Repr. nr. 1

nyidanmark.dk

Repr. nr. 1

Medborger i DanmarkEn håndbog for nye borgereom det danske samfund


Hvordan bruges denne bog?Denne bog er en generel orienteringom det danske samfund, og hvad detvil sige at være ny medborger i Danmark.For at flest muligt kan få nytteaf bogen, udgives den både på danskog på en række andre sprog.Der er tale om en håndbog, du kan slåop i, når du har behov for at videnoget om et bestemt emne. Men dukan også vælge at læse bogen igennemfra ende til anden.Du kan finde rundt i bogen, dels vedat bruge indholdsfortegnelsen, delsved at bruge registret bagest i bogen.En lang række ord i bogen er markeretmed en stjerne*. Det betyder, at dukan finde en nærmere forklaring påordet omme bag i bogen.Håndbogen kan selvfølgelig ikke givesvar på alt. Derfor indeholder denogså navne, adresser, telefonnumresamt hjemmeside- og e-mailadresserpå myndigheder, hvor du kan få mereat vide eller blive henvist til en andenrelevant institution eller organisation.Endvidere er der et afsnit med forskelligepraktiske oplysninger om detdanske samfund, hvor der henvises tilrelevante hjemmesideadresser. Bagesti bogen finder du også en fortegnelseover udvalgte institutioner og organisationer,der beskæftiger sig med integrationaf nye borgere eller har særliginteresse for personer med etnisk minoritetsbaggrund.Når det gælder love og regler, er de isagens natur ikke gengivet i deresfulde ordlyd, men blot beskrevet igenerelle vendinger.Endvidere sker der løbende ændringeraf love og regler. Du kan derfor ikkebruge bogen til at finde ud af, hvilkerettigheder og pligter du har i alletilfælde. I nogle tilfælde kan det – altefter hvad sagen drejer sig om – værenødvendigt for dig at søge yderligereoplysninger for eksempel hos din kommune,hos en statslig myndighed, i ditboligselskab eller hos en advokat.


Indholdsfortegnelse3123456Velkommen som ny medborgeri DanmarkGeografi og befolkningDanmark – et demokratiskretssamfundStyreformRetssamfundetDanmarks forhold til omverdenenIndrejse og opholdIndvandring til DanmarkAt vende tilbage til sit hjemlandDansk indfødsretDen første tid som ny borger iDanmarkHjælp og vejledning i kommunenIntroduktion af nye borgereTolkebistandBoligBoligstandarden er højAt finde et sted at boLejeboligAndelsboligEjerboligRegler for boliger og boligområderFlytningFamilieFamilie og samfundMange former for familieParforholdNår samfundet træder til og hjælperAt få barnBørn og ungeLivet som ældreNår livet slutter46101117202223262830313233343536384141424648495051535458636589101112Arbejde og arbejdsmarkedArbejdsliv i DanmarkAt finde et arbejdeAt starte egen virksomhedAktiveringstilbud til ledigeØkonomi og forbrugStyr på privatøkonomienLeje og køb på kreditForsikringerForbrugerrettighederDet danske skattesystemKultur og fritidAt tænke og tale fritReligionsudøvelse i DanmarkFolkeoplysning i DanmarkForeningslivetSport og idrætSundhed og sygdomDet danske sundhedsvæsenSygesikringen og sygehusvæsenetHos lægenPå sygehusetTandplejeMedicinSkik og brugNogle praktiske oplysningerHer kan du få mere at videOrganisationer og institutioner afsærlig betydning for nye borgereStatsamterne i DanmarkArbejdsformidlingerne i Danmark84858991929495969797981001011031041061071081091101111161181201221281311321331357Skole og uddannelseDen danske uddannelsestraditionGrundskolenEfter grundskolenVideregående uddannelserDet danske uddannelsessystemStatens UddannelsesstøtteVoksenuddannelserGodkendelse af udenlandske uddannelserDansk for voksne udlændinge66676875777880818182Politiske partierOrdforklaringerStikordsregisterKolofon136138148154


4Velkommen somny medborger i DanmarkKære nye medborger.At starte et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger. Man mødernye mennesker og nye systemer. Man stifter bekendtskab med normer, værdierog traditioner, som måske er anderledes end dem, man er vant til. Især denførste tid kan derfor rumme mange udfordringer og opleves som uoverskuelig.Den bog, du har i hånden, har vi skrevet for at lette lidt på din nye hverdag. Dener formet som en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vilsige at være ny medborger i Danmark.Der kan naturligvis ikke tegnes ét entydigt billede af det danske samfund. Danmarker – som de fleste lande – et mangfoldigt samfund, som repræsenterermange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger.Forudsætningen for at mangfoldigheden kan udfolde sig er, at vi i Danmarkhar et samfundsmæssigt fællesskab, der hviler på nogle grundlæggende værdier.Det er værdier som demokrati, velfærd, frihed, lighed og gensidig respektmellem mennesker uanset køn, alder, hudfarve og overbevisning. Alle har bådepligter og rettigheder, og alle skal inden for lovens rammer kunne deltage isamfundets liv frit og på lige fod.Danmarks demokratiske opbygning indebærer, at landet styres gennem etrepræsentativt demokrati, hvor borgerne frit kan vælge deres repræsentanterved lokale og nationale valg. Demokratiet indebærer blandt andet også, at mankan tænke, tale og skrive frit, at man kan danne foreninger, og at man frit kandyrke sin religion.Demokratiet og medbestemmelsen er i det hele taget vigtigt på alle niveauer isamfundet. Det stiller krav til alle om at deltage i samfundets demokratiskeprocesser – for eksempel i en kommune, i en fagforening, i en sportsklub, ibeboerforeningen i den ejendom, hvor man bor, eller i bestyrelsen i børnenesskoler og børnehaver.


5Demokratiske principper om ligeværd og frihed for alle giver gode mulighederfor den enkelte person og familie til at skabe den tilværelse, som passer bedstfor dem. Men de demokratiske principper sætter også nogle rammer for denenkeltes udfoldelsesmuligheder. Det er rammer, der har til formål at sikre, atingen udsættes for uretfærdigheder eller på anden måde lider skade.Det indebærer for eksempel, at samfundet ikke kan acceptere, at nogen diskriminerespå grund af deres køn, etniske oprindelse, hudfarve, overbevisning,seksuelle orientering eller handicap, ligesom samfundet ikke kan acceptere, atnogen udsættes for vold eller lemlæstende omskæring. Gensidig respekt ogforståelse mellem mennesker og mellem grupper er afgørende for det danskesamfund.At Danmark er et velfærdssamfund indebærer, at enhver efter bedste evne skalyde et bidrag til fællesskabet – blandt andet ved at uddanne sig, arbejde, betaleskat og forsørge sig selv og sin familie.Til gengæld kan fællesskabet, når deter nødvendigt, give den enkelte en hjælpende hånd og tage sig af de svageste isamfundet. Det indebærer blandt andet, at alle har ret til gratis læge- og hospitalshjælp,og at ældre og handicappede har ret til særlig støtte i hverdagen. Detindebærer også, at personer, der mangler et arbejde, kan modtage økonomiskstøtte inden for et system af pligter og rettigheder, som kan hjælpe dem til at fåen uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet.Det er en udfordring for os alle – både nye og gamle medborgere – at fastholdeog udvikle et fællesskab med demokrati, velfærd og gensidig respekt mellemmennesker.I Danmark tror vi på, at den mangfoldighed, som du og andre tilfører os udefra,kan give fornyelse og dynamik, og vi håber derfor, at du vil involvere dig aktivti det samfund, du nu er en del af.Med disse ord vil vi byde dig velkommen i Danmark – og ønske dig held oglykke med din nye tilværelse her i landet.


1 GEOGRAFI OG BEFOLKNING


7RigsfællesskabetEn del af NordenDanmark er et lille, fladt land udenbjerge, som ligger – næsten helt omgivetaf vand – mellem Østersøen ogNordsøen. Det består af halvøen Jyllandog 406 øer. De største øer erSjælland, Fyn, Lolland og Bornholm.Mange af de øvrige øer er megetsmå med kun få eller ingen indbyggere.De danske landsdele er omgivet afvand og mange steder forbundet afbroer.Hovedstaden, som samtidig er landetsstørste by, hedder København ogligger på Sjælland. I Jylland er destørste byer Århus, Aalborg ogEsbjerg, og på Fyn er den største byOdense.Når der tales om Danmark, tænkerde fleste på Jylland og øerne. MenGrønland og ø-gruppen Færøerne iAtlanterhavet er også en del af detdanske rigsfællesskab, selv om de harudstrakt hjemmestyre.Danmark er medlem af EU*, mensGrønland og Færøerne har valgt atstå udenfor.Danmark er en del af Norden, somdesuden består af Sverige, Norge, Finlandog Island. Mod syd grænser Danmarkop til Tyskland. Danmark harendvidere et nært forhold til de baltiskelande Estland, Letland og Litauenpå den anden side af Østersøen.Der bor godt 5,2 millioner menneskeri Danmark. Selv om der er mange dialekter,taler alle det samme sprog –dansk. Cirka 260.000 personer – eller5% af befolkningen – er udenlandskestatsborgere. Af dem kommer cirka80.000 fra Norden, EU og Nordamerika.Resten kommer fra Østeuropa,Mellemøsten og Afrika – først ogfremmest Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran,Somalia og det tidligere Jugoslavien.Danmark er i dag et højt industrialiseretvidenssamfund, der satser påuddannelse og fornyelse. Et særkendeer det høje miljømæssige stade, derogså udmønter sig i en betydelig produktioninden for miljøteknologi ogvindmølleproduktion.5% er udenlandskestatsborgereVidenssamfundBeskæftigede fordelt på erhvervI alt er knap 2,8 millioner mennesker i Danmark i arbejde.De fordeler sig på følgende erhverv:Procent (afrundet)Landbrug, fiskeri, råstoffer 4Industri 17Energi- og vandforsyning 1Bygge- og anlægsvirksomhed 6Handel, hotel, restauration 18Transport, post, telekommunikation 7Finansiering, forretningsservice m.v. 12Offentlige og personlige tjenesteydelser 35I alt 100,0Danmark i tal, Danmarks Statistik 2002GEOGRAFI OG BEFOLKNING


8GEOGRAFI OG BEFOLKNINGVeludbygget offentligttransportnetDanmark har en meget storudlandshandel, hvoraf industrieksportenudgør cirka 75% og landbrugsproduktionenknap 12% af den samledevareeksport.Danmark har mange veje og jernbanerog et veludbygget offentligt transportnet.Man kan bevæge sig gennemdet meste af landet på de fleste tidspunktermed bus og tog. Endvidereskaber færger forbindelser på de steder,hvor der ikke er bygget bro.Cyklisternes landDanmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest cyklister. Imyldretiden i byerne kan man se rækker af cyklister – mange medbørn bagpå – på vej til og fra arbejde og institutioner.De fleste steder er trafikken lagt an, så den tager hensyn til cyklister.Der er cykelstier og skiltning, der husker bilisterne på, at de skal tagehensyn til krydsende cyklister.


GEOGRAFI OG BEFOLKNING9KøbenhavnRoskildeKilometer0 50OdenseNyborgRødbyhavnNakskovMariboNæstvedHaslevRingstedKøgeSlagelseKorsørRønneÅrhusHammelEbeltoftHadstenNykøbingRandersBjerringbroNykøbing MSilkeborgKoldingRingkøbingSvendborgSkælskørhaderslevVejenBrammingVardeGrindstedNordborgSønderborgKertemindeSorøFåborgVojensAssensÅbenråFredericiaHorsensOdderIkastSkanderborgAalborgNørresundbyStøvringHirtshalsHjørringBrønderslevÅrsFrederikshavnSæbySkagenGrenaaHerningHolstebroStruerSkiveThistedHanstholmLemvigViborgVejleBillundBrandeSkjernHolbækKalundborgHelsingørHundestedHillerødFrederikssundFrederiksværkJYLLANDFYNSJÆLLANDSVERIGETYSKLANDBORNHOLMEsbjergMiddelfartRibeTønder


2 DANMARK – ET DEMOKRATISKRETSSAMFUND


Styreform11Den lovgivende,udøvende ogdømmende magtDemokratiet blevindført i 1849Danmark er et repræsentativt demokrati*.Det vil sige, at de vigtigstebeslutninger bliver truffet af politikere– i Folketinget*, i amtsrådene* og ikommunalbestyrelserne* – der ervalgt af befolkningen.Det er regeringen og Folketinget, derlovgiver. Regeringen og den offentligeforvaltning fører lovene ud i livet.Domstolene – byretter, landsretter ogHøjesteret – dømmer og udmålerstraffe i tvister for eksempel mellemborgere indbyrdes, mellem borgere ogprivate virksomheder, eller mellemborgere og myndigheder.Denne opdeling af magten skal forhindremagtmisbrug og sikre, at folkestyret*forbliver stabilt.GrundlovenDet danske demokrati, folkestyret,blev indført i 1849. Det afløste enevælden*,der havde givet kongen enusædvanlig magtfuld position siden1660.Grundlaget herfor var junigrundlovenaf 1849, som var Danmarksførste demokratiske forfatning. Principperneheri er – trods de ændringergrundloven har gennemgået – fortsatat finde i den nuværende grundlov fra1953.Kvinderne fik stemmeret ved enændring af grundloven i 1915.Grundloven indeholder grundreglernefor statens styre og sikrer befolkningenen lang række basale rettighederog friheder.Det er måske dem, der betydermest for danskernes hverdag. Når folktaler om deres “grundlovssikrede ret”,er det for eksempel retten til at ytresig frit, retten til at forsamle sig, rettentil at danne foreninger, religionsfrihedenog ejendomsretten, de taler om.KongehusetDet danske monarki er det ældste iverden. I over 1000 år har der væretkonger og dronninger, prinser og prinsesseri Danmark. Den første danskekonge, man har kendskab til, er Gormden Gamle, som regerede i 900-tallet.Fra 1660 til 1849 blev landet regeretaf enevældige monarker.I dag har vi et konstitutionelt monarki,der fungerer inden for demokratietsrammer. Det indebærer, at den lovgivendemagt er hos kongen og Folketingeti forening.Lovene vedtages i Folketinget, mende skal underskrives af regenten. Kongehusethar ingen politisk magt, menvaretager en lang række repræsenta-GrundlovssikrederettighederVerdens ældstemonarkiKonstitutioneltmonarkiDANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND


12DANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUNDtive funktioner i Danmark og i udlandet.Grundlovsændringen i 1953 betød,at regenten ikke længere behøvedevære en mand, men godt kunne væreen kvinde.Den lovgivende magtDet nationale parlament, Folketinget,består af 179 medlemmer fra et bredtspektrum af politiske partier. Medlemmerneaf Folketinget vælges forfire år ad gangen. Statsministeren kandog opløse Folketinget og udskrivenyvalg, inden de fire år er gået.To af Folketingets medlemmer ervalgt i Grønland og to på Færøerne.Det hører til folkestyrets vigtigste kendetegn,at det er åbent og gennemskueligt.Alle folketingsdebatter er derforåbne for offentligheden og enhver kantage kontakt til og stille spørgsmål tilpolitikerne. Det politiske system bliversamtidig kontrolleret og kritiseret afvælgerne gennem pressen.Åbent for offentlighedenMargrethe IIDronning Margrethe II har været Danmarks regent siden 1972.Det danske kongehus er meget populært i befolkningen. Det er påmange måder blevet et symbol på fællesskabet og på de ting, dersamler borgerne i det danske samfund.


13Den offentligeforvaltningUafhængige domstoleByret og landsretDen udøvende magtRegeringen består af ministre fra eteller flere partier, og den ledes af enstatsminister. Regeringen skal gå af,eller der skal udskrives Folketingsvalg,hvis et flertal i Folketinget ikkehar tillid til den. Statsministeren udpegerministrene, der får hver deresansvarsområde. Ministerierne er –sammen med kommuner og amtskommuner– alle sammen dele af denudøvende magt, i daglig tale kaldet“den offentlige forvaltning”.Regeringens og ministeriernesvæsentligste opgave er at forberedeog administrere lovgivningen.Den dømmende magtDe danske domstole er uafhængige.Det vil sige, at hverken regering ellerFolketing kan bestemme, hvordan deskal dømme.I Danmark er der en Højesteret, tolandsretter og 82 byretter. Endvidereer der en række særlige domstole,som tager sig af sager inden forbestemte sagsområder. Det gælder foreksempel Arbejdsretten og Sø- ogHandelsretten.De fleste sager – både civile sager ogstraffesager – bliver i første omgangbehandlet i byretten*. Hvis en afgørelsefra byretten bliver anket, kan den ilangt de fleste tilfælde føres videre ilandsretten*.Højesteret er landets øverste domstol.Det er en appelret. Det betyder, at denkun behandler sager, der er blevetanket – normalt fra en af landsretterne.Højesterets domme kan ikkeankes.Man kan klage til Den Særlige Klageret,hvis man gerne vil have en straffesaggenoptaget, eksempelvis fordi derer fremkommet nye oplysninger, ellerfordi man er utilfreds med dommerenseller forsvarerens måde at behandlesagen på.Kommuner og amtskommunerDanmark er inddelt i kommuner ogamtskommuner, der har selvstændigtvalgte kommunalbestyrelser. Det ersket for at sikre, at flest mulige beslutningertræffes tæt på borgerne.Mens Folketinget og regeringenvia love udstikker rammerne for, hvordandet danske samfund skal fungere,har kommuner og amtskommuner tilformål at udfylde rammerne.For eksempel har Folketinget vedtageten integrationslov*, der pålæggerkommunerne at iværksætte initiativer,som fremmer integrationen af nyemedborgere i Danmark.HøjesteretDen særlige klageretTæt på borgerneDANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND


14DANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUNDPartier og borgerlisterKommunalt selvstyreDet regionale niveauValgretKommunerne har en borgmester og etantal medlemmer af kommunalbestyrelsen,som er valgt ved almindeligtvalg. Der er valg til kommuner ogamtskommuner hvert fjerde år. Tildisse valg opstiller både partier ogborgerlister*.Kommunerne kan på mange måderføre en individuel lokalpolitik. Derforer der forskel på, hvor meget manbetaler i skat fra kommune til kommune.Og hvor mange daginstitutionerog plejehjem, der er, og hvilke fritidsogkulturtilbud, der gives.Amtskommunerne varetager en rækkeopgaver, som, man har fundet, børløses på regionalt plan. Det gælder foreksempel dele af den kollektive trafik,driften af sygehusene og det overordnedemiljøtilsyn.Valg og politisk deltagelseAlle, der er fyldt 18 år, har ret til atstemme ved og opstille til kommunalvalg.Borgere med statsborgerskabfra lande uden for EU* og Nordendog kun, hvis de har haft fast bopæl iDanmark i de sidste tre år forud forvalget.For at kunne deltage i folketingsvalgog folkeafstemninger* skal manhave dansk indfødsret.EU-borgere kan deltage i valg tilEuropa-Parlamentet* – enten i bopælslandeteller hjemlandet.Ved valg og folkeafstemninger modtageralle et valgkort, som fortællerhvor og hvornår, man kan møde fremfor at stemme.At benytte sin stemmeret er en afde væsentligste dele af det at væremedborger i Danmark. Og det er envigtig måde for den enkelte at få indflydelsepå, hvordan vi skal indrettevores samfund og vores hverdag.Ønsker man at få indflydelse på, hvilkepersoner der bliver opstillet til dekommunale valg – eller ønsker manselv at opstille – kan man melde sigind i et politisk parti eller stille op påen borgerliste.For at være med til at bestemme,hvem der skal opstilles til folketingsvalg,skal man være medlem af etpolitisk parti.Væsentlig del afmedborgerskabetDe politiske partier


15IntegrationsrådDe fleste kommuner har forskellige råd omsærlige emner. Det er for eksempel ældreråd,ungdomsråd og integrationsråd. Integrationsrådenehar til opgave at vejlede kommunalbestyrelsenom den lokale integrationsindsats.Man kan få nærmere oplysning i sin kommuneom, hvorvidt der er – eller forventes – oprettetet integrationsråd i kommunen, ligesomman kan opfordre kommunen til at oprette etsådant råd. Kommunen har pligt til at ydesekretariatsbetjening af integrationsrådet.De lokale integrationsråd vælger i forbindelsemed kommunalvalgene repræsentanter til detlandsdækkende Rådet for Etniske Minoriteterblandt flygtninge- og indvandrermedlemmerne.Dette organ skal rådgive ministeren forflygtninge, indvandrere og integration omspørgsmål af betydning for indvandrere ogflygtninge.


Partier og interesseorganisationerMan kan få indflydelse på samfundet på flere måder end ved atstemme til valgene eller at være medlem af et politisk parti. Foreksempel kan man blive aktiv i en forening, der har til formål atvaretage en eller flere specielle interesser – en interesseorganisation.Interesseorganisationer har stor betydning i det danske demokrati,fordi de deltager aktivt i den offentlige debat, og fordi de bliver bedtom at udtale sig om de forslag, der fremsættes fra politisk side.Når et lovforslag behandles i Folketinget, har det således som regelværet sendt til høring forinden hos en række organisationer, der haren særlig viden om eller interesse for emnet.Interesseorganisationer – som patientforeninger, kvindeorganisationer,miljøorganisationer eller organisationer på arbejdsmarkedet –forsøger også af sig selv at påvirke politikerne til at fremsætte ellervedtage forslag, der gavner den sag, de arbejder for at fremme.


Retssamfundet17TavshedspligtAt Danmark er et demokrati indebærerogså, at det er et retssamfund.Det vil sige, at den udøvende magthandler under demokratisk kontrol, ogat domstolene fungerer uafhængigt afadministrationen. Det indebærer også,at alle borgere har visse grundlæggenderettigheder og friheder, atborgerne har pligt til at overholde lovgivningen,og at de har krav på en retfærdigbehandling både hos de administrativemyndigheder og ved domstolene.De ansatte hos en offentlig myndighedhar tavshedspligt. Det betyder, at deting, du fortæller, ikke uden dit samtykkemå videregives til andre – foreksempel til din arbejdsgiver ellerlæge.Din ret og klagemuligheder iforhold til det offentligeI forvaltningsloven står der, hvordan de offentligemyndigheder skal behandle borgerne.Loven bestemmer blandt andet, at et afslag påen anmodning altid skal være begrundet. Ogden siger, at det offentlige altid skal vejlededig om eventuelle klagemuligheder.Loven indeholder regler om, hvor lang tidsagsbehandlingen må tage og hvilke oplysninger,du som borger har krav på at få. Lovenudstikker med andre ord regler for sagsbehandlingeni ministerier, styrelser, råd og nævnog i kommuner og amtskommuner.DANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUNDAktindsigtFolketingetsOmbudsmandDu har ifølge forvaltningsloven ret tilat få aktindsigt i egne sager. Hvis dusøger om det, kan du som regel få atvide, hvad der står i sagens dokumenter.Der kan dog gives afslag på ansøgningerom aktindsigt, hvis myndighedenskønner, at det kan skade en tredjeperson at give oplysningerne videre.Folketingets Ombudsmand vælges afFolketinget og behandler spørgsmålom fejl eller forsømmelser i denoffentlige forvaltning. Det kan skeenten som følge af en klage eller påOmbudsmandens eget initiativ.Ombudsmanden er uafhængig af regeringen.Alle kan henvende sig til Ombudsmanden,hvis de mener, at en myndighedhar overtrådt regler eller begåetfejl i sagsbehandlingen. Man skal dogførst afprøve de muligheder for klageadgang,der ellers findes på det berørteområde. Det er gratis at henvendesig til Ombudsmanden.


18DANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUNDMan skal stilles for endommer inden for24 timerBøde og fængselUbetingede ogbetingede dommeIkke dødsstrafForbrydelse og strafHvis en person mistænkes for at havebegået en forbrydelse, er det politiet,der efterforsker, anklagemyndigheden,der rejser tiltale, og domstolene, dertager stilling til, om personen skalstraffes.Hvis man bliver anholdt og sigtet foren forbrydelse, har man ret til indenfor 24 timer at blive stillet for endommer, som skal tage stilling til, omman skal varetægtsfængsles, menssagen efterforskes.Som sigtet i en straffesag har manikke pligt til at afgive forklaring underen afhøring, og man har ret til advokatbistand.Der findes to forskellige former forstraf – bøde og fængsel.Fængselsdomme kan enten værebetingede eller ubetingede. Hvis manfår en betinget dom, kommer man kuni fængsel, hvis man begår ny kriminalitet.Der kan dog også være knyttetandre krav til en betinget dom, foreksempel at man undergiver sigbehandling.Der er ikke dødsstraf i Danmark, såfængselsstraf på livstid er den hårdestestraf, domstolene kan benytte.Unge under 15 år kan ikke straffes. Istedet vil der blive iværksat socialeforanstaltninger.Det kan for eksempel være, at denunge skal følge nogle bestemte kursereller anbringes på en lukket døgninstitution.Både en betinget og en ubetinget domkan få alvorlige konsekvenser. For hvisman er blevet dømt, kommer det til atstå i ens straffeattest, hvad man erdømt for, og hvilken straf man harfået.Det kan betyde, at det senere henkan blive meget vanskeligt at få arbejde,for arbejdsgiveren kan nemligkræve at se ens straffeattest inden enansættelse.Fri procesHvis man er part i en sag og ikke haren særlig høj indkomst, kan man søgeom at få fri proces. Hvis man får friproces, får man hjælp fra det offentligetil at betale advokatbistand ogsagsomkostninger.Har man et juridisk problem, kan manogså henvende sig til en retshjælpeller Advokatvagten. Her giver juristergratis – eller mod et beskedent beløb– anonym rådgivning om løsning afjuridiske problemer.Unge under 15 årStraffeattestenHjælp fra detoffentligeRetshjælp


20Danmarks forhold til omverdenenDANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUNDMange internationaleforbindelserInternationalekonventionerSom et lille land har Danmark interessei at have et stærkt samarbejde påtværs af landegrænser. Danmark harderfor mange internationale forbindelser.For eksempel er Danmark medlemaf den Europæiske Union (EU),Europarådet, de Forenede Nationer(FN) den Nord Atlantiske TraktatsOrganisation (NATO), Organisationenfor økonomisk samarbejde og udvikling(OECD) og World Health Organisation(WHO).I den forbindelse har Danmark underskreveten række internationale konventionerom beskyttelse af menneskerettigheder.For eksempel FN’skonvention mod tortur, FN’s konventiontil bekæmpelse af alle former forracediskrimination, FN’s konventiontil bekæmpelse af alle former fordiskrimination mod kvinder og FN’skonvention om børns rettigheder.I forbindelse med sit medlemskabaf Europarådet har Danmark tilsluttetsig den Europæiske Menneskerettighedskonvention,der har fået storbetydning i dansk ret.Danmark har været medlem af EUsiden 1973 – dengang De EuropæiskeFællesskaber (EF). Siden Danmarkblev medlem, har EU fået indflydelsepå flere og flere områder, og den danskebefolkning har ofte været delt i tolejre i spørgsmålet om Danmarks forholdtil EU.Gennem sit medlemskab af FN forsøgerDanmark at bidrage til at hjælpenødstedte og skabe fred og udviklingi verden samt at fremme respektenfor menneskerettigheder.Danmarks medlemskab af den militærealliance NATO og den vestligeøkonomiske organisation OECD knytterDanmark tæt sammen med USA,Canada og en lang række europæiskelande.InternationaltudviklingssamarbejdeDanmark er et af de få lande i verden,der giver mere end FN’s målsætningpå 0,7% af bruttonationalindkomstentil udviklingssamarbejde med fattigelande i Afrika, Asien og Latinamerika.EUFNNATO


21Den økonomiske bistand ydes bådegennem FN og andre internationaleorganisationer og direkte fra Danmarktil modtagerlandet.Bistanden er i høj grad baseret pået tæt samarbejde med de lande, dermodtager hjælpen, så de selv kan tageansvaret for udviklingen af deres samfund.Hjælp til de fattigste, fremme afligestilling mellem kønnene, demokrati,menneskerettigheder og bæredygtigheder nogle af nøgleordene i danskulandsbistand.DANMARK – ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND


3 INDREJSE OG OPHOLD


Indvandring til Danmark23Besøg og opholdIndvandrereog efterkommereefterindvandrere iDanmark, cirkatal:1980: 153.0001990: 215.0002001: 396.000Danmark har haft tilflyttere i århundreder.Foruden folk fra nabolandesom Tyskland, Polen og Sverige, hvorfrader har været en jævn indvandringgennem tiderne, kan fremhæves hollændernei begyndelsen af 1500-tallet,jøderne siden 1600-tallet samt defranske huguenotter i slutningen af1600-tallet. I årene omkring 1970hentede danske virksomheder arbejderetil landet fra især Tyrkiet, Pakistan,Jugoslavien og Marokko, og i de senesteår er personer fra lande verdenover kommet til Danmark navnlig somflygtninge eller som familiesammenførte.For at komme ind i Danmark skalman have et gyldigt pas eller andengodkendt rejselegitimation. Udenlandskestatsborgere, som ønsker at opholdesig i Danmark i mere end tremåneder, skal normalt have opholdstilladelse.Vil man til Danmark for atarbejde, skal man have både opholdsogarbejdstilladelse. Danmark har etsærligt samarbejde med de nordiskelande – Norge, Sverige, Finland ogIsland. Derfor er der særlige regler fornordiske statsborgere. Det sammegælder statsborgere fra lande, der ermedlem af EU*og EØS* samt Schweiz.Nordiske statsborgere kan udentilladelse rejse ind i og opholde sig iDanmark. Statsborgere fra EU/EØSlandeog Schweiz kan få udstedtopholdsbevis hos statsamterne* efterde særlige EU-regler om den fribevægelighed.Statsborgere fra en lang række landeskal have visum for at besøge Danmark.Det kan for eksempel være forat deltage i kulturelle begivenhedereller med henblik på forretnings-,turist- eller familiebesøg. Et visumgiver ikke ret til at arbejde i Danmark,og normalt udstedes det for enperiode på tre måneder. På Udlændingestyrelsens*hjemmeside findes enliste over de lande, hvis statsborgereskal have visum for at besøge Danmark.Visum skal søges, inden manrejser til Danmark. Det foregår normaltved den danske repræsentation(ambassade m.v.) i udlændingenshjemland. Danmark deltager i Schengensamarbejdet,og et visum er derfornormalt gyldigt i hele Schengenområdet.Flygtninge og asylansøgereDanmark har tiltrådt FN’s flygtningekonventionaf 28. juli 1951 – Genèvekonventionen– og dermed forpligtetsig til at yde beskyttelse til personer,som er forfulgt på grund af blandtandet deres race, nationalitet, religionVisumGeneve-konventionenog Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventionINDREJSE OG OPHOLDKilde: Danmarks Statistikog Integrationsministeriet.


