Læs kataloget - Dansk Socialrådgiverforening

Unødvendig administration og bureaukrati idet sociale arbejde- eksempler fra socialrådgivernes arbejdslivMarts 2008

Indholdsfortegnelse:1. Indledning2. Resumé3. Voksne: Borgere med handicap og udsatte grupperI. Hvor er der bureaukrati i arbejdet med borgere med handicap og udsatte grupper?I.a. Systemet er uoverskueligt og mangler koordineringI.b. Tung visitationI.c. ’Bestiller-udfører-modtager’-modellenI.d. Mange udredninger af borgerenI.e. Reglerne om merudgifterI. f. Beregning af tilskud til bilerII. Hvad er konsekvenserne4. Udsatte børn og ungeI. Hvor er der bureaukrati i arbejdet med udsatte børn og unge?I.a. Omfattende og ufleksible § 50 undersøgelserI.b. Skriftlighed og tunge procedurerI.c. Usammenhængende IT-systemerI.d. Dokumentation og kontrol - af formaliaI.e. Trangsberegninger i forbindelse med foranstaltninger for forældre der erkontanthjælpsmodtagere er overflødigeII. Hvad er konsekvenserne5. Hvad bør man gøre?GenereltVoksne: Borgere med handicap og udsatte grupperUdsatte børn og unge2

2. ResuméDansk Socialrådgiverforening har opfordret socialrådgiverne til at komme med eksempler påunødvendig administration og bureaukrati i det sociale arbejde. Det har givet en bred responsfra socialrådgivere fra alle dele af det sociale arbejde. Eksemplerne er resumeret i denne rapport,der skal bidrage til den diskussion om afbureaukratisering, som regeringen har lagt optil. Eksemplerne stammer fra det sociale arbejde med borgere med handicap, udsatte voksneog udsatte børn og unge.Borgere med handicap og udsatte grupperPå voksenområdet er de vigtigste temaer, at det kommunale system er blevet særdeles uoverskueligtefter kommunalreformen og mangler koordinering mellem de forvaltninger, der skalhjælpe den socialt udsatte eller handicappede borger. Det gør det vanskeligt som borger atfinde frem til og få den hjælp, som man har krav på.Etableringen af jobcentrene og den medfølgende opsplitning i indsatsen i forhold til beskæftigelse,ydelser eller sociale tilbud er en vigtig årsag til, at det offentlige er blevet uoverskueligt.Dertil kommer, at der er en tendens i kommunerne til at etablere yderligere bureaukrati iform af forvaltningsmæssige ’siloer’, som arbejder side om side men ikke sammen og påtværs. Det er helt generelt, at der ikke er fundet holdbare løsninger, som skal sikre koordineringenaf indsatsen for den enkelte og sørge for sammenhæng og kontinuitet i sagsbehandlingen.En konsekvens af disse forhold er, at det er meget svært for de mest udsatte voksne at finderundt i det nye sociale system og i beskæftigelsessystemet. Uden nogen til at hjælpe sig, ”såklarer de det aldrig”, som en socialrådgiver siger, og dermed får de ikke den hjælp, de harbehov for og ret til.En afledt konsekvens af dette er, at socialrådgiverne – i stedet for at arbejde socialfagligtmed de problemer borgeren har – må bruge tiden på at hjælpe de mest kaotiske og socialtudsatte rundt i systemet og på at samle op, når de ’farer vild’ og i værste fald mister forsørgelsen,fordi de ikke har overholdt en aftale i beskæftigelsessystemet. På denne måde skabersystemets opbygning i sig selv nye opgaver til det socialfaglige personale, hvilket mildt sagtmå siges at være uhensigtsmæssig brug af de socialfaglige medarbejderes ressourcer.En række andre problemer fremhæves på voksenområdet: Tunge visitationsprocedurer, fleresamtidige og ganske omfattende udredninger af borgere, masser af dobbeltarbejde, megetkomplicerede regler om merudgifter til borgere med handicap m.v.Udsatte børn og ungePå børneområdet er de vigtigste temaer, at anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar2006, har skabt et system, der er administrativt tungt, med et resultat at papirarbejde kræveruforholdsmæssigt meget af socialrådgivernes tid og opmærksomhed. Mange usammenhængendeIT-systemer gør kun problemet værre. Især procedurerne for § 50-undersøgelsen, somskal afdække barnets eller den unges forhold forud for, at der kan iværksættes foranstaltninger,fremhæves som krævende og rigide. Der er ikke tale om en kritik af ideen med en grundigundersøgelse, men af at den ikke i højere grad kan varieres efter familiens problemer. Ien del tilfælde opleves undersøgelsen i den fastlagte form som direkte overflødig.4

Tunge visitationsforløb fremhæves også på børneområdet, og det samme gør en overdimensioneretskriftlighed og registrering, som til dels opleves som unødvendig i forhold til måletom at hjælpe udsatte børn og familier. Registreringen af anbringelsessagerne til Ankestyrelsensstatistikker kritiseres også, fordi den er meget arbejdskrævende. Det påpeges, at evalueringkun drejer sig om, hvorvidt formalia er overholdt – ikke om børnene og familierne harfået det bedre. Endelig nævnes, at det forekommer unødvendigt at lave økonomiske trangsberegningeri forbindelse med vurderingen af egenbetalingen i forhold til foranstaltninger forforældre som er kontanthjælpsmodtagere, beregninger som er meget tidskrævende, idet kontanthjælpsmodtagerealtid vurderes at være i økonomisk trang.En vigtig konsekvens er, at socialrådgiverne bindes til computerskærmen samtidig med, atderes kontakt med forældre og børn reduceres markant. En socialrådgiver slår fast, at forældrenealdrig har bedt om, at der skal skrives mere. De beder om socialrådgivere, der lytter oger til stede. En meget vigtig konsekvens er også, at socialrådgiverne oplever den topstyrede(over-)regulering og registrering som manglende tillid til deres faglighed og dømmekraft ogsom en udhuling af det helt nødvendige faglige handlerum. Det dræber kreativiteten og får iværste fald socialrådgivere til at søge væk fra faget eller fra forvaltningerne.Hvad skal der gøres ved det?Fokus på faglighedenFørst og fremmest er det vigtigt, at der kommer fokus på socialfagligheden. Det gode socialearbejde kan ikke struktureres frem. Det skal og kan kun tilrettelægges i et samarbejde mellemden enkelte borger og det socialfagligt uddannede personale. Mange steder i den socialelovgivning peges der netop på, at socialrådgiveren skal gennemføre en individuel tilrettelagtindsats, som så efterfølgende stækkes af en ufleksibel central styring, der flytter fokus fra deindividuelle behov. Det er helt nødvendigt med et fagligt handlerum, så socialrådgiveren kanarbejde kreativt og i samarbejde med den enkelte finde frem til de rigtige løsninger.Nedbring bureaukrati og administrationDe mange eksempler på unødvendig administration og bureaukrati, som bl.a. denne rapportindeholder, må systematisk luges ud, så socialrådgiverne kan frigøres fra skærm og papirerog få tid til det egentlige arbejde med borgerne. Det er en udfordring for både staten ogkommunerne.På børneområdet foreslås en række justeringer i kravene til § 50 undersøgelser og handleplaner.Og endelig foreslås det, at der kommer et totalt stop for IT-systemer, der ikke er integrerede,så dobbeltregistrering kan undgås. Der må heller ikke indføres IT-afhængige opgaver,før en sammenhængende IT-understøttelse rent faktisk er på plads.Maksimale sagstal ved lovDer er en klar sammenhæng mellem kvaliteten i det sociale arbejde og antallet af sager, somden enkelte socialrådgiver har ansvar for. Derfor bør der lovgives om, hvor mange sager manmaksimalt kan have ansvar for, på de enkelte sagsområder.DS foreslår et maksimum på 30-35 familier for børnesagsbehandlerne, mellem 35 og 50 sygemeldteborgere for syegdagpengesagsbehandlerne, og på beskæftigelsesområdet op til 40borgere fra matchgruppe 4 eller 5, hvis der ikke er juridisk og sekretærmæssig støtte. Hvisder er det, kan tallet være op til 50 borgere.5

