Download skolematerialet - Experimentarium

experimentarium.dk
  • No tags were found...

Download skolematerialet - Experimentarium

6753 7 89 573914327 425 91 4 724912SKOLEMATERIALE3.-6. klasse, natur/teknik og 7.-9. klasse, biologiTuborg Havnevej 7 - 2900 Hellerup - www.experimentarium.dk


IndholdRedaktion: Anne Hjerrild Rønningog Karsten Ølgaard MadsenTekst: Mette Løgeskov Lund,Charlotte Louise Koldbye,Anne Hjerrild Rønning ogKarsten Ølgaard MadsenLayout og Illustrationer:Christina Maria Frombergog LARSEN ET RASMUSSENFoto: Anders Byngel s.5 og s.19-20af Professor Rolf Ekman,Flemming Leitorp s.4 og s.27Tryk: Formegon ApStrykt på svanemærket papirOplag: 4500Fri kopiering til undervisningsbrugCopyright:© 2009 ExperimentariumTuborg Havnevej 72900 HellerupTel: +45 3927 3333Fax: +45 3927 3395www.experimentarium.dkinfo@experimentarium.dkISBN: 978-879140015-5Hjernen klar, parat, smart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Fitness for hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Beskrivelse af skolematerialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Kort over udstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73. - 6. KlasseLærerintro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Hvorfor har vi en hjerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Hjernemad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Priktesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Kimsleg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14I hvilken retning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Hvad lugter det af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167. - 9. KlasseLærerintro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Opskriften på en velfungerende hjerne - hele livet. . . . . . . . . . 19Hjernen og sanserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Behandling af sanseindtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Menneskets fantastiske hjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Du er hvad du husker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Højre eller venstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Hjerne artiklerHjerneøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Tag benene på nakken og træn din hjerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Den plastiske hjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Udstillingen er skabt i samarbejde medUniverseum og ContiniumUdstillingen er støttet af Lundbeckfonden,Ludvig og Sara Elsass Fond og TrygFonden2


Det gennemgående tema i hjerneudstillingen er neuroplasticitet.Hjernen er ikke en fast programmeret størrelse,hvor et tab er et tab og forandringer er umulige.Den nyeste forskning viser tværtimod, at hjernen erunder konstant forandring, og at vi har meget størremuligheder for at påvirke hjernen, end man tidligeretroede. Udstillingen bygger på 7 hjerneleveråd formuleretaf den svenske hjerneforsker Rolf Ekman. Leverådenekan hjælpe dig med at holde din hjerne sund helelivet. Hjernen er en personlig udstilling, hvor du kanudforske din egen hjerne og lære mere om dig selv.Den personlige udstillingI udstillingen er der et guidesystem, som kan guide digigennem dine styrker og svagheder. Systemet er netbaseretog meget nemt at betjene. Det eneste, du skalbruge, er en e-mail-adresse. Når du tjekker ind i systemet,skal du gennemføre en simpel og individuel test.På baggrund af testen foreslår guidesystemet, hvilkeområder i udstillingen du kan arbejde videre med forat styrke din hjerne. På Experimentarium låner du enfingerring, som du kan linke til din e-mail-adresse.Dermed vil dine resultater blive registreret og gemt påen personlig hjemmeside, som kun du har adgang til.På den personlige hjemmeside har du adgang til dineresultater fra udstillingen, alle baggrundstekster fraopstillingerne og råd til, hvordan du kan forsætte dinhjernetræning efter besøget.Få flere informationer om indtjek og den personligehjemmeside på: www.experimentarium.dk/hjernenOmråder i udstillingenSelve udstillingen er delt op i tre områder:Intro-området: Hvad er hjernen egentlig for en størrelse?Du kan blandt andet blive klogere på, hvordanhjernen ser ud, hvilken funktion den har, og hvordan vilærer ved at efterligne.Aktivitets-området: byder på aktiviteter, der tester ogudfordrer din hukommelse, din opmærksomhed og dinevne til at lære. Du kan træne hjernen med forskelligeopgaver, og du lærer, hvad der skal til for at holde dinhjerne sund.Tankekraft-området: Her handler det om styrken aftankens kraft. Du lærer, hvordan hjernen kan fokusere,at den kan snydes, og at farver og musik har stor indflydelsepå din hjerne.HJERNEN er en aktiv udstilling, hvor I hver især lærermere om jer selv og får mulighed for at træne jereshjerne, så den kan holdes skarp hele livet igennem.Udstillingen er åben fra1 oktober 2009 til 29 august 2010.3


Fitness for hjernenForestil dig, at du gik i træningscenteret par måneder. Men fem år efter kan dustadig mærke effekten. Lyder det for godttil at være sandt? Det er det også, hvadangår dine muskler i kroppen. Men hvadangår din hjerne, så er det faktisk sådan,det er.Tidligere troede man, at man ikke kunne genoptrænesefter en hjerneskade. Lægerne mente, at man blot måttelade patienten få ro og fred til at komme sig så godt,han kunne, og vente og se, om skaderne kunne fortagesig af sig selv.Nu ved vi heldigvis, at det godt kan betale sig at genoptræneefter en hjerneskade. Mange tabte funktionerkan genoptrænes. Det har fået forskere til at spekulerepå, om man også kan gøre noget for at holde raske hjerneri gang, så de ikke ældes så hurtigt.Lær af evolutionenLyder det lidt som at være på ferie? Det er nok ikkehelt forkert. Ifølge professor i neurokemi, Rolf Ekman,får vi mest ud af vores hjerne, hvis vi behandler dengodt. Og det, der intuitivt føles godt i maven, er megetofte det, som hjernen har godt af. Hjernen er fra naturensside programmeret til at belønne adfærd, somfremmer vores overlevelse, fx når vi bevæger os ud ogsøger føde, dyrker sex for at sætte børn i verden, ognår vi kan forudsige og gennemskue adfærdsmønstre.Derfor udbetaler hjernen belønning i form af velværestoffetdopamin i forskellige doser. Det kan være alt fraen mild tilfredshed til orgasme. Vi skal blot huske, atvores hjerner udviklede sig i en tid, hvor der ikke varden overflod af mad, sukker og fedt, som vi har i dag.Vi skal derfor ikke overdrive og lade os styre af voresindbyggede dopaminhunger. In medio stat virtus - altmed måde.Det viser sig, at der er rigtig meget, man kan gøre forat holde sin hjerne både rask og rørig, når man kommerop i alderen. Men ikke nok med det. Vi kan også trænevores hjerner til at blive bedre til det, vi ikke er så godetil. Det vil sige, hvis du er 150 cm høj, kan du trænenok så meget, du vil, du bliver ikke højere. Men hvis duikke er så god til at huske, så kan du faktisk træne dinhukommelse til at blive meget bedre. Du træner allerededin hjerne nu, uden at du lægger mærke til det.Blot det at opsøge nye ting, at være forundringsparat ergod hjernetræning.Ingen mennesker er ens, og derfor er hvert besøg påExperimetariums udstilling Hjernen også individuelt.Dyk ned i hjernen, og bliv klogere på dig selv.Med Experimentariums udstilling Hjernen bliver du ikkeblot klogere på, hvordan du træner specifikke hjernefunktioner,men du bliver også klogere på, hvilke områderlige netop DU har brug for at træne.De 7 levereglerI følge professor i neurokemi Rolf Ekman kan vi gøremeget selv for at holde hjernen sund og frisk.Han har formuleret 7 leveregler:• Ha’ det sjovt• Lad dig blive overrasket• Udfordr dig selv og bryd vanerne• Sæt dig mål og drøm• Spis godt og sundt• Bevæg dig, det kan hjernen godt lide• Hvil din hjerne og sov godt4