24INDREJSE OG OPHOLDeller politiske anskuelser. Sådannepersoner opnår status af såkaldte konventionsflygtninge.500 af de flygtninge,der hvert år kommer til Danmark,modtages på grundlag af en aftalemed FN’s højkommissær for flygtninge.Udover flygtningekonventionen harDanmark også tiltrådt andre internationalekonventioner, for eksempel DenEuropæiske Menneskerettighedskonventionog FN's Torturkonvention, derblandt andet forpligter Danmark til atbeskytte udlændinge mod at blivesendt tilbage til henrettelse, tortur ogumenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf.Hvis asylansøgeren får afslag, indbringesen klage automatisk for Flygtningenævnet.Flygtningenævnet kanenten fastholde Udlændingestyrelsensafslag eller ændre afgørelsen og giveasyl.Hvis der gives afslagpå asylansøgningenAsylansøgereHvis asylansøgningenimødekommesEn asylansøger er en udlænding, deransøger om opholdstilladelse somflygtning i et andet land. Når en asylansøgningindgives i Danmark, tagerUdlændingestyrelsen* stilling til, omsagen skal behandles her i landet elleri et andet EU-land, eller om ansøgereneventuelt skal afvises til et sikkerttredjeland uden for EU.Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, atasylansøgeren opfylder betingelsernefor at få asyl, får den pågældende tilladelsetil at blive i Danmark somflygtning. Herefter beslutter Udlændingestyrelsen,i hvilken kommuneflygtningen skal bo.


25De nærmestefamiliemedlemmerEt ægteskab ellersamliv skal være reeltFamiliesammenføringPersoner, som har fast bopæl i Danmark,kan efter udlændingeloven* fåvisse nære familiemedlemmer her tillandet, hvis en række nærmere betingelserer opfyldt. Det kaldes familiesammenføring.Typisk drejer det sigom ægtefæller og mindreårige børn.Der kan ikke gives opholdstilladelsepå grundlag af et ægteskab eller samlivsforhold,der ikke er reelt, menalene har til formål at skaffe ansøgerenen opholdstilladelse.OpholdstilladelseOpholdstilladelse med henblik påvarigt ophold meddeles først og fremmesttil flygtninge og familiesammenførte.Har man opholdstilladelse medhenblik på varigt ophold, kan mannormalt få tidsubegrænset opholdstilladelseefter en årrække, hvis man harydet en indsats for at blive integreret idet danske samfund og i øvrigt opfylderen række betingelser. Blandt andetmå man ikke have gæld af en visstørrelse til det offentlige eller havebegået kriminalitet af en vis grovhed.Opnåelse aftidsubegrænsetopholdstilladelseINDREJSE OG OPHOLDKrav til bolig,økonomi, samliv m.m.Som betingelse for familiesammenføringforlanges det, at man opfylderen række særlige krav – alt afhængigaf, hvilken persongruppe man tilhører.Det kan for eksempel være krav omden herboendes bolig- og indtægtsforhold.Det kan også være krav om, atbegge parter i et ægteskab er over 24år, og at deres samlede tilknytning erstørre til Danmark end et andet land.Hensigten med disse krav er blandtandet at beskytte meget unge menneskermod at blive presset ind i etægteskab, som de ikke ønsker, og atsikre det bedst mulige udgangspunktfor integrationsprocessen.Hvis man har opnået sin opholdstilladelseved svig eller er indberettet somuønsket til Schengeninformationssystemet*,risikerer man – uanset omens opholdstilladelse er tidsbegrænseteller tidsubegrænset – at få opholdstilladelseninddraget.En tidsbegrænset opholdstilladelsekan herudover inddrages i en rækketilfælde – blandt andet når det grundlag,der er angivet i ansøgningen elleropholdstilladelsen, er urigtigt ellerikke længere er til stede. Hvis man foreksempel er blevet familiesammenførtmed sin herboende ægtefælle og ikkelængere lever sammen med denpågældende, vil man normalt få sinopholdstilladelse inddraget.Opholdstilladelsen kaninddrages eller bortfalde


26At vende tilbage tilsit hjemlandINDREJSE OG OPHOLDUdvisningFor flygtninge gælder det – indtilder eventuelt gives permanent opholdstilladelse– at man kan nyde det danskesamfunds beskyttelse, så længeman risikerer at blive forfulgt ved tilbagevendentil sit hjemland. Detteindebærer blandt andet, at opholdstilladelsenvil kunne inddrages, hvis manrejser på ferie i hjemlandet.Endelig vil opholdstilladelsen –uanset om den er tidsbegrænset ellerej – som udgangspunkt bortfalde, hvisman opgiver sin bopæl i Danmarkeller har længerevarende ophold udenfor landet.En udlænding kan udvises af Danmark,hvis den pågældende dømmesfor kriminalitet af en vis grovhed.Hvis du på et tidspunkt tænker på atvende tilbage til dit hjemland, men er itvivl om forholdene i landet er sikre,eller om hvordan du og din familieskal klare jer økonomisk, kan du fåråd og vejledning hos Dansk Flygtningehjælp.Desuden kan kommunen givedig og din familie økonomisk støtte tilat vende tilbage til hjemlandet ellerdet tidligere opholdsland. Se ogsåafsnittet om introduktion af nye borgereside 32.Hvis du overvejer at vende tilbage tildit hjemland eller tidligere opholdsland,skal du henvende dig til denkommune, du bor i. Kommunen vurdererud fra din økonomiske situation,hvilken støtte du kan få. Støttenomfatter dækning af udgifter til rejsen,hjælp til transport af personligeejendele, hjælp til etablering, hjælp tilkøb og transport af erhvervsudstyr,udgifter til sygeforsikring og til medbragtlægeordineret medicin.Råd og økonomiskstøtteKommunen vurdererHvis du er kommet til Danmark somfamiliesammenført og ønsker at vendetilbage til dit hjemland, kan du kun fåøkonomisk hjælp, hvis du rejser tilbagesammen med den person, som dublev familiesammenført med.Særligt krav tilfamiliesammenførte


27Kun én gangReintegrationsbistandDet er kun muligt at få hjælp til atvende tilbage til hjemlandet eller dettidligere opholdsland én gang.Hvis du er fyldt 65 år, eller hvis du erfyldt 55 år og er uarbejdsdygtig, kandu få en særlig støtte, som kaldesreintegrationsbistand. Det er en ydelse,som udbetales hver måned i fem år.Det er en betingelse for at få ydelsen,at du har tidsubegrænset opholdstilladelseog har opholdt dig i Danmark imindst fem år.INDREJSE OG OPHOLD


28 Dansk indfødsret (statsborgerskab)INDREJSE OG OPHOLDEfter den danske grundlov er det Folketinget,der bestemmer, om en personkan få dansk indfødsret. Dette skerved en særlig lov, som Folketinget vedtagermed jævne mellemrum. For atkunne få dansk indfødsret skal du derforopfylde de betingelser, som Folketingetfastlægger.Der stilles blandt andet krav omdanskkundskaber, som skal dokumenteresmed bevis fra et sprogcentereller det øvrige uddannelsessystem.Der stilles herudover krav til varighedenaf ophold i Danmark. Somudgangspunkt skal man have haftophold i Danmark i mindst 9 år. Forstatsløse og flygtninge kræves kun8 års ophold. Kriminalitet betyder, atman ikke kan blive dansk, før der ergået et vist stykke tid. Har manbegået meget grov kriminalitet, kandet betyde, at man ikke kan blivedansk. Man kan endvidere ikke blivedansk, hvis man har forfalden gæld tildet offentlige med hensyn til tilbagebetalingaf bestemte offentlige ydelserog lån, samt skatter og afgifter.For at kunne søge dansk indfødsretskal du være fyldt 18 år. Du kansøge om dansk indfødsret hos politieti den politikreds, hvor du bor. Politietkan også fortælle dig, hvor lang tiddet normalt tager at behandle enansøgning.Nogle personer kan få dansk indfødsretved erklæring. Ud over danskfødteog statsborgere i andre nordiskelande drejer det sig om unge ustraffedeudlændinge, der har boet her imindst 10 år. Du kan få nærmereoplysninger og et skema på detstatsamt, der ligger dér, hvor du bor.Når du er blevet dansk statsborger,har du blandt andet ret til at få etdansk pas og til at stemme og stilleop til folketingsvalg.


4 DEN FØRSTE TID SOMNY BORGER I DANMARK


Hjælp og vejledningi kommunen31Find et arbejdeHøjskolen er engod startSå snart du har fået opholdstilladelsei Danmark, gælder det for alvor om atlære det danske samfund at kende ogat komme i gang med et aktivt liv.Meget af hverdagslivet i det danskesamfund foregår på arbejdspladserne,og en af de bedste måder at kommeind i det danske samfund er at få etarbejde hurtigt. Så vil du også strakskunne komme i gang med at forsørgedig selv og din familie.Mange vil dog have vanskeligt vedstraks at få et arbejde – især fordi deendnu ikke kender det danske sproggodt nok. Se nærmere om dine mulighederi afsnittene om introduktion afnye borgere og om arbejde ogarbejdsmarked. Læs side 32 og 84.Et godt alternativ er at tage på etophold på en højskole*. Her er der enlang række muligheder for at læredanskerne og det danske samfund ogsprog at kende. Se nærmere i afsnittetom folkeoplysning i Danmark på side104.Alle nye borgere kan få hjælp og vejledningi den kommune, hvor de kommertil at bo på længere sigt. Hvis duer flygtning, vil Udlændingestyrelsen*ud fra en række hensyn og vurderingerfinde den kommune, du skal bo i.Når du har fået opholdstilladelse, skaldu henvende dig til den kommune, dubor i for at blive folkeregistreret. Hvisdu har fået opholdstilladelse efter athave søgt om asyl, sørger Udlændingestyrelsenfor, at du bliver registrereti den kommune, hvor du skal bo. Nårdu er blevet registreret, får du automatisket personnummer. Det beståraf din fødselsdato og –år samt firecifre, som er forskellige fra person tilperson. Et personnummer kan sesådan ud: 23(dag) 04(måned) 54(år)-3476. Kvinder får som allersidste tal(her 6) et lige tal, mænd et ulige.Du skal bruge dit personnummer,når du henvender dig til offentligemyndigheder og institutioner.Når du er registreret i kommunen, bliverdu automatisk tilmeldt den offentligesygesikring og får et sygesikringsbevis.Læs side 110.Du får etpersonnummerDu får et sygesikringsbevisDEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARK


32Introduktion af nye borgereDEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARKIntroduktionsprogramIndividuel kontrakt,undervisning ogaktiveringDen kommune, du bor i, tilbyder diget introduktionsprogram, som skalhjælpe dig til hurtigst muligt at læredansk og klare dig selv. Det er gratisat deltage i introduktionsprogrammet.Introduktionsprogrammet er et tilbud,men hvis du får introduktionsydelse,har du pligt til at deltage i programmetsaktiviteter og stå til rådighed forarbejdsmarkedet.Programmet tilbydes kun til personermed statsborgerskab uden for EU* ogNorden.Et introduktionsprogram består af enindividuel kontrakt, et kursus i samfundsforståelse,undervisning i dansksprog og aktivering*.Den individuelle kontrakt er en forpligtendeaftale mellem dig og kommunen,som I skal udarbejde sammen.Der kan eventuelt også inddragesandre i udarbejdelsen af kontrakten,sådan at det sikres, at den kommer tilat indeholde de aktiviteter og tilbud,der er mest relevante for netop dig.Kontrakten kan for eksempel fastlægge,hvilket niveau for danskundervisning,du skal i gang med. Og denkan definere, hvilke aktiviteter ogerfaringer, du i øvrigt har brug for, førdu går i gang med at søge uddannelseeller arbejde. Kontrakten bør udarbejdesinden den første måned, efter atdu har fået opholdstilladelse og bolig ikommunen.Din individuelle kontrakt har storbetydning for dig som ny borger i detdanske samfund. Derfor er det vigtigt,at du stiller krav til den. For eksempelskal du sikre dig, at planen tagerhøjde for dine forudsætninger ogbehov og indeholder konkrete mulighederfor, at du kan udvikle og udnyttedine kvalifikationer.Hvis du på et tidspunkt, når forholdenei øvrigt tillader det, skulle ønske atvende tilbage til dit hjemland, kandette også indgå i kontrakten. Det kanfor eksempel ske i form af, at du iDanmark opnår forudsætninger for atvaretage et erhverv i hjemlandet ellerat deltage i et udviklings- eller genopbygningsprojekt.Se også afsnittet omat vende tilbage til sit hjemland påside 26.Stil krav til din individuellekontrakt


Tolkebistand33Tolken er neutralDu har selv ansvar for at lære digdansk hurtigst muligt – eventuelt vedat følge den gratis danskundervisning.Hvis du imidlertid ikke kan tale danskendnu, kan du i mange situationer fåhjælp af en tolk. Det er de offentligemyndigheder, der vurderer, om du harbrug for tolkning og har ansvar for atbestille tolken.Du får anvist en tolk, som du skalbruge. Tolken har ansvar for at tolkealt, hvad der bliver sagt så nøjagtigtsom muligt og ikke bevidst udeladenoget. Tolken har som den offentligemyndighed tavshedspligt og skal væreneutral og upartisk. Tolken må ikkeblande sig i samtalen, medmindre derer tale om at afklare usikkerhed.Gode råd – om at tale gennem tolk:• Tal ikke til tolken, men til denperson, du faktisk taler med.• Tal langsomt og tydeligt.• Sig kun det, du ønsker, at tolkenskal sige videre.DEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARK


5 BOLIG


Boligstandarden er høj35Boligstandarden i Danmark er blevetmarkant forbedret siden 1950erne.Efterhånden som danskernes indkomstersteg, blev der bygget større boliger.Samtidig fik familierne færrebørn, og især siden 1960erne bor flerealene eller kun to i et hus eller en lejlighed.I 1955 boede op mod halvdelenaf befolkningen i boliger med mindreend et værelse pr. beboer. 45 årsenere var det almindeligt med etværelse til hver person i en familie.I 1970 manglede cirka en tredjedelaf boligerne eget bad, wc eller centralvarme.I 2000 gjaldt det kun forsyv procent, og det var især eget bad,de ikke havde. Næsten alle moderneboliger opvarmes med centralvarmeeller fjernvarme. Det vil sige, at varmenkommer fra et centralt varmeværk,som bruger olie eller naturgas.Nogle få boliger opvarmes stadig medovne til olie eller petroleum.Især i 1960erne flyttede mangedanskere i enfamiliehuse. I 2000boede dobbelt så mange i enfamiliehusesom i 1955. Samtidig faldt denandel af befolkningen, der bor i etageboliger,fra 50 til 30 procent.Antallet af ejerboliger er stegetbetydeligt. Ikke kun fordi langt de flesteenfamiliehuse er ejerboliger. Menogså fordi mange etagelejligheder,som før var lejeboliger, er blevetomdannet til ejerboliger. Dog ermange nybyggede etageboliger lejeboliger.Priserne på leje- og ejerboligervarierer meget og afhænger af, hvorboligen ligger, hvor gammel den er,hvor stor den er, og hvor godt vedligeholdtden er.BOLIG


36At finde et sted at boBOLIGLeje, andel eller ejeDe fleste lejeboliger findes i ejendommemed flere etager. Mange af dem erbygget i store blokke, der ligger sammeni boligområder i de større byer.Kommunerne råder over et antal lejligheder,herunder ungdoms- og ældreboliger,som de kan henvise lejere til.Man skal opfylde bestemte betingelserfor at blive henvist. Spørg dinkommune om mulighederne.Der findes også private boligselskaber,som lejer lejligheder ud. Ognogle private husejere lejer et ellerflere værelser ud. Det er sjældent, atenfamiliehuse lejes ud.De fleste enfamiliehuse er ejerboliger,som købes og sælges på det privateboligmarked. Det er også muligtat købe lejligheder og rækkehuse.Nogle ejes af en andelsboligforening.Det vil sige, at man køber en andel ogdermed retten til at bo i boligen.Hvis du skal finde et sted at bo, kandu:• Spørge kommunens boligkontor.• Skrive dig på en venteliste til enlejlighed i et boligselskab*.• Se efter annoncer i dagblade ellerdistriktsblade*. Eller du kan selvindrykke en annonce.• Søge på internettet. Her kan dugratis indrykke en annonce. Dukan få adgang til internettet på etbibliotek.• Slå op under “Boliganvisning” påde gule sider* i en telefonbog.• Sætte et opslag op i de lokalesupermarkeder.• Spørge familie, venner og bekendte.Se efter annoncer ellerspørg dig for


Mange bor i eget husI Danmark bor 63 procent af befolkningen i enfamiliehuse. Det erisær par med børn, og langt de fleste af dem ejer selv deres hus.De fleste enfamiliehuse er parcelhuse, det vil sige, at huset ligge alenepå en grund (en parcel). Nogle er rækkehuse.30 procent af befolkningen bor i en lejlighed i en etageejendom.Det er især enlige uden børn. De fleste etageboliger er lejeboliger.Nogle bor i kollektive boliger, hvor de har hver sit værelse og erfælles om udgifter, madlavning og andre huslige opgaver.Mange unge deler en lejlighed eller bor alene til leje på et værelsehos en privat husejer.Studerende kan leje et kollegieværelse. På et kollegium bor mangestuderende på hver sit værelse. Som regel har værelserne toilet ogbad, mens man deler køkken og opholdsrum.


38LejeboligBOLIGAlmen eller privatRet og pligtDu har krav på enlejekontraktLejeboliger ejes af enten et privat elleralment boligselskab*. Du kan bliveskrevet på en venteliste til en lejlighed.Det vil sige, at du kan leje lejligheden,når du står øverst på ventelisten.Men ventetiden kan være mangeår. Spørg boligselskabet.De private boligselskaber har sjældentventelister. Her er det ejeren, derafgør, hvem der skal have en ledig lejlighed.LejekontraktBåde lejer og udlejer af en bolig harrettigheder og pligter. De fremgår aflejeloven. Den indeholder blandt andetregler for opsigelse af lejemålet. Somlejer kan du som regel sige op med tremåneders varsel. Og udlejeren kanikke pludselig sætte dig på gaden, hvisdu overholder dine forpligtelser.Lejeloven indeholder også reglerom, hvor høj huslejen må være, hvemder skal vedligeholde boligen, og hvormange der må bo i den.Ifølge lejeloven har du krav på en lejekontrakt,der indeholder de aftaler,som du og udlejeren indgår. Kontraktenskal blandt andet indeholde aftalerom, hvor lang tid i forvejen, duskal opsige lejemålet. Og den skalfastlægge, i hvilken stand lejlighedenskal være, når du flytter fra den.Skriv ikke under på lejekontrakten,før du har læst også det med småt. Ogheller ikke før du sammen med udlejerenhar gennemgået lejligheden.Hvis lejligheden har fejl og mangler,så skriv dem ned, enten i lejekontrakteneller på et andet stykke papir,som både du og udlejeren skriverunder. Hvis du opdager fejl og mangleri lejligheden, efter at du er flyttet ind,skal du meddele det til ejendommensvicevært inden 14 dage. Så kommerdu ikke til at betale for skader, du ikkeselv har lavet.Depositum eller indskudDu skal regne med at betale et depositumeller et indskud, inden eller samtidigmed at du betaler den førstehusleje. Hvor stort det skal være, skaldu og udlejeren aftale.Udlejeren kan bruge indskuddet tilat betale for de skader, du eventueltgør på lejligheden. Men hvis du efterladerlejligheden i samme stand, somdu overtog den, har du krav på at fådit indskud tilbage, når du flytter.Hvis I er to ægtefæller, som skal bosammen i lejligheden, kan I begge fåjeres navn på lejekontrakten. På denmåde har den ene ret til at blive boende,selv om den anden rejser væk, ellerI bliver skilt.Gennemgå lejlighedenfor fejl og manglerAftal depositum medudlejerFå begge navne pålejekontrakten


39Der kan være grænserfor, hvor mange manmå bo pr. rumSøg kommunen om lånog tilskudKlagevejledningHvor mange beboere?Nogle udlejere har i lejekontraktenindført en øvre grænse for antallet afbeboere. Og kommunerne kan vælgeat indføre en ordning, der betyder, atder ikke må bo flere end to pr. beboelsesrumi en lejlighed. Spørg kommunen,hvilke regler der gælder.Boligstøtte til lejeboligDu kan søge kommunen om lån tildepositum til en lejebolig. Kommunenvurderer ud fra din økonomiske ogsociale situation, om den vil give diget lån. Du skal betale lånet tilbage,når du flytter.Som lejer kan du også søge kommunenom tilskud til huslejen, det kaldesboligsikring. Kommunen beregnerbeløbet ud fra:• Hvor mange I bor i lejligheden.• Hvor stor den er.• Hvor stor huslejen er.• Hvor stor jeres samlede indkomst ihusstanden er.Pensionister kan søge om en særligboligydelse.Hvis du er utilfreds med kommunensafgørelse, kan du klage. Der skal i brevetfra kommunen være en klagevejledning,der oplyser, hvilke instanserdu kan klage til og hvilke frister, dergælder for klagen.FremlejeDet er muligt at leje en lejlighed af enlejer eller en andelshaver. Det hedder“fremleje” og er tilladt i to år. Ellerlængere tid, hvis ejeren går med tildet.BytteI nogle udlejningsejendomme ogandelsboliger er det muligt at bytte sinlejlighed med andre lejere. Det vil sige,at hvis du har en lejlighed, kan dubytte dig til en, der er større eller mindre.Eller til en lejlighed i et andetkvarter. Spørg i ejendommens administration*,om du kan bytte din lejlighed.Konflikter og klagerHvis du bliver uenig med din udlejerom for eksempel vedligeholdelse, bytteeller fremleje, kan du klage. Hvis dubor i en almen udlejningsejendom, kandu klage til et særligt beboerklagenævn.Spørg beboerforeningen* ellerkommunen, hvordan du kontakternævnet.Bor du i en privat udlejningsejendom,kan du klage til et huslejenævn*.Det samme gælder, hvis dukommer i konflikt med en nabo om foreksempel støj.Lej af en lejerByt med en lejerBOLIG


40BOLIGRåd om boligenRådgivningNogle store almene boligselskaber haren boligrådgiver, som kan hjælpe medgode råd og vejledning om forhold, dervedrører boligen. Her kan du også fåhjælp til at forstå breve, som har medboligen at gøre.BeboerdemokratiDe almene boligselskaber har etudbygget beboerdemokrati. Det vilsige, at beboerne vælger repræsentantertil et beboerråd eller en bestyrelse,som kan få indflydelse på foreksempel, hvordan fælles arealer skalindrettes. Beboernes repræsentanterkan også vedtage en husorden ogsætte fælles aktiviteter i gang.Beboerdemokrati i dealmene boligselskaberOgså i de store private udlejningsejendommekan beboerne vælge repræsentantertil at tage sig af deres interesserover for udlejeren. Beboernesrepræsentanter har ret til at få udleveretejendommens regnskaber ogskal høres, for eksempel inden udlejerensætter huslejen op eller går i gangmed en større istandsættelse.Også mulighed forindflydelse i privateejendommeDu kan være medSom beboer i et boligområde kan du være med til at få naboskabettil at fungere bedre. Du kan være med til at vælge repræsentanter tilbeboerråd, bestyrelsen i andels- eller grundejerforeningen eller andreformer for beboerrepræsentation. Du kan deltage i møder og aktiviteter,som beboerne arrangerer. Og du kan være aktiv både som valgtbeboerrepræsentant og ved at foreslå aktiviteter for børn og voksne.På den måde kan du være med til at præge dit boligområde ogmøde dine naboer.Beboerhuse og fællesrumDe fleste almene boliger og andelsboligerhar beboerhuse eller fællesrum,hvor beboerne kan mødes til forskelligeaktiviteter. Som beboer kan manleje beboerhuset, hvis man vil holde enfest.Til møder og festerSpørg, når du flytter ind, hvordan beboerne i området mødes, og omder er en beboerforening*.