Et loft over hvor mange sager den enkelte kan have ansvar for, vil have den positive ”bivirkning”at socialrådgivernes arbejdsglæde vil vokse, idet det ofte er dokumenteret, at et af deforhold, der får socialrådgiverne i de kommunale forvaltninger til at søge væk, er, at deresarbejdsglæde daler og stressniveauet stiger, når de oplever, at de på grund af for stort sagstalikke har tid til at lave godt socialt arbejde.Blød op på kravet om adskilte forvaltningerDer bør blødes op på kravet om adskillelse af jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning,så det bliver op til den enkelte kommune at etablere sig i forhold til hvilken opdeling derfungerer bedst, ud fra de lokale muligheder.En koordinerende sagsbehandler i komplekse sagerNår mange instanser er involveret i den enkeltes sag, bør det være en ret, at få en koordinerendesagsbehandler, som skal sikre at borgeren har nem adgang til oplysninger om sagen,og får hjælp til at navigere rundt i systemet.6

3. Voksne: Borgere med handicap og udsatte grupperI. Hvor er der uhensigtsmæssigt bureaukrati i arbejdet med borgere medhandicap og udsatte grupper?I.a. Systemet er uoverskueligt og mangler koordineringMange af socialrådgiverne fortæller, at de kommunale forvaltninger er blevet uoverskueligefor de mest udsatte borgere. Der er ofte flere sagsbehandlere involveret i den samme sag. Detkan være fagligt velbegrundet, fordi der er forskellige specialer, der skal medvirke i sagen,men det er også en risikofaktor i forhold til overskuelighed og sammenhæng i indsatsen. Detnævnes f.eks., at en handicappet borger nu kan have en handicapkonsulent, en sagsbehandlervedr. hjælpemidler, en vedr. bil, en vedr. uddannelse, en i plejeafdelingen, en i jobcentret, eni udbetalingsenheden og skulle der være grund til særlig omsorg overfor eventuelle børn,også en i børne- familieafdelingen. Andre eksempler nævnes fra socialpsykiatrien, fra botilbudfor hjemløse, fra integrationsområdet og fra stofmisbrugsområdet, så tendensen er generel.Ydermere befinder sagsbehandlerne sig ofte på forskellige adresser, hvilket kan gøre dettil en dagsrejse for borgeren at få en overblik over sin sag.Problemerne melder sig, fordi sagsbehandlerne kan være dårligt eller slet ikke koordineret.Socialrådgivere fra et botilbud til hjemløse, fra et psykiatritilbud og fra en stofmisbrugsinstitutionfortæller:”Der er en tendens til, at der ikke er én sagsbehandler, som har overblikket over sagen.Der er en til beskæftigelse, en til enkeltansøgninger og bolig, en i rådgivningscentrenetil misbrug, en til sygdom, etc. Derudover kan man have en sagsbehandler ibørnefamilieafdelingen. Problemet er, at de ikke taler sammen.””Det gør det uoverskueligt og er meget forvirrende for borgeren, og de forskelligesagsbehandlere udveksler ikke nødvendigvis oplysninger. Hvis der f.eks. er indhenteten speciallægeerklæring ved placering i botilbud, så er det ikke sikkert, at den sagsbehandler,der behandler ansøgning om førtidspension, er klar over det.””Vores brugere har svært ved at finde ud af, hvem der ’har deres sag’. De oplever ikke,at nogen tager hånd om hele deres situation. De kan have op til 6 rådgivere og etpar kontaktpersoner.”En socialrådgiver, der arbejder med misbrugere konkluderer om udviklingen: ”Det, der ofteforegår, er, at alles ansvar er ingens ansvar.”Kommunalreformen har forstærket problemetProblemet er forstærket efter kommunalreformen, og der fortælles om ’silodannelse’ i forvaltningernemed ”kommunale centre for forskellige målgrupper, problemstillinger og lovgivningermed egne budgetter og kompetencer”. I nogle tilfælde har det skabt formalisme isamarbejdet mellem afdelingerne, så det i værste fald kræver tilladelse fra ledelsen at arbejdepå tværs. Det gør det sværere at give borgeren en sammenhængende og helhedsorienterethjælp.7

Handicaprådgivere konkluderer, at sagerne nu er spredt på en række specialister, og at kommunalreformenhar skabt et større behov for koordinering. En socialrådgiver fortæller omdet, hun møder:”En samlet indsats skal gennem alle organer, som ikke kender hinanden. Ofte har deenkelte afdelinger egen økonomi, så en samlet indsats skal bevilges flere steder. Borgerenskal fortælle sin historie forfra til alle instanser og hele tiden forholde sig til nyemennesker. Der er ingen sagsstyrer i kommunerne.”Kravet om, at borgeren skal fortælle sin historie mange steder, kendes også på integrationsområdet,hvor det understreges, at ”det for traumatiserede personer kan være retraumatiserendeat skulle fortælle sin historie til så mange.”Jobcentrene fremhævesRegeringens opsplitning af beskæftigelsesområdet i jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltningfremhæves som en væsentlig årsag til, at indsatsen for de mest udsatte borgere splittesop. Fra jobcentrene peges på vanskeligheder i samarbejdet og kommunikationen mellemde tre enheder, og en socialrådgiver fra psykiatriområdet fortæller om sin erfaring med opdelingen:”Efter omstruktureringen er det som om, det er sværere at finde nogen, der tager ejerskabfor en sag. Tidligere kunne man se, at en sag var i gode hænder hos en bestemtperson, og så vidste man, at der blev arbejdet med den. Det er der ikke mere, der eringen, der siger: ’Det her er min sag’. Nu laver alle en lille del af sagen, så bliver densendt videre, og man ved aldrig, hvor den er henne i systemet.”Fra hjemløseområdet nævnes, at ”den ene ikke ved, hvad den anden gør, især i samspilletmellem ydelsesafdeling, socialdel og jobcenter. Problemet er, at de ingen kompetence har påhinandens områder. Der mangler en sagsbehandler, som har styringen og overblikket.” Frastofmisbrugsområdet fortælles om manglende overblik over de mest udsatte borgeres sammensatteproblemer:”Ingen ser på den socialfaglige situation, dvs. på folks problemer, som ikke handlerom beskæftigelse men om sygdom, misbrug, psykisk sygdom, etc. Der mangler fleretandhjul i apparatet mellem jobcentret og os som behandlingsinstitution, der forsøgerat få klienter i behandling, skånejob, etc.”Koordinering uden ressourcerUmiddelbart tager koordinering tid. ”Der bliver brugt oceaner af tid på at planlægge og afviklemøder”, som en socialrådgiver for handicappede børn nævner. En anden siger, at ”baredet at samle fire bureaukratiske systemer er en stor opgave”. Men flere peger på, at tidenikke er der, og at de er belastet af et stort antal sager. Derfor er det ”næsten umuligt at indkaldeså mange samarbejdspartnere til et fælles møde.”I.b. Tung visitationFlere fortæller, at kommunerne har indført stramme procedurer for visitationen og har centraliseretkompetencen for at sikre budgetstyringen. En socialrådgiver fra en kommunal alkoholbehandlingfortæller således om visitationen, når hun indstiller døgnbehandling til enalkoholmisbruger:8

