Muskuloskeletalt Forum - 2/2002 (pdf) - Fagforum for ...

MuskuloskeletaltForum22. årgangJuni 2002Dansk Selskab forMuskuloskeletal Medicin &Danske Fysioterapeuters Faggruppefor Manuel TerapiRygbehandling og rygforskning– et organisatorisk problem 4Monitorering af det kliniskeforløb for rygpatienter 8Erhvervsfaktorer oglændesmerter 10Awareness of the HypermobilitySyndrome 17

4Leder DSMMRygbehandling og rygforskning – et organisatorisk problemMuskuloskeletalt ForumGlen Gorm RasmussenDe tværfaglige halvårlige møder i Rygforum DK giveret levende billede af den uensartede udviklinginden for rygbehandling og rygforskning i Danmark.Det kniber desværre endnu med implementeringen.Organisationen af rygbehandling og dermedrygforskning inden for de 14 sygehusadministrationeri Danmark er højst forskellig.Rygsygdommene koster Danmark 10 milliarderkroner om året og højst 15–20% bruges til behandling.Ressourcerne, der er sat af til forskning, erikke imponerende.Det er indlysende, at de mange mennesker medrygproblemer primært skal ses i primærsektoren oghøjst 15–20% har behov for yderligere vurdering,sædvanligvis tværfagligt i sekundærsektoren, ogdet er her de organisatoriske problemer især manifesterersig.Det er først og fremmest her, at problemernemelder sig i form af en gennemtænkt tværfagligorganisation, der bygger på MTV-rapporten fra1999.Organisationen af den medicinske del af rygsygdommene,som jo er langt den største, er megetvarierende, spændende fra selvstændige rygafdelinger,tværfaglige team til sektioner i en medicinsk/reumatologiskafdeling.Det drøftes for øjeblikket, hvordan muskuloskeletalesygdomme skal varetages og eventuelt udviklessom et fagområde inden for reumatologien.Også inden for dette speciale er organisationen frasygehusejer til sygehusejer vidt forskellig.Det er tankevækkende, at i 1/3 af Danmark –hvad angår befolkningsmængde – er rygbehandlingeni sekundærsektoren udskilt af medicinske/reumatologiske afdelinger og varetages i særligecentre eller klinikker, der tænkes her på Rygcentreti Ringe, Rygcentret i Give og Rygcentret i Københavnsamt Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabiliteringpå Rigshospitalet.Professor Claus Manniche fra Ringe har stilletdet spørgsmål, om helhedsløsning på rygområdetinden år 2005 er utopi eller realisme.Med baggrund i de store samfundsomkostningeri Danmark til det muskuloskeletale områdepå i alt 20 milliarder kroner, heraf rygsygdommene10 milliarder kroner, er en opprioritering af behandlingog forskning af de muskuloskeletale sygdomme,herunder rygområdet, nødvendig, og mankan kun være enig med professor Claus Mannichei, at en helhedsløsning, hvad angår organisationenaf forskning og behandling af rygsygdomme, er ennødvendighed.

LederKun delvis navneforandringVibeke LaumannKort tid før MT-gruppens generalforsamling fik viDanske Fysioterapeuters foreløbige godkendelse tilvores ønske om at overgå til at få status som etfagforum.I godkendelsen lå samtidig en opfordring, menikke et krav, til at kontakte relevante faggruppermed henblik på tilhørsforhold under vores kommendefagforum.Kort tid efter generalforsamlingen modtogDanske Fysioterapeuter og MT-gruppen et brev fraMcKenzie-gruppen med et forslag om at blive inddrageti et sådant fagforum.McKenzie-gruppens forslag er, at der bør opretteset fælles muskuloskeletalt fagforum med deltagelseaf alle de nuværende faggrupper inden forområdet (MT, McKenzie, MTT etc.), og at dette etablerespå en sådan måde, at de deltagende faggruppersikres en lige indflydelse.Efterfølgende er vi ligeledes blevet klar over, atdet er tanken, at vi fremover skal ligestilles medandre faggrupper, som arbejder med behandlingsmetoderinden for det muskuloskeletale fagfelt.Sådanne grupper skal nemlig fremover inddrages iMT-gruppen og kan ikke lave deres egen faggruppe.Vi har givet den tilbagemelding, at ideologienbag MT-gruppen er at se bredt på diagnostik og behandlingaf det muskuloskeletale område. Vi ønskerikke at forholde os til et bestemt koncept, men inddragermange forskellige metoder og lader den kliniskeræsonnering og evidensbasering være centraleaspekter. Således er interesse- og undervisningsgrupperinden for f.eks. Maitlandkonceptet,den osteopatiske tilgang til Manuel Terapi og denyeste ideer inden for stabilitetstræning alleredeintegreret i MT-gruppen. MT-konceptet er hele tidenunder udvikling, påvirket af den udvikling, derer inden for det muskuloskeletale område.På repræsentantskabsmødet i år 2000 varundertegnede selv med til at stemme for en udvikling,hvor vi prøver at samle grupperne i noglebrede fysioterapeutiske arbejdsområder. Der er storkonkurrence på sundhedsmarkedet, så det er vigtigt,at vi står sammen. Men måske har vi ikke gennemtænkt,hvorledes dette sammenhold bør findested i den interne faggruppestruktur.F.eks. vil vi få problemer internationalt set. Vivil få problemer med IFOMT, som tidligere har godkendthele vores uddannelsesforløb og eksamen, ogsom løbende vurderer, om indhold og niveau stadigsvarer til det niveau, som kræves for at være medlemaf IFOMT.Midt i maj skal MT-gruppen mødes medMcKenzie-gruppen og drøfte situationen. På dettemøde håber vi på at få afklaret, hvorledes vi kanforestille os, at Danske Fysioterapeuters faggruppestrukturkan udvikles.Måske skal vi se på en helt anden hierarkiskopbygning, gerne bygget op på en sådan måde, atder tages hensyn til de kommende specialistområderog gerne, så der bliver mulighed for, at specialistområdernekan få plads i repræsentantskabet(med såvel taleret som stemmeret).Vi har gennem de sidste år oparbejdet et godtog givtigt samarbejde med McKenzie-gruppen, ogvi er enige om, at der ikke må gå skår i dette samarbejdepga. danske Fysioterapeuters nye struktur,som viser sig ikke at være så let at efterleve.Indtil der er fundet en afklaring, kalder vi osderfor:Danske Fysioterapeuters Faggruppe for MuskuloskeletalTerapi.5M uskuloskeletalt Forum

