Debat - FORSKERforum

forskerforum.dk

Debat - FORSKERforum

(Foto: Keld Navntoft/Scanpix)Har forskere pligt- til at melde sig ind i en aktuel samfundsdebat-debattenpå kontanthjælp. Det viste sig imidlertid,at Carina fik udbetalt 15.728 kroner ommåneden og har 5000 kroner tilbage, nåralle udgifter er betalt – herunder hundemadog cigaretter.Det provokerede både Joachim B. Olsensamt en lang række andre mennesker, ogÖzlem Cekic måtte efterfølgende erkende,at hun havde fundet et ualmindeligt dårligteksempel på fattigdom i Danmark. Og derstrandede debatten …Interessen for at høre forskernes klogeord var imidlertid begrænset blandt de tosidstnævnte grupper.Fremmødet blandt politikere var sparsomt,og eneste pressedækning kom fra detvenstreorienterede dagblad Arbejderen.”Det er jo et vist paradoks, at debattener hot i medierne, men at de ikke deltageri sådan et arrangement. Man kunne måskegodt have forventet, at der var en vis interessei at høre om forskernes viden på området,”siger Jørgen Elm Larsen.lahJa, forskere har selv et ansvar for aktivt at gåind i debatten, hvis der er en central offentligdebat, som de har forskningsbaseret videnom, mener ’fattigdomsforsker’ John Andersen.”Vi forskere kan i den aktuelle sag ikkesige os fri for ansvar. Jeg har haft lidt dårligsamvittighed. Vi forskere med forskningsbaseretviden på området skulle selvfølgelighave sat os ned og skrevet nogle ting. FinnKenneth Hansen fra CASA gjorde det – hanlavede selv et indlæg i pressen. Men jeg harsgu ikke selv haft tid,” mener han, der dogblev ringet op af journalister, som han ogsågav sig tid til at tale med.Professor Jørgen Elm Larsen synes selv,han gør en vis indsats for at få sine budskaberud, blandt andet i pressen. Men det er heletiden et spørgsmål om at afveje den indsats iforhold til ens mere officielle arbejdsopgaver.”Der er begrænsede ressourcer. Vi kanikke ringe rundt til pressen hvert andetminut. Selvom der principielt er stor opbakningfra systemet til at formidle forskning, såer der ikke afsat tid til det, man kunne kaldepressearbejde. Og karrieremæssigt er der ethonoreringssystem, der handler om internationaletidsskrifter, og det er især de yngreforskere nødt til at forholde sig til,” siger ElmLarsen.Formidling mangler anerkendelseOgså John Andersen peger på, at man somforsker står en smule splittet i forhold til detat bruge sin tid på presse og offentlige debatter,også selvom man har noget på hjerte.”Du har ikke tid, du får ikke løn ogprestige ud af det, og for nogle det kan oven ikøbet opleves lidt kontroversielt, så man holdersig lidt tilbage. Det er synd. Man kunnegodt savne, at universitetets ledelse var mereklar i spyttet og sagde: det er vigtigt at voresforskere træder i karakter og går ud i debatterog siger, hvad der er op og ned,” siger JohnAndersen og henviser til Uni-Loven.”Det er jo den berømte fjerde pind, derhandler om at universiteter skal være aktiveog synlige i den offentlige debat. Der kanman sige, at nogle universitetsledelser godtkan bakke mere op om, at det er en prioritet,og anerkende, at der er nogle, der trækker etvigtigt formidlingslæs.”Uni-ledelsers bidrag i formidlingenIfølge Universitetsloven skal universiteterne”tilskynde medarbejderne til at deltagei den offentlige debat”. Som konsekvensaf universitetslovens formidlingskrav erder på flere universiteter blevet oprustet ikommunikationsafdelingerne.Og hvad siger kommunikationsafdelingerneså til spørgsmålet om, hvorvidt dehar et ansvar for at bringe forskere i spil, foreksempel i en fattigdoms-debat?”Både ja og nej,” svarer KU’s kommunikationschefJasper Steen Winkel.”Vi har over 100 omtaler om dagen, hvorforskere fra KU omtales i pressen. Så universiteteter enormt eksponeret. Vores primæremålsætning er at formidle historier, der kanunderbygge ”forretningen KU”. De historier,vi sender til pressen, er dem, institutter ogfakulteter selv har prioriteret og fundet strategiskvigtige. Der er et hav af gode forskningshistorier,men det er begrænset, hvor mangevi i praksis kan hjælpe på vej,” siges JasperSteen Winkel.Ifølge loven har I jo et ansvar for at blandejer i den offentlige debat?”Universitetet har aldrig været så megeti medierne som nu. Der er sket en kulturforandringi en række forskningsmiljøer,hvor formidlingen er blevet opprioriteret,og forskerne får også bedre hjælp. Men detkan være svært at vurdere i en konkret aktuelsag, om vi har eksperter, der kan bidrage. Vived f.eks., at KU er stærke på EU-området. Iforbindelse med det danske EU-formandskabhar vi derfor lavet en ekspertliste til journalisterne,så de ved, hvem de kan henvende sigtil.”Fattigdoms-debatten, ville det være noget, Ikunne være proaktive omkring?”Ja, hvis der på KU er nogle forskere, derhar en særlig viden omkring fattigdom, ogsom er interesserede i det. Og hvis nogle forskeresiger: Jeg har aktuel viden, så understøttervi det hellere end gerne. Flere KU-forskerehar i øvrigt selv deltaget i debatten omfattigdom.”Han nævner desuden, at erfaringen er,at mange ”tørre” forskere efterhånden oftekommenterer og bliver udspurgt om aktuellesager. Men de er knap så gode til at få fortaltom deres egne forskningsresultater. For devåde forskere forholder det sig lige omvendt.lahFORSKER forum Nr. 251 februar 2012 13

More magazines by this user
Similar magazines