handlingstema 2 - Itera

itera.dk

handlingstema 2 - Itera

Københavns vision for trafiksikkerhed er:Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mesttrafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld– og hvis det alligevel sker: at skaden bliver mindstmulig.Målet med planen er:Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skalhalveres i perioden 2013-2020 med udgangspunkt i etgennemsnit af det samlede tal for årene 2009-2011.Forord 3DEL 1STATUS, MÅL OG PLANER 6Indledning – og en vision 6Københavns vision 6Status på trafiksikkerheden i København 7Status for målene i Trafiksikkerhedsplanen 2006-2012 7Status på trafiksikkerheden generelt i København 8Uheld og uheldsfaktorer 10Hastighed som uheldsfaktor 10Uopmærksomhed i trafikken 11Nye mål 13DEL 2HANDLINGSTEMAER 14Handlingstema 1 De sikre veje 17Handlingstema 2 Byens kompetente trafikanter 21Handlingstema 3 Københavnsk innovation 25Handlingstema 4 Køb af sikker transport 29Handlingstema 5 Samarbejde & koordination 31Handlingstema 6 Forbedringer fra omverden 35En oversigt over indsatser 36ForordKøbenhavnerne har en af verdens bedste byer at bo i, detviser flere undersøgelser – også når det gælder trafiksikkerheden,som er stærkt forbedret de seneste år. Der kommerca. 1000 nye indbyggere i København hver måned, sådenne positive udvikling skal fortsætte for, at byen kanforblive et sikkert sted at færdes. Det skal være sundt at boog ikke mindst færdes i København uden fare for at misteliv og lemmer. Derfor gør vi en stor indsats for at alle – ogisær børn, ældre og handicappede – kan bevæge sig fritog sikkert i Københavns trafik.Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Derfor stoler viogså på, at trafikanterne i byen påtager sig sit ansvar.Især de professionelle aktører; transportvirksomheder,taxiselskaber, og andre erhverv, der i forbindelse medderes arbejde kører i byen, skal være med til, at forbedretrafiksikkerheden.Hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, får detalvorlige konsekvenser for ikke bare trafikofferet, men ogsåfor familie og venner. Samfundsmæssigt fylder trafikulykkeralt for meget i form af store udgifter i sundhedsvæsenetog tab af arbejdsevne.En god og trafiksikker by er noget af det alle københavnere,pendlere og vores gæster får glæde af. København er et forbilledefor andre storbyer, når man f.eks. kan cykle trygt ogsikkert i gaderne. Og trafiksikkerhed er et af hjørnestenene iat skabe det gode liv i byen. Derfor arbejder vi videre med atforbedre trafiksikkerheden.Med denne trafiksikkerhedsplan vil vi sætte nye ambitiøserammer for, hvordan man kan færdes trygt og sikkerti trafikken. Dette er kommunens tredje trafiksikkerhedsplan,hvor vi arbejder målrettet for at mindske antallet afdræbte og alvorligt tilskadekomne.Planen bevæger sig fra vision til handling. Den tagerafsæt i uheldsudviklingen og byens øvrige forandringer– og den ridser op, hvilke udfordringer og indsatser vi vilprioritere for yderligere at forbedre trafiksikkerheden.Målet med planen er, at antallet af dræbte og alvorligttilskadekomne skal halveres i perioden 2013-2020 med udgangspunkti et gennemsnit af det samlede tal for årene2009-2011.I reelle tal betyder det en reduktion fra 220 til 110 dræbteog alvorligt tilskadekomne i 2020.Som kommune sætter vi dermed rammerne for trafiksikkerhedsarbejdeti København, men samtidig har denenkelte trafikant også ansvaret for at færdes sikkert iKøbenhavns trafik.Trafiksikkerhedsplanen er blevet til på baggrund af nyviden, vores erfaringer med trafiksikkerhedsarbejdet,nye uheldsanalyser, faglige brainstorms og ikke mindstet inspirerende seminar.3


DEL 1STATUS, MÅLOG PLANERKøbenhavns vision for trafiksikkerhed erVi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mesttrafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld,og hvis det alligevel sker: at skaden bliver mindstmulig.Indledning– og en visionEU arbejder med en målsætning om at halvere antallet aftrafikdræbte inden udgangen af 2020 med udgangspunkti 2010.I Danmark arbejder Færdselssikkerhedskommissionen påen ny national handlingsplan, der opstiller lignende målom en halvering i antallet af henholdsvis dræbte, alvorligtog lettere tilskadekomne i perioden 2013-2020.Flere kommuner og andre offentlige og private institutionerkan forventes at udarbejde handlingsplaner for atsynliggøre den indsats, de bidrager med til færre dræbteog tilskadekomne i Danmarks trafik. Københavns Kommunesnye trafiksikkerhedsplan er et vigtigt bidrag tildet samlede arbejde med at forbedre trafiksikkerheden ilandet.Københavns visionVisionen gælder for alle Københavns trafikanter – f.eks.:• fodgængeren, der ikke skal overse det røde lys, så hunrammes af cyklisten• cyklisten, der ikke skal skades af en højresvingendelastbil• bilisten, der ikke skal køre så hurtigt, at han ikke nårat standse og skader en fodgænger på vejenI den ideelle by er trafikanterne både opmærksomme påtrafikken og hensynsfulde over for de andre trafikanter.I Københavns Kommune vil vi forbedre trafiksikkerhedenved at gennemføre og fremme en vifte af indsatser.De udfordringer, vi står overfor, er først og fremmest denstore andel dræbte og tilskadekomne fodgængere og cyklister.Derfor retter indsatserne sig meget mod uheld medde lette trafikanter.Desuden regner vi med, at flere aktører gennem samarbejdevil bidrage til, at vi når målet om en halvering iantallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i år 2020.Trafiksikkerhedsplanen består dels af denne overordnedeplan for perioden 2013-2010 dels af en række tilhørendehandlingsblade, som vil blive opdateret gennem periodennår, der opstår nye muligheder. Derved bliver planenmere dynamisk.Status påtrafiksikkerhedeni KøbenhavnKøbenhavns Kommunes første trafiksikkerhedsplan varen 12-årig plan for perioden 2000-2012. Men da målet alleredevar nået i 2006, blev den første plan i 2007 afløst afen ny trafiksikkerhedsplan for perioden 2007-2012, somudløber nu.Status for målenei Trafiksikkerhedsplanen2007-2012Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 havde som målsætning,at det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne iKøbenhavn skulle reduceres med 40 % inden udgangen af2012 (med udgangspunkt i gennemsnittet for 2003-2005).Dræbte og alvorligt tilskadekomnei Københavns kommune5004504003503002502001501005003141213 18 14 11 11 19 20 16 5 14 4386381370329Alvorligt tilskadekomne2312362000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 2012DræbtePå nuværende tidspunkt kender vi kun det foreløbigeuheldstal for 2012. Det ser ud til, at være af samme størrelsesom i 2011, og dermed bliver målsætningen ikke helt opfyldt.København skærpede målsætningen for cyklister, fordikommunen satser meget på cykeltrafik. Her er målet atreducere antallet af dræbte og tilskadekomne cyklistermed 50 % i samme periode – og det går også den rigtigevej. Målet ser ikke ud til at blive opfyldt helt i Trafiksikkerhedsplanensmålsætning inden udgangen af 2012. Iforhold til Miljømetropolens målsætning om en halveringaf alvorligt tilskadekomne cyklister i perioden 2005til 2015 ser udviklingen lidt mere gunstig ud.270279225204209Dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklisteri Københavns kommune160140120100806040204 3 4 5 5 6 6 6 5 2 3 114212614814112011202000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 2015Alvorligt tilskadekomneMål: TS-planSiden udgangsårene 2003-2005 og frem til 2011 har derværet forskellige fald i uheldstallene for de enkelte trafikantgrupper.Uheldstallet for cyklister er faldet 38 %, forknallertkørere 31 %, for fodgængere 12 % og for bilister 66 %.Trafiksikkerhedsplanen fra 2007 havde udpeget følgendeindsatsområder:• cyklister• fodgængere• kryds• risikovillige bilister9110011610289Dræbte cyklisterMål MiljømetropolDa der i København er flest tilskadekomne blandt cyklisterog fodgængere, blev der skrevet særlige indsatsplanerfor de to trafikantgrupper. Derfor har der været stortfokus på cyklisterne.På trods af Københavns store indsats for de lette trafikanter,blev det alligevel bilisterne, der fik den største sikkerhedsgevinst.Vurderingen er, at det store fald i tilskadekomnebilister dels skyldes at hastigheden er sat ned påen række veje og dels skyldes en række udefrakommendetiltag, som kommunen ikke har andel i:1. Bilerne er blevet mere sikre og kan i dag modstå en delkollisioner ved byhastighed, uden at bilisterne kommeralvorligt til skade. Teknologien i bilerne er udvikletmed blandt andet kollisionszoner, seler, airbags ogbremse- og manøvreringssystemer.2. Lovindgreb som ”klip i kørekortet” ved gentagneovertrædelser har afholdt flere bilister fra at køre medvoldsom fart og at køre spritkørsel.796 7


