Miljøvurdering - Velkommen til Århus Kommune

friedrich.sophia43

Miljøvurdering - Velkommen til Århus Kommune

Holme ParkvejlokalplanMiljøGOLFBANE VED BJØDSTRUPVEJMELLEM HOLME OG TRANBJERG783MiljøvurderingSlet MøllevejNordlige BjergevejBjødstrupvej


783MiljøvurderingLOKALPLANFORSLAG NR. 783,GOLFBANE VED BJØDSTRUPVEJ MELLEM HOLME OG TRANBJERGER OFFENTLIGGJORT FRA XX XX 2007TIL OG MED XX XX 2007HAR DE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER, OG /ELLERØNSKER DE YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT DA VENLIGST:PLANLÆGNING OG BYGGERI, BYPLANAFDELINGENKALKVÆRKSVEJ 108000 ÅRHUS CATT. PETER CHRISTOFFERSEN8940 2644PS@SA.AARHUS.DK


1. INDLEDNING............................................................................................................42. SCREENING VEDRØRENDE BEHOV FOR MILJØVURDERING ...........................43. DRIKKEVANDSINTERESSER .................................................................................63.1 Arealanvendelse.............................................................................................63.2 Gødskning – kvælstof (N)...............................................................................73.3 Gødskning - fosfor (P) ....................................................................................83.4 Udvaskning af kvælstof (N) ............................................................................93.5 Udvaskning af fosfor (P)...............................................................................103.6 Forbrug af pesticider ....................................................................................113.7 Vækstlag ......................................................................................................133.8 Forventet udvaskning af pesticider...............................................................133.9 Vanding ........................................................................................................143.10 Kunstgræs....................................................................................................153.11 Drikkevandsinteresser..................................................................................164. TRAFIKALE FORHOLD .........................................................................................185. SIKKERHED ...........................................................................................................186. LANDSKABELIGE OG REKREATIVE FORHOLD ................................................196.1 Landskab......................................................................................................196.2 Fredning .......................................................................................................226.3 Offentlig adgang og færdsel på området ......................................................227. NATUR....................................................................................................................237.1 Metoder ........................................................................................................237.2 Lokalitetsgennemgang .................................................................................237.3 Delkonklusion vedrørende natur...................................................................268. KONKLUSION ........................................................................................................288.1 Drikkevandsinteresser..................................................................................288.2 Trafikale forhold............................................................................................288.3 Sikkerhed .....................................................................................................288.4 Landskabelige og rekreative forhold.............................................................298.5 Naturen.........................................................................................................298.6 Samlet konklusion ........................................................................................309. LITTERATUR..........................................................................................................31BILAG 1. LOKALPLANOMRÅDET (EKSISTERENDE DRIFT) ..................................32BILAG 2. SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER ..................................................33BILAG 3. NUMMERERING AF NATURELEMENTER.................................................34BILAG 4. GOLFDESIGN (12.12.2006) ........................................................................35BILAG 5. SIKKERHEDSZONER .................................................................................36BILAG 6. HABITATDIREKTIVETS BILAG IV .............................................................373


Ad. 1: Projektet ændrer driften af store arealer af landbrugsjord. Energi- og vandforbrugafhænger af driftsformen af golfbanen. Ad. 2: Projektet kan have indflydelse på artsdiversiteten og forekomsten af beskyttededyr og planter. Ad. 3: Landskabet vil ændre karakter ved gennemførelsen af projektet. Omfangetafhænger til dels af omfanget af terrænændringer og beplantningen i området. Ad. 4: Anlæggelse og drift kan have indflydelse på grundvandsbeskyttelse og afledningaf spildevand kan påvirke artsdiversiteten og forekomsten af beskyttet flora og fauna. Ad. 6: Stigningen i trafikbelastningen ved brug af golfbanen kræver nærmere vurdering. Ad. 9: Projektet ændrer driften af store arealer af landbrugsjord. Energi- gødnings- ogvandforbrug afhænger af driftsformen af golfbanen.Konklusion på screeeningen af forslaget om anlæggelse af golfbane ved Holme Bjerge er,at projektet kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Følgelig bør der gennemføres enmiljøvurdering af lokalplanforslaget. Miljøvurderingen fremgår af denne rapport.5


3. Drikkevandsinteresser3.1 ArealanvendelseNuværende anvendelse af arealetDen nuværende drift af lokalplanområdet er vist på Bilag 1.Arealets anvendelse i dagHaTraditionel landbrugsdrift 33,0Permanent græs til høslet 3,0Økologisk planteavl 25,0Paragraf 3 område 0,5I alt 61.5Godt halvdelen af området drives i dag, som traditionel landbrugsjord, hvor der benyttespesticider og udbringes gylle. En anden betydelig andel af arealet anvendes til økologisklandbrugsdrift med anvendelse af husdyrgødning som gødningskilde. Der er permanenthøslet på ca 3 ha og der findes i alt 3 områder på arealet, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens§3 (se Bilag 3). De §3 beskyttede områder og andre naturarealer er nærmereomtalt i kapitel 7.Fremtidig anvendelse af arealetGodt halvdelen af golfbanens areal vil bestå af spillede arealer, der kræver en mere intensivpleje dvs. varierende forbrug af gødning, vand og evt. brug af pesticider sammenlignetmed den del af arealet, der består af rough. Roughen plejes mere ekstensivt med ingeneller et mindre antal klipninger pr. år og efter etableringsfasen er der kun undtagelsesvistbrug for anvendelse af ressourcer på området.Fremtidig anvendelse af arealet HaGreens 1,5Forgreens 0,7Teesteder 1,0Fairway 22,0Semirough 4,0Træningsarealer 3,0Græsarealer i spil 32,2Bebygget areal, P-plads, stier 3,0Rough 29,3I alt 61,56


3.2 Gødskning – kvælstof (N)Nuværende forbrug af kvælstof på landbrugsarealerN – forbrugLandbrugTraditionellandbrugsdriftPermanent græstil høsletØkologiskplanteavlAntal haForbrug af NKg N/haI alt forbrugKg N/år33,0 135 44553,0 0 025,0 123 3075Naturområder 0,5 0 061,5 Gns. 122 7530Der er ikke taget hensyn til det specifikke sædskifte på arealet. Istedet anvendesgennemsnitstal for forbruget af kvælstof. I Ifølge Plantedirektoratet er den indberettedekvælstofkvote for N/ha i gns, faldet fra 151 kg N/ha til 135 kg N/ha (Plantedirektoratet,2006). Niveauet for økologiske landbrug ligger en smule lavere. N-kvoten for Århus Amtligger på mellem 127 og 133 kg N/ha, hvilket passer godt med de anvendte tal pålandsplan.Det nuværende forbrug af kvælstof på arealet er udregnet til 7530 kg N pr år.Det fremtidige forbrug af kvælstofGolfbanens drift har indflydelse på brug af gødning og pesticider. Behovet for gødning vilafhænge af det valgte vækstlag, jordbundsforhold, valgte græsarter og klimaet det enkelteår. Derfor er gødningsmængderne her under angivet i intervaller. Alle nævnte tal er årligeforbrug på hele den planlagte bane.Greens, forgreens og tee-steder: Er de mest intensivt drevne arealer på golfbanen ogudgør et areal på ca. 3,2 ha.Der anvendes 50 –150 kg N pr. ha, hvilket giver et forbrug på 160 – 480 kg N .Fairway og træningsarealer: Græsset kan bruge landbrugsjordens reserver af næring.Græsset bliver liggende efter klipning og indeholder næringsstoffer, hvorfor gødningsbehoveter minimalt.Der tilføres 0 – 50 kg N pr. ha x ca. 25 ha =0 – 1250 kg NSemirough og rough: Disse arealer har ikke behov for gødskning da arealerne ikke skalbruges til golf. Rough arealerne må ikke bruges til at kassere næringsrigt afklippetmateriale fra tees og greens, da dette vil betyde er væsentligt næringstilskud.Der tilføres ingen gødning0 kg N7


