Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på ... - Billund Kommune

billund.dk

Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på ... - Billund Kommune

Dato: 10. december 2012Miljøgodkendelse afkvægbrugDyvelsrækkevej 21, 7200 GrindstedDecember 2012Teknik & MiljøforvaltningNatur og MiljøJorden Rundt 17200 GrindstedTlf. 7972 7200www.billund.dkJournalnr.:09.17.18 P19Sagsnr.:12/15411P10.2. 4.1 vs. 1.7Ks. OSC/THMSagsbehandler:Thomas MaigaardTlf. 7972 7094THM@billund.dk


IndholdsfortegnelseINDLEDNING .................................................................................................................................................... ­ 3 ­EJENDOMS­ OG VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER ............................................................................................................................................................... ­ 4 ­HØRING ............................................................................................................................................................................................................................................... ­ 4 ­UDVIDELSE OG ÆNDRING AF HUSDYRBRUGETS MILJØGODKENDELSE .......................................................................................................... ­ 6 ­AFGØRELSENS OMFANG OG FORUDSÆTNINGER ......................................................................................................................................................... ­ 7 ­ØVRIGE FORHOLD ......................................................................................................................................................................................................................... ­ 7 ­VILKÅR ………………………………………………………………………………………………………………………………….8GODKENDELSENS VARIGHED .................................................................................................................. ­ 15 ­OFFENTLIGGØRELSE MV. .......................................................................................................................... ­ 17 ­KLAGEVEJLEDNING ..................................................................................................................................... ­ 18 ­MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING .................................................................................. ­ 19 ­INDLEDNING ................................................................................................................................................................................................................................. ­ 19 ­BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT ................................................................................................................................. ­ 19 ­Husdyrbrugets beliggenhed .............................................................................................................................................................................. ‐ 19 ‐Besætningens størrelse ....................................................................................................................................................................................... ‐ 20 ‐Driftsbygningerne .................................................................................................................................................................................................. ‐ 21 ‐Foder ............................................................................................................................................................................................................................ ‐ 27 ‐Gødningsproduktion og opbevaring .............................................................................................................................................................. ‐ 27 ‐Energi‐ og vandforbrug. ...................................................................................................................................................................................... ‐ 29 ‐Affald ............................................................................................................................................................................................................................ ‐ 31 ‐Spildevand / overfladevand .............................................................................................................................................................................. ‐ 33 ‐PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE – LUGT, STØJ, MM. ........................................................................................................... ­ 34 ­Lugt ............................................................................................................................................................................................................................... ‐ 34 ‐Støj og transport ..................................................................................................................................................................................................... ‐ 36 ‐Støv, fluer og skadedyr ........................................................................................................................................................................................ ‐ 38 ‐Lys ................................................................................................................................................................................................................................. ‐ 39 ‐Landskab og kulturmiljø ..................................................................................................................................................................................... ‐ 39 ‐Driftforstyrrelser og uheld ................................................................................................................................................................................. ‐ 40 ‐PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE – NATURMÆSSIGE FORHOLD. .................................................................................. ­ 42 ­Ammoniakpåvirkning af naturområder fra anlægget ........................................................................................................................... ‐ 42 ‐Påvirkning fra gødningsudbringning ............................................................................................................................................................ ‐ 44 ‐Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af fosfor ............................................................................................................ ‐ 47 ‐Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat til overfladevand ........................................................................ ‐ 47 ‐Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat til grundvand ............................................................................... ‐ 49 ‐Påvirkning fra gødningsudbringning – supplerende vurdering af påvirkningen af naturforhold ................................... ‐ 50 ‐Vurdering af påvirkning fra gødningsafsætning til tredjemand ....................................................................................................... ‐ 62 ‐BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) ......................................................................................................................................................................... ­ 62 ­OPHØR .............................................................................................................................................................................................................................................. ­ 64 ­ALTERNATIVE MULIGHEDER ............................................................................................................................................................................................... ­ 64 ­SAMLET VURDERING ................................................................................................................................................................................................................ ­ 65 ­BILAG ............................................................................................................................................................... ­ 66 ­Bilag til miljøgodkendelse for husdyrbruget. ............................................................................................................................................ ‐ 66 ‐- 2 -


IndledningHusdyrbruget beliggende på Dyvelsrækkevej 21, 7200 Grindsted er tidligere miljøgodkendtefter miljøbeskyttelseslovens § 33 ved Grindsted Kommunes afgørelse af14. november 2006. Endvidere har Billund Kommune ved afgørelse af 27. september2010 godkendt udvidelser og ændringer af husdyrbruget efter § 12 stk. 3 iHusdyrloven (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 1. december 2009 om miljøgodkendelsem.v. af husdyrbrug). Ved denne afgørelse har kommunen samtidig fastsat vilkårfor eksisterende anlæg og drift, således at det samlede husdyrbrug blev reguleretved vilkårene i godkendelsen af 27. september 2010.Kommunens afgørelse om godkendelsen af 27. september 2010 blev påklaget afDet Økologiske Råd. Miljøklagenævnet har den 25. november 2011 ophævet sagenmed virkning fra den 25. november 2012, og hjemvist den til Billund Kommune tilfornyet behandling. Klagenævnet har i afgørelsen begrundet hjemvisningen således:”Bemærkningerne til husdyrbruglovens § 12, stk. 3, kan rejse en vis tvivl om, hvordan ikrafttrædelsesbestemmelseni husdyrbruglovens § 103 og bemærkningerne dertil skal forstås. Bemærkningernetil husdyrbruglovens § 12, stk. 3, omtaler specifikt den situation, hvor det pågældendehusdyrbrug har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvorimod dette ikke ertilfældet, for så vidt angår husdyrbruglovens § 103, stk. 2, og bemærkningerne dertil. Det følgeraf nævnets praksis5, at bestemmelserne skal forstås således, at udvidelse eller ændring af ethusdyrbrug, der har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, alene kan godkendesmed et tillæg efter husdyrbruglovens § 12, stk. 3, hvis udvidelsen eller ændringen kan adskillesfra den eksisterende produktion.Natur- og Miljøklagenævnet lægger vægt på, at den ansøgte udvidelse af kvægbruget fra581,95 DE til 774,91 DE i eksisterende stalde – med tilhørende opførelse af to plansiloer samtændring af gulvtype og udspredningsarealer – vil blive integreret i den eksisterende produktion.Det ansøgte har dermed en sådan karakter, at det i relation til miljøpåvirkninger ikke kan adskillesfra den eksisterende produktion og derfor ikke kan godkendes med et tillæg efter husdyrbruglovens§ 12, stk. 3. Det ansøgte forudsætter derimod en godkendelse af hele husdyrbrugetmed tilhørende arealer, jf. husdyrbruglovens § 103, stk. 2.”Da godkendelse ikke kan meddeles direkte efter lovens § 103 må Klagenævnetsafgørelse umiddelbart forstås således, at godkendelsen skulle have været meddeltefter lovens § 12, stk. 2. Miljøstyrelsen anfører imidlertid i Helpdesksvar af 27. januar2010 herom bl.a. følgende:”Når der er tale om et projekt, hvor grænsen for godkendelsespligt efter § 12 i forvejen er overskredet(og husdyrbruget derfor allerede er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelsesloven),er hjemmelen til godkendelse § 12, stk. 3. Som det fremgår af lovbemærkningernetil § 12, stk. 3 og § 103, stk. 2, skal godkendelsen i nogle tilfælde omfatte helehusdyrbruget og ikke kun udvidelsen eller ændringen. Vi finder dog ikke, at det af hverken lovteksteneller bemærkningerne fremgår, at godkendelsen af den grund skal gives med hjemmel i§ 12, stk. 2 i stedet for § 12, stk. 3. Selv om hele husdyrbruget bliver omfattet af godkendelsen,skal godkendelsen gives efter husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 3 og således også følgeoffentlighedsprocedurerne for sager efter § 12, stk. 3. Miljøklagenævnet har hjemvist flere tillægsgodkendelserefter § 12, stk. 3 med den begrundelse, at kommunen ikke har taget stillingtil, om udvidelsen eller ændringen kan adskilles fra den eksisterende husdyrproduktion, og dermedom godkendelsen skulle omfatte hele husdyrbruget. Nævnet har dog ikke truffet afgørelseom, at hjemmelen til at godkende hele husdyrbruget i disse tilfælde er § 12, stk. 2.”


På den baggrund må vurderes, at klagenævnets afgørelse vedrørende Dyvelsrækkevej21 skal forstås således, at det ansøgte blot ikke kunne godkendes med ettillæg, men at det i stedet forudsætter en godkendelse af hele husdyrbruget medtilhørende arealer – dette uden at klagenævnet har taget stilling til, efter hvilkeregler i loven en sådan samlet godkendelse skal meddeles.Ny sagAnsøger har ikke ønsket at få foretaget en fornyet behandling af sagen ud fra dettidligere ansøgningsgrundlag, idet der ønskes foretaget udvidelser og ændringerherudover. Ansøger har derfor den 21. maj 2012 fremsendt en ny ansøgning omudvidelser og ændringer af produktion og anlæg.Billund Kommune har på den baggrund udarbejdet nærværende miljøgodkendelse.Godkendelsen er meddelt i henhold til § 12 stk. 3 i husdyrloven (Lov nr. 1486 af04/12/2009).Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for det samlede husdyrbrugpå Dyvelsrækkevej 1, bestående af eksisterende og ansøgt anlæg og drift, samtarealer. Vilkårene sikrer, at driften af husdyrbruget, herunder den ansøgte udvidelse,kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt.Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunderbefolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug.I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til miljøgodkendelse, har Billund Kommunelavet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af husdyrbruget. Denne dannerbaggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Denmiljøtekniske beskrivelse og vurdering fremgår af det nedenstående.Ejendoms­ og virksomhedsoplysningerNærværende afgørelse vedrører husdyrbruget beliggende på Dyvelsrækkevej 21,7200 Grindsted, matrikel nr. 11b, Urup By, Grindsted (se bilag 1 og 2). Ejendomsnummereter 5 300 004 314. Bedriftens CVR nr. er 21 326 089 og CHR nr. er 43920. Husdyrbruget ejes og drives af Per Hansen, Dyvelsrækkevej 21, 7200 Grindsted.HøringHusdyrbrug, som skal godkendes efter Husdyrgodkendelseslovens § 12 stk. 3, erikke omfattet af reglerne om forudgående inddragelse af offentligheden i forbindelsemed kommunens modtagelse af ansøgning om miljøgodkendelse, med mindreansøgningen vurderes at medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Det er kommunensvurdering, at der dels er tale om en stor udvidelse, og dels at nærværende afgørelseer baseret på en vurdering af det samlede husdyrbrug.Det er således kommunens vurdering, at ansøgningen bør følge reglerne om inddragelseaf offentligheden i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (Bek. nr. 291 af06/04/2011 med senere ændringer). Ansøgningen om miljøgodkendelse har derforværet offentliggjort i Midtjysk Ugeavis og Billund Ugeavis d. 19. juni 2012. Offent-- 4 -


ligheden har herved haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger tilprojektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når denne foreligger.Kommunen har ikke modtaget bemærkninger i forbindelse med offentliggørelsen afansøgningen.Ejendommen ligger tæt på kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern Kommune.Endvidere ligger et af husdyrbrugets udbringningsarealer i Ringkøbing-SkjernKommune. Billund Kommune har derfor anmodet Ringkøbing-Skjern Kommune omstillingtagen til forureningen af eventuelle naturarealer fra husdyrbrugets drift. Disseforhold er nærmere belyst i nedenstående afsnit: Projektets påvirkning af omgivelserne– naturmæssige forhold. Ringkøbing-Skjern Kommunes udtalelse er vedlagtsom bilag 10.Ansøger har ansøgt om dispensation til afstandskravet for ny plansilo og gyllebeholdertil naboskel. Det fremgår af ansøgningen, at plansilo og gyllebeholder (bygningD, D1 og 10 i bilag 2) er placeret hhv. ca. 7 m og 10 m fra skel til matrikel 4d,Påbøl By, Hoven.Kommunen har foretaget høring af ejeren af matrikel 4d, på hvilken baggrund denneden 3. juli 2012 har meddelt kommunen, at man ikke har indvendinger imodplaceringen af plansiloen og gyllebeholderen.Billund Kommune vurderer, at placeringen af ny plansilo og gyllebeholder ikke vilmedføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne,hvorfor der herved meddeles dispensation efter § 9 i husdyrgodkendelsesloven tilplacering af silo og gyllebeholder som ansøgt.Et forslag til miljøgodkendelse har været sendt i høring i 3 uger, hvor ansøger ogandre har haft mulighed for at komme med bemærkninger til projektet.Forslaget har været sendt til:Per Hansen, Dyvelsrækkevej 21, 7200 Grindsted, per.sigaard.hansen@mvb.netMed kopi til:Konsulent ved LRØ Lone H. Waldemar, mail: lhw@lro.dkEndvidere har forslaget været sendt til omboende beboelse, som ligger indenforlugtkonsekvenszonen på 490 m:Hans Aage Højrup, Dalmosevej 7, 6818 ÅreDet Danske Missionsforbund v/ Ole Jensen, Nymarksvej 3, 7200 GrindstedDer er ikke foretaget høring af ejere af øvrige nabomatrikler, idet udvidelsen vurderesat være af underordnet betydning for disse.Ejere af forpagtede arealer:LYNGGAARD ApS, Eskelunden 27, 7300 JellingInge Marie Iversen, Påbølvej 29, 7200 GrindstedErling Karlsen, Kongsgaardsvej 18, 6800 VardeJohannes Nielsen Bech, Tarm Landevej 21, 7260 Sønder OmmeRådighedshaver af aftalearealer:Henrik Andersen, Nollundvej 195, 7200 Grindsted- 5 -


I forbindelse med høringen har LRØ Rådgivning som repræsentant for ansøger den6. december 2012 fremsendt et rettet kort over transportveje. På kortet er et parudbringningsarealer sydvest for Sdr. Omme fjernet, idet disse tidligere er udgået afprojektet, uden at de er blevet fjernet fra kortet over transportveje. Endvidere erenkelte transportstrækninger taget ud, og Plougstrupvej er indføjet som en forbindelsesrutemellem markerne ved Herregårdsvej og markerne ved Urupvej.Der er ikke indgået bemærkninger fra andre end ansøger indenfor høringsfristen.Kommunen har på baggrund af ansøgers fremsendte kort ændret godkendelsensbilag 6: ”Transportveje til marker”. Kommunen finder, at ændringerne er uden væsentligbetydning for omboende, hvorfor der ikke skal gennemføres fornyet høringaf omboende.Godkendelse af husdyrbrugetProduktionen, bygninger og anlæg, samt gødningsudbringning, på Dyvelsrækkevej21, 7200 Grindsted, er tidligere godkendt ved Grindsted Kommunes afgørelse af14. november 2006 om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Godkendelsenomfatter en årsproduktion på 494,4 DE. I godkendelsen er blandt andetfastsat vilkår i forlængelse af Ribe Amts tillæg nr. 26 til Regionplan 2008, samt amtetsVVM-screening af 13. november 2006.Efterfølgende har Billund Kommune ved afgørelse af 27. september 2010 godkendtudvidelser og ændringer af husdyrbruget efter § 12 stk. 3 i Husdyrloven. Afgørelsenomfatter bl.a. lovliggørelse af to plansiloer og staldsystemet i tilbygningen til kostalden,samt en udvidelse af dyreholdet til 774,27 DE indenfor de eksisterendestaldbygninger. Afgørelsen er efterfølgende påklaget og hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnetmed afgørelse om, at godkendelsen bortfalder senest den 25. november2012.Ansøger har ikke ønsket at få foretaget en fornyet behandling af sagen ud fra dettidligere ansøgningsgrundlag, idet der ønskes foretaget udvidelser og ændringerherudover. Ansøger har derfor den 21. maj 2012 fremsendt en ny ansøgning omudvidelser og ændringer af produktion og anlæg. Der er ansøgt om en udvidelse afkvægbesætningen til 1.189,9 dyreenheder (DE), samt om opførelse af nye bygningertil dyr, gødning og foder.I husdyrbrugets godkendelse af 14. november 2006 er stillet krav om etablering affast drænet gulv med skraber i tilbygningen til kostalden (bygning nr. 5A i bilag 2).Tilbygningen er imidlertid opført med spaltegulv med skraber, hvorfor der nu eransøgt om lovliggørelse af gulvsystemet i tilbygningen til kostalden i forbindelsemed nærværende godkendelse.Endvidere er der uden godkendelse opført 2 ekstra plansiloer i tilknytning til de eksisterendeplansiloer. Der søges derfor om lovliggørelse af disse to ekstra plansiloer.I det eksisterende godkendelses- og tilladelsesgrundlag fra 2006 afsættes husdyrbrugetsgødning til 281,9 ha udbringningsarealer, hvoraf 156,5 ha er egne arealer,og 125,4 ha er forpagtede arealer. I den aktuelle ansøgning ønskes gødningen afsattil 413,23 ha udbringningsarealer og til 211,43 ha aftalearealer.- 6 -


Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser,uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelsesvilkår.Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på enmåde, der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendti henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udvidelser og ændringerskal anmeldes til Billund Kommune, som skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidtudvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringenkan ske indenfor rammerne af denne godkendelse.Med venlig hilsenThomas MaigaardMiljøsagsbehandler, BiologBillund Kommune- 8 -


VilkårIndretning og drift:1. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger,der ligger til grund for godkendelsen. Anlæg skal opføres som beskrevet i ansøgningsmaterialetog i den miljøtekniske beskrivelse.2. Før etablering af nye anlæg skal der indhentes byggetilladelse iht. byggereglementetfra Billund Kommune.3. Godkendelsen bortfalder, såfremt de ansøgte bygge- og anlægsarbejder ikke erudnyttet senest 2 år efter godkendelsens meddelelse. Det fremgår af husdyrlovens§ 33, at godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- oganlægsarbejder.4. De for husdyrbruget gældende love og bekendtgørelser skal stedse efterleves,uanset at de der nævnte krav/regler kan være en skærpelse af de stillede vilkåri denne miljøgodkendelse.5. Vilkår vedr. drift skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med denpågældende del af driften.6. Ændring af ejerforhold eller ansvar for driften skal meddeles Billund Kommunesenest 1 måned efter ændringen.AnlægStalde:7. Staldene skal udføres med de i godkendelsens tabel 1 (jf. afsnittet ”Driftsbygningerne)anførte staldsystemer. I den nye ungdyrstald kan dog - efter indhentetaccept fra tilsynsmyndigheden - i stedet etableres andre staldsystemer, sommedfører samme eller mindre forurening.8. Gulve, jf. Teknologiblad: ”Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb (1.udgave, 30.06.2010), skal udføres med ajleafløb, og lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamlingmaksimalt udgøre 5 % af det samlede gulvareal. Gulvestøbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % modgulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % modgulvmidte.9. Der skal etableres robotskrabeanlæg i stalde, jf. godkendelsens tabel 1 (jf. afsnittet”Driftsbygningerne). Skrabeanlæg skal være installeret med driftsstyringmed timer, som skal være indstillet således, at gangarealet ved foderbordetskrabes hver time, mens det øvrige gulvareal skrabes hver 4. time. I stalde,hvor dyrene er udegående en del af året og / eller døgnet, kan skrabning undladesi de tidsrum, hvor dyrene ikke er i stalden.Gyllebeholdere:10. Ved de fremtidige gyllebeholdere skal, såfremt beholderen er udstyret med enpumpeanordning etableres en støbt plads, hvor påfyldning af gylle finder sted.Påfyldningspladsen skal dimensioneres med styrke og tæthed som en møddingsplads.Der skal være fald mod afløb, så spild opsamles. Pladsen skal rengøresfor spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter periode med daglig- 9 -


påfyldning er afsluttet. Opsamlet spildevand skal overpumpes til gyllebeholderen.Rent overfladevand fra pladsen kan opsamles og udsprinkles eller ladesnedsivet, når pladsen forinden er rengjort efter brug.11. Gyllebeholderne på husdyrbruget skal forsynes med fast overdækning i form afteltoverdækning med indvendigt skørt.12. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringningaf gylle. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en ugeefter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge,skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen.Bygningsmæssige ændringer:13. For at forebygge lyspåvirkning fra fremtidige bygninger skal eventuelle nyeudendørs lamper ophænges lavt og med afskærmet lyskilde, så lysets spredningbegrænses til det nødvendige operationsområde. Belysning i nye staldeskal anbringes, så lyset ikke kastes direkte ud gennem ventilationsåbninger ibygningens rygning eller ud gennem åbninger i bygningens sider eller gavle.Produktion14. Godkendelsen omfatter følgende årsproduktion af husdyr (1. august til 31. juli):Dyretype Antal DE*Malkekøer, tung race 600 889,02Opdræt, tung race, 25 – 26 mdr. 30 19,54Opdræt, tung race, 9 – 25 mdr. 400 203,32Opdræt, tung race, 6 – 9 mdr. 75 26,14Småkalve, 4 – 6 mdr. 50 15,17Småkalve, 0 – 4 mdr. 100 25,34Tyrekalve (40 – 60 kg) 300 3,92I alt 1.182,45*Opgjort på baggrund af beregningsregler i bilag 1, afsnit E, i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelsenr. 764 af 28/06/2012) og ved en mælkeydelse på 11.000 kg mælk.Det i skemaet anførte antal dyr angiver det tilladte dyrehold. Dyreholdets fordelingmellem ovenstående dyregrupper må variere indenfor årsrammen på1.182,45 DE (beregnet efter ovennævnte beregningsregler), således at hver afdisse dyregrupper maksimalt overstiger det i skemaet anførte med 10 %.Beregningen af dyreenheder for køerne er sket med baggrund i mælkeydelsenpå 11.000 kg mælk. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan detteantal DE ikke omlægges til et forøget dyrehold. Såfremt mælkeydelsen overstiger11.000 kg mælk, skal der ske en tilsvarende reduktion i dyreholdet, så husdyrproduktionikke overstiger 1.182,45 DE.Gødningsopbevaring og håndtering:15. Husdyrbruget skal til enhver tid kunne dokumentere, at have opbevaringskapacitetfor husdyrgødning i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen.16. Af - og påfyldning af gylletanke skal foregå under opsyn.17. Eventuelle markstakke må ikke etableres nærmere end 300 m fra de særligenaturområder, der er omfattet af lovens § 7.- 10 -