Hvis sagen har et arbejdsmarkedsperspektiv, så går indstillingen til en sagsbehandler ijobcentret, som skal være tovholder for at vurdere borgerens nærhed til arbejdsmarkedet.Det tager tid at finde en sagsbehandler på grund af arbejdspres. Når sagsbehandlerenhar set på sagen, sendes den til en pædagogisk visitator. I det led er der eksemplerpå, at indstillingen ændres, inden den sendes til et kommunalt bevillingsnævn,som træffer beslutningen. Der er mange ’kokke’ i sagen, og det medfører, at alkoholkonsulenternesfaglige vurdering og kendskab til klienterne ofte tilsidesættes. Ventetidenbliver også lang, så borgeren muligvis ikke længere er motiveret. I alkoholbehandlingenskal der ofte handles hurtigt, men man kan komme til at vente et halvt år. Tidligeretog det 14 dage. Forlængelsen er især problematisk for forældre med børn, fordibehandling kan være en forudsætning for at undgå en anbringelse. De mange led ogpersoner kan også betyde, at borgerens anonymitet ryger. Mange brugere af alkoholrådgivningener ikke kendt i kommunen i forvejen, og de ønsker ikke, at deres misbrugbliver kendt.I.c. ’Bestiller-udfører-modtager’-modellen’Bestiller-udfører-modtager’-modellen (BUM) nævnes også som årsag til ”et betydeligt bureaukrati”,fordi den medfører en yderligere opsplitning af sagsarbejdet. En socialrådgiverfra socialpsykiatrien fortæller:”Man kan som sagsbehandler ikke længere bare visitere. På grund af BUM skal manførst finde en udbyder, så skal man indgå en kontrakt, og så sikre, at afregningen skeri henhold til den. Firmaerne bruger også meget tid på at dokumentere indsatsen for atplease kommunen.”I.d. Mange udredninger af borgerenFra handicapområdet fortælles om flere udredninger af borgeren, der foregår sideløbende oguden koordinering. Således fortæller en socialrådgiver:”Hvis du har et handicap, har du krav på at få tilbudt en handleplan efter Servicelovens§ 141. Hvis du søger en merudgiftsydelse, skal der udfyldes et funktionsevneskema(som er yderst omfattende) efter Servicelovens § 100. Og hvis du samtidig sørgerførtidspension, revalidering eller fleksjob, så skal vi lave en ressourceprofil. Tre skemaersom jo er positivt tænkt, men hvis man er handicappet, er der rigtig mange oplysningerman skal afgive alle tre steder. Det må være muligt at lave et standardskemaog så med supplerende bilag.”I.e. Reglerne om merudgifterSom et særligt tungt område nævnes de meget store krav til begrundelse og detaljeringskravi beregningen, når der skal bevilges merudgifter efter Servicelovens § 100. Det understreges,at vejledningen er uhyre detaljeret, f.eks. ved beregning af merudgifter til transport. Det erogså meget arbejdskrævende at genberegne merudgifter ved gentagne bevillinger.Procedurerne i funktionsevnevurderingen i forbindelse med merudgifter fremhæves ogsåsom særdeles krævende:”Vi arbejder med § 100, og vi bruger unødigt meget tid på samtaleskemaerne og procedurertil nogle borgere, hvor det er unødvendigt. Skemaet anses for nødvendigt, hvis9

mennesker er reelt handicappede, men i forhold til f.eks. diabetes og cøliaki patienterer proceduren den samme som for svært handicappede. Og de fleste diabetespatienterhar ikke en funktionsevnenedsættelse, der gør, at der er behov for at udfylde det digreværk, samtaleskemaet er. Når man har gennemgået samtaleskemaet skal man lave ensammenfatning af det, hvilket vil sige, at vi skriver de samme oplysninger endnu engang.Sammenfatningen er reelt unødvendig. Så udfylder vi aftaleskemaet, der beskriverprocessen. Det indeholder det samme som vi skriver i journalen, hvorfor der igener tale om dobbeltarbejde. Aftaleskemaet sendes til partshøring sammen med sammenfatningen.Hvis vi ikke hører noget, kan vi træffe en afgørelse, der indeholder detsammen som der står i aftaleskemaet, og sende afgørelsen til borgeren. Hører vi noget,skal det ind i aftaleskemaet, der så skal til partshøring igen. Og sådan kan det køreindtil sagen er klar til, at der kan træffes en endelig afgørelse. Der kommer mange ogsøger om § 100 for at få afklaret, om det er noget de kan få. I alle sager skal denneprocedure gentages til trods for, at vi tit med det samme kan sige, at ’du er ikke omfattetaf personkredsen’ eller ’du har ikke udgifter nok’.”I. f. Beregning af tilskud til bilerOgså beregning af tilskud til handicapbil fremhæves som meget omfattende. Selvom det ipraksis ikke drejer sig om store beløb, er der omfattende krav til begrundelse og dokumentation,selv ved udskiftninger af bil uden ændring i borgerens funktionsevne. Det er faktisklettere at få bevilget elektrisk kørestol end bil, selvom udgiften til kørestolen ofte er større.Det nævnes, at det kun er traditionen, der begrunder de stramme krav ved merudgifter ogtilskud til bil, og at det står i modsætning til det, f.eks. skattevæsnet kræver. Der kan borgeren’selvangive’ sine forhold på tro og love og udsættes så kun for stikprøvekontrol. Det eren helt anden tænkning.II. Hvad er konsekvenserne?Dårligere kvalitetSystemet er blevet mere uoverskueligt for de mest udsatte borgere, og der er risiko for, atmanglende koordinering og sammenhæng forringer kvaliteten af hjælpen. Disse borgere kanhave meget svært ved at finde rundt i det nye system og kan blive ramt hårdt af det. I værstefald forværres deres problemer, hvilket er kostbart på længere sigt. Især problemer med detnye beskæftigelsessystem fremhæves.En socialrådgiver i handicaporganisationerne siger således, at har borgerne ikke nogen til athjælpe sig gennem systemet, ”så klarer de det aldrig”. Samme melding kommer fra socialpsykiatrien:”vores patienter har ingen chance for at finde rundt i det kommunale regi”. Ensocialrådgiver fra en behandlingsinstitution for stofmisbrugere giver udtryk for det samme:”Vi har i en del tilfælde påtaget os den koordinerende rolle, fordi rådgiverne på jobcentrenehar fået besked på kun at lave opfølgning på sagerne på grund af refusionen.For de brugere, som ikke har noget tilhørssted som her, får det vidtrækkende konsekvenser.”10

