopteret.Til mødet måtte vi kun lytte – ikkesnakke. Ellers ville vi have spurgtpolitikerne: ”Hvordan ville du havedet, hvis det var dig? Synes du, andrebørn er mere værd end os?”Hvis de mener ”ja”, er det diskrimination.Hvis de mener ”nej”, burde de sørgefor, at det er slut med at gøre forskel.Hvor svært kan det være?Læserbrev af Linea Fabricius, 13år, født i Kina og Saroj ØstergaardKhadka, 12 år, født i Nepal - bragt iNyhedsavisen 22. maj 20073


mange til at kunne samle flertal forB74, og alt pegede på, at forslaget villefalde ved 2. behandlingen den 24.maj.Imidlertid var der en dark horse, dertravede ind i Folketingssalen: Næppevar behandlingen af beslutningsforslagetgået i gang, før de radikalesLone Dybkjær foreslog, at beslutningsforslagetblev henvist til fornyetbehandling i socialudvalget, indtilder var kommet svar fra Institut formenneskerettigheder på det udvalgsspørgsmål,hun havde stillet.Ifølge Folketingets hjemmeside varspørgsmålet stillet den 16. maj: ”Ministerenbedes indhente udtalelsefra Institut for Menneskerettigheder,om hvorvidt den gældende lovgivningom børnetilskud, hvor derer forskel mellem enlige forsørgereog enlige adoptanter med hensyn tilretten til det særlige børnetilskud, eri strid med menneskerettighedskonventionerne.”Et par dage før 2. behandlingen havdeHB kontakt med både Institut forMenneskerettigheder, hvor det blevoplyst, at spørgsmålet endnu ikke varmodtaget, og med Socialudvalgets sekretær,der oplyste, at det ubesvaredespørgsmål ikke ville få opsættendevirkning.Så det var overraskende at se, at udsættelsenblev vedtaget uden afstemning.Af Politikens dækning fremgik det,at svar fra Institut for Menneskerettighedervar dukket op midt underbehandlingen og var årsag til udsættelsen.Notatet fra IMR blev offentliggjortpå Folketingets hjemmeside og indeholdten sober redegørelse, hvorbørnetilskudslovens formål sammenlignesmed en række internationalekonventioner.Sammenfatningen fra Institut forMenneskerettigheder konkluderede:• at de gældende bestemmelser omydelse af det særlige børnetilskudikke er i overensstemmelse medFN’s konvention om økonomiske,sociale og kulturelle rettigheder,• at den gældende lov ikke tager barnetsselvstændige rettigheder i betragtning,• At det er instituttets vurdering, aten konkret afgørelse ved Menneskerettighedsdomstolenvil resulterei en dom, der fastslår krænkelseaf Menneskerettighederne. ■Den 1. juni afholdt Folketinget andenhalvdel af 2. behandlingen af B74, ogforslaget blev stemt ned med 57 stemmerimod og 48 for. Regeringspartiernes argumentfor at stemme imod var, at adoptionikke er en social begivenhed, og Dansk Folketingstemte imod, fordi de slet ikke gårind for eneadoption og derfor ikke vil ”belønne”eneadoptanter. Både DF, Venstreog Konservative gav udtryk for, at der er”en vis ulighed” eller ”en skævhed” i loven,men de affærdigede ikke desto mindreden forholdsvis klare og kritiske redegørelsefra Institut for Menneskerettighederbl.a. med henvisning til, at Instituttetikke havde haft særlig lang tid til at udarbejdeden. Ordførerne fra SF og Socialdemokraternelovede at tage sagen op igen,indtil diskriminationen var fjernet.Adoption & Samfund fortsætter det politiskearbejde for at få rettet op på diskriminationenaf adoptivbørnene, og bakkerop om sagen ved menneskerettighedsdomstoleni Strasbourg.Der var stort fremmøde foran Christiansborg.4


Mine adoptivbørn har ikke lige ret i DanmarkJeg har som enlig adopteret to børn.Jeg har hentet dem i Vietnam ogbegge gange gjorde myndighedernemeget ud af den formelle overdragelsesceremoni.Der var 7-10embedsmænd til stede og der blevholdt taler om, at vi adoptivforældreskulle give barnet en god opdragelse,så de blev gode samfundsborgere.Jeg går ud fra, at de vietnamesiskemyndigheder regner med, atbørnene opnår samme rettighedersom andre børn i det land, hvortilde bliver adopteret.Det er jo netop også ønsket, nårman som par eller enlig ønsker atstifte familie via adoption – manønsker samme rettigheder og pligtersom andre familier i det lille velfærdslandDanmark.Men mine børn har ikke ret til detsærlige børnetilskud som andre familiermed kun én forældre får.Hvad tænker mon myndighedernei Vietnam om dét? Mon ikke det erlidt svært at forstå en sådan systematiskdiskrimination af de børn,de bortadopterer til offentligt godkendtedanske adoptivforældre?Der er stillet forslag i Folketinget omligestilling mellem enlige adoptanterog eneforsørgere med hensyn tilret til det særlige børnetilskud. Efter1. behandlingen ser det ud som omen simpel ligestillingssag til nogle fåmio. kr. har uviklet sig til en følelsesladetdebat om, hvordan en ”rigtig”familie skal se ud. Og flertalletsynes åbenbart ikke, at familieformeneneadoptivfamilien, er ligeså ”rigtig” som en traditionel kernefamilie.De danske myndigheder undersøgernøje de mennesker som vil adoptere.Det er helt rimeligt at undersøgeforholdene i den familie, somet adoptivbarn skal adopteres ind i– barnet har jo fra starten oplevetden største sociale begivenhed afalle: at blive forladt eller givet bortaf sine biologiske forældre, og skalkomme til en så stabil og tryg familiesom muligt.Som enlig adoptivforældre skal manhave særlige ressourcer. Det har jeg– også ifølge de danske myndigheder- og de, der kender mine børn,kan se, at de trives.Jeg er ikke rig, men kan godt forsørgemine unger. Selvfølgeligt er derikke så meget at slå til Søren medsom i familier med to indtægter,men vi klarer os godt nok.Det er altså ikke fordi, jeg ikke kaneller vil påtage mig at forsørge mineadoptivbørn, men det støder minretsfølelse, at børn, der er adopteretaf godkendte familier med én forældreikke har samme rettigheder,som børn, hvis ene forældre entener død eller hvor faren er ukendt.Jeg har lovet at opdrage mine børntil gode samfundsborgere. Hvadskal jeg som god samfundsborgersige til børnene? ”Ja - I er adopterede,I er danske statsborgere og harNÆSTEN samme rettigheder somandre danske børn”? Eller skal jegmon sige: ”I Danmark må man gernevære en familie med kun en moreller kun en far, men hvis barnet eradopteret, så får man ikke så mangepenge som de andre familier”?Nej - den holder ikke. Vi er en legalfamilie, og så må vi også have sammejuridiske og økonomiske rettighedersom andre familier.Læserbrev af Nina Andersen, mor til tobørn fra Vietnam – bragt i Jyllandspostenden 13. aprilLandsmødet’Dagligdagen iadoptivfamilien’ varoverskriften for åretslandsmøde, der blevafholdt på KertemindeVandrerhjem i weekenden24.-25. marts. Samtidig ogsamme sted afholdt enrække unge i foreningendet første ’Future Raid’(læs mere på side 35).af landsmødereferenter, redigeret af JørnK. Pedersen, HBMed næsten 200 deltagere var det tydeligt,at rigtig mange fandt emnetfor landsmødet interessant og relevant.Samtidig har det været en megetstor udfordring for lokalforeningenpå Fyn at planlægge et landsmødemed så mange deltagere, men detmå konstateres, at både de fysiskerammer omkring vandrerhjemmetog programmets indhold fungerederigtig godt – tak for det.Lars Hestehave indledte med en kortvelkomst for alle deltagere, hvor vibåde fik hilst på de unge fra FutureRaid og fik en introduktion til programmetfor landsmødet. Som følgeaf det store deltagerantal var detblevet nødvendigt at gennemføre endel af programmet i flere parallellespor.Foreningens visioner, dilemmaer ogønskerDerpå fortalte foreningens formandMichael Paaske om foreningens visioner,dilemmaer på adoptionsområdetog foreningens ønsker for dekommende år. Michael kom ind pådet øgede pres der er i øjeblikket påformidlingen, på grund af flere aftagerlande,og opfordrede til at manopsøger nye kontakter i bl.a. det afrikanskeområde, hvor der må væregode muligheder for at ”opdyrke”nye kontakter.5


Foreningens visioner er:- At alle børn har ret til at vokse op iomgivelser, hvor ”deres voksne” tagerhånd om deres fysiske og psykiskebehov. Børn har ret til en barndommed kærlighed og omsorg, legog læring. Så længe nogle børn vokserop på mangelfulde institutioner,i fabrikker og på gader, og der samtidigfindes voksne, der er motiveredeog egnede til at være forældre,så længe bør der arbejdes for at formidlebørn til adoption.- Alle adoptivbørn og adoptivfamilieri Danmark (i videre forstand ogsågerne i EU og i hele verden) skalvære juridisk fuldt ligestillede medandre børn og familier.Vejen til at nå dette:- Justere lovgivningen i Danmark, såadoptionsloven gælder alle livs- ogsamfundsområder.- Afskaffe diskriminerende lovgivning,der rammer adopterede (jf.nogle af de sager vi så hen over julensamt 28 års reglen).- Alle adoptivbørn og adoptivfamilieri Danmark skal, lige som alle andrebørn og familier, have den nødvendigeog relevante støtte til at overkommederes eventuelle specifikkevanskeligheder og problemer, så dekan vokse op til harmoniske personer,der får lov til at udvikle og udnyttederes potentialer fuldt ud. Vejentil at nå dette: PAS i fuldt flor.Følgende dilemmaer blev fremhævet:- ”Forbrugerbegrebet” i adoptionsverdenen– det gavner bestemt ikke.Ønsker vi det billede? Kan vi ændreden udbredte forbrugeropfattelse?Er vi selv medskyldige, når vi brugerbegreber som konkurrence, flereom budet etc.?- Adoption i integrationspolitik! Vilvi, adoptivforældre og adopterede,alene påtage os rollen som ofrenei denne debat? Kan vi kontrolleredebatten?- Hvordan distancerer vi os fra enhverform for racisme mod adoptivbørn?- Post Adoption Service: Vi ønskermere hjælp og nævner gerne udadtil,at der er problemer; for nogle.Men på den anden side vil vi ikkegøre problemer på adoptionsområdetstørre end de er, ej heller vilvi skræmme nogen væk. Det går jogodt for de fleste. Myndighederneskal spille en styrende og gerne koordinerenderolle.Og vore ønsker til fremtiden:Først og fremmest at vore visioner blivertil virkelighed:- Alle børn sikres de bedst muligerammer for deres opvækst.- Fuldstændig juridisk ligestilling- Post Adoption Service til alleDernæst mere konkret:- Informationskampagne om barnløshedog adoption, evt. i samarbejdemed myndigheder og formidlendeorganisationer,- Brede og formaliserede PAS tilbud,dels centralt koordineret, dels lokaltudmøntet- Flere lande – flere børn- Bedre økonomiske forhold for såveladoptanter som formidlende organisationerFormidling lige nuMarianne Wung-Sung, souschef iDan Adopt, fortalte herefter om,hvad DanAdopt gør for adoptanterpå venteliste og om opfølgning efterhjemtagelse af barn. Marianne pegedepå betydningen af de rapporter,som adoptanter og evt. danskemyndigheder skal levere til afgiverlandene.Manglende rapporter kanvanskeliggøre den gode kontakt til etafgiverland og i sidste ende standseformidlingen derfra for kommendeadoptanter.Endvidere opfordrede Mariannetil at foreningen gør en indsats forat informere kommunerne, herunderbl.a. sundhedsplejerskerne, omde særlige forhold, der kan være i forbindelsemed adoptivbørn. Marianneinviterede foreningen til at deltagei DanAdopts informationsmøder.Endelig oplyste Marianne, at Dan-Adopt fra adoptanterne får omkring100 henvendelser om året, somer knyttet til PAS. Det er vigtigt, atadoptanterne lærer at tackle de problemer,som de møder, og de må ikkevære bange for at søge hjælp og vejledning.Under debatten blev der fra salenbl.a. udtrykt ønske om et opfølgningskursusca. et halvt år efter barnetshjemkomst.Nanna begravet i sand. Hun er født i Ungarn. Dette foto illustrerer ikke artiklen.6


Erfaringer med unge adopterede ogderes familierTerapeut og familiekonsulent TorstenThomasssen fortalte om sit arbejdemed unge adopterede og deresfamilier. Han benyttede en model,der tager udgangspunkt i denunge adopteredes egen selvforståelse,egen identitet og spørgsmålet:hvorfor er jeg adopteret?I forbindelse hermed fortalte hanom nogle unge adopteredes angst forafvisning, frygt for manglende selvværd,anderledeshed og deraf følgenderisiko for depressioner. En norskundersøgelse viser dog, at langt defleste unge adopterede i undersøgelsenlever som norskfødte og at konstateredeproblemer oftest kan kategoriseressom ”almindelige pubertetsproblemermed tillæg af adoptionsrelateredespørgsmål som identitetog tilhørsforhold”.Derfor er det vigtigt, at unge adopteredemøder andre, der føler sig anderledes.Alle adoptivbørn har etkronisk savn og en følelse af afvisningi sig.I sit arbejde kontaktes Torsten Thomassenoftest af hjælpeløse adoptivforældre,der ikke føler sig forståetog mener, at deres børn lukker siginde, fordi de føler sig kontrolleret afomsorgsfulde forældre. Det var hanserfaring, at adoptivforældre også erbange for at miste og derfor optrædermere omklamrende end biologiskeforældre. Forklaringen på detkan være alt, hvad adoptivforældrehar været igennem – barnløshed,forgæves medicinske behandlingeretc. etc.Tidligt følelsesmæssigt skadedebørn sørger i deres nye liv selv for atføle sig afvist, det er en gammelkendtog tryg følelse, der styres af underbevidsthedenuden at kunne identificeresaf den adopterede.Det er vigtigt med meget stor fortrolighedi arbejdet. Derfor informeresforældrene kun om temaer fra terapeutenssamtaler med den unge.Detaljer videregives ikke, medmindredet er aftalt konkret med den unge.Det giver tryghed for den unge, ligesom en udbredt brug af humor ermed til at gøre situationen lettere.Mange forældre ønsker at give denunge rejsen tilbage til fødelandet.Torsten Thomassen opfordrer forældrenetil en meget nøje vurderingaf, om det er forældrene eller børnenesbehov, der skal dækkes. Hvisbørnene skal rejse tilbage, er det vigtigt,at det for dem er både frivilligtog ønsket.Nogle unge adopterede har lavtselvværd. De mener, de skal gøre sigfortjent til anerkendelse – eksempelvissom den gode skolekammerat.Andre har svært ved nærhed, også iforhold til f.eks. kærester.Derfor arbejder Thomassen megetmed begrebet Livshistorieforløb. Nårde unge fokuserer på den manglendebrik i puslespillet frem for på helheden,er det godt at lave et detaljeretlivshistorieforløb til erstatning.Livshistorier har som mål at udfyldelivshuller, hvor der er uafklaredeting, f.eks. traumer. De giver ensammenhæng i et liv, hvor der er sketmange skift.I sit arbejde med forældrene støderThomassen på udtalelser, der opfattessom mistillid: ”Vi kan ikke regnemed dig, fordi du kommer for senthjem” skal forklares for den unge, sådet står klart, at det handler om bekymringfrem for afvisning, hvis derskældes ud.I den efterfølgende debat blev derspurgt om, hvornår barnet skal fortællesom sin baggrund. Svaret er:”når barnet er klar – det er individuelt”Det blev ligeledes præciseret, attemaet anderledeshed er forskelligtfra person til person og fra alderstrintil alderstrin.Nordjysk AdoptionsforumEvelyn Thrane og Susanne Høeg gaven kort introduktion om deres opstartaf Nordjysk Adoptionsforum.Derefter fortalte de nærmere omden rådgivning, som de giver til defamilier, der henvender sig. I startenvar Nordjysk Adoptionsforum tænktsom et lokalt nordjysk tilbud, mendet viste sig, at en væsentlig del afhenvendelserne kom fra familier bosatudenfor Nordjylland, og derforer tilbudet nu gjort landsdækkende.Læs mere om Nordjysk Adoptionsforumi Susanne Høegs artikel i Adoption& Samfund nr. 2, 2007.CafédebatFor de landsmøde-deltagere, somikke lige havde lyst til at høre på oplæghele tiden, var der bl.a. mulighedfor en uformel ’café-snak’ elleren gåtur i området. Både i caféen ogi forbindelse med de forskellige oplægvar der stor diskussionslyst. Detgennemgående tema i cafedebattenvar rådgivning. Mere specifikt blevder bl.a. peget på:- Ønsker om information fra A&S tilkommunerne- Støtte fra A&S når forældre føler siglåst fast i systemerne- Uddannelse af konsulenter, somkan være med sammen med forældre,når dialogen går i hårdknude,være sparringspartner til at løseop for konflikterne, så adopteredebørn ses som børn med særlige behovog ikke som problembørnSnakken fortsatte i øvrigt under ogefter en god middag med tilhørendeunderholdning, aftenkaffe og natmadtil langt ud på aftenen om lørdagenfor at blive genoptaget søndagved morgenbordet.OpsamlingSom afslutning på arrangementetfik foreningens næstformand PaulK. Jeppesen ordet for at samle op pålandsmødets resultater.Paul Jeppesen takkede arrangørerne,de mange deltagere og foredragsholdernefor deres bidrag til et flotlandsmøde, hvor især rådgivningenkom i fokus. Han nævnte, at Hovedbestyrelsenhar fået mange gode ideerat arbejde videre med, men erindredesamtidigt deltagerne om, at foreningenjo allerede har et stort, alsidigtog velfungerende rådgiverkorps,som mange medlemmer benyttermed godt udbytte.Paul Jeppesen fremhævede dog deunges arrangement som noget ganskesærligt. Det var en stor glæde atse deres flotte arrangement og hanudtrykte på hovedbestyrelsens vegnestøtte til en fortsættelse af arbejdetblandt de unge adopterede, derjo også har så meget andet at tænkepå.Der er ingen tvivl om, at både de’menige’ medlemmer, de aktive fralokalforeninger og interessegruppersamt deltagerne fra hovedbestyrelsenfik stort udbytte af landsmødet.Efterskrift: Der arbejdes nu videremed at udvikle ungdomsarbejdet. Deunge har vældig meget gå-på-mod,og det kan kun anbefales, at man ilokalforeninger og interessegrupperstøtter op omkring ungdomsprojektet.■7


BOGANMELDELSEDet ventende hjerteAf Cindy ChampnellaAbrakadabra ForlagISBN 87-91918-08-1Pris: 269 kraf Tina Johansen KroghLæs den! Det er en fantastisk tankevækkendeog rørende historie.Da jeg havde læst de første par sidertænkte jeg, åhh nej, det er en afde her oversentimentale amerikanskebøger, som ikke er til at holdeud. MEN der tog jeg heldigvis heltfejl. Så lad dig endelig ikke afskrækkeaf starten.”Det ventende hjerte” er Lou Jiao’shistorie, set ud fra hendes mors synsvinkel.Bogen handler om Lou Jiao’sliv, før under og efter hun som 4-årigbliver adopteret af en amerikansk familie.Men bogen er også en beretningom drømme, vilje og den stærkekærlighed som hun nærer til enlille dreng.Forfatteren Cindy Champnella oghendes mand så første gang et billedeaf deres datter på en ”ventendebørn”-listefra Kina. Det sagde klikog de besluttede at gøre alt, hvadder stod i deres magt for, at den lillepige med de alvorlige øjne, kunneblive deres datter, og sådan blevdet med møje og besvær. På daværendetidspunkt havde de ingen anelseom, hvad Lou Jiao havde med i sinbagage og hvilken viljestærk datterde ville få.De første par år af sit liv, boede LouJiao hos sin biologiske mor og lillesøster,men ender på tragisk vis pået af den tids bedre børnehjem, formentligpga sult. Det er langt fra endans på roser at overleve på børnehjemmet;sult, kulde, afstraffelse ogkampe børnene imellem bliver desværreen del af Lou Jiao’s dagligdag.Det er hjerteskærende at få en pigesord for, hvordan hun har oplevet sitliv på børnehjemmet.Ea, 5 år, sammen med sin veninde Lærke. Dette foto illustrerer ikke artiklen.Lou Jiao giver ikke op, hun kæmperfor at overleve under de betingelser,der nu engang eksisterer. En af mådernehun overlever på, er ved at kastesin kærlighed på den lille drengXiao Mei Mei. Selvom hun kun er 3-4 år, vækkes hendes kærlighed og beskyttertrangog hun gør alt, hvad derstår i hendes magt, for at passe godtpå Xiao Mei Mei. Hun vasker ham,klæder ham på om morgenen, sørgerfor at de store drenge ikke stjælerhans mad, og hjælper ham med atholde varmen om natten. På børnehjemmetfungerer hun som lille XiaoMei Mei’s mor og beskytter.Da Lou Jiao bliver adopteret og enderi USA, er hendes største sorg ogbekymring hendes lille Xiao MeiMei. Så snart hun bliver i stand til attale med hendes nye forældre, fortællerhun om hendes uro og bekymringog forsøger af bedste evne at overtalehendes forældre til at adoptereXiao Mei Mei. De håber, at hendesuro vil gå over med tiden, men heritager de helt og aldeles fejl. Jo længeretid der går, jo mere intens bliverhendes vilje til at ville redde XiaoMei Mei fra livet på børnehjemmet.Lou Jiao har en drøm og den arbejderhun mere modent og målbevidstmed, end man i sin vildeste fantasikan forestille sig. Jeg vil ikke afslørehvordan det går, da en af bogens kvaliteterer spændingen.Som mor til to piger, der også eradopteret fra Kina, blev jeg helt ogaldeles fanget af bogen. Og man kanikke lade være med at tage hatten affor alle vores viljestærke børn, somuden den evne, aldrig var nået fremtil os.Bogen kunne have haft gavn af enekstra korrekturlæsning, men bortsetfra det, kan den varmt anbefales.■8


