Download publikationen

energinet.dk

Download publikationen

IndholdElforbindelser giver billigere VE ............. 4Fart på ny el-infrastruktur i EU .............. 6Vindkraft mere værd med stærke kabler..... 8Projekter analyseres med fire scenarier...... 10På vej mod fælles elmarked i 2014........... 12Store gevinster ved elnet til havs............ 14Energiens veje i fokus....................... 16EU’s trekløver på elmarkedet................ 18Synspunkter................................ 20Anlægsprojekter............................ 22Noter....................................... 26Film........................................ 27OmEnergi • Maj 20122


OmEnergi udkommer med to temanumreom året og udgives af Energinet.dkTonne Kjærsvej 65 • 7000 FredericiaTlf. 70 10 22 44 • www.energinet.dkEnerginet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed,der ejer det overordnede el- og gasnet i Danmark.Energinet.dk er ejet af Klima-, Energi- og Bygningsministerietog har ansvaret for forsyningssikkerhedenog for at sikre velfungerende konkurrence på el- oggasmarkedet.Redaktion:Ansvarshavende redaktør: Hans Mogensen,tlf. 76 22 48 00 • hmo@energinet.dkJournalist: Steen Hartvig • steen@hartvig.comRedaktionssekretær: Karin Tronbech Hansen,tlf. 76 22 48 07 • ktr@energinet.dkØvrig redaktion: Signe Horn Rosted,Kim Behnke, Carsten Vittrup, Henrik Sauvr,Nicolai Kipp, Peter Jørgensen, Peter Børre Eriksenog Antje Gesa Orths.Forside: Torben Glar Nielsen, Klaus Thostrupog Signe Horn Rosted. Fotograf: Red Star Photo.Layout: hej@blikfang.nuTryk: Clausen GrafiskCikorievej 20 • 5220 Odense SØTlf. 66 11 30 34 • www.clausengrafisk.dkTrykt på miljøvenligt papir.ISSN-nr. 1901 1989. Oplag: 5.000.100 procent VEkræver gode forbindelserDet nye, brede energiforlig markerer en milepæl i omstillingen til 100 pct. vedvarendeenergi i den danske energiforsyning i 2050. Målet nås ikke kun ved atproducere mere VE. Vi skal også bruge mindre energi og bruge energien mereeffektivt. Dette betyder, at en markant større del af vores energiforbrug i fremtidenvil være baseret på el, som til mange formål er mest energieffektivt.Energiforliget betyder, at vindkraften i 2020 skal udgøre halvdelen af voreselforbrug. I 2011 var andelen 28 pct. Det er således en meget ambitiøs omstilling,vi står over for, men det kan lade sig gøre, når vi bruger deværktøjer, vi har, og fortsat udvikler nye.Vi skal sikre en høj fleksibilitet i forbrug og produktion af energibl.a. med et intelligent elnet, så forbrugerne kan flytte noget afelforbruget til tidspunkter, hvor vinden blæser, og elprisen derfortypisk er lavere. Fleksibiliteten i forbrug og er vigtig ognødvendig, men kan ikke stå alene.En stærk el-infrastruktur både i Danmark og i hele detsammenhængende europæiske elsystem er nødvendig forat sikre, at omstillingen til vedvarende energi sker på denmest omkostningseffektive måde. Derved sikres også, atvindkraften kan handles i et internationalt elmarked ogtransporteres til der, hvor forbruget er, og hvor vindkraftenhar størst værdi.Danmark er et lille elmarked, men vi ligger centraltmellem det nordiske system med megen vandkraft,som kan fungere som et ”batteri” for vindkraften,og de store forbrugscentre syd for os. Ved at sørgefor at de samfundsøkonomisk rentable elforbindelsertil nabolandene bliver bygget, sikres, at vivedbliver at være et centralt bindeled i det europæiskeenergisystem. Dette hæver værdien af dendanske vindkraftproduktion og giver adgang til denbilligste strøm på elmarkederne omkring os. På denmåde er stærke transmissionsforbindelser både iDanmark og til vores nabolande med til at begrænseudgifterne til at omstille til vedvarende energi.Torben Glar NielsenDirektør i Energinet.dkFoto: Palle Peter SkovOmEnergi • Maj 20123


