Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

foreningen.norden.dk

Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

VÅBENSKJOLDESAMLERNORDENAf Ronny AndersenKongelig våbenmaler”Nordens historie viser med al muligtydelighed, at de nordiske folk har alt attabe ved indbyrdes splittelse, og alt atvinde ved enighed og god forståelse”Heraldikken er det system af kendemærker,våbenskjolde, der opstod i løbet af 1100-tallet,og som den dag i dag er særdeles levende.Heraldik er visualiseret historie og enlevende, farverig kunstart, som har fascineretmennesker siden den tidlige middelalder.Heraldik er udtryk for den enkeltes personlighed,for slægtens samhørighed, for samfundog for nationer.Societas Heraldica Scandinavica, i dagligtale blot Heraldisk Selskab, blev stiftet 27.maj 1959 som et nordisk selskab. Selskabetsformål er, citeret fra vedtægterne, ”at fremmestudiet af og udbrede kendskabet til heraldik,sigillografi (læren om segl, red.) og beslægtedeemner samt at yde vejledning i spørgsmålherom”.Nordisk centrum for heraldiske studierFra selskabets begyndelse var det væsentligtfor en af selskabets grundlæggere og primusmotor igennem mange år, redaktør SvenTito Achen, at det sam-nordiske aspekt skullevære et af de bærende elementer i selskabet.I det første nummer af selskabets tidsskrift,NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


politikIll. 1. Heraldisk Selskabsvåben. Tegnet af OlofEriksson.Ill. 2. Konferencedeltagereforsamlede foranFrederiksborg Slot, 5.maj 2007. Foto: Jon ThorHannessonHeraldisk Tidsskrift, lød det bl.a.:”Nordens historie viser med al muligtydelighed, at de nordiske folk haralt at tabe ved indbyrdes splittelse,og alt at vinde ved enighed og godforståelse.”Målet var at skabe et nordiskcentrum for studiet af heraldik. I daghar selskabet medlemmer i alle femnordiske lande, og selskabets styrelsebestår ligeledes af medlemmer ogsuppleanter fra alle nordiske lande.Der findes lokalafdelinger af selskabeti København, Trondheim og i dennærmeste fremtid i Lund.Det nordiske afspejles også i selskabetsvåben, i rødt felt fem i kors stilledeguldkroner, hvor kronerne symbolisererde fem nordiske lande og korsformenhenviser til de nordiske korsflag.(Ill. 1)Heraldisk Tidsskrift og nordiskekonferencerSelskabets vigtigste aktivitet er udgivelsenaf fagtidsskriftet HeraldiskTidsskrift, hvis artikler er på dansk,svensk og norsk. Heraldisk Tidsskrift eret af de mest respekterede fagtidsskrifterom heraldik, der findes. Derudoverudgives med mellemrum et elektronisknyhedsbrev, der indeholder stort ogsmåt fra heraldikkens verden.En anden af selskabets vigtige aktiviteterer nordiske konferencer, der findersted hvert andet år. For fra begyndelsenat understrege, at konferencerneskulle omfatte hele Norden, fandtden første konference sted på KalmarSlot i Sverige – et passende sted for ensam-nordisk konference – i 2001, denanden i Åbo i 2003, den tredje i Osloi 2005, hvor den faldt sammen medfejringen af 100-årsjubilæet for unionsopløsningenog Norges nyvundne selvstændighedsom kongerige. Den fjerdekonference i rækken blev holdt 4.-6.maj 2007 under protektion af HansKongelige Højhed Prinsgemalen påFrederiksborg Slot i Hillerød, der var ►NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


politik”Målet var at skabe et nordisk centrum for studiet af heraldik. I dag har selskabetmedlemmer i alle fem nordiske lande, og selskabets styrelse består ligeledes afmedlemmer og suppleanter fra alle nordiske lande. Der findes lokalafdelinger afselskabet i København, Trondheim og i den nærmeste fremtid i Lund”en passende og smuk ramme om konferencens tema, ”Våbener for nordiske riddereaf Elefantordenen, Dannebrogordenen og Serafimerordenen. Statssymboliki nordiske ordenstegn” (Ill. 2). Selskabet havde den store glæde, at Islandstidligere præsident, fru Vigdís Finnbogadóttir, deltog i konferencen og holdt etforedrag om de islandske præsidenters våbener som riddere af Elefantordenenog Serafimerordenen. (Ill. 3)TraditionerDanmark og Sverige har en levende ordensheraldisk tradition, der indebærer,at Storkorsriddere af Dannebrogordenen, Elefantriddere og Serafimerridderefår malet – og i mange tilfælde komponeret – deres våbener, når de optages i derespektive ordener. Studiet af heraldik er mangefacetteret, og ikke mindst denlevende heraldik, brugen af heraldik i dagligdagen, nyder stor opmærksomhedblandt selskabets medlemmer. Offentlige våbener som stats- og rigsvåbener ogkommunevåbener er nogle af de mest synlige, og Finland har igennem mangeår været førende indenfor original våbenkunst, når det angår kommunevåbener(Ill. 4. Et finsk kommunevåben). I Danmark har den aktuelle diskussion om nyekommunevåbener været stimulerende for den heraldiske interesse. Personligevåbener og slægtsvåbener er et andet interessant felt, hvor den heraldiske kunstkommer til udtryk. I de nordiske lande, som mange andre steder i verden, er detenhver tilladt at antage sig et våben.Heraldisk Selskab publicererogså monografiske afhandlingeri serien HeraldiskeStudier, og ved selskabets 25-års jubilæum i 1984 udkomHeraldik i Norden, et skriftmed væsentlige bidrag til udforskningenaf nordisk heraldik.Selskabet bestræber sig påat rådgive offentlige myndigheder,foreninger og organisationersåvel som private omkringbrugen af heraldik. Selskabetshjemmeside har adressenwww.heraldik.org ■Ill. 3. Fru VigdísFinnbogadóttirunder sit eget våbeni Ridderkapelleti FrederiksborgSlotskirke. Foto: JonThor HannessonNORDEN NU // NR. 3 juni 2007


Ill. 5. Et norsk personvåben– Kaare S. Sidselrud. Kunstner:Ronny AndersenIll. 6. Et svensk personvåben – MartinSunnqvist. Kunstner: Marie LynskeyIll. 7. Et dansk personvåben– Ronny Andersen.Kunstner: Ronny AndersenIll. 4. PunkaharjuKommunes våben.Kunstner: Olof Eriksson.NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


politikEU-debatten i NorgeTekst: Aslak BondeFoto: Johannes Janssonvåkner til livAslak Bonde”Viskal sende blomster”, sa utenriksminister Jonas Gahr Støreda han et par dager før EUs 50 års-markering ble spurtom hvordan Norge skulle forholde seg til feiringen. Hansnakket til en forsamling der svaret slo svært dårlig an – detvar et frokostseminar i regi av den liberale og EU-vennligetankesmien Civita, og opptil flere av tilhørerne sto selv påfarten til Berlin for å være med på EU-feiringen. Skuffelsenskyldtes ikke replikken i seg selv, men at de hadde ventet noe annet av EU-entusiastenJonas Gahr Støre. Han var tross alt en av de aller viktigste bakmennene daNorge søkte og forhandlet om medlemskap på begynnelsen av 1990-tallet.Både Gahr Støre og statsminister Jens Stoltenberg er som privatpersonersterke tilhengere av ideen om at Norge må slutte seg til unionen, men som regjeringsmedlemmerer de passive. En britisk journalist som intervjuet Stoltenberg iforbindelse med 50 års-markeringen skrev i sin avis at den norske statsministerenikke så for seg norsk EU-medlemskap i overskuelig fremtid. Den norske statsministerenkorrigerte oppslaget, men det er lett å forstå hvordan misforståelsenoppsto. Man må kjenne godt til norsk politikk for å forstå at en statsminister somakkurat nå virker likegyldig til medlemskapsspørsmålet egentlig ønsker å meldeNorge inn i EU så fort det bare lar seg gjøre.Regjeringen utfordrer ikke folkeviljenForklaringen ligger i norsk innenrikspolitikk. Synet på norsk EU-medlemskapsplitter mange partier og alle mulige regjeringskonstellasjoner. Det innebærerat den til enhver tid sittende regjering nesten alltid feier EU-spørsmålet underteppet. De to gangene Norge har hatt reell debatt om å bli med i den europeiskeunionen har det oppstått store endringer i det innenrikspolitiske landskapet. Påbegynnelsen av 1970-tallet ble Venstre splittet og Arbeiderpartiet sterkt avskallet.EU-kampene førte til at vi fikk regjeringer der begge de to aksepartiene (Høyre ogArbeiderpartiet) ble holdt utenfor. Det er utelukkende i post-EU-avstemningstiderat de to tradisjonelle styringspartiene er blitt holdt unna regjeringskontorene.NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