BOGANMELDELSEAdoptivforældre – 15 forældreskriver om at have adoptivbørnBogen ”Adoptivforældre –15 forældre skriver om athave adoptivbørn” giver etindblik i, at livet somadoptivfamilie leves påmange mulige måder.Familierne har det fællesvilkår, at børnenes start ilivet er sket uden forfamilien, men derudoverhar hver familie sin heltegen unikke historie.af Bente HeltbergBogen rummer fortællinger fra familiermed én eller to forældre, forældre,der adopterer efter at have fåetbiologiske børn, forældre, der ligehar fået et lille barn, skilsmisseforældre,forældre, der selv er adopteret,forældre med teenagere – kort oggodt forældre og deres børn. Forældrenefortæller om dagliglivet medadoptivbørn fra både Danmark ogresten af verden, ’feriebørn’ der blivertil adopterede børn, små børnog livet med teenagere og voksnebørn.Beretningerne veksler mellem destore følelser ved det første mødeog den første tid sammen og glædenover et dejligt langt familieliv,hvor børnene nu er blevet store ogpå vej ud i voksenlivet.bygninger og der var stort set intetlegetøj, men masser af menneskertil at yde omsorg. Familien konkluderer,at materialisme ikke gør detalene.Som det står i forordet er en af fællesnævnernemellem beretningerneen dyb taknemmelighed over at havefået lov til at blive lige netop dettebarns rigtige mor eller far. Mangeaf bidragsyderne reflekterer over arvog miljø. I en adoptivfamilie bliverman til stadighed mindet om den fysiskeforskel, om at der ikke er fællesgener, men at familiebåndene skabes.Muligheder for vores børn vilsøge deres biologiske familie omtalesofte - der er dog ingen beretningerom konkrete oplevelser, menovervejelser om det konkrete vilkårfor adoptivforældre. Fælles for beretningerneer også, at de er personligeog samtidig har oplysninger, overvejelserog spørgsmål af almen interesse.Bogen er velegnet til alle kommendeadoptivforældre, der kan henteinspiration, råd og støtte i forestillingerneom og forberedelserne tildet nye familieliv. For adoptivforældreer der masser af genkendelse oggenoplevelse i beretningerne og megetstof til refleksion.Bogen er udgivet på forlaget Madsenwww.forlagetmadsen.dk og koster 249 kr.Den er udgivet med støtte fra AC Børnehjælp.■Der er en tankevækkende beretningom sammenligningen mellemet dansk børnehjem og et børnehjempå Sri Lanka fra forældre, der haradopteret to piger fra henholdsvisSri Lanka og Danmark. Det danskebørnehjem var veludstyret materieltset, men manglede personale, såbørnene ikke fik al den opmærksomhed,de behøvede. Børnehjemmet påSri Lanka havde til huse i nedslidteMille Hefan er 2 år og født i Kina. Dette foto illustrerer ikke artiklen.9


Make-up så det passerMake-up til øjne der erstore, små eller skrå. Oghud der er brun, beige ellerbleg. Ni adopterede pigerfik lært at lægge en makeup,der passer lige til dem.af Lene Christensen”Man behøver ikke at lægge sort eyelinerom øjnene. Det gør øjnene mindre.Og så viste det sig, at det faktiskvar meget pænere med farver omøjne i stedet for alt det sorte.”Simone Have fra Snedsted i Thy harfået ny viden om kunsten at sminkesig, så farverne passer til lige præcissådan hun ser ud. Hun er 14 år,går i 8. klasse og er adopteret fra Indien.I marts var hun sammen medotte andre piger med i Matas i Viborgen lørdag eftermiddag for at få to timersråd og vejledning om make-upog hudpleje.”De lagde make-up på en af pigerneog fortalte, så vi kunne se, hvordanman gør. Så havde de en masseforskellige make-up i mange farver,som vi kunne bruge til selv at prøve,og så kunne vi bare spørge,” fortællerSimone.Hendes mor og far havde kørt denlange vej fra Snedsted til Viborg,så Simone kunne være med sammenmed nogle veninder, der ogsåer født i Indien. Og de har bestemtikke fortrudt, at de brugte en lørdagpå det.”De har virkelig gavn af det, for deter godt for dem at vide præcis, hvordande skal bruge make-up. De fiklært at lægge make-up ordentligt vedøjnene og lært hvordan man får øjnenetil at se større eller mindre ud. Deskulle jo heller ikke bruge det sorteom øjnene, som de har gået og troet.Der var masser for dem at lære,” fortællerSimones mor, Karin Have.Hun har en datter, der er meget optagetaf sport og som til daglig ikkebruger en masse make-up. Men nårder er en anledning, vil hun gernehave det på og nu kan hun også findeud af at bruge det rigtigt.”Hun har fået en foundation, derpasser til nuanceforskelle i den mørkehud. Hun er jo smuk som en prinsessenu. Virkelig. Jeg har altid sagt,at hun ikke skulle have sådan noget,for hun kan jo ikke blive kønnere.Men det klæder dem altså ogden lørdag kunne vi jo se, at det faktiskklædte dem alle sammen,” forklarerKarin Have, der efter besøgeti Matas’ lokale også selv har fået lagtmake-up på øjnene af sin datter endag, hun skulle i byen.De ni deltagende piger er mellem 11og 19 år og er født så forskellige stedersom Colombia, Korea og Indien.Med øjen- og hudfarve der variererlidt fra danskfødte kammeraters, kandet være svært at finde vej i det havaf make-up produkter og -farver, derfindes i butikkerne.”Jeg lærte meget om, hvordan mankan blande farverne, og også omhvordan man tager make-up af,” fortællerSimone Have. Siden arrangementeti Matas har hun selv været påindkøb blandt andet efter en ny foundationog et par nye farverige øjenskyggerbl.a. en med gul og lyserød.For farver, det klæder jo de mørkeøjne… ■Lidt fakta:LF Viborg Amt havde den 17. marts kl. 15-17 arrangementet: ”En lørdagfor pigerne”. Det kostede 60 kroner at deltage. Med i prisen var ogsåforfriskninger og en lille gave fra Matas med en mascara og to parfume-prøver.Ni unge piger i fuld gang med make-up, farver og hudpleje.10


Tilknytning ogadoptivbørnTEMA: TILKNYTNINGI forberedelsen til at bliveforældre støder vi ofte påbegrebet tilknytning. Vilæser og hører, hvor vigtigtilknytning er, for at barnetskal blive trygt ogselvstændigt og kunneudvikle sig på den bedstmulige måde til at mødehverdagens udfordringer,glæder og sorger.Tilknytning bliver påmange måder alfa ogomega for barnetsudvikling og mestring aflivet. Dette gælder i højgrad for det adopteredebarn.af Ingvild Huse, oversat fra norsk afHeidi Senderovitz.Artiklen har tidligere været bragt iAdopsjonsforum, september 2006.Hvert barn er unikt med sin egenspecielle erfaring. Dét, der vil væreen god hjælp for det ene barn, vilmåske ikke kunne give det andetbarn det samme, selvom de beggehar samme grundlæggende behovfor en tilknytning mellem sig selvog deres nærmeste omsorgsperson.Viden om tilknytning og forskelligtilknytningsadfærd kan give forældreen bedre forståelse for barnetsadfærd og skabe et positivt samspilmellem forældre og barn.I denne artikel skal vi se nærmerepå begrebet tilknytning, og hvad forældrekan gøre i praksis for at styrketilknytningsforholdet mellem barnetog forældrene. Artiklen er kun enlille smagsprøve på et stort og vidtspændendeområde.Der er udviklet mange teorier omtilknytning, både ud fra biologiske,kulturelle og forskellige udviklingspsykologiskeståsteder. Der er langtmindre dokumenteret forskning bagdisse teorier. Denne artikel byggerpå bøger og kurser af personer, somhar arbejdet med tilknytning og tilknytningsforstyrrelserigennem tidenog deres teoretiske udgangspunkter.Hvis du vil læse mere, finderdu en litteraturliste i forlængelseaf artiklen.Den folkelige forståelseDen folkelige forståelse af tilknytninger den kærlighed mellembørn og forældre, som er grundlagfor en samhørighed, der varerhele livet. Her forstås tilknytningsom det bånd, der opstår og opbyggesmellem barnet og dets vigtigsteomsorgspersoner(er). Kvaliteten afdette bånd kan styrkes eller svækkesaf forskellige faktorer. Det kan væreforældrenes måde at møde barnetsbehov på, barnets historie og barnetspersonlighed.Barnets tilknytningsadfærd erbåde af følelses- og adfærdsmæssigart og udvikler sig fra fødslen, eller –som nogle hævder – helt fra det er etfoster og kan høre lyde fra den biologiskemor og omverdenen. Fordibarnet fra fødslen fysisk er helt afhængigaf en person, som opfylderbarnets behov for mad og kropskontakt,hævdes det, at barnet først måudvikle tilknytning til en person, førdet kan klare at udvikle nære båndtil flere personer. For mange børnkan det betyde, at de har brug for atknytte sig til den ene af forældrene,før barnet skal udfordres til at knyttesig til den anden. Dette kan oplevessom svært for den part, der i enperiode meget tydeligt er nummerto i forhold til barnet.Jon, 3 år, er født i Korea.Dette foto illustrerer ikke artiklen.1 til 3 års alderenDe tre første år, hvor barnet er fysiskog psykisk mest afhængig af omsorgspersonen,anses for specielt vigtigefor barnets tilknytning. Denneperiode anses også som værende megetvigtig på grund af den neurobiologiskeudvikling i hjernen, specielt isanseområdet i hjernebarken.Den indre arbejdsmodelBarnet udvikler en tilknytningsadfærdud fra sine erfaringer med omsorgspersonen.Når omsorgspersonener fysisk og følelsesmæssigt tilgængeligog forstår og besvarer barnetspsykiske behov, vil barnet udvikleen tryg form for tilknytningsadfærd.Omsorgspersonen bliverda den trygge base, fra hvilken omgivelserneudforskes, og barnet villangsomt, men sikkert blive mere ogmere selvstændig og tryg i sine omgivelser.De erfaringer, barnet får, gør11


at barnet udvikler det, som Bowlbykalder en indre arbejdsmodel. Denindre arbejdsmodel overføres til nyesituationer, samspil og nye erfaringer.Et barn med gode erfaringer udvikleren tilknytningsadfærd, hvordet vil kunne samspille positivt medsine omgivelser, og med forældre,søskende, venner, børnehave og skole.Dette kan også have positive konsekvenserfor barnets kognitive udvikling,dets muligheder/evner til atkoncentrere sig, tage imod og udførebeskeder, samt forstå konkret ogabstrakt viden.Forældrenes egne erfaringerForældrenes erfaring med tilknytningtil sine oprindelige omsorgspersonervil kunne påvirke, hvordan forældrenesvarer på barnets adfærd ogbehov. Nogle forældre kan være ambivalenteover for deres børn, og giverikke altid barnet det, som det efterspørgersom f.eks. trøst, når detgræder eller mad, når det er sultent.Andre vil ikke give barnet den fysiskekontakt, barnet har behov for,skubber det fra sig eller er kun lidttil stede psykisk, når barnet får madeller daglig omsorg. Barnet vil kunnemærke det og erfare, at dets behovikke bliver respekteret, bliver latterliggjorteller kun lidt værdsat. Andreforældre kan have sorger eller traumer,som de ikke selv har fået bearbejdet,som f.eks. sorgen over ikke atkunne føde et barn selv. Det kan fåindvirkning på, hvordan de imødekommerog ser deres børns behov.Denne sorg kan dukke op og må bearbejdesi mødet med det længe ønskedebarn.Manglende indleven eller negativemåder at imødekomme barnets behovpå kan føre til, at barnet får enambivalent, undvigende eller desorganiserettilknytningsadfærd til sinenærmeste omsorgspersoner. Barnetbygger sin erfaring på, hvad det førstmødte i sit liv, for så at overføre dettil nye møder med nye omsorgspersonereller med kammeraterne i børnehavenog skolen og til sidst i forholdtil sin egen partner og egne børn.12TEMA: TILKNYTNINGTilknytningsforstyrrelseMange adoptivbørn er vokset op påbørnehjem uden en fast omsorgsperson,med rutiner som ikke har kunnettage hensyn til det enkelte barnsunikke behov eller personlighed.Børn kan have boet hos flere plejeforældreaf forskellig kvalitet, nogetsom vanskeliggør en positiv tilknytningsadfærdi et nyt hjem. For noglebørn kan den traumatiske oplevelseved at være blevet revet væk fraen fast omsorgsperson være nok til,at barnet vil have svært ved at knyttenye og positive bånd til sine nyeforældre og søskende. Dette er uafhængigtaf barnets alder ved bruddet.Barnet kan få en tilknytningsforstyrrelse.Sår kan helesErfaring og forskning viser, at hosde fleste børn kan rigtig mange sårheles. Når barnet kommer til at opleve,at de nye forældre er fysisk ogfølelsesmæssigt tilgængelige samtidigmed indleven i og forståelse forbarnets signaler, vil barnet få nyeerfaringer og dermed kunne udvikletillid og tryghed. Stabilitet ogkontinuitet er også vigtige faktorer.Kvalitetsmæssigt gode tilknytningsbåndvil kunne udvikles. Den indrearbejdsmodel ændres positivt. Dettevil være grundlæggende for barnetsvidere følelsesmæssige og kognitiveudvikling.For børn, der har haft gode plejefamilier,nære og indfølende børnehjemspersonale,vil forstående ogkærlige, nye forældre kunne blive enbekræftelse på deres tidligere positiveerfaringer og gøre overgangenog tilknytningen til nye forældre lettere.Negativ cirkelFor nogle børn med dårlige erfaringervil overgangen til nye forældreblive vanskelig. Tidligere erfaringermed brud, som opleves som afvisningog/eller dårlig omsorg, vil gøre detvanskeligt at få tillid til nye og positiveerfaringer. Barnet kan søge bekræftelsepå gamle erfaringer ved fysiskog psykisk at afvise nye omsorgspersonerfor at få bekræftet tidligereerfaringer om afvisning. Barnet kanskabe konflikter ved at prøve grænser,spytte, bide, kradse, snakke grimteller lignende – for at få negative reaktionertilbage. Hvis de negative reaktioner– afvisningen – kommer, fårbarnet bekræftet sin indre arbejdsmodelog kan bygge videre på den.Nogle børn skelner ikke mellemforældre og andre og går ukritisktil alle voksenpersoner. De behøverhjælp til at sætte grænser for andreog søge nærhed hos omsorgspersonen/personerne.Nogle børn undgåreller omgår omsorg ved nærmest atblive usynlige i familien eller i børnehaven.Barnet vil forsøge at holde sigi udkanten af familien, vil ikke modtagetrøst, når det er ked af det, slårsig eller er træt. Barnet prøver måskeat undgå fysisk kontakt og øjenkontakt(kram bliver givet med baghovedet).Enkelte af disse børn ser tilsyneladendeud til at tilpasse sig megetnemt i sin nye familie, og det kanvære svært at se, at barnet prøver atundgå nærhed og omsorg. Først efternogle år vil man erfare, at barnethar en falsk tilknytning eller enoverfladisk tilknytning til sine nærmeste.Nogle børn vil søge kontrolover deres eget liv ved hele tiden atholde øje med omsorgspersonens gørenog laden og vil med årene forsøgeat kontrollere alt, hvad omsorgspersonenskal gøre.Nogle forældre vil nok nikke genkendendetil disse beskrivelser. Deter vigtigt at huske, at barnet ikkenødvendigvis har den alvorlige diagnose,reaktiv tilknytningsforstyrrelse(RAD), men barnet har måske tilknytningsforstyrrelserfor en kortereeller længere periode og behøverhjælp til at få ændret tilknytningsadfærdenog de indre arbejdsmodeller.Professionel hjælpNogle forældre og børn vil have brugfor professionel hjælp hos sundhedsplejersker,PPR-tjenesten, børne- ogungdomspsykiatriske klinikker ellerprivatpraktiserende klinikker medadoptionskompetence. Her vil mankunne få råd om, hvordan man kanimødekomme sit barns tilknytningsadfærdpå en måde, som fremmer tilknytningfrem for at bekræfte gamleerfaringer hos barnet.Som regel ved forældre ikke, omdet kommende barn vil få problemermed tilknytningsprocessen. Som forældreskal man lære barnet at kende,lytte til dets behov, og til hvordan detforholder sig til os. Barnet skal havepositive erfaringer. Som alle børn vil


det adopterede barn have brug fortid og tålmodighed i måneder og år.Jo ældre et barn er, jo længere tid vildet tage, før det har en iboende tryghedom, at det hører til hos sine forældre.Vi siger ofte, at en et-årig skalbruge et år, at en tre-årig skal brugetre år. Det betyder ikke, at den treårigeskal arbejde mere end den etårigei disse tre år med tilknytningsadfærden,men det vil have behov forlængere tid til at opnå den grundlæggendetryghed og tilhørsforhold.Her er Bowlbys indre arbejdsmodelbrugt som forklaring på, hvordanbørn og forældre udvikler tilknytning.Andre teorier bruger andreforklaringsmodeller. Men teorierneminder alligevel meget om hinanden,når det kommer til praktiskeråd om, hvordan forældre kan knyttepositive og stærke bånd til deresbørn.Thomas er 3 1/2 år og født i Korea.Dette foto illustrerer ikke artiklen.TEMA: TILKNYTNINGNogle praktiske rådDet er muligt med nogle praktiske tiltagat fremme en positiv tilknytningsadfærd.Nedenfor kommer der nogleråd om, hvordan forældre kan lettedet smertefulde brud fra det enestevelkendte til et nyt hjem med nye ogukendte ansigter, nye lugte og lyde inye omgivelser.De fleste overdragelser sker brat oguden tilvænning. Barnet kommer tilsine nye forældre uden forberedelseog uden nogen gradvis overgangmed mulighed for at vænne sig til ogse sine nye forældre lidt efter lidt,før en endelig flytning fra dets oprindeligehjem. Nogle børn, som regelde lidt ældre børn, er blevet forberedtmed billeder af de nye forældre,samtaler med plejeforældre ellerbørnehjemspersonale om, at desnart skal have et nyt hjem. I noglefå lande bor barnet på børnehjemmeti nogle dage/uger og får besøgaf sine nye forældre i løbet af den tid,før de forlader børnehjemmet og oprindelseslandet.Uanset om overgangen er brat ellermere forberedt, vil barnet bliveudsat for en række nye indtryk i mødetmed sine nye forældre og land.I en kaotisk verden må den voksneskabe orden og trygge omgivelserfor barnet. Forudsigeligheden veden fast struktur på dagen sammenmed konsekvent grænsesætning udfra barnets niveau hjælper barnet tilat få styr på sit nye liv.Kun hos mor og far i startenFor at hjælpe barnet med at fokuserepå sine nye omsorgspersoner er detvigtigt at skærme barnet fra for mangeindtryk. Forældrene og hjemmetkan være rigeligt for de fleste i flereuger. Alle de velmenende slægtningeog venner, der trippende venterpå den nyankomne, må vente. Barnetsbehov for beskyttelse og nærhedtil de(n) faste person(er) er vigtigereend deltagelsen fra alle, som har ventetsammen med de kommende forældrepå den store begivenhed.Besøg i hjemmet bør i den førstetid være korte. Barnet skal kun sidde ifavnen på mor og far (det gælder ogsåstore børn), må kun få mad,trøstes og passes af mor ellerfar. Den besøgende kan selvskænke kaffe og hente kage.Mor og far skal være optagetaf barnet og ikke af atvære en god vært eller værtinde.Søskende skal selvfølgelighave del i glæden, menden nyankomne skal gennemerfaring lære at nuancereog skille dem ud, somer hovedomsorgsgiver(e) idets nye liv.Sove hos mor og farI vores samfund er det normaltat lade barnet sove i siteget værelse. Forskellige ”opdragelsesteorier”lærer forældreikke at ”overbeskytte” børn vedat lade dem sove sammen med forældreneeller i forældrenes soveværelse.De fleste adopterede har erfaringmed sovesale eller små huse, hvormange har sovet i den samme sengeller samme værelse. De allerflestebørn (uanset alder) vil derfor havegodt af at sove sammen med forældreneom natten. En seng ved sidenaf forældrenes eller en dobbeltsengstor nok til flere end to vil være atforetrække, så barnet bliver bekendtmed lyde og lugte. Barnet kan få tillidtil, at de nye omgivelser er stabile– ”mor og far forsvinder ikke, nårjeg sover”. I den litteratur, der findespå området, konkluderes det, atdisse børn ikke får problemer medat flytte ind på egne værelser elleri egne senge, når de er klar til det.Men det vil kræve tid og tålmodighedaf forældrene. Samliv og langeaftenssamtaler må måske henlæggestil andre steder.Psykologien Rygård siger megetrammende om adoptivforældre: ”Iløbet af det første år, kommer mansom regel så meget til sig selv, at manmed en vis overbevisning kan huske,hvad man selv hedder, og bliveri stand til at følge en hel dags nyheder– næsten. I heldige tilfælde genoptagerforældrene deres seksualliv.Og barnet begynder at kunne værealene i op til 5 minutter ad gangen.”(Rygård 2006, egen oversættelse).Fysisk kontakt skaber nærhedBæresele og rygsækstol er en godmåde for mange små at erfare nærhedenog knytte bånd. En rygsækstolkan være et godt redskab, når den lille(på måske to år) ikke vil eller skalvære alene, når der laves mad ellergulvene støvsuges. For det lidt ældrebarn kan det at lave mad sammenmed en forælder/familien, sjaske oggrise til, være en god erfaring, somskaber positive bånd.Barnevognen er for mange børntotalt ukendt og dermed uhyggeligeller farlig. En barnevogn, hvor barnethele tiden er vendt mod forældrene,så det hele tiden har øjenkontakt,når det ønsker det, dæmper angstenog skaber en langt bedre dialog mellembarn og forældre. For nogle børnskal barnevognen bruges mindst muligt– barnet må hellere udforske de13