Internationale elforbindelserINFRASTRUKTURNår Energinet.dk skal tage stilling til nye projekter, bliverderes værdi for samfundet først vurderet med brug af firescenarier. Den form for analyser sikrer, at nye transmissionsforbindelserkun etableres, hvis de forventes at bliveen god forretning for samfundet. Brug af scenarier er enmetode til at afprøve beslutningers robusthed i forholdtil forskellige mulige fremtider.Projekter analyseresmed fire scenarierEnerginet.dk anvender en praksis, der betyder, at muligeprojekter for transmissionsforbindelser bliver prioriteretefter deres værdi for samfundet og ikke efter den selskabsøkonomiskeværdi, sådan som det indtil nu har været tilfældeti nogle andre europæiske lande.Denne samfundsøkonomiske vurdering har været medvirkendetil, at Danmark har stærke udlandsforbindelser iforhold til sit samlede elforbrug, og at der er skabt grundlagfor at indpasse stadig større mængder el fra vindmøller idet danske elsystem.Projekternes samfundsøkonomiske overskud opgøres iform af forbindelsernes virkning på Energinet.dk’s flaskehalsindtægtersamt nytteværdien for henholdsvis forbrugerneog producenterne. Analysen af værdien for det danskesamfund suppleres med en tilsvarende analyse af værdieni forbindelsernes partnerlande og regionen.EU-Kommissionen foreslår i sin infrastrukturpakke, atdenne metode i fremtiden skal bruges på alle projekter afvæsentlig betydning i Europa.Tre effekter af forbindelserIfølge Peter Børre Eriksen, der er chef for systemanalyse iEnerginet.dk, vil en ny transmissionsforbindelse mellem to(pris)områder i Europa påvirke den samfundsøkonomiskevelfærd gennem tre effekter:- Adgangen til et andet marked vil påvirke prisdannelsenog dermed ændre forbrugernes overskud. I et eksisterendehøjprisområde vil forbrugerne få gavn af lavere markedspriser.Til gengæld vil forbrugerne i et lavprisområde opleve højerepriser.- Også producenterne påvirkes af adgangen til et andetmarked – med den modsatte effekt af forbrugerne. Lavprisområdetsproducenter får øget adgang til et område medhøjere markedspriser og kan derfor øge deres indtjening,mens højprisområdets producenter udsættes for mere konkurrenceog må sælge til lavere priser med mindre overskud.- Endelig påvirker kapaciteten i udvekslingsforbindelserneogså de systemansvarlige operatørers (TSO’eres) flaskehalsindtægter.De opstår, når der på grund af begrænsetkapacitet mellem to prisområder er en prisforskel, sigerPeter Børre Eriksen.Robuste analyser med scenarierFor at kunne identificere de projekter, der vurderes at få denstørste værdi for samfundet, analyserer Energinet.dk projekterneop mod en referencefremskrivning, der danner basisfor investeringsbeslutningen, samt fire forskellige danskescenarier, der indeholder forskellige grader af internationaltog miljømæssigt fokus. Desuden bliver udvekslingsforbindelsermed udlandet analyseret på grundlag af tilsvarendescenarier for, hvordan produktionskapaciteten og sammensætningenaf elproduktionen kan udvikle sig i de lande, derOmEnergi • Maj 201210Samfundsøkonomi i elforbindelserDer er samfundsøkonomisk overskud i en elforbindelse,som forbinder to markeder, hvis gevinsten for elforbrugerneog elproducenterne samt indtægten fra flaskehalsetilsammen overstiger omkostningerne til at byggeog drive forbindelsen. Forbrugerne på markedetmed de højeste omkostninger til elproduktion vil opleveet fald i elpriserne, der er større end det fald i indtjeningen,som elproducenterne vil opleve. Omvendtpå markedet med de lave produktionsomkostninger.Flaskehalsindtægter kommer, fordi elektriciteten dertransporteres i elforbindelsen sælges billigere ilavprisområdet, end den købes i højprisområdet.Flaskehalsindtægten tilfalder ejerne af forbindelsen.


Miljø – høj prioritetGrønnevangGreenvilleNational fokusBlåvangBluevilleInternationalt fokusIllustration: Franck WagnersenMiljø – lavere prioritetgrænser op til Danmark. Det gør det muligt at beregneforbindelsernes værdi for det europæiske eller regionaleelmarked.Energinet.dk gennemfører løbende sådanne analyser forat kortlægge og prioritere nye transmissionsforbindelser fraDanmark til omverdenen.Referencefremskrivningen samt scenarierne gøres operationelleved brug af markedsmodeller, der kan simulere prisdannelsentime for time. Modellerne skal derfor indeholdebeskrivelser af alle tilgængelige elproduktionsanlæg og afelforbrug samt mulighederne for at gøre dele af elforbrugetfleksibelt. Desuden arbejder Energinet.dk med netmodeller,der kan beregne om den eltekniske stabilitet i det danske4 Descenarierelsystem stadig er tilfredsstillende efter udbygningen meden ny forbindelse. Modellerne er opbygget, så de også kanbelyse virkningen af forskellige mængder elbiler, varmepumperog lignende i fremtiden.- Beregningerne med disse modeller kan ikke give os præcisesvar på forbindelsernes fremtidige værdi, da ingen medsikkerhed kender fremtiden. Men ved at sammenligne projekternesværdi i de fire forskellige scenarier får vi et billedeaf robustheden af det forventede økonomiske udbytte forsamfundet, fordi vi kan beregne projekternes følsomhedover for forskellige fremtider med hensyn til valg af produktionsteknologier,udbygning af vedvarende energi, etc. sigerPeter Børre Eriksen.Siden 2007 har Energinet.dk analyseret nye udvekslingsforbindelsermed brug af fire scenarier for udviklingen frem imod 2030: Greenvillemed internationalt fokus og høj miljøprofil, Blueville med internationaltfokus og lavere miljøprofil, Grønnevang med nationalt fokus oghøj miljøprofil samt Blåvang med nationalt fokus og lavere miljøprofil.OmEnergi • Maj 201211


Internationale elforbindelserINFRASTRUKTUR14 TSO’er fra landene omkring Nordsøen har i de seneste åranalyseret, hvordan de mange planlagte havvindmølleparkerbedst kan kobles til det europæiske elnet. Foreløbige resultatertyder på, at der vil være gevinster ved en fælles udvikling af etintegreret Nordsø-net, der også forbinder havvindmøllernemed de grænseoverskridende forbindelser.Store gevinsterved elnet til havsDen regionale gruppe, der arbejder med planerne om etfælles elnet i Nordsøen, betragtes i den europæiske samarbejdsorganisationENTSO-E som en god model for, hvordanfremtidige projekter af særlig europæisk interesse (PCI), kananalyseres med den metode, som EU-Kommissionen foreslåri sin infrastrukturpakke.Avanceret Nordsø-netNorth Seas Countries Offshore Grid Initiative (NSCOGI) er enaf de grupper, der på tværs af landegrænserne skal identificerede udvekslingsforbindelser, der, baseret på ENTSO-E’sTYNDP, er egnet til at opnå PCI-status. En af arbejdsgrupperneunder NSCOGI er i gang med detaljeret at analysere,hvordan de havvindmølleparker, der planlægges i regionen,teknisk kan kobles sammen på den mest omkostningseffektivemåde.Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra de tilandes ministerier, TSO’er, regulatorer og EU-Kommissionen,analyserer scenarier for elnet i Nordsøen frem mod 2030. Idenne periode forventer Nordsø-landene at installere mellem55.000 MW og 120.000 MW havvindmøller. Udviklingenkan ske gradvis fra den eksisterende radiale metode,hvor elproduktionen fra havvindmølleparker føres direkte iland via en særskilt forbindelse, til en integreret løsning,som kombinerer ilandføring og internationale forbindelsertil et gennemtænkt Nordsø-net. De tekniske undersøgelsergennemføres af mere end 50 TSO-eksperter fra de 10 lande.En model for samfundsnytteDe udvekslingsforbindelser, som Nordsø-landene overvejerat etablere i perioden frem mod 2030, skal ifølge infrastrukturpakkenprioriteres ud fra deres samfundsøkonomiskeværdi. Med afsæt i det fremtidige Nordsø-nets mulige udviklingstrin(se faktaboks side 15) skal de enkelte projekterprioriteres efter deres samfundsnytte for hele regionen. Denationale regulatorer får ved deres deltagelse i gruppenogså bedre betingelser for at kunne fastsætte de omkostningertil ny infrastruktur, som TSO’erne må indregne i derestariffer.Chefingeniør Antje Orths fra Energinet.dk’s Systemanalysesiger, at NSCOGI-samarbejdet siden sin begyndelse idecember 2010 har været et utrolig effektivt samarbejdsforum,fordi alle parter sidder ved samme bord, hurtigt kanudveksle informationer, og der skabes konsensus undervejs,inden slutresultatet er fundet.- Arbejdet med at vurdere den samfundsmæssige værdi ide forskellige udformninger af det fremtidige Nordsø-netbygger på meget detaljerede data fra de enkelte regeringerom produktionskapacitet, produktionstyper samt brændselog fremskrivninger af forbruget for perioden frem til 2030.OmEnergi • Maj 201214