46 år, født og bosatt i Oslo. Har etablert seg som frittstående politisk analytiker med egetnettsted www.politiskanalyse.no. Skriver frilans i flere aviser, opererer som debatt- og møtelederog underviser i journalistikk ved flere høyskoler og på videreutdanningen for journalister.Arbeidet i NRK radios nyhetsavdeling fra 1980 til 1990. Var i Aftenpostens politiske redaksjon fra1990 til 2001. Særskilt ansvar for å dekke EU-debatten fra 1992 til 1994.Har historie hovedfag fra Universitetet i Oslo (1989) og Master of Science fra ColumbiaUniversity i New York (school of journalism) (1984).Det vanlige for den norske regjeringenhar derfor vært at man ikke har sagtnoe om medlemskap, mens man harlatt Utenriksdepartementet styre Norgesdaglige forhold til den EuropeiskeUnion på en mest mulig knirkefri måte.Den rød-grønne regjeringen skiller segut fra forgjengerne ved at den i dag-tildagpolitikken virker noe mer aktivistiskog kritisk enn det som har vært vanlig.Forhandlingene om EØS-innbetalingertil de nye medlemslandene Romaniaog Bulgaria har vært langt tøffere ennde fleste hadde ventet, fordi Norge ilang tid nektet å betale så mye som EUhadde trodd vi ville gjøre. EUs erfaringmed tidligere norske regjeringer er atde betalte nesten hva det skulle værefor å sikre et mest mulig konfliktfrittforhold til unionen.Trosser EU-systemetStoltenberg-regjeringen har ogsåutfordret EU-systemet i en strid omeiendomsretten til vannkraftverkene.Den forrige regjeringen var innstiltpå å fjerne et særnorskt regelverk somsikrer langsiktig kommunal kontrollover vannkraften. Vurderingene dengangen var at regelverket var i strid medEU-reglene, og at vi måtte fjerne detfor ikke å få en stor konflikt med EU.Dagens regjering har valgt å beholderegelverket og å ta sjansen på en rettssaki EFTA-domstolen (en parallell tilEuropadomstolen som dømmer i sakergjeldende for Island, Liechtenstein ogIsland).To og et halvt av de tre regjeringspartieneer også innstilt på å ta enkonflikt med EU når det gjelder tjenestedirektivet.Selv om den europeiskefagbevegelsen og sosialdemokratenei andre land nå har godtatt tjenestedirektivet,er den norske venstresidensplittet. Det er nå et sterkt press påregjeringen for å la være å gjøre tjenestedirektivetom til norsk lov. Det vil i såfall føre til et sterkere press mot EØSavtalenenn noen gang tidligere. HvisNorge ønsker å si nei til tjenestedirektivet,må vi først forhandle med Islandog Liechtenstein for å få dem med påå gjøre felles front mot EU i EØS-systemet.Deretter vil EU antagelig måttekomme med straffereaksjoner mot oss.Scenariene er mange, men de eralle bygget på teori. EØS-avtalen, somregulerer Islands og Norges forhold tilEU, har frem til nå ikke vært utsatt fornoen store belastninger, og ingen vethva som kommer til å skje, dersom denblir satt under press.En åpnere EU-debatt er i gangDet interessante er at de tekniskediskusjonene om tjenestedirektiv, EØSavtalenog mulige straffereaksjoner etteret såkalt veto, løper parallelt med enEU-debatt som er mer åpen og vidsyntenn på lenge.Venstres leder Lars Sponheim fortalterett etter påske sitt eget landsmøteat han tviler på om han fortsatt er i motnorsk EU-medlemskap. Han betroddesine partifeller at han av hjertet erEU-tilhenger, men at hans kalkulatorfortsatt gir ham grunn til å si nei. Slikhan formulerte seg var det all grunntil å tro at han vil lytte mer til hjertetenn til kalkulatoren når Venstre skal tasitt nei-standpunkt opp til vurdering i2009. Dersom Sponheim går fra nei tilja, kommer trolig også partiet til å gjøredet samme. Det har lenge vært delt påmidten, og partilederen kommer noktil å vippe flertallet.Det norske Venstre er i følge defleste meningsmålinger fortsatt detminste av partiene på Stortinget, ►NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


politikTrykt første gang i Analysnorden,Nordisk Ministerråds Sekretrariatog det er ikke i dag viktig for noen avmaktforholdene i politikken. PartietsEU-diskusjon er likevel illustrerendefor noe større, og den kan også ha storbetydning for Norges tilknytning til EUnoen år frem i tid.Det illustrerende først:Argumentene som Venstres EU-tilhengerebruker er ”store”. De dreier segom fred og sikkerhet, inkludering avdet flerkulturelle (Venstre vil ha Tyrkiamed i EU) og om felles handling motglobale miljø- og klimaproblemer. EUmedlemskapkommer inn som et egnetvirkemiddel i de store debattene omhvordan vi skal forholde oss til globaliseringen.De ”små” diskusjonene - omdet ene eller andre direktivet og om følgeneav et EU-medlemskap for norskefiskere og bønder - er fraværende.Det gjelder ikke bare for debatteni Venstre, men også for den generelleEU-debatten. Det er fortsatt en storoverdrivelse å si at den er blomstrendei den brede offentligheten, men det erlikevel langt flere debatter og oppslag imediene om EUs rolle og fremtid enndet har vært tidligere. På ulike debattmøterom EU er det stort sett alltid fullthus, og ungdommene i flere av partieneivrer for å snakke om EU.Dette er nok også grunnen til atVenstres leder, som går for å være blantde politikerne som er mest opptatt avstrategi, har begynt å snakke så myeom Europa. Han ser at det rører segi folket, og han ser mulighetene forå kapre mange av de entusiastiskeEU-tilhengerne som velgere i 2009.Spesielt interessant er det for Venstreat Jens Stoltenberg og Jonas GahrStøre er bundet i regjering. DersomArbeiderpartiet i 2009 går til valg sammenmed dagens regjeringspartnere,må partiet love å la EU-saken ligge heltfrem til 2013. Mange av Arbeiderpartietskjernevelgere er så opptatt av EU-sakenat de kan tenkes å hoppe over tilVenstre, dersom Stoltenberg fortellerdem at de må vente enda fire år før detskjer noe.Dette kan være nettopp den velgergruppensom vipper flertallet i valgetfra den rød-grønne til en blå-grønnside i politikken. Venstre, Høyre ogFremskrittspartiet kan tenkes å få flertallsammen i Stortinget. Dersom de skullefinne sammen, kan det tenkes at detigjen blir satt i gang en prosess for å fåNorge med i EU.Hvis EU-vinden snurHer er det viktig med mange forbehold.Så lenge folket i meningsmålingerikke ønsker seg EU-medlemskap, er detneppe noen regjering som vil be om enny folkeavstemning. Fremskrittspartietutmerker seg også for tiden ved ikke åha noe standpunkt til EU-medlemskap.Dersom partiet blir presset, kan dettenkes at det ender som et nei-parti. Tilalt overmål er forholdet mellom Venstreog Fremskrittspartiet i dag så dårlig atdet ikke kan tenkes at de vil samarbeideom regjeringsmakt.Det aller viktigste for den norskeEU-debatten er likevel det som skjerutenfor landets grenser. Hvis EU klarerå vise seg stadig mer relevant for å løsebåde sikkerhets- og klimaproblemer, erdet grunn til å tro at det vil påvirke bådenorsk opinion og norske politikere. Dakan det bli aktuelt for Norge å be ommedlemskap tidligere enn de fleste trori dag – i begynnelsen av det nye tiåret. ■Ja-vind i SverigeNordisk samarbejdebliver stadigt vigtigere- EES stagnererDet nordiske samarbejde bliver stadigmere vigtigt. Derimod stagnerer aftalenom Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejde (EES) og vil ikke væretilstrækkeligt for Islands behov i fremtiden.Det siger Nordisk Ministerrådsgeneralsekretær Halldór Ásgrímsson iet interview i isländsk TV.Aftalen om EES, som består afEU-landene samt Island, Norge ogLiechtenstein, indebærer bl. a., atEUs regler for det indre marked medfri bevægelighed over grænserne forvarer, personer, tjenesteydelser ogkapital skal gælde i alle tilsluttedelande.Halldór Ásgrímsson var tidligerebl. a. statsminister og udenrigesministeri Island og var kendt som fortalerfor, at Island skulle indlede forhandlingerom medlemskab af EU.Der er store problemer med aftalen,og den er gået fuldstændigt i stå.Jeg tror ikke, det i længden vil væreholdbart for Island, siger han.Halldór Ásgrímsson påpeger bl.a., at de nordiske landes indflydelse iEU vil blive større med alle fem landesom medlemmer.Det nordiske samarbejde er ifølgegeneralsekretæren blevet stadigtstærkere, og de nordiske lande, somer med i EU, lægger stor vægt på detnordiske samarbejde. I den forbindelsepeger han på de nordiskestatsministres møde i Finland i junimed bl. a. en drøftelse af, hvordan desammen kan møde globaliseringensudfordringer. ■For første gang i 15 år blæser der en ja-vind i Sverige, konstaterer SörenHolmberg, professor i statsvidenskab ved Göteborgs Universitet, som regelmæssigtmåler opinionen i Sverige.I mange år har svenskerne tilhørt EU’s mest modstræbende skare, men iHolmbergs store undersøgelse er der nu en majoritet, som vil forblive i EU. Desociale og geografiske kløfter i forhold til unionen består dog. Midaldrendemænd i store byer er fortsat de største EU-entusiaster, mens unge kvinder pålandet er blandt skeptikerne, skriver Margit Silberstein i analysnorden. ■10NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