AndelsboligEjerbolig41Du er med til atbestemme regler ogaktiviteterGeneralforsamlingenfastsætter husleje ogandelsprisEn andelsbolig er et af flere huse elleren af flere lejligheder, som ejes og drivesaf en andelsboligforening. For atfå en andelsbolig skal du købe enandel. På den måde er du medejer afhele ejendommen og har ret til en lejlighed.Ud over andelen skal du betalehusleje til andelsforeningen.Som andelshaver er du automatiskmedlem af andelsboligforeningen. Herkan du sammen med de andre andelshaverebestemme for eksempel hvilkeaktiviteter, foreningen vil sætte i gang,eller hvilke regler, der skal gælde forforeningen og beboerne.De vigtigste beslutninger i andelsboligforeningentræffes på en årlig generalforsamling.Det er generalforsamlingen, derbeslutter, hvad en andel skal koste, oghvor stor huslejen skal være. Noglesteder er prisen for en andel forholdsvislav, mens den månedlige husleje erhøj. Andre steder er det omvendt. Mende fleste andelsboliger koster mindreend en ejerbolig.En ejerbolig kan være et hus eller enlejlighed, som man køber.For at kunne købe en ejerbolig skalman være dansk statsborger. Men hvisdu har opholdstilladelse, kan dumåske få dispensation, hvis du søgerom det. Du kan få et ansøgningsskemahos Justitsministeriet.Ejendomsmægler og advokatDe fleste ejerboliger bliver solgt gennemen ejendomsmægler. Se annonceri aviser, på internettet eller hos enejendomsmægler i det område, hvordu vil købe en bolig.Ejendomsmægleren er først ogfremmest sælgerens repræsentant,men kan også give køberen råd omregler og rettigheder i forbindelse medkøbet. Du kan vælge at købe udenejendomsmægler.Men uanset hvad du vælger, er det engod idé at bruge en advokat. Hervedsikrer du dig, at der bliver taget hensyntil dine interesser. Desuden har enadvokat en forsikring, der dækker tabpå grund af fejl, som advokaten eventueltbegår.Tilladelse til at købefast ejendomRåd om regler ogrettighederBrug altid en advokatBOLIG


42Regler for boligerog boligområderBOLIGBank ellerrealkreditinstitutLånDu kan låne penge til huskøb i enbank eller i et realkreditinstitut*.Banken vurderer dine muligheder forat betale lånet tilbage, inden de bevilgerdet. Her spiller det en stor rolle,om du har arbejde og fast indtægt. Iet realkreditinstitut låner du mod atsætte dit hus i pant.ViceværtDe fleste udlejningsejendomme ogandelsboliger har en vicevært, som eransat af ejeren til at tage sig af praktisketing som for eksempel vedligeholdelseaf fælles arealer. Viceværtenkan også foretage smårepationer i lejlighederneeller tilkalde en håndværker.Viceværten kender ejendommensordensregler og husorden.Ordner de praktisketingDe fleste udlejningsejendomme ogandelsboliger har en husorden. Den erenten fastsat af husejeren eller besluttetaf beboerne. En husorden kanindeholde regler for trappevask,oprydning, husdyr samt parkering afcykler og barnevogne.Er du i tvivl om, hvilke regler husordenenomfatter, så spørg viceværteneller en nabo.Spørg hvis du er i tvivlAffaldKommunerne har forskellige reglerfor, hvordan affald skal behandles.Mange steder skal borgerne sortereaffaldet og smide det i de rigtigebeholdere og containere. Det vil sige,at køkkenaffald, glas og papir skal ihver sin container.Sortering af affaldGammel maling, olie, batterier ogmedicinrester, som kan være farligefor miljø og sundhed, skal afleveres påSærlige regler foraffald, som er farligtfor miljø og sundhed


43BOLIGStøj og hensynNår mange mennesker bor tæt, er det særlig nødvendigt, at mantager hensyn til hinanden. Det vil sige, at man overholder husordenenog i det hele taget respekterer sine naboer og ikke støjer eller roder,så det generer andre.I en etageejendom kan man ikke undgå at høre naboerne. Fodtrinover gulvet, hævede stemmer, barnegråd og lyden fra tv og musikanlægi ny og næ hører med til dagliglivet.Men når almindelig støj bliver til vedvarende larm, er det for meget.Hvis det ikke hjælper at tale med en støjende nabo, kan du tale medbeboerforeningens bestyrelse eller klage til kommunens beboerklagenævneller huslejenævn*. Det kan ende med, at den støjende beboerbliver tvunget til at flytte.et bestemt opsamlingssted. Størreaffald som møbler og køleskabe skalafleveres på en genbrugsplads*. Spørgkommunen, hvilke regler der gælder,hvor du bor.AntennerDe fleste lejeboliger har en fællesantenneordning, som du automatisk ertilsluttet, når du flytter ind. Det kanenten være et hybridnet (kabel-tv),eller et fælles antenneanlæg. Somregel betaler man for antenneordningensammen med huslejen.Fælles antenneordningeri lejerboliger


44BOLIGNogle grundejerforeningerhar fællesantenneAntenneforeningerbestemmer kanalerAfgifterne er højeDu må kun selv sætte en antenneop, hvis du har fået tilladelse af husejeren.Hvis du bor i en ejerbolig, kan du selvsætte en antenne op. Men det kanvære, at grundejerforeningen* har enfælles antenneordning.Mange fælles antenneordninger eretableret af en antenneforening. Herkan du være med til at beslutte, hvilketv-kanaler man skal kunne se i ditboligområde.El, vand og varmeI Danmark er det relativt dyrt atbruge el, vand og varme. Samfundetønsker at begrænse forbruget af energiog på den måde beskytte miljøet.Derfor er afgifterne på forbruget afenergi høje.Du kan selv spare på dit dagligeforbrug af el, vand og varme ved foreksempel at:• Lade tomme rum være mørke.• Bruge elsparepærer. De er dyrereend almindelige pærer, men de hartil gengæld en gennemsnitlig levetid,der er ti gange så lang.• Tage brusebad i stedet for karbad.• Vaske op i balje – ikke i rindendevand.At bygge omHvis du ejer din bolig, kan du indretteden og bygge den om indvendigt, somdu vil. Af hensyn til sikkerheden er derdog visse regler for installation af el,vand og varme. Nogle af dem skalforetages af autoriserede håndværkere.Hvis du ikke overholder reglerne,gælder forsikringen ikke, hvis der skerskader.Hvis du vil foretage større udvendigeombygninger som for eksempel atbygge en kvist eller altan, eller hvis duvil bygge et udhus eller en carport, erder en række regler og love omkringstørrelse og udformning. Kontakt derforde kommunale myndigheder for påforhånd at have sikret dig de nødvendigetilladelser.Hvis du har en andel i en andelsboligforening,bør du undersøge, om foreningensvedtægter indeholder særligebegrænsninger, inden du går i gangmed ombygninger.Hvis du er lejer, kan du foretage visseændringer og forbedringer af boligen.Du kan frit sætte en vaske- eller enopvaskemaskine op, dog skal installationernevære godkendte. Hvis du vilforetage større ændringer som atRegler for el, vand ogvarmeRådfør dig på kommunenved tilbygningAndelshavere skalorientere bestyrelsenLejere skal aftaleændringer medudlejeren


45ForsikringerEn indboforsikring omfatter hele husstandenog kan dække ejendele sommøbler, tøj, musikanlæg og tv, hvis deskulle blive stjålet eller ødelagt af foreksempel brand eller vand.Tyveri skalanmeldes med det samme til politiet,ellers får du ikke erstatning fra forsikringen.Erstatning ved tyveri,brand og vandskadeBOLIGSelvom du bor på et lejet værelse i ethus eller i en lejlighed, er det vigtigt,at du sørger for at have en forsikring,der dækker dit indbo.Læs mere om forsikringer på side 97.Hvis du bor på et lejetværelsebygge et nyt køkken eller sætte badeværelseti stand, bør du få udlejerenstilladelse hertil. Du skal selv betale forarbejdet, men kan måske få nogle afpengene igen fra udlejeren, når du flytter.Tal med udlejeren eller ejendommensadministration, inden du går igang.


46 FlytningBOLIGDu skal give besked,når du flytterAlle kommuner registrerer, hvem derbor i kommunen. Hvis du flytter, skaldu derfor give kommunen besked. Detskal ske senest fem dage efter, at duer flyttet.Få en flyttemappe påposthusetPå posthuset kan du få en flyttemappe,som indeholder alle de blanketterog skemaer, du skal bruge for at meldeflytning.


6 FAMILIE


Familie og samfund49Lige rettigheder og etfælles ansvarDet danske samfund hviler på respektenfor det enkelte menneske ogansvaret for fællesskabet både i familielivetog i samfundslivet.Dette indebærer, at kvinder og mændhar samme rettigheder og pligter, ogat de kan deltage i det politiske ogøkonomiske liv på lige fod.Det indebærer også, at den enkelteborger og familierne sammen medsamfundet har et fælles ansvar for, atbørn og unge får en god opvækst oguddannelse.Samfundet løser i samspil medfamilierne og den enkelte borger enlang række opgaver, som har at gøremed at hjælpe dem, der har svært vedat klare sig selv i dagligdagen.Den travle hverdagErhvervsarbejde fylder meget i familierneshverdag. I de fleste familier arbejder bådemand og kvinde, og de arbejder nogenlundelige meget.Især i familier med små børn bruger de voksnemegen tid på arbejde og uddannelse. Detbetyder mindre tid til familieliv og omsorg tilfor eksempel meget syge familiemedlemmer.Det er en af grundene til, at familierne iDanmark lader det offentlige løse nogle af defælles opgaver. Det er således muligt for handicappede,syge og ældre, der ikke kan klaresig selv, at komme på dagcentre eller bo påplejehjem.FAMILIEDet er almindeligt, at små børn bliver passet ien daginstitution eller i dagpleje. Over 90procent af de tre- til fem-årige bliver passetuden for hjemmet. Mange lidt større børnkommer efter skoletid i en skolefritidsordningeller et fritidshjem. Se side 73.Meget få danske kvinder er hjemmearbejdende.Men det er stadig kvinderne, der udførerdet meste af husarbejdet i hjemmet. Dog erarbejdsdelingen blevet mere lige især i småbørnsfamilier,hvor kvinden er yngre og har enhøjere uddannelse og erhvervsarbejde.


50Mange former for familieFAMILIEI begyndelsen af 1900-tallet var detalmindeligt, at danske familier fikmange børn. Men i løbet af de næstehundrede år faldt antallet af børnerigefamilier samtidig med, at det blevmere almindeligt at bo alene eller kunto sammen. Hvor familierne i gennemsnitvar på 4,3 personer i 1901,var de på 2,2 personer i 2000.De største ændringer er sket siden1960erne. Familier bestående af far,mor og børn er stadig de mest almindelige,og tre fjerdedele af alle børnunder 18 år boede i 2000 sammenmed begge deres biologiske forældre.Mange bliver gift ret sent i livet, ligesomflere par lever sammen uden atvære gift. En del ægtepar bliver skiltog finder måske nye partnere at levesammen med. Det betyder, at børnenevokser op i familier med en “ny” fareller mor og halvsøskende. Desudenbor en del børn hos enlige forældre –dog oftest sådan at de er på besøg hosden anden forælder meget tit.På denne måde er der i Danmark opståetforskellige former for familienetværk,som er anderledes og mereforanderlige end for hundrede årsiden, men som ikke desto mindre kanvære velfungerende og tæt sammenknyttede.FamilietyperI 2002 var der i Danmark i alt knap2,9 millioner husstande med i gennemsnit2,2 personer i hver.De fordelte sig cirka således på følgendefamilietyper:14 % var ægtepar med børn4 % var andre par med børn21 % var ægtepar uden børn6 % var andre par uden børn4 % var enlige med børn49 % var enlige uden børnKilde: Danmarks Statistik.


Parforhold51ÆgteskabIngen må tvinges tilægteskabBorgmester eller præstEt par må gifte sig, hvis begge er fyldt18 år. Unge under 18 år skal søgestatsamtet om særlig tilladelse. Endvideregælder der særlige regler, hvisman ønsker at gifte sig med en personi udlandet og få denne familiesammenførttil Danmark. Man må ikkevære gift i forvejen, og man må ikkegifte sig med søskende eller slægtningei lige linje. Det vil sige forældre,børn og bedsteforældre.Derudover må man selv bestemme,hvem man vil gifte sig med. Ægteskaberi Danmark indgås på helt frivilligtgrundlag, og det er derfor strafbart atudøve tvang for at få nogen til atindgå et ægteskab, de ikke ønsker.Hvis en person er blevet tvunget til atindgå et ægteskab, kan ægteskabetomstødes.Et ægteskab kan indgås som borgerligeller kirkelig vielse. Borgerlig vielseforetages af borgmesteren. Kirkeligvielse foretages af præster i folkekirkeneller i et andet trossamfund, hvorpræsten har bemyndigelse til at foretagevielser.Ægteskaber indgået i andre landehar normalt samme juridiske gyldighedi Danmark som ægteskaber indgåether i landet.Når man er gift, har man pligt til atsørge for hinanden økonomisk. Detkaldes gensidig forsørgelsespligt. Ogsom udgangspunkt er alt, hvad manejer, fælleseje. Når man får børn, fårman automatisk fælles forældremyndighed.Når mennesker vælger at bo sammenog måske få børn med hinanden udenat være gift, kaldes det et “papirløstægteskab”.Når man lever uden papir på hinanden,har man ikke automatisk desamme juridiske og økonomiske forpligtelserover for hinanden, som hvisman er gift. Det har især betydning,hvis man har børn, og hvis man gårfra hinanden.Hvis man får børn uden at være gift,er det moderen, der får forældremyndigheden.Medmindre forældrene bliverenige om at have fælles forældremyndighed*.Hvis et papirløst par går fra hinanden,må parterne selv finde ud af at dele,hvad de har, og hvis de har gæld, skalhver betale sin. Ligesom de måafgøre, hvor børnene skal bo. Kan deikke blive enige, om hvem der skalhave hvad, må det afgøres ved en retssag.Hvis de ikke kan blive enige om,Pligt til at forsørgehinandenPapirløst ægteskabForældremyndighedUenighed kan kræveretssagFAMILIE


52FAMILIERegistreretpartnerskabhos hvem børnene skal bo, kan de fåhjælp af statsamtet*.Homoseksuelle har i Danmark desamme rettigheder og pligter som alleandre borgere, og de kan indgå etregistreret partnerskab, som er juridiskbindende på samme måde som etægteskab.Separation og skilsmisseEn ægtefælle, som ikke mener atkunne fortsætte samlivet, har ret til atfå separation. Separationen er enslags prøvetid, hvor parret bor hverfor sig, men stadig er gift. Et ægteparkan få skilsmisse, hvis de har væretsepareret i et år. Hvis de er enige omat ville skilles, kan de få skilsmisseefter seks måneder.Hvis skilsmissen skyldes utroskabeller vold, kan man blive skilt udenførst at være separeret.Overpræsidiet*. Her kan man få vejledningom vilkårene for separation,skilsmisse, forældremyndighed, bodelingog økonomiske bidrag til børneller tidligere ægtefælle.Den af forældrene, der ikke bor sammenmed barnet, skal betale børnebidragtil den anden. Der er tale om etmindstebeløb, og man må gerne betalemere. Børnebidraget kan normalttrækkes fra i skat.Fri abortBørnebidragI Danmark har der været fri abort siden 1973. Det betyder, at enkvinde har ret til at få en provokeret abort på et hospital indenudgangen af 12. graviditetsuge. I helt særlige tilfælde er det ogsåmuligt at få en senere abort.Hvis du ønsker abort, skal du kontakte din egen læge, som såhenviser dig til hospitalet. En provokeret abort foretages somregel som et kirurgisk indgreb under fuld bedøvelse. Det er ogsåmuligt at få en medicinsk abort. Det vil sige en abort, der fremkaldesaf piller.Deler ansvaret for børneneHvis de har børn, afgør forældreneselv, hvordan de vil dele ansvaret forbørnene. Hvis de ikke er enige i vilkårenefor skilsmissen, kan de fåhjælp i statsamtet*. I sidste instanskan sagen afgøres ved retten.Det er kvinden, som alene bestemmer, om der skal foretages enabort eller ej.Hvert år foretages omkring 15.000 til 20.000 aborter iDanmark. Nogle mener, det er for mange. Et af argumenternemod abort er, at det er etisk forkert at afbryde liv. Den holdning,der ligger til grund for lovgivningen, er, at muligheden for friabort er vigtig for at undgå, at kvinder sætter uønskede børn iverden eller sætter livet på spil ved illegale aborter.Hvis man ønsker at blive separeret ogskilt, skal man henvende sig tilstatsamtet i det amt, hvor man bor. IKøbenhavn skal man henvende sig til


Når samfundet træder til og hjælper53Ingen må udsættesfor voldKrisehjælp ogkrisecentreFå hjælp, inden detgår galtHvad der foregår inden for hjemmetsfire vægge, tilhører privatlivet, somstat og kommune ikke blander sig i.Men ingen, hverken børn eller voksne,må udsættes for vold eller misbrug ifamilien. Hvis man bliver slået, trueteller tvunget til sex, kan man søgehjælp. Enten hos kommunen eller, hvisde findes i nærheden, krisecentre ogrådgivningscentre.I en akut situation kan man flytte ind iet krisecenter, hvor det er muligt at fåhusly, indtil man har fundet ud af,hvad der videre skal ske. Samtidig erder mulighed for at få social, psykiskog pædagogisk støtte.Der er krisecentre flere steder ilandet, både for mænd og kvinder. Defleste krisecentre er for kvinder, derhar brug for beskyttelse mod en voldeligægtemand eller en anden, dermisbruger dem.Det er vigtigt at søge hjælp, inden detgår så galt, at man må flytte til et krisecenter.Hvis du har brug for hjælp,kan du kontakte kommunen eller etrådgivningscenter, hvor du har ret tilat være anonym.Børn og voksne med et fysisk ellerpsykisk handicap og deres familierkan få hjælp til at gøre hverdagen lettere.Formålet er, at mennesker med ethandicap skal leve et liv, der er såaktivt og så tæt på et normalt liv somoverhovedet muligt. Kommuner ogamter har handicapkonsulenter, somkan give råd og vejledning om mulighedernefor hjælpemidler, bolig,uddannelse og erhverv.De fleste børn med handicap bor hosderes forældre og bruger de almindeligebørnehaver, skoler og fritidstilbud.Men nogle går i særlige børnehaverog skoler, hvor børnene trænes ogundervises af specialuddannet personale.For unge og voksne er der specialundervisning,dag- og døgncentre,væresteder, beskyttede værksteder ogarbejdspladser.Nogle bor i egen bolig og får personligog praktisk hjælp fra detoffentlige. Andre bor på en specielinstitution, i et bofællesskab eller i enbeskyttet bolig.Hjælp til børn ogvoksne med handicapSærlige tilbudFAMILIE


54At få barnFAMILIEUndersøgelser hoslæge og jordemoderEn journal følger digog barnetGravide har ret til en række undersøgelserhos læge og jordemoder. Denførste foregår hos din egen læge, nårdu er i 9. graviditetsuge. Du skal selvbestille tid til undersøgelsen.Lægen opretter en “vandrejournal”,som du skal have med til alle undersøgelserhos læge og jordemoder. Herinoterer læge og jordemoder, hvordangraviditeten udvikler sig. Formåletmed undersøgelserne er at holde øjemed, hvordan både du og barnet trivesog opdage eventuelle problemertidligt.Nogle amter tilbyder scanning medultralyd*. Scanningen giver mulighedfor at se, om barnet skulle have alvorligefysiske defekter, eller om der erandre komplikationer. Du bestemmerselv, om du vil tage imod tilbuddet.Du må gerne have din mand elleren anden, for eksempel en venindeeller din mor, med til alle undersøgelser.gøre fødslen lettere og mindre smertefuld.Spørg jordemoderen, hvilke tilbudom fødselsforberedelse, der er,hvor du bor.Du kan have din mand eller enanden, som du gerne vil have med tilfødslen, med på kurserne.De fleste fødeafdelinger tilbyder hjemmefødselpå lige fod med fødsel påafdelingen. Det er så en af afdelingensjordemødre, der kommer hjem til jerved fødslen. De fødeafdelinger, derikke har dette tilbud, kan henvise til etandet sted. Enkelte amter har ensærlig ordning for hjemmefødsler,hvor bestemte jordemødre tager sig afbåde undersøgelserne under graviditetenog hjemmefødsler.Spørg, hver gang du er tvivlHvis du vil fødehjemmeFødselsforberedelseDet kan være en god hjælp at gå tilfødselsforberedelse, især hvis det erførste gang, du skal føde. Her kan dulære noget om, hvad der sker med dinkrop under graviditeten, og hvordanbarnet udvikler sig. Desuden lærer duøvelser i vejrtrækning og gør gymnastisk,som skal træne kroppen ogLæge og jordemoder svarer gerne på alle de spørgsmål, du harunder graviditeten. Så husk at spørge, hver gang du er i tvivl omnoget. Hvad enten det drejer sig om fødestillinger, muligheder forsmertelindring under fødslen eller noget helt tredje. Skriv dinespørgsmål ned på forhånd, så du ikke glemmer noget vigtigt.Fortæl også, hvis du har særlige ønsker til måden, fødslen skal foregåpå eller til tiden efter fødslen, for eksempel til den kost du får påhospitalet eller klinikken.


55FAMILIENår fødslen går i gangBarnets far må gernevære medNår du føler, at fødslen er i gang, skaldu ringe til hospitalets fødeafdeling.Her vil de fortælle, om det er tid til attage afsted til hospitalet eller bede digringe igen. I skal selv sørge for transporttil hospitalet. Husk en taske medtoiletsager og det første sæt tøj tilbarnet.En fødsel er en betydningsfuld begivenhed,som det kan være rart atopleve sammen med en nær person.Mange fædre vælger at være med tilfødslen, men er det ikke muligt, kandu have en anden med, som du er trygved, og som kan støtte dig undervejs.Du skal ikke føde på en bestemtmåde. Du bestemmer selv, om du vilgå rundt, sidde eller ligge, mens du harveer. Mange steder er det muligt atkomme i varmt karbad. Du kan få forskelligeformer for smertestillendebehandling under fødslen. Det er jordemoderen,der vurderer, hvad der erbedst for dig. Skulle et kejsersnit blivenødvendigt, kan du vælge at blivefuldt bedøvet eller lokalbedøvet.Du bestemmer selv


56FAMILIEDen første vigtigekontaktPå barselsgangenFødselsattest,navngivning og dåbFolkekirken registrereralleDen første fysiske kontakt er betydningsfuldfor både mor og barn. Derforvil jordemoderen spørge, om du vilhave barnet op på maven med detsamme, efter at det er født. Det er engod idé at lægge barnet til brystethurtigt efter fødslen. Dels fordi det påden måde er lettere at komme godt igang med at amme. Dels fordi denførste mælk, råmælken, indeholdernæring og antistoffer, som er vigtigefor barnet. Hvis du ikke ønsker atamme, skal du sige det til jordemoderen.Efter fødslen bliver du og barnet flyttettil en stue på barselsgangen*. Herkan du få hjælp til at passe barnet ogvejledning i, hvordan du bedst kanamme, vaske og pleje den nyfødte.Når barnet er født, får forældrene enblanket, som de skal udfylde og aflevereeller sende til kirkekontoret i detsogn, hvor barnet er født. Kirkekontoretudsteder en fødselsattest. Det erDen Danske Folkekirke*, der på statensvegne registrerer alle nyfødteborgere, uanset religion.Det er også folkekirken, der registrereralle nyfødte børns navne. Derforskal I meddele til kirkekontoret, hvadbarnet skal hedde. Det skal I gøre,senest når barnet er et halvt år. Barnetfår så en fødsels- og navneattest.Barnet kan også navngives i forbindelsemed dåb i folkekirken eller etandet anerkendt trossamfund. Barnetfår så en fødsels- og dåbsattest. Attestenskal bruges senere, for eksempel iforbindelse med ansøgning om pas.Det er ikke tilladt at give barnet etfornavn, der kan “blive til ulempe” forbarnet og for eksempel medføre drillerier.Kirkeministeriet har udsendt etcirkulære med navne, der er godkendte.Det kan ses på ministeriets hjemmeside.Man kan gennem kirkekontoretsøge Kirkeministeriet om tilladelsetil et navn, som ikke findes i cirkulæret.Hvis en af forældrene har eller harhaft statsborgerskab i et andet land,kan I give jeres barn et navn, der ikkeer godkendt i Danmark, hvis navnet eret almindeligt fornavn i det land, Ibegge eller den ene af jer kommer fra.Alle gravide har ret til at holde fri ien periode før og efter fødslen. Desudenkan barnets far få barselsorlov ien periode. Det offentlige og nogleprivate virksomheder har overenskomstereller aftaler om, at de ansatte fårløn under barselsorloven. Forældre,som ikke får løn under barselsorloven,Fornavnet skal væregodkendtBarselsorlov ogforældreorlov


57Sundhedsplejerskenkommer på besøgkan få barselsdagpenge af kommunen.Det gælder også selvstændige, hvis dehar haft virksomheden i mindst seksmåneder. Forældre til mindre børnkan desuden få forældreorlov. Spørgom betingelserne i kommunens socialogsundhedsforvaltning.I har ret til gratis at få besøg af ensundhedsplejerske. I kan få det førstebesøg omkring en uge, efter at mor ogbarn er kommet hjem. Derefter aftalerI besøgene fra gang til gang.Sundhedsplejerskens opgave er at vejledeog rådgive jer, så I får den bedstmulige start med barnet. Sundhedsplejerskenfølger barnets udvikling vedat måle og veje det. Hun undersøgerbarnets reflekser og vurderer detsernæringstilstand og dets sproglige ogmotoriske udvikling. Sundhedsplejerskenlægger vægt på, hvordan helefamilien fungerer og kan give råd ombarnets udvikling og drøfter gerne deting, som I er i tvivl om.Sundhedsplejersker er uddannedesygeplejersker, som har videreuddannetsig. Derfor kan de også svare påspørgsmål om, hvordan I skal plejebarnet, når det er sygt.Følger barnetsudviklingFAMILIEJeres barn kan få en række gratis helbredsundersøgelserhos familiens egenlæge. Læs mere side 113.Undersøgelser hosegen lægeSundhedsplejersken kan sammensættemødregrupper bestående af kvinderi nabolaget, som har født nogenlundesamtidigt. De mødre, der har lyst,mødes skiftevis hos hinanden for atsnakke og udveksle erfaringer.Mødregrupper


58Børn og ungeFAMILIEBørn skal høres og gives omsorgI Danmark opfattes børn i almindelighed som selvstændigevæsener, som voksne skal lytte til og inddrage i beslutninger, dervedrører dem selv, så snart de kan.Både i familier, daginstitutioner og skole lægges der vægt på, atbørn lærer at tage ansvar og vise hensyn i det omfang, de kan iforhold til deres alder og modenhed.Børn har ifølge lovgivningen ret til omsorg og tryghed og skalbehandles med respekt for deres person. Det er derfor forbudt ogstrafbart at slå børn eller på anden måde udøve vold mod dem.Dette gælder også omskæring af piger, der virker lemlæstende oghar meget alvorlige følger for pigerne. Se også faktaboksen omomskæring på side 115.Langt de fleste børn under seks år gåri dagpleje, vuggestue, børnehave ellerer på anden vis sammen med andrebørn i dagtimerne. Der er mange formerfor dagtilbud. Det er kommunerne,der har ansvar for at tilbyde pasning,og det er forskelligt fra kommunetil kommune, hvor mange forskelligetilbud, der er. Men de mest almindeligeer:• Dagpleje. Det vil sige, at barnet er iet privat hjem sammen med andrebørn, hvor de bliver passet af endagplejer, der er godkendt af kommunen.Især for børn i alderen 0-3år.• Vuggestue, som er et dagtilbud forbørn mellem 0 og 3 år.• Børnehave, som er et dagtilbud forbørn mellem 3 og 6 år.• Udflytterbørnehave, det vil sige, atbørnene tilbringer dagen på landeteller i skoven.• Integreret institution. Det vil sige,at børn i alderen 0-6 år er sammen.• Frit valg. Det vil sige en ordning,hvor kommunen giver økonomisktilskud til forældre, der vælger atfå deres barn passet privat.Vuggestue, dagpleje ogbørnehaverFor at få jeres barn tilmeldt et pasningstilbud,skal I kontakte kommunenspladsanvisning. Hvis der ikke erI skal selv søge omplads


59Hvis I flytter kommuneRing og aftal besøgBetalingplads med det samme, bliver barnetskrevet på en venteliste. Jo tidligere Ifår barnet skrevet op, des større erchancen for, at barnet kommer ind,hvor I ønsker. Hvis I ønsker, at barnetskal i vuggestue, skal I få det skrevetop lige efter fødslen.Hvis I flytter til en anden kommune,inden barnet er begyndt i en daginstitution,skal I kontakte den nye kommuneog få barnet skrevet op på ventelistender. I skal huske at oplyse,hvor længe barnet har været skrevetop, så I ikke kommer bagest i køen.Hvis I flytter til en anden kommune,når barnet går i en daginstitution,skal I kontakte den nye kommune ogfå barnet skrevet op. I har sandsynligvismulighed for at beholde barnet iinstitution i den kommune, I flytterfra, i op til seks måneder, efter I erflyttet.I er altid velkomne til at besøge flereinstitutioner, inden I beslutter, hvor Igerne vil have jeres barn passet. Ringog aftal tid i forvejen, så I er sikre på,at personalet har tid til at tale med jerog vise jer rundt.I skal selv betale for en plads i enoffentlig daginstitution. Men detoffentlige betaler en del af udgiften,så I betaler ikke, hvad pladsen reeltkoster. Hvis I har flere børn i institution,får I søskenderabat, og I kan desudensøge kommunen om delvis ellerhel friplads. Spørg kommunen om denærmere betingelser.Alle, som får kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpengeeller introduktionsydelse,skal være til rådighed forarbejdsmarkedet. Det vil sige, at manskal kunne begynde på et job, ellertage imod et tilbud om aktivering*, såsnart det er der. Og det kan man ikke,hvis børnene ikke kan blive passet.Hvis I ikke allerede har fundet enmulighed for at få jeres barn passet,vil kommunen formentlig tilbyde jer enplads i en daginstitution eller dagpleje.Det skal I tage imod, hvis I vilundgå risiko for at miste den økonomiskestøtte.I nogle kommuner er det muligt at fået økonomisk tilskud til at passe sinebørn selv. En anden mulighed er at fåtilskud til at ansætte en barnepige.Det er imidlertid op til de enkeltekommuner, om de vil yde de tilskud.En daginstitution er som regel delt opi flere stuer. Det vil sige, at børnene erdelt i mindre grupper efter alder ogandre særlige behov. De enkelte stuerPligt til at få barnetpassetTilskud til privatpasningDagligdag i eninstitutionFAMILIE


60FAMILIEIkke kun pasningDe kommunale dagtilbud er andet og mere end bare pasningsordninger.De har medarbejdere, som er uddannet i børnepædagogik, ogsom gør meget mere end at passe børnene.De sørger for, at børnene gennem sang, samtale, leg, gåture i naturen,ture til museer, teater og andre aktiviteter udvikler sig sprogligt,fysisk og psykisk. Og ved at være sammen med andre børn lærerbørnene at have et socialt ansvar og vise hensyn til hinanden.Desuden får børnene legekammerater og lærer gennem dem ogpædagogerne det danske sprog og samfundet at kende. På den mådeer daginstitutioner med til at give børnene en ballast, som er en styrkefor dem, når de skal i skole.