6Referataf forårsmøde i Rygforumdk Rygcenter Fyn den 12 april 2002Muskuloskeletalt ForumGlen Gorm RasmussenPå baggrund af, at Rygforskningscentret i RygcenterFyn netop havde præsenteret rapporten over deførste 2 års virke fra 10. januar 2000 til 10. januar2002, var forårsmødet Rygcenter Fyn præget af demange projekter, der er søsat fra Rygcenter Fyn, derbestår af Rygambulatoriet og Rygforskningscentret.Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden:www.rygforskningscentret.dkKiropraktor Alice Kongsted præsenterede ét af Rygforskningscentretshovedprojekter: Whiplashprojektet,hvor der i samarbejde med Dansk Smerteforskningscenterved Århus Kommunehospital på baggrundaf bevilling på 8,5 mio. kroner fraforsikringer og pension siden maj 2001 er foregåeten prospektiv undersøgelse med rekruttering af patienterfra skadestuer og praktiserende læger i Viborg,Århus, Vejle og Fyns Amter.Projektets sygeplejerske har dagligt kontaktmed de involverede skadestuer.I Ringedelen inkluderes 200 personer, der undersøgeslige efter, de er kommet til skade. Patienternebliver MR-skannet lige efter, de er kommet tilskade og igen 3 måneder efter og 1 år efter, at skadener sket.I undersøgelsen sammenlignes effekten af 4forskellige behandlingsformer, der i tidligere studierhar vist at kunne have god effekt, men ikke tidligereer sammenlignet eller afprøvet i en så storundersøgelse som den igangværende. Undersøgelsernevil vise, hvad der er mest effektivt overforpiskesmældsskader.Fysioterapeut Per Kjær præsenterede befolkningsundersøgelsen:Fynske rygge.Undersøgelsen vil belyse, hvad der giver dårligryg. I undersøgelsen ser man på, hvordan resultaterfra MR-skanninger, rygundersøgelser og brug afkroppen hænger sammen med ondt i ryggen.Der er undersøgt 412 40-årige og 442 13-årigefynboer. Grupperne følges med spørgeskemaer ogMR-skanninger i de kommende år.Et af de foreløbige fund er, at der hos ca. 20%af de voksne på MR-skanning ses forskellige graderaf diskusprolaps.Foreløbig analyse viser ingen sikker sammenhængmellem diskusprolaps og de dermed forventedesmerter.I de kommende år analyseres, hvordan rygbesværhænger sammen med det, man har fundet vedde øvrige undersøgelser ud over MR.Fysioterapeut Hanne Albert præsenterede: Prolapsprojektet,hvor patienter henvist til Rygambulatorietmed lumbago/iskias tilbydes at indgå i enundersøgelse, hvor patienterne randomiseres til behandlingsregimefastlagt efter symptomer eller information/omsorg.Patienterne får foretaget fysisk undersøgelse,og de udfylder flere spørgeskemaer. Desuden foretagesMR-skanning både ved starten af undersøgelsenog et år efter.Undersøgelsen forventes at belyse effekten af,hvilken behandling der hjælper patienten og ombehandling overhovedet hjælper.Kiropraktor Henrik Wulff Christensen præsenteredeprojekter omkring thorakale smerter hos patienterhenvist for angina pectoris og effekten af kiropraktiskbehandling.Kiropraktor Jan Hartvigsen præsenterede: Statusover ryg og erhverv på basis af sin Ph.D.-afhandling.Der henvises til Jan Hartvigsens artikel andetsteds i dette blad.Kiropraktor og læge Niels Grunnet-Nilsson foretogstatus over cervikogen hovedpine, hvor der er fundeteffekt af manuel behandling.Den nye 2-års masteruddannelse i rehabiliteringved Syddansk Universitet bliver et tilbud ioverbygning af de bestående uddannelser, belyst afMerete Munk. Uddannelsen afventer endelig godkendelsei ministeriet.Herudover berettede kiropraktor Henrik Lauritsenom superspeciallægeerklæring a la Ringe. Der bliverforetaget en grundig klinisk og paraklinisk undersøgelseinkl. MR-skanning af rygpatienter med afsluttendekonklusion. En model, der minder om erklæringer,som enkelte kommunerhar indhentet på rehabiliteringsinstitutioner iTyskland.

Speciallæge i almen medicin Mogens Frost fortaltespændende om tværfagligt rygprojekt i Grindsted –(rapporten kan rekvireres fra Ribe Amt), hvor enfysioterapeut, kiropraktor og praktiserende læge iGrindsted i 2000–2001 har fungeret som et visitationsteamfor problemfyldte rygpatienter henvist afpraktiserende læge. De tre medlemmer af teamethar undersøgt patienten og givet patienten og egenlæge råd om videre behandling. Denne teamfunktioner evalueret og har vist sig at være en storsucces.Tom Bendix redegjorde for status over rehabiliteringaf patienter med længerevarende rygsmerter,evidens og fremtid. Det noteredes, at evidensen forintensiv, funktionel rehabilitering under indlæggelseer yderst spinkel. Andre modeller efterprøves.I forbindelse med rundvisningen på RygcenterFyn fik vi at vide, at den tidligere stationære rehabiliteringsafdeling,hvor patienterne var indlagt tilrygrehabilitering, er nedlagt og omdannet til et ambulanttilbud, hvor patienterne i de enkelte tilfælde,der er behov derfor, kan bo på hotel. Ligeledes errehabiliteringen strakt over flere perioder.Rygambulatoriet består således nu af to komponenter.Det klassiske rygambulatorium, hvor patientermed maksimalt 6 måneders symptomer medlumbago/iskias tilbydes behandling, og rehabiliteringsfunktionen.Sammen med Rygforskningscentret udgørRygambulatoriet Rygcenter Fyn, der relaterer delstil Sygehus Fyn og dels til Institut for Idræt og Biomekanikved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetved Syddansk Universitet.Det var en meget spændende dag i Ringe, ogden tværfaglige kontakt i Rygforum.dk er en væsentliginspiration fremover. Der planlægges halvårligemøder og nærmere oplysninger kan indhentespå Internettet.7M uskuloskeletalt Forum

