DKF's bestyrelses skriftlige beretning - Dansk Kiropraktor Forening

danskkiropraktorforening.dk

DKF's bestyrelses skriftlige beretning - Dansk Kiropraktor Forening

BeretningFORORDDKF’s arbejde har i årets løb først og fremmest handlet om at følge op påstore resultater fra 2010, men årsresultaterne peger også fremad. De mangeperspektivrige projekter fra den nye landsoverenskomst og det nye målprogramKiropraktorerne i spil er enten blevet sat i gang eller forberedt. Vi hari år haft særligt fokus på at synliggøre kiropraktik og søge nye mulighederfor samarbejde og dialog. På den indre bane har vi også opnået resultater. Vihar gennemført tiltag, som sikrer mere medlemsdemokrati, større sammenhængskraftog tilstræber bedre samspil med medlemmernes behov og ønsker.Vi finder, at årets arbejde og resultater samlet set bidrager til at løfte kiropraktorstandenog foreningen op på et højere niveau i en fortsat professionaliseringsproces.En proces, som vi påbegyndte for et par år siden, og som foralvor vil manifestere sig med resultater i den periode, vi går ind i.Vi ser frem til et spændende 2012. Her bliver et af højdepunkterne, at vi efterplanen afholder en ny faglig kongres, der med en bred vifte af tilbud, trækkervores efteruddannelse og mødeaktiviteter op på et nyt niveau.Sammen med den sætter vi ud efter at arbejde med følgende fokus næste år:• faglig kongres – styrket efteruddannelse• fokus på lobbyisme og branding – politisk oprustning• opstart på praksisoverenskomst 2013 – nye potentialer• retningslinjer og standarder – kvalitet i praksis- Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse, oktober 2011.Side 4Dansk Kiropraktor Forening


BeretningINDHOLDFORORD 4INDHOLD 51. Målprogram og politik 81.1 Målprogram 2011-2016 81.2 Udvalg vedrørende roller og opgaver 91.3 Retningslinjer for rygbehandling 111.4 Private sundhedsforsikringer 111.5 Sundhedsstyrelsens rådgivning om kiropraktisk behandlingaf spædbørn 121.6 20-året for autorisation 132. FORENINGENS INDRE LIV 142.1 Strukturovervejelser 142.2Forberedelse af faglig kongres 2012 142.3 Medlemskommunikation 142.4 KIROPRAKTOREN 152.5 Kontingent og budget 152.6 Valg til DKF’s udvalg 162.7 Samarbejdet med Kiropraktik & Sundhed 162.8 Samarbejde med Dansk Selskab for Kiropraktik ogKlinisk Biomekanik 172.9 Samarbejde med studerende 172.10 Det offentlige arbejdsmarked 172.11 Beskæftigelsessituationen for kiropraktorer 182.12 Ansættelsesforhold mellem kiropraktorer 182.13 Kiropraktorer uden praksisoverenskomst 192.14 Pension og Willis 192.15 Forsikring og Codan 203. LANDSOVERENSKOMSTEN OG SAMARBEJDETMED REGIONERNE 213.1. Landsoverenskomst om kiropraktik 213.2 Kliniske retningslinjer vedrørende billediagnostiskeretningslinjer for bevægeapparatet 213.3 Kommunikation med de alment praktiserende læger 213.4 Ultralydsundersøgelser 213.5 Digital røntgen og KirPACS 223.6 Henvisning til CT- og MR-skanning 223.7 Ventetidsregistrering 223.8 Samarbejdsaftaler om brug af røntgen 233.9 Kiropraktorvirksomhed i selskabsform 233.10 Overenskomstens økonomi 233.11 Kontrolbestemmelser 243.12 Landssamarbejdsudvalget 243.13 Regionale samarbejdsudvalg 243.14 Praksisplaner 253.15 Praksiskonsulenter 254. UDDANNELSE 26Dansk Kiropraktor Forening Side 5


Beretning4.1 Højt engagement 264.2 Nyt udvalg 264.3 Uddannelsesrådet 264.4 Reform af turnus 264.5 Klinisk Biomekanik, SDU 274.6 Specialuddannelse 274.7 Effektiv efteruddannelse 284.8 Uddannelse i Norden 294.9 Uddannelse i Europa 305. FORSKNING OG KVALITET 315.1 Kiropraktorfonden 315.2 Strategisk prioritering af efteruddannelsesmidler 315.3 Forsøg med kompensation til efteruddannelse 325.4 SDU-professorat til David Cassidy 325.5 Kiropraktorfonden uddeler internationalt stipendium 325.6 Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 335.7 Fonden videreudvikler KirPACS 335.8 Kvalitetsaktiviteter i sigte 346. LOVE OG REGLER 356.1 Lovsamling 356.2 Patientombuddet 356.3 Udvidelse af mulighederne for indberetning afutilsigtede hændelser 356.4 Ændring af autorisationsloven (praktisk uddannelse i udlandet) 366.5 Ansvar for registrering af ødelagte journaler 366.6 Journalpligt og videregivelse af helbredsoplysninger 366.7 Sundhedslovens § 42a (udvidet adgang til offentlige registre) 377. EKSTERNE RELATIONER 397.1 Akademikernes Centralorganisation 397.2 Netværk på praksisområdet 397.3 Socialt-kiropraktisk samarbejde 397.4 Bevægeapparatets Årti 397.5 Komitéen for Sundhedsoplysning 397.6 Møde med Sundhedsforsikringsselskaberne 407.7 Falck Healthcare 407.8 Healthcare Danmark 417.9 CopenFysio 417.10 Øvrige selskaber 418. INTERNATIONALE AKTIVITETER 428.1 Nordisk Kiropraktor Råd 428.2 European Chiropractors’ Union (ECU) 428.3 World Federation of Chiropractors (WFC) 428.4 CEN-standard 438.5 Fédération Internationale de Chiropractique du Sport 438.6 Pro Chiropractic Patients Federation Europe 438.7 Støtte til WCCS 44Side 6Dansk Kiropraktor Forening


Beretning9. FAKTA OM DANSK KIROPRAKTOR FORENING 2011 459.1 Medlemmer 459.2 Kontingenter 459.3 Økonomi 459.4 Bestyrelsen 459.5 Formandsmøder med PLO og Danske Fysioterapeuter 469.6 Kiropraktorkredsforeningerne (KKF) 479.7 Dansk Kiropraktor Råd 479.8 Klinikejerudvalget 489.9 Udvalget for ansatte kiropraktorer i privat praksis 489.10 Udvalget for offentligt ansatte 499.11 TR struktur på SL og SDU 499.12 Attest-, Forsikrings- og Tryghedsudvalget 499.13 Turnusudvalget 499.14 Sekretariatet 509.15 Kiropraktorprisen 519.16 Specialepris 519.17 Æresmedlemmer 52Dansk Kiropraktor Forening Side 7


BeretningBestyrelsen har på baggrund af eftersynetudarbejdet en intern strategifor medlemskommunikationen,som indebærer en række ændringer i2011 og 2012.Helt overordnet skal samspillet mellemforeningens forskellige mediergøres endnu mere dynamisk, og vivil fremover systematisk indsamleviden om medlemmernes behov ogtilfredshed for at sikre en mere målrettetog effektiv medlemskommunikation.På webfronten vil både www.danskkiropraktorforening.dkog DKFForum gennemgå tilpasninger i etforsøg på at gøre begge steder mereaktive og mere målrettede informationskanaler.Bl.a. vil formanden begyndeat blogge regelmæssigt for atlægge op til debat og skabe synlighedom hans og bestyrelsens arbejde ogholdninger.Sekretariatet har allerede udviklet enny medlemsmail i et velkendt nyhedsbrevformat,der er bedre tilpassetmedlemmernes travle hverdagend de gamle vedhæftede og kvartalsvisemedlemsorienteringer. Medlemsmailenhedder DKF Info ogsendes løbende og efter behov.Årsmødet er også en vigtig platformfor kommunikation med medlemmerne.Årsmødet forventes at gennemgåen forvandling i relation tileventuel indførsel af faglig kongres.Men allerede i år vil foreningen gøreforsøg med nye formidlings- ogdebatformer. Målet er at gøre formidlingenmere let og levende. I årudgives en pamflet med de vigtigsteoverskrifter fra nærværende beretningfor at sikre, at årsresultaterne ogforeningens arbejde kommer ud tilflere medlemmer.2.4 KIROPRAKTORENDKF’s tidsskrift KIROPRAKTO-REN scorede meget flotte karaktereri medlemsundersøgelsen. Det erderfor ikke kun planen at fastholdeformatet, men også at holde fast i enrække udviklingsplaner, som har væretpå tegnebordet en rum tid.Sekretariatet stiler mod en redaktionelrelancering ved årsskiftet. Måleter at opgradere tidsskriftets indholdsprofili en mere faglig retning,bl.a. gennem et tættere redaktionsmiljømed NIKKB. Det forventes, atder bl.a. skal komme mere indholdom ny forskning og viden, så det bliverlettere for klinikerne at følge medpå den front.I 2011 har KIROPRAKTOREN hafttemaer om status på det regionale arbejde,20-året for autorisation af kiropraktorer,samarbejde mellem kiropraktikog fysioterapi samt børn ogunges muskuloskeletale problemer ogforebyggelse.2.5 Kontingent og budgetDebatten på generalforsamlingen i2010 om kontingent medførte overvejelseri bestyrelsen om såvel denuværende kontingentgrupper somspørgsmålet om beløbsstørrelsen.Selvom medlemsforslaget om yderligeredifferentiering ikke blev vedtaget,og bestyrelsens forslag omuændret kontingent blev vedtaget, såviste debatten og afstemningsresultatetbehov for at vie emnet opmærksomhed.Det sidste, bestyrelsen ønsker, erudmeldelser af økonomiske hensyn.Derfor har bestyrelsen overvejet fordeleog ulemper ved ændringer meddet udgangspunkt, at der dels ikkeer enkle løsninger, og at der ikke erønske om at ændre ved de nuværendeDansk Kiropraktor Forening Side 15


Beretningdriftsbetingelser for foreningen. Sletikke i en tid, hvor vi skal opruste på såmange områder og bringe os selv i spilpå mange nye baner.Resultatet af bestyrelsens overvejelserer et forslag om at differentiere kontingentet,således at medlemmer, deralene har ansættelse i det offentligeuden ledelsesbeføjelser, udskilles somen særlig gruppe, og at denne gruppesættes ca. 30 % ned i kontingent.Baggrunden skal ikke mindst ses ilyset af en reel lønforskel mellem detoffentlige og private jobmarked. Bestyrelsenhar helt bevidst valgt at fastsættesamme kontingent for ansatte iprivat praksis og klinikejere for herigennemat markere ligeværdighedeni forhold til rettigheder og forpligtelserfor disse grupper.Forslaget er dels fremlagt som ændringsforslagtil vedtægterne og delssom fastsættelse af kontingentstørrelserog budget til godkendelse pådette års generalforsamling.2.6 Valg til DKF’s udvalgDKF’s medlemmer gik for førstegang i foreningens historie til deelektroniske stemmeurner, da DKFi april/maj måned gennemførte valgblandt alle erhvervsaktive medlemmertil de tre udvalg nedsat underbestyrelsen Udvalget for offentligtansatte kiropraktorer, Udvalget foransatte kiropraktorer i privatpraksisog Klinikejerudvalget.Den gennemførte afstemning var enudmøntning af bestyrelsens beslutningom at gennemføre vejledende afstemningerblandt foreningens medlemmerhvert andet år i ulige år med afsæt idrøftelserne på generalforsamlingen i2009.Gennemførelsen af valget i 2011 varanonymt og fandt sted på DKF Forum,hvor de opstillede kandidaterkunne præsentere sig og medlemmernestille spørgsmål.Ved valgets afslutning kunne det påbaggrund af den elektroniske optællingkonstateres, at stemmeprocentengenerelt havde været lav. 26,6 %for klinikejerne, 27,4 % for de privatansatteog 50 % for de offentligtansatte kiropraktorer. Til trods forden lave valgdeltagelse blev der valgtnye kandidater ind i både Klinikejerudvalget,hvor et enkelt medlemmåtte afgå, og i Udvalget for offentligtansatte, mens Ansatteudvalgetfortsatte uændret.2.7 Samarbejdet med Kiropraktik& SundhedDKF har en god og lang tradition forat samarbejde med Kiropraktik ogSundhed, og bl.a. mødes vi på formandsplanmindst én gang om åretog orienterer hinanden om, hvad derrører sig i de to foreninger.Vi har ikke mindst talt om KS’ nyespændende tiltag med en ny branding-og positioneringsstrategi og nyhjemmesidesatsning. KS har valgt atbenytte samme konsulenthus, sombidrog i udviklingen af DKF’s politiskemålsætningsprogram, så alenead den vej er der sikret koordinering.KS’ strategi peger da også i sammeretning, som ambitionerne i Kiropraktorernei spil på dette område.Det er KS’ mål, at den nye hjemmesideskal være flagskibet for synliggørelsedirekte rettet mod patienterog potentielle patienter i Danmark- en vidensportal om kiropraktik tilhele Danmarks befolkning. Det eren målsætning, DKF fuldt og heltstøtter, og DKF ser frem til at få etsolidt fundament for den information,som retter sig mod alle med behovfor viden om kiropraktik og deSide 16Dansk Kiropraktor Forening