Status påtrafiksikkerhedengenerelt i KøbenhavnUheldsbilledet i KøbenhavnFordelingen af alvorligt tilskadekomne og dræbte i Københavnstrafik ser de seneste år sådan ud:Fordelingen af alvorligt tilskadekomneog dræbte i Københavns TrafikMotorcyklister 6%Knallertkørere 11%Bilister 15%Øvrige


Uheld oguheldsfaktorerEt trafikuheld skyldes en eller flere uheldsfaktorer.Uheldsfaktorerne kan knytte sig til trafikanten, vejen ogdens omgivelser eller til køretøjet. Trafikantfaktorer somfor høj fart og manglede opmærksomhed og er de dominerendei langt de fleste uheld. Spiritus og rusmidler er enmedvirkende årsag til uopmærksomhed og høj fart.UheldsfaktorerKun trafikant faktorer44%Trafikantogvejfaktorer 31%Alle tre typer 6%Trafikant- ogkøretøjsfaktorer 19%Kilde: Havarikommissionen for vejtrafikulykkerKun vejfaktorer


Nye målDræbte og alvorligt tilskadekomneI trafiksikkerhedsplanen for 2011-2020 for EU er målsætningenat halvere antallet af trafikdræbte inden udgangenaf 2020 med udgangspunkt i 2010. Færdselssikkerhedskommissionenskommende nationale handlingsplanopstiller lignende mål om halvering i antallet af henholdsvisdræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne medudgangspunkt i 2010.350300250200150220 220 220 220207 193 179165151138124110På kommuneplan er uheldstallene væsentligt mindre –og dermed er de årlige statistiske udsving større. Derforvil en kommunal målsætning være mere troværdig vedat tage udgangspunkt i et gennemsnit af årene 2009-2011i stedet for kun 2010.På kommuneplan vil det heller ikke være forsvarligt, atmåle alene på reduktionen i antal dræbte, fordi dette talvarierer statistisk meget fra år til år. Derfor måler vi istedet på summen af dræbte og alvorligt tilskadekomne –ligesom i Københavns tidligere trafiksikkerhedsplaner.Københavns Kommune har derfor i denne trafiksikkerhedsplanfor 2013-2020 følgende nye målsætning:Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skalhalveres i perioden 2013-2020 med udgangspunkt i etgennemsnit af det samlede tal for årene 2009-2011.I reelle tal betyder det en reduktion fra 220 til 110 i samtligealvorligt tilskadekomne inkl. dræbte i 2020.For cyklister og fodgængere er målet specifikt, at antalletaf alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte, skal halveres forhver trafikantgruppe.Hvis vi når målet i 2020, vil 110 færre dræbte og alvorligttilskadekomne give en besparelse for samfundetpå 415 mio. kr. (beregnet ud fra Vejdirektoratets tal foromkostninger ved trafikuheld).Det er vores vurdering, at investeringerne til at nåmålet skal være omkring 200 mio. kr. over årene 2013-2020.1002302352702792252042095011 19 20 16 5 14 402005 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2020Alvorligt tilskadekomne Dræbte MålkurveFor at nå det nye mål er det vigtigt at bruge en bred vifteaf initiativer og inddrage flere nye aktører, end der ergjort i de tidligere trafiksikkerhedsplaner. Derfor er baggrundenfor planen ikke kun Center for Trafiks viden omtrafiksikkerhed på baggrund af uheldsstatistik og mangeårs faglige erfaringer.Der er også kommet gode bidrag fra faglige brainstormsog ikke mindst et inspirerende seminar, som blev holdt iaugust 2012 med faglige indlæg, diskussioner og en breddeltagelse af organisationer, kommuner, politi, teknik- ogmiljøborgmesteren og fagfolk fra Sverige, England og Danmark.Seminaret havde både politiske og faglige indlæg,der spændte fra sikkerhed i verdens bedste cykelby overinitiativer over for alkohol i trafikken til ny bilteknologi.Deltagerne var aktive i fem workshops, som omhandlede”Gaden uden skader”, ”Kompetente børn og forældre”, ”De10 trafikfarligste år 15-24”, ”Virksomhedernes bidrag tiltrafiksikkerheden” og ”Ny teknologi”.Ved at sætte de forskellige fagligheder sammen, gav detmulighed for at have gode diskussioner, at udfordre hinandensforudindtagelser og at udvikle idéer sammen. Ogikke mindst skabe kontakter for fremtidigt samarbejde,så flest mulige bidrager til at nå målet.1213


DEL 2HANDLINGSTEMAEROG HANDLINGSBLADEFølgende afsnit beskriver de planlagte indsatser, som vii kommunen vil foretage i den kommende planperiode.Indsatserne eller handlingerne er grupperet i temaermed følgende titler:De sikre veje: Dette er indsatser, som vi kender ogved har en god sikkerhedsmæssig effekt – enten fordikommunen har gennemført lignende indsatser førmed gode resultater, eller fordi deres trafiksikkerhedseffekter veldokumenteret.Byens kompetente trafikanter: Her har vi samletindsatser, der retter sig mod forskellige trafikantgrupper,f. eks. børn og unge i kommunens skoler og institutioner.Som kommune har vi mange kontaktflader tilnuværende og kommende trafikanter, og det skal viblive ved med at benytte os af for at forbedre trafiksikkerheden.Københavnsk innovation: Københavns Kommuneønsker også at afprøve ideer, som ikke er kendte, mensom vurderes at have gode trafiksikkerhedspotentialer.Det kan være ITS-tiltag men også nye former for kampagnereller vejudformning.Køb af sikker transport: Kommunens aktiviteter genererertransport – både persontransport og varetransport.Hvis kommunen stiller krav til denne transport,kan vi bidrage til større sikkerhed i trafikken.Samarbejde og koordination: Center for Trafik vil øgefokus på trafiksikkerhed i vores egen organisation oghos kommunens eksterne partnere.Bidrag fra omverden: Københavns Kommune regnermed at Færdselssikkerhedskommissionens forslagrettet mod lovgivning, kontrolindsats m.m. vil blivegennemført på nationalt plan, og at dette vil give etpositivt bidrag til trafiksikkerheden i hele Danmark,herunder København. EU har også fokus på trafiksikkerhedmed trafiksikkerhedsdirektiv og krav til sikrekøretøjer.For hvert tema beskriver vi en række handlinger, somvi planlægger at gennemføre i planens periode 2013-2020.Det er hensigten, at hver af disse handlinger senere vilblive beskrevet mere detaljeret i et tilhørende handlingsblad,som vil kunne bruges i prioriteringen af kommunensressourcer.1415