TEMA: TILKNYTNINGDejlig jordbærfest. Josefine er født i Kina. Dette foto illustrerer ikke artiklen.nærmeste kvadratmeter rundt omhuset eller på gaden trygt forankreti mors eller fars hånd eller i rygsækstol.At være ude med barnet bliver atopdage haven eller gaden på ny, og såmå verden længere udenfor vente.Borte-tit-tit-lege, sanglege og bevægelseslege,hvor børn og forældre leger,har øjenkontakt, fysisk kontaktog morskab, kan skabe positiv tilknytningsadfærd.Andre eksemplerer boldlege, hvor man giver og får,madlavning eller vandlege med størrebørn. De fleste børn får en godro og nærhed i læsestunder sammenmed den voksne. Hjemmesiden www.anknytning.nu (på norsk: red.) kommermed mange praktiske råd om aktiviteter,som fremmer en positiv tilknytningmellem børn og forældre.Find et pusterumDet er ikke altid nemt at læse ellerforstå barnet, forstå hvor mange nyeindtryk, det kan udsættes for, udenat det bliver for skræmmende elleruoverskueligt. Nogle børn skal brugelang tid og har brug for en forsigtigtilnærmelse til forældrene og en14langsom udvidelse af barnets nye verden.Andre synes at tåle langt mere.Barnets behov for det helt nære kankomme i strid med forældrenes egnebehov for et pusterum. Forældrenehar behov for at møde andre og oplevenye ting efter lang tid med barnet.Et godt samarbejde mellem forældreneom, hvordan og hvornår man kanskabe et pusterum, kan lette en sommetideranstrengende overgangsfase.Enlige forældre kan blive aflastetmed praktisk hjælp frem for pasningaf barnet.Viden om tilknytning og tilknytningsforstyrrelserer et værktøj til atskabe gode og livslange bånd mellembørn og forældre. Gennem adoptionfår forældre en enestående mulighedfor at få et allerede født barn,lære barnet at kende og lære sig selvat kende også. Man kommer til at oplevelykken og bekymringen ved heltuhæmmet at øse kærlighed ned overet lille menneske, som er helt afhængigaf den voksne. Tilknytningen skabesi dette rum. ■Norske litteraturhenvisninger:Bowlby, J: At knytt og bryde nære bånd.Det lille Forlag, 1996Bunkholdt, V: Fosterhjemsarbeid. Fra rekrutteringtil tilbakeføring. Gyldendal forlag,1994Bunkholdt, V: Utviklingspsykologi. Universitetsforlaget,2000Lindblad, F: Adoption. Studentlitteratur,2004Rygård, NP: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelse.”Tidlig frustration”.Forfatterforlaget, 2002Smith, L: Tilknytning og barns utvikling.Høyskoleforlaget AS, 2002Thomas, NL: When love is not enough.A guide to parenting children with RAD– Reactive Attachment Disorder.Webster-Stratton, C: Hvordan fremmebarnets sosiale og emosjonelle kompetanse.Gyldendal forlag, 2005Websider med specielt fokus på tilknytning:www.anknytning.nuhttp://icp.psych.udel.edu - Infant CaregiverProject, Baltimore, USA.


TEMA: TILKNYTNINGTilknytningsforstyrrelsersom følge af omsorgssvigtIsær i småbarnsalderen erder stor mulighed for atpåvirke et barns tilknytningsmønster,bl.a. i forbindelsemed adoption, hvisadoptivforældrene eropmærksomme på, omderes barn har tilknytningsvanskelighederog ved, hvadde kan gøre for at støtte engod udvikling.af Lars RasborgDet grundlæggende kendetegn påen forstyrrelse i tilknytningen somfølge af omsorgssvigt er, at barnet erutrygt. I alvorligere tilfælde, at barneter passivt, ligegyldigt eller psykisk”dødt”, som om det har givet opover for livet og ikke længere mærkerutryghed.Barnet er blevet utrygt, fordi dethar været overladt for meget til sigselv og har skullet klare for meget selvog i nogle tilfælde også er blevet mishandlet.Utrygheden hindrer barnet iat vise den almindelige udforskningsadfærd,hvor det går på opdagelse iverden, leger mv. I stedet går barnetf.eks. rastløst eller uroligt fra det enetil det andet, ødelægger ting, drillerandre børn eller er passivt.Andre tegn på tilknytningsforstyrrelsehos det omsorgssvigtede barn erbl.a., at barnet ikke søger den voksne,når det har problemer, men prøver atklare sig selv, og at det bider smerteog kulde i sig. I nogle tilfælde undgårbarnet den voksne, f.eks. undgår detøjenkontakt eller berøring, og afviseraktivt den voksne. I andre tilfælde søgerog afviser barnet den voksne i etmodsætningsfuldt mønster.Barnets måde at behandle andrepå kan virke, som om det betragterdem som ting. Den voksne kan brugestil at åbne juicekartonen, men erStorebror William, 3 1/2 år, giver lillebror Anthon, 1 år, et megekys.Dette foto illustrerer ikke artiklen.ellers luft for barnet, eller den voksnesynes at udgøre en risiko. Barnetkan tage legetøj ud af hænderne påandre børn på samme måde, som dettager ting fra en hylde. Eller barnetholder stor afstand til andre børn ogventer med at tage fat i et stykke legetøj,indtil det er helt sikker på, at ingenandre bruger det.Det tilknytningsforstyrrede barnhar svært ved at få kammerater. Detsudadrettede adfærd gør andre børnutrygge, og overtilpassende adfærdstrækgør, at andre børn ikke rigtigopdager barnet og fatter interessefor det. Barnet er belastende for denvoksne; over for det kæmpende barnskal de have et øje på hver finger, ogdet overtilpassede barn har de sværtved at nå ind til.Der skelnes mellem fire hovedformerfor tilknytning, nemlig tryg tilknytningog tre utrygge former fortilknytning (Smith, 2003; Holmes,2003; Mortensen, 2001):Tryg tilknytning (type B)Barnet leger aktivt og udforskende,når tilknytningspersonen (i det følgendekaldet moderen) er der. Nårmoderen går, bliver barnet ked af detog leger mindre eller standser legenhelt. Når hun kommer tilbage, søgerbarnet kontakt med hende, det ladersig trøste og genoptager legen.Barnet forventer, at moderen er tilgængeligog hjælpsom, hvis der opstårvanskeligheder.Tryg tilknytning udvikles hos børn,som har forældre, der er følsommeover for barnets signaler, når det er ivanskeligheder, og som hjælper barnet.Forældrene søger og nyder kontaktenmed barnet og bifalder detsudvikling, dets udforskning af verdenog forsøg på aktivt at påvirke den.Forældrene er tilgængelige som entryg base, som barnet kan vende tilbagetil ind i mellem sine ture ud iverden.15


TEMA: TILKNYTNINGUtryg-undgående tilknytning(type A)Barnet leger aktivt, men virker anspændteller springende i legen.Barnet viser kun få tydelige tegn påubehag, når moderen går. Det kiggervæk, når hun kommer igen, ellerundgår hende aktivt, især ved gentagnefravær. I stedet fokuserer barnetpå legetøjet, og ofte er det venligereover for den fremmede end overfor sin mor.Barnet regner stort set ikke med, atmoderen er tilgængelig og hjælpsom.Det forventer snarere at blive afvistog beskytter sig mod afvisning vedat holde afstand. Barnet er på vagtog tilbøjeligt til at prøve at klare siguden sin mor. Det undgår at ønskenoget af sin mor, fordi hun kunne reagerenegativt og skabe endnu størreafstand.Undgående tilknytning er almindelighos omsorgssvigtede børn og harofte sammenhæng med, at forældreneoverlader barnet for meget til sigselv eller afviser det. Forældrene erforhindret i at yde omsorg, f.eks. fordide selv har manglet omsorg og befindersig i en kroniskmangeltilstand.Utryg-ambivalent tilknytning(type C)Barnets leg er passiv og hæmmet, ogder mangler udforskning. Moderenvækker vrede i barnet, hvis hun opmuntrerdet til selvstændighed, f.eks.ved at forsøge at få det til at lege selv.Barnet bliver ked af det, når moderengår. Det søger hende, når hun kommertilbage, og kan være klæbendeeller klyngende, men er samtidig afvisendeog derfor svært at beroligeog gøre tilpas.Barnet er usikkert med hensyn til,om moderen er tilgængelig og hjælpsom,men prøver at få hende til atvære det. Det oplever adskillelse somvarigt tab eller død.Utryg-ambivalent tilknytning ersjælden hos omsorgssvigtede børn.Den ses hos børn, hvis forældre erusikre og inkonsekvente, f.eks. sådan,at de skifter mellem at være sensitiveog tilgængelige og ikke være det,eller mellem at nære positive og negativefølelser for barnet. Det erf.eks. forældre, der kan indleve sigi et barn, men som i perioder overskyllesaf deres egne problemer. Forældreneer utrygge; eksempelvis fåren mors trang til en børnefri weekendhende til i næste øjeblik at tænke,at hun ikke kan lide sine børn, oghun kommer til at tænke på oplevelser,hvor hun selv som barn følte sigafvist og forladt af sine forældre, dermåske forekom krævende, ambitiøseeller kølige.Lettere former af utryg-ambivalenttilknytning kan ses hos børn med omsorgsfulde,tænksomme og ofte veluddannedeforældre, der ønsker at videalt om børns udvikling, og som frygterat prøve sig frem, fordi de kunnekomme til at gøre noget forkert.Desorganiseret tilknytning(type D)Barnet har ikke udviklet et sammenhængendemønster (som børnene ide andre grupper), eller mønstret erbrudt sammen. Barnet skifter i stedetmellem uklare eller modsatrettedemønstre. Det kan f.eks. række udefter moderen, når hun går, men afbrydebevægelsen og tage fat i nogetlegetøj. Eller det kan række ud efterhende, når hun kommer igen, menafbryde og lade sig falde ned på gulveteller græde voldsomt og klyngesig til moderen, men samtidig vendeblikket væk fra hende.Det er, som om barnet manglerholdepunkter for, hvad der er godtog skidt, og er forvirret med hensyntil, hvad det kan forvente af moderen.Barnet kan det ene øjeblik desperatsøge sin mor og det andet øjeblikundgå hende, som om hun udgøren fare.Desorganiseret tilknytning er almindelighos de sværest omsorgssvigtedebørn og hænger ofte sammenmed mishandling eller med en forældreadfærd,der er stærkt uforudsigeligog skiftende, og som derved virkertruende. Barnet har derfor ikkefået udviklet holdepunkter for godtog skidt og for, hvad det kan forvente.Forældrene har ofte selv mangletsådanne holdepunkter i deres egenopvækst og er selv svært svigtede ellerde er sindslidende.UNDGÅENDE (A) TRYG (B) AMBIVALENT(C)(uafhængig) (sundt afhængig og (overafhængig)sammenhængende)DESORGANISERET (D)(usammenhængende)De fire tilknytningstyper beskrivesi figuren (Holmes, 2003 med mindreændringer). Den vandrette skalaer en afhængighedsskala, der gårfra undgående tilknytning (A), hvorbarnet er for uafhængigt af omsorgspersonen,til ambivalent tilknytning(C), hvor barnet på overafhængigmåde klynger sig til omsorgspersonen.Tryg tilknytning (B) er en afbalanceretmellemposition. Den lodretteskala er en sammenhængsskala,der går fra de tre sammenhængendemønstre (A-C) til det usammenhængendemønster, desorganiseret tilknytning(D). På denne skala er trygtilknytning et optimalt toppunkt. (Figurengør det meningsfuldt, at trygtilknytning, der beskrives som denførste type, betegnes med et B).Et barn kan udvise en blandingaf tilknytningstyper, og én type kanvære fremherskende i forhold til moderen,en anden i forhold til faderen.Efterhånden som barnet bliver ældre,vil det ofte samle sig til ét genereltmønster, som kan være ”rent” eller enblanding af flere tilknytningstyper.Man skal ikke bekymre sig for megetover, at det kan være svært at afgøredet enkelte barns tilknytningstype.Vigtigere end at afgøre typen erdet at kunne beskrive barnets karak-16


TEMA: TILKNYTNINGteristiske adfærd og de tanker og følelser,som adfærden vækker hos denvoksne og hos andre børn.Sammenfattende er omsorgsvigtedebørn erfaringsmæssigt utrygtundgåendetilknyttede (A). Det desorganiseredemønster (D) forekommerogså, men det er sjældnere ogvidner ofte om alvorligere svigt. Detambivalente mønster (C) er sjældentblandt omsorgssvigtede børn, formentligfordi det forudsætter mereomsorg, end disse børn som oftesthar fået. Man kan dog opleve, at omsorgssvigtedebørn, der er undgående(A), men som får god hjælp tilkontaktudviklingen, viser ambivalentetræk (C) hen imod udviklingen afen mere tryg tilknytning (B). Et barn,der ikke reagerer på smerte, kan såledessom følge af den voksnes omsorgsvinge over i den modsatte grøftog græde, som om det er døden nær,hver gang det får et lille knubs. Det eret tegn på, at barnets udvikling henmod en mere tryg tilknytning er godtpå vej.Der er fundet en ganske stor overensstemmelsemellem mødres tilknytningtil deres egne forældre under opvæksten,deres aktuelle tilknytningsmønsterog det mønster, deres børnudvikler i småbarnsalderen (Mortensen,2001). Især i småbarnsalderen erder dog stor mulighed for at påvirkeet barns tilknytningsmønster, bl.a. iforbindelse med adoption, hvis adoptivforældreneer opmærksomme på,om deres barn har tilknytningsvanskelighederog ved, hvad de kan gørefor at støtte en god udvikling. ■Lars Rasborg er cand. psych., privatpraktiserendepsykolog, specialist ibørnepsykologi og videreuddannet ipsykoterapi med voksne.Litteraturhenvisninger:Rasborg, Lars: Miljøterapi med børn ogunge, Akademisk Forlag, 2005Holmes, Jeremy: På sporet af den sikrebase. Tilknytningsteori og psykoterapi,Det lille Forlag, 2003Mortensen, Karen Vibeke: Fra neurosertil relationsforstyrrelser, Gyldendal,2001Smith, Lars: Tilknytning og børns udvikling,Akademisk Forlag, 2003Samklang- om tilknytning og forældreAt skabe samklang mellembarnet og adoptivforældreneer en storopgave. I dette interviewgiver psykolog May BrittSkjold sit bud påtilknytningens svære kunstaf Anne Marie Andresen- Mange adoptivforældre sætterspørgsmålstegn ved tilknytningen:Er mit barn nu tilstrækkeligt knyttettil mig? I virkeligheden har barnetbrug for, at den basale tilknytningtages for givet. De fleste sundeog raske mennesker er nogenlundestabile og reagerer på gråd, glæde og”jeg keder mig”. Der er tilknytning.Man kan ikke tale om manglende tilknytningi en relation.Jeg har bevæget mig ind i mit gamlekvarter på Nørrebro, hvor psykologMay Britt Skjold har sin konsultation.Her er der højt til loftet, og jeg harregnet med, at det for en gangs skyldkan være i orden at tale om adoptivforældresmanglende tilknytning tilderes barn - et, synes jeg, tabubelagtområde. Men grundlaget for intervieweter allerede skudt i sænk: derer ganske enkelt ikke noget, der heddermanglende tilknytning.Tilnytningsmønstre- Bowlby taler i stedet om fire tilknytningsmønstre,og man kan forholdsvisnemt iagttage dem på en legeplads.Forestil dig tre mødre på enbænk: Den ene mor bliver grebet afen udefinerlig ængstelse, hver gangbarnet bevæger sig væk fra hende.Hun kalder barnet til sig og signalererderved, at verden er farlig. Barnetlærer ikke at mestre verden. Dettebarn udvikler et ængsteligt tilknytningsmønster.Den anden mor læseret blad. Hun reagerer ikke, når barnetgår væk fra hende. Hun er ikketil stede. Barnet kunne gå ind i skoven,uden at hun reagerede på det.Dette barns uafhængighed fylder formeget, og det udvikler en undvigendetilknytning. Den tredje mor møderbarnets blik, når det vender sigom for at gå væk fra hende. Hun signalerer,at verden er tryg - gå du bareud i den. Hun er til stede, men rolig.Dette barn udvikler en sikker tilknytning.Det fjerde tilknytningsmønsterkaldes et desorienteret mønster, ogder taler vi om en egentlig tilknytningsforstyrrelse.- Det er jo virkelig store spørgsmål,det her! Altså - det er en balance. Forældrenesrespons på barnet er afgørende.De skal sikre fysisk nærhed,afhængighed, tæthed. Det, vi kaldertilknytning. Men barnet skal jo ogsåvidere ud i verden og afprøve sin nysgerrighed.Man taler om en afhængigog en uafhængig position.- De tre mødre på bænken - hvorfor reagererde så forskelligt?- Jamen, mødrene har jo også gjortsig nogle erfaringer i deres opvækst ogdannet tilknytningsmønstre, som på-17


TEMA: TILKNYTNINGvirker deres tilgang til barnet. Hvisen mor har et ængsteligt tilknytningsmønster,så vil hun naturligt overføredette til sit eget barn. Og det er jo heradoptivforældre kommer på særligtarbejde, fordi alle adoptivbørn harværet i en eller anden form for tilknytningsrelationog et efterfølgendesorgforløb, som har betydning fortilknytningsadfærden.- På børnehjemmene rundt om iverden udvikler børnene det, vi kalderoverlevelsesstrategier: hvis deresgråd ikke afføder en reaktion, medførerdet, at barnet enten skriger højereeller giver op. Spørgsmålet er:Hvordan får jeg?Måske er der snarere tale om entilpasningsstrategi... Det er en aktueldiskussion.Astrid, 14 år, Mira 11 år og Yashila 11 år i Cochin, Indien.Dette foto illustrerer ikke artiklen.- Du har lige været med en delegation iEtiopien?- Ja, og dér så vi det jo: nogle af børnenehavde formået at få opmærksomhed- ved at være charmerende, vedholdende,smukke, smilende. Det varde børn, vi lagde mærke til. De opgivende,mimikfattige børn - ja, demså vi i første omgang slet ikke. Det erselvforstærkende og forfærdeligt.Det slidsomme match- Adoptivforældres særlige arbejdebestår i at afstemme deres egne tilknytningsmønstremed barnets. Noglematch er mere slidsomme end andre.Har barnet et undvigende tilknytningsmønster,hvor selvstændighedenfylder meget, og moderen isit tilknytningsmønster har behov formegen bekræftelse, ja, så kan det betydemange års daglige kampe. Moderenhar måske en følelse af uformåenhed- føler ikke, hun kan gørenoget godt nok. Hun har brug forbarnets anerkendelse af, at hun ergod nok som mor. Hvis barnet foreksempel skal trøstes meget længe,før det falder til ro, kan det give moderenen følelse af ikke at slå til, ogder skabes en negativ spiral. Hvis vitil gengæld oplever at lykkes i voresrespons på barnets behov, skabes enpositiv spiral.- Jeg har talt med flere sundhedsplejerskerom, hvad de i dag ser somden største udfordring for forældre- både dem med biologiske børn ogdem med adoptivbørn. Tendensener, at forældre i dag har svært vedat påtage sig det ansvar, der følgermed det at få børn - et ansvar somforældrene i et vist omfang opleversom en begrænsning af den frihed,som de er vant til at have. Man mistersom forældre en del af uafhængigheden,friheden, kontrollen og opleverafhængighed, forpligtelse ogkontroltab.- Det er bedst for barnet, at vi somforældre kan rumme barnet i beggepositioner - både den, hvor det harbrug for fysisk og følelsesmæssig nærhed,og den, hvor det vender os ryggenog går ud i verden for at lære denat kende. Barnet har brug for at vide,at forældrene ved, at det vender tilbage.Bliver man som forældre så forelsketi sit barn, at det opleves som ettab, når barnet søger sin uafhængighed,kan det give støj på linjen mellemforældre og barn.- Skal vi så bare acceptere, at barnets tilknytningsmønsterikke altid harmonerermed forældrenes?- Det afgørende er, at man er i standtil at reflektere over ens eget tilknytningsmønsterog dermed ens egnereaktioner. Det er det, der gør, atman vil være i stand til at gøre tingeneanderledes - på trods af egneerfaringer. Peter Fornagy taler ommentalisering - det at sætte sig i andremenneskers sted. Hvis man kandet, øger det evnen til at reflektere ogtænke forud i forhold til egne børn -sætte sig ud over sig selv. Det handlerom at turde se, hvad barnet fortæller.Siger barnet med øjnene, at det, jeggjorde, ikke var ok? Man skal væreindstillet på at vende blikket indad -og det er ikke nødvendigvis let!- Det er selvfølgelig også nødvendigtat sætte sig ind i barnets adfærdog forstå, hvad der måske liggerbag. På hvilken måde giver barnetsadfærd mening? Det handlerom at være i stand til at se et problem.Hvis barnet har et undvigendetilknytningsmønster og man selvhar behov for bekræftelse, handlerdet om at se barnets behov - at tilpassedet, man gør, til det enkelte barn.Så at sige mødes på midten. Det kan18


