Hent CO-Magasinet - CO-industri

co.industri.dk

Hent CO-Magasinet - CO-industri

nr. 9 september 2007Ninna ispidsen for255 mændpå LindøSide 12-13Ufaglærte mest udsatte for stress Side 3TDC-ansattes feriehuse reddet Side 6Fokus på natarbejde og brystkræft Side 14


Af Tine Bjerre LarsenFoto arkivUfaglærte er mestudsatte for stressDer er voldsomt gang i hjulene i industrien. Højt tempo og usundearbejdstider giver stress, der især rammer ufaglærteDen globale konkurrence er virkelighed pådanske industrivirksomheder, hvor risikoenfor at arbejdspladsen flyttes til udlandet oftehænger som en sort sky i luften og presserarbejdstempoet – ikke mindst for de ufaglærte.Netop de ufaglærte hører til den gruppe påarbejdsmarkedet, der er mest udsatte forstress, viste en undersøgelse lavet af UgebrevetA4 for nylig. Undersøgelsen pegedepå, at der er en sammenhæng mellem stressog indflydelsen på eget arbejde. Blandt dem,som slet ikke havde indflydelse på deres job,var 58 procent stressede, mens det kungjaldt 24 procent af dem, som havde en højgrad af indflydelse på deres arbejde.- Folk uden indflydelse på deres arbejde ogmulighed for at handle og føle, at de har styrpå tingene, er lettere ofre for stress. Jo lavereman er i hierarkiet, jo mindre indflydelsehar man og jo større er belastningen ogsygefraværet, siger overlæge, dr. med. BoNetterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød,der har stået bag stresstesten i undersøgelsen.Voldsomt højt tempoSammenhængen mellem stress og indflydelsekan gruppeformand Børge Frederikseni Industrigruppen i 3F godt få øje påblandt sine medlemmer.- Man skal være forsigtig med at sige, at kravenei dag er for store, men problemet er, atde ikke står mål med uddannelsen og dekompetencer – både de faglige og de bløde –som medarbejderne har. Det virker, som ommange ikke har ordentligt kendskab til detarbejde, de udfører, og det er meget stressende,siger han, der også er næstformand i COindustri.Børge Frederiksen mener, at en andenvæsentlig årsag til, at flere industriarbejderegår ned med stress, er de høje krav om effektivitet.- Tempoet er voldsomt højt i industrivirksomhedernei dag. Det hører vi klager overfra mange af vores lokalafdelinger, sigerBørge Frederiksen.Manglen på kvalificeretarbejdskraftOgså manglen på kvalificeret arbejdskraft,som vi oplever i øjeblikket, er en stressfaktori virksomhederne, mener John Hansen,gruppeformand i Industrigruppen 3FÅrhus/Rymarken.- Nogle tillidsfolk taler om, at manglen påudlært arbejdskraft giver mere at lave for deufaglærte. Hvis man mangler smede, skalfolk på kursus, og så mangler man noglehænder på nogle vigtige pladser, siger JohnHansen, der mener, at globaliseringen erden dybereliggende årsag til et stadigt merestresset industri-arbejdsmarked.- Der er et større pres på i dag, som alle mærker.Mange arbejdspladser kører med flereskiftehold end de plejer, og det er ikke sundtmed ubekvemme arbejdstider. Men der ergang i hjulene i øjeblikket, og maskinhallerneskal udnyttes, siger John Hansen.Godt for beskæftigelsen, men skidt for voreshelbred, hvis vi ikke bliver bedre til at forebyggestress fremover. Problemet er, atmange ufaglærte ikke taler om deres problemermed stress, mener Bo Netterstrøm.- Chefer er evigt stressede, og pædagoger erstressede, fordi det betyder, at de har megetat se til, men det er ikke fint at være stressetsom industriarbejder. Det er nok lidt flovtblandt mændene, så de har ondt i hovedeteller i ryggen i stedet for og får måske ikkeden behandling, de har brug for, siger BoNetterstrøm.Børge Frederiksen , der er gruppeformand iIndustrigruppen i 3F nikker genkendende til billedetaf de stressede industriarbejdere.CO-Magasinet · side 2-3


Af Tine Bjerre LarsenFoto arkivDårlig ledelse gav stressVibeke Nielsen er blevet god til at sige fra, men først efter at være gået nedTil sidst kunne hun kun overkomme atskynde sig fra arbejde for at hente sin datterfra dagplejen og så tage hjem for at sidde ogstirre ud i luften resten af eftermiddagen.Hun var godt klar over, at den var helt gal, oggik til lægen for at få en sygemelding.- Først efter tre uger brød jeg helt sammen.Indtil da havde jeg holdt mig oppe og kunlige fået hverdagen til at hænge sammen.Jeg mødte på arbejdet klokken fem for at nåmit program og hente min datter tidligt idagplejen. Det var helt skørt og noget, jegaldrig ville gøre i dag, men dengang tænktejeg ikke logisk, siger Vibeke Nielsen, der erlaborant i en stor medicinalvirksomhed.Vibeke Nielsen er ikke hendes rigtige navn,men hun ønsker at være anonym, og hendesnavn og arbejdsplads er kendt af redaktionen.- Jeg kan huske, at jeg stod op klokken to omnatten den 23. december for at lave konfekt.Det var hul i hovedet, men når jeg nu havdelovet at gøre det, så ville jeg ikke melde fra.Man presser sig selv helt vildt, og det er derdesværre nogle, der dør af, siger VibekeNielsen.Selv nåede hun heldigvis ikke så langt ud,men kæmpede sig igennem det, der senereviste sig at være en mellemsvær depressionog som skyldtes en kombination af personligeproblemer og for meget at se til på jobbet.- Jeg tror, at tingene hænger sammen. Hvisman er ked af det eller stresset derhjemme,tager man det med på arbejdet og omvendt.Det var ikke arbejdet, der gjorde mig syg,men det havde en finger med i spillet, sigerVibeke Nielsen, der var sygemeldt i et halvt år.Ledelsen betyder altI dag er det længe siden, at hun kom tilbagepå arbejdet, og længe siden, at ledelsen blevudskiftet og mange ændringer foretaget.Blandt andet er der indført lean, to afdelingerer lagt sammen, der er kommet flere sektionscheferog medarbejderne har været påkurser og i jobrotation.Alt det har haft en positiv betydning for detpsykiske arbejdsmiljø, og Vibeke Nielsen erikke i tvivl om, at stress er et spørgsmål omledelsen på arbejdspladsen.- Jeg kunne tydeligt mærke forskel, da vi fiken ny ledelse. Det at blive mødt i øjenhøjdeog taget alvorligt betyder så meget. Førhenfølte jeg mest, at jeg var til besvær, når jeggik til ledelsen med et problem. Det kunnevære en opgave, som jeg ikke præcis vidstehvordan jeg skulle løse. ”Tænk kreativt” blevder sagt, men når man så næste dag havdeforsøgt det, så fik man et rap over fingrene.- Det gør en stresset og frustreret ikke atvide, hvilke rammer og råderum man har.Til sidst bliver man helt rundt på gulvet. Jegtror, problemet er, at ledere tit er meget fagligtdygtige, men ikke nødvendigvis så godetil det menneskelige. Der mangler de måskenogle redskaber. Hvis ledelsen er gode rollemodeller,så tror jeg man kan undgå megetstress.I dag har hun ingen problemer med at gå tilsin nærmeste chef og bede om hjælp. Oghvis der er et problem, er det ikke længerenødvendigvis ledelsens skyld.- Arbejdet er ikke blevet mindre stressende,men før gav vi altid ledelsen skylden. I dagkan jeg bedre se, at det måske er forholdet tilen kollega, der stresser.Tilbage i eget tempoAt hun selv fik lov til selv at bestemme, hvormeget hun ville arbejde og fik nogle opgaver,der kunne laves uafhængigt af den dagligeplanlægning, var rigtig godt.- Det var rart selv at kunne styre sin hverdagog sidde i sit eget tempo i starten. Minarbejdsplads var meget large. Efter noglemåneder var jeg oppe på fuld tid, og det ergået fint siden. I dag er jeg opmærksom påstress-symptomerne. Jeg hyperventilerer ogfår sat alt for mange ting i gang. Omvendtkan jeg lide at påvirke ting, selv om det kræverekstra arbejde, så det er om at kunnebalancere tingene.Mange oplever at indførelsen af lean giverstress?- Vi har kun oplevet at lean har hjulpet os.Før kunne vi kontrollere det samme tal tigange, og det var jo tåbeligt. I dag har vi gåetarbejdsgangene igennem og skåret overflødigeprocedurer væk, men også kigget på,hvor vi mangler hænder. For en fire års tidsiden var der mange, som var ramt af stressog havde ondt i hovedet eller maven, mensådan er det ikke længere.Det psykiske arbejdsmiljø er med i APV,og hver afdeling udfylder spørgeskema omarbejdsmiljøet. En ”No-stress-gruppes” arbejdeskal i efteråret munde ud i en stresspolitik,der beskriver, hvordan ledelse og kollegerskal forholde sig både før, under og efterat folk, der har været sygemeldte, kommertilbage.- Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer,og hvad der er det rigtige for den ene,kan være forkert for den anden. Jeg blevtaget godt imod og kom langsomt indi fællesskabet igen, men havdedet bedst med at sidde


med stresslidt for mig selv i starten. Andre vil gernekontaktes, siger Vibeke Nielsen, der også ermeget opmærksom på, når kolleger harstress-symptomer.- Jeg spørger til vedkommende eller også fårjeg en kollega der er tæt på vedkommendetil at høre, hvordan det går. Kemien skalvære rigtig, og det er ikke alle, der har lyst tilat være åbne og snakke.Tillidsrepræsentanterer nemme ofreVibeke Nielsen har også været tillidsrepræsentanti mange år. Og hun tror ikke, at deter helt tilfældigt, at mange af tillidsrepræsentanternepå hendes arbejdsplads harværet ramt af stress.- Man vil gerne gøre både sit arbejde og sittillidshverv godt og kan have svært ved atsige nej, når det bliver for meget. Jeg ermeget ude af huset, fordi jeg har møder i enaf vores afdelinger, som ligger flere timerstransport herfra, og det kan godt give stress,siger Vibeke Nielsen.Hun synes, at tillidshvervet inden for de sidstepar år er blevet mere krævende.- Jeg påtager mig flere opgaver også indenfor det psykiske arbejdsmiljø, og jeg er gåetind i en række udvalg. I år er vi i gang medet stress-projekt, hvor vi skal have klarlagt,hvad ledelsens holdninger er til stress.Selv er hun lige nu i gang med at videreudvikleet laboratoriesystem, der tester resultater.Det er krævende, fordi det er et helt nytsystem, og samtidig er hun ved at starte etnyt Samarbejdsudvalg, hvor hun sammenmed andre tillidsrepræsentanter diskuterervisioner. Derudover er der en del mødermed de tre tillidsrepræsentanter, som ermed i lokalaftalen.- Jeg har mange forskellige og nye opgaver,men i dag er jeg opmærksom på, hvornårdet er ved at være for meget. Og jeg har detfint med at sige ”nej, det møde i eftermiddagmagter jeg ikke”. Den slags kunne jeg ikkefør, siger Vibeke Nielsen, der indrømmer, athun er typen, der hellere gør det selv, for sågår det hurtigere.- Hvis det er mig, der kommer med ideen,har jeg også et billede af, hvordan det skalvære. Men i dag er jeg klar over, at den holdninger farlig og prøver at bekæmpe den.CO-Magasinet · side 4-5