”Vi skal alle specialiseres indenfor enkelte områder, som vi herefter KUN skal forholdeos til. Den menneskelige side af arbejdet er væk, vi er tæt på at blive mekaniserede.”Udviklingen hæmmer kreativiteten og gør det sværere at mobilisere socialrådgivernes faglighed.Arbejdsformer, der er nærmere borgerne, hæmmes. Samtidig er det en belastning forsocialrådgiverne, at det faglige handlerum indsnævres, så de ikke kan yde borgerne det, somde ville kunne, hvis de havde mulighed for at folde det socialfaglige arbejde bedre ud.4. Udsatte børn og ungeI. Hvor er der unødvendigt bureaukrati i arbejdet med udsatte børn ogunge?Generelt fortæller socialrådgiverne på børneområdet, at det administrative arbejde er blevetmeget omfattende. Reglerne opleves som stive, og der er store krav til skriftlighed og dokumentation.I.a. Omfattende og ufleksible § 50 undersøgelserSocialrådgivere anser generelt § 50 undersøgelsen for at være et godt socialfagligt redskab.Men kravene til undersøgelsen koster mange ressourcer, og de er ikke altid tilpasset det væsentlige,nemlig at hjælpe børn og unge. En socialrådgiver fortæller:”Intentionerne i de nye regler om børnesamtalen og § 50-undersøgelsen er gode oggiver mening. Men jeg er meget usikker på, om det fører til, at man laver bedre socialtarbejde. Man sidder foran en computer, man laver ikke empowerment eller samtalegrupper...Det pres, man udsættes for, gør, at man vælger kontakten fra. Før i tidenkunne man deltage i mere skræddersyede forløb til den enkelte familie, som især foregikude i marken. I dag er vi mere rådhuspersoner, som laver rådhusarbejde. Jeg misterlysten, når jeg ikke kan tænke kreativt. Jeg har ikke mulighed for at lave netværksorienteretog ressourceskabende arbejde.”§ 50 undersøgelser skal være afsluttet inden 4 måneder, men opgaven er så omfattende, atdet kan være svært at overholde. Det kan, som en socialrådgiver nævner:”være meget vanskeligt at leve op til det med alle de øvelser, man skal igennem, da kravetog forventningen er en grundig undersøgelse. Der er også ventetid på de udtalelser, manskal have retur.”Man kan ikke ’røre sig’, før undersøgelsen er afsluttetFlere peger på, at undersøgelsen skal gennemføres, for at der kan iværksættes foranstaltninger,selvom løsningen i en sag ligger lige for. En socialrådgiver skriver:”Det kan virke grotesk, at undersøgelsen skal skrives og gennemføres, også selvom resultatetnogle gange er givet på forhånd. Ofte bliver den lavet for at kunne iværksætte12

en foranstaltning, som er åbenlys, og ikke for at undersøge, hvilken foranstaltning, derer relevant. Det ville være mere gavnligt at bruge tiden på samtaler med forældre ogbørn. Der burde være mulighed for fleksibilitet og individuel vurdering.”Én undersøgelse pr. barnSagsbehandleren skal vurdere, om der er grundlag for at undersøge søskende i familien.Kravet giver god mening, men det kræver ressourcer. Det tager tid og opfattes i nogle tilfældesom uhensigtsmæssigt at foretage én undersøgelse pr. barn i et selvstændigt skema:”Vi skal lave en konkret undersøgelse på hvert barn. Nogle ting skal føres over, nogleting skal man skrive dobbelt, og det tager tid. Man kunne i stedet lave en samlet familieundersøgelse.”Undersøgelser kan være overflødigeDer mangler fleksibilitet i anvendelsen af undersøgelsen, som i praksis ikke differentieres.Generelt ankes der over, at undersøgelser i de ’tynde sager’ stjæler tid fra undersøgelser ogindsats i de ’tunge sager’. Undersøgelser i de ’tynde sager’ kommer til at fylde tidsmæssigtog primært administrativt i forhold til det lange seje træk med de anbragte børn. Hvis manf.eks. alene har behov for en handicapkompenserende ydelse, så giver det ikke mening atgennemføre en fuld § 50 undersøgelse:”Det ville være en lettelse, hvis krav om § 50 undersøgelse helt bortfaldt, når der ertale om handicaprelateret støtte. F.eks. ved aflastning, hvor der ikke er sociale årsager,men alene handicap. Alle er klar over, at § 50 undersøgelsen selvfølgelig skal afstemmes/begrænsesderefter, da den jo ikke skal være mere omfattende end behovet tilsiger,men det ville alligevel være en lettelse, hvis nogle reducerede krav blev formuleret,eller kravet om undersøgelse i disse sager helt bortfaldt.”En anden socialrådgiver beskriver undersøgelsen i sådanne sager:”Når forældrene kommer med ønsket om en aflastningsfamilie, så er det fordi, de erslidt fuldstændig ned under gulvbrædderne. Og så kommer jeg og siger, at jeg skal laveen undersøgelse og en handleplan m.v. De bliver helt trætte, når man siger det. Denbliver ret kort, beskrevet ud fra hvad vi ved i forvejen, men den skal ligge der, og sågør vi det… Men oftest har jeg allerede en foranstaltning inden jeg starter. Og forældreneer jo oftest også i gang med selv at undersøge specialefterskoler eller et ellerandet, så jeg sidder med løsningen, inden jeg går i gang med undersøgelserne.”Samme forhold nævnes i forbindelse med psykologhjælp til forældre til handicappede børn:”Når forældre søger om psykologhjælp er det ofte for at bearbejde sorgen over at havefået et handicappet barn. Eller der er behov for psykologhjælp, når barnet giver problemeri familiens hverdag. Vi har oplevet, at forældrene bliver vrede og kede af det,når de så præsenteres for en § 50 undersøgelse, da det er dem, der har behov for hjælpeller aflastning, og ikke barnet.”Også i forbindelse med økonomisk hjælp til børn i fattige familier påpeges det, at undersøgelsener overflødig:13