TEMA: TILKNYTNINGgøres ved at skabe små rum,hvor der er opmærksomhed,respons og kontakt, og hvorman er fælles om et tredie.En situation, hvor begge parterer indstillet på kontakten.Langsomt skaber det tilknytningen.- Barnet må aldrig blive denanerkendende, den der haransvaret for tilknytningen.Det er den voksne, der haransvaret og den voksne, derskal være fleksibel. Jeg plejerat sige, at der er kun et voksenansvar.Affektiv afstemning- at være i samklangmed barnet- Inden for tilknytningspsykologientaler man om affektivafstemning, og det handlerom, hvordan vi som forældreopfanger barnets følelsesmæssigekvalitet i en given situation,og hvordan vi giverden tilbage til vores barn. Nårvi giver den tilbage i en formder er afstemt med, hvordanbarnet har det, så føler barnetsig mødt og får en oplevelseaf at være i samklang.- Hvis afstemningen ikke matcherbarnet, taler vi om misafstemning,og den kan enten være understemt- fladere end barnets stemning - elleroverstemt - mere intensiv end barnets.- Kan du give et par eksempler på det understemteog det overstemte?- Jamen, du kan forestille dig en gladdreng på halvandet år, der glædesstrålendegår sin mor i møde. Morener depressiv og sidder på en stoli køkkenet. Hun er i sine egne tankerog bliver først opmærksom på sindreng, da han er helt henne ved hende,og da hun kigger på ham, harhun ikke overskud til at møde hansglade ansigt med en glad responssom Heej Emil og et stort smil. I stedetkigger hun udtryksløst på ham,siger hej og vender sig hurtigt væk.Hvis dette mønster varer ved, lærerdrengen ikke at dele sin glæde medandre, og det vil han tage med sig ikommende kontakter, som sandsynligvisvil blive flade.Ida, 2 år, og hendes mor.Dette foto illustrerer ikke artiklen.- Og forestil dig så et barn, der liggerstille og roligt på gulvet og kalderpå mor og far, fordi det keder sigen smule. Den voksne kommer og introducererto nye stykker legetøj ogbevæger dem hektisk rundt med enmasse lyd på. Barnet bliver forskrækketog begynder at græde. Det var sletikke det, barnet mente - det kededesig bare lidt.At kunne lide sit barn er ikke detsamme som tilknytning- Altså, hvis de fleste sunde og raske menneskerreagerer på barnets basale behov -hvis der er tilknytning, hvad er det så,der gør, at alle ikke umiddelbart føler dentilknytning?- At kunne lide sit barn er noget ganskeandet end tilknytning! Tilknytningforegår et helt andet sted i hjernen- på hjernestammeniveau. Den erhelt basal. Tilknytning er ordløst ogubetinget. Man skal ikke tvivle på tilknytning,ikke sætte spørgsmålstegnved den. Tilknytning er, at man ved,man er der for sit barn - og at barnetved det. Det er tryghed.- Måske er der noget vedens barn, man ikke brydersig om, men det er udenbetydning for tilknytningen.Man er nødt til at serelationen mellem det enkeltebarn og den enkeltevoksne. Det ene barnhar måske behov for øjenkontaktog et hej, når mankommer hjem, mens detandet har behov for knusog kram. Det vigtige erkontakten på relationenspræmisser. - Men selvfølgeliger det klart, at hvisman stråler lige lidt mere,når man kigger på det enebarn, end man gør, nårman kigger på det andet,ja, så vil det andet barn begyndeat tænke over, hvadder mon er på færde: hvader der galt med mig?- Som forældre skal mansikre barnet en tryg pladsi verden, og man skal vise,at man respekterer barnet,også selv om det er megetforskelligt fra én selv. Deter en af de største udfordringersom forældre - ogdet, der gør, at barnet sikres et godtselvværd.- Store børn er ikke så tydelige, fordideres behov er nogle andre endtilfredsstillelse af basale behov somsult og tørst. Der er andre ting påspil, og det er nødvendigt at reetablerekontakten til de oprindelige behovfor omsorg. Man er nødt til atgøre ting, som man ikke naturligt villegøre med så stort et barn.- Jamen, er vi som adoptivforældre så overhovedetklædt ordentligt på til opgaven?- Nej, men adoptivforældre er klædtbedre på end de har været. Alt det herkræver viden, og den har adoptivforældremere af i dag, end de havde fornogle år siden. PAS giver naturligvisogså bedre mulighed for at få hjælptil tingene. Det siger sig selv.- Det allernyeste er, at forældrenesindbyrdes relation er af allerstørstbetydning - at man kan græde,at man trøster... Det er da en tankeværd! ■19


TEMA: TILKNYTNINGSøg hjælp og gør det i tideArtiklen er skrevet i udkastaf Kathrines mor Hanne ogredigeret af SusanneDencker, tidligere kommunikations medarbejder hosAC Børnehjælp.Familien, der optræder iartiklen ønsker at væreanonym. Navnene iberetningen er derforfiktive (de rigtige navne erredaktionen bekendt).Artiklen har tidligere væretbragt i AC Focus, nr. 1januar 2007.Jeg tror, der er mange kommendeadoptivforældre, der - når de hørerom ”special needs” børn - tænker pået barn med klumpfod, læbe/ganespalteeller en manglende finger. Mende mange adoptivbørn, der i en elleranden grad slås med tilknytningsproblemer,bør også betegnes som børnmed ”special needs”. De har særligebehov, der er mindst lige så krævende,som havde børnene haft et fysiskhandicap. Der skal sættes ord på dissebørns særlige behov for at de kantilgodeses. Og tilgodeses – det skalde. Det er livsvigtigt.Mange adoptivfamilier ønsker atvære en ganske almindelig familie.Derfor ønsker de færreste indblandingefter adoptionen. Sådan en familievar min mand og jeg. Vi skullealt for langt ud, før vi erkendte, at vihavde brug for hjælp. I dag ved jeg,at mange af os HAR brug for hjælptil at hjælpe vores adopterede børn.Et stort skridt på vejen må være, atder er hjælp at hente og mere tilgængeligviden om, hvad det egentlig er,adoptivbørn har med sig.Psykiske vanskelighederbelaster megetMin mand og jeg har adopteret voresto vidunderlige døtre Kathrine20og Pernille. Begge er født i Asien. Kathrineer i dag syv år gammel. Hunvar fem måneder, da vi hentede hende.Pernille, der er fem år, var lidt ældre– knapt 1 1/2 år, da hun kom tilDanmark.Pernille blev uden nævneværdigeproblemer en tryg og selvfølgeligdel af familien. Men Kathrine, dersom sin lillesøster, var beskrevet somet helt almindeligt barn, der kunneadopteres inden for den normaledanske godkendelse, har i de senestefire-fem år vist sig at have storefysiske og psykiske problemer atslås med.Kathrine udviklede i 4-års alderenen relativ sjælden nyresygdom, somhun stadig kæmper med. Samtidighar det vist sig, at hun har en gradaf tilknytningsforstyrrelse. Den fysiskesygdom, hvor alvorlig den end er,er faktisk den, der har belastet voresfamilieliv mindst. Behandlingskrævende,ja! Bekymrende, ja sandelig!Men alligevel til at håndtere. Hendesproblemer med ikke at kunne knyttesig til os – til verden – har væreten langt hårdere belastning for voresfamilie.Symptomerne på Kathrines dårligetrivsel blev for alvor synlige, dahun var 2 1/2 - 3 år gammel. Hunvar sjældent rigtig glad, for det mestenærmest depressiv, meget indelukket,mut, kommunikerede megetlidt. Hun havde svært ved at knyttevenskaber, var flyvsk, ville alt medalle – og alligevel ikke. Flere gangeom dagen fik hun nogle frygteligeraserianfald herhjemme over demest banale ting. Vi andre gik på listefødder.”Hvornår eksploderer hunnæste gang?” Hun havde en udtalttrang til kontrol – ville bestemme altog have styr på alt. Vores daglighedvar et sandt mareridt.Behov for hjælpKathrine klarede sig alligevel rimeliggodt i børnehaven. Hun magtedelige akkurat at holde orden på kaos,når hun var væk hjemmefra. Pædagogernegav derfor ikke udtryk for,at de var særligt bekymrede. Men nårhun kom hjem, var al hendes energiopbrugt og helvede brød løs, for étsted skulle hun jo afreagere.Igennem flere år prøvede vi alt,hvad vi selv kunne komme i tankeom. Vi var i perioder meget disciplinæreog konsekvente, overfor hvadvi troede var almindelig dårlig opførsel.I andre perioder prøvede vimed ”det gode” og var mere overbærende.Vi svingede imellem at tro, atnu måtte det da snart blive bedre, ogat sådan var hun bare. Vi var fuldstændigudmattede og orkede ikkeengang tanken om at søge hjælp.Den fysiske kontakt, som hun aldrighavde brudt sig særligt om, ebbedelangsomt og næsten umærkeligtud. Hvis vi gik forbi hende i stuenog gav hende et klem eller et klappå hovedet, blev vi i bedste fald mødtmed ligegyldighed, som regel med irritationeller vrede. Uden at vi rigtigvar klar over det, holdt vi op med atrøre hende.Da hun var ca. 6,5 år, var det heleblevet så slemt, at vi omsider erkendte,at vi måtte have hjælp. Vi opsøgtepå eget initiativ og for egen regningen adoptionserfaren psykolog. Vihavde faktisk blot to konsultationerhos hende. Hun var ikke i tvivl om,at Kathrine havde en grad af tilknytningsforstyrrelseog gav os en rækkeråd og strategier, som vi skulle efterleveover for Kathrine.Tryghed i professionel forsikringNogle af metoderne havde vi selv prøvet,men ikke konsekvent. På én elleranden måde hjælp det gevaldigt,at en udenforstående – en professionel– fortalte os, hvad vi skulle gøre.Så havde vi en fælles strategi og enfælles måde at beskrive tingene på.Vi fik også psykologens ord for, at Kathrineikke ”bare” var et uopdragentbarn, og at det ikke var hendes skyld(eller vores), at hun udviste den adfærd,hun gjorde. Det vidste vi jo inderstinde godt. Men det var alligevelgodt at høre.Da vi begyndte at opføre os ander-


ledes i forhold til vores datter, reageredehun prompte. Hendes raserianfaldblev endnu voldsommere! Detvar helt klar, at hun mærkede forskellen,og nu måtte hun prøve at provokereos endnu mere – vel for at testeos. Efter et par rigtig barske ugerblev det hele pludselig markant bedre.Hun ville pludselig gerne sove hosos (for første gang nogensinde), kysseog kramme osv. – og hendes raserianfaldtog markant af i styrke.Jeg kan faktisk på dato sige, hvornården store vending kom. I det tidligeforår 2006 var vi på vinterferiei Sverige. Vi skulle hjem næste dag,og den kommende omvæltning ogferiens afslutning blev for meget forKathrine. Dén nat hjalp min mandog jeg hende igennem hendes nokværste anfald nogensinde. Næste natskulle vi sove på Oslobåden. Vi varblevet delt i to kahytter, således atKathrine og jeg delte én kahyt, ogmin mand delte en kahyt med voresyngste, Pernille. Kathrine og jeg sagdegodnat til de andre. Kathrine lå iTEMA: TILKNYTNINGoverkøjen, og jeg skulle ligge nedenunder.Jeg kyssede hende godnat ogsagde til hende, at jeg lå lige hernede.Hvis der var noget i løbet af natten,skulle hun bare sige til.”Hvad så, hvis jeg bli’r sur,” spurgtehun.Jeg kunne høre, at hun mentespørgsmålet meget alvorligt.”Så skal jeg nok hjælpe dig”, forsikredejeg hende.”Alene?” spurgte hun vel vidende,at vi ikke sådan lige ville kunne få fati far i den anden kahyt.”Ja, Kathrine,” sagde jeg. ”Det kanjeg godt”.Hun faldt til ro og lagde sig trygttil at sove.Budskabet: Søg hjælp i tideHvordan har Kathrine det så i dag– ca. halvandet 1 år efter, at vi fiken professionel håndsrækning? Detkorte svar er: langt bedre. Det lidtlængere er, at hun stadig gerne vilhave kontrol, men hun er blevet bedretil at overlade lidt af kontrollen tilos. Hendes lunte er stadig kort. Hunbliver stadig vred og frustreret, menikke så hyppigt og ikke med den sammestyrke og intensitet som før. Oghun er blevet gladere, simpelthen.Hviler mere i sig selv, smiler mere,griner mere. Hun sover nu hos oshver nat, putter sig ind til os, kommerofte selv og vil kysse og kramme.Fortæller os, typisk omkring sengetid,at hun elsker os. Disse ting varfuldstændig uhørt før.Kathrine kræver stadig mere endnormal hensyntagen og hårdt arbejdefra vores side. Hun har et kompliceretsind, og jeg tror ikke, hun nogensindeslipper helt af med sine arpå sjælen. Men hun har det så megetbedre, at jeg nu vover at tro på,hun vil kunne lære at leve med sigselv og sine omgivelser på en god ogpositiv måde.Jeg ønsker inderligt, at vi havde søgthjælp tidligere – både for Kathrinesskyld og for vores egen. Så budskabettil andre er: søg hjælp tidligt! ■Kathrines særlige behov1) Mor og far må ikke blive en del af Kathrinesraserianfald”Før vidste vi jo inderst inde godt, at visom voksne burde bevare roen. Vi kunnebare ikke altid efterleve det. Nu kan vi,fordi vi har lagt en strategi, der siger, atvi skal. Vi råber ikke af hende eller slår ibordet. Lige meget hvor meget hun råberde værste gloser efter os, lige megethvor meget hun forsøger at slå, rive, sparkeeller bide os, bevarer vi roen. Når heleKathrines verden ryster, skal vi ikke rystemed. Vi skal være den faste klippe, somhendes vrede kan klinge af på. Det erhårdt, både fysisk og mentalt for os begge.Men det virker.”2) Omsorg og nærvær, når verden ryster”Før kunne vi godt finde på at forladehendes værelse, når hun skreg, at vi skulleskride. Så gik vi ud med en bemærkningom, at ”OK – nu går vi ud. Vi kommerind til dig igen, når du er faldet lidtned”. Nu bliver vi der – lige meget hvad.Hvis hun råber: ”Skrid af h*** til – hvorforgår I ikke?” svarer vi lavmælt: ”Fordi vielsker dig og bliver her og passer på dig –uanset hvad der sker, uanset hvad du sigerog gør”. Eller: ”Fordi vi er din mor ogfar, vi passer på dig, og vi bliver”.3) Accept i stedet for krav om forklaring”Før kunne vi ofte finde på at spørge hende:”Fortæl mig, hvad du er vred over ellerked af, så jeg ved, hvad jeg skal gørefor at hjælpe dig”. Problemet var jo bare,at det kunne hun ikke, fordi hun ikke vidstedet. Hun anede ikke selv, hvorfor hunvar sådan oppe at køre. Hun var sikkertselv forskrækket over sine egne voldsommefølelser. Og så blev hun bare endnumere frustreret, når vi ville have en forklaring,der ikke fandtes. Nu lader vi foralt i verden være med at spørge hende,hvad der er galt – hvad hun er ked af? Istedet konstaterer vi bare, at hun er kedaf det eller vred, og på tidspunkter hvorhun ikke har sine anfald, snakker vi sommetider lidt om, at engang imellem kanman godt være rigtig ked af det uden atvide hvorfor. Nu, hvor hun er blevet lidtældre, snakker vi også om, at det måskehar at gøre med, at hun blev forladt sombaby og boede på et børnehjem. Og såforklarer vi hende, at vi altid vil være derfor hende, når hun har det sådan.”4) At blive betragtet som yngre, end hun er”Før forsøgte vi at stille de krav til Kathrine,som vi vurderede man kunne stille tilet barn i hendes alder. Vi kunne godt findepå at holde hende fast i, at en pige påden alder var for stor til at opføre sig, somhun gjorde. Det gør vi sjældent mere –og især ikke når hun er vred. Da lader visimpelthen være med at tænke på hendesom en ”stor pige”, der bør være fornuftigog vide bedre. Vi forsøger i stedet bevidstat se hende som meget yngre og prøverat distrahere, trøste osv. – som manvil gøre med et mindre barn.”5) Mor og far bestemmer”Før bestemte vi jo også, men vi forsøgteat argumenterede med hende om det rimeligei, at mor og far skulle bestemme.Det er vi holdt op med. Nu siger vi: ”Morog far bestemmer”. Stille og roligt. Sommetider 50 gange i træk. Hun skal læreat give slip – at tro på, at mor og far godtkan bestemme og dermed tage noget afdet tunge, tunge ansvar for livet fra hendessmå skuldre. Dét er rigtig svært forhende. Ingen tvivl om, at denne del kommertil at tage rigtig lang tid.”6) Fysisk kontakt og nærvær”Kathrine har meget sjældent tidligereønsket fysisk nærvær. Aldrig ønsket atputte hos os om natten, meget sjældentselv initieret kys eller kram. Kort tid eftervi ændrede vores adfærd over for hende,begyndte hun til vores meget store glædeat ville ind til os om natten. Nu hentervi hende ind i vores seng hver aften, nårvi selv går til køjs. Nu sidder hun på skødet,krammer og kysser som aldrig før.Det er virkelig som om, at hun har 3-4 årsmanglende fysisk nærvær, der skal indhentes.Den onde cirkel er blevet brudt,og vi benytter i dag enhver mulighed forfysisk kontakt.”21


TEMA: TILKNYTNINGBehandling af 0-3 årige adoptivbørnmed tilknytningsforstyrrelserDer er mange forslag omtiltag overfor børn der visertegn på tilknytningsforstyrrelser.I denneartikel vil der blivegennemgået forskelligebehandlingsmuligheder.Den væsentligste tilgang vilaltid være at forebygge. Itilfælde hvor det viser sig,at forebyggelse ikke erlykkedes eller ikke ertilstrækkeligt, må deregentlig behandling til. Detmå være et krav, at dennebehandling tager udgangspunkti teoretisk ogempirisk viden.Spørgsmålet er: findes deroverhovedet seriøse,videnskabeligeundersøgelser afinterventionsmulighederoverfor tilknytningsforstyrredebørn?Uddrag af undervisningsmateriale fraBørnepsykiatrien Roskilde af læge BrittJørgensen - bearbejdet af Flemming AndersenFormålet med behandling af 0-3årigemed psykiske forstyrrelser vil, forudensymptomlindring i den aktuellelidelse, være at sikre barnets psykiskeog fysiske udviklingsmuligheder.Årsagerne til forstyrrelserne skyldesoftest mange forskellige faktorer.Behandlingen rettes derfor mod allemedvirkende faktorer: biologiske,psykologiske, fysiologiske, sociale ogfamiliemæssige.Førstevalget i behandlingen af tilknytningsforstyrredebørn er introduktionaf en emotionelt og fysiskkontinuerligt tilstedeværende omsorgsperson– fx en adoptivforælder.22For at hjælpe adoptivbørnene til atfalde til i deres nye familie, er det vigtigtat foretage en tidlig gennemgribendevurdering af barnets medicinskeog udviklingsmæssige udviklingog problemer. Der må advares mod”vent og se modellen”.Generelle anbefalinger vedrørendeadoption af tilknytningsforstyrredebørnForuden basale evner til at være godeforældre må adoptivfamilierne være istand til at udvise empati og behandlebarnet i forhold til dets emotionellealder. Forældrene bør selv have oplevetsolid tilknytning, og må være megetopmærksomme på egne tilknytningserfaringerog disses indflydelsepå forholdet til adoptivbarnet. Etstærkt parforhold med god kommunikation,støtte og enighed om børneopdragelsener vigtigt. Forældrenebør modtage undervisning ombarnets generelle udvikling, tilknytningsteori,tilknytningsforstyrrelserog opdragelsesstrategier overfor tilknytningsforstyrredebørn, og professionelvejledning og støtte bør væretilgængelig for familien. Et vellykketforløbet af adoptionen af børn understøttesaf:- Professionelt arbejde med potentielleadoptivbørn i minimum 3-6 mdr.i institutionen før de placeres i deresnye familie.- Intensive pre- og postadoptive undervisningsprogrammerom postinstitutionellebørn straks efter barnetsankomst til adoptivfamilien- Iværksættelse af et ”familieterapiprogram”Barnet skal introduceres gradvist tilden nye familie, dens kultur og evt. etnyt sprog. Tilknytningen understøttesved at:- Adoptivforældrene inden adoptionenmodtager rådgivning vedr. potentiellevanskeligheder hos barnet.- Forældrene er forberedte på detførste møde med barnet. (At barnetudviser udiskrimineret venligheder ikke et tegn på begyndendetilknytning!)- Forældrene er tålmodige mht. bedringi barnets tilstand. (Man børførst fokusere på rent praktiske forholdog evt. akut behov for medicinskbehandling hos barnet.)- Overstimulering af barnet i hjemmetved hjemkomsten undgås. (Barneter vant til begrænset stimulationi omgivelserne, og stimulation iform af lyd, lys, farver og legetøj skalindføres gradvist.)- Opretholde en vis grad af rutinemht. mad, søvn og aktiviteter, så barnetikke forvirres unødigt.- Forældrene er mest muligt hjemmemed barnet. (Det anbefales at børnepasning,fx i børnehave eller lign.undgås de første 12 måneder.)- Antallet af kontakter med andremennesker holdes tilbage.- Introduktion til social omgang medandre skal ske gradvist.- Forældrene gradvist lærer barnetpassende social omgang med andremennesker. (Barnet skal fx lærehvornår det er tilladeligt at røre ogomfavne andre, samt lære at tolkeansigtsudtryk og kropssprog.)- Behov for træning mht. badning,spisning, påklædning osv. tilgodeses- Omgang med dyr og menneskerøves.(Dette kan ske ved repetitionog rollespil.)- Forældrene evt. tilegner sig lidt afbarnets modersmål, så de kan kommunikerepå en for barnet trygmåde. Anvendelsen af basalt tegnsprogog gestus samt visuelt-grafisketeknikker anbefales.- Steder med sensorisk overstimulation,fx supermarkeder og parkerundgås i starten.- Nye fødevarer introduceres gradvist,så uhensigtsmæssige spisevanerundgås.- Specialundervisning eller lign.iværksættes uden forsinkelser vedtegn på kognitive og sproglige problemer.