Samlet årlig N-tilførsel på golfbanens arealer (56,5 ha.)Årlig kvælstoftilførsel pr. arealenhed160 – 1730 kg N2,8 – 30,6 kg N/haAnvendelse af kvælstof på alle golfbanens arealer med græs vil være på 160 – 1730 kgN/år. Gødningstilførslen vil være lavest, hvis der ikke er behov for gødskning af fairway.DelkonklusionNuværende forbrug Fremtidige forbrug PåvirkningCa. 7500 kg N Ca. 150-1730 kg N Reduktion på 75-98%Kvælstoftilførslen til banen med græs på alle golfarealer vil være på mellem 2% og 25% iforhold til det nuværende gødningsforbrug.3.3 Gødskning - fosfor (P)Nuværende forbrug af fosforDer anvendes skønsmæssigt 25 kg fosfor/ha/år ved afgrøder som f.eks. vinterhvede.Dette svarer til 1.450 kg/år på de 58,0 ha. landbrugsareal. Der antages ikke nogenvæsentlig forskel på fosfor tilførslen til økologisk og konventionelt dyrkede arealer.Fremtidige forbrug af fosforFairway: Landbrugsjord har en stor fosforpulje i gns. 1.400 kg P/ha (Poulsen og Rubæk,2005) og vil som udgangspunkt indeholde rigelig fosfor til at dække græssets behov. Påfairway vil græsset blive liggende efter klipning og der vil normalt tidligst være behov forfosfor tilførsel efter 5-10 år. Alt efter jordbundforhold og fosfors tilgængelighed kan der evt.blive behov for tilførsel af fosfor på fairways med i gns. 2 kg P/ha dvs 44 kg/år for detsamlede areal på 22 ha faiway.Greens og teesteder: Der tilføres ca. 100 – 175 kg P/ha med et 30 cm tykt kompostbaseretvækstmedie (GreenMix fra Dansk Jordforbedring). Vækstlag med kompost indeholder tilstrækkeligtfosfor til at dække græssets behov de første 5 år. Greens behøver normalt ikkeat få tilført yderligere fosfor, hvis der topdresses med en blanding af sand og kompost.Semirough og rough: Der er ikke behov for at tilføre fosfor til rough og semirough, idetfosforpuljen er tilstrækkelig.DelkonklusionNuværende forbrug Fremtidige forbrug Påvirkning1.450 kg P 44 kg P Reduktion på ca. 97%8


Det samlede forbrug af fosfor skønnes at være ca. 44 kg P/år på golfbanen, eller etforbrug på godt 3% i forhold til den nuværende drift. Dette svarer til et forbrug på ca 0,8 kgpr ha i gennemsnit.3.4 Udvaskning af kvælstof (N)Nuværende udvaskning af kvælstofI forbindelse med evalueringen af Vandmiljøplan II blev landbrugets kvælstoftab vedammoniakemision, denitrifikation og udvaskning beregnet på landsplan (Grant & Waage-Petersen, 2003). Den typiske relative fordeling mellem tabsposterne beregnet for helelandet viser følgende værdier for bedriftstypen planteavl, korn med anvendelse af enkombination af husdyr- og handelsegødning.Planteavl, kornSamlet N-tab (kg N/ha/år) 65Ammoniakemission (%) 17%Denitrifikation – rodzone (%) 22%Nitratudvaskning (%) 64%Ophobning i jordpulje (%) -3%(Grant & Waagepetersen, 2003)Fremtidige udvaskning af kvælstofDanmarks Jordbrugsforskning har gennem en 3-årig periode fra 2001-2003 målt udvaskningenaf kvælstof fra greens tildelt henholdsvis 100, 200 og 300 kg N/ha/år (Jørgensen2003).Den målte kvælstofudvaskning var meget lav i forhold til værdier målt i landbruget og fradet etablerede græs var den maximale koncentration i jordvæsken på 2 mg N/liter eller påniveau med værdien for naturarealer.Udvaskningsniveauet faldt over de 3 år, men det kan ikke udelukkes, at der senere kanske en stigning i udvaskningen ved fortsat gødskning med 300 kg N/ha/år. Dette er dogikke almindelig gødskningspraksis på golfbaner, hvor niveauet af de intensive arealer liggermellem 50 og 150 kg N/ha.Den samlede kvælstof udvaskning ved 300 kg N/ha var:10,0 – 12,0 kg N/ha i år 2001 - 025,3 – 7,9 kg N/ha i år 2002 - 03(Jørgensen, 2003)9


Ved den benyttede gødskningspraksis ved udbringning hver 14. dag måltes ikkeudvaskning af betydning (max. 2 mg N/l), selv efter kraftig overskudsvanding kort eftergødskning.Resultaterne viste samtidig risiko for udvaskning de første måneder efter etablering afgreens i perioden inden græsplanten og rodsystemet er udviklet. At anvende mindre gødningved etableringen giver et ringe græsdække og dårlig kvalitet og er ingen brugbar løsning.Kvælstofudvaskning de første 2-3 måneder skal ses i sammenhæng med, at der skabeset fremtidigt vedvarende græsdække på arealet, hvilket minimerer kvælstofudvaskningeni forhold til landbrugsdrift, hvor vegetationsdækket ikke er permanent.DelkonklusionOmlægning af lokalplanområdet fra landbrugsjord til golfbane vil under alle omstændighederbetyde et kraftigt fald i brugen af gødning, hvilket vil få en positiv indvirkning påmiljøet.3.5 Udvaskning af fosfor (P)Nuværende udvaskning af fosforFor danske forhold eksisterer kun få målinger til at kvantificere sammenhænge mellemjordlag og udvaskning af fosfor. Mange landbrugsjorder udviser en betydeligmætningsgrad og dermed aftagende bindingskapacitet for fosfor i det øverste jordlag. Forlerjorder vil risikoen for udvaskning af fosfor normalt være lille, da der stadig er ledigbindingskapacitet. På disse jorder kan nedvaskning via makroporer til dræn af opløst ogpartikelbundet fosfor til gengæld udgøre et problem.Udbytteniveauet i økologisk jordbrug er lavere i forhold til konventionelt jordbrug. Undersøgelsertyder på, at fosforindholdet i økologiske afgrøder er mindre end i konventionelleog fosfortabet skønnes ligeledes at være lavere (Poulsen og Rubæk 2005)Fremtidige udvaskning af fosforI lysimeterforsøg er udvaskning af fosfor målt, men kun på de fuldt etablerede greens i år2002-03 (Jørgensen 2003). Det er derfor ikke på baggrund af disse data muligt at sigenoget om fosforudvaskning i etableringsfasen.I måleåret var den gennemsnitlige koncentration i afdrænet vand (Jørgensen 2003):Tilførsel af fosforKg P/haUdvaskningmg P/l7 0,03422 0,055De gennemsnitlige koncentrationer lå under 0,1 mg P/l, der anses som en kritisk grænsefor vandvalitet. Den målte udvaskning af fosfor fra greens var på niveauet med eller lavereend udvaskning målt fra drænede landbrugsjorde (Jørgensen 2003).10


Ved anvendelse af det planlagte vækstmedie med kompost vil den frigivne mængde fosforkunne optages af græsset de første 5-6 år.DelkonklusionOmlægning af lokalplanområdet fra landbrugsjord til golfbane vil under alle omstændighederbetyde et kraftigt fald i brugen af gødning, hvilket vil få en positiv indvirkning påmiljøet.3.6 Forbrug af pesticiderNuværende forholdDen nuværende anvendelse af pesticider er ikke beregnet i detaljer, idet forbrugetafhænger af sæsonens vejrforhold og det præcise sædskifte. Derudover er der storvariation fra år til år. Nedenstående data må derfor betragtes som et overslag.Beregningerne er foretaget på baggrund af data fra ”NOVA 2003, Landovervågningsoplande2003”. Faglig rapport fra DMU, nr. 514, 2004.Pesticidforbruget for nogle afgrøder (f.eks. raps og majs) er meget lavt, mens det f.eks. forroer er meget højt, ca. 2,6 kg aktivt stof per hektar (kg a.s./ha). Hyppigt forekommendeafgrøder som vinterkorn ligger midt imellem med et forbrug på ca. 1,3 kg a.s./ha, og denneværdi er derfor anvendt.Dette resulterer i et nuværende forbrug på i alt ca. 43 kg a.s./år på de 33 ha som i dagdyrkes konventionelt.Fremtidige forholdPeticidforbruget på golfbaner er i 1998 og 2002 opgjort af Dansk Golf Union. I 2002 ertallene ikke opgjort for de specifikke dele af golfbanen, men et gennemsnitstal er oplyst.Gennemsnitsstallet i 2002 svarer til forbruget i 1997.Pesticidforbrug 1997kg a.s./ha/år2002kg a.s./ha/årGreens 1,8 -Forgreens 1,3 -Tee-steder 0,9 -Fairway 0,8 -Semirough 0,4 -Træningsareal 0,2 -Græsarealer i spilVægtet gennemsnit i forhold tilarealfordelingen af ovennævntegræsarealer0,74 0,75(DGU 1998, DGU 2006)11