”Her i kommunen er der forståelse for, at børn i fattige familier ikke skal udelukkes frafritidsaktiviteter, fordi deres forældre ikke kan betale et almindeligt kontingent. Desværreer den eneste mulighed for at betale, at vi laver § 50 undersøgelser for hvertbarn. Jeg synes det er både tidrøvende, bureaukratisk og på grænsen til det umoralske,at ’gøre barnet til en børnesag’ for at undgå, at det isoleres.”I.b. Skriftlighed og tunge procedurerHandleplanerne er også detaljeredeNogle nævner, at også handleplanerne er blevet detaljerede og stive. Mål og delmål skal væreudfyldt, selvom man ikke kender familien tidligt i processen:”Det er meget tidskrævende at skrive handleplan. Det er tidskrævende at præciseremål i handleplanen og at gøre dem operationelle. Nogle venter derfor tre månedermed at lave planen for at få et bedre kendskab til barnets reaktion og væremåde i dagligdagen.”Tunge visitationsforløbSocialrådgiverne påpeger, at beslutningsvejene er blevet tunge, og at deres beslutningskompetenceer blevet indsnævret. Beslutning om f.eks. anbringelse skal ofte gennem flere led. Etpar eksempler illustrerer det:”Her i kommunen er der især i anbringelsessager rigtig mange hænder, en sag skaligennem, før den kan godkendes af rådmanden. Sagsbehandler: indstilling til anbringelse.Videre til funktionsleder: godkendelse. Videre til socialfaglig konsulent. Videretil børn og familiechef: godkendelse. Og endelig til rådmanden. Fem led for, at en anbringelsekan godkendes, det er alt for mange.””Her skal vi først igennem et behandlermøde, hvor vi skal tage stilling til, hvad derskal ske, og det skal skriftligt godkendes på mødet, hvis der f.eks. skal arbejdes på enanbringelse. Herefter skal vi udarbejde § 50 undersøgelsen. Så skal sagen forelæggespå visitationsmøde, hvor det er helt andre folk. Udvalget tager stilling til, hvor barnetskal anbringes. Kompetencen er fuldstændig taget fra sagsbehandlerne. Vi har ’kompetence’til at indstille til f.eks. en anbringelse eller en kontaktperson.”En socialrådgiver beskriver, hvordan visitationsforløb producerer merarbejde:”Kommunen har kvalitetskrav om, hvordan den enkelte undersøgelse skal se ud. Deforanstaltninger, vi skal bevilge, skal igennem et visitationsudvalg, hvor sagen oftesendes retur, fordi den ikke er godt nok belyst. Det betyder, at man skal lave størreforkromede undersøgelser, som er for omfattende.”Omfattende skriftlighedFælles for eksemplerne er, at kravene til skriftlighed og dokumentation er blevet meget høje.Det samme indhold skal formuleres eller registreres i flere forskellige skemaer, fx journal,undersøgelsesskema, handleplan, opfølgningsskema, etc.:”Der er kommet langt større krav til dokumentation i sagerne. Arbejdet skal være synligt,vores vurderinger skal være synlige. Vi skal skrive, hvad vi gør, og hvad vi ikke14

gør. Og vi skal begrunde det med en faglig vurdering af både, hvad vi gør og ikkegør.”I Københavns kommune opererer man med hele 13 forskellige skemaer:”Konkret skal der skrives i journal, § 50-skema, handleplansskema, opfølgningsskema,skema til børnesamtale. Det er stort set det samme, der skal stå, bare på en anden måde.Hvad er der i vejen for alene at bruge journalen? Skemaerne er uoverskuelige. Debliver større og større. IT og digitalisering hjælper godt til. Borgerne kan ikke overskue,hvad de skriver under på. Det er ikke borgernes behov, at der skrives så meget.De er interesserede i, at vi er der som personer.”Det er et særligt problem, at kravet om skriftlighed kolliderer med muligheden for at givemundtlig råd og vejledning:”I dokumentationstyranniet har man helt glemt lovens mulighed for mundtlige råd oguden journalpligt. Engang kunne vi og familierådgiverne have flere samtaler uden atdet blev nedfældet. Det var godt, for alle sager behøver ikke at blive større end nødvendigt,feks. i normale skilsmissesager.”I.c. Usammenhængende IT-systemerDet er et gennemgående træk i tilbagemeldingerne fra socialrådgiverne, at IT-systemernefylder for meget i hverdagen. Der skal registreres mange oplysninger i flere lokale og landsdækkendesystemer. Flere registreringer opfattes som direkte dobbeltarbejde, fx at de sammeoplysninger skal indtastes til Ankestyrelsen, Danmarks Statistik og lokale databaser, somfører statistik med udviklingen i sagerne. Det gennemgående ønske er, at de skal kunne ”talesammen”. En socialrådgiver beskriver det således:”Man må kunne kreere et system, hvor man ikke skal kode alting alle steder. Ankestyrelsenhar deres eget system og alle kommuner har deres egne systemer. Man må kunneskabe et system, hvor de forskellige systemer kan tale sammen, for det er en tidsrøverat sagsregistrere. Det er også et arbejde, som ligger fjernt fra de andre typer afopgaver, som handler om kommunikation, afvejninger af børn i risiko m.v.”En kortlægning af IT-systemer, som DS har foretaget hos 10 sagsbehandlere i 10 kommuner,viser, at der anvendes forskellige IT-systemer, og mængden af anvendte systemer varierer.Den viser også, hvor der er dobbeltarbejde, og hvor mangeartede og detaljerede opgaver, derer tale om i de forskellige systemer. Kortlægningen er vedhæftet i bilag A.Selvom man kan bruge IT-systemerne til at få mange personlige oplysninger om borgerne,så er det ikke muligt at få oplysninger om hvem, der har forældremyndigheden. I stedet skalStatsforvaltningen kontaktes pr. telefon i telefontiden om spørgsmålet.I.d. Dokumentation og kontrol - af formaliaStatistikproduktionSocialrådgiverne klager over, at det tager tid at indberette oplysninger til Danmarks Statistikog Ankestyrelsen. Ydermere opleves indberetningen som kontrol:15

”Et nyt kontrollerende aspekt er, at vi skal indberette hver anbringelse og ALLE deændringer, som sker i sagen løbende. Det er meget omfattende skemaer, som udelukkendehar en kontrolfunktion. Kontrolfunktioner er fine, men hvis socialrådgiveren ikkehar tid til at indtaste oplysningerne i det daglige, giver det et fejlagtigt billede af, atder ikke bliver fulgt op i sagerne.”Ankestyrelsens anbringelsesstatistik er forholdsvis ny. Afrapporteringen for 2006 givergrund til at diskutere kvalitet og relevans af denne statistik set i forhold til, at indrapporteringentil den er arbejdskrævende. Det må give grund til at afveje, om statistikken er relevant iforhold til, hvad det koster af ressourcer for socialrådgiverne.Sagsrelaterede registreringer i flere IT-systemerDerudover foretages der unødigt mange registreringer i forskellige IT-systemer af forskelligeoplysninger i sagen: indberetning af løn til plejefamilier; udbetaling af ydelser til borgerne;om der er foretaget en børnesamtale; om der er udfærdiget handleplan; om der er opnåetforældres underskrift på § 50 undersøgelsesskema; om der er opnået forældres underskrift påhandleplan etc. Noget af registreringen er til produktion af information til ledelsen i kommunerne.Socialrådgiverne oplever sig forhindret i at gøre det arbejde, de anser for meningsfuldt,nemlig at være i kontakt med familien for at finde de bedste løsninger for barnet.Kontrol af formalia og ikke af kvaliteten i indsatsenKontrollen af sagsarbejdet fokuserer på, om sagsbehandlingsreglerne bliver opfyldt, om detydre er i orden, men man måler sjældent kvaliteten og indholdet i arbejdet – hvordan børneneog forældrene har det, og hvordan resultatet af indsatsen er:”Der stilles flere og flere administrative krav, indføres flere og flere IT-systemer. Det bliverserveret som skal-opgaver. Til gengæld tales der sjældent om, hvordan børnene trives. Bureaukratietbliver et mål i sig selv. Ledelsesinformation nævnes gerne. Ledelsen er interessereti, om jeg har udfyldt dette eller hint skema. De spørger heller ikke, hvordan børnene trives.”I.e. Trangsberegninger i forbindelse med foranstaltninger for forældre der er kontanthjælpsmodtagereer overflødigeSocialrådgiverne oplever, at økonomiske beregninger er en stor tidsrøver i børnesagerne, nårder skal tages stilling til forældrenes egenbetaling til foranstaltninger og følgeudgifter. Beregningenog dokumentationen af, om forældrene er i økonomisk trang opleves som meningsløsei mange sager, fordi forældrene er så fattige, at de altid opfylder kriterierne:”De økonomiske beregninger tager meget tid. Efter § 52 kan der ydes økonomisk støttetil følgeudgifter i forbindelse med foranstaltninger, hvis familien ikke selv kan afholdeudgiften uden at komme i trang. Det betyder, at der skal udfærdiges økonomisk beregning,indhentes dokumentation osv. Kontanthjælpsmodtagere er næsten altid i trang,så det ville lette, hvis man kunne sige, at forældre, der kun har indtægt svarende til énkontanthjælp altid er i trang - uden beregning. Dvs. lægge en bundgrænse ind. Detsamme gælder i forhold til socialpædagogiske fripladser, hvor der også skal ses påforældrenes økonomi.”De økonomiske beregninger producerer ydermere en barriere i anbringelsesarbejdet:16