Af Erik SandagerFoto arkivMedarbejderne vandt:TDC opgiver at sælge 41omstridte feriehuseKTAS Pensionskasse overtager 41 feriehuse, som TDC ellers havdeudbudt til salgLedelsen i TDC foretager en kovending,trækker salget af feriehuse tilbage og overdrager41 feriehuse til KTAS Pensionskasse.Dermed er sommerferien reddet for 13.000medarbejdere ved TDC. De kan stadig påfavorable vilkår leje et af de populære feriehuse.Det oplyser Leif Hartmann, formand forTele Afdeling 1, Dansk Metal, som har forhandletmed TDC. Han har fået ideen om atløse striden ved at lade KTAS Pensionskasseovertage husene.- Parterne, TDC og de faglige organisationer,har forespurgt KTAS Pensionskasse, om deville overtage feriehusene. Alle formalitetermed skøder og aftaler er ikke afklaretendnu. Men KTAS Pensionskasse har erklæretsig positivt indstillet over for at overtageferiehusene. Og den løsning arbejder vividere med, siger Leif Hartmann.TDC´s ledelse med ejerkredsen,fem udenlandskekapitalfonde, på sidelinjen besluttedeellers i foråret at sælge 41 af selskabets 60feriehuse, hvilket ville give teleselskabet enkapitalindsprøjtning på et tocifret millionbeløb.Selv om medarbejdernes repræsentanterprotesterede imod salget i hovedsamarbejdsudvalget,fastholdt ledelsen beslutningenom at sælge feriehusene med henvisningtil, at selskabet står som ejer af og harskøder på samtlige huse.Mundtlige aftalerMen salgsplanerne ramlede, da en rækketidligere medarbejdere, tidligere fagforeningsfolkog en tidligere administrerendedirektør ved Jydsk Telefon fortalte, at TDCvar i gang med at sælge feriehuse, som detidligere telefonselskaber – blandt andetJydsk Telefon og KTAS –havde foræret medarbejderne.Efter flere forhandlingerer der opnået enighedom, at KTAS Pensionskasseovertager feriehusene.Leif Hartmannsynes, det er en bedreløsning end at føreen retssag.Hvis Dansk Metalhavde anlagt retssagimod TDCmed krav om atfå overdraget skøder på de 41 feriehuse, forudserLeif Hartmann, at TDC´s advokaterville kæmpe fra hus til hus og forlangedokumentation i hvert enkelt tilfælde forejendomsretten til huset.- Det kunne blive en meget langvarig, kompliceretog kostbar retssag for begge parter,siger han. Hvis vi skulle i retten, kunne vikun fremlægge partsindlæg.Sagen kompliceres af, at feriehusene – viamundtlige aftaler – er blevet overdraget tilmedarbejderne i forbindelse med jubilæer ide tidligere telefonselskaber, købt for uafhentedeferiepenge og givet som bonus foren stor rationaliseringsgevinst.- Årsagen til de mundtlige aftaler er måske,at der dengang fandtes telefontilsyn, og atder var en større politisk styring på teleområdet,mener Leif Hartmann.Han sammenligner ejendomsstriden mellemmedarbejderne og TDC med gamle dagepå landet, hvor det ofte var husbond, der sadmed skødet på gården, mens konen knokledeløs i stald og køkken.Når manden så ville udskifte den udslidtekone med en yngre model, stod konen tilbageuden noget.- Manden havde jo ejendomsretten til gården– det var hans navn, der stod på skødet,fortæller Leif Hartmann.Mange af husene er meget populære ferieboligerog ligger spredt over hele landet –blandt andet på Skagen, Læsø, Rømø, Ærøog Bornholm.Feriehuset i Slagelse fik de ansatte,da KTAS havde 100 års jubilæum. Alligevelblev det sat til salg af TDC.


Af Erik SandagerHøjere lokale lønstigningerend tidligereLokale lønforhandlinger i industrien: Tendensen er flerårige aftaler,hvor den største lønstigning kommer til udbetaling det første årLangt de fleste virksomheder i industrienhar afsluttet de lokale lønforhandlinger, oggennemsnitlig er der forhandlet højere lokalelønstigninger end tidligere år.Det viser indberetninger fra hele landet omresultatet af de lokale lønforhandlinger tilDansk Metal og Fagligt Fælles Forbund/3Ffra deres respektive afdelinger.Forhandlingssekretær Bjarne Mortensen fraIndustrigruppen i 3F oplyser på baggrundaf indsendte resultater fra 200-300 virksomhedermed skønsmæssigt omkring 10.0003F-medlemmer, at der er opnået en gennemsnitliglønforbedring på omkring fem kroneri timen.Bjarne Mortensen skønner, at den procentviselønfremgang fra de lokale lønforhandlingerligger på mellem tre og fire procent.- De resultater, vi får indberettet, er bedreend det vi har set tidligere. Det er en klar forbedring.Og det er en rekord-lønstigning –også på vores område – sammenlignet medtidligere år, hvor de lokale lønstigninger harligget på mellem 2,75 og 3 kroner i timen,siger forhandlingssekretæren.Tendensen – også ved de lokale lønforhandlinger– er aftaler, der løber over flere år.Typisk to og tre år. Tillidsfolkene har satsetpå, at den største lønstigning kommer tiludbetaling allerede det første år.procent. Beregningen er udarbejdet efterlokale forhandlinger på 610 virksomhedermed knap 14.000 Metal-medlemmer.Timelønnen steg mest i hovedstaden med7,94 kroner, mens Sjælland med en timelønforbedringpå 6,48 kroner havde den mindstestigning. I Midtjylland steg timelønnenfor en metalarbejder med 7,48 kroner.Ifølge cheføkonom hos Dansk Metal MikaelBay Hansen er der ingen tvivl om, at der ertale om højere lønstigninger i år end i desenere år. I 2006 lå den gennemsnitlige lønstigningved de lokale lønforhandlinger iindustrien på omkring to procent, mens deni 2004 og 2005 lå lavere.Ti kroner mere i timenAt der er opnået tilfredsstillende resultaterved de lokale lønforhandlinger illustreres afde to følgende eksempler:På høreapparatfabrikken Oticon i Thistedhar 3F-tillidsrepræsentant Susanne Koldforhandlet en treårig lønaftale hjem for 550kvindelige kolleger.- Det er det bedste resultat, vi nogensindehar opnået ved lokale lønforhandlinger,siger hun medhenvisning til, at timelønnen stiger med 10kroner i år, fire kroner næste år og 3,50 kroneri 2009.På Bang & Olufsen i Struer gik medarbejderne”imod strømmen” og indgik en etåriglokal lønaftale.Metal og 3F forhandlede hver for sig på virksomheden.Medlemmerne af 3F opnåede enforbedring på seks kroner i timen, mensMetal-medlemmerne opnåede en gennemsnitligstigning på 9,15 kroner i timen.- Det er det bedste resultat, der er opnået iB&O´s historie, siger fællestillidsrepræsentantKarsten Grønholdt Hansen, Bang &Olufsen.Lokal løn stiger 4,55 procentIfølge en opgørelse fra Dansk Metalblev resultatet af de lokale lønforhandlingeren timelønsforbedring på 7,14 kroner. Detsvarer til en gennemsnitlig stigning på 4,55CO-Magasinet · side 6-7


Af Erik SandagerFoto arkivRygerne må udenforRygerne går en vanskelig fremtid i mødeBåde tobaksrygning i arbejdstiden og påarbejdspladsen er på vej ud.Mange virksomheder har indført totalt forbudmod rygning inde i bygningerne. Men ide fleste virksomheder er det tilladt – i selvbetaltepauser – at gå udenfor for at ryge.Endnu da.Det viser en miniundersøgelse, CO-Magasinethar gennemført i begyndelsen af septemberved hjælp af rundringning til enrække tillidsrepræsentanter i industriensvirksomheder.Når Samarbejdsudvalget, ofte efter oplægfra et rygeudvalg, har vedtaget en rygepolitik,er der som regel samtidig vedtagetmange hjælpeforanstaltninger.Rygestopkurser, nikotinplastre, nikotintyggegummi,akupunktur, hypnose og fodmassage– med tilskud fra firmaet eller helt gratis– er nogle af de tilbud, rygerne bliver stilleti udsigt, viser undersøgelsen.Indtil 1. januar 2008 kan medarbejdere vedNovo Nordisk benytte rygekabiner. Menderefter er det slut med at ryge inden døre.Ledelsen på Novo ville gerne have haft etmere vidtgående forslag gennemført:Et totalt rygeforbud, både i og uden for virksomhedensbygninger i Danmark, i lighedmed den rygepolitik, Novo praktiserer udenfor Danmark. I USA, Kina og Brasilien måmedarbejderne ikke ryge i arbejdstiden –hverken ude eller inde.Ifølge fællestillidsrepræsentant Niels ErikOlsen lykkedes det at overbevise ledelsenom, at ”amerikanske tilstande” – med ettotalt rygeforbud ude og inde – ikke villegavne arbejdsklimaet.Forslaget blev trukket. I stedet står ledelsenfast på forbudet mod rygning inde i bygningerne.Men tillidsfolkene har ikke ønsket attage medansvar for den kommende rygepolitik.For de synes, at den nuværende ordningmed rygekabiner med effektiv udsugningfungerer aldeles glimrende.Fra 35 til nul cigaretterPå jernstøberiet Valdemar Birn i Holstebrotilbydes medarbejderne rygestopkurser, forskelligemedicinske præparater og akupunktur.Fællestillidsrepræsentant Mogens Schütt,tidligere 35 cigaretter om dagen i mange år,er fra dag til dag stoppet med tobaksrygning,fordi han var træt af de mange forbud,han blev mødt med. Det var ”blevet for bøvletat være ryger”.På Birn har der været nedsat et rygeudvalg,der skulle komme med forslag til en rygepolitiktil Samarbejdsudvalget. Siden 15.august i år har rygning inden døre været forbudt,men i pauser er der mulighed for at gåudenfor og ryge. Tillidsfolkene er ikke blevetpopulære på rygepolitikken.- Nogle kolleger er sure, tovlige og gale på tillidsfolkene,siger Mogens Schütt. De synesvi har gjort alt for lidt for at hindre forbudetmod rygning inde i bygningerne.Fællestillidsrepræsentant Jens Peter Møllerfra Bombardier Transportation i Randersoplyser, at der er rygeforbud i driftsbygninger.Rygeforbudet omfatter også alle servicebiler.Endnu er der rygerum i kælderen, menen ny rygepolitik er under udarbejdelse.- Jeg ryger mellem 15 og 25 cigaretter omdagen. Jeg vil gerne på et rygestopkursus,som firmaet tilbyder, siger Jens Peter Møller.Ægtefæller med på rygestopPå pumpevirksomheden Grundfos, Bjerringbro,har der siden januar i år væretopstillet læskure uden for virksomheden,hvor rygerne kan ryge – hvis de ikke kanlade være. Men det er kun tilladt i pauser ogi bestemte områder. Og spørgsmålet er hvorlænge? Ordningen vil blive evalueret i september.- Ledelsen lagde op til totalt rygeforbud pågrunden, men det blev afværget i førsteomgang. Men det er ikke tilladt at gå ud ogryge uden pause. Nogle kan blive så aggressive,så de ikke er til at arbejde sammenmed, hvis de ikke kan få en beroligendesmøg, siger fællestillidsrepræsentant GertSteen Nielsen, Grundfos – en ”ikke-ryger,der har talt rygernes sag”.Grundfos har tilbudt rygeafvænning – ogsåtil samlever eller ægtefælle – og har i nogleafdelinger haft stor succes med rygestop.Fungerende fællestillidsrepræsentant BennyPedersen fra LEGO i Billund oplyser, atvirksomheden ikke har aktuelle planer omat ændre rygepolitikken, der er vedtaget ifred og fordragelighed iSamarbejdsudvalget.- Vi har rygerum – og det fungererfint, oplyser han.I Danfoss-koncernener der forskellig rygepolitikblandt virksomhederneiDanmark.- Her i Kolding harvi lavet rygeforbudi hallerne, oplyserfællestillidsrepræsentantPeter Nielsen.Vi har fået nogle gårdhavermed halvtag, hvor vi i naturligepauser og i ”kunstpauser”, hvor der eret naturligt afbræk i arbejdet, må gå ud ogryge. Efter 1. januar bliver der strammet opigen – så må vi kun ryge i officielle pauser.Ifølge Peter Nielsen, der betegner sig selvsom storryger, er rygepolitikken vedtaget ifordragelighed i Samarbejdsudvalget. IKolding tilbyder Danfoss medarbejdere, dergerne vil holde op med at ryge, en temadagmed BST, rygestop, hypnose, fodmassage ogandre tiltag.Tidligere røg Peter Nielsen 30 cigaretter omdagen:- Jeg håber at komme ned på 15 cigaretter –efter at jeg har fået en mentolcigaret at tyggepå, siger han.Afstemning omrygningPå A/S Dantherm ved Skive er der indrettetrygepavilloner med udsigt over Skive Fjord,hvor medarbejderne kan stå og ryge.Det er et resultat af en stor afstemning omrygepolitik, som alle virksomhedens 600medarbejdere har deltaget i.Tillidsrepræsentant Niels Jørgen Østerlund,der stoppede med at ryge som 11-årig, fordi