Den mest intensive benyttelse af pesticider finder sted på greens og tees. Til gengældudgør tees og greens kun en lille del af det samlede golfgræs areal. Således anvendes destørste absolutte mængde af pesticider (75 - 85%) til at bekæmpe ukrudt på fairways. Deresterende 15 - 25% anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme og insekter pågreens og tees (DGU, 1998 og 2002). Herunder opsummeres det absolutte forbrug i 2002af forskellige typer af peticider.ÅrligtPesticidforbrug pågolfbaner2002 (DGU)Herbicider(især på fairways)Insekticider(greens og tees)Fungicider(greens og tees)Behandlet areal% af golfbanensarealBehandlet arealHektar i DKTotalt forbrug i DKKg a.s.28% 2.289 ha 2.6093% 245 ha 2304% 327 ha 232I alt - 2.861 ha 3.071Dansk Golfunion, miljøministeren og Kommunernes Landsforening har indgået en aftaleom at afvikle brugen af pesticider i golfklubber. Formålet med aftalen er at begrænserisikoen for grundvandsforurening og at beskytte naturen. Det er et delmål at nå 75%reduktion i forbruget senest ved udgangen af 2008 (DGU, 2006).På greens og tee-steder må der kun anvendes pesticider til bekæmpelse af konkretesvampeangreb og skadelige insektangreb. På fairway kan der, udover i etableringsåret,kun undtagelsesvis foretages pletvis sprøjtning mod ukrudt. Betingelsen for pletvis behandlinger, at golfklubben årligt indberetter forbrug og arealstørrelser til Dansk GolfUnion, og at konsulenterne ved gennemgang af banerne mindst hvert 5. år får dokumentationfor, at der er foretaget de anbefalede plejeoperationer. På øvrige arealer må derikke anvendes pesticider.75% reduktion af pesticidforbruget betyder en nedgang fra et gennemsnitligt forbrug pågræsarealer i spil fra 0,75 kg aktivt stof/ha til 0,19 kg aktivt stof/ha. Der forventes 32,2 hagræsarealer i spil på Holme Golf, svarende til et pesticidforbrug på ca. 6 kg aktivt stof pr årsenest år 2009 for hele arealet, når målsætningen i Pesticidaftalen følges.Opsætning af stærekasser har på mange golfbaner vist gode resultater til bekæmpelse afstankelbenslarver og forbruget af insekticider på greens og teesteder har kunnet reducerespå den måde. Der findes dog ingen konkrete tal eller videnskabelig dokumentationsom viser hvilken reduktion der kan opnås med disse metoder.Det er i dag vanskeligt at bekæmpe ukrudt mekanisk på fairway og der må udover etableringsfasenforudses et behov for pletvis sprøjtning af fairway med herbicider. Iht12


pesticidaftalen iværksættes plejeoperationer for på sigt at begrænse behovet for pletvisherbicidsprøjtning på fairway. Ukrudt på greens og tees kan bekæmpes manuelt.DelkonklusionNuværende forbrug Fremtidige forbrug Påvirkning43 kg aktivt stof 6 kg aktivt stof Reduktion på ca. 85%Da retningslinierne i den frivillige pesticidaftale mellem Miljøministeriet, KommunernesLandsforening og Dansk Golf Union skal følges vil golfprojektet føre til en væsentligreduktion i peticidforbruget fra ca 43 kg i dag til ca 6 kg (reduktion på over 85%). Dettesvarer til et fremtidigt forbrug på 0,1 kg a.s./ha/år for hele arealet.3.7 VækstlagI det aktuelle golfprojekt planlægger man at anvende kunstige vækstlag på 30 cm tykkelsepå tees og greens. Vækstmaterialet (”GreenMix”) leveres fra Dansk Jordforbedring. Materialeter baseret på en blanding af sand og kompost. Indholdet af organisk stof i vækstlagsblandingener afgørende for mobiliteten af pesticider i vækstlaget. Det antages i det følgende,at vækstlaget har et indhold af organisk stof på mindst 2% (vægt af tørstof).Det sand- og kompostbaserede vækstmedie indeholder næringsstoffer, som kan frigivesog blive tilgængelige i løbet af de følgende 5-6 år.Vækstmedie på tees og greens100 – 175 kg fosfor/ha750 – 875 kg kalium/ha200 – 300 kg magnesium/ha+ en vis mængde kvælstofKvælstofmængden fremgår ikke af oplysningerne fra leverandøren. Det er derfor vanskeligtat komme med en nøjagtig beregning på næringsstoffrigivelsen.DelkonklusionNæringsstofferne i vækstmediet er med til at reducere behovet for tilførsel af gødning pågreens og teesteder de første 5 år.3.8 Forventet udvaskning af pesticiderMængden af pesticider, der ifølge pesticidaftalen stadig kan anvendes fra 2009 på engolfbane vil svare til under 15% af det nuværende forbrug af pesticider på området. Golfbanensareal vil blive dækket med vedvarende græs og hverken pløjning eller bar jord vilforekomme efter golfbanen er etableret.13


Greens og tees: Norske undersøgelser af pesticidudvaskningen fra 2 golfbaner og 1forsøgsgreen med 4 forskellige pesticider har vist, at med et indhold på 2% organisk stof ivækstmediet blev der ikke fundet pesticider i drænvandet fra greens, (Bioforsk, 2006).Ved anvendelse af minimum 2% organisk stof i vækstmediet til greens og tees forventesderfor ingen udvaskning af pesticider til grundvandet.DelkonklusionRisiko for udvaskning og for overfladeafstrømning af pesticider forventes at blive minimalefter at golfbanen er etableret. De vedvarende græsarealer vil være med til at beskytteoverflade- og grundvand – også på arealerne med særlige drikkevandsinteresser.3.9 VandingNuværende forholdGolfbanen placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (se Bilag 2). Derfindes tre mindre søer i området, der er omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven (se Bilag3). Der har ikke tidligere været opsamling eller indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrødernei området.Fremtidige forholdVandingsbehovet på golfbanen er vurderet til ca. 12.000 m 3 vand pr. år. I etableringsfasenkan behovet være større.Vandingsbehovet søges dækket gennem etablering af vandresservoirs, som ikke må stå iforbindelse med de eksisterende søer i området. Der indvindes ikke vand fra de eksisterendesøer, og det skal i fremtiden nøje overvåges, at projektet ikke påvirker vandstandennegativt i de eksisterende søer. Søernes funktion som ynglesteder for løvfrø skalopretholdes i fremtiden, hvilket dokumenteres i forbindelse med aflæggelse af grønneregnskaber. Hvis projektet mod forventning påvirker funktionen, så skal der etableresalternative ynglesteder for de beskyttede padder.Drænvand fra greens og teesteder ledes aldrig til eksisterende søer, men opsamles i nyevandresservoirs flere steder i området. De enkelte vandresservoirs forbindes ikke indbyrdes.Erfaringsmæssigt vil der ikke opsamles vandmængder af betydning i vækstsæsonenfra april til september, hvor der normalt er nedbørsunderskud. Netop i denneperiode er behovet for vanding størst.Der er ikke i denne sammenhæng vurderet, hvilken størrelse nye vandresservoirs måantage, for at der kan sikres tilstrækkelige mængder af vand til vanding. Det kan eventueltblive nødvendigt at søge om særskilt tilladelse til indvinding af grundvand til vandingsformål.DelkonklusionNuværende forbrug Fremtidige forbrug Påvirkning0 m 3 vand 12.000 m 3 vand LilleSamlet set vil projektet betyde et øget behov for vand til vanding, sammenlignet medsituationen i dag. Vand til vanding sikres så vidt muligt gennem genbrug af vand som op-14


