Miljø og sundhed, 16. årgang, nr. 2, september 2010. (611KB)

miljoogsundhed.sst.dk

Miljø og sundhed, 16. årgang, nr. 2, september 2010. (611KB)

1miljø og sundhedSundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 16. årgang, nr. 2, sept. 2010Læs omhvæsende vejrtrækning blandt småbørnbisphenol A – historien bag det nationale forbudindtryk fra Nanotoxicology 2010Se ogsåAbstracts fra årsmøde 2010


Tabel 2. Sammenhæng mellem polymorfier i IL-4Rα, IL-8, IL-13, SPINK5 og CD14 og risiko for at have fireeller flere episoder med hvæsende vejrtrækning ved 18 måneders alderen.Gen Genotype Cases/ kontroller OR a CI b P cIL-4Rα Ile50Val A/A 339/196 1 0,64A/G 521/391 0,77 0,62 – 0,96G/G 247/147 0,97 0,74 – 1,28IL-8 C781T C/C 352/221 1 0,52C/T 539/367 0,92 0,74 – 1,14T/T 215/145 0,93 0,71 – 1,21IL-8 A-251T A/A 295/185 1 0,76A/T 544/373 0,91 0,73 – 1,14T/T 264/171 0,96 0,74 – 1,26IL-13 Arg144Gln C/C 660/477 1 0,01C/T 384/226 1,22 1,00 – 1,5T/T 64/30 1,55 0,99 – 2,42IL-13 C-1055T C/C 660/462 1 0,16C/T 392/235 1,17 0,96 – 1,43T/T 55/34 1,13 0,72 – 1,76SPINK5Glu420LysG/G 302/189 1 0,64G/A 543/369 0,92 0,74 – 1,16A/A 264/176 0,94 0,72 – 1,23CD14 C-159T C/C 337/200 1 0,27C/T 536/379 0,84 0,67 – 1,04T/T 238/155 0,91 0,69 – 1,19aOR= Odds ratio; b CI=95 % Konfidens interval; c Trend test6 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


Hormonforstyrrende stoffers lange vej mod forbud –eksemplet bisphenol AAf Vibeke Ærø Hansen, Susanne Bruun Jakobsen, Christian Ege, Det Økologiske RådDer er i disse år en stigende interesse for ogdebat om den øgede mængde af hormonforstyrrendestoffer, der efterhånden findes i voresomgivelser. Det skyldes bl.a., at antallet afdrengebørn med misdannelser af reproduktionsorganerneer stigende, og at mange ungemænd har dårlig sædkvalitet. En ny størreundersøgelse (1) med deltagelse af mere end2.000 københavnske skolepiger viste desuden,at puberteten begynder et år tidligere medbrystudvikling end for 15 år siden, og at dentilsyneladende strækker sig over en længereperiode, idet start på menstruation ikke begyndertilsvarende tidligere.Et af de kemiske stoffer, som opmærksomhedensærligt retter sig mod i øjeblikket, er stoffetbisphenol A (BPA), hvis østrogenlignendevirkning længe har været kendt. Det er etmeget anvendt stof i bl.a. fødevareemballage,det kan måles i urinen hos en statistisk stor delaf den amerikanske befolkning og det er mistænktfor at have flere sundhedsskadendeeffekter. BPA er både opført på Miljøstyrelsensliste over uønskede stoffer (2) og EUsprioriteringsliste over stoffer, hvor der er fundetdokumentation for hormonforstyrrendeeffekter i levende dyr, og som bør nærmereundersøges for hormonforstyrende egenskaber.(3). Denne artikel giver en status for voresviden om bisphenol A og fortæller historienbag det danske midlertidige forbud modbisphenol A i sutteflasker mm.BPA og dets anvendelseBisphenol A er et industrikemikalie, etorganisk stof bestående af to fenolmolekyler,der blev syntetiseret første gang allerede i1891. I 1930erne fandt man ud af, at stoffet haren østrogenlignende virkning, men virkningennåede aldrig at blive udnyttet medicinsk pga.fremkomsten af et stærkere virkende syntetiskkemikalie – DES (diethylstilbestrol), som dogsenere blev fjernet fra markedet for gravide, dadet viste sig at kunne fremkalde kræft i underlivethos døtrene. At BPA har en østrogenlignendevirkning er altså ikke ny viden (4).Figur 1. 2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan(Bisphenol A)BPA anvendes industrielt i store mængder. I2006 var der således en global produktion påca. 3,8 mio. tons. Den største del (66 %)anvendes til produktionen af polycarbonat,som er en hård slagfast plastik, der bruges tilen lang række produkter som ovenlysvinduer,kabinetter til elektriske apparater, CDer,medicinaludstyr, toner og blæk til printere,drikkedunke, vandbeholdere til kildevandskølere,plastikservice, sutteflasker, skjoldet påsutter, beholdere til fødevareopbevaring mm.En anden stor del (30 %) bruges til fremstillingaf bl.a. epoxylak, som anvendes indvendigt iøl- og sodavandsdåser til forsegling af toppenaf dåsen samt forsegling af indersiden af konservesdåserog tuber for at undgå afsmitning afmetallet til fødevaren. Derudover kan BPA findesbl.a. i såkaldt thermopapir som kassebonerog faxpapir, hvor det ifølge WWF i Schweizvia genbrug kan ende i toiletpapir og dermedkomme ud i vandmiljøet (5;6).10 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


og øget modtagelighed for prostatakræft senerei livet (19).Adfærd og indlæringsevnerBørns adfærd kan måske påvirkes af denmængde BPA, som deres mødre har været udsatfor under graviditeten. I en undersøgelse af249 gravide blev indholdet af BPA i urinen,målt ved en graviditetslængde på 16 uger,linket til en mere aggressiv og udadvendt adfærdhos især pigebørn, når de var nået toårsalderen.Jo højere indhold af BPA i moderensurin, jo større tendens til aggressiv adfærd.Tidspunktet syntes at være vigtigt, idet et højtBPA-indhold senere i graviditeten ikke varlinket til samme adfærd (22).Nogle dyreforsøg tyder på, at afkommetsangstrelaterede adfærd og indlæringsevne kanblive påvirket negativt ved lave doser af BPA.Mekanismerne bag BPAs eventuelle effekterpå hjernens udvikling kendes ikke, og der er pånuværende tidspunkt rejst tvivl om, hvorvidtalle kemiske stoffer nødvendigvis vil udvise et”normalt” dosis-respons forløb. Visse hormonforstyrrendestoffer kan ved lave doser fremkaldeén slags effekter, mens højere doser harandre effekter (23).Diabetes og hjerte- kar-sygdommeI et studie, der undersøgte indholdet af BPA iurinen på 1.455 voksne amerikanere, fandtman, at en højere koncentration af BPA iurinen var associeret med en øget forekomstaf diagnosticeret type 2 diabetes og hjerte-karsygdommesom nedsat blodforsyning til hjertet,hjertetilfælde og hjertekrampe (24). Dettefund understøttes af et helt nyt forsøg medmus, der tyder på, at en BPA-påvirkning underdrægtighedsperioden kan medvirke til udviklingaf diabetes under drægtighedsperiodensamt overvægt og disponering for diabetessenere i livet. Desuden udviste afkom af hankønen lavere glucosetolerance og øget insulinresistens,som også hos mennesker kan disponeretil diabetes senere i livet. Det er værd atbemærke, at nogle af effekterne opstod ved endosis på kun en femtedel af det tolerabledaglige indtag for mennesker (25).Hvorfor er BPA ikke blevet forbudt?Der er især i de seneste ti år blevet publiceretmange hundrede videnskabelige artikler, somundersøger BPAs mulige negative helbredseffekter.Langt de flest er dyreforsøg foretagetpå rotter og mus, og derudover er der lavetcelleforsøg og befolkningsundersøgelser, derinvolverer biomonitering (måling af kroppensbelastning af f. eks. kemikalier). Som altid, nårman beskæftiger sig med levende organismer,har ikke alle forsøg og undersøgelser kunnetgive entydige resultater, og ikke alle forsøg hargivet samme forventede resultat.Der tegner sig dog en skillevej mellem to måderat udføre forsøg på, som også synes atafspejles i resultaterne. På den ene side udføresder forskning på universiteter, statslaboratorierog forskningshospitaler. Her udføres forsøg imindre skala, men med avanceret måleudstyr.Resultaterne af denne forskning offentliggøresi anerkendte videnskabelige tidsskrifter efteren såkaldt peer-review procedure, hvor andreforskere vurderer standarden og troværdighedenaf de præsenterede konklusioner.På den anden side findes der forsøg udført påprivate laboratorier, der følger standardenGood Laboratory Practice (GLP). Reglerneblev først indført i USA i 1978 af den amerikanskefødevarestyrelse (FDA) efter omfattendesnyd i private laboratorier. GLP er enrække kriterier for krav til forsøgets udførelseog til registrering af data og er senere blevetudviklet til guidelines gældende inden forOECD (26).Den Europæiske FødevaresikkerhedsautoritetEFSAs vurderinger af bisphenol A, og lignendekonklusioner fra de amerikanske myndigheder,har vakt megen diskussion og undrenblandt forskere verden over. Begge stedervalgte man at lægge særlig vægt på nogle fåstore industrifinansierede undersøgelser, udførtpå private laboratorier og efter GLP-standarderne.Forsøg, der viste, at bisphenol A ersikkert i det nuværende daglige indtag viafødevarer. Langt mindre vægt blev der langt påde hundrede af videnskabelige forsøg udført påmiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 13


forskningshospitaler og universiteter, som isærviste effekt af BPA ved lave doser. Mangeforskere har undret sig og følt, at deres videnskabeligeresultater ikke blev hørt (16;26;27).EFSA valgte, bl.a. i sin vurdering i 2006,særligt at tage hensyn til nogle enkelte undersøgelser.Det skyldtes netop, at disse studierfulgte GLP-standarderne. Forsøg, der følgerGLP-standarder, er typisk udført af store privatelaboratorier med brug af mange forsøgsdyr.Kritikerne af de nuværende GLP-standardermener ikke, at GLP-kriterierne stiller krav, dersikrer, at hormonforstyrrende egenskaber afsløres.Det er ikke nok at teste på mange dyrog registrere korrekt, hvis man ikke måler pårelevante parametre. Afprøvning for hormonforstyrrendeegenskaber kræver moderne testsmed relevante måleparametre og i relevantekoncentrationer, da hormonforstyrrende effekterofte ses ved meget lave doser. De metoder,der anvendes i GLP-standarderne, er forældedei forhold til de, der er udviklet på statsligelaboratorier de seneste ti år. (16;26). Krav omGLP-standarder til et forsøg kan derfor ikke ståalene mener kritikerne, herunder fra forskerverdenen(26;28). En holdning, der forstærkesaf, at netop GLP-forsøgene med bisphenol Aikke viste nogen nævneværdig effekt i modsætningtil hundredvis af andre forskningsforsøg.Lovgivning angående BPAEU og DanmarkBPA er godkendt i EU som fødevarekontaktmiddelefter kommissionsdirektivet 2002/72/EC af 6. august 2002 (29). Som tidligere nævntblev der i 2006 fastsat en værdi for TolerabeltDagligt Indtag (TDI) på 50 µg/kg kropsvægt/dag inden for EU. Samme værdi er gældende iUSA og andre lande som f. eks. Australien. ICanada har man imidlertid valgt at sætteværdien til det halve (25 µg).Rundt omkring i verden har der de senere år,efter pres fra NGOer og forskere, været tilløbtil at forbyde BPA, især i produkter anvendt tilsmåbørn. I EU er BPA på EUs prioriteringslisteover stoffer med dokumenterede hormonforstyrrendeeffekter i dyr. Listen indeholder194 stoffer, som er prioriterede til yderligeretestning. Derudover er BPA opført påMiljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.Denne liste indeholder kemiske stoffer/stofgrupper,som Miljøstyrelsen anser for at haveuønskede sundheds- og/eller miljømæssigeeffekter, eller som der er særlig fokus på pga.mistanke om problematiske egenskaber, ogsom anvendes i Danmark i større mængder(2;3).Der har inden for EU været foretaget risikovurderingeri forhold til både miljø og sundhedi 2003 og 2008. I rapporten fra 2008 blev detkonkluderet, at det mht. til forbrugere ikke varnødvendigt med yderligere information, testningeller foranstaltninger ud over de alleredeiværksatte for at reducere risikoen ved stoffet(30).EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,har i flere omgange revurderetbrugen af BPA i plastmaterialer og materialer ikontakt med fødevarer. Baseret på nye studier,især vedrørende reproduktion og udvikling,blev det i 2006 vurderet, at det ikke længerevar nødvendigt med en ekstra sikkerhedsfaktorpå fem og den midlertidige TDI-værdi fra 2002på 10 µg/kg kropsvægt/dag blev derfor hævettil 50 µg/kg kropsvægt/dag. I 2008 blev derforetaget en ny revurdering med særligt henblikpå forskellen mellem børns og voksnesevne til at omsætte og udskille BPA fra kroppenog EFSA vurderede, at der fortsat ikke vargrund til at ændre vurderingen fra 2006 (31).I oktober 2009 blev EFSA anmodet af EUkommissionenom at vurdere betydningen afen ny undersøgelse og, om nødvendigt, atopdatere TDI. I marts 2010 bad EU-kommissionenEFSA om at medtage alle nye forsøg idens risikovurdering. Den 26. marts 2010 blevder dernæst afholdt et møde med EFSAsvidenskabelige ekspertpanel for fødevarekontaktmidlerenzymer, farve- og tilsætningsstoffer(CEF) og nationale eksperter fra medlemslandene,hvor der blev fremlagt et udkast til enny vurdering af BPA ud fra et nyt GLP-studieom bl.a. indlæring.. Det videnskabelige panel14 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