8Monitorering af det kliniske forløbfor rygpatienterMuskuloskeletalt ForumBerit Schiøttz-ChristensenHvis det kliniske forløb for patienter, der undersøgesog behandles på grund af f.eks rygsmerter, monitoreres,kan man opnå systematiske oplysninger om,hvilke patienter der undersøges og behandles, hvordande behandles, hvad resultatet af behandlingener og om omfanget af de anvendte ressourcer. Anvendeset monitoreringssystem som et dagligt redskab,hvor relevante oplysninger om patienten registreresløbende, vil oplysningerne kunne inddragesi beslutningsprocessen vedrørende diagnostisketiltag og vurdering af den enkeltes prognose.I den daglige klinik anvendes redskaber sominterview, objektiv undersøgelse og billeddiagnostiskundersøgelse. I hospitalsregi registreres løbendekontakthyppighed og -lokalitet, samt diagnose.Oplysningerne fra det kliniske interview ogden objektive undersøgelse foreligger ikke i systematiskform i en database, hvilket er tilfældet foroplysningerne i hospitalsregisteret.Formålet med mit ph.d.-projekt var at opbyggeog validere et monitoreringssystem, der med fordelkan anvendes blandt rygpatienter med radikulæresymptomer. Kravet til monitoreringssystemet var, atder for alle patienter kunne indhentes valide oplysningerom symptomer, funktionsniveau, socialeforhold, objektive fund og fund ved billeddiagnostik,derudover at oplysningerne kunne indhentesnemt og billigt.I undersøgelsen blev der taget udgangspunkt igruppen af patienter henvist til billeddiagnostiskundersøgelse på mistanke om lumbal discusprolaps.I alt 230 patienter i alderen 18-55 år, henvist til 1.gangs billeddiagnostisk undersøgelse på mistankeom lumbal discusprolaps, besvarede ved billeddiagnostiskeundersøgelse og 12 måneder derefter etselvudfyldt spørgeskema indeholdende spørgsmålom smertesymptomer, funktionsniveau og socialeforhold. Derudover blev fund ved klinisk og billeddiagnostiskundersøgelse og ved eventuel operationregistreret. Blandt de 230 patienter fik 127 (55,2%)påvist en lateral, lumbal discusprolaps ved billeddiagnostik,102 (44,3%) blev opereret, og hos 88 afdem (86,3%) fandtes en lateral discusprolaps vedoperation.Informationerne i spørgeskemaets smertedelblev valideret i forhold til et klinisk interview. Oplysningerom smertelokalisation og -type, indhentetved spørgeskema, var relativt valide sammenholdtmed klinisk interview, og det konkluderes at selvudfyldtsmertespørgeskema kan anvendes til registreringaf specielt smertelokalisation, men også tilregistrering af smertetype blandt patienter medsymptomer tydende på lumbal discusprolaps.Informationer om smertelokalisation og funktionsniveauindhentet ved hjælp af spørgeskemaetblev valideret i forhold til fund af en lateral discusprolapsved billeddiagnostik. Patienter, der angavunilaterale smerter og smerteprovokerende aktivitetersom hoste, nysen og stående funktion, havdesignifikant oftere prolaps end patienter, der ikkeangav disse symptomer. Det konkluderes, at det ermuligt ved brug af et selvudfyldt patientspørgeskemaat indhente valid og betydende information,der kan anvendes, når der tages beslutning vedrørendehenvisning til billeddiagnostik på mistankeom lumbal discusprolaps. Mange patienter vil medstor sandsynlighed kunne undgå billeddiagnostiskundersøgelse, hvis oplysningerne fra spørgeskemaetanvendes til at vurdere den enkeltes prognose for etpositivt fund ved billeddiagnostik.Ved 12 måneders followup oplevede 2 / 3 smerterunder 7,5 på en VAS-skala fra 0-10 mod 50%ved inklusion. 56% kunne klare normale dagligefunktioner, og 56% var i arbejde mod 72% ved inklusion.Den prognostiske værdi af informationerved inclusion om smertelokalisation, funktionsniveau,objektive fund og fund ved billeddiagnostikblev valideret i forhold til den enkelte patients statusved 12-måneders followup. Patienter, der angavlav smerteintensitet ved followup, havde ved inklusionunilaterale smerter, høj smerteintensitet, smerteprovokerendefaktorer som forværring af smerteni siddende stilling, og at patienten ikke havde væretlangtidssygemeldt inden henvisning til billeddiagnostik.Patienter, der ved followup kunne klarenormale daglige funktioner, angav ved inklusion atopleve forværring af smerten ved provokerende bevægelser,og angav at de forventede at kunne forblivei arbejde. Patienter, der ved followup var i arbejde,angav ved inklusion at opleve unilateralesmerter, og de angav, at de selv mente at have endiscusprolaps, hvorimod de ikke havde været langtidssygemeldt,men var i arbejde, og at de ikkehavde en verserende arbejdsskadesag.

De tre valgte mål for status ved 12-månedersfollowup er mål for tre forskellige dimensioner:smerte, funktionsniveau og erhvervstilknytning.Det er forskellige indikatorer, der forudsiger hver afde tre dimensioner. Denne undersøgelse viser at opmærksomhedenomkring hvilket effektmål, der anvendestil at evaluere et forløb, bør rettes mod deteffektmål, der i sidste ende ønskes, ellers kan prognosen,der bygger på informationer ved inklusionvære misvisende.For at vurdere om oplysninger, der findes ihospitalsregisteret, kan anvendes i stedet for oplysningerindhentet ved brug af et patientspørgeskema,blev informationsværdi af de oplysninger,der findes i registeret og patientjournalen sammenlignetmed informationsværdien i spørgeskemaet.Hverken information fra hospitalsregisteret vedrørendediagnose, eller information fra hospitalsjournalenvedrørende objektive fund, fund ved billeddiagnostikeller operation indeholdt betydende information,der kunne prædiktere smerteintensitet ellerevne til at klare normal daglig funktion ved 12-måneders followup, hvorimod disse kilder i nogengrad kunne prædiktere patientens erhvervsevne.For at kunne forudsige prognosen med betydeligsikkerhed skal der indgå oplysninger som de der erindeholdt i det selvudfyldte patientspørgeskema.Det er et stort behov for monitoreringsværktøjer,der kan anvendes til at registrere status ogforløb for den enkelte patient, for på denne baggrundat kunne vurdere om forløbet er optimalt forden enkelte, og om de anvendte ressourcer udnyttesrelevant. I et monitoreringsværktøj, der skal anvendesblandt rygpatienter, mistænkt for lumbal discusprolaps,bør indgå oplysninger vedrørendesmertelokalisation, funktionsniveau og sociale forhold,herunder varighed af sygemelding og erhvervsstatus.Sådanne oplysninger kan indhentesved brug af et selvudfyldt, struktureret spørgeskemaog kombineres med oplysninger fra hospitalsregistretvedrørende diagnose og kontakttype.Oplysningerne kan danne baggrund for en del-vurderingaf patientens prognose med henblik på planlægningaf diagnostik og behandling. Prognosemodellernekan desuden generelt anvendes til at identificereindsatsområder for ændring i diagnostik ogbehandling og dermed bidrage til udvikling afguidelines.I dette studie er gruppen af patienter henvisttil billeddiagnostik valgt som studiepopulation, idetdet var målet at fokusere på en gruppe patienter,der oplever betydende smerter og funktionsindskrænkning.Patienter med lettere symptomer, somikke medfører henvisning til billeddiagnostik, kanmåske vurderes på baggrund af de samme indikatorersom de, der er henvist. Ønskes indikatorerne anvendtblandt andre patienter skal informationsværdieni den enkelte indikator vurderes, hvorefter denenkelte patients prognose kan vurderes.Ph.d.-afhandlingen kan rekvires: berit@dadlnet.dk9M uskuloskeletalt Forum

