Socialrådgiveren nr. 15-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk
  • No tags were found...

Socialrådgiveren nr. 15-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

157. oktober201026-ÅRIGE STINA:PSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?MIT LIV KUNNE HAVEVÆRET NORMALTBETTINA POSTGENVALGTMEN KAMPVALGI REGION NORD 7OPFORDRINGFRA DSINDFØR FATTIGDOMS-GRÆNSE 33EKSPERTERADVARERPSYKISK SYGEHJÆLPES FOR SENT 21


AKTUELT CITAT“Kære Kommune, jeg har lavet en regnefejli mit husholdningsbudget, så jeg bliverdesværre nødt til at nedregulere minskattebetaling. Det er ikke en besparelse,det er bare en nedregulering.”Bonnie Vittrup, mor til barn med infantil autisme, 22. septemberi Dagbladet Information som kommentar til, at Københavns Kommune“nedregulerer” specialpædagogikken.FØRTIDSPENSION Stina Holmgaard fik først sine diagnosersom 24-årig og søgte i årevis tilflugt fra angstenog uroen i stoffer. I dag får hun førtidspension. 16REFORM Regeringen vil reformereførtidspensionen med stramningerover for især unge psykisk syge. DSforeslår rehabiliteringsforløb og advarermod fokus på begrænsninger ogbesparelser. 18DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Arbejdsliv6 Kort Nyt7 Fredsvalg: Bettina tager to år til8 Kampvalg i Nord10 Valg til hovedbestyrelsen: Nye ansigter15 Tal om anbringelse16 Mit liv kunne have været normalt18 Skal førtidspension for unge sendes på pension?21 Psykisk syge unge hjælpes for sent24 Psykiske lidelser bag misbrug26 Diagnosen banede vejen ud af mit misbrug28 Jobcentrenes nye rolle30 Indsigt i psykisk sygdom giver sikkerhed33 DS vil indføre fattigdomsgrænse34 Debat35 Godt samarbejde om ADHD36 DS:NU38 DS:Region47 DS:Kontakt48 LederFOR SENT Mange psykisk syge ungebliver ikke diagnosticeret i tide og udvikleret misbrug for at dæmpe uro ogangst. Flere ender på førtidspension,advarer eksperter. 21DIAGNOSER Gode familieforhold barPer igennem opvæksten med en uopdagetADD-sygdom og selvmedicineringmed hash. Men for omsorgsvigtedebørn og unge med uopdagede psykiskelidelser ser det sort ud, mener han. 26ROLLER Jobcentrene skal spille ennøglerolle, hvis psykisk syge unge skalfra førtidspensionen til en tilværelsetættere på arbejdsmarkedet. Men detvil kræve et opgør med den nuværendemåde at tænke på, mener ekspert. 28SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 20103


ARBEJDSLIVRedigeret af Tina Juul Rasmussen, tjr@socialrdg.dkFOTO: SCANPIXJeg er meget opmærksom på mine trælle.Jeg går rundt til alle hver dag klokken 10og giver en krammer, et kys eller et klask irøven alt efter, hvad de er til – det er allemine bøsser, der får et klask i røven!Jeg takker dem, for jeg har jo brug formine lønmodtagere, og en krammer er enanerkendelse af, at de gider møde op.Peter Aalbæk Jensen, direktør i filmselskabet Zentropa til Ugebrevet A4om lønmodtagernes trællenaturFra SiR til AMiR1. oktober træder nye regler i kraft fordet interne samarbejde om arbejdsmiljø,sikkerhedsorganisationen, på de danskearbejdspladser. I den forbindelse er heleterminologien for arbejdsmiljøarbejdet blevetmoderniseret: Sikkerhedsrepræsentanten(SiR) bliver til arbejdsmiljørepræsentanten(AMiR) og ‘sikkerhedsgruppen’, som beståraf AMiR og lederen, bliver til ‘arbejdsmiljøgruppen’.Sikkerhedsorganisationen (SIO)bliver ligeledes til arbejdsmiljøorganisationen(AMO).Med de nye regler sker der også ændringeraf arbejdsmiljøarbejdet:Opbygningen af arbejdsmiljøuddannelsenændres, så nye arbejdsmiljørepræsentanterog arbejdsledere fremover skal deltage i entre-dages obligatorisk arbejdsmiljøuddannelseved start i arbejdsmiljøorganisationen. Herefterskal arbejdsgiveren tilbyde dem to dages sup-plerende arbejdsmiljøuddannelse det førsteår og derefter halvanden dag om året, så længede sidder i arbejdsmiljøorganisationen.Kravene til hvordan arbejdsmiljøsamarbejdetskal foregå forenkles. Tilrettelæggelsenaf det kommende års samarbejde sker fremoverpå en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvorarbejdsgivere og medarbejdere i fællesskabskal tage stilling til, hvilke arbejdsmiljøopgavervirksomheden har, og hvordan arbejdsmiljøsamarbejdetom at løse disse opgaverbedst tilrettelægges. Små virksomheder medmindre end 10 ansatte er også omfattet afkravet om en årlig arbejdsmiljødrøftelse.De nuværende detaljerede krav til opbygningenaf sikkerhedsorganisationen skiftesud med mere enkle rammer, så den enkeltevirksomhed i højere grad får mulighed for attilpasse arbejdsmiljøorganisationens strukturtil virksomheden.AMiR skal varetage alle sine kollegaers interesseri arbejdsmiljø- og sundhedsspørgsmåli samarbejde med tillidsrepræsentanterne ogmed lederne på arbejdspladsen samt, når deter nødvendigt, Arbejdstilsynet og autoriseredearbejdsmiljørådgivere.AMiRs arbejde indebærer at være med til atsikre, at arbejdspladsens fysiske og psykiskearbejdsmiljø er i orden, så ingen medarbejderemistrives eller bliver syge af deresarbejde. Det sikrer AMiR blandt andet ved atkontrollere arbejdsforholdene, deltage i forebyggendeog sundhedsfremmende arbejde,medvirke til arbejdet med den lovpligtigearbejdspladsvurdering (APV) og være med tilat sikre, at der gives en ordentlig oplæring oginstruktion i udførelsen af arbejdet.Fra stress til trivselFå inspiration til, hvordan I på din arbejdsplads kan forebygge stressog fremme trivsel i fællesskab. Få styr på, hvad stress er – og hvadtrivsel er. Få et orange gummiarmbånd, en mailpakke med i alt 10mails – en hver 14. dag – med forskningsbaseret viden, værktøjer oggod praksis, spil StressMester, læs og skriv blogs ...Det er noget af indholdet i kampagnen ‘Fra stress til trivsel’ fraVidencenter for Arbejdsmiljø. Målet er at udbrede viden om, hvadstress er, hvordan alvorlig stress kan forebygges, og hvordan manfremmer trivsel på arbejdspladsen.Læs mere og tilmeld dig på www.frastresstiltrivsel.dkFOTO: SCANPIX4SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


VALG I DSBettina tagerto år tilDSDEMOKRATIIngen udfordrede Bettina Post som formand for Dansk Socialrådgiverforening, så hun tager endnuto år på toppen i DS. Heller ingen krydsede klinger med næstformand Ulrik Frederiksen, ligesom regionsformændenei Syd og Øst, Anne Jørgensen og Majbrit Berlau også blev valgt ved fredsvalg.BETTINA POSTFORMAND FOR DS– At Dansk Socialrådgiverforening har opnåetstatus som eksperter i socialt arbejde, er ikketilfældigt. Det har vi arbejdet målrettet på ien årrække, blandt andet igennem udviklingenaf en professionsstrategi og en meget bevidstkommunikationsstrategi. Det arbejde vil jegfortsætte.ULRIK FREDERIKSENNÆSTFORMAND FOR DS– I efteråret rykker vi nærmere OK11, hvilketjeg har forberedt mig til. Rammerne ikke ersom ved OK08, men mit mål er at få indflydelseog sikre et resultat, som vi kan væretilfredse med. Det selvom udsigten til storelønforhøjelser eller garantier for penge til NyLøn ikke står forrest.ANNE JØRGENSENFORMAND I REGION SYD– Jeg vil medvirke til at Dansk Socialrådgiverforeningfortsat skal tilbyde en professionelmedlemsorganisation, der sikrer medlemmerbedre løn og ansættelsesforhold, og hvor detpolitiske arbejde baner vej og støtter medlemmerne,når de får brug for hjælp til problemer påarbejdspladsen.MAJBRIT BERLAUFORMAND FOR REGION ØST– De næste to år er det Dansk Socialrådgiverforeningsfornemmeste opgave at støttemedlemmer, der bliver berørt af nedskæringer.Både de fyringstruede, dem der skalløbe hurtigere, dem der ikke kan forsvare detfaglige niveau og dem der som ledere skal gennemførernedskæringerne.CITATERNE STAMMER FRA POLITIKERNES OPSTILLINGSGRUNDLAG,SOM KAN LÆSES I FULD LÆNGDE PÅ WWW.SOCIALRDG.DK/VALG.VALG I DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENINGDS skal vælge sine politikere for de næste to år. Formand, næstformand og to ud af tre regionsformænd (Øst og Syd) blev valgt ved fredsvalg.Til gengæld er der kampvalg om formandsposten i Region Nord, ligesom der er kampvalg om de øvrige pladser i hovedbestyrelsen. Vi præsentererkandidaterne på de næste sider. På www.socialrdg.dk/valg kan du læse kandidaternes fulde opstillingsgrundlag. De vælges ved urafstemningfra ca. 18. oktober til 14. november. Alle aktive medlemmer og seniormedlemmer modtager urafstemningsmaterialet i uge 41.SOCIALRÅDGIVEREN IVERE15 I 20107


VALG I DSKampvalg i NordI DS’ Region Nord træder Søren Andersen tilbage som formand efter otte år. Mads Bilstrupog Susanne Grove kæmper om at overtage pladsen. Vi bringer her deres opstillingsgrundlag.TEKST BIRGITTE RØRDAMMADS BILSTRUP– Fra mit mangeårige arbejde som kommunaltansat socialrådgiver kender jeg alt til fagets udfordringer,glæder og belastninger i dagligdagen.Samtidig har flere års fagligt arbejde som bl.a.fællestillidsmand og hovedbestyrelsesmedlemgivet mig solid ballast inden for det faglige ogpolitiske system. Jeg er med andre ord en megeterfaren kandidat, som kender organisationen,systemet og forretningsgangene i DS indefra, og personligt befinderjeg mig særdeles godt i rollen som den, der både tager ansvar, lytter,forhandler, går i dialog og påvirker de politiske beslutninger. Som regionsformandvil jeg være socialrådgivernes ansigt og politiske stemme iRegion Nord. Særligt tre områder vil have min opmærksomhed:• Jeg vil synlighed og dialog – socialrådgiverne er vigtige medarbejderei velfærdssamfundet. Vi skal høres og accepteres for voresfaglige indsats, og politikerne skal orienteres om status for faget.Det kræver direkte dialog mellem mig og jer!• Jeg vil sikre, at de valgte arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanteruddannes og understøttes i deres arbejde. Vi får brug for det, nårregeringens udmelding om 0-vækst nu rammer de offentlige arbejdspladser.• Jeg vil gøre DS mere synlig på uddannelsesstederne og arbejdspladserne.De nyuddannede socialrådgivere skal også kendefordelene ved et medlemskab af DS.Gennem de seneste syv år har jeg været fællestillidsmand for deover 800 ansatte socialrådgivere i Århus Kommune. Jeg har siddeti regionsbestyrelsen i to år og i hovedbestyrelsen i DS ligeledes ito år. Er valgt til forhandlingsdelegationen i DS, der forhandlededen nuværende overenskomst og pt. forhandler den kommendeoverenskomst for socialrådgiverne.SUSANNE GROVE– Jeg stiller op til posten som regionsformandi Region Nord, fordi jeg efter mangeårs fagpolitisk virke i DS føler mig parat tilopgaven. Jeg vil derfor gerne forene arbejdemed interesse. Jeg har altid haft stor respektfor nuværende formand Søren Jul Andersensarbejde. Han har lært mig meget, som jeggerne vil føre videre. Alligevel tror jeg, jeg kangøre en forskel. Kodeordene er for mig nærvær, faglig stolthed ogsamarbejde:• Nærvær: Foreningen skal være nærværende for alle. Medlemmerneskal opleve, at de har gavn af deres forening og medlemskab. Økonomienskal balancere og være så god, at der fortsat kan arrangeresmedlemsmøder rundt i regionen. Kendskabet til DS skal bredes udbåde i Midt, Vest, Øst og Nordjylland. Bliver jeg valgt, vil jeg indenfor de første 100 dage tage kontakt til alle klubber og gennemderes TR aftale et besøg. Inden der er gået et år, vil jeg have besøgtalle arbejdspladser. Medlemmernes synspunkter skal danne grundlagfor den politik, der føres. Medlemmerne og medlemsservicenskal altid være i fokus.• Faglig stolthed: Vi skal være stolte af vores fag, kæmpe for desvage i samfundet og markere os i den socialpolitiske debat.Vi skal fortsat kæmpe for afbureaukratisering, nedsættelse afsagstal samt forbedring af arbejdsmiljøet. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterneskal styrkes.• Samarbejde: Vi skal samarbejde med de andre fagforbund samtvore arbejdsgivere for at skabe gode løn og ansættelsesforhold.Desuden skal vi bevare det gode samarbejde internt i foreningen.8SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


MADS BILSTRUPHvad er den vigtigste opgave i den kommende periode?– Som kommende regionsformand mener jeg, at der erflere vigtige opgaver. Skal jeg fremhæve en, bliver det,at sikre, at socialrådgivernes faglige viden og erfaringerbliver bragt i spil, før ledelsesmæssige og politiskebeslutninger bliver truffet, så vi fortsat kan være medtil at præge og udvikle den socialpolitiske dagsorden.Det er især vigtigt i denne tid, hvor både kommunerneog regionerne gennemfører store sparerunder.Hvordan vil du gøre DS mere synlig på uddannelsesstederneog arbejdspladserne?– Jeg vil gå i dialog med de studerende på uddannelsesstederne.Det kan for eksempel være ved at deltage itemadage eller andre arrangementer på skolerne, hvorjeg kan få lejlighed til at fortælle de studerende, hvadde får, når de er medlem af DS. Lige nu er der et generationsskiftei gang, mange nye er på vej ind, og for enstor del af dem er det ikke så naturligt at være med i enfagforening, som det var tidligere. Jeg har studerende,som ikke vidste, hvad en fagforening er. Skal vi sikre osforeningens og dermed fagets fortsatte eksistens, erdet derfor vigtigt, at vi bliver synlige på skolerne og fåren dialog med de studerende.SUSANNE GROVEHvad er den vigtigste opgave i den kommende periode?– I dag er der mange, der kun har begrænset viden omDS, og det vil jeg gøre noget ved. De kender BettinaPost fra pressen, de får deres fagblad, de har måske entillidsrepræsentant og de ved, at der er en faglig konsulent,de kan kontakte, hvis de får brug for hjælp. Mende mange gode ting vi også laver som professionsstrategien,ved de fleste ikke noget om. Som regionsformandvil jeg tage kontakt til arbejdspladserne, sendenyhedsbreve ud til medlemmerne og afholde temadagei regionen for på den måde at brede kendskabet til DSud og styrke det faglige fællesskab.Hvordan vil du styrke forholdene for tillids- ogarbejdsmiljørepræsentanterne?– Det vil jeg gøre ved jævnligt at deltage i deres møderi regionen, ved at tage kontakt til dem på deres arbejdspladserog opfordre de mindre aktive til at deltage ideres netværksmøder, kurser og temadage, så alle fåret tættere forhold til politikerne i regionen. Jo størrekendskab de har til det politiske niveau og personernebag, jo nemmere vil det være at bruge regionen, hvisder eksempelvis opstår faglige eller ansættelsesmæssigeproblemer som følge af de varslede besparelser ikommunerne.BLÅ BOG MADS BILSTRUP• 46 år, gift med Jeannette – sammen har vi to børn på 14 og 18 år.• Uddannet fra Århus-skolen i 1992.• 1992 ansat i en kontanthjælpsafdeling i Århus Kommune.• Har arbejdet flere år inden for beskæftigelsesområdet.• Blev valgt tillidsrepræsentant i 1997 og har siden 2003 væretfuldtidsfrikøbt som fællestillidsmand i Århus Kommune.• Næstformand i Århus Kommunes øverste samarbejdsudvalg(MED).• Næstformand i Social- og Beskæftigelsesforvaltningens samarbejdsudvalg(MED).• Har siddet i regionsbestyrelsen fra 2006 – 2008.• Blev I 2008 valgt ti l hovedbestyrelsen i DS.• Har siddet i DS`s repræsentantskab siden 2004.BLÅ BOG SUSANNE GROVE• 54 år, samlevende og bor i Skive. Jeg har tre store børn, meningen hjemmeboende.• Uddannet i Esbjerg i 1981. Jeg har en bred socialrådgiver baggrundfra kriminalforsorgen, flere kommuner, amt og nu RegionNordjyllands misbrugscenter som afdelingsleder for Team Sydi Hobro.• Faglig aktiv i DS siden 1989 som TR, kreds- og hovedbestyrelsesmedlem.Jeg var medlem af hovedbestyrelsen fra 2000 –2008. Jeg har tidligere været kredsformand. I Region Nord harjeg tidligere været intern kritisk revisor og siden 2002 væretrepræsentant.• Bestyrelsesmedlem i PKA, LBR-medlem i Morsø Kommuneudpeget af FTF og bestyrelsesmedlem i Alkoholfaggruppen.SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 9


