Læs mere - Pharmadanmark

pharmadanmark.dk

Læs mere - Pharmadanmark

karriereFleksjob varredningen efterkræftsygdom6 | pharma juli 2012


pharma juli 2012 | 7>


karriereMette Rosendal er i fleksjob og nyder at væretilbage i sit elskede job som apoteksfarmaceut.Regeringen har længe arbejdet for en reform afordningen og har nu fået flertal for det.Mette Rosendal har så svære problemer som følge af en ellers vellykketkræftbehandling, at hun fysisk ikke kan magte et fuldtidsjob og sandsynligvisaldrig kommer til at kunne det. Hun er derfor lykkelig for sit fleksjob på VejenApotek, bl.a. fordi det får hende til at føle sig mere rask. Hun tror, at ordningensamlet set giver god økonomisk mening for det offentlige.Af Christian K. Thorsted | Foto: Ole ZieglerFarmaceut Mette Rosendal arbejder som fleksjobber 16 timerom ugen på Vejen Apotek – mere kan hendes krop ikke holde tilefter en alvorlig kræftsygdom. For hende har den omdiskuteredefleksjob-ordning været intet mindre end genial-»Man får det simpelthen meget bedre, fordi man som fleksjobberkommer ud blandt ”normale” mennesker og føler signormal som alle andre. For ens familie betyder det også rigtigmeget – børnene har en mor, som går på arbejde og ikke sidderderhjemme og er syg, og man har noget at sparre med sin partnerom. Hvis jeg var blevet dømt til et liv som førtidspensionist,så tror jeg, at jeg ville have fået nogle andre sygdomme. Nu erjeg ikke mere syg end ellers – jeg er tværtimod nok mere rask,fordi jeg får lov til at føle mig rask i mange timer i døgnet,«fortæller 46-årige Mette Rosendal.Hun har været i fleksjob på Vejen Apotek i to år, og hun læggerstor vægt på, at der ikke tages særlige hensyn til hende påarbejdspladsen. Hun er der 100 procent i de 16 timer, hun harom ugen. Timerne ligger mest om formiddagen, fordi det er der,hun har det bedst.»Jeg udfører et helt almindeligt stykke arbejde og bliverbrugt på helt lige vilkår med de andre ansatte. Sådan skal detvære, og det kunne i øvrigt slet ikke lade sig gøre, hvis derskulle tages hensyn til mig. Jeg kan jo fx ikke bare sætte migned og hvile midt i det hele, for det ville gå ud over kunderne,som så skulle vente i længere tid, og kollegerne, som ville fåmere travlt. Det betyder meget for mig, at der ikke tages hensyn,for ellers ville jeg blive mindet om, at jeg er syg, og det ernetop det, jeg gerne vil væk fra,« siger hunHun bliver dog stadig jævnligt bekræftet i, at hun ikke kanklare et fuldtidsjob.»Jeg har mange gode dage, hvor jeg ikke mærker så meget tilmin sygdom. Det kan så godt få mig til at tænke, at nu kan jegbare køre derud af igen – også fordi jeg stadig har svært ved atacceptere, at jeg ikke kan det samme som før. Men det går bareikke, hvis jeg ikke passer på og sørger for at få tilstrækkelighvile. Der er kontant afregning fra kroppen, bl.a. med stærkesmerter,« forklarer Mette Rosendal.Hun er helt klar over, at fleksjobordningen ikke er gratis forsamfundet:»Men jeg tror faktisk på, at fleksjobordningen ikke i længdener dyrere for samfundet end alternativerne. Nu yder jeg det, jegkan, og ligger ud over fleksjobordningen ikke samfundet til last.8 | pharma juli 2012


Pharmadanmark: Afventer konsekvensen af reformenRegeringen fik 31. juni om aftenen en aftale på plads om enreform af fleksjob og førtidspension med Venstre, De Konservativeog Liberal Alliance. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksenbetegner det som »en økonomisk ansvarlig reform.«Pharmadanmark har tidligere udtalt bekymring over regeringensplaner, men tager nu det politiske forlig til efterretning.»Vi har været betænkelige ved, at regeringen ville vende tilskudsordningenom, så de fleksjobansatte, der kommer fra områdermed høje lønninger, risikerede at få ringere motivationog mulighed for at opretholde en tilknytning til deres miljø.Vores frygt har været, at man reelt risikerer at skrive folk meden videregående uddannelse ud af ordningen. Men nu kan vikonstatere, at der er politisk flertal for at gennemføre reformen,og derfor må vi afvente og se, hvilke konsekvenser det ipraksis får for de af vores medlemmer, som fremover ønsker atbenytte ordningen,« siger Antje Marquardsen, formand forPharmadanmark.Reformen betyder bl.a., at det største tilskud ikke længeregives til ansatte på fleksjob med de højeste lønninger, men tilde fleksjobansatte med de laveste lønninger og den lavestearbejdsevne. Samtidig målrettes ordningen, så også personermed en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan fåglæde af den.Arbejdsgiverne kalder i øvrigt fleksjobreformen for »ufærdig oguambitiøs.«»Den tager nemlig ikke stilling til det væsentlige spørgsmål om,hvordan fleksjobberne skal aflønnes, og dermed opstår derstor usikkerhed om ordningens fremtid«, siger DA’s adm. direktørJørn Neergaard Larsen.Den samlede reform flytter 1,9 milliarder kroner fra de passiveoffentlige ydelser til forskning og uddannelse.Reformen træder i kraft fra 2013 og vil være fuldt indfaset i2020.>pharma juli 2012 | 9