10Erhvervsfaktorer og lændesmerter– et resumé af en phd-afhandlingJan Hartvigsen, kiropraktor, phd – Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk BiomekanikMuskuloskeletalt ForumSmerter i lænderyggen er et folkesundhedsproblemi hele den vestlige verden med enorme samfundsmæssigeomkostninger til følge. Faktisk overstigerde årlige omkostninger forbundet med lænderygsmerteromkostningerne forbundet med nedre luftvejsinfektioner,Alzheimers sygdom, apopleksi, diabetesmellitus, sclerose og epilepsi tilsammen (1).Imidlertid, og på trods af et overordentligt stort antalepidemiologiske undersøgelser, er årsagerne tillænderygsmerter dårligt afklarede (2), og der herskeruenighed og forvirring omkring, hvilke tiltag iforbindelse med for eksempel arbejdslivet, der vilkunne reducere forekomsten af lænderygsmerter(3). Således er der i nyere systematiske oversigterfundet store metodologiske problemer i hovedpartenaf de gennemgåede artikler (4–6), og heller ikkei interventionsstudier er der fundet en entydig effektaf forskellige tiltag (7).På den baggrund fandt vi det relevant i etph.d. forløb at gennemgå dele af den videnskabeligelitteratur systematisk samt at udføre originaleepidemiologiske undersøgelser baseret på danskematerialer under overskriften »Erhvervsfaktorer oglændesmerter«. Afhandlingen blev udarbejdet undermin indskrivning som ph.d. studerende på Epidemiologi,Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet, Odense. Hovedvejleder varprofessor i klinisk epidemiologi Leiv Bakketeig.LitteraturgennemgangeVi valgte at koncentrere os om to emner, nemligsiddende arbejde/stillesiddende erhverv og psykosocialearbejdsfaktorer i relation til smerter i lænderyggen.Originale epidemiologiske artikler blevsøgt i relevante elektroniske databaser og gennemgåetsystematisk og kritisk efter en på forhånd fastlagtprocedure. Til vores overraskelse viste ingen afundersøgelserne, uanset kvaliteten, en sammenhængmellem siddende arbejde og lændesmerter.Ligeledes blev ingen sammenhæng fundet mellemlænderygsmerter og social støtte eller mentalt stresspå arbejdet. I bedre longitudinelle undersøgelservar der tendens til en sammenhæng mellem lavjobtilfredshed og lænderygsmerter, specielt i relationtil sygemelding, men sammenhængen var ikkeentydig. Der var betydelige metodemæssige problemeri flertallet af de gennemgåede undersøgelser.Specielt var problemerne udtalte i relation til nøgleområderneudvælgelse af undersøgelsespopulation,definition af lænderygsmerter og pålidelighedaf og definition på risikofaktorer.Tværsnits- og prospektivspørgeskemaundersøgelse»Sundhedsprojekt Ebeltoft« er en populationsbaserettværsnits- og 5-års prospektiv befolkningsundersøgelseomhandlende 2.000 mænd og kvinder i alderen30–50 år ved undersøgelsens start. Indeholdt iden omfattende database over disse personer findesblandt andet spørgeskemaoplysninger vedrørenderygsundhed og fysiske belastninger på arbejdet.Ved baseline fandtes ingen forskel mellem fysiskebelastningsgrupper med hensyn til lænderygsmerter,hvorimod der ved opfølgningen fandtes en statistisksignifikant dosis-respons-sammenhængmellem stigende arbejdsbelastning og lænderygsmerter.Vandring mellem belastningsgrupperne varmeget udbredt og var i nogen grad påvirket af,hvorvidt deltagerne havde ondt i ryggen. Såledesmigrerede personer med længerevarende lænderygsmerterover tid mod mindre belastende erhverv.Det blev konkluderet, at longitudinelle undersøgelserer nødvendige hvis årsagssammenhængeskal klarlægges inden for dette område.Tvilling-kontrolundersøgelseEn tvilling-kontrolundersøgelse er i realiteten etklassisk case-kontroldesign. Tvillingindivider medlænderygsmerter anvendes som cases og medtvillingeruden rygsmerter anvendes som kontroller.Således kan kun par, hvor den ene tvilling er »syg«og den anden »rask«, anvendes. Da der er kønsforskellemellem både forekomsten af lænderygsmerterog arbejdsbelastning anvendes tillige udelukkendeenæggede eller enskønnede tveæggede tvillingepar.I denne undersøgelse opfyldte 1.910 komplette par(3.820 individer) mellem 25 og 41 år kriterierne ogblev inkluderet. I analysen fandtes igen en statistisksignifikant dosis-respons-sammenhæng mellem stigendefysisk arbejdsbelastning og smerter i lænderyggen.Der fandtes ingen forskel på personer, somsidder ned hele deres arbejdsdag, og personer, sombåde sidder og går. Der fandtes heller ingen signifikantforskel på enæggede og tveæggede tvillinger,hvilket indikerer, at miljøpåvirkningen arbejdsbelastningsandsynligvis spiller en større rolle for ud-