18. Etablering og drift af markstakke skal ske under overholdelse af anvisningernei vejledning om etablering og overdækning af kompost. På tilsynsmyndighedensanmodning skal redegøres for, hvorledes vilkåret driftsmæssigtsikres overholdt. Vejledningens tekst er vedlagt som bilag 8.Energi- og vandforbrug19. Vand- og energiforbrug skal ligge indenfor rammerne af de i den miljøtekniskebeskrivelse nævnte størrelser. Hvis forbruget efter tilsynsmyndighedens vurderinger væsentligt større, skal husdyrbruget på tilsynsmyndighedens anmodninglade en sagkyndig gennemgå ejendommen med henblik på udpegning af reduktionsmuligheder.20. Der skal anvendes lavenergibelysning i de nye driftsbygninger, samt eventuellefremtidige driftsbygninger, og lyskilderne i eksisterende driftsbygninger skal erstattesmed lavenergibelysning, efterhånden som lyskilderne skal udskiftes.21. Der skal etablerer vandmålere på husdyrbruget, som måler vandforbruget tilbygninger og drift under husdyrproduktionen. Vandforbruget skal aflæses ogjournalføres mindst én gang årligt.22. Ventilationsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kørerenergimæssigt optimalt.Affald:23. Husdyrbrugets opbevaring og håndtering af affald skal foregå sådan, at der ikkeopstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.24. Dagrenovation skal være tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning ihenhold til Billund Kommunes regulativ for dagrenovation og dagrenovationslignendeaffald fra erhverv.25. Erhvervsaffald, herunder brændbart affald, affald til deponi og farligt affald skalhåndteres i henhold til Billund Kommunes affaldsregulativer, som kan findes påkommunens hjemmeside. Genanvendeligt erhvervsaffald skal håndteres i henholdtil gældende regler.26. Animalsk affald skal opbevares på et befæstet areal og overdækkes indtil afhentningstidspunktet,således at der ikke opstår uhygiejniske forhold.27. Flydende olie- og kemikalieaffald skal opbevares således, at det ikke kan giveanledning til forurening af jord, grundvand, overfladevand eller afløbssystemer.Spildolie skal opbevares på rist i spildbakke eller tilsvarende.Spildevand /overfladevand28. Overfladevand fra arealer, hvor der kan ske spild med forurenende foder ellergødning eller opstå anden forurening, må ikke afledes til dræn, vandløb ellernedsivning. Afledningen af ejendommens overfladevand må ikke udvides, indenkommunen har meddelt tilladelse hertil.29. Tagvand skal nedsives i faskiner i overensstemmelse med gældende vejledning,med mindre kommunen har meddelt tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsentil anden afledning.- 11 -


Lugt:30. Husdyrbruget må ikke give anledning til lugtpåvirkning i omgivelserne, somtilsynsmyndigheden finder, er væsentlige. Hele ejendommen og dens omgivelserskal renholdes således, at lugtfrembringelse begrænses mest muligt.31. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomheden giver anledning til væsentliglugtpåvirkning, skal virksomheden foranledige sagkyndig undersøgelse af husdyrbrugetsanlægs- og driftsmæssige kilder til lugtfrembringelse udført og i fornødentomfang iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Senest 2 måneder efter,at tilsynsmyndigheden har fremsat krav om sagkyndig undersøgelse, skalmyndigheden tilsendes den sagkyndiges redegørelse med anbefalede lugtreducerendetiltag, samt en tids - og handlingsplan for gennemførelse af afhjælpendeforanstaltninger. Hvis undersøgelsen og redegørelsen efter tilsynsmyndighedensvurdering er dækkende for hele husdyrbruget, kan en ny undersøgelse tidligstkræves udført igen efter et år.32. Markstakke til dybstrøelse eller ensilage må ikke anbringes nærmere end 100 mfra beboelse eller zone for by eller landsby.Støj:33. Virksomheden skal planlægge flest mulig støjende aktiviteter afviklet i dagperiodenog være særlig agtpågivende omkring støjfrembringelse i natperioden (kl.22.00 – 07.00), herunder fra mobile støjkilder.34. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau,ved omliggende beboelse og deres udendørs opholdsarealer, må maksimalt udgørefølgende værdier:DagtimerMidlingstidMandag-fredag kl. 07.00 - 18.00kl. 18.00 - 22.0055 dB (A)45 dB (A)8 timer1 timeLørdag kl. 07.00 - 14.00kl. 14.00 - 22.0055 dB (A)45 dB (A)7 timer4 timerSøn - og helligdage kl. 07.00 – 22.00 45 dB (A) 8 timerAlle dage* kl. 22.00 – 07.00 40 dB (A) ½ time*Støjens spidsværdi må om natten (kl. 22.00 - 07.00) ikke overstige 55 dB (A).Støjgrænserne omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet endfaste, tekniske installationer. Støjgrænserne gælder al støj fra landbrugsdrift,men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, dvs. ikkestøj fra f.eks. markdriften.Til - og frakørsel:35. Virksomheden skal planlægge mest mulig transport afviklet i dagperioden. Detårlige kørselsbehov må ikke udvides med mere end 10 % i forhold til den i detekniske beskrivelser angivne.36. Udstyr, der anvendes til transport og udkørsel af husdyrgødning, skal være tætog effektivt renholdt ved udkørsel til offentlig vej.37. Tilkørselsveje og arealer omkring bygningerne, siloerne og gyllebeholdere m.m.skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning, jord m.v.- 12 -


38. Evt. spild skal fjernes efter arbejdets afslutning og/eller samme dag ved arbejdstidsophør.Støv:39. Husdyrbruget må ikke give anledning til støvpåvirkning i omgivelserne, somtilsynsmyndigheden finder, er væsentlig. I tørre perioder, hvor transport kangive gener ved beboelser, institutioner m.v., skal virksomheden i nødvendigtomfang tilrettelægge arbejdets udførelse med henblik på at begrænse støvpåvirkningfra transport mellem ejendommen og markerne, herunder om nødvendigtved anvendelse af støvdæmpende foranstaltninger eller ved indstilling aftransporterne under ugunstige vindforhold.Skadedyrsbekæmpelse:40. Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse, i henholdtil de veterinære bestemmelser.41. Husdyrbruget må ikke give anledning til fluegener i omgivelserne, som tilsynsmyndighedenfinder, er væsentlige. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomhedengiver anledning til væsentlige fluegener, skal virksomheden foranledigesagkyndig undersøgelse af husdyrbrugets anlægs- og driftsmæssige kildertil fluefrembringelse udført og i fornødent omfang iværksætte afhjælpende foranstaltninger.Senest 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden har fremsat kravom sagkyndig undersøgelse, skal myndigheden tilsendes den sagkyndiges redegørelsemed anbefalede fluereducerende tiltag, samt en tids - og handlingsplanfor gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Hvis undersøgelsen ogredegørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er dækkende for hele husdyrbruget,kan en ny undersøgelse tidligst kræves udført igen efter et år.42. Opbevaring af foder m.m. skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risikofor tilhold af skadedyr (rotter m.v.).Lys43. Husdyrbruget ikke må give anledning til lyspåvirkning i omgivelserne, som tilsynsmyndighedenfinder væsentlig.Olietank:44. Olietanke skal drives jf. gældende olietankbekendtgørelse (aktuelt: Bekendtgørelseom indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines,BEK nr. 1321 af 21/12 2011)Driftsforstyrrelser og uheld45. Virksomheden skal have en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordander skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksternemiljø.Beredskabsplanen skal som minimum indeholde:- Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldetog begrænse udbredelsen.- Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, derskal alarmeres og hvordan.- Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- ogdrænsystemer og vandløb mm.- En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kanskaffes med kort varsel, og som kan anvendes i forbindelse med afhjælp-- 13 -


ning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenserfor det eksterne miljø.Beredskabsplanen skal opdateres, inden den nye stald tages i brug, og der skalherefter til enhver tid forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommen.Beredskabsplanen skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.46. Olier og kemikalier skal opbevares således, at væsker ikke kan tilledes jord,grundvand, overfladevand eller afløbssystemer, hvis der måtte ske udslip.47. Påfyldningspumper og slanger skal holdes i en sådan tilstand, at de ikke giveranledning til spild. Påfyldning af brændstof på traktorer og andre landbrugsmaskinerskal ske på betonlagt plads, der er indrettet på en sådan måde, at evt.spild ikke medfører risiko for forurening af jord, grundvand, overfladevand ogafløbssystemer. Tankpistol må ikke kunne fastlåses i åben stilling under påfyldning,medmindre pistolen er udstyret med en automatisk stopfunktion, som afbryderpumpning, når tanken er fuld.48. Ved uheld, som medfører risiko for forurening af miljøet, skal virksomhedenstraks foretage alarmering af alarmcentralen på telefon nr. 112, og afværgeforanstaltningerjf. beredskabsplanen skal iværksættes.Udbringningsarealer49. Husdyrbrugets udbringningsarealer fremgår af kortbilag 1. Ændringer i udbringningsarealerneskal anmeldes til Billund Kommune for vurdering af arealernesfølsomhed.50. På bedriftens egne og forpagtede udbringningsarealer må maksimalt udbringeshusdyrgødning svarende til 950 DE (86.850 kg N og 13.006 kg P) pr. planår(1/8-31/7), og således at der ikke udbringes mere end 2,3 DE/ha. Der må ikketilføres arealerne anden organisk gødning som f.eks. affald.51. Husdyrbruget kan afsætte maksimalt 296,00 DE kvæggylle (26.678 kg N og4.042 kg P) pr. planår til aftalearealer.Bedste anvendelige teknik (BAT)52. På tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden redegøre for, athusdyrbrugets anlæg og drift er i overensstemmelse med de i bilag 4 oplysteteknikker. Tilsynsmyndigheden kan stille krav til, i hvilken form redegørelsenskal leveres, herunder f.eks. procedurebeskrivelser, driftsregistreringer,regnskabsforhold mv.Tilsyn og kontrol/Egenkontrol:53. Der skal på husdyrbruget føres egenkontrol med produktionens størrelse. Påtilsynsmyndighedens anmodning og ved miljøtilsynets besøg på ejendommenskal forevises en opgørelse med tilhørende bilag over produktionen, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsensbilag 1. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5år.54. Der skal til enhver tid over for kommunen kunne fremlægges sædskifte- oggødningsplaner for de seneste 5 år, som kan dokumentere, at husdyrgødningenudbringes i henhold til gældende lovgivning samt i overensstemmelse med de idenne godkendelse stillede vilkår.- 14 -


55. Husdyrbruget skal føre egenkontrol med energi, vand og foder.56. Såfremt tilsynsmyndigheden modtager støjklager fra husdyrbrugets drift ogproduktion, er husdyrbruget på tilsynsmyndighedens anmodning forpligtet til atføre følgende egenkontrol:For egen regning skal husdyrbruget dokumentere, at de stillede støjkrav eroverholdt. Dokumentation kan maksimalt kræves én gang pr. år, hvis støjgrænserneer overholdt. Målinger/beregninger skal udføres og rapporteres som”Miljømåling – ekstern støj” i henhold til gældende lovgivning, og skal udføresaf et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette af Miljøstyrelsen.Som udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnedestøjbelastninger på maksimalt ± 3 dB(A).Resultaterne af målinger og beregninger skal være afrapporteret til tilsynsmyndighedensenest 3 måneder efter at tilsynsmyndigheden har fremsat anmodningherom.57. Skraberanlæg skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning.Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.58. Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at husdyrbrugetsskraberanlæg er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget imindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Enhver formfor driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndighedenskal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mereend 2 uger.Ophør59. Ved ophør af bedriften skal stalde, gyllekanaler/kummer, gødningsopbevaringsanlægmv. tømmes og rengøres. Gødningsrester og spildevand skal bortskaffesefter gældende regler. Al affald skal bortskaffes i overensstemmelse med ovenståendevilkår for affaldsbortskaffelse.Bemærkninger til godkendelsen:60. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, førudvidelsen eller ændringen er godkendt af Billund Kommune som værende indenforrammerne af denne godkendelse.Godkendelsens varighedAnsøger oplyser, at byggeriet forventes opstartet i oktober 2012 og afsluttet i maj2013. Når byggeriet er færdigt, bliver stalden taget i brug ved, at alle kvier, der idag er udliciteret, kommer hjem.Kommunens vurderingI henhold til Husdyrloven skal der fastsættes en frist for udnyttelse af godkendelsen,som normalt ikke bør være mere end 2 år. Dog kan fristen forlænges til op til5 år, jf. lovens § 33, stk. 3.I Miljøstyrelsens digitale Vejledning til Husdyrgodkendelsesloven fremgår om tidsfristerfølgende:- 15 -


”Efter Husdyrgodkendelsesloven (§ 33) er hovedreglen, at en godkendelse efter §11 eller 12 skal indeholde en frist for udnyttelse af denne, og at fristen normalt ikkebør fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Hvis godkendelsen ikke erudnyttet inden udløbet af den fastsatte frist, bortfalder godkendelsen.Loven giver desuden mulighed for en længere tidsfrist, hvis godkendelsen omfatterplanlagte udvidelser eller ændringer. I så fald siger loven, at fristen til at udnyttedenne del af godkendelsen ikke bør overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse.Det vil sige, at det samlede projekt med den etapemæssige gennemførelse af etableringen,udvidelsen eller ændringen bør være gennemført inden for 5 år.”På ovenstående baggrund fastsætter kommunen, at nærværende godkendelsebortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter godkendelsens meddelelse.Det fremgår af husdyrlovens § 33, at godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelseaf bygge- og anlægsarbejder.Herefter gælder, at hvis en del af godkendelsen – herunder det godkendte produktionsniveau- ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder dendel af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år.Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelsem.v. af husdyrbrug (Bek. nr. 291 af 06/04/2011) regelmæssigt og mindsthvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af denteknologiske udvikling. Den første revurdering foretages dog, når der er forløbet 8år efter, at husdyrbruget er godkendt første gang.Som nævnt ovenfor er husdyrbruget første gang miljøgodkendt ved GrindstedKommunes afgørelse af 14. november 2006 om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens§ 33, hvorved anlægget blev omfattet af 8 års retsbeskyttelse eftermiljøbeskyttelseslovens § 41a, dvs. frem til 2014. Husdyrbruget skal således revurderesi november 2014, hvor retsbeskyttelsen udløber. I den forbindelse vil der dogikke kunne stilles vilkår til de udvidelser, som godkendes første gang ved nærværendeafgørelse, da retsbeskyttelsen for disse anlæg først udløber i 2020.Som redegjort for under ovenstående afsnit ”Godkendelse af husdyrbruget” harkommunen imidlertid i nærværende afgørelse gennemført en vurdering af det samledehusdyrbrug i forhold til aktuelt gældende regler og vejledninger under Husdyrlovenog stillet de tilhørende vilkår. Afgørelsen – herunder for tidligere godkendteanlæg og produktioner - er således truffet ud fra det vurderingsgrundlag, somkommunen anvender på nye projekter. Det er derfor kommunens vurdering, at afgørelsenogså er en revurdering af de i 2006 godkendte anlæg og produktioner,hvorfor der ikke er grund til at revurdere husdyrbruget i 2014, men først når der erforløbet 8 år efter godkendelse af udvidelser og ændringer i nærværende afgørelse,dvs. i 2020.Der kan dog ikke meddeles ny eller forlænget retsbeskyttelse af tidligere godkendteanlæg, hvorfor ovenstående fastlæggelse af revurderingstidspunktet ikke vedrørerændring i retsbeskyttelsen, men alene vedrører, hvornår næste regelmæssige revurderingskal foretages. Retsbeskyttelsen for anlæg godkendt første gang i 2006er således uændret.I nærværende afgørelse godkendes for første gang de bygningsmæssige udvidelservist i bilag 2, hvorfor disse ikke kan pålægges nye vilkår, inden der er forløbet 8 årherefter, medmindre sådanne vilkår meddeles som påbud på grundlag af Husdyr-- 16 -


godkendelseslovens § 40, stk. 2. Endvidere lovliggøres i nærværende afgørelse de2 ekstra plansiloer og gulvsystemet i tilbygningen til kostalden, hvorfor disse anlægherved godkendes for første gang. Tilsvarende godkendes den omfattede udvidelseaf dyreholdet første gang med nærværende afgørelse.I nedenstående afsnit ”Besætningens størrelse” og ”Driftsbygninger” er nærmereredegjort for anlæg og produktion, som er godkendt ved afgørelsen i 2006 og vednærværende afgørelse.Det er imidlertid tilsynsmyndigheden, som - i forbindelse med revurderingens gennemførelse- skal tage stilling til, om der skal pålægges husdyrbruget nye vilkår,samt hvilke dele af husdyrbruget, der skal omfattes heraf.Offentliggørelse mv.Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 18. december 2012 i Billund Ugeavisog Midtjysk Ugeavis.Afgørelsen er sendt til:Per Hansen, Dyvelsrækkevej 21, 7200 Grindsted, per.sigaard.hansen@mvb.netMed kopi til:Konsulent ved LRØ Lone H. Waldemar, mail: lhw@lro.dkRingkøbing-Skjern Kommune, post@rksk.dkEjer af aftalearealer:Henrik Andersen, Nollundvej 195, 7200 GrindstedEjer af matr. nr. 4d, Påbøl By, Hoven (Hårkjærvej 12):Hans Aage Højrup, Dalmosevej 7, 6818 ÅreØvrige:Naturstyrelsen Ribe, nst@nst.dkSundhedsstyrelsen, syd@sst.dkDanmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dkFerskvandsfiskeriforeningen for Danmark, ved Niels Barslund,nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dkArbejderbevægelsens Erhvervsråd, ae@aeraadet.dkForbrugerrådet, fbr@fbr.dkDanmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk, hereford@bbsyd.dkDanmarks Naturfredningsforening, dnbillund-sager@dn.dkDet Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dkDansk Ornitologisk Forening (DOF) natur@dof.dkDOF lokalafdeling, Billund@dof.dk- 17 -


KlagevejledningAfgørelsen - herunder afgørelsen om dispensation i forhold til afstandsreglerne ilovens § 8 (se nedenstående afsnit om husdyrbrugets beliggenhed) - kan senestden 15. januar 2013 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede,jf. § 84 – 88 i Husdyrgodkendelsesloven.Eventuel klage over godkendelsen stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendestil Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted. Kommunen sender klagenvidere til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straksblive meddelt ansøgeren. Klagen skal være skriftlig og være modtaget ved kommuneninden lukketid på dagen for klagefristudløb.Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, atklager indbetaler et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyretfra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen.Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnetmodtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynderbehandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på denanviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling.Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnetshjemmeside.Gebyret tilbagebetales, hvis1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelseeller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelseaf frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået tilat behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller kommunen omprojekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage,eller2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffetafgørelse i sagen.Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der talerimod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunderefter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.En eventuel klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning medmindreNatur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af afgørelsen inden klagefristensudløb sker derfor på egen risiko.Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt indenden 18. juni 2013.- 18 -