”Ved anbringelser skal der tages stilling til egenbetaling. Her kunne man på sammemåde sige, at forældre på kontanthjælp ikke skal sættes i egenbetaling. En enlig forsørgerpå kontanthjælp kommer i dag til at betale ca. 5-600 kr. og det besværliggør oftesamarbejdet, så der alligevel ofte sker fritagelse, men det kræver en del administration.I forhold til hvad anbringelsen koster, er det småpenge, der kommer ind.”II. Hvad er konsekvenserne?Mange nye opgaver skærper ressourceproblemetBørneforvaltningerne er blevet tilført en lang række opgaver i de seneste år, uden at der erfulgt op med tilsvarende ressourcer. Opgaver som tildeling af støtteperson til forældre, kontaktpersontil familien, praktikgodtgørelse og planer for kriminelle unge, ungdomskontrakt,ungdomssanktion, tilbud om efterværn til unge over 18 år, udvidede regler om børnesamtalen,fokus på søskende og kontakt til familie og slægt. Disse opgaver kommer oveni de forstærkedekrav om dokumentation og fastlagte sagsbehandlingsprocedurer. Konsekvensen er,at der mangler tid og ressourcer til andre opgaver, som er afgørende for arbejdet med familierneog børnene og de unge.Socialrådgivernes tid bindes til skærmenGenerelt er socialrådgivernes tid blevet bundet meget mere til arbejdet ved skærmen. Ensocialrådgiver skriver om tidsforbrug til registreringer:”Jeg har tænkt lidt over det. Hvis vi tog alle de ressourcer, som rådgiverne bruger påjournal- og notatark plus indberetningen til Ankestyrelsen og lagde dem sammen medde ressourcer, som sekretariatet bruger på database, sagsoversigt, Kommunedataaktivosv., så svarer det til flere fuldtidsstillinger.”Nogle registreringskulturer har en særlig problematisk effekt på socialrådgivernes arbejde.Enkelte steder fortælles det, at ressourcer bliver tilført forvaltningen på basis af den detaljeredestatistik, som sagsbehandlerne skal producere. Det betyder et øget pres på sagsbehandlerne,som tvinges til at overholde formkrav frem for at have fokus på familien og de konkreteproblemer.Manglende tid til kontakt til forældre og børnUdviklingen fratager socialrådgiverne muligheden for at være i kontakt med de familier ogbørn, som har brug for hjælp. En socialrådgiver fortæller:”Man skal skrive rigtig meget. Når det er tidskrævende, så forfalder man til at besvarespørgsmålene i skemaet i højere grad end at bruge tiden på faglige overvejelser ellerkontakt med borgerne. Det er risikoen. Jeg gør det, der står, at jeg skal, og så må jegspringe det andet over, herunder kontakt til forældre og børn. Man slår autopilotentil.”En anden understreger, at udviklingen ikke kommer fra borgerne:”Jeg har aldrig hørt en borger sige, om vi ikke kan skrive noget mere, men de siger ofte,at det er vigtigt, at vi svarer på telefonen, at vi kommer, at vi lytter osv.”17

Alt i alt forringer det kvaliteten i arbejdet. Jo flere administrative opgaver den enkelte socialrådgiverhar, desto vanskeligere bliver det at spotte udsatte børn og unge. Der bliver størrerisiko for, at man rammer ved siden af med de foranstaltninger, som bliver valgt. Det fører tilurimelige nederlag for både børn og forældre, og det forringer kontinuiteten i indsatsen. Socialrådgivernefår også et større merarbejde, når fejlslåede indsatser kræver mange ressourcerat samle op bagefter.Lange ventetiderMange børn og forældre kunne hurtigere få relevant hjælp, hvis en indsats, der kan anses forindlysende, i højere grad kan sættes ind, før hele undersøgelsen er afsluttet. Den nuværendepraksis kan medføre uforholdsmæssigt lange ventetider for familierne.Værst står det til, hvis den samlede konsekvens af manglende ressourcer og stort administrativtpres medfører, at man ikke når at forholde sig til alle sager i sagsbunkerne. Det er `Tøndersagen´et meget skæmmende eksempel på.Mistillid og udhuling af faglighed og kreativitetEn tilbagevendende kommentar er, at socialrådgiverne opfatter de omfattende dokumentationskravsom en unødig kontrol. Det opleves som en grundlæggende mistillid til socialrådgivernesarbejde, at der er så meget kontrol af, om de gør som de skal:”Man har ikke tillid til sagsbehandlerne, man vil være sikker på, at alle forhold er belyst ogat vi har været alle hjørner igennem,”som en socialrådgiver formulerer det.Udviklingen svækker følelsen af at have indflydelse påsit arbejde og oplevelsen af, at ens faglighed er værdsat og nødvendig. Der sker generelt enudhuling af det faglige råderum, der er nødvendigt for at kunne arbejde kreativt og dygtigtmed de sammensatte og komplekse sociale problemer, som hver enkelt børnesag rummer.Man kan, som det er nævnt oven for, blive en ”rådhusperson, som laver rådhusarbejde”, ogsom ”ikke kan tænke kreativt” og ikke ”har mulighed for at lave netværksorienteret og ressourceskabendearbejde som kan medvirke til skræddersyede indsatser for familierne og børnene.En socialrådgiver fortæller, hvordan det kreative element kan forsvinde:”På forskellige leder og kanter er der blevet strammet mere ind. Vi skal skrive mere.Det giver mindre rum til at arbejde kreativt og fleksibelt. På et overordnet plan skalman sidde mere foran skærmen, man skal dokumentere og begrunde i større og størreomfang. § 50 undersøgelserne skal være store og uddybende, det giver mindre tid tildet andet arbejde, som går fra kontakten med familierne – den tætte kontakt.”En anden socialrådgiver trækker det endnu skarpere op:”De kreative, gode løsninger for det enkelte barn forsvinder, når det bliver administrativtarbejde foran skærmen, hvor man forbereder en skriftlig undersøgelse, somskal vurderes af andre. Jeg er rigtig glad for mit fag, for jeg synes virkelig, at det erspændende og udfordrende. Men desværre er jeg en af dem, der overvejer radikalt atskifte til noget helt andet, da jeg har meget svært ved at finde ’plads’ til mig selv i detmeget bureaukratiske virke, som vores fag er blevet til.”18