Fire trin for Nordsø-nettetFørste trin omfatter den eksisterende radialeløsning, hvor de nationale havvindmølleparkerkobles direkte til land uden om eksisterende ellerplanlagte grænseoverskridende forbindelser. Inæste trin samles havvindmølleparkerne lokalt,før elproduktionen føres i land, i det tredje koblesvindmøllerne på forbindelser mellem to lande, ogi det sidste arbejdes der med en fuldt integreretløsning. Overgang mellem trin er glidende.NSCOGI-initiativetNorth Sea Countries’ Offshore Grid Initiative blevetableret officielt 3. december 2010 af regeringernei Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland,Luxembourg, Norge, Storbritannien, Sverige ogTyskland. Der blev nedsat en styregruppe medregeringsrepræsentanter og EU-Kommissionen.Det praktiske arbejde udføres i tre arbejdsgruppersom er sammensat af ministerier, regulatorer,EU-Kommissionen, nationale TSO’er og nationaleregulatorer. Arbejdet mellem disse tre grupperkoordineres i en programbestyrelse.En løsning, der kobler havvindmølleparkerog grænseoverskridendeudvekslingsforbindelsersammen i ét integreretsupernet i Nordsøen, vil på sigtskabe de største samfundsmæssigeværdier.Illustration: TeksturDisse dataset er suppleret med TSO-datasets, som indeholdertekniske detaljer, som er nødvendige for at kunne gennemføresimuleringer. Samtidig har vi måttet tage højdefor, at der aktuelt er bindende EU-mål for VE-udbygning ogCO 2-reduktion i 2020, men endnu ikke for den følgendeperiode frem til 2030, siger hun.Samme samarbejdsmodel bruges nu også i de andre regionalefora, som siden marts 2012 har arbejdet under EU-Kommissionens rammer, med samme mål om at identificerePCI projekter.10 pct. besparelse ved integrationDen store mængde data er brugt til at simulere den forventedeeludveksling i markedsmodeller, der tager højde formarkedets prissignaler, marginale produktionsomkostningeri de enkelte anlæg m.v. På det grundlag beregnes behovetfor at udbygge de grænseoverskridende forbindelser iNordsø-området, og der udformes designs for offshore-net,baseret på hhv. en fortsættelse af radiale forbindelserog den avancerede integrerede udformning. I dennefase benyttes data fra en omfattende analyse af mulighedernefor udvikling af ny netteknologi frem til2030, som blev gennemført af TSO’erne i samarbejdemed industrien for NSCOGI.Analysen af fremtidens Nordsø-net munder ud i envurdering af konsekvenserne for det øvrige elnet iEuropa, og der afsluttes med en samfundsøkonomisk vurderingaf de to netdesigns. Den regionale gruppes analyseventes afsluttet med udgangen af 2012. En indledende førsteundersøgelse fra februar 2011 tyder på, at der kan værebetydelige gevinster ved at satse på den avancerede integreredeløsning: Den resulterede i en besparelse på omkring10 pct., svarende til ca. 7 mia. EUR, i forhold til en fortsatudbygning med radiale forbindelser. Der fandtes også andregevinster: Bedre sikkerhed for afsætning af havvindmøllerneselproduktion ved at knytte den til forskellige markeder,gevinst for miljøet ved at optimereilandføring med færre ogstørre forbindelser frem formange små, industrien får itide vigtige signaler og kanbegynde at forberede forsyningskædenm.v.Nordsø-samarbejdetdanner model forregionale, europæiskesamarbejderAntje Orths, Chefingeniøri Energinet.dk’sSystemanalyse.Foto: Palle Peter SkovOmEnergi • Maj 201215


