Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, maj 2013 15 ...

groenlandskehus.dk
  • No tags were found...

Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, maj 2013 15 ...

Grønlands nationaldag fredag d. 21. juniKl. 10.00:Vi hejser flaget og synger ”Nuna Asiilasooq”.Kl. 10.15 - 11.00: Morgenmad med rundstykker og kaffe i haven.Kl. ca. 11.00:Kl. 12.00:Kl. 13.30:Kl. 15.00:Kl. 16.00:Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard holder nationaldagstalen.Frokost med lækkerier fra Grønland – og pølser fra Langeland.BankoKaffe og lagkage - og Nikolaj Løvstrøm fra Lemvig spiller optil dans.Foreningen Kajak fortsætter festen med grill og musik.Hele dagen vil der være lege for børnene, bål og snobrød.Royal Greenland er sponsor for nationaldagen i år.


Nyt fra uddannelsesvejlederneFærdige med uddannelseSolveig Mølgaard, cand.psych.Laura Lennert, cand.odont.Uluutannguaq Lennert, cand.arch.Nikolaj Themothæussen, Karakteranimator


FeriefrirejsenNår du bestiller din feriefrirejse skal du huske at sende rejseansøgningen tildin vejleder i Det Grønlandske Hus, samt dokumentation for, at du modtagerdansk SU. Hvis du modtager grønlandsk uddannelsesstøtte skal du kun senderejseansøgningsskemaet.Du kan læse mere om reglerne for bestilling af feriefrirejsen i den mail, somblev sendt til dig d. 3. april.Tutorer og mentorerVi har igen i år brug for tutorer til vores introdage, som afholdes søndag d.18. og mandag d. 19. august.Desuden får vi brug for studerende, som vil være mentorer i det meste afefterårssemestret for nye studerende.Vi kontakter nogle af jer i løbet af sommeren.Ny NaalakkersuisoqNick Nielsen (Siumut) er efter valget Naalakkersuisut for Uddannelse ogForskning.Betaler du for meget i skat?Vær opmærksom på, om du betaler dansk skat. Medmindre du har et arbejde,hvor du tjener rigtig mange penge, skal du ikke betale dansk skat. Husk, at duhar et stort ekstra fradrag pga. dobbeltbeskatningsaftalen. Spørg din vejdlerhvis du er i tvivl.Vi ønsker jer alle sammen held og lykke til eksamen, og god sommer.


Kalaalimerngit – grønlandsk madMange har sikkert lagt mærke til, at der næsten ikke er noget grønlandsk madtilbage i vores lille butik.Normalt får vi det meste af den grønlandskemad fra firmaet Arctic Green Food iManiitsoq.Men Arctic Green Food gik konkurs og lukkedei slutningen af februar i år.Det er virkelig en alvorlig situation for mangemennesker i Grønland. Flere hundredefangere og fiskere, og alle fabriksarbejdernepå de små indhandlingsanlæg i byer og bygder har mistet deres arbejde ogindtægt.Og selvfølgelig er det også ærgerligt for de mange grønlændere i Danmark,der køber en stor del af deres mad i butikkerne i De Grønlandske Huse og iden store KNI butik i København.Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at skaffe grønlandsk mad på anden måde.Det er lykkedes igen at skaffe frossen og tørret fisk, men sælkød og andetkød vil vi nok mangle i lang tid fremover.Det er meget vanskeligt og besværligt ateksportere kød fra Grønland til Danmark, sådet er kun et specialistfirma, der kan klareden opgave.Vi må håbe, at Selvstyret eller en af degrønlandske kommuner tager initiativ til atoprette en ny virksomhed, der kan indhandleog eksportere sælkød, rensdyr og moskusoksetil Danmark.SK


KulturhjørnetKort og godt om Isukasia.Længst inde i Nuuk-fjorden, lige på kanten af Indlandsisen, ligger et landskab,der kaldes Isukasia. Det betyder, lidt frit oversat, det sølle sted, hvor landetslutter. Det er på mange måder et sølle sted, næsten uden bevoksning, dækketaf bart grus og nøgne klipper, og med masser af smeltevand og en isnendevind fra Indlandsisen.Men i en fjern geologisk fortid, for mere end 3.760 millioner år siden, var områdetdækket af havvand, og netop her udskilte havvandet en mængde jern,der ligger tilbage som tykke bånd af jernmalm, der skifter med bånd af andremineraler.De tykke lag af tung jernmalm, der ligger frit ioverfladen, må have været kendt meget længe.Nordboerne, der boede i Nuuk-fjorden fra år1000 og indtil de forsvandt omkring år 1350,havde en pæn stor landsby Anavik, med kirkeog et solidt forrådshus i bunden af fjorden Ujarassuit,der ligger kun 50 km fra Isukasia. Mangenordiske rensdyrjægere må have undret sigover de trælignende, tunge sten, der dækkerJernmalm fraområdet. Men der er ingen tegn på, at de harIsukasiaJernmalm fra Isukasia udnyttet jernet, der ellers ville have været megetværdifuldt for dem. Det har nok ikke væretmuligt, af mangel på kul eller andet brændsel, der kunne smelte malmen.Thulefolket har også været talrigt i området, hvor der ligger mange hyttelignendejægerskjul, bygget af store flade sten i perioden fra 1400 og helt op tilnutiden. Men heller ikke thulejægerne har kunnet udnytte jernmalmen.