politikNordisk seminar i Norgegav venskabsbyerne nye idéerForeningsarbejde – den fjerde statsmagt ?Af fuldmægtig Peter Fjerring,Kommunernes LandsforeningKommuner i Norden har en lang traditionfor at samarbejde med hinanden.Men samarbejdet står over for store forandringer.De nordiske lande ændrer idisse år den kommunale struktur, derskal tages stilling til venskabsbysamarbejdet,og den nordiske tradition forforeningsarbejde udfordres af andrefritidsaktiviteter. Der er dog god grundtil at være optimistisk.Det viste et seminar 8.-9. juni i dennorske by Hamar, som foreningenNorden i Norge var vært for. Seminaretsamlede 104 deltagere, heraf ti fra danskekommuner.Seminarets konklusion var, at kanvi udvikle og forny såvel det nordiskesamarbejde som det frivillige foreningsarbejde,vil det være med til at gøreNorden til en global vinderregion.Venskabsbyer ellerprojektsamarbejdeDe to dage i Hamar bød på mange nyeidéer til fornyelse af venskabsbysamarbejdet– bl.a. fra den norske kommuneSør-Fron. Dens venskabsbysamarbejdelå frem til 2006 i dvale, men nu erder pustet nyt liv i samarbejdet medvenskabsbyerne. Og hvor man tidligereholdt generelle udvekslinger,satser man nu på tematiske møder forpolitikere og medarbejdere fra venskabsbyerne– om emner som miljø,erhvervsudvikling og kultur.På seminaret var der også enpræsentation af projektet ”Tilvækstkorridoren”mellem det svenske lenVärmland og de norske fylker Akershus,Hedmark og Østfold. Projektet skalskabe samarbejde i det svensk-norskegrænseområde inden for infrastruktur,erhvervsliv, kontakt mellem offentligemyndigheder og fælles markedsføring.”Tilvækstkorridoren” var medarrangøraf seminaret.Projektet er et eksempel på, atder foregår stadig mere aktivitet henover grænserne mellem de nordiskelande, sådan som vi også kender det fraØresundsregionen. Det er derfor vigtigtat være åben over for andre formerfor samarbejde mellem kommuner iNorden end lige venskabsbysamarbejde.Samtidig med at vi holder fast ivenskabsbysamarbejdet, udtrykte fleredeltagere i seminaret interesse for, atnordiske kommuner også samarbejderom projekter, der kan være tidsbegrænsede– og åbne mulighed for støtte fraEU eller Nordisk Ministerråd.Fjerde statsmagtVenskabsbysamarbejde hænger tæt sammenmed det frivillige foreningsarbejde,der på seminaret var genstand for etoplæg af Dagfinn Sundsbø, medlem afdet norske Storting. Han sagde, at nårde nordiske lande gang på gang bliverfremhævet i internationale undersøgelserfor kreativitet og innovation, såskyldes det i høj grad vores tradition forfrivilligt foreningsarbejde.Her tilegner man sig egenskabersom tillid, omstillingsevne og lighedmellem mennesker, som er nøglen tilsucces på arbejdsmarkedet. DagfinnSundsbø mente, at det ikke er pressen,men foreningsarbejdet, der fortjener atblive kaldt den fjerde statsmagt.At foreningsarbejdet dog ikke foregårproblemfrit, viste et oplæg af RonnySvensson fra Småkom, et netværk for desmå kommuner i Sverige. Han sagde, atet stort problem for de små kommuneri Sverige er fraflytningen fra land til by.Det har også konsekvenser for foreningsarbejdet,der går i stå i de mindrekommuner. Udvikling af foreningsliveter derfor en afgørende faktor for, omdet vil lykkes de mindre kommuner atbremse fraflytningen.Bjarne Ibsen fra SyddanskUniversitet har forsket i det nordiskeforeningsarbejde. Han præsenteredeet optimistisk syn på foreningsarbejdet.Hans konklusion var, at det isærer foreningsaktiviteter, som opfylderden enkeltes behov for idræt, kunst oghobbyer, der står stærkt. Derimod serfremtiden knap så lys ud for foreningermed et politisk eller religiøst sigte, sompræges af tilbagegang og medlemmernesstigende alder.Mere fokus på at opfylde denenkeltes behov kunne være vejen fremfor foreningsarbejdet. Det er også her,at foreningsarbejdet tydeligst mærkerkonkurrencen fra andre fritidsaktiviteter– fra fitnesscentre til udlandsrejser.Norden i forandringPå seminaret var der fire oplæg om ændringernei den administrative strukturi de nordiske lande. Ligesom reformeni Danmark forbereder de andre landeforandringer:• Finland står over for kommunesammenlægninger,der vil reducere antalletaf kommuner fra de nuværende416 til ca. 130.• Sverige satser på større regioner– 6-9 len i fremtiden. Derudovermulighed for, at kommuner frivilligtkan fusionere, og en reformaf den økonomiske udligning mellemkommunerne.• Norge diskuterer en regionalreform med færre fylker – måskeblot syv i fremtiden. Dog er Norgestadig i idéfasen, hvor ingen endeligbeslutning er truffet.Målet med reformerne er at sikre deoffentlige myndigheders effektivitetog økonomi. Men diskussionen påseminaret viste også, at vi kan forvente,at kommunerne i fremtiden målrettetvil arbejde for at blive attraktive stederfor bosætning, de vil lægge vægt påturisme og oplevelsesøkonomi og haveet internationalt udsyn.Her ligger et stor potentiale forforeninger, venskabsbyer og det nordiskesamarbejde. Ved at være en aktivmedspiller i kommunernes ønske omudvikling er det ikke nostalgiske minder,det drejer sig om. Det er løsningerpå fremtidens udfordringer. ■(Se også artiklerne side 19)NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 11


politikDen globalamedieutvecklingeni ett nordiskt perspektivOm den nordiska mediemodellensfortbestånd i globaliseringens tidevarvAf Lars-Åke EngblomProfessor i medie- ogkommunikations-videnskabved Högskolan för lärandeoch kommunikation (HLK) iJönköping.Artiklen har tidligere værettrykt i Nordisk Tidskrift förvetenskap, konst och industri,udgivet af LetterstedtskaFöreningenMediestrukturen i de nordiska länderna har många gemensamma drag. En del avdessa återfinns även i andra kulturer och miljöer, men sammantaget kan man äveninom medieområdet tala om en nordisk modell. Ett utmärkande kännetecken äratt de ledande medierna vänder sig till - och till stor del kollektivt betalas av - allasamhällsgrupper. Branschen är inte skiktad i ”elitmedier” och ”populärmedier” sompå många andra håll.Medierna tar en stor plats i vårt dagliga liv; den genomsnittlige nordbon ägnarsex timmar om dagen åt mediekonsumtion i vid mening. Där är vi dock inte unika,men det nordiska mönstret skiljer sig från till exempel det nordamerikanska ellersydeuropeiska genom att vi ser något mindre på tv. I gengäld läser vi mest tidningari hela världen och har blivit föregångare när det gäller att använda och utvecklainternet som kommunikations- och massmedium. Den nordiska mediemarknadenutmärks vidare av att de lokala och regionala medierna har en särskilt stark utbredningoch betydelse. Det lokalt anknutna, lokalt producerade och lokalt distribuerademedieinnehållet är mer omfattande än i andra regioner.Mediebranschen är också en hemmamarknad där de viktigaste företagen allahar nordiska ägare. Det internationella mediekapitalet har inte lyckats göra någonstörre inbrytning, tvärtom har de nordiska företagen expanderat utanför sittkärnområde.Stort utbud ännu störraHur kommer denna nordiska modell att påverkas av medieutvecklingen på detglobala planet? Kommer särdragen att bestå eller blir vi alltmer integrerade i ett mediesamhällemed samma grundutbud, produktions- och distributionsvillkor världenöver? Ett mediesamhälle styrt av globalt verksamma mediekoncerner.Det kan vara en lämplig tidpunkt att ställa dessa frågor nu. Den förändringsprocesssom mediebranschen genomgått de senaste decennierna har kommit in i enny fas. Internet har blivit etablerat som massmedium, nya interaktiva program- ochpubliceringsformer har börjat växa fram samtidigt som den digitala sändningsteknikenöppnat för ett nästan obegränsat antal tv- och radiokanaler. Det redan storautbudet är snabbt på väg att bli ännu större.Dessutom har de stora pengarna kommit in i branschen. I slutet av 1980-taletbetalade till exempel svenska folket cirka 2,5 miljarder kronor för att se på tv ochlyssna på radio. Utslaget per svensk blir det ungefär en krona om dagen. Tjugo årsenare har enkronan blivit en femkrona, den svenska radio- och tv-publiken beräknas2007 lägga ut 12-13 miljarder i betal-tv- och licensavgifter. Till detta kommercirka fem miljarder i indirekta avgifter via reklam-tv och reklamradio. I de övriganordiska länderna ser det ut på ungefär samma sätt och även på det globala planetär mediebranschen en av de snabbast växande. Det har lockat många nya aktörer tillbranschen, ofta med mer ekonomiska än publicistiska ambitioner.En annan tendens är att de olika medierna går in i varandra. Tidigare var varjemedium baserat på sin egen teknik, men den digitala tekniken har fått tidningarnaatt via internet ge sig in i tv- och radiobranschen och etermedierna att i elektroniskform producera text och bilder som komplement till programmen. Allt för att hävda12NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