Miljøteknisk beskrivelse og vurderingIndledningDenne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt danner baggrundfor nærværende afgørelse om godkendelse af husdyrbruget på Dyvelsrækkevej21, 7200 Grindsted.Hensigten med den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er at undersøge, omansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænseforureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), samt omhusdyrbruget påvirker omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynettil omgivelserne.Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer,der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning.1Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget på baggrund af en gennemgangaf, om husdyrbruget i nødvendigt omfang bringer BAT i anvendelse i forbindelsemed de ansøgte udvidelser og ændringer.Vurderingen er baseret på en systematisk gennemgang, hvor de anvendte metodersammenstilles med de BAT – betragtninger, som bør gøres gældende jf. aktuelleBREF – noter, Teknologiblade og BAT-standardvilkår (se nærmere herom i nedenståendeafsnit ”Bedste tilgængelige teknik”). Dette regelgrundlag er skematiseret ibilag 4.I nedenstående afsnit ”Bedste tilgængelige teknik” er foretaget en opsummerendevurdering.Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projektPå vegne af Per Hansen har konsulentfirmaet LRØ indsendt ansøgning om miljøgodkendelseaf husdyrproduktionen på Dyvelsrækkevej 21. Der er ansøgt via det it- baserede ansøgningssystem på www.husdyrgodkendelse.dk., hvor den senestemodtagne version (version 3) af ansøgningen er modtaget den 26. oktober 2012.I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerendeoplysninger. Der er således løbende indsendt supplerende oplysninger. Dennemiljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendteansøgningsmateriale.Husdyrbrugets beliggenhedHusdyrbruget er beliggende i landzone i Billund Kommune. Placeringen fremgår afbilag 1.1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1486 af 04/12/2009); Bekendtgørelse omtilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bekendtgørelse nr. 291 af 06/04/2011), samtMiljøministeriets Vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.- 19 -


Korteste afstand fra lugtcentrum i nærmeste stald til nærmeste nabobeboelse udenlandbrugspligt er i ansøgningen angivet til 315 m. Afstanden til samlet bebyggelseer angivet til over 4 km, og der er over 4,5 km til nærmeste byzone.Husdyrbrugs staldanlæg og opbevaringsanlæg er omfattet af en række afstandskravi husdyrgodkendelsesloven:• §§ 6 og § 20: 50 m til nabobeboelse og 300 m. til eksisterende eller planlagtbyzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig ogerhverv mv.• § 7: 10 m til bestemte ammoniakfølsomme naturtyper indenfor og udenforinternationale naturbeskyttelsesområder.• § 8: forskellige afstandskrav til almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg,vandløb, søer, naboskel, offentlig vej, privat fællesvej,levnedsmiddelvirksomhed og egen beboelse.Det er oplyst i ansøgningen, at der ansøges der om følgende dispensationer (sebilag 2):1. Dispensation fra afstandskravet til skel i forbindelse med lovliggørelse af 2plansiloer. Siloerne er placeret 10 m fra skel.2. Der er fra den nye gyllebeholder 10 meter til skel. Der søges om dispensationfra afstandskravet til skel.3. Der er fra den nye plansilo 10 meter til skel. Der søges om dispensation fraafstandskravet til skel.4. Den nye ungdyrstald og nye plansilo ønskes opført i området der er udpegettil fredskov. Der er ansøgt og fået dispensation ved Naturstyrelsen.I forhold til afstanden til naboskel har kommunen foretaget høring af ejeren af matrikelnr. 4d, Påbøl By, Hoven, på hvilken baggrund denne ved brev af 3. juli 2012har meddelt kommunen, at man ikke har indvendinger imod placeringen af plansiloen.Plansiloerne og gyllebeholderen ønskes etableret i forlængelse af de øvrige siloer oggyllebeholdere og disses afløbssystemer, samt i husdyrbrugets naturlige manøvreområdei forbindelse med fodring. Naboarealet til anlæggene er en skov, hvor dennærmeste bygning ligger i en afstand på ca. 200 m. Det er Billund Kommunes vurdering,at anlæggenes placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko forgener eller forurening af omgivelserne, hvorfor der herved meddeles dispensationefter § 9 i husdyrgodkendelsesloven til placering af siloerne og gyllebeholderen somansøgt.Det er i øvrigt Billund Kommunes vurdering, at de øvrige afstandskrav i loven kanoverholdes, og at ejendommens placeringsforhold ikke vil medføre nogen væsentligøget risiko for gener eller forurening af omgivelserne.Besætningens størrelseI ansøgningsskemaet er produktionen i nudrift oplyst til 629,76 DE køer og opdræt,stor race, beregnet efter beregningsreglerne for DE, som disse fremgår af den aktueltgældende husdyrgødningsbekendtgørelse (bek. nr. 114 af 11. februar 2011).- 20 -


Dette ønsker ansøger at udvide til 600 køer af stor race (ydelse 11.000 kg mælk),150 småkalve 0-6 mdr. og 505 kvier 6-26 mdr. samt 300 tyrekalve 40-60 kg, svarendetil i alt 1182,44 DE.De eksisterende og fremtidige besætninger, jf. ansøgningen, fremgår af nedenståendetabel 1.Kommunens vurderingI husdyrbrugets godkendelse fra 2006 er fastsat et maksimalt dyrehold på 494,4DE.Den i ansøgningen oplyste nudrift på 629,76 DE er beregnet efter de nugældendeberegningsregler for DE, mens opgørelsen af DE i godkendelsen fra 2006 er beregnetefter de gamle beregningsregler (bekendtgørelse nr. 814 af 13/07/2006).Den i ansøgningen oplyste nudrift på 629,76 DE er opgjort på baggrund af det godkendtedyrehold i godkendelsen fra 2006, og overstiger således ikke det godkendteproduktionsniveau, hvorfor den oplyste nudrift kan accepteres som grundlag formiljøvurderingen af udvidelsen.Der fastsættes vilkår med grænser for husdyrbrugets maksimale produktion, somsvarer til det ansøgte antal dyr indenfor hver dyregruppe og det tilhørende beregnedeantal dyreenheder. I vilkåret gives mulighed for, at dyreholdets fordeling mellemdyregrupperne må variere indenfor årsrammen i dyreenheder (beregnet efteraktuelt gældende beregningsregler), således at hver af disse dyregrupper maksimaltoverstiger det tilladte antal dyr med 10 %.Årsrammen er på 1182,45 DE ved den anførte mælkeydelse. Hvis den faktiskemælkeydelse i besætningen er mindre end den anførte, reduceres årsrammen idyreenheder tilsvarende. Baggrunden for dette krav er, at lugtpåvirkningerne i ansøgningener belyst ud fra det oplyste antal dyr, som ved den oplyste mælkeydelsesvarer til 1182,45 DE. Ved en lavere mælkeydelse kan der være flere dyr indenforde 1182,45 DE, men hvis dette udnyttes, vil det forøge lugtfrembringelsen.Hvis den faktiske mælkeydelse overstiger det anførte, skal der ske en tilsvarendereduktion i antal dyr, så årsrammen på 1182,45 DE ikke overskrides. Baggrundenfor dette krav er, at en forøget mælkeydelse vil medføre en forureningsmæssig udvidelse,som ikke må gennemføres, uden at dette er godkendt.Der fastsættes vilkår med grænser for husdyrbrugets maksimale produktion, somsvarer til det ansøgte, og der stilles vilkår for i hvilket omfang produktionen kantillades at variere.DriftsbygningerneEn oversigtsplan, som viser husdyrbrugets indretning, er vist i bilag 2. Bygningsbeskrivelserfremgår af bilag 3.Som nævnt ovenfor er i godkendelses- og tilladelsesgrundlaget fra 2006 stillet kravom etablering af fast drænet gulv med skraber i tilbygningen til kostalden (bygningnr. 5A i bilag 2). Tilbygningen er imidlertid opført med spaltegulv med skraber,hvorfor der ansøges om lovliggørelse af gulvsystemet i tilbygningen til kostalden iforbindelse med nærværende godkendelse. Endvidere er der opført 2 ekstra plansi-- 21 -


loer i tilknytning til de eksisterende plansiloer. Der søges ligeledes om lovliggørelseaf disse to ekstra plansiloer.Husdyrbrugets stalde ønskes herudover udvidet med en ny ungdyrstald. Endvidereønskes etableret en ny plansilo i tilknytning til de eksisterende siloer, og en ny gyllebeholderi tilknytning til de eksisterende gyllebeholdere. Desuden ønskes etablereten opsamlingstank ved plansiloerne, således at overfladevand kan opsamles ogudsprinkles til skov og mark.Det ansøgte indebærer følgende ændringer i produktionen i staldanlæggene:Anlæg* Besætning Antal StaldsystemST-126844Eksisterendekostald (bygningnr.5)ST-126845Eksisterendekostald,dybstrøelse(bygning nr.5)ST-126846Udvidelse kostald,fastgulv(bygning nr.5A)ST-126849Udvidelse kostald,spaltegulv(bygning nr. 5A)ST-127194Udvidelse kostald,dybstrøelse(bygning nr.5A)ST-126847Goldkøer / ungdyrstald,spalter(eksist. bygningnr. 4)ST-133165Kalve,dybstrøelse(eksist. bygningnr. 4)ST-126848Kalvestald (eksist.bygning nr.2)Malkeko, tungraceMalkeko, tungraceMalkeko, tungraceMalkeko, tungraceKvie / stud, tungrace (25 - 26mdr.)Kvie / stud, tungrace (6 – 9mdr.)Malkeko, tungraceSmåkalv, tungrace (4 – 6 mdr)Kvie / stud, tungrace (6 – 9mdr.)Småkalv, tungrace (0 – 4 mdr)Tyrekalv, tungrace (40 – 60kg)EksisterenddigtFremti-Eksisterende250 274 Sengestald medspalter (kanal,bagskyl eller ringkanal)med skrabeanlæg12 12 Dybstrøelse (helearealet)63 0 Sengestald medpræfabrikeret drænetgulvFremtidigtSengestald medspalter (kanal,bagskyl eller ringkanal)med skrabeanlægDybstrøelse (helearealet)0 144 - Sengestald medspalter (kanal,bagskyl eller ringkanal)med skrabeanlæg0 30 - Dybstrøelse (helearealet)169 0 Sengestald medspalter (kanal,bagskyl eller ringkanal)med skrabeanlæg-0 100 - Sengestald medspalter (kanal,bagskyl eller ringkanal)med skrabeanlæg0 50 - Dybstrøelse (helearealet)75 75 -81 100 Dybstrøelse (helearealet)163 300 Dybstrøelse (helearealet)-Dybstrøelse (helearealet)Dybstrøelse (helearealet)- 22 -


ST-126850 Nykviestald, fastgulv (bygningnr. 11)Malkeko, tungraceMalkeko, tungraceKvie / stud, tungrace (9 – 25mdr.)Tabel 1: Ændringer i stalde og drift.*Bygningsnumre henviser til bilag 2 og 30 10-Dybstrøelse (helearealet)0 60 - Sengestald medpræfabrikeret drænetgulv med skrabeanlæg0 400 - Sengestald medpræfabrikeret drænetgulv med skrabeanlægOmkring anvendelse af BAT er i ansøgningen oplyst, at kalvestald (bygning nr. 2)er indrettet med dybstrøelse. Da anbefalingen er, at kalve går på dybstrøelse fremtil, at de er ca. 6 måneder, og stalden i øvrigt er totalrenoveret i 2003, og staldsystem,inventar og gulve ved almindelig vedligeholdelse derfor først er afskrevetomkring 2018-2023 (afskrivningsperiode ca. 15-20 år), er det valgt at fastholdeindretningen med dybstrøelse i stald nr. 2 i ansøgt drift. Dertil kommer, at der ikkeforekommer et egentligt BAT Byggeblad over gulvtyper til småkalve, hvorfor PerHansen ikke har overvejet andre gulvsystemer.Ungdyr- og goldkostald nr. 4 er indrettet med sengebåse med spalter. For at mindskeammoniakfordampningen er der indkøbt skraberobotter, der skraber ajle ogmøget ned i spalterne og dermed renholder disse. Skraberobotterne er vurderet tilat have en ammoniakreducerende effekt på ca. 25 %, og i øvrigt er stalden bygget/totalrenovereti 2003, og staldsystem, inventar og gulve ved almindelig vedligeholdelseer derfor først afskrevet omkring 2018-2023 (afskrivningsperiode ca.15-20 år), hvorfor det er uproportionalt at ændre gulvtype og staldsystem, idet deteksisterende endnu ikke er nedslidt.Kostald nr. 5 er helt nyopført i 2002 og indrettet med sengebåse med spalter ogskrabere, og for at reducere ammoniakfordampningen vil der også blive indkøbtskraberobotter til denne sektion. I tilbygningen nr. 5a til denne stald fra 2008 erdet valgt at etablere samme gulvtype som i stald nr. 5.Ungdyrstald nr. 11 bliver opført med præfabrikeret drænet gulv, hvilket er bedstegulvsystem mht. gulvtype.Per Hansen har valgt at investere i selvkørende skraberobotter til skrabning og rengøringaf spalterne i de eksisterende staldbygninger nr. 4, 5 og 5a. Robotterne kørerpå batteri og har derfor en opladningsstation. Renholdet af spalterne ved brugaf skrabeanlæg er vurderet til at have en ammoniakreducerende effekt på ca. 25%, hvorfor det vurderes, at også skraberobotterne vil have omkring samme ammoniakreducerendeeffekt.Det nuværende staldsystem er indrettet med tværgående gyllekanaler, der gør detproblematisk at få et stationært skrabeanlæg til at fungere. De mobile skraberobotterkan forprogrammeres til at køre en fast rute, og er lige så effektive som de stationæreskrabeanlæg.Kommunens vurderingMed henblik på at reducere ammoniakfordampningen fra anlæg og produktion harMiljøstyrelsen i ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse afBAT” (senest rev. maj 2011) opstillet vejledende emissionsgrænseværdier for am-- 23 -


moniaktabet fra gyllebaserede systemer i konventionelle brug for kvæg. Endviderehar Miljøstyrelsen den 6. februar 2012 udsendt vejledende BAT - emissionsgrænseværdierfor husdyr udenfor gyllesystemer, herunder for kvæg.De vejledende grænseværdier er i disse Vejledninger opdelt i tabeller efter hvilkenproduktionstype, der er tale om. De vejledende værdier gælder for tab fra anlægget,jf. husdyrgodkendelseslovens definition, dvs. fra husdyrhold, stald og lager.Ansøger har mulighed for at reducere anlæggets ammoniaktab ved at anvende reducerendeteknikker indenfor staldsystemer, fodring eller lagring, efter eget valg.Herudover kan der i nogle tilfælde være muligheder for at bringe rensningsteknikkeri anvendelse.Ansøger har på baggrund af de vejledende emissionsgrænser beregnet husdyrbrugetssamlede maksimale ammoniakemission fra husdyrhold, stald og lager, hvis deranvendes BAT jf. vejledningernes anvisninger for de enkelte dyregrupper. Beregningenviser, at den BAT-betingede maksimal emission er på 7.613 kg N/år.Billund Kommune har foretaget nedenstående beregning:Ansøgt dyrehold, tungraceÅrskøer, 250 til 750 DEÅrskøerÅrskøerÅrskøerOpdræt, 6 ‐ 28 mdrOpdræt, 6 ‐ 27 mdrOpdræt, 6 ‐ 28 mdrNyanlæg ellergennemgribende renoveringStaldtypeAntalDEAntaldyrja (stald nr.5a og 11) Gylle 302 204nej (stald nr. 4og 5)Sengestald med spalter(ringkanal og bagskyl) 374ja (stald nr.11) Dybstrøelse 10nej (stald nr.5) Dybstrøelse 12Mdr/vægtMdr/vægtUdgangspunktfor BAT‐emissionpr. årsdyr (kgNH3‐N)Vægtkorr.BAT‐Emissionpr. årsdyr (kgNH3‐N)Samlet BATemission(kgNH3‐N)Tabel 1a i BATvejledning7,20 1470Tabel 4 i BATvejledning9,80 3665Tabel 2 i BATvejledningvedr.dybstrøelse 8,95 89Tabel 1 i BATvejledningvedr.dybstrøelse 10,04 120ja (stald nr.5a og 11) Gylle 400 9Tabel 3a i BATvejledning254,05 1621Tabel 2 i BATvejledningja (stald nr.vedr.5a) Dybstrøelse 30 25 26 dybstrøelse 4,54 136Tabel 1 i BATvejledningnej (stald nr.vedr.4) Dybstrøelse 75 6 9 dybstrøelse 2,19 165Kalve, 0 ‐ 6 mdr. Ikke relevant Dybstrøelse 50 4 6 Normtal 2,12 106Kalve, 0 ‐ 6 mdr. Ikke relevant Dybstrøelse 100 0 4 Normtal 1,77 177Tyrekalve, 0 ‐ 6 mdr.(40 ‐ 220 kg) Ikke relevant Dybstrøelse 300 40 60 Normtal 0,09 27Sum for anlægget 7577Tabel 2: Beregning af maksimal BAT-betinget emissionDer er en lille forskel på kommunens og ansøgers beregningsresultat, hvilke dogbegge med god margin ligger over den faktiske emission på 7.170 kg N/år, jf. beregningernei ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk. Husdyrbrugets faktiske, samledeemission er således mindre end husdyrbrugets samlede emission, som dennefremkommer, hvis de forskellige kombinationer af dyregrupper og staldafsnit overholderde vejledende emissionsgrænser for ammoniak, jf. Miljøstyrelsens vejledningerom BAT. På den baggrund er det kommunens vurdering, at husdyrbrugets ansøgteindretning og drift er BAT.- 24 -


Vilkår for ammoniakemissionI bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelsenr. 291 af 06/04/2011) er der fastsat nogle krav til ammoniakemissionen fra staldog lager, samt for ammoniakpåvirkningen i den omgivende natur. I nedenståendedel af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering: ”Projektets påvirkninger af omgivelserne– naturmæssige forhold”, er foretaget en nærmere vurdering af disse forhold.For at sikre, at bekendtgørelsens krav, samt nærværende BAT-krav overholdes,stilles vilkår til anlægget, som sikrer, at det indrettes og drives i overensstemmelsemed det oplyste.Der stilles krav om etablering af de i ansøgningen oplyste staldsystemer, idet derhenvises til oversigten over stalde og besætninger i Tabel 1. I betragtning af, at deraktuelt pågår udvikling af nye lavemissionsstalde, bør dog åbnes mulighed for, atden nye ungdyrstald i stedet kan etableres med staldsystemer, som medfører mindreeller tilsvarende forurening, hvis dette ikke medfører andre afledte forureninger,som bør reguleres ved særskilte vilkår. I vilkåret tilføjes således, at virksomhedenefter indhentet accept fra tilsynsmyndigheden i stedet kan etablere staldsystemeri den nye ungdyrstald, som medfører mindre eller tilsvarende forurening.Den beregnede ammoniakemission i nærværende sag er endvidere baseret på, atder anvendes spalteskrabere med en reduktionseffekt på 25 % på spalterne i deneksisterende kostald (Stald nr. 5), tilbygningen til denne (stald nr. 5A), samt goldko/ungdyrstalden(stald nr. 4).Med relevans for nærværende sag har Miljøstyrelsen i sammenhæng med emissionsvejledningenudsendt reviderede teknologiblade med forslag til BATstandardvilkår.Med relevans for nærværende sag er udsendt:Ad 1:1. Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb (1. udgave, 30.06.2010)2. Skrabere i gangarealer i stalde med malkekøer (1. udgave, 30.06.2010)I teknologibladet er foreslået følgende vejledende vilkår for indretning, drift ogegenkontrol:1. I staldafsnit _____skal der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber ogajleafløb.2. Gulve støbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte.Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % mod gulvmidte.3. Gulvet skal være udført med ajleafløb.4. Lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamling må maksimalt udgøre 5 % af det samledegulvareal i staldafsnit ______.5. Der skal hver dag foretages skrabninger hver anden time. I den periode, hvor malkekvægeter på græs, skal der foretages skrabninger hver ______ time i tidsrummet kl. ____ til kl.____.- 25 -


6. Skraberen skal være forsynet med timer.7. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningenskal opbevares på husdyrbruget.8. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed.9. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end____ dage/uger.10. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, atskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år ogforevises på tilsynsmyndighedens forlangende.Ad 2:I teknologibladet er foreslået følgende vejledende vilkår for indretning, drift ogegenkontrol:Stationær skraber:1. I staldafsnit ___________ skal der i gangarealet installeres skraber.2. Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time. I den periode, hvor malkekvægeter på græs, skal der foretages skrabninger hver time i tidsrummet kl.____ til kl. ____.3. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3gange.4. Skraberen skal være forsynet med timer.5. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningenskal opbevares på husdyrbruget.Robotskraber:6. I staldafsnit ___________ skal der anvendes robotskraber.7. Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet hver time. Øvrigegangarealer skal skrabes hver fjerde time. I den periode, hvor malkekvæget er på græs, skalder foretages skrabninger hver time i tidsrummet kl.____ til kl.___.8. Robotskraberen skal skrabe _________ m² i døgnet.9. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningenskal opbevares på husdyrbruget.Egenkontrol - Stationær skraber og robotskraber:10. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed.11. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end_____ dage/uger.12. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, atskraberen/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget imindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.Kommunens vurdering:- 26 -