DEMOområde10 - 16■ Intro-område10 Videnskabsmanden11 Hjerneskanneren12 Hvilken slags hjerne har du?13 Vær selv hjernekirurg14 Spejlneuroner15 Den falske håndUdstillingen16 Kunst udfordrer hjernen20 - 2230 - 33■ Aktivitets-område■ Hjernen er en del af kroppen20 Motion hjælper hjernen21 Spis hjernemad22 Gør hjernen stiv og skæv■ Hukommelse30 Pas på monstrene!31 Styrk din hukommelse32 Hvad mangler i dukkehuset?33 Følelser styrer hukommelsen60 - 63■ Distraktion40 Find fuglen41 Tab ikke tråden42 Adrenalin skærper fokus43 Hold øje med det vigtigste44 Hold koncentrationen50 - 5270 - 74■ Læring50 Hvor hurtigt lærer du?51 Kan du multitaske?52 Gør det anderledes40 - 44■ Træning60 Hånd-øje koordination61 Hjernetræningsspil62 Hjerne puslespil63 Leg med ord■ Område for hjernekraft70 Vipper broen?71 Neurofeedback72 Glem smerten73 Farver og musik berører hjernen74 Søvn og drømme7● = Fortællestation


3. - 6. KlasseKære lærerMed disse sider lægger vi op til, at eleverne, allerede inden de kommer på besøg iudstillingen, får en forståelse for, at hjernen er plastisk og kan trænes hele livet. PåExperimentarium skal eleverne træne deres hjerner og finde ud af, hvad de er gode til,og hvad de kan blive bedre til.Forslag til undervisningsforløb for 3.-6 klasse1. lektion:Som introduktion til emnet skal eleverne læse artiklen”Hvorfor har vi en hjerne” og med udgangspunkti artiklen snakke om emnet hjernen. Vi vil foreslå, atde større elever læser artiklen i mindre grupper, og atsnakken om hjernen foregår samlet i klassen. Vi foreslår,at de mindre elever både læser og snakker artiklenigennem samlet. Nogle af de spørgsmål, I kan snakkeom i klassen, er: Hvorfor har vi en hjerne? Hvad brugervi den egentlig til? Kan man lære nye ting som voksen?Hvordan kan man blive bedre til noget?2. Det er muligt for eleverne at printe deres svar på deforskellige spørgsmål og et kort over deres personligetur i udstillingen.3. Når I ankommer til Experimentarium, vil I hurtigtkunne komme i gang med at arbejde i hjerneudstillingen.Find mere info om, hvordan I tjekker ind på www.experimentarium.dk/hjernen.5. – 6. lektion: Besøg hjerneudstillingenBesøg i Experimentariums hjerneudstillingen.Formålet er, at eleverne får en forståelse af hjernen ogat vi bruger den hele tiden.2. – 4. lektion: ØvelserI 2., 3. og 4. lektion skal eleverne arbejde med de praktiskeøvelser på side 12-16. Disse sider kan kopieresog uddeles til klassen. Eleverne kan arbejde sammenom opgaverne i små grupper på 3-4 elever. Dog ikke iøvelsen ”I hvilken retning”, hvor klassen i stedet delesi to. Under hver opgave findes et skema. I skemaet kaneleverne samle deres resultater, så de senere har mulighedfor at se, om de er blevet bedre efter træningen.Nederst på hver side skal eleverne selv komme medderes bud på, hvordan de mener, man kan træne for atblive bedre til den praktiske øvelse. Formålet med deenkelte øvelser er beskrevet herefter. Når I er færdigemed en øvelse, kan I snakke om den på klassen og sammenligneresultater.I kan med fordel bruge noget tid i den sidste time påat lade eleverne tjekke ind i guidesystemet. Snak ogsåmed eleverne om, hvad formålet med besøget er.Der er tre gode grunde til at tjekke klassen indhjemmefra:1. Eleverne bliver nysgerrige og mere motiverede vedat få en lille forsmag på det, de skal arbejde med i udstillingen.7. lektion: Arbejd med elevernes personligehjemmesideEfter besøget skal eleverne arbejde med de oplysninger,de har fået registreret på deres personlige hjemmesider.Der vil være resultater fra de opstillinger, de hararbejdet med, og yderligere personlige råd, der samlerop på udstillingens budskaber.Sæt evt. eleverne sammen i grupper ud fra det arbejde,de har udført, og de leveråd, de hermed har bearbejdet.I kan fx snakke om: Er der nogle ligheder i gruppen?Kan de bruge de leveråd, de har fået? Hvad vil det betydefor dem og deres hjerne, hvis de bruger rådene?Passer leverådene sammen med nogle af de råd, deselv har skrevet? Hvad kan man ellers gøre for at trænesin hjerne?Formål med de enkelte øvelserFormålet med øvelsen ”Hjernemad”er at udfordre elevernes smagssansog dermed deres hjerne. En af de 7leveregler er, at hjernen skal overraskes,og det bliver den, når man giverden nye og anderledes sanseindtryk. I8


kan evt. forsætte øvelsen i spisefrikvarteret og blandesjove madder af elevernes madpakker.Formålet med øvelsen ”Priktesten” er, at eleverne skalopdage, at deres følesans ikke er lige god på hele kroppen.Vores sanser er gode, men de har deres begrænsninger.De kan dog godt trænes ligesom alle andre områderi hjernen. Jo mere vi bruger dem, jo bedre blivervi til at tolke de signaler, der kommer fra vores sanser.Formålet med øvelsen ”Kimsleg” er, at eleverne udfordrerderes hukommelse. Det er sundt for hjernenat blive udfordret, det er en af de 7 leveregler. Det erogså vigtigt, at eleverne forstår, at de ikke husker alt,de ser. Det er kun de vigtige ting, der bliver lagret ihukommelsen.Formålet med øvelsen ”I hvilken retning?” er, ateleverne bliver opmærksomme på, hvordan dereshøresans fungerer. De kommer til at forstå, at vi harto ører for at kunne høre, hvor lyden kommer fra.Når vi hører en lyd, tolker hjernen både, hvor lydenkommer fra, og hvad det er for en lyd. Der er altsåflere områder i hjernen, der skal arbejde sammen.Formålet med øvelsen ”Hvad lugter det af?” er,at eleverne udfordrer deres lugtesans og dereshjerne. Eleverne vil sikkert kunne genkende deenkelte lugte, men det bliver sværere, når lugteneblandes sammen. Derved bliver de udsatfor nye indtryk og hjernen bliver overasket. Nårvi overrasker vores hjerne, træner vi den.Materialeliste til øvelser:Hjernemad• Til denne øvelse skal der bruges flere forskelligeslags mad indenfor følgende kategorier: Brød, grønt,slik, og noget man kan dyppe i eller smøre på. Derskal mindst være 15 forskellige ting. Eleverne kanså lave sjove kombinationer som leverpostej medremulade eller gulerod med honning og persille osv.Priktesten• 40 tandstikkerKimsleg• 2 tæpper eller tørklæder• 30 forskellige småtingI hvilken retning?• 2 tørklæder, der kan bruges til bind for øjneneHvad lugter det af?• Plastikkopper• Saks, kniv eller strikkepind til at lave huller i bundenaf kopperne.• 5-8 forskellige lugte. Fx eddike, ost, kanel og andreting, der lugter kraftigt.9


