3686 Seskabsret_V05_udskudt - Plesner

plesner.com
  • No tags were found...

3686 Seskabsret_V05_udskudt - Plesner

EN ORIENTERING FRAPLESNER SVANE GRØNBORGOM AKTUELLE SELSKABSRETLIGE FORHOLD MAJ 2004Lempeligere reglerfor uddeling af udbytteAf advokatNiels Christian Ellegaardog advokatAnders DalhoffMulighed for uddeling afekstraordinært udbytteMed de netop vedtagne ændringer afaktieselskabsloven og anpartsselskabslovener der nu mulighed for at uddele ekstraordinærtudbytte i aktie- og anpartsselskaber.Tidligere kunne udbytte aleneuddeles en gang om året på baggrund afgeneralforsamlingens beslutning herompå den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingenvil for fremtiden medsimpelt stemmeflertal kunne bemyndigebestyrelsen - i anpartsselskaber det øversteledelsesorgan - til at træffe beslutningom uddeling af ekstraordinært udbytte.Bemyndigelsen kan gives med simpelt flertalpå såvel en ordinær som en ekstraordinærgeneralforsamling og kan højest givesfor en periode frem til næste ordinæregeneralforsamling. Bemyndigelsen skaloptages i vedtægterne. Den tilhørendevedtægtsændring anses for vedtaget samtidigmed bemyndigelsen og kræver derforikke særskilt vedtagelse. Generalforsamlingenkan til enhver tid tilbagekaldebemyndigelsen med simpelt flertal.Generalforsamlingen skal i bemyndigelsenangive datoen, hvor – eller den begivenhedhvorved – bemyndigelsesperiodenophører, samt eventuelle begrænsningeri bemyndigelsen. En eventuelbegrænsning kan eksempelvis være enmaksimering af det ekstraordinæreudbyttes størrelse. Tilsvarende kanbemyndigelsen f.eks. foreskrive, at aktionærernekun ønsker at modtage ekstraordinærtudbytte, hvis selskabets økonomigiver mulighed for at uddele udbytteaf en vis størrelse.Bemyndigelsen til bestyrelsen er ikke ettilsagn til aktionærerne om ekstraordi-nært udbytte, men en mulighed forbestyrelsen til at imødekomme aktionærernesønske om udbytte uden for detsædvanlige tidspunkt (ordinær generalforsamling),hvis selskabets økonomiskesituation giver grundlag for dette.Bestyrelsen er som altid ansvarlig for, atselskabets kapitalberedskab er forsvarligt.Bestyrelsens beslutning om uddelingaf ekstraordinært udbytte skal optagesi bestyrelsens protokol og være vedlagt:• En mellembalance, der viser, at der ertilstrækkelige midler til rådighed foruddelingen. Mellembalancen kaneksempelvis være et halvårsregnskabeller et andet perioderegnskab udarbejdetsærligt til brug for beslutningenom ekstraordinært udbytte, men kanvære mindre omfattende end et perioderegnskab,hvis f.eks. perioden – fraaflæggelse af seneste årsrapport fremtil beslutningen træffes – er kort.Mellembalancen skal udarbejdes efterprincipperne i årsregnskabsloven ogskal gennemgås og påtegnes af selskabetsrevisor. Der stilles dermed ikkekrav om, at mellembalancen skal revideres.Særlige omstændigheder kandog tilsige, at bestyrelsen bør vælge atlade mellembalancen revidere.• En erklæring fra bestyrelsen om, atdet ekstraordinære udbytte ikke overstiger,hvad der er forsvarligt underhensyn til selskabets og, i moderselskaber,koncernens økonomiske stilling.Ved uddeling af ekstraordinært udbyttekan anvendes frie reserver og overførteoverskud samt overskud optjent i detindeværende regnskabsår frem til datoenfor mellembalancen, hvis disse beløbikke er uddelt, forbrugt eller bundet.Beslutning om uddeling af ekstraordinærtudbytte kan tidligst træffes dagenefter, at vedtægtsændringen er registreretog bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsensedb-informationssystem.Generalforsamlingen vil fortsat selv påden ordinære generalforsamling medbestyrelsens tiltrædelse kunne vedtageuddeling af udbytte.Ophævelse af reglerne omoverkursfondReglerne i aktieselskabsloven om aktieselskabersoverkursfond ophæves. Overkursbeløb,der tilflyder selskabet i forbindelsemed kapitalforhøjelser var tidligereen bunden reserve, som i balancenoptrådte under posten "overkursfond".Midlerne i denne overkursfond kunnekun frigøres til generalforsamlingens friedisposition under iagttagelse af reglerneom kapitalnedsættelse, dvs. kreditorerneskulle med et varsel af mindst tremåneder opfordres til at anmelde dereskrav. Så længe anmeldte, forfaldne kravikke var fyldestgjort, og der ikke på forlangendevar stillet betryggende sikkerhedfor uforfaldne eller omtvistede krav,måtte overførslen fra overkursfonden tilde frie reserver ikke gennemføres.Fremover vil overkursbeløb ikke være enbunden reserve, men derimod en fri reservei selskabet, der som udgangspunktstår til generalforsamlingens frie disposition.Overkursbeløb er allerede i dag enfri reserve i anpartsselskaber.- fortsættes på modsat side2