Handlingstema 1De sikre vejePå Hillerødgade skete der tidligere en del trafikuheld.Den trafikerede vej havde en hastighedsgrænse på60 km/t og fartmålinger viste, at der var en del biler ibegge retninger, som ikke overholdte hastighedsgrænsen.Når politiet lavede fartkontrol på stedet, var desikker på en stor fangst af fartsyndere.I 2003 blev Hillerødgade bygget om. På strækningenmellem Hulgårdsvej og Borups Allé blev der anlagt enlang midterhelle. Der blev bedre plads til parkering ogplantet nye træer. For at tydeliggøre den lange midterhelleblev den markeret med en rød asfaltbelægning.Ombygningen betyder, at fodgængere og cyklister idag lettere kan krydse vejen, hvor bilerne kører i étkørespor i hver retning, og gaden er nu indrettet til athastighedsgrænsen er sat ned fra 60 til 50 km/t.Hastigheden er faldet mærkbart på vejen – og det eruheldene også. Ved at sammenligne 5 år før og efterombygningen ses et fald i uheld på 48% og et fald itilskadekomne på 70%.I dette tema beskriver vi de traditionelle, vejrelateredehandlinger til bedre trafiksikkerhed. Ved at forbedre vejenesudformning kan vi hjælpe trafikanten til at undgå uheld ogskade. Det kan gøres ved at:• Reducere antallet af potentielle konflikter f. eks. ved atregulere svingende trafikanter separat i kryds.• Sørge for, at trafikanten bliver mere opmærksom påpotentielle konflikter ved vejens og omgivelsens udformningog ved skiltning og afmærkning.• Sikre, at trafikanten færdes med en passende hastighed.• Sikre, at trafikanterne ikke skades alvorligt, hvis depåkører vores vejudstyr.Vejenes drift og vedligehold har stor betydning for trafiksikkerheden.Velfungerende vejbelysning og signalanlæg samtvedligehold af afmærkning og skiltning er med til at sikreat trafikanterne ser og forstår trafikken, og derved færdesmere sikkert.Systematiskuheldsbekæmpelse(sorte og hvide pletter)Erfaringer og effekterKommunen har gode erfaringer med at udpege de mestuheldsbelastede kryds og strækninger – de sorte pletter,analysere uheldene og gennemføre ombygninger, derspecifikt forbedrer trafiksikkerheden. Dette har resultereti meget store uheldsreduktioner. En evaluering af flereombygninger viser op til 70-90 % færre uheld i visse krydsog på visse strækninger. Men de steder, hvor der er enreduktion på 30-40 % er bestemt også godt.Handlinger i planperiodenVi vil blive ved med at forbedre de uheldsbelastede lokaliteter.Der er stadigvæk store uheldsreduktioner at hente i dettearbejde, selv om antallet af uheld er faldet i kommunen.Vi ønsker også at vide mere om de lokaliteter, hvor der stortset ikke sker uheld, selv om det er nogle af de mest befærdedekryds i byen – de hvide pletter. Denne læring vil vi brugei arbejdet med at forbedre de sorte pletter ved projektgranskningog i myndighedsgodkendelsen af nye kryds og veje.1617


Ombygninger ogændringer for atnedsættehastighedenErfaringer og effekterFor høj hastighed er en dominerende uheldsfaktor ogskadesfaktor, viser undersøgelser over alle dødsulykkeri Danmark og dybdeundersøgelser udført af Havarikommissionenfor vejtrafikkens ulykker, HVU. I Københavnhar vi gode erfaringer med at høste store trafiksikkerhedsmæssigegevinster ved at nedsætte hastigheden.Vi har nedsat hastigheden fra 60 til 50 km/t på udvalgtevejstrækninger som f. eks. førnævnte Hillerødgade,Tagensvej og dele af Ring 2.Kommunen har også etableret flere hastighedszoner, hvorhastigheden i et helt boligområde bliver nedsat til 40 km/tmed gode resultater.Handlinger i planperiodenVi vil gennemgå alle veje, der stadig har hastighedsgrænserover 50 km/t, for at se om grænsen bør sættes ned. Vivil arbejde for at færdiggøre det igangsatte initiativ medat få sat hastighedsgrænsen ned til 40 km/t i alle boligområder.Desuden vil vi arbejde med at få hastighedensat ned på strækninger, hvor der er mange krydsendelette trafikanter. Det er f.eks. ud for alle skoler, på allestrøggader og på lokaliteter, hvor man ønsker et bedretrafikmiljø for de lette trafikanter. Begrebet Shared Spacehænger uløseligt sammen med lave hastigheder, ”sharedspeed”.Massetiltagpå vejeneErfaringer og effekter”Mange bække små…” gælder også for vejudformninger.Der er stort potentiale i at lave små forbedringer på vejnettet– forbedringer, der ikke koster så meget og derforikke behøver at indgå i en samlet prioritering af ressourcer,men kan finansieres via driftsmidler. Som eksempelkan nævnes, at kommunen har trukket stopstregen forbiler tilbage i over 100 kryds, da dette forbedrer cyklistersog fodgængeres synlighed markant og derved mindskerrisikoen for højresvingsuheld med cyklister og påkørselaf sene fodgængere i signalregulerede kryds.Handlinger i planperiodenVi vil sikre, at massetiltag er gennemført på alle de steder ikommunen, hvor det er muligt. Eksempler i kryds er tilbagetruknestopstreger for biler, hvide stiplede eller blå cykelfelterog overholdelse af 10-meterreglen for parkering tæt påkryds. Vi vil samtidig sikre udbredelsen af denne form for”best practice” ved at sørge for, at informationen når ud til ogbliver forankret i de relevante enheder i kommunen.Sikre krydsningerfor fodgængereErfaringer og effekterFodgængere udgør en stor andel af de tilskadekomne iKøbenhavn. De kommer til skade, når de krydser vejene -lidt oftere på strækninger, men også i kryds. Kommunenprioriterer derfor højt at sikre krydsningspunkter tilfodgængere. Der findes en del viden både i Danmark oginternationalt om, hvilke faktorer og initiativer, der forbedrersikkerheden for fodgængere – en viden, vi vil gørebrug af i vores arbejde på området.Handlinger i planperiodenVi vil forbedre de eksisterende krydsningspunkter forfodgængere. Sammen med politiet gennemgår vi deeksisterende, fritliggende fodgængerfelter for at gøre demmere sikre. Vi vil også sikre lavere hastigheder og bedrekrydsningsmuligheder på de strækninger, hvor mangefodgængere (og cyklister) færdes og krydser.Byudviklingog store og småanlægsarbejderErfaringer og effekterKøbenhavn er en dynamisk by, og der gennemføres idisse år flere store anlægsprojekter som Metrocityring,Ny Nørreport og Nordhavnsvej. Også store byudviklingsprojekteri Nordhavnen og i Carlsbergbyen præger byen ogbyudviklingen. Ved at tage trafiksikkerhedshensyn medfra starten i planlægningen af byområder undgår manat skabe nye, sorte pletter i trafikken. Også byggefasen erudfordrende for trafiksikkerheden, især der, hvor byggerietforegår i eksisterende og beboede byområder, som detf. eks. er tilfældet med Metrocityringen. Hertil kommeren række mindre anlægsprojekter og de mange opgravningeri byens gader.Handlinger i planperiodenVi vil indarbejde trafiksikkerhedsrevision i kommendebyudviklingsprojekter og lokalplaner. Jo tidligere, viindarbejder trafiksikkerhed i byudviklingen, jo bedre.Vi vil også inspirere lokaludvalg, kvarterløftprojekter ogområdefornyelsesprojekter til at sætte fokus på trafiksikkerhedeni bydelsplaner om trafik.Vi vil også udbrede brugen af trafiksikkerhedsrevision tilat gælde driftsprojekter og mindre anlægsprojekter. Vedudførelse af store og små anlægsprojekter vil vi sikre, attrafiksikkerheden får høj prioritet i anlægsfasen.Mange af de indsatser, der omtales under de øvrige handlingstemaerretter sig også mod at hjælpe trafikanterne tilat vælge en passende hastighed.18 19