I godkendelsen fastsættes vilkår, som anvist i teknologibladene, idet vilkårene ioverensstemmelse med ansøgers oplysninger rettes mod robotskrabesystemer. Derer i nærværende sag ikke er forudsat, at der er dyr på græs, jf. vilkårsforslag nr.2.2. For at imødekomme fremtidige ændringer fastsættes dog vilkår, således atskrabning kan undlades, når dyrene er ude af stalden.Ud over drænede gulve og skrabeanlæg er der i ansøgningens ammoniakberegningerlagt til grund, at gyllebeholderne er udstyret med fast overdækning. I nedenståendeafsnit ”Gødningsproduktion og opbevaring” er der taget nærmere stilling tildette.FoderDer opbevares råvarer i bygning 3 og bygning 5, jf. bilag 2. Desuden er der enudendørs fodersilo ved kostalden. Alt grovfoder opbevares i plansiloer.Der produceres 2 fuldfoderblandinger, én til køer og én til kvier. Køerne får kraftfoderi malkerobotterne.Det vurderes, at der ingen støvgener er for naboer i forbindelse med håndteringenaf foderet.I ansøgningsskemaet er angivet oplysninger om indhold af råprotein og fosfor pr.foderenhed, som ikke afviger fra normindholdet.Kommunens vurderingDet er forureningsforebyggende (BAT) at gennemføre effektiv fodring til reduktionaf udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffermodsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige.På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med vejledende BAT – betragtningeri punkt 2 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at den valgte fodringer BAT.I nedenstående afsnit om ”Støv, fluer og skadedyr” er foretaget en vurdering afforurening i forbindelse med opbevaring og håndtering af foder.Idet det forudsættes, at indretning og drift af ensilagepladserne sker i overensstemmelsemed reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, finder kommunen ikkeanledning til at fastlægge videre regulering ved vilkår i nærværende afgørelse.Gødningsproduktion og opbevaringHusdyrbrugets opbevaringsanlæg til gødning er vist i bilag 2, og en afløbsplan ervist i bilag 5.Det er oplyst, at der i ansøgt drift er beregnet 17.727 m 3 flydende husdyrgødningab lager pr. år inklusiv drikkevandsspild, vaskevand og møddingsvand. Beholderneer overdækket.For at overholde kravet om minimum 9 måneder opbevaringskapacitet (jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens§ 9), skal der som minimum være (9/12 mdr. * 17.727- 27 -


m 3 /år) ca. 13.295 m 3 kapacitet, hvilket kan opfyldes ved det oplyste. Jf. nedenståendeskema:Opbevaringslager Ny /udv./ændr.Størrelse m 3 Placering OverdækningAndel af gødningsmængdeNy gyllebeholder – Ja 5.500* I tilknytning til Ja 34 %5000 m3 (LA-86920)ejendommenGylletank – 3007 m3 Nej 3.307* I tilknytning til Ja 20 %(LA-85363)ejendommenGylletank – 3.997 Nej 4.397* I tilknytning til ja 38 %(LA-85364)ejendommenGyllekanaler Nej 1.670 - - 0 %**Gyllebeholder 3 –Urupvej 31Nej 1.100 På en andenejendomnej 8 %I alt, gylle 15.956 m 3 100 %Tabel 3. Liste over husdyrbrugets opbevaringslagre.*Tankene er i ansøgningsskemaet tillagt en merkapacitet på 10 %, idet der ikke tilføres regnvand tiloverdækkede tanke.**Af hensyn til ansøgningssystemets beregninger af ammoniakdeposition i omliggende natur er gyllekanalerindtastet i ansøgningsskemaet med en kapacitet på 0 %.Normproduktionen af dybstrøelse er oplyst til 878 tons pr. år, som køres på møddingspladsen.Møddingspladsen er en tom plansilo med fast bund og afløb til gyllebeholder.Kommunens vurderingDe fremtidige gyllebeholdere skal etableres i overensstemmelse med reglerne i dengældende husdyrgødningsbekendtgørelse (aktuelt gældende er bek. nr. 764 af28/06/2012). Indretning og drift af eksisterende og fremtidige opbevaringslagreskal ske i henhold til bekendtgørelsens regler.Med henblik på at reducere ammoniakfordampning og lugt, samt risici for gylleudslip,er i BAT – grundlaget udpeget nogle teknikker, som vurderes i tilstrækkeligtomfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet ibilag 4.På baggrund af en sammenstilling af de valgte løsninger (herunder som følge afreglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen) og BAT – betragtningerne i BAT -grundlaget (jf. punkt 6 i bilag 4), er det kommunens vurdering, at valgte indretningog drift af tankanlæggene er BAT.I ansøgningsskemaet er anført, at 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud, hvilketsvarer til normtallene, som anvendes i ansøgningssystemets ammoniakberegninger.Der stilles vilkår om, at husdyrbruget til enhver tid kan dokumentere, at kapacitetenaf gødningsopbevaringsanlæg opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser.Det fremgår ikke af ansøgningen, at der anvendes markstakke til opbevaring afdybstrøelse. For at imødekomme eventuelle fremtidige ændringer fastsættes vilkårom, at etablering og drift af markstakke skal ske i henhold til anvisningerne i vejledningom etablering og overdækning af kompost.- 28 -


Med relevans for nærværende sag har Miljøstyrelsen udsendt Teknologibladet ”Fastoverdækning af gyllebeholder” (1. udgave, 11.11.2010). I teknologibladet er foreslåetfølgende vejledende vilkår for indretning, drift og egenkontrol:”Drift og indretning:1. Gyllebeholder nr. ____ skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækningmed indvendigt skørt.2. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning afgylle.3. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen.4. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparationinden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom.Egenkontrol:5. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningennoteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevarespå husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.I nærværende afgørelse fastsættes vilkår, som anvist i teknologibladet. Dog finderkommunen, at føring af logbog o.l. egner sig bedst til rutinemæssige eller jævnligtforekommende hændelser. Kommunen finder det også unødigt, at fastsætte underretningspligtved skader i teltdugen. På den baggrund stilles ikke vilkår jf. det foreslåedevilkår 5, samt sidst sætning i vilkår 4.I nedenstående afsnit ”Driftsforstyrrelser og uheld” er der foretaget en vurdering afforureningsrisici i forbindelse med håndtering af gylle ved fremtidig og eksisterendetanke, herunder indretning med pumpe mv.Energi­ og vandforbrug.Husdyrbrugets samlede energi- og vandforbrug i den eksisterende og den ansøgtedrift fremgår af nedenstående tabel.Forbrug Nudrift AnsøgtEl 195.704 kWh 380.000 kWhEl pr. DE 336 kWh 322 kWhFyringsolie stuehus* 0 l 0 lFyringsolie stald – allestalde opvarmes medvarme fra gyllekølingssystemetDieselolie – ingen arealerdrives fra ejendommen.Men der bruges traktor tilhåndtering af grovfoderog blanding af fuldfoder0 l 0 l20.000 l 20.000 lDrikkevandKøer 11.862+ kvier 2.372= 14.234m³Køer 16.800 m3+ opdræt 3.472= 20.272 m³- 29 -


Vask af malkeanlæg ogmælkekøletanksamt malkerum.Vask af kalvestald1.625 m³ 3.000 m³Vand i alt 15.859 m³ 23.275 m³Tabel 4: Energi- og vandforbrug*Stuehuset opvarmes med pillefyr.Der er egen vandboring og derfor er vandforbrug ikke registreret. Vandforbruget erberegnet ud fra normtal i både nudrift og i ansøgt drift.Om energibesparende foranstaltninger er i ansøgningen oplyst:Der er naturlig ventilation i staldene nr. 4, 5, 5a og 11 (jf. bilag 2), hvor luften ledesind gennem åbninger i siden og ud gennem en langsgående åbning i kip. Derforekommer derfor intet energiforbrug til ventilationen. I bygning 2 (kalvestald) erder mekanisk ventilation med indsugning gennem ventiler, vinduer og ventilationsskorstenemed afkast i tagflade. For at øge ventilationen i stalden, er vinduerneåbne for at opnå et større luftudskifte uden brug af yderligere el til ventilationen.Anlægget bruges mest om sommeren.Kostalden og ungdyrstalden er med ovenlys i kippen, lysplader i tagfladen og åbnesider, hvilket sikrer et stort lysindfald og mindsker brugen af el. Der er natlys i kostaldenog ungdyrstalden. Der forekommer ingen LUX-, timer- eller sensorstyretbelysning i staldene, men der er flere steder i kostalden og ungdyrstalden zoneopdeltbelysning.Der er etableret varmegenindvinding på køletanken og pladekøler i forbindelse mednedkølingen af mælken. Varmeindvindingen bliver anvendt til at opvarme vaskevandettil vask af malkestalden.Om vandbesparende foranstaltninger er i ansøgningen oplyst:Malkestalden bliver rengjort efter hver malkning med højstryksspuler. Vandet eropvarmet fra mælkekølingen. Ca. 3 gange om året vaskes malkestalden med hedvandsspuleraf hygiejnemæssige årsager. Enkeltboksene i kalvestalden bliver vasketmed koldt vand.Drikkekopper og drikkekar bliver dagligt kontrolleret for urenheder og eventuellemangler eller beskadigelser.Bedriftens drikkevandsinstallationer bliver jævnligt rengjort og efterset med henblikpå at undgå spild. Derudover bliver malkeanlæg, rørføring og køletank løbenderengjort, tilset og vedligeholdt. Eventuelle skader og lækager bliver udbedret, såsnart problemet er opdaget.Alle ovenstående aktiviteter sker for at opretholde en fornuftig drift af ejendommenog for at reducere vandforbruget, hvilket er BAT ifølge BREF-dokumentet.Kommunens vurderingMed henblik på at reducere vand- og energiforbruget er i BAT – grundlaget udpegetnogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekomme disse intentioner.Disse teknikker fremgår af skemaet i bilag 4.- 30 -


På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT – betragtninger ipunkt 4 og 5 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at husdyrbruget opfylder BATkravene,idet der stilles vilkår om, at lyskilderne i de eksisterende stalde og driftsbygningererstattes af lavenergikilder, efterhånden som de eksisterende lyskilderskal udskiftes, samt at der skal anvendes lavenergibelysning i eventuelle fremtidigedriftsbygninger.I forlængelse af ansøgers oplysninger stilles vilkår om, at der skal monteres vandmåler,som måler husdyrbrugets vandforbrug, og at vandforbruget skal journalføresmindst én gang årligt, f.eks. i bedriftens årsrapport.Endvidere stilles vilkår om, at ventilationsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdessåledes, at de altid kører energimæssigt optimalt.Det vurderes, at husdyrbruget herudover har foretaget relevante foranstaltninger tilbegrænsning af energi- og vandforbrug, og at det ikke er relevant at stille yderligerevilkår til energi- og vandforbruget. Det vurderes også, at de anførte ændringer iforbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentligindvirkning på miljøet.AffaldOplysningerne om husdyrbrugets affald er i ansøgningen opstillet i et skema:AffaldstypeOpbevaringssted*TransportørModtageanlægMængderEAKkodeISAG-kodeOlie- og kemikalieaffald:SpildolieEr ikke på ejendommenIngen13.02.0806.01Olie- og brændstoffiltreEr ikke på ejendommeningen16.01.0706.053ABly akkumulatorerProdukthandlerCa. 1pr. år16.06.0105.99Rester af bekæmpelsesmidlerEr ikke på ejendommeningen20.01.1905.12Spraydåser 5Marius PedersenFå15.01.1023.00Medicinrester 5 Dyrlæge Få18.02.0805.13Kanyler i særligbeholderDyrlæge1 bokspr. år18.02.0266.00Fast affald:Tom emballage(papir/pap)Container vedsiloMarius PedersenTømmeshver 14.15.01.0150.00- 31 -


AffaldstypeOpbevaringssted*TransportørModtageanlægMængderEAKkodeISAG-kodedagTom emballage(plast)Container vedsiloMarius PedersenTømmeshver 14.dag15.01.0252.00Lysstofrør ogel sparepærerEgen transportGenbrugsplads,GrindstedCa. 2020.01.2179.00Overdækningsplast+ tommesække af plastved siloGenbrugsplads,GrindstedTømmesefterbehovca. 1 /mdr.15.01.0252.00Jern og metalProdukthandlerHentesca. 1gangpr. år02.01.1056.203 ATomme olietromlerog olietankeProdukthandler15.01.04Diverse brændbartContainer vedsiloMarius PedersenTømmeshver 14.dagAfhængigaf indhold19.00PapContainer vedsiloMarius PedersenTømmeshver 14.dag15.01.0150.00PapirContainer vedsiloMarius PedersenTømmeshver 14.dag15.01.0150.00Tomme medicinglas5 Dyrlæge15.01.0751.00Gamle personvognsdæk fraafdækningIngen16.01.0357.00Paller 8Egen transportGenbrugsplads15.01.0362.00Døde dyr Ved gylletank DAKAEfterbehov02.01.0266.00Tabel 5: Affald*Nummereringen i kolonnen henviser til bygningsnumre i bilag 2 og 3Det er oplyst i ansøgningen, at selvdøde og aflivede kalve og køer opbevares påfast underlag ved gyllebeholder (bygning nr. 6 i bilag 2) indtil afhentning. Dyrene- 32 -


ligger på spalter og er hævet fra jorden. De er overdækket af en presenning. Dyreneer ikke synlige fra offentlig vej.Kommunens vurderingSom et led i udførelse af godt landmandskab anses korrekt tilrettelæggelse af bortskaffelseaf produkter og spild for BAT, jf. BAT – grundlaget. På baggrund af sammenstillingaf de valgte løsninger med BAT – betragtninger (jf. punkt 1 i bilag 4), erdet kommunens vurdering, at de valgte metoder er BAT.Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Billund Kommunesgældende regulativer og forskrifter, samt at opbevaring og håndtering påvirksomheden skal foregå sådan, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller skerforurening af luft, vand eller jord. Ligeledes stilles der vilkår til opbevaring af dødedyr.Der stilles vilkår om, at flydende olie- og kemikalieaffald skal opbevares således, atder ikke kan ske forurening af jord, grundvand, overfladevand eller afløbssystemer.Spildolie skal opbevares på rist i spildbakke eller tilsvarende.Spildevand / overfladevandHusdyrbrugets spildevandforhold er i ansøgningen oplyst i nedenstående skema:Spildevandstyperm³ /årefter udvidelseAfledes tilRengøringsvand, mv.Sanitært spildevandfra stuehusSanitært spildevandfra folkeholds faciliteter2500 m³ Gyllebeholder200 m³ Pile rensnings anlæg100 m³ Pile rensnings anlægDer er ca. 4.500 m2befæstede arealer ogbeholdere, plansiloermv.Der er ca. 2500 m2befæstede arealeruden afløbTabel 6: Spildevand3675 m³1750 m³Gyllebeholder. Fremover viloverfladevandet blive samletog udsprinkletHusdyrbrugets afløbsplan er vist i bilag 5. I forbindelse med afløbsplanen er oplystaf ansøger, at det befæstede areal på ejendommen er delt, så overfladevand fraplansiloer + 10 meter uden for plansiloer løber til gyllebeholder (grønne pile i bilag5), mens det resterende befæstede areal afvander til terræn. Fremover ønskesoverfladevandet til gyllebeholderne i stedet opsamlet og udsprinklet til mark ogskov. Til opsamlingen ønskes etableret en opsamlingstank ved plansiloerne.Tagvand fra eksisterende bygninger ledes til nedsivning i faskine. Tagvand fra denfremtidige stald vil også blive afledt til nedsivning i faskine.- 33 -


Kommunens vurderingI spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.07) defineres spildevandsom alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelsesamt befæstede arealer. Tag- og overfladevand defineres som regnvand fra tagarealerog andre helt eller delvist befæstede arealer. Tag- og overfladevandet måikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelsemed afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.Nedsivning eller udledning direkte til vandløb af overfladevand, som kan være forurenetfra driften, kræver tilladelse efter bekendtgørelsens kapitel 12. Nye arealermå derfor ikke tilsluttes eksisterende afledning eller ny afledning, inden der ermeddelt tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen.Der stilles vilkår om, at overfladevand fra arealer, hvor der kan ske spild med gødningeller forurenende foder eller opstå anden forurening, ikke må afledes til dræn,vandløb eller nedsivning, samt at afledningen af ejendommens overfladevand ikkemå udvides, inden kommunen har meddelt tilladelse hertil.Tagvand vil normalt ikke være forurenet, men da tilledning til vandløb kan medførehydraulisk belastning af vandløbet, skal tagvand nedsives i faskiner i overensstemmelsemed gældende retningslinjer, med mindre kommunen har meddelt tilladelseefter spildevandsbekendtgørelsen til anden afledning, hvilket fastsættes som vilkår.Kommunen finder, at den oplyste bræmme på 10 meter foran siloerne, hvorfraoverfladevand opsamles, udgør en fornuftig adskillelse af afvandingen af arealerne.Vedrørende udsprinkling af vand fra plansiloer gøres opmærksom på, at næringsstoffernei husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand,jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens definitioner, må kun tilføres afgrøder.Idet det i øvrigt vurderes, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav tilhåndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forureningfra driftsmæssigt spildevand, finder kommunen ikke anledning til at stille viderekrav i nærværende afgørelse.Projektets påvirkninger af omgivelserne – lugt, støj, mm.Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser.Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er påejendommen og hvilken art, der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- ogbeplantningsforhold ind.Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr.Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på denlandskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet.Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion -disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelsernefor så vidt angår de naturmæssige forhold.Lugt- 34 -


Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse medopbevaring af ensilage og dybstrøelse, samt pumpning, omrøring og udbringning afhusdyrgødning.Lugtgener fra staldanlæg vurderes på grundlag af beregninger i ansøgningssystemetwww.husdyrgodkendelse.dk, hhv. ny beregningsmodel for lugt og ”Vejledenderetningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde”, udgivet afForeningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, maj 2002. Vurderingen tager udgangspunkti den længste geneafstand beregnet efter de to modeller.Geneafstanden for lugt beskriver den afstand fra stalden, hvor der kan forekommeså meget staldlugt, at det karakteriseres som ”væsentlige lugtgener”. Geneafstandenfastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt,jf. Skov – og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse mv. afhusdyrbrug. I vejledningen er anført vejledende lugtgrænseværdier for de i nedenståendetabel anførte områdetyper.Resultatet af lugtberegningerne ved disse områdetyper (efter den nyeberegningsmodel) fremgår af tabellen:Områdetype Beregnet geneafstand Faktisk afstandByzone 778 m > 4.500 mSamlet bebyggelse 568 m > 4.000 mEnkelt bolig udenlandbrugspligt171 m > 314 mTabel 7: Lugt.Kommunens vurderingSom det fremgår af beregningsresultaterne kan geneafstanden til byzoneområde,samlet bebyggelse og enkeltboliger overholdes.Som grundlag for beregningerne er anført, at der ikke er andre husdyrbrug medmere end 75 DE indenfor en afstand af 100 meter fra enkeltboliger udenlandbrugspligt eller indenfor en afstand af 300 meter fra samlet bebyggelse ogbyzone.Det er imidlertid uden betydning for beregningen, om der er andre husdyrbrugindenfor disse afstande, da den faktiske afstand til de følsomme lokaliteter er over1,2 gange større end den beregnede geneafstand.Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man normaltikke vil karakterisere det som generende. I betragtning af afstandene tilomliggende ejendomme vurderes, at anlæggene kan drives, uden at det vil giveanledning til væsentlig lugtpåvirkning i omgivelserne.Ud over geneafstanden, anvendes i lovgivningens regi begrebet lugtkonsekvensområde,som breder sig ud over et større område omkring husdyrbruget end geneafstanden.Lugtkonsekvensområdet er et beregningsmæssigt område omkringcentrum for husdyrbruget produktionsanlæg, om hvilken Miljøklagenævnet i en afgørelsei marts 2009 anfører, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at lugt i det væsentligekan observeres. Miljøklagenævnet har på den baggrund vurderet, at beboelseindenfor lugtkonsekvensområdet skal betragtes som omfattede af lovens høringsregler,selvom sådan beboelse eventuelt ligger udenfor geneafstanden. Lugtkonsekvensområdeter for det ansøgte husdyrbrug beregnet til 490 m.- 35 -