og eksperterne fremhævede, at al videnskabeliginformation skulle analyseres kritisk iforbindelse med en risikovurdering af BPA formenneskers sundhed, og forskere blev opfordrettil at indsende nyt relevant materiale tilEFSA. Derfor, og på baggrund af Danmarksforbud (se følgende), blev den endelige vurderingudsat fra maj 2010 til juli 2010 (32).Det var den daværende danske fødevareministerEva Kjer Hansen, der i september2008 opfordrede EU-kommissionen til ativærksætte yderligere undersøgelser af BPAseventuelle skadelige helbredseffekter. Det erdenne vurdering, der ventes i juli 2010. I maj2009 blev der vedtaget en folketingsbeslutning,som pålagde regeringen at arbejde for, at der iEU blev indført et totalt stop for brug af ogsalg af produkter indeholdende BPA, og iførste omgang at indføre et nationalt forbudmod at stoffet bruges i sutteflasker i Danmark.Der blev dog ikke indført noget forbud modBPA-holdige sutteflasker i første omgang, dafødevareministeren anså et dansk forbud somværende i strid med EU-reglerne og derforikke ville effektuere beslutningen. Fødevareministerenopfordrede i stedet grossist- ogdetailhandlens organisationer til frivilligt atudfase BPA-holdige sutteflasker af markedet,hvilket nogle af de store aktører allerede havdebesluttet. Det blev da også snart vanskeligt atopdrive sutteflasker og drikkedunke med indholdaf BPA.Professor Niels Erik Skakkebæk fra RigshospitaletsKlinik for Vækst og Reproduktionskrev i december 2009 et brev til Udvalget forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor hanudtrykte sin bekymring og anbefalede at fastholdeFolketingets beslutning om et forbud.Derudover anbefalede han, at man anvendteforsigtighedsprincippet (33). Når der er risikofor, at f. eks. en fødevare kan have sundhedsskadeligevirkninger, kan forsigtighedsprincippetanvendes for at handle hurtigt og træffepassende foranstaltninger. Princippet kan bl.a.anvendes i tilfælde, hvor der muligvis foreliggerfare for menneskers sundhed og i tilfælde,hvor de tilgængelige videnskabelige dataikke muliggør en fuldstændig risikovurderingpå grund af f. eks. uoverensstemmelser mellemeksisterende data. Med baggrund i den ny vurderingfra DTU Fødevareinstituttet (23) besluttederegeringen, med fødevareminister HenrikHøegh i spidsen, i marts 2010 et midlertidigtnationalt forbud mod BPA i materialer, der er ikontakt med fødevarer til børn i alderen 0-3 år(sutteflasker, tudkopper og emballage tilbabymad). Vurderingen fra DTU Fødevareinstituttetomhandlede det nye industrielleGLP-studie om developmental neurotoxicity irotter, som også indgår i EFSAs kommendevurdering. Fødevareinstituttet påpegede fleresvagheder ved studiet og vurderede, at det ikkevar afklarende, men derimod gav anledning tilen vis usikkerhed mht. effekter på indlæringsevnenved lave doser BPA. EU skal tagestilling til det danske nationale forbud i startenaf juli 2010.CanadaCanada er det land, der er længst fremme mht.en regulering af BPA i forbindelse med fødevarerbaseret på hensyn til forsigtighed.Canada har som tidligere nævnt en lavere TDIværdi.Det er derudover det første land, der harlavet et forbud vedrørende BPA. Den canadiskeregering annoncerede i midten af 2008,at man ville forbyde import, salg og reklameringaf BPA-holdige sutteflasker. Dette fikfabrikanterne til at anvende et andet materialetil sutteflasker, og der findes i dag praktisktaget ikke sutteflasker af polycarbonat iCanada. I marts 2010 blev BPA-holdige sutteflaskerved lov føjet til en liste over farligeprodukter. Der vil blive iværksat en rækketiltag for at kontrollere BPA-indholdet ifødevarer, især til børn, samt udslip til miljøet.Derudover ydes der økonomisk støtte til yderligereforskning, ligesom industrien støttes i atudvikle og implementere metoder til erstatningfor BPA (34).FrankrigI april 2010 anbefalede den franske fødevaresikkerhedsautoritet(AFSSA), at emballage, derindeholder BPA, skal mærkes, så forbrugerneadvares og kan undgå at opvarme fødevarer imiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 15


eholderne. I maj godkendte den franskeNationalforsamling et forbud mod fremstilling,import, eksport og salg af sutteflasker indeholdendeBPA (35).TysklandDen centrale tyske miljømyndighed, Umwelt,opfordrede i juni 2010 producenter, importørerog brugere af BPA til at anvende mindre belastendealternativer som en sikkerhedsforanstaltningtil beskyttelse af mennesker og miljø (36).USAI USA har der gennem de senere år væretfremsat flere forslag om at forbyde BPA-holdigeprodukter, både i Kongressen og i flerestater. I 2006 blev der i Californien fremsat etlovforslag om forbud mod fremstilling, salg ogdistribution af BPA-holdige artikler til 0-3årige børn. Forslaget blev ikke vedtaget, mener dog blevet genoptaget her 1. juli 2010 ogforventes at blive vedtaget endeligt. I mellemtidenhavde byen San Francisco i statenCalifornien vedtaget et lignende forbud ud fraforsigtighedsprincippet i juni 2006. Der blevdog lagt sag an fra handel og industri, så forbuddethar endnu ikke kunnet træde i kraft føren retsafgørelse foreligger. Staten Minnesotafremsatte i maj 2009 et lovforslag om forbudmod salg af BPA-holdige sutteflasker og tudkoppertil børn. Lovforslaget kom ikke til høringog vil muligvis blive taget op igen(19;37). Ligesom i Danmark har der fundet enfrivillig tilbagetrækning af produkter sted.Både fabrikanter af sutteflasker og vandflaskerannoncerede i 2009, at de ville stoppe salgeteller udfase anvendelsen af BPA i deres produkter(38).Den amerikanske fødevarestyrelse (FDA)afviste tidligere, at der var risiko ved BPA,men i januar 2010 skiftede FDA holdning ogudtrykte nu en vis bekymring for den potentiellerisiko for, at selv lave doser BPA kan skadehjernen, adfærden og prostata hos fostre,spædbørn og småbørn. FDA vil nu bl.a. støtteudviklingen af alternativer til BPA i belægningenaf konservesdåser. Regeringen vil investere30 millioner dollars til forskning, ogfamilier opfordres til at begrænse deres børnseksponering for BPA (39;40).Erstatninger for BPADen bedste måde at undgå BPA på, er så vidtmuligt at undgå plastik lavet af polycarbonat tildrikkedunke, sutteflasker og opbevaring affødevarer i hjemmet. Det kan være svært heltat undgå konserves, men man bør lade væremed at opbevare mad i åbnede dåser, eller atopvarme mad direkte i dåsen.Den belægning, som anvendes indvendigt i ølogsodavandsdåser til forsegling af toppen afdåsen, forsegling af indersiden af konservesdåserog låg af metal, er nødvendig for at forhindreafsmitning af metal ud til fødevaren ibeholderen. Industrien er interesseret i at udvikleBPA-frie alternativer, men er endnu ikkei mål med det. I 2004 vurderede en rapport fraMiljøstyrelsen, at det kunne tage op til 10 år atudvikle og teste en ny belægning, bl.a. fordi etalternativ som polyesterbaserede belægningerhavde en mere begrænset holdbarhed og anvendelse,og derfor ville være fordyrende (41).I udlandet er man flere steder begyndt at anvendeandre materialer til erstatning for BPA idåser og anden konserves. I 1990erne begyndtefabrikanter i Japan frivilligt at anvende polyesterbelægningog kun bruge BPA som underliggendeklæbestof. Dette nedbragte indholdetaf BPA i fødevarer og drikkevarer betydeligt(42). I USA har producenten af Eden OrganicBeans siden 1999 anvendt dåser med en belægninglavet ud fra en blanding af plantebaseretolie og resin. Dette skete på frivillig basis ogbetyder en merudgift på 14 % til dåser.Tomater kommer dog ikke på den nye dåse, daden ikke er godkendt hertil endnu (43). GreenCentury Capital Management, der rådgiver ommiljøvenlige investeringer, foretog en rundspørgningblandt 20 store fødevareproducenteri USA om deres anvendelse af BPA i fødevareemballage.Heraf valgte 14 at svare og firegav udtryk for at gøre en indsats for at findeerstatninger. Hain Celestial lancerede i marts2009 en BPA-fri beholder til modermælkserstatning,udvikler og afprøver løbende nye16 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


elægninger og satser meget på at finde BPAfriemballage til babymad. Heinz bruger ikkelængere BPA i dåser til babymad og vil fjernestoffet fra glaslåg til babymad i England.Firmaet har også været involveret i forskningog håber at fjerne BPA-holdig lak fra sineandre dåser. Nestlé har iværksat flere projekterfor at finde alternativer til BPA (42;44).Det kan altså lade sig gøre at finde alternativertil BPA i bl.a. konservesdåser, drevet af idealisme,virksomhedens samfundsansvar (CSR),pres fra forbrugerne eller måske hurtigstvirkendeved en tvungen udfasning af BPA.Dette ville nødvendigvis sætte mere skub iudviklingen af alternativer, og ikke i mindst ikommunikation og samarbejde mellem industrienog forskningen til gavn for begge.SammenfatningBispenol A er et stof med kendte hormonforstyrrendevirkninger og er mistænkt for at væremedvirkende årsag til lidelser som overvægt,diabetes, hjerte-kar-sygdomme, adfærdsændringerhos børn mm. Dets meget udbredteanvendelse i forbindelse med fødevarekontaktmaterialerbetyder en stor risiko for eksponeringaf forbrugere, der intetanende vil kunneindtage stoffet og vil have svært ved at undgådette.Der har været megen diskussion om, hvorvidtog i hvilken grad BPA har en sundhedsskadeligvirkning. Dette ser ud til at afhænge af,hvordan de tilgrundliggende forsøg er tilrettelagt.Der er gennemført flere hundrede undersøgelserpå uafhængige forskningsinstitutioner.Disse peger overvejende på, at udsættelsen forBPA er problematisk. Derimod er gennemførtnogle få større, men mindre avancerede, industrieltfinansierede forsøg, som konkluderer, atder ikke er nogen betydende risiko. Der harhidtil været en tendens til, at myndighedernehar lagt størst vægt på industriens forsøg, medden begrundelse, at disse er gennemført efterGLP-standard. Men til gengæld er der en tendenstil, at de store industriforsøg ikke som deuafhængige er gennemført efter de mest modernemetoder, som kan registrere effekter vedlave doser. I den nye EFSA-vurdering afbisphenol A, som ventes i starten af juli 2010,forventes det, at hundredvis af undersøgelservil blive inddraget. Det bliver derfor spændendeat se, om det ændrer på EFSAs vurderingaf stoffet. Dertil kommer, at vurderingerneaf BPA har koncentreret sig om fødevarer ogoralt indtag via fødevarer. Optag fra andrekilder end fødevarer gennem huden er ikkemedtaget og det kunne vise sig relevant iforhold til f.eks. kasseboner og mange andreprodukter med bisphenol A.Vi er omgivet af mange andre stoffer, sommåske sammen med BPA gensidigt kan forstærkehinandens effekt. Når BPA netop er såudbredt i dagligdagen og ikke til at undgå, erdet vigtigt, at der kommer mere fokus i forskningenpå cocktaileffekter mellem BPA og demest udbredte hormonforstyrrende stoffer.Endnu vigtigere er det at investere mere iudviklingen af stoffer, der kan erstatte BPA ide sammenhænge, hvor det indgår i kontaktmed fødevarer, f. eks. ved coating af konservesdåser,eller i kontakt med huden. Et argumenthar været, at det ville fordyre produktet,men det er normalt en meget begrænset fordyrelse,sammenholdt med den mulige trusselmod folkesundheden, som stoffet udgør. At detkan lade sig gøre viser bl.a. fødevareproducentenHeinz, der har erstattet BPA i visse produkter.Danmark har valgt at anvende EUs forsigtighedsprincipi forhold til BPA i småbørnsprodukter.Forsigtighedsprincippet kan bl.a. anvendesi tilfælde, hvor der muligvis foreliggerfare for menneskers sundhed og hvor de tilgængeligevidenskabelige data ikke muliggøren fuldstændig risikovurdering på grund af f.eks. uoverensstemmelser mellem eksisterendedata. Dette er netop tilfældet med BPA, og deter baggrunden for at bisphenol A nu er midlertidigtforbudt i materialer i kontakt med fødevarertil børn i alderen 0-3 år i Danmark.miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 17