Hvorfor har vi en hjerne?Har du nogensinde tænkt over, hvorfor vi har en hjerne?Hjernen gør vores hoveder store, så det er svært at føde.Den bruger store mængder energi, så vi skal spise ekstrameget mad blot for at give hjernen energi.Vi har ikke en hjerne for at kunnelæse tykke bøger eller for at lavesvær matematik. Svaret får du,hvis du ser ned på dine fødder. Vihar en hjerne, fordi vi ikke er ettræ eller en anden slags plante. Vistår ikke fast det samme sted helevores liv. Vi bevæger os, og næstenalle organismer, som bevæger sig,har en eller anden form for hjerne.Hjernen indsamler sansninger frahele din krop: Vejr, temperatur. Erder farlige dyr i nærheden? Er dernoget, jeg kan spise? Er jeg overhovedetsulten? Er jeg træt? Hov,hvem er det, der kalder?Uden en hjerne holder du op medat trække vejret, og hjertet går istå. Din hjerne får dig og din kroptil at gøre det, der gavner din overlevelsebedst muligt.Der var en gang...Lad os skrue tiden mange, mangeår tilbage. Forestil dig, at du eret af de første mennesker på denafrikanske savanne. Du løber afsted, du er på jagt. Du ser ud oversavannen for at finde en antilope.Helt ude i horisonten til højre, kandu se noget, som ligner en løve.Din hjerne modtager informationen.Den sender lynhurtigt beskedtil resten af din krop om, at du skaldukke hovedet. Nu løber du ned aden skrænt, og du sætter gang i etlille jordskred. Den rullende fornemmelsefra dine fødder sender10


Østers og muslinger starter deres liv med at svømmefrit rundt i havet, indtil de finder et sted at sætte sig fast.Når de har fundet et sted at sætte sig fast, behøverde ikke længere deres hjerne. Den spiser de og brugerenergien til at vokse med.signal op til din hjerne om, at duskal passe på og træde mere forsigtigt.Informationerne går fremog tilbage mellem din krop, dersanser, din hjerne, som modtagerbeskeden og derpå sender kommandotil de kropsdele, som skalændre bevægelser. Hele tiden fremog tilbage. Hjernen registrerer,hvordan omverden er, og senderbesked til kroppen om at rette ind.Dyr som spiser deres hjernerDer findes havorganismer, som istarten af deres liv har en hjerne.Men på et tidspunkt hægter de sigfast på en klippe. Og så begynderde praktisk talt at æde deres egenhjerne. De har nemlig ikke længerebrug for den, fordi de ikke længerebevæger sig.Med tiden har vores hjerner såudviklet sig, så vi bruger den tilandet end bevægelse. At vi nu kanbygge smukke huse, sende rumsondertil Mars, lave film og syngetriste rocksange om ulykkelig kærligheder sådan set en bivirkningaf udviklingen. Det er en ekstrabonus, vi har fået takket være voresstore hjerner. Men fra naturensside har vi ikke fået en hjerne forat kunne lave kunst.11


HjernemadI denne øvelse skal du se, hvor god duer til at smage. Du skal sætte madensammen på sjove eller mærkelige måder.Det skal ikke smage dårligt, men madenskal overraske din og dine venners hjerne.æble, smør, brød eller noget helt andet. Derefter kan Iprøve, om smageren kan smage to ting på en gang fxleverpostej med remulade eller gulerod med honning.Til sidst skal I prøve at blande tre ting sammen og se,om smageren kan gætte, hvad det er.Find ud af hvem af jer, der skal starte med at smage.Giv smageren bind for øjnene. Det gælder nu om, atsmageren skal gætte, hvad det er, han eller hun smagerpå. Start med at smage på en ting ad gangen fxNu skal I bytte pladser, så den næste i gruppen kanprøve at smage. Fortsæt til I alle har prøvet.Skriv i skemaet, hvad I kunne smage:Navn:En ting.Jeg kunne smage:To ting.Jeg kunne smage:Tre ting.Jeg kunne smage:Hvordan vil I træne jeres hjerne og smagssans?Foreslå to måder: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vidste du, at tungen kun kan smage 5 forskelligeting! Surt, sødt, salt, bittert og umami. Når dissesmage sættes sammen på forskellige måder, smagerdet forskelligt i din mund. Det er derfor, du kansmage, at en gulerod er en gulerod, og at brød erbrød. Nu er der måske nogle af jer, der tænker, at vimangler en smag. Nemlig stærkt. Men stærkt er ikkeen smag. Det er en smerte på tungen.12


PriktestenVores følesans er ikke lige god over helekroppen. I denne øvelse skal I finde ud af,hvor på kroppen vores følesans er bedst.Den ene af jer er testperson og skal sidde med lukkedeøjne. Den anden er hjælper. Hjælperen tager totandstikker i den ene hånd. De skal holdes, så der erca. 1 cm mellem tandstikkerne. I den anden hånd skalhjælperen holde en tandstik. Hjælperen skal nu prikketestpersonen forskellige steder på kroppen med entenen eller to tandstikker. Prik på både arme, hænder,ryg, ansigt, mave og ben. De steder, hvor følesansener bedst, vil testpersonen let mærke forskel, men andresteder vil det være meget svært at mærke forskel.På tegningen af kroppen skal I med en farve (fx grøn)tegne de områder, hvor I nemt kunne mærke forskelpå en eller to tandstikker. Med en anden farve (fxrød) skal I farve de områder, hvor I havde svært ved atmærke forskel. Snak med en anden gruppe og se, omde er enige i, hvor I er mest følsomme.Foreslå to måder til at træne jeres hjerne og følesans på: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vidste du, at vores følesans ikke kunmærker tryk? Den mærker også kulde,varme, smerte og vibrationer.13