SE-selskabet -det europæiske selskabAf advokatAndreas Bernhard Kirkog advokatfuldmægtigStig Boe KrarupNye regler om SE-selskaberDen 8. oktober 2004 træder de nye reglerom SE-selskabet i kraft i Danmark.Derefter er det muligt for et danskstiftetSE-selskab at operere i flere EØS-landesamtidig med, at det alene er underlagtet enkelt sæt juridiske og administrativeregler bestående af forordningen om statutfor Det Europæiske selskab, selskabetsvedtægter og de danske selskabsretligeregler.SE-selskabet kan benyttes til at gennemføreen fusion mellem selskaber fra forskelligeEØS-lande med ét fortsættendeselskab underlagt ét sæt juridiske ogadministrative regler. Derved undgårman således at skulle etablere en koncernstrukturmed et holdingselskab ogunderliggende datterselskaber underlagtflere landes regler. Endvidere har SE-selskabetden fordel, at SE-selskabets hjemstedkan flyttes inden for EØS uden - somtilfældet er for eksisterende aktieselskaber- at selskabet skal opløses ogefterfølgende etableres på ny i det nyeland. Dette er banebrydende for europæiskselskabsret.Hovedkravene til SE-selskabetFor at kunne etablere et SE-selskab skal selskabethave et grænseoverskridende element.Denne betingelse er blandt andetopfyldt, såfremt to eller flere selskaber framindst to EØS-lande vil gennemføre enfusion eller starte et joint venture sammen.Betingelsen er endvidere opfyldt,såfremt der skal ske omdannelse af et alleredeeksisterende selskab, når blot detteselskab har haft et datterselskab i et andetEØS-land i mindst to år.SE-selskabsformen kan alene benyttesaf de såkaldte kapitalselskaber, dvs. forDanmarks vedkommende aktie- oganpartsselskaber, hvor aktionærerne/anpartshaverne alene hæfter med denindskudte kapital. Kapitalkravet til SEselskabeter på 120.000 euro (ca.900.000 kr.).Selskaberne er forpligtede til at benytteforkortelsen "SE" i deres selskabsnavn.Et SE-selskab skal registreres i det land,hvor det har vedtægtsmæssigt hjemsted,og hvor det skal have sit hovedkontor.Selskabet skal følgelig have hjemstedog hovedkontor i samme land. SE-selskabeter - ud over forordningen og selskabetsvedtægter - underlagt de selskabsretligeregler i det land, hvor det er registreret.Det er derfor væsentligt at overveje, hvilketlands regler der er mest fordelagtigefor virksomheden, forinden SE-selskabetstiftes og etableres.I Danmark skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsenforestå registreringen af SE-selskaberne.Er et SE-selskab registreret i Danmark,skal det - på lige fod med andre danskeaktieselskaber - udarbejde en årsrapporti henhold til årsregnskabslovens reglerderom.SE-selskabet - skattemæssige forholdDen løbende beskatning af et danskregistreretSE-selskab foregår eftersamme regler, som gælder for almindeligeaktieselskaber. Et danskregistreretSE-selskab skal således f.eks. opgøre denskattepligtige indkomst på samme mådesom et aktieselskab og beskattes medsamme skattesats. Det kan desudenmodtage og udlodde udbytter skattefritefter de almindelige regler herom, ligesomdet kan blive sambeskattet meddanske og udenlandske datterselskaber.ralforsamling vil en eksisterende overkursfondvære en fri reserve, medmindreselskabets aktionærer beslutter at optageen udtrykkelig bestemmelse i selskabetsvedtægter om, at overkurs, derEksisterende overkursfonde er bundnereserver, indtil aktieselskaberne har afholdtderes første ordinære generalforsamlingefter lovens ikrafttræden den1. juli 2004. Efter denne ordinære genemodtagesved aktietegning ud over aktiernespålydende værdi med fradrag afdiverse omkostninger, skal henlægges tilen særlig overkursfond.3


