Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 - Naturstyrelsen

www2.blst.dk

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 - Naturstyrelsen

KolofonTitel:Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Hvidbjerg Å, Ove Sø ogØrum SøNatura 2000-område nr. 27Habitatområde H27Fuglebeskyttelsesområde F21Emneord:Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram,Natura 2000-planer, Hvidbjerg Å, Ove Sø, Ørum SøUdgiver:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenAnsvarlig institution:Miljøcenter AalborgNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg Øwww.blst.dkCopyright:By- og Landskabsstyrelsen, MiljøministerietSprog:DanskÅr:2009ISBE nr.978-87-7091-108-5ISBN nr.978-87-7091-109-2Dato:Forsidefoto: Overdrev ved Ove SøFotograf: Karin Hjortshøj PedersenResume:Forslag til Natura 2000-plan for Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø (nr.27). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdetsudpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod deudpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætningerog indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages enstrategisk miljøvurdering af planen.Må citeres med kildeangivelse


Natura 2000 planIndholdForord ..................................................................................4Natura 2000-planlægning ...........................................................5Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...................6Områdebeskrivelse ....................................................................6Trusler mod områdets naturværdier.............................................8Igangværende pleje og genopretning ...........................................9Tilstand og bevaringsstatus/prognose ..........................................9Vurdering af tilstand...............................................................9Vurdering af bevaringsstatus/prognose ................................... 12Målsætning ............................................................................ 13Overordnet målsætning for Natura 2000-området..................... 14Konkrete målsætninger for naturtyper og arter ........................ 15Modstridende interesser........................................................ 16Indsatsprogram ...................................................................... 16Generelle retningslinjer......................................................... 16Konkrete retningslinjer ......................................................... 17Forslag til mulige virkemidler................................................. 18Sammenhæng og synergi med vandplan .................................... 18Strategisk miljøvurdering ......................................................... 18Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placeringog afgrænsning .......................................................... 19Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler................................................................................ 20Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver................. 21Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen ............................... 24Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen3


Natura 2000 planForordForordet indskrives i den endelige plan.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen4


Natura 2000 planNatura 2000-planlægningEU’s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikreeller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyperog arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur ogdens mangfoldighed.Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder statenen Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder.Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, sombåde indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtigearealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. SkovogNaturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattendeNatura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtigearealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele afplanen.Planen omfatter ”udpegningsgrundlaget”, dvs. de naturtyper og arter,som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist ifigur 1.Natura 2000-planen består affølgende delelementer:BASISANALYSENBeskrivelseaf områdetVurdering aftruslerIgangværendenaturplejeVurdering aftilstand/statusMålsætningIndsatsprogramStrategisk miljøvurdringFigur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen5


Natura 2000 planNatura 2000-planen er bindende for myndighederneNatura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deresarealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser ihenhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen tilgrund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne ogSkov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skalsikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgningi form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner.Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes vedkonsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegningog administration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter.Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og dannergrundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner.Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandoplandLimfjorden og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De deleaf Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtigearealer, revideres dog kun hvert 12. år.OmrådebeskrivelseNatura 2000-området har et areal på 1572 hektar og afgrænses somvist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr.H27 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F21. På By- og Landskabsstyrelsenshjemmeside (www.blst.dk/Natura2000plan) samt i figur 2 ogbilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlagetfor dette område.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen6


Natura 2000 planUdpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H27Naturtyper: * Grå/grøn klit (2130)* Klithede (2140)Kransnålalge-sø (3140)Næringsrig sø (3150)Brunvandet sø (3160)Arter: Havlampret (1095)Bæklampret (1096)Flodlampret (1099)Vandløb (3260)* Surt overdrev (6230)Urtebræmme (6430)* Kildevæld (7220)Rigkær (7230)Stor vandsalamander (1166)Odder (1355)Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F21Fugle: Sangsvane (T) Sædgås (T)Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlagetfor Natura 2000-området.Området omfatter Hvidbjerg Å- systemet, som står i forbindelse meden række søer, blandt andre de to store søer Ørum Sø og Ove Sø -der med en betydelig længde på knap 8 km - er den største. Langsde næringsrige søer findes en række værdifulde småområder medvældpræg, bl.a. rigkær med orkideer og i den nordlige ende af OveSø, områder med flyvesandsdække, hvor der er små partier medgråklit. Området byder også på områder med klithede og sure overdrev.Hvidbjerg Å-systemet indeholder, på trods af kraftig regulering, ogsåfine strækninger med variable fysiske forhold. Vandløbssystemet udgørsammen med søerne levested for en række værdifulde arter.Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper og er levestedfor arter, bl.a. odder, der har et af sine kerneområder i HvidbjergÅ – systemet.Ove Sø udgør sammen med omkringliggende marker og enge levestedfor forekomster af rastende sangsvane og sædgås. De størrevandløb i området er potentielle levesteder for havlampret og flodlampret,der som voksne trækker fra havet op i vandløb for at gydesamt bæklampret, der lever hele sit liv i vandløbet. I området findesogså en række vandhuller, som kan udgøre potentielle levesteder forstor vandsalamander, når den kommer frem efter vinterdvalen imarts-april.I basisanalyserne for Natura 2000-området Hvidbjerg Å, Ove Sø ogØrum Sø findes der en mere detaljeret gennemgang af området. SeBy- og Landskabsstyrelsens hjemmesideMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen7