7. - 9. KlasseKære lærerMed disse sider lægger vi op til, at eleverne får arbejdet medhjernetræning, inden de kommer på besøg i udstillingen. Formåleter, at eleverne forstår, at deres hjerne er plastisk og kan trænes helelivet. På Experimentarium skal eleverne træne deres hjerne og findeud af, hvad de er gode til, hvad de kan blive bedre til og ikke mindstfå gode råd til, hvordan de bliver bedre.Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse■ 1. lektion: Hvad er hjernetræningSom introduktion til emnet, skal eleverne læse artiklen”Opskriften på en velfungerende hjerne - hele livet” ogud fra denne snakke om, hvad de kan gøre for at holdederes hjerne frisk hele livet. Nogle af de spørgsmål, Ikan diskutere, er: Hvordan lærer man noget nyt? Hvader sund hjernemad? Hvordan fungerer hjernen sammenmed kroppen? Hvorfor er det vigtigt, at vi hele tidenudfordrer vores hjerne? Hvad sker der i vores hjerne,når vi træner den? Hvis vi selv kan bestemme, hvordanvores hjerne udvikler sig, hvorfor er vi så ikke ens?■ 2. – 4. lektion: ØvelserI 2., 3. og 4. lektion skal eleverne arbejde med de praktiskeøvelser på side 21-25. Disse sider kan kopieres oguddeles til klassen. Under hver opgave er der mulighedfor, at eleverne kan samle deres resultater. I kan evt.tage øvelserne op på et senere tidspunkt og se, om derer sket nogle forbedringer i forhold til sidst. Formåletmed de enkelte øvelse er beskrevet på næste side. Tilsamtalen om de enkelte øvelser kan I også inddrage detre artikler sidst i materialet.Find mere info, om hvordan I tjekker ind, på:www.experimentarium.dk/hjernen■ 5. – 6. lektion: Besøg ExperimentariumArbejd i hjerneudstillingen. Det er vigtigt at eleverneved besøget er bevidste om, at de er på Experimentariumfor at træne deres hjerne.■ 7. lektion: Arbejd med elevernes personligehjemmesiderEfter besøget skal eleverne arbejde med de oplysninger,der er blevet registreret på den personlige hjemmeside.Der vil ligge:• resultater fra alle de opstillinger, eleverne har arbejdetved.• yderligere spørgsmål og dialog, der samler op på udstillingensbudskaber.Det er muligt at kopiere resultater fra den personligehjemmeside ind i rapporter eller samle dem til sammenligning.I kan evt. bruge noget tid den sidste time på at ladeeleverne tjekke ind i guidesystemet og snak med eleverneom, hvad formålet med besøget er. Indtjekning iguidesystemet kan også være hjemmearbejde.Der er tre gode grunde til at tjekke klassen indhjemmefra:1. Eleverne bliver nysgerrige og mere motiverede vedat få en lille forsmag på det, de skal arbejde med iudstillingen.2. Det er muligt for eleverne at printe deres svar på deforskellige spørgsmål og et kort over deres personligetur i udstillingen.3. Når I ankommer til Experimentarium, vil I hurtigt kunnekomme i gang med at arbejde i hjerneudstillingen.Ud fra den personlige hjemmeside kan I snakke omde resultater, som eleverne har fået i udstillingen. Sætdem evt. sammen i grupper ud fra de leveråd, de harfået. Nogle af de spørgsmål, de kan diskutere i gruppeneller på klassen, er: Er der nogle ligheder i gruppen?Kan de bruge de leveråd, de har fået? Hvad vil det betydefor dem og deres hjerne, hvis de bruger rådene?Hvad kunne man ellers gøre for at træne sin hjerne?Hvis I ikke allerede har læst de tre baggrundsartikler,kan de også indgå som en del af en diskussionefter besøget.17


7. - 9. KlasseFormål med de enkelte øvelser”Hjernen og sanserne”Formålet med ”Hjernen og sanserne” er at teste styrkerog svagheder ved vores følesans. Til samtalen om øvelsenkan I snakke om: Hvilke af de 7 leveråd behandlerdenne opgave? Hvorfor er vores følesans ikke lige godover hele kroppen? Hvilken af vores sanser bruger vimest? Hvordan træner vi vores sanser? Kan man overhovedettræne sine sanser? Hvad sker der i hjernen,hvis man mister en af sine sanser? Til dette spørgsmålkan I bruge artiklen ”Den plastiske hjerne””Behandling af sanseindtryk”Formålet med ”Behandling af sanseindtryk” er, at elevernefår en ide om, hvordan hjernen behandler sanseindtryk.Til samtalen om øvelsen kan I snakke om:Hvorfor er øvelsen svær? Hvilke af de 7 leveråd berørerdenne opgave? Hvad sker der i hjernen, hvis man trænersin reaktionsevne? Kender I andre situationer, hvorhjernen bliver forvirret?”Menneskets fantastiske hjerne”Formålet med ”Menneskets fantastiske hjerne” er, ateleverne bliver bevidste om, hvad der er så specieltved menneskets hjerne. Til samtalen om øvelsen kanI snakke om: Hvilke af de 7 leveråd berører denneopgave? Hvordan træner man sin logiske tænkning?Hvorfor har hjernen bedst af at løse forskelligartedeopgaver? Hvad sker der i hjernen, hvis man ikke trænerforskellige opgaver? Inddrag evt. artiklen ”Tag benenepå nakken og træn din hjerne” eller ”Hjerneøkonomi” isamtalen.Løsning er til opgaver på side 23:■ Natasha, Linda, Hanne, Mette og Marie■ Sæt de seks tændstikker sammen således:”Du er hvad du husker”Formålet med ”Du er hvad du husker” er, at elevernelærer, hvordan deres hukommelse virker, og får en ideom, hvordan de kan træne den. Til samtalen om øvelsenkan I snakke om: Hvilke af de 7 leveråd berører denneopgave? Hvad sker der i hjernen, når vi glemmer ting?Hvorfor kan vi lettere huske nogle ting frem for andre?”Højre eller venstre”Formålet med ”Højre eller venstre” er, at eleverneforstår, at hjernen har to halvdele, og at det er af storbetydning for, hvordan den fungerer. Til samtalen omøvelsen kan I snakke om: Hvilke af de 7 leverådberører denne opgave? Hvilken betydning har det, omman er højre- eller venstredomineret? Hvad er forskellenpå de to hjernehalvdele? Er det muligt kun at træneden ene halvdel?Løsninger til opgaver på side 25:■ 34■ Nej, der er to prikker på den ene side og enpå den anden.Materialeliste til øvelser:Hjernen og sanserne• 40 tandstikkerBehandling af sanseindtryk• Eleverne skal bruge et stopur. De flesteelever har sikkert et i deres mobiltelefon.Menneskets fantastiske hjerne• 2 æsker tændstikker, så eleverne kanfå 6 hver.Du er hvad du husker• Eleverne skal bruge et stopur. De flesteelever har sikkert et i deres mobiltelefon.Højre eller venstre• Ingen ekstra materialer.18


Opskriften på envelfungerende hjerne- hele livetHjernen er en del af din krop. Den sørger ikke kun for, atdu trækker vejret, og at dit hjerte slår. Din hjerne er ogsåhjemsted for dine minder, og den gør dig i stand til attale, tænke og gå. Takket være din hjerne kan du måskeblive astronomiprofessor i stjernestøv, balletdanser,musiker eller nobelpristager i litteratur. Du vælger,hvordan din hjerne skal udvikle sig.Rolf Ekman er professor i neurokemiog har formuleret 7 levereglerfor en velfungerende hjerne. Hvisdu vil give din hjerne de bedstemuligheder for at udvikle sig, kandu følge hans 7 leveregler.Ha’ det sjovt - Evolutionen har udvikletos så snedigt, at når vi gørnoget, som gavner vores overlevelse,så belønnes vi med velvære.Det er derfor, det er dejligt atspise, dejligt at dyrke sex, dejligtat opdage nye ting, at forstå verdenog dejligt at bevæge os. ”Sepå små børn, og læg mærke til, atde slet ikke kan lade være med atbevæge sig eller undersøge nyeting. På den måde lærer de verdenog deres egen krop at kende og rustestil at begå sig i verden,” sigerRolf Ekman.Overraskelse - ”Prøv at huske tilbage,da du sidst blev overrasket.Din hjerne var vågen og parat tilat modtage viden,” forklarer RolfEkman. Når du overraskes, åbnerdu øjnene ekstra op, du er positiv.Overraskelse genererer en positivfølelse, som du husker. Hvis vitager de evolutionære briller på,skal vi huske, at de mennesker,der var nysgerrige og udforskedenye jagtområder, forsøgte at findeny føde osv., havde lettere ved atoverleve, end de mennesker, somikke var nysgerrige. Evolutionenbelønner de overraskningsparate.Derfor skal du også bryde dinevaner og knække rutinerne. Det erden bedste måde at ruske op i enhjerne på, så den ikke bliver dovenog usmidig.Rolf Ekman er professor i neurokemived Gøteborgs Universitet, og harderfor stor indsigt i den kemi, somstyrer vores hjerner. For hjernen erkemi. Groft sagt så har hver følelse,du oplever, et kemisk efternavn, ogdet er cocktailen af de forskelligekemiske signalstoffer i hjernen, somafgør, hvordan dine følelser opleves.19