Internationale elforbindelserINFRASTRUKTURDer er en bred forståelse i EU’s medlemslande for, at der skal investeresmeget store beløb for at opbygge en velfungerende el-infrastruktur.Men store nationale forskelle i regulering og organisering af de systemansvarligeTSO’ers opgaver gør det vanskeligt at nå en fælles holdning.Det danske formandskab har taget udfordringen op.Energiens veje iDanmark er et af de medlemslande, der har liberaliseretelmarkedet mest effektivt. Med det statsejede og uafhængigeEnerginet.dk som ansvarlig for at organisere elmarkedetog etablere den nødvendige fysiske infrastruktur harDanmark skabt en model, som EU-Kommissionen i høj gradhar taget til sig i sit forslag til infrastrukturpakke.Samfundsøkonomi eller egeninteresserDet er imidlertid langt fra alle medlemslande, der har valgtden model. Der er stadig mange privatejede TSO-selskaber,der i højere grad investerer ud fra ejernes økonomiske egeninteresserend ud fra en samfundsøkonomisk nytteværdi.- Det er de politiske realiteter, som det danske formandskabmå arbejde med. Formandskabets opgave er at skabeden bredest mulige enighed – også selv om vi fra dansk sideprincipielt kan tilslutte os Kommissionens forslag om, atel-infrastrukturen udbygges efter overordnede samfundsøkonomiskekriterier, siger afdelingschef Morten Bæk fraKlima-, Energi- og Bygningsministeriet.Han står i spidsen for det hold af forhandlere, som søgerat skabe en fælles holdning blandt medlemslandene i sageni dialog med Europa-Parlamentet.Investeringer på 200 mia. EURBlandt medlemslandene er der en generel tilslutning tilKommissionens vurdering af, at der frem til 2020 skal investeresomkring 200 mia. EUR (knap 1,5 billioner DKK) alene ide overordnede transmissionsforbindelser. Der er også enerkendelse af, at de private TSO’er formentlig højst vil investerehalvdelen af dette beløb, og at der derfor skal handlespå EU-niveau.Danmark satser først og fremmest på at opnå en generelaccept af, at infrastrukturprojekter skal prioriteres efter regionalesamfundsøkonomiske kriterier, og en enighed omhvordan omkostningerne til projekter af særlig strategiskbetydning (PCI) skal fordeles. Det er pga. de store nationaleforskelle i sig selv en stor udfordring. Dertil kommer, at deøkonomiske muligheder afhænger af budgettet for 2014-20,som ikke kan nå at blive forhandlet færdig inden sommer.Strategisk prioriteringDer er nu brug for en anden tilgang til el-infrastrukturprojekteri EU. Med den nuværende støtteordning kunne de nationaleTSO’er ansøge om EU-støtte til konkrete projekter. Ifremtiden bør de fælles midler reserveres til PCI-projekter,der kan fremme udviklingen af EU’s indre marked og ind-OmEnergi • Maj 201216


Som formand for EU’s ministerråd spiller klima-,energi- og bygningsminister Martin Lidegaard encentral rolle i forhandlingerne om infrastrukturpakken.(Fotos: EU’s Ministerråd)fokuspasningen af de store mængder decentral elproduktion fravedvarende energi.- Energiministrene bekræftede i februar den strategiskebetydning af de 12 korridorer i Kommissionens meddelelse.ENTSO-E’s 10-årige strategiplan TYNDP vil være grundlagetfor den fælles strategiske prioritering, og vi satser blandtandet på at kunne bruge erfaringerne fra arbejdet medØstersø-Baltikum-korridoren (BEMIP) som inspiration, oplyserMorten Bæk.Krav til strategiske projekterDanmark vil forsøge at skabe enighed om, hvilke krav EUskal stille til de særligt vigtige projekter (PCI), der kan regnemed støtte fra EU.- Der er uden tvivl meget på spil her for medlemslandene.Og det politiske fokus er ikke blevet mindre efterTysklands beslutning om at afvikle sine atomkraftværker.Der synes at være politisk enighedom behovet for at udbygge el-infrastrukturen iEuropa, men der er stor forskel på, hvad medlemslandenemener der skal til - og hvad EU skal bidragetil.- Fra formandskabets side har vi forsøgt at bringeenergiministrene tilbage i helikopteren for atfastholde forståelsen af en brændende platform under forhandlingerneom infrastrukturpakken. På det uformelleenergiministerrådsmøde 19.-20. april i Horsens lagde visåledes op til en åben drøftelse af, hvordan fremtiden forEuropas energiinfrastruktur ser ud, tilføjer Morten Bæk.Det betragtes som en succes, hvis det inden sommerlykkes at opnå en fælles holdning til forordningens kapitel 2om udvælgelseskriterier og -proces for projekter af særligstrategisk betydning (PCI) samt kapitel 4 om regulatoriskeaspekter, herunder hvordan omkostninger for PCI-projekterfordeles. Det følgende cypriotiske formandskab skal så forsøgeat opnå enighed om harmoniserede nationale reglerfor myndighedsgodkendelse og forhandle med Parlamentet,hvor den første afstemning i ITRE-udvalget ventes i slutningenaf maj.EU’s infrastrukturpakkeEU-Kommissionens forslag til forordning COM(2011)658 og forslag til EUstøttemekanisme COM(2011) 665 indeholder følgende hovedelementer:• 12 prioriterede korridorer for el og gas med regler for udpegningaf prioriterede projekte,r PCI-projekter• Regler for hurtigere og mere gennemskuelig proces for nationalgodkendelse af PCI-projekter• Fælles analysemetode for beregning af PCI-projekters samfundsøkonomiskeværdi og fordeling af omkostninger• En Connecting Europe Facility (CEF) med en tilskudsrammepå 9,12 mia. EUR (knap 70 mia. DKK) til energi, herunderel- og gastransmissionsforbindelser.OmEnergi • Maj 201217