sig i den tilltagande konkurrensen mellanoch inom de olika medieformerna.Tidningsläsning i världstoppSer man med nordiska ögon på utvecklingenfinns dock skäl att behandlavarje medium för sig, eftersom marknadernaför tryckta och elektroniskamedierna skiljer sig en hel del. Påtidningssidan ligger som nämnts denordiska länderna i världstopp i percapita-konsumtion. Norge, Sverigeoch Finland toppar den globalastatistiken tillsammans med Japan.Island och Danmark ligger också högt.Flera förklaringar finns till detta. Enär historisk. I de nordiska ländernautvecklades tidigt, efter tysk förebild,ett partipressystem där varje ledandepolitisk riktning hade var sitt tidningsorgan.På många håll fanns fyra olikadagstidningar att välja på, en konservativ,en liberal, en socialdemokratisk ochen med anknytning till bonderörelsen.Detta ”fyrabladssystem” var livskraftigtända tills tidningsdöden börjadehärja under decennierna efter andravärldskriget. Många tidningar försvanndå eller slogs samman med andra. Menkvar blev många starka lokala eller regionalatidningar och även om antalettitlar minskade så ökade tidningarnasupplagor. I Sverige, Norge och i vissmån Finland infördes också ett statligtpresstöd till de svagaste tidningarna föratt upprätthålla mångfalden. I Sverigefinns därför alltjämt 15 konkurrensorter,i Norge ett tiotal. I Danmarkdäremot, där presstödet utgår i form avett generellt distributionsstöd, är allaandratidningar borta utom i huvudstadenKöpenhamn. På Island återstårendast en prenumererad tidning, mendär hade fyra politiska partier var sittspråkrör så sent som på 1990-talet.Från 1900-talets början blev detvanligt att hushållen i de nordiskaländerna, i både tätorterna och pålandsbygden, höll sig med åtminstoneen dagstidning. Tack vare att nästanalla prenumererade kunde priset hållasnere och en effektiv distribution byggasupp med hembärning i tätorterna. Imånga kontinentala länder ges intesamma service. Text- och annonsinnehålletkunde också adresseras till enmycket vid läsekrets, vi fick vad mankallar ”omnibus-tidningar” som alla kunde nyttja sig av. Tidningen blev en institution,en naturlig del av det dagliga livet i det nordiska samhället.Detta förhållande råder i stort sett alltjämt; upplagorna har visserligen minskatnågot de senaste 15-20 åren, men dagspressen står alltjämt stark trots deelektroniska mediernas utveckling. Upplageminskningen faller främst på denlösnummersålda kvällspressen.Hemlaget hotDet paradoxala är att hotet mot den nordiska tidningsmodellen kommer inifrån,från den innovation som Norden försett den globala tidningsmarknaden med- de dagliga gratistidningarna. Metro-konceptet som lanserades i Stockholm fördrygt tio år sedan har spritt sig till storstäder i hela världen och även initieratkonkurrerande kopior. Gratistidningarna har hittat många nya tidningsläsare,men samtidigt gjort intrång på de traditionella tidningarnas läsar- och framförallt annonsmarknad. Dessutom har flera etablerade tidningsföretag tagit uppkonkurrensen genom att starta egna gratistidningar. Det har inte varit gratis.Metro och deras kopior har påtagligt reducerat vinstmarginalerna i branschen.Längst har utvecklingen gått på Island, där gratistidningarna både läses meroch har större upplaga än den enda kvarvarande traditionella dagstidningen,Morgunblaðið. Den förändringen har skett på fem år. Islänningarna har ocksåvidareutvecklat gratistidningskonceptet genom att distribuera tidningarna direkttill hemmen istället för att dela ut dem i kollektivtrafiksystemet eller på allmännaplatser. Den första och största gratistidningen, Frettablaðið, bärs ut till tvåtredjedelar av de isländska hushållen sju dagar i veckan, alltså även på söndagar.Konkurrenten Blaðið, hälftenägd av Morgunblaðið, kommer fem dagar i veckan.Frettablaðið består dagligen av 80-90 sidor, varav två tredjedelar annonser, Blaðiðav cirka 50 sidor. Båda tidningarna har relativt stora redaktioner och ambitioneratt täcka de flesta nyhetsområden.Island har blivit ett ”världslaboratorium” på tidningssidan. Det försök som därpågår kan visa vad som händer med den traditionella dagspressen, när marknadenöversvämmas med gratisblad. En del svar finns redan: den etableradetidningens annonsvolym (och därmed lönsamhet) har minskat kraftigt, mennio av tio prenumeranter fortsätter att betala (cirka 3.000 skandinaviska kr omåret) för att få sin vanliga morgontidning. Vad som får prenumeranterna att varatrogna sin ”gamla” tidning är en intressant forskningsfråga. Innehållsanalyservisar att Morgunbladid skiljer sig i framför allt tre avseenden från gratisbladen.Morgunbladid är än så länge ensam om minnesartiklar över avlidna (6-10 sidorom dagen), har betydligt fler debattartiklar och ett ambitiösare kulturmaterial.Men ifråga om inrikes- och lokalnyheter, sport, nöjen och underhållningsläsningär framför allt Frettabladid en reell konkurrent. Frettabladid har även närmat sigMorgunbladid när det gäller läsekretsens förtroende. Är det familje-, kultur- ochdebattsidorna som håller kvar Morgunbladids prenumeranter eller är det någotannat?Islänningarna har också lanserat sitt koncept i Danmark, vilket lett till ettintensivt gratistidningskrig i Köpenhamn. I Öresundsregionen utges idag sju dagligagratistidningar på den danska och svenska sidan. Alla kan läsas och jämföraspå Öresundstågen.Den nordiska gratistidningsmodellen – som exporterats till stora delar avvärlden – kan alltså äventyra den traditionella dagspressens mycket starka ställningi Norden. Det värsta som kan hända denna är om upplagespiralen börjarsnurra baklänges. Det vill säga om gratispressen tar så stor andel av betaltidningarnasannonsintäkter att dessa måste höja sina prenumerationspriser och dettai sin tur leder till att färre prenumererar, färre annonserar o.s.v. Då kan ävenNorden få en uppdelning i dyra elittidningar och billiga populärtidningar. Menutvecklingen på Island talar mot ett sådant scenario, eftersom nästan alla som fåren nästan 100-sidig gratistidning hemburen sju dagar i veckan likväl fortsätter attprenumerera på sin vanliga tidning. ►NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 13