Status juli 2010EFSAs videnskabelige panel (CEF) holdtmøde den 6.-8. juli 2010, hvor udkastet til envurdering af BPA igen var på dagsordenen.Forinden var der indhentet flere end 800 publikationerog diskussionerne herom gjorde, atder ikke var tid nok til at vedtage en endeligvurdering. Denne er derfor udsat til septembermåned. I et brev til EU-kommissionen harEFSA dog givet udtryk for, at CEF i sine drøftelserindtil videre vil bibeholde TDI-værdienpå 50 µg/kg kropsvægt/dag, selvom der varforslag om at gøre den midlertidig. Derudoverfandt panelet usikkerhedsmomenter, som fortjeneryderligere overvejelser. Panelet udelukkededog indtil videre muligheden for påvirk-ning af indlæringsevnen ved lave doser BPA,sådan som DTU Fødevareinstituttet havdeudtrykt det i sin risikovurdering i forbindelsemed det danske forbud (45).Netop den mulige effekt af lave doser BPA hardog fået WHO og FAO til at organisere etekspertmøde i november i 2010, som støttes afEFSA og de amerikanske og canadiske sundhedsmyndigheder(46).Yderligere oplysninger:Vibeke Ærø HansenVibeke@ecocouncil.dkReferencer1. Aksglaede L, Sørensen K, Petersen JH, Skakkebæk NE, Juul A. Recent decline in age at breastdeveolpment: The Copenhagen Puberty Study. Pediatrics 2009;123:923-39.2. Listen over uønskede stoffer 2009, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3, 2010.http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2010/978-87-92617-15-6/pdf/978-87-92617-16-3.pdf3. Stoffer på EUs prioriteringsliste med dokuenterede hormonforstyrrende effekter,Miljøstyrelsens hjemmeside.http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Fokus+paa+saerlige+stoffer/Hormonforstyrrende+stoffer/eu_liste_hormonforstyrrende_stoffer/4. Timeline: BPA from invention to Phase-out. Environmental Working Group, 2008.www.EWG.org/book/export/html/262915. Applications of Bisphenol A. Association of Plastics Manufacturers, Polycarbonate/BPA Group.PlasticsEurope, 2007.http://www.bisphenol-a-europe.org/uploads/BPA%20applications.pdf6. Recycling-Papier: WWF fordert Verbot von Bisphenol A. WWF Schweiz, 2010.http://www.wwf.ch/de/newsundservice/news/news/?12647. Stahlhut RW, Welshons WV, Swan SH. Bisphenol A data in NHANES suggest longer than expected halflife,substantial non-food exposure, or both. Environ Health Perspect 2009;117:784-9.8. Calafat AM, Kuklenyik Z, Reidy JA, Caudill SP, Ekong J, Needham L. Urinary concentrations of bisphenolA and 4-nonylphenol in a human reference population. Environ Health Perspect 2005;113:391-5.9. Opinion of the Scientific Panel on Food Additives, Flavourings, Processing Aids and Materials in Contactwith Food on a request from the Commission related to 2,2-BIS(4 HYDROXYPHENYL)PROPANE(Bisphenol A). The EFSA Journal 2006;428:1-75http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/afc_op_ej428_bpa_op_en,3.pdf?ssbinary=trueDer er problemer med at nå netstedet med dette link. Det virker i word, men ikke i PDF. Man kan enten søge på titlen iGoogle eller kopiere link ind i en word-fil.18 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


10. NTP-CERHR monograph on the potential human reproductive and developmental effects of bisphenol A.National Toxicology Program. US Department of Health and Human Services, 2008.http://cerhr.niehs.nih.gov/evals/bisphenol/bisphenol.pdf11. Afsmitning af bisphenol A fra fødevarekonaktmaterialer, kontrolresultater 2008,Fødevarestyrelsen 2008.12. Survey of Bisphenol A in Canned Drink Products, Health Canada 2009.http://www.healthobservatory.org/library.cfm?refID=10543513. Hormone aus der Dose, Bund 2010.http://www.bund.net/bundnet/themen_und_projekte/chemie/chemie_und_gesundheit/bundschwerpunkte/bisphenol_a/getraenkedosen/14. Carwile JL, Luu HT, Bassett LS, Driscoll DA, Yuan C, Chang JY, Ye X, Calafat AM, Michels KBPolycarbonate bottle use and uninary bisphenol A concentrations. Environ Health Perspect 2009;117:1368-72.15. Vandenberg LN, Hauser R, Marcus M, Olea N, Welshons WV. Human exposure to bisphenol A (BPA).Reprod Toxicol 2007;24:139-77.16. Bondesson M, Jönsson J, Pongratz I, Olea N, Cravedi J-P, Zalko D, Håkansson H, Halldin K, Lorenzo DD,Balaguer P, Demeneix B, Fini JB, Laudet V, Gustafsson J-Å. A cascade of effects of bisphenol A.Correspondence. Reprod Toxicol 2009;28:563-7.17. Vandenberg LN, Chahoud I, Heindel JJ, Padmanabhan V, Paumgartten FJR, Schoenfelder G. Urinary,circulating and tissue biomonitoring studies indicate widespread exposure to bisphenol A. Environ HealthPerspect, online 23. marts 2010.18. vom Saal FS, Akingbemi BT, Belcher SM, Birmbaum LS, Crain DA, Eriksen M et al. Chapel Hill bisphenolA expert panel consensus statement: Integration of mechanisms, effects in animals and potential to impacthuman health at current levels of exposure. Reprod Toxicol 2007;24:131-8.19. Sattler B, Afzal B, Baier-Anderson C. Report on public health concerns – phthalates and bisphenol A. ToPublic Health Subcommittee, Health and Government Operations Committee of the Maryland GeneralAssembly, 2010.http://www.docstoc.com/docs/44166142/Title-Report-on-Public-Health-Concerns---Phthalates-and-Bisphenol-A20. Sugiura-Ogasawara et al. Exposure to bisphenol A is associated with recurrent miscarriage. HumanReproduction 2005;20: 2325-9.21. Newbold RR, Jefferson WN, Padilla-Banks E. Prenatal exposure to bisphenol A at environmental relevantdoses adversely affects the murine female reproductive tract later in life. Environ Health Perspect2009;117:879-95.22. Braun JM, Yolton K, Dietrich KN, Hornung R, Ye X, Calafat AM, Lanphear BP. Prenatal bisphenol Aexposure and early childhood behavior. Environ Health Perspect 2009;117: 1945-52.23. DTU Fødevareinstituttets vurdering af industeriens nye developmental neurotoxicity studie (DNT, OECDTG 426) med bisphenol A og studiets betydning for Fødevareinstituttets vurdering af bisphenol A’seventuelle skadelige effekter på udvikling af nervesystem og adfærd. DTU Fødevareinstituttet, 2010.http://www.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fFoedevarer%2fBPADTU.pdf24. Lang IA, Galloway TS, Scarlett A, Henley WE, Depledge M, Wallace RB, Melzer D. Association ofUrinary Bisphenol A Concentration With Medical Disorders and Laboratory Abnormalities in Adults.JAMA 2008;300:1303-10.miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 19


25. Alonso-Magdalena P, Vieira E, Soriano S, Menes L, Burks D, Quesada I, et al. Bisphenol-A Exposureduring Pregnancy Disrupts Glucose Homeostasis in Mothers and Adult Male Offspring. Environ HealthPerspect, online 19. maj 2010.26. Myers JP, vom Saal FS, Akingbemi BT, Arizono K, Belcher S, Colborn T et al.. Why public health agenciescannot depend on Good Laboraory Practices as a criterion for selecting data: The case of bisphenol A.Environ Health Perspect 2009;117:309-15.27. Ourstolenfuture.org 2007http://www.ourstolenfuture.org/Consensus/2007/2007-0803chapelhillconsensus.html28. Hunt PA et al The bisphenol A experience: a primer for the analysis of environmental effects onmammalian reproduction. Biol Reprod 2009;81:807–13.29. COMMISSION DIRECTIVE 2002/72/EC of 6 August 2002 relating to plastic materials and articlesintended to come into contact with foodstuffs. European Commission, 2002.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2002L0072:20091109:EN:PDF30. European Union Risk Assessment Report, 4,4'ISOPROPYLIDENEDIPHENOL (BISPHENOL-A), CASNo: 80-05-7, EINECS No: 201-245-8, RISK ASSESSMENT, Complete risk assessment in one document.Consumer Product Safety and Quality Unit, Institute for Health and Consumer Protection, The EuropeanCommissions Joint Research Centre. European Commission, February 2010.http://ecb.jrc.it/documents/Existing-Chemicals/RISK_ASSESSMENT/ADDENDUM/bisphenola_add_325.pdf31. Toxicokinetics of Bisphenol A. Scientific Opinion of the Panel on Food additives, Flavourings, Processingaids and Materials in Contact with Food (AFC). The EFSA Journal 2008; 759.http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/759.pdf32. Bisphenol A. EFSA 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/ceftopics/topic/bisphenol.htm33. Henvendelse af 9/12-09 til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra Niels Erik Skakkebækvedrørende Bisphenol-A i sutteflasker. 2009-10, Bilag 82.http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/flf/bilag/82/772546/index.htm34. Government of Canada. Order Amending Schedule I to the Hazardous Products Act (bisphenol A). CanadaGazette 2010;144,7, March 2010.http://www.gazette.gc.ca/rp-pr/p2/2010/2010-03-31/html/sor-dors53-eng.html35. French deputies adopt BPA baby bottle ban. Foodproductiondaily.com, 2010.http://www.foodproductiondaily.com/Quality-Safety/French-deputies-adopt-BPA-baby-bottle-ban36. Bisphenol A – a chemical with adverse effects produced in large quantities. Press Release 033/2010,Umweltbundesamt 2010.http://www.umweltbundesamt.de/uba-info-presse-e/2010/pe10-033_bisphenol_a_a_chemical_with_adverse_effects_produced_in_large_quantities.htm37. Bisphenol A stifles thyroid hormone and slows frog development, Environmental Health News 2009.http://www.environmentalhealthnews.org/ehs/newscience/bpa-suppresses-thyroid-hormone-delays-frog-development/38. California state assembly passes BPA bill. Gentlenurturing.com, 2010.http://www.gentlenurturing.com/gentle_nurturing_newsroom/bisphenol_a_science_and_policy/california_state_assembly_passes_bpa_bill/39. Update on Bisphenol A (BPA) for Use in Food, U.S. Food and Drug Administration, januar 2010.http://www.fda.gov/NewsEvents/PublicHealthFocus/ucm064437.htm20 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


40. U.S. Concerned About The Risks From A Plastic. January 16, 2010, The New York Times, 2010.http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9E01E7DE143EF935A25752C0A9669D8B63&scp=1&sq=U.S.%20concerned%20about%20the%20risks%20from%20a%20plastic&st=cse41. Møller L, Helweg C, Pratt CH, Worup A, Skak C. Evaluation of Alternatives for Compounds under RiskAssessment in the EU, Bisphenol A. Environmental Project No. 901, Miljøstyrelsen, 2004.42. Ruoff L, Stone E. Seeking safer packaging. Ranking packaged food companies on BPA. Green CenturyCapital Management & As You Sow, 2009.http://www.greencentury.com/pdf/globaldocuments/Seeking_Safer_Packaging.pdf43. Eden Foods 2010.http://www.edenfoods.com/articles/view.php?articles_id=17844. Hain Celestial on BPA. Sacramento Natural Foods Coop, 2010.http://www.sacfoodcoop.com/index.php?option=com_content&view=article&id=1250%3Ahain-celestial-on-bpa&catid=113%3Abpa-statements&Itemid=9745. EFSA considers more than 800 studies on BPA, to finalise opinion in September, EFSA 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/cef20100713.htm46. Joint FAO/WHO Expert meeting to review toxicological and health aspects of Bisphenol A, Canada,November 2010.http://www.who.int/foodsafety/chem/chemicals/bisphenol/en/miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 21


Indtryk fra Nanotoxicology 2010Af Hilde Balling, Sundhedsstyrelsen, Center for ForebyggelseDen 3. internationale konference om nanotoksikologiblev afholdt i Edinburgh i begyndelsenaf juni i år. Nærmere betegnet påEdinburgh Napier University’s CraiglockhartCampus, der var smukt beliggende lidt udenfor Edinburgh blandt lave bakker beklædt medbuske med gule blomster, der lignede voresgyvel, men ikke var det. Konferencen fandtsted i strålende solskin, hvilket er ret så usædvanligtfor Edinburgh. Jeg har besøgt byen tregange tidligere, men det er første gang, at jeghar oplevet den i solskin.I kongressen deltog 400 delegerede fra heleverden, og der blev i løbet af de 2½ dage, somkongressen varede, forelagt 43 orale præsentationer.Posterudstillingen omfattede 200posters og endelig indeholdt abstractsamlingen360 ikke kommunikerede abstracts foruden dekommunikerede. Danmark var flot repræsenteretmed 3 orale præsentationer, heraf 1 keynotepræsentation, 9 posters og 3 ikke kommunikeredeabstracts. Programmet bestod af 7 sessioner,der alle blev indledt med en keynoteforelæsning.Generelt om konferencen vil jeg sige, at detvar et meget spændende og afvekslende program,men at det måske var lidt for omfattende.Der var således ikke afsat tid på programmettil en egentlig postersession.I det følgende vil jeg, baseret på mine noter ogmed støtte i abstractsamlingen, forsøge at givelæseren et indtryk af konferencen.I den indledende session ”Setting the scene”blev keynoteforelæsningen holdt af GuntherOberdorster fra University of Rochester i USA.Emnet var “Nano-particles and mega-doses:Relevant for identifying adverse effects”.Oberdorster anførte, at bekymringen for muligenegative helbredseffekter i forbindelse medde mange anvendelsesmuligheder af nanoteknologienhavde medført en stigende mængdeundersøgelser, der tyder på, at tekniske nanomaterialerp.g.a. deres fysisk-kemiske egenskaberkan medføre negative helbredseffekter.Det har ført til en opfattelse af, at alle nanomaterialerudgør en sundhedsmæssig risiko,selvom de fleste af studierne er udført medurealistiske eksponeringer. Resultaterne afdisse studier, såvel in vitro som in vivo, børvalideres gennem opfølgende studier medanvendelse af realistiske eksponeringer, hvorvedmange tekniske nanomaterialer sandsynligvisikke vil medføre negative effekter.Betydningen af kronisk lav eksponering er dogstort set ukendt. Konklusionen var, at der fortsatmangler data til brug for risikovurderingeraf specifikke nanomaterialer og eksponeringbør derfor undgås.Georgios Katalagarianakis fra Europa-Kommissionen gennemgik Kommissionensaktionsplan ”Nanosciences and nanotechnologies.An action plan for Europe 2005-2009”.Det er hensigten, at der udarbejdes en nyaktionsplan for 2010-2015, der hviler på 3søjler:• styrkelse af den sociale dimension afnanoteknologi• højt beskyttelsesniveau• stimulere innovation og bæredygtig vækstmed nanotekologi.I rammeprogrammerne FP6 og FP7 er derinden for området nanosafety investeret 75millioner EURO.Peter Gehr, University of Bern, leverede velnok et af konferencens mest interessanteindlæg ”Valedictorial lecture; 30 years ofparticle-lung interaction”. Beskrivelsen afhvordan Peter Gehrs forskning centrerede sig22 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