Natura 2000 planNatura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdethovedvandopland Limfjorden.Trusler mod områdets naturværdierI det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkningeraf naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende ogkonkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vilkunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus.Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i detomfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommeti området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger,der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, ogderfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå,men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram.Arealreduktion/fragmentering er en trussel mod rigkær. Spærringer ivandløb og for få egnede gyde- og levesteder er en trussel modbæklampret, havlampret og flodlampret.Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod de kvælstoffølsommenaturtyper og tålegrænsen vurderes at være overskredetfor en del af områdets forekomster af grå klit, klithede, sureoverdrev, kransnålalge-sø og brunvandet sø. Kvælstof fra luften kantilføres fra internationale, nationale, såvel som lokale kilder.Eutrofiering som følge af overfladeafstrømning fra omkringliggendelandbrugsarealer vurderes at være en trussel mod områdets vandløb,søer og vandhuller og levesteder for stor vandsalamander samt forgrå/grøn klit, kildevæld og rigkær.Næringsbelastning med organisk stof er en trussel mod havlampret,bæklampret og flodlampret.Tilgroning med træer, buske og høje urter kan på sigt udgøre entrussel mod områdets lysåbne naturtyper. Tilgroning med græs oghøje urter udgør en trussel mod næringsrige søer og vandhuller ogkan udgøre en trussel mod levesteder for stor vandsalamander.Uhensigtsmæssig hydrologi. Vandindvinding af overfladevand ogsandvandring er en trussel mod havlampret, bæklampret og flodlampret.Unaturlige vandstandsforhold som følge af dræning oggrøftning vurderes at udgøre en trussel mod områdets våde naturtypersom rigkær og kildevæld.Uhensigtsmæssig drift. Kraftig vandløbsregulering, grødeskæring ogvandløbsoprensning er en trussel mod havlampret, bæklampret, flodlampretog habitatnaturtypen vandløb med vandplanter.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen8


Natura 2000 planInvasive arter som f.eks. nåletræer – især bjergfyr - kan på sigt bliveen trussel mod områdets lysåbne naturtyper.Forstyrrelser Hvor vandløb krydser veje udgør trafikdrab en trusselmod odder ligesom forstyrrelser i form af kanosejllads i området.Sædgås er særdeles sky og sårbar overfor forstyrrelser. Jages devæk, vender de sjældent tilbage til et område igen.Prædation, jagt og fiskeri. Rusefiskeri i Hvidbjerg Å er en trussel modhavlampret, bæklampret og flodlampret.Igangværende pleje og genopretningDer er indgået 116 MVJ-aftaler på i alt 302 ha indenfor Natura 2000-området.Tilstand og bevaringsstatus/prognoseFor nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af denenkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindholdog en række andre målbare faktorer.Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af,hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke skerændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der ersåledes tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning.I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstandog bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter.Vurdering af tilstandDer er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne,dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderetfor udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system,der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst.Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseretpå indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og etstrukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter,forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeksbl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold,forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskelligeetager.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen9


Natura 2000 planVurdering af naturtypers tilstandV IV III II IDårlig Ringe Moderat God HøjNaturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstigbevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtypernenødvendige indsats.Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper.Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk fornatur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineretmed et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for ethøjt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Ethøjt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendessom et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behovfor pleje eller anden indsats.I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper.Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og erderfor ikke medtaget i figuren.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen10