politikTV-kanaler på mittfältetPå radio- och tv-sidan var Nordenlänge en typisk public service-miljö.Monopolföretag med brittiska BBCsom förebild behärskade radio- ochtv-marknaden i varje land, men underandra hälften av 1980-talet ändradesde politiska villkoren radikalt. Dentekniska utvecklingen var en starktbidragande orsak, framför allt föratt det blev möjligt att ta emot satellit-tv-programfrån andra länder viakabelnät och paraboler. Avregleringenav etermedierna gick snabbt, men ävenhär tog Norden en delvis egen väg. Vidsidan av de tidigare monopolen ochde nya kommersiella kanalerna fick vipå tv-området ”mittfältskanaler”, detvill säga reklamfinansierade kanaler,som även hade allmän-tv-förpliktelsereller ambitioner: TV 4 i Sverige,TV 2 i Norge, MTV 3 i Finland, TV2 i Danmark och Stöd 2 på Island.Målsättningen med dessa kanaler varatt förena det som betraktades sommarknadens fördelar – flexibilitet,öppenhet och effektivitet - med publicservice-tv:s betoning av kultur, mångfaldoch kvalitet. Dessa kanaler fickockså möjlighet att sända i marknätentill skillnad från de helt kommersiella.Fram till nu har ”mittfältskanalerna”tillsammans med de gamlamonopolkanalerna haft tre fjärdedelareller mer av tv-publiken. Tv-utbudeti Norden har därmed inte varit fulltså kommersialiserat eller underhållningsinriktatsom i länder med en meroreglerad marknad. Frågan är bara vadsom händer när alla tv-utsändningarblir digitala och de kommersiellapublic service-kanalerna förlorar denkonkurrensfördel som de hittills haftav att vara ensamma om reklam-tv i deanaloga marknäten. Hur mycket informations-,kultur- och lokalprogramkommer att finnas kvar hos dessa närde måste tävla på samma arena somde utpräglade nöjeskanalerna? Ochvilken roll kommer politikerna att gede gamla public service-kanalerna? Fårde fortsätta att vara mångfaldskanalereller ska de koncentrera sig på det sominte är gångbart på den kommersiellatv-marknaden? Är vi på väg mot enpolarisering även här? I smala elitkanaleroch breda underhållningskanaler.Det här är en i högsta grad politiskfråga, som i Sverige blivit en av de mestdiskuterade efter riksdagsvalet 2006,trots att mediefrågorna lyste med sinfrånvaro under hela valrörelsen.Radiomediet har i denna debattoch även i andra sammanhang stått itv:s skugga under senare år. Det berorinte på att nordborna lyssnar mindrepå radio; tvärtom är radion det massmediumsom vi ägnar mest tid åt, låtvara att vi gör mycket annat undertiden. En förklaring är att radiobranscheninte omsätter lika mycket pengarsom televisionen och därmed inteär lika intressant för de nya aktörernai mediebranschen. Den kommersiellaradion i de nordiska länderna fick ensen start och har också hårdare konkurrensom annonsintäkterna än påandra håll i Europa genom tidningsbranschens,framför allt lokaltidningarnas,starka position. Public servicekanalernamed sina än så länge tryggalicensintäkter har i Norden behållit sinpopularitet och förstärkt sitt förtroendehos de lite äldre lyssnarna, medande kommersiella musikkanalerna – iNorden liksom i övriga världen - harett starkt grepp om ungdomspubliken.Det nyaste mediet, internet, harde nordiska länderna snabbt tagit tillsig. De nordiska medieföretagen harvarit mycket aktiva när det gäller attetablera, utveckla och marknadsförasina nätsajter. Det gäller både publicservice- och marknadsmedierna. Deföretag som var först ute fick en särskildfördel, till exempel Aftonbladeti Sverige och Morgunblaðið påIsland. De har blivit marknadsledandeoch också börjat få god ekonomiskutdelning på sina satsningar,i Morgunblaðiðs fall har detta delviskompenserat intäktsbortfallet som gratistidningarnavållat. Men nätsajternaär också viktiga för att stärka kontaktenmellan publiken och medieföretagenoch för att ge en kompletterandeoch utbyggd service till de trognaläsarna, lyssnarna och tittarna – ochäven för att hitta nya. I den meningenstärker internetmediet den klassiskanordiska mediemodellen, de flestamedieföretagen har visat sig inriktadepå att ge sin gamla och nya publik ettkvalificerat komplement, som i bästafall också kan skapa mer resurser tillbasverksamheten.Som ovan framgått är det inte lättatt ge ett kort svar på frågan om dennordiska mediemodellen kommer attbestå. Många starka krafter försökerpåverka mediebranschen med olikamotiv: ekonomiska, politiska, kulturellaetc. Hittills har fundamentet iden nordiska modellen – att mediernaska nå alla samhällsgrupper med ettvarierat och informationsrikt innehåll– inte nämnvärt rubbats. Vad somhänder framöver beror mycket på dentekniska, politiska och ekonomiskautvecklingen, men ännu mer på hurpubliken kommer att reagera. Detär ändå publiken, det vill säga vi alla,som ska betala kalaset, med våra pengaroch - inte minst - med vår tid. ■Artikel-forfatterenLars-Åke Engblom (1943-) er fil.dr. iøkonomisk historie. Han har væretdistriktschef ved Sveriges Televisionog var direktør for Nordens Hus iReykjavík 1989-93. Siden blev hanuniversitetslektor i journalistik ogmassekommunikation og projektlederfor Göteborgs Universitet inden hani 2000 blev professor ved Högskolanför lärande och kommunikation i sinfødeby Jönköping.Lille ordlisterörelse bevægelse (fx bonderörelsen;men valrörelse:valgkamp)fortbestånd beståenhottrusselnätsajter internet-hjemmesideortsted, egn, (lands)byprenumerant abonnentrubba ændre, flytteskäl grund, årsagtrogna trofastevalrörelse valgkampägnar bruger14NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


kulturNy hæder tilSverigesverdenskendtekorchefNordisk musikpris tilEric Ericsons KammerkorEric Ericsons Kammerkor, Stockholm,tildeles Nordisk Råds musikpris for2007, meddeler Nordisk Råd. Det skermed følgende motivering:„Eric Ericsons Kammarkör intaren central plats och framträder somen förebild inom såväl den svenskaoch nordiska som den internationellakörvärlden genom sitt fina konstnärligauttryck och sin virtuosa hantverksskickligakvalitet. Med sin högtutvecklade klang har Eric EricsonsKammarkör nästan blivit synonym med„The Nordic Sound“. Körens förmågaatt mycket medvetet föra fram,leva sig in i och på ett övertygandesätt levandegöra en repertoar, somsträcker sig från renässans till nutid,är enastående. Genom sin banbrytandea capella-konst har Eric EricsonsKammarkör inspirerat flera generationerkompositörer. Från sin centralaplats i svenskt musikliv har kören kontinuerligtutvidgat sin verksamhet såatt den i dag innefattar samarbete medåtskilliga världsledande orkestrar ochensembler. Slutligen har Eric EricsonsKammarkör, genom en lång rad inspelningarmed svenska och nordiskakörkompositörer, dokumenterat ochgivit ett fint bidrag till det nordiskakulturarvet“.Den bestandige søgen efter nymusik og nye arbejdsområder harbetydet, at korets repertoire i dag ermeget bred - fra renæssancemusik tilden seneste avantgarde. For flere generationeraf svenske komponister har”Kammarkören” været et ideal-ensemblemed sin typisk ”nordiske” klang ogden gennemarbejdede virtuositet.Sammen med Radiokören har man foretaget flere indspilninger med Berlinerfilharmonikerne- Verdis Quattro Pezzi Sacri og Mozarts Requiem underRiccardo Muti, Haydns Die Schöpfung og Beethovens Missa Solemnis underJames Levine. Kammarkörens samarbejde med Nicolaus Harnoncourt ogConcentus Musicus i Wien har også resulteret i bl. a. en indspilning af HändelsMessias.De seneste år har Eric Ericsons Kammarkör og Radiokören været tilbagevendendegæster hos Berlinerfilharmonikerne og Claudio Abbado, med hvemde har givet koncerter og foretaget indspilninger af Brahms Ein DeutschesRequiem, Schumanns Szenen aus Goethes Faust, Beethovens Symfoni nr 9 ogVerdis Messa da Requiem.Det er første gang i Nordisk Musikpris’ historie, at kor nomineres til prisen. Ialt var 12 kor nominerede. Hvert af de fem medlemslande pegede på to kor, ogde hjemmestyrede områder Færøerne Grønland og Åland nominerede hver eet.Åland havde ingen nominering i år.Pris-summen er 350.000 danske kroner, og prisuddelingen sker ved NordiskRåds session i Oslo i slutningen af oktober.Kormesteren Eric EricsonErik Ericson (1918 -) er for den store majoritet af korledere og korsangereJorden rundt den uovertrufne mester på kor-direktionens område. Hele sinkarriere har han viet til korsang, og hans arbejde har givet ikke kun hans egnekor en høj status, den har også betydet meget for at etablere korsang som enhøjtstående musikalsk disciplin. Som professor ved Musikhøjskolen i Stockholmhar han fostret en ny generation af kordirigenter.Oprindeligt uddannet som kirkekormusiker ved Kungliga MusikaliskaAkademien i Stockholm og efter studier i bl. a. Basel i Schweiz etablerede EricEricson i 1945 Kammarkören (nu Eric Ericsons Kammarkör), som er forblevethans hovedinstrument i udviklingen af optimal a cappella-sang. Sideløbendemed Kammarkören har han også været dirigent og musikalsk leder afRadiokören (1951-82) og Orphei Drängar (1951-91).Ericsons internationale virksomhed er blevet stadig mere omfattende trodshans høje alder. Han har gæstedirigeret alle verdens betydende kor, deriblandtDet Nederlandske Kammerkor, Groupe Vocal de France, BBC Singers, RIASKammerchor og Wiener Staatsopers kor. Han er også en meget værdsat lærer oggiver årligt adskillige mesterkurser rundt om på Jorden.I 1991 tildeltes Eric Ericson Sonning-prisen, i 1995 Nordisk Råds Musikprisog Svenska Akademiens Kungliga Pris, samt i 1997 Polar Music Prize. Han bleværesdoktor ved Uppsala Universitet i1983 og ved Alberta University, Canada,1996. Eric Ericson er også medlem af Kungliga Musikaliska akademien og ærespræsidenti International Federation of Choral Music. ■NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 15