- Der anvendes sikre, omsorgsfuldeholdeteknikker ved aggressive vredesudbrud.Et fundamentalt mål for forskelligeformer for tilknytningsinterventioner at opnå ”attunement”. Dette beskrivessom en stærk emotionel sammenhørighedmellem barn og forældre,hvor forældrenes respons matcherbarnets behov, og som fører tilat barnet kan udvikle sig. Der opstårherved en interaktiv proces mellemforældre og barn, hvor barnet hjælpestil at knytte emotionelle båndmed forældrene.BehandlingsmetoderRegressionsterapi:Her lader man barnet gå tilbage tilspædbarnsalderen og en struktureret,ikke-krævende hverdag. Det kaneksempelvis være at lade et 2årigtbarn få sutteflaske eller amme.Relationsterapi:En positiv relation mellem en terapeutog barn kan medvirke til at ændrebarnets negative forventninger tilandre. Terapeuten skal skabe et billedehos barnet af, at terapeuten er enpålidelig og konstant person i barnetsliv, og terapeuten påtager sig såledesrollen som sikker tilknytningsfigur.Psykoedukation:Information og professionel vejledningtil forældrene om barnets særligebehov pre- og postadoptionelt somvigtige faktorer hvis adoptionen af ettilknytningsforstyrret barn skal forløbehensigtsmæssigt.Psykoterapi:I tilfælde hvor en adoptivforælderrummer uforløste negative følelseromkring egen barndom, vil psykoterapikunne hjælpe den pågældendeforældre til at finde sammenhængmellem tidligere tilknytningsoplevelserog forælderens måde at behandlebarnet på.”Corrective Attachment Parenting”:En behandlingsstrategi for adoptivforældreder omfatter følgende komponenter:1) Forældrene skal lære hvorledesderes tidligere tilknytningsoplevelserinfluerer på deres måde atTEMA: TILKNYTNINGvære forældre på og på deres ægteskab.2) Forældrene skal fungere som forbillederhvad angår kommunikation,problemløsning og håndteringaf følelser. De er ansvarlige for atskabe et kærligt, sensitivt, empatiskmiljø omkring barnet.3) Forældrene må være villige til atlære nye opdragelsesmetoder.4) Forældrene må sørge for strukturog omsorg der passer til barnetsudviklingsniveau.5) Forældrene skal holde børnene ansvarligefor deres valg og adfærd.Børnene skal udvise ansvar som familiemedlemmer.6) Forældrene skal søge og findeopbakning hos familien og hinanden.Fx specifikke mål for forældrenesevner evne til at:a. skabe et helende miljøb. skabe struktur i barnets liv,c. passe på sig selv og sin partnerd. kommunikere og være kreativi sine opdragelsesmetodere. Arbejde hen mod objektivemål for barnet (fx evne til sikkertilknytning, glæde ved livet)Theraplay:Behandlingen er udviklet for at hjælpeadoptivforældre og deres børn tilbedre tilknytning via tilknytningsbaseretleg. Metoden bygger på to aspekterved forældreskabet der fremmerpositiv tilknytningsadfærd:1) Responsivitet overfor barnets signaler2) Fælles hyggelige/morsomme aktiviteterDer anvendes 4 forskellige typer aktiviteter:a) Strukturerede aktiviteter: kan eks.være traditionelle babylege somsanglege. Aktiviteternes struktursignalerer til barnet at forældreneer pålidelige og forudsigelige,og viser barnet at forældrene kansætte grænser.b) Engagerende aktiviteter: Stimulerende,sjove og overraskende aktiviteterder hjælper barnet tætterepå forældrene ved at vække dets opmærksomhedmod samspillet meddem. Dette kan eks. lege som ”titte-bøh”,blæse sæbebobler, eller atsætte klistermærker på hinandensnæser.c) Omsorgsgivende aktiviteter: eks.at made barnet, give det en flaske,smøre det ind i creme eller at omfavnebarnet og gynge det i et tæppe,lærer barnet tryghed og sikkerhedsamt at voksne kan responderepå dets behov.d) Udfordrende aktiviteter: aktiviteterder hjælper barnet til at klarenye opgaver og blive mere selvstændigt,fx at række barnet sit hånd sådet kan tage sine første skridt ellerkramme avispapir til bolde og kastedem højt op i luften.Corrective attachment therapy:Tilknytning udvikles mellem forældreog børn via ”First-Year AttachmentCycle”. Denne begynder medet behov hos barnet med heraf følgendegråd/tegn på ubehag hos barnet.Forældrene reagerer på barnetsbehov, hvorved tillid og en sikker tilknytningudvikles mellem forældreog barn.Forældre-barn psykoterapi:I nogle tilfælde kan forældre-barnforholdet bedres ved forældre-barnpsykoterapi. Ved psykodynamisk psykoterapier en af teorierne, at denmentale model af forholdet til barnetkan ændres, ved at belyse konklusionerder er draget via forholdet tilegne forældre.Holding Therapy:Barnet eksponeres for et ubehageligtstimulus, i dette tilfælde berøring,fastholdelse og øjenkontakt, hvilketudløser angst hos barnet. Samtidigoplever barnet også den positive sideaf fysisk kontakt, nemlig oplevelse aftryghed og komfort. Herved skullebarnets angstfulde reaktion på intimkontakt med forældrene efterhåndengerne afbetinges, hvorvedbarnets evne til at modtage omsorgfra sine forældre, og dermed evne tilat indgå i et tættere følelsesmæssigtforhold gerne bedres.Der findes forskellige måder at udføre”Holding Therapy” på bl.a.:- Barnet lægges over skødet af to terapeuterog /eller dets forældre.Øjenkontakt med barnet søges opretholdtunder hele sessionen. Nårbarnets forsøger at undvige øjenkontaktenvendes barnets hoved omnødvendigt af terapeuten. Metoden23


udføres af professionelle i et sikkert,omsorgsfuldt miljø.- Barnet fastholdes i en længere periodemens terapeuten prikker til, kilderog råber ad barnet. Når barnetpå et tidspunkt bryder sammen overleveresdet til forældrene, til hvembarnet nu skal knytte sig.- I ”The Welch Method” udføres fastholdelsenaf barnets mor, der indenfastholdelsen fortæller barnet hvadder skal ske. Herefter holdes barnetansigt til ansigt med moderen. Moderenkonfronterer barnet med, atdet er hende der er i kontrol, hvoreftermor og barn skal omfavne hinandenstille og roligt.- Barnets sidder på en af forældrenesskød, mens forælderen stryger barnetover hår, ryg og nakke, og samtidigsnakker til barnet. Øjenkontaktfastholdes under hele forløbet.TEMA: TILKNYTNINGForskellige holdninger til ”HoldingTherapy”Terapiformen hjælper angiveligt barnettil at forløse det emotionelle traumebarnet har været udsat for, og hereftermodtage kærlighed, og knyttesig til sine omsorgspersoner.De for barnet emotionelt negativesider af terapien sammenlignesmed bivirkninger ved en kemoterapibehandlingaf et barn med leukæmi.Det at fastholde barnet på en trygmåde bevirker, at barnet senere er istand til at se berøring som noget behageligtog givende, frem for nogetskadeligt. Behandlingen resulterer iet intensitetsniveau der ikke kan findespå anden vis. Metoden mobilisererudvikling hos barnet.Fælles for de her refererede udsagner, at de påpeger vigtigheden af forældrenesdeltagelse i terapien, og atmetoden tilpasses individuelt.Det generelle problem ved interventionener den potentielle mulighedfor fysisk skade på barnet, og mulighedenfor at metoden bruges somstraf overfor barnet. Endvidere manglerevidens for effekten af metoden.Endelig kritiseres de behandlingscentrei USA der benytter metoden, formangelen på specifik information omhvad terapien indebærer.En kritik af ”Holding Therapy” er,at der ikke er nogen sammenhængmed tilknytningsteori, selvom tilhængereaf terapiformen hævder dette.De forskellige metoder der anvendeskan derimod være i direkte modstridmed basale principper ved tilblivelsenaf en tryg tilknytningsrelation,og at en terapeuts fastholdelse af etbarn, intet har med sensitiv og opmærksomomsorg at gøre. Fortalernefor ”Holding Therapy” retfærdiggørmetoden med, at tilknytningsforstyrredebørn ikke responderer på traditionelleinterventionsformer.Der er som nævnt ikke foretagetstore undersøgelser af effekten afforskellige behandlinger af adoptivbørnstilknytning. De undersøgelserder er fortaget har desværre væsentligemangler. Behandlingen af tilknytningsforstyrrelsermå derfor tage udgangspunkti teori og holdninger.Der findes derimod evidens for tilknytningsbaseretintervention overforforældre og børn med tilknytningsproblemer.Det taler for, at interventionoverfor børn med diagnosticeredetilknytningsforstyrrelserbør bygge på disse resultater, ogikke udføres som en række specialiseredeinterventioner der ikke har megettilfælles med tilknytningsbaseretintervention.KONKLUSIONDer findes forskellige interventionsmulighederoverfor tilknytningsforstyrrede0-3årige børn. Som tidligerenævnt er adoption af et tilknytningsforstyrretbarn en vigtig intervention,idet barnet herved sikres enstabil omsorgsperson. Undersøgelserhar vist, at interventionen rent faktiskhar positiv indflydelse på barnetsadfærd.Et stort problem ved andre formerfor intervention overfor børn med tilknytningsforstyrrelserer den slåendemangel på empirisk støtte. De få studierder findes, rummer desværre betydeligemetodiske fejl.Konklusionen må således være, atder er et stort behov for videnskabeligestudier, der undersøger effektenaf forskellige behandlingstiltag overfor0-3årige tilknytningsforstyrredebørn. Foruden nøjere undersøgelseaf interventionsmulighederne, burdeman måske i fremtiden udnytteerfaringer draget ved tilknytningsbaseretintervention overfor problematiskeforældre-barnrelationer, og forsøgeat overføre metoder anvendt pådenne gruppe, til børn med tilknytningsforstyrrelserog deres adoptivforældre.Det vil generelt være hensigtsmæssigtat fokusere mere påtidlig indsats overfor disse børn, fxved at placere børnene hos deresadoptivfamilier så tidligt som overhovedetmuligt, således at færre børnudvikler symptomer på tilknytningsforstyrrelser.■Laurits og Anna er begge født i Bulgarien. Dette foto illustrerer ikke artiklen.Artiklen tager afsæt i undervisningsmaterialei børnepsykiatrisk behandling udarbejdetaf I-læge i børnepsykiatrien i RoskildeBritt Jørgensen. Artiklen er i samrådmed Britt Jørgensen bearbejdet til Adoption& Samfund af ledende oversygeplejerskeFlemming Andersen. Materialet kanfås ved henvendelse til psykiatrien@regionsjaelland.dk24


TEMA: TILKNYTNINGAdoption - når moderskabetmangler et kapitelDu kender nogen, som hargjort det. Du har måske selvtaget det op til overvejelse,og kendte kvinder somMadonna og Angelina Joliegør det igen og igen.Adoption betragtes i dagsom en almindelig måde atfå børn på. Men når manadopterer, ved man kun lidtom barnets baggrund.Moderskabet har derforandre udfordringer, endnår man går ad biologiensvej. Derfor er der blandtadoptivmødre storopmærksomhed på detilknytningsproblemer, somde barske vilkår på etbørnehjem kan medføre.af Rikke Knudsen, Mia Sung Kjærgaard,Eva Ejdorf, Johanne Wolfsberg og MetteHjulmand, antropologistuderende ved KøbenhavnsUniversitet. Artiklen er skrevetpå baggrund af en undersøgelse blandtnybagte, anonyme adoptivmødre. Navnenei artiklen er fiktive.”Jeg tror der gik 14 dage, hvor vi bare stodog kiggede på hende og hinanden og græd.Det var som om, vi begge to var smask forelskedei hende”. Sådan fortæller Kristineom dengang, hun og ægtefællenhentede Rebekka i Kina. Den slags rørendebeskrivelser er der mange af,når adoptivmødre fortæller om tilblivelsenaf deres familier.Men adoptionen har også en bagside- nemlig den, at man som adoptivforælderikke har mulighed for attage del i hverken graviditet, fødsel ellerden første periode af barnets liv. ”Istarten syntes vi, det så sødt ud, når hunlå og krammede sin sutteflaske. Men såblev det mere og mere krampagtigt, og dajeg så kom til at tænke på, at en sutteflaskeKatrine, Laura og Viktoria har boet sammen på Mail Linl Center i Vietnam.Dette foto illustrerer ikke artiklen.nok var det tætteste hun var kommet på enmor på børnehjemmet, var det næsten ikketil at bære”, fortæller Kristine.Omsorgssvigt ogtilknytningsproblemerMange adoptivmødre gør alt, hvadder står i deres magt for at få så megetinformation om barnets første tidsom muligt.Faktum er dog, at de ikke kan sikrederes børn en god start på livet. Mangeadoptivmødre frygter, at deresbørn har været udsat omsorgssvigt,idet man reelt ikke ved, om børnehjemmethar givet tilstrækkeligt trøst,omsorg og stimulering. Derfor ser dedet som en af de største udfordringerat skabe nogle trygge og stabilerammer for deres børn. Derved kanbarnet efterhånden knytte sig til sinnye mor og opleve, at det hører til ifamilien.Marianne, der har sønnerne Madspå 8 fra Tjekkiet og Kristian på 2 fraVietnam, har haft tilknytningsproblematikkentæt inde på livet. Hendesældste søn var fire år, da han komtil Danmark, så der var mange vanerfra børnehjemstilværelsen, der skullelaves om på. ”Selvom han faldt og slogsig helt vildt, græd han ikke, men rejstesig bare og løb videre. Han havde jo noklært på børnehjemmet, at det ikke kunnebetale sig at græde. Når vi kunne se,han havde slået sig slemt, begyndte vi attage ham op og holdt ham tæt ind til os,nærmest for at fremprovokere en reaktion.Han skulle lære, at det var okay at grædeog blive trøstet”.Helt normal, men…Adoptivmødre betragter ikke sigselv som anderledes end mødre medegne, biologiske børn. Men deres moderskaber anderledes på den måde,at de må arbejde for, at barnet knyttersig til dem. Flere adoptivmødrefortæller eksempelvis, at de i den førstetid ikke lader andre holde barnet,da det ellers kan have vanskeligt vedat mærke, hvor det hører til. ”Mineveninder forstår ikke rigtig, at det kun ermig der må holde mit barn. De synes vist,jeg er helt hysterisk”, fortæller Christina.Det kan være svært for andre atforstå og acceptere den særlige behandling,og oplevelsen af, at andresynes man er ”helt hysterisk” går igenhos mange adoptivmødre.At være en god adoptivmor er altsåikke helt det samme som at være engod biologisk mor. Når adoptivmødresåledes kan føle sig misforstået, hængerdet måske sammen med, at deri dag generelt er stort fokus på moderskab– men bare ikke rettet modde udfordringer, som adoptivmødrestår overfor. De må derfor ofte forklarederes handlinger overfor omgivelserne,så de ikke bliver stemplet somdårlige mødre. ■25


TEMA: TILKNYTNINGHoldingterapi– en tilknytningsterapiFor alle adopterede børngælder det, at de har mistetderes biologiske mor, denmor, der har omsluttet demigennem graviditeten ogfødt dem. For adoptivforældrenegælder det, atde får muligheden for atskabe tilknytningsbånd tildet adopterede barn, somer livsnødvendige forbarnets udvikling.af Ulla IdornTilknytning er et instinktivt behovfor at være i tæt kontakt med et andetmenneske (fra begyndelsen moren)med det formål at sikre artensoverlevelse. Tilknytning er en følelsesmæssig,sansemæssig, kropslig ogadfærdsmæssig proces, som har tilformål at opfylde barnets behov, sådet kan overleve og udvikle sig optimalt.Barnets udvikling af de biologiske,psykiske og motoriske systemerstimuleres gennem tilknytningsprocessen.Moren (og faren: - her talesgenerelt om moren, men det sammegælder for faren) har også et biologiskbehov for at give omsorg, beskyttelse,pleje og kærlighed til sit barn.Tab af den biologiske mor er detstørste traume et menneske kan kommeud for, i naturen ville barnet bliveoverladt til døden. Barnet kommerderfor i kontakt med en primitiv formfor dødsangst med trussel om tab afeksistens og fysisk udslettelse, hvilketskaber elementære reaktioner ogforsvar. Adoptivforældrenes opgaveer gennem tilknytning, beskyttelse,omsorg og kærlighed at hjælpe barnetmed at bearbejde denne angst,så den bliver reguleret og tålelig, ogbarnet kan udvikle sine potentialer26i tillid til, at svære følelser kan rummesi en tryg base hos adoptivforældrene.En tilknytningsforstyrrelse eren relationsforstyrrelse i forhold tilden primære omsorgsperson, og netopderfor kan den bedst repareres iden nye primære relation til adoptivforældrene.Barnet kan ikke tåle atvære uden tilknytning. Og adoptivforældreneer forældre for livet.Et barn, der fødes normalt og eri stand til at gennemgå en sund udvikling,vil fra fødslen gennem nærhed,kærlighed, øjenkontakt og afstemthedblive reguleret af sin morpå en sådan måde at de grundlæggendefølelser som f.eks. vrede, angstog frygt kan rummes og integreres tilen grundfølelse af glæde, tillid og vitalitet- en følelse af behagelig kernetilstand,som giver barnet en grundoplevelseaf at være god nok og elsketmed alle de følelser, det har. Barnetkan dermed føle sig sandt og virkeligti overensstemmelse med sig selv og isammenhørighed med andre.Men der skal ikke meget til at forstyrrede fine biologiske nuancer itilknytningsprocesserne, således attilknytningen bliver det man kalderutryg eller usikker.En stor del af de adopterede børnfår ikke denne oplevelse og erfaringaf tryg tilknytning i den tidlige delaf livet, som er den vigtigste, fordihjernens udvikling her har sin vækstspurt.Tilknytningsmønsteret er allerededannet efter et år. Meget afhængeraf den mulighed det adopteredebarn får for at få en anden primærtilknytningsperson, som gennemkærlighed er i stand til at rumme ogregulere de følelser og reaktioner påtab af moren, som barnet har.Mange ville påstå, at barnet ikkekan mærke eller ”huske”, at det erblevet forladt af moren, men følelsenaf forladthed og ensomhed koblestil forskellige sanselige fornemmelserog lagres i kroppen og i nervesystemet.Vi ved fra voksne, som ikkehar haft en tilstrækkelig god primærtilknytningsperson eller har mistetdenne, at det opleves kropsligt somubehagelige tilstande af at falde, atgå i stykker eller at blive tilintetgjortog selvoplevelsen er præget af fremmedgjorthed,tomhed, kaos, smerte,fortvivlelse og separationsangst, og iforhold til andre mennesker føler desig alene og forladt og har mistet følelsenaf at være elsket, som de er. Deoplever at have mistet mulighed forkærlighed, hvis de viser de ”negative”følelser de har, og opbygger derfor etreaktivt selv eller et falsk selv.For de fleste adoptivforældre er ønsketom at få et barn så dybtfølt, atmotivationen for at give barnet omsorgog kærlighed er meget stor. Forældrenehar været igennem meget(f.eks. godkendelsesprocedurer ogfor nogen mislykkede forsøg medkunstig befrugtning) for endelig atmodtage det længe ventede barn. Defleste adoptivforældre er i stand til atopfylde barnets grundlæggende behovfor kærlighed og omsorg, mennår det kommer til at forstå barnetsreaktioner på tab og angst, og de ambivalentefølelser barnet kan have iforhold til at turde knytte sig til denye forældre, er forældrene ofte ladtalene uden tilstrækkelig viden om,hvordan de skal håndtere reaktionernefor at støtte barnet bedst muligti denne proces. Barnet afviser måskekontakt, eller vil den kun flygtigtog på egne præmisser, og forældrenebliver ikke bekræftet i rollen som”gode nok forældre”, hvilket på sigtkan føre til frustration, sorg og vredehos forældrene.Symptomer på tilknytningsforstyrrelser– hvordan kan forældrenevide, om barnet lider under dem?Nogle børn reagerer ikke i synliggrad på tabet eller viser egentligesymptomer på tilknytningsforstyr-