HOVEDBESTYRELSEN:Nye ansigter melder sigDer er kampvalg til de syv øvrige poster i hovedbestyrelsen, hvor ni kandidater stiller op.NYTRINE QUISTI mit arbejdsliv som kommunalt ansat socialrådgiverog et snart fire-årigt virke som fællestillidsrepræsentantfor socialrådgiverne iÅrhus Kommune, har jeg fået indblik i og stårtil dagligt tæt på mange forskellige aspekteraf det sociale arbejde og socialrådgivernesarbejdsvilkår bredt set.• I tider med nulvækst på budgetterne og medfølgende storebesparelser på det sociale område i både kommuner og regioner,synes jeg, at vi som fagforening har flere vigtige opgaver. Færrehænder og ressourcer til at løfte opgaverne, skaber større arbejdspresog dårligere arbejdsmiljø for socialrådgiverne. Kvindeligesocialrådgivere ligger på en kedelig top fem over de faggrupper,der oftest anmelder stress, depression eller angst som enarbejdsskade. En udvikling som vi må tage meget alvorligt – vi måhave en særlig opmærksomhed på arbejdsmiljøet samt indsatser,der kan påvirke dette positivt.• For mig er det også vigtigt, at DS som fagforening ikke bare blandersig i debatten om forringelserne i den offentlige sektor og i detsociale arbejde, men også tør tage teten i diskussionen om, hvordanvi udfører socialt arbejde i dag og skal udføre det i fremtiden. Jeghar et stort fokus på udviklingen af faget, samt på den politik, dersætter rammerne for den socialfaglige indsats og dermed voresarbejde.• Jeg kan tilføre hovedbestyrelsen min brede viden og erfaring,samt et stort engagement i det politiske arbejde. En stemmepå mig er en stemme for fortsat udvikling af vores fag og voresfagforening.GENOPSTILLERSUSANNE LYNGSØHvis jeg bliver genvalgt til DS ’s hovedbestyrelsevil mine pejlemærker være:• Strategien for DS• Arbejdsmiljøet• Socialfagligheden• Socialpolitikken• Det internationale arbejde• DS skal rumme alle socialrådgivere. Uanset ansættelsesformer,uddannelsesniveauer og politiske holdninger. Derfor skal organisationenvære gearet til at servicere alle typer af medlemsgrupperog have et klart socialpolitisk fokus – ikke partipolitisk.• Kvindelige socialrådgivere er nu i top 5 med hensyn til at anmeldearbejdsbetingede psykiske sygdomme til arbejdsskadesstyrelsen.Sygemeldingerne har store menneskelige og økonomiske konsekvenser,for socialrådgiverne og for de borgere, der er afhængigeaf systemet. DS skal sætte fokus på, at man forebygger stressog følgesygdommene ved at sikre rimelige økonomiske vilkår,kompetent ledelse og faglig udvikling.• Socialfagligheden er under stort pres af den offentlige økonomi,og der er mere end nogen sinde brug for, at DS sætter fokus på,hvordan vi får de faglige hensyn øverst på listen over prioriteringernei det sociale arbejde.• DS er en aktør, der lyttes til. Vi skal blive ved med at tale højt omkonsekvenserne af den skævvridende socialpolitik, og sættedagsordenen for andre og bedre måder at gøre tingene på.• Globaliseringen er kommet for at blive, og vi kan ikke melde os ud.DS skal have en skarpere prioritering i det internationale arbejdeog skabe konkrete resultater, der kan formidles til medlemmerne.BLÅ BOG TRINE QUIST• 37 år, bosat i Århus sammen med min datter på syv år.• Uddannet fra DSH-Århus i 2000• Master i ”Interkulturelt arbejde og konflikt management”fra Alice-Salomon-Fachhochschule, Berlin 2003• Har arbejdet som socialrådgiver i både Tyskland og Danmark• Valgt som fællestillidsrepræsentant for socialrådgivernei Århus Kommune i 2007.• Fra 2006 medlem af Region Nords bestyrelse og i DS’repræsentantskab• Konstitueret regionsformand i Region Nord i XXXXXXX?BLÅ BOG SUSANNE LYNGSØ• 50 år, bor i Århus og har to børn på 16 og 27 år.• Uddannet i 1986• Senere efteruddannet som organisationspsykolog.• Arbejdet som bl.a. sagsbehandler, misbrugsbehandler,sekretariatsleder og arbejdsmiljøkonsulent.• Selvstændig siden 2004 med opgaver som bl.a. brevkasseredaktørog personaletræner.• Pt. optaget af at udvikle nye dialogredskaber til socialarbejdere.• Medlem af Region Nords bestyrelse og DS’ hovedbestyrelsesiden 2008.10 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


HOVEDBESTYRELSEN:TIDSPLAN FOR VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN 2010Uge 41: Stemmeberettigede modtager stemmesedler.Uge 41: Elektronisk afstemning åbner via hjemmesiden14. nov. kl. 24: Sidste frist for modtagelse af stemmesedler pr postog for afgivelse af elektronisk stemme.16. nov.: Resultatet af valget offentliggøres på www.socialrdg.dkGENOPSTILLERJEPPE ELLEGAARDJeg har i to år som HB-medlem været medtil at præge DS til fremtidens opgaver. Vi ernået et stykke, men der er fortsat opgaver.DS viser, at selvom man ikke er blandt de heltstore, kan man godt være med til at sættedagsordenen. DS skal fortsat sætte fokus påde socialpolitiske problemstillinger, men derskal i lige så høj grad, om ikke højere, fortsatrettes fokus mod det, der vanskeliggør arbejdet for socialrådgiverelandet over med krav om øget effektivisering, nedskæringer m.v., oghvad deraf følger uden hensyntagen til kvaliteten i det arbejde, derkan leveres på den angivne tid.• DS for alle medlemsgrupper: Der forestår en opgave med atfastholde medlemmer. Nutidens medlemmer kommer ikke af sigselv, de skal klart kunne se fordelene ved at være en del af foreningen.Vi kan som selvstændig forening samarbejde med andreligestillede organisationer, men huske på, at vi er socialrådgivereog ikke HK’ere eller pædagoger. Som statsansat mener jeg, at DShusker at favne alle medlemmer. Jeg har i organisationsarbejdebeskæftiget mig med spørgsmål om løn og arbejdsvilkår og harfået skærpet opmærksomhed på medlemmernes behov for kompetentindividuel og arbejdspladsrelateret vejledning og støtte/servicering fra fagforeningen.• God medlemsservice: Ordentlige arbejdsvilkår i bred forstander forudsætningen for, at vi som socialrådgivere kan yde etordentligt og kompetent stykke arbejde til gavn for borgerne. Herhar DS en vigtig rolle med hensyn til servicering af medlemmerneindividuelt og med støtte til de tillidsvalgte. Det er ikke længereen selvfølge, at man som nyuddannet bliver medlem af en fagforening,så det skal være klart og tydeligt, at man i DS får noget,man kan brugeGENOPSTILLERHANNE SØRENSENJeg er glad for mit arbejde trods de stadigtsværere vilkår for at udføre det, så jeg selvsynes, det er godt nok. Ikke mindst i en tidmed øgede lovkrav og øget bureaukrati er vimed vores socialfaglige baggrund uundværligepå beskæftigelsesområdet. Derfor skaldet være attraktivt for socialrådgivere atarbejde også i jobcentrene.• Via mit TR-arbejde, TR-møder i regionen og mit arbejde i Beskæftigelsesfaggruppenkender jeg forholdene ikke alene på min egen,men også på andre kommunale arbejdspladser – på godt og ondt.• Der vil i de kommende år være et stadigt øget fokus på sygefravær.Der vil komme tiltag til nedbringelse af sygefraværet, somuden tvivl vil have betydning for mange medlemmer, både de,der arbejder med sygemeldte, og de, der selv bliver syge. Det vilkræve fokus og reaktioner fra klubber, regioner og HB.• Den kommende reform af førtidspension og fleksjob vil sandsynligvisbetyde, at det bliver endnu sværere end nu at få førtidspensionog fleksjob. Jeg ved via mit arbejde, hvad det betyder for demennesker, det rammer.• HB skal repræsentere alle medlemmer af DS. Jeg kan repræsenterede mange medlemmer, der er ansat i kommunale forvaltninger– fordi jeg er èn af dem.• Jeg ved, hvad det øgede fokus på sygefravær, mere bureaukratiog mere statslig styring på beskæftigelsesområdet betyder forarbejdsvilkårene på jobcentrene – fordi det er min og mine kollegershverdag.• Jeg har en mange års erfaring fra mit faglige arbejde i DS, som jegkan og vil bruge i HB.BLÅ BOG JEPPE ELLEGAARD• 40 år, gift og far til tre drenge.• Uddannet fra DSH-Odense 1998.• Ansat i Kriminalforsorgen i frihed 1998.• Tillidsrepræsentant 2002-2007.• Hovedbestyrelsesmedlem i Kriminalforsorgsforeningen,som socialrådgivere i kriminalforsorgen tidligere varorganiseret i, 1999 – 2003.• Efter overgangen til DS næstformand, 2003–2007 og formandsiden 2007 i Landsklubben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen.BLÅ BOG HANNE SØRENSEN• 54 år, uddannet i Esbjerg i 1981 og arbejder på jobcentereti Tønder, hvor jeg også er tillidsrepræsentant (TR).Jeg har i mange år arbejdet med opfølgning på sygedagpenge.• Fagligt aktiv siden 1981, først i kredsbestyrelsen i Sønderjylland,hvor jeg var formand i 5 år, og siden 2003 i regionsbestyrelseni Region Syd.• Medlem af hovedbestyrelsen (HB) fra 2000-2008.• Medlem af bestyrelsen i Beskæftigelsesfaggruppen sidenefteråret 2009.12 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


NYANNE-BERIT NIELSENEfter toethalvt år som fællestillidsrepræsentanti Københavns Kommunes Beskæftigelsesforvaltningopstiller jeg hermed. Det fagpolitiskearbejde er vigtigt i en tid, hvor det fagligeog det faglige fællesskab er under pres.• Faglig kompetence er en nødvendighed: Socialrådgiveropgaverblive varetaget af medarbejdere uden socialfaglig baggrund, ogvi oplever på landsplan chefer, der er mere optaget af rettidighed,end af borgernes retssikkerhed og rettigheder. Dette skalændres.• Bedre vilkår for TR: Som TR kan det være svært at nå alt uden atdet belaster kolleger og borgere. TR-arbejdet er en arbejdsopgave,og skal vurderes som sådan. Der skal – centralt – forhandlesbedre vilkår, f.eks. et mindstetimetal med tilsvarende sagsreduktionog tillæg der svarer til opgaven.• Erfaring skal tilgodeses: Fokus på gruppen af erfarne socialrådgiveresvilkår skal øges• Ledere: Hvis vi skal anerkendes fagligt kræver det ansættelse ogstyrkelse af socialfaglige ledere• Demokratiet i DS: Regionsbestyrelserne skal bevares. Det er ensvækkelse af de demokratiske processer, hvis planerne om nedlæggelseaf regionbestyrelserne gennemføres; dette vil centralisererbeslutningerne alene hos hovedbestyrelsen.GENOPSTILLERHENRIK MATHIASENJeg genopstiller til HB, fordi jeg bilder mig ind,at jeg har en del at komme med. Jeg er isæroptaget af, hvordan vi kan få gjort foreningenhjælpsom på det socialfaglige område. Somjeg ser det, skal Socialrådgiverforeningenbåde kunne bistå medlemmer, der er klemtpå fagligheden og medlemmer, der er klemtpå lønnen eller arbejdsmiljøet. Det kræver etkonsekvent og professionelt fokus på etikken og fagets udøvelsesåvel centralt som regionalt.• Et andet emne, jeg går meget op i, er demokratiets tilstand iforeningen. Vi skal være en åben og tilgængelig forening, og detkræver, at der er mange porte til aktivitet. En af portene er idag valget til HB, hvor alle har stemmeret. Det vil et flertal i densiddende HB nu have afskaffet til fordel for et system, hvor enlille flok Tordenskjolds soldater vælger HB. Jeg håber, at mangeaf jer med jeres stemme vil give mig muligheden for at fortsættemin kamp mod en udvikling, hvor direkte demokrati afløses afindirekte demokrati.• Til sidst vil jeg slå lidt på min alder og erfaring. Jeg tror, at allemedlemmer har brug for at føle sig repræsenteret. Det har langtfra kun noget med alder at gøre, men det har også noget medalder at gøre. Min erfaring giver Hovedbestyrelsen en mulighedfor at lære af historien og mig selv en mulighed for at se sammenhænge,som ikke umiddelbart falder i øjnene. Fx, at et professioneltarbejde med etik og fagets udøvelse er en forudsætning forstatus og løn.BLÅ BOG ANNE-BERIT NIELSEN• 57 år, bosat på Fyn.• Uddannet fra DSH-Odense, 1980.• Primært arbejdet med flygtninge som socialrådgiver og leder.Seneste ti år arbejdet med traumatiserede flygtningen i ERC-Noor.• Deltaget i fagligt arbejde i en årrække, de seneste ti år somtillidsrepræsentant i København og toethalvt år som fællestillidsrepræsentant.BLÅ BOG HENRIK MATHIASEN• 60 år og ingen planer om efterløn. Gift med Maja,far til Thomas på 10 og Marie på syv år.• Socialrådgiver på Døgncentret for Børn og Familier, Århus.• Tillidsrepræsentant for socialrådgiverne på døgnområdeti Århus.• Spiller i ÅrhusRevysterne.• Tidligere medlem af DS’ hovedbestyrelseNYBERIT WOLFFJeg stiller op til HB, fordi jeg vil kæmpe formin/vores regioner – ønsker ikke centraliseringog topstyring. Det lyder sikkert lidtindforstået og forklaringen er: Jeg har siddetsom bestyrelsesmedlem i Region Syd i enperiode, og jeg genopstiller til endnu en. I denkorte tid jeg har siddet der, har det værettydeligt, at nogen gerne vil centralisere ogarbejder for at gøre det til en enstrenget organisation. Det sker oftereog oftere, at vi er vidne til, at der kommer punkter op i HB, hvorman vil blande sig i ting, som egentlig er et regionsspørgsmål.• Så en stemme på mig, er en stemme for en stærk lokal fagforening,hvor der ikke er langt til din lokale konsulent og hvor man erlokalkendt. Men også en stemme på en stolt socialrådgiver, somvil kæmpe for vores fag og styrke vores fagforening i en tid, hvormedlemmer overvejer medlemskabet pga. økonomi.• Desuden går jeg meget op i vores fag. Engagerer mig politisk ogkæmper for nogen ordentlige arbejdsforhold for vores medlemmer.Vi skal ikke gå på kompromis med vores faglighed, fordi kommunenfattes penge. Vi skal hjælpe og støtte hinanden i vores fag,så vi på et tidspunkt forhåbentlig kan kassere vores folder om”Sig nej – til ulovlig praksis”. Vi skal kæmpe for de der behøver osog hvor vi kan gøre en forskel. Og så skal fagforeningen være dermed hjælp og støtte, når der er behov.BLÅ BOG BERIT WOLFF• Fraskilt. Har to hjemmeboende børn på 16 og 18 år.• Uddannet fra DSH-Odense, 2001.• Ansat som beskæftigelsessagsbehandler i Vollsmoseog senere valgt til tillidsrepræsentant.• Siden februar 2010 fællestillidsrepræsentant i Odense.• Vokset op i en ’ræverød’ familie, så for mig er det at væreorganiseret en selvfølge.SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 13