Internationale elforbindelserINFRASTRUKTURSiden midten af 1990’erne har EU gennemført tre liberaliseringspakker,der har til formål at opbygge fælles energimarkeder for el og gas.Der er skabt nye organisationer og agenturer, bl.a. ENTSO-E og ACER,der skal sikre, at markederne fungerer med effektivkonkurrence og god forsyningssikkerhed. Nu giver en nyinfrastrukturpakke ENTSO-E og ACER endnu flere opgaver.EU’s trekløver påEuropa-KommissionenEuropa-Kommissionen har været den drivende kraft i opbygningenaf et fælles europæisk marked for hhv. elektricitetog gas. Kommissionen henviste i 1990’erne til regler omkonkurrenceforhold og det indre marked for at kunne foreslåde første direktiver om liberalisering. De blev vedtaget i1996 og indeholdt bl.a. regler om markedsåbning og tredjepartsadgang til elnettet.I 2003 blev den anden liberaliseringspakke vedtaget medregler om bl.a. net- og transmissionsselskabers uafhængighedaf producentinteresser og åbning af elmarkederne foralle kunder senest 1. juli 2007. I 2009 blev den tredje liberaliseringspakkevedtaget. Denne pakke skærpede kravene tiladskillelsen mellem produktionsselskaberne og transmissionsnettetog gik samtidig endnu videre i bestræbelserne påat liberalisere markedet. Her blev de europæiske transmissionsselskaberssamarbejde gjort obligatorisk med oprettelseaf ENTSO-E, og der blev skabt et særligt agentur for samarbejdetmellem de nationale regulatorer (ACER). Det overordnedemål for den tredje liberaliseringspakke er, at dersenest med udgangen af 2014 er etableret et velfungerendefælles elmarked, der omfatter alle EU’s medlemslandeog associerede lande.Med sit nyeste forslag til en infrastrukturpakke, der beståraf en ny infrastrukturforordning og en EU støttemekanismeConnecting Europe Facility, søger Kommissionen atfremme den fysiske energiinfrastruktur, der skal understøtteet velfungerende marked med indpasning af stadig størremængder el fra vedvarende energi.Kommissionens hjemmeside: ec.europa.euENTSO-EEuropean Network of Transmission System Operators(ENTSO-E) er et bindende europæisk TSO-samarbejde medhovedsæde i Bruxelles, der har været fuldt operationel siden1. juli 2009. ENTSO-E har bidraget til at styrke samarbejdetmellem TSO’erne både regionalt og på europæiskplan. Dette samarbejde er afgørende for at opnå effektiveog velfungerende markeder med den nødvendige udbygningaf nettet, høj forsyningssikkerhed og indpasning afmere vedvarende energi.ENTSO-E udarbejder forslag til net- og markedsregler,som efter godkendelse i EU-Kommissionen bliver bindendeforordninger. Hvert andet år offentliggør ENTSO-E tiårigenetudviklingsplaner (TYNDP). Med vedtagelse af infrastrukturpakkenskal projekter være nævnt i disse planer for atopnå status som projekt af fælles europæisk interesse (PCI)og derigennem få adgang til særlig EU-støtte.ENTSO-E udarbejder også F&U-planer, der udpeger teknologiskeudfordringer, som bør håndteres af TSO’erne ifællesskab. Desuden har ENTSO-E ansvaret for at udarbejdeprognoser for, om produktionskapaciteten er stor nok til atdække det forventede behov sommer og vinter samt prognoserpå mellem og lang sigt.ENTSO-E har p.t. 41 europæiske TSO’er som medlemmerfra de 27 EU medlemslande og 8 samarbejdende europæiskelande. Det praktiske arbejde er organiseret i fire komiteer,der arbejder med hhv. marked, udvikling, F&U samt systemdrift,og som støttes af en juridisk gruppe. Komiteerne nedsætterarbejdsgrupper med specifikke faglige opgaver. Detøverste organ er ”General Assembly”, der har Energinet.dk’sadm. direktør Peder Ø. Andreasen som dansk medlem.ENTSO-E’s hjemmeside: www.entsoe.euOmEnergi • Maj 201218


Internationale elforbindelserINFRASTRUKTURForskellige interesserDer er forskellige interesser knyttet til opbygningen af etfælles elmarked med tilhørende infrastruktur. Forbrugerne eropsat på en effektiv konkurrence, der kan sikre lave priser.TSO’erne skal ikke længere kun varetage snævre nationaleinteresser, men også tænke europæisk, og forskerne analysererinfrastrukturen i en bredere systemmæssig sammenhæng.Her præsenteres nogle synspunkter.INFRASTRUKTUREffektivt marked enfordel for elforbrugerneIndkøbschef Steen Vohlander, formand forForeningen for Slutbrugere af Energi (FSE):De store danske elforbrugere, der er organiseret i Foreningenfor Slutbrugere af Energi (FSE), er grundlæggende godttilfredse med udsigten til et mere velfungerende elmarked.- Det er helt i vores interesse, at EU nu lægger op til enmere integreret planlægning, hvor udbygningen af denfysiske infrastruktur knyttes tættere til sammenkoblingenaf de regionale markeder. Når der samtidig lægges op til, atprojekter for nye udvekslingsforbindelser i højere grad skalprioriteres efter deres samfundsnytte på regionalt plan, kanvi kun bakke op.- For os er det afgørende, at der skabes rimelig sikkerhed for,at forbrugernes udgifter til infrastrukturen bliver kompenseretmed lavere markedspriser i kraft af en mere effektivkonkurrence, siger formanden for FSE, indkøbschef SteenVohlander fra Jernstøberiet Dania A/S.FSE mener også, at et fælles europæisk elmarked fra 2014bliver en stor fordel for internationalt orienterede danskevirksomheder med produktion forskellige steder i Europa.FSE’s hjemmeside: www.fse.dkBrug for flere investeringeri Europas el-infrastrukturChef for National Grids Bruxelles-kontorGraeme Steele:National Grid, der som TSO har ansvaret for el-transmissionsnetteti England og Wales, hilser EU-Kommissionensforslag til infrastrukturpakke velkommen. Med de ambitiøseengelske udbygningsplaner for havvindmølleparkerkommer internationale udvekslingsforbindelser til at spilleen stadig større rolle for National Grid.- Kommissionens forslag vil bidrage til de investeringer iinfrastruktur, der er nødvendige for at realisere EU’s energiogklimamål. De fire hovedelementer – hurtigere godkendelser,ændret regulering og nye incitamenter, særlig støttetil vigtige udvekslingsforbindelser og den nye økonomiskestøttemekanisme (Connecting Europe Facility) ser ud til atkunne håndtere de vigtigste udfordringer.- Forsinkede godkendelser skader gennemførelsen af vitaleudvekslingsforbindelser og må derfor håndteres hensigtsmæssigt,samtidig med at vi fastholder en aktiv dialog medalle involverede interessenter. UK og Danmark er som endel af offshore-nettet i Nordsøen parter i en af de 12 prioriteredekorridorer i infrastrukturpakken. Vi ser derfor fremtil at samarbejde med Energinet.dkom opgaverne i infrastrukturpakken,siger Graeme Steele, der er chef forNational Grids Bruxelles-kontor.National Grid og Energinet.dk harigangsat et forstudie af en elektriskforbindelse mellem Danmark og England.Studiet ventes afsluttet indenudgangen af 2012.National Grids engelske hjemmeside:www.nationalgrid.com/uk/electricityOmEnergi • Maj 201220


