12.07.2015 Views

Hvorfor har lige netop den ene spolorm succes med at inficere sin ...

Hvorfor har lige netop den ene spolorm succes med at inficere sin ...

Hvorfor har lige netop den ene spolorm succes med at inficere sin ...

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

14A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 1 | 2 0 1 0P A R A S I T T E RKomplekse orm<strong>Hvorfor</strong> <strong>har</strong> <strong>lige</strong> <strong>netop</strong> <strong>den</strong> <strong>ene</strong> <strong>spolorm</strong> <strong>succes</strong> <strong>med</strong><strong>at</strong> infi cere <strong>sin</strong> vært, mens en an<strong>den</strong> ikke <strong>har</strong>?Forskerne er ved <strong>at</strong> få øjn<strong>ene</strong> op for <strong>den</strong> rolleparasitternes g<strong>ene</strong>tik spiller i <strong>den</strong>ne sag.Fotos: Peter NejsumEn grisetarm kan indeholde en stor mængde <strong>spolorm</strong>, som det <strong>med</strong> al tydelighed fremgår!Af Peter Nejsum, Allan Roepstorff og Stig M. Thamsborg “Han slægter <strong>sin</strong>e forældrepå... ja, det er tydeligt <strong>at</strong>se, hvor han <strong>har</strong> fået <strong>sin</strong> højdefra...”At vores g<strong>ene</strong>tik <strong>har</strong> betydningfor vores højde, udseende,ten<strong>den</strong>s til <strong>at</strong> få forskel<strong>lige</strong> arve<strong>lige</strong>sygdomme og endda forhvilke infektioner, vi pådrageros, er efterhån<strong>den</strong> blevet veldokumenteret.Dette gælderogså parasitinfektioner, som foreksempel orm i dyr og i menneskerstarm. I disse år forskesder intenst i <strong>at</strong> finde de såkaldte“sygdomsg<strong>ene</strong>r”, men nu <strong>har</strong> nyforskning afsløret, <strong>at</strong> samspilletmellem parasit og vært samtudfaldet af et infektionsforløbikke kun er afhængig af værtensg<strong>ene</strong>tik men også af parasittens.Spolorm er 15-30 cm langeog findes i svinets tyndtarm(en nært beslægtet art er megetudbredt hos mennesker i <strong>den</strong>3. ver<strong>den</strong>). Når en gris smittes<strong>med</strong> <strong>spolorm</strong>æg, udvikler gris<strong>ene</strong>n kraftig immunologisk reaktionmod parasitten. Dette gør,<strong>at</strong> kun en brøkdel af de <strong>spolorm</strong>,som grisen indtager, er i standtil <strong>at</strong> etablere sig. Langt de flesteudstødes hurtigt af grisen.Men hvad er det, som gør, <strong>at</strong>det <strong>lige</strong> er <strong>den</strong> <strong>ene</strong> orm og ikke<strong>den</strong> an<strong>den</strong>, som undviger grisensimmunforsvar og etablerersig? Har de overlevende ormspecielle karakteristika i forholdtil alle de andre orm, som grisenskiller sig af <strong>med</strong>?Mærkede parasitterFor detaljeret <strong>at</strong> kunne følge<strong>med</strong> i, hvad der sker, når grisensmittes <strong>med</strong> <strong>spolorm</strong>, <strong>har</strong>vi udviklet en g<strong>ene</strong>tisk mærkningsmetode.Meto<strong>den</strong> knyttersig til såkaldt mitochondrie-DNA, der nedarves fra hun tilafkom, og <strong>med</strong> meto<strong>den</strong> kanman følge etablering og overlevelseaf afkommet fra forskel<strong>lige</strong><strong>spolorm</strong>-hunner i værten. Førstisolerede vi æg fra fire <strong>spolorm</strong>,som kunne i<strong>den</strong>tificeres <strong>med</strong>vores metode, og dernæst blevægg<strong>ene</strong> blandet i <strong>lige</strong> mængder(25 % fra hver hun) ogbrugt til <strong>at</strong> <strong>inficere</strong> grise <strong>med</strong>.Vi fulgte afkommet fra de firehunner før, under og efter grisensimmunologiske reaktion,som <strong>med</strong>fører udstødelse afhovedparten af orm<strong>ene</strong> fra grisenstarm. Vi undersøgte hvilkeorm, der overlevede, deres placeringi tarmen og læng<strong>den</strong>af orm<strong>ene</strong>. Både antallet oglængde af afkommet fra de firehunner kan bruges som et målfor deres <strong>succes</strong>, da begge <strong>har</strong>Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel N<strong>at</strong>urvi<strong>den</strong>skab. Se mere på www.aktueln<strong>at</strong>urvi<strong>den</strong>skab.dk