han kom til at sluge en stor portion pibesovs,oplyser, at rygepolitikken i det store oghele fungerer tilfredsstillende.Med afstemningen har A/S Dantherm, derfremstiller klima-anlæg, forsøgt at gå efterrøgen og ikke efter rygerne, mener tillidsrepræsentanten.Tillidsrepræsentant Michael Munksø oplyser,at enzym-virksomheden Novozymes,Bagsværd, har indrettet rygekabiner medudsugning, der fungerer tilfredsstillende.Og der er ingen planer om at ændre på rygepolitikken,der er vedtaget i enighed i SU.Koncernledelsen på medikovirksomhedenColoplast har – hen over hovedet på medarbejderneog trods protester fra tillidsrepræsentanter– indført et totalt forbud mod rygningude og inde, på ejendomme og områderi Danmark, ejet eller lejet af Coloplast.Resultatet af Coloplasts rygepolitik er, atrygere fra virksomheden benytter deresbetalte spisepause til at gå over på nabogrundenfor at ryge. FællestillidsrepræsentantTorben Rasmussen finder det utilfredsstillendeog frustrerende, at det ikke er lykkedesat komme i dialog med ledelsenomkring rygepolitikken.- Ordningen medfører mange frustrationerog stor utilfredshed både blandt rygere ogikke-rygere. Hvorfor skal rygerne generesog chikaneres? Hvorfor skal røgen eksporteresover på nabogrunden? Det ligner hetzmod rygere. Det er udansk. Det er en besynderligmåde at udøve sin ledelse på, menerfællestillidsrepræsentant Torben Rasmussen,Coloplast.CO-Magasinet · side 8-9


Af Erik SandagerFoto Jens BachTotalt rygeforbud giver utilCheminova har indført forbud mod tobaksrygning ude og inde. Det er ikke- Jeg var nødt til at gøre noget.Operatør Jørgen B. Villumsen trækker op isit skjorteærme og afslører et nikotinplasterpå højre overarm.Det er kun syv dage siden, ledelsen påCheminova ved Harboøre med virkning fra15. august dikterede et totalt forbud modtobaksrygning. Overalt, ude og inde, på helevirksomhedens område.Kemikalievirksomheden har 850 ansatte.Mellem 250 og 300 skønnes at være rygere.Ufrivilligt og fra dag til dag er rygerne blevetramt af rygestop.Rygeforbudet kunne have været indførtmed større omtanke, mener tillidsfolkene.Og timingen – næsten ingen frist eller varsel– møder kritik i alle medarbejdergrupper.”Rygning er forbudt overalt på Cheminova”lyder velkomsten på et skilt ved indkørslentil virksomheden. Forbudet mod rygninggentages på dansk, tysk, engelsk og med etpiktogram. Ingen skal være i tvivl.Ledelsen har med kort varsel forbudt rygningmed henvisning til den nye rygelov, ogpå grund af eksplosionsfare ved produktionsanlæger detHos Cheminova ved Harboøre er skorstenede eneste, der må ryge på virksomhedensareal.ikke muligt at ryge uden for bygningerne.Indtil 15. august har det været tilladt at rygeinde i kontrolrum, hvor medarbejdernearbejder i 12 timers vagter, men den muligheder også strøget med de nye regler.Tillidsrepræsentant for operatører i produktionenGunnar Krarup Andersen og tillidsrepræsentantfor faglærte Jørn Sand derbegge er ikke-rygere, beklager, at det ikke erlykkedes at finde en tilfredsstillende løsningfor både rygere og ikke-rygere.De mener, virksomheden skulle have investeret1,3 millioner kroner på indretning afsærlige rygekabiner. De betegner ledelsensindgreb som et diktat, de ikke vil tage ansvarfor i samarbejdsudvalget.Tog en kold tyrker- Det er ufrivilligt, jeg er holdt op med atryge, fortæller operatør Jørgen Villumsen,33 år på Cheminova.Den 65-årige har i 45 år været ryger.Han tog en kold tyrker, da han gik fra 15cigaretter om dagen og ned til nul røg.Eneste erstatning for de røde Look cigaretterer et nikotinplaster, pastiller og tyggegummi.Han trækker op i skjorteærmet og demonstrerer,hvordan han hver dag flytter plastretrundt forskellige steder på kroppen for atopnå optimal virkning af nikotin.I løbet af 14 dage har han købt nikotinplastreog hjælpemidler for 281 kroner. Firmaetbetaler op til 1.000 kroner til rygestop oghjælpemidler i løbet af en tre månedersperiode.- Jeg havde intet ønske om at holde op medat ryge. Men jeg kunne ikke overskue, hvordanjeg skulle klare 12 timer i kontrolrummetuden at kunne ryge. Derfor valgte jeg,ufrivilligt, at stoppe. Min kone ryger ikke, ogmin familie synes, det er alle tiders, fortællerJørgen Villumsen.Operatør Finn Larsen, der dagligt ryger 20Prince, stikker hånden i lommen og fremviseren lille æske Oliver Twist tropical. Det eren populær skråtobak blandt smøghungrendepå Cheminova.Han arbejder alene i kontrolrummet påsvovlanlægget i 12 timers vagter. Men hanmå ikke ryge, selv om han er alene i kontrolrummet,hvilket han finder urimeligt ogmeningsløst.Den 58-årige operatør har kun været påarbejde i få dage, mens der har været rygeforbud.Han kan ikke forstå forbudet, for


fredshedpopulærthan synes der i forvejen var tilstrækkeligmed utilfredshed på virksomheden.- Jeg tygger skråtobak, så jeg ikke bliver altfor hysterisk og galsindet, siger Finn Larsen– og snupper endnu en Oliver Twist. Hansynes, forbudet mod tobaksrygning er medtil at ødelægge arbejdsglæden.Sandblæser Jan Pedersen, 51 år, går med enhvid plasticcigaret, en inhalator, i munden.Han sveder – han ligner en mand med abstinenser.Indtil 15. august røg han 40 BlåCorner om dagen. Halvdelen af cigaretterneblev røget i malerafdelingen på Cheminova.Han giver højlydt udtryk for sin frustration,vrede og utilfredshed. Han synes, rygernebliver jagtet alle vegne. Men han har ingenplaner om at holde med at ryge.- Jeg går med inhalatoren i munden heledagen. Det hjælper lidt – det smager altidlidt af cigaret – og så tygger jeg tyggegummi.Firmaet skal ikke bestemme, om jeg skalholde op med at ryge. Jeg kan godt lide atryge, og jeg ryger af lyst. Jeg vil ikke på rygestop,fortæller han.Storrygeren spekulerer på, om ledelsen monhar gjort sig klart, hvor store lidelser depåfører rygerne.- Jeg er ikke sikker på, de ved, hvor dårligt degør det for os, siger Jan Pedersen - og sugerheftigt på ”plasticcigaretten”. Han afviser,han har abstinenser – han er bare smøgtrængende.Nej til rygekabinerTillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersenbeklager, at ledelsen ikke har ønsket atinvestere i rygekabiner:- Alle medarbejdere, og det gælder båderygere og ikke-rygere, synes det ville haveværet en bedre løsning, siger han. Når ledelsenikke valgte den løsning, skyldes det frygtfor, at lovgivningen måske vil blive endnumere restriktiv i fremtiden, samt tekniskeproblemer.- Nogle kontrolrum er så små, at der ikke erplads til at indrette rygekabiner. Så derforville det være nødvendigt at indrette rygekabineri helt andre bygninger. Og så skulle vitil at flytte alarmer fra kontrolrum til andrebygninger med rygekabiner.Tillidsfolkene synes ikke, Cheminova harfundet den optimale løsning, og har ikketaget medansvar for beslutningen i samarbejdsudvalget.- Når det skulle være, er vi dog glade for, atder er indført ens forbud mod rygning overalt.Tillidsfolkene har lagt vægt på, der ikkemåtte være forskel på, om du arbejder påproduktionsanlæg, i anlægsafdelingen ellerpå kontorer – rygepolitikken skulle være ensfor alle.- Uanset hvilken løsning ledelsen havdevalgt, var der risiko for, at det ville give problemer.Det vigtigste er at undgå splid mellemrygerne og ikke-rygerne. Indtil nu er detlykkedes, siger tillidsrepræsentant GunnarKrarup Andersen.Ny lov om røgfri miljøer:Fra den 15. august 2007 gælder den nyelov om røgfri miljøer. De nye regler betyder,at man ikke må ryge indendørs påarbejdspladsen. Arbejdspladsen kan dogbeslutte, at man må ryge i rum, hvor derkun arbejder én person ad gangen(enkeltkontorer, førerkabiner m.v.). Derkan også indrettes særlige rygerum ellerrygekabiner. Det er arbejdsgiverensansvar at sørge for, at de ansatte overholderreglerne.Loven betyder også, at alle arbejdspladserskal have en skriftlig rygepolitik. Alleansatte skal have klar besked om, hvorvidtde må ryge på arbejdspladsen, hvorde i givet fald må ryge og konsekvenserneaf ikke at følge rygepolitikken.Læs mere om rygeloven på Arbejdstilsynetshjemmeside www.at.dkCO-Magasinet · side 10-11