Med henblik på at reducere luftformige emissioner fra opbevaring og udbringning afhusdyrgødning er i BAT – grundlaget (EU’s BREF - note, samt Miljøstyrelsens emissionsvejledningerog Teknologiblade) udpeget nogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligtomfang at imødekomme disse intentioner. Disse teknikker fremgår afskemaet i bilag 4.På baggrund af sammenstilling af de valgte løsninger med BAT – betragtninger ipunkterne 6 og 7 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at de valgte opbevarings -og udbringningsmetoder kan betragtes som BAT.Der fastsættes vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til lugtpåvirkning,som miljømyndigheden finder, er væsentlige. Endvidere stilles vilkår om undersøgelseaf lugtkilder og afhjælpning, hvis der sker væsentlig lugtpåvirkning.Ensilagestakke og stakke med dybstrøelse kan give anledning til lugtgener, hvis deanbringes for nær på beboelse. Det er ikke oplyst, at der vil blive anvendt sådannemarkoplag på husdyrbruget, men for at imødegå eventuelle fremtidige driftsforhold,stilles vilkår om, at markstakke med ensilage og dybstrøelse ikke må anbringesnærmere end 100 meter fra beboelse.Idet det herudover vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til indretningog drift af ejendommens anlæg, samt driftregulering af gødningsudbringning, ertilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod lugtgener, finder kommunen ikkeanledning til at fastsætte yderligere vilkår i nærværende afgørelse.Støj og transportStøj:Det er oplyst i ansøgningen, at der kan forekomme støj fra:Støjkilde Placering* DriftstidVentilationsafkast På tagfladen af bygning 2Kører mest omsommerenFuldfoderblanderMalkeanlæggets kompressorog vakuumpumperBygning 5, 4 og 11 og vedplansiloBygning 5I ansøgt drift investeresder i en størrefuldfoderblander,så der blandes 2gange om dagen tilkøer og 1 gang tilkvier.2 timer dagligtKører ved hvermalkning 2 eller 3gange om dagenLastbiler m.v. På kørselsveje Normalt 6 – 19Tabel 8: Støjkilder*Nummereringen i kolonnen henviser til bygningsnumre i bilag 2 og 3Kompressoren er i en lukket bygning og har derfor et lavt støvniveau, der ikke kanhøres uden for ejendommen.- 36 -


Der sker intern transport med traktor, gyllevogn, og privatbil. Med hensyn til kørselkan der ske ændringer i driftstiden, idet leverandører kan ændre ruter, og noglefirmaer kører med 2-holdsskift. I forbindelse med gylleudbringning kan der forekommekørsel i aften- og evt. også i nattetimerne.Om tiltag mod støjgener er oplyst, at der udover førnævnte tiltag ikke er foretagetyderligere for at dæmpe støjkilderne. Dette er ikke skønnet nødvendigt grundetanlæggets placering i forhold til naboer og arten af støjkilder.Transport:Transporttyper og antal årlige transporter er oplyst til:NudriftAnsøgtDieselolie 10 10Dagrenovation 26 26Kørsel med markmaskiner - -Sækkevarer 12 12Husdyr til og fra ejendommen38 50Døde dyr 52 52Handelsgødning 24 12Mælk 182 182Foder (kraftfoder) 36 36Gylle ca. 460 Ca. 700Dybstrøelse, 4 gange omåret35 45I alt 875 1125Tabel 9. Transport før og efter udvidelse af husdyrbrugetHerudover er der maskinstationens ca. 1.600 transporter til plansiloerne ved ensileringaf græs og majsensilage, samt almindeligt markarbejde ved egne maskiner.Husdyrbrugets transportveje til markerne er vist i bilag 6.Det er oplyst i ansøgningen, at til - og frakørsel til anlægget sker ad offentlig vej.I forbindelse med udvidelsen af besætningen vil der blive flere transporter til og fraejendommen, men antallet øges ikke proportionalt med besætningens udvidelse, dader i mange tilfælde vil medtages større mængder pr. transport. En del af gylletransporterneforegår i lukkede lastbiler.Det vurderes, at de ekstra transporter ikke vil give anledning til væsentlige generfor de omkringboende.- 37 -


Størsteparten af transporterne sker indenfor tidsrummet kl. 6-19, mens der i forbindelsemed høst og udbringning af husdyrgødning vil kunne forekomme transporteri aften- og nattetimerne.Kommunens vurderingI Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ”ekstern støj fra virksomheder” anføresingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbneland. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser vednærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områdermed blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Der stilles vilkår om overholdelse afdisse grænseværdier.Der stilles desuden vilkår om, at virksomheden skal planlægge flest mulig støjendeaktiviteter afviklet i dagperioden og være særlig agtpågivende omkring støjfrembringelsei natperioden, herunder fra mobile støjkilder. For at sikre mulighed forindgreb stilles vilkår om, at Billund Kommune kan stille krav om, at beregning /måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedensbekostning.Ejendommen ligger mere end 300 m fra nærmeste nabobeboelsesbygning. Det erkommunens vurdering, at husdyrbruget kan drives, uden at det giver generendestøj hos naboerne og uden at det medfører overskridelse af støjgrænserne.Det ansøgte vil medføre en udvidelse af transportomfanget på ca. 30 %, som væsentligststammer fra øget transport af gylle og ensilage. Hertil kommer en udvidelseaf tranporter med foder til ensilering, samt almindeligt markarbejde. Transporternetil - og fra markerne foregår i spredt bebygget landbrugsområde, bortset fratransporter til det nordøstligste areal, hvor der køres gennem den sydlige del afSønder omme By. Der vil dog kun være tale om en lille transportmængde til arealet.Det er kommunens vurdering, at den ansøgte udvidelse af transporten ikke vilmedføre en væsentlig forøgelse af påvirkningen i omgivelserne, og at transport tilog fra ejendommens anlæg kan gennemføres, uden at det vil medføre væsentligpåvirkning af omgivelserne.Der stilles vilkår om renholdelse af transportudstyr og transportarealer på ejendommen,om planlægning af transporttidspunkter, samt om transportmængde tilog fra ejendommen.Støv, fluer og skadedyrDet er oplyst i ansøgningen, at der kan forekomme støvudvikling i forbindelse medensilering. Gener i den forbindelse vurderes at være kortvarige. Området hvor derhåndteres grovfoder er befæstet hvilket dæmper støvgenerne. Det vurderes, atstøv ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne.Fluebekæmpelse sker i overensstemmelse med Statens Skadedyrlaboratoriumsretningslinjer. Ejendommen er tilmeldt kommunal rottebekæmpelse, og der er opsat4-6 udvendige kasser med gift mod gnavere.Kommunens vurdering- 38 -


Anvendelse af BAT i driften (jf. punkt 1 i bilag 4) er med til at sikre god hygiejne ogreduceret risiko for problemer med skadedyr og fluer.Støvudvikling kan opstå ved håndtering af foder og halm og ved kørsel med landbrugsmaskiner.Det er kommunens vurdering, at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre væsentligforøgelse af virksomhedens støvpåvirkning eller skadedyrsfrembringelse, og atejendommen kan drives, uden at dette medfører væsentlig påvirkning af omgivelsernefra støv og skadedyr.Kommunen finder dog, at der bør sikres mulighed for myndighedsmæssigt indgreboverfor gener, hvorfor der fastsættes vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledningtil støv- eller fluegener i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, ervæsentlige, om egenkontrol og afhjælpende foranstaltninger, hvis der sker væsentligfluepåvirkning, samt om, at husdyrbruget skal tilrettelægge transport underhensyntagen til risikoen for støvudvikling.Der stilles endvidere vilkår om, at fluer bekæmpes i henhold til de veterinære bestemmelser.Ligeledes stilles der vilkår om opbevaring af foder, så der ikke er risikofor tilhold af skadedyr.LysDer er natlys i kostalden og ungdyrstalden. Både i kostalden og ungdyrstalden erbelysningen zoneopdelt. Belysningen i ungdyrstalden bliver zoneopdelt.Placeringen af husdyrbrugets udendørs belysning er markeret på situationsplanen ibilag 5.Kommunens vurderingDet er kommunens vurdering, at ejendommen kan drives, uden at dette medførervæsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Kommunen finder dog, at der bør sikresmulighed for myndighedsmæssigt indgreb heroverfor, hvorfor der fastsættes vilkårom, at virksomheden ikke må give anledning til lyspåvirkning, som tilsynsmyndighedenfinder væsentlig.For at forebygge lyspåvirkning fra de fremtidige bygninger allerede under etableringsfasen,stilles vilkår om, at eventuelle nye udendørs lamper skal ophænges lavtog med afskærmet lyskilde, så lysets spredning begrænses til det nødvendige operationsområde,samt at belysning i staldene skal anbringes, så lyset ikke kastes udgennem ventilationsåbninger i bygningens rygning eller ud gennem side- eller gavlåbninger.Landskab og kulturmiljøEn oversigtsplan, som viser husdyrbrugets indretning, er vist i bilag 2, og i bilag 3er opstillet et skema over bygningsdimensioner og materialer.Den nye ungdyrstald og nye plansilo ønskes opført i et område, der er udpeget tilfredskov. Der er ansøgt og fået dispensation ved Naturstyrelsen.- 39 -


Det er oplyst i ansøgningen, at der er afskærmende beplantning af gyllebeholder ogdelvis af stalde fra offentlig vej.Kommunens vurderingAnsøgningen er vedlagt Naturstyrelsens afgørelse af 9. maj 2012, som tilladerfredsskovspligten ophævet på arealet til den nye ungdyrstald og den nye plansilo.Ejendommen ligger i øvrigt ikke i områder, som i henhold til kortlægningen i DanmarksMiljøportal og i Billund Kommunes Kommuneplan 2009 – 2021, er omfattetaf fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer.Dyvelsrækkevej 21 er beliggende i et landbrugslandskab med spredtliggende gårde.Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget til jordbrugsformål,som i henhold til kommuneplanens retningslinjer hovedsageligt skal anvendestil jordbrugserhverv. Ejendommen ligger udenfor udpegede områder, som i kommuneplanener omfattet af retningslinjer af hensyn til naturmæssige, landskabelige,geologiske eller kulturhistoriske værdier.Det er kommunens vurdering, at husdyrbrugets lokalisering er i overensstemmelsemed den eksisterende kultur- og landskabsmæssige anvendelse i området og meddet tiltænkte formål, samt at de ansøgte udvidelser ikke vil medføre væsentligekultur- eller landskabsmæssige påvirkninger.Driftsforstyrrelser og uheldAnsøger oplyser, at skulle uheldet være ude, og en gyllebeholder fx bryder sammen,og gyllen løber ud på de omgivende arealer, vil en del af gyllen kunne sivened gennem jorden. Værst tænkeligt kan gyllen sive ned i drænene. For at forhindreen sådan situation, vil gyllen forsøges tilbageholdt ved at lægge jordvolde udvha. rendegraver og Hårkærbæk / Sønderkær bæk vil blive dæmmet op med bigballerDet vurderes, at der er meget lille sandsynlighed for, at dette vil ske. Der haraldrig tidligere været gylleudslip.Før der bliver pumpet gylle fra forbeholderen til gyllebeholderne, kontrolleres det,om der er plads i gyllebeholderne. Derudover er der under pumpningen løbendeopsyn.Der pumpes fra gylletank til gyllevogn med teleskop sug.Sandsynligheden for uheld i forbindelse med påfyldning forventes at være megetlille.Ansøger oplyser, at der er lavet en beredskabsplan i 2009 på de eksisterende bygninger.Pesticider opbevares i et godkendt og aflåst rum. Der påfyldes sprøjten på fyldepladsmed afløb til gyllebeholder. Den eneste olietank på ejendommen, er en overjordiskdieselolietank på 2.500 l fra 1993. Tanken er placeret udendørs ved bygning9 (jf. bilag 2).Kommunens vurdering- 40 -


Husdyrbrugets eksisterende og fremtidige bygninger og anlæg ligger udenfor områder,som i henhold til kortlægningen i Danmarks miljøportal er udpeget som områdermed særlige drikkevandsinteresser og som nitratfølsomme indvindingsoplande.Husdyrbrugets olietank er omfattet af olietankbekendtgørelsen, som fastlæggerreglerne for tankenes indretning, drift, vedligeholdelse og sløjfning med henblik påat sikre mod forurening. Kommunen fører tilsyn efter bekendtgørelsen med at reglerneoverholdes. Husdyrbrugets olietanke reguleres således ikke af miljøgodkendelsen.Kommunen finder, at det ved vilkår bør sikres mod forurening fra oplag af olier ogkemikalier. Der stilles derfor vilkår om, at olier og kemikalier skal opbevares således,at væsker ikke kan tilledes jord, grundvand, overfladevand eller afløbssystemer,hvis der måtte ske udslip.Endvidere stilles vilkår om, at tankning skal ske på et tæt, befæstet areal og således,at spild ikke kan tilledes jord, grundvand, overfladevand eller afløbssystemer,og at tankpistol ikke må kunne fastlåses i åben stilling, med mindre pistolen er udstyretmed en automatisk stopfunktion, som afbryder pumpning, når tanken er fuld.Med henblik på at forebygge forurening fra gyllehåndtering er der optaget en rækkekrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kommunen finder, at bekendtgørelsensregler generelt er tilstrækkelige til at sikre mod forurening fra gyllehåndtering i forbindelsemed eksisterende gylletanke, hvorfor der i forhold til disse alene stillesvilkår om, at af - og påfyldning af gylletanke skal foregå under opsyn.Når der etableres nye tanke, finder kommunen imidlertid, at der bør stilles størrekrav til anlæggets indretning med henblik på at sikre mod forurening. Der fastsættesderfor vilkår om, at der, såfremt beholderen er udstyret med en pumpeanordningetableres en støbt plads, hvor påfyldning af gylle finder sted. Påfyldningspladsenskal dimensioneres med styrke og tæthed som en møddingsplads. Der skal værefald mod afløb, så spild opsamles. For at give mulighed for at reducere opsamlingenaf rent overfladevand til gylletanken, gives i vilkåret mulighed for at rentoverfladevand fra pladsen kan opsamles og udsprinkles, når pladsen forinden errengjort efter brug.For at afværge risikoen for gylleforurening af overfladevand fra lækage på beholdereog gyllevogne er der § 19 i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat nogle reglerherom.Ansøger har oplyst, at der er en § 3 sø c., 320 meter vest for anlægget, og atGrønnebæk er beliggende ca. 300 meter vest for anlægget. Ansøger oplyser, at deri henhold til kortoplysninger på Arealinfo er under 6 graders hældning til både sø ogbæk, hvorfor gyllebeholderen ikke omfattet af krav til barrierer og/eller alarmsystemer.Bekendtgørelsens regler reguleres direkte i bekendtgørelsens regi, hvorfor der ikkeskal stilles vilkår vedrørende disse regler i nærværende afgørelse. På baggrund afovenstående oplysninger er det kommunens vurdering, at den fremtidige beholder,som godkendes i nærværende afgørelse, ikke er omfattet af krav efter ændringsbekendtgørelsen.Kommunen finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes enberedskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettetindsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor- 41 -


vilkår om, at virksomheden skal have en beredskabsplan, som skal opfylde nogleindholdskrav, og at den skal opdateres, inden den fremtidige stald tages i brug,samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan påejendommen, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.Der stilles vilkår om alarmering af alarmcentralen i tilfælde af uheld, hvor der errisiko for forurening.Projektets påvirkninger af omgivelserne – naturmæssige forhold.I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 291 af 06/04/2011) erder fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand,såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor).Disse beskyttelsesniveauer (jf. bekendtgørelsens bilag 3) skal anvendes ved vurderingaf om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter §§ 10,11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug.Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage enkonkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår,som rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil væretilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligtaf det fastlagte beskyttelsesniveau.I henhold til § 8 og § 11 i habitatbekendtgørelsen 2 skal kommunens vurdering omfatteen konkret vurdering af påvirkningen af udpegede områder og arter, jf. bekendtgørelsens§ 7 og § 11.Ammoniakpåvirkning af naturområder fra anlæggetSom en følge af bekendtgørelsens beskyttelsesniveauer gælder for ammoniak etgenerelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at deri forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktionaf ammoniakemissionen fra stald og lager, som for ansøgninger indsendtefter den 10. april 2011 er på 30 %. Kravet vedrører alene reduktion af den forøgedeemission, altså ammoniakemissionen fra selve udvidelsen, samt for stalde,der renoveres.På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslipaf luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning).Etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, som er eller derved bliverover 15 DE, er ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger mindreend 10 meter fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, jf. husdyrlovens§ 7.Det fremgår af ansøgningen, at den ansøgte udvidelse vil give anledning til en meremissionaf ammoniak på 3.243 kg N/år, og at husdyrbrugets samlede emissionherved bliver på 7170 kg N/år.2 Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration afinternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter- 42 -


Det fremgår, at projektet opfylder bekendtgørelsens generelle krav om ammoniakreduktionmed en margin på 221 kg N/år. Endvidere kan konstateres, at ingen staldeeller gødningsopbevaringsanlæg ligger mindre end 10 meter fra ammoniakfølsommenaturtyper, jf. husdyrlovens § 7.Kommunens vurderingI ovenstående afsnit ”Driftsbygningerne” og ”Gødningsproduktion og opbevaring”har kommunen fastsat vilkår, som sikrer, at den ammoniakreducerende effekt af deanlæg og driftsformer, som bringes i anvendelse på husdyrbruget, mindst modsvarerden i ammoniakberegningerne forudsatte effekt.Der fastsættes vilkår om, at eventuelle markstakke ikke må anbringes nærmereend 300 m fra de særlige naturområder, der er omfattet af lovens § 7.På baggrund af en gennemgang af det ansøgte projekt og en sammenstilling medkortlægningen af naturområder i kommunale og nationale datasæt på DanmarksArealinformation kan kommunen konstatere, at bekendtgørelsens generelle beskyttelsesniveauerikke medfører, at der herudover skal stilles særlige krav til ammoniakfordampningen.Supplerende vurdering, herunder af internationale naturbeskyttelsesområder ogvisse arterNatur omfattet af habitatbekendtgørelsens reglerAfstanden til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, EF-habitatområdenr. 60 Borris Hede og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37, Borris Hede er omkring9.000 m.Området er udpeget for at beskytte en række forskellige naturtyper og arter. Områdeter præget af det velbevarede hedelandskab med indlandsklitter, våd og tørhede samt stilkege-krat af stor botanisk betydning. De store arealer med vandløb,søer, moser og rørsumpe med en overvejende naturlig hydrologi betyder, at områdetpotentielt kan rumme store bestande af truede fugle som Rørdrum, Rørhøg, BlåKærhøg, Hjejle og Moshornugle og flere sjældne arter som Tinksmed og RødryggetTornskade. Det er dog meget begrænsede antal ynglefugle der er registreret sidenmidten af 1990’erne. Langs vandløbet som gennemskærer området findes Odder.Kommunens vurdering:Da ejendommen er placeret mere ca. 6 km fra EF-habitatområde nr. 67 Borris Hedeog EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37, Borris Hede, vil en øget ammoniak emissionfra ejendommen ikke i sig selv kunne medføre en væsentlig påvirkning. BillundKommune har beregnet på forskellige punkter indenfor en radius på 1000 m fraejendommens driftsbygninger, en beregning der viser en totaldeposition fra denpågældende husdyrproduktion på 0,5-3,7 kg N/ha/år. Der vil i en afstand på 6 kmeller mere ikke være en nævneværdig totaldeposition fra ejendommen.Bedriften vil i sammenhæng med andre husdyrproduktioner bidrage til baggrundsbelastningen,der for Varde Kommune er angivet til 15 kg N/ha pr. år 3 . Det er dogforventningen og intentionen bag loven, at udviklingen, hvor 90 % at alle er-3 http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositionsberegninger/depositiontables.asp?period=2007&water=kommuner&Select=Vis+tabel- 43 -


hvervsmæssige dyrehold forventes godkendt i 2015, sammen med afviklingen indenforerhvervet, og andre handleplaner som Grøn Vækst mv. vil bidrage til, atbaggrundsbelastningen ikke vil øges væsentligt.Derfor er det Billund Kommunes vurdering, at godkendelsen af dette ansøgte projektpå Dyvelsrækkevej 21 ikke vil medfører en væsentlig påvirkning med ammoniakaf EF-habitatområde nr. 67 Borris Hede og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 37,Borris Hede, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter.Påvirkning af beskyttede arter (Bilag IV fredede, rødlistede og gullistede):Påvirkningen af Bilag IV arter er beskrevet herunder i afsnittet omkring påvirkningfra gødningsudbringning – supplerende vurdering af påvirkningen af naturforhold.Ud over de i afsnittet nævnte Bilag IV arter har Billund Kommune ikke kendskab tiløvrige beskyttede arter, der kunne tænkes at blive påvirket af en godkendelse afindeværende projekt.Påvirkning af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3:Ammoniakpåvirkning fra stald og lagerIndenfor en radius af 1000 meter fra ejendommen ligger en række udpegede § 3områder jf. bilag 9. Ansøger har via Husdyrgogkendelse.dk beregnet på mer- ogtotalbelastning for det ansøgte projekt på de pågældende områder. Baggrundsbelastningeni det pågældende område er 16,4 kg N/ha/år 4 .Tabel 10. Ammoniakdeposition på beskyttet natur indenfor 1.000 m fra anlægget.NaturpunktNaturtype Afstand(m)Retning(o)VærdisætningMålsætningTålegrænseMerbelastning1 Tilgroningskultureng275 240 C B > 30Mosebunkeeng> 30(25-50%)Overgangsfattigkær5-10Totalbelastning1,5 3,72 Sø 710 270 0,2 0,53 Tilgroningskultureng780 270 C B > 30 0,2 0,4Mosebunkeeng(5-10%)Kultureng (25-50%)> 30> 304 EkstremfattigkærOvergangsfattigkær(25-50%)Pilesump/krat(10-25%)460 240 A A 5-105-10> 300,5 1,35 EkstremfattigkærOvergangsfattigkær(25-50%)Pilesump/krat(10-25%)6 HedemoseHede (10-25%)430 210 A A 5-105-10> 30840 270 A A 5-1010-200,6 1,30,2 0,44 Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Kemp, K., Løfstrøm, P. & Monies, C. 2010:Atmosfærisk deposition 2008. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 74 s.- Fagligrapport fra DMU, nr. 761. http://www.dmu.dk/Pub/FR761.pdf- 44 -