Handlingstema 2Byens kompetentetrafikanterI september 2012 afholdt Københavns Kommunes programSikre Skoleveje kampagnen ”Minikøbenhavner– står, går cykler” for at få endnu flere københavnskeskoleelever til at gå, cykle eller stå på løbehjul til skolesom led i arbejdet med at gøre byens børn til kompetentetrafikanter.For at give børnene mulighed for at øve sig i at cykleblev Cyklistforbundets store cykellegebane opstillet itre uger på afspærrede pladser på Amagerbro, Vesterbroog Nørrebro med gratis udlån af cykler og hjelme.På banen er der vipper, hop, bump, zigzag-stier og andresjove forhindringer, så børnene kan øve sig i at sætte igang, afpasse fart, få overblik, balancere og koordinere.Det giver et meget større overskud til at koncentreresig om regler, trafiklys og andre trafikanter, når de bagefterfærdes i trafikken. I alt ca. 2.200 børn fik trænetderes færdigheder på banen, heraf kom de godt 500børn med deres institution.Handlingstemaet ”Byens kompetente trafikanter” rettersig mod alle trafikanter i København. Det kan dreje sigom langsigtede indsatser, som det igangværende programSikre Skoleveje, der retter sig mod at gøre elever ogderes forældre kompetente i trafikken. Det kan også væreindsatser, hvor trafikanten får relevant information i detøjeblik, hvor han/hun skal bruge den, f.eks. ved skiltning.I København færdes alle kommunens borgere, unge somgamle – til fods, på cykel eller i motoriserede køretøjer.Nogle af dem kender byens trafik godt, andre er nye københavnereog derfor uvante med trafikforholdene.København har også trafikanter, som er ”gæster”.Til denne gruppe hører både:• pendlere, som tager på arbejde i byen hver dag• mennesker, som af og til har ærinde i byen i kraft afopgaver eller leverancer• byens turister fra ind- og udlandVi vil gerne hjælpe alle disse forskellige trafikantgrupperved at give dem lige netop den viden, de behøver for, atkunne færdes sikkert i den københavnske trafik.Alle elever i 0.-3. klasse i byens skoler modtog desudenet magasin med ideer til, hvordan de kan træne mere itrafikken med deres forældre. Skolerne fik også plakatermed tips til en sikker skolevej. Fritidshjemmene fiket inspirationshæfte med ideer til trafik-øvelser, derbåde kan laves i institutionerne og når de alligevel erude at gå en tur i trafikken.Når et uheld sker, skyldes det i næsten alle tilfælde, aten eller begge af de involverede har lavet en fejl. De harmåske kørt for hurtigt eller har ikke været opmærksommepå trafikken. At opfatte farer i trafikken og atkunne undgå dem er en evne, som man skal lære. Denkommer ikke af sig selv. Derfor er et vigtigt element ivores trafiksikkerhedsplan at hjælpe trafikanterne tilat blive kompetente – dvs. gode til at forstå farerne itrafikken, og vide, hvordan de undgår uheld.2021


Kompetente eleverog forældreErfaringer og effekterI perioden 2009-2012 havde kommunen afsat 50 mio. kr.til Sikre Skoleveje. Pengene er brugt til vejforbedringer iskolernes nærområde, til at støtte skolerne med at udvikletrafikpolitikker og gøre eleverne kompetente – blandtandet ved at supplere klasseundervisning med undervisningude i trafikken. I en trafikpolitik samler den enkelteskole sine retningslinjer for, hvordan elever, forældre ogansatte færdes sikkert til og fra skolen og i forbindelsemed undervisningen. Satsningen har været til stor glædefor skolerne, eleverne og forældrene. Den trafiksikkerhedsmæssigeeffekt vil blive endnu større i fremtiden, nårde yngre elever kommer op i de højere klasser og i endnuhøjere grad færdes alene i byen.Handlinger i planperiodenHvert år møder nye forældre og børn op på skolerneog skal lære at færdes sikkert i trafikken. Vi vil derforfortsætte dette målrettede arbejde og den gode dialogmed skolerne og eleverne. Vi vil udvikle nye værktøjertil skolernes arbejde med at gøre børn og forældre merekompetente i trafikken.Unge i trafikkenErfaringer og effekterElever i folkeskolens sidste klasser og i de første par åri ungdomsuddannelserne er en udsat gruppe i trafikken,og årene 15-24 kan betegnes som de 10 farligste år. Somkommune har vi dog muligheder for at hjælpe dennegruppe med at forstå risici i trafikken og at lære at undgå dem.Handlinger i planperiodenVi vil udvikle målrettet information og attraktive tilbudtil de unge, der færdes i København. Det vil vi gøre ved atgå i dialog med ungdomsuddannelserne og køreskolerne.En vigtig kontakt til unge med motorinteresse er viaungdomsskolens knallertundervisning. Her vil vi hjælpedenne gruppe unge med at få en bedre forståelse af detansvar, de har for sig selv og deres medtrafikanter. Især erdet vigtigt at få de unge til at forstå hastighedens betydningfor uheld og skader i trafikken.ErhvervsrelateretkørselÆldre i trafikkenErfaringer og effekterDe ældre i trafikken er erfarne trafikanter, men deresforudsætninger for at klare sig har ændret sig med alderen.De går langsommere, ser dårligere og reagerer ikkeså hurtigt som før. Det er vigtigt, at de ældre kan beholdederes rørlighed og selv bevæge sig rundt i trafikken på ensikker måde. Visse kommuner har gode erfaringer med athjælpe ældre til at finde individuelle løsninger, så de kanblive ved med at være aktive og sikre i trafikken.Handlinger i planperiodenVi vil samarbejde med de andre forvaltninger i kommunenom at støtte kommunens ældre i trafikken. Det er ofte individuelstøtte, der skal til, men også bredere information viaældreorganisationer eller via kommunens aktivitetscentrekan bidrage til, at de ældre bedre kan vurdere deres evnerog derved føle sig mere trygge og sikre i trafikken.Nye københavnereErfaringer og effekterCykelsekretariatet i Københavns Kommune har fokus påat få flere nytilflyttere fra både ind- og udland til at brugecyklen som deres primære transportmiddel i byen. Det atfærdes på cykel i en storby kan være nyt for flere i dennegruppe af voksne borgere, så her kan gode råd om trafiksikkerhedvære med til at hjælpe dem i gang. Cykelsekretariatethar gode erfaringer med cykelundervisning forindvandrerkvinder og med kampagner for nytilflyttere iforbindelse med studiestart i september.Handlinger i planperiodenVi vil samarbejde i kommunen om at informere nytilflyttereom, hvordan de undgår uheld og skader i trafikken.Det kan være information om brug af reflekser og cykelhjelmeller ved at tilbyde kurser og organiserede cykel-/gangture med bredt fokus på byen og dens udfordringer.Byens gæsterog turisterVi vil samarbejde med andre forvaltninger, med andrekommuner, med Rådet for Sikker Trafik og med politietfor at udveksle viden på området og for at koordinere arbejdetmed aktuelle temaer indenfor trafiksikkerhed.Vi vil analysere alle politiregistrerede uheld, hvor eleverer kommet til skade på vej til og fra skole. Informationernevil vi bruge til at forbedre sikkerheden for eleverne.Erfaringer og effekterTransport af varer og tjenester udgør en stor del aftrafikken i København. Denne transport udføres dels aferhvervschauffører, der har gennemgået en uddannelse,dels af mennesker, der kun har et almindeligt kørekortog f. eks. leverer varer eller tjenester i varebil eller personbil.Målrettet information til erhvervschauffører har haft godeffekt i forbindelse med f. eks. at forebygge højresvingsuheldmellem svingende lastbiler og ligeudkørende cykler.Handlinger i planperiodenVi vil benytte kommunens kontaktflader til erhvervsvirksomhedersom afsæt for en målrettet information til dem,der kører i forbindelse med arbejdet, både professionelleog ikke-professionelle førere. Opmærksomhed på konkreteproblemer, f. eks. åbning af bildøre foran cyklister, kanmedvirke til at reducere denne slags uheld.Erfaringer og effekterKøbenhavn er et populært turistmål, og især det menneskevenligetrafikmiljø med de mange cyklister er attraktivtfor de besøgende. Vi kan dog se, at der også er turister,som kommer til skade i trafikken. Kommunens målrettedeinformation til cyklende turister bliver godt modtaget.Handlinger i planperiodenVi vil fortsætte med at udforme målrettet information tilturister og gæster, der kan distribueres via hoteller, bilogcykeludlejning, i turistbrochurer og på internetsitesom København.Vi vil også afprøve muligheden for at koble krav til sikkerkørsel sammen med udstedelse af parkeringslicenser tilerhvervsbiler.22 23