11viklingen af smerter i lænderyggen end arveligefaktorer.DiskussionVed hjælp af tre forskellige forskningsdesigns fandtesingen sammenhæng mellem stillesiddende arbejdeog smerter i lænderyggen. Tværtimod fandtvi konsekvent en neutral eller ligefrem beskyttendeeffekt af siddende arbejde. Vi anser ikke dette resultatfor at være en konsekvens af hverken publikationsbias,selektionsbias eller confounding. Det erderfor på høje tid, at man i den offentlige debatbliver opmærksom på disse forhold, og at forebyggelsestiltagmålrettes mod erhvervsgrupper medhøjere risiko.Litteraturen omhandlende psykosociale faktorerog lænderygsmerter er meget uhomogen, modstridendeog til tider forvirrende. Der foreligger etstort udviklingsarbejde målrettet mod at udarbejdeinternationalt anerkendte standarder for måling afpsykosociale risikofaktorer.Vedrørende lænderygsmerter er de store overordnedeopgaver at fremkomme med meningsfulde,håndterbare og klinisk relevante definitioner aflændesmerter tillige med pålidelige og reproducerbareværktøjer til identifikation af disse. Specieltbør forskning med henblik på at identificere undergrupperaf patienter prioriteres, således at risikofaktorerog prædiktorer for kronicitet i disse grupperkan fastlægges.diseases. Scand J Work Environ Health 1995; 21:401–3.4. Leboeuf-Yde C. Smoking and low back pain. A systematicreview of 41 journal articles reporting 47 epidemiologicstudies. Spine 1999; 24: 1463–70.5. Bongers PM, de Winter CR, Kompier MA, HildebrandtVH. Psychosocial factors at work and musculoskeletaldisease. Scand J Work Environ Health1993; 19:297–312.6. Hoogendoorn WE, van Poppel MN, Bongers PM, KoesBW, Bouter LM. Physical load during work and leisuretime as risk factors for back pain. Scand J WorkEnviron Health 1999; 25: 387–403.7. Volinn E. Do workplace interventions prevent lowbackdisorders? If so, why?: a methodologic commentary.Ergonimics 1999; 42: 258–72.8. Hartvigsen J, Leboeuf-Yde C, Lings S, Corder EH. Issitting-while-at-work associated with low back pain?A systematic, critical literature review. Scand J PublicHealth 2000; 28: 230–9.9. Hartvigsen J, Bakketeig LS, Leboeuf-Yde C, EngbergM, Lauritzen T. The association between physicalworkload and low back pain clouded by the »healthyworker« effect: population-based cross-sectional and5- year prospective questionnaire study. Spine 2001;26: 1788–93.10. Hartvigsen J, Lings S, Corder EH. Coding of occupationfor the »young cohort« of the Danish twin register.A resource for future epidemiologic research.Scand J Public Health 1999; 27: 148–51.11. Hartvigsen J, Kyvik KO. Idiopathic scoliosis in twinsstudied by DNA fingerprinting. J Bone Joint Surg Br2000; 82: 308.PublikationerAfhandlingen er baseret på fire artikler. To erendnu under bedømmelse ved internationale tidsskrifter,og to er publiceret (8, 9). Derudover har jegi relation til projektet offentliggjort yderligere enartikel (10) og et letter (11).Afhandlingen kan i sin helhed bestilles hosNordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.Referencer1. Maniadakis N, Gray A. The economic burden of backpain in the UK. Pain 2000; 84: 95–103.2. Leboeuf YC, Lauritsen JM, Lauritzen T. Why has thesearch for causes of low back pain largely been nonconclusive?Spine 1997; 22: 877–81.3. Riihimaki H. Hands up or back to work – future challengesin epidemiologic research on musculoskeletalMuskuloskeletalt Forum

12»Er der nogen evidens for detI går og laver«?Referat fra Nordisk Kongres i Manuel Terapi og Medicin 2002Muskuloskeletalt ForumGerd LyngKlinik for Muskuloskeletal Medicin, AllingeVibeke Laumann og Peter SilbyeDen 8. nordiske kongres i Manuel Terapi og Medicinforegik i Oslo i dagene 7. til 9. marts. Hovedtrådengennem hele kongressen var klinisk evidens ogbeslutningstagen (ræsonnement).I kongressen deltog knap 300 fysioterapeuterog læger. Enkelte osteopater og kiropraktorer. Deltagernekom i stort og overvældende tal fra Norge.Næsten alle manuelle fysioterapeuter. Danmark varrepræsenteret af i alt 12 medlemmer af herværendeblads organisationer samt kiropraktor Allan Jordan,der havde et indlæg på den første dag. Enkelte deltagerekom så langt væk fra som Nigeria, Californien,Australien og New Zealand.Kongressproget var engelsk, om end manmåtte konstatere at der var stor forskel på finskengelskog australsk-engelsk. For slet ikke at taleom islandsk-engelsk.Mark Jones(Manipulative physiotherapist, senior Lecturer,International coordinator, PostgraduatePrograms in Manipulative Physiotherapy,University of South Australia)En af de talere man så frem til var Mark Jones fraSydaustraliens universitet. På basis af bogen »ClinicalReasoning in the Health Professions« og isærden kommende »Clinical Reasoning in ManualTherapy« er han en af guruerne når det gælderteori. Hans indlæg var uhyre professionelle, flydendeog af typen med hvert sagt ord gengivet påoverhead’en. Indlæringsprocesser er et centralt resultataf fornuftig klinisk ræsonneren. Han fremhævededen bio-psyko-sociale model for sundhedog sygdom som den kontemporært foretrukne. Deter nødvendigt at være klar over den indflydelsepsyko-sociale faktorer kan have på patientens sansemæssigeog kognitive opfattelse af sin tilstandog på bevægemønster og vanemæssig adfærd. EfterGiffords model den indflydelse patientens tankerog følelser, angst og forudfattede meninger harpå opfattelsen af smerte og på patientens helefremtoning. To mennesker med nøjagtig densamme vævsbeskadigelse eller dysfunktion fremtrædersom bekendt aldrig fuldstændig ens. Billedetafhænger i høj grad af hvad der er sket i livetfør skaden og hvilken model patienten har af detder foregår.Man kan skelne imellem den tekniske diagnostiskemodel og den kommunikative, narrative,interaktive model, hvor den første bygger på dentilstedeværende funktionelle inhabilitet, den fysiskesvækkelse og de patobiologiske forandringer. AfMark Jones kaldt »technical delivery«. Den andenmodel bygger på forståelse af patienten som menneskemed forventninger, motivationer, tro, følelserog evne til at deltage i processen. Af Mark Joneskaldt »Communicative Management«.Alt i alt må man ud fra dette indlæg slutte atde behandlere, der har de bedste forudsætninger forat komme nærmest behandlingsmålet, er de kommunikativttrænede terapeuter der har lært at opfattepatienter som hele mennesker. Og hvem er velbedre til det end lige netop de praktiserende lægerder har brugt sig selv i kommunikationsprocesserigennem mange år. Manuel Medicin kombineretmed terapeutisk kommunikation, »F’er«, NLP, kognitivterapi, hypnoterapi eller lignende lever op tilkravene om »Clinical reasoning and the bio-psycho-socialmodel of health and disability«.Kirsti Malterud(MD, Professor at the Division for GeneralPractice, University of Bergen and Universityof Copenhagen).Helbredsproblemer forventes i medicinen at præsenteresig som subjektive symptomer ledsaget af