5. Hvad bør man gøre?GenereltFokus på social faglighedenFørst og fremmest er det vigtigt, at der kommer fokus på socialfagligheden. Det gode socialearbejde kan ikke struktureres frem. Det skal og kan kun tilrettelægges i et samarbejde mellemden enkelte borger og det socialfagligt uddannede personale. Mange steder i den socialelovgivning peges der netop på, at socialrådgiveren skal gennemføre en individuel tilrettelagtindsats, som så efterfølgende stækkes af en ufleksibel central styring, der flytter fokus fra deindividuelle behov. Det er helt nødvendigt med et fagligt handlerum, så socialrådgiveren kanarbejde kreativt og i samarbejde med den enkelte finde frem til de rigtige løsninger.Unødvendig administration og bureaukrati skal væk. Borgerne skal i fokus, og dialogenmed dem skal prioriteres, så deres specifikke og ofte sammensatte situation bliver det, derfaktisk er i centrum. Socialt arbejde omfatter administration, dokumentation og papirarbejde,og ingen socialrådgiver vil afvise relevansen af det. Men de mange unødvendige administrativeopgaver og procedurekrav skal fjernes, så den administrative belastning reduceres markant.De mange eksempler på unødvendig administration og bureaukrati, som socialrådgivernepeger på, blandt andet i dette notat, skal systematisk luges ud.Kommunerne må ikke udvikle deres egne lag af bureaukrati.Kommunerne skal sikre, at de administrative procedurer og bureaukratiet i den enkeltekommune lettes. Silo-tænkningen skal ophøre, så der sikres et ukompliceret tværfagligt samarbejdei hver enkelt sag. Kommunerne må løsne centraliseringen af beslutningskompetencen,så socialrådgiverne, som er tættest på borgeren, i højere grad kan beslutte ud fra en konkretsocialfaglig vurdering. Kommunerne må kompetencemæssigt klæde socialrådgiverne påtil denne rolle, og de må skabe en ledelsestradition, der sikrer kvalitet, retssikkerhed og gennemsigtighedmed en ændret kompetencefordeling.Der skal indføres maksimale sagstal ved lovDer er en klar sammenhæng mellem kvaliteten i det sociale arbejde og antallet af sager, somden enkelte socialrådgiver har ansvar for. Derfor bør der lovgives om, hvor mange sager manmaksimalt kan have ansvar for, på de enkelte sagsområder, for at sikre, at de enkelte forvaltningernormeres, så det er muligt at leve op til de administrative og faglige krav.DS foreslår på børneområdet, at socialrådgiverne maksimalt har 30-35 sager der vedrørerfamilier med psykosociale problemer. På sygedagpengeområdet foreslår vi et maksimum på35 sygemeldte borgere med komplekse problemstillinger (fra kategori II og III), og op til 50sygemeldte borgere, hvis der er en blanding af lette og svære sager (kategori I, II og III). Påbeskæftigelsesområdet foreslår vi op til 40 sager vedrørende ledige med nedsat eller manglendearbejdsevne (fra matchgruppe (3) 4 og 5), hvis der ikke er juridisk og administrativstøtte til socialrådgiveren. Hvis der er det, kan antallet af sager være op til 55.Et loft over hvor mange sager den enkelte kan have ansvar for, vil desuden have den positive”bivirkning” at socialrådgivernes arbejdsglæde vil vokse, idet det ofte er dokumenteret, at etaf de forhold, der får socialrådgiverne i de kommunale forvaltninger til at søge væk, er, at19

deres arbejdsglæde daler og stressniveauet stiger, når de oplever, at de på grund af for stortsagstal ikke har tid til at lave godt socialt arbejde.Evaluering og dokumentation skal fokusere på, om indsatsen har hjulpetKvantitative målinger kan være udmærkede, men der bør også være fokus på kvaliteten, nårdet sociale arbejde måles. Ligeledes er det mindre interessant om de foreskrevne procedurerer overholdt, end om den tilrettelagte indsats virkede efter hensigten. Spørgsmålet skal altsåikke blot være, om reglerne er overholdt, men om borgerne, voksne såvel som børn, faktiskfik løst (nogle af) de problemer, som var årsag til, at socialrådgiveren blev involveret.IT-understøttelsen skal fungereDet er en væsentlig barriere, at IT-værktøjerne ikke fungerer optimalt. Somme tider fordi deikke er færdigudviklede når de skal bruges, somme tider fordi de ikke taler sammen, og dermedbelaster socialrådgiverne med dobbeltarbejde. Dermed bliver dårlig IT-understøttesle tilen yderligere arbejdsbelastning. Antallet af IT-systemer skal reduceres, eller de skal samkøres,så det kun er nødvendigt at registrere en oplysning én gang, og der må ikke indføres nyeIT-systemer, der ikke kan leve op til det krav. Opgaver, der forudsætter IT-understøttelse,må under ingen omstændigheder sættes i gang, før IT-værktøjet er færdigudviklet og afprøvetmed positivt resultat. For at sikre IT-systemer, der kan leve op til disse krav, er det afgørende,at praktikere inddrages i udviklingen af dem.Registrering til statistikproduktion må ikke betyde merarbejde.Enten skal der udvikles IT-systemer, der registrerer oplysningerne samtidig med registreringeni sagen. Eller også må opgaven løses af andet personale, så socialrådgiverne kan fokusererpå det socialfaglige arbejde.Voksne: Borgere med handicap og socialt udsatteBorgeren skal i centrumDet er afgørende for det gode sociale arbejde, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienterethjælp i det stadigt mere specialiserede og opdelte kommunale system.Kravet om adskillelse af jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning skal opblødesDet hæmmer den lokale tilrettelæggelse, at der er stillet et centralt krav om at adskille indsatserne.Kommunerne skal have frihed til at tilrettelægge deres struktur på dette områdeselv, under hensyn til de lokale forhold.Der skal udpeges en koordinerende sagsbehandler i komplekse sagerNår mange instanser er involveret i den enkeltes sag, bør det være en ret, at få en koordinerendesagsbehandler, som skal sikre at borgeren har nem adgang til oplysninger om sagsforløbet,og får hjælp til at navigere rundt i systemet. Udpegningen af den koordinerende sagsbehandlerskal ske i et samarbejde mellem borgeren og kommunen. En bedre koordineringvil umiddelbart kræve flere ressourcer, men det sparer udgifter på lang sigt. Det koster altsåpå kort sigt at samarbejde og skabe professionelle netværk omkring borgerne, men det forbedrerkvaliteten af det sociale arbejde, og det kan spare mange udgifter senere. Derfor skalder umiddelbart tilføres ressourcer til koordineringen.Funktionsevnemetoden skal forenkles20