BeretningOrdningen har i dag et omfang pågodt 20. mio. kr. i årlige indbetalingerog en samlet reserve på knap 140.mio. kr.Udover pensionsordningen har allekiropraktorer mulighed for at tilmeldesig en behandlingsforsikring viaMølholm Forsikring A/S.Risikoregnskabet for SEB-pensionenfor kiropraktorerne har de sidste årværet meget dårlige. Det skyldes isæret meget stort træk på faginvalideforsikringen.Bestyrelsen vil vurdere, omder kan være grundlag for en nærmereundersøgelse af arbejdsforholdene ogmåske forebyggende initiativer, såkiropraktorerne måske kunne blivebedre til at ”passe på sig selv”.For Willis har der ikke været en fornuftigsammenhæng mellem mæglerselskabetsvederlag og ressourceforbrugettil DKF’s ordninger. Derer derfor foretaget en række effektiviseringeraf administrationen, hvilkethar medført en række omlægningerved nytegning og rådgivning.Bestyrelsen har i slutningen af beretningsåretbesluttet at igangsætte ennærmere analyse af pensionsordningenmed henblik på at se, om der ermuligheder for optimering og forbedringer,men også i erkendelse afat den nuværende vederlagsordningikke hænger sammen trods meresmidige arbejdsgange.2.15 Forsikring og CodanDKF har kollektivt tegnet en erhvervsansvarsforsikringhos Codanfor alle medlemmer. Præmien til denkollektive erhvervsansvarsforskringbetales som en del af kontingentet.DKF har endvidere en gruppeaftalemed Codan, hvor medlemmer afDKF kan få tilbudt både erhvervsogprivatforsikringer på særligt fordelagtigevilkår, herunder mulighedfor tegning af en sygedriftstabsforsikringDer er foretaget en række mindrejusteringer i policen vedrørende erhvervsansvarsforsikringeni år.Disse ændringer har lettet administrationenaf ordningen på en rækkepunkter, men ordningen er fortsatadministrativt krævende som følge af,at kiropraktorer er fordelt på mangeselvstændige arbejdspladser, hvilketmedfører behov for uforholdsmæssigtmange individuelle kontakteri forhold til større arbejdspladsermed mange ansatte, hvor kontaktentypisk foregår med én personaleforvaltning.Willis har som generel anbefaling,at pensionsmidler bedst placeres imarkedsrente, og det er aftalt medbestyrelsen, at denne anbefaling tilgårde enkelte medlemmer/pensionskunder.Side 20Dansk Kiropraktor Forening


Beretning3. Landsoverenskomsten og samarbejdetmed regionerne3.1 Landsoverenskomst om kiropraktikDe aftalte ændringer af landsoverenskomstom kiropraktik trådte ikraft den 1. oktober 2010, og DKF’sindsats på det overenskomstmæssigeområde i 2011 har derfor stået i opfølgningenstegn.3.2 Kliniske retningslinjer vedrørendebillediagnostiske retningslinjerfor bevægeapparatetAftalen om at der skal udarbejdeskliniske retningslinjer for billeddiagnostiskemodaliteter til brug forkiropraktorer var en nyskabelse, deråbner store perspektiver.Projektet ledes af en styregruppe beståendeaf repræsentanter fra regionerne,DKF og Dansk RadiologiskSelskab. Peter Kryger-Baggesen erformand for styregruppen, øvrigemedlemmer er Line Press Sørensen,Claus Manniche, Frank IngemannJensen, Dorthe Mathiesen og overlægeLone Morsel. Selve udarbejdelsenaf retningslinjerne forestås afen arbejdsgruppe af 3 kiropraktorerog 5 radiologer. Tue Secher Jensener formand for arbejdsgruppen oger udpeget af parterne i fællesskabDerudover har DKF udpeget PeterKryger-Baggesen og Susanne SkovVendrup. Regionerne har udpegetfire radiologer fra henholdsvis RegionHovedstaden, Region Syddanmark,Region Midtjylland og RegionNordjylland.For at sikre en bred forankring i kiropraktorkredseaf de kliniske retningslinjerhar DKF nedsat en baggrundsgruppefor kiropraktorerne iarbejdsgruppen. KKF’erne er anmodetom at udpege hver et medlem tilbaggrundsgruppen, der også beståraf røntgenkonsulenten på NIKKB.Det forventes, at arbejdsgruppen kanpåbegynde sit arbejde i løbet af novembermåned, og hvis alt går planmæssigt,kan arbejdet afsluttes i løbetaf 6 -7 måneder.3.3. Kommunikation med dealment praktiserende lægerKommunikation mellem kiropraktorerog alment praktiserende lægerer et væsentligt tema i den nyelandsoverenskomst. Alle kiropraktorerbliver fra midten af 2013 forpligtettil at kommunikere med patienternespraktiserende læge. Detnærmere indhold i kommunikationenskal aftales med PraktiserendeLægers Organisation og Dansk Selskabfor Almen Medicin. Resultatetaf disse drøftelser meldes ud medio2012, og kiropraktorerne får så 12måneder til at indrette sig på dennenye opgave.I 2011 har der derfor været særligtfokus på inddragelse af KKF’ernei arbejdet med at udvikle kommunikationenmellem kiropraktorerog alment praktiserende læger. Derhar været afholdt temadrøftelser iforbindelse med KKF-generalforsamlingerneom dette emne i løbetaf september og oktober måned. Deteknologiske løsninger, der skal understøttekommunikationen, er efterhåndenved at være til stede, ogdet er indtrykket fra medlemsdrøftelserne,at der i kiropraktorkredse erstor vilje til at arbejde med at udviklekommunikationen med lægerne i desituationer, hvor patienternes situationkræver en koordineret tværgåendeindsats.3.4 UltralydsundersøgelserSom noget helt nyt blev det fra 1.oktober 2010 muligt for patienter atfå tilskud til ultralydsundersøgelserudført i kiropraktorpraksis. Tilskuddettil ultralyd er det samme somtilskuddet til røntgenundersøgelser.Betingelsen for at få tilskud er, atDansk Kiropraktor Forening Side 21


Beretningultralydsundersøgelsen udføres af enkiropraktor, der har gennemført ensærlig efteruddannelse og derved opnåetet kompetenceniveau svarendetil niveau 1 EFSUMB-standarden.Foreløbig har 9 privatpraktiserendekiropraktorer gennemført den kompetencegivendeefteruddannelse. Medudgangen af 2011 forventes det, atyderligere 18 -19 kiropraktorer afslutterden påkrævede efteruddannelse.Det var overenskomstparternes forventning,at der det første år villeblive udført 4.000 ultralydsundersøgelser.En foreløbig opgørelse overantal ultralydsundersøgelser udførti de første 7 måneder i kiropraktorpraksisi 2011viser, at der er foretaget440 ultralydsundersøgelser, heraf 9efter henvisning fra anden klinik. Sådet kan konstateres, at anvendelsenaf denne diagnostiske undersøgelsesmetodeskrider ganske langsomtfrem.3.5 Digital røntgen og KirPACSOrdningen med at give tilskud tilklinikker, der anskaffer digitaliseretrøntgen fortsætter i denne overenskomstperiodeog forventes ikke atfortsætte. Tilskuddet udgør pt. ca.21.600 kr. 130 kiropraktorklinikkerhar modtaget tilskud til anskaffelse afdigitaliseret røntgen.Fra 1. oktober 2010 gives der ogsåtilskud til klinikker, der er tilsluttetKirPACSNIKKB. Tilskuddet på5.000 kr. udbetales, når KirPACSproblemfrit har modtaget en ugesrøntgenproduktion af røntgenbilleder.55 klinikker har modtaget dettetilskud.KirPACS-serveren har i 2011 gennemgåeten række tekniske ændringerog fremstår nu væsentlig merebrugervenlig end tidligere.3.6 Henvisning til CT- og MRskanningRegionerne fik i den nye overenskomsten massiv opfordring fra overenskomstensparters side til at følgeanbefalinger, fra Moderniseringsudvalgetvedrørende billeddiagnostikom at give kiropraktorer adgang tilat henvise til CT- og MR-skanningeri sygehusvæsenet.Det kræver en stor indsats i KKF’erog fra kiropraktorerne i samarbejdsudvalgeneat få regionerne til at etableredenne henvisningsadgang.I Region Midtjylland har kiropraktorernefået generel adgang til at henvisetil skanninger i sygehusvæsenet, og iRegion Syddanmark har kiropraktorernefået adgang til at henvise tilMR-skanning i forbindelse med behandlingaf patienter med lænderygsproblemeri overensstemmelse medet særligt forløbsprogram. I de øvrigeregioner drøftes spørgsmålet i forskelligeregier, men der er fortsat lang vejtil, at kiropraktorer i alle regioner fåradgang til at henvise til CT- og MRskanninger.3.7 VentetidsregistreringFra 1. juni 2011 skal kiropraktorklinikkeroplyse ventetider på behandlingpå deres praksisdeklaration påSundhed.dk. Ventetider skal angivessom den aktuelle og forventede ventetidpå ikke-akut behandling. Derhar været en del begyndervanskelighedermed at få registreret disseinformationer, ikke mindst fordiSundhed.dk ikke har fungeret optimalt,men problemerne skulle væreløst nu. Indrapportering af oplysningerpå Sundhed.dk kræver digital signatur,og det er klinikejerens ansvar,at praksisdeklarationen er ajourførtmed de oplysninger, der er anført ioverenskomsten.Side 22Dansk Kiropraktor Forening


Beretning3.8 Samarbejdsaftaler om brug afrøntgenSom noget nyt blev det fra 1. oktober2010 muligt for klinikker, derikke har eget røntgenanlæg, at indgåen samarbejdsaftale med en andenklinik om, at patienter kan henvisestil røntgenundersøgelse på samarbejdsklinikken.Samarbejdsaftalermellem to klinikker skal godkendesaf samarbejdsudvalget.Andre aftaler om henvisning til røntgen,herunder om adgang til at henvisetil røntgen i sygehusvæsenet,skal forsat ske ved, at der indgås en§ 24-aftale (svarende til de tidligere §2-aftaler) herom i samarbejdsvalget.3.9 Kiropraktorvirksomhed iselskabsformOverenskomstens nuværende reglerom ejerforholdene i klinikker,der drives i selskabsform, giver efterDKF’s opfattelse ikke den nødvendigefleksibilitet for en hensigtsmæssigtilrettelæggelse af ejerforholdene ikiropraktorpraksis, når der er behovfor at udvide ejerkredsen. Ifølge degældende regler skal mindst 50 % afindskudskapitalen, såvel beløb somefter stemmevægt, tilhøre kiropraktorer,der har tiltrådt overenskomsten.DKF har derfor i løbet 2011 forsøgtat få RLTN til at medvirke til at ændrereglerne, så det bliver muligt foreksempelvis 3 kiropraktorer at eje enpraksis med 1/3 hver, selvom kun enkiropraktor har tiltrådt overenskomsten.RLTN har afvist at medvirke til atændre overenskomsten, bl.a. underhenvisning til en central undersøgelseaf mulighederne for at liberalisereejerforholdene i praksissektoren.Om regeringsskiftet ændrer RLTN’sopfattelse er endnu usikkert.Aktuelle problemer kan imidlertidløses ved, at der indgås en lokal§ 24-aftale i samarbejdsudvalget,og det er aftalt, at såvel DKF’s somRLTN’s sekretariater kan bistå medråd i forbindelse med udformningaf konkrete § 24-aftaler vedrørendeejerforhold i kiropraktorpraksis.3.10 Overenskomstens økonomiRegionernes udgifter til kiropraktiskbehandling i 2010 udgjorde i 111,4mio. kr., heraf udgjorde udgifternetil speciale 53 95,1 mio. kr. og udgifternetil speciale 64 (den særligetilskudsordning for personer medkroniske lidelser i bevægeapparatet)16,4 mio. kr. I 2010 modtog336.128 personer tilskud til kiropraktiskbehandling i henhold tiloverenskomsten.Ifølge overenskomstens økonomiprotokollatudgjorde den økonomiskeramme for 2010 - korrigeret for såveludviklingen i regulering af tilskudsom for udviklingen i antallet af patientersiden 2005 - 109,4 mio. kr.Differencen mellem det faktiske udgiftsniveauog den beregnede ramme i2010 var således ifølge Danske Regionersberegninger 2 mio. kr.Parterne foretog i løbet af sommerenen analyse af baggrunden forrammeoverskridelsen. Det viste sig,at hele rammeoverskridelsen kunnehenføres til, at tilskuddet til ydelse1033 (opfølgende konsultation ogforebyggende tillægsydelse) indenfor speciale 53 i perioden 1. oktober2009 til 30. september 2010 fejlagtigthar været 20 kr. for højt. Fejlenhar ikke haft indflydelse på kiropraktorernesindtjening, kun for patienternesegenbetaling og regionernesudgifter. Regionerne har som følge afdenne fejl haft merudgifter til ydelse1033 på 2.317.060 kr. Når der korrigeresherfor, er der et ”underforbrug”Dansk Kiropraktor Forening Side 23