• HA’ DET SJOVT• LAD DIG BLIVE OVERRASKET• UDFORDR DIG SELVOG BRYD VANERNE• SÆT DIG MÅL OG DRØM• SPIS GODT OG SUNDT• BEVÆG DIG, DET KANHJERNEN GODT LIDE• HVIL DIN HJERNEOG SOV GODTUdfordringer - Din hjerne slugerhele 20 procent af kroppens energi,men den udgør kun 2 procent afdin kropsvægt. Derfor forsøger denaltid at spare på energien. ”Detkan være meget svært at lære atcykle. Der er mange ting at holdeøje med: balance, fart, trafik ogforhindringer. Man er dybt koncentreret,når man lærer det. Men nårførst vi har fået styr på det, så bliverdet en automatiseret handling,og andre dele af hjernen tagerover,” siger Rolf Ekman. På denmåde kan hjernen nemlig spareenergi. For at modarbejde denneenergibesparelse, som også gørhjernen doven, skal du lære nythele livet igennem.Sæt dig mål og drøm om dem - ”Viskal udfordre os selv - ikke andre.Vi er født med unikke hjerner ogkroppe. Og vores bedste konkurrenter os selv. Ved hele tiden atsætte os mål og hæve overliggerenoplever vi: Aha! jeg kan blivebedre,” fortæller Rolf Ekman. Detgælder om at sætte struktur påudfordringerne. Hvis du gør det tilen vane hele tiden at erobre ikkenye landvindinger men hjernevindinger,så er du næsten sikkerpå at have en optimal hjerne helelivet igennem.Din krop og din hjerne er et ogsamme. Derfor skal du også huskepå at hvile, motion og mader meget vigtig for din hjernesvelbefindende. Når du motionerer,bevæger din hjerne sig også. Kroppenproducerer bl.a. et protein,BDNF, som er en slags gødning forhjernecellerne. Både din krop oghjernens synapser (forbindelsernemellem hjernecellerne) har brugfor hvile. Bananfluer havde i et forsøgfået overophedede synapser,fordi de ikke fik hvile.Evolution er udviklingslæren. Altsålæren om at arter udvikler sig ellerforandrer sig hele tiden. De dyr el.planter, som er bedst tilpasset detmiljø, de lever i, har bedst chance forat overleve, og de kan derfor få lovtil at sætte børn i verden og dervedsende deres gener videre.Kosten er også vigtig. Din hjernebestår af store dele vand og fedt.Visse nødvendige stoffer kan kroppenikke selv producere, som f.eks.omega-3-fedtsyrer. Andre stoffer,som vi får f.eks. gennem frugt, beskyttermod nedbrydning af kroppensceller. Junkfood til kroppener også junkfood til hjernen, oghvis din hjerne ikke får det rigtigebrændstof eller får tilført de stoffer,som skal beskytte den, så fungererden dårligere. Rolf Ekmansråd er derfor. ”Spis bl.a. frugter afforskellige farver. Så er du sikkerpå at beskytte din hjerne bedstmuligt.”20


Hjernen ogsanserneVores sanser modtager hele tideninformationer fra omgivelserne: lugtenaf nyslået græs, en hund der gør, vindenmod ansigtet. Informationerne bliver heletiden sendt videre fra vores sanser tilhjernen, men det er først, når hjernen harbearbejdet de forskellige indtryk, at vikan reagere.centrale nervesystemperifære nervesystemHvis fordelingen af sanseceller skullebestemme kroppens proportioner,ville vi se sådan ud.■ Hvor på kroppen er vores følesans bedst?I skal i dette forsøg undersøge jeres følesans ogfinde ud af, hvor jeres følesans er bedst. I skalarbejde sammen to og to. Testpersonen skalsidde med lukkede øjne, mens hjælperen brugerto tandstikker til at undersøge testpersonensfølesans. Hold de to tandstikker mellem fingrene,så der er et lille mellemrum mellem dem. Prikforsigtigt testpersonens hud. Testpersonen skalnu fortælle, om han eller hun bliver berørt meden eller to tandstikker. Hvis testpersonen svarerforkert, skal hjælperen gøre afstanden mellemtandstikkerne større. Du må gerne forsøge atsnyde testpersonen. Prøv forskellige steder påkroppen. På de steder, hvor vi er bedst til at føle, viltestpersonen let mærke forskel, men andre stedervil det være meget svært at mærke forskel. Markérpå silhuetten, hvor testpersonen var mest følsom.Bagefter bytter I, og til sidst kan I sammenligneresultater.NervesystemetHjernen og vores sanser er en del af vores nervesystem. Nervesystemet erinddelt i to dele: en central del og en perifer del. Det centrale nervesystembestår af hjernen og rygmarven, mens det perifere system giver informationerfra vores sanser videre til hjernen og styrer vores muskler og organer.21


Behandling afsanseindtrykVores synsindtryk bliver bearbejdet i nakkelappen.Et synsindtryk består af flere ting: Farve, form og bevægelse.De enkelte dele bliver behandlet forskelligesteder i hjernen. Det samlede billede, vi ser, bliver satsammen, når hjernen har tolket alle enkeltdelene.■ I dette forsøg skal I undersøge, hvad der sker, nårvi forvirrer hjernen ved at give den modstridendeindtryk. I skal arbejde sammen to og to.Først skal I sige, hvor ordet er placeret i skemaet,og ikke hvad ordet er. Prøv først med skemaet tilvenstre, hvor ordene står rigtigt, derefter med dettil højre, hvor de står forkert. Derefter skal I prøveat sige ordet, og ikke hvor det er placeret. Tag tid påde fire forsøg og sammenlign jeres resultater. Hvadvar sværest? I må gerne prøve igen, og se om detbliver lettere.opopopvenstrehøjrenedopophøjre venstrevenstrenedopopReaktionstidReaktionstid er den tid, det tager,fra man får et sanseindtryk, til manreagerer. Hvor hurtigt, man kanreagerer, afhænger af, hvor godthjernen er trænet. Man kan nemliggodt træne sin reaktionstid. 100-meter-løbere er fx gode til at reageremeget hurtigt.højrevenstrenedhøjreopnednedhøjrenedopnedhøjrevenstrenednedvenstrenedvenstreophøjrehøjreopHvor hurtig var du til at sige placeringen, når:ordene var placeret korrekt . . . . . . . . . . sek.ordene var placeret forkert . . . . . . . . . . sek.Hvor hurtig var du til at sige ordene, når:ordene var placeret korrekt . . . . . . . . . . sek.ordene var placeret forkert . . . . . . . . . . sek.22