om, hvad der skete med partikler efterdeponering i lungerne, og hvordan det gennemårene kom til at dreje sig om mindre og mindrepartikler, var meget inspirerende.Et andet indlæg, mindst lige så spændende, var” Carbon nanotubes in the pleural space -approaching an understanding” ved KenDonaldson, University of Edinburgh, hvisgruppe fokuserer på nanorør som en ny potentieltskadelig eksponering af lungehinden i enmusemodel.Efter injektion af korte og lange asbestfibre ogkorte og lange nanorør i pleurahulen hos musblev der foretaget skylning af pleurahulen ogfundet klare tegn på længde-relateret inflammationbåde ved injektion af lange asbestfibreog lange nanørør, mens alle korte fibre ikkemedførte inflammation. Lange fibre er fibre,der har en længde på mere end 10-15mikrometer.Hypotesen er, at lange fibre tilbageholdes i detyderste lag af lungehinden, hvilket fører tilinflammation, mens de små fibre uhindret kanpassere de såkaldte ” stomata ” og herfra videretil lymfesystemet i brysthulen.Histologiske undersøgelser af den ydre lungehindeviste, at de lange fibre stadig var synligei granulomer på overfladen af lungehinden 7dage efter injektion, mens ingen korte fibrekunne ses. Ydermere var den fortykkelse aflungehinden, der blev set dag 1 efter injektionaf de korte fibre forsvundet, hvilket tyder på, atde var clearede fra lungehinden.Konklusionen på indlægget var, at præmissernefor carcinogenicitet af fibre er:• længden af fibrene• tykkelsen af fibrene, idet inhalerede fibremed en aerodynamisk længde på under 2mikrometer passerer lungerne.• biopersistens af fibreneTobias Stoeger fra Hemholtz CentrumMünchen beskrev en undersøgelse, hvor inhalationaf double walled carbon nanorør medførtefrigørelse af galactin-3 protein fra makrofager,hvilket stimulerer fagocytose, men ogsådannelse af fibroblastre som en mulig mekanismebag forsøg, der har relateret høje niveaueraf carbonnanorør til progressiv udvikling aflungefibrose hos mus.BL Allen et al. fra University of Pittsburg harstillet spørgsmålet, om carbonnanomaterialerer nedbrydelige i miljøet og in vivo og fundet,at noget tyder på, at SWCNT (single walledcarbon nanotubes) har begrænset persistens imiljøet, og at der synes at være fysiologiskemekanismer for biodegradering.Peroxidaseenzymer som peroxidase fra peberrodog myeloperoxidase fra neutrofile leukocytteri kombination med lave koncentrationeraf H 2 O 2 initierer nedbrydning af SWNTs efterca. ti dage ved rumtemperatur og efter 24 timerved legemstemperatur.Jürgen Pauluhn fra Bayer Schering Pharma iTyskland forelagde et indlæg om en arbejdsmiljøgrænseværdifor Baytubes, en type afmultiwalled carbon nanotubes, der har tendenstil at danne konstellationer, der ligner fuglereder.Udsættelse for høje doser menes attrigge en række forhold, der fører til nedsatclearance fra luftvejene og dermed en eksponering,der er høj nok til at udløse inflammationi lungerne. Baseret herpå og på NOAEL fra et13 ugers subkronisk inhalationsstudie af rotteranses en arbejdsmiljøgrænseværdi på 0,05mg/m 3 (8 timers gennemsnit) at yde rimeligbeskyttelse mod lungeskader i arbejdsmiljøet.P. Wick fra EMPA Materials Science andTechnology, Schweiz et al. undersøgte i enhuman placentaperfusionsmodel, hvorvidtnanopartikler kan passere placentabarrrieren.Som partikler blev anvendt fluorescerendepolystyrenperler med en diameter på 50, 80,240 og 500 nm. Undersøgelsen viste, at partiklermed en diameter under 240 nm blevoptaget i placenta og passerede placentabarrierenuden morfologiske eller andreændringer i placentarvævet.miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 23


Robert A. Yokel, University of Kentucky, etal. har undersøgt distribution, persistens ogtoksicitet af vandige opløsninger af 5, 30 og 65nm CeO 2 indgivet som infusion til rotter, derblev aflivet henholdsvis 1 time, 20 timer og 30dage efter indgift af CeO 2 . Resultaterne viste,at den akutte toksicitet øgedes med størrelsen.CeO 2 blev hurtigt clearet fra blodbanen,passerede blodhjernebarrieren, men kun i ringegrad og uden effekter, og persisterede i milt oglever efter 30 dage, hvor der sås granulomer ileveren, men ikke i milten. Konklusionen var:jo langsommere clearet, desto højere risiko foreffekter.Wan-Seob Chor fra Edinburgh University et al.har undersøgt metaloxidnanopartiklerne NIO,ZnO og CuO, der produceres i store mængderog derved kan udgøre en mulig risiko genneminhalation i arbejdsmiljøet. Ved instillation irottelunger medførte de 3 nanopartikler heltforskellige typer af inflammation, hvilket igenkan medføre forskellige former for risici ogforskellig grad af risiko.Lone Mikkelsen fra Københavns Universitetpræsenterede indlægget ”Toxic effects ofnanoparticles and nanoparticle-containingpaint dust on the cardiovascular system”- etsamarbejdsprojekt mellem Afdeling for Miljøog Sundhed på Københavns Universitet og DetNationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.Blodkarrenes endothel spiller en hovedrolle forden vaskulære homeostase, og inden for partikelforskningener hypotesen, at inhalation afpartikler medfører inflammation i lungerne,hvorved der frigøres cytokiner, der påvirkerkarrenes funktion og medfører arteriosclerose.Forskergruppen udsatte endothelceller frahumane umbilicalveneceller for prøver indeholdendedels rene nanopartikler dels slibestøvfra maling, med og uden indhold af nanopartikler,og apoE-/- mus inhalerede TiO 2 -partikleri nanostørrelse. Eksponering for rene nanopartiklersom carbon black og TiO2 iumbilicalvenecellerne medførte øget dannelseaf ROS ( Reactive Oxidative Species) ogekspression af adhæsionsmolekylerne VCAMog ICAM, mens slibestøv, med og uden nanopartikler,havde en betydeligt lavere effekt permasseenhed. Hos apoE-musene sås en moderatøget progression i dannelsen af arteriosclerotiskeplaquesOg nu til sessionen om environmental issues,der af den eneste ikke nordiske foredragsholderi denne session blev omdøbt til ”TheScandinavian”. Sessionen omfattede 6 indlæg.Heraf var de to danske, idet Stig Olsen fraDTU holdt keynoteforelæsningen om livscyklusanalyser,der er et redskab til miljøvurderingaf produkter ”fra vugge til grav”. Livscyklusvurderingerkan anvendes på nanoteknologiskeprodukter, men der er behov for videnom, hvilke egenskaber hos nanomaterialer, derer afgørende for vurdering af eventuel omdannelse,såvel som deres evne til at medførenegative effekter på målorganismer ellersystemer.Det andet danske indlæg var ved Anders Baun,ligeledes DTU, der har deltaget i ENRHESprojektet ” Engineered Nanoparticles – reviewof Health & Environmental Safety”, der erfinansieret af FP7. En søgning medførte 6.000artikler, der blev screenet med henblik på atlokalisere økotoksikologisk litteratur om firegrupper af tekniske nanomaterialer: fullerenercarbonnanorør, metaller og metaloxider. Resultatetvar 89 artikler om økotoksikologi, derviste, at den eksisterende viden omhandlertoksicitet, mens der mangler viden om biotilgængelighedog nedbrydning - de tre faktorer,der har betydning for analyse af miljørisici.Rapporten kan ses på: Europa-KommissionensJoint Research Centre:http://nmi.jrc.ec.europa.eu/project/ENRHES.htmHermed håber jeg at have givet læseren et lilleindtryk af den enorme aktivitet, der finder stedinden for forskningen i nanomaterialers potentielletoksicitet.24 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


Abstracts fra udvalgets årsmøde 18. maj 2010Session 1: Børn og miljøSårbarhed for neurotoksiske stofferunder prænatal og postnatal udviklingAf Philippe Grandjean, Syddansk Universitetog Harvard School of Public HealthFor de kendte neurotoksiske stoffer – herunderspecielt bly og methylkviksølv – kan eksponeringunder den tidlige udvikling af hjernen føretil særligt alvorlige skader. Dette er dokumenteretpå mest dramatisk vis for bly, kviksølv,arsen, PCB og toluen. Den observerede sårbarhedunder udviklingen må afhænge af mindstto vigtige forhold: 1) den relative overførsel framoder til foster/barn og den relative størrelseaf de supplerende eksponeringskilder postnatalt,samt 2) den relative påvirkelighed af kritiskeprocesser under organudviklingen. Medandre ord er der to tidsskalaer, en for eksponeringenog en for den relative sårbarhed.Desuden spiller mulighed for kompensationgivetvis en rolle. Endelig må man overveje, ihvilken grad alle relevante effekter er kendt,herunder også muligheden for øget risiko fordegenerative sygdomme mange år senere. Problematikkenkan bedst belyses ud fra eksisterendedata for bly og kviksølv. Hvad angår detoksikokinetiske forhold, så er den prænataleeksponering relativt størst for methylkviksølv,mens den omvendt er størst for bly postnatalt,nok især omkring 2-års alderen. Undersøgelseraf methylkviksølv har derfor koncentreret sigom at måle den prænatale eksponering, medhovedvægt på tredje trimester. Ikke destomindre viser undersøgelser af 14-årige ensammenhæng mellem deres aktuelle eller nyligeeksponering og forsinkede signaler vedhjernestammeaudiometri. Denne korrelationsås ikke ved en tilsvarende undersøgelse i 7-årsalderen. For bly er det for nylig påvist, at denhøjeste eksponering – ofte omkring 2-3-årsalderen – ikke er den bedste risikoindikator,men det er derimod blykoncentrationen i blodved 7. år. Imidlertid repræsenterer blodniveaueri bestemte aldre ikke kun eksponeringen pådet pågældende tidspunkt, idet eksponeringenkan have været relativt konstant over en længereperiode, ligesom tidligere eksponeringer kanbidrage til den målte koncentration i blodprøven.Derfor er der betydelig usikkerhed vedvurderingen af disse data. Samlet set betyderdette, at man må regne med, at hjernen fortsater særdeles sårbar for neurotoksiske stofferefter fødslen, måske endda helt op i teenagealderen.En nærmere forståelse af de forskelligeprocesser, som især påvirkes, og hvornår,er derfor ønskelig. På den anden side bør denutilstrækkelige viden på dette felt ikke medføreudsættelse af forebyggende foranstaltninger,som kan mindske eller fjerne eksponeringer forneurotoksiske stoffer blandt gravide, børn ogunge.Pesticideksponering under graviditet ogbørns udviklingAf Helle Raun Andersen, Afdeling forMiljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet, Odense,Christine Wohlfahrt-Veje og Katharina M.Main, Afdeling for Vækst og Reproduktion,Rigshospitalet, København.Fostre og børn er særligt sårbare over forskadelige virkninger af kemiske stoffer, fordidannelse og udvikling af organsystemerne erkomplekse processer, der let forstyrres. I nogletilfælde vil sådanne forstyrrelser medføre permanenteændringer, der kan have betydning forfunktionsevne og sygdomsrisici senere i livet.Pesticider er biologisk aktive stoffer, der specifikter udviklet til at ødelægge eller dræbeandre livsformer. Adskillige pesticider, herafmiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 25