Elektroniske generalforsamlingerog elektroniske ellerskriftlige bestyrelsesmøderAf advokatJacob Christensenog advokatfuldmægtigStig Boe KrarupElektroniske generalforsamlingerEfter de fra 1. oktober 2003 gældenderegler kan selskabets aktionærer på enordinær eller ekstraordinær generalforsamlingbeslutte, at generalforsamlingerfor fremtiden kun skal afholdes elektroniskog således uden brug af fysisker. De anvendte systemer skal eksempelvissikre aktionærernes adgang til atdeltage samt at kunne ytre sig ogstemme på generalforsamlingen. Endvidereskal systemerne på pålidelig viskunne fastslå, hvilke aktionærer derdeltager, hvilken kapital og stemmeretde repræsenterer, samt resultatet afafstemningerne.Bestyrelsen skal endvidere påse, at indkaldelsentil generalforsamlingen indeholderoplysning om afholdelsesformenog beskriver, hvorledes aktionærernetilmelder sig til elektronisk deltagelse,samt hvor de kan finde nærmereoplysninger om fremgangsmåden i forbindelsedermed.Elektroniske bestyrelsesmøderMed de fra 1. oktober 2003 gældenderegler er det nu udtrykkeligt fastslået,at bestyrelsen kan afholde møde vedanvendelse af elektroniske medier.Samtidig er der nu skabt udtrykkelighjemmel for, at nærmere angivne be-fremmøde - såkaldt fuldstændig elektroniskgeneralforsamling. Såfremt generalforsamlingentræffer beslutningderom, skal beslutningen optages i selskabetsvedtægter. Vedtægtsændringerneskal anmeldes til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen.Der er endvidere mulighed for, at selskabetsbestyrelse kan supplere det traditionellefysiske fremmøde ved at giveadgang til, at aktionærerne kan vælgeat deltage på generalforsamlingen elektronisk- såkaldt delvis elektronisk generalforsamling.Bestyrelsen har ansvaret for at fastsættede nærmere krav til de elektroniskesystemer, der skal anvendes ved afholdelseaf elektroniske generalforsamlingstyrelsesanliggenderkan behandlesskriftligt, og dermed også forskudt i tid,f.eks. pr. telefax, brev eller bud. Det erdog en betingelse, at disse former forafholdelse ikke er uforenelige medudførelsen af bestyrelsens opgaver.Ethvert medlem af bestyrelsen eller endirektør kan endvidere forlange, atbestyrelsesmøder afholdes ved fysiskfremmøde, såfremt vedkommendemåtte skønne dette nødvendigt ellerhensigtsmæssigt.De almindelige krav til afholdelse afbestyrelsesmøder finder fortsat anvendelsepå elektroniske og skriftligebestyrelsesmøder, hvorfor der - ogsåved elektroniske og skriftlige bestyrelsesmøder- skal føres forhandlingsprotokolmv.Elektronisk kommunikationog signaturGeneralforsamlingen kan beslutte atanvende elektronisk dokumentudvekslingsamt elektronisk post i kommunikationenmellem selskabet og aktionærerne.Således kan det eksempelvisbesluttes, at indkaldelse til generalforsamlingsker ved brug af elektroniskpost (e-mail). Såfremt generalforsamlingentræffer en sådan beslutning, skaldet deraf udtrykkeligt fremgå, hvilkemeddelelser mv. der er omfattet afbeslutningen.Generalforsamlingsbeslutninger deromskal optages i selskabets vedtægter.Flere steder i aktieselskabsloven erdet foreskrevet eller forudsat, at etgivent dokument skal være underskrevet.Det er nu muligt at opfyldedette krav om underskrift ved brug afdigital signatur eller anden tilsvarendeelektronisk signatur. Såfremt et selskabønsker at gøre brug af de ovennævntemuligheder, bør det foranstalte en gennemgangaf gældende vedtægter ogforretningsorden for bestyrelsen medhenblik på at gennemføre de fornødnetilpasninger.4