61Fortæl om jeres barnKontakt melleminstitution og forældrehar fast personale, som planlæggerderes egne aktiviteter. Og det er somregel dem, I møder, når I bringer oghenter jeres barn.Når jeres barn begynder i en institution,vil I på et møde få oplysninger omde regler og rutiner, der gælder fordagligdagen på stedet. Og I kan selvfortælle om jeres barn. Er der særligeforhold, som de ansatte bør kende til?Det kan for eksempel være barnetskostvaner eller problemer med særligeaktiviteter. Jo bedre de ansatte i institutionenkender barnet, des bedre kande hjælpe og tage hensyn.God kontakt mellem jer som forældreog de ansatte i institutionen er en vigtigforudsætning for, at barnet trives.Som regel kan I på opslagstavler læseom planer og aktiviteter.Desuden kan I hver dag tale medde pædagoger, der har ansvar for jeresbarn, og høre hvordan dagen er gåetog selv fortælle, hvis der sker forandringeri familien, som har betydningfor barnet.Hvis I har brug for længere tid tilat tale med de ansatte, kan I bede omen forældresamtale.Mange daginstitutioner hartosprogede ansatte, som deltager isamtalerne. I det omfang, der ikke ertosprogede ansatte med kendskab tilde nødvendige sprog, bliver der indkaldten tolk.To gange om året har institutionenmøder for alle forældre. Her fortællerpædagogerne om planerne for åretog tager emner op til diskussion. Detforventes, at forældrene møder op,fordi de på møderne får vigtig informationom, hvad der foregår i institutionen.Desuden kan forældrene selvkomme med forslag til emner og aktiviteterfor børn og forældre. På et afforældremøderne vælger forældrenerepræsentanter til forældrebestyrelsen.Det er institutionens ledelse, der haransvaret for den daglige drift. Menforældrebestyrelsen repræsentererforældrenes ønsker og holdninger oghar indflydelse på institutionenspædagogiske principper, og på hvordande penge, institutionen råder over,skal bruges.Både forældrene og de unge selv kanopleve ungdomsårene som vanskelige.De unge forandrer sig fysisk og psykisk.De skal finde sig selv, løsrive sigfra forældrene og vise, at de er selvstændige.Samtidig med at det stadiger forældrene, der har ansvaret ogForældremøderForældrebestyrelseUng mellem tokulturerFAMILIE


62FAMILIEsætter rammerne for de unges udfoldelser.Det kan være særlig svært forunge og forældre, der oplever dendanske kultur som meget forskellig fraden, de kommer fra. De unge kan følesig splittede mellem den ungdomskultur,de oplever i det danske samfund,og den kultur, de er vokset op med ihjemmet. Og forældrene har måskesvært ved at forstå det danske samfundsnormer og er bange for, hvordandet skal gå deres børn.Det er muligt at få professionelhjælp til at løse problemer, der er gåeti hårdknude. Både forældre og ungekan få råd og vejledning – sammeneller hver for sig. Spørg kommuneneller prøv en kriselinie eller telefonrådgivning.De er gratis, og man kanhenvende sig anonymt.Hjælp til børn og familier med problemerDet er forældrenes ansvar at give deres barn kærlighed og omsorgog skabe trygge rammer for dets opvækst. Samfundet blander sigikke, medmindre der er mistanke om, at barnet ikke trives.Hvis det er tilfældet, tager kommunen kontakt til familien og forsøgerat hjælpe den med at løse problemerne. Familien eller et familiemedlemkan også selv bede om hjælp.Hvis problemet er meget alvorligt, kan barnet blive anbragt på eninstitution eller i familiepleje i en periode. Unge, der har alvorligesociale problemer, og hvis forældre ikke kan tage sig af dem, kan bopå særlige institutioner, hvor de får hjælp til at komme i gang meden uddannelse eller et job. Det samme gælder unge under 15 år, somhar begået kriminalitet.


Livet som ældre63Efterløn ogførtidspensionPensionsalderen er normalt 65 år,men nogle vælger at forlade arbejdsmarkedettidligere og får efterløn.Nogle har så store fysiske og psykiskeproblemer, at de ikke kan arbejde, menmå have førtidspension. Der er særligebetingelser for at få efterløn og førtidspension.Spørg kommunen.FAMILIEFolkepensionAktive ældreSom pensionist har man ret til at fåudbetalt folkepension. Hvis du harboet i Danmark i 40 år, fra du var 15år, og til du går på pension, har du rettil fuld folkepension. Hvis du har boetkortere tid i Danmark, har du somudgangspunkt ret til en mindre pension.Det er kommunens pensionskontor,der beregner pensionen, og som kanoplyse, hvad du kan få.De ældre medborgere, der vil og kan,har mange muligheder for at dyrkeinteresser og leve et aktivt liv. Dendanske ældrepolitik bygger på, atældre skal have størst muligt ansvarog indflydelse på eget liv. Som ældrehar du derfor mulighed for at væremed til træffe beslutninger. Både pådet personlige plan og i lokalområdet.Der findes således ældreråd, somvælges blandt ældre i kommunen ogsom rådgiver kommunen om forhold,der har særlig betydning for de ældrei området.


64FAMILIEHjemmehjælpDe fleste ældre bor hjemme hos sigselv, så længe de kan. Det er muligt atfå personlig pleje og hjælp til foreksempel rengøring og indkøb. Hvormeget hjælp, man får, afhænger afkommunens vurdering af behovet.ÆldreboligerBeskyttet bolig ellerplejehjemHvis du er ældre og har særlige behoveller fysiske problemer, kan du søgekommunen om en ældrebolig. De erindrettet, så de egner sig til ældre ogmennesker med handicap. Mangeældreboliger er tilknyttet et plejecenter,så det er nemt at tilkalde hjælp.Der kan være ventetid til en ældrebolig.Så det er en god idé at blive skrevetop i god tid.Ældre, som har brug for megen pleje,kan få en beskyttet bolig eller bo pået plejehjem. Her er der ansat personaletil at tage sig af praktiske tingsom madlavning, tøjvask og rengøringog til at hjælpe beboerne med personlighygiejne.De ældre skal selv betale for deydelser, de får. Men priserne er somregel ikke højere, end at de kan betales,selv om man kun får folkepension.


Når livet slutter65DødsattestBegravelseNår et menneske dør, skal en lægeskrive en dødsattest. Hvis dødsfaldetsker i hjemmet, skal en pårørendemeddele det til lægen så hurtigt sommuligt. Familien får dødsattestensammen med en dødsanmeldelse, somskal afleveres til kirkekontoret i detsogn, hvor den døde boede. Det er DenDanske Folkekirke*, der på statensvegne registrerer alle dødsfald, uansethvilket trossamfund den døde ellerfamilien tilhører.Skifteretten* får automatiskbesked, når et menneske dør og indkalderkort tid efter dødsfaldet dennærmeste familie. Her drøftes det,hvad der skal ske med dødsboet, detvil sige med det, som den døde harefterladt sig.Normalt skal den døde begraves ellerbrændes inden for otte dage. En bedemandkan hjælpe med alle de praktisketing. Det er muligt at få økonomiskstøtte, begravelseshjælp, frakommunen. Hvis den døde skal begravesi et andet land, skal kommunenudstede et særligt ligpas, som skalfølge den døde.Den Danske Folkekirke* råder overomkring 2.100 kirkegårde, og alleborgere i Danmark har ret til at blivebegravet på kirkegården i det sogn,hvor de bor. Som medlem af andretrossamfund end folkekirken har manikke krav på, at ens traditioner ogskikke i forbindelse med begravelsebliver imødekommet fuldt ud. Menman kan udtrykke sine ønsker over forkirkegårdens bestyrelse.På enkelte kirkegårde er der særligeafsnit for andre trossamfund end folkekirken.Desuden kan trossamfunduden for folkekirken få lov til at etablerederes egne begravelsespladser.Kirkeministeriet skal give tilladelsen,men trossamfundet skal selv skaffe etpassende areal og betale udgifterne tilkøb og anlæg.En tilladelse kræver, at sundhedsmyndighedernehar givet grønt lys, og atder er udarbejdet en lokalplan forområdet. Desuden skal der være reglerfor benyttelse og tilsyn medbegravelsespladsen. Trossamfundetbestemmer selv, hvem der kan blivebegravet på kirkegården.2.100 kirkegårdeBegravelsessteder forandre trossamfundTilladelse tilbegravelsespladsFAMILIE


7 SKOLE OG UDDANNELSE


Den danske uddannelsestradition67Færre job til menneskeruden uddannelseDemokrati kræver enoplyst befolkningDanmark er et land med få naturligeråstoffer. Derfor er menneskene ogderes viden og dygtighed landets vigtigsteressource. De senere års hastigeteknologiske udvikling og globaliseringforstærker behovet for, at vi dygtiggøros. Ellers sakker vi bagud i deninternationale konkurrence og fårsværere ved at udvikle vores velfærdssamfund.Uddannelse er også vigtig for denenkelte. I det moderne samfund bliverder færre og færre jobs til menneskeruden uddannelse. En flyttemand skallære at løfte uden at skade ryggen. Enrengøringsassistent skal kunne læse,hvordan et rengøringsmiddel skal brugesog virker. En kioskejer skal kunneføre moms- og skatteregnskab.Derfor har alle i Danmark adgangtil en meget bred vifte af mulighederfor at uddanne og dygtiggøre sig og tilat udvikle sig personligt.Danmark har en tradition for folkeoplysning*,der er lige så gammel somdet danske demokrati. Den hængersammen med troen på, at en oplystbefolkning er en vigtig forudsætningfor et velfungerende demokrati.Det betyder i praksis, at alle kanlære hele livet. For eksempel på højskole*eller aftenskole*, gennemundervisningsprogrammer i radio ogpå tv, eller ved at følge kurser påarbejdspladsen.UndervisningspligtDer er ni års undervisningspligt i Danmark.Et barn skal have undervisning,fra det er fyldt syv år. De fleste børnbegynder dog med indskoling* i enbørnehaveklasse, allerede når de erseks år.Efter de ni års skolegang er det frivilligt,om man vil videreuddanne sig.Langt de fleste tager en erhvervsuddannelseeller fortsætter på gymnasiet*eller hf*. Og mange tager en kort,mellemlang eller lang videregåendeuddannelse.Deltagelse og samarbejdeDet danske uddannelsessystem byggerpå en høj grad af frihed og medbestemmelse.Fra de mindste klasser tiluniversitetet kan elever og studerendetage del i beslutninger om skolen oguddannelsen. Og det forventes, at degør det.Selve undervisningen er kendetegnetaf læring af basale kundskaber, samtaleog samarbejde. Børnene lærer fraførste klasse at arbejde sammen igrupper og løse opgaver i fællesskab.De fleste fortsætterefter ni årFrihed ogmedbestemmelseSamarbejde ogfællesskabSKOLE OG UDDANNELSE


68GrundskolenSKOLE OG UDDANNELSEDe større børn får mulighed for athjælpe hinanden og sammen gå op tilfor eksempel gruppeeksamen. Og påde højere læreanstalter arbejder destuderende ofte i læsegrupper, sommødes privat og på uddannelsesstedetfor at løse de stillede opgaver.Alle børn har adgang til gratis undervisningpå lige vilkår i den danske folkeskole.Den omfatter et tilbud om enét-årig børnehaveklasse fulgt af ni årsgrundskole – og så eventuelt en ét-årig10. klasse.BørnehaveklasseDer er undervisningspligt fra 1. til 9.klasse. Men langt de fleste børnbegynder i børnehaveklasse, alleredenår de er 5-6 år.I børnehaveklassen blandes leg ogindlæring. Børnene lærer bogstaverne,synger, leger og arbejder med rimog remser.Formålet med børnehaveklassen erat give børnene en god fornemmelseaf livet i skolen. De børn, som barnetmøder i børnehaveklassen, kan værede samme, som bliver barnets klassekammerateri 1. klasse.FolkeskolenDen danske folkeskole er en enhedsskole.Det betyder, at børnene ikke bliverdelt undervejs. De følges ad isamme klasse gennem hele skolegangen.Folkeskolen giver børnene en rækkebasale kundskaber i for eksempelmatematik, sprog, samfundsforståelseBørnene lærer at gåi skoleBørnene følges isamme klasseGiver børnene basalekundskaber


og naturfag. Den skal også gøre demfortrolige med dansk kultur og givedem forståelse for andre kulturer.Skolen skal desuden styrke elevernespersonlige udvikling og stimulerederes fantasi og lyst til at lære.Får medbestemmelseog medansvarElevråd bliver hørtIngen karakterer føri 8. klasseSkolen skal forberede børnene på liveti et samfund med frihed, ligeværd ogdemokrati. Det gøres ved at give demmedbestemmelse og medansvar ogved at lære dem om rettigheder ogpligter.Børnene lærer at give udtryk for deresegen mening. Og de får mulighed forat danne elevråd, som bliver hørt, nårder skal træffes vigtige beslutningerpå skolen.I de første år i folkeskolen bliver børnenesindsats evalueret mundtligt vedkonsultationer mellem lærere ogforældre. Egentlige karakterer, prøverog eksaminer møder børnene ikke føri 8. klasse.Frie grundskolerForældre kan vælge en anden undervisningtil deres barn end folkeskolens,for eksempel ved at sætte deres børn ien fri grundskole. Her skal de selvbetale en del af udgifterne til undervisningen.Folkeskolens formålDen danske folkeskole har som grundlag en Folkeskolelov. Densiger indledningsvis om folkeskolens formål:“ § 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene atfremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoderog udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevsalsidige personlige udvikling.Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse,virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse,fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne mulighederog baggrund for at tage stilling og handle.Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kulturog bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for mennesketssamspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse,medansvar, rettigheder og pligter i et samfund medfrihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv måderfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”


70SKOLE OG UDDANNELSEBygger på andetidégrundlagSamme niveau somfolkeskolenPå en fri grundskole kan idégrundlagetvære et andet end folkeskolens.Det kan være bestemte pædagogiskeholdninger eller en religiøs trosretning.Skolerne tilbyder i nogle tilfælde fag,som ikke findes i folkeskolen.Men loven kræver, at undervisningen ide frie grundskoler skal stå mål medden i folkeskolen. De skal altså givebørnene danskkundskaber, faglig videnog samfundsforståelse på sammeniveau som folkeskolen.Eleverne bor på skolenSatser på menneskeligudviklingEfterskoleMan kan vælge at sende sit barn påefterskole et eller to år i 8., 9. og 10.klasse. Efterskolerne er en slagskostskoler, hvor eleverne bor. De deltagerpå skift i det daglige arbejdesom madlavning og rengøring.Motiverne til at vælge efterskolerne eroftest, at den unge vil prøve nogetandet end folkeskolen – eller har brugfor at komme hjemmefra i en periode.Undervisningen satser især på elevernesalmene opdragelse, menneskeligeudvikling og modning. Derfor læggermange efterskoler stor vægt på kreativeog praktiske fag som drama,musik, idræt, foto, landbrug og forskelligeformer for håndværk.Sådan bliver man meldt indi skolenBarnet hører automatisk til en folkeskolei det skoledistrikt, hvor det harfolkeregisteradresse. Forældrene fårtilbud om at besøge skolen og talemed læreren i god tid, inden barnetbegynder i børnehaveklassen.Forældrene vil i reglen modtage etbrev om de praktiske forhold forbundetmed skolestarten. I dette brev kanstå, at barnet skal have skoletaske,pennalhus og madpakke med denførste dag. Eleverne medbringeralmindeligvis madpakke hver dag. Etmindre antal skoler har etableret enmadordning, andre steder har man enkantine, hvor børnene kan købemaden billigt.Forældre kan besøgeskolenHusk ved skolestart


71Man skal selv kontakteprivatskolenBegge køn harsamme fagForældre, der ønsker at sende deresbarn i en fri grundskole, kontakter selvskolen og får barnet skrevet på venteliste.Mange steder er man nødt til atskrive barnet op flere år før skolestart.Skolerne fortæller i god tid førskolestarten, om barnet er optageteller ej.UndervisningenLovgivningen rummer nogle minimumskravtil, hvad eleverne skal lærei skolen. Ud over disse krav bestemmerden enkelte skole, hvordan den viltilrettelægge undervisningen.I folkeskolen bliver piger og drengeundervist i de samme fag. Det gælderbåde de boglige fag som dansk,engelsk, samfundsfag og matematik.Og de kreative fag. Begge køn lærerat sy, lave mad og bruge værktøj. I demindste klasser går de til svømning ogidræt sammen, men piger og drengebader hver for sig.des blandt andet med til at give børneneforståelse for den historiske ogkulturelle baggrund for mange af demoderne samfund, vi kender i dag.Der er mulighed for, at forældrene kanfå deres barn fritaget fra undervisningeni kristendomskundskab, hvis deerklærer, at de selv sørger for barnetsreligionsundervisning.Hvis jeres barn har store problemermed at følge med i undervisningen,kan det få ekstra- eller specialundervisning.Det gælder for eksempel, hvisbarnet lider af ordblindhed.Hvis barnet har sværtved at følge medSKOLE OG UDDANNELSEOplysning omkristendom og andrereligionerKristendomsundervisningen handlerom almenmenneskelige spørgsmål, derstilles og drøftes inden for såvel kristendomsom andre religioner og livsopfattelser.Undervisningen har ikke et forkyndendesigte, men udelukkende et oplysendeindhold. Undervisningen er såle-


72SKOLE OG UDDANNELSESeksualundervisningom følelser og kropDefinition af ettosproget barnSprogstimulering forførskolebørnBørnene får seksualundervisning iskolen. Her lærer de, hvordan kroppenfungerer. De snakker om forelskelse ogkærlighed. Og de hører om, hvordanman får børn – og hvordan man kanundgå det.Seksualundervisning er ikke et fagpå skemaet. Læreren tager det op, nårdet falder naturligt i forhold til undervisningenog børnene.Undervisning i dansk somandetsprog og modersmålsundervisningVed tosprogede børn forstås børn, derhar et andet modersmål end dansk, ogsom først ved kontakt med det omgivendesamfund, eventuelt gennem skolensundervisning, lærer dansk.Kommunerne har pligt til at tilbydetosprogede børn, der endnu ikke harpåbegyndt skolegangen, og som harbehov for det, støtte til fremme af densproglige udvikling, så de bedre kanlære dansk. Tilbuddet omfatter forskelligeaktiviteter, der kan stimulerebørnenes sproglige udvikling.andetsprog. Der gives støtteundervisningi dansk som andetsprog i børnehaveklassenog i 1. – 10. klasse.Kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisningtil elever fra medlemsstateri Den Europæiske Union,fra lande som er omfattet af aftalenom Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde (Norge, Island ogLiechtenstein), samt fra Færøerne ogGrønland. Undervisningen vil dog iden enkelte skole eller kommune kunblive oprettet under visse forudsætninger,herunder at der tilmeldes et tilstrækkeligtantal elever.Kommunerne kan endvidere på frivilligtgrundlag tilbyde modersmålsundervisningtil elever fra andre lande.Kommunerne kan opkræve deltagerbetalingfor denne undervisning.ModersmålsundervisningUndervisning i dansksom andetsprogVed optagelse af tosprogede elever ifolkeskolen træffer skolens leder efteren vurdering af elevens behov beslutningom, hvorvidt eleven skal henvisestil særlig undervisning i dansk som


73Pasning indtil fjerdeklasseFritidshjem ogskolefritidsordningBørnene kan blive passet på fritidshjemeller i en skolefritidsordning(SFO), indtil de begynder i fjerdeklasse. Her kan børnene lege medderes kammerater, lave lektier ogslappe af. Fritidshjemmene lukker vedfem-seks tiden om eftermiddagen.I skal selv betale en del af udgifternetil pasningen, med mindre I fåren friplads. Hvor meget, I skal betale,afhænger af jeres indtægt.SKOLE OG UDDANNELSEKlubber til de størrebørnNogle kommuner har også fritidsklubber.Her kan børnene komme, når deer blevet for store til at bruge fritidshjem.Vigtig for det socialeliv i klassenLejrskoleLejrskolen er en del af undervisningeni skolen. Den spiller samtidig en vigtigrolle for det sociale liv i klassen og forsammenholdet mellem eleverne.Mange opfatter lejrskolen som et afhøjdepunkterne i skolelivet.Inden børnene tager afsted, forberederde sig ved at løse opgaver ogskrive stile.På lejrskolen laver børnene madsammen, tager på fiske- eller cykelture,laver bål, leger og bader i havet.Piger og drenge sover hver for sig påseparate sovesale.Lejrskole i trygge rammerLejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighedfor at få konkrete oplevelser og erfaringer. Undervisningen foregår itrygge rammer – under lærernes vejledning og opsyn.De praktiske spørgsmål angående mad, ophold og overnatning bliverpå forhånd drøftet med forældrene, så alle kan være trygge ved atsende deres børn med på turen.


74SKOLE OG UDDANNELSEBørn hjælper med atspare sammen til turenHvor tit og hvor længe ad gangen,børnene kommer på lejrskole, er forskelligtfra skole til skole. Turenomfatter altid minimum et par overnatningeret sted i Danmark ellerundertiden i et andet land.I de større klasser hjælper børneneofte selv med til at spare sammen tillejrskoleophold i udlandet ved atarbejde i fritiden.ForældreindflydelseFolkeskoleloven giver forældre mulighedfor at få indflydelse. Det sker gennemden bestyrelse, alle skoler har.Her sidder både repræsentanter forskolen og valgte repræsentanter forforældrene.Forældre deltager i skolelivetSkolen giver forældrene mange muligheder for at engagere sig i ogfå indflydelse på børnenes skolegang. De fleste forældre deltager iforældremøder, fester og andre arrangementer på skolen. På denmåde får de et indblik i skoledagen, undervisningen og barnets trivsel– og så møder de samtidig de andre forældre i klassen.


Efter grundskolen75Tre-fire årigeerhvervsuddannelserI Danmark findes der en rækkeuddannelser og kurser for dem, derhar afsluttet 9. eller 10. klasse igrundskolen. Mange af dem er alenefor unge, andre også for ældre aldersgrupper.Gymnasiale uddannelserGymnasiale uddannelser varer to-treår og giver adgang til videregåendeuddannelser. De almene gymnasialeuddannelser omfatter:• Gymnasiet som er tre-årigt ellerstudenterkursus på to eller tre år.Begge afsluttes med studentereksamen.• Højere forberedelseseksamen, hf,som er toårig.• Erhvervsgymnasiale uddannelser,som varer to eller tre år. Det er højereteknisk eksamen, htx og højerehandelseksamen, hhx. De kvalificererbåde til arbejdsmarkedet og tilvideregående uddannelser.Erhvervs- og ungdomsuddannelserEn række kurser og ungdomsuddannelserkan søges af såvel unge, somhar bestået 9. eller 10. klassesafgangsprøve, som af ældre.Man kan vælge mellem knap hundredeforskellige erhvervsuddannelser,som varer tre-fire år. De indeholderbåde skoleundervisning og praktik påvirksomheder. De giver adgang til enrække job inden for områderne handelog kontor, finans, bygge- og anlæg,jern og metal, grafiske fag, transportog jordbrug.Man kan også vælge en toårig socialogsundhedsuddannelse. Den giveradgang til job som for eksempel social-og sundhedsassistent eller socialogsundhedshjælper.To årige social- ogsundhedsuddannelserSKOLE OG UDDANNELSE


76SKOLE OG UDDANNELSEProduktionsskolerMan skal selv skaffeen praktikpladsUnge under 25 år kan komme på enaf de hundrede produktionsskoler, derer spredt over landet. Her kombineresundervisning med fremstilling af forskelligeprodukter.PraktikMange ungdomsuddannelser er satsammen af teoretisk undervisning ogpraktikophold på en arbejdsplads.Man skal selv skaffe en godkendtpraktikplads, og det kan være svært.Mange unge oplever den ene skuffelseefter den anden, når de forsøger atskaffe sig en praktikplads.Spørg en studievejlederPå de enkelte skoler og uddannelsespladserer der studievejledere, der kan vejlede dig om,hvilken uddannelse der passer bedst til ditbehov.SkolepraktikHvis man ikke har fundet en praktikpladsefter det første skoleophold, kanman i stedet komme i skolepraktik.Det er en blanding af værkstedsundervisningpå skolen og almindelig praktikpå en arbejdsplads.Man skal altså stadig finde enpraktikplads, men kun til halvt så langtid.PraktiklønSå længe man er i praktik, får man enpraktikløn. Den er højere end StatensUddannelsesstøtte, men lavere end enrigtig løn.


Videregående uddannelser77Antal og adgangskravHar man afsluttet en gymnasialuddannelse, kan man fortsætte på envideregående uddannelse. Dem er dertre slags af:• De korte videregående uddannelserpå to år. Her kan man for eksempelblive laborant, markedsøkonom,elinstallatør eller maskintekniker.• De mellemlange, der varer tre tilfire år. Her kan man for eksempelblive lærer, pædagog, sygeplejerskeeller socialrådgiver.• De lange, som man tager på universitetereller andre højere læreanstalter.Her kan man for eksempelblive læge, tandlæge, ingeniøreller gymnasielærer. Universitetsuddannelsernekan eventuelt suppleresmed en ph.d. uddannelse,hvor man modtager løn og fungerersom forsker og underviser i enca. tre-årig periode.Optagelse på en uddannelseUndervisningsministeriet bestemmerhvert år, hvor mange studerende derkan optages på de forskellige uddannelser.Udfra dette fastsættes adgangskravenetil de enkelte uddannelser.Kravene kan både være baseret påkaraktererne i den adgangsgivendeeksamen og på, hvad man har lavettidligere. Her tæller for eksempelerhvervserfaring, rejser og tidligereuddannelse.På nogle uddannelser er der optagelsesprøver.Det gælder typisk uddannelsernetil de mere kreative ellerhåndværksmæssige fag som skuespiller,filminstruktør, journalist og designer.Mød studiet og de medstuderendePå de fleste universiteter og højere læreanstalter begynder studietmed et rus-arrangement. Her bliver nye studerende introduceret tilstudiet og til hinanden gennem oplæg, diskussioner og festligt samvær.Ofte indgår der en hyttetur af et par dages varighed i arrangementet.Råd og sammenslutningerPå alle uddannelsessteder kan de studerendeorganisere sig i faglige råd –fagråd, studieråd eller elevråd. Devaretager bredt de studerendes interesserog stiller krav til uddannelsensindhold og kvalitet. Alle har mulighedfor at præge uddannelsens indholdved at stille op til studieråd.På de fleste læreanstalter er der ogsåen række sammenslutninger, der varetagerforskellige gruppers interesser.OptagelsesprøverAlle kan prægeuddannelsens indholdSociale sammenslutningerSKOLE OG UDDANNELSE


78 Det danske uddannelsessystemSKOLE OG UDDANNELSEUNDERVISNINGSPLIGT VOKSENUDDANNELSERAlder28272625242322212019181716151413121110987Årstrin1918171615141312111010987654321KortevideregåendeuddannelserMellem langevideregåendeuddannelserGymnasiale uddannelserGrundskoleLangevideregåendeuddannelserph.d.Erhvervs- ogungdomsuddannelser60BørnehaveklasseDe angivne alderstrin er vejledende.Kilde: Bogen om Danmark, Danmarks Nationalleksikon A/S og forfatterne, 2001.


AktivitetsmulighederDe mange råd ogsammenslutningerpå de højere læreanstaltergiver destuderende en bredvifte af aktivitetsmuligheder– oggode muligheder forat lære de øvrigestuderende at kende.Ethvert uddannelsesstedhar sineegne traditioner forsport og fester – ogsit eget studiemiljø.Det er i høj grad optil eleverne eller destuderende at sættepræg på livet påuddannelsesstedet.


80Statens Uddannelsesstøtte (SU)SKOLE OG UDDANNELSEØkonomisk støtte tilat leve forStøtte, lån ogerhvervsarbejdeUndervisningen på de fleste uddannelserer gratis. Men som studerende harman brug for penge til at leve for – foreksempel til bøger. Derfor yder statenøkonomisk støtte til studerende, dergår på en anerkendt og støtteberettigetuddannelse.Man kan få Statens Uddannelsesstøtte(SU), som er et fast månedligt beløb,der normalt ikke skal betales tilbage.Der er også mulighed for at få et lån,som skal betales tilbage med renter,når uddannelsen er afsluttet. Der er ensærlig lav rente for studielån.Mange vælger at undgå lån. I stedetarbejder de i fritiden, mens de studerer,så de ikke forlader uddannelsenmed en gæld.


VoksenuddannelserGodkendelse af udenlandskeuddannelser81Mulighed for atsupplere skoleuddannelseAlmen voksenuddannelseAlmen voksenuddannelse er et tilbudtil alle over 18 år. Uddannelsen pegerikke frem mod et bestemt erhverveller fagområde, men giver voksnemulighed for at supplere eller ajourførederes skoleuddannelse inden foralmene fag.Det vil sige fag som matematik,engelsk, naturfag, filosofi, psykologi,dansk som andetsprog, edb og samfundsfag.Har du en uddannelse taget uden forDanmarks grænser, kan det være relevantat afklare, om dine kvalifikationerkan anvendes i Danmark – ellerom du skal gennemgå en efteruddannelsefor at kunne bruge din uddannelse.Hvis du er tilknyttet et kommunaltintroduktionsprogram eller et andetaktiveringsprogram, kan du spørge dinsagsbehandler til råds.Kan du bruge dinuddannelse i Danmark?SKOLE OG UDDANNELSEAfsluttes med en prøveUddannelsen kan afsluttes med enprøve, der svarer til 9. og 10. klasseeller hf-niveau.Undervisningen foregår på et VoksenUddannelses Center (VUC).Undervisningen foregår både dag ogaften, og kurserne starter flere gangeom året. Den kan kort sagt finde stedpå de tidspunkter, der passer digbedst.Center for Vurdering af UdenlandskeUddannelser (CVUU) er det centralested i Danmark, hvor du kan henvendedig, hvis du ønsker en vurdering af dinudenlandske uddannelse i forhold tildet danske uddannelsessystem ogarbejdsmarked.Hjælp til vurdering afudenlandske uddannelser


82 Dansk for voksne udlændingeSKOLE OG UDDANNELSEDanskundervisning tilalle voksne med udenlandskstatsborgerskabAlle, som har udenlandsk statsborgerskab,er over 18 år og har opholdstilladelsei Danmark, tilbydes gratisundervisning i dansk og danske samfundsforhold.Undervisningen kan sluttes af med enprøve, der for eksempel kan bruges,hvis man vil starte på en uddannelse.Endvidere er det – medmindre der ersærlige grunde – nødvendigt at havebestået prøven, hvis man vil opnå permanentopholdstilladelse eller danskindfødsret.Deltager man i introduktionsprogrammetfor nyankomne udlændinge, skalkommunen tilbyde kurset senest enmåned efter, man er flyttet til kommunen.Undervisningen kan i praksisforegå på mange forskellige måder –individuelt eller i større eller mindregrupper, i et kommunalt sprogcenter,på en erhvervsskole eller i en virksomhed– eventuelt kombineret med fjernundervisning.Pligt til at deltage idanskundervisningHvis man ikke finder et arbejde hurtigtefter ankomsten til Danmark, vilman have behov for at modtage detdanske samfunds tilbud om økonomiskstøtte – introduktionsydelse. Forudsætningenfor at modtage introduktionsydelseer, at man deltager aktivt idanskundervisning og aktiveringstilbud,og at man står til rådighed forarbejdsmarkedet, så man straks kantage et job, når der viser sig en mulighed.Skolen registrerer på denne baggrunddeltagernes fremmøde og harpligt til at give kommunen besked omforsømmelser. Ubegrundet fravær kanføre til, at kommunen nedsætter ellerstopper den økonomiske hjælp.Økonomisk støtte kanblive nedsat


Dansk er indgangen til samfundetDansk er indgangen til både uddannelse, arbejde og socialt samvær.Det er også vigtigt, at du lærer dansk, så du kan forstå dine rettighederog pligter i det danske samfund. Ukendskab til loven fritager digikke fra at skulle rette dig efter den. De sikkerhedsregler, du støderpå i din hverdag, er som regel også på dansk.Jo mere du omgås danskere, jo lettere er det at lære sproget. Så detgælder om at opsøge danskerne – for eksempel i aftenskole, i idrætsaktivitetereller andre fritidstilbud. Eller du kan være aktiv i lokaleforeninger eller forældrebestyrelser.I mange lokalområder kan du få lektiehjælp og støtte til danskindlæringfra frivillige grupper i for eksempel Dansk Flygtningehjælp.