Funktionsevnemetoden er ekstremt omfattende og dermed tidskrævende, og den skal forenkles,så den bliver mindre arbejdskrævende. Der må åbnes for at et socialfagligt skøn kan vurderes,om den skal anvendes i sager, hvor det forekommer åbenlyst unødvendigt. Det kan foreksempel være ved vurdering af merudgifter til borgere, der har ukomplicerede problemstillingersom diabetes eller cøliaki, hvor det vil være tilstrækkeligt at spørge dem, om de harandre problemer.Dobbeltudredninger skal undgåsBorgere som har flere ansøgninger eller mange komplekse problemer, udsættes for gentagneudredninger, f.eks. i sager, hvor der både skal laves handleplan, funktionsevneudredning ogressourceprofil. Det må være muligt at lave et ’standardskema’ med supplerende bilag, afhængigtaf, hvad det er for en indsats, der skal iværksættes.Reglerne om merudgifter efter § 100 og om tilskud til handicapbiler skal forenkles væsentligt.Kravene til dokumentation og beregning i forhold til merudgifter efter § 100 og støtte til bilskal reduceres. Vurdering af berettigelse bør i højere grad (som i skattevæsnet) bygge påtillid til borgerne og lade dem ’selvangive’ deres forhold med mulighed for stikprøvekontrol.Udsatte børn og ungeDer skal afbureaukratiseres!Vi skal fastholde et højt niveau i § 50 undersøgelserne, i handleplanerne og i opfølgningenpå foranstaltningerne. Og det skal være muligt at have fokus på alle børn i familierne og påat inddrage børnenes netværk. Derfor er det afgørende at reducere de tidsrøvende administrativeopgaver markant. Administrationen sluger tiden og opmærksomheden. En gennemgribendeafbureaukratisering kan frigøre ressourcer, og det er en forudsætning for, at lovensintentioner om kontakt og dialog med børn og forældre og om kvalitet i undersøgelser, handleplanerog opfølgning kan realiseres.Fagligt råderumGenerelt skal der være større frihed til fagligt at vurdere, hvornår det er relevant at gennemføreen større eller mindre § 50-undersøgelse i en sag. Tilsvarende skal der være større mulighedfor at vurdere graden af dokumentation. Det skal i loven gøres mere tydeligt, at undersøgelserneskal gradueres i forhold til behovet. Man kan dermed medvirke til en sikringaf en tidlig og hurtig indsats, når problemet og løsningen er åbenbar.De specifikke regler om § 50-undersøgelser må ændres:- Det må være muligt at undlade at lave én undersøgelse pr. barn, hvis der ikke er særligegrunde til at fastholde det. I stedet skal der kunne udarbejdes en undersøgelse forhele familien- Det må være muligt at undlade en § 50-undersøgelse ved handicapkompenserendeydelser eller andre foranstaltninger til familier med handicappede børn, hvis familienikke har andre problemer end barnets handicap.- Der må kunne bevilges mindre økonomiske tilskud til kontingenter m.v. til børn ifamilier med meget dårlig økonomi, uden at der skal iværksættes en § 50-undersøgelse.21

Kontanthjælpsmodtagere er altid i økonomisk trangDe økonomiske trangsberegninger for at afklare egenbetaling ved foranstaltninger skal afskaffes,når borgere kun forsørger sig ved lave ydelser som f.eks. kontanthjælp og starthjælp.22

Bilag A, Unødvendig administration og bureaukrati i det sociale arbejde: Ove sigt over IT-systemer på børneområdetKommune1Kommune2Kommune3Kommune4Kommune5Kommune6Kommune7Kommune8Kommune9KMD – Børn & Voksen x x i x xKMD-S&A-systemet x x X X x XAnkestyrelsen x X x x x x x X x XKMD Journalsystem x x x xKMD Sag X xFramarts iiBørne og ungesystem iii X X ivx x ix xCaptier xVores journal-system v / Lokaltsagslister vi / Sagsoversigt vii / ScanXJour viiiDok ajour x xX xKMD Aktiv (udbetalinger, kost,transport, regninger til opholdssteder)Databasen x xDafolo (blanket) xi x xBrugerdata xBUS (”Børn og Unge systemet” -XKøbenhavns lokale system)KMD lønservice (ansatte personer)”Vores økonomiskemaer” XLokalt system X xiiXKommune10

i Ordet ”Børn/voksne systemet” benyttes – der menes formentlig KMD Børn og Voksen.ii Fra marts/ april 2008 ophører vi med Scan Jour, og skal til at bruge KMD – Sag.iii Kommune 2: ” (internt registreringssystem)”.iv Kommune 10: Børn- og ungesystem til indberetning af foranstaltninger. Dette er i udgangspunktet forskelligt fra BUS, som er Københavns interne system.v Sagsbehandler i Kommune 3´s ordvalg.vi Sagsbehandler i Kommune 4´s ordvalg.vii Sagsbehandler i Kommune 9´s ordvalg – ”internt system” systemet er også beskrevet (se ”Sagsoversigt”).viii Sagsbehandler i Kommune 8´s ordvalg – systemet ophører dog fra april 2008.ix Fra marts/ april 2008 ophører vi med Scan Jour og skal til at bruge KMD Sag.x Kommune 9: ”internt system”.xi Det er muligt, at andre også anvender Dafolo, men ikke har nævnt det som et ”IT system”.xii Sagsbehandler i Kommune 8´s ordvalg: I min kommune er der desuden registrering af underretninger og anbringelser i et lokalt system.En beskrivelse af 10 kommuners anvendte IT-systemerDS har indsamlet beskrivelser fra 10 forskellige kommuner af, hvilke IT-systemer, der benyttes i den enkelte kommune. Oplysningerne erindsamlet fra sagsbehandlerne. Nogle har skrevet kommentarer vedrørende systemerne:- Kommune 1: KMD Børn og Voksen, hvor vi registrerer alle sager på personer og indsatser, genererer statistik og anvendes også som betalingssystem,dvs., at der kun kan udbetales ydelser eller betales regninger i en sag, såfremt den er korrekt registreret. Systemet korresponderermed kommunedatas almindelige S & A-system, så det automatisk registreres, at der er en aktiv sag (eller har været en aktiv sag).- Kommune 4: Børn/voksne systemet taler ikke sammen de forskellige afdelinger i mellem, og der kan ikke ske en udbetaling fra familieafdelingentil f.eks. skoleafdelingen. Den enkelte socialrådgiver sidder og arbejder i børn/voksne og journal (begge KMD) blanketsystemet, Ankestyrelsenog lokallister, ofte dagligt alle systemer. I 2009 får vi DUBU systemet, det skal lette på de ovenstående ting, da sker indberetningentil Ankestyrelsen fra Børn/voksen-systemet osv.- Kommune 7: Derudover arbejdes der jo i et hav af blanketter fra DAFOLO som ligeledes er udover de øvrige systemer f.eks. samtykkeerklæringer,børnesamtale, § 50 undersøgelse, handleplan. Og vi opererer i egne skabeloner - internt - som f.eks bevillingsskrivelser, som skalligge i alle sager hvor der etableres foranstaltninger. Endelig er der Docs open og mail - vores postsystemer.- I Kommune 9 har vi en oversigt over alle aktive sager med navn, cpr. nr., børn, foranstaltninger mv. (i daglig tale kaldet Biblen). Rådgiverneindberetter kun til Ankestyrelsen. Sekretariatet står for indberetning til resten af systemerne - selvfølgelig efter besked fra rådgiverne. Når24

vi udbetaler penge via Kmd-aktiv, skal nogle af oplysningerne samtidig tilføjes i vores interne database. S&A overlapper vores interne Sagsoversigt.Alle de indberetninger vi foretager til Ankestyrelsen er altid registreret i mindst et af vore øvrige systemer, oftest dem alle sammen.Grafisk journal- og notatark overlapper ofte KMD Aktiv forstået på den måde, at rådgiverne først laver en bevilling i notatark, hvorefter sekretariatetudbetaler via KMD Aktiv. Grafisk journal- og notatark overlapper også databasen, sagsoversigten, S&A og Ankestyrelsen.25