A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 1 | 2 0 1 0P A R A S I T T E R15betydning for videregivelse afg<strong>ene</strong>r til næste g<strong>ene</strong>r<strong>at</strong>ion. Dethænger sammen <strong>med</strong>, <strong>at</strong> kun<strong>den</strong> andel af afkommet, somoverlever i grisen, kan videregiveg<strong>ene</strong>r til næste g<strong>ene</strong>r<strong>at</strong>ionsamt <strong>at</strong> store orm kan producereflere æg.Et kompliceret billedeVi fandt, <strong>at</strong> fordelingen afafkommet fra de fire hunnervarierede fra gris til gris, og <strong>at</strong><strong>den</strong>ne forskel blev mere udtalt,efter <strong>at</strong> grisens immunforsvarvar blevet rettet mod <strong>spolorm</strong><strong>ene</strong>.Det betyder, <strong>at</strong> afkommetfra de fire hunner <strong>har</strong> forskel<strong>lige</strong>overlevelsesevne (fitness)i forskel<strong>lige</strong> grise.Vi så også, <strong>at</strong> de størsteorm var længst fremme, og demindste var længere tilbage igrisens tarm, hvilket sandsynligvisbetyder, <strong>at</strong> de små ormfortrænges til en mindre favorabelplads længere tilbage itarmen. Til<strong>lige</strong> fandt vi, <strong>at</strong> selvinde i en enkelt gris var der forskelpå fordelingen af afkommetfra de fire hunner. F.eks.kunne orm<strong>ene</strong> længst fremmei tarmen primært komme fraén hun, hvorimod det længeretilbage i tarmen af <strong>den</strong> sammegris var afkommet fra enan<strong>den</strong> hun, som dominerede.Dette billede kunne være heltomvendt i en an<strong>den</strong> gris. Dettyder derfor på, <strong>at</strong> selv in<strong>den</strong>for <strong>den</strong> samme vært foregår deren meget detaljeret parasit-værteller parasit-parasit interaktionog konkurrence.Vi <strong>har</strong> på <strong>den</strong>ne måde vist, <strong>at</strong>udfaldet og typen af infektionenikke kun er afhængig af grisensmen også af parasittens g<strong>ene</strong>tiksamt sandsynligvis også af parasitterne<strong>sin</strong>dbyrdes konkurrence.Dette tegner et meget merekomplekst billede af orme-parasitterend hidtil antaget. Ligesom vi i dag betragter det somalmen vi<strong>den</strong>, <strong>at</strong> vi mennesker –og for <strong>den</strong> sags skyld grise – reagererforskelligt på sygdom pga.vores g<strong>ene</strong>r, skal vi også til <strong>at</strong>betragte de parasitter, som <strong>inficere</strong>ros, som forskel<strong>lige</strong> og komplekse.Dette <strong>har</strong> afgørende betydning,hvis vi ønsker <strong>at</strong> forståog bekæmpe parasitinfektionerhos dyr og hos os selv. Foto: Henrik LassenGrise udvikler en kraftig immunologisk reaktion på infektion <strong>med</strong> <strong>spolorm</strong>, og langt de fl este <strong>spolorm</strong> udstødesaf grisen u<strong>den</strong> <strong>at</strong> kunne etablere sig.MærkningsmetodeA B C DÆg Æg Æg ÆgFor <strong>at</strong> kunne følge <strong>med</strong> i, hvilke<strong>spolorm</strong> der <strong>har</strong> <strong>succes</strong> i gris<strong>ene</strong>,er det nødvendigt <strong>at</strong> kunne i<strong>den</strong>tificere de forskel<strong>lige</strong> <strong>spolorm</strong>,gris<strong>ene</strong> infi ceres <strong>med</strong> (i dettetilfælde <strong>med</strong> æg fra fi re forskel<strong>lige</strong>hunner).Her kan man bruge såkaldtmitochondrie-dna, der fi ndesi cellens ”kraftværker” mitochondrierne,og altså ikke icellekernen. Et stykke af dettemitochondrie-dna opformeres ilabor<strong>at</strong>oriet og skæres efterfølgendei stykker <strong>med</strong> et enzym.Vari<strong>at</strong>ion i dna-ko<strong>den</strong> mellemde fi re hunorm gør, <strong>at</strong> enzymetskærer forskel<strong>lige</strong> steder. Dettekan observeres ved en metodekaldet gel-elektroforese hvor fragmenternesorteres efter længdeog derved fremkommer forskel<strong>lige</strong>dna-profi ler af orm<strong>ene</strong>. Damitochondrie-dna nedarves frahunnen til afkommet uafhængigtaf faderen, <strong>har</strong> alt afkommetsamme g<strong>ene</strong>tiske profi lsom moderen (en hun producerertypisk mellem 200.000 og1.000.000 æg pr dag!). Kenderman derfor moderens dna-profi l,og hvis <strong>den</strong>ne er unik, vil mankunne afgøre, om en givenunge er afkom af <strong>netop</strong> hende.På fi guren ses, hvordan<strong>den</strong> g<strong>ene</strong>tiske profi l af de fi re<strong>spolorm</strong> tager sig ud på etplot. Yderst til venstre ses enmarkør, dernæst dna-profi len afhun A og to af hendes afkom;dernæst fra hun B og to afkomog tilsvarende <strong>med</strong> hun C og D.Om forf<strong>at</strong>ternePeter Nejsum er post docTlf: 5054 1392e-mail: pn@life.ku.dkAllan Roepstorff er lektorTlf.: 353 32746E-mail: aro@life.ku.dkStig M. Thamsborg er professorTlf.: 353 33778E-mail: smt@life.ku.dkAlle ved Institut forVeterinær Sygdomsbiologi,Det Biovi<strong>den</strong>skabe<strong>lige</strong> Fakultet,Københavns Universitetwww.ivs.life.ku.dkArtiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel N<strong>at</strong>urvi<strong>den</strong>skab. Se mere på www.aktueln<strong>at</strong>urvi<strong>den</strong>skab.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!