kulturVideo togførstepriseni ny nordisk portrætkonkurrencePortræt-begrebet udvides stærkt idisse år og tilføjer nye perspektiverEn ung dansk videokunstner blev den første vinder af Brygger J. C. JacobsensPortrætpris, iværksat sidste år som en nordisk portrætkonkurrence DetNationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.Sonja Lillebæk Christensen (1972-) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi i2003. Hun er først og fremmest videokunstner og arbejder mest med dokumentar-projekterfra anderledes miljøer end de gængse, ofte med en humoristisksnert. Og vinder”portrættet” er netop en video, ikke et enkelt-fotografi.2.-prisen gik til Sven Ljungberg, Sverige, og 3.-prisen til Torben Eskerod,Danmark. To innovationspriser gik til Mette Watten, Norge, og Daniel Hoflund,Sverige. Der blev indsendt i alt 540 værker, heraf 330 danske, 68 norske, 57svenske, 22 islandske, 59 finske, to grønlandske, et færøsk og to sydslesvigske.Juryen har efter vurderingen af de mange værker valgt at lade 60 gå videre tiludstillingen.Vinder-værkerne og de 55 andre udvalgte protrætter fra konkurrencen kanses i Den kgl. Portrætsamling på slottet til 29. juli, hvorefter den sendes rundt i deøvrige nordiske lande.16NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


Allerede fra museets første tid var man opmærksom på betydningen af atindsamle portrætter af endnu levende personer, og sådanne blev både købt ogskænket til museet. Allerede i sine første år bestilte museet desuden nye portrætteraf fremtrædende personligheder og bidrog dermed aktivt til at styrkeinteressen for portrætkunsten i Danmark - såvel blandt publikum som kunstnerne.Denne rolle har museet fortsat spillet gennem årene, og også i dag hardet som landets nationale portrætgalleri en indlysende interesse i at fremmeportrætgenren.Portrættet netop nuMuseet skriver om konkurrencen, at ”vi fandt det mest perspektivrigt og alligeveloverskueligt at rette konkurrencen mod alle de nordiske lande, samtidigmed at vi ville vælge at lade alle billedkunstneriske udtryksformer deltage pålige vilkår. Det tilfører nye perspektiver til den nationale portrætkunst, dennordiske dimension gør feltet mere forskelligartet og tillader de forskellige landeskunstneriske miljøer et spille op mod hinanden, samtidig med at projektetvil kunne bidrage til at styrke kontakten mellem både kunstnere og museer iNorden.De positive tilbagemeldinger fra vores Nordiske kolleger på Hafnarborg Kunstmuseum,Gripsholms Slott, Norsk Folkemuseum og Amos Andersons Kunstmuseum,som har været vores aktive medspillere igennem hele forløbet,gjorde det muligt at gennemføre denne ide, og takket være støtte fra NordiskKulturfond vil udstillingen af de udvalgte værker sendespå turne hos vores nordiske samarbejdspartnere. Det vil isig selv markere en fælles nordisk begivenhed, som giverkunstnerne mulighed for at få et bredere publikum i tale,ligesom offentligheden vil få en enestående mulighedfor at stifte bekendtskab med den samtidige nordiskeportrætkunst.Udstillingen vidner om den store forskellighed i opfattelsenaf, hvad begrebet portræt egentlig dækker ellerkan omfatte i dag. Og det var også hensigten”, hedderdet videre. ”Den eneste begrænsning, vi ville sætte, varden tidslige: Det, vi ville se, var portrættet netop nu, skabtinden for de sidste få år, ikke over et eller flere årtier. Somnationalt portrætgalleri med ca. 10.000 portrætter i samlingenkender vi naturligvis til en del af den portrætkunst,der bliver skabt. Men vi ville gerne udvide horisonten ogse mere. Og ikke mindst ville vi tillade os at se bort fra demange dagsordener, der almindeligvis er styrende for etmuseums interesse i portrætter, og åbne døren så vidt sommuligt for at se, om ikke et åbent blik på samtidens kunstnerekunne give os nye perspektiver i vores daglige virke.Et udpræget ønske var gennem den åbne invitation til allekunstnere i hele Norden at anspore dem, der almindeligvisikke arbejder med portrætter og måske endda at få dem,der anser portrætter for en uddøende genre af socialtprætentiøs brugskunst af ringe værdi, til at genovervejeportrættet som mulighed for interessant, samtidsrelevant,kunstnerisk skaben.Det er det udvidede portrætbegreb, vi har appellerettil, både hvad angår opfattelsen af portrættet som genre ogmed hensyn til de kunstneriske virkemidler og medier – etudvidet begreb, der søger at favne bredt uden at skære fra.Resultatet afspejler den samtidige portrætkunsts alsidighedog meget store spændvidde”. ■NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 17


kulturNORDEN i BIO2007-2008Film-kræs for de 10-12-årige”Norden i Bio” er en ny og unik fællesnordisk sprogsatsning for skolerne.Projektet blev sat i søen sidste år af Foreningerne Nordens Forbund(FNF) og de nordiske informationskontorer, og målet er at styrke eleverneskendskab til de andres nordiske sprog ved hjælp af nordiskekortfilm med tilhørende lærer-materiale bestående af en filmpakke og etundervisningskompendium.Dette års målgruppe er de 10-12-årige. Det nye kompendium erskrevet af redaktør Jan Olav Bruvik, det norske uddannelsesforbund, isamarbejde med den svenske filmpædagog Eva Westergren. Kompendietindeholder tekster om nordisk sprogforståelse af bl. a. Jens Cramer vedNordisk Institut i Århus.Tema: OpvækstTemaet for 2007-08 er Opvækst. Det kan være grundlaget for diskussionerom forelskelse, venskab, forholdet til forældre og lidt tungerebegreber som identitetsdannelse og mental modning. Filmene på dentilhørende DVD er udvalgt for deres tematik og kvalitet ud fra tankenom, at gode film skaber interesse og engagement hos børnene og gørdet lettere for læreren at foretage en relevant og effektiv sprog- ogNorden-undervisning.Filmene er ”Houdinis hund” (norsk, 2003) af Sara Johnsen,”Forældremødet” (svensk, 2003) af Björn Carlström og Stefan Thunberg,”Lille mand” (dansk, 2006), af Esben Tønnesen, ”Sirkka” (finsk, 2001) af P. V.Lehtinen, og ”Dansekonkurrencen” (islandsk, 2004) af Egill Eðvarðsson.18NORDEN NU // NR. 3 juni 2007På ”Norden i BIO”s hjemmeside www.nordenibio.org. er deret kontaktforum, hvor elever og lærere kan kommentere ogdiskutere filmene og undervisningen. Film, kompendiumog hjemmesidensindhold findes fra august på de femnordiske rigssprog. DVDen og en mappe i A4-formatbestilles på hjemmesiden. Prisen for skolemedlemmer er kr.120.- inkl. moms og porto, kr. 240.- for ikke-medlemmer.