TEMA: TILKNYTNINGLaura Priyanka og Christine i camperen på vej hjem fra ferie. Dette foto illustrerer ikke artiklen.relser, men knytter sig umiddelbartuproblematisk til deres nye forældre.Andre børn udvikler forskelligemere eller mindre diskrete symptomer,og 10-15% mere udtalte symptomer,til dels afhængig af alder vedadoptionen og de muligheder barnethar haft for tidlig tilknytning tilanden omsorgsperson end den biologiskemor. Hvis behandling ikkesættes ind i tide, vil symptomer sædvanligvisforstærkes i takt med barnetsalder og de stigende krav til socialesamspil.Uden her at gå i dybden vil jeg kortbeskrive de mest almindelige symptomer,som forældrene kan være opmærksommepå. Mange forældre haren fornemmelse af ikke at kunne nåhelt ind til barnet. Barnet kan måskeikke være i nær kropskontakt ellerhave dyb øjenkontakt med forældrenei ret lang tid ad gangen. Noglebørn reagerer på måder som viser,at nervesystemet er i konstantalarmberedskab. Det viser sig vedudadrettet adfærd med hyperaktivitet,stresset og rastløs adfærd udenmulighed for at koncentrere sig ellerlege selv i ret lang tid. Der kanvære tilfælde af impulsive reaktionersom voldsomme raseriudbrud,der ikke korresponderer med situationen.Barnet prøver konstant grænseraf og farer her, der og alle vegneeller spiller klovn og fjoller. Barnetkan forsøge at tage kontrollen medandre og manipulere dem efter egenbehovsopfyldelse. Nogle børn virkerdestruktive, slår andre eller ødelæggerting. Andre børn virker selvdestruktiveog slår f.eks. sig selv ellerødelægger egne ting. Nogle børn reagererikke på smerte, når de slår sigog søger ikke trøst.Andre børn viser reaktioner, der tyderpå angst, f.eks. klæber til den eneforælder og har en overafhængig adfærd,viser undgående adfærd ellerhar en voldsom adskillesesangst, såmoren f.eks. knap kan gå på toilettetuden barnet. Barnet kan f.eks. gøresig usynlig i sociale sammenhængeog lege med sig selv uden at have dyberekontakt med andre børn ellervoksne. Nogle børn har et underaktivtnervesystem. De har et stift, tristeller næsten følelsesforladt ansigstudtrykog virker nærmest depressive.Mange børn kan have svært vedat koncentrere sig om leg og kan ikkeindgå naturligt i sociale relationer,andre børn reagerer ved overtilpasning,så de altid er de søde, flittigeoverveltilpassede uden at vise følelsersom sorg, vrede eller frustration. Dissebørn opbygger et falsk selv for ikkeat miste forældrenes kærlighed.Atter andre børn reagerer med psykosomatiskereaktioner (f.eks. ondt imaven).Der er selvfølgelig mange graderaf symptomer og deres belastningfor barnet, men mange forældre fåren fornemmelse for, om der er nogetgalt selv efter lang tids god nok omsorgog kærlighed.Hvordan kan man som forældrehjælpe barnet?Der findes efterhånden såvel mulighedfor kvalificeret rådgivning, og ide tilfælde, hvor det er nødvendigt,også forskellige former for behandling,som det fremgik af behandlerkonferencen(Adoption og Samfundm.fl.) i 2003 og det hæfte, der blevudgivet i forlængelse af denne, og jeger overbevist om, at forældrene selvkan fornemme eller undersøge, hvilkenhjælp, der kunne være godt fornetop deres familie.HoldingterapiHer vil jeg beskæftige mig med holdingterapi.Det er mig magtpåliggendeat klargøre, at der er forskel påholding og holdingterapi.Holdingbegrebet stammer fra D.27


TEMA: TILKNYTNINGW. Winnicott og indeholder det atgive barnet omsorg, pleje, beskyttelse,indlevelse, trøst, interesse og empati.Det er det, som alle gode nokforældre giver deres børn sammenmed kærlighed og nærvær. Det er detde fleste adoptivforældre har forsøgtlænge inden de tænker over, om barnethar behov for behandling. Selv efterflere år kan det dog vise sig ikke atvære tilstrækkeligt til, at barnet kommeri naturlig trivsel og udvikling.Holdingterapi er dog noget ganskeandet og bør kun foregå i samarbejdemed en uddannet holdingterapeut,da barnet kan have reaktionerpå traumer, som almindeligeforældre ikke er klædt på til at tackle.Inden terapi kommer på tale vil dervære en fælles vurdering af den professionellei samråd med forældrene,om terapien er velegnet til at afhjælpebarnets vanskeligheder i netopdenne familie. Holdingterapi handlerom en bearbejdning af barnetstraumer i en familieterapeutisk ramme,hvor forældrene holder om deresbarn med det formål at skabe entryg tilknytning, som kan være basenfor barnets udvikling. Holdingterapier derfor en følelsesmæssig og kropsligproces, som bearbejder den angstog smerte, der ligger lagret i barnetskrop og nervesystem. Som i det tidligemor-barnforhold kræver det, atforældrene lærer at leve sig ind i oglæse barnets reaktioner, at afstemmesig til og forstå disse reaktioner oghjælpe barnet med den kropslige reguleringaf vanskelige følelser, somdet ikke fik med fra start. Forældrenemærker i starten barnets ambivalensved at turde knytte sig igen oftegennem vanskeligheder ved at turdehave en nær kropskontakt eller dybøjenkontakt. Med forældrenes vedholdenhedi kærligheden genskabesbåde barnets og forældrenes håb omen tryg tilknytning, som er så basalfor barnets sunde udvikling. I arbejdetindgår også forældrenes egne tilknytningsprocessertil deres forældre,og hvis de har været forstyrrede,bør det nødvendige reparationsarbejdeindgå i processen.Hvad er det med holdingterapien,der heler?Først og fremmest er det vigtigt atskabe en forståelse hos adoptivforældrenefor barnets tab og reaktionerpå tab, og dernæst er det vigtigtat afklare, om adoptivforældrene harresurser og mod til at møde barnet iden angst, som det så hårdt prøver atfortrænge og hjælpe det igennem bearbejdningsprocesserne.Reparationaf fortidens tilknytningstab kan kunforegå på et lignende dybt kropsligtniveau som det tidlige mor-barnforholdgennem en ny gensidig primærrelation og et egentligt tilknytningsarbejde.I dette tilknytningsarbejdeindgår de samme elementer, som idet tidlige mor-spædbarnsforhold,f.eks. kropskontakt (at holde om barnet),øjenkontakt, følelsesmæssig afstemning,samt historierne om barneti fortid, nutid og fremtid. På dennemåde kan man sige, at forældreneskaber en ramme og holder ombarnet, så det ikke kommer til at opleve,at det falder og falder og går istykker. I selve tilknytningsarbejdetindgår elementer af imitation, spejling,turtagning, social refereringog refleksion, som i det tidlige morbarnsamspil.Det at blive tilknyttetpå ny og blive rummet, indebærer enkropslig og psykisk omprogrammeringaf hukommelsesstrukturer fraoplevelser af tab og angst - kobletmed kropslige fornemmelser af ubehagog tilintetgørelse - til nye oplevelseraf tillid til at blive holdt , følelsesmæssigafstemning og kropsligt nærværkoblet med følelser af eksistens igensidig kærlighed. Disse processerskaber følelser af sammenhørighedog har direkte adgang til det centralenervesystem, højre hjernehalvdelog det limbiske system, som lagrerFra redaktionenPå redaktionsmødet gav dette blads artikler om holding og holding terapianledning til en heftig debat. Emnet er kontroversielt og redaktionenplanlægger at bringe flere synspunkter i kommende numre. Vi understreger,at artikler i bladet udtrykker forfatternes synspunkter og ikkeredaktionens.følelser og oplevelser. Barnets selvfornemmelsekan reaktiveres og omstrukturereshele livet, men jo tidligeredette tilknytningsarbejde foregår,jo lettere er det. Barnet bliver set, forståetog bekræftet og spejles i forældreneskærlighed. Forældrene bliverpå ny i stand til at holde af, holdeom og holde ud. Derved kan barnetfå adgang til sit sande Selv med degrundlæggende følelser, som nu kanaccepteres. Barnet kan slippe sine reaktionerog symptomer på mistrivselog frigøre sin energi til en naturligudvikling.Holdingterapi – en myteomspundenmetodeMen fordi holdingterapi ofte bliveromtalt og fejlvurderet af folk (ogsåfagfolk), som ikke kender til den,som den udøves af uddannede terapeuteri praksis, fører deres udtalelsertil mange myter og ukorrekte ogudokumenterede udsagn. Den unuancerededebat kommer til at handleom at være ”for eller imod holding”.Det, der er kendetegnende for disseudsagn, er, at de oftest kommerfra folk (også fagfolk), som intet kendertil den konkrete måde at arbejdemed metoden, som beskrevet af migeller som det fremgår af bogen om”Holdingterapi”. Mange har ikke forståetat formålet med metoden er tilknytning,og fejlopfatter det at holdeom barnet som noget der skullevære retraumatiserende for barnet.Forældre holder instinktivt om deresspædbørn, når de græder ellerhar det svært. Det er ikke traumatiserende.Hvis barnet har været udefor fysisk mishandling, f.eks. har væretbundet til seng eller pottestol ellerandet, vil der i terapien blive tagethånd om det. Chok og traumeterapiefter SE-metoden (Somatic Experience)inddrages i arbejdet, somogså kort beskrevet i bogen.Her er der tale om at forældreneguides igennem en terapeutisk procestil at få den kontakt som er livsvigtigfor barnets udvikling med fokuspå barnets behov i kærlighed tilog omsorg for barnet.Mange forældre er glade for terapien,fordi de som forældre bevægersig fra en følelse af afmagt til en følelseaf kompetence og bliver i stand tilat hjælpe deres barn igennem trau-28


merne. Hvis ikke de adopteredebørn, der har behov, modtager behandling,er alternativet, at de ladesalene med de ubærlige reaktioner ogfølelser efter tab af moren og/ellerandre traumer, og dette påvirker deresevne til at indgå i andre nære relationerlivet igennem i negativ retning.Det kan tværtimod være traumatiserendefor barnet ikke at bliveholdt af, holdt om og holdt ud, fordiforældrene ikke ved hvad de skal stilleop med barnets reaktioner.At børn kan vise de voldsomme følelser,de har, er noget andet. Det ernår forældrene eller andre voksne(også fagfolk) ikke kan rumme ogholde barnets følelser ud, at livet –ikke holdingterapien - kan blive retraumatiserendefor barnet.TEMA: TILKNYTNINGDerfor har jeg her villet beskrive,hvorfor jeg mener, at holdingterapi,sådan som jeg og andre uddannedeholdingterapeuter arbejder medden, er så virkningsfuld i genskabelsenaf en tryg tilknytning i langt defleste af disse familier. Det er vigtigtat både fagfolk og forældre får øjneneop for de ressourcer, der liggeri den menneskelige evne til tilknytning,hvis den får de rette betingelserfor genskabelse mellem adopteredebørn og deres adoptivforældre.Og det er forældrene, der skal kunnevære kompetente forældre for barnethele livet. Terapeuten forsvinder udaf familiens liv igen. ■Ulla Idorn er autoriseret psykolog,efteruddannet i Holdingterapi. familieterapiog chok og traumeterapi.Litteratur:Claësson og Idorn: ”Holdingterapi –en familieterapeutisk metode til styrkelseaf tilknytningen mellem børn og forældre”,Dansk psykologisk Forlag, 2005Bauer, Joachim: Hvorfor jeg føler det duføler, Borgen, 2006Fonagy, Schore, Stern: ”Affektreguleringi udvikling og psykoterapi”, red. Sørensen,Jens HardyHans Reitzels Forlag, 2006Gerhardt, Sue: ”Kærlighed gør en forskel”,Dansk Psykologisk Forlag,2004Rothschild, Babette: Kroppen husker,Forlaget Klim, 2004Sørensen, Lars: ”Smertegrænsen”,Dansk Psykologisk Forlag, 2005En mors beretning omHoldingterapiJeg vil gerne slå fast, at derikke er noget mirakuløsteller hokus pokus vedbehandlingsformen. Det erlige dele sund fornuft,udholdenhed og hårdtarbejde for den afforældrene, dergennemfører terapien.Artiklens forfatter har af hensyn til sinsøn ønsket at være anonym – navn erkendt af redaktionenVi er de stolte forældre til en biologisk7-årig datter og en næsten 5-årigsøn fra Kina.Vores søn var næsten to år, da vihentede ham og han havde boet pået børnehjem hele sit liv. Børnehjemmetvar nyt og flot, men det stod oshurtigt klart, at det må have været såsom så med kærlig omsorg på stedet,for vores søn var dybt forundret overvores kærtegn, så vi måtte gå megetlangsomt frem.Da vi havde haft ham i to år kunnevi godt se, at der var et eller andetgalt. Men at det drejede sig omen tilknytningsforstyrrelse, fandt viførst ud af, da vi virkelig dykkede nedi emnet, for vi havde jo meget hurtigtlært at elske ham og omvendt, så detkunne da ikke dreje sig om tilknytningsforstyrrelser?Men tilknytningsforstyrrelser kanogså, som i vores søns tilfælde vise sigved, at han er unaturligt bange for atmiste os og hele tide skal bekræftesi, at han er en del af familien, og athan ikke kan erstattes og ikke skaltilbage til Kina.At søge hjælpSidste sommer, da vores søn havdedet rigtigt dårligt og vi var helt desperatefor at få hjælp, kontaktedevi blandt mange andre Ulla Idorn.Da stort set alle de sagsbehandlereog psykologer vi kom i nærheden affrarådede os en sådan form for terapi,som Ulla Idorn tilbød, lyttede vitil dem, for vi var selvfølgelig bangefor, at vores søn skulle få det værre afterapien, sådan som de forudså.Vi kom så, efter måneder og mangesværdslag med vores kommune, iterapi i kommunens familiehus, derhar forskellige terapeuter. I de tremåneder vi kom der, blev der tagetutroligt godt hånd om os, men da ingenrigtigt vidste noget som helst omadoptivbørn, skete der ikke så megeti forhold til vores søn.Da vores søn så fik endnu en nedturi begyndelsen af i år, stod det osklart, at vi blev nødt til at gøre nogetdrastisk, for det var ikke til at holdeud at se et lille menneske med såmeget angst og uro i sin krop. Hanvar flagrende, reagerede voldsomt oguhensigtsmæssigt på de situationer,han ikke kunne overskue.29


HoldingterapiLad mig med det samme sige, at jegstadig havde store overvejelser om,hvor vidt Holdingterapi var noget foros. Men så var vi til et foredrag medUlla Idorn og det satte en hel masseting i perspektiv for min mand ogmig, så derfor kontaktede vi hendeefterfølgende.Vi startede hos Ulla Idorn to ugersenere og jeg vil gerne slå fast, at derikke er noget mirakuløst eller hokuspokus ved behandlingsformen. Deter lige dele sund fornuft, udholdenhedog hårdt arbejde for den af forældrene,der gennemfører terapien.Jeg henter min søn tidligt fra børnehavehver dag og så laver vi Holdingterapiinden storesøster og far kommerhjem, for så har vi fuldstændig ro.De første sessioner var meget voldsomme.Han kunne slet ikke liggestille og ville ikke kigge mig i øjnene,men der gik ikke ret mange dage,før end han syntes, at det faktisk varmeget hyggeligt. Vi taler om Kinaog hvorfor han er bange for at blivesendt tilbage og så slutter vi af medeventyr og/eller et par sange.Nu kommer han selv og beder omat blive holdt og forleden dag sagdehan:”Det er faktisk ikke så slemt at laveHolding mor”.30TEMA: TILKNYTNINGTo konkrete eksemplerVores Holdingterapi kan f.eks. foregåsom følgende: Vi leger, at han ermin lille baby, som jeg skal passe rigtigt,rigtigt godt på. Han får sutteflaske(det er min tommelfinger ;-) og såfortæller jeg ham alle de dejlige ting,han ville have oplevet, hvis jeg havdeværet så heldig at kunne have pusletham, da han var spæd. Jeg fortællermeget langsomt og detaljeret, og hannæsten smager på ordene og er fuldkommensalig. Han laver høje smaskelyde– hans hænder roder rundti mit ansigt – men bedst af alt, hansøjne viger ikke fra mine. Jeg har aldrighaft så intens øjenkontakt medham og han nyder det (det gør jegnu også). Han er sågar begyndt atsige: ”kig mig ind i øjnene, for jegskal lige sige dig noget” DEJLIGT!!!Og en dag da vi sluttede vores Holding,kom han tilbage og sagde: ”jegskal lige hviske dig noget – jeg elskerdig”. Disse Holdinger ”fuger” revnernei hans fundament, har Ulla Idornfortalt os.Men vi laver også Holding, når haner vred, ked af det , eller er ”flagrende”.Så er det noget voldsommere ogkan foregå som i dette tilfælde: Voressøn blev meget vred over, at farslukkede for fjernsynet. Jeg tog hamog holdt ham. Han var rasende ogskreg som en besat. Da jeg ikke lodmig gå på af det, råbte han, at hanikke ville have mig og ikke elskedemig. Jeg fortalte ham selvfølgelig, atdet var jeg meget ked af at høre, menjeg elskede ham nu alligevel, selvomhan ikke elskede mig. Da det så hellerikke virkede, ville han skære hovedetaf mig og lavede skære bevægelsermod min hals.”Hvordan skal jeg så kunne kyssedig og trøste dig, hvis jeg ikke har nogethoved” ? spurgte jeg.”Jeg vil tilbage til Kina, NU!!”, begyndtehan så at råbe.”Så rejser jeg efter dig, for jeg kanikke undvære dig”, sagde jeg.”Jeg rejser så langt væk, at du aldrigkan finde mig igen”, var svaret.”Jamen så ringer jeg til politiet ogsiger, at de skal hjælpe mig med atlede efter dig og at de skal tage deressporhunde og helikoptere medog jeg giver ikke op, før jeg har fundetdig igen!!!”.Alt dette stod på i mere end en halvtime, men da han fandt ud af at ligemeget, hvad han fandt på, så ville jegham alligevel, så blev han langsomtroligere og roligere. Så ville han ligepludselig have aftensmad og efter etpar minutter var hans kærlighed tilmig grænseløs.Denne slags Holdings skulle ifølgeUlla Idorn være af den type derhjælper ham i dybden, for det er her,han giver slip på sin vrede, angst ogfrustrationer. I disse situationer kanhan nemlig mærke, at vi kan rummeham og at vi elsker ham lige megethvad! Men for søren hvor er dethårdt som mor, både at høre på denvoldsomme vrede, men også at ladeham rase ud og ikke trøste ham, somjeg jo er vant til.ForandringerI øjeblikket er han ekstremt morsygog storesøster må næsten ikke engangkigge på mig, men det hørermed til processen i at skabe den symbiosemellem ham og mig, som hangik glip af i sine to første leveår.Som sagt er det ikke en mirakelkur.Da jeg af forskellige årsager ikkekunne lave Holding med min søn todage i træk, var han straks tilbage isit gamle mønster, så man skal væremeget vedholdende.I skrivende stund er det kun en månedsiden, vi startede med Holdingterapi,men vi kan allerede nu mærke,at der er mere ro over vores søn.Og der sker en udvikling med ham,for nu har han mere ro til at koncentreresig om andre ting. F. eks brugerhan mere tid på at udtale ord rigtigtog han er blevet bedre til at legegode lege i længere tid ad gangen. Ibørnehaven er han også blevet bedretil at sætte ord på sin vrede, når etandet barn overskrider hans grænserog han henter hjælp hos en af pædagogernei stedet for bare at slå. Hanlærte at køre uden støttehjul på to timeren søndag for nylig, noget hanellers ikke ville. Og så er der blevetmere ro i vores familie.Samtidig skal man også være forberedtpå, at der kan komme ”tilbagefald”eller, at tingene står i stampenogle dage. Det er selvfølgelig frustrerende,men slet ikke ualmindeligt– man skal bare blive ved.Jeg regner med, at jeg skal arbejdeintenst med min søn i mange månederfremover, men jeg tror på, atdet er en god investering i vores familie.Så selvom det er hårdt slid og manbliver noget så træt i krop og sjæl, såer det det hele værd, når man høresin lille unge gå rundt og synge ” Jeger bare så glad i dag”. ■Chandra Johanne er lige blevet konfirmeret.Dette foto illustrerer ikke artiklen.