Mennesketsfantastiske hjerneMennesker og dyrs hjerner er bygget på samme måde.Man kan altså finde de samme områder i en hundshjerne som i en menneskehjerne. Hjernemæssigt erden største forskel, hvor store de forskellige områderer. Hos mennesker er pandelapperne meget store.Faktisk udgør de 1/3 af hjernebarken. Det er her, vorespersonlighed og logiske tænkning har hjemme.Hos mennesker udgørpandelapperne ca. 1/3 afhjernebarkenHer skal I løse tre forskellige logiske opgaver:■ Fem piger løb om kap. Linda kom i mål før Hanne,men efter Natasha. Mette kom i mål før Marie, menefter Hanne. I hvilken rækkefølge kom pigerne imål?■ I skal have 6 tændstikker hver. Med tændstikkerneskal I hver især danne en figur med 4 trekanter.■ Det gælder om at placere cifrene 1-9 således, athver række, kolonne og blok indeholder hvert cifferén gang.7 4 52 3 7 8 69 5 74 79 33 21 5 92 1 4 7 92 1 4HjernetræningNår man løser en soduko, handlerdet om at genkende mønstre. Det erhjernen utrolig god til. Hvis man ofteløser sodukoer vil man opleve, at detbliver lettere og lettere. Efter et stykketid træner man dog ikke hjernen mere,den genkender de mønstre, den alleredehar lært, og der sker ikke ny læring. Detsamme gælder for de to andre opgaver.23


Du er hvad du huskerHukommelseVores hukommelse sidder primært i tindingelappen.Når man taler om hukommelse, kan man dele den op ito områder: korttidshukommelsen og langtidshukommelsen.Korttidshukommelsen er de ting, du opleverlige nu. Man modtager hele tiden nye indtryk, bådebevidste og ubevidste, og de fleste ting glemmer manhurtigt igen. De bliver altså ikke lagret i hukommelsen.Langtidshukommelsen er derimod et lager. For at nogetbliver lageret i den, skal det have gjort et indtryk pådig, eller du skal koncentrere dig om at lære det.I denne øvelse skal I arbejde med kortidshukommelsen,der også er kendt som arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsekan ikke huske mere end 5-7 ting ad gangen.■ Kig på det første billede i 1 minut. Dæk derefterbilledet til. Hvor mange ting på billedet kan duhuske efter 5 minutter?■ Kig på det andet billede i 1 minut. Men lav dennegang en lille historie, hvor de forskellige ting indgår.Hvor mange ting kan du nu huske efter 5 minutter?HukommelseNår vi lærer nye ting eller oplever nyeindtryk, lagres det i hukommelsen,ved at nervecellerne forandrer deresforbindelser. Intet forsvinder frahukommelsen. Spørgsmålet er blot,om vi kan finde frem til forbindelsenigen. Når vi glemmer noget, er detaltså, fordi vi ikke kan finde frem tilinformationen, og ikke fordi den ervæk. Nogle gange kan et bestemtsanseindtryk som en lugt ellerfølelse dog åbne op for den rigtigeforbindelse, så vi pludselig kan findeinformationerne igen.24


Højre ellervenstreHjernen er delt i to dele (hemisfærer). De har sammeområder, men områderne er ansvarlige for forskelligeopgaver. Venstre halvdel er hos de fleste speciel godtil rytme, ord, grammatik, detaljer og matematik. Højrehalvdel er ofte specielt god til melodier, helheder,faconer, figurer og betoninger i sproget. De to hjernehalvdelearbejder sammen gennem hjernebjælken.Når man snakker med nogen, er begge hjernehalvdelepå arbejde: venstre side lytter til, hvad der bliver sagt,mens højre side lytter til, hvordan det bliver sagt.Højreopgaver■ Hvilke bogstaver er spejlvendte?Sæt ring om de spejlvendte.Er du højre- eller venstredomineret?■ Fold hænderne - hvilken tommelfinger er øverst?Peg på læreren - hvilken hånd bruger du? Spark tilen bold - hvilken fod bruger du? Hop på ét ben -hvilket ben bruger du?■ Hvad betyder det så, om man er højre- eller venstredomineret?Det betyder bare, at man har enforetrukken side af kroppen, men det har ingenbetydning i forhold til intelligens.Venstreopgaver■ Indsæt det manglende tal:4 8 13 19 26 ?■ Hvor mange nye ord kan du på 5 minutter danne afbogstaverne i ordet HJERNETRÆNING?■ Er prikkerne på samme side?25


HjerneøkonomiVores hjerner arbejder efter princippet om at få mestmulig overlevelse ud af mindst mulig energi. For at detgiver mening, skal vi tænke os tilbage til dengang, vilevede som hulemænd, hvor kampen om maden var hårdog maden var knap.Hjernen arbejder med at opdeleverden i kategorier. Når barnet erlille, starter det med at kalde enhund: vov, vov. Men der går ikkelang tid, før barnet kan se, at gravhundenog skt. bernhardshundenbegge tilhører kategorien hund.Senere kan barnet måske sættehunden i kategorien kæledyr ellerpelsdyr eller pattedyr. Det principkaldes mønstergenkendelse. Ogdet betyder, at efterhånden som vilærer, laver vi flere og flere kategorierfor hurtigt at kunne klassificereverden omkring os. Hos autisterfungerer mønstergenkendelsenikke altid lige godt. De skal brugestore mængder mental energi påat klassificere verden og inddeleden i kategorier for at kunne forståog navigere i den. Fra naturenshånd er mønstergenkendelse altsåen hurtig og energisparende mådeat gebærde sig i en evigt foranderligverden. Det er det sammeprincip, som gør sig gældende, nårvi skal lære noget nyt. Når vi skalkøre i bil første gang, retter vi alvores opmærksomhed på det. Viskal koncentrere os om både koblingog speeder, vi skal orientereos i trafikken, og vi skal gebærdeos i et køretøj, hvis proportionervi skal lære at sjusse os frem til.Alt det lægger beslag på al voreshjernekapacitet. Men hen ad vejenbliver vi bedre og bedre til at automatiserevisse delelementer afbilkørslen. På et tidspunkt skiftergearet nærmest af sig selv, bilenkører, uden at du vier den al dinopmærksomhed. Det er fordi, derer andre funktioner i din hjerne,som har overtaget bilkørslen, ogdu har igen overskud til fx at taleeller lytte til radio. Hjernen sætterautomatpiloten på for at spare påenergien. De automatiserede hjerneprocesserkræver langt mindreenergi, end hvis vi bruger de andredele af hjernen, som er langt mereenergikrævende. Hjernen går påstand-by.Hvis vi ikke får vores hjerne til atanstrenge sig og lære nyt, menlader den køre ad de automatiseredespor hele livet igennem,så svarer det til, at vi kun brugervores kroppe til den mindst muligefysiske udfoldelse.26