Beretningpå 0,3 mio. kr. i forhold til den økonomiskeramme.Det kan derfor konstateres, at der pålandsplan fortsat er ro omkring dengennemsnitlige behandlingsudgiftpr. patient.3.11 KontrolbestemmelserMed fornyelsen af landsoverenskomsteni 2004 blev der indførtkontrolbestemmelser i lighed medtilsvarende kontrolbestemmelser påandre områder. Kontrolbestemmelsernefremgår af overenskomstens§ 21 (§ 31 i den tidligere overenskomst),hvor det beskrives, hvorledeskontrolstatistikken opgøres, og at afvigelseri forbrug af ydelser på mereend 25 % fra landsgennemsnittet vilblive udtaget til nærmere undersøgelse.Det er aftalt, at DKF skal havetilsendt kontrolstatistikkerne fra alleregioner. Til dato er der blevet pålagt6 højestegrænser på kiropraktorområdet.3.12 LandssamarbejdsudvalgetLandssamarbejdsudvalget (LSU) diskutererpå sine halvårlige møder sageraf principiel karakter.Den væsentligste sag i 2011 for LSUer, at 2 kiropraktorer har udtagetstævning mod udvalget og RegionHovedstaden. Sagen er anlagt af tokiropraktorer som i 2009 fik pålagthøjestegrænser inden for speciale 53,og hvor regionen i 2010 har påbegyndtmodregning i de pågæld endekiropraktorers tilgodehavende hosregionen som opfølgning på beslutningenom fastsættelse af højestegrænserne.Sagen befinder sig pt. isin indledende fase, og sagen forventesførst berammet til domsbehandlingved Østre Landsret medio 2012.LSU har derudover behandletsager vedrørende kiropraktorersbrug af røntgenundersøgelser ogkiropraktorvirksomhed i selskabsform.LSU har endvidere slået fast,at det kan være klinisk relevant atforetage såvel en ultralyds som enrøntgenundersøg else samme dag.LSU afholdt i maj måned 2011 entemadag for medlemmerne af samarbejdsudvalgeneog embedsmænd fraregionerne. Temadagen blev afvikletpå Sygehus Lillebælt og SDU. Deltagernefik en rundvisning på rygcenteretog en orientering om rygcenteretsarbejde, herunder varetagelse af denkliniske uddannelse af de kiropraktorstuderendeog den forskning, derfinder sted i tilknytning til centeret.På SDU var kiropraktoruddannelsenog forskningen i fokus, ligesomNIKKB fik lejlighed for at præsenteresine forsknings- og efteruddannelsesaktiviteter,KirPACS og røntgenkonsulentfunktionen.Derudover fikdeltagerne også lejlighed til at drøfteforhold af mere overenskomstmæssigkarakter.Temadagen var velbesøgt, og de regionaledeltagerne gav klart udtryk for,at indlæggene havde givet ny videnom kiropraktik og kiropraktorernesroller i sundhedsvæsenet.3.13 Regionale samarbejdsudvalgI hver region er der nedsat et såkaldtsamarbejdsudvalg bestående af kiropraktorerog regionspolitikere. Samarbejdsudvalgetsekretariatsbetjenesaf regionens embedsmænd.Samarbejdsudvalget beskæftiger sigbl.a. med planlægning af den kiropraktiskebehandling i regionen, behandlerkonkrete ansøgninger om nynedsættelserog afgiver hvert år indstilling tilregionen om den kiropraktiske behandlingskapaciteti regionen. Samarbejdsudvalgetvurderer endvidere ihenhold til overenskomstens kontrol-Side 24Dansk Kiropraktor Forening


Beretningbestemmelser den enkelte yders gennemsnitligeudgift til behandling pr.patient i forhold til landsgennemsnittetog tager i den forbindelse stilling til,om der er grundlag for at fastlægge højestegrænserfor regionens udbetalingaf tilskud.Samarbejdsudvalget behandler ogsåklager over forhold, der er omfattetaf overenskomsten og godkendersamarbejdsaftaler mellem kiropraktorerom røntgen. Samarbejdsudvalgeneskal endvidere fremme arbejdetmed kvalitetsudvikling og drøfteforhold med henblik på samordningmellem kiropraktorer og det øvrigesundhedsvæsen, herunder spørgsmålom adgang til henvisning til billeddiagnostiskeundersøgelser i sygehusvæsenet.Samarbejdsudvalgene kan endvidereindgå regionale aftaler – såkaldte §24-aftaler (tidligere § 2-aftaler) - derligger udover landoverenskomstenom kiropraktik.3.14 PraksisplanerSamarbejdsudvalgene skal udarbejdeen samlet planlægning af den kiropraktiskebehandling i regionen, sådet kiropraktiske behandlingstilbudkan indgå i den øvrige sundhedsplanlægningi regionen. Praksisplanerneskal godkendes af regionen.Første planlægningsrunde er omsidergennemført i alle regioner. Deførste praksisplaner blev vedtaget afregionsrådene i Region Hovedstadenog Region Sjælland i 2008, og næsteplanlægningsrunde skal snart i gangigen. Praksisplanerne i Region Nordjylland,Region Syddanmark og RegionMidtjylland er først godkendt i2010 og 2011.Med praksisplanerne i Region Hovedstadenog Syddanmark er derkommet gennembrud i regionerneshidtil fastlåste holdning til udløsningaf nye ydernumre, og der er iindeværende planperiode udløst nyeydernumre i de to regioner. I RegionMidtjylland er det aftalt, at der vilblive udløst to nye ydernumre, nårnæste overenskomst træder i kraft i2013. Der er fortsat ikke udløst nyeydernumre i Region Sjælland og RegionNordjylland.3.15 PraksiskonsulenterDKF tog i 2010 initiativ til et netværkfor de kiropraktorer, der arbejdersom praksiskonsulenter i regionerne.I 2011 har Region Midtjylland gennemførtbesparelser på praksiskonsulentstaben,så der nu er to med hveret begrænset antal timer. I RegionSyddanmark er der foretaget udskiftningerog ændret opgavefordeling,således at der nu er en fast konsulentog mulighed for at tilknytte yderligerekonsulentbistand til konkreteprojekter. I Region Hovedstaden erder fortsat ansat to. I Region Nordjyllander praksiskonsulentfunktionenblevet nedlagt. Regionen ønskeri stedet at anvende de begrænsedemidler til honorering af kiropraktoreri forbindelse med konkrete projekter.Region Sjælland har fortsatikke afsat midler til en praksiskonsulentfunktion.Praksiskonsulenterne har løbendeholdt hinanden orienteret om arbejdsopgaver,funktionsbeskrivelserog udvekslet konkrete resultater tilgensidig inspiration.Et væsentligt element i praksisplanlægningener drøftelserne om udløsningaf nye ydernumre.Dansk Kiropraktor Forening Side 25


Beretning4. Uddannelse4.1 Højt engagementUddannelsesområdet har også i 2011haft meget høj prioritet. Det mesteaf arbejdet har i år dog bestået i atorkestrere en reform af turnusuddannelseni regi af Uddannelsesrådet ogturnusudvalget.Herudover har DKF på normal styrkedyrket samarbejdet med SyddanskUniversitet (SDU), som huser kiropraktoruddannelseni Klinisk Biomekanik.På efteruddannelsessiden følger DKFaktiviteterne og den overordnede organiseringvia tæt kontakt til NIK-KB’s efteruddannelsesenhed, bl.a. viarepræsentation i NIKKB’s bestyrelseog i Kiropraktorfondens bestyrelse.4.2 Nyt udvalgI slutningen af 2010 transformeredebestyrelsen den lidt uformelle uddannelsestaskforcetil et decideretuddannelsesudvalg. Skiftet markereren formel anerkendelse af behovetfor og nytten af udvalgets arbejde frabestyrelsens side. Skiftet medføreringen ændringer i kredsens arbejde,men repræsentationer og beslutningervil nu få en mere formel og betydningsfuldrolle. Udvalget har fået etkommissorium.Udvalget består af repræsentanter foruddannelsesområdet i bred forstand. Iudvalget deltager mindst et bestyrelsesmedlem,og det er en repræsentant frabestyrelsen, der varetager formandskabet.DKF’s bestyrelse kan udpege nyemedlemmer af udvalget efter behov,og medlemmer deltager i udvalget sålænge, der er behov for det.Udvalget har overordnet til opgaveat inspirere og promovere udviklinginden for uddannelsesområdet viakoordinering og videndeling. Herudoverkan udvalget rådgive DKF’sbestyrelse i uddannelsesrelateredesager og deltage ad hoc i udvalgteuddannelsesfaglige aktiviteter som fxbaggrundsgruppe.4.3 UddannelsesrådetUddannelsesrådet for kiropraktorersturnustjeneste er nedsat af Sundhedsstyrelsenog er rådgivende overfor styrelsen i spørgsmål om turnustjenesten.I Uddannelsesrådet siddermedlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen,Danske Regioner, RegionernesLønnings- og Takstnævn,Syddansk Universitet og NordiskInstitut for Kiropraktik og KliniskBiomekanik og DKF, som varetageropgaven som sekretariat for rådet.DKF’s Turnusudvalg deltager desudensom observatør, fordi dette udvalgvaretager de praktiske opgaverforbundet med tilrettelæggelsen oggennemførelsen af turnustjenesten.Udover at følge med i den løbendegennemførelse af turnusforløb, kurserog tutorgodkendelser, har den altoverskyggendeopgave i 2011 beståeti at gennemføre en reform af turnusuddannelsenmed kvalitetssikring ogsammenhæng som overskrifter.4.4 Reform af turnusDKF har altid bevågenhed på atudvikle og sikre kvaliteten af turnusuddannelsen.Men siden 2009har foreningen haft fornyet fokus påkvalitetssikringen af uddannelsen oggennemført et reformarbejde.Reformen er iværksat for at sikresammenhæng med kandidatuddannelsenog udvikle et system, derfremmer systematisk kvalitetssikring.Anledningen er dels den nye turnusbekendtgørelse,som har givet nyemuligheder for at udvikle på detteområde, dels en 2009-generalforsamlingsbeslutning,der pålagde bestyrelsenat indføre sanktioner overSide 26Dansk Kiropraktor Forening


BeretningI projektet ansættes kiropraktorer ispecialuddannelsesforløb med hovedansættelsepå Rygcenter Syddanmark.Hovedvejlederfunktion varetagesaf et projektudvalg bestående afkiropraktorer og speciallægerne vedrygcentret. Den første kiropraktor iet sådant forløb har snart gennemførtet 12-måneders uddannelsesforløbved ortopædkirurgisk afdeling påVejle Sygehus. Herefter starter et årsophold på reumatologisk afdeling,Vejle. Sidste del af forløbet er endnuikke fastlagt. Endnu en kiropraktorstår på spring til at starte i en specialuddannelsesstillingpå Ortopædkirurgiskafdeling, Vejle, til årsskiftet.Projektet er igangsat for at gøre konkreteerfaringer med en opkvalificeringaf kiropraktorers kompetencerrettet mod de særlige forhold, somgør sig gældende i sekundærsektoren- det gælder både en cementering ogudbygning af de kompetencer, kiropraktorerallerede besidder og tilegnelseaf nye, som de aktuelt ikke besidder.Det er kompetencer, som erefterspurgte i sekundærsektoren, ogsom ligger naturligt i forlængelse afkiropraktorernes eksisterende kompetencer.Med en 5-årig kandidatgrad i kliniskbiomekanik og en 1-årig supplerendepraktisk uddannelse er kiropraktorerselvstændigt kompetente til at løfteansvaret for klinisk håndtering af patientermed bevægeapparatslidelser.Kiropraktorernes virksomhedsområdeer i den forstand allerede specialiseret.Med specialuddannelsen tænkesvirksomhedsområdet udvidet,således at hospitalsansatte kiropraktorerkan bestride flere funktioner, iflere sammenhænge og i forhold tilflere patientgrupper fx via tilegnelseaf udvidede henvisnings- eller rekvireringskompetencerog parakliniskeundersøgelser. Samtidig skal kiropraktorerogså udvide kendskabet tilde lægelige specialer, som har snitfladertil kiropraktorens virksomhedsområde.Specialuddannelsen i projektet er opbyggetefter den struktur, som kendesfra speciallægeuddannelserne.Den består af en 1-årig introduktionsuddannelseog en 4-årig specialeuddannelse,som begge er forankret ien fuldtidsansættelse i relevante kliniskefunktioner.Blandt andre Sundhedsstyrelsen ogDanske Regioner har opfordret til atigangsætte konkrete initiativer, somkan bane vejen for en formel etablering.DKF har påtaget sig at facilitereog støtte sådanne initiativer.DKF er meget spændte på resultaterneaf projektet i Syddanmark og arbejdermålrettet på at få et lignendeprojekt på benene i Region Hovedstaden.4.7 Effektiv efteruddannelseDKF har taget hul på opgaven medat fremme efteruddannelsen med enobligatorisk model, som er et mål fraKiropraktorerne i spil. Det er endnuikke besluttet, om der skal indføresen obligatorisk model, men det erformuleret som en målsætning, at vivil udvikle og afprøve en model.DKF ønsker en reel og effektiv efteruddannelsesmodel,der fremmerlæring. Målet er at sikre, at alle kiropraktorerløbende får omsat ny videntil praksis og udvikler kompetencerog behandlingsmetoder.DKF-traditionen med at afholde uddannelsestemadaghvert andet år blevi år brugt til at sætte fokus på dette.På temadagen, som fandt sted i september,delte Praktiserende LægersOrganisation, Tandlægeforeningen ogSide 28Dansk Kiropraktor Forening