SynspunkterKraftvarme nøglen tilintelligent energisystemProfessor Henrik Lund, AAU:El-, varme- og gassystemerne skal udvikles som et intelligentenergisystem, der også integrerer transportsektoren.Ellers kan EU’s medlemslande ikke opfylde deres klimamålog varetage forsyningssikkerheden på en omkostningseffektivmåde. Derfor må kraftvarmekonceptet medtænkes iEU’s infrastrukturpakke.Det er den vigtigste indvending fra energiplanlægger, professorHenrik Lund fra Aalborg Universitet, der for et halvtår siden afsluttede et flerårigt forskningsprojekt om fremtidensenergisystem. Dette projekt viste, at det vil være enrigtig god forretning for det danske samfund at omlæggetil et energisystem, der er helt baseret på vedvarende energi.Men det forudsætter, at el fra vindmøller i perioder kankonverteres til VE-gasser og lagres i det eksisterende naturgassystem.Den miljøvenlige gas skal også bruges til transport,og så skal varmebehovet i stort omfang dækkes af elog kraftvarme, der benytter gas, affald, anden biomasse ogstore varmepumper.- EU har netop nu en unik mulighed for at vælge den rigtigefremtid. En stor del af kraftværkerne skal udskiftes i de næsteårtier, og ved at kombinere kraftvarme i byerne medvindmøller og solenergi kan EU frigøre sig fra de fossilebrændsler uden at drive rovdrift påde begrænsede biomasse-ressourcer,anbefaler Henrik Lund.Projektets hjemmeside:www.ceesa.dkCOBRAcable vigtigt foren bæredygtig fremtidDirektør Lex Hartman fra dennordvesteuropæiske TSO TenneT:Det planlagte COBRAcable mellem Danmark og Hollandspiller en vigtig rolle for integration af mere vedvarendeenergi i både det hollandske og danske elsystem. Kablet vilogså bidrage til en integreret infrastruktur i Nordsøen, derkan styrke konkurrencen på elmarkederne i det nordvestligeEuropa og fremme forsyningssikkerheden i området.- Som en af de førende nordvesteuropæiske TSO’er fokusererTenneT på at opbygge et integreret europæisk elmarked,der kan sikre en bæredygtig fremtid. TenneT’s hovedmåler at sikre størst mulig forsyningssikkerhed til de lavestmulige priser for elforbrugerne i vores forsyningsområde.- Forbindelser til havvindmølleparker i den tyske del afNordsøen, udvekslingsforbindelser til Norge og COBRAcableer vigtige elementer i vores strategi om at bidrage til enbæredygtig fremtid, siger Lex Hartman, der er direktør iTenneT med ansvar for DC-forbindelser.Projektet for COBRAcable har modtaget 86,5 mio. EUR (knap650 mio. DKK) i støtte fra det europæiske energiprogram forgenopbygning og ventes afgjort i 2014 efter en fællesdansk-hollandsk analyse af forbindelsens samfundsøkonomiskeværdi.TenneT hører med 36 millioner forbrugereog ca. 20.000 km højspændingsforbindelseri Holland og Tysklandtil de fem største europæiskeTSO’er.TenneT’s hjemmeside:www.tennet.euOmEnergi • Maj 201221


EnergisystemetFremtidens energisystem bygger påvedvarende energi. Derfor forstærker ogrenoverer Energinet.dk løbende el- oggasnettene, så de er gearede til vind ogVE-gas og giver bedre mulighed for atudveksle energi med vores nabolande.INFRASTRUKTUREnerginet.dk har ansvaret for den langsigtedeplanlægning af det overordnedeel- og gasnet i Danmark. Energinet.dkvurderer derfor løbende behovet foren hensigtsmæssig udbygning af denoverordnede el- og gasinfrastruktur ioverensstemmelse med de gældenderetningslinjer fra myndighederne.Energinet.dk’s projektchef Aksel GruelundSørensen og sektionschef Anette Skibstedgiver her et overblik over de største anlægsprojekeri Energinet.dk’s el- og gasnet.Foto: Palle Peter SkovFørste master er rejstAlt gik glat, da den første af i alt cirka 500 nyudviklede højspændingsmasteri begyndelsen af februar blev rejst lidt nord for Kassøved Aabenraa. Med de nye master forstærker Energinet.dk rygradeni det jyske elsystem mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg.Det sker primært for at kunne indpasse mere vindkraft.Da de første 16 master var kommet op at stå i anden halvdel afmarts, blev der trukket ledninger mellem masterne. Det skete vedhjælp af maskineri, som Energinet.dk selv har udviklet til opgaven.Den 1. maj blev der sat spænding på den førstestrækning, som ved hjælp af særlige mastermidlertidigt er forbundet til den eksisterendeluftledning. Nedrivningen af den gamle masterækkesker i takt med, at de enkelte strækningerbliver sat i drift.Foto: Erik EGvad Petersen - mitropa.dkTredje havmøllepark på Horns RevDanmarks næste store havmøllepark bliver Horns Rev 3i Nordsøen. Det besluttede et bredt flertal i Folketingeti marts. Havmølleparken bliver på 400MW. Det betyder næsten en fordoblingaf vindkraftkapaciteten på HornsRev. Energinet.dk skal bygge de anlæg,som transporterer strømmen fra møllerne ind ielnettet på land og skal gennemføre de nødvendigeforundersøgelser, bl.a. undersøgelser af, hvordan møllernekan påvirke havpattedyr, fugleliv og sejlads.OmEnergi • Maj 201222Illustration: Franck Wagnersen