Overgangsfattigkær5-10(< 5%)7 Sø 810 270 0,2 0,48 Hede 780 180 0,1 0,39 Hedemose 840 0 B B 5-10 0,0 0,1Fersk eng (25-50%)15-2510 Hede 980 0 C C 10-20 0,0 0,111* Eng 460 180 - - - 0,4 0,912* Mose 620 150 - - - 0,3 0,613* Mose/vandhul 550 120 - - - 0,2 0,5Naturpunkt 1 er en eng, hvor der findes sjældne arter som mosepors. Den nordvestligedel af engen er tilgroningskultureng med afgræsning/slæt, den resterendedel mod sydøst er mosebunkeeng med lysesiv og andre overgangsfattigkærsarterhist og her. Blåtop, hedelyng, kragefod og mosepors står i grøfter mellem engparcellerne,og kan spredes herfra. Lokaliteten er samlet set ikke særligt kvælstoffølsomog har en lav naturværdi (C), men der er potentiale for forbedring ved spredningaf arter ud fra grøfterne, og engen er derfor middel målsat (B). Mer- og totalbelastningenpå hhv. 1,5 og 3,7 kg N/ha/år vurderes ikke at give anledning til tilstandsændringer.Naturpunkt 3 er en eng opdelt i parceller. Der er fundet ekstremfattigkærsartersom sphagnum, næbstar og kærsvovlrod i det nordvestlige hjørne, men ellers erder dominans af agertidsel på en parcel og mosebunke på en anden. Lokalitetenhar lav naturværdi (C) og er ikke særlig kvælstoffølsom, men der er et lille forbedringspotentialepga. spredning af arter fra det nordvestlige hjørne. Mer- og totalbelastningenpå hhv. 0,2 og 0,4 kg N/ha/år vurderes ikke at give anledning til tilstandsændringer.Naturpunkt 4 og 5 er en mose. Lokaliteten er meget stor, og den østlige del derligger indenfor 1000-meter cirklen er meget fint ekstremfattigkær med tørvegraveog store bestande af benbræk og klokkeensian. Helt mod øst er der tilgroning medpil. Mosen har en meget høj naturværdi og er særligt kvælstoffølsom. De findes enrække sjældne arter som benbræk, klokkeensian, klokkelyng, hvid næbfrø, mosepors,liden soldug, rundbladet soldug og børstesiv. Desuden højmosearter som tranebær,tuekæruld og smalbladet kæruld samt ekstremfattigkærsarter som kragefod,næbstar og kærsvovlrod. Helt mod øst er der tilgroning med pil. Mosen har enmeget høj naturværdi (A) og målsætning (A) og er særligt kvælstoffølsom. Mer- ogtotalbelastningerne på hhv. 0,5-0,6 og 1,3 kg N/ha/år vurderes ikke at give anledningtil tilstandsændringer.Naturpunkterne 6 er en mose, hvor der er fundet sjældne arter som benbræk,klokkelyng, hvid næbfrø, mose pors og liden soldug. Desuden sphagnum, tranebærog kragefod. Hedemose strækker sig langs vandløbet og har præg af græsagtighede helt mod øst. Hedemosen er domineret af mosepors, pil og blåtop. Mod vester der fundet næbfrø og soldug. Lokaliteten har høj naturværdi (A) og er særligtkvælstoffølsom. En mer- og totalbelastning på hhv. 0,2 og 0,4 kg N/ha/år vurderesikke at give anledning til tilstandsændringer.Naturpunkt 8 er en hede, som domineres af hedelyng og blåtop. Heden har en middelværdi- og målsætning, og vurderes at være moderat kvælstoffølsom. En merogtotalbelastning på hhv. 0,1 og 0,3 kg N/ha/år vurderes ikke at give anledning tiltilstandsændringer.Naturpunkt 9 er mose, hvor der er fundet sjældne arter som vinget perikon ogrosmarinlyng, desuden smalbladet kæruld og almindelig star. Mosen er isoleret og- 45 -


præget af kultureng mod sydøst. Resten er hedemose domineret af blåtop, dogmed rosmarinlyng imellem. Mosen er tilgroet mod syd. Lokaliteten har middel naturværdiog målsætning (B) og er særligt kvælstoffølsom pga. hedemose med rosmarinlyng.Mer- og totalbelastningen på hhv. 0,0 og 0,1 kg N/ha/år vurderes ikkeat give anledning til tilstandsændringer.Naturpunkt 10 er en isoleret hede, som er delvist tilgroet. Naturtypen er moderatkvælstoffølsom, med lav naturværdi (C) og ringe forbedringspotentiale. En mer- ogtotalbelastning på hhv. 0,0 og 0,1 kg N/ha/år vurderes ikke at give anledning tiltilstandsændringer.Naturpunkterne 2 og 7 repræsenterer § 3 registrerede søer. Ansøgers konsulenthar beregnet merdepositioner på 0,2 N/ha/år, og totaldepositioner på 0,4 - 0,5 kgN/ha/år i de to søer. Hovedparten af næringsstoftilførslen til søer og vandhullerstammer fra afstrømning fra de tilstødende arealer. Næringsstofafstrømningen frahusdyrbrugets udbringningsarealer behandles i nedenstående afsnit Påvirkning afnaturarealer ved overfladeafstrømning af næringsstoffer. Billund Kommune har ingengældende retningslinier for søer, men forholder sig til, hvorvidt der er tale omsøer, der burde behandles jf. reglerne i § 7 i Husdyrloven. Lovens § 7 omhandlerammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalgerog brunvandede søer og vandhuller. Det er Billund Kommunes vurdering, at ingenaf søerne indenfor 1000 meter repræsenterer ammoniakfølsomme søer, og det erderfor kommunens vurdering, at godkendelse af det ansøgte projekt ikke vil medføreen væsentlig negativ påvirkning af § 3 søerne ved deposition af luftbåren ammoniak.Natur i Ringkøbing-Skjern KommuneNaturpunkterne 11, 12 og 13 er hhv. en eng, mose og en mose/vandhul beliggendei Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har i høringssvar afden 10. september 2012 meddelt, at de beregnede merbelastninger, som følge afprojektet, ikke vurderes at give anledning til tilstandsændringer.På ovenstående baggrund, finder kommunen ikke, at der i den konkrete sag ersærlige forhold, som kan begrunde en skærpelse af det generelle beskyttelsesniveaui forhold til ammoniakfordampningen.Samlet vurdering af ammoniakpåvirkningerI det ovenstående er vurderet på baggrund af husdyrlovens regelsæt, at den beregnedeammoniakemission ikke giver anledning til væsentlig påvirkning i omgivelserne,hvorfor den ansøgte emission godkendes efter husdyrlovens regler ved nærværendeafgørelse.Påvirkning fra gødningsudbringningDet er oplyst i ansøgningen, at virksomheden råder over 413,23 ha egne / forpagtedeudbringningsarealer. Endvidere afsættes gødning til aftalearealer. Alle arealerer vist i bilag 1.Et enkelt af egne udbringningsarealer (areal nr. 6) ligger i Ringkøbing-SkjernKommune, som har foretaget en vurdering af den ansøgte udbringning på arealet(se sidst i det nedenstående afsnit).- 46 -


Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning,der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal,jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen), således at dyretrykket fra et husdyrbrugaf nærværende type ikke overstiger 2,3 DE / ha, idet ansøger oplyser, at husdyrbrugetdrives efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om forhøjet harmonital.I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 38 er det NaturErhvervstyrelsen,som fører tilsyn med, at bekendtgørelsens harmoniregler overholdes.I henhold til ansøgningen ønskes i ansøgt drift udbragt gødning svarende til 950 DEpå egne og forpagtede arealer. Gødningsudbringningen medfører på egne og forpagtedearealer et dyretryk på 2,3 DE/ha. De nødvendige arealer, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsenskrav, er således til rådighed til udbringning af gødningen fraejendommen, med mindre naturpåvirkningen indebærer, at dyretrykket skal væremindre.I de nedenstående afsnit er foretaget en beskrivelse og en vurdering af gødningsudbringningensnaturpåvirkning, samt om påvirkningen skal medføre særlige kravtil gødningsbelastningen. Sidst i afsnittet er taget stilling til arealet i Ringkøbing-Skjern Kommune.Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af fosforDet fremgår af ansøgningens gødningsregnskab, at det ansøgte indebærer, at fosformængdeni husdyrbrugets årlige gødningsmængde til udbringning på egne / forpagtedearealer stiger fra 8.021 kg P i nudrift til 13.006 kg P i ansøgt drift, dvs. enstigning på 4.985 kg P.Om udbringningsarealerne er i ansøgningen oplyst, at ingen udbringningsarealer eromfattet af fosforklasse 1, 2 eller 3, og at ingen arealer er jordbundstype 5 - 10.Af ansøgningens fosforberegning fremgår, at kravene til fosforoverskud er overholdtmed en margin på 5,6 kg P, hvilket for det ansøgte projekt giver et fosforoverskudpå 1,2 kg P/ha/år.Som grundlag for beregningerne er anvendt sædskifte K12 på alle arealer, hvilketsvarer til referencesædskiftet.Kommunens vurderingI henhold til den sårbarhedskortlægning, som Miljøstyrelsen har udarbejdet i tilknytningtil lovgivningen om husdyrbrug, ligger bedriftens udbringningsarealer i etopland til Natura 2000 områder, som er overbelastet med fosfor. Det fremgår endvidereaf kortlægningen, at nogle af udbringningsarealerne er lavbundsarealerudenfor okkerklasse 1.På baggrund af sonderinger i Hedeselskabets fortegnelse over historiske drænprojekteri Billund Kommune, samt konkret vurdering af arealernes fremtræden, finderkommunen imidlertid, at det er sandsynligt, at der ikke er etableret detailafvandingaf disse udbringningsarealer. Endvidere kan bekræftes via kortlægningen, at ingenudbringningsarealer er jordbundstype 5 – 10.- 47 -


Der stilles ikke krav om fosforbegrænsning efter husdyrgodkendelsens regler fordet generelle beskyttelsesniveau for arealer, som ikke er omfattet af fosforklasse 1,2 eller 3.Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke skal stilles særlige krav tilreduktion af fosforudvaskning i henhold til husdyrgodkendelsens generellebeskyttelsesniveauer.Da det anvendte sædskifte svarer til referencesædskiftet skal der i henhold til Miljøstyrelsensudmelding (i bl.a. ”Guide til kommunerne vedrørende ITansøgningssystemet”)ikke stilles krav til sædskifte og udvaskningsindeks.Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat tiloverfladevandFor udbringningsarealer i oplande, der afvander til sårbare Natura 2000 områder,stilles i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen krav om et lavere husdyrtryk perhektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for, hvis landbrugsarealernesamtidig har et lavt reduktionspotentiale i forhold til nitratudvaskning:Meget kvælstofsårbareReduktionspotentiale i %fra rodzonen til vandområdet.0-50 50 % af degenerelle regler(Nitratklasse 3)Mindre kvælstofsårbare85 % af degenerelle regler.(Nitratklasse 1)51-75 65 % af de Generelle reglergenerelle regler(Nitratklasse 2)76-100 Generelle reglerGenerelle reglerTabel 11: Beskyttelsesniveau for udvaskning af nitrat til overfladevandØvrige områderGenerelle reglerGenerelle reglerGenerelle reglerDet fremgår af ansøgningens gødningsregnskab, at det ansøgte indebærer, atkvælstofmængden i husdyrbrugets producerede årlige gødningsmængde til afsætningpå egne og forpagtede arealer øges fra 52.989 kg N til 86.850 kg N, dvs. enstigning på 33.861 kg N.Om udbringningsarealerne er i ansøgningen oplyst, at ingen arealer er omfattet afnitratklasse 1, 2 eller 3, og at arealernes reduktionspotentiale er på 100 %.På den baggrund er i ansøgningens nitratberegning for overfladevand beregnet etreelt dyretryk på 2,3 DE/ha, hvilket overholder kravet om et maksimum på 2,3DE/ha. Udvaskningen af nitrat er i ansøgningsskemaet beregnet (via Farm -N) til652 kg N/ha, hvilket overholder kravet om et maksimum på 65 kg N/ha.Som grundlag for beregningerne er ikke forudsat anvendt ekstra efterafgrøder ellerreduceret kvælstofnorm.Kommunens vurdering- 48 -


I henhold til den sårbarhedskortlægning, Miljøstyrelsen har udarbejdet i tilknytningtil lovgivningen om husdyrbrug, ligger bedriftens udbringningsarealer i et opland tilmeget sårbare Natura 2000 områder. Det fremgår imidlertid samtidig afkortlægningen, at arealerne på baggrund af sit høje reduktionspotentiale ikke eromfattet af nitratklasse 1, 2 eller 3.I henhold til Miljøministeriets IT-guide til kommunerne, er beskyttelsesniveauet igodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt, hvis det reelle dyretryk er mindreend det maksimale dyretryk – dette uanset resultatet af udvaskningsberegningernei Farm-N.Der stilles vilkår om, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til950 DE (86.850 kg N) pr. planår og 2,3 DE/ha, samt at der ikke må tilføres andenorganisk gødning, f.eks. affald.På ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at der ikke herudover skalstilles særlige krav til reduktion af nitratudvaskning i henhold til husdyrgodkendelsensgenerelle beskyttelsesniveauer.Påvirkning fra gødningsudbringning – udvaskning af nitrat tilgrundvandDet fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at status for planlægningenfor nitratfølsomme indvindingsområder, jf. miljømålslovens § 8 a, er en del afgrundlaget for tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven. Der kanforeligge 3 situationer for denne planlægning:1. Området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og der er foretagetzonering af området og udarbejdet en indsatsplan for det.2. Området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, men der erhverken foretaget zonering af området eller udarbejdet en indsatsplan fordet.3. Området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og der er foretagetzonering af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan for det.Er der foretaget en zonering af området og udarbejdet en indsatsplan for det (jf.situation 1), skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår, så denne lever optil den indsatsplan, der foreligger.Er der ikke foretaget en zonering af området og ikke udarbejdet en indsatsplan fordet (jf. situation 2) skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at derikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger50 mg nitrat per liter i efter-situationen.Er der foretaget en zonering af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan fordet (jf. situation 3), skal det vurderes konkret, om der skal stilles vilkår af hensyntil grundvandsbeskyttelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 4, nr. 3.Som det fremgår ovenfor indebærer det ansøgte, at kvælstofmængden i husdyrbrugetsproducerede årlige gødningsmængde til afsætning på egne og forpagtedearealer øges fra 52.989 kg N til 86.850 kg N, dvs. en stigning på 33.861 kg N.Om udbringningsarealerne er i ansøgningen oplyst, at i alt 3,74 ha er beliggendeindenfor nitratfølsomt drikkevandsområde.- 49 -


I ansøgningens nitratberegning for grundvand er beregnet (via Farm -N), at udvaskningenfra rodzonen på disse arealer i ansøgt drift er på 43 mg nitrat pr. l, ogat der er en forøgelse i belastningen på 3 mg pr. l i forhold til nudriften.Kommunens vurderingPå baggrund af en gennemgang af kortlægningen for beskyttelse af drikkevandsressourcernei datasæt på Danmarks Miljøportal kan det konstateres, at der ikke erudarbejdet indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet under bedriftens udbringningsarealer.Den seneste kortlægning i Arealinfo og Miljøministeriets SagsGIS viserendvidere, at kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder er ændret, såledesat ingen af husdyrbrugets arealer ligger indenfor disse udpegninger.På den baggrund er det kommunens vurdering af det ansøgte projekt, at bekendtgørelsensgenerelle beskyttelsesniveauer ikke medfører, at der skal stilles særligekrav til nitrat - udvaskningen til grundvandet.Påvirkning fra gødningsudbringning – supplerende vurdering afpåvirkningen af naturforholdSom det fremgår af ovenstående afsnit, kan husdyrbrugets gødningsudbringningoverholde det i bekendtgørelsens bilag 3 fastsatte generelle beskyttelsesniveau fornæringsstofudvaskningen. Af Vejledningen til Husdyrgodkendelsesloven fremgår, atkommunalbestyrelsen for hver ansøgning efter Husdyrgodkendelsesloven skal foretageen konkret vurdering af, om Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauerer tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, og kanpå den baggrund i særlige tilfælde beslutte at stille vilkår, der rækker ud over dissebeskyttelsesniveauer.Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal i henhold til Vejledningenforetages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand,der ikke er udpeget som Natura 2000-område.I vandløb har mængden af nitrat og fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden.Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af nitrat.Vandløbenes betydning mht. fosfor- og nitratbelastning er først og fremmest transportentil marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af næringsstoftilførslen.I det nedenstående har kommunen foretaget en vurdering af gødningsudbringningenspåvirkning af øvrige typer af overfladevande, samt bilag IV-arter.Påvirkning af marint vandmiljø ved næringsstofudvaskningMarine recipienterBillund Kommune grænser ikke op til marine områder, hvorfor næringsstoftilførseltil marine overfladevande fra udbringningsarealer i kommunen alene kan ske viatransport i vandløb, som afvander arealerne. Afvandingen fra udbringningsarealernefor husdyrbrugene i Billund Kommune indgår i to hovedoplande, som afvander tilhenholdsvis Vadehavet (Hovedopland 1.10 i vandplanerne) og Ringkøbing fjord(Hovedopland 1.8 i vandplanerne). Desuden er der et lille område i den sydøstligedel af kommunen, der afvander til Vejle Fjord, som er en del af Hovedopland 1.11Lillebælt/Jylland.- 50 -


Den nordlige del af kommunen afvander via mindre vandløb til Skjern Å og RingkøbingFjord, mens resten af kommunen hovedsageligt afvander via mindre vandløbtil Varde Å og Vadehavet (Grådyb Tidevandsområde). Fra arealer i Billund Kommunetilledes Varde Å vand via Grindsted Å og Ansager Å, mens Skjern Å tilledes vandfra Omme Å og dets sydligere tilløb fra Simmelbæk. Hertil kommer som nævnt etlille område, der afvander til Vejle Fjord via Vejle Å.Vadehavet (Grådyb Tidevandsområde) og Ringkøbing Fjord er Natura 2000 områder,der i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regi begge er kategoriserede sommeget sårbare overfor kvælstoftilførsel, mens Vadehavet (Grådyb Tidevandsområde)desuden er kategoriseret som meget sårbar overfor fosfortilførsel. Vejle Fjordog det nordlige Lillebælt er ikke omfattet af Natura 2000 udpegninger, ligesom dissevandområder heller ikke er kategoriseret som sårbare eller meget sårbare overforfosfor- eller kvælstoftilførsel i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regi.Udbringningsarealerne for nærværende husdyrbrug afvander via mindre vandløb tilSkjern Å og Ringkøbing Fjord. Arealerne afvander via tilløb til Omme Å og videre tilSkjern Å.Ringkøbing FjordUdbringningsarealerne for nærværende husdyrbrug afvander til Skjern Å via OmmeÅ, hvor slutrecipienten er Ringkøbing Fjord.Om Ringkøbing Fjords opland fremgår af resuméet af basisanalyserne på vandognatur.dk,at oplandet er på 3.477 km². Oplandet strækker sig mod nord fra Ulfborgi vest, syd om Herning og gennem Ikast og øst herfor. Mod øst strækker områdetsig langs den jyske højderyg, øst for Nørre Snede og ned til Jelling vest for Vejle.Den sydlige grænse går næsten vinkelret på kysten nord for Billund og Grindstedog til Nymindegab syd for Ringkøbing Fjord.Skjern Å, som udspringer øst for Tinnet krat ovenfor Rørbæk Sø, er det størstevandløb, der afvander til Ringkøbing Fjord. Skjern åens opland er på 2.490 km²som er 72 % af det samlede oplandsareal.Det fremgår af resuméet, at antallet af dyreenheder (DE) i oplandet er ca. 1,3 dyreenhederpr. hektar landbrugsjord, og at dette er over landsgennemsnittet.I afstrømningsområderne er der følgende udpegninger af internationale naturbeskyttelsesområder:- EF-habitatområde nr. 61: Skjern Å,- EF-habitatområde nr. 62: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen- EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43: Ringkøbing Fjord- Ramsarområde nr. 2: Ringkøbing Fjord.De internationale naturbeskyttelsesområder er vist i bilag 7.Udpegningsgrundlaget for Skjern Å omfatter bl.a. følgende relevante naturtyper ogarter: Vandløb med vandplanter, Artsrige overdrev eller græsheder på mere ellermindre sur bund, Rigkær, og Hav-, Bæk- og Flodlampret, Laks samt Odder.Udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord omfatter bl.a. følgende relevantenaturtyper og arter: Kystlaguner og strandsøer, strandenge, flodmundinger, stabilekystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), rigkær samt Hav- ogFlodlampret, Maj- og Stavsild og Odder.- 51 -