BeretningOrganisationen af LægevidenskabeligeSelskaber henholdsvis deres planer,erfaringer og holdninger med DKF.Herudover var indlæg om, hvordanman arbejder strategisk med kompetenceudviklingog hvilke krav, der kanforventes at komme fra EU.Temadagen var åben for alle og gratisog havde især til hensigt at startedebat blandt medlemmerne om,hvordan der sikres livslang læring iprofessionen forud for, at bestyrelsenbegynder sit arbejde.4.8 Uddannelse i NordenI Sverige såvel som i Norge er sketnyt på uddannelsesfronten.Den svenske myndighed, Högskoleverket,udgav i slutningen af 2010rapporten: På väg mot en ny utbildning?Ett regeringsuppdrag angåendekiropraktor och naprapatutbildningar2010:17 R. Anledningen var, at densvenske regering havde bedt om anbefalingerom, hvor-dan Sverige kanfå etableret en kiropraktoruddannelsepå niveau med den danske på SDU.Som led i sin undersøgelse vurderedeHögskoleverket for anden gang deneksisterende, private kiropraktoruddannelse,Skandinaviska KiropraktorHögskolai Stockholm, og fandtligesom tidligere, at den er på et uacceptabeltniveau, bl.a. fordi skolenikke er forskningsbaseret i tilstrækkeligtomfang. Det er alment kendti det internationale kiropraktorsamfund,at skolen ikke lever op til deinternationale standarder for kiropraktoruddannelse,og vurderingener derfor som forventet.Högskoleverket anbefaler i stedet,at der etableres en ny svensk kiropraktoruddannelse,som bør være enfemårig universitetsuddannelse. Manforeslår konkret, at den baseres på enbachelorgrad i fysioterapi, og at uddannelsenskal give svensk fysioterapiautorisationmed specialisttitelsom kiropraktor.Denne del, men også andre elementeri Högskoleverkets anbefalinger mødtestor modstand i det internationale, ogisær nordiske, kiropraktorsamfund.Man mener, at uddannelsen bør baserespå en medicinsk grunduddannelsesom i Danmark, og at uddannelsenbør give autorisation som kiropraktor.Alt andet opfattes som et forsøg på atnedlægge professionen.Formændene for de fem nordiske kiropraktorforeningerorganiserede enfællesreaktion til det svenske uddannelsesministerium,som skal tage stillingtil Högskoleverkets anbefalinger.Også World Federation of Chiropractic(WFC) og European Chiropractors’Union (ECU) reagerede medskarp kritik i udtalelser til uddannelsesministeren.Den svenske kiropraktororganisation,Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation(LKR) udarbejdede siden henet mere dyberegående høringssvar.Sagen berører særligt de øvrige nordiskelande, fordi den nordiske overenskomstbetyder, at autorisationerfrit kan tages med ind i de nordiskelande. Det er allerede i dag et problem,da uddannede fra SkandinaviskaKiropraktorHögskola i Stockholm- på trods af skolens ringestandard - autoriseres i Sverige ogdermed i hele Norden. Et problemDKF har kæmpet for at gøre nogetved i mange år i fælles front med deandre nordiske foreninger.Det norske storting har for år tilbagebesluttet, at der skal etableresen kiropraktoruddannelse i Norge.Dansk Kiropraktor Forening Side 29


BeretningKunnskapsdepartementet er derforblevet bedt om at afklare, hvor oghvordan det kan ske. Det resulteredei januar 2011 i rapporten Evalueringav norske forskningsmiljøer innenmuskel- og skjelettlidelser, som bl.a.er forfattet af den danske professor,kiropraktor Jan Hartvigsen, SDU.Rapporten konkluderer, at det vilkræve tilførsel af videnskabeligt personaleog finansiering til udviklingog drift som led i en national satsningpå muskelskeletområdet, hvisder i Norge skal findes et egnet stedfor en norsk kiropraktoruddannelsepå niveau med den danske.Norsk Kiropraktorforening (NKF)støtter konklusionen om, at der skalfindes ressourcer for at få opbygget ettilfredsstillende forsknings- og uddannelsesmiljøog venter med spændingpå, om den norske regering vil afsættemidler til området i sin næste finanslovsaftale.NKF har også en ”’varmkontakt” til bl.a. Oslo Universitetmed henblik på at placere forskningsoguddannelsesmiljøet her.Derudover findes tre europæiske uddannelser,som (endnu) ikke leverop til de internationale ECCE-standarder,men har kandidatstatus. Detbetyder, at ECCE vurderer, om de eregnede til at gennemgå en akkrediteringsproces.De tre uddannelser erpt.: RCU Escorial Maria-Cristina iSpanien (siden 2008), McTimoneyCollege of Chiropractic i England(siden 2010) og Barcelona Collageof Chiropractic (siden 2010).Den nye bemærkelsesværdige kiropraktoruddannelseZürich Universitet,Schweiz, som er fuldt integreretmed medicin, har endnu ikke ansøgtom ECCE-akkreditering, da den stadiger under opbygning. Der er storeforventninger til uddannelsen, somforventes at kunne blive en ny spydspidsfor kiropraktisk uddannelse internationalt.Klinisk Biomekanik ogNIKKB har indledt samarbejde medmiljøet omkring uddannelsen.Også i Finland arbejder kiropraktorforeningenfor at få oprettet en kiropraktoruddannelse,og har taget deførste initiativer de sidste par år i retningaf at vinde sympati for en finskkiropraktoruddannelse i rigsdagen.4.9 Uddannelse i EuropaI Europa findes 4 uddannelser, somer akkrediteret af European CouncilOn Chiropractic Education(ECCE), som også har akkrediteret2 uddannelser i Sydafrika i mangel afkontinental akkrediteringsenhed:• Klinisk Biomekanik, SDU (DK)• Anglo-European College ofChiropractic (UK)• University of Glamorgan (UK)• Institut Franco-Européen deChiropratique (F).Side 30Dansk Kiropraktor Forening


Beretning5. Forskning og kvalitet5.1 KiropraktorfondenKiropraktorfonden er en fælles fondmellem Dansk Kiropraktor Foreningog Regionernes Lønnings- og Takstnævn.Fondens formål er bl.a. at:• fremme kiropraktisk forskning• yde tilskud til efteruddannelse afkiropraktorer• yde tilskud til ansættelse af tutorkandidater• etablere det fornødne økonomiskegrundlag for Nordisk Institutfor Kiropraktik og Klinisk Biomekanik• afholde udgifter i forbindelsemed kvalitetsudvikling• understøtte kvalitetssikring og –udvikling på røntgenområdetKiropraktorfondens budget for 2011er på i alt 16.817.000 kr. Kiropraktorfondenhar i 2010/2011 (oktober2010 uddelingerne + april 2011uddelingerne) bevilget knap 3.8mio. kr. til kiropraktorers forskningog efteruddannelse. Heraf er godt600.000 kr. gået til efteruddannelse,mens knap 3.200.000 kr. er gået tilforskningsprojekter.Udover de bevilgede midler til forskningog efteruddannelse har fonden i2011 endvidere støttet en række udviklingsprojekter:• Fordobling af den økonomiskeramme til efteruddannelse fra200.000 - 400.000 kr. årligt iforbindelse med indførelsen afen ny prioriteringsmodel for efteruddannelse.• Årligt tilskud på 650.000 kr. denæste fem år til ansættelse af deninternationalt førende kiropraktorforskerDavid Cassidy på SDU• Økonomisk ramme på 3 mio.kr. årligt i tre år til udbetaling afkompensationstilskud til efteruddannelse• Uddeling af et internationalt stipendiumpå 1 mio. kr.• Økonomisk ramme på 0,5 mio.kr. til videreudvikling af Kir-PACS, aftalt i forbindelse medoverenskomsten.Projekterne beskrives enkeltvis i detfølgende.5.2 Strategisk prioritering af efteruddannelsesmidlerEn ny model for prioritering af Kiropraktorfondensefteruddannelsesmidlertrådte i kraft 1. september2011.Den nye model betyder, at der indføresstipendier inden for en række bestemtefagområder, som fastsættes årligt affonden efter indstilling fra DKF’s bestyrelse.Den eksisterende bevillingsrammetil efteruddannelse hæves fra200.000 til 400.000 kr. årligt, og dervil fremover blive uddelt faste beløb tilbestemte uddannelsesforløb.Baggrunden for den nye model eret stigende politisk ønske i fondensbestyrelse om en mere strategisk stillingtagentil hvilke faglige indsatsområder,professionen ønsker kompetencerinden for.En anden ændring er, at ansøgere ihøjere grad end i dag, skal motivereansøgninger med angivelse af, hvordande opnåede kompetencer kankomme resten af professionen tilgode. Fx ved at ansøger forpligtersig til at undervise et bestemt antaltimer inden for en nærmere fastlagtperiode på fx NIKKB-kurser indenfor det pågældende område, præsenteresine tilegnede kompetenceri artikler i KIROPRAKTOREN,indgå i forskningssamarbejde ved fxmasterafhandlinger eller andre relevanteforpligtelser, som kan kommeprofessionen til gavn.Dansk Kiropraktor Forening Side 31


Beretning5.3 Forsøg med kompensation tilefteruddannelseFonden besluttede i 2010 at iværksætteet 3-årigt forsøg med kompensationtil kiropraktorer, der deltager iNIKKB’s efteruddannelse på hverdage.Kompensation kan søges af kiropraktoreri primærsektoren. Formåleter at undersøge, om kompensationkan øge efteruddannelsesudbuddetog fremme kiropraktorers deltagelse.Ifølge modellen indsættes hvert år6000 kr. på en personlig efteruddannelseskonto.Der kan max. udbetales3000 kr. pr. kursusdag, så der erkompensation til 2 kursusdage omåret.Klinikejere får det fulde beløb udbetalttil dækning af tabt omsætning ellerkliniklukning. Ansatte kiropraktorerfår udbetalt en del af beløbetsom kompensation for tabt arbejdsfortjeneste,mens den resterende deludbetales til klinikejeren som kompensationfor tabt omsætning grundetden ansattes fravær. Fordelingentager udgangspunkt i provisionsfordelingsnøgleni DKF’s anbefaledestandardansættelseskontrakter (pr.1.4.2010), som inklusiv feriepengeog pension udgør 46-54.Der er i forsøgsperioden afsat 3 mio.kr. årligt i fondens budget til udbetalingaf kompensationstilskud. Iordningens første leveår er der blevetudbetalt lige godt en ½ mio. kr.5.4 SDU-professorat til DavidCassidyEn årlig bevilling fra Kiropraktorfondenpå 650.000 kr. de næste femår har sammen med bevillinger fraSDU og NIKKB gjort det muligt attilbyde den internationalt førendekiropraktorforsker John David Cassidyet globaliseringsprofessorat påSyddansk Universitet med virkningfra 1. september 2011. Globaliseringsprofessoratprogrammeter rettetmod at tiltrække seniorforskeretil danske universiteter og stimulereinternationalt forskningssamarbejde.Ansættelsen af David Cassidy er enstor anerkendelse af forskningsmiljøetpå Institut for Idræt og KliniskBiomekanik på SDU og betyderdesuden, at David Cassidy flytter tilDanmark. David Cassidy’s tilstedeværelsevil i høj grad være en af dehelt store elementer i at rykkeforskningenvidere til det næste niveauog vil samtidig internationaliseremiljøet yderligere. Etableringen atet samarbejde mellem UniversityHealth Network, University of Toronto,hvor David Cassidy bevarer entilknytning, og Syddansk Universiteter allerede i gang.5.5 Kiropraktorfonden uddelerinternationalt stipendiumKiropraktorfondens bestyrelse indstiftedei 2010 et internationaltstipendium Danish ChiropracticResearch Stipend på 1 mio. kr.med henblik på at knytte tætterebånd mellem danske og udenlandskeforskningsmiljøer herunder atunderstøtte udenlandske forskeresmedvirken til at opbygge og videreudvikleet vidensmiljø i Danmark.Stipendiet, som uddeles for andengang, gik i år til den skandinaviskekiropraktorforsker Iben Axen, der denæste par år skal forske i effekten afmaintenance care. Forskningsprojektetbliver officielt forankret påSyddansk Universitet, men der vilvære et tæt samarbejde med NordiskInstitut for Kiropraktik og KliniskBiomekanik i Odense og KarolinskaInstituttet i Stockholm.Side 32Dansk Kiropraktor Forening


Beretning5.6 Nordisk Institut for Kiropraktikog Klinisk BiomekanikNIKKB er kiropraktorernes videnscenter,der producerer sundhedsvidenskabeligforskning, udbyder ogvidereudvikler efteruddannelse, varetagerkonsulentfunktion og kvalitetssikringpå røntgenområdet, denpraktiske afvikling af turnustjenestenfor kandidater i klinisk biomekaniksamt vedligeholder et bibliotek medkiropraktisk litteratur og videnskabeligetidsskrifter.Overordnet har der i 2010 væretarbejdet med at udflytte NIKKB tilSDU Campus, og de endelige aftalerer nu på plads til, at det kan ske i løbetaf 2012. Allerede i dag er flere afforskerne ansat begge steder og udflytningenvil sikre endnu mere samspilog synergi mellem de to enheder.På efteruddannelsesområdet er deri henholdsvis forårs- og efterårssæsonerneafholdt en lang række kurserpå mange forskellige områder,bl.a. radiologi, ultralydsdiagnostik,rehabilitering og træning, idrætskiropraktik,børn og unges sundhed,ekstremitetsbehandling i kiropraktorpraksisog styrke-, konditions- ogstabilitetstræning for patienter. Derbliver grundlæggende planlagt nyekurser inden for emnerne: Behandlingsmodaliteter,diagnostik, forebyggelse/træningog ledelse/kommunikation.Der har været et lille dyki tilslutning til kurserne trods denovenfor beskrevne kompensationsordning.NIKKB har en stor og varieretforskningsafdeling, der består af enrække forskere, seniorforskere ogforskningskonsulenter. Dette er bl.a.med til at sikre et højt forskningsniveaupå instituttet. Det er NIKKB’sforskningsafdelings primære målat producere og medvirke til produktionaf sundhedsvidenskabeligforskning af højeste kvalitet primærttil offentliggørelse i internationalereviewbaserede tidsskrifter. Dernæstat formidle og nyttiggøre denne oganden relevant forskning over forkiropraktorerne, øvrigt sundhedspersonaleog offentligheden. Forskningsafdelingenpå NIKKB har valgtat koncentrere indsatsen inden fortre kerneområder:• Epidemiologisk rygforskning• Klinisk forskning• Klinisk biomekanisk forskningNIKKB’s røntgenenhed tilbyderrøntgenfysisk assistance og røntgenkonsulenttjenestetil danske kiropraktorer.For at imødekomme enstor interesse for en central billedservertil lagring af digitale røntgenbillederog sikre en ensartet og kvalitetsbaseretløsning, der også tagerhøjde for krav om sikker og fortroligopbevaring, har NIKKB fra januar2009 etableret en central billedserverkaldet KirPACS.Som en del af overenskomstaftalenmed Danske Regioner er der beslutteten videreudvikling af KirPACS,og status er nu over 80 tilmeldte kiropraktorer.5.7 Fonden videreudvikler Kir-PACSKirPACS er et billedarkiverings- ogkommunikationssystem, der er etableretpå initiativ af NIKKB og DanskKiropraktor Forening og finansieretaf Kiropraktorfonden. Systemet erhelt unikt og kan benyttes af allekiropraktorer med digital røntgen.KirPACS har ubegrænset kapacitetbåde over tid og med hensyn til lagerplads.Systemet giver mulighedfor at se egne lagrede røntgenbillederDansk Kiropraktor Forening Side 33