Natura 2000 plan302520Areal (hektar)151050Grå/grøn klit Kildevæld RigkærNatur-/skovtilstand: 1 2 3 4 5 Ej vurderetFigur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper,som er tilstandsvurderet.Ser man på naturtilstanden af grå/grøn klit, fremgår det af figurenovenfor, at naturtilstanden på ca. 1/5 af arealet er i gunstig tilstandog de resterende 4/5 er ugunstig. Strukturtilstanden er tilfredsstillendepå alle arealer mens artstilstanden er ringe på langt hovedpartenaf arealerne. Det betyder at arealer med grå/grøn klit har et potentialefor at opnå en højere naturtilstand, men at arterne ikke pt. er tilstede. Dette kan formodentlig tilskrives næringsstofbelastning.For de øvrige to tilstandsvurderede naturtyper gælder tilsvarende, atartstilstanden er lavere end strukturtilstanden.De to indeks, der samlet tegner naturtilstanden for en naturtype, indeholderhver især information, der er af stor værdi, når tiltag til atfremme eller bevare en naturtype iværksættes, og som ikke nødvendigviser afspejlet i naturtilstanden.Der findes i alt ca. 58 søer (835 stk) og vandhuller i området, hvorafblot 15 søer med et samlet areal på knap 2,5 ha, er blevet tilstandsvurderet.De fordeles på følgende typer: 3150 (8) og 3160 (7).Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under ”Sepå kort”.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen11


Natura 2000 planDer er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for enrække lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløbsamt fugle og andre arter.Vurdering af bevaringsstatus/prognoseMiljømålsloven og EU’s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnetmål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpegetfor, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus erdefineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau.Gunstig bevaringsstatusEn naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypener stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typensopretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatusEn art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddelaf dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, ellerat der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levestedertil at bevare dens bestandeFigur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveaufor naturtyper og arter.Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU’s vejledning til direktivetsartikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, mender findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skalforetages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængeligviden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypersog arters udvikling.Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstandog de aktuelle trusler og inddeles i gunstig ellerugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II(god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstandenogså kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætterdet, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats iform af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring afhydrologiske forhold m.m.Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på denMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen12


Natura 2000 planbedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig,vurderet ugunstig og ukendt prognose.I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosenfor naturtyper og arter:Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Odder pga. robust og stabil bestand. Sangvane pga. at områdets bæreevne vurderes at kunne dannegrundlag for en stabil bestandPrognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Bæklampret pga. dårlige fysiske forhold i vandløb og spærringer. Grå/grøn klit og kildevæld pga. tilgroning med græs, høje urterog vedplanter, og da N-depositionen overskrider lavestetålegrænse på hele arealet. Rigkær pga. fragmentering og tilgroning med græs og høje urter. Surt overdrev da N-depositionen overskrider laveste tålegrænsepå hele arealet. Næringsrig sø pga. tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer. Brunvandet sø og kransnålalge-sø, da N-depositionen overskridertålegrænsen på hele arealet. Vandløb pga. dårlige fysiske forhold i form af kraftige reguleringer,uhensigtmæssig vedligeholdelse og spærringer samtbelastning med organisk stofPrognosen er ukendt for: Havlampret. Arten er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Flodlampret. Mangelfuldt datagrundlag, men arten registeretenkelt gang i Hvidbjerg Å. Stor vandsalamander. Arten er ikke registeret i området.Klithede er ikke registeret i forbindelse med kortlægningen. Urtebræmmer. Naturtypen er ikke kortlagt Sædgås pga. manglende dataMålsætningDet overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatusfor de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget ide enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuellemodstridende interesser).Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnedemålsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes områdetskal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstigbevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal end-Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen13