samles i nye vandresservoirs. Indvinding af vand fra eksisterende søer vil ikke komme påtale.3.10 KunstgræsPå 9-huls kortbanen består samtlige 18 teesteder udelukkende af ca 2 kvm storekunstgræsmåtter. Der etableres ikke drænlag og vækstmateriale under disse.På 18-huls banen anvendes kunstgræsmåtter á ca 2 kvm på hvert teested. Resten af teestedetanlægges med normalt græs. Kunstgræsmåtterne anvendes valgfrit af spillerne.Arealerne med kunstgræs er på få kvadratmeter indenfor hvert teested og vil derfor ikkevæsentligt påvirke forbrug af gødning og pesticider eller risikoen for udvaskning.I dag findes ingen fælles retningslinjer i EU for, hvordan man skal beskytte miljø ogsundhed ved brug af kunstgræs. Der arbejdes dog i øjeblikket på en standard forkunstgræs til udendørs brug.Der findes flere forskellige typer af kunstgræs. Oftes består kunstgræs af plastgræsstråudfromet af enten polyethylen, polypropylen eller nylon som er fæstnet i et plastvæv afpolypropylen eller polyester. Mellem græsstråene fylder man enten sand eller sand og etgummigranulat.Kunstgræs er ikke helt plejefrit. Det behøver vand for at blive vasket, det skal børstes ogder skal fyldes nyt sand og/eller gummi på, for at det fungerer optimalt.Som gummigranulat anvendes typisk gamle dæk, Dæk indeholder flere farlige stoffer (fxPAH’er, phtalater og metaller), der kan være langlivede, bioakkummulerende, kræftfremkaldende,reproduktionsforstyrrende eller påvirke arveanlæggene. Disse stoffer bør ikkespredes i miljøet og derfor bør udtjente dæk ikke anvendes i kunstgræsbaner.En ny rapport fra den svenske kemikalieinspektion (juni 2006) viser, at kunstgræs derindeholder gummi fra genbrugte dæk kan medføre en lokal miljørisiko. Undersøgelser harvist, at zink og phenoler kan udsive fra gummigranulaterne. Det er velkendt at disse stofferkan være skadelige over for vand –og sedimentlevende organismer. Eftersom den totalemængde stoffer som kan udvaskes fra kunstgræsset er begrænset, forventes den eventuelleeffekt på miljøet at være helt lokalt. Fyldmaterialets sammensætning og lokale forholdsom klima, jordbund, dræning, områdets følsomhed m.m. vil påvirke hvor stor denegentlige risiko er.Den svenske Kemikalieinspektion anbefaler på baggrund af rapporten, at man ikke skalvælge kunstgræs, som indeholder farlige stoffer, at der er behov for nyudviklede produktersamt at virksomhederne der producerer kunstgræs, bør undersøge eventuelle miljø- ogsundhedsmæssige effekter af deres produkter.Miljøstyrelsen i Danmark har oplyst, at man på baggrund af den svenske rapport og dedanske undersøgelser af granulerede bildæks anvendelse som faldunderlag er enig i desvenske anbefalinger (Miljøministeriets besvarelse af spørgsmål S 5834, 2006).DelkonklusionHvis der vælges at anvende kunstgræs,anbefales at vælge kunstgræs, hvor fyldmaterialetudelukkende består af sand og ikke indeholder granuleret bildæk.15


3.11 DrikkevandsinteresserCa. 12 ha (ca 22%) af projektområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser(Bilag 2). Godt halvdelen af dette areal indgår i dag i konventionel landbrugsdriftuden specielle begrænsninger i anvendelse af gødning og sprøjtemidler. Den anden halvdelaf dette areal indgår dels i permanent græs uden gødskning og sprøjtning og dels iøkologisk drift (Bilag 1).Dele af området med særlige drikkevandsinteresser drives meget ekstensivt i dag (ca 3 hapermanent græs). Alligevel vil golfprojektet betyde en meget væsentlig reduktion afforbruget inden for de 12 ha med særlige drikkevandsinteresser. Dette er opsummeret ifølgende tabel.Kvælstof (N)Fosfor (P)PesticiderNuværende forbrug i område medsærlige drikkevandsinteresserpr år3 ha græs á 0 kg/ha1 ha øko landbrug á 123 kg/ha8 ha konv. landbrug á 135 kg/haVægtet gennemsnit: 100 kg/ha3 ha græs á 0 kg/ha1 ha øko landbrug á 25 kg/ha8 ha konv landbrug á 25 kg/haVægtet gennemsnit: 19 kg/ha3 ha græs á 0 kg/ha1 ha øko landbrug á 0 kg/ha8 ha konv landbrug á 1,3 kg/haVægtet gennemsnit: 0,86 kg/haFremtidigt forbrug i område medsærlige drikkevandsinteresser(% af nuværende forbrug)2,8 – 30,6 kg/ha(


DelkonklusionForbrug på hele arealet– 61,5 haNuværende forbrugLandbrugFremtidigt forbrugGolfbaneFremtidigt forbrug i %af nuværende forbrugKvælstof (N) 7.530 kg N 160 – 1730 kg N 2 – 25%Fosfor (P) 1.450 kg P 44 kg P Ca 3%Pesticider 43 kg a.s 6 kg a.s. Ca 14%Vand 0 m 3 12.000 m 3 + 12.000 m 3I dele af det område som i dag ligger som permanent græs, vil golfprojektet betyde etlokalt øget forbrug af gødning og pesticider, men hvis hele projektområdet betragtes underét, så vil forbruget af gødning og pesticider reduceres voldsomt som opsummeret itabellen her under.17


4. Trafikale forholdNuværende forholdDer er ikke foretaget trafiktællinger i præcis det område, hvor golfbanen ønskes placeret.Århus Kommune har gennemført trafiktællinger i området nordvest for Slet Møllevej, somkan anvendes som retningsgivende (Bent Fredshavn, 2006). Antallet af biler var påmellem 700 og 900 pr. dag.Fremtidige forholdAdgangsvejene til golfbanen skal ske via Bjødstrupvej, hvorfra der tillige via en rækkemindre veje i området er forbindelse til det overordnede vejnet i Århus.Der planlægges en parkeringsplads til 150 biler i tilknytning til den eksisterende bebyggelseKonradsminde.Der er ikke lavet konkrete tællinger af trafikbelastningen, men erfaringsmsæssigt vil trafiktil og fra golfbanen være højst i perioden april - oktober. På en 18 hullers golfbane med1.000 medlemmer vil der være ca. 100 – 150 biler pr. dag. Trafikken fordeler sig oftestjævnt over dagen, med mest belastning uden for normal arbejdstid (Mortensen ogPedersen, 2006). Der vil ikke være stor forskel på trafikkens omfang, om det er en golfklubeller pay & play bane.DelkonklusionTrafikbelastningen på de nærmeste forsyningveje vil samlet blive øget med 10-20% vedetablering af golfbanen. Der vil være adgang til golfbanen fra flere veje med tilknytning tildet overordnede vejnet i Århus og belastningen vil være jævnt fordelt over dagen.Nuværende forhold Fremtidige forhold Påvirkning700 – 900 biler pr. dag 800 – 1050 biler pr. dag 10-20 % stigningDen øgede offentlige adgang til området vil givetvis også afstedkomme en stigende trafikaf mennesker, der ønsker at spadsere i de nye omgivelser.5. SikkerhedPå en golfbane er hensynet til sikkerheden et meget vigtigt element. Dette gælder bådeden ”interne” sikkerhed mellem spillerne, banepersonalet men også den ”eksterne” for depersoner som bevæger sig rundt omkring anlægget og på anlægget, hvor det er muligt.Med afsæt i en sikkerhedsvejledning fra Norges Golfforbund og et gennemtestet sikkerhedsmaterialefra PGA (Professionel Golfers Association) Design Consulting har DanskGolf Union (DGU) udarbejdet nogle sikkerhedsanbefalinger for golfbaner 1 .1 Sikkerhedsvejledning ved etablering af golfbaner, Danmarks Golf Union.18