Af Erik SandagerFoto Niels NyholmNinna i spidsen for 255mænd på LindøNinna Buch er den første kvindelige tillidsrepræsentant ogklubformand i Lindøværftets historieDet er snart otte måneder siden, Ninna Buchskrev historie på Lindø. Her blev den 41-årige kranfører som den første kvindenogensinde valgt som både klubformand ogtillidsrepræsentant på værftet.Ninna var eneste kandidat. Men hun måttealligevel ud i to valgrunder. Og kæmpe for atblive valgt som tillidsrepræsentant og formandfor Serviceklubben, som p.t. tælleromkring 255 mandlige og 30 kvindelige kolleger.Årsagen er måske skepsis, fordomme og enkonservativ indstilling.På grund af manglende stemmedeltagelseog hele 59 blanke stemmer blev Ninna ikkevalgt i første omgang.Det store antal blanke stemmer i første valgrundeopfatter Ninna Buch som udtryk forskepsis over for at vælge en kvinde.- Gik det ikke i første runde, ville jeg ikkestille op igen, havde jeg egentlig besluttet.Men mange af mine kolleger opfordredemig til at prøve igen, og jeg tog imod udfordringen.I anden valgrunde deltog 80 procentaf de stemmeberettigede. Jeg opnåede80 procent af de afgivne stemmer. Og dermeden tilfredsstillende opbakning.Ninna er 5. generationNinna Buch er faglært kranfører. Hendestipoldefar, hendes oldefar, hendes morfar oghendes far har arbejdet på værftet. Hendesmand Brian Bastiste arbejder som skibsbyg-


ger og er valgt som sikkerhedsrepræsentant.Hendes søn Frederik på 9 år drømmer omen fremtid som skibsbygger på Lindø – ogNinna bakker sønnen op i tiltro til fremtidenfor værftet.Lindø er en mandeverden. Kvinder udgør enminoritet, idet under 100 af 2600 ansatte iproduktionen er kvinder. Ninna er tydeligtstolt af sin arbejdsplads, sammenholdet ogkammeratskabet. Hun trives godt i det fagligesamarbejde.På spørgsmålet, om hun føler sig alene i tillidsmandsgruppen,svarer hun entydigt:- Aldrig! De er så søde. De er rigtig gode til attage mig med i arbejdet. Jeg er ikke på nogenmåde blevet skubbet ud, fordi jeg er kvinde.Mændene ser ikke noget problem i, at jeg erblevet valgt.Ninna Buch er meget smilende og virkerimødekommende. Men hun ved godt, hvadhun vil. Hun er ingen behagesyg nikkedukke.Taler ligefremt, direkte og sobert. Hvisdet drejer sig om at beskytte eller hjælpe enkollega er hun meget vedholdende og stædig.Hendes højeste prioritet som tillidsvalgter enkeltsager. Hun mener, det er meget vigtigtfor kolleger, der kommer i klemme, at deoplever, de ikke er alene i verden. Tillidsrepræsentantensfornemmeste opgave er athjælpe det enkelte medlem, mener hun.- Jeg drømmer ikke om at revolutionere verdeneller værftet. Mit ønske er dialog ogsamarbejde. Jeg har ikke nået mange resultatersom tillidsrepræsentant – endnu. Menjeg havde nogle resultater som sikkerhedsrepræsentant,hvor jeg synes vi nåede godt imål. Vore kranførere fik klimaanlæg i dereskraner, og så har jeg fået renoveret en del afførerhusene, fortæller Ninna, tidligere sikkerhedsrepræsentanti fem år.Stærkt sammenholdTillidshvervet indebærer samarbejde med10-11 driftsledere på Lindø, hvor der er enrække fastlagte, individuelle møder. Samarbejdetmed driftsledelsen fungerer i de flestetilfælde tilfredsstillende, men der skal ogsåkæmpes for medarbejdernes rettigheder.Tillidsrepræsentanten bliver tilkaldt, hvisder skal gives påtaler eller gennemføressamtaler med kolleger om for eksempelarbejdsindsats, fravær eller andet.Hver morgen mødes de 12 tillidsrepræsentanterefter behov eller til et hurtigt ”godmorgen”. Desuden er der fastlagte møder.Tillidsfolkene har et godt kammeratskab oget stærkt sammenhold, synes Ninna, der eren af de yngste blandt de tillidsvalgte.Tillidsrepræsentant Ninna Buch er femtegeneration på værftet. Også hendes mand eransat på Lindø, og sønnen drømmer om enfremtid som skibsbygger.Alle stiller erfaringer, ekspertise, tips ogideer til rådighed. Tillidsfolkene hjælperhinanden på tværs af fagskel og fagforeninger.Alle timelønnede på værftet er med iFællesklubben, der ledes af et forretningsudvalgpå fem personer og med fællestillidsrepræsentantensom formand. Ninnaer ikke valgt til forretningsudvalget.Ninna Buch har ikke vippet nogen af pindensom følge af valget. For før hun valgte at stilleop som formand for Serviceklubben ogsom tillidsrepræsentant, var hun næstformandi klubben.Formanden ville gå på grund af arbejdspres.Han var ved at bukke under for stress, havdesvært ved at geare ned og begyndte at blivelidt opfarende. Han valgte at trække sig forikke at ødelægge sit familieliv og sit eget liv.Formanden tog en snak med næstformandNinna for at høre, om hun var klar til at tageover. Inden hun sagde endeligt ja, sikredehun sig opbakning fra mand og tre børn –og var også lige omkring formanden for denstørste klub på Lindø.Arbejdspresset overraskerDet overrasker Ninna Buch, at arbejdspresseter så stort, og at tillidshvervet er så tidkrævende.Hun er fulltime tillidsrepræsentantpå jobbet, men må alligevel dagligtbruge i gennemsnit en time af sin fritid forat nå det hele.Hun bruger blandt andet tid på at opsøgesin fagforeningsafdeling, som hun har etnært samarbejde med. Hun søger svar påspørgsmål på nettet. Hun følger med i fagbladeog i faglig debat. Hun er i gang med atopbygge et netværk blandt tillidsrepræsentanterpå og uden for Lindø og deltager derfori mange kurser og konferencer.- Nogle har måske haft betænkeligheder ved,om jeg kunne stå for presset som tillidsvalgt,siger Ninna Buch med henvisning til, at tillidsvalgtepå Lindø er udsat for et massivtpres. Men jeg tror på, at kvinder er psykiskbedre udrustet til at modstå det pres endmænd.Ifølge Ninna Buch er eneste fordel ved atvære kvindelig tillidsrepræsentant, at mændeneikke er så bange for at fortælle om derespersonlige problemer over for en kvinde,mens de i højere grad ville føle at de tabteansigt ved at betro sig til en mand.Når kvinder generelt er underrepræsenteretpå mange poster i samfundet skyldes detifølge Ninna Buch, at mange kvinder er fortilbageholdende, for beskedne og ikke tørstille op. Hun mener, det vigtigste er kvalifikationerog engagement– ikke kønnet – oghun er modstander af kønskvotering.Kvinderne må efter hendes meningselv på banen, markere sig, vise engagementog udstråle, at de kan og vil selv.- Kvinderne skal være bedre til at kommefrem i skoene, siger Ninna. De unge kvinderer ikke opdraget til at optræde i flinkeskolen,mens min generation er i grænselandet.De unge er ikke bange for at være ”på” og tropå, at de kan gøre en forskel.Navn: Ninna Charlotte Cramer Buch LarsenAlder: 41 årFødested: OdenseBopæl: UllerslevArbejdsplads: Odense Stålskibsværft,LindøværftetUddannelse: Faglært kranførerFagforbund: 3FTillidshverv: Tillidsrepræsentant ogformand for Serviceklubben, medlem afafdelingsbestyrelsen ved 3F ØstfynFamilie: Gift med skibsbygger BrianBastiste, der er sikkerhedsrepræsentant påLindø. Tre børn: Rasmus på 15 år, Josephinepå 10 og Frederik på 9 årFritidsinteresser: Familie og husE-mail: Hannesborg50@hotmail.comCO-Magasinet · side 12-13


Af Bodil RohdeFoto Harry NielsenØget fokus pånatarbejde og brystkræftSammenhæng mellem natarbejde og brystkræft bliver nu vurdereti WHO. Dermed er brystkræft et skridt videre på vejen mod at bliveanerkendt som erhvervssygdomArbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse skal senere i år være med til at vurderesammenhængen mellem natarbejde og brystkræft.Meget tyder på, at der er en forhøjet risikopå 48 procent for at få brystkræft, hvis manhar haft natarbejde. Det er det samlederesultat af 13 undersøgelser fra USA ogSkandinavien, og det er stærkt medvirkendeårsag til, at verdenssundhedsorganisationenWHO’skræftforskningscenter IARC – InternationalAgency for Research on Cancer – i oktobervil vurdere sammenhængen mellem natarbejdeog kræft.Hvis IARC vurderer, at der er klar sammenhæng,vil natarbejde i relation til brystkræftformentlig komme på Arbejdsskadestyrelsenserhvervssygdomsfortegnelse.IARC vurderer også andre kræftformer, ogeksempelvis viser et par tidligere undersøgelser,at natarbejde muligvis forhøjer risikoenfor prostatakræft hos mænd og tyktarmskræfthos kvinder. Men det er risikoenfor brystkræft, der indtil videre er bedstdokumentation for.- IARC skal vurdere, om dokumentationenfor sygdomssammenhængen er god nok,siger arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen fraKræftens Bekæmpelse.- Det foregår på et ni dage langt møde i oktober,hvor en international ekspertgruppegennemgår alle videnskabelige artikler omudbredelsen af natarbejde, dyreforsøg, biologiskemekanismer og især undersøgelseraf mennesker. På den baggrund vurdererIARC, om dokumentationen er tilstrækkelig.Hvis det er tilfældet, vil brystkræft i relationtil natarbejde sandsynligvis komme påArbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelseog kan så udløse erstatning, hvissygdommen behandles og anerkendes somarbejdsbetinget.Johnni Hansen er sammen med omkring 30eksperter fra en halv snes lande medlem afIARC’s ekspertgruppe.Dansk fokusHer i landet er der gang i en stor undersøgelsemed deltagelse af godt 900 kvindelige lønmodtagerefra blandt andet industrien, somfik konstateret brystkræft i 2001-2002. Ogundersøgelsen er snart færdig.Sideløbende bliver der lavet en undersøgelseaf omkring 300 sygeplejersker, som fikbrystkræft i årene 2001-2003. KræftensBekæmpelse står for undersøgelserne, ogkvinderne er blandt andet blevet interviewetom deres arbejde og arbejdstider. Deressvar vil give ny viden om, hvor stor denmulige sammenhæng mellem brystkræft ognatarbejde er.- Vi ved endnu ikke, hvad det endelige resultatbliver, men vi ved fra andre undersøgelser,at der er en forhøjet risiko for at få brystkræft,når man har natarbejde. Vi ved endnuikke særlig meget om årsagerne. Vi har enmistanke om, at natarbejdet går ud over produktionenaf hormonet melatonin, som ermed til at beskytte kroppen mod kræft, sigerJohnni Hansen.MelatoninEn af teorierne om, at der er en forhøjet kræftrisiko ved natarbejde, går på, at kroppen ikke producerer melatonin nok, når man udsættes forlys om natten. Melatonin er et hormon, som dannes i hjernen og som blandt andet er med til at regulere vores døgnrytme.Det dannes mest ved 2-3-tiden om natten, når det er mørkt, og kun lidt om dagen. Melatonin beskytter mod kræft og styrker immunforsvaret.Det får kræftceller til at vokse langsomt og forstærker den egenskab, der er i menneskers og dyrs celler til at få en normal celle, der er ved atblive til en kræftcelle, til at begå selvmord.