Natura 2000 planvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandelaf området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyperog arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografiskniveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgendekriterier:- Stort areal, levested eller bestand- Få forekomster- Truede naturtyper og arter- Særlige danske ansvarsområderDer opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlæggerde langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkeltenaturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkti den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levestedefter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet etsådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettespå baggrund af bedste faglige viden.Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerneafspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridendeinteresser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen2007: ”Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram”.Overordnet målsætning for Natura 2000-områdetI området er der særlig fokus på Hvidbjerg Å og de store næringsrigesøer Ørum Sø, Ove Sø og Nørhå Sø samt de truede naturtyper rigkærog sure overdrev. Hertil kommer kildevæld, grå/grøn klit og klithede,som er særligt truede på EU-niveau, kransnålalge-sø, bilag II-arternebæklampret, havlampret og flodlampret og bilag II+IV arterne odderog stor vandsalamander, som alle har deres levested eller potentiellelevested i et eller flere af områdets udpegede naturtyper. Ove Sø udgørsammen med de omkringliggende enge og dyrkede marker depotentielle levesteder for ansvarsarterne sædgås og sangsvane.Det overordnede mål for området er:at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstigbevaringsstatus.Områdets udgør et sammenhængende naturområde med vægtpå hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellemvandløb, søer og omgivende naturtyper, og med udbredte leve-og rasteområder for trækfugle og øvrige arter på udpegningsgrundlaget.Vandløb sikres kontinuitet og høj grad af naturlig dynamik.Ørum Sø, Ove Sø, Nørhå Sø og de andre søer i området opnårgod – høj naturtilstand, hvilket forudsætter en god vandkvali-Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen14


Natura 2000 plantet. De lysåbne naturtyper sikres en god - høj naturtilstand.De truede naturtyper rigkær og sure overdrev prioriteres højtog arealerne øges, så der så vidt muligt skabes sammenhængmellem forekomsterne af naturtyperne i området. Ligeledessikres levesteder for de særlige ansvarsarter sædgås og sangsvane.Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypenhensigtsmæssig drift / pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastningog gode sprednings- og etableringsmulighederfor arterne, herunder forstyrrelsesfrie områder.Konkrete målsætninger for naturtyper og arterDer opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter iHvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø:Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus.For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasseI eller II og gunstig prognose skal udviklingeni deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang.For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasseIII-V og/eller ugunstig prognose skaludviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, såledesat der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus,såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil.Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilteller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det.For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystemog/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus.For arterne betyder det, at deres levestederskal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastendefugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernesikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da harafspejlet levestedernes bæreevne. Arternes levesteder skalkunne danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestandemed mulighed for genudveksling mellem delpopulationer,samt nyetablering af delpopulationer.Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasseI og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis denaturgivne forhold gør det muligt.For trækfuglene gælder derfor, at tilstanden og det samledeareal af levestederne for sædgås og sangsvane, skal værestabil eller i fremgang, således at der minimum er grundlag foren rastende/fouragerende bestand ca. 300 individer af sædgåsog 400 individer af sangsvane.Arealet af rigkær udvides i størrelsesordenen 50 - 100 %, hvorde naturgivne muligheder er til stede.Arealet med sure overdrev udvides, hvor de naturgivne mulighederer til stede.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen15


Natura 2000 planModstridende interesserEn målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtypekan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, ogdet er nødvendigt at foretage et valg.Der er ikke konstateret modsatrettede interesser i forhold til arter ognaturtyper på udpegningsgrundlaget i området.IndsatsprogramIndsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode2010-2015 (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til2021).Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1.planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer.Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer,som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjergælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, ogden nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i dekommunale/statslige handleplaner.Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer,som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer ogsærligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giveren nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfældeskal indarbejdes i de kommende handleplaner.Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes,Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidlerog tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidlerog tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andreopfølgende tiltag.Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenståendegenerelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt ibilag 2.Generelle retningslinjerSigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levestederfor udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes.1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyperforventes at ske gennem en kommende ændringaf husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet GrønVækst, april 2009. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer tilMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen16


Natura 2000 plantyperne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker,overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper,større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffervia vandplanen. Der anvendes ikke gødningsogsprøjtemidler på arealerne.1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologii rigkær og kildevæld, og på levesteder for hav-,flod- og bæklampret.1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssigekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikresgode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet.1.4 Der sikres velegnede levesteder for- Stor vandsalamander- sikre eller genskabe lysåbne søerog vandhuller med rent vand- Odder- sikre tilstrækkelige fødemuligheder og fri passagei vandløb samt odderfristeder- Bæklampret– sikre fri vandring, gode fysiske forhold oggod vandkvalitet i vandløb samt tilstrækkeligt fødegrundlagi marine områder- Havlampret og flodlampret - sikre fri vandring, gode fysiskeforhold, god vandkvalitet i vandløb og tilstrækkeligvandmængde- Sædgås og sangsvane – sikre fouragerings- og overnatningsmuligheder1.5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til denenkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for odder, herunderopretholdelse af odderfristeder samt uforstyrrederasteområder for sædgås og sangsvane.1.6 Invasive arter som bjergfyr skal bekæmpes og deresspredning skal forebygges.Konkrete retningslinjerSigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levestederfor arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende arealalene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje afnaboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer.2.1 Forekomster af rigkær og surt overdrev udvides og sammenkædes,hvor naturgivne forhold gør det muligt.Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturogmiljølovgivningen skal sikres.3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke eromfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse.Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter,hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1.planperiode.4.1 Arealet med rigkær øges i størrelsesordenen 5-15 ha, hvorMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen17