en del fungicider, har vist sig at være hormonforstyrrendei celle- og/eller dyreforsøg ognogle epidemiologiske undersøgelser tyder på,at tidlig eksponering for pesticider også kanpåvirke udviklingen af forplantnings- og hormonsystemethos mennesker. Desuden er flerepesticider, især insektmidler, kendte nervegifte.I dyreforsøg har man påvist, at eksponeringfor sådanne neurotoksiske pesticider underhjernens udvikling kan medføre varige skader,selv ved lave doser, som ikke giver effekterhos voksne dyr.I Danmark, såvel som i mange andre lande, erhovedparten af de ansatte i gartneribranchenkvinder. En stor del af de danske væksthusgartnerierligger på Fyn. Vi har opbyget et solidtkendskab til denne branche og iværksat flereundersøgelser blandt kvindelige gartneriarbejdere.For nogle år siden undersøgte vi, omerhvervsmæssig udsættelse for pesticider undergraviditeten påvirkede kønsudviklingen hosdrengebørn. Vi indsamlede detaljerede oplysningerom gravide gartneriansattes arbejde ogmulige udsættelse for pesticider. Efter at kvindernehavde født, blev deres børn undersøgt i 3måneders alderen. Det lykkedes at undersøge203 børn og heraf var 113 drengebørn. Mødrenetil de 91 drenge havde før og i starten afgraviditeten arbejdet i områder med pesticidanvendelse,mens mødrene til de sidste 22drenge ikke havde været udsat for sprøjtegiftepå arbejdet. Flere drenge end forventet havdekryptorkisme (manglende nedsænkning aftestiklerne). Desuden havde drenge, hvis mødrehavde været udsat for pesticider, lidt korterepenislængde og lidt mindre testikler end dedrenge, hvis mødre ikke havde været eksponeret.Endvidere var der forskelle i blodkoncentrationenfor nogle af de hormoner, som harbetydning for testiklernes udvikling og funktion.Samlet set var der tale om en statistisksikker påvirkning. Resultaterne fra undersøgelsentyder således på, at erhvervsmæssig udsættelsefor pesticider under graviditeten kan medføreuønskede effekter på kønsudviklingen afdrengebørn til trods for de gældende sikkerhedsforskrifterfor arbejde i danske gartnerierog de særlige forholdsregler over for gravidearbejdstagere.For at finde ud af om der var mere langvarigepåvirkninger af børnene, har vi for nylig undersøgtdem igen. Udover effekter på drengebørnskønsudvikling samt senere sædkvalitet og risikofor testikelkræft, er tidlig udsættelse forhormonforstyrrende stoffer også mistænkt forat kunne have betydning for vækst, fedme ogpubertetsudvikling. Børnene, som nu var mellem6 og 10 år gamle, blev derfor grundigtundersøgt med speciel fokus på deres pubertetsudviklingog vækst. Desuden blev børnenesneurologiske funktion testet og der blev indsamletblod- og urinprøver. De foreløbigeresultater tyder på, at erhvervsmæssig udsættelsefor pesticider under graviditeten kan medføremere langvarige effekter hos børnene,specielt i genetisk sårbare individer.Bromerede flammehæmmere i indemiljøet– mødre og børnAf Marie Frederiksen 1,2,3 , Katrin Vorkamp 2 ,Marianne Thomsen 4 og Lisbeth E. Knudsen 1Polybromerede diphenylethere (PBDE'er) harværet anvendt som flammehæmmere i en rækkeprodukter siden 1970erne for at forhindreeller begrænse brand i bl.a. byggematerialersom f.eks. isoleringsmaterialer, tekstiler ogpolstring til møbler samt elektroniske produkter.Der findes 209 forskellige PBDEer (kongenere),hvoraf et mindre antal af disse er blevetmarkedsført og anvendt i form af tre kom---------------------------------------------------------1Afd. for Miljø og Sundhed, Institut forFolkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet2Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi, DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet3nuværende adresse: Afd. for Byggeri og Sundhed,Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg Universitet4 Afd. for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet26 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


mercielle blandinger kaldet Penta-, Octa- ogDecaBDE. Heraf har de to førstnævnte væretforbudt i EU siden 2004, bl.a. på grund afderes persistens og bioakkumulerbarhed. BDE-209, som er hovedkomponenten i DecaBDE,ansås ikke tidligere for at udgøre en risikogrundet dets høje molekylvægt og dermedsterisk hindring af optagelse over cellevæggen.Forbuddet mod DecaBDE er derfor mindreomfattende og begrænset til elektroniske produkter.Flere undersøgelser har vist, at indemiljøet eren vigtig eksponeringsvej for PBDEer, pga.emissionen fra de mange forbrugerprodukter,der er brandbeskyttet, med de højeste koncentrationeraf BDE-209 i husstøv. Eksponeringfor PBDEer er problematisk, da de optages ogakkumuleres i kroppen og mistænkes for athave hormonforstyrrende effekter. Det er bl.a.vist i dyreforsøg, at PBDEer påvirker thyroideahormonbalancen,hvilket kan have alvorligindvirkning på udviklingen af bl.a. centralnervesystemet.Irreversible skader er særlig relevantei følsomme perioder i fosterstadiet samt iden tidlige barndom. Samtidig har epidemiologiskestudier indikeret en sammenhæng mellemhøj maternel eksponering for PBDEer ogbl.a. nedsat indlæringsevne og forekomst afkryptorkisme.Den præ- og postnatale PBDE-eksponeringblev undersøgt i en gruppe af 51 gravide kvinderfra Storkøbenhavn på basis af PBDEniveaueri husstøv, maternelt plasma, navlesnorsplasma,placentavæv samt modermælk.Niveauerne af de individuelle PBDE-kongenerevar stærkt korrelerede i maternelt ognavlesnorsplasma, hvilket stærkt indikerer endirekte overførsel af moderens eksponering tilbarnet. Resultaterne viste dog også, at transportenover placenta varierede mellem de forskelligekongenere, således at transporten varstørst for de mindste molekyler, dvs. medlavest bromeringsgrad. PBDE-niveauerne i detmaternelle plasma kunne derudover for delavest bromerede kongenere korreleres direktetil koncentrationer i husstøvet. Ydermere blevder fundet en lignende signifikant korrelationdirekte mellem PBDE-niveauerne i husstøv ogi navlesnorsplasmaet for enkelte kongenere.Dette bekræfter således, at indeklimaet er ensignifikant kilde til PBDE-eksponering, ikkebare for gravide kvinder, men også for deresufødte børn.Den postnatale PBDE-eksponering sker primærtvia modermælken og kontakten medstøv. Indtagsberegninger, baseret på estimeredeeksponeringsfaktorer for støv og modermælk,viser, at indtaget via modermælk dominerede iforhold til støv i det første leveår for de flestePBDE-kongenere. Der er dog store variationeri PBDE-niveauet i husstøv, for enkelte individerer eksponeringen via støv meget høj og kandermed bidrage betydeligt til barnets eksponering.For enkelte kongenere (BDE-99 og 209)kan indtaget via støv sidestilles eller helt overgåindtaget via modermælken. Til disse beregningerer anvendt US EPAs ”Child-SpecifcExposure Factors Handbook, 2008”, hvilkenangiver noget lavere estimater for børns støvindtagend tidligere lignende estimater. Generelter der en del usikkerheder forbundet medeksponeringsestimater for støv, idet støvindtagetafhænger af en række komplekse faktorerligesom målte koncentrationer i støv afhængeraf bl.a. prøvetagningsprocedurer. Derudover erspecielt BDE-209 ikke undersøgt tilstrækkeligttil at vurdere, hvordan stoffet optages, distribueresog muligvis nedbrydes i kroppen.Der er ikke fastsat grænser for det tolerabledaglige indtag (TDI) for PBDEer, sådan somdet er tilfældet for en række andre miljøgifte,formentlig pga. den relativt nylige opmærksomhedpå disse. Dog har USEPA fastsat”reference dose” for Penta-, Octa-, og Deca-BDE på hhv. 2, 3 og 7 µg/kg/d, hvilke dogikke tager højde for hormonforstyrrende effekter.Da effekterne af PBDEerne inkluderer hormonforstyrrendeeffekter, er der ingen nedretærskelværdi, men man kan estimere ”marginof exposure” i forhold til niveauer med observeredeeffekter i dyreforsøg. Dette kompliceresdog af, at toksikologiske studier oftest er baseretpå enkelte kongenere og få doseringer,mens børnene reelt er eksponeret formiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 27


landinger af flere PBDE-kongenere samtandre kemikalier over lang tid. I et rottestudiemed prænatal eksponering for BDE-99 visteder sig effekter på hormonbalancen vedniveauer, der er ca. 500 gange det højesteniveau af BDE-99 i maternelt plasma fra dettestudie, men bare ca. 50 gange højere end denhøjeste observerede koncentration af ∑PBDE.Derved er niveauerne i Danmark ikke så langtfra niveauer, hvor man kan forvente effekter,hvilket understøttes af de få epidemiologiskestudier, der hidtil er lavet, og hvor der er fundetsammenhænge med både ændret hormonbalanceog misdannelser af kønsorganer.Dette studie viser, at indemiljøet bidragervæsentligt til PBDE-eksponeringen i Danmark,både for gravide og deres ufødte børn. Derimodkommer den største eksponering umiddelbartefter fødslen for de fleste stoffers vedkommendefra modermælken, som dog delvist kanvære et indirekte resultat af moderens eksponeringfra indemiljøet.2-åriges eksponering for kemikalierAf Rikke Holmberg og Shima Dobel,MiljøstyrelsenDet overordnede formål for Miljøstyrelsensprojekt var at kortlægge en 2-årigs samlede udsættelsefor kemiske stoffer over et helt døgn.2-årige udsættes for en lang række produkterigennem deres hverdag og bliver dermed udsatfor mange kemiske stoffer, og de er herudoversærligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (storoverflade/lille volumen). Det primære fokusvar på forbrugerprodukterne, men da en del af2-åriges eksponering for kemiske stoffer skerfra fødevarer og fødevarekontaktmaterialer,blev der også fokuseret på fødevarer og materialerog genstande, som har kontakt med fødevarer.Herudover blev der også regnet påeksponeringen fra indeluft og støv ud fra eksisterendemålinger af stoffer i indeluft og støv.Projektet blev afsluttet med en informationskampagne,der formidlede rapportens konklusionerog kom med handlingsanvisende råd.Den primære målgruppe for kampagnen erforældre og bedsteforældre, som er i dagligkontakt med de 2-årige.I projektets kortlægningsfase blev der udvalgten række stoffer, der videre er fokuseret pågennem risikovurdering. Stofferne er valgt udfra et forhåndskendskab til stoffernes hormonforstyrrendeeffekter i dyreforsøg, og en forventeteksponering af 2-årige børn for stoffernegennem fødevarer, indeluft og støv eller forbrugerprodukter.Der er bl.a. udvalgt ftalater, pesticider, parabenerog bisphenol A, i alt er 17 stoffer ellerstofgrupper udvalgt, og der fokuseres ved dekemiske analyser og risikovurderinger primærtpå disse udvalgte stoffer.Ud over at foretage kvantitative risikovurderingerfor de udvalgte stoffer, har det væretønsket at opnå et mere detaljeret billede afbørns samlede udsættelse for muligt sundhedsskadeligestoffer. Derfor er der dels gennemgåettilgængelig litteratur for stoffer medpotentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldendeeffekter, og dels screenet en rækkeforbrugerprodukter for indhold af organiskestoffer.ResultaterI en række produkter er indholdet af ftalaterkvantificeret, og der er i flere af produkternefundet koncentrationer, der tyder på, atftalaterne er tilsat som blødgørere. Undersøgelseaf eksponeringsscenarier med sved- ogspytsimulatorer viste imidlertid, at kun enmindre mængde af ftalaterne DIBP, DBP,DEHP, DEP migrerer ud af produkterne, og atde tungeste ftalater, DINP og DNOP, ikkemigrerer ved de anvendte betingelser. Analyseaf ét par gummitræsko viste, at afgivelsen afftalaten DBP var så stor, at den kunne udgøreen risiko.Der er påvist bisphenol A i skjold/knop franarresutter fremstillet af polycarbonat, menmigrationsanalyserne viste, at kun én dobbeltbestemmelseaf de to analyserede sutter visteen migration til svedsimulatorer. Der var ingen28 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


migration til spytsimulatorer.Resultaterne viser, at RCR-værdierne (RiskCharacterisation Ratio = Eksponering/DNEL =Eksponering/(NOAEL/AF)) er over 1 for stofferneDBP og dioxiner og dioxinlignendePCBer, når eksponeringen fra forbrugerprodukter,fødevarer og indeklima lægges sammen.Det betyder, at der ved udsættelse fordisse stoffer hver især vil være risiko for hormonforstyrrendeeffekter ved den udsættelseog de øvrige antagelser, der er brugt i rapporten.For DBP og dioxiner og dioxinlignendePCBer stammer de væsentligste bidrag frafødevarer, indeluft og støv.Endvidere viser resultaterne, at den samledeRCR for de antiandrogene stoffer og deøstrogenlignende stoffer ligger over 1. DBP ogdioxiner og dioxinlignende PCBer giver debetydeligste bidrag til RCR for antiandrogeneffekt. Disse bidrag stammer fra koncentrationernei fødevarer, indeluft og støv. Propyl- ogbutylparaben giver de væsentligste bidrag tilRCR for østrogenlignende effekt. Disse bidragkommer fra stoffernes forekomst i solcremerog cremer.Undersøgelsen er dog baseret på stikprøver afenkelte forbrugerprodukter og produktgrupper.Der vil derfor kunne forekomme andrekemiske stoffer, som er mistænkt for hormonforstyrrendeeffekter og andre produkter påmarkedet, som bidrager til risikoen. Ud over deeksponeringsbidrag, der er omfattet af beregningerneher, kan der således være andre bidrag,som vil kunne øge den samlede risiko,f.eks. har en eventuel forekomst af de prioriteredestoffer i medicin og medicinsk udstyrikke været omfattet. Dertil kommer bidrag frastoffer, barnet måtte have i kroppen alleredefra tidligere eksponeringer, f.eks. overført framor til barn i fosterstadiet og under ammeperioden.Derudover kan der være større bidragfra nogle af forbrugerprodukterne, idetnogle værdier for f.eks. legetøj kan væreunderestimeret, da der kan være andre hormonforstyrrendestoffer i legetøj, der ikke er fokuseretpå i rapporten. Også antallet af produkter,som den 2-årige benytter, udgør en faktor, somkan bidrage yderligere til den beregnede risiko,f.eks. må det forventes, at sutter skiftes oftereend luffer og jakker. Det skal samtidig bemærkes,at der igennem projektets beregninger erinddraget mange forudsætninger, som baserersig på estimater. Det skyldes, at der ikke foreliggeren klar dokumentation på de berørte områder.Den type estimater kan skævvride resultaterneog kan medføre, at den samlede eksponeringestimeres højere end reelt, da alle estimaterer baseret på worstcase betragtninger.KonklusionMed de antagelser, der er gjort i rapporten, kandet konkluderes, at:• Enkelte påvirkninger med et højt indholdaf et hormonforstyrrende stof, som detf.eks. ses med indholdet af DBP i gummitræsko,kan resultere i en afgørende risikofor den 2-årige.• De bidrag, 2-årige modtager fra isærftalaten DBP (mest fra fødevarer) samtdioxiner og dioxinlignende PCBer (mestfra fødevarer og til dels indeluft og støv),udgør en risiko for antiandrogene forstyrrelseraf hormonsystemet.• De bidrag, 2-årige modtager fra især parabenernepropylparaben og butylparaben,kan udgøre en risiko for østrogeneforstyrrelser af hormonsystemet. Dettebidrag kommer overvejende fra kosmetiskeprodukter som creme/fedtcreme/lotion og solcreme.Samlet set kan det konkluderes, at der er behovfor at reducere eksponeringerne med såvelantiandrogene som østrogenlignende stoffer frafødevarer, indeluft og støv, men også i deundersøgte produktgrupper, da de bidrager tilsåvel indeluft og støv som til den direkte eksponering,hvis man tager udgangspunkt i deantagelser, der er gjort i rapporten. En reduktionaf den potentielle samlede risiko kræverviden om, hvilke kilder der er til indholdet ifødevarer, indeluft og støv. Derudover er derbehov for at reducere eventuelle bidrag framiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 29