AnlægsprojekterNy teknologi sikrerpræcise boringerunder LimfjordenI slutningen af april blev der sat et højteknologiskbor i jorden på sydsiden af Limfjorden. Detskal bore 1.500 m under fjorden og 15 m ned underfjordbunden, og det kræver præcision.Derfor har Energinet.dk hyret en hollandsk entreprenør,som anvender en ny teknologi. De installereren gyropilot i borehovedet. En gyropilotsørger for at opretholde den forudbestemte kurs.Samme teknologi bruges i et fly. Lidt som i etcomputerspil styrer entreprenøren boret viacomputeren oven vande, mens det graver sigunder fjorden.Der skal i alt bores fem huller. Et hul til hver afSkagerrak 4 kablerne og et større hul, hvor derskal føres tre 150 kV kabler til senere brug. Boringerneskal efter planen være færdige 1. juli. Kablernetrækkes sidst i september.Gasrør på vej i jordenOp mod 300 mand fra en række europæiske lande erlige nu i gang med at lægge det nye gasrør på plads iden syd- og sønderjyske muld, og siden slutningen afapril, hvor arbejdet for alvor gik i gang, er der lagt ca. enkilometer rør om dagen.Det er teknisk krævende at lægge gasrør, og derfor erder hentet specialister ind fra alle hjørner af Europa.Selve anlægsarbejdet er planlagt, så det foregår i enlang glidende bevægelse, hvor forskudte teams harhver sit ansvarsområde. Nogle tager sig af underboringer,andre sørger for at gasrøret bliver lagt ud til rørgraven,en gruppe løfter gasrøret på plads i rørgraven ognogle svejser osv.Foto: Energinet.dkSammen med kompressorstationen i Egtved betyderdet nye gasrør, at Danmark kan importere naturgas, nårproduktionen af naturgas i den danske del af Nordsøenklinger af. Udvidelsen vil desuden give bedre forsyningssikkerhed,da der bliver flere kilderog leverandører, ligesom konkurrencenpå gasmarkedet forstærkes tilgavn for forbrugerne. Hele udbygningenvil være færdig i efteråret 2013.Foto: Energinet.dkOmEnergi • Maj 201223


INFRASTRUKTURSverigeIshøjDanmarkKriegers Flak DKBaltic 2Baltic 1TysklandBentwischGüstrowAC/DC omformerAC stationAC kabelDC kabelHavmølleparkFørste havbaserede elnetkan blive på Kriegers FlakVerdens første havbaserede elnet i kombination medhavmøller rykkede med energiforliget i marts et skridtnærmere. Forliget indebærer bl.a., at der inden 2020 skalbygges en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak.Når Energinet.dk hidtil har bygget anlæg, der forbinderhavmølleparker med elnettet, har anlæggene kun løst énopgave – at føre strømmen fra møllerne i land. Med havmølleparkenpå Kriegers Flak kan det blive anderledes.For sammen med den tyske TSO 50Hertz Transmissionplanlægger Energinet.dk at bygge et havbaseret elnet,som kan løse flere opgaver samtidig.- Et havbaseret elnet på Kriegers Flak vil kunne transporterestrøm fra havmøllerne til både Danmark og Tysklandog desuden anvendes til at udveksle el mellem landene,siger el-stabsdirektør Peter Jørgensen, Energinet.dk.- Realiseres det havbaserede elnet, betyder det, at bådemarkedsfunktionen og forsyningssikkerheden styrkes.Det bidrager også til, at Danmark kan bevare førerpositioneninden for udnyttelse af vedvarende energi, siger PeterJørgensen bl.a. med henvisning til, atet havbaseret elnet på Kriegers Flakkan blive et trinbræt for et langtstørre elnet i Nordsøen.Master forsvinder ved LillebæltFoto: Ricky John MolloyKlima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard hargivet grønt lys til at fjerne 82 højspændingsmaster vedLillebælt og erstatte masterne med en kabelforbindelse.Dermed kan det andet af i alt seks forskønnelsesprojekternu sættes i gang.Den elektriske forbindelse over Lillebælt er en del af rygradeni det danske elsystem, så masterne fjernes først i2014, når sø- og landkabel er etableret.Energinet.dk har skrevet kontrakt med ABB, som leverer30 km landkabel og 15 km søkabel. Med en elektrisk spændingpå 400 kV og en diameter på 285mm bliver søkablet det største af sinart. Arbejdet med kabelforbindelsenforventes at gå i gang først i 2013.OmEnergi • Maj 201224


AnlægsprojekterUdtjente elmaster får nyt livTre af Energinet.dk’s store højspændingsmaster, som indtilfor nylig har været i brug øst for Aalborg, bliver i løbet af2012 forvandlet til et lysende kunstværk på en mark tæt påmotorvejen ved Fredericia. Energinet.dk har foræret degamle master til kunstneren Nils Erik Gjerdevik, som skalstå for forvandlingen. Han er en af tre kunstnere, som lokaleborgere var med til at vælge til at udføre et kunstværk ihenholdsvis Hjallerup, Erritsø og på Ærøfærgen i forbindelsemed projektet ”Vores kunst”, som Statens Kunstfond,Statens Kunstråd og DR står bag.Foto: Torben GlyumOffshore transformerstation på pladsDanmarks indtil videre største offshore transformerstationer kommet på plads i farvandet mellem Grenaa og Anholt.Langfredag ankom det tre etagers topside med pram fraBladt Industries i Aalborg. Ved positionen 25 sømil øst forGrenaa lå et hollandsk kranskib parat til at løfte den 1.600tons tunge stålkonstruktion over på fundamentet, som blevsat ned på havbunden i marts. Den komplicerede operationforløb perfekt, og selve løftet varede kun tre en halv time– halvt så lang tid som forventet.Transformerplatformen bliver første stop for strømmen fraAnholt Havmøllepark, inden strømmen sendes ind i elnettetpå fastlandet. Hjertet i stationen – de tre transformere,som skal sætte havvindmøllernes elektriskespænding på 33 kV op til 220 kV– blev sejlet ud og hejst over på platformeni anden halvdel af april, og 14 dagesenere blev enden af det store søkabeltrukket op på platformen.Energinet.dk’s anlæg skal være klar tildrift den 1. august, hvor Dong Energyforventer, at de førstehavmøller begynderat snurre.OmEnergi • Maj 2012Foto: Ricky John Molloy25