DGU påtager sig ikke noget ansvar såfremt en ulykke skulle indtræffe ligesom vejledningenheller ikke tager hensyn til bolde som bevidst bliver slået i uønsket retning. Det ervigtigt at brugerne af banen får en grundig vejledning i golf- og etikettereglerne.Via undersøgelser og test i USA og England er der foretaget en registrering af hvorgolfboldene lander efter et udslag på en driving range. Undersøgelserne viser at 92 % afalle slag lander indenfor en zone på 30 grader, dvs. 15 grader på hver sin side af spillelinien.Endvidere viste det sig, at 99% af alle bolde vil lande indenfor en zone på 60grader, dvs. 30 grader på hver sin side af spillelinien. Disse sikkerhedszoner er indtegnetpå Bilag 5.For yderligere at følge op på sikkerheden, har arkitekten sammen med kommunen haftbesøg af Dansk Golf Unions banekonsulent, hvor steder med potentielle konflikter blevgennemgået i felten. Baneforløbet blev herefter justeret og rettet til, for at sikre højesteniveau af sikkerhed.DelkonklusionDer er en meget lille risiko for, at trafikanter på veje og beboere i nærliggende områderbliver ramt af golfbolde. Såfremt det mod forventning viser sig at være et problem, så kanÅrhus kommune kræve opsat hegn til sikring af trafikanter på Bjødstrupvej og/eller tilsikring af naboer.De steder hvor offentligheden kan komme i nærheden af golfbanen, d.v.s. på de udlagtestier, vil der udover ovennævnte sikkerhedsforanstaltninger, blive opsat et skilt udarbejdetaf Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med golfunionen. Dette skilt foreskriver hvordanman opfører sig på en golfbane, således at besøgendes opmærksomhed er skærpet.6. Landskabelige og rekreative forholdVisionen for projektet er, at få golfbanen til at indgå naturligt i det eksisterende terræn, ogherved formidle overgangen fra by til landzone på en hensigtsmæssig måde, samtidigsikres offentligheden adgang til området.6.1 LandskabLandskabet fremstår i dag som store dyrkede marker med enkelte søer i lavningerne ogenkelte spredte bevoksninger. Ved anlæggelse af en golfbane i området kommer områdettil at fremstå i en anden sammenhæng end med agerbrugslandskabet. Dette kan nogleopfatte som en negativ indvirkning på området, men agerbrugslandskabet er heller ikke enstationær størrelse, men har ændret karakter i takt med udviklingen af landbruget.De åbne land med spredte småbiotoper tilstræbes videreført som overordnet landskabstema.Beplantningen begrænses videst muligt så der bibeholdes et frit udsyn til og fraHolme Bjerge og det omkringliggende landskab.Det planlagte golfareal er beliggende i et område med særlige geologiske interesser.Reguleringen af terrænet skal i videst muligt omfang bevares. Reguleringen er begrænsettil maximalt +/- 1,5 meter ved anlæg af golfbanen. Terrænregulering derudover må kunske efter tilladelse fra Århus Kommune.19


Det er vigtigt, at tage hensyn til landskabet og der skal være stor opmærksomhed på ikkeat skabe slørende beplantning af arealet. Det korte græs på golfbanens arealer vil væremed til at understrege landskabets særlige udformning og dets geologiske oprindelse.Arealet friholdes så vidt muligt for beplantning. Der skal udarbejdes en samlet anlægs-,beplantnings- og plejeplan, hvor principperne for områdets udformning efterleves ved atudbygge de mindre lunde med egnstypiske træer og buske samt bevare de eksisterenderemiser. Planen skal godkendes af kommunen.Der skal også gives tilladelse fra myndighederne inden eventuel sløjfning af markveje.Der findes et fortidsminde syd for lokalplanområdet. Fortidsmindet afkaster en 100m beskyttelseszoneind over lokalplanområdet (se Bilag 3). Denne zone er beskyttet mod tilstandsændringeraf bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens §18. Derfor foretages ingenterrænændringer eller tilplantning inden for denne zone. Indenfor fortidsmindezonenanlægges en del fairway. Anlæg af fairway kræver ikke indgreb udover den som praksiseresved almindelig landbrugsdrift i dag.DelkonklusionLandskabet vil ændre karakter fra delvis landbrug og græsmark til udstrakte græsarealerklippet i forskellig højde. Reguleringen af terrænet er begrænset og de åbne vidder medspredt beplantning bibeholdes efter etablering af golfanlæggget og vil understrege både delandskabelige og geologiske former. Der foretages ikke terrænændringer eller tilplantningindenfor fortidsminde beskyttelseszonen.Figur 1. Holme Bjerge set fra lokalplanområdet (foto Søren Poulsen).20


Figur 2. Den nye bebyggelse som bliver nabo til golfprojektet. I forgrunden ses den lavvandede sø ”Ildkær”(se kapitel 7.2). Foto: Poul Evald Hansen.Figur 3. Udsigt fra Holme Bjerge mod den nye bebyggelse (Foto: Michael T Møller)21


Figur 4. Udsigt fra Holme Bjerge mod lokalplanområdet (Foto: Michael T Møller).6.2 FredningDen nærliggende fredning er fra 1967. Formålet med fredningen er, at de fredede arealerskal bevares i deres nuværende tilstand (primært landbrugsdrift). Der er således tale omen typisk landskabsfredning, som normalt ikke tillader anlæg af golfbaner.DelkonklusionDet vurderes, at anlæg af golfbaner som nabo til fredningen ikke vil genere fredningensformål. Det må understreges, at lokalplanområdet og golfplanerne ikke vil berøre detfredede areal.6.3 Offentlig adgang og færdsel på områdetMed det planlagte golfanlæg vil der blive etableret nye stier og det vil være muligt foroffentligheden at komme ud på arealet og opleve arealet og naturelementerne fra flerevinkler end det tidligere har været muligt på de dyrkede landbrugsarealer.De landsskabelige forhold sikres ved at naturstier med offentlig adgang etableres somtrampestier og stiforløb markeres med lave pælemarkeringer og skilte i henhold til DanskGolf Unions standarder.Naturstierne leder naturligt hen til krydsningspunkterne på Bjødstrupvej, som ifølgeCykelhandlingsplanen er udpeget som en del af Cykelhovedrutenettet, som sekundærtrafikrute og rekreativ rute. Naturstierne må kun etableres efter planer, der er godkendt afÅrhus kommune.DelkonklusionDet bliver muligt for offentligheden at få adgang til et nyt rekreativt område. En negativkonsekvens af den øgede offentlige adgang vil være et øget færdselstryk på området.22


7. Natur7.1 MetoderLokalplanområdet og nærmeste omgivelser er besigtiget i september og oktober af biologiskeeksperter. Undersøgelserne er specielt rettet mod en vurdering af golfprojektetsbetydning for arter omfattet af Habitatdirektivets beskyttelse (se Bilag 6). På forhånd ansesdet som sandsynligt at følgende beskyttede arter kan findes i området: spidssnudet frø,stor vandsalamander og løvfrø. Det anses som mindre sandsynligt at markfirben og løgfrøfindes i området. Derudover forventes det, at området benyttes til fouragering af beskyttedeflagermusearter. Da der ikke findes egnede rastesteder for flagermus i form af gamletræer, så forholder miljøvurderingen sig ikke til disse dyr.Årstiden (september-oktober) er ikke egnet til registrering af padder. Vurderingen af områdeter derfor i vidt omfang baseret på oplysninger fra andre undersøgelser, og på envurdering af de enkelte lokaliteters potentiale som levesteder for de relevante arter. Det erikke muligt på den givne årstid, at gennemføre undersøgelser som kan forkaste forekomstenaf bestemte padder og krybdyr.7.2 LokalitetsgennemgangDer er udpeget en række naturelementer i og omkring lokalplanområdet som beskrives idet følgende. Naturelementernes placering fremgår af Bilag 3.Naturelement 1 (Ildkær)Lavvandet sø eller mose ca. 100 x 60 meter der mest består af vanddækket starsump medtuer af Stiv Star. Der er dog en del mere åbne, mindre vandområder langs bredderne ogmellem startuerne. Mod syd er der lidt rørsump af Dynd-Padderok. Breddernes vegetationer næringsrig og den tørre bred er domineret af Stor Nælde og Kæmpe-Bjørneklo. Der erikke foretaget undersøgelse af padder på lokaliteten, men butsnudet frø er tilfældigt set.Med meget få midler som er beskrevet i det følgende, så kan denne lokalitet forbedres tilgavn for løvfrøen som findes i området.Lokaliteten tilledes sandsynligvis i dag drænvand fra dyrkede marker i omgivelserne.Lavningen udtørrer ofte i løbet af sommeren. I 1990´erne blev der forsøgt etableret envandstandshævning på ca. 30 cm i lavningen ved sætning af en overløbsbrønd på drænetfra lavningen. Brønden blev desværre ødelagt, og vandstandshævningen blev derefter sati bero.En restaurering af lokaliteten bør indeholde en sikring af vandkvaliteten ved at fjernemulige dræntilløb til lavningen og en fornyet hævning af vandstanden på ca. 30 cm vedreparation af overløbsbrønden. Drænvand må ikke tilledes søen.Gennemføres de anbefalede tiltag vil lokaliteten kunne blive en vigtig ynglelokalitet forbestanden af løvfrø som findes i området.Botaniske registreringer i søen: Vand-Pileurt, Stiv Star (talrig), Dynd-Padderok (talrig),Bredbladet Dunhammer (ret sparsom), Nikkende Star, Håret Star, Blære-Star (ret talrig i23