13objektive fund. Heraf udledes diagnosen, der såigen forventes at føre til en behandling og efterfølgendeenten helbredelse eller i hvert fald en prognostiskudtalelse om hvad man kan forvente.Som praktiserende læge ved man, at der ermange lidelser der præsenterer sig uden at væreobjektivt forklarlige set med medicinske øjne. Kronisktræthedssyndrom, fibromyalgi etc. IfølgePetersen i 1992 kan den medicinske diagnose for76%’s vedkommende baseres på anamnesen. Kun12% på den objektive undersøgelse og kun 11% pålaboratoriedata.Mange af de uforklarede lidelser bunder i heltandre faktorer end den umiddelbare apparatfejlsmodelgiver anledning til at tro. Rent neuromuskulærtkan der være tale om øget tension, manglendekontrol, overbelastning, øget angstberedskab etc.Der kan være tale om bagvedliggende traumer,vold eller seksuelt misbrug. Den tunge sociale arv,indlærte mønstre såsom at være »den pæne pige«,smile, ofre sig for andre-typen etc. Endelig kanregulære underliggende somatiske sygdomme somcancer, hypothyreoidisme, diabetes, neurologiskelidelser og ikke at forglemme »de ting vi endnu ikkeved noget om« være af stor betydning for sygdomsbilledet.Kirsti Malterud gjorde opmærksom på vigtighedenaf at lytte til patienten, være forstående,acceptere og tolerere. Vide at patienten er en helperson der bliver set, hørt og opfattet som den haneller hun er, med respekt og med ret til at have følelser.For terapeuten er det vigtigt at mobilisere ogstyrke de stærke sider hos patienten. Modarbejdeundertrykkende tendenser der udfolder sig pågrund af lav social klasse, køn, alder, etnicitet ellerseksualitet. Få patienten til selv at udtrykke hvadhan/hun oplever som sine stærke sider og hvilke afdisse sider der kan bruges til at få det bedre, sombeskrevet af Hanne Hollnagel og Kirsti Malterud i1998. Indlægget blev godt levendegjort af den gennemgåendepatient »Judith Smith« der endte medselv at måtte beslutte sig for hvilken diagnose hunville have.Per Kjær(Diplom-MT, ph.d.-studerende ved FynsRygcenter, Syddansk Universitet)Radiologisk vurdering af ryggen sammenholdt medklinisk vurdering. Hos mange af patienterne medlænderygproblemer er det svært at finde den eksakteårsag til lidelsen. Det afføder meget ofte kravom radiologisk undersøgelse uanset om den er anbefaleti de anerkendte kliniske »guidelines« eller ej.Holdningen er at der først er indikation for billeddiagnostiskudredning når der er mistanke om»røde flag« eller når lidelsen har varet i mere end 4-8 uger og der i øvrigt kan forventes et bedre resultatmed operation. Når resultatet så foreligger erdet atter igen væsentligt at sammenholde det medklinikken og vurdere i hvor høj grad fundene forklarerpatientens smerte og symptomer. De rødeflag, der indicerer radiologisk udredning, er mange.Ud over traumer, cancer og osteoporose vil tilstandesom lændesmerter hos personer med langvarigtintravenøst stofmisbrug eller steroidbehandlinggive indikation for billedudredning. Også lændesmerterhos unge under 20 og ældre over 55samt hos patienter med udbredte neurologiskesymptomer skal give anledning til at overvejeradiologisk vurdering.Per Kjær gennemgik litteraturen mhp. atsammenligne smertepopulationer med positiverøntgenologiske fund.Degenerative discusforandringer er ringe korrelerettil lænderygproblemer, og radiologisk verificerbarelidelser som spondylose, spondylolistese,spina bifida og mb. Scheuermann slet ikke ser ud tilat være årsag til lændeproblemer.MR-scanninger sammenholdt med positive kliniskefund giver en noget bedre korrelation. Såledesses discusprotrusioner og -degenerationer somnormale fund mens prolapser, sequestreringer ogMuskuloskeletalt Forum

14Muskuloskeletalt Forumnerverodskompressioner sjældent ses hos asymptomatiskeindivider.Kombineres fund som discusprotrusion og nerverodskompressionpå MR-scanningen findes enhøjere incidens af smerter udstrålende til regionerdistalt for knæet, altså en bedre korrelation til klinikken.Diskografier bruges sjældent her i landet. Mangelændesmerter er diskogent betingede. For at afgøreom smerten kommer fra discus kan diskografiensuppleres med en injektion. Hvis smerten accentuereser det muligvis udtryk for en rift i annulus.Normale disci gør almindeligvis ikke ondt, men75% af de abnormale disci gør ondt ved diskografi.Mange radiologiske fund er udtryk for aldersforandringerog degenerative forandringer, der kunengang imellem og kun hos nogle patienter medførerkliniske symptomer. Hyppigheden af discusprotrusioneri normalbefolkningen er som bekendt høj.Men undersøgelser har trods alt vist, at den er højerei en gruppe med lænderygproblemer.Det stiller krav til den kliniske beslutningsprocesmed henblik på hvorfor, hvornår og hvordan viskal anvende billeddiagnostisk udredning.Peter O’Sullivan(Dr.Diplom physio, Manip.Ther., PhD,School of Physiotherapy, Curtin Universityof Perth, Australia)En spændende australsk fysioterapeut, der præsenteredekliniske forskningsarbejder gående ud på atstudere sammenhængen imellem lumbal instabilitetog kronisk lænderygbesvær. Vi fik nogle meget instruktivevideoer af patienter efterfulgt af grundigudredning af diagnostik og behandling.Et stort problem i forbindelse med segmentærinstabilitet er den multifidusatrofi og fedtinvolveringder optræder i det pågældende segment. Diagnosenstilles klinisk og bekræftes med MR-scanningaf musklerne i segmentet. Med en ihærdigindsats og helt specifik træning lykkedes det at fåen meget stor del af patienterne til at genvinde motorkontrollensegmentært.Antti Malmivarafra det finske arbejdsmedicinske institut ridsedeCochranesystemet op og opfordrede til at bruge denetbaserede kilder til forskning.Stefan Blomberg(MD, ph.d., Stockholm Clinic »Stay Active«gennemgik udviklingen fra det 17. århundredes romantiskemedicin, hvor udelukkende det der kunnemåles eksisterede, over det 19. århundredes medicinhvor registreringen af årsager til de fleste af dekendte lidelser tog fart. I det 20. århundrede begyndtevi at indbygge de fysiske begreber i kompleksebiologiske systemer, og nu i det 21. århundredefortsætter vi med reduktionismen og arbejdervidere med den bio-psyko-sociale model. Er detvirkelig nødvendigt at gå så vidt som til »Evidencebased Medicine«?Vi har haft masser af gode effekter af hvad vitidligere har gjort: Omsorgseffekt, forventede effekter,uventede effekter, placeboeffekter m.v. Vi haralle haft meget gode resultater, og det er det storeproblem. Enhver skole har sin guru-baserede teori.Vi arbejder på livet løs på hver sin isolerede ø!»Ingen kommunikation, ingen telefon, ingen broeretc«. Alle manuel terapi- og manuel medicin-skolerbør lave egne randomiserede kontrollerede prøver(RCT).Efterfølgende gennemgik han sit arbejde fra1993 til 2001 med de sidste resultater der kort gårud på at vise effekten af manuel terapi, muskeludspændingog steroidinjektioner i forhold til konventionelfysioterapi på en gruppe lænderygpatienter.Opfølgningsstudiet viste at effekten holdt sig ide tre år der var forløbet vurderet på sygefravær,livskvalitet og handicap. Yderligere lavede han enopsamlingsrunde i den fysioterapeutisk behandledegruppe fra 1993, og også her viste den aktive be-Vibeke Laumann og Peter Silbye