8 ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED


Arbejdsliv i Danmark85At have et arbejde harstor betydningDe fleste er tilknyttetarbejdsmarkedetDet at have et arbejde giver både selvrespektog respekt fra andre, fordi detsætter en i stand til at forsørge sigselv og sin familie, og fordi det gør eni stand til at bidrage til fællesskabet.I Danmark er langt de fleste menneskeri den erhvervsaktive alder tilknyttetarbejdsmarkedet. Det gælder bådemænd og kvinder, som der er næstenlige mange af på arbejdsmarkedet.De fleste arbejder for andre – for privateeller offentlige virksomheder –som lønmodtagere. Men der er ogsåmange, der er selvstændige erhvervsdrivendemed egen forretning, restaurant,virksomhed eller landbrug.Beskæftigelse i Danmark.Arbejdsmarkedsstatus for de 16-66-årigepr. 1. januar 2001Antal i absolutte tal Pct.Beskæftigede 2.681.438 75 %Arbejdsløse 118.520 3 %Uden for arbejdsstyrken 798.346 22 %I alt 3.598.304 100 %Kilde: Danmarks Statistik3%22%75%Det danske arbejdsmarked er megetspecialiseret. Derfor søges der efternogle kvalifikationer og færdigheder,der passer til arbejdsmarkedet. Detgælder, uanset om man skal arbejdemed rengøring, i en fabrik, som ingeniør,eller på et plejehjem for ældre. Ogdet gælder, hvis man skal drive sinegen butik eller virksomhed.Om du skal starte med at benytteuddannelsestilbud eller forsøge at gådirekte i arbejde afhænger af, hvad dukan i forvejen. Har du ingen uddannelseoverhovedet, er det måske mestrealistisk at starte med ufaglærtarbejde – eventuelt efter nogle kortekurser, der sætter dig i stand til atbestride arbejdet.Det første job er måske ikke særliggodt betalt. Det er måske heller ikkeinden for det område, du er uddanneti eller har mest lyst til. Men det kangive dig det kendskab til arbejdsmarkedet,der åbner døre til bedre job.I afsnittene om introduktionsprogrammetfor nye borgere og omskole og uddannelse kan du læsemere om, hvordan du kan udvikledine kompetencer, for eksempel gennemuddannelse eller virksomhedspraktik.Det specialiseredearbejdsmarkedHvad kan du i forvejen?Få kendskab tilarbejdsmarkedetARBEJDE OG ARBEJDSMARKED


86ARBEJDE OG ARBEJDSMARKEDDer er mange omjobbeneMangel på kvalificeretarbejdskraftIngen er garanteret arbejde. Og når dugår i gang med at søge, vil du opleve,at der er mange om buddet. Det erspecielt svært at få et job, hvis man eruden uddannelse, og hvis man ikketaler dansk.Arbejdsløsheden er høj blandt de etniskeminoriteter i Danmark – også selvom den generelle arbejdsløshed er faldeti Danmark fra omkring 10% midti 1990’erne til 5 % i 2001. Faldetbetyder dog, at der nu er mangel påkvalificeret arbejdskraft i mangebrancher. Etniske minoritetsborgere,der både taler dansk og har en uddannelse,bliver derfor stadigt mere efterspurgte.Den danskearbejdsmarkedsmodelFredspligt i overenskomstperiodenDet danske arbejdsmarkedI Danmark indgår lønmodtagere ogarbejdsgivere frivillige overenskomsterom for eksempel løn, arbejdstid,uddannelse og regler om afskedigelse.Til forskel fra en række andre landehar der i Danmark ikke været traditionfor at lovgive om disse forhold.Derfor taler man om “den danskearbejdsmarkedsmodel”.Regeringen blander sig kun sjældent iforhandlingerne på arbejdsmarkedet.Når en overenskomst er vedtaget afbegge parter, er der fredspligt på detdanske arbejdsmarked. Det vil sige, atder ikke må strejkes eller lock-outes iden periode, overenskomsten gælder.For øjeblikket gælder det på det danskearbejdsmarked, at fuld arbejdstidregnes som 37 timer om ugen medferie på 5 uger med løn. Både mændog kvinder har ret til barselsorlov. Derer strenge regler om arbejdsmiljø ogsikkerhed. Og børn under 13 år måikke arbejde uden for hjemmet.Det reguleredearbejdsmarked


87Langt de fleste er ifagforeningSikrer ordnede forholdForeningsfrihedFagforeningerI Danmark er der en lang tradition for,at lønmodtagere er medlem af en fagforening.Fagforeningerne varetagermedlemmernes interesser over forarbejdsgiverne og sikrer dem rimeligeløn- og arbejdsvilkår.Også arbejdsgiverne er i høj gradorganiserede i arbejdsgiversammenslutninger.De fleste arbejdsgiveresamarbejder gerne med fagforeningerne.De ser det som en fordel, at deansatte trives og føler sig trygge påarbejdspladsen. Samtidig sikrer detarbejdsgiverne ordnede forhold, hvadangår for eksempel lønstigninger,strejker og arbejdstid.Der er foreningsfrihed i Danmark.Derfor kan en arbejdsgiver ikke nægtenogen at være med i en fagforening.Omvendt kan kollegerne heller ikkekræve, at man er det. På de flestearbejdspladser forventer kollegerneimidlertid, at man er medlem af denfagforening, der har overenskomstmed arbejdsgiveren. Ellers er de bangefor, at man ikke kan sikre ordentligeløn- og arbejdsforhold.Hvis du bliver arbejdsløsHvis du mister dit arbejde, efter du er blevetarbejdsløshedsforsikret, skal du:• Henvende dig på arbejdsformidlingen (AF)i det område, hvor du bor.• Her bliver du registreret som arbejdsløsog får et dagpengekort, som du skal brugefor at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse.• Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at duskal tage et job med dags varsel, hvis du får det tilbudt.• Du skal selv gøre en indsats for at finde arbejde, mens du modtagerdagpenge.• Lykkes det ikke, skal arbejdsformidlingen sørge for, at du får ettilbud om aktivering, hvor du kan dygtiggøre dig gennem foreksempel kurser eller praktik i en virksomhed.gruppe. Som medlem af en fagforeningskal du betale fagforeningskontingent.ArbejdsløshedsforsikringNår du er kommet i arbejde, er det engod idé, at du melder dig ind i enarbejdsløshedskasse*. Den giver digmulighed for at få hjælp og økonomiskunderstøttelse – arbejdsløshedsdagpenge*– hvis du bliver arbejdsløs.Udgifterne til såvel fagforeningskontingentsom arbejdsløshedskasse kantrækkes fra i skat.ARBEJDE OG ARBEJDSMARKEDHvilken fagforening, du eventuelt børorganisere dig i, afhænger af, hvilkenfagforening der organiserer din fag-Man skal være medlem af en a-kassei et år, før man kan opnå ret til dagpengeved arbejdsløshed.


88ARBEJDE OG ARBEJDSMARKEDArbejdspladsen spilleren central rolle for deflesteLivet på arbejdspladsenDer er stor forskel på arbejdspladsernei Danmark. Men fælles for dem er,at de spiller en central rolle i de flestesliv. Et godt arbejdsliv, rare kollegerog gode arbejdsvilkår er med til atsikre en høj livskvalitet.Fester og alkohol på arbejdspladsenPå langt de fleste arbejdspladser må man ikke drikke alkohol iarbejdstiden. Men ved forskellige sociale arrangementer på arbejdspladsen– efter arbejdstid – bliver der i mange tilfælde drukket alkohol.Det er i høj grad medarbejdernes egetansvar at gøre arbejdspladsen til etrart sted at være. Her er samværetmed kolleger en vigtig del.Problemer på arbejdspladsenDer kan opstå forskellige problemerpå arbejdspladsen. Der kan væredårlige sundheds- og sikkerhedsmæssigeforhold. Der kan være dårligtsamarbejde eller – i sjældne tilfælde –ligefrem chikane, hån eller trusler.Sådanne forhold skal man naturligvisikke acceptere.Det vigtige samværmed kollegerneDet gælder den årlige juleafslutning, hvor man siger god jul og godtnytår til sine kolleger over en frokost. Det gælder ved udflugter ogfester. Og nogle steder er det stadig kutyme at drikke en “fyraftensøl”fredag ved arbejdstids ophør.På de fleste arbejdspladser har deansatte valgt en tillidsrepræsentant*,som repræsenterer dem over forarbejdsgiveren. Tillidsrepræsentantener fagforeningens repræsentant påarbejdspladsen.De fleste har entillidsrepræsentantHvis du har problemer på din arbejdspladseller føler dig dårligt eller uretfærdigtbehandlet, så kontakt din tillidsrepræsentant.Denne kan så tagesagen op over for arbejdsgiveren ellerfagforeningen. En tillidsrepræsentanter beskyttet mod at blive fyret og kanderfor gå ind i konflikter, som andrehar svært ved. Har du ikke en tillidsrepræsentant,må du gå til din fagforening– eller eventuelt direkte til ledelsen– hvis der er problemer.


At finde et arbejde89Sikkerhedsrepræsentantenholder øje medarbejdsmiljøetArbejdsskader skalmeldesPå mange arbejdspladser vælger deansatte også en sikkerhedsrepræsentant*,der holder et vågent øje medarbejdsmiljøet. Sikkerhedsrepræsentantenskal sikre, at de ansatte foreksempel ikke arbejder ved farligemaskiner eller med sundhedsfarligestoffer uden reglementeret sikkerhedsudstyr.Hvis du kommer til skade på arbejdspladsen,skal sikkerhedsrepræsentanteneller arbejdsgiveren sørge for,at det bliver meldt til Arbejdstilsynet*og Arbejdsskadestyrelsen* som enarbejdsskade. Herefter bliver der tagetstilling til, om du kan få erstatning.DiskriminationDet er forbudt at diskriminere påarbejdsmarkedet på grund af køn,race, hudfarve, religion, politisk anskuelse,seksuel orientering, national,social eller etnisk oprindelse.Hvis du er medlem af en fagforening,kan du få hjælp fra denne, hvisforbuddet krænkes.Det er svært at finde et job, hvis manikke taler et nogenlunde dansk. Kravenetil danskkundskab varierer frafag til fag. Men selv ved ufaglærtarbejde er det nødvendigt at kunneforstå instruktioner og manualer.Selv om der i dag er mangel påarbejdskraft i mange brancher, vil de,der taler dansk, komme først i jobkøen.Mange – selv velkvalificerede – udlændingehar problemer med overhovedetat komme til ansættelsessamtale.Der er desværre ikke andet at gøreend at blive ved, indtil man finder denarbejdsgiver, der kan se og bruge enskvalifikationer.Det er op til dig selv at gøre en aktivindsats for at få et arbejde. Og der ermange veje til et job:• Kig i avisers og fagblades jobannoncer.• Spørg eller skriv uopfordredeansøgninger til de arbejdspladser,hvor du gerne vil arbejde.• Brug dine personlige kontakter tilandre, der allerede er på arbejdsmarkedet.• Søg information og hjælp påArbejdsformidlingen.Krav til danskkundskabBliv ved med at søgeDe mange veje til et jobARBEJDE OG ARBEJDSMARKED


90ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED• Søg information og råd i din fagforening.• Søg job gennem private vikarbureauer.• Søg på internettet (du kan fåadgang til internettet på biblioteket).• Indryk selv en annonce i en aviseller på internettet.• Søg råd hos kommunen ellerarbejdsformidlingen om, hvordandu kan forbedre dine kvalifikationer.Brug også selv samtalen til at spørgeaktivt om de ting, du gerne vil vide omarbejdet, arbejdspladsen og forventningernetil dig.Når du bliver ansat, skal du have enansættelseskontrakt. Den indeholderoplysninger om blandt andet:• Løn og arbejdstid• Ferie• Mødetider• OpsigelselsesvarselAnsættelseskontraktDen skriftligeansøgningJobsamtaleAnsøgning og ansættelsessamtaleI mange tilfælde vil du blive bedt omat sende en skriftlig ansøgning til etjob. Du kan eventuelt få hjælp til atskrive ansøgningen på arbejdsformidlingen,kommunen eller i fagforeningen.Hvis du bliver indkaldt til en samtaleom jobbet, vil der ofte være mere enden person til stede. Det kan for eksempelvære chefen og en repræsentantfor medarbejderne.I løbet af samtalen vil de selvfølgeligforsøge at få et indtryk af, om du erkvalificeret til jobbet – og om du passerind på arbejdspladsen.Det lægger arbejdsgiverevægt på:• Et godt og forståeligt dansk svarende tilde krav, jobbet stiller.• Relevant erhvervserfaring.• En klar og velformuleret skriftlig ansøgning,vedlagt et “curriculum vitae” – detvil sige en kort beskrivelse af din uddannelsesbaggrund,arbejdsefaring, alder oginteresser – og dokumentation for dinekvalifikationer. For eksempel kopier afeksamensbeviser, kursusbeviser og anbefalinger.Ansøgningen må også gerne fortælleom fritidsinteresser, herunder eventueltdeltagelse i frivilligt arbejde.• Evner og vilje til at arbejde både selvstændigtog i samarbejde med andre.• Initiativrigdom.• Fleksibilitet og åbenhed over for nye ting.


At starte egen virksomhed91Mange love og reglerDet danske samfund har brug formennesker med initiativ og lyst til atstarte deres egen virksomhed. Men atetablere en ny virksomhed kræveromtanke og mange forberedelser. Foruanset hvilken virksomhed der er taleom, er der en række love og regler,man skal kende – og overholde.Virksomheden skal registreres hos delokale told- og skattemyndigheder. Derskal løbende afleveres regnskaber tiltold- og skattemyndighederne. Enrestaurant skal søge spiritusbevilling,og køkkenet skal leve op til kravenefra sundhedsmyndighederne. Har manansatte, skal der tegnes arbejdsskadeforsikringog sygeforsikring for dem.Hensigten er at beskytte borgerne ogde ansatte mod blandt andet dårlighygiejne, arbejdsulykker og skattesnyd.ARBEJDE OG ARBEJDSMARKEDSøg råd og vejledning,inden du går i gangInden man kaster sig ud i at blive selvstændig,er der gode muligheder for atfå rådgivning. Du kan eksempelvishenvende dig på kommunen i det lokaleerhvervskontor, hos en etableringsvejlederi amtsligt regi, hos Told ogSkat og hos arbejdsformidlingen oghøre nærmere. Via internettet kan dufå overblik over rådgivningsmulighederneog information om love, regler,finansieringsmuligheder m.v.


92 Aktiveringstilbud til ledigeARBEJDE OG ARBEJDSMARKEDAktivering til dem, derikke har fået jobDanmark har et veludbygget “sikkerhedsnet”,der hjælper dem, der ikkehar et forsørgelsesgrundlag, med atudvikle deres kvalifikationer ogkomme i gang på arbejdsmarkedet.Mens man således står til rådighed forarbejdsmarkedet, får man økonomiskhjælp i form af introduktionsydelse*,kontanthjælp* eller arbejdsløshedsdagpenge*.Systemet bygger på princippet om, atalle, der på nogen måde kan, skalvære selvforsørgende og på princippetom, at pligter og rettigheder hængersammen. Man har således pligt til atsøge og modtage arbejde og til atpasse det. Kan man ikke umiddelbartfå et almindeligt arbejde, har man –for at kunne modtage økonomiskstøtte – pligt til at tage mod samfundetstilbud om aktivering. Denne pligtindebærer, at forsømmelser og manglendepligtopfyldelse fører til sanktioner,som for eksempel at man helt ellerdelvis mister de økonomiske ydelser,man ellers havde ret til.Kommunale aktiveringstilbudKommunerne skal blandt andet tilbydeerhvervsrettet aktivering* i forbindelsemed introduktionsprogrammetfor nyankomne borgere. Se nærmereherom i afsnittet om hjælp og vejledningi kommunen på side 31.Man kan igen få hjælp hos kommunen,hvis man stadig er arbejdsløsefter de første tre år i Danmark. Detkan man også, hvis man bliver ledigsenere og ikke har en arbejdsløshedsforsikring.Kommunen skal tilbyde aktivering.Det indebærer, at den aktiverede skaldygtiggøre sig til at komme i gangmed en uddannelse eller et arbejde, foreksempel gennem erhvervsfaglige kurserog jobtræning på virksomheder.Den økonomiske bistand, som manmodtager, mens aktiveringen står på,er betinget af, at man yder en aktivindsats. Man må således ikke udeblivefra kurser og praktikforløb uden engyldig grund – for eksempel at man ersyg.Bliver man tilbudt et job, mensman er under aktivering, skal mantage det. Ellers risikerer man at misteintroduktionsydelsen eller kontanthjælpenhelt eller delvis.Dygtiggørelse gennemuddannelse ellerarbejdeKrav til aktiv indsats


93Aktivering af forsikrede ledigeHvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse*(se afsnittet om arbejdsløshedsforsikring),kan du på vissebetingelser få aktiveringstilbud ogøkonomisk hjælp, hvis du igen bliverarbejdsløs. Formålet er, at du skaldygtiggøre dig for hurtigst muligt atfå arbejde igen.ARBEJDE OG ARBEJDSMARKEDDen væsentligste forskel mellem aktiveringaf ikke-forsikrede og forsikredeledige er, at det er arbejdsformidlingenog ikke kommunen, der har ansvaretfor de forsikrede.


9 ØKONOMI OG FORBRUG


Styr på privatøkonomien95Meget at holde styr påDer er mange ting at holde styr på idin private økonomi. På den ene sidemodtager du løn eller anden indkomst.På den anden side skal dubetale husleje, varme, el, mad, tøj ogmange andre ting. Og så skal du betaleskat af den indkomst, du har.BetalingskortHvis banken vurderer, at din økonomier til det, kan du få et Dankort*. Detkan du bruge til at betale med langtde fleste steder. Det er også banken,der vurderer, om du kan få et kreditkort.DankortØKONOMI OG FORBRUGElektroniske overførslerAutomatisk betaling afregningerKonto i bankenStadig flere typer beløb bliver overførtelektronisk til folks bankkonti. Detgælder for eksempel lønudbetalinger,kontanthjælp, børnebidrag og pension.Derfor har de fleste mennesker enbankkonto.Du kan gå ind i et hvilket som helstpengeinstitut og oprette en konto.Hvis du har en bankkonto, kan duaftale, at dine regninger bliver betaltautomatisk direkte fra kontoen.Du kan for eksempel oprette enbudgetkonto udelukkende til betalingaf regninger. Og en opsparingskonto,hvor du får en særlig høj rente.Må ikke kræve dansk statsborgerskabPengeinstitutter må ikke stille krav om, at du har dansk statsborgerskabfor at låne dig penge.Forretninger må ikke kræve, at du har dansk statsborgerskab, for atdu kan leje eller købe på kredit. Men de må gerne kræve, at du harfast indtægt og adresse i Danmark.Mange forretninger har kontosystemer.Det er den enkelte forretning, dervurderer, om du kan få udstedt et kontokorttil en konto hos den.Lån og kredit ipengeinstituttetDe fleste pengeinstitutter yder gernelån og kreditter til deres kunder. Mendet kræver, at du har en nogenlundestabil indkomst og en fornuftig økonomi.Hvis du er selvstændig med uregelmæssigeindtægter, kan en kassekreditvære god at have. En kassekrediter en aftalt trækningsret tilknytteten grundkonto. Du skal bare væreopmærksom på, at renterne på enkassekredit er høje, og at en kassekreditforudsætter, at pengeinstituttetvurderer, at din økonomi er til det.Prisen for at oprette et lån er forskelligfra bank til bank. Og renternesstørrelse afhænger af den type lån, duKredit- og kontokortKrav om fornuftigøkonomiKassekreditUndersøg mulighederne


96Leje og køb påkreditØKONOMI OG FORBRUGSe dig godt forvil optage. Derfor kan det godt betalesig at undersøge, hvor du kan få lånetbilligst.Økonomisk rådgivningI de fleste pengeinstitutter kan du fåtilbud om rådgivning i forhold til dinøkonomi. Det kan for eksempel væreom at lægge et budget – eller at vurdereforskellige lånemuligheder. Førdu engagerer dig i for eksempel størrelån, bør du dog også selv undersøgetingene grundigt.Mange forretninger tilbyder kunderneat leje især dyre varer. Det kan foreksempel være køleskab, fryser, fjernsynog video.Andre tilbyder, at du kan købe varenpå kredit. Så låner du i princippetpengene til en bestemt rente. I detilfælde skal du være opmærksom på,at renten ofte er forholdsvis høj. Samtidigskal du betale gebyr, når duopretter lånet.Hvis du lejer eller køber på kredit overet vist beløb, skal du skrive under påen kontrakt, som gør rede for betingelserne.Det er vigtigt, at du læser –eller får forklaret – kontrakten grundigt.Ellers risikerer du nogle ubehageligeoverraskelser.Køb på kreditGennemgå kontraktengrundigtIkke uafhængigrådgivningRevisor til detkompliceredeSelv om pengeinstituttet som regelgiver en god og saglig rådgivning, skaldu huske, at det ikke er en uafhængigrådgiver – men en privat, kommercielvirksomhed.Hvis du har en kompliceret økonomi,for eksempel fordi du driver forretning,bør du kontakte en revisor.Hvis kontrakten brydesBetaler man ikke renterne og afdragene på sin gæld, risikerer manat blive registreret som dårlig betaler. Så kan man ikke leje ellerkøbe på kredit igen – hverken hos den, man skylder penge eller andresteder.Forlader man landet, inden man har betalt sin gæld, kan pengeneinddrives via lokale inkassofirmaer, som danske virksomheder samarbejdermed, der hvor man slår sig ned.


ForsikringerForbrugerrettigheder97Private forsikringerDu kan beskytte dig selv og din familieved hjælp af private forsikringer.Hvis du for eksempel bliver bestjålet,hvis din ejendom lider skade, ellerdu kommer ud for en ulykke, så duikke kan arbejde – så kan du få enerstatning der svarer til tabet, hvis duer forsikret.Vigtigst er en ansvarsforsikring.Den dækker skader, du forvolder påandre personer eller ting.Som forbruger har du rettigheder, derskal beskytte dig mod at blive snydt.Du har for eksempel ret til at få bytteteller repareret en vare, der er beskadiget– eller som ikke lever op til det,sælgeren har lovet. Du skal blot henvendedig til sælgeren senest 12måneder efter, at du har købt varen.Du skal medbringe kvitteringen. Og såReklamation inden12 månederØKONOMI OG FORBRUGSvært at vælgeDer findes mange forsikringsselskaberog mange typer forsikringer. Fra livsogulykkes- og ansvarsforsikring tilhusstands-, syge- og bilforsikring.Selskaberne har forskellige priserog vilkår, som det kan være svært atoverskue. Det er for eksempel ikkealtid, at den dyreste forsikring er denbedste.Du bør blandt andet tage stillingtil, hvilke forsikringsydelser, du harbehov for, hvor stor dækningen skalvære og hvor stor en selvrisiko, derskal være.LovpligtigeforsikringerNogle forsikringer har man pligt til athave. Du skal have en brandforsikring,hvis du ejer en bolig. Og du skal haveansvarsforsikringer, hvis du har hund,bil, motorcykel eller knallert. Ansvarsforsikringernedækker skader påandre personer end én selv.


98 Det danskeskattesystemØKONOMI OG FORBRUGHvis du fortryderDeklaration ogmærkningskal du kunne bevise, at du ikke selver skyld i fejlen.Du har ikke ret til at bytte en vare,som du fortryder at have købt. Alligevelkan det lade sig gøre i en delbutikker. Nogle steder kan du få pengenetilbage. Andre steder får du ettilgodebevis på beløbet eller mulighedfor at bytte varen til en anden vare ibutikken.Du har ret til at få oplyst indholdet ide fødevarer, du køber, hvornår de erfremstillet, og hvor længe de er holdbare.Der findes en række forskelligeordninger om mærkning og kontrol affødevarer. Det kan for eksempel væreen garanti for, at en vare er fremstilletøkologisk, eller at den er allergitestet.KlagemulighederHvis du ikke mener, at du er blevet behandletretfærdigt af forretningen, sælgeren ellerhåndværkeren, når du har klaget over deresprodukt, kan du klage til Forbrugerklagenævneteller til et privat klage- og ankenævn.Det danske skattesystem fungerer påden måde, at alle privatpersoner betalerskat af deres indkomst til stat, amtog kommune. Medlemmer af folkekirkenbetaler kirkeskat, og virksomhedernebetaler selskabsskat.Foruden indkomstskat betaler viindirekte skatter i form af moms, hvergang vi køber en vare eller en serviceydelse.Desuden betaler vi afgifter påen række varer som benzin, alkoholog tobak.Hvis du er lønmodtager, bliver indkomstskattenautomatisk trukket fradin løn, inden du får den udbetalt.Du skal hvert år udfylde en selvangivelse,som skal indeholde oplysningerdels om dine indtægter, dels om defradrag, du har. Du modtager selvangivelseni januar/februar, og den skalvære indleveret senest 1. maj.Især for lønmodtagere gælder det,at skattemyndighederne allerede harmange af oplysningerne, fordi de indberettesautomatisk.Direkte og indirekteskatter og afgifterSkattetræk ogselvangivelseDu skal normalt indbetale et gebyr, når duindgiver klagen. Hvis du får medhold i dinklage, får du pengene igen.Fradragsberettigede udgifter er særligeudgifter, der kan trækkes fra detindkomstgrundlag, hvorpå skattemyndighederneberegner skatten.Det er for eksempel renteudgiftertil gæld, udgifter til fagforeningskontingent,arbejdsløshedsforsikring ogMuligheder for fradrag


99børnebidrag og i nogle tilfælde transportudgifteri forbindelse med arbejde.Desuden er der et særligt personfradrag,som ikke er knyttet til nogenbestemt udgift.Også når det gælder de fradragsberettigedeudgifter, har skattevæsnet ofteoplysningerne i forvejen. For mangemennesker gælder det dog, at de selvskal sørge for at gøre opmærksom pånogle af deres fradragsberettigedeudgifter.Hvor meget den enkelte betaler i skat,afhænger af størrelsen af indkomst ogformue samt af mulighederne for fradrag.Dertil kommer, at skatteprocenterneer forskellige fra kommune tilkommune og fra amt til amt.Skattesystemet er progressivt. Detbetyder, at jo mere man tjener, jo højereer ens trækprocent. Formålet er, atde bredeste skuldre skal bære dentungeste del af byrden.Skattens størrelseSkatteprocenten stigermed indtjeningenØKONOMI OG FORBRUGFinansiering afvelfærdssamfundetGrundstenen i den danske velfærdsmodel er,at enhver, der er i stand til det, forsørger sigselv og sin familie – og derudover yder sitbidrag til fællesskabet gennem skattesystemet.Skatterne har blandt andet til formål atopretholde et serviceniveau, der kan sikre alleborgere rimelige livsbetingelser – uanset omde har få eller mange penge.Skatterne anvendes for eksempel til sundhedsvæsnet,uddannelse og forskning, bygningaf veje og jernbaner, forsvaret, indsats for etbedre miljø samt sociale ydelser som folkepension,kontanthjælp og særlig hjælp tilmennesker, der på forskellig måde har sværtved at klare sig selv.