Af Bodil RohdeFoto Alex TranVi skal sælgesKommunekemi er sat til salg, alligevel er frygten for fyringerdampet noget afKommunekemi på Fyn er sat til salg, og i førsteomgang gjorde udsigten til nye ejere deansatte nervøse. Men nu har der været tid tilat tænke situationen igennem, og dermed erfrygten for at miste jobbet faldet.- Kommunernes Landsforening, KL, og landetsborgmestre kan ikke holde til et dårligtsalg af Kommunekemi. Så det er rimelig sikkert,at virksomheden ikke bliver solgt til enkøber, som bare nedlægger den, eller som ikkekan håndtere det farlige affald forsvarligt.Sådan lyder vurderingen fra Allan Rasmussen,fællestillidsrepræsentanter for 40smede, elektrikere og HK-laboranter påKommunekemi i Nyborg. Deres arbejdspladsskal sælges, og den kompliceredesalgsproces er sat i gang. Hvem der kommertil at overtage det højteknologiske affaldsbehandlingsanlæg,bliver afgjort i KL.- Udover at være i stand til at betale prisenskal køberen også leve op til nogle etiskekrav. Det vil sige, at KL vil have en køber,som behandler affaldet sikkert og miljørigtigtog som er indstillet på at fortsætte meden ordentlig personalepleje og et godtarbejdsmiljø. Det er også afgørende for, atKommunekemi kan blive ved med at have etgodt ry både her og i udlandet, siger AllanRasmussen.FyringerMedarbejderne på Kommunekemi fik beskedom salget for snart et år siden. Rygternehavde svirret længe, og på et kantinemødekunne den administrerende direktørCarsten Fich fortælle, at der var hold i dem,og at beslutningen om salget nu var truffet.- Den første reaktion var frygt for fyringer ogfor, at en ny ejer ville lukke Kommunekemi,fortæller Allan Rasmussen. Men direktørensudlægning var, at der ikke var nogen, derville købe virksomheden for at lukke den.Det er et af Europas mest moderne affaldsforbrændingsanlæg,og det kan heller ikkebare flyttes et andet sted hen.Så i dag er det svært at forestille sig, at salgetvil medføre afskedigelser i større stil.- I SU har vi diskuteret, hvad det værste ogdet bedste vil være i den forbindelse. Detværste er selvfølgelig fyringer. Men der ernok også en tendens til, at man siger, at derer meget andet arbejde at få, hvis man skulleblive fyret, siger Allan Rasmussen.Så fællestillidsrepræsentanten er optimistisk.Han tror, at der med en ny ejer også ermulighed for en ny positiv udvikling påKommunekemi.Med en ny ejer bliver virksomheden måskemere opsøgende på affaldsmarkedet, og derkan formentlig også komme mere gang iudviklingen af ny behandlingsmetoder.- Indtil det modsatte er bevist, så tror jeg på,at det ikke bliver dårligere her, men måskeendda bedre, siger Allan Rasmussen.KommunekemiDer er 200 ansatte på Kommunekemi,og heraf er omkring halvdelen - smede,elektrikere og medlemmer af 3F - påanlægget.Der behandles årligt omkring 160.000tons farligt affald samt kviksølv- ogelektronikaffald og halmflyveaske påanlægget i Nyborg.Kommunekemi blev startet i 1971 aflandets kommuner, og formålet var atskabe et miljømæssigt forsvarligt stedtil behandling af farligt affald fra industrienog husholdningerne.De ansatte har talt et salg af Kommunekemi igennem. Det har nedsat frygten for at miste jobbet. Fællestillidsrepræsentant Allan Rasmussen er nummerto fra venstre.CO-Magasinet · side 14-15


Af Ingrid PedersenFoto Lars HolmBryggerier er en turistattrEbbe Dahl, tidligere fællestillidsrepræsentant, og Niels Erik Skipper, projeDet var et godt stykke hen på sommeren,før Mylius-Erichsen Bryghus i Ringkøbinghavde øl nok til at hælde på flasker. De 2000liter, der produceres om ugen, blev solgt irestauranten og gårdhaven frisk fra fad.Bryggeriet var en succes lige fra starten.- Ja, faktisk før, siger Skipper og Ebbe Dahl,der er henholdsvis næstformand og formandi bestyrelsen. Ebbe Dahl er tidligerefællestillidsrepræsentant på Nordsø-værfteti Ringkøbing, men da ingen arbejdsgivereønskede at ansætte en tidligere tillidsrepræsentant,blev han senere assurandør ogaktieanalytiker. Oprettelsen af et mikrobryggeriog formandsposten i det er bare en fritidsinteresse.Det samme er det for Skipper. Niels ErikSkipper er projektkoordinator og ansat i 3Fi Ringkøbing, og ingen af dem forventer, atbryggeriet nogensinde kommer til at giveoverskud til de 2000 aktionærer.Udgangspunktet var, at de ville lave nogetsjovt, som der kunne bygges et fællesskabop omkring. I mange andre byer var der alleredeetableret et mikrobryggeri, og det varnærliggende, at Ringkøbing også skulle haveét.På det første informationsmøde på hotelFjordgården mødte 3-400 mennesker op, oginteressen for at købe aktier til 1.000 kronerstykket var så stor, at bryggeriet hurtigt fikrejst de nødvendige 2,6 millioner kroner. Tilvirksomhedens stiftende generalforsamlingmåtte Fjordgårdens sal afbestilles, og de1000 tilmeldte måtte i stedet mødes i enidrætshal.Skipper griner ved mindet.- Bare vi kunne få lige så mange til at mødeop til fagforeningsgeneralforsamlingen,siger han.Leje i 30 årMen bryggeriet var stadig ikke noget bryggeri.Det var bare en idé.I det centrale Ringkøbing havde en solid,ældre bygning stået tom i flere år. Det varden gamle amtsstue, som kommunen nuhavde besluttet at sælge. I stedet endte kommunenmed at leje den ud til bryghuset påen 30-årig kontrakt, og her indrettede debåde bryggeri, restaurant og gårdhave. Dethele blev indviet den sidste weekend i maj,og kunderne strømmede til.Det var derfor, det varede længe, før dehavde øl nok til at hælde på flasker. Det heleblev solgt som fadøl sammen med jazz- ogfolkemusik, suppe, sandwich og frokostplatter.Bryggeriet og restaurant har i alt syvansatte – heraf er de to i fleksjob, og der ernaturligvis lavet overenskomst med 3F.Selve bryggeriet – kobberkedler, slanger ogtanke og den slags, hvor byg, humle, vand oghemmeligheder i løbet af en fire-ugers periodebliver omdannet til pilsner, ale og hvedeøl- købte de i Berlin. Anlægget er stort noktil en produktion på 100.000 liter om året, oger produktionen på det halve, løber forretningenrundt.Fra skibsbygger til brygmesterDet var selvfølgelig en stor dag, da de i midtenaf marts kunne smage på den første øl,selv om den var lidt for bitter. Men de erenige om, at den blev bedre og bedre henmod åbningsdagen og efterhånden er ’heltfantastisk’.Selve bryggeudstyret måtte importeres, menellers satser de på lokale virksomheder ogarbejdskraft. Et lokalt arkitektfirma harstået for indretningen, og restaurantensmøbler er produceret af den vestjyske Han-


Brygmester Søren Svingel har iårevis haft ølbrygning som hobby oger nu fastansat på bryggeriet.aktionBryggeriets øverste ledelse.Bestyrelsesformand Ebbe Dahl, direktørPer Larsen, næstformand Niels ErikSkipper og brygmester Søren Svingel.Direktør Per Larsen har efterfølgendeforladt bryggeriet.ktkoordinator i 3F, står bag et af Danmarks nyeste bryghusesen og Sørensens Møbelfabrik, der ogsåleverede stole til Operaen i København.Også brygmesteren er lokal.Søren Svingel er skibsbygger og var i årevisansat på Nordsø-værftet. Som så mangeandre derfra fik han job på Vestas og er stadigmedlem af Dansk Metal. Han har i årevishaft ølbrygning som en hobby og bryggede25 liter ad gangen derhjemme.- Vi havde jo smagt hans øl, så derfor ansattevi ham, siger bestyrelsesformand Ebbe Dahl.Navnet måtte selvfølgelig også være lokalt.De udskrev en navnekonkurrence, og menighedsrådsformandenkom med det bedsteforslag og har nu ret til gratis øl hver dag påbryghuset.Bryggeriet skulle selvfølgelig opkaldes efterlederen af Danmarksekspeditionen, denlokale Mylius-Erichsen, der omkom på ekspeditioneni november måned for 100 årsiden.- Han er faktisk næsten glemt her i byen,siger de to initiativtagere til bryggeriet. Enfjern efterkommer af ekspeditionslederenmener dog ikke, det tjener hans minde at fået bryggeri opkaldt efter sig, og hun anlagdesag mod bryghuset.Hun tabte dog sagen i landsretten, fordi hunhedder Sørensen – og altså ikke selv brugernavnet Mylius-Erichsen.- Mange problemer havde vi forudset, menikke det, siger Ebbe Dahl. De havde prøvet atsikre sig på alle måder og blandt andet tjekketnavnet i Varemærkedirektoratet.Dyrere ølKommunikationschef i BryggeriforeningenKasper Bach siger, at de mange små, nyebryggerier har begrænset faldet i ølproduktionen,der ellers var på 4-6 procent om året.For bryggerierne var det et problem, at vidrikker mindre alkohol og at danskerne i stigendegrad fandt ud af, at en discountølsmagte lige så godt som en Hof eller Tuborg.Alt det er der vendt om på med de mangenye bryggerier, der sælger øl til omkring 50-75 kroner literen i supermarkederne.For første gang i årevis steg bryggeriernesomsætning sidste år med 0,5 procent.Antallet af bryggerier er steget fra 19 i 2001til over 100 i dag og mikrobryggeriernesandel er på syv procent af produktionen.- Det er udmærket for de store bryggerier,for det får danskerne til at vælge dyrere øl,og øl bliver kædet sammen med gourmetvarer,siger han.Alle bryggerier kan i dag blive medlem afBryggeriforeningen, der er medlem afDansk Industri.Før 2003 var foreningen kun for de storebryggerier, men kun et fåtal af mikrobryggerierneer dækket af en overenskomst.TuristattraktionerDe danske bryggerier er Danmarks 15.største turistattraktion, og med de mangenye mikrobryggerier rykker de hele tidenop på listen. Bryggerierne havde i 2006tilsammen 331.000 gæster. Det er flereend Tivoli Friheden i Århus, Eksperimentariumog Randers Regnskov – og knap såmange som Nationalmuseet og Rundetårn.Bryggerierne har efterhånden ikke retmange arbejdspladser. Antallet af medarbejdereer faldet fra omkring 25.000 for20 år siden til omkring 4500 i dag. Herafer de 3-500 i de nye mikrobryggerier.Ikke alle mikrobryggerierne er dækket afen overenskomst.CO-Magasinet · side 16-17