TEMA: TILKNYTNINGHold da helt fast!Vi har lyst til at kommemed et bidrag til temaet”tilknytning”. Da vi ansøgteom at adoptere barn, varmin mand 42 år og jeg selv40 år. Vi blev derforgodkendt til børn fra 2 årog op. Vi ønskede flerebørn, og besluttede derforat ansøge om søskende. Vivar heldige og blevgodkendt i november.1. august året efter kom vihjem med et søskendeparfra Tjekkiet, Dominik(en dreng) på 5 år og 10mdr. og Angelika (en pige)på 4 1/2 år.af Ole og Karen StephansenVi bekymrede os om vores børns tilknytning,inden vi overhovedet fikdem. Det at vokse op på et børnehjem,med skiftende personale og ustabilvoksenkontakt, var vi klar over, kunnevære meget ødelæggende. Selv pået rigtig godt børnehjem, som vi syntesvores børn kom fra, er der langvej til den omsorg og opmærksomhed,et almindeligt barn får i de flestefamilier. Både min mand og jegarbejder med mennesker i vores dagligevirke, og vi ved hvor betydningsfulden sund tilknytning er. Også pålængere sigt, når man skal holde kontakttil sine venner og stifte familie.Vi har desværre også begge to mødtnogle ulykkelige og ensomme unge,med adoptiv baggrund. Deres problemerskyldtes hovedsageligt, at tilknytningenikke var lykkedes, og deproblemer det medførte.De første erfaringer medHoldingterapiVi havde hørt om Holdingterapi, indenvi fik børn. Vi var glade og fortrøstningsfulde,var der problemermed tilknytningen, havde vi et redskabvi kunne og ville gøre brug af.Min mand havde været til et foredragom Holdingterapi, og blev rørt og begejstret.Så vi følte os heldige.Den første uge gik med, at voresdatter var glad om dagen, (men megetselvstændig og helt igennem selvhjulpet- hun ville selv). Om aftenennår hun skulle puttes, var hun heltulykkelig og græd og græd. Hun afvisteenhver form for trøst, vendte ryggentil, gav os albuer og kaldte ellerspå Dominik hele tiden. Især afvistehun mig, hvilket vi havde læstom kunne ske, for det var jo i bundog grund deres mor, de var blevet forladtaf. Det var hårdt at være midt i.Hun havde fået lov til at ligge ved sidenaf Dominik og en af os voksne,men intet hjalp. Min mand syntes,vi måtte gøre noget. Han ringede tilen Holding terapeut i vores område,og fik en aftale om, at hun ville kommehjem til os, og hjælpe med Holdingterapi.Jeg var skeptisk, da børnene kunforstod ganske lidt dansk, men opdagedehurtigt, at de forstod vorestonefald, kropssprog og følelser. Jeghusker tydeligt første gang med Holdingterapi,hvor vores datter var somet skræmt dyr, vild, skrigende, krassende,spyttede, ja helt forfærdelig.Det var skræmmende at opleve, deteneste vi var helt sikre på, var at viikke måtte give slip, før Angelika varfaldet til ro og kunne give sig hen.Det var godt, vi var to om det og fikhjælp fra terapeuten, ellers havde vinok ikke haft mod til at fortsætte. Detvar svært overhovedet at holde Angelika,jeg skulle bruge alle mine kræfter,og mine følelser fik frit løb. Tilsidst sad jeg med vores datter i armeneog hun kunne nu sove trygt ogfredfyldt. Dominik lyste op, da hanså dette. Det var som om han slap foransvar og han så faktisk helt forelsketog afslappet ud. Vi fortalte ham også,at vi nok skulle passe på både ham ogAngelika, at han ikke behøvede tageansvar og det så ud som om han forstodbetydningen af dette.Vi fortsatte med Holdingterapihver dag de næste 9-10 mdr. Vi holdtskiftevis Angelika og Dominik. De reageredehelt forskelligt på Holdingterapi.Angelika reagerede ligesom i debøger, vi havde læst, hvorimod Dominiklå meget passivt hen, og var sværat holde kontakt med. Vores terapeutsagde, at det var ligesom om, at Angelikaskulle tæmmes og Dominik skulletøes. Allermest holdt vi Angelika,for det var også mest hende, der voldtede fleste problemer og konflikterderhjemme. Efter cirka otte månederblev vi henvist til en speciallæge,da Angelika havde store motoriskeproblemer. Vi blev overraskede, forAngelika fik en foreløbig diagnoseADHD (DAMP). Efter en uge indsåvi, at det var en kendsgerning, vi måtteforholde os til. Angelikas ADHDproblematik gjorde, at vi efter noglemåneder, ikke havde overskud til atfortsætte med Holdingterapi. Nu varvi ikke bare en adoptivfamilie, menogså en ADHD familie. Derudovervar der skolestart for Dominik, så voreshverdag var helt fyldt op.TilknytningFor lige at fortælle, hvordan de førsteto år forløb hvad angår tilknytning,er der ingen tvivl overhovedetom, at Angelika har knyttet sig tilos, specielt til mig. Hun er også rigtiggod til at fortælle om, hvor højthun elsker mig og altid vil elske mig,Hun savner os, hvis vi er for længevæk. Det betyder ikke, at hun ikkekan blive totalt aggressiv og rasendepå os, og ønske sig nye forældreog hun vil ønske os hen hvor peberetgror. Men så er det rart at kunnesige ”kære skat, selv om du er vredog tosset på os, elsker vi dig, og vilaltid være dine forældre og passe pådig”. Vi synes, tilknytningen til Angelikaer lykkedes godt og når vi tænkerover det, er det godt, at hun bådekan give udtryk for hvor højt hun elskeros og det modsatte. For Angelikahar det, at vi har lavet Holdingterapiogså betydet, at hun nu lidt efter lidthar kunnet give mere slip på sin kontrol,og lade os forældre vejlede hende.Vi har fået så mange fantastiskesnakke, som har berørt både hende31


og os dybt følelsesmæssigt, om hendesbarndom, mor og sin opvækst påbørnehjemmet. Det har været så betydningsfuldtfor os alle, at have deltdisse oplevelser sammen. Det er enstor gave, at have fået indblik i Angelikasførste 4_ leveår på det følelsesmæssigeplan. For begge børn harHoldingterapi også betydet at deressproglige udvikling gik stærkt, da visnakkede med dem i et voksent sprogog om vores følelser.Holdingterapi igenEfter vi havde haft børnene i ca. 21/2 år, blev det tydeligt, at vores bekymringfor Dominik tog mere ogmere til. Selvom Angelika i mellemtidenogså havde fået konstateretTourette, var vi allermest bekymretfor Dominik og især hans tilknytningtil os, og selvfølgelig også omvendt.Vi er begge klar over, at Dominik forstodat tilpasse sig, og det var jo påen måde ”dejligt”, for vi havde fåethænderne fulde. Men samtidig somvi fik mere erfaring og viden om Angelikashandicaps, jo mere overskudfik vi til, at koncentrere os om Dominik.På et tidspunkt tog vi den beslutning,at det var Dominiks proces,der var vigtigst, og gik foran alt andet.Det har været en god beslutning.Vi læste Ulla Idorns og Bent Claëssonsbog, og besluttede, at vi ville gåIda, 2 år, sammen med fætter Valdemar.Dette foto illustrerer ikke artiklen.32TEMA: TILKNYTNINGtil Holdingterapi med Dominik hosUlla Idorn. Hun har stor erfaringmed Holdingterapi og adoptivbørn,problemstillinger vedrørende adoption,behandling af chok/traumer ogADHD. Vi syntes i det hele taget godtom deres bog.Vi vidste med os selv, at vi ikke kunneudskyde problemet, for Dominikblev jo større og ældre. Dominik var8 år da vi for anden gang, gik i gangmed at holde ham. Vi har nu lavetHoldingterapi med ham en fem tilseks gange ugentlig i godt et år. Viholder ham stadigvæk, i hvert faldtre gange ugentlig. Det er en langproces, men der er også sket masseraf små og store fremskridt. Han tørrersig ikke længere af på kinden, nårvi gir ham et kys. Han klager, hvishan ikke har fået et stort nok godnatknus. Han er begyndt at komme optil os, for at sove, det gjorde han aldrigfør. Også selvom vi har forsøgt atinviteret ham, til at sove hos os. Hanhar måske sagt 10 gange i alt, heltuopfordret, at han elsker mig, deter helt fantastisk. Han kommer ogber´ om en knuser og engang imellemkan han også spørge, om hanikke snart skal holdes. I skolen harde bemærket en stor forandring. Desynes han er blevet mere personlig,han kalder lærerne ved navn, i stedetfor bare at sige ”hallo du der”. I skolener han også begyndt at fortælleom sig selv, vise han harhumor, og i det hele taget visesin personlighed noget mere. Vikan kun nikke genkendende tilskolens observationer. Dominikviser mere hvem han er, og derforbliver det også meget nemmereat elske ham, det er sværtat lade være. Der er kommet flerekonflikter børnene imellem,da Dominik ikke bare tilpassersig længere. Før var Dominik titstille, men mut. Nu er han blevetmeget mere glad, er begyndtat vise mere af sit følelsesregister.Han er begyndt, at søgetrøst hos os, hvis han slår sig. Vihar oplevet han græder, og ikkekun af afmagt. Før grinte Dominiktit, når andre børn slogsig, eller andre var kede af det.Nu kan han sige ”det er synd fordem” eller være stille og iagttage,i stedet for at grine.Ingen har patent på løsningenFor os som forældre har Holdingterapihaft en uvurderlig betydning. Vihar lært så meget om vores børns liv,fra før de kom hos os. Vi har grædtog grinet sammen, vi har oplevet vorebørns smerte ved at blive forladt ogkunnet være der og trøste dem. Vihar mærket og arbejdet med voresegen afmagt, det at have så meget atgive, uden nogen til altid at modtage.Det kan være svært at forklare,men vi har arbejdet med vores egenfølelsesmæssige proces for at kunnereagere hensigtsmæssigt på børnene.Det at vi har insisteret på kontakt,har betydet meget for vores selvværdsom forældre, for vi er aldrig kommetud af en Holdingterapi session,uden at have fået en god kontakt tilvores børn. Det at vi har kunnet se resultater,har bevirket, at vi har fundetkræfter til at blive ved. Vi har titmødt undren og mærket en afstandstagentil det at vi har lavet Holdingterapi- også hos nogle professionellerådgivere og behandlere, som kanforveksle det med magtanvendelse eftermagtanvendelsescirkulæret. Deter to helt forskellige ting. Vi har heldigvisi vores omgangskreds, mødtstor opbakning og så har vi sørget forat søge hjælp hos nogle behandlere,som vi følte forstod vores situation.Vi har meget respekt for, at der erforskellige måder, at hjælpe adoptivbørnpå, men vi kan varmt anbefaleHoldingterapi. Sammen med barnetfår man, så mange gode oplevelser,der hjælper til at få bearbejdetdybere følelsesmæssige sår, som ellersvil få lov at ligge og hæmme voresbørns livsudfoldelse. Holdingterapier en god måde, at sikre at tilknytningenfår en dybde, der også står sinprøve, når vores børn kommer i puberteten.Vi tror, at nogen adoptivbørner så hårdt ramt, at tiden, spejling,kærlighed, tålmodighed og altdet gode vi kan gøre og gør som adoptivforældre,ikke er tilstrækkeligt. Vier heller ikke tilhængere af, at vi somadoptivforældre slår hinanden i hovedetmed metoder, og hvad der er rigtigtog forkert. Og ingen har patentpå løsningen. I sidste ende er det os,som forældre der har ansvaret og måvælge vores vej. Vi tror resultatet bliverbedst, når man kan holde sig åbenfor forskellige muligheder. ■


Nyt fra HovedbestyrelsenEn kort orientering omHovedbestyrelsensaktiviteteraf Michael Paaske, formand1. Særligt børnetilskudBeslutningsforslag B 74, om enligeadoptanters børns ret til det særligebørnetilskud, har været til 1. behandlingi Folketinget. Umiddelbart op tilbehandlingen i Folketinget fik vi ennedslående nyhed om at Dansk Folkepartihavde ændret holdning, såledesat de ikke længere var tilhængereaf ligestillingen mellem enlige adoptanterog andre enlige forsørgere, istedet ønskede man nu at få fjernettilskuddet fra andre enlige forsørgere.Vi og vore medlemmer skrev læserbreveog kronikker for at forsøgeat gøre opmærksom på det uholdbarei retstilstanden. Vi bad om foretrædefor Folketingets Socialudvalg ogmødte op foran Christiansborg medca. 50 børn og forældre. Ved foretrædet,hvor vi deltog med 4 HB medlemmerog 2 unger adopterede, redegjordevi for vore synspunkter og derblev stillet et par uddybende spørgsmåltil os. Det stod dog klart at detikke ville være muligt at få partiernesom sådan til at skifte holdning, deneneste mulighed kunne være at kontakteenkeltpolitikere i håbet om at”partidisciplinen” kunne blive brudt.Det har vi arbejdet med op til forslagets2. behandling her sidst i maj måned.Såfremt sagen ikke kan løses politiskmed ændret lovgivning vil Menneskerettighedsdomstolenmodtagesagen til behandling.2. Post Adoption Service,Rådgivning af adoptivforældreFamiliestyrelsen har nu offentliggjortplanerne for etablering afdenne forældrerådgivning. Tilbuddetskal gælde i de første tre år efterhjemkomst med barnet. Rådgivningenbygges op som en mulighedfor gratis psykologfaglig rådgivning.Rådgivningen vil som udgangspunktfinde sted i hjemmet. Der vil som udgangspunktblive tale om maksimalt5 konsultationer. Vi har ved møder iAdoptionsgruppen længe efterlyst etsådant initiativ og hilser det velkomment.Vi er dog meget opmærksommepå at et tilbud der alene dækkerde første tre år ikke er bredt nok, ogvi vil fortsat arbejde på at rådgivningenogså kommer til at gælde andreog dermed mere bredt.3. Møde med Carina ChristensenDet aftalte møde i april blev desværreaflyst, men vi har fået en ny dato i begyndelsenaf juni måned. Ved mødetvil vi snakke med ministeren om deområder der interesserer os og somvi tidligere har rejst. Vi er naturligvisspændte på hvorledes ministerenvil fremlægge ministeriets anbefalingeri forhold til at ændre på godkendelsesreglerne,herunder især aldersreglerne.Vi fremlagde vores ønskertil dette og meget andet ved en temadagi september måned 2006. Etministerskifte kom selvfølgelig til atforsinke processen og en række andresager i samme ministerområdeSkriv i bladet!har nok gjort at vores nye ministerhar måtte prioritere, og det forstårvi selvfølgelig godt. Men vi trængertil en revision af godkendelsesreglerneog vil bede ministeren meldeud nu.4. Landsmødet 2007Landsmødet 2007 i Kerteminde bleven succes såvel målt i forhold til antalletaf deltagere som i forhold til indholdet.Som noget nyt var de ungeinviteret med til et særskilt arrangement,og der arbejdes videre med atfinde aktiviteter fremadrettet. Se referatetandetsteds i bladet.5. MedlemsdatabasenEn udløber at strukturreformen ogvore egne ændringer i Lokalforeningerneer at hele vores medlemsdatabaseskal ændres. Dette arbejde vilpågå de næste måneder. Vi håber atdet vil give så lidt gener som muligtfor medlemmerne. Og antallet stiger,vi er nu mere end 3.800 medlemsfamilier.■Alle bidrag er velkomne – læserbreve, artikler, nyt fra lokalforeningeneller landegruppen - brug dit blad!Mail til bladet@adoptionogsamfund.dk - bed om bekræftelse på at mailener modtaget (vi har desværre tit oplevet mailproblemer).Begræns indlæg, der ikke er relevante i hele landet. Stof fra landegrupperog lokalforeninger kan fylde 250 ord. Annoncer for arrangementerkan fylde en halv side.ANNONCE:33


Adoption & SamfundLokalforeningerne for Storstrøm, Sønderjylland,Ribe, Ringkøbing, Århus og Fyn afholder sammenTemadag: Dagligdagen i adoptivfamilienForedrag og debat for voksne – aktiviteter for børn/ungeLørdag d. 1. september 2007 kl. 9.30 – 16.30Familiehøjskolen Skærgården, Skærgårdsvej 24, 7400 HerningHele familien tilbydes en afslappende dag i skønne naturomgivelser.Der er mange aktivitetsmuligheder for børn og unge, både ude og inde.Har I mindre børn, der kræver pasning kan den ene forælder høre foredrag,mens den anden hygger sammen med børnene – eller tag en ”bedste” med.Kl. 9.30 – 10.15Kl. 10.15 – 10.30Kl. 10.30 – 12.00Kl. 12.00 – 13.00Kl. 13.00 – 14.15Kl. 14.15 – 14.45Kl. 14.45 – 16.00Kl. 16.00 – 16.30Ankomst – kaffe med brødVelkomst – kort præsentationIndlæg fra A&S UngdomForedrag v. Dorte Borgqvist om adoptivbørn med gode øjne – dårligt syn.Har barnet svært ved læse og stave, manglende koncentration, hyperaktivitet,træthed ved læsning eller mister læsested, kan det skyldes problemer medkoordinering øjnene imellem, også kaldet samsyn. I foredraget hører vi omvisuel træning og stimulation til udvikling af barnets synssans.FrokostForedrag v. terapeut og familiekonsulent Torsten Thomassen om hans arbejde medunge adopterede og deres familier. Praktiske eksempler på de problemstillinger,han især møder i adoptivfamilien, som f.eks. tilknytningsforstyrrelser, lavt selvværd,angst og identitetsforvirring, og som hos forældrene kan opleves som frustrerende ogafmagtsfyldt. Inddragelse af livshistoriens betydning.Spørgsmål og debat.KaffepauseEvelyn Thrane og Susanne Høeg, der har startet Nordjysk Adoptionsforum fortæller omderes rådgivning og vejledning til familier, der henvender sig med problemer.Hvilke konkrete problemer henvender familierne sig med, og hvad efterspørger de?Information om, hvilke rådgivere, der desuden er i Adoption & Samfund,og hvordan de gode tanker og tiltag, der er i gang, fastholdes og videreudvikles.Afrunding og afslutningDer vil dagen igennem være aktiviteter for de børn og unge, der er med.Om eftermiddagen vil der blive arrangeret et underholdende indslag.Tilmelding senest d. 1.8.2007 til Bente Pedersen, tlf. 62 62 20 51eller på mail bep@5750.dk med tydelig oplysning om navn, adresse og telefon.Max. deltagertal er 200.Pris for hele dagsarrangementet incl. foredrag og forplejning: kr. 225,- for voksne, børn kr. 50,-Din tilmelding er endeligt registreret, når der er foretaget indbetaling i Danske Bankpå konto reg.nr. 3600 kto.nr. 3600141899 – husk at oplyse navn i tekstfeltet.Vi håber at se rigtig mange til en både oplysende, sjov og hyggelig dag.34


Unge i bevægelse...Adoption og samfundungdom er et nyt projekt, der er blevet startet med måletat blive til en ungdomsorganisation under adoption og samfund.Future Raid var det første arrangement for unge mellem 13 og 20 år, der varlandsdækkende.Det blev afholdt i Kerteminde, parallelt med det årlige landsmøde for forældrene.Der var hele 31 deltagere, selv om der endnu ikke var andre endarrangørerne der kendte til projektet A&S-U.Det var en fed weekend. Programmet bød på sjovrystesammen-aktivitet, klatring, Casino-night og debat om, hvad A&S-U skal værefor de unge i fremtiden.Debatten har givet opstartsgruppen meget mere atarbejde med, og det næste bliver enaktivist-weekend i starten af juli, hvor vi vil gøre klar til etofficielt stiftende stormøde, hvor vi vil vælge etungdomsråd, som skal have sammefunktioner som en bestyrelse.Forslag til struktur i A&S-UMan vil høre meget mere fra deunge adopterede i fremtiden gennemdenne nyhedsside i bladet, som er etaf de mange tiltag, A&S-U skal arbejdemed.Ung til ung rådgivning via mail, hotline ogmessenger, arrangementer nationalt ogregionalt og en Hjemmeside med etnetforum, hvor unge adopterede kankommunikereigennem på tværs af landsdele.Det er de ting, der ikke bare ligger i støbeskeen,men som er godt på vej til at blive en realitet.Derfor skal der lyde en stor tak til deltagerne på Future Raid´et for en godweekend, til hovedbestyrelsen for deres opbakning og tro på, at vi kan, og ikkemindst til arrangørerne af Future Raid´et.Jeppe Valentin35