En række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne,er i større eller mindre grad følsomme over for en øget næringsstofbelastning afvandmiljøet. Det gælder f.eks. kystlaguner og strandsøer, strandenge,flodmundinger, diverse klitter, rigkær, sandbanker med lavvandet, vedvarendedække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, samt vegetation afkveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand.Desuden kan en række fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområderne,blive påvirket negativt. Det gælder blandt andetynglefuglene Pibesvane, Klyde, Splitterne, Havterne og Fjordterne, samttrækgæsterne Knopsvane, Knortegås, Gravand, Pibeand, Krikand, Spidsand,Hvinand, Stor skallesluger, Edderfugl, Blishøne, Strandskade, Lille kobbersneppe,Islandsk ryle og Almindelig ryle, der alle er afhængige af fødesøgning påsøterritoriet.Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har internationalbetydning og skal beskyttes. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af EFfuglebeskyttelsesområder,således også Ringkøbing Fjord.I Ringkøbing Amts Regionplan 2005 er der for Ringkøbing Fjord fastsat en skærpetmålsætning. For Ringkøbing Fjord er der på baggrund af detaljeret fjordmodel ogoplandsanalyse lavet en handleplan for, hvordan man vil arbejde for at nedbringekvælstoftilførslerne med 35 % frem mod 2015.I henhold til basisanalysen påvirkes vandområderne på forskellig vis af mennesketsaktiviteter. De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland ernæringsstoffer (kvælstof og fosfor). Forureningen kan komme både fra diffuse kildersom eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og frapunktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, dambrug, industri oglandbrug (stalde og gyllebeholdere).Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Over 80 % af kvælstoftilførslenkommer fra det åbne land, mens punktkilder udgør en langt mindre del. Forfosfor er kildefordelingen anderledes. Over halvdelen (61 %) af den nuværendefosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse,industri, dambrug, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg, hvoraf dambrugalene udgør 33 %. Bidraget fra det åbne land udgør knapt 40 % af den samledefosforafstrømningen.Risikoanalysen i basisanalysen har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømåleti 2015. Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof ogfosfor) fra land.Grundlag for vurdering af nitratpåvirkningen af Ringkøbing FjordI Vejledningen til Husdyrloven fremgår, at der skal foretages en vurdering af, omhusdyrbruget i sig selv kan påvirke vandområder væsentligt, og om husdyrbruget isammenhæng med andre projekter (kumulation) kan påvirke vandområder væsentligt.Der er i Vejledningen opstillet nogle afskæringskriterier for skadevirkningfra nitratudvaskning, hvorom fremgår, at et projekt for husdyrbrug ikke kan medføreen skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle-eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgendepunkter alle er opfyldt:- 52 -


Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andreplaner og projekter:Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført,har ikke været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der er andre kildertil nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion,der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle oplandsiden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at eneventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktionkan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarermiljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførteinitiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningenfra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryki det aktuelle opland.Kommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrtrykket godkende ansøgninger,hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikkeoverstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Det kan gørespå flere måder. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flereefterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, dergerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyretrykket er steget, udformeren ansøgning, hvor der vælges en eller flere af disse muligheder, sådet fremgår af ansøgningen, at der fra de arealer, som anvendes til udspredningaf husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i detpågældende opland, end hvis der kun anvendes handelsgødning.Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv:Pkt. 2A:Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktioner mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra detaktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, atPkt. 2B:Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktioner mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra detaktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen skertil et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er etmeget lidt eutrofieret vandområde.Det fremgår videre af Vejledningen, at der med de ovennævnte afskæringskriteriervurderes efter pkt. 1, om det ansøgte i kumulation med andre planer og projektervil kunne have en skadevirkning:Udviklingen i husdyrproduktionen i det aktuelle opland opgøres kontinuerligt(lineær regression) for perioden fra 1. januar 2007 og frem til godkendelsestidspunktet.Referencedatoen er fastsat til den 1. januar 2007, idet 2007 erudgangsåret for den baseline, der er fastlagt i forbindelse med udarbejdelseaf vandplanerne. Det skal nævnes, at de foreliggende vandplaner tager udgangspunkti data for perioden 2001-05, men beregninger viser, at udvaskningsniveauetpå oplandsniveau ikke har været stigende siden da.Ved opgørelsen af udviklingen i et opland anvendes de landsdækkende datavedrørende den generelle udvikling i husdyrholdet sammenholdt med kommunernesegne oplysninger om ophørte husdyrbrug og de meddelte tilladelser/miljøgodkendelser,som stadig kan udnyttes inden for 2-3 års fristen.- 53 -


Til brug for kommunernes vurdering af dyreenhedsudviklingen har Miljøstyrelseni marts 2011 udgivet en samlet opgørelse af dyretrykket, hvoraf udviklingeni antallet af husdyrenheder i 143 kystoplande (oplande jf. vandplanlægningefter miljømålsloven) er opgjort for de enkelte oplande for årenefra 2007 og frem på baggrund af CHR data. Opgørelsen opdateres årligtog er gjort tilgængeligt på et WebGis-kort.Vurdering af nitratpåvirkning af Ringkøbing Fjord fra husdyrbruget i sammenhængmed andre projekter, jf. afskæringskriterium Pkt. 1For opland Ringkøbing Fjord, fremgår af Miljøstyrelsens opgørelse (ovennævnteWebGis-kort), at oplandet er på 347.745 ha. Det samlede dyretryk i oplandet var i2007 på 235.946 DE og på 240.266 DE i 2011. Der er således sket en stigning iantallet af dyreenheder fra 2007 til 2011.Kommunen er ikke i besiddelse af oplysninger om eventuelle forhold omkring husdyrbrugenei oplandet (afbrænding af husdyrgødning, eksport ud af oplandet o.l.),som bør medføre et fradrag i den opgørelse af dyretrykket i oplandet efter 2007,som ovenstående data fra WebGis-kortet er udtryk for. Som det fremgår af ovenståendePkt. 1 kan eventuelle andre gennemførte initiativer, som reducerer nitratudvaskningenfra det aktuelle opland, ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk idet aktuelle opland, hvorfor kommunen ikke har foretaget supplerende vurderingeraf bidrag fra andre kilder i oplandet end husdyrbrug.På ovenstående grundlag er det kommunens vurdering, at det som udgangspunktikke kan udelukkes, at udvaskningen af næringsstoffer fra husdyrgødningen i nærværendeprojekt i sammenhæng med andre projekter vil kunne medføre væsentligpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Som det fremgår af Pkt. 1 ovenfor, kan der imidlertidtillades et projekt, hvor udvaskningen fra husdyrbrugets gødningsudbringning erreduceret til et niveau, der svarer til et planteavlsbrug. Baggrunden for dette erifølge Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011, at arealer, derdyrkes i almindelig omdrift, herunder med almindelig anvendelse af handelsgødning,som udgangspunkt ikke kræver, at der foretages en vurdering efter habitatbekendtgørelsens§ 7, jf. § 8.Ansøger har på den baggrund udført beregninger vedrørende udvaskningen fra detansøgte projekt, som er baseret på, at ejendommens arealer drives som et plantebrugmed anvendelse af handelsgødning i stedet for husdyrgødning. Der er anvendtplantesædskifte med 10 % efterafgrøder, og der er set bort fra anvendelse af supplerendevirkemidler (ekstra efterafgrøder, grundvandssædskifte, reduceret kvælstofnorm).Ud fra ansøgers indtastede forudsætninger har ansøgningssystemetfastlagt referencesædskiftet til S3 for jordbundstype JB1. Beregningerne viser enudvaskning fra rodzonen på 81,9 kg N/ha/år.Da den beregnede udvaskning er større end den ansøgte udvaskning (65 kgN/ha/år) er det kommunens vurdering, at det ansøgte projekt i sammenhæng medandre projekter ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af Ringkøbing Fjord.Vurdering af nitratpåvirkning af Ringkøbing Fjord fra husdyrbruget i sig selv, jf. afskæringskriteriernePkt. 2A og Pkt. 2BI forhold til vurderingen af den isolerede påvirkning fra projektet, jf. kriterium 2B,anfører Miljøstyrelsen i Vejledningen, at identifikationen af, om der er tale om et”meget lidt eutrofieret” vandområde, bør tage udgangspunkt i basisanalyserne. På- 54 -


aggrund af ovenstående resuméer fra basisanalyserne, er det kommunens vurdering,at vandområderne ikke kan betragtes som meget lidt eutrofierede.Om identifikationen af, om der er tale om et ”lukket bassin med ringe vandudskiftning”,anfører Miljøstyrelsen, at der bør tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveaufor nitratudvaskning, jf. disses klassificering som sårbare vandområderog meget sårbare vandområder, idet sådanne vandområder må betragtessom mere eller mindre lukkede bassiner.Ringkøbing Fjord er klassificeret som et meget sårbart vandområde. RingkøbingFjord er af landarealer afskåret fra vandbevægelser i åbne kystområder, og måvurderes at have karakter af et lukket bassin med ringe vandudskiftning.På den baggrund er det kommunens vurdering, at kvælstofudvaskningen fra husdyrbrugetsudbringningsarealer vil kunne medføre skadevirkning, hvis den udgørmere end 1 % af den samlede nitratudvaskning til Ringkøbing Fjord.I Husdyrvejledningen er foreslået en metode, efter hvilken husdyrbrugets andel afden samlede nitratudvaskning til et vandområde kan beregnes på baggrund af udvaskningsparametrefor oplandet og husdyrbruget. I udvaskningsparametrene forhusdyrbruget indgår bl.a. antal kg N/ha/år, der udvaskes fra rodzonen, hvilket fordet enkelte husdyrbrugs udbringningsarealer kan beregnes i ansøgningsskemaet iHusdyrgodkendelse.dk efter anvisningerne i Bilag 1 til Miljøstyrelsens notat (nitratnotatet)af 24. juni 2010. Det fremgår imidlertid af notatet, at anvendelse af husdyrgødningnormalt maksimalt vil kunne påvirke udvaskningen med 10 kg N/ha/år.I det nedenstående har kommunen foretaget en beregning af husdyrbrugets nitratbidragtil Ringkøbing Fjord, idet udvaskningsbidraget fra husdyrgødskning af husdyrbrugetsudbringningsarealer er lagt ind i beregningerne med en værdi på 10 kgN/ha/år. Der er således tale om en konservativ beregning, som vil overestimerehusdyrbrugets andel af udvaskningen.Udvaskningsberegning ‐ Ringkøbing FjordSamlet opland, ha 347.745Dyrket areal i oplandet, ha 208.647Reduktionspotentiale, jf. nitratklasse, pct. (vurderet79,9gennemsnit i oplandet)Standardudvaskning fra rodzonen, kg N/ha/år (sandjord)78Udvaskning i oplandet fra dyrket areal, kg N/år 3.266.518Udvaskning i oplandet fra øvrigt areal, kg N/år 279.190Udvaskning i alt fra oplandet, kg N/år 3.545.707Udvaskning fra husdyrbrugetReduktionspotentiale, pct. 88Ansøgt udspredningsareal, ha 413Udvaskning fra husdyrgødning i rodzonen på ansøgt10areal, kg N/ha/årSamlet udvaskning fra ansøgt areal, kg N/år 496Ansøgt bidrag af samlet kvælstofudvaskning, pct. 0,014Tabel 12: Udvaskningsberegning, Ringkøbing Fjord- 55 -


På ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at projektet i sig selv ikkevil kunne medføre væsentlig nitratpåvirkning af Ringkøbing Fjord.Grundlag for vurdering af fosforpåvirkningen af Ringkøbing FjordDet fremgår af husdyrvejledningen, at der på nuværende tidspunkt ikke findes beregningsmetoder,der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor tilarealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Det er derfor valgt at fastsætte beskyttelsesniveauet(jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4) for fosforoverskudi oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, som er overbelastetmed fosfor, ud fra faktorer, som giver risiko for tab af fosfor på længere sigt.Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er på den baggrund fastlagt ud fra jordensfosfortal (der er en indikator for fosforpuljens størrelse), jordtype og dræningsforhold,samt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen i husdyrbrugene,hvorfor det er forudsat, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten erkonstant eller faldende. I ovenstående afsnit har kommunen taget stilling til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsensbeskyttelsesniveau for fosfor i relation til dekonkrete risikofaktorer omkring husdyrbrugets udbringningsarealer, og i ovenståendeafsnit om nitratpåvirkning af Ringkøbing Fjord er vurderet, at der en stigning ihusdyrtrykket i oplandet.Da det som nævnt ikke kan kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet derreelt vil tilføres recipienten, er anført i vejledningen, at vurderingen af om der ergrundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere målrettede vilkår,derfor må baseres på en vurdering af ”worst case” situationen. Til brug for vurderingenforeslås i Vejledningen anvendt følgende grundlag og parametre:Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kgP/ha. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være1 kg P/ha på nuværende tidspunkt. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kgP/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit 2.000 kg P/ha i de øverste 25 cm.Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøgejordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøgesmed 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 %pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybdened til rodzonen, typisk i 1 meters dybde, også kan ophobes fosfor, og at udvaskningfra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen.I Vejledningen er på den baggrund opstillet beregningseksempler for et fiktivt husdyrbrugsbelastning af vandområder.Vurdering af fosforpåvirkningen af Ringkøbing Fjord fra husdyrbrugetPå baggrund af ovennævnte betragtninger og beregningseksempler i Husdyrvejledningenhar kommunen foretaget følgende beregning af husdyrbrugets andel af fosforbelastningenaf Ringkøbing Fjord:Fosforudvaskningsberegning ‐ Ringkøbing Fjord(Beregningen er opstillet ud fra eksempler i den digitalevejledning)Ansøgt udbringningsareal (ha) 413Fosforoverskud pr. ha, jf. ansøgning (kg p/år) 1,2Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden (8 år) 0,48- 56 -


Worst case udvaskning (kg p/ha) 1Worst case påvirkning fra husdyrbruget (kg p) 2,0Samlet opland til Ringkøbing Fjord (ha) 347.745Dyrket areal i oplandet (ha) 208.647Fosforbelastning fra dyrket areal i oplandet (kg p) 41.729Fosforbelastning fra udyrket areal i oplandet (kg p) 11.128Fosforbelastning fra øvrige kilder (bebyggelse) (kg p) 17.387Fosforbelastning i alt fra oplandet (kg p) 70.244Husdyrbrugets andel af fosforbelastningen (%) 0,003Tabel 13: Fosforudvaskning, Ringkøbing FjordPå ovenstående baggrund er det kommunens vurdering, at nærværende afgørelseikke i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil kunne medføre væsentligfosforpåvirkning af Ringkøbing Fjord.Påvirkning af søerVedrørende påvirkning af fosforfølsomme søer gælder i henhold til MiljøstyrelsensVejledning til husdyrloven samme beskyttelsesniveau som overfor marine Natura2000 områder med de samme fosforklasser mv. Desuden skal det vurderes, om derbør stilles krav om randzoner mm.De fleste søer er fosforbegrænsede, hvorfor kvælstoftilførslen kun vil have mindrebetydning for disse søer. Visse næringsstoffattige søer vil dog også kunne værefølsomme overfor nitrattilførsel. Det drejer sig om kalk- og næringsfattige søer ogvandhuller - lobeliesøer (naturtype nr. 3110), ret næringsfattige søer og vandhullermed små amfibiske planter ved bredden (naturtype nr. 3130), kalkrige søer ogvandhuller med kransnålalger (naturtype nr. 3140), næringsrige søer og vandhullermed flydeplanter eller store vandaks (naturtype nr. 3150) og brunvandede søer ogvandhuller (naturtype nr. 3160).Søer i Natura 2000 områderHusdyrbrugets udbringningsarealer ligger ikke i eller i nærheden af Natura 2000områder. Næringsstofudvaskningen kan derfor alene have betydning for eventuellesøer indenfor Natura 2000 områder, i det omfang søer indenfor Natura 2000 området”Skjern Å” måtte få tilledt vand fra husdyrbrugets udbringningsarealer viavandløb. Natura 2000 området ”Skjern Å” strækker sig langt ind i landet og omfatterogså en strækning af Omme Å nedstrøms tilløbet fra Gundesbøl Å.På baggrund af en gennemgang på kortværkerne i Danmarks Miljøportal af OmmeÅ nedstrøms tilløbet fra Gundesbøl Å, samt det videre forløb af Skjern Å til udløb iRingkøbing Fjord, kan kommunen konstatere, at disse vandløbsstrækninger ikkehar tilløb til søer.Nitratfølsomme søer udenfor Natura 2000 områderIngen af husdyrbrugets arealer ligger i oplande til søer, som kommunen vurderer,er nitratfølsomme.Fosforfølsomme søer udenfor Natura 2000 områder- 57 -


I Billund Kommune er i forslaget til vandplaner optaget følgende søer: GrindstedEngsø, Knoldsø, Søndersø, Nørresø og Hjortlund Sø. Ingen af husdyrbrugets arealerligger i oplandet til disse søer.I Vejledningen anbefales, at der - ud over fosforudvaskningsvurderinger i relationjf. det ovenstående - anlægges en landskabsmæssig risikobetragtning i vurderingenaf fosforbelastningen af søer i nærheden af udbringningsarealerne. Der er i vejledningenopstillet en opgørelse over kilder til fosfortilførsel, som viser, at langt hovedpartenaf tilførslen fremkommer via tre bidragstyper:- Dræn, både minerogene og organiske jorder- Brinkerosion- Jorderosion og overfladisk afstrømningOm bidraget via dræn anføres i Vejledningen, at der er taget hånd om dette viafosforklasserne, men at det i forhold til den konkrete vurdering af den enkelte markkan være af værdi at vurdere markens placering i landskabet. Hvis marken grænserop til en fosforfølsom sø eller ligger i kort afstand og ved dræn, grøft eller vandløb,som kan aflede til søen, kan det være nødvendigt at tage yderligere skridt, f.eks.ved vilkår om en randzone på 10 m.Andelen via brinkerosion er relativt stor, men bliver i et vist omfang reguleret viaanden lovgivning, Randzoneloven 5 og Vandløbsloven 6 (vandløbsregulativer). Langsalle vandløb er der udlagt 10 meter dyrkningsfri randzoner, der medvirker til atmindske brinkerosionen. I den konkrete vurdering kan det imidlertid være af værdiat se på det landskab, som udspredningsarealerne ligger i.Om bidraget fra jorderosion og overfladisk afstrømning fremgår af Vejledningen, atder i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke må anvendes flydende husdyrgødning,hvis hældningen over 6 grader og afstanden mindre end 20 meter.Hvis afstanden er større end 20 meter, men landskabet i øvrigt hælder ned mod etvandløb eller en sø, kan det overvejes om der bør etableres en bræmme for atmindske bidraget fra overfladeafstrømning og/eller vinderosion. Dette vil kun værerelevant, hvor markerne ligger umiddelbart i forlængelse af hinanden og i direktenærhed til vandløb/sø.Husdyrbrugets udbringningsarealer tilgrænser nogle mindre søer, som er omfattetaf naturbeskyttelseslovens § 3. Fælles for alle arealerne, der grænser op til dissesøer, er, at der ikke er tale om skrånende eller stærkt skrånende udbringningsarealerned mod søerne, desuden medfører Randzoneloven at der skal udlægges 10meter dyrkningsfri randzoner omkring søerne, og der vurderes derfor ikke at værerisiko for overfladeafstrømning af hhv. kvælstof og fosfor. Søerne er nærmere beskrevetnedenfor i afsnittet om Bilag IV arter. I afsnittet vurderer kommunen desuden,om der skal stilles vilkår om bræmmer om søerne, af hensyn til Bilag IV padder.Påvirkning af øvrige naturarealer ved overfladeafstrømning af næringsstofferNatur indenfor og i nærheden af udbringningsarealerneIngen af de ansøgte udbringningsarealer ligger inden for national 7 udpeget natur.5 LOV nr. 591 af 14/06/2011. Lov om randzoner.6 LBK nr. 927 af 24/09/2009. Bekendtgørelse af lov om vandløb.7 Udpeget iht. Naturbeskyttelsesloven (933 af 24/09 2009. Lov omnaturbeskyttelse) og Husdyrloven.- 58 -