Usikkerhed om faldi anbringelsestalTal fra Ankestyrelsen gav for nylig anledning til kritik af kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunehar reduceret afgørelser om anbringelser med over 50 procent fra 2008 til 2009. Men børnene fåren anden – og måske bedre hjælp – forklarer Børne- og Ungerådgivningschefen.TEKST SUSAN PAULSEN FOTO SCANPIXLandets kommuner har skåret antallet afafgørelser om anbringelser ned med 20procent i 2009 i forhold til året før. De nye talfra Ankestyrelsen bekymrer socialministerBenedikte Kiær (K), som har bedt om et uddybendesvar fra de 10 kommuner, hvor faldeti afgørelser om anbringelser er størst.En af kommunerne er Faaborg-MidtfynHer er man gået fra i 2008 at have truffetafgørelse om at anbringe 48 børn uden forhjemmet i 2008 til i 2009 kun at have 22 nyeanbringelser. Det er et fald på 54 procent. Udgifternetil forebyggelse er i samme periodesteget med 13 procent.Kommunens børne- og ungerådgivningschefJørgen Kyed deler ikke ministerens bekymring.– Når ministeren spørger, er det, fordi hun frygter,at børnene ingen hjælp får. Sådan forholderdet sig ikke hos os. Her får de bare en anden – ogmåske bedre – hjælp. Og børn, der ikke har godtaf at bo hjemme, de bor ikke hjemme.Tillidsrepræsentant Jeanne Hust bakker opom sin chefs synspunkter og siger:– Der er ingen tvivl om, at økonomien erstram, men fagligt kan vi stå inde for det, vilaver. Ellers ville mine kolleger slå i bordet ogsige, at nu er det nok.Jørgen Kyed fortæller, at socialrådgiverne istigende grad anvender familierådslagning forat sikre, at netværk og ressourcer i slægtensættes i spil. Kommunen har desuden etablerettre lokale børnehuse med plads til 30 børn.Efterlyser ny indberetningsmetodeSocialrådgiveren har også kontaktet andrekommuner, som i Ankestyrelsens statistik har etmarkant fald i afgørelser om anbringelser. Flereaf kommunerne melder hus forbi og forklarer detlave tal med, at de ikke har nået at indberettealle afgørelser om anbringelser i 2009.Det gælder for eksempel Assens Kommune,som ifølge Ankestyrelsens statistik havde 52procent færre afgørelser om anbringelser i2009 end i 2008. Et tal, som ærgrer chef forBørne- og Ungeafdelingen Morten Madsen.– Det rigtige tal er et fald på 44 procent, ogdet er ikke tilfældigt, at kurven vender. Vi visitererefter grundigt undersøgende forarbejdetil en bred vifte af forebyggende foranstaltningeri eget kommunalt regi – blandt andetfamiliehuse, heldagsskole og dagbehandlingsinstitutionfor unge.I forhold til de forkerte tal efterlyser MortenMadsen en anden måde at indberette til Ankestyrelsenpå.– Det er beklageligt, at vi i kommunerneikke indberetter korrekt, men man bør kiggepå, om der ikke kan findes en anden indberetningsformmed deadline én gang om åretmed en samlet indberetning fra centralt holdi kommunen, så vi undgår, at Ankestyrelsenoffentliggør forkerte tal.Ankestyrelsen afviser kritikSå hvad kan man bruge Ankestyrelsens tal til?Det spurgte Socialrådgiveren analysechef fraAnkestyrelsen Morten Starch Lauritsen om.– Det er vigtigt, at vi holder os for øje, athele vores datakvalitet er meget høj, selvom nogle kommuner mener, at tallene ikke erdækkende for det faktiske antal afgørelserom anbringelser. På trods af at nogle kommunerikke har fået indberettet alle deres tal,så forandrer det ikke det generelle billede:Der er sket et markant fald i afgørelser omanbringelser.Som udgangspunkt mener han, at der ikkekan ændres meget ved kommunernes nuværendeprocedure for at indberette anbringelsertil Ankestyrelsen.– Vi kan ikke lave om på, at indberetningerneskal foregå løbende. Sagsbehandlerne ernødt til at sidde med sagerne fremme, når deskal indberette, da de skal levere detaljeredeoplysninger, vurderer Morten Starch Lauritsenog gør opmærksom på, at kommunernemodtager indtil flere skriftlige og telefoniskerykkere, inden Ankestyrelsen offentliggørderes årlige statistik. Asp@socialrdg.dkArtiklen har tidligere været bragt i DanskSocialrådgiverforenings Nyhedsbrev i enlængere version. Læs den på www.socialrdg.dk/nyheder. Her kan du også tilmelde dignyhedsbrevet.SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 15


RubrikManchetManchetTEKST BIRGITTE RØRDAMAPSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?16 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


Mit liv kunne haveværet normaltStina Holmgaard fik først sine diagnoser som 24-årig, selv om signalerne var tydeligei hendes tidlige barndom. Som ung søgte hun tilflugt fra angsten og uroen i “partydrugs”og er i dag på førtidspension.TEKST JEANNETTE ULNITSFOTO PALLE PETER SKOV– Jeg var kun fire år, da man første gang havde fokus på,at der var noget galt med mig. Min psykiater siger, at minsygdom skulle have været opdaget i barndommen – og atjeg med tidlig medicinering kunne have været rask og leveet normalt liv i dag.Sådan gik det ikke for den i dag 26-årige Stina Holmgaard.I stedet har hun udsigt til resten af livet at skullebokse med sine sygdomme, den skiftende medicin og bivirkningerne.Oven i kom hendes uopdagede sindslidelsertil at betyde, at hun havnede i et misbrug.Misbruget er Stina helt ude af nu. Hun er førtidspensionistog bor alene sammen med sin seksårige datter, derlige er begyndt i skolen. På grund af de nye krav ved datterensskift fra børnehavebarn til skolebarn, bruger hun ligenu al sit krudt på at være mor.Førtidspensionen har “fredet” Stina fra arbejdsmarkedetkrav og selvforsørgelsens svøbe, men også fra “normaliteten”.Og det har hun det ret blandet med:– For mig ville det betyde rigtig meget at have et job, hvorman byder mig velkommen, når jeg kan klare at arbejde – ogtager over, når jeg ikke kan. Jeg håber, at jeg en dag at få etskånejob, hvor jeg for eksempel arbejder med dyr. Jeg hartidligere været i aktivering som landsbrugsmedhjælper, hvorjeg passede grise to til tre timer om dagen. Det var lige mig,men jeg kunne også hjælpe til hos en dyrlæge eller andet,der giver mening og er overskueligt. Jeg vil gerne have et jobfor at undgå at blive stemplet, hver gang jeg fortæller, at jeger førtidspensionist – og jeg bliver heller ikke mere rask ilængden af at gå hjemme, forklarer hun.Tredobbelt diagnose oversetAllerede i barndommen ytrede børnepsykiaterne deresmistanke om, at Stina kunne have en bipolar personlighedforstyrrelse– det, man tidligere kaldte en maniodepressivpersonlighedsforstyrrelse. Desværre for Stina nåede hunat blive 24 år, før hun fik sine diagnoser: ADHD, affektiv bipolarlidelse og OCD. Man har endnu ikke fundet den rettemedicin til hendes ADHD, og hun døjer med bivirkningersom dårlige tænder og stor vægtforøgelse.Noget af det, der gentager sig i Stinas historie, er en visforvirring i forhold til hendes symptombillede – og detskyldes måske, at hun også lider af epilepsi. Det kan dogsvært forklare de gentagne tilfælde af svigt, som Stinafremlægger, da hun og moren forsøgte at få hjælp. Et pareksempler er skolepsykologen, hvis forklaring på pigenskoncentrationsproblemer, trang til at være i fokus ogtendens til hidsighed var simpel forkælelse. Læreren,der sårede Stina dybt med ordene om, at “hun aldrig villekunne passe ind andre steder end på en margarinefabrik.”Og i den pæne ende misbrugscenteret, hvor hun som 19-årig søgte hjælp: Her mente man, at hun “så alt for godt udtil at være misbruger” – en uskyldig bemærkning, der forvirredeStina, så hun resignerede og fortsatte sit misbrug iyderligere et år.Misbruget stoppede brat, da Stina som 20-årig blevgravid. Da havde hun gennem mindst to år levet det vildeungdomsliv på “partydrugs” som kokain, speed og ecstasyi pilleform. Men hun indså, at barnet ville blive taget frahende, hvis hun fortsatte misbruget, så et miljøskifte varnødvendigt. Stina flyttede tilbage til hjembyen og grædsig igennem graviditet, abstinenser og savnet af vennerne,fortæller hun.Der kom endelig skred i tingene, da hendes mor kortefter barnebarnets fødsel tog kontakt til en familierådgiver,der kendte en god psykiater i Odense. Kort efter fikStina sin tredobbelte diagnose. Førtidspensionen blevtilkendt for to år siden efter et fire år langt og opslidendeforløb, der har gjort hende grundigt “systemtræt”:– Min største frygt er at få det så godt, at jeg kandroppe min pension – for så at få det dårligt igen og findemig selv efterladt i et økonomisk kaos uden sikkerhedsnet.Jeg vil ikke risikere at miste mit levegrundlag, menjeg bryder mig heller ikke om at skulle være førtidspensionistresten af livet. Jeg ville ønske, at mine diagnoservar opdaget tidligere, så jeg havde fået den rette hjælp,siger hun. Ajeannetteulnits@gmail.comSOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 17


PSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?Skal førtidspension forunge sendes på pension?Forud for forhandlingerne om en reform af førtidspensionen lægger regeringen op til stramninger overfor især unge psykisk syge. DS foreslår et rehabiliteringsforløb og advarer imod kun at have fokus på atbegrænse førtidspensionen og spare penge.TEKST SUSAN PAULSEN FOTO JASPER CARLBERG18 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010Op til de politiske forhandlinger om førtidspensionsreformenhar regeringen et særligt fokus på unge psykisk syge.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vurderer, aten af de største udfordringer på førtidspensionsområdeter, at flere og flere unge med psykiske lidelser kommer påførtidspension. Og hendes melding er, at de mange ungepå førtidspension står øverst på dagsordenen, når hunindkalder partierne til efterårets forhandlinger.De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Helle Sjellehar allerede været på banen med forslag om, at førtidspensionenskal tidsbegrænses for langt de fleste under 40år, som skal have deres sag revurderet hvert tredje år. Hunforeslår også en landsdækkende revurdering af førtidspensionisterunder 40 år på den nuværende ordning. Og atder skal oprettes et nyt uafhængigt lægepanel, som skalgodkende, inden kommunen kan tilkende pension.Beskæftigelsesministeren har ikke forholdt sig til indsparketfra de Konservative, men har meldt ud, at “det erhelt afgørende, at vi ikke siger til helt unge mennesker, atde bare kan stille sig på perronen og se togene køre forbi”.Flere unge får førtidspensionStadige flere unge med en psykisk lidelse får tilkendt enførtidspension – det drejer sig om hele 72 procent blandt de20-39-årige – en stigning fra 54 procent i 2001.Det er høje tal, men kigger man på de faktiske tal, fik kun ca.1.600 unge under 30 år førtidspension på grund af en psykisklidelse i 2009, mens tallet for de 30-39-årige er 1.696.Disse nye tal fra FTF peger også på, at de unge i høj gradhar psykiske lidelser, som betyder, at det ikke er realistiskat tro, at mange kan blive helt eller delvis selvforsørgende.De fem typiske lidelser for unge, der fik tilkendt førtidspensioni 2009, er: Mental retardering, psykisk udviklingsforstyrrelse,skizofreni, forstyrrelser i personlighedsstrukturog adfærd samt skizotypisk sindslidelse.Større opmærksomhed, flere diagnoserEn redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdetog det rummelige arbejdsmarked fra 2007, som bådeSocialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministerietstår bag, peger – måske ikke overraskende – på,at tendensen til, at generelt flere får stillet en psykiatriskdiagnose, skal ses som et resultat af, at man er blevetbedre til at diagnosticere psykiske sygdomme, og at der nuogså er mere opmærksomhed på ikke-psykotiske lidelsersom for eksempel depression og tvangstanker. Tidligereblev en række af den slags lidelser ikke diagnosticeret.I samme redegørelse konstateres, at der genereltmangler viden om, hvordan personer med psykiske lidelserhåndteres i den beskæftigelsesrettede indsats, og dersættes spørgsmålstegn ved, om det offentlige system erordentligt gearet til disse personer.


FAKTAOMPSYKISKISK SYGEUNGEOGFØRTØRTIDSIDSPENPENSIOSION• I 200909 fik godt17.000 persosonertilkekendtenførtidtidspespensision• I 200909 fik godt1.200ungemellelem 20 og 30 årtilkenkendtenførtirtidspdspensension– 83procentafdem fik tilkendtpensinsionenen påbaggrugrundaf enpsykisk lidelse.• Halvlvdelen af de 20-292 -åriges psykiskeke diagnoserdrejersig om skizozofreni og mentantal retartarderdering.• De øvrigrige diagnoser er DAMP,AspespergersSymdrom, Skitzotypisk sindsndslididelse og forstrstyr-relseri personlighedsstrukturenn.• En fjerdelaf alle nye førtidspensionister erunder40 år• Den hyppigstforekommende diagnosefor nytilkendelseraf førtidspensioner er enpsykisklidelse. Andelen af nye førtidspensionisteremed en psykisk lidelelseer steget fra 29procenti 2000til 51 procecenti 2009.09.• For enenlig udgør førtidspensionen ca.195.000 kr. omåretKilde:Kommummunernernesnes LandsforeningSOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 19


RubrikManchetTEKST BIRGITTE RØRDAMbegyndte han at ryge hash, men lidt senere opdagede han,at kokain virkede bedre. Han droppede ud af uddannelsen,derefter af arbejdsmarkedet og så blev han kriminel, fordihan skulle skaffe penge til sit misbrug. Først i fængsletbliver det opdaget, at han led af tvangstanker. Nu får hanmedicin og psykiatrisk hjælp og er på rette vej, men hannåede at spilde mange år og var kun en hårsbred fra atende på førtidspension.Et års ventetidFlemming Stenild (SF), der er formand for Regionernes Social-og Psykiatriudvalg, og som koordinerer og igangsætterinitiativer i regionerne, er enig i, at de unge med psykiskelidelser ikke bliver udredt tidligt nok.– Vi hører ofte psykiatere og kommunalfolk sige, at defik fat i Peter alt for sent, og derfor blev det så slemt. Detansvar ligger i psykiatrien, men det ligger også i skolen ogkommunerne, da en del psykiske lidelser starter som socialeeller familiemæssige problemer, siger Flemming Stenild.Han vedkender sig, at problemet forstærkes af den langeventetid, der er i psykiatrien, og det gælder især i børne- ogungdomspsykiatrien.– Vi er desværre stadig bagud. Sidste år blev der laveten behandlingsgaranti på to måneder, men på grund af enstigning i antallet af henvisninger på mere end 30 procentde seneste tre år, er der i dag ventetider på op til et år. Detgælder både i forhold til udredning og behandling. Og det, atså mange unge må vente på hjælp i alle led, er meget ulykkeligt.De får det tiltagende dårligt, mange når at udviklemisbrug, og konsekvensen er, at det bliver sværere forpsykologer og psykiatere at lave en god behandling.Efterlyser dobbeltdiagnose-teamsSamtidig erkender Flemming Stenild, at regionerne ikke ergode nok til at hjælpe de psykisk syge unge, der har udvikletet misbrug. De kan hjælpe unge, der har et lettere forbrugaf stoffer, men et egentlig misbrug kan kun behandleset sted, nemlig på psykiatrisk center på Sct. Hans.– Det betyder jo, at der er en del unge, der får en mangelfuldeller slet ingen behandling. Vi er opmærksomme påproblemet i regionerne, det samme er politikerne, men migbekendt er der ikke nye initiativer på vej. Mit bud er, at vier nødt til at lave nogle dobbeltdiagnoseteams og nogleafdelinger, der er bemandet med folk, der har forstand påbegge dele, så vi får misbrugerne tættere på psykiatrien.Men det vil nok kræve et initiativ fra regeringen, da vi vil fåbrug for flere ressourcer, siger han. Abr@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 23


PSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?Psykiske lidelserbag unges misbrugDet tjener ikke noget formål at behandle unge for deres misbrug, hvis den tilgrundliggende sygdomikke også bliver behandlet, mener Stofrådgivningen i København, der har specialiseret sig i at behandledobbeltdiagnoser.TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO KRISTIAN GRANQUISTEn stor del af de unge, der kommer i Stofrådgivningen påNørre Voldgade i København for at blive hjulpet med deresmisbrug, gemmer på en psykisk lidelse. Og ved at findefrem til den og behandle de unge for den lidelse, der liggerbag, slipper en stor del ud af misbruget og kommer i arbejdeeller uddannelse. Sådan lyder det fra Silas CharlotteHoulberg, der har været ansat som psykolog i Stofrådgivningensiden 2002.– De unge bliver henvist til os af kommunerne, fordi dehar et misbrug – især af hash, kokain og amfetamin – menbag det ligger i de fleste tilfælde en psykisk lidelse, somendnu ikke er opdaget, heller ikke af dem selv. Voresopgave er at finde ud af, hvorfor de har brug for at tagerusmidler og sætte en behandling i gang, som ofte ogsåomfatter medicin, hvis det for eksempel er skizofreni,depression eller ADHD, forklarer hun.Stofrådgivningen blev etableret i 2001 af psykiaterHenrik Rindom, fordi der på det tidspunkt ikke fandtesandre steder, hvor unge kunne få en samlet hjælp til deresmisbrug og psykiske lidelse. Her sidder socialrådgivere,pædagoger, psykologer, psykoterapeuter og psykiatereside om side, alle har et indgående kendskab til både misbrugog psykiske lidelser, og alle arbejder tæt sammen.Sagerne ikke klarlagtNår en ung starter i Stofrådgivningen, tager en af socialrådgiverneen visitationssamtale for at komme rundt omemner som bolig, arbejde, familiemæssige forhold, stofferog psykiske vanskeligheder, og derudfra bliver der tagetstilling til, hvad den unge har brug for, fortæller KatarinaVinding, der er en af Stofrådgivningens fem socialrådgivere.– Ofte er sagerne ikke klarlagt fra kommunerne, nårvi får de unge. Vi får besked om, hvilket misbrug de har,hvor gamle de er, men ikke meget andet. Så vi samler enlang række informationer for at få et billede af den unge,og derefter drøfter vi sagen med vores psykologer ogpsykiatere for at afklare, om der skal laves en udredning,siger hun.Unge med psykiske lidelser kan ifølge Katarina Vindingofte fremstå velfungerende, især hvis de er velbegavede,og derfor kan det være svært at opdage, at der er nogetgalt. Alligevel får de nogle gange undervejs i forløbet færtenaf, at noget ikke er, som det burde være.– Det kan være, at den unge ikke kan huske, hvad vi hartalt om, at det er umuligt at få en ordentlig kontakt, ellerat han eller hun pludselig begynder at tale om at havesærlige evner. Noget der virker mærkeligt. Drejer det sigom noget adfærdsmæssigt, vil vi sende personen videretil vores psykolog eller psykoterapeut, og tyder det pånoget psykotisk, er det videre til en af vores psykiatere,forklarer hun.Kan nå langt med de ungeDe unge, der sendes videre til en psykiatrisk udredning,vil inden for tre måneder gennemføre et forløb med enrække samtaler hos en af husets psykiatere. Herefterskulle det gerne være klarlagt, om der er en diagnose, ogder er sat en behandling i gang. Imens har socialrådgivere24 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


og pædagoger støttet op om den unge for at hjælpemed at skabe struktur i dagligdagen, overholde aftalerog eventuelt styrke kontakten til familien. Og til sidst,når den unge er ved at være klar til at blive udsluset fraStofrådgivningen, går socialrådgiverne i gang med en merepraktisk indsats i forhold til arbejde og uddannelse. Herkan også blive tale om støtte i en overgangsperiode tileksempelvis lektielæsning, hvis det drejer sig om en ung,der lige er startet i skole.– Vi kan nå utrolig langt med de her unge. Det er ikke bare,at mange lægger misbruget fra sig og kommer i arbejde.De får også selv en indsigt i de vanskeligheder, de har haft,og mange bliver utrolig lettede over at få en forklaring på,hvorfor de har været så anderledes, siger Katarina Vinding.fire til 15 medarbejdere – og stadig er der ind imellemventeliste. Og det undrer ikke Silas Charlotte Houlberg.– Der er altid en grund til, at de unge misbruger. Det erdet, vi kan afdække og hjælpe med, så de kan komme videremed deres liv, og det er vi rigtig gode til herinde. Vi harogså alle en stor viden om psykiske lidelser, som vi brugerhelt praktisk, når vi skal hjælpe de unge med arbejde elleruddannelse. Det nytter jo ikke, at en ung med en mangeårigsocial fobi får arbejde et sted, hvor den lidelse bliverprovokeret af masser af mennesker, og den slags særligehensyn oplyser vi også jobcentrene om. Abr@socialrdg.dkDet kræver tid at hjælpede unge med at opbygge etmere hensigtsmæssigt liv,da deres problemer ofteer mangeartede og liggerlangt tilbage. Og det tagertid, før de selv tror på, atdet kan lade sig gøre, sigersocialrådgiver KatarinaWinding fra Stofrådgivningen(tv) – her sammen medpsykolog Silas CharlotteHoulberg.Problemerne ligger langt tilbageHun understeger dog, at det er en langvarig proces at følgede unge til dørs – i gennemsnit er de tilknyttet Stofrådgivningeni omkring to år.– Det kræver tid at hjælpe de unge med at opbygge etmere hensigtsmæssigt liv, da deres problemer ofte ermangeartede og ligger langt tilbage. Og det tager tid, førde selv tror på, at det kan lade sig gøre, for sådan har detaldrig været før. Inden vi slipper en ung, vil vi sikre os, atden unge trives i sådan en grad, at han eller hun vil kunneklare sig uden kommunens støtte og passe sit arbejde elleruddannelse. Det er den gode historie, men også målet forvores arbejde, siger hun.Stofrådgivningen er vokset eksplosivt de seneste år – fraSTOFRÅDGIVNINGEN• Frem til 2006 støttet af Satspuljemidlerne, menhar siden været finansieret via de kommuner, derhenviser unge til Stofrådgivningen.• Har 15 ansatte og 80 indskrevne unge fra 10 forskelligekommunerLæs mere på www.stofraadgivningen.dkSOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 25


Diagnosen banede vejenud af mit misbrugEn god opvækst bar Per igennem barndom og ungdom med en uopdaget ADD-sygdom og selvmedicineringmed hash. Men for omsorgsvigtede børn og unge med uopdagede psykiske lidelser ser det sort ud.TEKSTJEANNETTE ULNITSFOTO JASPER CARLBERG26 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010Per er et godt eksempel på, hvor nuanceret billedet afmisbrugere egentlig er. Han var den pæne dreng fra detvelfungerede hjem. Drengen, der var socialt velfungerendeog udpræget musikalsk, og som havde en sund opvækstmed masser af kærlighed og støtte i bagagen.Men han var også drengen, der var ukoncentreret ogurolig i skolen. Han havde “krudt i røven uden at være en afdem, der hang i gardinerne”, fortæller han. Mens lærerne såen forstyrrende, doven dreng, levede han med en konstantindre uro og et ukontrollabelt tankemylder:– Jeg ville faktisk gerne lave mine lektier, men jeg kunnebare ikke gennemføre. Alle har prøvet at læse de sammeseks linjer igen og igen uden at forstå dem. Men hvormange tænker over, at sådan er der nogle, der har det hvereneste gang, de skal læse noget?Ingen så sygdommenPer gik gennem barndommen med følelsen af at være heltanderledes. Han er sikker på, at ingen nogensinde tænkteden tanke, at der var noget galt med ham – heller ikkeforældrene. ADD-diagnosen fik han først som 25-årig,hvor han gennem et par år havde forsøgt at komme ud afsit hashmisbrug:– Jeg begyndte at ryge hash som 20-årig. Hash virkerutrolig beroligende på mig – det var bare rart at få fred ihovedet, så stille og roligt voksende mit forbrug de følgendeto år. Jeg startede som festryger hver anden månedog endte med at sidde alene i min lejlighed og stort setikke lave andet end at ryge. Jeg forstod ikke selv, hvorforjeg havde brug for at dulme min indre uro, for sådan havdejeg jo altid haft det, siger Per.Han forklarer, at diagnosen ADD er beslægtet med ADHD(Attention Deficit/Hyperactivity Disorder), men uden denhyperaktivitet, der ellers kendetegner sygdommen. ADDkan derfor have et mindre markant symptombillede endADHD.Efter et par år trak hashmisbruget sorte spor i form afselvværdsproblemer og skyldfølelse. Per blev indhentet afnoget, der lignede en depression:– Livet i hashtågerne var blevet meningsløst. Min familievidste ingenting, og det var ubehageligt at dække over altdet, jeg ikke gennemførte – uddannelsesplaner, der aldrigblev til noget, jobbene, jeg ikke beholdt og så videre. Jegkunne ikke nedtrappe, selv om jeg godt selv kunne se, hvortaberagtigt det var at sidde alene og ryge. Så jeg indså,at jeg måtte have hjælp og fortalte mine forældre om mitproblem og begyndte i terapi.Diagnosen var en kæmpe lettelseDe mange sessioner hos terapeuten havde ikke den storeeffekt, fordi misbruget fortsatte. Så på eget initiativopsøgte Per til sidst Stofrådgivningen i København – ogherfra gik det stærkt. De bevilgede ham gruppe- og enkeltsamtalermed psykolog og psykiater, og efter få gangetilbød psykologen at teste ham for ADHD:– Testen viste tydeligt, at jeg har ADD. Alt det, jeg hardunket mig selv oven i hovedet med, var der pludselig engrund til – det var en kæmpe lettelse. Med medicinenstoppede tankemylderet, og så var jeg endelig i stand til attrappe mig ud af misbruget, siger han.I dag er Per 30 år og rører aldrig hash. Han giver sintrygge opvækst og støttende familie æren for, at han komud af sit misbrug og nu er velfungerende og i gang meden håndværksuddannelse. Fordi han ikke var et barn, derhang i gardinerne eller slog sig gennem barndommen, kanhan godt forstå, at der måske ikke stod ADHD bøjet i neonover ham. Alligevel synes han, at det er tankevækkende,at ingen så hans virkelige problemer. Per mener derfor, atman stadig har meget at lære om diagnoser kontra uroligebørn og unge:– Det kan sagtens gå helt galt for mennesker, der gårlige så længe som jeg med en uopdaget ADD-diagnose.Det skete ikke for mig, fordi jeg har en sund barndombag mig og en fast tro på, at jeg er elsket og har noget attilbyde. Jeg var aldrig selv endt med en nål i armen, menjeg er bekymret for de mange børn og unge, der har sammediagnose og oven i er omsorgssvigtede. I en del år har mankendt til ADHDere med de mindre typiske symptomer, menman er stadig ikke særlig gode til at “se” dem.Per er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er kendt afredaktionen. Ajeannetteulnits@gmail.com


PSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?Jeg var aldrig selv endt med ennål i armen, men jeg er bekymretfor de mange børn og unge, derhar samme diagnose og oven i eromsorgssvigtedeASOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 27


Jobcentrenes nye rolle:Tidligere ind og tættere påJobcentrene skal spille en nøglerolle, hvis psykisk syge unge skal skifte førtidspensionen ud med en tilværelsetættere på arbejdsmarkedet. Men det vil kræve et opgør med den nuværende måde at tænke på,mener ekspert.TEKST OLE LARSEN FOTO SCANPIX“Undgå at stresse de psykisk syge, lav udviklings-eller rehabiliteringsforløb og etablerfaste kontaktpersoner.”Forslagene til, hvad jobcentrene skal gøre forat mindske antallet af unge førtidspensionistermed psykiske lidelser er mange. Arbejdsmarkedskommissionensrapport fra 2009 læggerblandt andet op til et såkaldt udviklingsforløbfor at fremme arbejdsevnen hos personer, deri længere tid står uden for arbejdsmarkedet.En del med psykiske problemer oplever nemligen positiv udvikling i funktionsevnen, og detskal udnyttes, så disse borgere får en form forbeskæftigelse og ikke ender på førtidspension,påpeger kommissionen.28 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010– Men det bliver en stor udfordring forjobcentrene at løfte denne opgave, som erhelt ny, og som kræver nye kompetencer.Her tænker jeg især på, at jobcentrene skalarbejde professionelt med psykiske sygdommeog være individuelle nok i deres mådeat arbejde på. Nogle psykisk syge unge kræveren fløjlshandske, mens andre godt kan tåleen jernhandske og at blive mødt med merehåndfaste forventninger, siger Jørgen Søndergaard,direktør for SFI og daværende formandfor Arbejdsmarkedskommissionen.Fokusér på fødekædenJobcenterchef Arne Lund Kristensen fraAalborg Kommune er én af dem, der skalvære med til at løfte den store opgave. Hanundrer sig over, at beskæftigelsesministerInger Støjberg (V) i den aktuelle debat kæderen målsætning om færre på førtidspensionsammen med stramning af reglerne for at fåførtidspension.– Jeg tror ikke, at en stramning af reglerneer løsningen. Der er i stedet behov for at sepå fødekæden til førtidspensionen og at fåanalyseret disse forhold dybere. I dag ser viflere unge, der falder igennem systemet endtidligere, fordi de ikke kan klare forventningernetil dem – og nogle af dem falder hårdt,siger han.


PSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?Også i Gentofte melder de hus forbi, hvis enreform strammer reglerne for at få førtidspension.Ifølge souschef i Jobcenter Gentofte,Birgitte Thybo Dahl, er den største udfordringi stedet at fokusere på fødekæden og styrkeden forebyggende indsats inden borgernefylder 18 år.– Vi ser flere og flere psykisk skrøbeligeunge komme ind på jobcentret, hvor vi spørgeros selv: Hvad er der sket med dig, hvorforer du blevet psykisk syg? Jeg mener, at hvisvi skal undgå, at flere unge bliver bevilligetførtidspension, skal psykiske sygdommeopdages tidligere. Vi får 18-årige ind, som iløbet af teenageårene har udviklet en psykisklidelse. Her kan vi godt bruge op til 10 år på atsætte ind med psykiater, tilpassede uddannelsesforløb,forskellige afklaringsforløb ogvirksomhedspraktikker mv. inden den ungeer afklaret til en førtidspension, når vedkommendeer omkring 30 år, siger Birgitte ThyboDahl.Hun tilføjer, at der i dag ikke er nogen unge,som får en førtidspension, hvis ikke det erdokumenteret, at der ikke er nogen arbejdsevnetilbage.– I den offentlige debat hører jeg ofte påstandenom, at kommunerne parkerer de ungepå førtidspension. Det er helt forkert. Førtidspensioner enden på ofte flere års arbejdemed at afklare den enkeltes arbejdsevne,hvor den enkelte har været igennem utalligelægeundersøgelser, siger Birgitte Thybo Dahlog oplyser, at Gentofte i 2010 havde 1.347førtidspensionister ud af cirka 70.000 borgere.Heraf var de 97 unge under 30 år, hvilketogså inkluderede unge med fysiske handicap,for eksempel retarderede– Selvfølgelig skal vi gøre en ekstra indsatsfor at hjælpe de unge psykisk syge med atbevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vigør en stor indsats i dag, og jeg forventer ikke,at en reform vil ændre på antallet af tilkendelser,pointerer hun.Opgør med søjler og kasserMen der er ikke kun brug for professionalismeog kompetencer. Da jobcentrene blev etablereti 2007, slog især daværende beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen fast, atjobcentrene skulle tale job med de ledige – ogikke andet. De ledige skulle “vendes i døren”,som det hed. Men den tankegang duer ikkeover for personer med psykiske lidelser, somofte har mere sammensatte problemer, fastslårJørgen Søndergaard. Og han bakkes op afArne Lund Kristensen:– Vi er nødt til at se på den søjleinddeling,som præger vores organisation især somfølge af kommunalreformen, hvor jobcenterdelenblev udskilt fra ydelse og ikke mindst frasocial- og sundhedsforvaltningerne. Vi skaltættere på hinanden igen og på de psykisksyge unge for at løse den her opgave – tænkemere på tværs og helhedsorienteret, sigerArne Lund Kristensen, som tilføjer, at AalborgKommune er i fuld gang med at gennemføre entværgående ungestrategi.Ifølge Arne Lund Kristensen er det dogvanskeligt i dag at finde overskud og væreudfarende. Jobcentrene er i dag, med ArneLund Kristensens ord, “martret af proces- ogmetodekrav” vedrørende blandt andet rettidighedfra statens side med en klar og megetstyrende ramme for, hvordan kommunerne ernødt til at prioritere.Jørgen Søndergaard kan godt genkendebeskrivelsen af de opdelte jobcentre.– I dag er der ofte flere sagsbehandlere indeover den enkelte unge. I Arbejdsmarkedskommissionensrapport lægger vi op til athver enkelt ung, som er i risiko for at ende påførtidspension, skal have én tovholder, somskal sikre koordineringen mellem de forskelligekommunale indsatser. Og tovholderenskal sørge for, at den unge, psykisk sygesagtens kan være i behandling og i jobtræningsamtidig. I dag er det ofte sådan, at den ungeførst skal være rask, før han får et tilbud ombeskæftigelse. Men det giver nogle huller iforløbene, hvor beskæftigelsesdelen venterpå behandlingsdelen. Den tværgående indsatsskal gå hånd i hånd, mener Jørgen Søndergaard.Stress ikke de psykisk syge– Hva så? Hvad skal vi snakke om i dag?Spørgsmålene kom fra en jobcenteransatog var rettet mod en ung med skizofreni. Ogifølge Johnny O´Hagan, erhvervskonsulent iOPUS, som er et regionalt tilbud om psykosocialbehandling til unge, et eksempel på,hvordan man ikke skal åbne en samtale meden psykisk syg.– Jeg ved jo godt, at det ikke var ondt ment,men for mig viser det noget om, at jobcentrenealtså ikke stiller godt nok ind på folk medpsykiske problemer. Jeg og mine kolleger brugermeget af vores tid på at forberede voresklienters samtaler med jobcentrene, simpelthen fordi en dårlig samtale kan stresse psykisksyge rigtig meget.Johnny O´Hagan efterlyser faste sagsbehandlere,som samtidig ved noget om borgeremed psykiske lidelser – for eksempel at nogleer ramt på hukommelsen og de kognitiveevner og derfor skal mødes på en helt andenmåde end andre borgere.Forslag på vej i KøbenhavnKøbenhavns Kommune er allerede i gangmed et intensivt, tværgående samarbejde,som skal støtte de unge psykisk syge, somikke skal på førtidspension. Og det er en storudfordring, erkender Kaj Ove Christiansen,direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.– Vi startede med at sige, at det her kan vigøre bedre. Vi har derfor de senere år intensiveretsamarbejdet mellem beskæftigelses- ogsocialforvaltningen, så vi i dag har en megettættere koordinering i de her komplekse sager.Samtidig måler vi på, om der er progressioni sagerne. Det er borgerens situation, derafgør, hvilket tilbud hun skal have.Kaj Ove Christiansen er imidlertid ikke vildmed ideen om én fast kontaktperson, blandtandet på grund af udskiftning i personale. Istedet har man en teamstruktur med et holdaf medarbejdere, der altid er klar til gå ind i ensag. Og kommunen er klar til at sætte endnustørre fokus på førtidspensionsområdet. Ligenu sidder overborgmester Frank Jensen (S)ogbeskæftigelses- og integrationsborgmesterKlaus Bondam (Radikale) og udvikler et forslag,hvor ét af hovedelementerne er størrefokus på især unge borgere på førtidspension,hvor der er håb om, at de senere kan kommetilbage til arbejdsmarkedet.– I den gruppe vil der være mange medpsykiske problemer. Vi vil umiddelbart eftertildeling af førtidspension lave forløb oghandleplaner, som i løbet af nogle år kanbringe dem tilbage på arbejdsmarkedet, sigerKaj Ove Christiansen. Aol@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 29


PSYKISK SYGE UNGE– FØRTIDSPENSION ELLER EJ?Indsigt i psykisk sygdomgiver sikkerhedNy psykiatrisk efteruddannelse ruster rådgivere til at hjælpe psykisk sårbare borgere bedre. Og den faldtpå et tørt sted for to socialrådgivere.TEKST LOTTE EDBERG LOVELESS FOTO JASPER CARLBERGMange socialrådgivere føler sig ikke ordentligtklædt på til at tackle det stigende antalpsykisk syge borgere, de skal hjælpe tilbagepå arbejdsmarkedet. Derfor har ErhvervspsykiatriskCenter under PsykiatriFonden isamarbejde med Wärn Kompetenceudviklingudviklet en ny psykiatrisk efteruddannelse.Det såkaldte psykiatrivejleder-forløb givergrundviden om forskellige former for psykisksygdom og konkrete redskaber til den professionellesamtale med psykisk sårbare mennesker.Efteruddannelsen sætter også fokus på,hvordan rådgiveren kan motivere til forandringog stille realistiske krav, der forholdersig til den enkelte borgers muligheder ogbegrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet.30 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010Bragte ikke borgeren videreFørste forløb blev afviklet i foråret. Blandt de24 fagfolk på holdet var socialrådgiver HanneClemmensen Aarestrup fra Jobcenter Kolding.Hun sidder til daglig med borgere, der typiskhar været rigtig længe i systemet og ofte slåsmed både psykisk sygdom, misbrug og fysiskeskavanker.– Det svære er at finde balancen mellemkrav og empati. Hvornår kan man bede endepressiv borger om at gå i aktivering? Oghvordan hjælper man bedst?Dilemmaerne fik Hanne Clemmensen Aarestruptil at springe på psykiatrivejleder-forløbet.Det tiltalte hende, at efteruddannelsen ermålrettet professionelle rådgivere, der arbejderi en arbejdsmarkedsrettet sammenhæng.– Det betød meget, at de to undervisere havdestor indsigt i både psykiatri og myndighedssidenog dermed de krav, vi skal honorere idagligdagen.– Før kunne jeg ind i mellem føle, at nogleborgere ikke gik fra mig med mere end, hvaden snak med nabokonen kunne give. Jeg varanerkendende og lyttende, men bragte ikkealtid borgeren videre og følte heller ikke, atmine faglige kompetencer blev forløst.Meningen med efteruddannelsen er ikke, atpsykiatrivejlederne skal diagnosticere ellerbehandle borgerne. Men den øgede indsigtskal ruste dem til en frugtbar dialog.– Når jeg sidder med en borger, der ikke kanforstå, at hun glemmer alt, så betyder detnoget at kunne sige, at det er helt normalt, nårman har en depression. Jeg har tidligere væretudsat for en mand med ADHD, der smed møblerefter mig. Havde jeg vidst, hvad jeg ved idag, kunne situationen have været undgået.Øjeåbner at spille borgerTil hvert af efteruddannelsens fem modulerskulle deltagerne medbringe to cases.– Det gav mig mulighed for at gå i dybden meddet, jeg kæmper med i hverdagen. Vi lavede ogsårollespil, hvor vi selv fik rollen som borger. Jegskulle for eksempel spille en kvinde med PTSD.Det var ubehageligt. Spørgsmålene fra min modspillergjorde, at jeg var tvunget til at tænke udfra kvindens synsvinkel. Det gav mig nogle heltnye billeder på hendes verden, og oplevelsen påvirkedeog løftede vores efterfølgende kontakt.Hanne Clemmensen Aarestrup har fået inspirationtil ting, der kan gøres anderledes – ogsåved at dele erfaringer med de andre på holdet.– Jeg har lært, at det ikke hjælper hverkenborgeren eller mig at snakke depression i entime. I dag kan jeg tilbyde den enkelte en mur atspille bold op ad. Jeg har en ny faglig sikkerhedog en anderledes fornemmelse for, hvornår jegskal skubbe til nogen, og hvornår jeg skal holdeigen. Jeg har fået større fokus i forhold til, hvadjeg kan og skal hjælpe borgeren med, og hvornårjeg skal henvise til for eksempel egen læge.Nysgerrigheden er også blevet vakt.– Efteruddannelsen har givet mig mod påmere viden. Lige nu undersøger jeg mulighedernefor at dykke endnu dybere i området,fortæller Hanne Clemmensen Aarestrup.Faldt på et tørt stedSocialrådgiver Mette Rasmussen fra JobcenterÅrhus Nord har også taget efteruddannelsenog føler, den faldt på et tørt sted.– En stor del af de senere års diskussionerhos os er udsprunget af problematikker, derrelaterer sig til de mange psykisk syge borgere,vi møder.Personligt kunne Mette Rasmussen se et klartmønster i, hvad hun læssede af til supervision.– Jeg oplevede, at mange samtaler med psykisksyge borgere gik skævt i forhold til denplan, jeg havde. Mine kommunikationsevner


kom til kort, og jeg formåede ikke at kommeind til kernen. Mange af disse borgere er ikkespecielt tydelige, og jeg blev påvirket af situationen,når jeg for eksempel sad med en sværtdeprimeret kvinde. Jeg var usikker på, hvorlangt jeg kunne gå, og hvordan jeg håndteredesituationen bedst.I dag er Mette Rasmussen på langt meresikker grund.– Den øgede indsigt og opmærksomhed betyder,at jeg har nogle redskaber til at ændrekurs, når det ikke fungerer – enten undervejsi en samtale eller næste gang, vi mødes. Jeger blevet bedre til at skille tingene ad. Nu kanjeg identificere en borgers angst omkringfor eksempel arbejdsprøvning og tør tagekonfrontationen, så vi sammen kan finde udaf, hvad der provokerer den.Større fokus på systematik og styringDet betyder meget for Mette Rasmussen, atefteruddannelsen er forankret i praksis. Hunhar fået et løft og føler sig i dag bedre rustettil svære samtaler.– Selvom jeg altid har været professionel,kunne jeg førhen af og til tænke “Åh nej, ikkemere”. Nu føles det ikke på samme måde tungt.Jeg lytter og anerkender problemerne, menlader dem ikke længere stå alene. Jeg hjælperogså mine borgere med at få fokus på ting,der giver dem glæde. Helt små, banale ting kanvære med til at bryde den onde cirkel, siger hun.– Generelt har borgere nemmere og mindrekonfliktfyldte forløb hos mig i dag, og mangekommer hurtigere og bedre videre. Men jeg harførst og fremmest taget efteruddannelsen formin egen skyld. Jeg er blevet bedre til at passepå mig selv og til at spotte situationer hos minenærmeste kolleger. Jeg har fået større fokus påsystematik og styring i samtalen med borgerne.Min arbejdsglæde og faglighed er helt klart styrket.Det betyder meget i en travl hverdag, hvor vibliver mødt med mange krav.Få mere psykiatri i uddannelsenAfdelingsleder i Jobcenter Århus Nord, Maj-BrittMerrild, er glad for de kompetencer, Mette Rasmussenhar med tilbage fra efteruddannelsen.– På ledelsesplan har vi øje for de udfordringer,som den stigende andel af psykisksyge borgere giver socialrådgiverne. Men meden presset økonomi er det ikke realistisk atsende alle på efteruddannelse, siger hun.– Set bredt kunne vi nok være klædt bedrepå til opgaven. Men jeg synes, at vi i ÅrhusKommune gør meget ud af løbende at opkvalificeremedarbejderne, for eksempel gennemtemadage om emner som stress og depression.Maj-Britt Merrild appellerer til, at socialrådgiveruddannelsernefremover gør endnu mereud af psykiatrien.– Det er oplagt, at uddannelsen skal matcheden virkelighed, socialrådgiverne møder, nårde kommer ud. Og opgaven fylder rigtig megeti dag, siger hun. Aredaktionen@socialrdg.dkPSYKIATRIVEJLEDERER• Efteruddannelsenen beståraf fem todages-moduler afviklet over ti uger.Undervisningen er praksisorienteretog tager udgangspunkti de konkretedilemmaer og udfordrd inger,rådgivernemøderi deres dagligligdag.• Forløbetafslututtestesmed encase-basereet prøve.• Næste hold starter i februar 2011. 1.Læs merepå www.pw.psykykiatrifondonden.dkSOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 31


DS klarmed krav til OK11TEKST BIRGITTE RØRDAMDansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse har nuudvalgt de krav, der skal forhandles ved overenskomstforhandlingernei 2011 (OK11) på det kommunale, detregionale og det statslige område.I maj og juni har medlemmerne af DS indsendt krav ogdebatteret ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger.Desuden har krav til overenskomsten væretdrøftet på den seneste konference for tillidsrepræsentanterog derefter på klub- og medlemsmøder. Og på denbaggrund har hovedbestyrelsen udarbejdet listen overkravene.Udover traditionelle overenskomstkrav som lønforbedringerog kompetenceudvikling er der som nogetnyt også fokus på øget tryghed, blandt andet gennemlængere opsigelsesvarsler. Baggrunden er dels de varsledebesparelser i kommunerne og dels den reducerededagpengeperiode. Der er endvidere fokus på ligestillingsom opfølgning på lønkommissionens rapport.DS´ krav vil blive diskuteret og koordineret med andrefaglige organisationer og derefter udvekslet med arbejdsgiverneinden slutningen af november 2010. De udveksledekrav vil herefter blive lagt på DS’ hjemmeside. Abr@socialrdg.dkDANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING HARUDTAGET KRAV PÅ FØLGENDE OMRÅDER:Lønforbedringer:Lønstigninger og højere pensionForbedringer af det lokale lønsystem:Penge til de lokale forhandlinger (kommunerog regioner) og sikkerhed for, at pengene bliveranvendt og genanvendes som tilbageløbsmidler.Bedre rammer for kompetenceudvikling ogfaglig udvikling:Forpligtende og løbende kompetenceudviklingsamt ret til efter/videreuddannelse.Øget tryghed og trivsel:Forbedrede bestemmelser om opsigelse, bedreseniorvilkår og bedre vilkår for ansatte i flexjobmed videre.Ligestilling:Ligeløn og udvidelse af den løndækkede barselsperiodeøremærket til mænd.Medindflydelse:Forbedringer af MED-systemet og bedre vilkårtil tillids – og sikkerhedsrepræsentanter/arbejdsmiljørepræsentanter.32 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