Handlingstema 3KøbenhavnskinnovationI 2009 kom der små gule blinklys i asfalten på cykelstiernepå H.C. Andersens Boulevard for at gøre cyklisternemere synlige og trygge i trafikken og reducere detragiske højresvingsuheld. De gule lys kan ses i bilenseller lastbilens højre sidespejl, og dermed advarer dechaufføren om at passe ekstra på cyklisterne, før bilensvinger til højre. Ideen er udsprunget af de fem tragiskeuheld, der i 2008 skete mellem cyklister og højresvingendelastbiler i København - og den debat det gavi medierne.To forskellige signalfirmaer har været med i den innovativeproces. De gule lys blinker ikke løs hele tiden,for lyset er styret af følere i asfalten: Hvis der ikke eren eneste cyklist i farezonen, som er de sidste ca. 10meter hen mod vejkrydset, kommer der ingen blink.Så længe, der er rødt i cyklistens retning, er der hellerikke noget, der blinker.De handlinger, som hører ind under dette tema, er ikkealle defineret endnu, da innovation netop er overskriften.Hvem ved, hvad der vil komme af nyskabelser i årene optil 2020? Ved at samle det under temaet ”Københavnskinnovation” understreger vi, at København bør varetageog udnytte de innovative muligheder, vi har i vores positionsom en storby, der vægter trafiksikkerheden højt.I København har vi en unik mulighed for at være på forkantmed udviklingen. Vi er landets hovedstad og har derfornemt ved at holde kontakt til virksomheder, som er førendeindenfor f. eks. ny teknologi. Vi kan tilbyde at være ”forsøgslaboratorium”for nye initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.Vi har også en bred kontaktflade til borgereog trafikanter, og vi har en administration, hvor mangeforskellige professioner er repræsenteret. Alt dette giveros enestående muligheder for at afprøve nye løsninger fortrafiksikkerhed.De innovative tiltag kan tænkes inden for ITS (IntelligenteTransport Systemer), adfærdspåvirkning, informationskampagnerog vejudformning. Det er afgørende,at vi fra år til år holder os orienteret om al innovation påtrafiksikkerhedsområdet, så vi kan få afprøvet de relevanteløsninger uden forsinkelse.De gule blink gør også cyklisterne opmærksommepå, at de nærmer sig en mulig problemzone. De nyeblinklys bliver evalueret, for at se om det er en god idé,at anlægge det flere steder i byen.2425


Variable skilteErfaringer og effekterSkiltning med variable tavler kan bruges på flere måder.Lige nu bruger kommunen variable tavler ud for skoler,hvor de typisk viser en lavere hastighedsgrænse suppleretmed et skolevejsskilt på de tidspunkter, hvor børnene møderi skole og får fri. I resten af tiden bruges skiltet f. eks.til at vise ”Din fart”.Styrken i de variable tavler er, at man kan ændre budskabettil det, der passer til trafiksituationen, enten på bestemtetider af døgnet eller tilpasset den aktuelle trafiksituation.Handling i planperiodenKøbenhavn vil udbrede brugen af variabel skiltning f.eks.til generel overholdelse af hastighed på de overordnedeindfaldsveje, som tidsbegrænset lav hastighedsgrænseved skoler og på strøggader. De variable tavler vil ogsåkunne vise færdselstavler (f.eks. skoletavlen) eller et skrevetbudskab til bilisterne.Pilotprojekterog forskningsprojekterErfaringer og effekterFor at muliggøre nytænkning på trafiksikkerhedsområdetkræves, at nogen går forrest. Københavns Kommune hargode forudsætninger for at deltage i pilotprojekter indenforvej og trafik. Frederikssundsvej var en af de førstestrækninger, der blev ombygget med rødt midterareal ogpå denne måde fik forbedret sikkerheden for de krydsendetrafikanter. Dette projekt blev udført med støtte fra Vejdirektoratet,og er siden blevet en standardløsning.For at kunne påvise effekten af vejenes udformning på trafikantensadfærd skal der gennemføres undersøgelser ogforskningsprojekter. Resultaterne herfra kan både brugesaf kommunen selv og af andre aktører til at vælge de mesttrafiksikre løsninger. Et eksempel er en stor undersøgelsefra 2006-2010 af sikkerheden af forskellige typer cykelstierog blå cykelfelter i København.Handlinger i planperiodenI kraft af vores deltagelse i forskellige vejregeludvalgvil vi gennemføre flere forsøg og pilotprojekter, først ogfremmest indenfor vejudformning og trafikregulering.På denne måde kan vi være med til at påvirke udformningenaf fremtidens veje og gader, og vi kan få vigtigeerfaringer fra de nye anlæg og fra de evalueringer, derbliver gennemført.Vi vil også arbejde sammen med danske og internationaleforskere og kolleger i arbejdet med at finde de løsninger,der er bedst for trafiksikkerheden.brug af bedste ognyeste teknologiErfaringer og effekterEn undersøgelse fra DTU Transport 2012 har vist, at hvishele den danske vognpark blev skiftet ud med nyere biler,ville man spare mange dræbte og tilskadekomne. Trafiksikkerhedsgevinstenhentes ved at køretøjerne blivermere og mere sikre for hver årgang.Der er en løbende omstilling i gang med at få kommunensbilpark skiftet til mere klimavenlige køretøjer. På tilsvarendemåde bør kommunen gå foran med indkøb af sikrebiler. Udover at bilers sikkerhed vurderes ved at tildelesstjerner af EuroNcap, kommer der hele tiden ny teknologii bilerne, der hjælper føreren med at køre mere sikkert.Kommunen råder ikke kun over personbiler men ogsåmindre og større køretøjer (materiel) til arbejde, godstransportog persontransport. I kommunens netværkfor indkøb af køretøjer, Københavns bilbestillerforum,udveksler man viden om bla. sikkerhed i køretøjer.I Børne- og Ungeforvaltningen har man indkøbt 30 nyeminibusser med alkolås.Handling i planperiodenKommunen vil fremover, som del af sin indkøbspolitikvedrørende køretøjer og øvrigt materiel, stille højerekrav til sikkerhed. Dette kan gøres ved at trafiksikkerhedbliver et væsentligt kriterium i forbindelse med udbudog indkøb generelt. Derudover vil kommunen følge medi køretøjers udvikling indenfor sikkerhed og prioritere nyteknologi, der især forebygger uheld med bløde trafikanter.Hver relevant enhed i kommunen bør udpege en sikkerhedsansvarligfor de biler, der hører under enheden. Dentrafiksikkerhedsansvarlige skal sørge for, at køretøjernehele tiden er i top sikkerhedsmæssigt.DigitalthastighedskortErfaringer og effekterVi har fået lavet et digitalt hastighedskort, som løbendebliver ajourført. Dette datagrundlag er en forudsætningfor mange initiativer, der retter sig mod at få førere til atoverholde hastighedsgrænser og hastighedsanbefalinger.For høj hastighed er skyld i mange uheld. Det er derforvigtigt, at kommunen i samarbejde med politiet finderpassende hastighedsgrænser for de enkelte veje - og atpolitiet sørger for, at billisterne overholder dem.Handlinger i planperiodenVi ønsker at forbedre vores digitale hastighedskort ogsprede kendskabet til det blandt de private kortudbydereog andre firmaer og organisationer. Vi vil også koordineredette med det ”digitale hastighedskort” for Danmark.Vi forventer at det digitale hastighedskort fremover vilkunne bruges af f. eks. forsikringsfirmaer, som kan tilbydelavere præmier til de førere, der overholder hastighedsgrænserne.26 27