Følgende udbringningsarealer grænser umiddelbart op til § 3 registreret natur:2, 9, 11, 15, 17, 44, 49, 50, 53, 60, 62, 74, 75, 76 og 79.Udbringningsarealerne 2, 49, 74, 75 og 76 grænser op til forskellige § 3 registreredeenge med middel målsætning. De nævnte arealerne hælder ikke ned mod engene.Udbringningsareal 79 omkranser en lavt målsat eng. Udbringningsarealet hælderikke ned mod engen.Udbringningsarealerne 9, 44, 60 og 62 grænser op til forskellige § 3 registreredemoser med middel målsætning. Udbringningsareal 11 grænser op til en lavt målsatmose. De nævnte arealerne hælder ikke ned mod moserne.Udbringningsareal 17 grænser op til en højt målsat mose. Udbringningsarealet hælderikke ned mod naturarealerne. En vej adskiller desuden udbringningsarealet framosen.Udbringningsareal 15 grænser op til en hede og en mose i Ringkøbing-SkjernKommune. Udbringningsarealet hælder ikke ned mod naturarealerne. En grøft adskillerdesuden udbringningsarealet fra naturarealerne.Udbringningsarealerne 49, 50, 74 og 53 grænser op til forskellige § 3 registreredesøer. De nævnte arealer hælder ikke ned mod søerne.Kommunens vurdering:Ingen af de ovennævnte udbringningsarealer hælder ned mod de tilgrænsende naturarealer,hvorfor der ikke vurderes at være risiko for overfladeafstrømning afkvælstof og fosfor i forbindelse med udbringning. At arealerne grænser op til § 3naturområder, vurderes derfor i ingen af tilfældene at kunne medføre en væsentligpåvirkning på de pågældende naturområder.Der er kommunens vurdering, at der, med ovennævnte vilkår, kan meddeles godkendelsetil det ansøgte projekt, uden at det vil medføre en væsentlig påvirkning pånaturen i lokalområdet.Påvirkning af beskyttede arter (Bilag IV, fredede, rødlistede og gullistede)Bilag IV arterArter der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, har i henhold til Habitatdirektivetsartikel 12 8 krav på streng beskyttelse, uanset om de forekommer inden for et af deudpegede habitatområder eller udenfor.Bilag IV arter, der kan have leve-, yngle- eller fødesøgningssted ved husdyrbrugetpå Dyvelsrækkevej 21 eller ved ejendommens udbringningsarealer 9 , kunne væreløgfrø, stor vandsalamander, markfirben, samt vand-, syd- og langøret flagermus.Derudover vil odderen sandsynligvis findes i tilknytning til flere af vandløbene i området.Flere af disse arter er ligeledes omfattet af artsfredninger eller optaget pårødlisten.8 Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr ogplanter med senere ændringer)9 Vurderet ud fra Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet, Indledende kortlægning og foreløbigvurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 322, 2000.- 59 -


Spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamanderI Billund Kommune er spidssnudet frø almindelig udbredt. Dertil kommer nogle områdermed særlige paddeinteresser udpeget i forbindelse med Ribe Amts Naturkvalitetsplan.I en række vandhuller i disse områder er paddefaunaen særlig rig, og herfindes foruden spidssnudet frø og løgfrø, også stor vandsalamander. Alle tre arterer på habitatdirektivets bilag IV, og løgfrøen er derudover rødlistet.Stor vandsalamander (Triturus cristatus)Yngler og lever forår og sommer i næringsfattige vandhuller uden fisk og ænder. Devoksne individer lever en stor del af året på land, i skove og haver. Arten kan væreret almindelig i vandhuller midt ude på dyrkede marker. Trusler mod stor vandsalamanderog årsag til artens tilbagegang er, at vandhullerne forurenes gennem formange næringsstoffer og derfor gror til, og at der udsættes fisk og ænder i vandhuller.Udyrkede bræmmer omkring vandhuller kan være med til at sikre, at vandet ikkebliver næringsbelastet, men samtidig er det vigtigt, at beplantning omkring vandhullerneholdes nede, så lys og varme kan nå vandet.Spidssnudet frø (Rana arvalis)Findes overalt i Danmark, men er gået tilbage i antal. Den yngler i mange forskelligeslags vandhuller og lever uden for yngletiden på fugtige steder tæt på vandhullerne.Udover at arten er opført på bilag IV, er arten fredet og med på gulliste1997.Spidssnudet frø er gået tilbage på grund af mangel på passende leve- og ynglesteder,da mange vandhuller er blevet fyldt op, groet til eller forurenet, og moser ogenge er blevet afvandet. Vandhuller mister også status som egnede levesteder, nårder udsættes fisk eller ænder.Etablering af nye vandhuller samt vedligeholdelse af eksisterende ved at hindretilgroning vil medvirke til at bevare og øge bestanden af spidssnudet frø.Løgfrø (Pelobates fuscus)Løgfrøen karakteriseres som sårbar, og den samlede bestand i Danmark er gåetvoldsomt tilbage. Der findes endnu væsentlige bestande i dele af Billund Kommunesamt et par andre steder i det tidligere Ribe Amts område. Billund Kommune harderfor en særlig forpligtigelse til at sikre løgfrøens levesteder.Løgfrøen yngler i vandhuller, men findes mest på dyrkede marker hvor den graversig ned i dagtimerne og kommer frem for at jage om natten. Udover mangel påpassende yngleområder er en af truslerne mod løgfrøen, at store landbrugsmaskinerdræber frøerne, når der høstes, pløjes og harves på de marker, hvor dyreneopholder sig. Løgfrøen klarer sig bedst i landskaber, hvor landbruget ikke er så intensivt,eller hvor områderne ikke dyrkes.Løgfrø er fredet og findes på habitatdirektivets bilag IV. Arter der fremgår af direktivetsbilag IV, har i henhold til habitatdirektivets artikel 12 krav på streng beskyttelse,uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder ellerudenfor.Driften af arealer tilhørende Dyvelsrækkevej 21 kan betegnes som intensiv og vil, itilfælde af at løgfrøen findes i området, kunne være en mulig trussel.Odder (Lutra lutra)Odderen forekommer ved vandløb og søer i store dele af Jylland og er registeret ibl.a. Varde Å, Ansager Å og Grindsted Å. Det er derfor nærliggende at tro, at odderenvil være gæst i de vandløb, der ligger nær ejendommen eller i tilknytning tilbedriftens udbringningsarealer. De største trusler mod odderen er fysisk ødelæg-- 60 -


gelse og forstyrrelse af yngle- og rasteområder. En miljøgodkendelse af indeværendeansøgning vil ikke medføre fysisk påvirkning af nærliggende vandløb, ligesomdriften af ejendommen og arealerne ikke vurderes at medføre øget forstyrrelse afnærliggende vandløb.Kommunens vurdering:Flere udbringningsarealer grænser, som nævnt ovenfor, op til eller omkranser § 3søer. Kommunen har ikke registreret bilag IV padder i de pågældende søer. Nærmesteregistrering af bilag IV padder fra søerne ved udbringningsarealerne liggermere end 10 km væk. Miljøgodkendelse af Dyvelsrækkevej 21 vurderes derfor ikkeat have nogen væsentlig påvirkning på de omtalte padder eller deres levesteder.Ligeledes vurderes de almindelige regler for 10 m randzoner at være tilstrækkeligetil at beskytte odderen og dens levesteder, såfremt arten findes i området.Ud over de nævnte bilag IV arter har Billund Kommune ikke kendskab til øvrigebeskyttede arter, der kunne tænkes at blive påvirket af en godkendelse af indeværendeprojekt.Det er derfor Billund Kommunes vurdering, at der kan meddeles godkendelse til detansøgte projekt, uden at det medfører en væsentlig påvirkning af natur, herunderbilag IV arter.Kommunens samlede vurdering af gødningsudbringning på egne og forpagtedearealerPå ovenstående baggrund er det kommunens samlede vurdering, at gødningsudbringningen,herunder i forbindelse med andre planer og projekter, ikke vil giveanledning til væsentlig påvirkning af nævnte naturforhold. Kommunen finder såledesikke, at der i den konkrete sag er særlige forhold, som kan begrunde en skærpelseaf det generelle beskyttelsesniveau i forhold til fosfor eller nitrat.Ansøger oplyser om praksis for udbringning, at der hvert år udarbejdes en markoggødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødensforventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte,vanding og planternes udbytte. Gyllen udbringes med en gylleudlægger med slæbeslanger/nedfældning.Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener framarker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur,vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeresammoniakfordampning og lugtgener pga. mindre fordampning og hurtigereoptagelse i planterne. Der benyttes nedfælder på sort jord og græsmarkerNår der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm medhandelsgødning, er der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimalmængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen.Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknikog placering i sædskiftet, således at fordampningen af ammoniak reduceres mestmuligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriserflytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, ogdermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødningen på bedriftens arealer.Med henblik på at reducere miljøpåvirkningen fra udbringning af gødning er i BAT –grundlaget (EU’s BREF - note, samt Miljøstyrelsens emissionsvejledninger og Teknologiblade)udpeget nogle teknikker, der vurderes i tilstrækkeligt omfang at imødekommedisse intentioner. Disse teknikker fremgår af skemaet i bilag 4. Som det- 61 -


fremgår, af punkt 7 i bilag 4, er det kommunens vurdering, at den anvendte gødningsudbringninger BAT.Idet det herudover vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til driftreguleringaf gødningsudbringning, er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne modforureningsbelastning, finder kommunen ikke anledning til at fastsætte yderligerevilkår.Udbringningsarealer i nabokommunerÉt af husdyrbrugets egne og forpagtede udbringningsarealer ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Billund Kommune har derfor sendt ansøgningen i høring hosRingkøbing-Skjern Kommune.Ringkøbing-Skjern Kommune har ved brev af 7. september 2012 (se bilag 10) tilsendtBillund Kommune en vurdering af den ansøgte udbringning på arealet. Idetder henvises til ansøgningens oplysninger som grundlag, fremgår af Ringkøbing-Skjern Kommunes udtalelse, at den ansøgte arealdrift ikke vil medføre væsentlignaturpåvirkning, og at den kan godkendes.Det er Billund Kommunes vurdering, at der i nærværende afgørelse er stillet vilkår,som sikrer, at ansøgningens grundlag bringes til gennemførelse i husdyrbrugetsfremtidige drift.Vurdering af påvirkning fra gødningsafsætning til tredjemandAf § 26 stk. 4 i Husdyrgodkendelsesloven fremgår, at afsætningen af husdyrgødningtil markarealer hos tredjemand ikke kan indgå i godkendelsen, hvis kommunenvurderer, at dette vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Dog kan sådanne arealerindgå, hvis de er godkendt efter lovens § 16 stk. 1.Kommunen skal i denne vurdering tage udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer,som fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen. Dette indebærer bl.a., at kommunenskal vurdere, om arealerne kan modtage fuldt harmonitryk, uden at dette kan giveanledning til overskridelse af beskyttelsesniveauerne, jf. bekendtgørelsens bilag 3,herunder beskyttelsesniveauerne i forhold til belastning med fosfor og nitrat.Det fremgår af ansøgningen, at husdyrgødning svarende til i alt 232,42 DE ønskesafsat til de 211,43 ha aftalearealer, som fremgår af bilag 1. Alle arealer ligger i BillundKommune og drives af Nollundvej 195, 7200 Grindsted.Billund Kommune har ved afgørelse efter Husdyrlovens § 16 den 27. september2010 meddelt godkendelse til gødningsudbringning på arealer under Nollundvej195, 7200 Grindsted i en mængde svarende til 1,4 DE/ha. Det kan konstateres, atden i nærværende sag ønskede udbringning på disse aftalearealer kan ske inden forrammerne af nævnte § 16 godkendelse. Den ønskede afsætning af gylle kan såledesgodkendes, idet der stilles vilkår, som fastlægger den maksimale mængde husdyrgødning,der kan afsættes. Aftalearealerne kan maksimalt modtage 1,4 DE pr.ha på 211,43 ha, dvs. i alt 296,00 DE (26.678 kg N og 4.042 kg P).Bedste tilgængelige teknik (BAT)Grundlag- 62 -


For svinebrug over en vis størrelse er i EU-regi i 2003 udarbejdet en BREF - notevedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, som anfører, hvad der betragtessom BAT (Best Available Tecnique) i forbindelse med en række produktionsforhold,herunder driftsstyring, staldindretning, vand- og energiforbrug mv. Miljøstyrelsenhar vejledende anført, at BREF’ens BAT - aspekter også bør indgå i vurderingen afproduktioner af andre husdyrtyper.Skov og Naturstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning har i en årrække før Husdyrgodkendelseslovensikrafttrædelse (dec. 2007) udarbejdet en række BAT – Byggeblade,hvor forskellige staldsystemer er vurderet med hensyn til BAT. I 2007 eroprettet et teknologiudvalg, der skal rådgive Miljøstyrelsen om miljøeffektive landbrugsteknologier.Miljøstyrelsen har på den baggrund udsendt en række Teknologibladeog vejledende BAT-standardvilkår, og har tilkendegivet, at der efterhånden vilblive udsendt flere Teknologiblade og BAT-standardvilkår. Der må således forventesen løbende udvikling i implementering af BAT – teknikker.Kravet om anvendelse af BAT gælder for både de eksisterende og nyetablerede deleaf anlægget, når der søges om godkendelse af en etablering, udvidelse eller ændring,idet det dog forudsættes, at krav til eksisterende anlæg fastlægges med rimeligetidsfrister, samt under hensyntagen til, at omkostningerne ved implementeringi eksisterende anlæg kan være uforholdsmæssigt store.BAT betragtes som en ikke-stedbunden branchenorm. Dette betyder, at anvendelseaf BAT ikke afhænger af, om der er tale om følsomme eller robuste omgivelser.I henhold til BREF’en skal der i forbindelse med ansøgning om godkendelse redegøresfor følgende forhold:1. Anvendelse af godt landmandskabAnvendelse af BAT inden for områderne:2. Foder3. Staldindretning4. Forbrug af vand og energi5. Opbevaring af husdyrgødning6. UdbringningMiljøstyrelsen har den 13. juli 2010 (revideret maj 2011) udsendt vejledende BATemissionsgrænseværdierfor kvæg i gyllesystemer (Vejledning om emissionsgrænseværdieropnåelige ved anvendelse af BAT), hvori styrelsen – udover emissionsgrænseværdier– har foretaget en vurdering af de ovennævnte BAT-forhold. Miljøstyrelsenhar endvidere den 6. februar 2012 udsendt vejledende BATemissionsgrænseværdierfor husdyr udenfor gyllesystemer, herunder også kvæg.Vedrørende ovenstående pkt. 6 anfører Miljøstyrelsen i vejledningerne, at der pånuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kananvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger,samt at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførteændringer af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning afhusdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken og udvaskningaf nitrat. Endvidere anfører Miljøstyrelsen, at BAT-krav om udnyttelse afnæringsstofferne i gødning allerede er implementeret i dansk lovgivning ved kravom gødningsplanlægning og gødningsregnskaber.Kommunens vurdering- 63 -


På baggrund af de aktuelt gældende BAT – referencer, jf. det ovenstående, er i denmiljøtekniske beskrivelse og vurdering i nærværende miljøgodkendelse foretaget ensystematisk vurdering af, om det eksisterende og fremtidige husdyrbrug i nødvendigtomfang bringer BAT i anvendelse.Vurderingen er baseret på den skematiske gennemgang i bilag 4, hvor de anvendtemetoder er sammenstillet med de BAT – betragtninger, som bør gøres gældende jf.aktuelle BAT - referencer.Ud over de teknikker, der er vurderet i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering,er der også opstillet BAT - teknikker for godt landmandskab, jf. punkt 1 i bilag 4.Det er kommunens vurdering, at den oplyste anvendelse af godt landmandskab erBAT.Det er på ovenstående baggrund kommunens vurdering, at der med de valgte løsningerfor anlæg og drift – herunder i sammenhæng med de stillede vilkår - træffesde nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelseaf den bedste tilgængelige teknik.Nærværende afgørelse er meddelt på grundlag af, at de oplyste teknikker jf. bilag 4bringes i anvendelse. På den baggrund bør husdyrbruget til enhver tid kunne redegørefor, at dette grundlag er til stede. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden– på tilsynsmyndighedens anmodning - skal redegøre for, at husdyrbrugets anlægog drift er i overensstemmelse med de i bilag 4 oplyste teknikker. Tilsynsmyndighedenkan stille krav til, i hvilken form redegørelsen skal leveres, herunder f.eks.procedurebeskrivelser, driftsregistreringer, regnskabsforhold mv.OphørAnsøger oplyser, at ved ophør af husdyrproduktionen, vil der enten ske det, atejendommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent – eller ogsåvil anlægget blive tømt for dyr og gødning. Rester af kemikalier, olie, medicin, kanylersamt andet affald vil blive bortskaffet iht. kommunens affaldsregulativ. Gældendelove og regler vil blive overholdt.Kommunens vurderingDer stilles vilkår, som skal sikre, at der ved ophør af driften træffes de nødvendigeforanstaltninger for at undgå forureningsfare.Alternative mulighederAnsøger anfører, at der bygges ny ungdyrstald. Placering af ungdyrstalden er fortagetud fra en vurdering af de logistiske forhold på ejendommen. Ved placeringenvest for kostalden ligger stalden tæt på plansiloer hvorfra ca. 60-70 % af foderkommer fra. Desuden ligger stalden ved den valgte placering så tæt på anlæggetsom muligt.En placering af ungdyrstalden øst for anlægget på den anden side af Dyvelsrækkevejer overvejet men ikke valgt, fordi det vil give mange transporter over Dyvelsrækkevejbåde med dyr og foder. Samtidig vil den nye stald blive meget synlig ilandskabet.- 64 -


Der bygges en ny gyllebeholder. Ved placeringen af gyllebeholderen er det vurderet,at det er mest hensigtsmæssigt, at gyllebeholderen ligger sammen med anlæggetog ikke placeres i det åbne land. Placeringen på ejendommen nord for deeksisterende gyllebeholdere er det sted, hvor det er mest praktisk at ligge beholderenmht. gylletransport.Om 0-alternativet oplyser ansøger, at dette vil være, at bedriften fortsætter husdyrproduktionensom hidtil, hvilket ikke er et reelt alternativ, da det vil betyde enafvikling, idet der ikke kan opretholdes en tilstrækkelig indtjening.Kommunens vurderingDen ansøgte placering af stald, samt ensilage- og gødningslagre i tilknytning til deneksisterende bygningsmasse begrænser anlæggets samlede udstrækning i landskabet.Det er kommunens samlede vurdering, at den ansøgte udvidelse kan gennemførespå den ansøgte placering med en acceptabel miljømæssig påvirkning, og atandre placeringer af udvidelserne ikke vil kunne medføre væsentlige reduktioner ipåvirkningerne, hvorfor ansøgers logistiske ønsker bør imødekommes.Hvis ikke der meddeles godkendelse til den ansøgte produktion, vil miljøpåvirkningenomkring ejendommen antagelig forblive uændret i en periode. Det er dogsandsynligt, at 0-alternativet ikke vil få væsentlig betydning for den samlede husdyrproduktioni et større område, og at udbringningsarealerne vil blive forsøgt anvendttil udbringning fra andre husdyrbrug. Hvorvidt en sådan alternativ udnyttelseaf områdets landbrugsmæssige produktionspotentiale vil indebære en større ellermindre miljøpåvirkning end det ansøgte, afhænger af de konkrete omstændighederhvorunder potentialet realiseres. Kommunen finder ikke, at der er grundlag for atantage, at 0-alternativet vil indebære en væsentlig afvigende, generel miljøpåvirkning.Samlet vurderingBillund Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da:• Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænseforureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,• Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på enmåde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt• Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger påmiljøet.• Energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt.• Mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer medmindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet.• Produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt.• Affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, atmulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet.• Der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængeligerensningsteknik.• Der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheldog begrænse konsekvenserne heraf.- 65 -


BilagBilag til miljøgodkendelse for husdyrbrugetBilag 1. Ejendom og arealerBilag 2. IndretningsplanBilag 3 BygningsbeskrivelserBilag 4. BAT – skemaBilag 5. Afløb, belysning mv.Bilag 6. Transportveje til markerBilag 7. Natura 2000 områderBilag 8. Vejledning om markstakkeBilag 9. § 3 natur indenfor 1.000 m fra anlæggetBilag 10. Udtalelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune- 66 -

More magazines by this user
Similar magazines