Beretninguden ekstra omkostninger - og givermulighed for radiologisk vurderingaf billeder efter behov.Samtidig er KirPACS en vigtig kommunikationsplatformfor digitalerøntgenbilleder, både internt (andreklinikker) og eksternt (sygehusemv.).For at støtte den fortsatte udviklingaf KirPACS og understøtte målsætningenom at fremme tilgængelighedenaf røntgenbilleder optaget ikiropraktorpraksis for alle relevantesundhedspersoner har fonden somled i overenskomstaftalen med DanskeRegioner bevilget en økonomiskramme på i alt 0,5 mio. kr. fordelt i2011 og 2012.5.8 Kvalitetsaktiviteter i sigteDanske Regioner tilkendegav ved deseneste overenskomstforhandlinger i2010, at de i sidste halvdel af 2010ville fremlægge en fællesregionalstrategi for kvalitetsudvikling i helepraksissektoren herunder kiropraktorområdet.Strategien, der har væretgodt et år forsinket, forventes klarinden udgangen af året.klinikker. Det betyder også, at datafangstskal udvikles som en vigtigforudsætning for projektet.DKF er stadig ved at afklare nærmererammer for projektet medregionerne, men det er et projekt,som på sigt vil kunne medvirke tilat kvalitetssikre behandlingen indenfor udvalgte sygdomsområder, ogsom realiserer målet om ”Kvalitetssikring”fra DKF’s politiske målsætningsprogram.I lyset af at kvalitetsområdet bliveret driftsområde fremover har bestyrelsenbesluttet at nedsætte et kvalitetsudvalgunder DKF’s bestyrelse ilighed med DKF’s uddannelsesudvalg.Udvalgets opgave bliver bl.a. atrådgive DKF’s bestyrelse i kvalitetsrelateredespørgsmål og skal beståaf professionens ressourcepersonerinden for kvalitetsområdet.Strategien vil udstikke rammerne for,hvordan hele praksissektoren, inklusivkiropraktorområdet, skal omfattesaf Den Danske Kvalitetsmodel.DKF er derfor gået i gang med at afsøgemulighederne for at igangsætte faseto af det vellykkede NIP-kiropraktikprojekt,der som bekendt blev igangsattilbage i 2009 med henblik på at målebehandlingskvaliteten på lænderygområdeti kiropraktorpraksis.En igangsætning af fase to betyder,at projektet, der hidtil kun har væretpilottestet i et begrænset antal kiropraktorklinikker,fra engang i 2012udvides til at omfatte et større antalSide 34Dansk Kiropraktor Forening


Beretning6. Love og regler6.1 LovsamlingPå DKF’s hjemmeside er der under:For medlemmer/Kiropraktorhåndbogen/Lovgivningpå sundhedsområdet,en samling af de oftest benyttede loveog bekendtgørelser i forhold til bl.a.journalføringspligt, autorisation, klagerog erstatning, tilskud til kiropraktiskbehandling og markedsføring afsundhedsydelser.Disse love og bekendtgørelser bliverkontinuerligt opdateret, så det altidvil være den nyeste version, der erat finde på hjemmesiden. Yderligereinformation om love og bekendtgørelserkan findes på www.retsinformation.dk.6.2 PatientombuddetMed virkning fra 1. januar 2011 blevPatientombuddet oprettet som nyinstans under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Reglerne om Patientombuddetfindes i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Patientombuddet fungerer som énsamlet indgang for patienter, somønsker at klage over den faglige behandlingi det danske sundhedsvæsen.Patientombuddet behandlerogså klager over tilsidesættelse afpatientrettigheder og klager overPatientforsikringens afgørelser omerstatning.Patientombuddet varetager dencentrale administration af rapporteringssystemetfor utilsigtede hændelseri sundhedsvæsenet og bidrager til,at viden om utilsigtede hændelser ogviden fra patient- og erstatningssagerbenyttes forebyggende.Patientombuddet vejleder også omrettigheder til sygehjælp i andre landeefter dansk lovgivning, EU-reglerog andre internationale aftaler.Med oprettelsen af Patientombuddeter det således fra 1. januar 2011blevet muligt at klage over den sundhedsfagligebehandling, fx et samletbehandlingsforløb, uden at klagenrettes mod en bestemt sundhedsfagligperson. Klager over autoriseredesundhedsfaglige personers fagligevirksomhed behandles efter 1. januar2011 af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,der sekretariatsbetjenes afPatientombuddet.Med det nye klagesystem etableresder også et tilbud om lokal dialogmellem patienter, der har klaget, ogde involverede i sundhedsvæsenet.6.3 Udvidelse af mulighederne forindberetning af utilsigtede hændelserFra 1. september 2010 blev den hidtilgældende patientsikkerhedsordning,der tidligere alene havde omfattetsygehusvæsenet, udvidet til også atomfatte praksissektoren, apotekssektoren,det præhospitale områdeog den kommunale sundhedssektor,og fra 1. september 2011 har patienterog pårørende også fået adgang tilat rapportere utilsigtede hændelser iDansk Patientsikkerhedsdatabase.Ved en utilsigtet hændelse forstås enbegivenhed, der omfatter på forhåndkendte og ukendte hændelser og fejl,som ikke skyldes patientens sygdom,og som enten er skadevoldende ellerkunne have været skadevoldende,men som forinden blev afværget elleri øvrigt ikke indtraf på grund af andreomstændigheder.En sundhedsperson, der som led isin faglige virksomhed bliver opmærksompå en utilsigtet hændelse,skal rapportere hændelsen til regionen.Kiropraktorer og deres ansatteskal derfor være opmærksomme på,Dansk Kiropraktor Forening Side 35


Beretningat de har en sådan rapporteringsforpligtelse.Utilsigtede hændelser indberettes tilden pågældende region via Sundhedsvæsenetselektroniske indberetningssystempå www.dpsd.dk, hvorman også kan læse mere om patientsikkerhedsordningen.I forbindelsemed udvidelse af indrapporteringsmulighedernetil også at omfatte patienternehar Patientombuddet udarbejdeten folder som fortæller mereom muligheden.Rapporteringssystemet er et fortroligtsystem. Alle indtastede kontaktoplysningeri forbindelse medindberetning slettes af regionen, førrapporten videresendes til Sundhedsstyrelsen.Det er også muligt at indberetteanonymt.Patientombuddet har en central rollemed at videreformidle den viden oglæring, som kan uddrages af de sundhedsprofessionellesog patienternes henvendelserog rapportering af utilsigtedehændelser med henblik på, at læringenomsættes til bedre kvalitet i sundhedsvæsenettil gavn for patienterne6.4 Ændring af autorisationsloven(praktisk uddannelse i udlandet)Pr. 1. marts blev der foretaget enmindre lovteknisk ændring af interessefor kiropraktorer af lov omautorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed.Sundhedsstyrelsen kan herefter bådemeddele tilladelse til selvstændigtvirke som kiropraktor, på grundlagaf gennemførelse af en nærmerebestemt praktisk uddannelse i Danmark,og som noget nyt på grundlagaf en tilsvarende praktisk uddannelsei udlandet.Med lovændringen tilpasses autorisationsloventil Sundhedsstyrelsensadministrative praksis, der hidtil harbaseret sig på reglerne i et EF-direktivom anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer.6.5 Ansvar for registrering af ødelagtejournalerSundhedsstyrelsen har i forbindelsemed skybruddet i Københavnsområdeti juli måned orienteret om, hvordanman skal forholde sig i tilfældeaf, at papirjournaler bliver ødelagt itilfælde af vandskader.Overordnet anføres det, at det er afgørende,at patientjournaler bliveropbevaret på en måde, så oplysningernei dem ikke går tabt i tilfælde afvandskader og lignende.I de aktuelle tilfælde, hvor der ersket vandskade på opbevarede patientjournaler,bør en myndighed,institution eller sundhedsperson, derhar ansvaret for patientjournalerne,sikre, at der sker en registrering afhvilke patientjournaler, der er blevetødelagt, og hvilken periode patientjournalernevedrører.6.6 Journalpligt og videregivelse afhelbredsoplysningerSpørgsmålet om hvorvidt kiropraktorerlever op til lovgivningens kravtil journalføring, herunder om demedvirker til at videregive helbredsoplysningertil andre behandlere i forvidtgående omfang, når de arbejderunder FHC og visse andre sundhedsordninger,har efterhånden været ifokus i flere år. Det er af vital betydningfor kiropraktorerne, at de ikkei forbindelse med deres samarbejdemed diverse udbydere af sundhedsordningerkommer på kant med lovgivningensregler om journalføringog videregivelse af helbredsoplysninger,og DKF har derfor været i dialogmed FHC og Sundhedsstyrelsen omdisse forhold.Side 36Dansk Kiropraktor Forening


BeretningSundhedsstyrelsen tilkendegav formere end et år siden over for DKF,at der er en række problemer medFHC-systemet, idet systemet ikkelever fuldstændigt op til journalbekendtgørelsenskrav om hvilkeoplysninger, der skal fremgå af enautoriseret sundhedspersons journal.Derudover er der problemer medvideregivelse af helbredsoplysningertil andre behandlergrupper. Sundhedsstyrelsenønskede dog ikke pådaværende tidspunkt at komme medde store principielle udmeldinger, ogman havde forståelse for, at systemerneog behandlerne fortsatte uændretindtil videre. Baggrunden herfor var,at Sundhedsstyrelsen planlagde atudsende en ny journalbekendtgørelseinden udgangen af 2010, der bl.a.skulle tage højde for udviklingen afnye tiltag i primærsektoren med, atflere autoriserede sundhedspersonerbehandler patienter, der er omfattetaf sundhedsforsikringsordninger, ogat man i sådanne tilfælde med fordelvil kunne føre fælles journal.Som følge af en række interne forholdi Sundhedsstyrelsen er arbejdetmed revision af journalbekendtgørelsenimidlertid trukket ud.DKF afholdt i februar 2011 et mødemed Sundhedsstyrelsen, hvor parternefik lejlighed til at udveksle synspunkterom de udfordringer, der ervedr. udvikling af journalregler, derbåde skal tilgodese behovet for smidigadgang til videregivelse af oplysninger,hvor flere faggrupper deltageri patientbehandlingen, og hensynettil at sundhedspersoner ikke skal arbejdei flere journalsystemer på éngang, såfremt en patient er omfattetaf en sundhedsordning med egne administrative(journal)systemer.Sundhedsstyrelsen tilkendegav, aten ny journalbekendtgørelse fortsatkun vil omfatte autoriserede sundhedspersonerog ikke massører, derogså arbejder som selvstændige i deforskelli-ge sundhedsordninger.I forhold til de konkrete forhold, somSundhedsstyrelsen og DKF drøftedehar styrelsen i juli meddelt, at manvurderer, at det vil være hensigtsmæssigtat følge en revideret journalbekendtgørelseop med en vejledningom autoriserede sundhedspersonersjournalføring, opbevaring af journalermv., hvori ansvaret for organisering,opbevaring mv. af journalennærmere kan beskrives.DKF har i samarbejde med DKRløbende forsynet Sundhedsstyrelsenmed praktiske eksempler på problematiskeforhold i FHC’s journalsystem.Sundhedsstyrelsen har i august måned2011 meddelt, at man taget initiativtil at holde et møde med FHCinden revideringen af journalføringsbekendtgørelsen.Efter mødet vil styrelsenvurdere de aktuelle juridiskeproblemstillinger, og om der umiddelbartsynes behov for at foretagenoget nærmere. DKF vil blive inddrageti den videre proces, ligesomforeningen vil fåforelagt et udkast til revideret bekendtgørelsei høring, inden den endeligtudsendes.6.7 Sundhedslovens § 42a (udvidetadgang til offentlige registre)Dansk Kiropraktor Forening har iseptember 2011 rettet henvendelsetil indenrigs- og sundhedsministerenog anmodet om, at ministeren benyttersin hjemmel i Sundhedslovens§ 42 a, stk. 1, 2. pkt. til at udvidekredsen af sundhedspersoner, derkan indhente oplysninger i henholdtil § 42a, til at omfatte kiropraktorer.Dansk Kiropraktor Forening Side 37