Ny platform til gasmarkedetNoter1. april næste år åbner Energinet.dk sammen med 16 systemansvarligegastransmissionsselskaber i Tyskland, Frankrig, Belgienog Holland en europæisk platform, hvor gasselskaber kan købekapacitet i gasnettet til transport af gas på tværs af de femlande. Platformen vil gøre det nemmere at handle gas på tværsaf de fem europæiske lande, og den vil bl.a. afløse Link4Hubs,som Energinet.dk har etableret i samarbejde med Gasunie iTyskland og GTS i Holland.Kun én elregningElforbrugere, der har skiftet elselskab, får i dag to regninger– en fra netselskabet og en fra elleverandøren.Nu lægger et nyt lovforslag op til, at elleverandørerneskal sende én samlet regning.Det er den kommende Datahub for elmarkedet, somEnerginet.dk administrerer, der gør det muligt at samlede to regninger i én, og Louise Rønne Christensen,Energinet.dk, mener, at det er en klar forbedring afkonkurrencevilkårene:- Vi arbejder hårdt på at forbedre konkurrencen pådetailmarkedet for el, og det vil være en klar forbedring,at slutforbrugerne slipper for den irritation ogforvirring, det giver at modtage to regninger, når manhar skiftet elleverandør, siger hun.Lovforslaget lægger også op til, at kontakten medkunden flyttes fra netselskabet til elleverandøren.Lovforslaget ventes vedtaget i løbet af 2012 til implementeringi 2014.Flere skifter gasleverandørI 2011 valgte næsten 13.000 husejere og andre mindre naturgaskunderat benytte sig af muligheden for at skifte den gamle gasleverandørud med en ny. Det er det højeste antal i fem år.Stigningen i leverandørskift hænger sammen med, at der er kommetflere små gasleverandører på markedet i 2011, og at de har væretmere aktive i deres markedsføring over for privatkunder.Blandt både små og store gasforbrugere har næsten 4 pct. af samtligegodt 400.000 naturgaskunder i Danmark skiftet leverandør i 2011.De foregående fire år har antallet ligget omkring 1 pct.Normalt er det de store naturgaskunder, som kan se en økonomiskfordel i at skifte leverandør, idet ca. 15-20 pct. af den totale mængdesolgt naturgas hvert år skifter leverandør.Forbrugerne kan på www.gasprisguiden.dk sammenligne priser ogprodukter og hente en vejledning i at skifte leverandør.Vindkraften slog rekordI 2011 producerede de danske vindmøller, hvadder svarer til godt 28 pct. af det danske elforbrug.Det er den højeste andel nogensinde –godt seks procentpoint højere end i 2010, somogså var et rekordår.Den høje vindkraftandel skyldes først og fremmest,at det blæste mere i 2011 end i 2010. Desudenkom der i løbet af 2011 125 MW mere vindkraftkapacitettil. Endelig spiller det også ind, atelforbruget var 2,7 pct. mindre i 2011 end i 2010.2011 var også præget af en stor nedgang i produktionenfra de danske kraftværker sammenlignetmed 2010. En udvikling som udoverstigningen i vindkraft kan forklares ved etlavere elforbrug, mindre varmebehov og enøget import af el fra de nordiske lande. Særligtvar der i 2011 et stort fald i brugen af kul, olieog naturgas på de danske kraftværker, hvilketbetød, at CO 2 -udledningen fra produktionenaf el og kraftvarme i Danmark faldt med 17 pct.til et rekordlavt niveau.I 2011 produceredede danske vindmøller,hvad der svarer til28 %af det danske elforbrugOmEnergi • Maj 201226Læs mere i Miljørapporten 2011som redegør for miljøpåvirkningerne fra dansk elogkraftvarmeproduktion og fra driften af el- oggastransmissionsnettene.


Filmom Energinet.dk’s opgaverEnerginet.dk har produceret fire film,der fortæller om virksomhedens opgaver.Se dem på www.energinet.dk/film eller find dem vedhjælp af qr-koderne ud for de enkelte film.Smart Grid DanmarkDanmark er førende i verden, når det drejer sigom udviklingen af fremtidens grønne, fleksibleog intelligente elsystem. Et elsystem, hvorproduktion, transport og forbrug af el koblesintelligent sammen. Udgivesesår: 2011.Wind Power -To Combat Climate ChangeI 2020 skal vindkraften udgøre 50 pct. af detdanske elforbrug. Se filmen om Danmarks vejtil vind i verdensklasse. Udgivelsesår: 2009.Vind i stikkontaktenEnerginet.dk bygger de tekniske anlæg, somfører strømmen fra havmølleparker ind i detoverordnede elnet på land. Se hvordan nyevindmølleprojekter bliver gennemført.Udgivelsesår: 2010.Energinet.dkpræsentationEnerginet.dk er en selvstændig, offentligvirksomhed, der ejer det overordnede el- ognaturgasnet i Danmark. Virksomheden erarbejdsplads for knap 600 medarbejdere.Udgivelsesår: 2008.OmEnergi • Maj 201227


Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst 76 22 49 09 eller ash@energinet.dkPå de flestearbejdspladserventer medarbejdernepå mulighederneHos os er detstik modsatVi søger engagerede medarbejdere,der vil være med til at forbindeenergi og menneskerEnerginet.dk ejer energiens motorveje og varetager samfundets interesser, nårDanmark forsynes med el og gas. Hos os er viden, samarbejde og en stærk kulturhovedingredienserne i en udfordrende hverdag. Og hvis din pære lyser klarereend de flestes, kan du være med til at udvikle morgendagens energiløsninger.Bliv klogere på energijob.dkhelt uundværlig

More magazines by this user
Similar magazines