foreningsnytRepræsentantskabsmødei sønderjysk centrumVenskabsbysamarbejdetaktivt i erhvervs-dimensionFormand PeterM. Bramsenforan Musik &Teaterhuset iToftlundDet geografiske centrum iSønderjylland er vel stort set Toftlund,der i smukke naturomgivelser bl.a.byder på golfbaner og andre sportsanlæg,en biograf, spisesteder ogen forretnings-gågade samt Musik& Teaterhuset, hvor ForeningenNORDEN holder repræsentantskabsmødelørdag 6. oktober.Vært er Foreningen NORDEN iNørre-Rangstrup Herred. Afdelingenhar ca 150 medlemmer med Peter M.Bramsen som formand, og han læggervægt på at gøre klart, at de vinde, derblæser på også de kanter, er prægetaf forandring. Mange landet over erspændt på, hvad det med tiden førertil.Den nye struktur fylder meget,siger Peter Bramsen, men i Tønderkommune, som nu også omfatterNørre-Rangstrup Herred og i alt ca.42.000 indbyggere, tages NORDENforeningerneseriøst. Vi har været tilmøde om økonomi, venskabsby-arbejdetog andet, og der er indledt etsamarbejde mellem den nye storkommuneog de tre NORDEN-afdelinger,som foruden Nørre-Rangstrup erSkærbæk- og Tønder-afdelingerne. Detre foreninger har alle gang i aktiviteterne,og de har aftalt at søge atarbejde sammen om fælles projekter. ■Birkerød bag nye initiativer og ideerNordisk erhvervssamarbejde er ikke noget nyt.Det er derimod nyt, at venskabsbysamarbejdetogså kan have en erhvervsaktiv dimension. Dethar man haft et vågent blik for i ForeningenNORDEN i Birkerød, hvor Jean Becker, LiseKaas, Peter Munch og Georg Møller i samarbejdemed Birkerød Erhvervsforening varhovedkræfterne bag en nordisk konference iapril og indbød repræsentanter fra de andrenordiske byer i venskabsbykæden.Georg Møller, formand for ForeningenNORDEN i Birkerød, skriver om udgangspunktet,at de store forandringer, der sker idisse år i mange virksomheders udvikling ogproduktion, fik os til at tænke på, om venskabsbyernekunne bruges til kontaktaktiviteter.Det stor hurtigt klart for de to foreninger,at der i venskabsbysamarbejdet var et vigtigtværktøj, som måtte afprøves.- Fra Foreningen NORDENs side så vi ogsåmuligheden for at få gode ideer til udviklingog fornyelse af venskabsbysamarbejdet, f. eks.kontakt mellem virksomheder om erfaringsudvekslingog dannelse af netværk indenforuddannelse, forskning, miljø, turisme etc.Det var også afgørende at sætte fokus påerhvervslivets deltagelse i nærmiljøets kulturogidrætsaktiviteter, altså et aktivt leve- og bomiljøfor medarbejdere i deres fritid.Med dette udgangspunkt var Birkerødforeningenmedarrangør af et spændendearrangement, hvor vi fik deltagelses-tilsagn fraAsker og Eslöv. I mødet drøftede vi de nordiskeværdier og muligheden for at fastholdedem som hjørnesten i den konkurrence, somglobaliseringen indebærer. Blandt deltagerne,som hovedsageligt var erhvervsrepræsentanter,var der enighed om, at vi har en styrke ide fælles nordiske værdier, som vi kan sætteind i arbejdet på at sikre fremtidens velstandog velfærd. Men det kræver, at vi ser, forstårog kreativt udnytter potentialet, siger GeorgMøller.Deltagerne rejste hjem med et emnekatalogmhp at videredrøfte hvilke initiativer ierhverv, kultur, idræt osv, der kan medvirke tilat skabe et ”fyrtårn” til fælles inspiration. ■NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 19


foreningsnytFokus på kvindeni Morgengry og SkumringstimeDe korte mørke efterårs- ogvinterdage har vi til fællesi Norden. I tidligere tider– før TV og computere bleven del af vores hverdag – varhøjtlæsning i de mørkevinteraftener en udbredtnordisk tradition.Mandag den 12 novemberfår den gamle nordiskefortælletradition igen nyt livmed arrangementet ”Skumringstime”. På mere end 2000 bibliotekerog andre samlingssteder i Norden og i Baltikum samles tusindvis aftilhørere i skumringstimen kl. 19 for at lytte til en nordiske fortælling.Måske kan vi sætte verdensrekord i højtlæsning, når vi på nøjagtigsamme tidspunkt samles og lytter til et afsnit fra Sigrid Undsets roman”Kristin Lavrandsdatter”?Årets tema: Kvinden i NordenI år sætte vi fokus på kvinder og kvinders stilling og livsbetingelser iNorden i et historisk og i et nutidigt perspektiv. Udgangspunktet erkvindens historie som den fremgår af forskningen, faglitteraturen ogskønlitteraturen.I alle kulturer, til alle tider, har kvinder været væsentlige kulturbærere,men de har i forskellig grad været anset for at være selvstændigeindivider, og deres betydning for samfundet har varieret. Kvinder harværet hæmmet af begrænsninger og usynliggørelse, og de har haftbetydeligt dårligere muligheder end mændene på samme tid. Kvinderssamfundsmæssige indsats og betydning er alligevel umålelig stor, selvom dette i høj grad er usynliggjort.Kvinders deltagelse i det nordisk kulturliv og den nordiske intellektuellehistorie har været og er særdeles vigtig. Kvinderne har værettraditionsbærere - samtidig har de været nyskabende. Kvinderne har ihøj grad bidraget til det stabile og trygge Norden vi i dag lever i.Vi har i år valgt nogle meget forskellige tekster fra forskellige tidsepoker,men det er tekster som beskriver en tydelig tendens og tilligebelyser nordiske kvinder/piger i en nordisk tradition.De udvalgte forfattere er Norges Sigrid Undset (1882-1949) og SverigesAstrid Lindgren (1907-2002).Allerede kl. 9 den 12. november samles skolebørn, børnehavebørnm.fl. over hele Norden til ”Morgengry”, og der lyttes til oplæsning fraAstrid Lindgrens populære bøger ”Pippi Langstrømpe går ombord” og”Ronja Røverdatter”.Biblioteker, skoler og foreninger kan tilmelde sig den nordiske biblioteksugepå projektets hjemmeside. Alle tilmeldte får gratis tilsendtårets plakat og postkort.På projektets hjemmeside kan man inden længe hente årets tekster,et Idékatalog - og man kan læse mere om årets tema, forfatterne, bøgerneog baggrunden for denne store fælles nordiske manifestation. ■ChristianshavnsVolds historiepå Frederiks BastionI billeder og ord præsenterer udstillingenden spændende historie om ChristianshavnsVold og de gamle krudtmagasiner.Udstillingen lukker 30. august2 – 30 septemberVærker af den norske maler Laurie GrundtLaurie Grundt blev født i Bergen 1923. I enung alder kom han på kunsthåndværkerskolei Bergen og Oslo. Han havde to årslæretid på arkitektkontor, var i fem år elevved Bergens Studieatlier med lærere afGeorg Jacobsens skole, og grafik hos PovlChristensen. I tre år var han restaureringsassistentved Historisk Museum i Bergen.Stipende-rejser til Frankrig og Italien,senere England og Grækenland.Grundt har deltaget kollektivt og soli i enlang række udstillinger. Han færdiggjordeen 18 m lang freske på Askøy Rådhus1964, samt skabte en al Secco på en skole.Grundt flyttede til København i 1971. Handeltog i 1973 i ”kvindeudst. Rejsning” påCharlottenborg, „Økonomi & Overtro” iGøteborg 1978, Syntese ”Den lange rejse”Charlottenborg 1989, Nadverbillede tilHellig Kors kirke 1992, dekorerede Hovskole, Jylland, med Syntese 1993. Han er idag repræsenteret med maleri i BergensBilledgalleri, Kulturfondet og grafik iRigsgalleriet, Norge. Medlem af NorskeBilledkunstnere, og BKF, København.Grundt bor i dag på Christiania,hvor han har et croquis-værksted. „Jegorienterer mig i den klassiske skole, ibilledbygningens geometriske formater,kompositionelle drejninger, inklinationensbevægelse, elipsens dybde og rumvirkning,figurtegning.....og anvender form,farve og motiver fra historien med samtidensopfattelse, og betragter billedkunstensom et genbrug med nye kombinationerligesom vort sprog…“.På udstillingen på Frederiks Bastionvises en række malerier i meget stortformat inspireret af de nordiske landeshistorie. ■20NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


NYE NORDISKE BØGERAf Nanna DrejerParadisfuglenSelma Lagerlöf– nordisk forfatter med liv og sjælParadisfuglen - en genfortælling af Selma Lagerlöfsliv og digtning, en lettilgængelig indgang til detrigholdige forfatterskab.Omfattende illustreret.Udgivet af Foreningen NORDEN, København 2007.Pris: Medlemmer: Kr. 150.- plus forsendelse;andre: Kr. 225.- plus forsendelse.Det nordiske køkken 1 - 2Opskriftsamling i to handy hefter. Nordensspisekammer i skov, hede og hav, bakke, fjeld ogkyst. Snapseoversigter. Redaktører fra Danmark,Finland, Norge og Sverige. Rigt illustreret.Pris: Medlemmer: Kr. 50.- plus forsendelse;andre kr. 75.-, plus forsendelse.Henvendelse til Foreningen Nordens Landskontor, Malmøgade 3,2100 København Ø, tlf. 3542 6325NORDEN►NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 21