Natura 2000 plander er naturgivne muligheder for det.4.2 Det samlede areal med surt overdrev udvides, hvor naturforholdenetillader det.Forslag til mulige virkemidlerKommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndighederudarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretagerden konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet.Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtessom eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres.Sammenhæng og synergi med vandplanDe kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyntil forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstofferog håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer,vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage tilat sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkretesammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter detteNatura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget.Strategisk miljøvurderingI medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurderingaf planer og programmer, der omhandler fysisk planlægningog arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområdevæsentligt.I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserneved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 27Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen18


Natura 2000 planBilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placeringog afgrænsningNatura 2000-område Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, N27Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen19


Natura 2000 planBilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen ogmulige virkemidlerMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen20


Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidlerNatura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1095 HavlampretHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4SandvandringGrødeskæring i vandløbVandløbsoprensningSpærringer i vandløbMiljøvenligvandløbsplejeMiljøvenligvandløbsplejeMiljøvenligvandløbsplejeAfhjælpning afnegative fysiskepåvirkningerMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Ophør med grødeskæringReduceret grødeskæringSelektiv grødeskæringMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Fjernelse af spærringer24. september 2009 Side 1 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1095 HavlampretHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Vandindvinding af overfladevandFor få egnede gyde- og levestederFor få egnede gyde- og levestederBelastning med organisk stofForbedring afhydrologiForbedring afhydrologiMiljøvenligvandløbsplejeReduktion aftilledning af organiskstofMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdrift24. september 2009 Side 2 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1095 HavlampretHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Arealreduktion/ fragmenteringGenskabelse afnaturlig dynamikSpærrendefiskeanordning i nedre delaf Hvidbjerg ÅMulige virkemidler:Bemærkning:Fjernelse af spærringer24. september 2009 Side 3 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1096 BæklampretHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusSandvandringMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbGrødeskæring i vandløbMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Ophør med grødeskæringReduceret grødeskæringSelektiv grødeskæringArealreduktion/ fragmenteringGenskabelse afnaturlig dynamikSpærrendefiskeanordning i nedre delaf Hvidbjerg ÅMulige virkemidler:Bemærkning:Fjernelse af spærringerBelastning med organisk stofReduktion aftilledning af organiskstofMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdrift24. september 2009 Side 4 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1096 BæklampretHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusSpærringer i vandløbVandindvinding af overfladevandFor få egnede gyde- og levestederFor få egnede gyde- og levestederVandløbsoprensningAfhjælpning afnegative fysiskepåvirkningerForbedring afhydrologiForbedring afhydrologiMiljøvenligvandløbsplejeMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Fjernelse af spærringerMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløb24. september 2009 Side 5 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1099 FlodlampretHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4SandvandringMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbGrødeskæring i vandløbMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Ophør med grødeskæringReduceret grødeskæringSelektiv grødeskæringArealreduktion/ fragmenteringGenskabelse afnaturlig dynamikSpærrendefinskeanordning i nedredel af Hvidbjerg ÅMulige virkemidler:Bemærkning:Fjernelse af spærringerBelastning med organisk stofReduktion aftilledning af organiskstofMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdrift24. september 2009 Side 6 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1099 FlodlampretHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Spærringer i vandløbVandindvinding af overfladevandFor få egnede gyde- og levestederFor få egnede gyde- og levestederVandløbsoprensningAfhjælpning afnegative fysiskepåvirkningerForbedring afhydrologiForbedring afhydrologiMiljøvenligvandløbsplejeMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Fjernelse af spærringerMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløb24. september 2009 Side 7 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1166 Stor vandsalamanderHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte truslerMulige virkemidler:Habitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1355 OdderHaGunstig Bevaring af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4TrafikdrabSejlads og skibsfartAfhjælpning afnegative fysiskepåvirkningerBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Anlæg af faunapassagerMulige virkemidler:Forstyrrelsesfrie områder24. september 2009 Side 8 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2130 * Stabile kystklitter med urteagtig14 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusvegetation (grå klit og grønsværklit)SigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearter24. september 2009 Side 9 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetationHaUkendt Bevaring eller genopretning af(klithede)gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3140 Kalkrige søer og vandhuller medHaVurderetkransnålalgerUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer24. september 2009 Side 10 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3150 Næringsrige søer og vandhuller medHaUgunstig Genopretning af gunstig statusflydeplanter eller store vandaksSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Næringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3160 Brunvandede søer og vandhullerHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer24. september 2009 Side 11 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3260 Vandløb med vandplanterHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusBelastning med organisk stofGrødeskæring i vandløbSandvandringSpærringer i vandløbReduktion aftilledning af organiskstofMiljøvenligvandløbsplejeMiljøvenligvandløbsplejeAfhjælpning afnegative fysiskepåvirkningerMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftMulige virkemidler:Ophør med grødeskæringReduceret grødeskæringSelektiv grødeskæringMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbMulige virkemidler:Fjernelse af spærringer24. september 2009 Side 12 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3260 Vandløb med vandplanterHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusVandløbsoprensningMiljøvenligvandløbsplejeMulige virkemidler:Ændret vedligeholdelse afvandløbHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder påHaUkendt Bevaring eller genopretning afmere eller mindre sur bundgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer24. september 2009 Side 13 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6430 Bræmmer med høje urter langsHaUkendt Bevaring eller genopretning afvandløb eller skyggende skovbryngunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte truslerMulige virkemidler:24. september 2009 Side 14 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7220 * Kilder og væld med kalkholdigt0,6 HaUgunstig Genopretning af gunstig status(hårdt) vandSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterAtmosfærisk N-depositionNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningGrøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfter24. september 2009 Side 15 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøHabitatområde:27Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7230 Rigkær25 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningAfgræsning eller høslætHøsletAfgræsning eller høslætNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på §3-arealerAfgræsningGrøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Bemærkning:Afskæring af dræn oggrøfter24. september 2009 Side 16 af 17