En hjerne skal holdes i gang nøjagtigpå samme måde, som nårvi træner vores kroppe. Vi trænervores hjerner ved at udsætte denfor nye stimuli. Lær nyt, så vågnerhjernecellerne op til dåd ogdanner nye forbindelser, der kanfungere som reserve for de forbindelser,vi mister hele tiden gennemlivet. På den måde tvinger vihjernen ud af stand-by-positionen.Vi lever ikke længere i en tid,hvor maden er knap, og hvor viskal spare på hjerneenergien.Tværtimod lever vi i et overflodssamfund,hvor vi snarere skal findepå snedige måder at forbrændeenergien på. Men pas på, for nyforskning viser, at hvis vi har brugtvores hjerner meget intensivt, såhar vi en tendens til at føle størresult end vi egentligt burde. Dethænger sikkert sammen med, at vii tidernes morgen levede næstenpå sultegrænsen. Vi skulle sørgefor at få depoterne fyldt op, hvis vihavde brændt megen energi af vedhjerneaktivitet. Så hvis du føler enekstra sugen i maven efter at havelæst dette skolemateriale til hjerneudstillingen,skal du ikke giveefter og spise lidt mere. Gå hellereen lang tur, eller giv dig i kastmed anden fysisk udfoldelse, derfår pulsen op. For forskningen harogså vist, at når vi dyrker motionudskilles der stoffer, der virker somdet rene gødning for dine hjerneceller.Så det gamle ordsprogom en sund sjæl i en sund krop ermere sandt, end man umiddelbarttror.27


Tag benene på nakken ogtræn din hjerneHvis man i 1909 havde set en person løbe ned ad gaden,ville man nok have troet, at han enten var tosset ellervar på flugt. Men i løbet af 100 år har vi alle accepterettanken om, at vi skal holde vores kroppe ved lige, og løber en meget enkel måde at gøre det på. Der er ingen i2009, som studser over en løber.Hjernen er som modellervoksDe seneste 25 års intensiv hjerneforskninghar vist os, at ogsåhjernen skal holdes ved lige.Den skal bevæges, bruges og udfordres.Men helt indtil midtenaf 1980’erne var den generelleholdning blandt læger, at hjernenvar færdigudviklet omkring 25års alderen. Den holdning resulteredeblandt andet i, at lægernemente, at hvis man havde fået enhjerneskade, så var det det. Dødthjernevæv kunne ikke repareres,og man måtte bare lære at levemed eftervirkningerne af en hjerneskade.Men i 1985 blev Europasførste genoptræningscenter forhjerneskade oprettet i København.Og her kunne man vise, at skadedehjerner kunne trænes og genopbyggestil en vis grad. Det beviste,at hjernen er plastisk. Den er sommodellervoks - hele livet igennem.Ikke kun i barndommen. Denerkendelse har rokket ved fundamentetaf vores opfattelse af, hvordanhjernen virker. Og det har ikkekun betydning for genoptræning afskadede hjerner, men også for vedligeholdelsenaf raske hjerner.Vi ved nu, at vi også skal trænevores hjerne for at holde den igang. Og nu er vi så nået til, at vinærmest kan gå i træningscentermed vores hjerne. At stille krav ogudfordre sig selv er tilsyneladendeen af hemmelighederne bag envelfungerende hjerne - selv højtoppe i alderen. Vi skal huske på,at hjernen arbejder efter et økonomiskprincip, som betyder, at denskal have mest muligt hjernearbejdeud af mindst mulig energi.Det betyder, at efter en indlæringsperiode,så bliver den hjernemæssigeproces automatiseret, ogudliciteret til andre hjerneområder,som kræver mindre energi. Det vilsige, at efter et stykke tid vil dedyrebare eksekutivfunktioner, somfinder sted i vores pandelapper,blive rykket ned til andre hjerneområder,som er driftsikre og ikkesluger så meget energi. Vi skalderfor nærmest føle, at det knageri vores hjernevindinger. Så ved vi,at det virkelig batter, og hjernentrænes.Det er altså eksekutivfunktionernei pandelapperne, vi skal holde iarbejde, hvis vi skal blive ved medat være mentalt veltrænede. Detgør vi ved at lære nyt igen og igen.Når vi først mestrer noget, skal vikaste os over noget nyt. Ligesomdu ikke skal blive ved med kun atløfte 15 kilo i en uendelighed mensætte vægten op, for hele tidenat udfordre dine muskler, så skaldu gøre det samme, når du trænersin hjerne. Vil du holde hjernenspændstig og væver, skal du varierede mentale øvelser.Langtidsholdbar mental træningSelv om man altså ikke blot kannøjes med at løse kryds og tværsi en uendelighed og tro, at denhellige grav er velforvaret, og mantræner sin hjerne på livet løs, så erder gode nyheder for de mentalemotionister. Det bliver siddende!Det er altid hårdt at skulle startetil træning efter en ferie, for mankommer så hurtigt ud af form. Sådaner det ikke med hjernen. Selvfem år efter, at en periode meden tur på den mentale kondicykelvar afsluttet, kunne forskerne vedtests stadig se effekten. Det svarertil, at man i et par måneder harløbetrænet og så stadig kan mærkeeffekten selv fem år efter, at maner holdt op med at løbe.28


ORDLISTE:Motioner din hjerneMens vi stadig er ved løbetræningen,så kan vi heller ikke kommeudenom, at fysisk bevægelse holderhjernen i gang på mere endén måde. Når du fx løber, så er dinhjerne opmærksom på at modtagesansesignaler fra alle dele af dinkrop, der fortæller dig om hastighed,underlaget du løber på osv.I forhold til sansesignalerne fradine kropsdele modificerer hjernendit bevægelsesmønster til detmest optimale. Din hjerne er medandre ord på arbejde. Desuden vedforskerne, at kroppen producererstoffer, som styrker hjernecellerne,når vi bevæger os.Hjernevindinger:Hjernevævet er foldet sammeni hjernevindinger for at pressemest muligt væv ned påmindst mulig plads. Det erhjernevindingerne, der gør, athjernen kan minde lidt om etblomkål eller en valnød.Eksekutiv funktioner :Eksekutiv funktioner er dehjernefunktioner, der styrerudførslen af en bestemt handling.29