10 KULTUR OG FRITID


At tænkeog tale frit101Rige mulighederKultur er mange tingMange tilbud og højdeltagelseDanmark har et rigt kultur- og fritidsliv.Det udspringer blandt andet af landetshistoriske traditioner for folkeoplysning*og foreningsliv og friheden tilat tænke og tale frit.Kulturlivet omfatter blandt andet deskabende kunstarter, presse og medier,borgernes engagement i ideer og religionog hverdagslivets vaner.Mange er medlem af foreninger ellerinteresseorganisationer, dyrker idræteller modtager fritidsundervisning,tager på arrangerede udflugter ellergår på højskole* (se også afsnittet omfolkeoplysning på side 104).Andre tilbud er teater, biograf,museumsbesøg og udstillinger, foredragog biblioteker. Nogle af aktiviteternekoster mange penge, menarbejdsløse, pensionister og studerendekan i nogle tilfælde få rabatter.De fleste større byer har turistkontorer,hvor man kan få oplysning omudbuddet af kunst og kultur i området.Man kan også få sådanne oplysningerpå biblioteket eller via aviser,blade og internettet.En del af kulturlivet er også detraditioner og vaner, der knytter sigvenskaber, sammenkomster, fester ogfødselsdage.Medierne og den offentligedebatFriheden til at tænke og tale frit er envigtig del af demokratiet. Det kommerblandt andet til udtryk i en fri presseog den offentlige debat.I Danmark præges hverdagen afmange forskellige tv- og radiokanaler,aviser og blade og en stigende kommunikationvia internettet. Efterhåndener der også en del af dissemedier, der henvender sig specielt tiletniske mindretal.En stor del af medieverdenen er renunderholdning. Men den kulturelle,politiske og øvrige samfundsmæssigedebat indtager en fremtrædende pladsi mediebilledet. Og den frie debat ermed til at sætte fokus på såvel problemersom løsninger af betydning forsamfundet.ForeningsdanmarkVigtig del afdemokratietOgså medier henvendttil etniske mindretalDet brede mediebilledeDanmark er blandt de lande i verden, hvis befolkning har denhøjeste grad af foreningsmedlemskab. 73% er medlem af mindst toforeninger.Hvis man som ny borger vil lære andre mennesker at kende, kandeltagelse i foreningslivet være en god indgang.KULTUR OG FRITID


102KULTUR OG FRITIDBegrænsningerne forden frie presseVi har en fri presse, som ikke erunderlagt censur. Alligevel er der visseting, som det ikke er tilladt at offentliggøre.For eksempel må medierne ikkeafsløre statshemmeligheder, fremsætteinjurier eller viderebringe nedværdigende,racistiske eller diskriminerendeholdninger.Det betyder naturligvis ikke, atsådanne holdninger ikke må behandlesaf medierne. Det skal bare ske påen saglig måde eller for at skabedebat.LicensbetalingDanmarks Radio og TV2 er public service*stationer. De har pligt til at levere et bredtudbud af radio- og tv-programmer af interessefor alle dele af befolkningen.Grundlaget for public service medierne erblandt andet en radio- og fjernsynsafgift, ogsåkaldet licens*, som alle med radio eller tv skalbetale to gange årligt. Det er Folketinget, derfastsætter licensens størrelse.Tilmelding til licensbetaling sker via forhandleren,når man køber nyt tv eller radio. Man kanogså kontakte Danmarks Radios licenskontordirekte.


Religionsudøvelse i Danmark103Alle kan frit dyrkederes religionMedlemskab affolkekirken“Borgerne har ret til at forene sig isamfund for at dyrke Gud på denmåde, der stemmer med deres overbevisning”,hedder det i den danskegrundlov.I Danmark kan alle derfor fritdyrke den religion, de ønsker. Der findesog praktiseres da også mange forskelligereligiøse overbevisninger –ligesom mange er ateister og ikke trorpå noget guddommeligt.Den Danske FolkekirkeIfølge Grundloven er den evangelisklutherske*kirke Den Danske Folkekirke*og understøttes som sådan afstaten. Folkekirken varetager enrække opgaver til gavn for samfundetsom helhed. Det gælder for eksempelregistrering af fødsler, navngivning ogdødsfald.Det store flertal af befolkningen iDanmark – cirka 85% – er medlemaf folkekirken. De fleste er blevetmedlem ved som børn at blive døbt ikirken.Vil du som tilflytter fra udlandetgerne være medlem af folkekirken, erder følgende muligheder:Tilflyttere, som oplyser, at de ermedlemmer af et andet evangeliskluthersktrossamfund end folkekirken,bliver ved registreringen i folkeregisteretgjort opmærksom på, at defremover vil stå registreret som medlemmeraf folkekirken (se også mereom folkeregistrering i afsnittet omhjælp og vejledning i kommunen påside 29).Er du døbt, men ikke i et evangeliskluthersktrossamfund, har du mulighedfor at blive medlem af folkekirkenved at henvende dig til en præst i kirken,der hvor du får bopæl.Er du ikke døbt, kan du blive medlemaf folkekirken ved at lade dig døbe.Medlemmer af folkekirken, der er ubegrænsetskattepligtige her i landet,skal betale kirkeskat. Kirkeskattenbruges til driften af kirkerne og kirkegårdene.Kirkerne bruges til gudstjenesterog kirkelige handlinger som foreksempel dåb, bryllup og begravelse.KULTUR OG FRITID


104Folkeoplysningi DanmarkKULTUR OG FRITID150 forskelligetrossamfundGodkendte oganerkendte trossamfundØnsker man ikke længere at væremedlem af folkekirken, kan manmelde sig ud ved at henvende sig tilpræsten, hvor man bor. Sker udmeldinginden seks måneder efter datoenfor tilmeldingen til folkeregistret, harudmeldingen virkning fra denne dato.Andre trossamfundDer er mange andre trossamfund iDanmark end den evangelisk-lutherske*folkekirke. Man regner med, at derfindes omkring 150 forskellige størreeller mindre trossamfund i Danmark.Trossamfundene har ret til atansætte præster – imamer, rabbinereeller menighedsforstandere. Trossamfundenehar også, inden for de almindeligeregler om planlægning, ret tilat opføre bygninger, der kan bruges tilreligionsudøvelse og kan få tilladelsetil at anlægge en begravelsesplads.Trossamfundene kan endvidere driveskoler og udgive skrifter.Cirka 90 trossamfund, herunder islamiske,buddhistiske og hinduistiske, ergodkendt i den forstand, at derespræster har ret til at forrette vielser.11 trossamfund har opnået ensærlig anerkendelse, hvilket giver demret til at forrette navngivning eller dåbsamt vielser og udstede attester medsamme gyldighed som folkekirken.FolkebibliotekerneBiblioteket er et godt sted at starte,hvis du vil finde ud af, hvad der foregåri kommunen, hvor du bor.Det er gratis at gå på biblioteket,og de fleste biblioteker har en bredvifte af tilbud.Ud over udlån af bøger, musik ogvideo har mange biblioteker udstillinger,filmforevisninger, børneteater ogforedrag.Du kan også få adgang til internettet,læse dagens aviser eller få hjælptil at finde bestemte oplysninger ellermaterialer.De fleste større biblioteker har en bibliotekaransat til at hjælpe fremmedsprogedemed at finde bøger og tidsskrifter.Har biblioteket ikke selvmaterialet, kan det bestilles fra FolkebibliotekernesIndvandrerbibliotek,som har over 140.000 titler påomkring 100 sprog.Indvandrerbiblioteket låner ud tilandre biblioteker, men er ikke åbentfor offentligheden.FritidsundervisningI Danmark er det udbredt at bruge sinfritid på at dygtiggøre sig inden for etbestemt fag eller område.Man kan for eksempel gå tilsyning, dramatik, dans, musik, kor-Start på biblioteketFremmedsprogetmaterialeLær noget nyt ifritiden


105FolkehøjskolerKulturelle aktivitetersang, edb, madlavning, sprog, filosofieller historie.HøjskolerneI midten af 1800-tallet opstod dentradition for folkeoplysning, somendnu i dag præger det danske samfund,og som gik ind for, at alle skalhave mulighed for at lære og få videnom samfundet. Det var som et led idenne kulturelle bevægelse, at dendanske folkehøjskole* blev grundlagt.I dag findes der landet over 87 tilskudsberettigedefolkehøjskoler – somregel blot kaldt “højskoler”. De tilbyderkurser inden for alt fra kreativefag og sport til boglige fag og meregenerel samfundsoplysning.Man bor og spiser på skolen i denperiode, højskolekurset varer. Det kanvære fra en uge op til et år. Ud overundervisningen er opholdet ramme omen række kulturelle aktiviteter – ekskursioner,fester og foredragsaftener.Har man ikke lyst til eller mulighedfor at bo på højskolen, kan man bohjemme og blot være dagelev.Ud over folkehøjskolerne findes derdaghøjskoler. Her tager alle elevernehjem til sig selv, når undervisningen erforbi.Højskolen er et godt mødestedHøjskolerne er en god indgang til det danske samfund. De formidlerpå en åben måde både den danske kulturarv og en lang række andreemner. Og de tilbyder en god måde at komme i kontakt med almindeligedanskere.AftenskolerneEndelig er der mange, der modtagerfritidsundervisning på en af landetsmange aftenskoler*. Mange af aftenskolernehar tilbud, der henvender sigspecielt til nyankomne medborgere.Kurserne koster penge, men daskolerne får tilskud fra det offentlige,skal kursisterne ikke selv betale alleudgifterne.Tilbud til nyankomneKULTUR OG FRITID


106 ForeningslivetKULTUR OG FRITIDMennesker med fællesinteresserEn af de ting, der kendetegner detdanske fritidsliv mest, er foreningskulturen.En forening er en sammenslutningaf mennesker med fælles interesser –faglige, politiske, kulturelle ellerandre.Foreninger af særlig interesse for indvandrereog flygtningeDer findes mere end 200 foreninger af særlig interesse for indvandrereog flygtninge – kulturelle foreninger, politiske foreninger ogvenskabsforeninger.De har til formål at styrke båndene mellem flygtninge og indvandrereindbyrdes og i relation til danskere – samt at aflive myter og fordommepå begge sider.Bred vifte af interesserDer findes et utal af foreninger, organisationerog klubber. Idrætsforeninger,partiforeninger, boligforeninger,kunstforeninger, indvandrerforeninger,religiøse foreninger og foreninger forfolk med en særlig hobby.Der er også foreninger, der arbejderfor at varetage interesserne formennesker med handicap, forskelligepatientgrupper, ældre eller homoseksuelle.Og foreninger der arbejder foren bestemt politisk sag, for eksempelmiljø eller dyrevelfærd.Endelig findes der også mødesteder,klubber og kulturhuse, som ofte erknyttet til et boligområde, hvor folkspiller kort, debatterer, dyrker en fritidsinteresseeller lytter til foredrag.Alle kan starteforeningAlle har ret til at starte en forening.Det kræver blot, at man holder etmøde – en stiftende generalforsamling– hvor man fastlægger foreningensformål og vedtægter.


Sport og idræt107I og uden forsportsklubMange – især børn og unge – dyrkerforskellige former for sport i deres fritid.Nogle gør det som medlemmer afsportsklubber og dyrker for eksempelfodbold, håndbold, tennis, gymnastikeller svømning. Andre foretrækkerrulleskøjteløb, jogging og andre gratissportsgrene, som man kan dyrke, nårman har lyst.KULTUR OG FRITIDBegrænset betalingForældrene hjælper tilI næsten alle kommuner findes deridrætsanlæg, som man kan benytte –nogle gange mod betaling.Næsten alle former for organiseretmotion og idræt drives af foreningereller organisationer, som man kanblive medlem af.Medlemskabet koster også noget,men kommunen giver støtte, så brugerbetalingener til at overkomme –selv med en stram økonomi.Det er almindeligt, at forældre støtterderes børns deltagelse i frivillig idræt– for eksempel ved at betale kontingentog ved at hente og bringe børnene.


11 SUNDHED OG SYGDOM


Det danske sundhedsvæsen109Behandling ogforebyggelseDet danske sundhedsvæsen læggervægt på både at forebygge og behandlesygdomme. Forebyggelse indebærer,at man – ikke mindst gennem at oplyseom en sund levevis – prøver at nedbringerisikoen for sygdom. Behandlingenkan bestå i at lindre og helbrede,når nogen bliver syge eller kommerud for ulykker.Fortæl og spørgFor de fleste er sundhed og sygdom følsomme og personlige områder,der er forbundet med stærke traditioner. Derfor kan der nemt opståmisforståelser og konflikter, når forskellige kulturers sundhedsopfattelsermødes. Især hvis det også er svært at forstå hinanden.Det er vanskeligt at give udtryk for sine ønsker og forventninger pået andet sprog. Og det kan være svært for det danske sundhedspersonaleat informere godt nok om forløbet af behandlingen – eller omde rettigheder og pligter, du har som patient.SUNDHED OG SYGDOMSygdomme der hængersammen med livsstilNogle af de mest almindelige sygdommei Danmark er kræft, sukkersyge,hjerte-karsygdomme og andre lidelser,der har tæt sammenhæng med folkslivsstil. De er blandt andet forårsagetaf overvægt, rygning, et stort forbrugaf alkohol og for lidt motion.Derfor er det vigtigt, at du fortæller om dine ønsker og forventningerfor eksempel til behandlingen eller maden. Af hensyn til de andrepatienter og hygiejnen er det vigtigt, at du er lydhør over for personaletsmåde at gøre tingene på og respekterer de krav, de stiller.Nedsat livskvalitet ogstore udgifterDet er sygdomme, der betyder nedsatlivskvalitet for mange, og som hvert årkoster sundhedsvæsenet mange milliarderkroner. Det er baggrunden for, atmyndighederne satser på forebyggelseog fremme af sundheden. Det sker vedat prøve at lære befolkningen at spisemere grønt og mindre fedt, at ryge ogdrikke mindre og at dyrke mere motion.


110Sygesikringen og sygehusvæsenetSUNDHED OG SYGDOMAlle har enpraktiserende lægeSygesikring betalesover skattenAlle, der bor i Danmark, får tildelt enpraktiserende læge. Det er dennelæge, du først skal henvende dig til,hvis du bliver syg. Din praktiserendelæge kan rådgive dig om sygdomsforebyggelseog behandle dig for enrække lidelser. Det er også din praktiserendelæge, der bedst kan vurdere,om du eventuelt har brug for andenbehandling eller skal undersøges af enspeciallæge.Det er den offentlige sygesikring ogdet offentlige sygehusvæsen, der sikrer,at du kan komme til lægen ellerblive behandlet på sygehuset, når duhar brug for det. Udgifterne betalesover skatterne, og behandling er såledesgratis for patienten.Til gengæld skal du selv betale en delaf udgifterne til for eksempel medicin,briller, tandlæge og andre behandlinger,som falder uden for lægens ellersygehusets regi. Der findes dog forskelligemuligheder for tilskud, afhængigaf ens situation og indkomst.Når du bliver folkeregistreret i dinkommune, bliver du automatisk bedtom at vælge, hvilken praktiserendelæge du vil have – og om det foreksempel skal være en mand eller enkvinde.Udgifter man selvskal betaleFrit valg af lægeBagefter får du automatisk tilsendt etsygesikringsbevis. Det er et lille gultplastickort med dit navn, adresse, personnummerog navnet på din praktiserendelæge. Sygesikringsbeviset erdin dokumentation for, at du har rettil at få ydelser fra sygesikringen.Medbring ditsygesikringsbevisDu bør altid medbringe det, når duskal til lægen, tandlægen, på skadestueneller indlægges på sygehus. Duskal også have det med, hvis du rejseruden for Danmark.


Hos lægen111Bestil tidHvis du skal til lægen, skal du ringeog bestille tid. De fleste læger haråbent mellem 8.00 og 16.00 på hverdageog har telefontid om morgenen.Du vil normalt få en tid senest femhverdage, efter at du har ringet. Mener du meget sløj, kan lægen som regelfinde en tid samme dag.SUNDHED OG SYGDOMUndersøgelse,behandling ellerhenvisningLægen undersøger dig og beslutter så,hvad der videre skal ske. Det kanvære, du skal have en recept på medicin.Men det er langt fra alle tilstande,der kan helbredes med medicin.Måske skal du henvises til en speciallæge– for eksempel en hudlæge elleren gynækolog.Lægen kan også henvise dig til enkiropraktor eller en fysioterapeut, hvisdu har dårlig ryg. Her skal du selvbetale for noget af behandlingen.Besøg hos din praktiserende læge• Kom til den aftalte tid.• Ring afbud i god tid, hvis du bliver forhindret. Så kan en andenovertage din tid.• Lægen kan være optaget af en akut patient, så du først kommertil lidt efter din aftalte tid.• Kom alene eller højst sammen med én anden person.Uden for lægenskonsultationstidEndelig kan lægen henvise dig til atblive undersøgt eller indlagt på etsygehus.Lægevagt og akut hjælpHvis du har brug for lægehjælp udenfor lægens konsultationstid – altsåefter klokken 16.00 på hverdage oghele døgnet i weekender og på helligdage– skal du ringe til lægevagten.Nummeret på den lokale lægevagt,kan du blandt andet finde i telefonbogenfor dit lokalområde.Når du ringer til lægevagten, bliver duudspurgt om din/patientens tilstand.Hvor alvorlig er en eventuel skade?Har du/patienten feber og hvormeget? Ud fra svarene vil lægevagtenvurdere, om der skal komme en lægepå hjemmebesøg – eller om I selv skalopsøge lægevagten eller en skadestue.Spørgsmål ompatientens tilstand


112SUNDHED OG SYGDOMBrug kun lægevagten,når det er nødvendigtNår det skal gå hurtigtDu vil også blive spurgt om dit/patientenspersonnummer.Ring kun til lægevagten, hvis det ernødvendigt – eller hvis du er i tvivlom, hvorvidt tilstanden er alvorlig.Alarm 112I akutte og livstruende situationerskal du straks ringe til alarmcentralenpå 112. Det kan være, hvis enpulsåre er skåret over, hvis patientenikke kan trække vejret eller har stærkesmerter i brystet.kan føre til ondt i kroppen. Har duondt i ryg, mave eller hoved udenpåviselig fysisk årsag – eller sover dudårligt – så vil lægen undersøge, omårsagen er psykisk.Så bliver du spurgt, hvordan du hardet i det hele taget. Om du har mangebekymringer. Om du har problemer idit ægteskab. Om du savner dit hjemlandog din familie. Eller om du harværet udsat for traumatiske oplevelser– har siddet i fængsel, oplevet krigeller er blevet torteret.Spørger om dine problemerPå alarmcentralen beder man om ditnavn, adresse og det telefonnummer,du ringer fra. Derefter sørger alarmcentralenfor, at der bliver sendt enambulance eller anden relevant hjælp.Lægen har tavshedspligt, så du kantrygt fortælle om dine problemer.Hvad du fortæller, går hverken videretil myndighederne eller til andre personer.Lægen hartavshedspligt“Ondt i sjælen”TolkningOffentlige myndigheder har pligt til atsørge for, at deres budskaber bliverforstået. Derfor skal lægen sikre sig,at du kan forstå, hvad der bliver sagt –og at han eller hun selv kan forstå dig.Er det ikke tilfældet, skal lægen sikredig tolkebistand.Psykiske problemerI Danmark er det efterhånden almindeliganerkendt, at “ondt i sjælen”Afhængig af samtalens forløb villægen måske vurdere, at dine symptomerikke kan behandles med medicinalene. I stedet vil lægen måske henvisedig til en psykolog eller anden relevantbehandling.En del mennesker søger hjælp hos enpsykolog til at løse deres problemereller komme over for eksempel enskilsmisse eller en stor sorg.Psykologhjælp


113Program forundersøgelserHelbredsundersøgelse afbørn og ungeFra et barn er fem uger til det er 15år bliver det tilbudt mindst ni forebyggendehelbredsundersøgelser hoslægen efter et nøje fastlagt program.De syv undersøgelser finder sted,inden barnet begynder i skolen.SUNDHED OG SYGDOMSpørgsmål om barnog familieVed den første undersøgelse spørgerlægen om familiens generelle situation,om amning og søvn – og om barnetsudvikling og trivsel. Barnet bliverundersøgt grundigt, og lægen vejlederom barnets kost og om, hvordan manbedst stimulerer barnet.Senere drejer undersøgelserne sigogså om barnets evne til at bevægesig, dets brug af sanserne, dets sprogligeudvikling, skolemodenhed og hverdagsliv.Bestil selv tidUndersøgelserne skal gøre lægenopmærksom på eventuelle problemermed barnets trivsel og helbred, somder bør sættes ind overfor.Forældrene skal selv bestille tid tilhelbredsundersøgelsen, indtil barnetbegynder i skolen.Ved sundhedsplejerskensførste besøg får de udleveret enlille bog, hvor der blandt andet står,hvornår undersøgelserne anbefales.VaccinationerAlle børn kan blive vaccineret mod enrække sygdomme, der kan være dødelige.Vaccinationerneer gratis og givesofte i forbindelse med de forebyggendehelbredsundersøgelser.Vaccinationsprogrammet for børnomfatter difteri, stivkrampe, kighoste,polio, mæslinger, fåresyge, røde hundeog meningitis.Gratis vaccinationer


114SUNDHED OG SYGDOMBetaling forvaccinationer vedudlandsrejserKvinder, der ikke har haft røde hunde,og ikke er vaccineret imod dem, børlade sig vaccinere, inden de bliver gravide.Får kvinden røde hunde undergraviditeten, har hun nemlig en betydeligrisiko for at føde et barn medhandicap.Man skal selv betale for særlige vaccinationeri forbindelse med udlandsrejser.Alder Vaccinationsprogrammet3 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 1, haemophilusinfluenzae type B*5 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 2, haemophilusinfluenza type B*12 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 3, haemophilusinfluenzae type B*15 måneder Paraplyvaccine 1 (mæslinger, fåresyge, røde hunde)2 år Poliosukker 1**3 år Poliosukker 2**4 år Poliosukker 3**5 år Difteri-stivkrampe 412 år Paraplyvaccine 2 (mæslinger, fåresyge, røde hunde)18 år Røde hunde (kvinder)* Mod meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterienhaemophilus influenzae type B** Fra 1. juli 2001 skal de 2-årige ikke længere have poliodråber,men i stedet en difteri-stivkrampe-kighoste-polio vaccination i 5 årsalderen. De større børn, der er begyndt med poliodråber, vaccineresfærdig med disse ved 3 og 4-årsundersøgelsen.


115Omskæring af piger er forbudtOmskæring af piger er en alvorlig lemlæstelse af kroppen og kanmedføre infektioner, barnløshed, livslange smerter, psykiske problemerog mange andre sundhedsmæssige problemer. Det er derfor forbudtog strafbart at omskære piger.For omskæring af drenge, gælder der særlige regler. Spørg dinpraktiserende læge.SUNDHED OG SYGDOM


116På sygehusetSUNDHED OG SYGDOMFrit sygehusvalgDu kan blive indlagt på sygehusetakut på grund af en pludseligt opståetskade eller tilstand. Eller du kan bliveindlagt på sygehuset til behandlingefter en henvisning fra din læge.Der er frit sygehusvalg i Danmark.Nogle patienter ønsker at komme pået bestemt sygehus. Det kan være,fordi det ligger i nærheden af, hvorderes familie bor – eller fordi der eren kortere ventetid på behandling.Man skal give sin læge besked om, påhvilket sygehus man ønsker at bliveundersøgt eller indlagt.Sygehusene er indrettet, så 1-4 patienterdeler en stue. Kvinder og mændligger på separate stuer.Der er hver dag stuegang med lægeog sygeplejersker. Lægen tilser patienten,lægger planer for undersøgelserog behandling og giver den indlagtemulighed for at stille spørgsmål.Regler om mad og besøgPå sygehusene er der faste besøgstider.Der er også en forventning om, atsyge mennesker får fred og ro. Spørgderfor på afdelingen, hvor mangeIndretning af stuerStuegangFred og ro– også i besøgstiden


117Sygehuset sørger formad, tøj og hygiejneSpecielle ønsker tilkostenForældre kan overnattehos syge børnbesøgende, der er velkomne ad gangen.Kommer man uden for besøgstiden,skal man være ekstra stille. Og kanpatienten gå oppe, bør patient ogbesøgende forlade stuen og i stedetopholde sig i fællesrummet, så længebesøget varer.Sygehuset sørger for, at patienternefår mad, vasket tøj, kommer i bad ogbliver hjulpet med, hvad de ellers harbrug for. Bortset fra frugt må manikke medbringe mad til patienten, daden kan indeholde ting, der ikke indgåri patientens kostplan.Har du som indlagt specielle ønsker tilmaden – er allergiker, vegetar ellerspiser ikke svinekød – skal du sige dettil personalet. Så får du en særligkost.Den mad, sygehuset serverer, er kunfor de indlagte. Besøgende kan pånogle sygehuse købe mad i en kantine.På andre kan de købe madbillettertil hospitalsmaden.Børn på sygehusetDe fleste sygehuse tilbyder forældre atovernatte, når deres barn er indlagt.Forældre til syge børn må gerne værepå hospitalet uden for besøgstiden.Nogle steder skal forældrene selvbetale for deres mad.Hvis du har et alvorligt sygt barnunder 14 år, kan du efter aftale meddin arbejdsgiver og kommune få godtgørelsefor tabt arbejdsfortjeneste,hvis du går ned i tid eller holder heltfri, mens dit barn er indlagt.På psykiatrisk sygehusHvis du har så alvorlige psykiatriskeproblemer, at du ikke kan fungere ihverdagen, vil din læge måske tilbydedig at blive indlagt på et psykiatrisksygehus. Her vil du blive tilbudt samtale-og eventuelt medicinsk behandling.Du er selv med til at tilrettelæggeforløbet af behandlingen. Og du mødermennesker i samme situation som digselv. På en stor del af de psykiatriskesygehuse er der enestuer til de flestepatienter.Er man til fare for sig selv eller sineomgivelser og nægter at lade sig indlæggefrivilligt, kan man blive tvangsindlagtpå en lukket psykiatrisk afdeling.Behandlingen her er den sammesom på en åben afdeling. Blot kanman ikke forlade stedet uden opsyn.Godtgørelse for tabtarbejdsfortjenesteSamtaler og medicinskbehandlingTvangsindlæggelseSUNDHED OG SYGDOM


118TandplejeSUNDHED OG SYGDOMGratis tandpleje fra0 til 18 årTandpleje for børn og ungeAlle børn i Danmark tilbydes gratistandpleje fra de er 0 til 18 år. Dekommer til tandlæge en til to gangeom året. Her lærer de at passe påderes tænder og får behandlet ogreguleret tænderne, hvis det er nødvendigt.Den effektive forebyggelse betyder, atbørn i Danmark har en tandsundhed,som er blandt de bedste i verden. Defleste børn har få eller ingen huller.Tandtab og tandudtrækning er megetsjældne.Barnet indkaldes som regel til tandlæge,inden det fylder to år. Selv ombarnet endnu ingen tænder har, er deten god idé at komme. Så kan barnetmøde tandlægen og se klinikken – ogforældrene få vejledning i at passe påbarnets tænder. Selv om mælketændernefalder ud i løbet af barneårene,skal man alligevel passe på dem, mensde er der. Ellers risikerer man at gøreskade på de blivende tænder, der kommerbagefter.I de fleste kommuner foregår tandlægebesøgeti en klinik i tilknytning tilen skole. Nogle mindre kommuner hari stedet aftale med en privat tandlæge.Men også her er børnenes tandplejegratis for forældrene.Pas også påmælketænderneNår barnet begynder i skole, bliver detautomatisk indkaldt til undersøgelsevia skolen. Tandplejepersonalet kommerogså ud og underviser børnene i,hvordan de skal passe deres tænder.SkoletandplejenSå længe børnene går i de mindreklasser, er det en god ide, at forældrenefølger dem til tandlægen. Når børnenebliver større, kan de gå selv. Hvisder skal foretages større behandlinger,vil forældrene altid blive taget med påråd.