Natura 2000-område:27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum SøFugleområde:21OvesøUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Sangsvane 730 HaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:21OvesøUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Sædgås 530 HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4ForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Forstyrrelsesfrieområder24. september 2009 Side 17 af 17


Natura 2000 planBilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaverVæsentlige naturopgaverMiljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssigeopgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er deopgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010til 2015:Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte denødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernesudpegningsgrundlag.Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet,at træffe egnede foranstaltninger med henblik påat beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.Væsentlige trusler mod naturenEn række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegedenaturtyper og arter:Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriskenaturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmestsom følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald.Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartedenæringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante-og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiskemangfoldighed og naturtyper og arter;Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante-og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtypersom moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskoveofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift;Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved derisikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes deeksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner;Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper ogde tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold;Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. Deoptager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findesi dag på mange naturarealer;Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen21


Natura 2000 planForstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede ogsårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested,vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter.Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroningofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er pressetpå mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligeremed forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse.Overordnet målsætningMålsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår”gunstig bevaringsstatus”. Der skal opstilles en langsigtet målsætningfor hvert af de udpegede Natura 2000-områder.Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegedeområder som helhed.Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiodeNatura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnedemålsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiodefor hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats,som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættesnu.Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om”gunstig bevaringsstatus” er en opgave, som strækker sig over langtid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt atprioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationaleprioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikrenaturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegedearter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionaleforskelle i gennemførelsen af indsatsen.Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arteri beskyttelsesområderneIfølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernesudpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er såledesen forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som veddirektivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsatsog en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterendenaturarealer for at opretholde eller genoprette dem i sammetilstand.Sikring af de små naturarealerDe små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordide er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning.En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområdernesamt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorerog trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstandenogså på længere sigt.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen22


Natura 2000 planSikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelæggesDer skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke erbeskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejersig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet.Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visseaf direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, foreksempel for visse fuglearter.Indsats for truede naturtyper og arterFor naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blivevoldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at deforsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsatsog/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksemplerpå truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit ogsortterne.Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer formyndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt.Natura 2000 og VandrammedirektivetGennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventesat bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvisgenskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret.Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivetvil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster,der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vildet strengeste af miljømålene være gældende.Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer forfastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5-trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarendetilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper ogfor direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystemfor såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen23


Natura 2000 planBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planenMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen24


MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00blst@blst.dkwww.blst.dk25

More magazines by this user
Similar magazines