InternationaInternational fagbeSkibsarbejdere protesterer100 ansatte fra det polske Leninskibsværft iGdansk organiseret i fagforeningen Solidaritetbegav sig i slutningen af august på denlange vej fra Gdansk til Bruxelles for at protesteremod, at tusinde stillinger nedlægges.Den 31. august afleverede en delegation fraforbundet en protestskrivelse til EU-Kommissionen.Heri kræver de, at EU tilbagekalderen beslutning om at lukke to ud af tretørdokke på værftet på grund af ulovligstatsstøtte. Det vil nemlig berøre 1000 ansatte,der mister deres job, hvis de to tørdokkelukkes.EU-Kommissionen har krævet, at den polskeregering enten lukker de to dokke på værfteteller tilbagebetaler 51 millioner euro, somværftet har fået i støtte fra EU til genopbygningaf tørdokkene.Hvad enten tørdokkene lukkes eller pengenebetales tilbage, betyder det, at værftet gårkonkurs.Hele situationen skyldes en kombination afgrov forsømmelse i værftets direktion ogpassivitet hos både nationale og europæiskepolitikere.- Den Europæiske Metalarbejderføderation(EMF) vil ikke acceptere, at arbejderne pådet historisk vigtige Leninskibsværft iGdansk vil blive ofre for indlysende fejllavet af direktionen, og at der ikke tilbydesen eller anden form for løsning fra entennational eller europæisk hold, siger generalsekretæri EMF Peter Scherrer i en kommentar.- Kravet fra Solidaritet om at trække beslutningenom tilbagebetaling af de 51 millionereuro eller lukningen af dele af værftettilbage er mere end forståeligt, idet både denationale og de europæiske politikere alenetilbyder de polske skibsværftsarbejderearbejdsløshed til gengæld. EMF vil gerneudtrykke sin solidaritet med kollegerne iSolidaritet, siger Peter Scherrer.Skibsværftet var i 1980’erne centrum foropgøret med den statslige kommunisme ogdannelsen af fagforeningen Solidaritet medden tidligere polske præsident Lech Walesai spidsen.Brasilianske metalarbejdereaktionererI midten af august var tusinder af brasilianskemetalarbejdere taget til Brasilienshovedstad Brasilia for at kæmpe for jobsikkerhedgennem ratifikationen af ILO’s konventionnummer 158.Konventionen slår fast, at arbejdsgivere ikkebare kan afskedige ansatte uden der ertungtvejende grunde til det.Metalarbejderne aktionerede samtidig for,at der blandt andet bliver indført minimumslønfor landets metalarbejdere.Demonstrationerne var arrangeret af denbrasilianske metalarbejderkonføderationCNM/CUT, og som en del af protesternemarcherede demonstranterne forbi landetsarbejdsministerium, ILO’s kontor, Højesteretsamt Arbejdsretten for at aflevere skrivelser,der understøtter kravene.ILO’s konvention nummer 158 blev underskrevetaf landet i 1995, men allerede et årefter blev konventionen suspenderet.Brasiliens fagforeninger arbejder på at fåkonventionen ratificeret igen i et forsøg påat stoppe arbejdsgivernes udbredte praksismed at fyre medarbejdere efter kort tidsansættelse, for så igen at tilbyde de ansattedet samme job til en lavere løn.Fortsat lav internationallønudviklingDen internationale lønstigningstakt holdersig stadig på et forholdsvist lavt niveau. Detviser tal for årsstigningstakten i lønnen iandet kvartal i år fra Dansk Arbejdsgiverforening(DA).De privatansatte i DA’s internationale lønstatistikhavde en samlet stigning i lønnen påhenholdsvis 2,1 inden for fremstilling, 1,9procent inden for bygge- og anlæg samt 2,7procent inden for handel i andet kvartal i år.I andet kvartal i år lå stigningstakten forsamtlige lande i statistikken lavere endDanmark, og det har været gældende deseneste ni kvartaler, viser tallene.Storbritannien og Danmark havde de højesteårsstigningstakter på henholdsvis 3,9procent og 3,8 procent inden for fremstil-Klip fra fagbladenePiller og power”Thermo Power, som jeg ligesom de andre købte afkøkkenchefen, gav mig energi til at smile og værevenlig. Du føler også, at du kan udføre dit arbejdemeget hurtigere. Ikke nødvendigvis bedre, men detgør dig mindre stresset, fordi du føler overskud.Men du får også hedeture og glemmer let at spise,og når pillen stopper med at virke, bliver du såsmadret, at du er nødt til at tage én dagen efterigen.Til sidst bad min daværende kæreste mig om atholde op. Efterhånden blev eftervirkningerne såvoldsomme, at jeg ikke kunne falde ned igen. Jegmåtte drikke lidt eller ryge lidt hash for at falde isøvn, og så er den fand’me gal.”Om at måtte ty til piller for at stå arbejdsdagenigennem. Sagt af anonyme ”Lene” i Fagbladet (3F).Et skridt ad gangen”Det er en kæmpe udfordring. Jeg tager et skridt adgangen, fordi det er meget anderledes, end hvad jegellers har lavet, men jeg føler, at jeg vokser medopgaven og er utrolig glad for at have fået lov til atprøve.Normalt er det togbyggerne selv, der er fejlfindere,men hvis dette er kørt helt af sporet, så er vi ude oghjælpe dem, og så finder vi ud af det i fællesskab.Sammenlagt har jeg nok været hjemmefra to år desidste seks år, hvis man ser bort fra weekenderne.Det har især været i forbindelse med Øresundstogene,men jeg har også været en del iSpanien og Portugal.”Elektromekaniker og mor til to Annette Lavridsenom at være rejsende medarbejder i fagbladet Metal(Dansk Metal).Arbejdspres ihverdagen”Når jeg kommer hjem fra sådan en arbejdsdag, erjeg ingenting værd. Jeg kan lige nå at spise og faldei søvn på sofaen, inden min kone kommer ogrusker i mig og siger, at jeg skal gå rigtigt i seng. Imorgen skal jeg så møde klokken syv igen. Manskal være godt gift, for at det kan gå.Jeg er ikke tilfreds med det. Men jeg vil gerne væreloyal over for min arbejdsplads og mine kolleger.Hvis ikke jeg tager min tørn, går det ud over andre.Men der bliver heller ikke færre regninger. Vi vilgerne have to biler, sommerhus og hus. Og det skalbetales alt sammen.”Arbejdsdage på op til 16 timer er ikke usædvanligtfor raffinaderitekniker Jørgen Christensen. I fagbladetTeknikeren (Teknisk Landsforbund).


l fagbevægelselingsvirksomhed blandt statistikkens lande.DA-statistikken indeholder lønoplysningerfor Danmark og Danmarks 11 største samhandelslande:Tyskland, Storbritannien,Sverige, USA, Frankrig, Holland, Italien,Belgien, Japan, Norge og Finland. Du kanlæse mere om den internationale lønstatistikpå hjemmesiden www.da.dk.IMF fordømmer thailandskfirmaDen thailandske virksomhed Thai SummitEastern Seabord Auto Parts Company (TSE-SAPC) har påkaldt sig vrede fra den internationalesammenslutning af metalarbejderforbundIMF, IMF’s medlemsforbund samtThailands nationale menneskerettighedskommission.Virksomheden er datterselskab til ThaiSummit Group, og de faglige organisationeranklager datterselskabet for at overtrædebåde faglige rettigheder og menneskerettighederne.De ansatte udsættes løbende for usagligeafskedigelser, vold og trusler samt overtrædelseraf øvrige faglige rettigheder.Moderselskabet er en af Asiens hovedproducenteraf autodele til koncernen Ford MotorCompany, og de ansatte på virksomhedenrepræsenteres af fagforeningen Ford &Mazda Thailand Workers Union.Fagforeningen appellerede i august tilmoderselskabet om at sikre, at de ansattesfaglige rettigheder respekteres, og samtidighar der været lokale sympatistrejker hos etandet datterselskab til Thai Summit Groupfor at forbedre de ansattes arbejdsvilkår hosThai Summit Eastern Seabord Auto PartsCompany.På globalt plan har IMF desuden lagt pres påvirksomhedens ledelse. Det sker i et brev,som generalsekretær Marcello Malentacchihar sendt til ledelsen i moderselskabet.I brevet beder generalsekretæren ledelsenom at sikre, at ”TSESAPC omgående genansætterti ansatte, der blev fyret på et usagligtgrundlag, at virksomheden stopper og afstårfra videre tvang, forfølgelse eller trusler afansatte og fagforeningsmedlemmer, atansatte frit kan organisere sig, og at datterselskabetgenoptager forhandlinger med deansattes fagforbund om en overenskomstfor stedet.”Danske ansatte er fleksibleEn ny analyse fra Eurostat har kortlagt medlemslandenesanvendelse af fleksiblearbejdstidsordninger for beskæftigede personeri alderen 25 til 49 år i 2004. På EU-planer det kun omkring en fjerdedel, der harmulighed for at anvende fleksible arbejdstider.Fleksibiliteten kan bestå i muligheden for at"opspare" timer, der senere kan anvendes tilfrihed, eller deciderede fleksible arbejdstidsordninger.Analysen viser, at kun i Danmark er andelenaf beskæftigede med faste ufleksible arbejdstiderunder 50 procent for både mændog kvinder. I lande som Grækenland,Cypern, Malta, Slovenien og Rumænien liggerdenne procentdel på over 90. Det skrivernyhedsportalen www.fagligt.eu, der drives isamarbejde mellem de tre hovedorganisationerLO, FTF og AC.I Danmark var andelen af kvinder medufleksible arbejdstider godt 44 procent i2004, mens mændenes andel udgjorde godt41 procent. På EU-plan var andelen 76 procentfor kvinder og godt 73 procent formænd.Andelen af danske kvinder og mænd medegentlige fleksible arbejdstidsordninger varpå henholdsvis 34 og 37 procent. På EU-planvar disse ordninger kun anvendt af 10 procentaf de beskæftigede kvinder og 12 procentaf de beskæftigede mænd.Det generelle billede viser også, at en størreandel af kvinder end mænd er underlagt demere ufleksible arbejdstider.Hvis man kombinerer det med husholdningenssituation, så var der faktisk en mindreandel af beskæftigede personer med børn påfleksible arbejdstidsordninger, end tilfældetvar for beskæftigede uden børn. Hele 76procent af de gifte eller samboende kvinderi alderen 25-49 år med børn havde ufleksiblearbejdstider. Det er 10 procentpoint flereend kvinder, der bor alene uden børn.Mere i løn”De lønpuljer, som deoffentligt ansatte er blevet lovet, mener vi iMalerforbundet, at også håndværkerne skal havedel i. Det er jo ikke kun social- og sundhedspersonalet,der får institutionerne til at fungere. Det er ogsåsygeplejerskerne, lægerne og håndværkerne.Når vi har forhandlet overenskomst, har vi altid forhandletmed en særlig bevågenhed over for de dårligstlønnede. Vi går ikke til forhandlingerne ogkræver den samme procentvise stigning for alle,men kunne måske nok acceptere et forhandlingsresultat,hvor alle eksempelvis fik tillagt sammebeløb per time.”Forbundssekretær i Malerforbundet SørenKjærsgaard om de kommende overenskomstforhandlingerpå det offentlige område. I fagbladetMaleren (Dansk Malerforbund).Tal om stress”Stress er ikke længere et fy-ord, og du er ikke ensvag person, fordi du får stress. Det er tværtimodnoget, der kan ramme alle. I min afdeling er vi godetil at spørge hinanden, hvordan det går. Vi eropmærksomme på, hvordan hinanden har det.Tidligere var der negativ stress i forhold til usikkerhedfor eksempel i forbindelse med fyringsrunder.Nu fornemmer jeg, at problemerne med stress ilangt højere grad knytter sig til travlhed. Hvis jegsom medarbejder skal have det godt i en omskiftelighverdag, så kræver det, at jeg kan passe på migselv, og at jeg er i stand til at sige fra.”Om stress i forbindelse med forandringer.Projektleder i Sonofon E-business Anne Isaksen i HKPrivatbladet (HK/Privat).Faglig hjælp”Det er vigtigt for mig atkomme rundt i landet på de forskellige politistationer.Mange kolleger arbejder ofte alene på stationerne,og det er af stor værdi at få drøftet hverdagensproblemer. Jeg opdager mange fejl under dissebesøg, hvor vi også gennemgår lønsedler og de lokaleforhold.Et sted havde en kollega ved en fejl arbejdet en halvtime for længe hver dag i 11 år. Det medførte enefterbetaling til ham på 20.000 kroner, og havde detikke været en repræsentant for en ansvarlig fagforening,der havde opdaget det, var pengene ikke blevetudbetalt og fejlen ikke blevet rettet.”Fællestillidsrepræsentant Brian Pedersen om athjælpe de organiserede kolleger. I fagbladet Service(Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet).CO-Magasinet · side 18-19