EN ORIENTERING FRAPLESNER SVANE GRØNBORGOM AKTUELLE SELSKABSRETLIGE FORHOLD MAJ 2004Fusion og spaltning- skattemæssigekonsekvenserAf advokat LL.M.Lasse Esbjerg Christensenog advokatPeter StanstrupBåde en fusion og en spaltning kangennemføres som enten en skattepligtigeller en skattefri transaktion. Derkræves som udgangspunkt ikke tilladelsetil at gennemføre en skattefrifusion, mens en skattefri spaltning altidkræver tilladelse fra skattemyndigheden.Ved en fusion/spaltning anses det indskydendeselskab i skattemæssig henseendefor at have overdraget aktiver tildet modtagende selskab mod et vederlagbestående af kontanter, aktier i detmodtagende selskab eller en kombinationderaf. Det modtagne vederlagovergår som et led i fusionen/spaltningentil aktionærerne i det indskydendeselskab.Gennemføres en fusion/spaltning somen skattepligtig transaktion, beskattesdet indskydende selskab af de gevinster,der opstår ved overdragelsen af selskabetsskatterelevante aktiver til det modtagendeselskab. En skattepligtig gevinstkan blandt andet opstå ved overdragelseaf varelagre og andre omsætningsaktiver,fast ejendom, aktier oggoodwill, ligesom også genvundneafskrivninger er skattepligtige. Ogsåaktionærerne i det indskydende selskabbeskattes ved en skattepligtig transaktion,idet de anses for at have afståetaktierne i det indskydende selskab.Ved en skattefri fusion/spaltning skerder derimod ingen beskatning af detindskydende selskab i forbindelse medoverdragelsen af selskabets aktiver. Detmodtagende selskab indtræder i stedet ide overdragne aktivers anskaffelsestidspunkt,anskaffelsessummer, afskriv-ninger mv. Konsekvensen deraf er, atbeskatningen udskydes til det tidspunkt,hvor det modtagende selskabmåtte afstå de pågældende aktiver.Også beskatningen af aktionærerne idet indskydende selskab udskydes, dogkun i det omfang de modtager aktier idet modtagende selskab. I så faldudskydes beskatningen til det tidspunkt,hvor aktionærerne måtte afståaktierne i det modtagende selskab. Idet omfang aktionærerne i det indskydendeselskab modtager kontanter iforbindelse med en fusion/spaltning,anses de for at have afstået aktierne idet indskydende selskab, og de beskattesderfor efter de almindelige regler iaktieavancebeskatningsloven, selvomder i øvrigt er tale om en skattefritransaktion.Aktuel Selskabsret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg • Amerika Plads 37 • 2100 København Ø • Telefon 33 12 11 33 • Fax 33 12 00 14 • plesner@plesner.comwww.plesner.com • Redaktion: Jacob Christensen (ansvarshavende), Lasse Esbjerg Christensen og Peter Stanstrup • Redaktionen er afsluttet den 1. april 2004 •Yellow Pencil • Tryk: Jypa.

More magazines by this user
Similar magazines