15smerteprovokation af det lange dorsale iliosakraleligament samt smerteprovokation af symfysen).Resultatet faldt ud til fordel for den sidstegruppe med de specifikke øvelser.En spændende kongres i smukke omgivelser i etOslo omgivet af hvid sne.Nordic Spine Awardhandling med manuel terapi, udspænding og steroidinjektionersig overlegen.Mange flere talere bevægede sig rundt om emnetklinisk evidens og beslutningstagen. En enkeltyderligere skal nævnes, fordi han præsenterede etstort arbejde udført på Ullevål Universitet.Even Lærumhar deltaget i den gruppe af norske læger der fordet norske almenmedicinske selskab har udviklet dekliniske guidelines for behandling af akut lænderygbesvær.Der er tale om en patientfolder i et letfatteligtsprog, en kort udgave til læger og denstore udgave beregnet til læger, fysioterapeuter ogkiropraktorer i samarbejde med social- og sundhedsvæseneti Vestnorge.»Danskerbåden« på vej ud af Oslo.Afsluttende blev vinderen af The Nordic SpineAward på 25.000 kroner kåret. Birgit Kluge, fysioterapeut,repræsenterede gruppen fra Oslos Universitet,der har arbejdet med bækkenproblemer hosgravide.81 patienter med bækkenrelaterede smerter efterfødsel blev opdelt i 2 grupper. Den ene blev behandletmed fysioterapi, mobilisering, manipulationmassage og øvelsesterapi. Den anden med detsamme suppleret med specifikke stabiliserendeøvelser for de påvirkede muskelslynger og træningaf m. transversus abdominis. (Systemet hedder TerapiMaster).Patienterne blev testet efter 4 uger, 1 og 2år med 4 veldefinerede bækkentest (PPPP, ASLR,Muskuloskeletalt Forum

16Referatfra møde i Nordisk Kontaktkomitéd 7 marts 2002Vibeke LaumannMuskuloskeletalt ForumI dagene 8.-9. marts 2002, afholdtes den 8. nordiskekongres i Norge. (Læs referat andetsteds ibladet).Peter Silbye (DSMM) og undertegnede rejste tilOslo dagen før kongressen for at deltage i et møde iden Nordiske Kontaktkomité (NKK) og senere pådagen fremlægge »Latest news« på et åbent møde,hvor der desværre kun mødte ca. 20 deltagere op.Det primære formål med NKK er at holde sigorienteret om den faglige og fagpolitiske udviklingi Norden.Til dette møde var der afbud fra Sverige pålægesiden, og da Norge ikke har et lægeligt selskab,var vi 4 fysioterapeuter og kun 2 læger til stede.Mødet indledtes med en status over kongressen:Ud af et totalt deltagerantal på ca. 220 var de62 »udlændinge«, heraf var 10 fra Sverige, 17 fraFinland og 10 fra Danmark.Nordic Spine Award havde 6 bidrag, og detblev besluttet, at de alle kunne præsentere deresprojekter under »de frie foredrag«. Vinderen måttevi selvfølgelig ikke få oplyst på dette tidspunkt.Norge indledte den fagpolitiske orienteringmed en beskrivelse af deres MT-uddannelse påuniversitetet, som er en 2-årig uddannelse påmasterniveau. Der findes 53 fysioterapeuter, somkalder sig specialister i MT, og hos nogle af disseforegår der i øjeblikket en forsøgsordning, som giverpatienter mulighed for direkte adgang til behandlinghos disse specialister, som i øvrigt ogsåhar ret til at sygemelde patienter i op til 8 ugersamt henvise til røntgen.Herefter var det Finlands tur til at orientere omderes 2-årige masteruddannelse inden for ManuelTerapi. I Finland findes 136 manuel terapeuter.Fra lægelig side kunne der berettes om, at manuelmedicinerne ikke har nogen form for diplomuddannelseeller eksamen, og at deres uddannelseprimært indeholder rehabilitering og smertebehandling.Da næste nordiske kongres afholdes i Helsingforsi august 2005 fik de på mødet overdraget formandskabet.Sverige har ca. 200 fysioterapeuter med eksamen,og vi fik et indblik i, hvorledes lægerne ogNordisk komitéfysioterapeuterne afholder fælles kurser. Dette gavstof til eftertanke.Fra den danske side kunne vi begge orientereom vores uddannelsessituation, vores fælles blad,vore årsmøder og for MT-gruppens vedkommendevores nye navn.Efter hvert lands orientering havde vi en drøftelseaf henholdsvis kongressprog og NKK´s fremtidigefunktion.Da finnerne ikke forstår norsk og dansk, og vii øvrigt heller ikke forstår meget af, hvad de siger,blev det besluttet, at kongressproget fortsat børvære engelsk. Mærkeligt nok var finnerne mestinteresseret i, at sproget burde være nordisk. Argumentetherfor var den nordiske tradition ogsammenhold, som de frygtede ville gå tabt ved atlade sproget være engelsk. Eftersom kongressennæste gang afholdes i Finland, er det nok megetgodt, at vi fortsat afholder kongressen på engelsk!Det er givtigt at være underrettet om de øvrigenordiske landes forhold, både når det gælder uddannelse,forskning og fagpolitik. I NKK er det ikkeet spørgsmål om, hvem som er længst fremme, menen udveksling af gode og dårlige erfaringer indenfor alt, som omhandler Muskuloskeletal Terapi/Medicin. Der er meget, vi kan tage med hjem ogbruge i vores eget regi.Vi blev enige om at skrive et nyhedsbrev engang om året og i øvrigt benytte os af e-mails i tidenmellem møderne. Når nyhedsbrevene kommer,vil vi lægge disse på vores hjemmesider eller bringedem i vores blad.Kongressen var yderst veltilrettelagt, og herskal især lyde en stor tak til Magnhild Aasen, somuden tvivl har været primus motor i arrangementet.