NoterNy formand for Blik og RørPå en ekstraordinær kongres lørdag den 1.september blev Blik- og Rørarbejderforbundetshidtidige næstformand Max Meyervalgt som ny forbundsformand.Den ekstraordinære kongres blev holdt,fordi forbundets formand gennem de sidstefem år, Kurt H. Jakobsen, for nylig valgte attrække sig fra formandsposten.Med valget af den 55-årige Max Meyer, derhar været i forbundet siden 2002, fulgte deknapt 200 delegerede på kongressen en enigindstilling fra forbundets forretningsudvalgog hovedbestyrelse.Blik- og Rørarbejderforbundet fik ikke blotny forbundsformand, men også ny næstformandog ny forbundssekretær. Ny næstformandblev Henrik W. Petersen, der harværet forbundssekretær siden den ordinærekongres i 2006, og nyvalgt forbundssekretærblev Kim Fusager Balle, der har været kredssekretæri Kreds Sjælland Nord siden 2002.Bjørn Fridthjof fortsætter som hovedkasserer/forbundssekretærog de nuværendemedlemmer af ledelsen Stig Søllested ogSøren Schytte fortsætter også begge somforbundssekretærer.Forkærlighed for tysk arbejdskraftpå danske byggepladserSidste år havde hver fjerde danske bygge- oganlægsvirksomhed udenlandsk arbejdskraftansat. Af dem hentede tre ud af fire virksomhederderes arbejdskraft i Tyskland. Detviser en analyse i nyhedsbrevet Barometer.Det er det stramme danske arbejdsmarked,som får virksomhederne til at rekruttere nytpersonale i udlandet. Og det giver en nyhverdag for virksomhederne med sprogbarrierer,øget administration og kontakt tiloffentlige myndigheder.Undersøgelsen peger på, at virksomhedernederfor har en forkærlighed for tysk arbejdskraft,som giver anledning til færrest problemer.- Det er tydeligt, at den tyske arbejdskraft erpopulær. Vores undersøgelse viser, at 75 procentaf virksomhederne angiver, at de harhentet deres udenlandske arbejdskraft iTyskland. Men også polakker fylder, idet 35procent af virksomhederne har haft lønmodtagerefra Polen, fortæller chefkonsulentHenrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri.Han understreger at det for Danmark harværet en stor gevinst, at konjunkturerne iTyskland ikke er oppe på samme højeniveau som i Danmark, og at det har fåetmange tyske underentreprenører til Danmark.Dansk Byggeri forventer, at der vil blivebehov for at trække på udenlandsk arbejdskrafti tiltagende omfang – også fra de nyeEU-lande.Mere åbenhed om arbejdsretog voldgifterDørene skal åbnes, når Arbejdsretten træfferafgørelser, og voldgiftsforhandlingerskal som hovedregel foregå for åbne døre.Det er nogle af elementerne i et lovforslagom Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter,som beskæftigelsesminister Claus HjortFrederiksen (V) har sendt til høring. Sådanskriver NET-Redaktionen.Det vigtigste formål med lovforslaget er atforankre de gældende regler om de fagligevoldgiftsretter i egentlige lovregler.Reglerne har hidtil haft deres udspring i'Norm for behandling af faglig strid', somLO og Dansk Arbejdsgiverforening aftalte i1910. I det store og hele er det disse regler ogden praksis, der i mellemtiden er opstået,som danner grundlag for lovteksterne.Dog er der enkelte nyskabelser. For eksempelskal opmændene i voldgiftsretterneudpeges af Arbejdsrettens formand, ligesomafgørelserne kan offentliggøres efter en anonymiseringefter de gældende regler.Hensigten med lovforslaget er at sikre, at defaglige voldgiftsretter opfylder alle krav tilretslige instanser, herunder kravene i menneskerettighedskonventionen.Hele udkastet til lovforslaget kan findes påadressen http://www.folketinget.dk/Samling/-20061/almdel/AMU/bilag/307/index.htmLønnen steg 3,9 procent påårsbasisDe privatansattes løn steg i gennemsnit med3,9 procent på årsbasis i perioden fra 2.kvartal 2006 til samme kvartal i år. Det visertal fra Dansk Arbejdsgiverforening.Af de 3,9 procent udgjorde stigningen igenebetalinger og betalinger til fritvalgsordningerm.m. hver 0,3 procentpoint, mensstigningen i pensionsindbetalinger udgjorde1,0 procentpoint. De lokale lønforhandlingerblev påbegyndt så sent i år, at de ikkeindgår i tallene i fuldt omfang.Årsstigningstakten i lønnen steg med 0,5procentpoint fra 3,4 procent i første kvartali år, og årsstigningstakten i 2. kvartal 2007var 4,3 procent for arbejdere og 3,4 procentfor funktionærer.Fordelt på brancher lå årsstigningstakten på4,8 procent inden for bygge og anlæg, 3,7procent inden for serviceprægede erhvervog 3,8 procent inden for fremstillingsvirksomhed.Ny formand for KTODe kommunale lønmodtageres forhandlingsfællesskabKTO fik i begyndelsen afseptember konstitueret ny formand. Postengik til Anders Bondo Christensen, der ogsåer formand i Danmarks Lærerforening. Detendelige valg finder sted på KTO’s repræsentantskabsmødeden 2. oktober.Udskiftningen kommer, efter den hidtidigeformand Dennis Kristensen trak sig i utide islutningen af august.Bruddet med KTO kom, efter et møde iKTO’s forhandlingsudvalg. Her var der lagtop til en fælles udtalelse, som bad politikerneholde sig fra i tide og utide at love ekstrapenge til de offentligt ansatte.Udtalelsen er blevet aktuel, efter politikernegentagne gange har lovet adskillige milliarderkroner i tilskud til at forbedre lønnen tilde offentligt ansatte.Den gavmildhed er et brud med den danskemodel, hvor arbejdsmarkedets parter mødesuden politisk indblanding og selv forhandlerderes nye løn- og arbejdsforhold. Og detvar den pointe, som flertallet i KTO ønskedeat understrege i deres udtalelse.Men Dennis Kristensen, der også er formandfor de kommunalt ansatte i FOA, villeikke takke nej til politikernes penge. Særligikke, når der var tale om så mange som femmilliarder kroner, som han understregede.Stort set uændret beskæftigelseDen sæsonkorrigerede beskæftigelse varstort set uændret fra 1. kvartal til 2. kvartal iår. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik stegden med 0,1 procent i perioden. Det skyldes,at beskæftigelsen i den private sektor eruændret, mens der var en lille stigning i den