edzonen), Almindelig Sumpstrå, Gul Iris, Rørgræs. Langs bredderne: Stor Nælde,Lodden Dueurt, Kæmpe-Bjørneklo, Ager-Tidsel.Naturelement 2Der er formentlig tale om en gammel mergelgrav i et ret dybt hul. Den er nu helt tør ogbunden er dækket af Stor Nælde. Langs kanten er der en del Almindelig Hyld og Mirabel.Der ligger en hel del dødt træ sammen med noget storskrald i graven. Lokaliteten er heltuden værdi som ynglested for padder, men kan have ret stor betydning som muligt overvintringssted.Lavningen skal bevares, som det fremgår af golfplanerne. Dødt ved må ikkefjernes, da det udgør skjulesteder for stor vandsalamander som forventes at yngle i naturelement1.Naturelement 3Lokaliteten er et erstatningsvandhul for den lavvandede sø kaldet Hvidmose, som tidligerelå ved naturelement 8. Dybden er formentlig ca. 1 meter, hvor der er dybest. Søen eralkalisk og moderat næringsrig med ret god vandkvalitet. Bredderne er åbne ogsoleksponerede. Den submerse vegetation består mest af arter af Kransnål alger (Charasp. ) samt en del trådalger (Cladophora sp.) og en smule Svømmende Vandaks, som serud til at være under indvandring. Bredvegetationen er ret sparsom og mest bestående afAlmindelig Sumpstrå og Enskællet Sumpstrå.Primo juni 2006 er der optalt 40-50 kvækkende løvfrøhanner i søen, og der er konstateretyngel af både lille og stor vandsalamander.Naturelement 3 er en vigtig ynglelokalitet for løvfrø. Lokaliteten må ikke udvides ellerændres som den eksisterende golfplan antyder (Bilag 4). Der kan med fordel etableres enny sø lige på den anden side af markvejen, men der må ikke være vandforbindelse mellemsøerne, heller ikke i rør. Der er så vidt vides ikke tilledning af drænvand til søen i dag, ogdenne tilstand må fastholdes for at bibeholde den gode vandkvalitet.Botaniske registreringer i søen: Svømmende Vandaks (sparsom), Kransnålealger (Charasp.), trådalger (Cladophora sp.). Bredvegetation: Almindelig Sumpstrå (talrig), EnskælletSumpstrå (sparsom), Blågrøn Kogleaks (ret sparsom), Glanskapslet Siv, Nikkende Star,Grå-Pil (opvækst).Naturelement 4Vandhul der ofte udtørrer i sensommeren. Denne tilstand bør forblive uændret, men dentiltagende bevoksning af Grå-Pil og Rød-el bør fjernes.Der er ikke foretaget undersøgelse af padder på lokaliteten, men butsnudet frø og lillevandsalamander er tilfældigt set. I 1999 er der hørt 4 løvfrøer på lokaliteten.Den udtørrede søbund har enkelte tuer af Stiv Star og meget Billebo-Klaseskærm somtypisk gror på dyndbund ved lavvandede næringsrige søer. Herudover var der bl.a. GrenetPindsvineknop og Vand-Pileurt, ingen udsædvanlige arter, men dog en ret rig flora.Botaniske registreringer på den udtørrede søbund og i bredzonen: Billebo-Klaseskærm,Grenet Pindsvineknop, Stiv Star, Lyse-Siv, Kær-Padderok, Manna-Sødgræs, Sværtevæld,Svømmende Vandaks, Eng-Forglemmigej, Kær-Snerre, Almindelig Star. Langs bredderne:Rød-El, Grå-Pil.24


Naturelement 5.Her er tale om en gammel mergelgrav eller grusgrav, nu helt tør. Den ligger dybt i terrænet,og bundkoten er ca. 4 meter under terræn. Bunden er dækket af Stor Nælde ogKorbær. Bredderne har randbevoksning af Almindelig Hyld, Mirabel og Sød-Æble (forvildetdyrket æble). Stedet kan have en værdi som overvintringssted for padder. Området skalbevares, som det fremgår af de nuværende golfplaner.Naturelement 6Drænet lavning som i nogle forår har været oversvømmet og hvor der med fordel kunneetableres en lavvandet sø. Etablering af ny lavvandet sø uden tilledning af drænvand pådette sted vil sikre at projektet samlet set ikke reducere levemulighederne for debeskyttede arter i området. En nyetableret sø må ikke anvendes til vanding, hvis den skalfungere som vigtigt levested for beskyttede padder.Floraen er på nuværende tidspunkt helt ordinær og består af Almindelig Fredløs, Rørgræs,Kryb-Hvene, Knæbøjet Rævehale, Vejbred-Skeblad, Bredbladet Dunhammer, Tagrør,Vand-Pileurt, Grå-Pil, Lyse-Siv.Naturelement 7Her er tale om en ganske smal, græsbevokset markvej, der næppe bruges mere, eller i altfald kun sjældent. Der er ingen naturhistoriske interesser knyttet til den.Naturelement 8Nyere regnvandsbassin ved bebyggelse, udgravet i en del af den tidligere lavvandede søkaldet Hvidmose. Primo juni 2006 er der optalt 20-25 kvækkende løvfrøhanner.Submers vegetation består udelukkende af kransnålealger (Chara sp.), trådalger (Cladophorasp.) og en smule svømmende vandaks.Naturelement 9. (Bjødstrup Gadekær)Restaureret vandhul under tilgroning med pilebuske. Primo juni 2006 er der hørt en enkeltkvækkende løvfrøhan. Tidligere år er der hørt op til tre løvfrøer. Lokaliteten er næstendækket af Bredbladet Dunhammer.Naturelement 10Drænet lavning som i nogle forår har været oversvømmet og hvor der med fordel kunneetableres en lavvandet sø.Naturelement 11Her er tale om et komplekst moseområde som ikke direkte berøres af lokalplanen. Undersøgelserer derfor udført ekstensivt. Området rummer to søer, samt nåletræsbevoksningerog mere eller mindre fugtig plantet skov af Ask og Rød-El. Nåleskoven er næppe af størrebiologisk interesse, men askeskoven kan være interessant som fourageringssted ogovervintringssted for padder.Den sydlige sø: ligger næsten omsluttet af nåleskov, dog i nogen afstand, så søen erganske soleksponeret.Den er næsten cirkulær (eller ringformet) med en diameter på ca.70 meter og en ø på ca. 7x7 meter. Søarealet er lidt over 1000 m 2 . Det meste er nærmestlimnisk rørsump, men ca. 30 pct var dog mere eller mindre åben vandflade ved besøgstidspunktet(september 2006). Rørsumpen er domineret af Bredbladet og SmalbladetDunhammer. I vandet er en del Svømmende Vandaks. Det er sandsynligvis en gammeljagtsø. Vandkvaliteten virker rimelig. Søen ser ud til at være fiskefri og er et oplagt25