Først i 1970’erne fik de senere berømte geologer Vic McGregor fra Atammikog Minik Rosing fra Københavns Universitet kendskab til jernforekomsten vedIsukasia. De kunne samtidig slå fast, at malmen var nogle af de ældste fastebjergarter på jorden, og at de var dannet kort tid efter, at jordens overfladevar kølet ned til fast form. Jorden har i den første milliard år af sin eksistensværet en glødende kugle af smeltet sten og metal. Samtidig beviste de båndedelag af jernmalm, at der allerede på et så tidligt tidspunkt har været vandpå jorden.Der var og er derfor stor videnskabelig interesse for Isukasia, og hundredvisaf geologer fra hele Verden har besøgt stedet.Men der er som bekendt også store økonomiske interesser i jernmalmen. I1960’erne var Kryolitselskabet Øresund endeligt ved at udtømme kryolit mineni Ivittuut, og ledte derfor desperat efter andre malmforekomster i Grønland.Fra begyndelsen af 1970’erne startede Kryolitselskabet en storstilet udforskningaf malmforekomsten i Isukasia, og Geodætisk Institut udførte en megetnøje opmåling af landskabet, hele vejen fra kanten af Indlandsisen og ned tilQussuk fjorden, der er en sidefjord i den mægtige Nuup Kangerlua. Det vardengang hensigten at bygge en 105 km lang jernbane fra malmen ved Indlandsisenog ned til Qussuk, hvor der skulle bygges en havn til udskibning afmalmen.QussukIsukasiaNuuk


Det var under den opmåling i somrene 1972 og 1973, at jeg første gang fiklejlighed til at besøge området, som assistent på de geodætiske ekspeditioner.Men tiden gik, Kryolitselskabet lukkede, prisen på råjern faldt og faldt, ogefterhånden blev projektet nærmest glemt igen.Men det kinesisk finansierede mineselskab London Mining, der har mineprojekteri både Afrika og Asien, vidste godt, at der lå omkring 1 milliard tonsjernmalm ved Isukasia. Malmen har et jernindhold på ca. 36%, så der kan iprincippet hentes 360 millioner tons råjern her, til en anslået værdi af mindst100 milliarder kr.London Mining har arbejdet intenst med projektet de sidste 5 år, både medden tekniske projektering af minen, transportvejen ned til Qussuk og anlæg afudskibningshavnen.Men lige så intense har de politiske forhandlinger med Selvstyret været. Ogder er næsten ingen ende på de udfordringer og problemer, projektet kanskabe, hvis det realiseres. Som de største kan nævnes:Aftale om udbyttedeling. Den tidligere grønlandske regering ville nøjesmed udbytte i form af selskabsskat, indkomstskat fra minens ansatte og andreindtægter fra de mange arbejdspladser og aktiviteter projektet vil skabe i denærmeste byer. Men den nye regering frygter at selskabsskatten bliver omgået,fordi et stort multinationalt selskab har mange muligheder for at slippe forselskabsskat, som det også er kendt fra Danmark og mange andre lande. Istedet overvejer den nye regering at indføre royalty, altså en skat af selveminens produktion, uanset om selskabet har overskud eller ej. Og det vil mineselskabetikke umiddelbart acceptere.Aftale om arbejdskraften. Der skalbruges op til 3.000 faglærte arbejderetil bygning af mineanlægget, kraftværkerog transportveje. Så mangefaglærte arbejdere er der slet ikke tilrådighed i Grønland, og selskabetønsker derfor at importere tusindvisaf kinesiske arbejdere, der formentlig