andre kilder, som f.eks. kunne være propyl-,butyl- og isobutylparaben i kosmetik, ftalaterfra andet fodtøj (f.eks. gummisandaler oggummisko).Ændringer i pubertetsudvikling hosdanske børnAf Lise Aksglæde, Kaspar Sørensen, Niels ErikSkakkebæk, Anders Juul, Afdeling for Vækst ogReproduktion, Rigshospitalet.Et barns vækst og udvikling er ikke blot etfintfølende barometer for dets sundhedstilstand,men også en markør for moderne livsstilog miljøpåvirkninger. Forstyrrelser i vækst ogpubertetsudvikling kan have omfattende konsekvenseri form af øget risikoadfærd hos heltunge børn, langsigtede psykologiske problemer,nedsat sluthøjde og øget risiko for seneresygdomsudvikling hos det enkelte barn.Alderen for første menstruation har været faldendegennem 100 år indtil midten af det20ende århundrede, hvor denne udvikling såud til at standse, sandsynligvis på grund af forbedreternæring og hygiejne og øget socioøkonomiskstabilitet. De alarmerende fund afmarkant tidligere brystudvikling hos amerikanskepiger i starten af 1990erne skabte derformegen debat, og det blev indlysende, at der varbehov for at monitorere børns udvikling verdenover.En stigende mistanke om, at ”den amerikansketrend” var nået til Danmark var baggrunden foriværksættelsen af ”The COPENHAGENPuberty Study” i 2006, hvor vi i perioden2006-08 undersøgte knap 2.000 drenge ogpiger fra skoler i Storkøbenhavn. Alle deltagereblev målt og vejet, fik taget blodprøve, ogvurderet pubertet. Undersøgelsesmetoden varidentisk med en lignende undersøgelse fra1991-93, og data var derfor sammenlignelige.Overraskende fandt vi, at danske piger i dagudvikler bryster et helt år tidligere end for 15år siden. Danske drenge går ligeledes tidligerei pubertet end for 15 år siden, med et fald påca. 3-4 måneder.For pigernes vedkommende har vi på nuværendetidspunkt ingen forklaring på det markantefald i alderen for brystudvikling. En så markantændring over så kort tid kan ikke forklares medændringer i gener, der regulerer puberteten.Ligeledes tyder vores data ikke på, at den verserendefedmeepidemi er årsag til den observeredetendens, og andre faktorer, så som livsstils-og miljømæssige faktorer, spiller såledesogså en rolle. For drengene, til gengæld, kunnevi i hvert fald delvis forklare ændringen meden stigning i BMI.Session 2: Frie foredragKlimaforandringer og smitsommesygdommeAf Palle Vallentiner-Branth, Steffen Glismannog Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.Gennemsnitstemperaturen i verden er stegetmed 0,74° C i løbet af de seneste 100 år, oghavniveauet er steget 1,8 mm pr. år siden 1961.Disse klimaforandringer forudses at kunne fånogen betydning for den fremtidige forekomstaf smitsomme sygdomme i Europa.De vigtigste forventede ændringer i forekomstaf smitsomme sygdommeSygdomme der overføres med insekter(»vektorbårne«)I Europa er der på nuværende tidspunkt konstatereten spredning og øget forekomst af vissevektorbårne sygdomme. Eksempler på disseer flåtbårne sygdomme som borreliose,tickborne encephalitis (TBE) og Krim-Kongoblødningsfeber, samt sygdomme somChikungunya virus infektion og Vestnil feber,der alle overføres med forskellige myggearter.På sigt vil sygdomme, der i dag opfattes primærtsom subtropiske eller tropiske somLeishmaniasis, der smitter efter bid af en hunsandflueinficeret med protozoen Leishmaniainfantum, og Dengue feber kunne blive naturligtforekommende i det mindste i Sydeuropa.Malaria var endemisk forekommende i Skan-30 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


dinavien og resten af Europa og blev førstudryddet fra Europa i 1975 efter forbedringeraf socioøkonomiske forhold. Til trods for atklimaforandringerne vil betyde bedre livsvilkårfor malariamyg vurderes, at det på grund afgode socioøkonomiske forhold og velfungerendesundhedssystemer er mindre sandsynligt,at der vil forekomme smittespredning afmalaria i Europa.Vandrelaterede infektionerVandrelaterede infektioner er sygdomme, deroverføres med drikkevand og i forbindelse medkontakt til badevand eller andet overfladevand.Ved længere perioder med varmt havvand vilen øget forekomst af visse havbakterier, somVibrio vulnificus, udgøre en infektionsrisiko,især for immunsupprimerede, oftest via sår ogandre hudlæsioner hos fiskere og badende. Iden varme sommer 2006 blev der rapporteretom infektioner med havbakterier fra flerelande, herunder Danmark.Weils sygdom (leptospirose) er et eksempel påen sygdom, der kan overføres fra rotter ogandre dyr til mennesker. Smitten sker i reglen ivand gennem rottens eller andre værtsdyrsurin. Det er i særdeleshed personer mederhvervsmæssig eksponering, som f.eks. ansattei dambrug, skovbrug, kloakarbejdere og lignende,som er i risiko for leptospirose, men ide senere år er der også set tilfælde blandt fritidsfiskereog kano- og kajakroere i danskevandløb. Da forekomsten af leptospirabakterierer stærkt temperaturafhængig, kunne temperaturstigningerbidrage til en stigning i antallet aftilfælde af leptospirose. Ved oversvømmelserkan rotter blive drevet op af kloakkerne, ogdermed kan mennesker lettere eksponeres.Legionellabakterier lever i ferskvand og andrevåde eller fugtige miljøer og formerer sig bedsti vand med en temperatur på mellem 25 og 45°C. Smitte sker hyppigst ved indånding af vandskyer(aerosoler), som er forurenet medLegionella species. Ud over brugsvandsforsyningkan smitte ske gennem køletårne ellerairconditionanlæg. En stigende anvendelse afkøleanlæg eller andet aerosolgenererendeudstyr kan øge risikoen for legionellainfektioner.Øget forekomst af episoder med ekstremt vejrvil øge faren for oversvømmelser og overløbfra kloakker. Dermed kan borgerne blive udsatfor smitte enten gennem direkte kontakt medsmitstoffer i kloakvand eller gennem drikkevandet,såfremt dette forurenes under sådanneepisoder.Fødevarebårne infektionerDe fleste fødevarebårne infektioner somSalmonella, Campylobacter og verocytotoksinproducerendeEscherichia coli (VTEC)som E. coli O157 har en markant årstidsvariation.Det er beskrevet, at antallet af salmonellaanmeldelserøges med 5-10 % for hver 1° Ctemperaturstigning over 5° C. For Campylobacterer det vist, at forekomsten i både slagtekyllingerog mennesker er tæt korreleret til forholdsom temperatur, sollys og fugtighed. Derer flere mulige forklaringer på disse forhold,herunder introduktion af bakterier i produktionsanlægvia insekter, især i varme perioder.Samlet set betyder disse klimaafhængigheder,at indsatsen for at forebygge fødevarebårneinfektioner skal styrkes for at sikre forbrugerenfremover.HandlemulighederDet er vigtigt at fastholde overvågning afinfektionssygdomme og udbrudskontrol samtsikre et fortsat velfungerende samarbejde mellemfødevare- og sundhedsmyndigheder oginstitutioner for at styrke fødevaresikkerheden.I samarbejde med biologer og andre bør vikortlægge forekomsten af sygdomsfremkaldendevektorer og deres kapacitet til at overføresygdomme. Da der er mange huller i voresviden, er det afgørende at styrke forskningenpå området.Det er nødvendigt at sikre god hygiejne vedbrug af klimaanlæg, spabade og andre vandsystemerfor at kontrollere udbredelsen aflegionella. Rottebekæmpelse og anvendelse afpersonlige værnemidler i dambrug og kloakkerer vigtig. I relation til drikkevandet kan detvurderes, om kommunernes eksisterende kon-miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 31


trol med vandkilder for bakterier er tilstrækkelig,ligesom der skal være et tilstrækkeligtberedskab hos myndighederne til informationaf befolkningen i tilfælde af forurening afdrikkevand eller rekreativt vand.I forbindelse med infektionsrisici ved fiskeriog ved badning må relevante myndighedersørge for nødvendig overvågning og information.Det har ikke været muligt at udvikle etbrugbart varslingssystem for Vibrio vulnificus iDanmark med henblik på risiko ved badning.Det anbefales derfor, at læger informererpatienter med svækket immunforsvar om, atder er en vis, omend meget lidt øget, risiko vedat bade, når vandtemperaturen i en uges tid harværet > 15° C i områder med lavt saltindhold,som f.eks. Østersøen, mindre bugter og fjorde,eller > 20° C i resten af landet.Da klimaforandringernes effekt på de smitsommesygdomme udvikler sig relativt langsomt,har et moderne industrialiseret land somDanmark gode muligheder for at tilpasse sig deforventede ændringer. Dermed vil konsekvensernefor folkesundheden - samlet set - formentligblive ret begrænsede. For ressourcesvagelande kan klimaændringerne - tilsammenmed de andre nævnte faktorer - få merebetydelige konsekvenser for sygelighed ogdødelighed.MRSA CC398 - udgør svin en risiko formennesker i Danmark?Af Jesper Larsen, Stafylokoklaboratoriet,Afdeling for Mikrobiologisk Overvågning ogForskning, Statens Serum Institu.tStaphylococcus aureus (gule stafylokokker) erGrampositive bakterier, som bæres på hudenog i næsen hos 25-30 % af den normale befolkning.Sommetider kan S. aureus forårsageinfektion og er således en af de hyppigste årsagertil hudinfektioner, men de kan også forårsagemere alvorlige infektioner (såsom infektioni operationssår, bakteriæmi og pneumoni).I Danmark er der årligt 1.000-1.500 tilfælde afbakteriæmi forårsaget af S. aureus, hvoraf ca.20 % af patienterne dør.Methicillin-resistente S. aureus (MRSA) er entype S. aureus, der er resistent over for alle ß-lactam antibiotika, der sædvanligvis anvendestil behandling af stafylokokinfektioner.Methicillin, det første antistafylokok penicillin,blev introduceret i 1959, og allerede 2 år efterblev den første MRSA fundet. Resistensenskyldes tilstedeværelsen af mecA genet, som erindbygget i et mobilt genetisk element kaldetStaphylococcus cassette chromosome mec(SCCmec). MRSA har traditionelt set værettæt knyttet til sygehusmiljøet, men inden for desidste 10-15 år er MRSA i stigende omfangkonstateret hos personer, der ikke har relationtil sygehuse og som ydermere ikke har kendterisikofaktorer. Dog er forekomsten stadig lav iforhold til mange andre lande i og uden forEuropa.Matematiske modeller har vist, at såfremtMRSA ikke bekæmpes i samfundet, kan manikke kontrollere forekomsten på sygehuse. Påden baggrund har Sundhedsstyrelsen udarbejdeten national vejledning for at forebyggespredning af MRSA både inden- og uden forsygehusene, og der er pr. 1. november 2006indført anmeldepligt for påvisning af MRSAhos syge såvel som raske mennesker.MRSA overføres hyppigst via direkte hud-tilhudkontakt eller via kontakt med forurenedeting (f.eks. håndklæder). Man kan blive smittetmed MRSA overalt i samfundet, men noglelokaliteter er associeret med en række risikofaktorer,der gør det lettere for MRSA atsprede sig (f.eks. plejeboliger, sportsklubber,skoler, kollegier, kaserner, husstande, fængslerog daginstitutioner).Hidtil har dyr ikke været anset for at være envæsentlig smittekilde til humane infektionermed MRSA. I løbet af 2006 blev det imidlertidklart, at husdyr - specielt grise - kan udgøre etselvstændigt MRSA reservoir, hvor spredningsker mellem dyrene, og hvor der også forekommertransmission til mennesker. Det drejersig om en enkelt undertype af MRSA (CC398).Undersøgelser har vist, at denne type er megetudbredt blandt grise og griseavlere i Hollandog er efterfølgende fundet i en række lande i32 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