119Find din egen privatetandlægeTandlægebesøg som rutineTandpleje for voksneVoksne over 18 år skal selv finde enprivat tandlæge, for eksempel i denlokale telefonbog. Man skal selv betalefor undersøgelser og behandling,men den offentlige sygesikring giver ettilskud til mange af ydelserne.Tilskuddettrækkes automatisk fra på regningen.En privat sygeforsikring kan hjælpemed til at betale omfattende behandlingereller store operationer.Det anbefales, at man går til rutinemæssige undersøgelser hos tandlægencirka to gange om året – og ikke kun når der er noget galt,eller det gør ondt. På den måde bliver det opdaget i god tid, hvis derfor eksempel er ved at opstå et hul i en tand. Så bliver behandlingenikke så omfattende eller dyr.man, at problemerne vokser sig større,end de var til at begynde med.Kommunerne skal yde omsorgstandplejetil folk, der ikke selv kan kommehen til en tandlæge. Det vil typisk sigeældre eller folk med omfattende handicap.I de tilfælde skal patienten selvkun dække en mindre del af udgifterne.Akut tandlægehjælpFår du pludselig og voldsom tandpineuden for tandlægens åbningstid, er dersom regel en døgnåben tandlægevagti nærheden. Du kan finde nummeret iden lokale telefonbog.OmsorgstandplejeSUNDHED OG SYGDOMBestil tidOgså langvarigebehandlingerPræcis som hos lægen skal du bestilletid i forvejen – og komme til denaftalte tid. Hvis du kommerregelmæssigt til tandlægen, bliver duautomatisk indkaldt skriftligt tilundersøgelse.Ikke alle behandlinger kan klares medet enkelt tandlægebesøg. Behandlingenkan strække sig over længere tid,for eksempel hvis tænderne skal reguleres.Det er vigtigt ikke at afbrydebehandlingen i utide. Ellers risikerer


120 MedicinSUNDHED OG SYGDOMKun godkendt medicinMed og uden receptEt lægemiddel kan kun forhandles heri landet, hvis det er godkendt ved enmarkedsføringstilladelse, der enten erudstedt af Europakommissionen elleraf Lægemiddelstyrelsen i Danmark.I Danmark skelner man mellem receptpligtigelægemidler og håndkøbslægemidler.Receptpligtige lægemidlermå kun udleveres på apoteket efter enlæges anvisninger (recept). Håndkøbslægemidlerkan købes uden recept.Det er muligt at købe alle håndkøbslægemidlerpå apoteket. Endvidere erdet på en række andre steder sommaterialister og supermarkeder, der ergodkendt til salg af håndkøbslægemidler,muligt at købe visse midler –for eksempel mod lettere smerter, ondti halsen og hoste samt til rygeafvænning.Ved køb af visse lægemidler yder denoffentlige sygesikring tilskud. Det skerfor at sikre, at det at være syg og havebehov for medicin, ikke bliver en forstor økonomisk belastning for denenkelte. Tilskuddets størrelse afhængeraf den enkelte persons forbrug afmedicin med tilskud i løbet af en periodepå ét år. Spørg din læge eller ditapotek, hvis du vil have mere at videom tilskud til medicin.Tilskud til medicinDe lægemidler, som kun sælges påapoteker, sælges til samme priser overalt i landet.


12 SKIK OG BRUG


123Helligdage, mærkedageog højtiderI løbet af året er der en række helligdageog mærkedage, som markeresved, at børnene har fri fra skole, defleste voksne har fri fra arbejde, ogbutikkerne er helt eller delvist lukkede.På helligdage holdes gudstjeneste ifolkekirken.De vigtigste helligdage fejres i forbindelsemed de tre store højtider, somer julen, hvor man fejrer Jesu fødsel,påske hvor Jesu korsfæstelse, død ogopstandelse er i centrum, og pinsen,som er Helligåndens fest.Der er mange traditioner knyttettil højtiderne, ikke mindst til julen, ogfor de fleste er højtiderne en godanledning til at være sammen medfamilie, slægt og venner.Andre helligdage er:• Nytårsdag, 1. januar.• Store Bededag, der har baggrund ien række bededage, som formange år siden blevet slået sammen.• Kristi Himmelfartsdag, hvor dekristne fejrer, at Jesus er opfarettil Himlen.De vigtigste mærkedage er:• 1. maj, arbejderbevægelsens internationalekampdag.• 5. juni, grundlovsdag, hvor manfejrer Danmarks Riges Grundlov.Danmark fik sin første grundlov i1849.SKIK OG BRUGJulJuleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammenog giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet, et grantræmed pynt og stjerne i toppen, og synger julesalmer og – sange.Mange går også i kirke til julegudstjeneste.På gader og i butikker begynder julen allerede i november. Der pyntesmed gran, hjerter, engle og nisser. I december holdes der julefrokosterpå arbejdspladserne, og børnene laver julegaver og julepynt ibørnehaver, fritidshjem og skoler. Mange børn har en julekalender,ligesom tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som tællerdagene fra 1. til 24. december.Den 25. og 26. december, som kaldes første og anden juledag, samlesmange familier til julefrokost.


124SKIK OG BRUGPåske og pinseFester og sammenkomsterI Danmark holder man fest vedmange forskellige lejligheder: bryllup,barnedåb, konfirmation, fødselsdageog ved højtiderne. Når man har fåeten ny bolig, har afsluttet en uddannelse,skal ud at rejse – eller bare fordiman har lyst.Så inviterer man venner, familieeller arbejdskolleger til mad og drikke– og nogle gange bliver der danset tilud på aftenen.Hvis du bliver inviteret til fest ellermiddag, er det en god idé at have enlille ting med til værten. En flaske vin,en buket blomster, chokolade ellerandet. Er du inviteret til fødselsdag,forventes du at have en gave med.Påsken falder hvert år i marts eller april, pinsen i maj eller juni. Udover de religiøse traditioner, hvor de kristne fejrer Jesu opstandelsefra de døde, er der i påsken tradition for, at man giver hinandenpåskeæg. Det er som regel æg lavet af chokolade. Æggene er etgammelt frugtbarhedssymbol. I pinsen har nogle den tradition at ståtidligt op og se solen “danse” og holde pinsefrokost – for eksempelved at have en madkurv med i skoven.BørnefødselsdageMange forældre til børn i børnehaveogskolealderen inviterer barnets vennereller klassekammerater til børnefødselsdag.Nogle inviterer kun pigerneeller kun drengene. Lagkage, bollerog kakao eller sodavand samt atsynge fødselsdagssang og lege fælleslege hører med til en traditionel danskbørnefødselsdag. Det forventes, at debørn, der inviteres, har en gave med tilfødselsdagsbarnet. Hvis du er tvivl om,hvilken og hvor stor en gave, dit barnskal have med, så spørg de andreforældre.Ironi og humorI Danmark er humor en væsentligmåde at omgås på. Og mange betjenersig desuden meget af ironi. Detbetyder, at tonen især på mangearbejdspladser undertiden kan virkeret “rå”. Folk kan finde på at sige tingtil hinanden, som lyder grove, og somman som ny i sammenhængen nemtkan blive forskrækket over. Men ofteer det blot udtryk for, at man er godekammerater og respekterer hinanden,selvom man også driller hinanden lidt.TidenDanskerne lever i meget høj grad“med uret”. De forventer, at du kommertil den aftalte tid, hverken før


125eller efter. Det gælder både arbejdsmæssigeog private aftaler – og detgælder aftaler med læger, tandlægerog offentlige myndigheder. At kommefor sent – eller udeblive – uden enmeget god forklaring er en sikkermåde at blive upopulær på.SKIK OG BRUGAlkohol og bilkørselDet er ulovligt – og socialt uacceptabelt– at køre bil, når man har drukketfor meget alkohol. Det er ikke tilladtat have mere end 0,5 promille alkoholi blodet, når man skal køre for eksempelbil eller motorcykel.Danskerne og DannebrogIfølge en legende faldt det danske flag, Dannebrog, ned fra himlenunder et slag i Estland den 15. juni 1219.Offentlige myndigheder og privatpersoner flager på særlige flagdage.Det er helligdage, kongelige personers fødselsdage og nationale mærkedagesom for eksempel grundlovsdag den 5. juni.Desuden bliver Dannebrog brugt af danskerne i mange andre, uofficiellesammenhænge. Der er for eksempel flag på bordet til fødselsdageog jubilæer. Og der er flagguirlander på mange juletræer og iforbindelse med juleudsmykningen på gader og i butikker.Den udbredte brug af flaget er en gammel tradition og ikke udtrykfor, at danskerne er specielt nationalistiske.


126SKIK OG BRUGKrop og sexUanset om man bryder sig om deteller ej, møder man nøgenhed og sexmange steder i samfundet. Aviser ogblade bringer artikler om sex og samliv,og reklamer udstiller den menneskeligekrop.Det er udtryk for en almindeligsamfundsudvikling, som har medførtet friere syn på seksuallivet. I de senesteårtier er der opstået nye samlivsformer,en større frihed for den enkeltetil at bestemme over egen krop ogbedre rammer for eksempel for homoseksualitet.Der er tale om frihedunder ansvar. Det vil sige, at der ergrænser for, hvad man må og ikke må.Det er strafbart at have sex med enperson under 15 år, og ingen må tvingestil noget, de ikke har lyst til.Udgangspunktet er, at man skalrespektere hinandens personlige ogseksuelle grænser.Det er for eksempel ikke en opfordringtil sex, når mennesker tager sol iparken og på stranden eller badermed lidt eller intet tøj på. Ligesomkropslige signaler i moden ikke skaltolkes som opfordring til sex.Seksuelle overgreb skal anmeldes tilpolitiet, så den eller de skyldige kanblive retsforfulgt.Der kan være stor forskel på, hvornårunge mennesker i det danske samfundpåbegynder et aktivt seksualliv. Mendet er helt almindeligt for et ungtmenneske at have en kæreste, oglangt de fleste kæresteforhold byggerpå gensidig sympati og respekt.


128Nogle praktiske oplysningerPRAKTISKE OPLYSNINGERAlarmI akutte og livstruende situationersom ulykker, brand, overfald og akutsygdom: Ring 112.ApotekerPå apoteker kan du købe medicin pårecept og håndkøbsmedicin i dagtimerne,det vil som regel sige mellemkl. 9 og kl. 17.30 på alle hverdageundtagen lørdag, hvor de fleste lukkerkl. 13 eller kl. 14. Derudover findeshåndkøbsudsalg, som sælger håndkøbsmedicini de almindelige åbningstiderog som kan tage imod recepterog bestille medicinen fra et apotek. Enrække supermarkeder og tankstationersælger visse former for håndkøbsmedicinsom for eksempel smertestillendemidler og midler mod hoste.Apotekerne har døgnåbent påskift. Hvilke apoteker der hardøgnåbent, kan du få at vide ved atringe til det nærmeste apotek eller viahjemmesiden www.sundhed.dk.Du skal betale et gebyr for at købemedicin uden for normal åbningstid.BankerBankerne har normalt åbent fra kl. 10til kl. 16 mandag, tirsdag, onsdag ogfredag. De fleste har længere åbentom torsdag, det vil sige fra kl. 10 tilkl. 17.30 eller kl. 18. Mange bankerhar pengeautomater, hvor det ermuligt at hæve penge med Dankort*og kreditkort.BibliotekerAlle kommuner har biblioteker, hvordet er gratis at låne bøger, cd’er ogvideofilm, og hvor det er muligt at fåadgang til internettet. De fleste hovedbibliotekerhar åbent mellem kl. 10 ogkl. 19 på hverdage, dog kun mellemkl. 10 og kl. 13 eller kl. 14 om lørdagen.Bibliotekerne har filialer, der somregel har kortere åbningstider. Spørg idin kommune.ButikkerAlle butikker må holde åbent døgnetrundt fra kl. 6 mandag til kl. 17 lørdag.Desuden må de holde åbent firesøndage om året. Mindre butikker, derisær sælger mad, drikke og andredagligvarer, må holde åbent alle søndage.


129Generelt har mindre butikker, foreksempel tøjbutikker, åbent fra mandagtil torsdag mellem kl. 10 og kl.18. De har lidt længere åbent fredagog lukker tidligt om lørdagen. Mangestore supermarkeder og varehuse haråbent fra kl. 8 eller kl. 9 om morgenentil kl. 20 eller kl. 21 om aftenen.MuseerDer findes omkring 300 forskelligemuseer over hele landet. Halvdelen erstatslige eller får tilskud fra staten.Der skal betales entré de fleste steder,men mange har gratis entré for børnog nogle statslige museer, for eksempelNationalmuseet og Statens Museumfor Kunst, har gratis adgang omonsdagen.Offentlige kontorerDe fleste offentlige kontorer harbestemte telefontider og tider for personlighenvendelse. Mange har lidtlængere åbent om torsdagen og lukkertidligt om fredagen. De flestemyndigheder, for eksempel kommunerne,amterne og ministerierne harhjemmesider med information ogmulighed for selvbetjening. Hvis du vilvide mere, kan du spørge i din kommuneeller se på www.danmark.dk.Offentlig trafikDanmark har et udbygget net afoffentlig trafik, både på landsplan oglokalt. Det er muligt at købe månedskortog rabatkort til både busser ogtog. Spørg på togstationer, rutebilstationereller i kommunen, hvis du vilvide mere. Eller se på hjemmesidenwww.rejseplanen.dk.PostNogle kiosker sælger frimærker, menellers sælges frimærker på alle posthuse.Posthusene ekspederer breve,pakker og indbetalinger til ind- ogudland. Du kan også give besked omadresseændring og få en flyttemappepå det lokale posthus. Desuden er detmuligt at bestille billetter til blandtandet teaterforestillinger, koncerter ogsportsarrangementer på posthusene.De lokale posthuse har forskelligeåbningstider, men de fleste har åbentpå hverdage i tidsrummet mellem kl.9.30 og kl. 17. Torsdag til kl. 17.30.Lørdag til kl. 13. På hjemmesidenwww.postdanmark.dk kan du se allepostkontorers åbningstider.Breve til både ind- og udland skallægges i en af de røde postkasser, somfindes overalt i boligområderne. Påpostkassen kan du se, hvornår dentømmes.PRAKTISKE OPLYSNINGER


130PRAKTISKE OPLYSNINGERTelefonTelefonautomater findes på mangeoffentlige steder. Herfra kan du ringemed enten mønter eller med særligebetalingskort, som kan købes i kioskerog supermarkeder.Alle lokalområder har en lokaltelefonbog, som omdeles til alle husstandemed post. Den indeholder forudentelefonnumre en række praktiskeoplysninger om kommunen, lægevagten,politi, foreninger, museer, kort overlokalområdet og “de gule sider” medoplysninger om erhvervsdrivende iområdet.Du kan også finde telefonnumrevia “oplysningen” på telefonnummer118 eller hjemmesiden www.tele.dk.


Her kan du få mere at vide131Internetwww.danmark.dkInformation om det danske samfundpå dansk.www.finfo.dkInformation om det danske samfundpå albansk, arabisk, kurmanji, persisk,somali, tyrkisk, vietnamesisk, bosnisk,serbisk, kroatisk, fransk, engelsk ogdansk.www.denmark.dkInformation om det danske samfundpå engelsk, tysk, fransk og spansk.Telefon1881, telefon til samfundet.Dansk og engelsksproget betjening.BibliotekDit lokale bibliotek kan hjælpe medyderligere oplysninger.Din kommunePå hjemmesiden www.kl.dk kan dufinde de kommunale adresser, web- oge-postadresser, telefonnumre medmere. Du kan også ringe til KL (landsforeningfor de danske kommuner) påtelefon 33 70 33 70 og få disse oplysninger.DR Nyheder InternationalNyheder på engelsk, tyrkisk, arabisk,bosnisk/serbisk/kroatisk, urdu og somalisk.Kan findes på adressen:www.dr.dk/nyheder/fremmedsprog,på telefon 70 26 80 80 eller påDR Tekst-TV side 171, 172, 173 og174.Factsheet DenmarkSerie af informationsblade medgenerelle oplysninger om Danmarkshistorie, politik, økonomi, kultur m.v.på engelsk, tysk, fransk og spansk.Fås ved henvendelse tilUdenrigsministeriet,Asiatisk Plads 2, 1448 København KTelefon: 33 92 00 00Hjemmeside: www.um.dkE-post: um@um.dkPå Let DanskAvis for læsesvage danskere samtindvandrere og flygtninge, der endnuikke er helt fortrolige med det danskesprog. Udkommer ti gange omåret med nyheder, kultur og sport.Fås bl.a. på sprogcentre eller vedhenvendelse til Kroghs Forlag,Chr. Hansens Vej 3, 7100 VejleTelefon 75 82 39 00Hjemmeside: www.kroghsforlag.dkE-post: kf@kroghsforlag.dkPRAKTISKE OPLYSNINGER


132Organisationer og institutioner afsærlig betydning for nye borgerePRAKTISKE OPLYSNINGERDansk FlygtningehjælpBorgergade 10, 3. salPostboks 531002 København KTelefon: 33 73 50 00Hjemmeside: www.flygtning.dkE-post: drc@drc.dkMinisteriet for Flygtninge, Indvandrereog IntegrationHolbergsgade 61057 København KTelefon: 33 92 33 80Hjemmeside: www.integrationsministeriet.dkE-post: inm@inm.dkHumanitær organisation, der yderhjælp til flygtninge samt informationog rådgivning om integration og repatriering.Mellemfolkeligt Samvirke (MS)Borgergade 141300 København KTelefon: 77 31 00 00Hjemmeside: www.ms.dkE-post: ms@ms.dkForening, der arbejder for mellemfolkeligforståelse, integration, oplysningsarbejde,frivillighedsprogrammermed mere.Varetager opgaver vedrørende den overordnedeudlændinge- og integrationspolitiksamt indfødsret. Klageinstans vedrørendeUdlændingestyrelsens afgørelser om familiesammenføring,visum og opholdstilladelsepå grund af beskæftigelse eller særligegrunde.Rådet for Etniske MinoriteterMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegrationHolbergsgade 61057 København KTelefon: 33 92 33 80Hjemmeside: www.etniskeminoriteter.dkE-post: rem@inm.dkRådgiver integrationsministeren i spørgsmålaf betydning for indvandrere og flygtninge.Vælges blandt repræsentanter for de kommunaleintegrationsråd.


Statsamterne iDanmark133UdlændingestyrelsenRyesgade 532100 København ØTelefon: 35 36 66 00Hjemmeside: www.udlst.dkE-post: udlst@udlst.dkBehandling af sager vedrørendeudlændinges adgang til og ophold iDanmark, herunder sager vedrørendeasyl, familiesammenføring, opholdsogarbejdstilladelse og visum. Klageinstansfor afgørelser i sager omopholds- og arbejdstilladelse efter desærlige EF/EØS-regler.Statsamterne varetager sager vedrørendeblandt andet separation, skilsmisse,ægtefællebidrag, børnebidrag,forældremyndighed, samværssager,indfødsret, navne og fri proces. Desudenbehandler statsamterne sager omopholds- og arbejdstilladelse efter desærlige EF/EØS-regler.Hjemmeside: www.statsamt.dkKøbenhavns OverpræsidiumHammerensgade 11267 København KTelefon: 33 12 23 80E-post: overpraesidiet@statsamt.dkPRAKTISKE OPLYSNINGERStatsamtet KøbenhavnHejrevej 432400 København NVTelefon: 38 17 06 00E-post: koebenhavn@statsamt.dkStatsamtet FrederiksborgRoskildevej 10 A3400 HillerødTelefon: 48 22 73 00E-post: frederiskborg@statsamt.dkStatsamtet RoskildeAlgade 124000 RoskildeTelefon: 46 30 60 00E-post: roskilde@statsamt.dk


134PRAKTISKE OPLYSNINGERStatsamtet VestsjællandSlagelse 74180 SorøTelefon: 57 87 07 00E-post: vestsjaellands@statsamt.dkStatsamtet StorstrømBrovejen 44800 Nykøbing FTelefon: 54 84 18 00E-post: storstroems@statsamt.dkStatsamtet BornholmStoregade 363700 RønneTelefon: 56 93 02 60E-post: bornholm@statsamt.dkStatsamtet FynSlottetIndgang A, 1. salNørregade 36 – 385000 Odense CTelefon: 66 11 90 00E-post: ftn@statsamt.dkStatsamtet SønderjyllandH.P. Hanssens Gade 426200 AabenraaTelefon: 74 31 31 31E-post: soenderjylland@statsamt.dkStatsamtet RibeBøge Allé 26760 RibeTelefon: 76 88 66 66E-post: ribe@statsamt.dkStatsamtet VejleVedelsgade 17 B7100 VejleTelefon: 75 82 33 00E-post: vejle@statsamt.dkStatsamtet RingkjøbingHolstebrovej 31Postboks 1516950 RingkøbingTelefon: 97 32 08 55E-post: ringkjøebing@statsamt.dkStatsamtet ÅrhusMarselis Boulevard 18000 Århus CTelefon: 89 40 11 11E-post: aarhus@statsamt.dkStatsamtet ViborgSt. Sct. Hansgade 2-48800 ViborgTelefon: 87 26 20 00E-post: viborg@statsamt.dkStatsamtet NordjyllandAalborghus SlotSlotspladsen 19000 AalborgTelefon: 96 31 92 00E-post: nordjylland@statsamt.dk


Arbejdsformidlingerne i Danmark135Arbejdsformidlingen (AF) er deninstans, du skal henvende dig til, hvisdu søger arbejde. Der er 14 AF-regionskontorer,der alle har deres egenhjemmeside med lokal information tiljobsøgende og arbejdsgivere.Hjemmeside: www.af.dkAF – Bornholm RegionskontorTornegade 5Postboks 1193700 RønneTelefon: 56 95 30 33Hjemmeside: www.bornholm.af.dkAF – Frederiksborg RegionskontorDatavej 363460 BirkerødTelefon: 48 22 85 00Hjemmeside: www.frederiksborg.af.dkE-post: frederiksborg@af.dkAF – Fyn RegionskontorDannebrogsgade 35000 Odense CTelefon: 66 11 77 70Hjemmeside: www.fyn.af.dkAF – Nordjylland RegionskontorVestre Havnepromenade 159100 AalborgTelefon: 99 33 90 00Hjemmeside: www.nordjylland.af.dkE-post: nordjylland@af.dkAF – Ribe RegionskontorTeglværksgade 46701 EsbjergTelefon: 79 12 33 44Hjemmeside: www.ribe.af.dkAF – Ringkøbing RegionskontorNørregade 447400 HerningTelefon: 96 27 34 00Hjemmeside: www.ringkoebing.af.dkAF – Roskilde RegionskontorJernbanegade 124000 RoskildeTelefon: 46 18 11 00Hjemmeside: www.roskilde.af.dkAF – Storkøbenhavn RegionkontorVesterbrogade 1231620 København VTelefon: 33 55 10 20Hjemmeside: www.koebenhavn.af.dkAF – Storstrøm RegionskontorVestensborg Allé 84800 Nykøbing FalsterTelefon: 54 88 05 05Hjemmeside: www storstroem.af.dkE-post: www.af-storstrom@af-dk.dkPRAKTISKE OPLYSNINGER


136Politiske partierPRAKTISKE OPLYSNINGERAF – Sønderjylland Regionskontor“Bjergparken”Bjerggade 4 K6200 AabenraaTelefon: 74 63 21 20Hjemmeside: www.soenderjylland.af.dkE-post: soenderjylland@af.dkAF – Vejle RegionskontorFiskergade 17100 VejleTelefon: 70 10 26 26Hjemmeside: www.vejle.af.dkE-post: afvejle@post4.tele.dkAF – Vestsjælland RegionskontorSmedelundsgade 164300 HolbækTelefon: 59 48 12 00Hjemmeside: www.vestsjaelland.af.dkE-post: af-region.vestsjaelland@af-dk.dkAF – Viborg RegionskontorFælledvej 38800 ViborgTelefon: 96 15 22 00Hjemmeside: www.viborg.af.dkE-post: af-region.viborg@af-dk.dkAF – Århus RegionskontorSøren Frichs Vej 38 K, st.8230 ÅbyhøjTelefon: 89 34 66 00Hjemmeside: www.aarhus.af.dkE-post: region.aarhus@af.dkFortegnelse over partier, der pr. 1. oktober2002 er opstillingsberettigede til folketingsvalg.Dansk FolkepartiChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 51 99Hjemmeside: www.danskfolkeparti.dkE-post: df@ft.dkEnhedslisten - De Rød-GrønneStudiestræde 24, 1. sal1455 København KTelefon: 33 93 33 24Hjemmeside: www.enhedslisten.dkE-post: landskontoret@enhedslisten.dkKonservative Folkeparti, DetNyhavn 4Postboks 15151020 København KTelefon: 33 13 41 40Hjemmeside: www.konservative.dkE-post: info@konservative.dkKristeligt FolkepartiAllégade 24 A, 1. sal2000 FrederiskbergTelefon: 33 27 78 10Hjemmeside: www.krf.dkE-post: krf@ft.dk


137MinoritetspartietFrederiksgade 22, 2. sal8000 Århus CTelefon: 40 54 82 93Hjemmeside: www.minoritetspartiet.dkE-post: info@minoritetspartiet.dkRadikale Venstre, DetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 47 47Hjemmeside: www.radikale.dkE-post: radikale@radikale.dkVenstre, Danmarks Liberale PartiSøllerødvej 302840 HolteTelefon: 45 80 22 33Hjemmeside: www.venstre.dkE-post: venstre@venstre.dkPRAKTISKE OPLYSNINGERSocialdemokraterneThorvaldsensvej 21780 København VTelefon: 35 39 15 22Hjemmeside:www.socialdemokratiet.dkE-post: socialdemokratiet@net.dialog.dkSocialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTelefon: 33 12 70 11Hjemmeside: www.sf.dkE-post: sf@sf.dk


138OrdforklaringerORDFORKLARINGERAftenskoleUndervisning, som er frivillig og foregåri fritiden. Det kan være mangeforskellige former for undervisning –for eksempel sprog, historie, informationsteknologi,filosofi og kreative fag.Undervisningen giver ingen formelkompetence, og der er ingen eksamen.Det er som regel et oplysningsforbund*,som står for undervisningen.AktindsigtIfølge Offentlighedsloven har enhveradgang til dokumenter, som findes hosde statslige eller kommunale myndigheder.Aktindsigt kan nægtes i en rækketilfælde, for eksempel af hensyn tilandres privatliv, statens sikkerhedeller det offentliges økonomiske interesser.Hvis man er part i en sag, har manudvidet adgang til dokumenter isagen.AktiveringBorgere, som modtager introduktionsydelse*,kontanthjælp* eller arbejdsløshedsdagpenge*,har ret og pligt tilat tage imod et tilbud om aktivering.Det er kommunerne, der tilrettelæggerog tilbyder aktivering til modtagere afintroduktionsydelse og kontanthjælp.Mens det er arbejdsformidlingen, derstår for aktiveringstilbud til ledige, dermodtager arbejdsløshedsdagpenge.Aktivering kan omfatte vejledningom muligheder for uddannelse ogarbejde, jobtræning hos offentligeeller private arbejdsgivere eller særligeuddannelsesaktiviteter.Alment BoligselskabEt alment boligselskab er en forening,der virker på non-profit basis og varetageren række boligsociale hensyn. Etalment boligselskab har konkret somformål at opføre, udleje, administrere,vedligeholde og modernisere offentligtstøttet byggeri. De boligsociale hensynvaretages blandt andet ved, at kommunernei et vist omfang kan henvisepersoner fra socialt vanskeligt stilledegrupper til en almen bolig.Enhver, der er fyldt 15 år, kan moden mindre årlig afgift blive skrevet oppå et boligselskabs venteliste og får enbolig, når han eller hun står for tur.AmtsrådDanmark er pr. 1.1. 2003 inddelt i 13amtskommuner, som tager sig afstørre lokale opgaver som sygehusvæsen,sygesikring, gymnasieskoler,natur- og miljøbeskyttelse og vedligeholdelseaf landeveje. Amterne styres


139af amtsrådet, som er et folkevalgt rådpå mindst ni og højst 31 medlemmer.Amtsråd vælges for fire år ad gangen.ArbejdsløshedsdagpengeArbejdsløshedsdagpenge er en økonomiskydelse, som man kan modtage,hvis man mister sit arbejde, og hvisman er medlem af en arbejdsløshedskasse(a-kasse).ArbejdsløshedskasseEn arbejdsløshedskasse eller a-kasseer en privat forening af lønmodtagereeller selvstændige erhvervsdrivendemed det formål at sikre medlemmerneøkonomisk hjælp, hvis de bliverarbejdsløse. A-kasser er tæt knyttedetil fagforeningerne, men man kan godtvære medlem af en a-kasse uden atvære medlem af en fagforening.ArbejdsskadestyrelsenArbejdsskadestyrelsen er en statsligorganisation under Socialministeriet.Dens opgave er at administrerearbejdsskadelovgivningen, som indeholderbestemmelser om mulighedernefor at få erstatning efter en arbejdsskade.ArbejdstilsynetArbejdstilsynet er en offentlig myndighed,hvis opgave er at medvirke til atskabe et sikkert, sundt og udviklendearbejdsmiljø på arbejdspladserne. Detgør den ved at føre tilsyn med virksomhederne,udarbejde regler og udgiveinformation om arbejdsmiljø.Arbejdstilsynet har kontorer i alleamter og i Københavns og FrederiksbergKommune.BarselsgangEn barselsgang er en afdeling på ethospital, hvor kvinder er indlagt sammenmed deres nyfødte barn umiddelbartefter fødslen.BeboerforeningForening dannet af beboere, som erlejere hos samme boligselskab. Foreningenvaretager beboernes interesserover for udlejeren.BibelenBibelen er alle kristnes hellige skrift.Bibelen er opdelt i to dele, Det Gamleog Det Nye Testamente. Det GamleTestamente blev oprindeligt skrevet påhebraisk og handler især om forholdetmellem Gud og det jødiske folk.Det nye testamente blev oprindeligtskrevet på græsk og fortæller omGuds søn, Jesus Kristus, hans tidligsteORDFORKLARINGER


140ORDFORKLARINGERtilhængere og den første kristne kirke.For kristne er Jesus Kristus Bibelenshovedperson. Den seneste danskeoversættelse af Bibelen er fra 1992og kaldes Margrethe den II’s danskebibel.BorgerlisteEn borgerliste er en liste med ikkepartipolitiskekandidater til et kommunalvalg.Borgerlister dannes for atfremme særlige lokale interesser, somikke dækkes af de politiske partier.ByretByretten er første instans i det danskeretssystem. Her behandles civilesager og de fleste straffesager.DankortDankort er et særligt dansk betalingskort,som er oprettet af pengeinstitutterneog baseret på et landsdækkendesystem for elektronisk overførsel afpengebeløb.De gule siderDe gule sider er de sider i en telefonbog,hvor man finder oplysninger omerhvervsvirksomheder.DistriktsbladeDistriktsblade er lokale ugeaviser, somfinansieres af annonceindtægter oguddeles gratis.Ejendommens administrationAnsatte som på ejerens vegne administrereren ejendom. Det vil sige sørgerfor lejekontrakter, modtager husleje,ansætter vicevært og har kontaktentil lejerne i administrative spørgsmål.EnevældeEr et politisk system, hvor en kongeeller fyrste har uindskrænket magt.Danmark havde forskellige former forenevælde i perioden 1661-1848.EUDen Europæiske Union hed indtil1993 EF, De Europæiske Fællesskaber.Samarbejdet har udviklet siggradvist siden de første seks lande tiltrådteRomtraktaten i 1957. Danmarkblev medlem af EF efter en folkeafstemning*i 1972. EU omfatternu 15 europæiske lande. Det er forudenDanmark: Belgien, Det forenedekongerige Storbritannien og Nordirland,Finland, Frankrig, Grækenland,Holland, Irland, Italien, Luxemburg,Portugal, Spanien, Sverige, Tysklandog Østrig.


141Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har 626 medlemmer,som er valgt af befolkningernei de 15 lande, der er medlem afDen Europæiske Union (EU). Medlemmernevælges for fem år ad gangen.Antallet af medlemmer afhængeraf landenes størrelse. Danmark har 16medlemmer.Evangelisk-lutherskDen danske Folkekirke er en evangelisk-lutherskkirke. Det vil sige, at denhører til de kristne kirker, som vedreformationen i 1500-tallet skiltes fraden romersk-katolske kirke. Den evangelisk-lutherskekirkes lære bygger påBibelen og tre bekendelsesskrifter frade ældste kristne kirker og desudenpå Den augsburgske bekendelse, somblev skrevet ved reformationen, samtpå “Luthers lille Katekismus”, enlærebog om kristendom, som blevskrevet af den tyske munk MartinLuther.FolkeafstemningVed en folkeafstemning stemmerbefolkningen direkte om en bestemtbeslutning, som parlamentet har tageteller vil tage. Folkeafstemninger kanvære enten bindende eller vejledendefor parlamentet. Ifølge den danskegrundlov skal blandt andet ændringeraf grundloven og spørgsmål om suverænitetsafgivelsetil overstatslige myndighederafgøres ved en folkeafstemning.I Danmark har folkeafstemningersenest været brugt i forbindelsemed forholdet til EU.FolkehøjskoleFolkehøjskolen – i daglig tale blotkaldt en højskole – er en særlig formfor kostskole for unge og voksne, somopstod i Danmark i midten af 1800-tallet. Ideen med folkehøjskolerne erat give unge og voksne indsigt i kultur-og samfundslivets større sammenhænge.På højskolerne undervisesi der for eksempel i musik, billedkunst,idræt, filosofi og samfundsforhold.Undervisningen giver ingen formelkompetence, og eleverne skal ikketil eksamen.FolkekirkeDen evangelisk-lutherske kirke er ifølgegrundloven Den Danske Folkekirke.Ordet “folkekirke” signalerer, atflertallet af befolkningen er medlemmeraf den, og at den har en nærmereforbindelse med staten end andre trossamfund.Staten skal ifølge grundlovenunderstøtte folkekirken, og Folketingetfastsætter ved lov retningsliniernefor folkekirkens styre, men statenblander sig normalt ikke i livet indenORDFORKLARINGER


142ORDFORKLARINGERfor kirken. Folkekirkens gudstjenesterer offentlige, og folkekirkens medlemmerkan uden videre få foretagetkirkelige handlinger som dåb, konfirmation,vielse og begravelse. Folkekirkenspræster og kordegne har fragammel tid den opgave at stå for dengrundlæggende registrering af alle,der fødes i Danmark. En undtagelseer dog i Sønderjylland, hvor det er enpersonregisterfører, der står for registreringen.Folkekirkens præster fungererdesuden som begravelsesmyndighed,der skal give tilladelse, førafdøde kan blive begravet eller kremeret.FolkeoplysningFolkeoplysning er undervisning ogoplysning for voksne om almeneemner og uden henblik på erhverv. Deter især oplysningsforbund, folkehøjskoler,biblioteker og kulturelle, kirkeligeeller politiske organisationer, derorganiserer folkeoplysning. Se ogsåaftenskole*.FolkestyreFolkestyre er det samme som demokrati.FolketingetFolketinget er Danmarks nationaleparlament. Folketinget har 179 medlemmer,hvoraf to er fra Grønland ogto fra Færøerne.Medlemmerne vælges for maksimaltfire år ad gangen. Statsministerenkan udskrive valg inden udløbet afde fire år. Valget sker ved forholdstalsvalg.Det vil sige, at de opstilledepartier får det antal mandater i Folketinget,der svarer til den andel afstemmerne, de fik ved valget.ForældremyndighedForældremyndigheden er forældrenespligt til at tage sig af deres barn ogtage beslutninger om barnets personligeforhold ud fra, hvad der er til barnetsbedste. Forældre, der er gift, harautomatisk fælles forældremyndighed.Hvis forældrene er ugifte, er detmoderen, der får forældremyndigheden,medmindre forældrene aftalernoget andet. Hvis forældrene bliversepareret eller skilt, skal der tagesstilling til, hvem der skal have forældremyndigheden.Forældrene kanaftale fortsat at have fælles forældremyndighed.


143GenbrugspladsDet er kommunernes opgave at sørgefor, at mest muligt affald bliver genbrugt.Derfor har kommunerne genbrugspladser,hvor man kan sortere sitaffald og aflevere det i containere tilfor eksempel pap, glas, jern og haveaffald.Desuden skal miljøfarligt affaldafleveres for sig.GrundejerforeningEn forening dannet af private grundejerei et boligområde, som behandlerspørgsmål af fælles interesse – foreksempel om vedligeholdelse af fortoveog om eventuelle fælles faciliteter.HuslejenævnAlle kommuner skal have et huslejenævn.Flere kommuner kan have etfælles huslejenævn. Huslejenævnetbestår af tre medlemmer. De to vælgesaf kommunen efter indstilling fralokale lejer- og grundejerforeninger.Den tredje, formanden, er jurist ogvælges af statsamtmanden. Huslejenævnbehandler klager over huslejensstørrelse og lejlighedens stand samtandre vilkår i lejeforholdene.HøjskoleSe folkehøjskole*.HåndkøbEn række former for medicin kankøbes i håndkøb, det vil sige uden, atman har en recept fra lægen.IndskolingPerioden fra børnene går i børnehaveklassentil og med 2. klasse kaldesogså indskolingsperioden. I den periodegør skolen og lærerne en særligindsats for at vænne eleverne til skolemiljøet.Formålet er at styrke denenkelte elevs faglige, musiske, motoriskeog sociale udvikling.IntegrationslovFolketinget vedtog i 1999 “Lov omintegration af udlændinge i Danmark”også kaldet integrationsloven. Det overordnedeformål med loven er at bidragetil, at nyankomne flygtninge og indvandreresikres mulighed for at deltage pålige fod med andre borgere i samfundetspolitiske, økonomiske, arbejdsmæssige,sociale, religiøse og kulturelleliv. Desuden er formålet, at nyankomneborgere hurtigt bliver i stand til at forsørgesig selv, og at den enkelte får enforståelse af det danske samfundsgrundlæggende normer og værdier.Loven pålægger kommunerne at skaffeflygtninge et sted at bo og sørge for, atalle nyankomne flygtninge og indvandreretilbydes et introduktionsprogram.ORDFORKLARINGER


144ORDFORKLARINGERAlle, der er omfattet af integrationsloven,tilbydes et kursus i samfundsforståelseog danskundervisning.Hvis man ikke forsørges på andenmåde, omfatter introduktionsprogrammetdesuden tilbud om erhvervsoguddannelsesrettet aktivering* samtudbetaling af introduktionsydelse*.IntroduktionsydelseIntroduktionsydelse er et beløb, somkommunerne udbetaler til nye borgere,som er omfattet af integrationsloven*,og som ikke kan forsørge sigselv eller bliver forsørget af en anden.KommunalbestyrelseDanmark er pr. 1.1. 2003 inddelt i271 primærkommuner – i daglig tale“kommuner”. En kommune er enoffentlig myndighed, der løser forskelligeopgaver i lokalsamfundet. I kraftaf det såkaldte kommunale selvstyregiver lovgivningen på mange områdervide rammer for, at kommunen selvkan træffe beslutninger. Endvidereløser kommunerne opgaver – især pådet sociale område – efter mere detaljerederegler i lovgivningen.Kommunerne ledes af en kommunalbestyrelse,som vælges hvert fjerdeår af og blandt borgerne i kommunen.KontanthjælpBorgere, som ikke har indtægt ellerformue og derfor ikke kan forsørge sigselv eller deres familie, kan få kontanthjælp.Det vil sige, at man af kommunenfår et beløb, som man kan levefor. Betingelsen for at få kontanthjælper, at man udnytter de muligheder,man har for at få arbejde eller tagerimod kommunens tilbud om aktivering*.For nye borgere er kontanthjælpikke relevant i de første tre år,hvor de er omfattet af integrationsloven*.LandsretDanmark har to landsretter: ØstreLandsret, som ligger i København, ogVestre Landsret, som ligger i Viborg.Landsretterne behandler retssager omafgørelser truffet af myndigheder,straffesager, hvor der er mistanke ommere alvorlige forbrydelser, ogafgørelser som er truffet i byretten,men appelleret til landsretten.LicensLicens er den brugerafgift, radio- ogfjernsynslicens, man betaler, når manejer en radio eller et tv. Det er en betalingfor retten til at modtage programmer.Licensen bruges til at finansiereDanmarks Radio – både tv ogradio – og TV2, som alle har en


145såkaldt public service* forpligtelse.Licensen fordeles mellem DR og TV2efter en procentfordeling, som Kulturministerietfastsætter.LægdommerLægdommere er personer, som udenat være juridiske dommere medvirkeri straffesager enten som nævningereller som domsmænd.OverpræsidietKøbenhavns Overpræsidium er enstatslig myndighed, der dækker detsamme geografiske område somKøbenhavns Kommune. Overpræsidietledes af en overpræsident og tager sigaf nogenlunde de samme opgaver somstatsamterne*.OplysningsforbundOplysningsforbund er organisationer,som koordinerer og administrereroplysningsarbejde – især i forbindelsemed fritidsundervisning. Se ogsåaftenskoler*.PolitiklagenævnDer findes politiklagenævn for København,Sjælland, Fyn, Aalborg, Viborgog Sønderborg. De medvirker vedstatsadvokaternes* behandling af klagerover politiet og anmeldelser afstrafbare forhold, som politipersonalehar begået i tjenesten. Et politiklagenævnbestår af en advokat, der er formand,og to lægdommere*.Public servicePublic service bruges som betegnelsefor uafhængige og ikke-kommercielleradio- og tv-kanaler, der har som formålat sende programmer for helebefolkningen. Danmarks Radio (DR)er en public service virksomhed, derifølge radioloven skal sende programmer,som er alsidige, kulturelle ogoplysende.RealkreditinstitutRealkredit er et lån, som optages medsikkerhed i fast ejendom. Når man fåret realkreditlån, stiller man sit hus ipant for lånet. Det er et realkreditinstitut,der yder den form for lån. Defungerer således som en slags specialbanker.Repræsentativt demokratiEt repræsentativt demokrati er enstyreform, hvor folket vælger medlemmernetil et repræsentativt organ.I Danmark til Folketinget*, amter*(amtskommuner) og kommuner *(primærkommuner).ORDFORKLARINGER


146ORDFORKLARINGERRigsfællesskabØkonomisk, juridisk og sprogligt fællesskab,som knytter Danmark,Færøerne og Grønland sammen i étrige under den danske grundlov.Færøerne og Grønland har udstraktselvstyre inden for rigsfællesskabet.Scanning med ultralydEn scanner er et apparat, som brugestil systematisk at undersøge et område.Scanning med ultralyd vil sige, atman ved hjælp af ultralydbølger kanse billeder af for eksempel kroppensorganer eller et foster i livmoderen.Ved hjælp af ultralydsscanning kanman se, hvor stort fosteret er, hvilketkøn det har, og om det har alvorligemisdannelser.Holland, Italien, Luxemburg, Portugal,Spanien, Sverige,Tyskland og Østrigsamt Norge. Det indebærer, at personerfra de lande, som er med, fritkan krydse grænserne mellem landene,det vil sige uden grænsekontrol.Danmark har været med i Schengensamarbejdetsiden 1997.SikkerhedsrepræsentantEn sikkerhedsrepræsentant er valgt afkollegerne på sin arbejdsplads til atrepræsentere medarbejderne over forarbejdsgiveren i spørgsmål om sikkerhedog sundhed på arbejdspladsen. Ensikkerhedsrepræsentant vælges for toår på samme måde som en tillidsrepræsentant*og skal gennemgå ensærlig uddannelse.SchengeninformationssystemetSom noget centralt i Schengensamarbejdet*er der etableret et elektronisknet, så alle politikontorer og konsulateri lande i Schengenområdet haradgang til oplysninger om indberettedepersoner og eftersøgte genstandeog køretøjer.SchengensamarbejdetSchengensamarbejdet er et samarbejdemellem EU-landene Belgien, Danmark,Finland, Frankrig, Grækenland,SkifterettenSkifteretten er en afdeling af enbyret*. Den behandler dødsboer, konkursboerog spørgsmål om deling afægtefællers formue efter en skilsmisse.StatsadvokatEn statsadvokat er den offentligeanklager i straffesager ved landsretterne*.


147StatsamtStatsamterne er statens regionaleorganer og dækker de samme geografiskeområder som amterne. Der er 14statsamter og Københavns Overpræsidium*,der har nogenlunde sammefunktion som statsamterne. Statsamterneledes af en statsamtmand og harblandt andet opgaver i forbindelsemed separation, skilsmisse, forældremyndighedog samværsret. Desudenhar statsamtet sekretariatsopgaverfor tilsynsrådene, som fører tilsynmed, at kommunerne overholder lovgivningen.TillidsrepræsentantEn tillidsrepræsentant vælges af ogblandt kolleger på en arbejdsplads forto år.Tillidsrepræsentanten skal varetagemedarbejdernes interesser overfor arbejdsgiveren. Desuden er tillidsrepræsentantensin faglige organisationsrepræsentant på arbejdspladsen.UdlændingestyrelsenUdlændingestyrelsen hører underIntegrationsministeriet. Dog træfferstyrelsen afgørelser uafhængigt afministeriet. Udlændingestyrelsen tagersig af en lang række forhold i forbindelsemed udlændinges indrejse ogopholdsgrundlag i Danmark – foreksempel asyl, familiesammenføring,visum og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsentræffer afgørelser omkonkrete ansøgninger og informererom betingelserne for indrejse ogophold.VaretægtsfængslingEn varetægtsfængsling er frihedsberøvelseaf en person, som er mistænktfor at have gjort noget strafbart.ORDFORKLARINGERUdlændingelovenUdlændingeloven indeholder reglerom udlændinges indrejse og ophold iDanmark, herunder regler om visum,arbejds- og opholdstilladelse og udvisning.


148StikordsregisterSTIKORDSREGISTERAAbort 52Adgangskrav, uddannelse 77Advokat, boligkøb 41Advokatbistand 18Advokatvagten 18Affald 42Afgift 98Afstraffelse 58Aftenskole 67, 105Aktindsigt 17Aktivering 32, 59, 87, 92Alarm 112 112, 128Alkohol 88, 125Amning 56Amtskommune 13Amtsråd 11Andelsbolig 36, 41Andelsboligforening 41, 44Andelshaver 41, 44Ansvarsforsikring 97Ansættelseskontrakt 90Ansættelsessamtale 90Ansøgning 90Antenne 43Antenneforening 44Antenneordning 43Apotek 128Arbejde 31, 84, 85, 88Arbejdsformidlingen 87, 89Arbejdsfortjeneste, tabt 117Arbejdsgiversammenslutning 87Arbejdsløshed 86Arbejdsløshedsdagpenge 87, 92Arbejdsløshedsforsikring 87Arbejdsløshedskasse (a-kasse) 87, 92Arbejdsmarked 84, 86Arbejdsmarkedsmodel, den danske 86Arbejdsmiljø 86, 89Arbejdssikkerhed 87Arbejdsskade 89Arbejdsskadestyrelsen 89Arbejdssøgning 89Arbejdstid 86Arbejdstilladelse 23Arbejdstilsynet 89Asylansøger 23, 24Asylansøgning 24BBank 128Bankkonto 95Barselsdagpenge 57Barselsgang 56Barselsorlov 56Beboerdemokrati 40Beboerforening 39, 40Beboerhus 40Beboerklagenævn 39, 43Beboerråd 40Befolkning 6Begravelse 65Begravelseshjælp 65Begravelsesplads 65, 104Begravelsessted 65Beskæftigelse 85Besøgstid 116Betalingskort 95Bibliotek 104, 128Bilkørsel 125Bodeling 52Bolig 34Bolig, beskyttet 53Boliganvisning 36Boligbytte 39Boligrådgivning 40Boligselskab 38Boligsikring 39Boligstandard 35Boligstøtte 39Borgerliste 14Brandforsikring 97Butik 128Byret 13Bøde 18Børn 58Børnebidrag 52Børnefødselsdag 124Børnehave 58Børnehaveklasse 68Børnepasning 58, 59CCensur 102CV (curriculum vitae) 90CVUU (Center for Vurdering afUdenlandske Uddannelser) 81Cyklister 8


149DDaghøjskole 105Daginstitution 59Dagpenge 87Dagpleje 58Dankort 95Danmarks Radio 102Dannebrog 125Dansk Flygtningehjælp 26Danskundervisning 32, 72, 82Debat, den offentlige 101De Gule Sider 36Demokrati 11, 101Demokrati, repræsentativt 11Demokratisk retssamfund 10Demonstration 19Depositum 38Diskrimination 89Distriktsblade 36Dom, betinget 18Dom, ubetinget 18Domstole 11, 13Dødsanmeldelse 65Dødsattest 65Dødsbo 65Dødsfald 65Dødsstraf 18Dåb 56Dåbsattest 56EEfterløn 63Efterskole 70Ejendommens administration 39Ejendomsmægler 41Ejerbolig 35, 36, 41Eksamen 69El 44Elevråd 69Enevælde 11Enhedsskole 68Enlig forælder 50Erhverv 7Erhvervsuddannelse 67, 75Erstatning 45EU (Europæiske Union, Den) 7, 20, 23Europa-Parlamentet 14Europarådet 20Evangelisk-luthersk kirke 103EØS 23FFagforening 87, 88, 89Familie 49, 50Familiesammenføring 25, 26Familietyper 50Fest 124Flagdage 125Flygtning 23Flygtningenævnet 24Flytning 46Flyttemappe 46FN (De Forenede Nationer) 20Folkeafstemning 14Folkekirke, Den Danske 56, 65, 103Folkeoplysning 67, 101, 104, 105Folkepension 63Folkeskole 68, 70Folkeskoleloven 69, 74Folkestyre 11Folketinget 11, 12Folketingsdebatter 12Folketingsvalg 14Forbrug 94Forbruger 97Forbrugerklagenævnet 98Forbrydelse 18Foreningsfrihed 87Foreningsliv 101, 106Forsikring 45, 97Forsørgelsespligt 51Forvaltning, den offentlige 11, 13Forvaltningslov 17Forældrebestyrelse 61Forældreindflydelse 74Forældrekonsultation 69Forældremyndighed 51, 52Forældremøde 61, 74Forældreorlov 56Fradrag 98Fremleje 39Friplads 59, 73Fritid 100Fritidshjem 73Fritidsklub 73Fritidsundervisning 104STIKORDSREGISTER


150STIKORDSREGISTERFælleseje 51Fællesrum 40Fængsel 18Fødeafdeling 55Fødsel 55Fødselsattest 56Fødselsforberedelse 54Førtidspension 63GGenbrugsplads 43Generalforsamling, forening 106Geneve-konventionen 23Geografi 6Godkendelse, udenlandsk uddannelse 81Graviditet 54Grundejerforening 40, 44Grundloven 11, 103, 123Grundskole 68Grundskole, den frie 69, 71Gymnasium 67, 75HHalvsøskende 50Handicap 53Helbredsundersøgelse, barn 57, 114Helligdage 123HF (højere forberedelseseksamen)67, 75HHX (højere handelseksamen) 75Hjemmefødsel 54Hjemmehjælp 46Hjemvending 26Homoseksualitet 52Hovedstad 7HTX (højere teknisk eksamen) 75Humor 124Husleje 38Huslejenævn 39, 43Husorden 42Hustrubidrag 52Højesteret 13Højskole 31, 67, 101, 105Højtider 123IIdræt 107Indboforsikring 45Indfødsret, dansk 28Indlæggelse 116, 117Indskoling 67Indskud 38Industrieksport 7Indvandrebibliotek,Folkebibliotekernes 104Institution, integreret 58Integrationslov 13Integrationsråd 15Interesseorganisation 16Internettet 104Introduktionsprogram 32Introduktionsydelse 32, 82, 92Ironi 124JJobtræning 92Jordemoder 54Jul 123Julefrokost 123KKarakter 69Kirkegård 65Kirkekontor 56Kirkeskat 103Klagemulighed 17Klageret, den særlige 13Klagevejledning, bolig 39Kolleger 88Kommunalbestyrelse 11, 13Kommune 13, 26Kongehuset 11Kontanthjælp 92Kontorer, offentlige 129Kontrakt, individuel 32Konventioner, internationale 20Kost, sygehus 117Kostskole 70Kredit 95Kriminalitet 62Krisecenter 53Krisehjælp 53Kriselinie 62Kristendomsundervisning 71Krop 126Kultur 100Kørekort 19


151LLandbrugsproduktion 8Landsret 13Lejebolig 36, 38Lejekontrakt 38Lejeloven 38Lejemål, opsigelse af 38Lejrskole 73Lektiehjælp 83Licens 102Ligpas 65Livsstilssygdom 109Lokalpolitik 14Læge, praktiserende 110Lægevagt 111Lægevalg 110Læsegruppe 68Lån, bank 95Lån, huskøb 42MMagt, den dømmende 11, 13Magt, den lovgivende 11, 12Magt, den udøvende 11, 13Medborgerskab 14Medicin 111, 120Medicintilskud 120Medier 101Menneskerettigheder 20Menneskerettighedskonvention,Den Europæiske 20, 23Ministerier 13Modersmålsundervisning 72Moms 98Monarki, konstitutionelt 11Museum 129Mærkedage 123Mødregruppe 57NNATO (Den Nord AtlantiskeTraktats Organisation) 20Navne, godkendte 56Navneattest 56Navngivning 56Norden 7OOECD (Organisation for ØkonomiskSamarbejde og Udvikling) 20Ombudsmand 17Ombygning 44Omskæring 115Opholdstilladelse 23, 25Optagelse, uddannelse 77Ordensregler 42Overenskomst 86Overpræsidiet 52PParforhold 21Partnerskab, registreret 52Pas 19Pasningstilbud 58Parti 14, 19Pensionsalder 63Personnummer 31Pinse 123Pladsanvisning 58Plejecenter 64Plejehjem 64Politi 19Politiklagenævnet 19Post 129Praktik 76Produktionsskole 76Privatskole 71Proces, fri 18Psykiatri 117Psykologhjælp 112Public service 102Påske 123RRealkreditinstitut 10Recept 120Regeringen 11, 13Reintegrationsbistand 26Reklamation 97Religionsudøvelse 103Religionsundervisning 71Repræsentant, forældrebestyrelse 61Retshjælp 18Retssamfund, demokratisk 10, 17Rettigheder, grundlovssikrede 11, 19Revisor 96Rigsfællesskab 7Rusarrangement 77Råd, uddannelse 77STIKORDSREGISTER


152STIKORDSREGISTERRådgivning, økonomisk 96Rådgivningscenter 53SSamfund 49Sammenkomst 124Sammenslutning, social 77Scanning, ultralyd 54Schengensamarbejdet 23Selvangivelse 98Selvstyre, kommunalt 14Selvtægt 19Separation 52Sex 126SFO (skolefritidsordning) 73Sikkerhedsrepræsentant 89Skat 98Skifteretten 65Skikke 122Skilsmisse 38, 50, 52Skole 66Skolestart 70Skoletandpleje 118Social- og sundhedsforvaltning 57Social- og sundhedsuddannelse 75Speciallæge 110, 111Specialundervisning 71Sport 107Sprog 7SSP-samarbejde (skole, socialemyndigheder og politi) 19Statsadvokaterne 19Statsamt 23Statsborgerskab 28Statsminister 13Studielån 80Studievejleder 76Stuegang 116Stemmeret 14Straf 18Straffeattest 18Styreform 11SU (Statens Uddannelsesstøtte) 80Sundhed 108Sundhedsplejerske 57Sundhedsvæsen, det danske 109Sygdom 108Sygeforsikring, privat 119Sygehusvalg, frit 116Sygehusvæsen 110Sygesikring, den offentlige 31, 110,119,120Sygesikringsbevis 31, 110Søskenderabat 59TTandlæge, privat 119Tandlægevagt 119Tandpleje 118Tavshedspligt 17, 33, 112Telefon 130Telefonrådgivning 62Tiden 124Tidsbestilling, læge 111Tidsbestilling, tandlæge 119Tilbygning 44Tillidsrepræsentant 88Tilskud, børnepasning 58Told & Skat 91Tolk 61Tolkebistand 33, 112Tosprogede børn 72Trafik, offentlig 129Transport 8Trossamfund 104Trækprocent 99TV 2 102Tvangsindlæggelse 117Tvangsægteskab 51Turistkontor 101Tyveri 45UUddannelse 66, 77Udflytterbørnehave 58Udgift, sygdom 110Udlændingeloven 25Udlændingestyrelsen 23, 24, 31Udviklingssamarbejde 20Udvisning 25Undervisning 32, 71Undervisningspligt 67, 68Ungdomsbolig 36Ungdomskultur 62Ungdomsuddannelse 75Unge, kriminalitet 19Utroskab 52


153VVaccination, børn 113Vaccination, ved udlandsrejse 114Valg 14Valgkort 14Valgret 14Vand 44Vandrejournal 54Varedeklaration 98Varetægtsfængsling 18Varme 44Velfærdsamfund 99Venteliste, børnepasning 59Vicevært 42Videnssamfund 7Vielse 51Vikarbureau 90Virksomhed, etablering af 91Visum 23Voksenuddannelse 81Vold 52VUC (Voksen Uddannelses Center) 81Vuggestue 58ØØkonomi 94STIKORDSREGISTERWWHO (World Health Organisation) 20ÆÆgteskab 51Ægteskab, papirløst 51Ægteskab, voldeligt 52Ældrebolig 36, 64Ældrepolitik 63Ældreråd 63


154KolofonTitel:Medborger i Danmark – En håndbog for nye borgereom det danske samfund.Udgiver:Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationHolbergsgade 61057 København KTelefon: 33 92 33 80E-post: inm@inm.dkRedaktion:Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationi samarbejde med IT- og Telestyrelsens Rådgivning.Redaktionen er sluttet 1. oktober 2002.ISBN:87-91118-75-1.1. udgave, 1. oplag:Dansk sprogversion, december 2002.Oplag:20.000 stk.Tekst:Annie Hagel, Bjarne Hesselbæk og Maja Plesner isamarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrereog Integration.Grafisk design og lay-out:Mark Gry Christiansen.Tryk:a-s Holbæk Eksprestrykkeri, Holbæk.Billedredaktion:Michael Daugaard.Fotos:Per Morten Abramsen (112), Mark Andersen (118),Lars Bahl (19, 24, 26, 36, 37, 38, 45, 68, 74, 81),Claus Bonnerup (86), Anders Clausen (87), Jacob Dall (22)Michael Daugaard (For- og bagside, 8, 24, 28, 30, 33, 34, 40,43, 50, 55, 58, 66, 69, 73, 76, 79, 80, 91, 94, 96, 97, 105,107, 111, 122), Jan Djenner (6, 120, 126),Anne-Li Engström (48, 78, 123), Per Folkver (110),Klaus Holsting (43, 75, 108),Teit Hornbak (16, 84),Nikolaj Howalt (71), Sonja Iskov (60), Mikael Jonsson (88),Stuart MacIntyre (100), Kissen Møller Hansen (57),Heine Pedersen (103), Poul Rasmussen (113),Henrik Saxgren (12, 116), Mikal Schlosser (125),Stig Stasig (46, 62, 102), Søren Svendsen (63),Henrik Sørensen (83), Mikkel Østergaard (10, 17)Danmarks kort: Kampsax/Cowi.Projektstyring:IT- og Telestyrelsens Rådgivning.Anders Michael Jensen ogSigne Borup


Medborger i Danmark udgives på otte sprog:ArabiskBosnisk-kroatisk-serbiskDanskEngelskFarsiSomaliTyrkiskUrduPublikationen kan købes hos:Danmark.dk’s NetboghandelIT- og TelestyrelsenTlf. 1881www.danmark.dk/netboghandelPris:20,00 kr. inkl. moms.Bogen er tilgængelig på Integrationsministerietshjemmeside: www.integrationsministeriet.dk

More magazines by this user
Similar magazines