kommer til at arbejde til en langt ringere løn og under dårligere vilkår, endman normalt har i Grønland. Den grønlandske fagbevægelse og mange politikerefrygter med god grund virkningen af dette på det grønlandske arbejdsmarked,og de byrder, det kan lægge på sundhedsvæsen, transport og forsyning,og problemer med en eventuel permanent indvandring af kinesere ogandre udlændinge.Aftale om miljøbeskyttelse. Heldigvis er jernmalmen i sig selv ikke farligfor miljøet, som fx den radioaktive malm fra de mulige mineprojekter i Sydgrønland.Men en kæmpemæssig jernmine i Isukasia kan alligevel være envoldsom belastning for naturen i et stort område omkring Nuuk fjorden. Dyrelivetpå land bliver forstyrret og ødelagt hele vejen fra havnen i Qussuk tilminen i Isukasia, sæler og hvaler idet meste af Nuuk fjorden vil bliveforstyrret og måske skræmt væk afde kæmpeskibe, der flere gange omugen skal hente malmen ud i Verden.Og der kan komme en voldsomforurening med affaldsstofferfra dieselolie, der brændes af påUjarassuit fjordenskibe, lastvogne, kraftværker oganlæg til udgravning og knusning afmalmen. En stort set uberørt natur i Nuukfjordens mægtige område kan bliveforvandlet til noget, der mere ligner industridistriktet Ruhr i Tyskland, end dennok smukkeste fjord i Grønland, som den er i dag.Elektricitet fra vandkraftværker vil være en meget mere ren energikilde enddieselolie. Men de søer langs Indlandsisen, der kan bruges til elproduktion, erallerede reserveret til den aluminiumssmelter, firmaet Alcoa måske vil anlæggeved Maniitsoq.Det bliver svært for den grønlandske regering at beskytte samfund og naturoptimalt, og få en helt tilfredsstillende udbyttedeling. Hvis økonomi- og miljøkravbliver for høje, udskyder eller dropper selskabet mineprojektet. Og såbliver det svært at se, hvad Grønland skal leve af i fremtiden. Bloktilskud fraDanmark og indtægter fra fiskeriet er helt enkelt ikke tilstrækkeligt, og dersynes ikke at være andre store mineprojekter, der kan sættes i gang i denærmeste år.SK


Det Grønlandske Hus’ lokalafdeling i Viborg har fåethumanitærpris af 2. Sct. Georg Gilderne i ViborgLokalafdelingen i Viborg har d. 18. april fået humanitærpris af 2. Sct. GeorgGilderne i Viborg. Giveren var Gildemester Mona Christensen, og hun begrunderbl.a. for uddeling af prisen:”Da jeg læste hvad Connie har af opgaver blev jeg ganske målløs – for arbejdsopgavernespændte vidt. Deltagelse i møder med offentlige sagsbehandlere,læger, skoler eller lignende. Skabe kontakt til andre grønlændere, tolkebistand,vejledning i dansk undervisning, jobsøgning, lytte over en kop kaffesom menneske til menneske og meget mere.Det er derfor ikke svært at blive enige om at her var en gruppe der godt kunnebruge en opmuntring samt at få gjort opmærksom på sig selv. Vi synes atRådgivninger under Det Grønlandske Hus’ lokalafdeling i Viborg Kommuneopfylder alle betingelser for at modtage checken og et diplom.Med prisen fulgte et beløb der skal bruges til aktiviteter for grønlænderne iViborg Kommune.På billedet ses Mona Christensen giver diplom til Connie Ibsen Jensen.


Fra foreningerneKajak, AarhusFredag d. 21. juni:Kajak holder grill fest fra kl. 16.00 i Det Grønlandske HusBesøgstjenestenBesøgstjenesten er et tilbud til alle, der føler sig isolerede, svage, syge, ensommeog ældre bosat i Region Midtjylland. Grønlændere, som af forskelligegrunde ikke selv ser sig i stand til at opsøge fællesskaber eller steder, hvorgrønlandsk kultur udfolder sig.De frivillige besøgsvenner kommer hos deres besøgsmodtager ca. én gang omugen i et par timer, gerne en fast dag. Transportudgiften dækkes af Det GrønlandskeHus.Besøgsmodtageren og besøgsvennen aftaler selv hvad der skal ske, når besøgsvennener der.Hvis du ønsker at blive besøgsven eller få besøg er du velkommen til at kontakteDet Grønlandske Hus i Aarhus, Benigne Fleischer på tlf.: 87 33 84 29.Qivi pr. mailDu kan få sendt Qivi på mail i stedet for med posten.Hvis du er interesseret i det, så send en mail til Hanne Vestermark Mejer påhv@glhus.dk, og så kommer du på vores mailliste.


Sommerens åbningstiderI perioden mandag d. 17. juni – mandag d. 19. august er vores åbningstider:Kontorer: Mandag – fredag kl. 09.00 – 16.00Butik: Mandag – fredag kl. 12.00 – 16.00Aasivik 2012Aasivik arrangeres af de grønlandske foreninger i Region Midtjylland og DetGrønlandske Hus i Aarhus.I år afholdes Aasivik fra fredag d. 31. august til søndag d. 1. september i HyttenHøgild, som ligger lidt syd for Herning.Årets emne er Idræt, Leg og Levende Værksted.Arrangementets primæreformål er, at skabeet godt socialt samvær,hvor der samtidig erplads til at dyrke nogleaf de gamle grønlandskelege, sang, musik,grønlandsk husflid samtat dyste lidt på detsportslige område.Programmet for dagenevil blive sendt til at allede grønlandske foreningers medlemmer i Region Midtjylland sidst i juli.Redaktion: Hanne Vestermark MejerNæste Qivi udsendes i uge 35

More magazines by this user
Similar magazines