ynglested for stor og lille vandsalamander og brune frøer. De blev dog ikke set padder vedbesigtigelsen.Flora i den sydlige sø: Bredbladet Dunhammer, Smalbladet Dunhammer, BlågrønKogleaks, Sø-Kogleaks, Vand-Pileurt, Almindelig Seglmos (Drepanoclados aduncus),Spids Spydmos. Ved bredderne: Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Sumpstrå, Vand-Pileurt.Den nordlige sø 11 er omkranset af plantet Ask, Rød-El og Hybrid-Asp. Skovbevoksningener formentlig ca. 50 år gammel eller lidt mere. Der noget dødt træ i skoven, dog ikkemeget. Terrænet skråner ret kraftigt ned mod søen, som tilsyneladende er dyb og medringe bredvegetation. Skoven kan have betydning som fouragerings- og ovevintringsstedfor padder. Søens udstrækning N-S er ca. 70 meter, Ø-V er den 30-50 meter. Arealet er etpar 1000 m 2 . Søen rummer sandsynligvis fisk. Der ser ikke ud til at være submersvegetation af betydning, men det var svært at undersøge. Søen har formentlig ikke denstore interesse som paddesø, bl.a. fordi der ser ud til at være fisk. Bredvegetation: Gul Iris,Bredbladet Dunhammer og Grenet Pindsvineknop, alle i små mængder.Naturelement 12Her er tale om en lille næringsrig sø på et par 100 m 2 . Den ligger bag hegn og som kunbeses fra vejen. Den virker ret næringsrig, men kan være ynglested for brune frøer.Bredvegetationen var domineret af Bredbladet Dunhammer.Naturelement 13Her er tale om en lille sø på et par 100 m 2 i en hestegræsning nær hus. Den er skyggetmod nord af hegn, men soleksponeret mod syd. Søen er kun beset på afstand. Hvis dener fiskefri, kan den have interesse som ynglested for padder.7.3 Delkonklusion vedrørende naturNaturelement 3, 4, 8 og 9 er kendte ynglesteder for løvfrø. Løvfrøen er sjælden i store deleaf Danmark, og arten er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12. Udoverløvfrø, er det meget sandsynlig at spidssnudet frø og stor vandsalamander, som begge eromfattet af samme beskyttelse, også yngler i området. Det har ikke været muligt atgennemføre undersøgelser på optimale tidspunkter. Derfor er det umuligt at pege påenkelte eksisterende vådområder, som ikke er ynglesteder for beskyttede arter. Debeskyttede arter må forventes at findes overalt. Samlet set betyder det, at projektet underinden omstændigheder må forringe yngle- og rasteområder for padder i området. Detbetyder at projektet på en række punkter nævnt i det følgende skal tage hensyn til dissedyrearter.Eksisterende søerOmkring de tre eksisterende §3 beskyttede søer (naturelement 1, 3 og 4) skal der tagesudstrakte hensyn til padder som er omfattet af Habitatdirektivets bestemmelser. Såledesskal projektet opfylde følgende betingelser omkring søerne, for at undgå konflikt med debiologiske interesser:1. Der må ikke tilledes drænvand fra golfarealerne til de eksisterende søer, ogeksisterende dræn skal i videst muligt omfang omlægges, så der ikke ledesnæringsberiget vand til søerne.2. Der må ikke etableres rørforbindelse mellem hverken eksisterende eller nye søer.26


3. Vandet i de eksisterende søer må ikke anvendes til vanding.4. De eksisterende søer må ikke udvides af hensyn til golfanlægget. Der er ikke biologiskeargumenter for at udvide søerne. Dog anbefales det at vandstanden i naturelement1 øges ca 30 cm ved at hæve overløbskoten.5. Der skal udlægges en bufferzone på 10-20 m omkring de beskyttede søer. I dennebufferzone må der ikke foretages terrænregulering, anlægges golf eller udsåsgræsblandinger. Plejen af bufferzonerne skal primært defineres udfra de krav somde beskyttede dyrearter stiller. Plejen af bufferzonerne kan aftales nærmere vedkontakt mellem §3 myndigheden og golfklubben.Nye søerAf hensyn til de beskyttede dyrearter skal der anlægges en ny sø ved naturelement 6.Denne sø skal være et fremtidigt yngleområde for de beskyttede arter. Søen vednaturelement 6 skal håndteres som de eksisterende søer, dvs den skal forsynes med en10-20 m bufferzone, og den må ikke tilledes drænvand. Denne sø anlægges med enforårsvandstand på 80- 100 cm, og en generel dybde på ca 30-50 cm på hovedparten afdet vanddækkede areal.Ved anlægget af øvrige nye søer bør disse i videst mulig omfang friholdes for tilledning afdrænvand. Drænvand bør om muligt koncentreres til en enkelt eller to søer, så flest muligesøer sikres den bedst mulige vandkvalitet af hensyn til udviklingen af flora og fauna.Det må sikres, at der ikke udsættes fisk eller ænder i søerne. Når de nye søer anvendes tilvanding, skal det forhindres at de udtørrer tidligere end 15/7 under normale vejrforhold.Hvis disse retningslinier overholdes vil etableringen af de nye søer i et hvist omfang kunneblive en fordel for de beskyttede padder, da de nye søer muligvis kan udvikle sig tilynglesteder.Terrestriske arealerDe beskyttede arter er afhægige af egnede levesteder og skjulesteder på land i nærhedenaf ynglestederne. Hovedparten af arealet er i dag ikke egnet som terrestrisk levested pågrund af intensiv dyrkning. Dog udgør naturelement 2 og 5 områder hvor padderne kanfinde skjul på land. Derfor bør disse arealer bevares. De ca 3 ha som dyrkes med permanentgræs, er også et relativt velegnet terrestrisk levested for de relevante arter. Detforventes dog at rough arealet i fremtiden kan få en funktion som minder om det permanentegræsareal. Rough arealet udgør et væsenligt større areal end det eksisterendepermanente græs (ca 21 ha), som yderligere er fordelt i korridorer over hele projektområdet.Hvis rough arealerne drives ekstensivt helt uden brug af gødskning, så forventes disseområder med tiden at skabe et større velegnet terrestrisk levested, end de ekisterende 3ha permanent græs. Det er afgørende for denne vurdering, at rough arealerne drivesmeget ekstensivt, og udpines for næringsstoffer på længere sigt (1-3 årlige afhøstninger).Dette betyder at anvendelse af gødning helt skal undgås, og at rough arealerne IKKE måbruges til at kassere næringsrigt afklippet materiale fra tees og greens.27


8. Konklusion8.1 DrikkevandsinteresserProjektområdet ligger for størstedelens vedkommende (78%) i område med drikkevandsinteresser.Resten (22%) ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.Det fremlagte golfprojekt vil føre til øget vanding sammenlignet med situationen i dag.Vandingsbehovet planlægges så vidt muligt dækket af nyetablerede vandresservoirs, somtilledes overfladevand opsamlet i drænsystemet på arealet.I dele af det område som i dag ligger som permanent græs, vil golfprojektet betyde etlokalt øget forbrug af gødning og pesticider, men hvis hele projektområdet betragtes underét, så vil forbruget af både gødning og pesticider reduceres væsentligt.Omlægning af lokalplanområdet fra landbrugsjord til golfbane vil under alle omstændighederbetyde et kraftigt fald i brugen af gødning sammenlignet med situationen i dag. Hvisman ser udover etableringsfasen, vil ændringerne entydigt være til gavn for miljøet. Anvendelseaf pesticider vil ske efter de retningslinier der er aftalt mellem Dansk Golf Union,miljøministreren og Kommunernes Landsforening. Det vil bl.a. betyde, at der kun måanvendes pesticider på greens og teesteder ved konkrete svampeangreb og skadeligeinsektangreb.Det samlede forbrug af pesticider vil blive reduceret væsentligt. Da der planlæggesanvendt et vækstmateriale på tees og greens med et indhold af organisk stof på over 2%,så vil risikoen for udvaskning af pesticider være minimal. Hvis projektområdet ses underet, vil udvaskningsrisikoen være langt mindre end under den nuværende drift.Risiko for udvaskning og for overfladeafstrømning af pesticider forventes at blive minimalefter at golfbanen er etableret. De vedvarende græsarealer vil være med til at beskytteoverflade- og grundvand – også på arealerne med særlige drikkevandsinteresser.8.2 Trafikale forholdTrafikbelastningen på de nærmeste forsyningveje vil samlet blive øget ved etablering afgolfbanen. Der vil være adgang til golfbanen fra flere veje med tilknytning til detoverordnede vejnet i Århus og belastningen vil være jævnt fordelt over dagen.Den øgede offentlige adgang til området vil givetvis også afstedkomme en stigende trafikaf mennesker, der ønsker at spadsere i de nye omgivelser.8.3 SikkerhedDer er en meget lille risiko for, at trafikanter på veje og beboere i nærliggende områderbliver ramt af golfbolde. Såfremt det mod forventning viser sig at være et problem, så kanÅrhus kommune kræve opsat hegn til sikring af trafikanter på Bjødstrupvej.De steder hvor offentligheden kan komme i nærheden af golfbanen, d.v.s. på de udlagtestier, vil der udover ovennævnte sikkerhedsforanstaltninger, blive opsat et skovskilt udarbejdetaf Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med golfunionen. Dette skilt foreskriver28