BeretningBaggrunden for DKF’s henvendelseer, at Folketinget den 30.maj 2011har vedtaget at udvide kredsen af fagpersoner,der kan indhente historiskeoplysninger i elektroniske patientjournalerm.v. uden patientsamtykke,til også at omfatte jordemødre,sygeplejersker, sundhedsplejersker,social- og sundhedsassistenter, radiograferog ambulancebehandlere medsærlig kompetence. Tidligere vardenne adgang alene forbeholdt lægerog sygehusansatte tandlæger.Ændringen trådte i kraft den 1. juni2011.Ændringen er et led i en række andreændringer, som bl.a. har til formålat nyttiggøre it-systemerne på sundhedsområdetog dermed styrke vidensdelingenog således understøttesammenhængende patientforløb, højkvalitet i behandlingen og patientsikkerhed,herunder at alle relevanteoplysninger til brug for udredning,behandling og pleje m.v. er tilgængeligepå sygehuset, i akutberedskabet,hos den praktiserende læge og i denkommunale hjemmepleje m.v. Lovændringerneskal endvidere imødegåpatienternes forventninger til sundhedsvæsenetved at understøtte ethøjt og opdateret vidensniveau omden aktuelle behandling.omfang kan indhente oplysninger,når det er nødvendigt i forbindelsemed aktuel behandling af patienten.DKF har ikke haft lovforslaget til høringog har derfor ikke haft lejlighedtil at udtale sig om lovforslaget, indendet blev vedtaget af Folketinget.Kiropraktorer varetager som autoriseredesundhedspersoner diagnostikog behandling af patienter både ipraksissektoren og i sekundærsektoren.Henset til de opgaver kiropraktorernevaretager i sundhedsvæsenet,finder Dansk Kiropraktor Forening,at kiropraktorer i forbindelse medændringen af § 42 a, stk. 1, 1. pkt.burde have fået samme mulighederfor at foretage opslag i elektroniskesystemer som eksempelvis tandlæger,jordemødre og sundhedsplejersker.Sundhedsstyrelsen har på vegne afministeriet anmodet DKF om atfremlægge en række praktiske eksemplerpå, at sygehusansatte kiropraktorerhar behov for at kunne indhentehistoriske patientoplysninger,ligesom man beder om yderligerebegrundelser for at udvide adgangentil at for de privatpraktiserendekiropraktorer. DKF har endnu ikkesvaret på Sundhedsstyrelsens anmodning.Loven giver indenrigs- og sundhedsministerenhjemmel til at fastsætteregler om, at andre sundhedspersoner,der som led i deres virksomheddeltager i behandling af patienter,kan indhente de samme oplysningersom de faggrupper, der er eksplicitnævnt i lovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt.Kiropraktorerne er ikke nævnt i dennye § 42 a i Sundhedsloven og erderfor ikke omfattet af udvidelsenaf de faggrupper, der nu ved opslagi elektroniske systemer i fornødentSide 38Dansk Kiropraktor Forening


Beretning7. Eksterne relationer7.1 Akademikernes CentralorganisationDKF har siden 1995 været medlemaf Akademikernes Centralorganisation(AC). Derudover er DKF tilknyttetAkademikernes Arbejdsløshedskasse(AAK) og er repræsentereti Liberale Erhvervsråd (LER).DKF har forhandlingsretten vedrørendepraksissektorens kiropraktiskeydelser i henhold til Sundhedsloven,ligesom foreningen har forhandlingsrettenfor kiropraktorer ansat idet offentlige.2011 har været meget præget af aftalenom overenskomsten på det offentligeområde, hvilket der er redegjortfor andet sted i beretningen.7.2 Netværk på praksisområdetPå initiativ af DKF blev der i 2009etableret et netværk på embedsmandplanmed repræsentanter frade organisationer på praksisområdet,der har overenskomst med RLTN.Udover mange sammenfaldende interesserpå sygesikringsoverenskomstområdetog forskellige forhold forliberale erhvervsdrivende er netværketogså nyttigt for DKF, når det drejersig om AC- overenskomsten forde offentligt ansatte og HK-forhandlingernefor kliniksekretærer.7.3 Socialt-kiropraktisk samarbejdeKommunerne administrerer sygedagpengelovgivningenog pensionslovgivningenog har i forbindelsehermed behov for en række erklæringerog sagkyndige udtalelser, herunderi konkrete sager til vurderingaf længden af sygefravær, potentiellebehandlingsmuligheder, revalideringog endelig overgang til egentligepensionsydelser.Der er indgået en aftale med KommunernesLandsforening (KL) omsocialt-kiropraktisk samarbejde,udsendt en vejledning til kiropraktorerneog kommunerne herom ognedsat et kontaktudvalg. I vejledningener der indarbejdet aftaleblankettersom grundlag for samarbejdet,der omfatter en statuserklæring ogen erklæring om journaloplysninger,og der er aftalt et honorar for dettesamarbejde.Aktiviteterne i kontaktudvalget vedrørendedet socialt-kiropraktiskesamarbejde har de seneste år været påmeget lavt blus. DKF vil gøre sit til,at samarbejdet revitaliseres i løbet af2012. Det ser ud til at kræve, at derfindes helt nye veje for at få dette istand.7.4 Bevægeapparatets ÅrtiDKF deltager i BevægeapparatetsÅrti, der er et globalt, tværfagligtinitiativ. Det omfatter alle, der arbejderfor at forebygge og behandlesygdomme, ulykker og lidelser, somrammer mennesker i muskler, ledog knogler. Organisationen er enparaplyorganisation for foreningerfra flere end 46 lande. I den danskeorganisation sidder bl.a. DanskeFysioterapeuter, Dansk OrtopædkirurgiskSelskab, Gigtforeningen ogMuskelsvindsfonden.2010 var sidste år i årtiet, men detblev i 2011 besluttet at fortsætte iendnu 10 år. Også den danske organisationhar valgt at fortsætte, menpå lavere ambitionsniveau, så det nualene har karakter af netværk medenkelte udadvendte aktiviteter.7.5 Komitéen for SundhedsoplysningDKF blev i år medlem af Komitéenfor Sundhedsoplysning. Komitéenblev stiftet i 1964 af de samvirkendecentralforeninger for sygekasserDansk Kiropraktor Forening Side 39


Beretningog DADL. Siden er en lang rækkesundhedsorganisationer blevet medlem,ligesom Danske Regioner, RødeKors og Københavns Kommune erblevet medlemmer.7.6 Møde med SundhedsforsikringsselskaberneMange patienter er omfattet af sundhedsforsikringsordninger,der dækkeregenbetalingen til behandlinghos kiropraktor. Derfor er forsikringsselskaber,der udbyder sundhedsforsikringsordningervigtige interessenterfor DKF.Siden januar 2011 har repræsentanterfra bestyrelsen derfor afholdt mødermed Codan Care, TRYG, IF (der harovertaget IHI), Mølholm, Topdanmark,DANICA, og der planlæggesmøder med Skandia og PFA indenGF. Derudover er der afholdt mødemed Sygeforsikringen, ”danmark”.Som nævnt i kapitel et, så har formåletmed møderækken været gennemen massiv informationsindsatsover for ledende medarbejdere atopdatere selskaberne i forhold tilkiropraktorernes kompetencer ogvirksomhedsområde, herunder omuddannelses- forsknings- og kvalitets-udviklingsmæssigeforhold.Møderækken har medvirket til at synliggøre,at kiropraktik er en vigtig delaf en sundhedsforsikringsordning,som i et rigtigt set up kan medvirketil at reduceret antallet af kirurgiskeindgreb hos prolapspatienter. Derudoverhar DKF klart markeret, atman ikke finder ordninger, hvor patienternebliver begrænset i deres frievalg af behandler, herunder brug afmellemled, for hensigtsmæssige.Det er indtrykket, at forsikringsselskaberneer modtagelige for en rækkeaf DKF’s synspunkter, og at de gennemfortsat lobbyvirksomhed kanpåvirkes til at udbygge deres tilbudvedr. kiropraktik, herunder give adgangtil at kiropraktorer kan få adgangtil at henvise (prolaps)patientertil MR-skanninger.DKF har tilbudt selskaberne at afholdekorte kurser for relevante medarbejderemed henblik på at give demøget viden om kiropraktik og demuligheder, denne behandlingsformgiver. Foreløbig har 3 selskaber vistinteresse for at tage imod dette tilbud.7.7 Falck HealthcareFalck Healthcare (FHC) er langt denstørste udbyder af sundhedsordninger,og i 2011 blev Healthcare Danmarkopkøbt.Kiropraktorer er i et stort antal tilknyttetFHC som konsulenter, heltidsansatteeller som selvstændigekiropraktorklinikker, i alt ca. 150 afDKF’s medlemmer.DKF har i de sidste år drøftetnye vejledende samarbejdsaftaler,men overgangen til at brugedem er forsinkede pga. interneorganisationsomlægning er i FHC ogproblemstillingen vedrørende journalerog videregivelse af helbredsoplysninger.Det er vigtigt at understreg, at DKFikke er aftalepart i forbindelse meddisse kontrakter, men at DKF sominteresseorganisation søger at varetagemedlemmernes interesser så godtsom muligt i dialog med FHC.DKF har ikke bestemmende indflydelsepå honorarniveauet for kirokonsulenterne,ligesom man hellerikke har indflydelse på de administrativesystemer, herunder bookingsystemer,der ligger til grund forFHC-ordningen. Det er således altidSide 40Dansk Kiropraktor Forening


Beretningen individuel vurdering, om mansom kiropraktor finder de tilbudtevilkår acceptable.7.8 Healthcare DanmarkDKF fortsatte i starten af beretningsperiodendialogen med HealthcareDanmark som var indled i 2009, daselskabet kom ind på markedet medtilbud, der i større grad omfatter kiropraktiskvirksomhed. Flere klinikkerindgik også konkrete aftaler, meni løbet af 2011 blev selskabet opkøbtaf FHC, hvorfor dialogen nu sker indenfor den ramme.7.9 CopenFysioFirmaet CopenFysio er en forholdsvisny samarbejdspartner, når dethandler om kiropraktisk behandling.Firmaet har i flere år tilbudt fysioterapiog andet, men har i 2010 henvendtsig til en lang række klinikkermed ønsket om at indgå en samarbejdsaftalefor også at kunne tilbydekiropraktik.DKF har på sekretariatsplan afholdtmøde med firmaet og har haft mulighedfor at komme med input tilvilkår og kontrakter. Bl.a. blev detsikret, at CopenFysio er åben overfor at samarbejde med alle interesseredeklinikker, så der ikke på forhåndudelukkes nogle fra samarbejdet.I 2011 er der indgået en række samarbejdsaftalermellem firmaet og kiropraktorerrundt om i landet, så dernu er ca. 130 klinikker tilknyttet.7.10 Øvrige selskaberDKF følger naturligvis markedet forsundhedsudbydere og har kendskabtil enkelte andre selskaber, der i mindreomfang har kiropraktik med iforskellige ordninger. Firmaet Doktorserviceer et af disse, og her harDKF taget initiativ til en dialog, derstarter op i slutningen af 2011.Dansk Kiropraktor Forening Side 41


Beretning8. Internationale aktiviteter8.1 Nordisk Kiropraktor RådFormændene for kiropraktorforeningernei de nordiske lande samarbejderi Nordisk Kiropraktor Råd. Rådetmødes i den udstrækning, det erfornødent. Det sker på særlige mødereller i forbindelse med mødernei ECU og bestyrelsesmøderne påNIKKB, hvor de nordiske kiropraktorforeningeralle er repræsenteret.Den norske kiropraktorforening, NKF,varetager formandskabet for NKR.Der har dels været mulighed for atmødes i forbindelse med den internationalekongres i Rio, men der harogså været afholdt særskilte møder i2011, dels for at drøfte uddannelsessituationenog ikke mindst den uacceptablekiropraktoruddannelse påSkandinaviska Kiropraktorhögskolai Stockholm og dels for at drøfte ettransatlantisk forskningssamarbejdemed Canada.8.2 European Chiropractors’Union (ECU)ECU organiserer de europæiskelandes kiropraktorforeninger. DKFvalgte i 2003 at melde sig ud pga.uenighed om politikken, ledelsen ogdriften af ECU. DKF forsøger at holdesig orienteret om arbejdet i ECUog informerer ECU om væsentligeforhold vedrørende udviklingen påkiropraktorområdet i Danmark.Danske forskere deltager desuden iECU’s forskningsrelaterede arrangementer.Den nuværende formand for DKF’ssøsterorganisation i Norge, ØysteinOgre, blev på ECU’s 2010-kongresi London i maj valgt som ny ECUformandog erstatter Philippe Druart.Den nye formand henvendte sig hurtigtfor at afsøge interessen for fornyetdansk medlemsskab, og der hari årets løb været afholdt flere mødermed ECU om muligheden.I 2012 er det bestyrelsens hensigt atstarte en bredere drøftelse op i foreningenom dette spørgsmål.8.3 World Federation of Chiropractors(WFC)I april måned var kiropraktorer franær og fjern samlet i Rio de Janeiro iBrasilien til den internationale kiropraktorforeningWFC’s verdenskongresfor at drøfte kiropraktorpolitikog faglig udvikling på tværs af kontinenter.DKF’s formand Peter Kryger-Baggesendeltog sammen med DKF’sdirektør Jakob Bjerre. Her aflagdeformanden bl.a. en mundtlig landerapportom de lovgivningsmæssigeforhold, som kiropraktik praktiseresunder i Danmark.Kongressen bød bl.a. på faglig debatom begrænset ordination af medicinfor kiropraktorer, og deltagernefik indblik i de vidt forskellige forholdog konditioner, som kiropraktikpraktiseres under lige fra landehelt uden regulering eller lovlighedtil den lille eksklusive klub af landemed universitetsbaseret uddannelse,fuld legitimitet, offentligt tilskud tilbehandling og forankring i et sammenhængendesundhedsvæsen.Også ledende kiropraktor SørenO’Neill fra Rygcenter Syddanmarkdeltog med et indlæg om kiropraktorernesposition i sekundærsektorenog den nye specialuddannelse, samtikke mindst for at promovere kiropraktorfondensinternationale stipendium.Herudover deltog forsker,ph.d. Mette Jensen Stochkendahlfra NIKKB i en artikelkonkurrence,hvor hun vandt førsteprisen.Side 42Dansk Kiropraktor Forening