Handlingstema 4Køb af sikkertransportSiden det første bydelsudbud af affaldsindsamlingen iKøbenhavns Kommune har der været skærpede kravtil de op mod 100 københavnske skraldebiler. Kraveneer indarbejdet i selve udbuddet, og dermed har de firerenovatører, der har overtaget affaldsindsamlingen,forpligtet sig både miljø- og arbejdsmiljømæssigt, ogderudover bidrager bilerne til at forbedre trafiksikkerheden.Kravene til de nye skraldebiler har bl.a. haft fokus på atforhindre højresvingsulykker ved at stille krav til forbedretudsyn for føreren af bilen. Derfor har forvaltningenblandt andet stillet krav om, at bilernes førerhuseer lave, at der er ekstra vinduer i dørene, og at der erspejle, som gør det nemmere for skraldemændene at sefodgængere og cyklister foran og ved siden af skraldebilerne.Det øgede udsyn gør også, at skraldemænd,fodgængere og cyklister oplever større tryghed, når dealle sammen færdes i trafikken og kan få øjenkontakt.Mange af de nye skraldebiler har det, der populærtkaldes busindstigning, og det skåner skraldemændenesknæ, når de dagligt skal ud og ind af bilen for at hentebeholderne. Førerhuset har derudover en højde, der gørat skraldemanden kan bevæge sig oprejst i bilens fuldebredde, og kan derfor stige ud af døren ind mod fortoveti stedet for på vejbanen midt i morgentrafikken.Forvaltningens fokus på lavere brændstofforbrug ogmindre CO2-udledning, har også påvirket trafiksikkerhedenpositivt, da kurser i eco-driving, som mangeaf skraldemændene har været igennem, også harresulteret i en venligere kørselsadfærd og dermed til ettryggere og sikrere trafikmiljø.Sikker kørselved køb aftransportydelserErfaringer og effekterKøbenhavns Kommune køber rene transportydelser iforbindelse med persontransport, f. eks. transport afhandicappede, børn og ældre. I Sverige stiller kommunerog stat krav til sikkerhed i selve kontraktgrundlaget,f.eks. krav til alkolås, hastighedsbegrænsere i biler, sortebokse og regelmæssig kontrol af køretøjernes sikkerhed.Som udgangspunkt handler det om, at transportøren skalkunne dokumentere, at de overholder færdselsloven, mender kan også være skærpede krav.Københavns Kommune køber også andre former fortransport, såsom renovation. Her har kommunen alleredeved det seneste udbud stillet krav om lave førerhuse for atforbedre sikkerheden for cyklister.Handlinger i planperiodenVi vil fortsat formulere og stille krav om trafiksikkerhed iforbindelse med køb af forskellige transportydelser. Vi vilsikre, at alle kommunens forvaltninger er opmærksommepå denne mulighed for at forbedre trafiksikkerheden,og vi vil hjælpe dem med at indarbejde relevante krav tilden kørsel, som kommunen køber. Det vil både være kravtil sikre køretøjer og krav til sikre førere.Krav ved køb afvarer og ydelserErfaringer og effekterKommunen køber også varer og tjenester, hvor der indgårtransport. Det kan være leverancer af rengøringsartiklereller kontorartikler. Her stiller vi i dag krav til, at varenf.eks. skal leve op til høje miljøstandarder. Vi kan ogsåstille krav til trafiksikkerheden ved denne transport.Handlinger i planperiodenVi vil undersøge muligheden for at stille krav om trafiksikkerhedved leverancer af varer til kommunen. Vi vilogså arbejde for at reducere kommunens totale transportfor derved at mindske risikoen for uheld.Krav tilISO-certificeringErfaringer og effekterDer er kommet en ny ISO-certificering, som dækker trafiksikkerhed.Dette gør det muligt for kommunen at stillekrav til større virksomheder, som kommunen handlermed, om at de er ISO-certificerede i trafiksikkerhed. Encertificering garanterer, at virksomheden har gennemgåetog forbedret sine muligheder for at sikre optimal trafiksikkerhedi forbindelse med udførelsen af sine opgaver.Fordelen med ISO-systemet er, er certificeringen løbendeskal fornys, hvilket sikrer, at certificerede virksomhederhele tiden er ”i top” med trafiksikkerheden.Handlinger i planperiodenVi vil følge udviklingen indenfor brugen af ISO for trafiksikkerhed.Vi vil stille krav om ISO-certificering vedstørre udbud, når vi vurderer, at dette er muligt.2829