DS vil foreslåfattigdomsgrænseDansk Socialrådgiverforening er sammen med blandt andre CASA i gang med at udvikle en fattigdomsgrænsesom inspiration til regeringen. Hovedbestyrelsen havde derfor indbudt en CASA-forsker til atgennemgå de eksisterende fattigdomsgrænser.TEKST BIRGITTE RØRDAMSkal vi have en fattigdomsgrænse i Danmark?Det har været diskuteret heftigt, siden deteuropæiske fattigdomsår blev skudt i gangfor mere end ni måneder siden. Regeringen erimod og vil i stedet udarbejde en række fattigdomsindikatorer,som bliver offentliggjorti uge 44, Danmarks officielle fattigdomsuge.Sideløbende er Dansk Socialrådgiverforening(DS) gået sammen med blandt andre CASA– Center for Alternativ Samfundsanalyse,Rockwoolfonden og ArbejderbevægelsensErhvervsråd i en arbejdsgruppe, der skal udvikleforslag til en dansk fattigdomsgrænse. Forslagetvil blive præsenteret i løbet af efteråretsom inspiration til regeringens arbejde medfattigdom.– Fordelen ved at have en fattigdomsgrænseer, at det er en måde at anerkende fattigdommenpå. I og med at vi måler fattigdom, kanvi også måle, om antallet af fattige stigereller falder, og det vil give os en viden om defattige og deres problemer, siger Finn KennethHansen, der er forsker i CASA. Han har imange år forsket i fattigdom og var indbudtaf DS’ hovedbestyrelse på det seneste mødei august til at gennemgå de mest kendte ogomdiskuterede måder at måle fattigdom på.EU har en fattigdomsgrænseMed en fattigdomsgrænse kan man fastsætteden indkomst, folk som minimum skal havefor ikke at leve i fattigdom. EU har fastlagt enfattigdomsgrænse på 60 procent af medianindkomsten(den gennemsnitlige indkomst,red.), mens USA har fastsat en grænse ud fraden såkaldte budgetmetode, som angiver, hvad det koster at leve.– Den mest brugte fattigdomsgrænse i debatten herhjemme er indkomstopgørelsen,som blandt andet bliver brugt af Det ØkonomiskeRåd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den er regeringen imod,og det er egentlig underligt, da den også bruges internationalt af EUog OECD, men ifølge regeringen ønsker de ikke at benytte en grænse,hvor fattigdommen måles ud fra en relativ økonomi, forklarer FinnKenneth Hansen.Arbejdsgruppen har været i gang siden marts, og Finn KennethHansen håber, at dens forslag vil få en vis politisk vægt, da arbejdetbygger på en seriøs gennemgang af de eksisterende grænser og deresfordele og ulemper.– Man kan godt forestille sig, at vi lander på at anbefale indkomstopgørelsenud fra 50 eller 60 procent af medianindkomsten. Men vi vilsupplere den med andre opgørelser, fordi indkomst i sig selv ikke sigerså meget om folks økonomi, men mere om deres muligheder. Ved atkombinere metoderne mener jeg, at vi kan få et bredere og mere dækkendebillede af fattigdommen herhjemme. Abr@socialrdg.dkFATTIGDOMSGRÆNSERDer bruges i dag forskellige fattigdomsgrænser rundt om i verdenog i internationale organisationer:• INDKOMSTOPGØRELSER: Fordel: Er anerkendt i forskningsverdenen.Ulempe: Belyser mere ulighed end fattigdom.• AFSAVNSOPGØRELSER: Fordel: Belyser folks faktiske situation.Ulempe: Selvrapporterede oplysninger• BUDGETMETODEN, SOM ER BASERET PÅ, HVAD DET KOSTER AT LEVE.Fordel: Fortæller indholdsmæssigt, hvad man kan og ikke kan.Ulempe: Baserer sig på en politisk stillingtagen til det normative• Kombination af ovenstående opgørelserfattigdom2010Finn Kenneth Hansen fraCASA står bag rapporten:Fattigdom i EU-landene– og dansk fattigdom ieuropæisk perspektiv.Den kan downloades på:www.casa-analyse.dk underpublikation og socialområdet.SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 33


DEBATRedigeret af redaktionenLæserbreveSkriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K.Deadline for læserbreve til nr. 16 er mandag d. 11. oktober klokken 9.00.Ros til SocialrådgiverenJeg vil gerne sige tak for et fremragende blad.Jeg er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse,hvor jeg er en del af Socialudvalget,Børne- og Undervisningsudvalget dvs.tre udvalg, hvor jeg har at gøre med sværebeslutninger på det sociale område samt påområder, der både berører alt fra de stærkefrederiksbergborgeres børn til de allersvagesteforældre og deres børn.Jeg er datter af en enlig mor, der i mange århar arbejdet som socialrådgiver, mestendels ipsykiatrien, og dermed er jeg flasket op medmange tragiske historier om mennesker, dertabes i systemet.I dagens Danmark hersker en diskurs, hvormennesker kun er noget værd, hvis de faktiskkan varetage et rigtigt arbejde. Ellers rammesde af diverse foranstaltninger, der skal sikre“at det kan betale sig at arbejde”.Jeg er som SF’er meget imod denne form forpisk frem for gulerod, og jeg er som uddannetstatskundskaber meget opmærksom på,hvordan diskurser, det vil sige måder at taleom politik og om mennesker, påvirker voressyn på netop politik og mennesker.Vi lever i en tid, hvor det er i orden at taleom økonomi før mennesker; om systemer, omkrav og om ultimative sandheder om, hvemdanskere er, og hvad Danmarks kulturarver – uden overhovedet at skele til, hvad derer menneskeligt, og hvad der er social arv;uden at tale om forskellighed – om tryghed,om integration – og om det at have tillid tilhinanden og til fællesskabet.Jeg overtager min mors Socialrådgiveren,efter at hun selv har læst bladet, og jeg vilsige tak for et blad som åbner mine øjne somlokalpolitiker. Det er sjældent, jeg ikke tagerinformationer om socialrådgivernes dagligdagmed mig i arbejdet for at gøre en forskel forsocialt udsatte voksne og børn.Alle kommunalpolitikere burde læseSocialrådgiveren.Med venlig hilsenRikke LauritsenMedlem af FrederiksbergKommunalbestyrelse for SFEtiske råd og faglighed?Det er jo altid rart, når der bliver lagt mærke til et indlæg (Socialrådgiveren 12/10). Til forslagetom at bruge etisk råd er mit modspørgsmål: Til hvad? Jeg har juridisk bistand til minsag og kører samtidig to arbejdsskadessager, hvor min ex-arbejdsgiver havde glemt at anmeldeden ene rettidig. Jeg blev fyret uden forsøg på omplacering og er nu på sygedagpengemed en fleksjobsag, der kører på tredje år. Det eneste, der blev opnået ved fagforeningensmellemkomst var en fritstilling, som jeg selv betalte til med min ferie – ingen erstatning foruberettiget fyring.Jeg har sager nok og har ikke tid til også at bruge et etisk råd, der ikke kan ændre noget isagen. Når sagen er slut, går den videre til Folketingets Ombudsmand for at få sagsbehandlingenvurderet. Samtidig er det værd at huske, at ingen er forpligtet af foreningens etiskeregler, og mange af medarbejderne i jobcentrene er ikke socialrådgivereSusanne Obel Frydkjær spørger i sit indlæg, om jeg selv ville være glad for den behandling,jeg giver? Dertil er der kun at svare JA. Grunden til, at jeg blev uddannet socialrådgiver i ensen alder, var netop utilfredshed med tidligere oplevelser gennem mit pædagogiske virke.Så min holdning har hele tiden været, at det skal gøres bedre.Jeg har ofte i mit arbejde handlet mod ledelsens vilje, men inden for loven. Det har kostetmig jobbet mere end en gang. Jeg oplevede endda at være sortlistet af Gladsaxe Kommune,da jeg arbejdede for AOF. Alene fordi jeg hjalp borgerne med at få, hvad de var berettiget til.I øvrigt bør det nævnes, at Peter Høilund var min juralærer på Den Sociale, så jeg er oplærti retssikkerhed og borgeren i centrum. Så svaret på dit spørgsmål er klart ja, jeg kan godtvære mit virke bekendt og mere til.Det store problem, også i forhold til vores etiske råd er, at størstedelen af sagsbehandlerne,jeg har mødt, ikke er socialrådgivere, men administrativt uddannet personale udensocialfaglig baggrund og indsigt. De handler blot efter anvisninger. (forkortet af red.)Med venlig hilsenErik Petersen.socialrådgiverØkonomi eller faglighedSå klemmer økonomien igen de udsatte børnog unge i kommunerne. På et familiekontor iÅrhus skal der inden årets udgang spares syvmillioner kroner på anbringelseskontoen. Deansatte socialrådgivere er derfor blevet bedtom at gennemgå samtlige sager, hvor der erbørn anbragt. Dette med henblik på en vurderingaf, om nogle af de anbragte børn kan hjemtagestil anden billigere foranstaltning (tilbud)i kommunen. Disse sager er gennemgået fleregange, og vurderingen er, at der forsat er fagligog juridisk grundlag for anbringelse. Altså erder flere gange i år blevet vurderet, at ÅrhusKommune ikke kan hjemtage disse børn.Endvidere må der af besparelsesgrunde ikkelængere anvendes psykologiske undersøgelser afbørn og forældre, der blandt andet kan ligge sombeslutningsgrundlag for eventuel anbringelse.Forskellige socialministre har gentagnegange fastslået, at økonomien ikke må værebestemmende for, om et barn skal anbringeseller ej, men at det er den socialfaglige vurdering,der afgør dette. Der må således ikkevære usaglige hensyn, når der skal træffesafgørelse i en børnesag.Spørgsmålet er, om Århus kommunes Socialforvaltninger ved at træffe usaglige afgørelserog dermed begå lovbrud. Det vil ikke være kønt.Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverneMads Bilstrup, Århus34 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


KOMMENTARFrugtbart samarbejdemed kommunenEn syv måneders pige fik diagnosen på psykiatrisk afdeling. Kommunen var parat til at give den rettebehandling, og efter et par års støtte var hun symptomfri.Mange familier med et spædbarn, der har vanskeligheder,får ikke kvalificeret hjælp så tidligt, som der kan værebehov for. Men da vi modtog en lille pige med ADHD, varkommunen imødekommende og hjalp med til, at pigen i dagikke har symptomer på ADHD længere.Vi fik henvist den lille pige på syv måneder på spædbarnspsykiatriskafsnit, fordi hun var meget urolig. Da viundersøgte hende, så vi, at hun havde vanskeligheder vedat tilpasse sig i forhold til søvn, spisning, opmærksomhed,kontakt og aktivitet. Der var også vanskeligheder i relationenmellem barn og forældre, som ofte følger med i nogengrad, når et barn er vanskeligt at regulere. Familien vardisponeret for ADHD, og da barnets forstyrrelse var af højgrad, stillede vi diagnosen “Uspecificeret ADHD”.BehandlingenBehandlingen bestod i at hjælpe forældrene med at skabemere ro og forudsigelighed i hverdagen. Vi foreslog forældrene,at vi i samarbejde med familiens sagsbehandlerforlængede barselsorloven for at give mere ro. Vi anbefaledekommunen at sætte barnet i dagpleje frem for vuggestue,fordi et mindre og mere overskueligt miljø med kun en voksenat forholde sig til er en god forudsætning for, at et så sårbartbarn har mulighed for at opleve tryghed. Barnet skulle kunpasses sammen med et andet barn, det vil sige, at barnetskulle tælle for tre børn i dagplejen, fordi hun var sårbaroverfor stress og uro. Det viste sig ved, at hun var urolig omnatten, hvis der havde været uforudsigelige oplevelser i dagplejen,eller hvis hun havde været sammen med flere børn.Målet var, at hvis det gik godt, kunne barnet efter et årkomme til at tælle for to – og efter endnu et år kun tællefor sig selv.Vi mødte alt i alt meget stor lydhørhed og imødekommenhedi kommunen, både hos familiens sagsbehandler,hos dagplejeren og ved dagplejekontoret.Da der var gået halvandet år, var der enighed om, atbarnet var klar til flere udfordringer og om, at det havdeværet godt for hendes udvikling med den særlige støtte.ADHD symptomerne var vækBarnet var nu blevet lidt mere rastløst hjemme efter endag i dagpleje sammen med kun et barn og mere tilpasefter en dag, hvor hun havde været sammen med mangeandre børn.Og ud fra observationer fra dagplejen og i legestuen, såvi et barn, der ikke havde vanskeligheder ved at tilpassesig længere. Hun var alderssvarende på alle områder, ogder var ingen symptomer på ADHD længere. De videreplaner var vuggestue med støtte de første måneder, daet skift i pasning altid er en stor udfordring for børn ogsærligt for et barn, der har udvist stor stressfølsomhedsom dette barn. Her var sagsbehandleren igen imødekommendeover for at give støtte.Den indsats, vi anbefaler til børn og familier, er ressourcekrævendei første omgang, men vi håber og trorpå, at det vil spare ressourcer på længere sigt, både målti kroner og øre og ikke mindst målt i børnenes og deresfamiliers trivsel og udvikling. AGitte Retbøl er overlæge på det almene småbørnsafsnitpå Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, hvorder siden 2008 har været et lille afsnit for spædbørnspsykiatri.AF GITTE RETBØLL,OVERLÆGEKommunen var imødekommendeAnbefalingen om at tælle for tre børn i dagplejen blev meddet samme fulgt af kommunens sagsbehandler, som ogsåvar omhyggelig med at udvælge en dagplejer, der kunnehjælpe netop dette barn, og som gerne ville indgå i et tætsamarbejde med os om barnets udvikling.Sagsbehandleren var parat til at forlænge barselen et halvtår mere, og da forældrene ikke ønskede det, var der acceptog åbenhed over for vores andre anbefalinger. Dagplejerenvar meget rolig og god til at regulere, og hun tog gerneimod råd og kunne omsætte vejledning fra vores pædagog.OM ADHDADHD er en tilstand, hvis kernesymptomer er uopmærksomhed, impulsivitet oghyperaktivitet. I 70-80 procent af tilfælde ser der ud til at være tale om arveligeforhold.ADHD behandles ofte med medicin, Ritalin og andre lignende præparater. Socialeog pædagogiske tiltag er vigtige, og medicin bør aldrig stå alene. For børn underseks år bør der iværksættes støtte og undervisning til forældre, vejledning tilinstitutionspersonale, samt støtte til barnet i institutionen før medikamentelbehandling påbegyndes.SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010 35


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkDS-KALENDERLæs mere om arrangementerne påwww.socialrdg.dk/kalenderTELEFONTIDDS ringer til dig!Den 12. oktober ringer ansatte og politikere iDansk Socialrådgiverforening til så mange medlemmer,vi kan nå, i tidsrummet 17.30-19.30.Formålet er at få en kort men god dialog om DS’tilbud og ydelser. Vi vil gerne blive klogere på,hvor du som medlem bruger DS og er tilfreds,og også høre, hvad du savner og hvilke idéer dukunne have om, hvordan DS kunne blive endnubedre for dig. Hvis du er en af de heldige, håbervi, at du kan afse 5-10 minutter, selv om det formange er “ulvetime”.Du vil efterfølgende kort kunne læse om voreerfaringer i bladet og på hjemmesiden.STIFTENDE GENERALFORSAMLINGNetværk akademiskesocialrådgivere• Oplæg af seniorforsker Dorthe Caswell(AKF) om udfordringer og perspektiver vedforskning, der undersøger eller går tætpå det sociale praksisfelt. Efterfølgendediskussion.• Netværk og netværksdannelse• Generalforsamling• Fælles spisning for de, der har tid og lyst(for egen regning)Det sker 26. oktober kl. 13 - 18 på ProfessionshøjskolenMetropol, Kronprinsesse Sofies Vej35, Frederiksberg – tilmelding senest 11.oktober.Læs mere om netværk akademiske socialrådgiverepå www.socialrdg.dk/as12. OKTOBER, ROSKILDEFå inspiration til din praksisSocialfaglig dag i Region Øst med oplægom helhedssynet, professionsetik og kropssprog.12. OKTOBER, FANØSeniorsektionenHeldagsudflugt til Fanø14. OKTOBER, ÅRHUSSeniorsektionenHeldagsudflugt til FanøDen gamle By i Århus – erindringsbilleder,også fra vores egen tid.26. OKTOBER, KØBENHAVNAkademiske socialrådgivereStiftende generalforsamling for Faggruppenfor akademiske socialrådgivere.18. NOVEMBER, FREDERICIAPsykiatriFaggruppen Psykiatri holder temamøde omflygtninge/indvandrere og psykisk sygdom.SDS Årsmøde 2010Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderendeholder årsmøde 5-7. novemberpå Professionshøjskolen Metropol.Mødet er åbent for alle medlemmer af SDS.Det er på årsmødet, at rammerne for SDS’arbejde i det kommende år lægges. Samtidigskal vi diskutere vores uddannelse, socialfaglighedog hvordan vi sikrer bedre vilkårfor socialrådgiverstuderende i hele landet.SDS lokalafdelinger kan deltage meddelegerede. Hvis du vil være delegeret påårsmødet, skal du kontakte SDS-bestyrelsenpå din uddannelsesinstitution.Deltagelse er gratis. SDS sørger for overnatningog forplejning og betaler transport.Weekendens program består af politiskediskussioner, workshops, fester og hygge. Læsprogrammet på www.sdsnet.dk/aarsmøde ogtilmeld dig senest 25. oktober.ArbejdsmiljøtelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring af dine muligheder for at tackleproblemer, der skyldes arbejdsmiljøet pådin arbejdsplads? Så ring til DS’ Arbejdsmiljøtelefon.Du får en halv times rådgivning af enerfaren konsulent fra DS. Hensigten er,at give dig overblik og inspiration til at semulighederne og handle på problemerne,inden de vokser sig for store.Du kan ringe til Arbejdsmiljøtelefonenonsdage kl.16-18 på telefon 33 38 61 41– eller sende en mail tilarbejdsmiljoebrevkasse@socialrdg.dkLæs mere påwww.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonen4. NOVEMBER, FREDERIKSBERGSelvstændigeTemadag om synlighed i fremtiden forselvstændige socialrådgivere9. NOVEMBER, ÅRHUSVoksne med ADHDRegion Nord holder temadag om ADHD-diagnosensbetydning og konsekvenser for det sociale arbejde.17. NOVEMBER, HOLSTEBRO24. NOVEMBER, ÅRHUSHvad børn ikke ved har de ondt afRegion Nord holder temadag om de barrierer, som professionelleudfordres af hos børn, forældre og sig selv.26.-27. NOVEMBER, VEJLERepræsentantskabsmøde28.-29. SEPTEMBER 2011, NYBORGSocialrådgiverdage 2011 / Tilmelding åbner maj 201136 SOCIALRÅDGIVEREN 15 I 2010