foreningsnytSeks-dages tur til Kalmar-ÖlandForeningen Norden, BrønderslevSeks dages rundrejse til Kalmarog Öland i Sverige fra mandagden 3. september til lørdag den 8.september 2007. Rejseleder: fhv.højskolelærer, Knud Søndergaard,Taars, der også har været vorkyndige rejseleder på fleretidligere vellykkede rejser i detnordiske.Hotelophold med halvpension( 3-stjernet), hotel Witt, Kalmar.Fem overnatninger medhalvpension.Pris: Kr. 3950.- pr. pers. i dobb. vær.Tillæg for enk. vær. er kr. 800.-Få nærmere oplysninger ogprogram tilsendt: Ring VagnBech, NF i Foreningen Norden,Brønderslev afdeling, 9882 2027eller Else Marie Pedersen, tlf. 98821634 (mellem kl. 17 og 19).1. dag: Efter endt opsamling sejler vi med Stenalines hurtigfærge fra Frederikshavnkl. 10. Vi er i Gøteborg kl. 12. 0m bord på båden får vi et godt morgenmåltid. Efter turengennem Gøteborg kører vi mod Jönköbing, hvor vi drejer mod sydøst ned gennemAstrid Lindgrens elskede Småland, hvor vi kører ind gennem Emils Vimmerby. Herfra gårturen videre mod Storebro, hvor der bliver et ophold ved Visens Sten, hvor vi vil syngenogle af Edvard Taubes og Bellmans sange. Sidst på eftermiddagen når vi „First HotelWitt”, der ligger i centrum af Kalmar.2. dag: Vi kører over den 6 km lange Ölandsbro for at besøge den nordlige del afden 140 km lange ø. Vi besøger først Nordens største slotsruin, Borgholm. Derefter ser videt svenske kongepars sommerslot, „Solliden“, hvor vi ser det meget smukke haveanlæg.Herefter kører vi ind til hovedstaden på Öland, hvor vi holder en pause. Vi tager videremod nord og kommer til den flotte mølle, „Sanviks Kvarn“. Hjemad følger vi vejen påøens østside og gør et ophold ved den skønne Gärdsløse Vejkirke, inden vi sidst påeftermiddagen er tilbage på hotellet.3. dag: Denne dag bliver vi i Kalmar. Vi starter med at gå en byrundtur, der også føreros gennem den spændende stadspark til Kalmar Slot. Efter besøget på slottet, går visammen til „Gamle Stan“, og herefter har vi fri resten af eftermiddagen til på egen håndat udforske byen og shoppe.4. dag: Denne dag vil vi køre gennem Kalmarlen til Blekinge, hvor vi vil besøge„Brømsebro“, stedet hvor danskerne sluttede fred med svenskerne i1645. Herfra kører vi til den gamle danske fæstningsby, Kristianopel. Vi vil også besøgeKarlskrona, den smukke havneby mod Østersøen, hvor vi bl.a. skal se den den smukkeadmiralskirke „Ulrikka Pia“ og høre den sørglige historie om Mats Rosenbom. Eventueltkøres hjem gennem Mobergs udvandrerige.5. dag: Vi vil i dag besøge den sydlige del af Öland, hvor vi her kører ud over denimponerende stenslette, „Store Alvaret“. Herefter kører vi til „Eketorps Borg“ fra 300-talletE. Kr. Vi vil også se Sverrigs højeste fyrtårn, Långe Jan på øens spydspids. Denne dag får vitid til at besøge et af de berømte glasværker i glasriget.6. dag: Efter nogle oplevelsesrige dage kører vi gennem Blekinge og Skåne til denberømte domkirke i Lund, ærkebispernes højborg, hvor vi kl. 12 skal se og høre detastronomiske ur. Efter besøget her bliver der tid til en frokostpause, inden vi kører overØresunds- og Storebæltsbroen hjem.70,-Vandrehjemskort 2007Foreningen NORDENs Landskontor udstedervandrehjemskort for hele 2007 ved henvendelsetil landskontoret, Maj-Britt Skovbro Hansen,tlf. 3542 6325.Kortet gælder for én person hele året22NORDEN NU // NR. 3 juni 2007


nye bøgerHåndbog iSelma LagerlöfForeningen NORDENudgiver nyt værkom den svenskenobelprismodtagerNanna Drejer: Paradisfuglen.Selma Lagerlöf – en nordiskforfatter med liv og sjæl.128 p., udgivet af ForeningenNORDEN, København 2007.Pris: Medlemmer:Kr. 150.- plus forsendels. Ikkemedlemmer:Kr. 225.- plusforsendelse.Henvendelse til ForeningenNORDENs Landskontor,Malmøgade 3, 2100København Ø. , tlf 3542 6325Talrigt er det, der i over 100 år erskrevet om Selma Lagerlöf. Kan dervirkelig stadig fremkomme noget,som ikke er sagt før?Ja, det kan der naturligvis. Et såomfattende og varieret forfatterskab,belønnet med Nobelprisen i 1909,vil altid kalde på f. eks. indsigtsfuldenyfortolkninger, især i litteraturvidenskabelige kredse.Det er dog ikke en genial ny vinkel på forfatterskabet, der er Nanna Drejersærinde. Hun har fået den gode ide at lave en slags håndbog eller opslagsværk,rigt illustreret (75 farvefotos, mange af dem taget af bogens forfatter), og udgivetaf Foreningen NORDEN i Danmark med titlen ”Paradisfuglen – Selma Lagerlöf ,en nordisk forfatter med liv og sjæl”.Nanna Drejers behandling af det omfattende liv og forfatterskab er elegantkogt ned til 128 sider med en overskuelig tekst med fremhævede nøgleord. Cahalvdelen af bogen er en populær gennemgang af liv og digtning, mens restener håndbogsprægede kapitler: Vigtige årstal, forfatterindens mange hjem, enoversigt over hendes udlandsrejser, en oversigt og kort omtale af hendes værker,filmatiseringer, kortfilm om og med Lagerlöf, samt en illustrativ præsentation afhendes slægtslinier. Desuden en oversigt over kildemateriale og weblinks.Nanna Drejer (1950-) er uddannet læge, men har siden 2002 beskæftiget sig medstudier i Selma Lagerlöfs og Johannes Jørgensens forfatterskaber.Det nordiske køkken 1- 2Foreningen NORDEN har fået fingre i et restoplag af”Det nordiske køkken 1-2”, to små handy hefter på knapt100 sider med opskrifter fra Nordens spisekammer i skov,hede og hav, bakke, fjeld og kyst.Der er opskrifter på forretter, supper, sild og andrefisk, fjerkræ og kød, desserter og bagværk, så tænderneer ved at svømme væk. Dertil snapseoversigter. De tohefter er med mange farvefotos, og opskrifterne harredaktører fra Danmark, Norge, Finland og Sverige. Herer mad for alle, og såvel retterne som deres landskaberillustreres rundhåndet.Henvendelse: Foreningens NORDENs Landskontor,Malmøgade 3, 2100 København Ø. Tlf 3542 6325.Pris: Medlemmer: Kr. 50.- plus porto, ikke-medlemmerkr. 75.- plus porto.NORDEN NU // NR. 3 juni 2007 23


Afsender:KLS PortoService ApSPostboks 9490BÆndringer vedrørende abonnementtlf. 3542 6325,emai: suzanne@foreningen-norden.dkMagasinpostID-nr. 46517Giv dine børn og børnebørn Nordiske oplevelserMeld dem ind i Foreningen Nordens UngdomSom medlem af Foreningen Norden kender du allerede til de mange dejligeoplevelser Norden og vores nordiske aktiviteter giver os, men kender du ogsåtil Foreningen Nordens Ungdom?Vi er en ungdomsorganisation med godt 400 medlemmer i alderen 18-35 år,men vi vil gerne dele vores nordiske oplevelser med flere unge mennesker.Derfor håber vi, at du vil fortælle dine børn, børnebørn, nevøer eller niecerm.fl. om alle de gode tilbud, vi har, og hvor spændende Norden er.Som medlem modtager man medlemsbladet Balder og desuden giver etmedlemskab adgang til en mængde af spændende arrangementer. Hvert årbegiver vi os af sted på adskillige rejser, hvor vi hygger os sammen og lærerden nordiske kultur at kende. I år går en af rejserne eksempelvis til Færøerne,hvor man mødes med andre nordiske unge.Derudover arrangerer de otte lokalafdelinger løbende en række danskearrangementer. Vi går i biografen, smager på nordisk øl eller tager tilrockkoncert sammen. Kun fantasien sætter grænser, når vi planlæggernordiske aktiviteter, og alle kan byde ind med idéer til nye arrangementer, såder skulle gerne være noget for en hver smag.Se tidligere og kommende arrangementer på vores hjemmeside www.fnu.dkIndsend indmeldelseskuponen og få adgang til et væld af nordiskeoplevelser.Send kuponeneller fax den på 3542 8088Jeg ønsker medlemskab af Foreningen NORDENs Ungdom for kr. 85,- om året.Vi ønsker parmedlemskab af Foreningen NORDENs Ungdom for kr. 150,- om året– opgiv navn og fødselsdato på begge personer.Jeg ønsker at blive kontaktet af en person fra mit lokalområde.Jeg ønsker mere information om foreningen NORDENs Ungdom.Navn(e) _________________________________________________________Adresse _________________________________________________________Postnr. og By _____________________________________________________Tlf. ________________fødselsdato(er)_________________________________Underskrift(er)_________________________________________________Dato ____________________________________________________________Malmøgade 3+++ 1296 +++2100 København Øwww.fnu.dk eller kontakt@fnu.dktlf.: 3542 6325 fax.: 3542 808824NORDEN NU // NR. 3 juni 2007

More magazines by this user
Similar magazines