offentlige sektor på 0,3 procent i forhold tilførste kvartal i år.I den private sektor faldt beskæftigelseninden for landbrug, industri, transport, postog tele samt bygge og anlæg, mens den steginden for de øvrige brancher.På det offentlige område steg beskæftigelsenen smule, når der korrigeres for sæsonudsving,men her er tallene ikke opdelt ibrancher.I sæsonkorrigerede tal var i alt 2.297.600personer i fuldtidsbeskæftigelse i andetkvartal i år, heraf de 840.200 personer i detoffentlige.Ledigheden falder fortsatArbejdsløshedskøen blev kortet fra juni tiljuli med sammenlagt 6200 fuldtidspersoner.Det betyder, at ledigheden nu er nede pågodt 90.000 personer, svarende til 3,3 procentaf arbejdsstyrken. Det viser tal fraDanmarks Statistik.Ledigheden har været faldende sidendecember 2003, hvor der hver måned er blevet2300 færre fuldtidsledige i gennemsnit.Det svarer til, at ledigheden er faldet med97.000 personer siden udgangen af 2003.Godt halvår for IndustriensPensionIndustriens Pension (IP) opnåede i førstehalvår 2007 et samlet afkast af investeringernepå 2,3 procent før pensionsafkast.Det var især aktieinvesteringerne, derbidrog til det positive resultat. Afkastet afinvesteringerne i unoterede selskaber nåedeop på 16,7 procent. De danske aktier gav etafkast på 10,3 procent, og afkastet af deudenlandske aktier var på 8,2 procent.Som følge af ændringen i markedsrenten erde frie reserver vokset med fire milliarderkroner til 18,6 milliarder kroner. IP har i2007 fastsat kontorenten til 6,5 procent.IP udnævnte i begyndelsen af septemberLaila Mortensen til direktør, og hun indtræderi direktionen, der herefter består afhende og administrerende direktør ErikAdolphsen. Laila Mortensen har siden 2004været vicedirektør i IP.Fokus på frisørfaget og kræftEr der en sammenhæng mellem frisørarbejdeog udviklingen af kræft?Det skal et nyt udredningsprojekt bestilt afArbejdsskadestyrelsen kaste lys over.- Spørgsmålet er, om permanentvæsker, hårfarvningsprodukterog hvad frisører i øvrigtarbejder med af produkter, forøger deresrisiko for at udvikle kræft, siger kontorchefIngrid Parsby fra ArbejdsskadestyrelsensFaglige Center.En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelsefra december 2006 viser, at der tilsyneladendeer en øget forekomst af enkelte kræftformerblandt frisører, eksempelvis brystkræft,hudkræft og lymfekræft.Efter offentliggørelsen af rapporten fraKræftens Bekæmpelse modtog Arbejdsskadestyrelseni løbet af foråret 2007 i alt 24anmeldelser af kræft blandt frisører fraDansk Frisør og Kosmetiker Forbund.Sagerne er blevet vurderet, og foreløbig er nisager afvist, de syv af dem efter at haveværet forelagt Erhvervssygdomsudvalget iaugust.- Men fælles for sagerne er, at vi tager demop til revision i slutningen af 2008, når vihar resultaterne af den udredning, som vinetop har bestilt. For selv om vi ikke lige nuhar dokumentation for en medicinsk sammenhængmellem frisørfaget og udviklingenaf forskellige kræftformer, så kan detikke afvises, at der er en sammenhæng.Derfor genoptager vi deres sager, sigerIngrid Parsby.Nye regler for arbejdsskaderi GrønlandDen grønlandske arbejdsskadelov skalændres. Ændringerne svarer i hovedtræk tilde ændringer, der blev indført i den danskearbejdsskadelov i 2003.Det væsentligste mål er en modernisering afarbejdsskadebegrebet. Så i de nye regler bliverulykkesbegrebet udvidet, så det ud overat dække det gamle ulykkesbegreb ogsådækker pludselige løfteskader og skadeligepåvirkninger af op til fem dages varighed.Fremover kan en skade ikke afvises medbegrundelsen, at den var forventelig ellersædvanlig inden for en bestemt branche. Istedet gælder reglen, at hvis der er en medicinsksammenhæng mellem påvirkningenog skaden, så skal skaden anerkendes.Erhvervssygdomsbegrebet bliver også lempet,så flere sygdomme kan komme på fortegnelsenover anerkendte erhvervssygdomme.Hvis en sygdom skal på fortegnelsen, er kravetfremover, at der skal være medicinskdokumentation for en sammenhæng mellempåvirkningen fra arbejdet og sygdommen.Det betyder, at kravet om decideret videnskabeligtbevis forsvinder til fordel for denaktuelle viden, der findes på et område.De nye regler forventes at træde i kraft 1.januar 2008 efter en høring samt behandlingi det grønlandske landsting.NNF modtager ”Årets Laks”I slutningen af august modtog fagforbundetNNF prisen ”Årets Laks”. Prisen uddeles afLandsforeningen af Bøsser og Lesbiske(LBL) til en person, som tør svømme modstrømmen.Og det har NNF gjort ved at gå ind i en sagom et homoseksuelt medlem, som blev chikaneretaf sin arbejdsgiver, lød begrundelsenfor prisen fra formand for LBL MikaelBoe Larsen.Sagen handler i korthed om en homoseksuelbagersvend, der blev chikaneret af sinmester, efter at han sprang ud som bøsse.Efter henvendelse til NNF lagde forbundetsag an mod mesteren, og i slutningen afmarts i år afsagde retten i Hjørring dom iDanmarks første retssag om chikane mod enhomoseksuel ansat.Bagersvenden fik tilkendt 100.000 kroner ierstatning, men siden ankede mesterendommen, og den skal behandles vedLandsretten i Viborg i begyndelsen af 2008.Prisen blev uddelt ved Copenhagen Pride påRådhuspladsen i København.Kontrakt til LindøOdense Staalskibsværft A/S – i daglig talekaldet Lindø – har indgået kontrakt med dengræske rederigruppe Carras Hellas Group påen nybygningsserie Capesize bulk carriers.Designet er blevet udviklet i et samarbejdemellem Lindø og Carras Hellas, og aftalen er,at værftet begynder at levere skibene fra2009.Skibene bygges i den største dok på skibsværftet,og den nye ordre vil sammen medeksisterende ordrer fylde Lindøs kapacitet etstykke ind i 2010.CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orienteringFaglig orienteringHer bringes de seneste informationer omblandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,nye pjecer og tryksager, kurserog konferencer, faglige voldgifter, OK-nytm.v.Yderligere oplysninger ligger på CO-industrishjemmeside www.co-industri.dk.Adgangen til faglige voldgiftskendelser,OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,CO/DI-aftaler, A/S-Service ogESU-Service under Medlemsservice påhjemmesiden er forbeholdt medlemmer ogkræver et særligt password. Du kan semere om, hvordan du får password påhjemmesiden.Pjecer og TryksagerStress, mobning og konfliktTekSam har nu genoptrykt tre pjecer, derhver for sig handler om stress, mobning ogkonflikthåndtering. I pjecen om stress fårdu først og fremmest en gennemgang af,hvad stress er. Hvilke situationer stressenopstår i, hvilke lidelser eller sygdommestress kan fremkalde, samt hvordan manarbejder for at hindre stress på arbejdspladsen.Pjecen om mobning giver en uddybning af,hvad mobning er, og pjecen giver samtidigeksempler på mobbeadfærd. Der bliverogså opridset en række konsekvenser afmobning – både fysiske og psykiske.Endelig ridses der op, hvordan man håndterermobning på arbejdspladsen, og dergives en række bud på, hvad der skal gøresfor at stoppe adfærden.Den sidste pjece har fokus på konflikthåndtering.Heri gives nogle bud på, hvadder er årsag til konflikter på arbejdspladsen,og hvorfor man overhovedet skalarbejde med konflikthåndtering.Samtidig kan du læse, hvordan mantager hul på arbejdet med at håndterekonflikter på arbejdspladsen. Og for alletre pjecers vedkommende opfordrerTekSam samarbejdsudvalgene og sikkerhedsorganisationentil målrettet at arbejdemed udvikling af det psykiske arbejdsmiljø.TekSam er et samarbejdsorganmellemCO-industriog DanskIndustri.TekSam administrerersamarbejdsaftalenmellem COindustriog DanskIndustri, og formålet med TekSam er atsætte gang i projekter, der medvirker tiludvikling i industrien med fokus på teknologiskeog samarbejdsmæssige tiltag.Alle tre pjecer kan bestilles per e-mail påadressen pjecer@co-industri.dk.CO-MeddelelserMeddelelserne bringes her i den rækkefølge,de er udsendt til medlemsforbundene.2007/088Indbydelse til temadag om konflikthåndtering.2007/081Pjece til nyvalgte medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer.2007/085Pjece om stress.2007/086Pjece om mobning.2007/087Pjece om konflikthåndtering.2007/091Vederlag til tillidsrepræsentanter – tekniskrådgivning.2007/092Rettelse til meddelelse nr. 2007/091.2007/090Invitation til TekSams årsdag 2007 iOdense.2007/093Faglig Voldgift – CO-industri for DanskMetal mod Aabenraa Værft A/S.


I gang med bestyrelsesarbejdetNyvalgte bestyrelsesmedlemmer kan hente støtte og vejledningi pjecen ”Nyvalgt bestyrelsesmedlem – i gang med bestyrelsesarbejdet”,som er lavet af CO-industri, BAT-kartellet, GIMK ogHandelskartellet i fællesskab.Pjecens formål er at støtte og give råd til nye selskabsbestyrelsesmedlemmer.Og den er lavet på baggrund af tilbagemeldinger franyvalgte, der har tilkendegivet, at demangler viden og overblik i den førstetid på den nye post.Pjecen kan bestilles påCO-industris hjemmesidewww.co-industri.dk§Arbejdsretten underkender jobklausulerJobklausuler er i strid med Hovedaftalen. Så tydelig erArbejdsrettens afgørelse i en sag om jobklausuler, somLO har ført på vegne af Træ-Industri-Byg mod DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og vikarbureauet Bach &Søndergaard A/S på den anden.Jobklausulen i den konkrete sag var indgået mellem et vikarbureauog dets kunder og betød, at kunden ikke måtte fastansættevikarer fra vikarbureauet i en periode på 12 måneder efter, atvikaren havde arbejdet hos kunden.Arbejdsretten anser, at jobklausuler er i strid med Hovedaftalens§9, stk. 2, der siger: "Der må ikke fra nogen side lægges hindringeri vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godtarbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham".§40.000 kroner til 3F’erEt medlem af 3F fra virksomheden Skiold Sæby A/S iSæby har fået sat 40.000 kroner ekstra ind på kontoen.Den ekstra bonus er faldet i en sag, der egentlig skullevære kørt som en faglig voldgift mellem CO-industri for 3Fmedlemmetog DI for virksomheden.Sagen var berammet til at køre i slutningen af august, men denendte altså med at blive forligt forinden på et forhandlingsmøde.3F’eren havde i omkring fire år arbejdet på skiftehold fra søndagaften til onsdag morgen. Men i stedet for at få søndagstillægfor den ene arbejdsdag om søndagen fik han almindeligthverdagstillæg alle dage – uden der forelå en skriftlig aftalemed arbejdsgiveren om dette.Kurser og konferencerTekSam inviterer til årsdagTirsdag den 9. oktober åbnes dørene for TekSams årsdag, hvormedlemmer af samarbejdsudvalg er inviteret. I år er der sat fokuspå, hvad der kan være godt at være bevidst om i arbejdet med attiltrække nye medarbejdere eller fastholde dem, der allerede eransat.Fra om formiddagen tages der hul på en række oplæg, der blandtandet har fokus på fordomme og evnen til at kommunikere, fastholdelseaf medarbejdere, hvorfor ansatte og ledere søger væk,trivsel og psykisk arbejdsmiljø på virksomhederne samt hvordanman rekrutterer mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet somarbejdskraft.Det koster ikke noget at deltage i årsdagen, men det er en betingelsefor deltagelse, at der deltager repræsentanter fra såvel ledelsesom for medarbejderne.Hvis du vil vide mere om programmet, kan det ses på TekSamshjemmeside www.teksam.dk.Årsdagen finder sted fra klokken 8:30 til klokken 16:00 i OdenseCongress Center, Ørbækvej 350 i Odense SØ.Du kan tilmelde dig pr. fax på 3363 8099 eller 3377 3300, eller påe-mail på adresserne co@co-industri.dk eller hbl@di.dk.CO-Magasinet · side 22-23


Af Linda HansenFoto arkivMaskinel MagasinpostID nr.: 42428”Gift”af Geoffrey E.K. Mukasa,olie på lærred, 2004.Vilje tilforandringØstafrika er andet end aids, krig ogfattigdom. Og det fokuserer udstillingen”Vilje til forandring” påHanen hviler trygt og smilende i armene påmanden, der roligt ser ud på beskueren.Billedet på væggen viser en farvestrålendeog eksotisk verden, hvor der er langt til aids,sult, fattigdom, krig og korruption.For Østafrika er andet og mere end det. Ogdet er netop pointen i udstillingen ”Vilje tilforandring”, hvor kunstværkerne er lavet af26 kunstnere fra Kenya, Tanzania ogUganda.Udstillingen indgår og er lavet i forbindelsemed, at Ulandssekretariatet sætter fokus påØstafrika med temaet ”Fagbevægelsens rollei forandring – demokrati, uddannelse ogsocial dialog”.Udgangspunktet er det arbejde, som dendanske fagbevægelse gennemfører i samarbejdemed lokale organisationer for at forbedreforholdene på arbejdsmarkedet iØstafrika.For høj arbejdsløshed, manglende socialeydelser, for få og for dårlige faglige uddannelserog korruption i det offentlige systemer blot nogle af de udfordringer, som de fagligeorganisationer i området må slås med.De østafrikanske organisationer får danskstøtte til at udvikle deres service over formedlemmerne samt til at styrke deresmuligheder for at blive hørt, når for eksempelbeskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold,uddannelse og sundhed er på dagsordenen.Og håbet med initiativet er at skabe en forståelsefor, at udvikling i de fattigste landeikke alene drejer sig om økonomi og overlevelse.Det handler i lige så høj grad om værdier,holdninger og identitet.Ud over samtidskunst indgår der også fotografiersom en del af udstillingen. Billederneer taget af Dorthe Friis Pedersen, der borsammen med sin familie i Dar Es Salaam iTanzania.Dorthe Friis Pedersen er antropolog og fotograf,og hun har tilbragt otte år i Afrika, hvorhun har fotograferet for udviklingsorganisationerog udstillet flere gange.Udstillingen er åben fra 6. til 12. oktober iAfsender:Postboks 77777000 Fredericia”Råhuset og forsamlingshuset”, Onkel DannysPlads, Halmtorvet 13 (D), 1700 KøbenhavnV.Ud over udstillingen er der også en rækkeandre initiativer, blandt andet et markedmed Fair Trade-produkter og fremvisning affilm om børnearbejde og fattigdomsbekæmpelse.Du kan læse mere om ”Vilje til forandring” påhjemmesiden www.ulandssekretariatet.dk,hvor rækken af arrangementer for børn ogvoksne er omtalt.Fokus på Østafrika gennemføres i samarbejdemed Danmarks Lærerforening, HK/Privat,ASF Dansk Folkehjælp, CO-industri og DanskMetal samt lokale partnerorganisationer iKenya, Tanzania, Uganda og Zanzibar.

More magazines by this user
Similar magazines