Europa (herunder Danmark) og Nordamerika.Typen er ligeledes beskrevet hos andre produktionsdyr(bl.a. kvæg og fjerkræ) og i andreerhvervsgrupper med kontakt til disse dyr (herunderdyrlæger, dyretransportører og slagteriarbejdere).Forskellige studier har fundetMRSA CC398 i personer uden kontakt til produktionsdyr,men det mangler endnu at bliveklarlagt, hvor hyppigt MRSA CC398 overføresmellem mennesker. Endelig er der ingen tegnpå, at fødevarer spiller en rolle i spredningen afdenne type fra dyr til mennesker, selvom enrække undersøgelser har påvist MRSA CC398i forskellige kødprodukter.De fleste data om forekomst af MRSA CC398er fra Holland. Antallet af mennesker smittetmed denne type er betydelig blandt hollandskesvineavlere. I egne med høj griseproduktion erop til 25 % af undersøgte griseavlere positivefor MRSA CC398, hvilket skal sammenlignesmed en bærerfrekvens på 7.000svinebesætninger og en årlig produktion på>25 millioner slagtesvin har Danmark et stortpotentielt problem med MRSA CC398. Detførste fund af MRSA CC398 i danske griseskete i 2006. Siden da har en EU-rapport vist,at 2,4 % af de undersøgte danske besætningervar positive sammenlignet med 21,6 % i restenaf EU. En retrospektiv gennemgang af dennationale MRSA database viste, at der i perioden2004-2009 er registreret 148 tilfælde afMRSA CC398 hos mennesker og at de udgør


aromatase activity in adipose tissue in aPPARgamma dependent manner.In postmenopausal women, blood levels of sexhormones are determined by sex hormonesynthesis in the adipocytes. Adipose aromataseactivity is negatively regulated by PPARgammaagonists, indicating that PPARgammanegatively regulates aromatase activity. Wepresent evidence that ethanol rather thanacetaldehyde is the carcinogenic substance inrelation to breast cancer and that geneticvariation of the adipose specific PPARgamma2is a key determinant of alcohol related breastcancer in a prospective study of 809postmenopausal breast cancer cases andmatched controls. Alcohol consumption wasassociated with a 1.13-fold higher risk ofbreast cancer pr drink pr day (95% CI=1.04-1.22) among homozygous wild type carriers ofPPARγPro12Ala, whereas alcohol was notassociated with breast cancer risk amongvariant allele carriers (P for interaction=0.03).Moreover, we present evidence that ethanolbut not acetaldehyde inhibits PPARgammamediated transactivation.Our results suggest that PPARgammanegatively regulates aromatase transcription inadipose tissue and that alcohol disrupts theinhibitory effect, leading to increasedaromatase levels and increased breast cancerrisk. Furthermore, our results suggest that 70% of Caucasian women are at risk of gettingbreast cancer from drinking alcohol while 30% are not at risk due to their PPARgammaPro12Ala status.Session 3: Frie foredragSammenhænge mellem gravide kvindersserumkoncentration af PCB og DDE ogfødselsvægt og gestationsalder – en del af etfælleseuropæisk studie i mor-barn kohorter.Af Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik,Århus Sygehu..sEksisterende epidemiologiske studier omhandlendesammenhænge mellem mødres eksponeringfor organoklorforbindelserne PCB ogDDE og fostervækst rapporterer inkonsistenteresultater.Blodprøver blev indsamlet fra gravide kvinderi Grønland (n=572), Kharkiv, Ukraine (n=611)og Warszawa, Polen (n=258) og blev analyseretfor CB-153 og p,p´-DDE. Data forfødselsvægt og gestationsalder blev indsamletfra 1.322 fødsler af enkeltfødte og levendefødtebørn. Vi undersøgte associationer mellemPCB og DDE niveauet i mødres blodprøver ogfødselsvægt og gestationsalder ved multipellineær regression med kontrol for potentiellekonfoundere.Stigning i log CB-153 koncentration med enenhed hos grønlandske mødre var associeretmed et fald på gennemsnitligt 59 gram i fødselsvægtjusteret for gestationsalder. Gestationsalderenalene var reduceret med 0,2 ugerhos børn født af grønlandske mødre. En tilsvarendetendens, der dog ikke var statistisk signifikant,sås hos børn født i Kharkiv ogWarszawa med et fald i fødselsvægt på henholdsvis49 og 10 gram og et fald i gestationsalderenpå 0,1 og 0,2 uger. En stigning ilog p,p’-DDE koncentration med en enhed varassocieret med et statistisk signifikant fald ifødselsvægt justeret for gestationsalder på gennemsnitligt39 og 104 gram og en forkortelseaf gestationsalderen på henholdsvis 0,2 og 0,6uger i Grønland og Warszawa. I Ukraine varfaldet på 30 gram og 0,2 uger ikke statistisksignifikant.Data tyder på, at udsættelse for PCB og DDE ifostertilstanden kan reducere fødselsvægt oggestationsalderen. Der var dog ikke signifikanteassociationer i alle de tre lande, hvilketbl.a. kan skyldes et lavere eksponeringsniveaufor PCB i Polen og Ukraine.Da data tyder på sammenhænge mellem POPniveau og fødselsvægt og gestationsalder, mendette ikke entydigt kan konkluderes baseret pådenne undersøgelse, har vi været medvirkendetil at igangsætte en undersøgelse på tværs afeuropæiske fødselskohorter i det såkaldte34 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


ENRIECO projekt. Ved at inkludere data fra 8forskellige kohorter på tværs af Europa håbervi at opnå et klarere billede af, om PCB ogDDE påvirker europæiske børns fødsels-vægt.Maternal alcohol consumption duringpregnancy and semen quality in themale offspring. Two decades of followupAf Ramlau-Hansen CH 1,2 , Toft G 1 , JensenMS 1,3 , Strandberg-Larsen K 4 , Hansen ML 1 ,Olsen J 2, 5BackgroundConcurrent alcohol exposure has beenassociated with reduced fecundity, but nostudies have estimated the effect of prenatalalcohol exposure on male fecundity. The aimwas to study the association between maternalalcohol consumption during pregnancy, semenquality and levels of reproductive hormones inyoung, adult men.MethodsFrom a Danish pregnancy cohort established in1984-87, 347 sons were selected for a followupstudy conducted in 2005-2006. Semen andblood samples were analyzed for conventionalsemen characteristics and reproductivehormones, and results were related toprospectively self-reported information onmaternal alcohol consumption duringpregnancy.--------------------------------------------------------1Department of Occupational Medicine, AarhusUniversity Hospital, 8000 Aarhus C, DK2Department of Epidemiology, Institute of PublicHealth, University of Aarhus, 8000 Aarhus C, DK3Perinatal Epidemiology Research Unit,Departments of Obstetrics and Paediatrics, AarhusUniversity Hospital, Skejby, 8200 Aarhus N, DK4 Division of Epidemiology, University of SouthernDenmark, 5000 Odense C, DK5Department of Epidemiology, School of PublicHealth, UCLA, Los Angeles, CA 90095, USAResultsThe sperm concentration decreased withincreasing prenatal alcohol exposure. Theadjusted mean sperm concentration amongsons of mothers drinking = 4.5 drinks per weekduring pregnancy was 40 (95 % CI: 25-60)millions/ml. This concentration was lowercompared with men exposed to < 1.0 drink perweek, who had a sperm concentration of 59(95 % CI: 44-77) millions/ml. The semenvolume and the total sperm count were alsoassociated with prenatal alcohol exposure; sonsprenatally exposed to 1.0 – 1.5 drinks per weekhad the highest values. No associations werefound for sperm motility, sperm morphologyor any of the reproductive hormones, includingtestosterone.Conclusions:These results indicate that prenatal exposure toalcohol may have a persisting adverse effect onsemen quality, and if these associations arecausal they could explain some of the reporteddifferences between populations and secularchanges in semen quality.Børn og brændeovnsrøgAf Solveig Czeskleba-Dupont,Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening.For et par måneder siden modtog LOB en mailfra en mor i Odense.“Hej. Vores datter går hos en dagplejemor,hvis nabo dagligt fyrer i sin brændeovn. De bori rækkehus, så al røgen ryger over til voresdagplejemor. Naboen fyrer op til middag, detpasser med at børnene skal sove, og han blirved i 3 timer. Nogen gange er der helt ”lukket”af røg i dagplejerens lille have, hvor børneneburde kunne stå. -----”Hvad skal en bekymret mor og en dagplejemorstille op i sådan en situation?I januar 2010 opfordrede Sundhedsstyrelsenlandets kommuner til at tænke sundhed ind imiljøet og i en rapport af samme navn nævntemiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 35


man en række helbredsmæssige effekter frabrænderøgsforurening for såvel børn somældre mennesker og personer, der i forvejenlider af luftvejs- og/eller hjerte-kar-sygdomme(1). Desværre mangler denne indsigt i forbindelsemed en omfattende spørgeskemaundersøgelseom danskernes sundhedstilstand,der i øjeblikket gennemføres i regionerne. Derer INGEN spørgsmål om miljøfaktorer bortsetfra tobaksrøg (2).Brænderøgens indhold af sundhedsskadeligestoffer har været kendt i adskillige år, ogDanmark er forpligtet til at gøre rede for disseudslip til atmosfæren i årlige rapporter til FNog EU. Arbejdet udføres af Danmarks Miljøundersøgelser.- Vedrørende udslip fra stationæreforbrændingsanlæg rapporteres det i okt.2009, at træfyring i de danske husholdninger ermere end tredoblet i perioden1999-2007. 70 %af de samlede emissioner med fine partikler fradanske kilder kommer fra træfyring i boliger i2007, mens mindre end 20 % kommer fra biler.91 % af det totale udslip fra danske kilder aftjærestoffet benzo(a)pyren og 65 % af dioxinstammer ligeledes fra træfyring i boliger (3).Der er stor uenighed mellem forskere om hvorsundhedsskadelig brænderøg er. Men i MiljøstyrelsensLuftvejledning fra 2001 blev detslået fast, at luftforurening er væsentlig, nårder er PAH og dioxin tilstede, og der ikke ergennemført emissionsbegrænsning (4). I denneforbindelse er det vigtigt at huske, at brænderøgi atmosfæren kan blive et ubehageligtbekendtskab for både mennesker og dyr pga.ekspositionen (5). Det dokumenterer bl.a. enundersøgelse af ålekvabber i kystnære danskefarvande (6).LOB opfordrer derfor kommunerne til blandtandet at indføre beskyttelseszoner i byområderved hjælp af forskrifter og forbyde træfyring ifjernvarme- og naturgasområder, ligesomMalmø kommune er i gang med.(www.malmo.se).Kilder:1. Center for Forebyggelse (forår 2010): Tænksundhed ind i miljøet. Et prioriteringsværktøjog inspiration til kommuners forbyggendeindsats (Sundhedsstyrelsen).2. Region Sjælland (2010): Hvordan har du det?En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdomblandt voksne i din kommune og RegionSjælland.3. DMU (okt. 2009): Danish emission inventoriesfor stationary combustion plants (FR. 744).4. Miljøstyrelsen (2001): Luftvejledningen(Vejledning nr. 2).5. Thomsen, Arne Scheel (1988): Sundhedsmæssigeovervejelser ved forurenet jord (trykt iCzeskleba-Dupont, R. og Rasmussen, J.C.(1988): Farligt affald og Offentligheden(Forskningsrapport nr. 63, Inst. for geografi,samfundsanalyse og datalogi, RUC).6. DMU (nov. 2009): Dioxin og biologiskeffektmonitering i ålekvabbe i kystnære danskefarvande (FR. 743).Børn og forebyggelse iSundhedsstyrelsenAf Lotte Bælum, Center for Forebyggelse,SundhedsstyrelsenSundhedsfremme hos børn er et vigtigt emne iCenter for Forebyggelse. Derfor tager mangebørn- og unge projekter udgangspunkt i samspilletmellem miljø og sundhed. Mange af deøvrige projekter, der indeholder miljøemner,har desuden indirekte betydning for børnssundhed.Center for Forebyggelse arbejder med en langrække miljøfaktorer, som har betydning forsundheden, f. eks. hygiejne, passiv rygning,kemikalier, støj, udemiljø, mm. Sundhedsstyrelsengiver desuden sundhedsfaglige råd tilandre myndigheder om børns miljø og sundhedved behov. WHOs ministerkonferencer ommiljø og sundhed i Europaregionen i hhv. 2004og 2010 har prioriteret indsatser for børnsmiljø og sundhed, og dette har været medvirkendetil, at der er iværksat projekter om dette iCenter for Forebyggelse.36 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