karriereDet er nok også svært at sætte kroner og øre på den livskvalitet,som ordningen giver mig og min familie, men jeg tror da, at derer en værdi for samfundet i, at vi – trods kronisk sygdom – klareros som familie.«En onkologisk succeshistorieMette Rosendal havde aldrig regnet med, at hun en dag skullestå i en situation, hvor hun ikke kunne passe et fuldtidsjob. Menpå sin 40-års-fødselsdag fik hun brev om, at hun havde livmoderhalskræft.Onkologerne betragter hende i dag som en succeshistorie,fordi en kombination af kemoterapi og strålebehandling helbredtehende for kræften. Men behandlingen gav hende ulykkeligvisogså svære kroniske stråleskader, som hun har måttetlære at leve med, og som bl.a. betyder, at der er en klar grænsefor, hvor meget hendes krop kan holde til. Det lærte hun på denhårde måde, da hun kort tid efter endt kræftbehandling genoptogsit gamle apoteksjob på fuld tid.»Efter 2 ½ år knækkede jeg fuldstændig sammen pga. stress.Fakta om fleksjobFleksjob er job på særlige vilkår med offentligt tilskud.Jobbene er for personer med varig og væsentligt nedsatarbejdsevne. Arbejdsgivere får løntilskud til ansatte ifleksjob.Det er kommunen, der godkender en person til fleksjob.For at kunne blive ansat i et fleksjob skal man:• være under 65 år• have varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne• ikke kunne arbejde under almindelige vilkår• ikke modtage førtidspension• have udtømt mulighederne for revalidering.Fleksjob gives som udgangspunkt på fuld tid. Det vilsige, at den fleksjobvisiterede modtager fuld løn, menarbejder på nedsat tid eller med nedsat kraft. Kommunenyder et tilskud til arbejdsgiveren som kompensationfor, at arbejdsgiveren betaler løn for perioder, hvor denpågældende ikke kan arbejde på grund af den begrænsedearbejdsevne.Det er kommunen, som i sidste endevurderer, hvor nedsat den enkeltes arbejdsevne er.Forud havde jeg gået rundt med skyklapper på og knoklet for atpasse mit job. Jeg lavede så lidt som muligt derhjemme, så jeghavde kræfter til at arbejde den næste dag. Man er vel en flinkeskolepige,«siger hun.Mette Rosendal blev derfor sygemeldt og mødte nu for førstegang det offentlige sociale system. Det var et alt andet endpositivt møde med et stift og langsommeligt system – ikkemindst for en person som aldrig tidligere havde været klient hosdet offentlige.En uværdig kampMette Rosendal fik selv arrangeret en såkaldt arbejdsprøvningpå Vejen Apotek – ved en arbejdsprøvning afklarer man enpersons muligheder for at bestride et bestemt stykke arbejde ien virksomhed. Apoteker Ulla Poulsen var hurtigt med på atansætte Mette Rosendal i en fleksjobstilling, for hun havde brugfor ekstra farmaceutassistance, men ikke nok til at ansætte enfuldtidsfarmaceut. 16 timer om ugen passede perfekt til såvelapotekets behov som til Mette Rosendals formåen. Alligevel gikder adskillige måneder, før kommunen accepterede fleksjobbet.»Det gik noget trægt med kommunen, og det var faktisk pået hængende år at jeg nåede at få jobbet, fordi apotekerendårligt kunne vente længere med at få en ekstra farmaceut. Jegkunne ikke forstå, hvorfor det skulle tage så lang tid, når jeg nuhavde en arbejdsgiver, som gerne ville ansætte mig. I den periodeovervejede jeg helt at melde mig ud af systemet og droppealt, hvad der hedder dagpenge osv.«Hun fik dog endelig bevilget ordningen.»Det var en sej kamp – og en uværdig kamp. Det ser jegtilbage på som det værste. I starten er de søde og rare i kommunen,men når det pludselig handler om økonomi, så er der enanden tone. Det var rigtig hårdt at leve i usikkerhed om sinsituation i så lang tid – ikke mindst mht. til ens økonomi. Detbetyder meget, at der nu er kommet styr på den del også.«God chef og gode kollegerMette Rosendal har naturligvis godt bemærket debatten omordningen, og hun har en vis forståelse for, at eksempler påendog meget højtlønnede fleksjobbere vækker opsigt, fx fleksjobbere,som hæver en årsløn på næsten 700.000 kroner for atarbejde 15 timer om ugen.»Men de eksempler mener jeg ikke skal betyde, at man fjernerordningen – måske kunne man forestille sig en eller andenform for graduering af støtten fra det offentlige. Jeg må i alt faldsige, at jeg slet ikke kan forestille mig, hvordan jeg ville havehaft det i dag, hvis ordningen ikke havde eksisteret. Det giver såmeget menneskeligt og gør én mere rask,« siger hun.Regeringen lægger op til, at vilkårene ikke ændres for perso-10 | pharma juli 2012

More magazines by this user
Similar magazines