Den plastiske hjerneVores hjerner forandrer sig konstant afhængigt af deoplevelser og erfaringer, vi får livet igennem. Det kanman udnytte i genoptræningen efter en hjerneskade.Det er ikke lige til at se det, menhjernen er faktisk et komplekstnetværk af mange milliarder nerveceller,også kaldet neuroner, somer forbundet til hinanden og gøros i stand til bevæge os, huske ogføle.For bare 20 år siden troede man,at vi hver især blev født med etbestemt antal neuroner, som viskulle klare os med resten af livet.Derfor skulle man passe særligtpå, da skader i hjernen ikke kunnerepareres og ødelagte forbindelsermellem neuroner ikke kunnegendannes. I dag ved man, at detteikke er sandt. Indenfor de sidste10-15 år har man erfaret, at voreshjerne er plastisk. Den ændrer sighvert eneste sekund, hver dag,hele livet.En milliard-milliard forbindelserHjernen kan forandre sig, fordiden netop er så kompleks. Hvereneste af de mange milliarderneuroner i hjernen er forbundettil mellem 5.000 og 10.000 andreneuroner. Disse forbindelser kaldessynapser, og dem er der cirka1.000.000.000.000.000.000 af ivores hjerner. Det er mange flereforbindelser, end vi normalt harbrug for, men det er netop dettekomplicerede netværk, der gørhjernen i stand til at forandre sig.Når hjernen ændrer sig, er det styrkenaf forbindelserne mellem neuronerne,der forandres. Nogle forbindelserbliver kraftigere, mensandre bliver svagere. Dette skerhvert eneste sekund. Forskerne erendnu ikke sikre på, hvor mangeforbindelser der ændres. ”Et kvalificeretbud er, at der nedbrydesog dannes omkring en million nyesynapser hvert eneste sekund iden menneskelige hjerne,” fortællerprofessor Jens Bo Nielsen fraKøbenhavns Universitets Institutfor Neurovidenskab.Det betyder også, at hvis vi gørden samme ting tre gange i træk,vil hjernen ikke gøre det sammetre gange i træk. For modsat encomputer, som har faste kredsløbog altid går samme vej for at løseen opgave, vil hjernen hele tidenmodificere og optimere nerveforbindelserne,hver eneste gang denpræsenteres for opgaven.Nye områder inddragesEvnen til at udnytte de mange forbindelsermellem hjernens neuronerbetyder, at når en forbindelseskades, kan en anden bruges i stedet.Et område vil aldrig få lov tilat ligge ubrugt hen. For eksempelvil børn, som er født blinde, inddragesynsområdet i hjernen til atføle med.I forsøget på at forstå, hvordanhjernen fungerer, lavede forskere i1990erne forsøg med aber, hvor dekortlagde præcis, hvilke områderi hjernen der modtog informationfra abens fem fingre. Det viste sig,at størrelsen af det hjerneområde,der repræsenterede fx pegefingerenvar forskellig fra abe til abe.Det afhang af, hvor meget abenbrugte fingeren. Det fik forskernesøjne op for hjernens plasticitet. Forat teste det prøvede de at bortamputereen af abens fingre. I løbetaf kort tid begyndte de neuroner,som tidligere kun havde reageretpå den bortamputerede finger, at30


eagere, når de andre fingre blevstimuleret. Det betyder, at de deleaf kroppen, man bruger mest, vilaktivere flere nerveceller i hjernenog dermed være repræsenteret i etstørre område.”Ved brug af kroppen sker der entuning i hjernen. De aktive områderstyrker deres forbindelser,mens de andre forbindelser svækkes.De er ikke helt væk, de er derstadigvæk, men de bliver bare ikkebrugt lige nu. De bliver funktioneltnedgraderet og får derfor ikke såstor betydning,” fortæller JensBo Nielsen. Det er det store antalsynapser mellem neuronerne, dergør, at områder kan inddrages tilandre aktiviteter.Repræsentationen af abehåndens 5 fingre i densomatosensoriske hjernebark hos en abe før og efterbortamputation af pegefingeren.Genoptræning efter lammelserHjernens evne til at omgå ødelagteforbindelser og inddrage nyeområder til opgaver har stor betydningfor genoptræning af mennesker,som har fået et motoriskhandicap efter fx en hjerneblødning.Forskere eksperimenterermed mange forskellige metoder,men en af de mest lovende er Constraint-InducedMovement Therapy(CIMT). Metoden går ud på, at patientermed en delvis lammelsei den ene arm, hindres i at brugeden raske arm, og i stedet tvingestil at benytte den lammede arm såmeget som muligt. Ved hjælp afintensiv træning 24 timer i døgnetkan man lave plastiske ændringer ihjernen, så den begynder at omgåde skadede nerveforbindelser ogi stedet benytter nye forbindelsertil armen.Man kan også prøve at snyde hjernen,fx ved hjælp af en kasse medet spejl i. Når patienten placerersin hånd i kassen og løser fysiskeopgaver, ser han i stedet for densyge hånd en spejling af den raske.Og det giver gode resultater. ”Denpsykologiske effekt, der er forbundetmed at se den raske hånd, somkan det hele, gør, at de faktisk kanmeget mere end, hvis de ser densyge hånd, der ikke kan noget. Deter virkelig at narre hjernen – påen måde som man slet ikke kunneforestille sig,” fortæller Jens BoNielsen.Forskere verden over arbejder påat udvikle metoder, hvor man kanudnytte hjernens forandringsevnetil at hjælpe folk til at komme sigefter denne slags lammelser. Medopdagelsen af hjernens plasticiteter det ikke længere nødvendigt atgive op overfor en hjerneskade.ORDLISTE:Motorisk handicap: etbevægelseshandicap som enhel eller delvis lammelse. Dvs.et fysisk handicap, der hæmmerevnen til at bevæge en del afkroppen.Neuron: det samme som ennervecelle eller hjernecelle.Plastisk: at hjernen er plastiskbetyder, at den hele tidenforandrer sig og udvikler sigi forhold til de oplevelser ogerfaringer, vi får.Synapse: forbindelse mellemneuroner.31


HjernefestivalHjernefestivalen påExperimentarium afholdes 19.-21.marts i 2010. Det er samtidig medHjerneugen. Festivalen skruer enekstra tak op for de 7 gode hjerneleverådog inviterer dig medtil et væld af hjerneaktiviteter.Så sæt kryds i kalenderenog forbered dig selv på enforlænget hjerneweekend medsjov, overraskelser, udfordringer,drømme, mad, motion og hvile.Din hjerne vil elske dig for det!På tur med skolenHvis du mangler inspirationtil at planlægge dit besøg påExperimentarium, kan du findegode ideer og hjælp påwww.experimentarium.dk/undervisning/planlaeg-besoegHjernedemoVed du, hvordan din hjerne serud, og hvordan den virker? Findud af det og meget mere, når vidissekerer en svinehjerne.Til hjerneudstillingen er derudviklet en hjernedemo. Demoenvil gennem dissektion og småaktiviteter fortælle, hvordanvores hjerne ser ud, hvordan denfungerer, og hvordan vi kan træneden hele livet.Mød en spastikerGiv dine elever en mulighed for atfå udfordret deres fordomme somled i et besøg i hjerneudstillingenBook et foredrag med en af de5 spastikere, der er ansat påExperimentarium. De fortæller,hvordan deres hjerneskade,cerebral parese, påvirker deres livog giver mulighed for, at elevernekan stille alle de spørgsmål, denormalt ikke tør stille.Se mere på:www.experimentarium.dk/hjernenfra d. 20. august.Introduktionsaften i Hjernen- klar, parat, smartTirsdag d. 6. og 20. oktobertilbyder vi alle lærere ogandre interesserede en rigtiggod mulighed for at opleve,hvad Experimentariums nyehjerneudstilling tilbyder. Aftenenbyder på foredrag med nogle afDanmarks førende hjerneforskere.Der vil også være præsentationeraf ”Mød en spastiker” foredrag,guidesystemet, den personligehjemmeside og hjerne-demo.Tilmeldte lærere får gratis adgang,men ledsagere må betale normalentré. Du kan se det endeligeprogram og tilmelde dig aftenenpå www.experimentarium.dk/hjernen fra 20. august.

More magazines by this user
Similar magazines