hvordan man opfører sig på en golfbane, således at besøgendes opmærksomhed erskærpet.8.4 Landskabelige og rekreative forholdLandskabet vil ændre karakter fra delvis landbrug og græsmark til udstrakte græsarealerklippet i forskellig højde. Reguleringen af terrænet er begrænset og de åbne vidder medspredt beplantning bibeholdes efter etablering af golfanlæggget og vil understrege både delandskabelige og geologiske former.Det vurderes ikke, at anlæg af golfbaner som nabo til fredningen vil genere fredningensformål. Det må understreges, at lokalplanområdet og golfplanerne ikke vil berøre detfredede areal.Det bliver muligt for offentligheden at få adgang til et nyt rekreativt område, som idag erlukket for offentligheden. En negativ konsekvens af den øgede offentlige adgang vil væreet øget færdselstryk på området.8.5 NaturenDer er behov for en række begrænsninger og specifikationer for at projektet kan ansessom neutralt i forhold til de naturværdier som findes i området. Dette skyldes fortrinsvisforekomst af paddearter (specielt løvfrø og stor vandsalamander), som er beskyttet afbestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 12. Begrænsningerner opsummeres herunder,og skal yderligere fremgå enten af lokalplanens juridisk bindende bestemmelser ellerindgå i en deklaration for området:1. Eksisterende §3 beskyttede vandhuller må ikke udvides eller ændres af hensyn tilgolfen. Der er eksisterer ikke på nuværende tidspunkt biologiske argumenter for atændre disse vandhuller.2. Der må ikke tilledes drænvand til §3 beskyttede arealer.3. Vandstanden skal hæves i naturelement nr 1 som beskrevet i lokalitetesgennemgangen.Vandstanden hæves ved at øge overløbshøjden ved den eksisterendeoverløbsbrønd i søens sydvestlige hjørne. Som øvrige §3 søer, må der ikke tilledesdrænvand til naturelement nr 1, og søen må ikke anvendes til vanding. Det måsikres at eventuelle nuværende tilløb til lokaliteten afbrydes.4. I lavningen (naturelement 6) etableres en nyt habitatvandhul. Dette habitatvandhulmå ikke tilledes drænvand og må ikke anvendes til vanding. Habitatvandhullet skalhave en vandstand på ca. 80-100 cm ved forårsvandstand og en generel dybde påca. 30-50 cm på hovedparten af det vanddækkede areal. Lokaliteten må gerneudtørre sidst på sommeren. Der opretholdes en bufferzone mellem plejet golf ogden nye habitatvandhul på mindst 10-20 meter.5. Anlagte og plejede golfarealer ikke må findes nærmere end 10-20 m fra de §3beskyttede arealer og fra det nye paddevandhul (Naturelement 6). Grænsen for de§3 beskyttede vandhuller går ved den vegetation som i det mindste i dele af året erafhængig af vandhullets vand.29


6. §3 grænsen skal afmærkes i felten inden anlægsarbejdet igangsættes.7. §3 beskyttede søer må ikke stå i forbindelse med andre søer. Hverken via grøfteller dræn.8. Opsamling af drænvand koncentreres til så få af de nye søer som teknisk muligt.Der må ikke opsamles drænvand i den nye sø ved naturelement 6.9. Rørforbindelser mellem alle de nye vandhuller skal undgås. Dette vil forhindre atsamtlige nye vådområder påvirkes af det mest forurenede drænvand, og samtidigtreduceres mulighederne for spredning af fisk i området.8.6 Samlet konklusionI forbindelse med miljøvurderingen er konsekvenser for natur og miljø af det golfdesignsom fremgår af lokalplankortet analyseret (se Bilag 4).De sandsynlige indvirkninger på miljøet fremgår af nedenstående skema, og konklusionerneer underbygget i rapportens tidligere afsnit.ParameterDrikkevandsinteresserTrafikaleforholdSikkerhedLandskabeligog rekreativeforholdNaturLokalt Positiv Negativt Neutral Neutral/Positiv NeutralRegionalt Positiv Neutral Neutral Neutral/Positiv NeutralUnder forudsætning af, at hensyn taget i lokalplanen efterleves og ovenstående punktereffektueres i praksis, så kan projektet samlet ses anses som neutralt i forhold til natur ogmiljø. Det anses som afgørende for denne vurdering, at samtlige punkter nævnt i afsnit 8.5specifikt fremgår af lokalplanens bestemmelser eller deklareres på området.30


9. Litteratur• Aftale mellem Dansk Golf Union (DGU), miljøministeren og KommunernesLandsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber,2006.• Banehåndbog (revideret 2003) – Dansk Golf Union, 2003.• BIOGOLF – Resultater fra norsk jordsmonnovervågning 1995 – 2005,BIOFORSK, 2006.• Poulsen og Rubæk 2005: Fosfortab i dansk landbrug – omsætning, tab ogvirkemidler mod tab, DJF Rapport Husdyrbrug nr. 68. Hanne DamgaardPoulsen og Gitte Holton Rubæk (red), 2005.• Golfens grønne regnskab – baggrund for pesticidaftalen, DGU 2006• Motensen og Pedersen 2006: Golf, Natur og friluftsliv (endnu ikkeudkommet) Bente Mortensen, GreenProject og Torben Kastrup Pedersen,Dansk Golf Union.• Greenmix fra Dansk Jordforbedring – World Class, Dansk Jordforbedring.• Gødningsforbrug på danske golfbaner, DGU 1998• Gødningsregnskaber, Fysisk kontro, Statistik 2002/2003, Plantedirektoratet,august 2006.• Konstgräss ut ett kemikalieperspektiv, PM 2/06, Kemikalieinspektionen – enlägesrapport, juni 2006.• Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 5834 stillet ffolketingsmedlem Elisabeth Gerner Nielsen (RV), Miljøministeriet,Departementet den 10. juli 2006.• Nova 2003, Landeovervågningsoplande 2003, Faglig rapport fra DMU, nr.514, 2004.• Fredshavn 2006: Personlig informantion – Bent Frandsen, Trafik og vej,Århus Kommune, 2006.• Pesticidforbrug på danske golfbaner, Dansk Golf Union 1998• Jørgensen 2003: Udvaskning af kvælstof og fosfor fra golf greens - Interntrapport, september 2003, nr. 186. Rapport for perioden juni 2000 – april2003. Uffe Jørgensen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DanmarksJordbrugsforskning.• Grant og Waagepetersen 2003: Vandmiljøplan II – slutevaluering. Fællesrapport, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning,Grant, R. & Waagepetersen, J. (2003).• Sikkerhed ved etablering af golfbaner, Danmarks Golf Union.31


Bilag 1. Lokalplanområdet (eksisterende drift)Lokalplanområdet er markeret med rød ramme. Kortet viser den eksisterende drift.Copyright for grundkort KMS-DTK25.Lokalplanområdet (eksisterende drift)


Bilag 2. Særlige drikkevandsinteresserMed blå rastermarkering vises udstrækningen af arealer, som indgår i Amtets udpegningaf særlige drikkevandsinteresser. Mørk raster viser afgrænsningen af fredet areal (indgårikke i lokalplanområdet).Copyright for grundkort KMS-DTK25.Særlige drikkevandsinteresser


Bilag 3. Nummerering af naturelementerDe lokaliteter som er undersøgt er nummereret fra 1 til 13. Lokaliteter med tyk blå indramningfremgår af Amtets vejledende udpegning af §3 beskyttede arealer. Lokaliteterne 8,11, 12 og 13 ligger udenfor projektområdet, men er inddraget i undersøgelsen på grund afden biologiske sammenhæng. 100 m fortidsmindebeskyttelseszone er vist i den sydligedel af området.Copyright for grundkort KMS-DTK25.Nummerering af naturelementer


Bilag 4. Golfdesign (12.12.2006)Golfdesign som det præsenteres i lokalplanen. Detaljer i designet vil følge retningsliniernesom er opsummeret i konklusionen.Golfdesign (12.12.2006)


Bilag 5. SikkerhedszonerSikkerhedszonernes betydning er nærmere forklaret i teksten (afsnit 5).Sikkerhedszoner


Bilag 6. Habitatdirektivets bilag IVHerunder fremgår hvilke dyre- og plantearter som er opført på Habitatdirektivets bilag IV,og som skal beskyttes iht bestemmelserne i direktivets artikel 12.Habitatdirektivets bilag IV


Habitatdirektivets bilag IV

More magazines by this user
Similar magazines