Debat - FORSKERforum

forskerforum.dk

Debat - FORSKERforum

Kæmpeinstitutter skaber ledelInstitutter er vokset til fakultetsstørrelser, men ledelsesorganisationener ikke fulgt med. Det skaber problemer, siger tillidsrepræsentanter.Eksperter advarer mod ledelsestomrumUniversiteternes institutter vokser og vokser.I Århus har man fået institutter med hundredevisaf ansatte, og det samme får man påKU, når de fire våde fakulteter bliver til to og36 institutter bliver til 24.Fra starten har man fra ledelsernes sideværet langt fremme i skoene omkring denydre organisering og behovet for større enheder.Helt så skarpe har man derimod ikkeværet på spørgsmålet om, hvordan institutterneskal organiseres, og hvordan man løserde personaleledelsesopgaver, som en stormedarbejderstab kræver.Ledelsesmangel kanskabe apati og mistrivselUnderskud af formel ledelse kan væreskidt både for medarbejderne og for deuformelle ledere. Det siger chefrådgiverBelinda Lange fra CfL Center for Ledelse.FORSKERforum har spurgt, hvad hunmener om en organisation med flerehundrede medarbejdere og kun én formelleder.”Generelt kan vi ikke anbefale, atman opretholder sådan en struktur. Nårledelsesskellet bliver for stort, påvirkerdet flere processer. Det kan gå ud overbeslutningsprocesserne, der kan bliveuigennemsigtige og uproduktive. Og såskaber det usikkerhed om indflydelsesgraden.Hvilken indflydelse har jeg sommedarbejder, og hvor går jeg hen medmine problemer?” siger hun.Belinda Lange peger også på usikkerhedenhos de personer, der tildeleslederopgaver uden at få en egentligledelsesbemyndigelse.”I et system, hvor man tildeles formeltansvar for en opgave, men uden et synligtog defineret beslutningsrum, så har mansvært ved at fuldføre opgaven. Det kanskabe manglende handlekraft og mistrivsel,både hos medarbejdere og de uformelleledere,” siger hun.Det mest fundamentale spørgsmål er,om det fulde ledelsesansvar fortsat kan liggehos institutlederen alene, eller om der skalindføres et formelt mellemleder-lag melleminstitutleder og øvrige ansatte. Dette spørgsmåler stadig uafklaret.Ikke tæt og personlig kontaktMest iøjnefaldende er problemstillingenpå Århus Universitet, hvor de nye kæmpeinstitutterformelt er trådt i kraft medhver deres institutleder som eneste formelledelseskompetence.Institut for Kultur og Samfund ved ÅrhusUniversitet har omkring 140 fastansatteVIP’er, og dertil kommer et tilsvarende antalpostdoc’er og ph.d.’er. På andre danske universiteterkalder man enheder af den størrelsefor fakulteter. For eksempel har både detsamfundsvidenskabelige og det humanistiskefakultet ved Aalborg Universitet omkring 300medarbejdere. Disse fakulteter er naturligvisorganiseret i institutter med institut- ogviceinstitutledere.Institut for Kultur og Samfund har énleder. Institutleder Bjarke Paarup kommerfra en stilling som leder for Institut forAntropologi og Arkæologi. Han erkender, atder ikke er mulighed for en tæt og personligkontakt til alle medarbejderne.”Selvfølgelig har jeg en mindre intimføling med alle dele af instituttet. Med såmange medarbejdere er det stort set umuligtfor en institutleder at have medarbejdersamtaler.Så skulle vi ned under halvdelen. Dentætte faglige sparring med medarbejdernekan jeg heller ikke gå ind i, men det kunne jegheller ikke før. Man må kende sin begrænsning,”siger Paarup. Det synes han dog ikke eret problem.Eksempel: Hvem skal stå for MUS-samtaler”Helt ærligt, så er min erfaring, at MUSsamtalerikke er der, tingene afgøres”, menerPaarup. ”Det er typisk i konkrete, løbendedialoger, at de egentlige spørgsmål afklares.Hvis man for eksempel har fået mulighed forat søge eksterne midler, så tager vi den henad vejen,” siger han og nævner også karriereplanlægningsom noget, hans medarbejderestadig kan komme til deres institutleder med.Bjarke Paarup har valgt at bruge de uddannelser,som hver VIP’er er tilknyttet, som enslags understruktur, og derfor er MUS-samtalerneblevet uddelegeret til uddannelseslederne.Den løsning ser man også andre steder,for eksempel på Institut for Biologi på KU.Her har man været forud for sin tid, forståetpå den måde, at instituttet på et tidligt tidspunkter vokset til et stort institut. Her er demange ansatte organiseret som sektioner, ogMUS-samtalerne varetages af sektionsledere.Men ligesom uddannelseslederne på AU,så er sektionslederne på KU ikke blevet tildeltformelle lederbeføjelser.Og det gør en forskel, vurderer MichaelOlesen, der er tillidsrepræsentant på Institutfor Biologi.”Sektionsleder har en masse forpligtelser,men ikke den magt, det burde afstedkomme.På sin vis giver det god mening at have medarbejdersamtalermed sektionslederen, somer den, der ved, hvad der rører sig og er afproblemer. Men han har bare ikke mulighedfor at kunne gøre så meget med de ting, derer oppe og vende,« siger Michael Olesen, dergerne så, at sektionslederne fik mere formelleledelsesbeføjelser.Deling mellem ledere uddannelse/forskningDen tidligere DPU-rektor Lars Qvortrup erkritisk over for det vokseværk, som institutternepå AU og KU er blevet påført. Hanmener, det er vigtigt, at en institutleder harmulighed for at bedrive både personaleledelseog faglig ledelse. Og løsningen medat lægge MUS-samtaler hos fagledere eller8 FORSKER forum Nr. 251 februar 2012

More magazines by this user
Similar magazines