Annonce BAUTA FORSIKRING A/S37


REGIONSLEDERAF REGIONSFORMAND ANNE JØRGENSEN REGION SYDValg af politikere i DSDa deadline for opstilling til politiske valg iDansk Socialrådgiverforening udløb, blev detfredsvalg med genvalg af Bettina, Ulrik, Majbritog mig. Jeg tillader mig at se det som udtrykfor tillid til, at vi fortsætter det politiskearbejde, og for mit vedkommende vil jeg gernesige tak for tilliden og tak for genvalget.Der bliver kampvalg til hovedbestyrelsenog til formandsposten i Region Nord. Jeg vilønske god valgkamp og håber, at rigtig mangemedlemmer aktivt vil deltage i valgog afstemninger.Jeg håber, at der til HB vælges kandidatermed bred repræsentation fra alle regionerog forskellige ansættelsesområder.På regionsgeneralforsamlingerne skal dervælges nye regionsbestyrelser. I Syd er derbrug for folk, der mener noget og har ensocialpolitisk holdning til vilkårene for det socialearbejde i praksis, og som vil forholde sigtil både det strategiske og konkrete arbejdei DS. Arbejdet er både spændende og til tidersjovt og perspektiverende.UdfordringerNulvækst, skattestop og loft over udgiftsrammerer ord der flyver i luften under de igangværendekommunale budgetforhandlinger.Det betyder nedskæringer i form af nedlæggelseaf stillinger eller sågar afskedigelse afmedarbejdere, og det betyder store besparelserpå forbrug på de sociale områder.En sikker effektivisering ville være indførelseaf lavere sagstal for socialrådgivere, da dedokumenterede erfaringer viser, at rettidigeopfølgninger sikres, og borgerne hurtigerehjælpes videre og ud af systemet.Allerede i 2010 gennemføres så store besparelser,at børn hjemtages, flyttes til andreforanstaltninger, eller foranstaltninger stoppeshelt – alene for at spare penge. Socialrådgiverefortæller, at der nærmest er indført kvoterpå foranstaltninger, så hvis et nyt barn skalanbringes, må et andet barn tages hjem. Detøkonomiske fylder mere end relevante fagligespørgsmål som hvorvidt barnet trives og hardet godt, om foranstaltningen skal gøres bedre,og om der er et godt forældresamarbejde.Politisk er det en helt uholdbar situation. Hvadhjælper retsprincipper, lovgivning og BarnetsReform, hvis den økonomiske virkelighed sætteshøjere end det enkelte barns behov for hjælp?Kommunerne bør selv underrette socialministerenom, hvor store problemer de har med atoverholde loven og deres forpligtelser overforbørn og familier med store sociale problemer,og med at kunne tilbyde dem den nødvendigeog tilstrækkelige hjælp.anj@socialrdg.dkFå personalegoder mod træk i lønnenDansk Socialrådgiverforenings medlemmer iregioner og kommuner kan nu indgå aftaler omanskaffelse af personalegoder mod at blivetrukket i grundlønnen. Det betyder blandtandet, at medlemmer nu får bedre mulighederfor at anskaffe sig personalegoder som multimedierog sundhedsordninger.Fordelen for den enkelte er, at der spares skat,så den reelle udgift til goderne bliver mindre, endhvis man køber dem på normal måde. Nogle afgoderne kan dog være skattepligtige i sig selv.Det har hele tiden været muligt for ansattemed lokale tillæg at købe goder med træk ilønnen. Det nye er, at køb af goder også kanske med træk i grundlønnen, hvilket betyder,at man ikke behøver at have tillæg ovenigrundlønnen for at få et personalegode medbruttotræk som hidtil.De personalegoder, man kan få tilbudt,fremgår af en udtømmende liste, der er endel af protokollaterne, som DS har underskrevetmed Kommunernes Landsforeningog Danske Regioner. Listen indeholder foreksempel computer, telefon, internetforbindelse,massage, fysioterapi, rygestopkurserog lignende sundhedsordninger, tog- ogbuskort og aviser og tidsskrifter. Sundhedsforsikringer,der sikrer, at man kommer forani køen til behandling, er ikke med på listen,og vil altså ikke blive tilbudt.Det er en forudsætning, at tillidsrepræsentantenpå din arbejdsplads og arbejdsgiverhar indgået en aftale om, at det skal være enmulighed på din arbejdsplads.38 SOCIALRÅDGIVEREN 14 I 2010


Vi ved det godtEnlige mødre og højskoleophold er normalt ikke noget, manforbinder med hinanden.Højskole er jo primært for ressourcestærke unge i pausen mellemstudentereksamen og den videregående uddannelse!Ikke for den enlige mor, som har nok at gøre med at udfyldesin forælderrolle og at få et almindeligt (familie)liv til atfungere!Og en højskole er da slet ikke for børn.Nej, men vi er heller ikke helt normale!På Familiehøjskolen Skærgården har vi nu i snart 40 år givet enligemødre og deres børn mulighed for at komme på højskolemed det formål at styrke hele familiens sundhed og trivsel.Hos os får både børn og voksne mulighed for at nyde godt afkostskoleformens tryghed og struktur, det sociale fællesskabmed ligesindede og af den livsnære og relevante undervisning,som vi kan tilbyde, netop fordi vi er - en højskole.Se mere på www.familiehojskolen.dk, eller ring 97 12 43 90.AnnoncerHøjskole, Børneskole, Vuggestue, BørnehaveMultidimensional Treatment Foster Care er et familiebehandlingsprogrammålrettet unge med svære adfærds- og følelsesmæssigeproblemer. Behandlingen varer op til 12 mdr.MTFC tilpasses individuelt med udgangspunkt i den unges mål, ønsker, ressourcer og vanskeligheder.MTFC giver den unge personlig og social trivsel.MTFC giver den unge færdigheder til at lykkes i familien, skolen, sammen med kammerater og i fritidslivet.MTFC har dokumenteret effekt også i forhold til forebyggelse af kriminel adfærd.I samarbejde med Servicestyrelsen tilbyder CESA og MTFC - Hovedstaden MTFC-behandling til 12-17 årigeunge og deres familier.Du kan læse om MTFC og metoden på www.cesa.dk og på www.mtfc-hovedstaden.dk.Kontakt os for visitation eller yderligere information:• CESA på tlf. 62 62 39 72 eller post@cesa.dk• MTFC-Hovedstaden på tlf. 48 46 08 37eller mail info@mtfc-hovedstaden.dk39


AnnoncerKOMVIKAR søger vikarerKvalitetsstyret arbejdspladsKOMVIKAR er en landsdækkende kvalitetsstyret virksomhed,hvor alle bliver vurderet på deres evne til atskabe kvalitet og resultater for kunden, virksomheden.MedarbejdertilfredshedVi lægger vægt på at den enkelte medarbejder følertryghed og frihed under ansvar. Vi er stolte af at medarbejderneføler engagement og får personlig udviklingi deres arbejde.Vi lægger stor vægt på hele tiden at udvikle voresfaglige kompetencer og dele vores viden, så vi på allefagområder besidder meget stærke spidskompetencer.Vi søger vikarer inden for:• Sygedagpenge• Kontanthjælp• Jobkonsulent funktionerDin baggrundVi forestiller os, at du eksempelvis sidder som socialrådgiverog kender et af områderne, eller du måskekommer fra en lignende stilling, hvor du har indsigt oginteresse for området.Ansøgningen vedlagt CV mailes tilabr@komvikar.dk.Se også hjemmesiden www.komvikar.dk.SUPERVISION • ORGANISATION • LEDELSE • SAMARBEJDE • COACHINGSUPERVISORUDDANNELSE– med hjerte og hjerneSupervisorer, der gør en forskel, er eftertragtede.Har du drivkraften, så har vi rammer, teori og metoder, der kangøre dig til en kompetent supervisor.Faglig og personlig opkvalificering over 2 år i tværfaglige,procesorienterede og dynamiske læreprocesser.Erfarne undervisere fra Albatros, bl.a. socialrådgivere ogerhvervspsykologer samt gæstelærere, inspirerer med viden ogpersonlig stil.Nyt hold starter: november 2010Pris: 51.000,- kr. for uddannelsen ekskl. ophold og moms.5 moduler afholdes som dagskursus og 3 som internat.Læs mere på www.albatros.dk eller ring og hør nærmere på86 18 57 55.AlbatrosVESTERGADE 41 • 8000 ÅRHUS CTLF. 86 18 57 55 • WWW.ALBATROS.DKOmvendt Familiepleje– forebygger adskillelse af børn og forældre– hele døgnetSiden 1985 har vi været med til at forebygge et stort antal anbringelserudenfor hjemmet og har - i samarbejde med kommunerover hele landet - hjulpet familier til bedre trivsel.MålgruppeVores indsats er aktuel:• Når en målrettet indsats er aktuel i forhold til at fremme ogudvikle forældres kompetencer og ansvar• Når det mest hensigtsmæssige er mindst indgriben, kan støttenblive i eget hjem.• Når børnenes situation, tilknytning til forældre, netværk, skoler,og nærmiljø er betydningsfuldt for deres udvikling.• Når der fra myndighedsside overvejes anbringelse af børnene.• Når foranstaltningen samtidig er en udvidet observation afbørnenes situation samt en vurdering af, hvorvidt forældrenekan støttes til udvikling i positiv retning.Ring for gratis og uforpligtende oplæg:Kontakt John Falkenberg, klinisk psykolog:Tlf.: 20 97 04 30 eller johnfalkenberg@mail.dk.Gå ind på www.omvendtfamiliepleje.dkog download vores brochure.Narrativt færdighedskursusfor begyndere og let øvedeLær at mestre den narrative samtaleKursets hovedvægt ligger på øvelser i narrativ metode ogsamtaleteknik, interview af medkursister og/ eller klientersamt videooptagelser fra kursisternes dagligdag.Der tilstræbes et trygt og stressfrit indlæringsmiljø, hvordet ikke gælder om at præstere, men at øve sig.Små hold.Ingen skriftlige opgaver.Start Januar 2011. 7 moduler á 2 dage.Pris 15.000 kr. + moms.Sted : Externas lokaler i NordjyllandUnderviser: Elena Smith40- Omvendt familiepleje - uddannelse - kurser - supervisionHenvendelse og tilmelding elena@externa.dk


Bo og dagtilbud til unge over 16 år- I KøbenhavnVi tilbyder• pladser på kollegielignende opholdssted og i støttet botilbud godkendtefter Lov om Social Service § 142,5 og § 107• pladser i botilbud med mere intensiv støtte godkendt efter Lov omSocial Service § 107• støtte/kontaktordning for unge i egen lejlighed eller værelse• dagtilbuddet Projektskolen, STU-forløb, erhvervsafklaring ogundervisningVi giver• personlig støtte og omsorg, der er målrettet den enkelte ungesvanskeligheder og udviklingspotentialer• støtte til uddannelse• støtte til inddragelse af den unges familie og øvrige netværkVi er• socialfagligt og håndværksmæssigt uddannede med mange årssocialfaglig erfaring.Casa Blanca har p.t. 32 ansatte med forskellig arbejdsmarkeds-, uddannelsesogerfaringsgrundlag. Casa Blanca er en privat virksomhed med holdninger, derforener de faglige målsætninger – at skabe resultater sammen med beboerne –med bestræbelsen på at skabe en attraktiv og udviklende arbejdsplads med etgodt arbejdsmiljø for de ansatte og ejerne, der selv arbejder i virksomheden.Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03Læs mere på www.cbbe.dkCasa Blanca Bo & Erhverv, Valby Langgade 227, 2500 ValbyAnnoncer 41


AnnoncerFAMILIEBEHANDLINGBørns problemer skal løses i familien- forbyggende arbejdeEt døgntilbud til gravide, unge mødre og familier der har så storesociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer, at de har brug forbeskyttede rammer for at sikre barnets trivsel.• § 50 undersøgelser• Akutberedskab• Afklaringsforløb• Forælderkompetenceundersøgelse• Døgnbehandling• Individuel behandling af barnet• Intern skole (0. – 7. klasse)• Forældreundervisning• Individuel, par og familiebehandling• Praktisk pædagogisk behandlingSom noget nyt tilbydes behandling af traumatiserede kvinder i enkvindegruppe.DanskSocialrådgiverforeningKarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaring og udviklingaf dit jobforløb som socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en halv timescoach ing af en erfaren konsulent fra DS.Hensigten er at give støtte til og udfordre dine egnetanker om din jobmæssige fremtid.grundlagt 1/4 1997Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, 75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dkÅben mandage kl. 15-18 på tlf. 33 93 30 00.Læs mere på www.socialrdg.dk/karrieretelefon.Vil du gøre en forskel,bliv socialrådgivervikar!Hos Hartmanns får du mulighedenfor at gøre en forskel for dig selv,dine kollegaer og dit fagVi tilbyder dig vikarjob, som matcherdine ønsker, kvalifikationer og krav.Du får faglig sparring og en personligpersonalekonsulent tilknyttet. Viafholder netværks-caféer og kurser fornyuddannede.Velafgrænsede opgaver og faglig fordybelseSom vikar i Hartmanns har du mulighed for at bruge din faglighedtil at fordybe dig i på forhånd veldefinerede opgaver. Denførste dag i dit vikariet tager vi med ud på din arbejdsplads ogafstemmer gensidige forventninger. Vi er garant for, at du fåren god oplevelse gennem hele vikariatet - både fagligt og personligt.Overskud, gå-på-mod og “hår på brystet”Hos Hartmanns har vi de bedste socialrådgivere. Det er altafgørende,at du kan agere selvstændigt på dine opgaver fra dagét samt holde et højt fagligt niveau.Hartmanns er en holdningsvirksomhed!Når du er vikar i Hartmanns, er du ansat i en værdibaseretvirksomhed, som tager del i det sociale ansvar. Hartmannsarbejder ud fra værdierne: gensidig respekt, samarbejde,resultatskabelse og innovation.Send din ansøgning og CVtil markedschef Hanne Nyström på hanne.nystroem@hartmanns.dkeller personalekonsulent Hanne Thaulov påhanne.thaulov@hartmanns.dk.Hanne Nyström +45 41 21 13 20 - Hanne Thaulov +45 41 21 14 8242Tlf: +45 70 20 03 83 · www.hartmanns.dk