Handlingstema 5Samarbejdeog koordinationDer ligger et stort trafiksikkerhedspotentiale i bedresamarbejde og koordination – både internt i kommunenog eksternt med kommunens samarbejdspartnere.Københavns Kommune har fokus på erhvervsudviklingenog har derfor bred kontakt til byens virksomhedervia Københavns Erhvervsservice. Dette samarbejdekan være et potentiale for trafiksikkerheden.Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat for SikreSkoleveje har været ude og undervise børnene på ToveDitlevsens skole på Vesterbro i, hvor svært det er forlastbilchaufføren at se trafikanter i lastbilens blindevinkel.Aftalen om samarbejde var lavet med en af metroselskabetsentreprenører.Eleverne var meget positive over for øvelsen. En delhang sammen med deres fascination af lastbilen i sigselv og det at sidde på førersædet. De fleste fangedepointen med, at det er svært at se børn umiddelbartforan lastbilen.Styrketrafiksikkerhedeni kommunenErfaringer og effekterKøbenhavns Kommune er en af landets største arbejdspladser.Rundt omkring i administrationen og i institutionersidder medarbejdere, som har nøglepositioner iforhold til deres kollegers eller til borgernes færdsel. Detkan være de ansvarlige for kommunens egne biler ellermedarbejdere, der kører bil eller andre køretøjer i tjenesten.Det kan også være ansatte, der kører med borgereeller planlægger borgeres transport. Derudover har vimange kolleger, der køber varer og tjenester, hvor transportudgør en stor del af ydelsen.Vi er alle blevet bevidste om at tage hensyn til miljø ogklima i vores daglige arbejde. På tilsvarende måde ønskervi at styrke hensynet til trafiksikkerheden.Handlinger i planperiodenVi vil kortlægge, hvem i kommunen der har nøglepositionerindenfor transport og sørge for at styrke dem i at tagehensyn til trafiksikkerhed i deres arbejde. Der kan f. eks.være brug for at samle de vigtigste råd for sikker kørsel. Viønsker også at skabe gode netværk og formidle kontakterpå tværs af kommunen indenfor trafiksikkerhed.Helt konkret består forløbet i, at læreren fra startenfordeler eleverne to og to, et par på førersædet af lastbilenog et par i hver af de tegnede cirkler. Resten afparene stiller sig op i bilkøen.Eleverne får cirka to minutter på førersædet til at sede blinde vinkler. På førersædet tales om de blindevinkler ud fra, om eleverne på førersædet kan se dereskammerater i de forskellige cirkler. Efter to minutterroterer eleverne.3031


Samarbejde omlandsdækkendeog regionalekampagnerErfaringer og effekterSiden kommunalreformen er det Vejdirektoratet, der harvaretaget koordineringen af regionale kampagner. Dettearbejde ophørte i februar 2012. I København har vi deltageti de kampagner og andre trafiksikkerhedsaktiviteter, somVejdirektoratets Vejcenter Hovedstaden stod for. KommunernesLandsforening og andre er nu ved at finde en nyform for at videreføre dette vigtige arbejde.Rådet for Sikker Trafik er ansvarlig for de landsdækkendekampagner om trafiksikkerhed og har stor ekspertise pådette område. Dette kan vi i kommunen nyde godt af vedat koble os på de kampagner, der berører de trafiksikkerhedsproblemer,vi kan se i kommunen, f.eks. cyklister,der bliver påkørt af biler fra sideveje.Handlinger i planperiodenVi vil støtte op om de brede, landsdækkende kampagner,der berører de problemer, vi ser i Københavns Kommune.Det kan f. eks. være kampagner, der handler om sikkerhedfor cyklister og fodgængere. Vi ønsker at have enfremtrædende rolle i det kommende regionale arbejdemed at udvikle og koordinere de regionale kampagner. Viønsker også at forbedre samarbejdet med de andre storebykommuner om trafiksikkerhedskampagner, da vi harsammenfaldende udfordringer på trafiksikkerhedsområdet.underviser på skoler og har kontakt til de unge. Politietudfører vejkontroller, hvor de går sammen med andremyndigheder om at undersøge fører og køretøj.Dette kan være en stor fordel for trafiksikkerheden, dapersoner, der er involveret i anden kriminalitet, ogsåoftere er skyld i uheld pga. risikovillig kørsel.Erfaringer fra England peger på mange flere mulighederfor at udbygge samarbejdet mellem politi og kommune,f.eks. ved fartkontroller, hvor de standsede trafikanterkan vælge mellem enten at tale med en trafiksikkerhedsmedarbejdereller at få en bøde. Overtræder en bilisthastighedsgrænsen ud for en skole, bliver der også sørgetfor, at vedkommende taler med elever på skolen.Handlinger i planperiodenVi vil samarbejde med politiet om at koordinere informationstiltagog kontrol. Kommunen har f. eks. mobile ”DinFart”-tavler, og disse kan bruges sammen med politietsfartkontroller. Når politiet f. eks. laver kontrol af sikkerhedfor cykler, kan dette koordineres med uddeling afcykellygter.Vi vil samarbejde med Kriminalpræventiv Afdeling forat styrke indsatsen overfor de unge i udskolingen og påungdomsuddannelserne.Samarbejde ogkoordination medandre aktørerHandlinger i planperiodenVi vil fortsætte vores samarbejde med Movia og deresbusentreprenører om at forbedre sikkerheden i forbindelsemed buskørsel i byen. Vi vil også tage kontakt til taxavognmændeneog arbejde sammen med dem om at reducereantallet af uheld, hvor taxaer er involveret.Vi vil gå i dialog med køreskolerne i kommunen om, hvordanvi sammen kan forbedre de unges forståelse for risicii trafikken.Brug afsygehusdata ogdata fra borgereErfaringer og effekterVores prioriteringer af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunenbygger på information om de uheld, som kommertil politiets kendskab. Ud over dette, sker der mange uheld,som kun bliver rapporteret ind til skadestuerne. Voresarbejde med at forbedre sikkerheden i kommunen villekunne blive forbedret, hvis vi kendte mere til de skadestueregistreredeuheld. Vi har en forventning om at dette”mørketal” indeholder mange personskadeuheld medlette trafikanter.Mange trafikanter kommer også ud for uheld, som ikkebliver rapporteret til hverken sygehuse eller politi. Denneinformation kan godt være nyttig i kommunens arbejdemed at forbedre trafiksikkerheden.Beboerfinansieringaf trafiksaneringpå kommunale vejeErfaringer og effekterKommunen har en meget stor andel private fællesveje.Her kan beboerne selv udføre hastighedsdæmpendetiltag efter aftale med kommunen og politi. Uheldsbesparelsener minimal, da det ofte er gader med megetfå uheld, men trafiksaneringerne giver et godt sammenholdpå vejen og er med til at forbedre tryghed ogtrafikmiljø. Denne mulighed er også til stede for beboerepå kommunale veje, men kendskabet til dette er ikkeudbredt blandt borgerne.Handlinger i planperiodenVi vil udforme retningslinjer for beboere på kommunaleveje, som selve ønsker at finansiere bump eller andet påderes vej. Det vil give beboerne bedre muligheder for at fåindflydelse på deres lokale trafikmiljø og derigennem tageet større ansvar for den lokale trafik.Samarbejde medKøbenhavns politiErfaringer og effekterKøbenhavns Politi har mange berøringspunkter medkommunen indenfor trafiksikkerhed. Hver måned holdesmøder i Trafiksikkerhedsgruppen, hvor der diskuteres ogløses problemer på uheldsbelastede steder. Færdselsafdelingengodkender vejanlæg og kontrollerer, at trafikanterneoverholder færdselsloven, og Kriminalpræventiv AfdelingErfaringer og effekterI Københavns Kommune står private biler stadigvæk foren stor del af persontransporten, men meget bliver ogsåforetaget i bus og taxa. Når busser er involveret i uheld medlette trafikanter, resulterer det ofte i alvorlige personskader.Både busser og taxaer køres af specielt uddannede førere,som kan forventes at køre sikkert. Men der kan være behovfor samarbejde omkring uheldstyper, hvor netop dissetrafikantgrupper er overrepræsenterede.Erfaringer fra andre lande viser, at dem der er ved at tagekørekort er modtagelige for informationer om sikker kørsel.Det er en gruppe, der har en relativt høj risiko for at væreinvolveret i uheld i de første år af deres kørsel.Handlinger i planperiodenVi vil samarbejde med Region Hovedstaden om at få mereinformationer om de uheld, der er registreret på skadestuerne,og som er sket på vejene i kommunen. Vi ønskerat udvikle redskaber, så vi kan analysere og bruge denneinformation i vores fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde.Vi vil også følge med i udviklingen på nationalt planindenfor dette område.Vi vil forbedre mulighederne for, at trafikanterne selvkan rapportere uheld eller nær-uheld til kommunen viainternet.32 33