BeretningFor første gang blev de studerendeskongres (WCCS) afholdt sammested som WFC-kongressen og en delegationpå fem danske kiropraktorstuderendefra SDU var derfor ogsårejst til Rio. Den ene blev sågar udpegettil ”Årets Delegerede”.8.4 CEN-standardECU har taget initiativ til, at deriværksættes et arbejde med indførelseaf CEN-standard for kiropraktiskeydelser i de lande, som er med i CEN(Centre Européen de Normalisation).Den danske CEN-organisation,Dansk Standard, har tiltrådt, at udviklingsarbejdetiværksættes efterbl.a. at have været i dialog med DKF.ECU’s tanke er, at indførelse af enCEN-standard vil gavne kiropraktoreri de lande, der ikke har en kiropraktorlovgivning,hvilket meget velkan tænkes. CEN-standarder kendesikke fra andre sundhedsprofessioner,hvor initiativerne går i retningaf akkreditering og kvalitetssikringved anvendelse af andre metoderend CEN-standarder. DKF er derforusikker på konsekvenserne af at indføreen CEN-standard her i landet.Tilsvarende usikkerhed blev tilkendegivetfra kiropraktorforeningernei Norge, England og Schweiz, hvorkiropraktorforholdene ligesom heri landet er lovreguleret. På trods afdenne usikkerhed har DKF valgt atindgå konstruktivt i udviklingsarbejdet,da projektet under alle omstændighederstartes op og for at fåindflydelse på fastlæggelse af standarden.Det er den østrigske CENorganisation,der forestår arbejdetmed udvikling af den europæiskestandard. I Danmark er det DanskStandard (DS), der er den nationalestandardiseringsorganisation.DKF’s formand Peter Kryger-Baggesener udpeget som det danske medlem,der skal deltage i det europæiskearbejde med udvikling af CEN-standarden.Endvidere er der nedsat etdansk standardiseringsudvalg (i dagligtale kaldet ”spejlingsudvalget”),der skal bistå og fungere som baggrundsgruppe.Fonden til fremme af kiropraktiskforskning og postgraduat uddannelsehar bevilget 500.000 kr. til dækningaf udgifterne ved deltagelsen i CENprojektet.Projektet er ved sin afslutning og skalnu gennem en bred høringsrunde ideltagerlandende, og det er endnufor tidligt at vurdere, om det kan fåen betydning i Danmark i forhold tilkvalitetsarbejdet i øvrigt i regi af dendanske kvalitetsmodel.8.5 Fédération Internationale deChiropractique du SportDKF blev i 2008 associeret medlemaf den internationale sportskiropraktororganisation Fédération Internationalede Chiropractique du Sport(FICS). FICS arbejder for at fremmeforholdene inden for uddannelse ogudøvelse af idrætskiropraktik på verdensplan.Som associeret medlem følger DKFikke arbejdet intenst.8.6 Pro Chiropractic PatientsFederation EuropeDKF har også i 2011 støttet ProChiropractic Patients FederationEurope, som nu i år har fået ”patients”indskudt i sit navn. Formåletmed Pro Chiropractic PatientsFederation Europe, der er en internationalsammenslutning af Pro-Chiropractic-foreninger i Europa, erat skabe et forum, hvor idéer og fællesfremgangsmetoder kan udvekslessamt at fremme kiropraktik i delande, hvor foreningen virker.Dansk Kiropraktor Forening Side 43


Beretning8.7 Støtte til WCCSDKF har i 2011 støttet det danskeWCCS-udvalg økonomisk til deltagelsei WCCS-kongressen i Rio.Det danske WCCS-udvalg er et udvalgunder Foreningen af NordiskeKiropraktorstuderende. WCCS-udvalgetbestår af otte studerende fraSDU fordelt på flere årgange. Herafudgøres delegationen til kongresseni Rio af fem studerende. På kongressenrepræsenterer udvalget danskesynspunkter og den videnskabeligetilgang til kiropraktik, som er typiskfor SDU.Side 44Dansk Kiropraktor Forening


Beretning9. Fakta om Dansk Kiropraktor Forening 20119.1 MedlemmerForeningen havde pr. 18. oktober2011 702 medlemmer.Medlemmerne fordelte sig således:524 ordinære medlemmer, 3 arbejdsløse,18 ansatte med-lemmer midlertidigtude af erhverv, 43 medlemmeri udlandet, 11 passive medlemmer,10 pensionerede medlemmer, 4 æresmedlemmersamt 89 studentermedlemmer.De ordinære medlemmer fordeler sigpå 325 selvstændige/klinikejere, 148ansatte i privat praksis, 27 offentligtansatte medlemmer og 24 turnusansatte.DKF havde på samme tidspunkt ifjor ligeledes 690 medlemmer. I periodener der udmeldt 10; 1 pga. dødsfald,1 pga. utilfredshed og økonomi,1 pga. midlertidige forhold og 6 derer flyttet til udlandet. Samlet set erder altså tale om en nettotilgang på12 medlemmer.Antallet af kiropraktormedlemmerer i det forløbne år steget fra 596til 613, mens antallet af studentermedlemmerer faldet fra 96 til 89. Iperioden er der kommet 24 nye turnusmedlemmerog 14 har skiftet fraturnus- til ordinært medlemskab.9.2 KontingenterForeningens kontingentsatser fastsættesårligt på generalforsamlingen.I 2011 er kontingen-terne:• Ordinære medlemmer: 16.900 kr.• Medlemmer, der gennemgår densupplerende praktiske uddannelse:4.100 kr.• Arbejdsløse medlemmer: 1.550 kr.• Medlemmer midlertidigt ude aferhverv: 1.550 kr.• Passive medlemmer: 1.550 kr.• Medlemmer i udlandet: 1.550 kr.• Pensionerede medlemmer: 500 kr.• Studentermedlemmer: 0 kr.9.3 ØkonomiDKF’s seneste regnskab for2010/2011 udviser et samlet resultatefter afskrivning og skat på -273.493kr. Foreningens egenkapital udgjordeved regnskabets afslutning-6.947.725kr.På sidste årsmøde fremlagde bestyrelsenet budget i balance før afskrivningog skat. Årets resultat førafskrivning viser -65.946 kr.9.4 BestyrelsenBestyrelsen består af Peter Kryger-Baggesen (formand), Lone KousgaardJørgensen (næstformand), KentHøjer Kristensen, Line Press Sørensen,Rikke Krüger Jensen, Jørn Eichhornog Anders Jørgensen.Intern kritisk revisor er GunvorJørnsgård, og suppleant er KirstenSillehoved.Bestyrelsens medlemmer har en rækkehverv som fordeler sig således:Nordisk Institut for Kiropraktik ogKlinisk BiomekanikPeter Kryger-Baggesen, udpeget afFond til Fremme af KiropraktiskForskning og Postgraduat EfteruddannelseLandssamarbejdsudvalget (LSU)Peter Kryger-BaggesenLone Kousgaard JørgensenKent Højer KristensenFond til Fremme af KiropraktiskForskning og Postgraduat UddannelsePeter Kryger-BaggesenLone Kousgaard JørgensenKent Højer KristensenDansk Kiropraktor Forening Side 45


BeretningUddannelsesråd for kiropraktorersturnustjenestePeter Kryger-BaggesenVilh. Krauses Forsknings- og OplysningsfondPeter Kryger-BaggesenAnders JørgensenKontaktudvalget vedr. det Socialt-Kiropraktiske SamarbejdePeter Kryger-BaggesenKent Højer Kristensen(Signe Fuglebjerg)Komitéen for SundhedsoplysningPeter Kryger-Baggesen (bestyrelsen)Louise Bendix Justesen (sagkyndigudvalg)Ud over ovennævnte hverv har bestyrelseni forbindelse med tilrettelæggelsenaf arbejdet og vedtagelse afårets Strategi- og handlingsplan deltde specificerede ansvarsopgaver i planenimellem sig.Bestyrelsen har i beretningsperiodenafholdt ni bestyrelsesmøder og etfællesmøde med Dansk KiropraktorRåd. Desuden er der afholdt etstormøde med kiropraktorkredsbestyrelserneog medlemmer af samarbejdsudvalgenesamt yderligere tomøder med to repræsentanter frahver kreds/SU.Som noget nyt har bestyrelsen valgtat holde møde med forskellige interessenter,uden at hele bestyrelsendeltager.I år er der afholdt møde med formandenog næstformanden i bestyrelsenfor Kiropraktik og Sundhedsamt formanden og bestyrelsesmedlemmerfra Dansk Selskab for Kiropraktikog Klinisk Biomekanik.Der er desuden afholdt møde meddirektør og forskningschef HenrikWulff Christensen samt nøglemedarbejderefra Nordisk Institut for Kiropraktikog Klinisk Biomekanik.Som et nyt initiativ er der aftalt regelmæssigemøder med de forskelligeudvalg. Således er der gennemførtmøder både med Udvalget af offentligtansatte, Udvalget for privatansatteog Klinikejerudvalget. Der er ogsåafholdt møde med klinikker udenoverenskomst.Bestyrelsen har også aftalt regelmæssigemøder med FNKS, de studerendesforening på SDU, og der er samarbejdegennemført en række fællesmøder for de studerende.Inden for de enkelte ansvarsområderhar de enkelte bestyrelsesmedlemmerog/eller formanden endvideredeltaget i en lang række andre møder,udvalgsarbejde, netværk mv.9.5 Formandsmøder med PLO ogDanske FysioterapeuterSom led i bestræbelserne på at væremere synlige overfor andre sundhedsaktører,er der afholdt formandsmødermed de praktiserende læger.Mødet med PLO’s formand HenrikDibbern var især fokuseret på, at voresforskellige forventninger til denkommunikation, som er aftalt medregionerne, skal udvikles. Også kvalitetsudviklingog sundhedsforsikringervar på dagsordenen.Et længe planlagt formandsmøde ioktober med Danske Fysioterapeuterhar desværre måttet aflyses på grundaf sygdom i Danske Fysioterapeuter.Der blev i stedet afholdt et møde påsekretariatsplan. Det er hensigten atgennemføre formandsmøder medDanske Fysioterapeuter på et seneretidspunkt.Side 46Dansk Kiropraktor Forening


Beretning9.6 Kiropraktorkredsforeningerne(KKF)DKF’s 5 kiropraktorkredsforeninger(KKF) blev dannet i sommeren 2006til afløsning af de 15 lokale amtsforeninger,som DKF var organiseret iinden nedlæggelsen af amterne ogovergangen til regionerne pr. 1. januar2007.KKF samarbejder med den lokaleregion i et samarbejdsudvalg, der ernedsat i henhold til overenskomstom kiropraktik. I regi af samarbejdsudvalgetforhandler KKF’s repræsentantermed regionspolitikere og regionensembedsmænd om indgåelseaf regionale aftaler om kiropraktik.Drøftelser af kiropraktorers adgangtil henvisning til billeddiagnostiskeundersøgelser på sygehusene er ogsået vigtigt anliggende for samarbejdsudvalgeneDerudover udarbejdersamarbejdsudvalget en samlet planlægningaf den kiropraktiske behandlingi regionen, så det kiropraktiskebehandlingstilbud kan indgå iden øvrige sundhedsplanlægning iregionen.DKF informerer løbende kiropraktorkredsforeningerneom aktuelleanliggender og afholder møder medformændene og andre repræsentanterfra kiropraktorkredsforeningerne,herunder repræsentanter frasamarbejdsudvalgene. Opfølgningpå OK 2010, herunder spørgsmåletom henvisningsadgang for kiropraktorertil CT- og MR-skanninger,kommunikation med de almentpraktiserende læger og indførelseaf forløbsprogrammer for patientermed lændesmerter har således væretvæsentlige temaer i drøftelserne påfællesmøderne med KKF’erne i beretningsperioden.I 2011 har der været særligt fokuspå inddragelse af KKF’erne i arbejdetmed at udvikle kommunikationenmellem kiropraktorer og almentpraktiserende læger. På initiativ afDKF har der været afholdt temadrøftelseri forbindelse med KKF-generalforsamlingerneom dette emne iløbet af september og oktober måned.Situationen er meget forskellig i deenkelte regioner i forhold til medlemsopbakningtil arrangementer ogdeltagelse i det politiske arbejde.Den eksisterende KKF-struktur harfungeret i knapt 5 år, og der er nuvelfungerende KKF-bestyrelser i alleregioner. Som følge af de forskelligevilkår, der er for arbejdet i KKF’erne,er det bestyrelsens opfattelse, at dennye mødestruktur med KKF’erne harbidraget til at styrke sammenhængskraftenog dialogen i foreningen,hvor møder mellem repræsentanterfra bestyrelsen og repræsentanter fraKKF’erne og samarbejdsudvalgene ihøjere grad end hidtil målrettes aktuelletemaer.9.7 Dansk Kiropraktor RådDansk Kiropraktor Råd (DKR) givervejledning til medlemmerne iklagesager og er etisk myndighed ogvoldgiftsinstans. DKR udøver sinebeføjelser inden for de i foreningenslove og kollegiale reglers fastlagtekompetence. DKR modtager sekretariatsmæssigbistand af DKF.DKR aflægger selvstændig beretningfor generalforsamlingen og giver løbendegenerel information til medlemmerne.Det er bestyrelsens holdning, atDKR’s arbejde er afgørende nødvendigtfor integriteten i professionen.DKR og DKF’s bestyrelse har vedflere lejligheder drøftet spørgsmåletom etiske retningslinjer for kiro-Dansk Kiropraktor Forening Side 47