StillingsannoncerSend din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12SIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 16 8. oktober 21. oktoberSocialrådgiveren nr. 17 29. oktober 11. novemberSocialrådgiveren nr. 18 12. november 25. novemberSocialrådgiveren nr. 19 26. november 9. decemberSocialrådgiveren nr. 1/2011 3. januar 13. januarStillingsannoncer Region ØST 2010Er du vores nye praktikkoordinator for socialrådgiveruddannelsenog kollega i praktikteamet?For vores studerende er praktikken denvæsentligste mulighed for at få konkreteerfaringer med det arbejdsfelt, vi uddannerdem til. Det er derfor vigtigt at vi kan tilbydealle vores studerende gode praktikpladser.Som praktikkoordinator vil du blandt andetvære ansvarlig for vejledning af de studerendeog praktikvejlederne, information omog afstemning af forventninger til praktikforløbenesamt fordeling af praktikpladserDu har: Kendskab til det kommunale socialearbejdsområde samt generelt kendskabtil det offentlige arbejdsmarked, der udbyderpraktikpladser til vore studerendeErfaring med supervision og konflikthåndteringEr systematisk og analytisk – gernemed en akademisk uddannelseEr udviklingsorienteret med øje forbehovene både hos de studerendeog vejledere, så praktikken udviklesløbendeLæs hele opslaget påwww.phmetropol.dk/job.Ansøgningsfrist den 13. oktober 2010.Professionshøjskolen Metropol er enselvejende institution grundlagt1. januar 2008 ved en fusion mellemen række uddannelsesinstitutioner iKøbenhavn.Professionshøjskolen Metropol opfordreralle kvalificerede til at søge.Læs mere på www.phmetropol.dk/jobSkriv venligst i din ansøgning, hvor du har set opslagetDansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.43


Stillingsannoncer Region ØST 2010Kontingent for 2010Medlemskontingentet til Dansk Socialrådgiverforening(DS) fastsættesaf repræsentantskabet.Det opkræves kvartalsvis i februar,maj, august og november – stude rendeopkræves dog halvårligt.Aktiv 1: Normalt kontingent:1488 kr. pr. kvartalNormalkontingent betales af alle, somikke er arbejdsløse.Aktiv 2: Arbejdsløsheds- og deltidskontingent:1038 kr. pr. kvartalArbejdsløshedskontingentet betalesaf alle, der på månedsbasis i gennemsnitarbejder halv tid (normalt 20timer) eller derunder om ugen eller erarbejdsløs og aktivt arbejdssøgende.Aktiv 2: Barselskontingent:1038 kr. pr. kvartalKontingentet, der svarer til kon tingentetfor arbejdsløse, betales af demedlemmer, der er på barselsorlov, ogomfatter den periode af barselsorloven,hvor de er på dagpenge.Aktiv 3: Dimittendkontingent:816 kr. pr. kvartalKontingentet betales af alle dimittender,der på månedsbasis i gennemsnitarbejder hav tid (normalt 20timer) eller derunder, og som er aktivtarbejdssøgende.Aktiv 4: Fuldtidsstuderende socialrådgivere:96 kr. pr kvartalBetingelsen for at betale dettekontingent er, at den pågældende erberettiget til SU. Kontingentsatsen erpå samme niveau som kontingentet forstudentermedlemmer.Senior- og efterlønskontingent:225 kr. pr. kvartalSeniorkontingentet betales af allemedlemmer, der overgår til pensioneller efterløn.Passiv kontingent: 225 kr. pr. kvartalPassivt medlemskab er for socialrådgivere,der er beskæftiget uden forDS’ forhandlingsområde uden samarbejdsaftalemed DS, men organiseret ipågældende forhandlingsberettigedeorganisation, samt for socialrådgivereuden beskæftigelse i Danmark, udendagpengeret og ikke arbejdssøgendeinden for faget.Studerende:360 kr. pr. årAlle socialrådgiverstuderende vedprofessionshøjskolerne og vedAalborg Universitet kan optages somstudentermedlemmer. Medlemskabetsvarer til passivt medlemskab.Samarbejdsaftaler:DS har herudover samarbejdsaftalermed DJØF og Seminarielærerforeningen(Dansk Magisterfore ning)samt Socialpædagogerne (ansatte påFormidlingscentrene). Kontingentsatsfor ovenstående dobbeltmedlemmeroplyses ved henvendelse til DS’sekretariat.Andet:Kan du ikke henføres til en af ovenståendekontingenttyper, bedes durette henvendelse til DS’ sekretariat.Betalingsservice:Indbetalinger kan overføres til DS viaPBS. Du kan tilmelde dig på din sidepå medlem.socialrdg.dk under kontingentoplysninger.Du skal bruge ditmedlemsnummer når du logger på –det finder du bag på Socialrådgiveren.44


ødovre jobcentersøger en socialrådgiver/socialformidler til Arbejdsmarkedsgruppen (over 30årige) match 2 og 3Rødovre Jobcenter mangler en god kollega og sagsbehandler, ogsøger på den baggrund en engageret og dynamisk sagsbehandler tilat arbejde med borgere, der henvender sig ved arbejdsløshed ellermed ansøgninger om revalidering, fleksjob og pension.Godt arbejdsmiljø og engagerede kollegerI Rødovre Jobcenter lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, medfokus på medarbejdernes trivsel, mulighed for indflydelse og kompetenceudvikling.Det giver højt til loftet i mere end én forstandmed en ledelsesstil, der er demokratisk, uhøjtidelig og åben. Så bliverdu ansat, vil du få en interessant arbejdsdag i et jobcenter medoverblik over de administrative rutiner og stor gennemsigtighed iarbejdsgangene, med udfordringer tæt på borgerne, og opgaver derbliver løst med en høj grad af selvstændighed.Udadvendt og med fokus på udviklingRødovre Jobcenter er et jobcenter, hvor mange nye metoder og tilgangeprøves af og vi vil stadigvæk udvikle, forbedre og nytænkevores indsats. Vi søger derfor en medarbejder, der har energien oglysten til at skabe noget nyt.Vi ser gerne, at du har en baggrund som socialformidler eller socialrådgiver.Alternativ baggrund er også relevant, såfremt du har dokumentereterfaring med kontanthjælps- og beskæftigelsesområdet.Mere informationSe mere på vores hjemmeside www.rk.dk eller kontakt teamlederAnne Oldenborg Steffensen på 36 37 70 32 og Susanne RudkjærNielsen 36 37 71 37.AnsøgningVi skal have din ansøgning senest den 21. oktober 2010. Send den tilRødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller via mail tilrk@rk.dk og mærk ansøgningen - eller skriv i emnefeltet: Personaleafdelingen10.4570. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.2010Stillingsannoncer Region ØST/SYDVi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge jobhos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi,helbredstjek og massage.Sagsbehandler til FamilieafdelingenNatur og UdviklingFamiliechef- der tænker i det hele barnHalsnæs Kommune er i gang med en større nyorganiseringaf Familie- og Børne-området. Baggrunden er et politiskønske om at arbejde mere helhedsorienteret og tværfagligtmed familien og barnet/den unge i centrum.Vi søger en chef til at stå i spidsen for denne proces – enchef, der tænker strategisk, har en innovativ tilgang, og somsamtidig er garant for sikker drift.Se en uddybet stillings- og personprofil på hjemmesiden.Kontakt: Vicekommunaldirektør Finn Gaarskjær, telefon4778 4807Ansøgningsfrist: 24. oktober 2010Vi søger ny børne- og ungesagsbehandler til forebyggendearbejde og anbringelser af børn og unge med særlige behov.Du vil blive ansat i en værdibaseret organisation, hvor vi erklar over at god sagsbehandling hænger sammen med etfornuftigt antal sager. Det seneste 1½ år har vi arbejdet målrettetfor at forbedre den lokale indsats overfor børn og ungemed særlige behov. Stillingen er på 37 timer ugentlig.Vi har brug for dig 1. december 2010.Rådgivergruppen består af 1 teamleder, 16 socialrådgivere, 2anbringelseskons. og 3 adm. medarbejdere. Familieafdelingener en del af Børn og Familie, der også består af ”Behandlingog Rådgivning”, Kollegiet Vejlby samt Udby behandlingshjem.Yderligere oplysninger: Teamleder Karen Gerdes, 8888 5326eller 2018 0127 Email: Karen.gerdes@middelfart.dkAnsøgningsfrist: 25. oktober 2010 kl. 12.00.Jobsamtaler: den 28. oktober 2010.Ansøgning sendes til: Middelfart Kommune, Familieafdelingen,Anlægsvej 4, 5592 Ejby eller liselotte.skov@middelfart.dkSe fuldt stillingsopslag på www.middelfart.dk/jobLæs mere og se flere ledigestillinger på www.halsnaes.dkAnsøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillingereller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 FrederiksværkMiddelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 MiddelfartTelefon +45 8888 5500 www.middelfart.dk45


2010Stillingsannoncer Region SYD/NORDSocialrådgiver tilKlinik for selvmordstruedebørn og ungeBørne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling OdenseDet er en 37 timers stilling til besættelse hurtigst muligtog senest 1.1.2011.Klinikken tilbyder udredning og behandling til børn ogunge i selvmordsfare og har et tæt samarbejde medbåde sygehus og den sociale sektor - organiseret i enbehandlingskæde.Læs mere på www.regionsyddanmark.dk – ledige job– ansøgningsfristen er 22. oktober 2010.SocialkoordinatorBørnecenter Vestervig, 37 timer ugentligtFRI SOM FUGLEN- og godt betaltVi har særdeles travlt i Region Nord ogsøger socialrådgivere til vikariater.Vi tilbyder• Løn pr. mdr. op til kr. 44.000,-inkl. pension, atp og feriepenge• Kørsel betales efter statens takster• SupervisionVi søger socialrådgivere til:• Sygedagpenge match 1-3• Kontanthjælp match 2-3• Børn- og familieområdet• Børn- og voksenhandicapLøn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgåetmed Dansk Socialrådgiverforening.Børnecenter Vestervig er et nystartet centerfor uledsagede børn i alderen fra 13 til 17 år.Centret består af to afdelinger, en i Vestervigog en i Agger. I øjeblikket har vi udelukkendeafghanske drenge. Centret har 90 drengeboende med ca. halvdelen hvert sted. Længdenaf drengenes ophold på centret er planlagttil en varighed på 4-6 måneder, indtilderes asylsag er færdigbehandlet.Vi kan tilbyde en spændende og udfordrendearbejdsplads med nogle dejlige drenge oggode medarbejdere. Du vil ligeledes indgå iet tæt samarbejde med de andre faggruppersom er; pædagoger, sygeplejersker og psykologpå centret.Læs mere på www.thisted.dk/jobOm digVi har store forventninger til vores medarbejdere.Faglig indsigt er en absolut nødvendighed, og fleksibiliteter en naturlig forudsætning. Det er vigtigt,at du er engageret i dit fag, og betragter kommunikationsom en væsentlig del af opgaveløsningen.Om Skytte & Lauritsen A/SSkytte & Lauritsen A/S er en landsdækkende socialfagligkonsulentvirksomhed, der bla. tilbyder voreskunder faglige og velfunderede socialrådgivere tilvikariater. Vi engagerer os åbent og ærligt i voresmedarbejdere, og derfor kan du også have store forventningertil os.Læs mere på www.skytte-lauritsen.dkeller ring på tlf. 7020 3141Ansøgning og CV sendes til:info@skytte-lauritsen.dkeller:Skytte & Lauritsen A/SKøbenhavn: Nørregade 7B 1., 1165 Kbh KÅrhus: Store Torv 9, 8000 Århus CAlle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.Følg os på Facebook:www.facebook.com/skyttelauritsen46


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseSøren Andersensa@socialrdg.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkFlora Ghoshflora.ghosh@drc.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkSusanne Lyngsøsannelyng@mail.dkHenrik Mathiasenhmt@fa.aarhus.dkNicolai Paulsennipa@ucl.dkBirthe Povlsenbpo@spesoc.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkMarie Overbymarieoverby@hotmail.comREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseVindegade 72-745000 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingAnn PedersenTlf: 87 47 13 04ap@socialrdg.dkArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgSøndergade 149000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Eva HallgrenTlf. arb: 96 99 29 29Tlf. prv: 97 42 90 86www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 27 63 12 76www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45Faggrupper og seniorerSe DS’ hjemmeside forkontaktpersoner ogtelefonnumre.www.socialrdg.dk


LEDERAF BETTINA POST, FORMANDFOTO: KRISTIAN GRANQUISTSkatteministeren plukker håretaf de skaldedeRegeringen har længe haft en indsats i gang,som skal gøre det nemmere at stoppe skattesnyderi.Det er fornuftigt. Men i sin iver forat være “tough on gæld til det offentlige” gårskatteminister Troels Lund Poulsen nu ogsåefter dem, som ikke har nogen penge.Ministeren har nemlig netop lanceret en“Handleplan på inddrivelsesområdet”, som bl.a.skal give adgang til, at SKAT må inddrive gældvedrørende f.eks. P-bøder, DSB-bøder oglicens også hos lavindkomstgrupperne, somellers er fritaget. Strategien baserer sig ifølgeplanen på en teori om, at “et af de bedste inddrivelsesmidlerer at udnytte muligheden forat tage pengene ved kilden”. Det kan oversættestil, at de skyldige beløb trækkes, inden løneller ydelser udbetales til skyldneren. Udenhensyn til, om økonomien for de berørte efterfølgendehænger sammen.I Danmark har vi imidlertid – i hvert fald indtilnu – regler for, hvor mange penge man mindstskal have til rådighed, når alle regninger erbetalt, før vi må inddrive gæld til det offentlige.Den grænse er sat ved godt 4.600 kroner foren enlig voksen. Dette beløb ligger væsentligtover det rådighedsbeløb, som kan beregneshos kontanthjælpsmodtagere af enhver slags.Det er derfor dybt bekymrende, at regeringen –igen – går efter lavindkomstgrupperne.Fædre hænger fast i kontanthjælpDet er nemlig ikke første gang, skatteministerietsinitiativer efterlader dønninger hos de allermindstbemidlede. Allerede i 2009 fik vi nyeregler, som indebærer, at kontanthjælpsmodtagere,som tidligere fik udlagt deres børnebidragaf kommunen, fordi deres økonomi var forToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dkspinkel til, at de kunne betale det ud af kontanthjælpen,nu får trukket op til to gange normalbidrag ihjælpen, før den udbetales. Bestemmelsen har haftstore konsekvenser for de berørte, som har megetsvært ved at undvære de godt 2.000 kr. ud af detminimumsforsørgelsesgrundlag, de er henvist til.Det ville være dejligt, hvis ministerenville nøjes med at vise musklerover for de af os, som har pengene.Argumentet i 2009 var, at det skal kunne betale sigat arbejde – underforstået, at det er uheldigt, at kontanthjælpsmodtagerneopbygger gæld på grund af bidragspligten,som de vil skulle begynde at afdrage på,lige så snart de får et job, for så gider de ikke arbejde.Noget af et tankespind al den stund, at der liggertungtvejende sociale problemer til grund for, at disse– især fædre – hænger fast i kontanthjælp. Alvorligemisbrugsproblemer og psykiske lidelser er nogle afdem. Beretninger fra socialrådgiverne på landetsdistriktspsykiatriske afdelinger afslører da også, atreglerne betyder, at disse fædre ikke længere har rådtil deres medicin og derfor brager ind i depressionerog psykoser, som de ellers kunne holde i ave. Med althvad det efterfølgende medfører.Vil formindske kritikVurderingen i skatteministeriets nye plan er, at“der er tale om et direkte provenugivende tiltag pådisse særlige restancearter”, og at “initiativet vilformindske kommunernes kritik af SKATs håndteringaf inddrivelsesopgaven”. Det skal nok passe. Derforundrer det mig, at Troels Lund Poulsen i radioavisen24. september pure afviser, at der vil ske inddrivelsehos kontanthjælpsmodtagerne, og i stedet peger på,at han vil lempe muligheden for at yde dem gældssanering.Hvor skal provenuet så komme fra?Det ville være dejligt, hvis ministeren ville nøjes medat vise muskler over for de af os, som har pengene, istedet for at plukke dem, som i forvejen intet har.bp@socialrdg.dkUDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 42189AL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99

More magazines by this user
Similar magazines