I indsatserne omkring børn og miljø bliver der,som i centrets øvrige indsatser, arbejdet med atstyrke de strukturelle rammer, med at rådgivesundhedsprofessionelle samt med at styrke udvalgtemiljøer og målgrupper i at gøre en indsats.Den strukturelle forebyggelseKommunerne har ansvaret for forebyggelse ogsundhedsfremme lokalt, og har ansvaret for enstor del af miljøopgaverne. Derfor er det vigtigt,at kommunerne tænker sundhed ind i detforebyggende arbejde med miljø i kommunen.Center for Forebyggelse har arbejdet med atstyrke de strukturelle rammer omkring miljøog sundhed i kommunerne. I 2009 blev derlavet faktaark til kommunerne om, hvordankommuner kan tænke miljø på tværs afforvaltningerne og prioritere deres indsats, herunderbl.a. et ark om støj i underholdningsbranchen,som i særlig grad retter sig imodunge. Desuden er der i 2010 lavet en undersøgelseaf, hvilke muligheder der er for at lavestrukturelle indsatser i kommunerne, ud frakommunernes generelle arbejde med at skabesunde rammer, muligheder at regulere borgerneshandle- og valgmuligheder, samt ud fra depolitikker og kontrakter, kommunerne arbejderud fra.Rådgivning til sundhedsprofessionelleRådgivning til sundhedsprofessionelle harværet en vigtig del af det arbejde, der bliverlavet omkring børn og forebyggelse. På spædbarns-og småbørnsområdet har der løbendegennem årene været indsatser, der blandt andethar handlet om hygiejne i daginstitutioner oghos dagplejere. Denne indsats blev i 2009udvidet med en indsats over for unge for atgive en generel introduktion til, hvorfor det ervigtigt at vaske hænder. Indsatsen bestod af enfilm med en række dilemmaer og en interaktivmulighed for at stemme på, hvad man gerneville gøre.Styrkelse af udvalgte miljøer og målgrupperPædagoger, lærere og andre fagprofessionelleer vigtige aktører at inddrage i indsatser, fordide har indflydelse på og kan støtte op om dem.Det er blandt andet tilfældet på skoler, hvorskoleledere, lærere og pedeller har stor betydningfor det miljø, der er. En af Center forForebyggelses indsatser i 2010 består derfor iat offentliggøre en hjemmeside om, hvordanskoler kan forebygge astma og allergi hoseleverne. Her ses der især på indeklimaet og påde faktorer i de enkelte fag, der kan haveindflydelse på børnenes helbred.Ny professor på NFAFoto: Pia Dukholm, NFA.Ulla Vogel startede 1. juni 2010 som professorpå Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, NFA. Hun får ansvaret for atlede og videreudvikle NFAs arbejde medrisikovurdering af nye kemiske stoffer iarbejdsmiljøet, og vil især fokusere på nanopartiklerstoksikologi.Ulla Vogel får en vigtig opgave med at videreudvikleNFAs forskningsstrategi på nanotoksikologiområdetog sikre, at NFA får størstmuligt synergi ud af forskningen inden fordette forskningsfelt. Det kommer til at ske i tætsamarbejde med NFAs forskerteam på nanotoksikologiområdet.Teamet dækker en bredvifte af kompetencer som komplementererhinanden rigtig godt. Det ser Ulla Vogel somet stort aktiv i forhold til at udvikle NFAsmiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 37


forskningsstrategi på området og sikre en højfaglig kvalitet inden for forskning såvel sområdgivning.For Ulla Vogel er målet med nanoforskningenat kunne forudsige, om en given nanopartikelkan være toksisk for mennesker uden først atskulle vente på undersøgelser af den enkeltenanopartikels kemiske egenskaber og toksicitet.For at kunne nå dertil er det vigtigt medmere viden om nanopartiklernes egenskaber, ettæt internationalt forskningssamarbejde ogforskning af høj kvalitet. En udfordring, somUlla Vogel glæder sig til bidrage til løsning af iforbindelse med sit nye job på NFA.Du kan læse mere om Ulla Vogels fagligeinteresser og produktion under medarbejderepå NFAs hjemmeside.www.arbejdsmiljoforskning.dkBlå bog for Ulla VogelMolekylærbiologi har været omdrejningspunkteti hele Ulla Vogels faglige karriere. Hun ercand.scient. i biokemi fra KøbenhavnsUniversitet og ph.d. samme sted. I perioden1997 til 2008 arbejdede hun på NFA (tidligereArbejdsmiljøinstituttet) med at identificerekræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøetsamt at undersøge samspillet mellem gener ogmiljø i relation til risiko for udvikling af kræft igenetisk epidemiologiske undersøgelser. I2006 blev Ulla Vogel adjungeret professor påRoskilde Universitet. I 2008-2010 var UllaVogel ansat som professor på DTUFødevareinstituttet, hvor hun fortsatte sinforskning inden for genetisk epidemiologi, heri relation til kost. Ulla Vogel tiltrådte somprofessor på NFA den 1. juni 2010.Hilde BallingSet på internetRapporterBiomarkørerECNIS rapport: Ethics and data protection in human biomarker studies, Nofer Institute ofOccupational Medicine, 2010.http://www.ecnis.org/index.php?option=com_content&task=view&id=1294&Itemid=135FødevarerFeasibility of removal of dioxin and dioxin-like PCBs by intensive fishery of herring and sprat in theBaltic Sea. TemaNord 2010:534 Nordisk Ministerråd.http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2010-534Guidance on human health risk-benefit assessment of foods, European Food Safety Agency, juni 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/1673.htmIngested Nitrate and Nitrite and Cyanobacterial Peptide Toxins, IARC Monographs on the Evaluationof Carcinogenic Risks to Humans, Volume 94, 2010.http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol94/index.phpKortlægning af dansk fødevareforskning, Forskning: Analyse og evaluering 4/2010, Forsknings- ogInnovationsstyrelsen, juli 2010.http://www.fi.dk/publikationer/2010/kortlaegning-af-dansk-foedevareforskning-1/38 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


Results of the monitoring of dioxin levels in food and feed, European Food Safety Agency, 2010http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/1385.htmResults of the monitoring of non dioxin-like PCBs in food and feed, European Food Safety Agency,juli 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/1701.htmScientific Opinion on Lead in Food, European Food Safety Agency, marts 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/1570.htm2008 Annual Report on Pesticide Residues, European Food Safety Agency, juni 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/1646.htmUpdate of results on the monitoring of furan levels in food, European Food Safety Agency, juli 2010.http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/1702.htmIndemiljøAfgivelse af formaldehyd fra byggevarer og forbrugerprodukter, Statens Byggeforskningsinstitut,2010.http://www.sbi.dk/indeklima/luftkvalitet/afgivelse-af-formaldehyd-fra-byggevarer-og-forbrugerprodukter/afgivelse-af-formaldehyd-fra-byggevarer-og-forbrugerprodukterIndoor air project: indoor air in typical Australian dwellings ogIndoor air project: persistent organic pollutants and metals,Department of Environment, Water, Heritage and the Arts, Australian Government, 2010.http://www.environment.gov.au/atmosphere/airquality/publications/indoor-air-project.html#popsKemiske stofferBisphenol A – An industrial chemical with adverse effects, 2010. Umweltbundesamt, maj 2010.http://www.umweltbundesamt.de/uba-info-medien-e/3992.htmlKemikaliehandlingsplan 2010-2013, Regeringen, marts 2010.http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/754685CD-0428-41D0-A61E-96CC03C83AA0/0/kemikaliehandlingsplan_marts2010.pdfReducing mercury releases with known technologies and management solutions.Nordisk Ministerråd 2010:738.http://www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2010-738KlimaændringerClimate change and communicable diseases in the EU Member States, Technical document, EuropeanCentre for Prevention and Disease Control, 2010.http://ecdc.europa.eu/en/publications/Publications/Forms/ECDC_DispForm.aspx?ID=502A Human Health Perspective: On Climate Change, Environmental Health Perspectives and theNational Institute of Environmental Health Sciences, april 2010.http://ehp03.niehs.nih.gov/static/pdf/hhcc_report.pdfmiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 39


LuftforureningAir pollution from residential wood combustion in a Danish village. Measuring campaign and analysisof results, NERI Technical Report no. 777, Danmarks Miljøundersøgelser, 2010.http://www2.dmu.dk/Pub/FR777.pdfBrændefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet WOODUSE, Faglig rapport fraDMU nr. 779, Danmarks Miljøundersøgelser, 2010.http://www.dmu.dk/udgivelser/fagligerapporter/nr750799/abstracts/fr779dk/Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedler. Miljøprojekt, 1324,Miljøstyrelsen, 2010.http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2010/04/978-87-92617-85-9.htmEuropean Union emission inventory report 1990 - 2008 under the UNECE Convention on Long-rangeTransboundary Air Pollution (LRTAP), Technical report No 7/2010, Det Europæiske Miljøagentur.http://www.eea.europa.eu/publications/european-union-emission-inventory-reportExponering för motoravgaser och förbränningsprodukter i arbetslivet. Institutet för Miljömedicin,Sverige, 2010http://ki.se/ki/jsp/polopoly.jsp?d=8459&a=9151&l=svHEI Strategic Plan for Understanding Health Effects of Air Pollution 2010-2015,The Health Effects Institute, april 2010.http://pubs.healtheffects.org/view.php?id=338Mutagenicity of Stereochemical Configurations of 1,3-Butadiene Epoxy Metabolites in Human Cells,Research Report, The Health Effects Institute, 2010.http://pubs.healtheffects.org/view.php?id=344Nanopartikler og nanomaterialerNanotechnology Research for Man and the Environment, Fraunhofer Institute for Toxicology andExperimental Medicine, 2010.http://www.item.fraunhofer.de/en/Images/Nanotech_E_6_2010_tcm282-57097.pdfSäker användning av nanomaterial. Behov av reglering och andra åtgärder. Rapport från ettregeringsuppdrag. KemI, Kemikalieinspektionen i Sverige, 2010.http://www.kemi.se/upload/Trycksaker/Pdf/Rapporter/Rapport1_10_nanomaterial.pdfUK Nanotechnologies Strategy: Small Technologies, Great Opportunities, UK Government, 2010.http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/interactive.bis.gov.uk/nano//StøjNoise from ships in ports. Possibilities for noise reduction, Environmental Project No. 1330,Miljøstyrelsen, 2010.http://www.mst.dk/Publikationer/Publications/2010/06/978-87-92668-34-9.htm40 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


ZoonoserEmerging zoonoses: early warning and surveillance in the Netherlands, National Institute for PublicHealth end the Environment, The Netherlands, 2010.http://www.rivm.nl/bibliotheek/rapporten/330214002.htmlStrategimøte 2009: Vektoroverførte/zoonotiske virusinfeksjoner, Folkehelseinstituttet i Norge, juni2010.http://www.fhi.no/eway/default.aspx?pid=233&trg=MainArea_5661&MainArea_5661=5583:0:15,1134:1:0:0:::0:0&MainLeft_5583=5603:84757::1:5585:1:::0:0Andre publikationerEU-INFORMATION nr. 3, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, juli 2010.http://www.fi.dk/publikationer/2010/eu-information-nr-3-juli-2010/Health and environment in Europe: progress assessment, WHO Europe, 2010.http://www.euro.who.int/en/what-we-publish/abstracts/health-and-environment-in-europe-progress-assessmentMiljömedicinens utveckling vid Karolinska Institutet, 2010.http://ki.se/ki/jsp/polopoly.jsp?d=8459&a=9149&l=svOpfølgning på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner, Miljøprojekt 1314,Miljøstyrelsen, 2010.http://www.mst.dk/publikationer/publikationer/2010/06/978-87-92617-41-5.htmmiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 41


Kalender 2010Der kan linkes til møder og konferencer viaadressen:http://miljoogsundhed.sst.dk/kalender/index.htmlOktober4.-6. oktober: 55th Nordic Work EnvironmentMeeting, Reykjavík, Island.5.-9. oktober: 36th International Symposium onEnvironmental Analytical Chemistry, Rom, Italien.8.-9. oktober: Conference on the HumanDimensions of Global Environmental Change :"Social dimensions of environmental change andgovernance", Berlin, Tyskland.11. oktober: International Symposium on ClimateChange and Health, Karolinska Institutet,Stockholm, Sverige.18. oktober: International ICST Conference onWireless Mobile Communication and Healthcare,Ayia Napa, Cypern.23. oktober: International Mini-Symposium onNanotoxicology: Understanding Interactions ofEngineered Nanomaterials with BiologicalSystems, Solna, Sverige.NovemberNovember: NIVA: Nordic Tour 2010: Healtheffects and risks of nanoparticles.3.-6. november: XX World Congress on Asthma,Athen, Grækenland.8.-10. november: Climate adaptation in the NordicCountries. Science, Practice, Policy, Stockholm,Sverige.8.-10. november: Second European Conference onEnvironment and Public Health, Bruxelles, Belgien.8.-10. november: The World Mycotoxin Forum -the sixth conference, Noordwijkerhout, Holland.10.-12. november: IAQ 2010: Airborne InfectionControl - Ventilation, IAQ and Energy, KualaLumpur, Malaysien.16.-18. november: Nano Safe, Grenoble, Frankrig.Kalender 2011Februar4.-7. februar: International Meeting on EmergingDiseases and Surveillance, Wien, Østrig.6.-9. februar: Environmental Health 2011 Resettingour Priorities, Salvador, Brazilien.24.–27. februar: 6th International Conference onEmerging Zoonoses, Cancún, Mexico.Marts27. marts-1. april; Environmental Epigenomics andDisease Susceptibility, Asheville, North Carolina.28.-29. marts: UKEMS / Dutch EMS-sponsoredWorkshop on Biomarker of Exposure andOxidative DNA Damage and7th GUM 32PpostlabellingWorkshop, Münster, Tyskland.Maj17.- 19. maj: Light 2011, Poznan, Polen.19.-22. maj: Work, Stress, and Health 2011: Workand Well-Being in an Economic Context, Orlando,Florida.25.-28. maj: 18th European Congress on Obesity,Istanbul, Tyrkiet.29. maj – 3. juni: Environmental Nanotechnology,Waterville Valley, NH.Juni5.-8. juni: Urban Transport 2011, Pisa, Italien.5.-10. juni: Indoor Air 2011, Austin, Texas.5.-10. juni: 13th Meeting of the InternationalNeurotoxicology Association, Xian, Kina.21.-23. juni: Food and Environment 2011, NewForest, UK.Juli24.-29. juli: 10th International Conference onMercury as a Global Pollutant, Halifax, NovaScotia, Canada.25.-27. juli: Environmental Health Risk 2011, Riga,Letland..42 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010


August28.-31. august: EUROTOX 2011, Paris, Frankrig.September13.-16. september: Twenty-Third Conference of theInternational Society for EnvironmentalEpidemiology, Barcelona, Spanien.19.-21. september: Air Pollution 2011, Malta.December4.-8. december: XXII World Allergy Congress,Cancun, Mexcio.Bidrag til kalenderen modtages gerne, hib@sst.dkmiljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010 43


Skriv til miljø og sundhedskriv om forskningsresultaterskriv til synspunktskriv et mødereferatsend nye rapporterhusk også kalenderenRing, skriv eller send en e-mail til:Hilde BallingSundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København Stlf. 72 22 74 00, lokal 77 76fax 72 22 74 11e-mail hib@sst.dkhttp://miljoogsundhed.sst.dkogså hvis du bare har en god idé!2 miljø og sundhed 16. årgang, nr. 2, september 2010

More magazines by this user
Similar magazines