Handlingstema 6Forbedringer fraomverdenEfter mange års udvikling med at beskytte personen ibilen med eksempelvis selehuskere, airbags, Isofix-beslag,bagsæde ryglæn, dæktryksregistrering og elektroniskbremsekontrol (f.eks. ABS og ESC) er udviklingenkommet så langt, at det er svært at komme videre påden front.Men Euro NCAP’s sætter nu fokus på de bløde trafikanterog skærper kravene til at bilerne bliver mere fodgængervenlige.Således udvikles der hele tiden nye sikkerhedssystemer,som har til formål at mindske risikoen for, atbilerne påkører de lette trafikanter. Allerede nu kan manvælge at købe biler, der har noget af det nye udstyr.Et eksempel er det automatiske nødbremse systemfra Volkswagen: City Emergency Brake , der sikrer, atbilen selv bremser op for fodgængere, når farten erunder 30 km i timen. Andre bilmodeller sikrer, at hvisdu bliver ramt af bilen, så glider du op ad hjelmen, ognogle biler har udvendige airbags. Men det er stadigvækfå bilmodeller, der gennem deres teknologi, sætterfokus på de bløde trafikanter, men mulighederneøges hurtigt. Kommune vil gennem sit samarbejdemed f.eks. Folketinget, Eurocities og EU presse på for,at der kommer nye krav til bilproducenterne.De handlinger, der er beskrevet under de foregåendetemaer, har det til fælles, at vi i kommunen selv kanigangsætte og gennemføre dem. Handlingstemaet”Forbedringer fra omverden” adskiller sig fra de øvrige,fordi det indeholder de udefrakommende initiativer, somvi forventer, vil bidrage positivt til trafiksikkerheden ikommunen i planperioden, initiativer, som vi kun harbegrænset indflydelse på.Færdselssikkerhedskommissionen er ved at udarbejde enplan for trafiksikkerheden i Danmark i perioden 2013-2020. I denne plan foreslås mange tiltag, der vil forbedretrafiksikkerheden, hvis de bliver gennemført. Kommunenvil sikre, at de ansvarlige ministre, organer og institutionerbliver ved med at fokusere på de mærkesager, somer vigtige for trafiksikkerheden – både generelt og for debløde trafikanter i byerne i særdeleshed.Relevant lovgivningog regulering påfærdselsområdetForventede initiativerFærdselssikkerhedskommissionen forventes at foreslå enforbedring af køreuddannelsen og se på muligheden forat differentiere kørekortet, så der kommer restriktionerpå unge bilisters kørsel. Kommissionen foreslår også atændre afgiftssystemet sådan, at man fremmer biler medmere sikker teknologi og konstruktion. Øvrige forslager: lavere alkoholgrænse, mere målrettet politikontrol,yderligere forseelser som kan give klip i kørekortet og øgetbrug af automatisk trafikkontrol.Københavns ønskelisteI København vil vi støtte op om Færdselssikkerhedskommissionensanbefalinger til kommunerne, og samtidigvil vi forvente, at de øvrige aktører tager deres ansvar forat forbedre trafiksikkerheden. Vi vil derfor følge udviklingenog rette henvendelse til de ansvarlige, hvis vi ønskerat se mere fremdrift. Københavns kommune vil specieltfokusere på:Lavere hastighedsgrænse i byerne. For at gennemføreen generel hastighedsgrænse i byer på 40 km/t krævesen lovændring. København vil gå sammen med andrekommuner om at fremme denne ændring. Den kanforventes at medføre en stor reduktion af antallet afdræbte og tilskadekomne i byerne.Brug af faste fartkameraer, også på kommuneveje. Formange kommuner kan det være forbundet med storeomkostninger at ombygge vejstrækninger og krydsfor at få trafikanterne til at nedsætte hastigheden.Et billigere alternativ er fartkameraer, som i dag harvundet stor udbredelse i flere lande og i store byer somHelsinki og Stockholm.Registrering af skadestuedata. Selv om Københavnskommune vil arbejde for at selv indsamle informationerom uheld fra skadestuerne, så forventer vi at dettebliver lavet som et nationalt register. I Sverige harman sådan et system, hvor skadestueuheld også registreres,og dette har givet bedre beslutningsgrundlagfor trafiksikkerhedsarbejdet.3435


Ny teknologiForventningerBilproducenterne udvikler ny teknologi som forbedrersikkerheden for bilisten og for de andre trafikanter. Dettehar medført store uheldsbesparelser i de senere år. Viforventer, at denne udvikling vil fortsætte, og at de nyebiler, der kommer på markedet, vil blive mere og meresikre, også i forhold til de bløde trafikanter. Som eksempelkan nævnes udvikling af udvendige airbags for at reduceretilskadekomst blandt cyklister og fodgængere, isærhovedskader. Flere bilmærker udstyrer nu deres biler medautomatiske bremsesystemer, der kan detektere fodgængereog cyklister og bremse før en påkørsel.En oversigt overindsatserEksisterende indsatser• uheldsanalyser og udpegning af farlige steder(sorte pletter)• løbende drift og vedligeholdelse af veje, stierog vejudstyr• samarbejde med Københavns Politi om koordineringaf information og kontrol• trafiksikkerhedsrevision af både konkrete vejprojekterog på planniveau• målrettet dialog med skoler om at udvikle børnenetil kompetente trafikanter.Indsatser, der bør udbygges• målrettet dialog med ungdomsskoler, ungdomsuddannelserog køreskoler om at udvikle kompetentetrafikanter (gælder i dag kun til og med 2013)• information til nytilflyttere og turister om atfærdes sikkert• udvikle et digitalt hastighedskort som koordineresmed private udbydere• stille krav om at tjenestekøretøjer er blandt markedetssikreste• stille krav om trafiksikkerhed ved køb af transportydelserog leveringer (herunder ISO-certificering)• styrket samarbejde om landsdækkende og regionalekampagner• styrket samarbejde med Movias busentreprenører,taxavognmænd og andre erhvervschaufførerIndsatser, der kræver større investeringer• ombygning af farligste vejkryds og –strækninger(sorte pletter)• nedsætte hastigheder på enkeltveje samti hastighedszoner• massetiltag (mindre fysiske standardløsninger)• forbedring af krydsningspunkter for fodgængere• udbredt brug af variable skilte til overholdelseaf hastighed• gennemføre forsøgsprojekter og dermed påvirkeudformningen af fremtidens veje.Indsatser som Københavns Kommunevil forsøge at påvirke• 40 km/t som generel hastighedsgrænse i København• brug af faste fartkameraer på Københavns veje• registrering af skadestuedata36 37


3839


trafiksikkerhedsplan 2013 - 2020Københavns KommuneTeknik- og Miljøforvaltningen33 66 33 66www.kk.dktrafik@tmf.kk.dkGrafik TMF designFoto Ursula Bach

More magazines by this user
Similar magazines