LokalforeningerneBornholms AmtKlaus M. NielsenSmallesund 102, 3700 Rønne97 22 19 37Frederiksborg Amthttp://frederiksborg.adoption.dkKia BerlickJættehøjvej 5, 3550 Slangerup47 33 31 60Region FynSanne Pedersen65 97 22 97Hovedstadenhttp://hovedstaden.adoption.dkPer StokholmKoreavej 3, 2300 København S.32 58 56 34Københavns AmtBirgitte DünweberMindesvej 32, 2870 Dyssegård39 69 91 07, koebenhavnsamt@adoption.dkNordjyllands Amthttp://nordjylland.adoption.dkTorben FristrupWilhelm Jensensvej 1, 9500 Hobro98 52 55 42, nordjylland@adoption.dkRibe Amthttp://ribe.adoption.dk/Kirsten KorningØster Skibelundvej 36, Askov6600 Vejen75 36 10 50, ribe@adoption.dkRingkøbing Amthttp://ringkoebing.adoption.dkHelle PedersenTyttebærvej 7, 6920 Videbæk97 17 31 01, ringkoebing@adoption.dkRoskilde AmtPer Christiansen EhlersPrins Buris Vej 30, 4000 Roskilde46 35 65 66, roskilde@adoption.dkStorstrøms Amthttp://storstroem.adoption.dkClaus HolmstrømSandageren 23, 4700 Næstved55 73 37 70Sønderjyllands AmtMarie AndresenFlensborg Landevej 135, Rødebæk6360 Tinglev74 64 25 60, soenderjylland@adoption.dkVejle Amthttp://vejle.adoption.dkSøren ClemmesenGlamsbjergvej 7, 6000 Kolding75 53 97 61,vejle@adoption.dkVestsjællands Amtvestsjaelland@adoption.dkLene BorgTveje-Merløse 2 B ,4300 Holbæk59 43 92 01Viborg Amthttp://viborg.adoption.dkMona ØstergaardLærkevej 12, Mønsted, 8800 Viborg86 64 61 72, viborg@adoption.dkÅrhus AmtJeanette LykLangballevej 14, 8320 Mårslet86 29 76 63aarhus@adoption.dkNyt fraKøbenhavns amtVi har nu afholdt 2 arrangementer for fagfolk og med mere end 100 deltagere!Vi oplevede, at pædagoger i stigende grad blev inviteret med til voresarrangementer om tidligt omsorgssvigt med Niels Peter Rygård, og vi valgtederfor at forsøge med et fyraftensmøde for alle de faggrupper vores børnmøder uden for hjemmet.Vi har sendt invitationer pr. mail til sundhedsplejekontorer, socialforvaltninger,PPR, dagplejehuse, daginstitutionener mm. i hele Kbh.´s AmtVi kunne hurtigt melde alt udsolgt på det første møde og arrangerede derefteret nyt fyraftensmøde i maj for de mange på ventelisten.Det er dejligt at se, at så mange pædgoger, psykologer m.m. straks meldertil, når tilbudet viser sig!I april have vi en ”kæresteaften” (også for dem uden kæreste), hvor vi en fredagaften med lidt vin og mad og i selskab med Susanne Siggaard lod osunderholde om det ”at modnes som adoptivfamilie”.Vi håber at få et par friske nye medlemmer i bestyrelsen til efterårets generalforsamling.Vi er en lokalforening med et højt aktivitets-niveau, så flerehænder og nye ideer vil være dejligt.Har du tid og overskud i din hverdag? Måske har du store børn, måske venterdu på barn? Du skal regne med ét månedligt møde + diverse opgaver,og så skal du selvfølgelig bo i det gamle Københavns Amt.Se indkaldelsen til næste generalforsamling i vores lokalblad som bliver udsendti august.Birgitte DünweberVil du være medtil at gøre en forskel?Så skulle du overveje at blive en del af bestyrelsen i Adoption og Samfundslokalforening i dit område!Lokalforeningerne afholder diverse adoptionsrelaterede arrangementer- sociale såvel som faglige. Som medlem af bestyrelsen kandu være med til at sætte præg på, hvad der sker i dit lokalområde!Du får desuden mulighed for at deltage på VIP-kurser i Adoptionog Samfund.I foreningen arbejder vi alle frivilligt og har jobs og børn ved sidenaf. Vi har brug for flere, der brænder for adoptionsområdet, hvisvi skal blive ved med at være aktive lokalforeninger med en massespændende arrangementer på tapetet.Læs mere om arbejdet i din lokalforening på www.adoption.dk – ogstil op til generalforsamlingen til efteråret (sted og tidspunkt annoncerespå hjemmesiden i august).Vi ser frem til samarbejdet!Venlig hilsenLokalforeningerne36


TjekkietgruppenIndbyder til 5 års jubilæumstræf 28. – 30. september 2007på Katrinedal Vandrerhjem ved SilkeborgMed masser af leg, underholdning og aktiviteter for store og små, hyggeligtsamvær, erfaringsudveksling, generalforsamling og selvfølgeliggod mad i skønne omgivelser. Hele programmet kan ses på Tjekkiet-Gruppens hjemmeside: http://tjekkiet.adoption.dkTræffet foregår på Katrinedal Vandrerhjem, Vellingvej 53, 8654 Bryrup,hvor hele vandrerhjemmet vil være til vores disposition. Overnattendefamilier bor i eget familieværelse.Pris:Fredag: 100 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barnLørdag: 200 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barnSøndag: 100 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barnTilmelding:Sker ved at indbetale beløbet på foreningens konto i Jyske Bank - reg.nr. 7590 konto nr. 175515-9 med angivelse af navn, og hvor mange personerI er (voksne og børn), samt hvilke dage I deltager.Tilmeldingen er bindende.ALLE er velkomne – også kommende adoptanter.Tilmeldingsfrist den 28. august 2007.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:Henrik Leerberg, email: tjekkiet@leerberg.net - Tlf. 87 38 09 33Vi glæder os til at se Jer til en spændende weekend i det østjyske!Se her - Se her - Se herForeningen har udgivet nogle forskellige pjecer medmere som kan bestilles hos sekretæren.Særligt skal benævnes pjecerne “Når adoptivbørn skalpasses” og “Adoptivbarn i klassen” samt “Adopteret ogvoksen” ogAdoption, råd og vink”.Herudover har vi udgivet en “litteraturliste” (blad) samten bog fra vores behandlerkonference 2003. Foredragenesom blev holdt kan fås på DVD eller VHS.Vi er ligeledes i besiddelse af en del ældre blade, isærvores temablad om skolestart samt andre temanumre.Der henvises ligeledes til vores hjemmesidewww.adoption.dkHer kan der også findes meget rådgivning og information.Ovenstående materiale kan bestilles påsekretaer@adoptionogsamfund.dk .LandegrupperBoliviabolivia@adoption.dkwww.bolivia.adoption.dkBertel Strandbygaard55 76 40 36 - bertels@post2.tele.dkKatinka Hoydal39 27 28 01 - hoylysdal@mail.dkSine Almstrup38 10 17 75 - sine@almstrup.dkBrasilienKirsten Friis Rasmussen ogHubert Pournow - tlf. 46 19 30 60BulgarienKim Mariegård - tlf. 59 96 12 02thambour@mail.tele.dkColombia - Fanas venner:Torben Sørensen - tlf. 86 14 57 08DanmarkFam. Behmer - tlf. 64 82 62 20EcuadorMette E. Thygesen - tlf. 97 15 34 43mette.thygesen@hotmail.comwww.ecuadorkluben.dkEthiopien:Knud Nielsen - tlf. 75 80 24 74aa31@nypost.dkwww.etiopien-foreningen.dkGuatemalaAnni Bech Nielsen - tlf. 47 52 77 76HvideruslandPeder Marlo, Asgård 92, 9700 Brønderslev,tlf. 98 80 04 18IndienHenrik Thomsen - tlf. 97 49 09 10mail@2thomsen.dkKaliningrad/MoskvaHelle Pedersen - tlf. 97 17 31 01KinaUlla Jahn, Solbakken 10, 1., 2840 Holtekontakt@kinaforeningen.dk, tlf. 45 42 46 52www.kinaforeningen.dkNepalHanne og Hans Doktor, tlf. 75 65 48 36,hanne.veis@adr.dkPeruBjørn Rude Voldborg, Æblehaven 1,3400 Hillerød, tlf. 48 25 05 95bgv@pharmexa.comRumænien:Bente Pedersen - tlf. 62 62 20 51www.rumania.adoption.dkvjb@get2net.dkSydafrika:Berit Engstrøm Krebsaskimvej7@mail.dkwww.landegruppesydafrika.dkThailandEbbe Møller - tlf. 45 79 24 46/40 64 55 84ebbemoeller@yahoo.dkTjekkietAnette Rosenberg Clausen - tlf. 74 62 06 18www.tjekkiet@adoption.dkVietnamPeter Skjøt, Vigerslevstræde 12, 2500 Valbytlf. 36 30 05 28formand@vietnamadoption.dkwww.vietnamadoption.dkInteressegrupperBal Vikas Venner, IndienClaus Carlsen - tlf. 24 84 63 49Bjørn Egekær - tlf. 58 50 31 06www.balvikas.dk, info@balvikas.dkColombia - Fanas venner:Torben Sørensen - tlf. 86 41 57 08bestyrelsen@fana.dkwww.fana.dkEne-AdoptanterSigne Hindsberger - tlf. 45 82 41 20Linda Berkowitz - tlf. 39 18 04 12Børnehjemmet Palna, IndienMette Thomsen - tlf. 38 28 50 2537


ANNONCE:ADOPTIONS- ELLER BESØGSREJSEVi samarbejder med de førende luftfartsselskaber for at giveDem individuel betjening - uanset rejsemål og tidspunkt.Kontakt en ekspert på dette område, som kender despecielle behov, der er i forbindelse med adoptionsrejser.I visse tilfælde kan vi yde 5% rabat på flybilletterne.Specialprogram for besøgsrejser til KoreaIndhent altid et uforpligtende tilbud hos:ANNONCE:senior rejserET SELSKAB I PROFIL REJSER GRUPPENSøtorvet 5 · 1371 København KTlf. 33 93 88 00 · Fax 33 93 88 90 · E-mail: sr@senior-rejser.dkKINESISK 1– KINESISK SPROG FOR BEGYNDEREANNONCE:Heldagskursus forbedsteforældre ogandre nære relationertil adopterede ogderes forældreHolbæk den 6.10. 2007Du vil skulle arbejde procesorienteretmed, hvad det betyderfor dig og hvordan du kan forståog støtte barn og forældrebedst muligt.Undervisere: Michel GorjuKaren Fabricius HansenUndervisere på de adoptionsforberedendekurser.Se nærmere:www.karenfabricius.dkANNONCE:RÅDGIVNINGHar I for mange konflikter,for lidt harmoniLÆSSKRIVRINGDELTAGWWW.SYSTIME.DKSYSTIME@SYSTIME.DKTLF: 70 12 11 00BLOG.SYSTIME.DKLene S. Bech og Christian NielsenBog (252 sider): kr. 437,50E-bog (252 sider): kr. 250,00Cd-audio (3 stk.): kr. 312,50Website pr. bruger: kr. 250,00Priserne er inkl. moms og gælder ved købhos Systime.- er I bekymrede fortilknytningen - eller erder andre vanskeligheder,der skyldes jeresspecielle situation somadoptivfamilie?Få hjælp til et positivt ogudviklende samspil medjeres børn.Annette Møllerseminarielektor ogmarte meo terapeutannettemoeller@gmail.comTlf. 40 10 35 97ANNONCE:Bøger til adoptionsfamilienABRAKADABRA ForlagØ. Skibelundvej 36, Askov, DK-6600 Vejenwww.abrakadabraforlag.dk38


RådgivningsguideAdoption & Samfund tilbyder rådgivning i alle faser af en adoption. Rådgiverne er enten faglige rådgivere med en specifikrelevant uddannelse og særlig viden om adoption eller adopterede og adoptanter, som gerne lægger øre til din historie og kankomme med råd baseret på deres personlige erfaringer og foreningens viden i øvrigt.Rådgiverne arbejder på frivillig basis. De har tavshedspligt. De fleste rådgivere besvarer rådgivningsopkald i deres hjem. Bemærkfaglige- og særlige rådgivere har lukket i juli. Sagsrådgiverne kan kontaktes hele sommeren. Generelt vil det være mest belejligt,hvis I ringer efter kl. 20.Sagsrådgivere:Sagsrådgiverne svarer på generelle spørgsmålom adoption og rådgiver i alle faseraf adoptionsproceduren fra de første overvejelserom adoption til adoptionsbevillingener givet.Simple spørgsmål kan fremsendes på mailtil adressen:raadgivning@adoption.dkFor egentlig rådgivning i adoptionssagerer det bedre at henvende sig telefonisk tilen af rådgiverne nedenfor, især hvis detdrejer sig om lidt mere komplicerede sager,f.eks.:• Sager, hvor ansøgerne fornemmerrisiko for helt eller delvist afslag pågodkendelse.• Anke- og klagesager.• Problemer i matchningssager.• Problemer i forhold til deformidlende organisationer.Kirsten List Larsen 39 56 40 40Bente Romanoff 33 22 88 68Josie Køhlert 43 64 70 10Claus Stenmose 59 44 14 32Mie Olesen 36 45 02 08Annike Kjær Hansen 35 82 35 43Faglig rådgivere:Rådgiverne er medlemmer, der tilbyderrådgivning inden for deres professionellefagområde.Socialrådgiver:Rådgiver omkring børnesager og børnehandicap;dvs. lov og ret i forbindelse medydelser indenfor servicelovens børneparagrafferog sagsbehandling. Rådgiverenkan selvfølgelig ikke afgøre sager elleromstøde kommuners afgørelser, men kanderimod vejlede omkring ankemuligheder.Mette Gammelgaard 39 31 40 05Sundhedsplejerske:Rådgiver om den gensidige tilknytningsprocesmellem barn og forældre, almindeligereaktionsmønstre hos barnet fx iforbindelse med søvn, måltider og andredagligdags ting som pusling og bad. Hvordankan man som forældre hjælpe sit barnbedst muligt gennem skiftet fra børnehjem/plejefamilietil adoptivfamilie.Gitte Korsholm Jørgensen 74 83 22 57Vibeke Povelsen 38 89 02 17Talepædagog:Rådgiver om tale- og sprogvanskelighederfør eller efter barnets ankomst. Sparre evt.med den lokale talepædagog.Irene Bjerregaard 33 23 93 07Psykolog:Rådgiver unge og voksne adopterede ogadoptivfamilier. Herudover kan psykologenmedvirke til at videreformidle eventuellebehov for længerevarende indsats tilrelevante behandlere og/eller instanser.Birgit Cederholm 44 44 33 82Speciallærer:Rådgiver hvis der er behov for eller overvejelserom en særlig undervisningsindsats iskolen, særligt i forbindelse med omsorgssvigtedebørn.Sanne Flittner-Nielsen 75 91 50 65Pædagogisk konsulent:Rådgivning i forbindelse med institutionsstart,indskoling og vanskeligheder i institutioner/skoler.Gitte Stæhr Larsen 48 24 51 5551 29 64 76Læge:Besvarer spørgsmål, der vedrører helbreds-og handicapforhold hos såvel adoptionsansøgeresom barn i forslag og adopterede.Tyge Fogh 44 34 16 09Jesper Mørk-Hansen, 62 25 12 63e-mail: m.h.gudme@dadlnet.dk.Telefonopkald kun i dagtimerne/spørgsmålpr. mail med angivelse af telefonnummeri dagtimerneRådgivere inden for specielle emner:Rådgiverne er medlemmer med særlig interessei et bestemt emne inden for adoptionsområdet.Adoption af danske børn:Rådgivning om adoption af danske børn.Fam. Behmer 64 82 62 20Adoption af større børn:Rådgivningssamtaler samt mulighed forkontakt til andre familier, der har modtagetstørre børn, som tilbyder telefoniskstøtte og hjælp omkring de problemer, derkan være forbundet hermed.Anne Marie Poulsen 33 14 14 56E-mail: ulfi@get2net.dkAdoptionslinjen:Voksne adopterede tilbyder rådgivningomkring det at være adopteret.Telefontid tirs. kl. 19.30-21.00 70 22 23 03Eneadoptanter:Gruppen af EneAdoptanter, GEA, tilbydereneansøgere rådgivning før, under ogefter godkendelse samt efter hjemtagelseaf barn. Endvidere har GEA faglige rådgivere,hvis udgangspunkt er eneadoption.GEA tilbyder desuden hjælp til opstart afsamtalegrupper på et hvilket som helsttidspunkt i adoptionsprocessen.Linda Berkowitz 39 18 04 12Nina Andersen 44 64 23 50Tab af barn i forslag:Rådgivning som hjælp og støtte til dem,der har mistet et barn, som de har haft iforslag og været godkendt til.Janne Skov 66 13 63 02Endeligt afslag på ansøgning om adoption:Henvisning til psykologrådgiveren.Adoption af præmature børnRådgivning om det at få et præmaturtbarn i forslag eller at have et præmaturtbarn.Trine Boardman/Klavs Frisdahl 46 37 07 08Adoption af børn med social/følelsesmæssigskade:Rådgivning af sociale/følelsesmæssigeproblemer, herunder også særligt diagnosticeredeproblemer og handicaps.problemerne kan spænde bredt fraspørgsmål omkring de små børn til problemeri forbindelse med, at de store flytterhjemmefra. Hjælper med dannelse afnetværksgrupper.Elsebeth Nørgaard 86 48 70 88Skoleproblemer:Rådgivning i forbindelse med vanskelighederknyttet til den adopteredes skolegang.Bente Pedersen 62 62 20 51Noah, 3 1/2 år, og Emil, 6 1/2 år, erbegge født i Columbia.39


Afsender:Adoption & SamfundTeglvej 4, Frifelt6780 SkærbækMagasinpost BAdoptionskalenderHusk - du er altid velkommen til at deltage i et arrangement i andre lokalforeninger end din egen.Dato Tid og sted Arrangement Arrangør Kontakt/tilmelding10.06.07 kl. 11:00Mindeparken, Århus10.06.07 kl. 11.15 -17.00Gerlev Legepark10.06.07 EbeltoftGEA-UdflugtVi mødes på legepladsen til højre for hovedindgangen.Mindeparkens hovedindgang ligger irundkørslen mellem Carl Nielsens Vej og Kongevejen,8000 Århus C. Hver familie medbringer enret til et fælles frokostbord samt drikkevarer tileget forbrug. Alle er velkomne.Familiedag - Gerlev Legeparkse mere www.gerlev.dkGEASommerhus tur til EbeltoftNæste arrangement i børnegruppen. Her erNY datorammerne et privat sommerhus i Ebeltoft.Vi gætter på der bliver bagt snobrød, legetvandkamp, kastet sten i vandet, spist is, grillet....og som altid: snakket og grint, udvekslet stort ogsmåt.16.06.07 HovedbestyrelsesmødeHBPunkter til dagsorden bedes sendt til foreningensenest 14 dage før mødet.17.06.07 kl. 10.00En tur med fiskestangLundbro Put & Take, For børn og voksne i alle aldre arrangerer viHerningvej 10, Skive fisketur til Lundbro Put & Take. Måske er detlige noget for far og søn(ner) eller måske ogsådøtre. Vi fisker i to timer, og bagefter griller vipølser. (For alle medlemmer er der pølser, brødog sodavand.)Pris: 60 kr. - 30 kr. for børn u. 10 år.foreningen@adoptionogsamfund.dk17-19.08.07JuelsmindePerulandegruppens generalforsamlings weekendVi mødes til vores årlige Peruweekend, til socialtsamvær, leg og hygge.19.08.07 Moesgaard, Århus PilefletdagHer er også legeplads, skov, strand og andremuligheder. Mere information følger.25.08.07 HovedbestyrelsesmødeHBPunkter til dagsorden bedes sendt til foreningensenest 14 dage før mødet.foreningen@adoptionogsamfund.dk08.-09.09.0725.09.07 kl. 19:00Måbjerg Skole,Måbjerg Skolevej 6,7500 HolstebroBulgarientræfWeekend-træf for familier med adoptivbørn fraBulgarien. Hygge, debat, bulgarsk mad ogbulgarsk kultur. Se mere http://bulgarien.adoption.dkGeneralforsamling med efterfølgende foredragForedrag af Almaz Næsborg Andersen med”Hyæner i natten - historien om Almaz”.For at sikre at alle er med, når vigår, anbefales tilmelding.Bulgarienforeningen Anna Maria Poulsen, 2232 8568amfp@get2net.dkBørne gruppen,LF ÅrhusSusanne Dygaard, 8657 1901dy@horsstats-gym.dkforeningen@adoptionogsamfund.dkLF Viborg Amt Hanne Toft Pedersen, 9754 1998el. Mona Østergaard, 8664 6172viborg@adoption.dkSidste tilmeldingsfristden 10. juniPeru Landegruppen Bjørn Voldborg, 4805 0595Børne gruppen,LF ÅrhusSusanne Dygaard, 8657 1901dy@horsstats-gym.dkBulgarienforeningen Kim Mariegaard, 59961 202 /4093 2901thambour@mail.tele.dkLF Ringkøbing Amt Bodil Laursen, 9745 6175flbslaursen@mail.dkeller Lisbeth Nielsen, 7519 1619krage@post5.tele.dk04.10.07 kl. 19:00sted offentliggøressenere05.10.07 kl.15:00-17:30KUA, Njalsgade2300 København SHjælp børn med sansemotorikMotoriklærer Vanda Hundrup vil bl.a. fortælleom sansernes og motorikkens betydning forbørns udvikling, og hvordan sansemotorik kanhjælpe børn med f.eks. lavt selvværd,koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer.AdoptionsnetværketFor dig, der arbejder med adopterede ogadoptivfamilier i dit daglige forsker- ellerbehandlingsarbejde.06.10.07 HovedbestyrelsesmødeHBPunkter til dagsorden bedes sendt til foreningensenest 14 dage før mødet.LF Viborg AmtMona Østergaard, 8664 6172 el.Lene Christensen, 8662 2320 /viborg@adoption.dkSidste tilmeldingsfristden 21. septemberPris: 75 kr. for medlemmer.For nærmere information kandu kontakte Louise Svendsenls@lsrt.dkTilmelding ikke nødvendigt.foreningen@adoptionogsamfund.dkForkortelser: HB=Hovedbestyrelsen, LF=Lokalforening.Se flere detaljer om arrangementerne på http://kal.adoption.dk. Optagelse til kalenderen: kalender@adoption.dk.

More magazines by this user
Similar magazines