Beretningpraktorstanden, senest på et møde iaugust 2011. Det var begge partersopfattelse, at tiden nu er inde til at gåi gang med arbejdet med at få udarbejdetet etisk regelsæt for kiropraktorstanden.Processen frem til vedtagelsen af deetiske retningslinjer er væsentlig for,at kiropraktorerne vil kunne vedkendesig det endelige regelsæt somen del af deres faglige identitet ogdermed retningsgivende for deresvirke. Medlemmerne vil derfor bl.a.gennem møder i KKF-regi blive inddrageti arbejdet.Formanden for DKR bliver formandi den arbejdsgruppe, der skal foreståarbejdet med udarbejdelsen af forslagtil etiske retningslinjer. Arbejdsgruppenvil blive sammensat af repræsentanterfra rådet og bestyrelsenog derudover vil særligt interesseredekiropraktorer også få mulighed for atdeltage.Erfaringer fra andre sundhedsfagligeorganisationer vil blive inddraget iarbejdsgruppens arbejde, ligesomder kan hentes værdifuld inspirationi Code of Ethics, der er det gældendeetiske regelsæt for britiske kiropraktorer.Det forventes, at de etiske retningslinjerkan forelægges på generalforsamlingeni 2013.9.8 KlinikejerudvalgetEfter valg af medlemmer til Klinikejerudvalgeti foråret 2011 bestårudvalget nu af Kirsten Sillehoved(formand), Frank Føns (næstformand),Michael Randsøe (sekretær),Gunvor Jørnsgård og Stine ØrskovOlsen.Klinikejerudvalget har i beretningsperiodenbeskæftiget sig med sekretærkontrakterog -lønninger, samtdrøftet forhold med klinikejere vedrørendeansatte kiropraktorer, kompagnoner,køb og salg af klinikker ogpensionsforhold. På baggrund af enhenvendelse fra HK-Privat har udvalgetdrøftet spørgsmål vedrørendeefteruddannelsesbehov for kliniksekretærer.Repræsentanter fra DKF’s bestyrelseog Klinikejerudvalget har på et mødei september 2011 drøftet en rækkeforhold, herunder spørgsmål omudvikling af efteruddannelsestilbudtil klinikejere og kommende klinikejere,revision af standardansættelseskontrakterne,inddragelse i omkostningsundersøgelsenvedrørende2011 på praksisområdet og krav tilde kommende overenskomstforhandlingermed HK-Privat i foråret2012.Klinikejerudvalget og udvalget foransatte i privat praksis skal på mødeden 4. november 2011 drøfte påhvilke områder, det er muligt at reviderestandardansættelseskontrakterne.9.9 Udvalget for ansatte kiropraktoreri privat praksisUdvalget for ansatte kiropraktorer iprivat praksis består fortsat af AnetteRavn Nørregaard og Kristina BoeDissing. Det lykkedes ikke at rekrutterenye medlemmer til udvalgeti forbindelse med valget i foråret2011.Udvalget gennemførte sidste år enspørgeskemaundersøgelse blandt deansatte kiropraktorer i privat praksis.Formålet med undersøgelsen varat få et indtryk af hvilke temaer, deansatte ønsker inddraget i forhandlingernemed Klinikejerudvalget omrevision af standardansættelseskontrakterne.Undersøgelsen viste, atde fleste ansatte generelt er megetSide 48Dansk Kiropraktor Forening


Beretningtilfredse eller tilfredse med deres ansættelsesvilkår,og at de ansatte kiropraktorerønsker, at spørgsmål omprovisionsprocent og pension af denfulde løn samt bedre barselsvilkårindgår i kommende forhandlinger.Repræsentanter fra DKF’s bestyrelseog Ansatteudvalget har på et møde ioktober 2011 drøftet en række forhold,herunder spørgsmål om udviklingaf efteruddannelsestilbud tilansatte og kommende klinikejere ogrevision af standardansættelseskontrakterne.Der afholdes fællesmøde med Klinikejerudvalgetden den 4. november2011 med henblik på at drøfte mulighedernefor revison af de gældendestandardansættelesesaftaler.9.10 Udvalget for offentligt ansatteUdvalget består af Anne Mølgaard Nielsen,Hanne M. Nielsen og Stine HaugaardClausen. Udvalget har efter nyvalgetkonstitueret sig selv med Anne somformand og har afholdt to møder og iøvrigt holdt kontakt via mailen.Udvalget er kommet med input tilkrav til overenskomstforhandlingernei 2011 på det offentlige område.Den daværende formand for udvalget,Mikkel Konner, har af DKFværet inddraget i formuleringen afforhandlingsprotokollen, hvor detlykkedes at få imødekommet DKF’skrav om øget synliggørelse af kiropraktoreransat på sygehusene.En repræsentant fra DKF’s bestyrelseog udvalget for offentligt ansatte harpå et møde i september 2011 drøfteten række forhold, herunder bl.a.spørgsmål om kontingent, udviklingaf efteruddannelsestilbud til offentligtansatte og hvordan udvalget kanvære mere aktivt i forhold til nye kiropraktoreri offentlige ansættelser.9.11 TR struktur på SL og SDUDer blev i 2010 etableret en tillidsrepræsentantstrukturfor kiropraktorerved Sygehus Lillebælt, herunderRygcenter Syddanmark. MikkelKonner er valgt som tillidsrepræsentantog har gennemført en række tillidsrepræsentantkurser.Anne Krog-Andersen er valgt som suppleant.Der er også etableret et en (fælles)tillidsrepræsentantstruktur på SDU,hvor tillidsrepræsentanthvervet varetagesaf Bjarne Andersen, der ikke erkiropraktor, men i forvejen er tillidsrepræsentantfor en række AC personalegrupperpå SDU.9.12 Attest-, Forsikrings- og TryghedsudvalgetUdvalgets arbejde har også i 2011stået på standby som en konsekvensaf, at foreningens indsats på forsikringsområdeti 2011 har væretkoncentreret om de 8 store forsikringsselskaber,der tegner sundhedsforsikringsområdet.Sekretariatet afholdt i december2010 møde med Forsikring og Pension(FP) med henblik på genoptagelseaf forhandlingerne om fornyelseaf samarbejdsaftalen mellem DKFog FP, herunder også om ændring afde gældende kiropraktorattester oghonorarerne herfor. Drøftelserne vilblive genoptaget, når runden medselskaberne på sundhedsforsikringsområdeter gennemført.9.13 TurnusudvalgetUdvalgets medlemmer: Michael Vaarst(formand), Birgitte Holt, PiaHavn Sørensen, Janni Bang, CarstenHviid, Bo Kempf, Anders Tromholtog Tue Kallestrup.I årets turnusprogram har 22 kandidaterdeltaget i undervisning, ogkursusprogrammet er blevet afvikletsom planlagt.Dansk Kiropraktor Forening Side 49


BeretningUdvalget har i det forgangne år deltageti reformen af turnusuddannelsen.Udvalget har været inddraget iUddannelsesrådets arbejde med atudarbejde en ny målbeskrivelse foruddannelsen og fik et udkast i høring.Herefter har udvalget arbejdet på attilrettelægge et kursusprogram baseretpå den nye målbeskrivelse, sombl.a. foreskriver nye kurser med nytindhold og anderledes vægtning i alleredeeksisterende kurser. Det nyekursusprogram har samme omfangsom hidtil, men der er kommet nyekurser til. Det gælder bl.a. nye kurserom håndtering og tolkning afblodprøver, den ældre patient, tværfagligtsamarbejde og kommunikation,håndtering af patienter medhøje nakkesmerter og hovedpinesamt et udvidet kursus om rammernefor kiropraktorers virke, hvor dernu også undervises i forhold vedrørendepraksisøkonomi- og driftog mere detaljeret i Landsoverenskomstom kiropraktik. Til gengælder der skåret ned på undervisningeni røntgen, ansættelsesret og operativversus konservativ behandling. Bl.a.på undervisersiden er der tænkt inye konstellationer og mere tværfagligt.Implementeringen af det nye program,som bl.a. involverer engagementaf nye undervisere, finder sted iløbet af året og kræver en del arbejde.Som noget nyt indføres et obligatoriskuddannelsesprogram, som tutorskal anvende sammen med turnuskandidateni forløbet. 2 af udvalgetsmedlemmer har deltaget i en arbejdsgruppe,som har udviklet dette nyemateriale, som består af obligatoriskesamtaleskabeloner, en klinisk logbogsamt vejledninger.Næste år fortsætter udvalgets involveringi reformarbejdet. Der skalbl.a. udvikles nye evalueringsformerog afrapporteringer og sandsynligvisindarbejdes nye organiseringsformeri øvrigt.Læs mere om reformen af turnusuddannelseni afsnit 4.4.9.14 SekretariatetSekretariatet varetager en lang rækkeopgaver for foreningens medlemmerog officielle organer. Først ogfremmest varetages sekretariatsfunktionenfor DKF’s bestyrelse. Forudendenne virksomhed bistår sekretariatetDansk Kiropraktor Råd, foreningensudvalg og kiropraktor-kredsforeningerne.Sekretariatet yder derudovermedlemmerne individuel vejledningog råd-givning, kontrollerer og godkenderansættelseskontrakter, forhandlerløn og ansættelsesvilkår forde offentligt ansatte samt medgår imægling i forbindelse med tvister ogkonflikter mellem medlemmer.Sekretariatet består af direktør JakobBjerre, chefkonsulent Annette Bonne,konsulent Tanja Skov Carlsen,konsulent Karina Sol, sekretær PiaRavn, sekretær Marianne Calvert ogsekretær Jette Østergaard.Året har været præget af opfølgendearbejde efter 2010’s mange aktiviteterog beslutninger.I august blev en organisationsændringigangsat som følge af en rækkeadministrative lettelser, der muliggørkonvertering af administrative ressourcertil oprustning af konsulentbemandingen.Konkret betyder det,at Marianne Calvert fratræder vedudgangen af 2011, og at der ansættesandre medarbejdere i løbet af efteråret2011/starten af 2012.Side 50Dansk Kiropraktor Forening


Beretning9.15 KiropraktorprisenDansk Kiropraktor Forening stiftedei 2006 Kiropraktorprisen på kr.50.000. Der er tale om en hæderspris,der uddeles til en person ellerinstitution mv., der har gjort en særligindsats enten inden for forskningpå det biomekaniske område ellerved at sætte fokus på at skabe ny videnom det kiropraktiske virksomhedsområde.Prisen kan ikke søges, og den uddelesikke nødvendigvis hvert år. Det ermuligt at indstille kandidater til prisen,der besluttes af DKF’s bestyrelse,og den uddeles i givet fald på årsmødet.Kiropraktorprisen blev ikke uddelti 2009 eller 2010.Tidligere modtagere er:• Rygcentret i Ringe (2008)• Kiropraktor Niels Grunnet-Nilsson(2007)Før Kiropraktorprisen blev indstifteti 2006 blev der uddelt en Forskerpris.Denne pris blev uddelt første gang i1989. Modtagere af Forskerprisen er:• Kiropraktorerne Gert Brønfort,Ole Jochumsen og Niels Klougart(1989)• Alan Clark Breen, AECC’s forskningsleder(1990)• Claus Manniche (1991)• Jean Robert, Schweiz (1992)• Stefan Blomberg (1993)• Palle Pedersen og Keld Østergaard(1994)• Professor T.W. Meade (1995)• Kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde (1996)• Kiropraktor Alan Jordan (1997)• Professor Mogens Hørder, SDU(1998)• Læge Peter Licht og kiropraktorHenrik Wulff Christensen(1999)• Kiropraktor Jesper Wiberg(2000)• Kiropraktor Jan Hartvigsen(2001)• Jennifer E. Bolton (2002)9.16 SpecialeprisKiropraktoruddannelsen har i samarbejdemed DKF indstiftet en specialeprisi 2008, hvor den blev uddeltførste gang. Prisen er på 5000 kr. oguddeles hvert år. Institut for Kiropraktikog Klinisk Biomekanik screeneralle indleverede specialer, som erbestået inden for det seneste studieår.Screeningen udskiller de specialer,der opfylder inklusionskriterierne.Specialer, der kan komme i betragtningtil prisen, skal falde inden forfølgende beskrivelse: Specialer omhandlendeanatomiske forhold ogfysiologiske mekanismer vedrørendebevægeapparatets normale funktionsamt anatomi og fysiologi undersmertegivende omstændigheder vilkunne komme i betragtning til prisen.Endvidere specialer omhandlendeanatomiske forhold og fysiologiskemekanismer bag forebyggelseog behandling for lidelser i bevægeapparatet.Anatomiske forhold ogfysiologiske mekanismer er bredtdefineret som værende for eksempelbilleddiagnostik, biomekanik,muskelfysiologi, smertefysiologi ogandet, hvor objektive mål relaterestil normalitet, smerte, fysiologi, patofysiologi,patientklassificering ogvirkningsmekanismer.De udvalgte specialer sendes tilDKF’s bestyrelse, som på baggrundaf bl.a. specialekarakteren og eventueludtalelse udpeger prismodtageren.Specialeprisen uddeles på årsmødeti november, og alle specialer, som erindleveret inden 1.september 2011kommer i betragtning. Tidligeremodtagere af specialeprisen er:Dansk Kiropraktor Forening Side 51


Beretning• Kiropraktor Silje Marie Sognnesog kiropraktor Nicolai Klem forspecialet ”Surface EMG in ParaspinalMuscles” (2010)• Kiropraktor Mads Juul Kristiansenog kiropraktor Thomas JohanLarsen for specialet ”En analyseaf cavitationslyden” (2009)• Kiropraktor Mats Peter Johannsonog kiropraktor Martin SkogheimBaann Liane for specialet ”Correlationbetween cervical postureafter whiplash trauma, and the 12month prognosis” (2008).9.17 ÆresmedlemmerI henhold til foreningens love kanmedlemmer udnævnes til æresmedlemmer.Beslutningen om udnævnelsentræffes af bestyrelsen efter samrådmed Dansk Kiropraktor Råd. Kiropraktorer,der har indlagt sig særligfortjeneste ved arbejdet for foreningeneller for kiropraktik i det hele taget,kan udnævnes. Æresmedlemmerfritages for kontingent. Udnævnteæresmedlemmer er:• Kiropraktor Ole Bolding (2009)• Kiropraktor Niels Grunnet-Nilsson(2007)• Kiropraktor Henning Hviid(2001)• Kiropraktor Steen Lundbye(2000)• Kiropraktor Mogens ChristianUldall-Hansen (1991)Side 52Dansk Kiropraktor Forening


Året 2011 står i medlemmets tegn for Dansk KiropraktorForening. Det er baggrunden for, at vores årsmøde erklædt i varme farver og har individet i centrum grafisk.Vi markerer, at vi med en række nye tiltag ønsker atkomme tættere på det enkelte medlem.Dansk Kiropraktor ForeningVendersgade 6, 2. tv. 1363 København KTlf. 33930400dkf@danskkiropraktorforening.dkwww.danskkiropraktorforening.dkMateriale sponsoreret af:

More magazines by this user
Similar magazines