Awareness ofthe Hypermobility Syndromeamong delegates at the 13th FIMM Congress, Chicago, 23rd - 27th of July, 200117Lars Remvig MD, DrMedSc., Clinic of OrthopaedicMedicine & Rehabilitation, Rigshospitalet,Copenhagen University Hospital.Richard Ellis MD, Dept. Rheumatology, Mailpoint78, General Hospital, Southampton.IntroductionThe Hypermobility Syndrome (HMS) was originallydefined by Kirk et al. in 1967 (1), as the presence ofmusculoskeletal symptoms in hypermobile butotherwise healthy individuals. The British Societyfor Rheumatology Special Interest Group for heritabledisorder of connective tissue published in2000 a revised set of criteria for HMS (2) (seeappendix 1).Nevertheless the importance of the hypermobilitysyndrome and its relevance to symptoms remainscontroversial, and even the existence of thesyndrome has been questioned by some. Consequently,in 1999 the hypermobility interest groupsent a questionnaire to all UK-based consultantrheumatologists concerning their perceptions ofHMS, and the result of this survey was publishedrecently (3). The survey: “uncovered a deeply disturbingpicture - one of great diversity of opinionabout almost all aspects probed”.In an accompanying leading article (4) R. Grahamestated: “First, they reveal a distinct polarizationof perceptions of the prevalence, significanceand impact of the syndrome. Secondly, there appearsto be a total lack of consensus on what criteriato use in diagnosis. Thirdly (and perhaps mostworrying of all), by their answers the respondentshave demonstrated a distinct lack of familiaritywith the recently published literature …”.It is the personal experience of the authors,that hypermobility is often present in patients withsegmental back dysfunctions. One of the authors(LR) made the assumption that delegates attendingan International Congress in Musculoskeletal/-Manual Medicine would have had the same experience,and therefore obtained permission to performan inquiry among the delegates of the 13th TriennialCongress of the International Federation ofMusculoskeletal/Manual Medicine (FIMM), in Chigacoin July 2001.The hypothesis was that awareness of thehypermobility syndrome among those specialisedin diagnosing and treating musculoskeletal dysfunctionswas superior to the awareness demonstratedby UK-based rheumatologists.Materials and methodsAccording to the Congress secretariat 210 delegatesattended the meeting. The list in the CongressWorkbook contained 199 names from 21 differentcountries (Table 1). An American address was givenby 114 individuals and 86 of them were Doctors ofOsteopathy (DO’s) (medically qualified osteopaths)and only 17 Medical Doctors (MD’s) (doctors fromnon-osteopathic medical schools). None of the delegatesfrom other parts of the world indicated thatthey were DO’s.A questionnaire with exactly the same questionsas in the British inquiry (3) was produced and215 copies were made (see appendix 2). A short explanationabout the inquiry with reference to theBritish study was given on the first page. Three extraquestions were included in the questionnaireconcerning the education, specialisation and actualappointment of the delegates.The questionnaires were placed on the table infront of all seats in the auditorium on the secondmorning of the meeting and a short oral introductionincluding 3 power-point slides was given beforethe start of the programme on that day.The delegates were encouraged to put thequestionnaires in a box at the exit door when leavingthe auditorium even if they had not answeredthe questions.When the delegates had left the auditorium forthe lunch break, all questionnaires remaining onthe tables and delivered into the box were collectedand counted.ResultsOut of the 215 questionnaires placed on the tables95 were left untouched (more or less), and 81 werecollected from the box. Thus, 39 questionnaireswere missing and among them, one was deliveredthe day after.It was not possible to count the number of delegatespresent during the morning session; thus,a correct response rate could not be calculated.Eleven questionnaires were returned un-Muskuloskeletalt Forum

18Table 1. Distribution of delegates attending the 13th triennial FIMM congress according to their addresses in the list ofparticipants (N=199).Other*Australia Denmark France Germany Holland USA nationalities Total (%)Attendees 10 8 12 6 5 114 44 199DO 86 86 (43)MD 10 8 12 6 3 17 33 89 (45)DC 1 1 (0.5)Fellow./stud. 7 7 (4)No info 2 3 11 16 (8)*) Austria, Bermuda, Belgium, Canada, Czech Republic, Finland, Japan, Lithuania, Russia, Slovakia, Spain, South Korea, Sweden,Switzerland, UK all participated with 1-4 delegates. Nationality of 9 delegates was not indicated.Table 2. Distribution of delegates answering the questionnaire, with respect to specialisation and education (N=70).GP Rheumatologist Ort. Surgeon Neurologist Other* Unanswered25 5 3 4 26 7MD DO MD DO MD DO MD DO MD DO MD DO Unansw.13 12 5 - 2 1 3 1 12 14 2 4 1*) Other professions were mainly Neuro Musculoskeletal/Osteopathic Manipulative Medicine (MD: 1, DO: 11) or Physical Medicine &Rehabilitation (MD: 8, DO: 3).Table 3. Distribution of delegates answering the questionnaire, withrespect to their belief in HMS being a clinical and/or pathological entity (N=70).Yes, for clinical entity, N=58 No, for clinical entity, N=12Yes, for pathological entity . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41 4No, for pathological entity . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 3Do not know . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405Muskuloskeletalt Forumanswered, resulting in a total of 70 answered andvalid questionnaires.Characterization ofdelegates answering the questionnaire:The distribution of delegates answering the questionnairewas 37 MD’s, 32 DO’s and one unanswered(table 2).Fifty-eight or almost 83% believed that HMSis a distinct clinical entity, but only 45 (64%) believedthat the syndrome was a pathological entity(table 3).Among those indicating that the syndromewas either a clinical or a pathological entity (N=62)only 60% were prepared to comment the questionwhether HMS and Ehlers Danlos Syndrome (EDS),hypermobility type (formerly EDS type III) were oneand the same entity. Four (6%) believed that theywere identical syndromes, whereas 35 (56%) believedthat they were different.The estimated clinic prevalence of HMS variedconsiderably, meaning that each prevalence groupwas chosen by at least 10% of the respondents, andthat the prevalence group “0-10 HMS cases seenthe past year” was chosen by 45%.Necessary features for diagnosing HMS:Among the same 62 respondents there was no consensusas to the diagnostic criteria being used eventhough 85% believed that musculoskeletal symptomswere a necessary feature.However, regarding the Beighton score theanswers were more surprising to the author (table5): Twenty nine did not answer the question and 8indicated that they were unfamiliar with the score,i.e. almost 60% of those who had indicated that

19Table 4. Distribution ofrespondents with respectto features regarded asnecessary for a diagnosisof HMS.NoYes (%) No (%) answer (%)Musculoskeletal symptoms. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 15 –Positive family history . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 52 9Extra-articular features . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 25 8Negative laboratory findings . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 18 11Table 5. Distribution ofrespondents with respectto nescessity and level ofBeighton score in order todiagnose HMS.Beighton score³5/9 ³3/9 ³1/9 ³0/9 Unfamiliar UnansweredMD 9 4 – 2 1 14DO 5 5 1 – 7 15Total (%) 14 (23) 9 (14) 1 (2) 2 (3) 8 (11) 29 (47)Table 6. MD's and DO's recommended treatment modalities and how effective they are.Not veryVery effective effective Useless Do not useNoMD DO MD DO MD DO MD DO answerReassurance only . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 4 11 17 5 5 2 1 6Physiotherapy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 13 11 11 6 0 1 4 3Simple analgetics/NSAID's . . . . . . . . . . . . . . . . 3 3 11 20 10 4 5 1 5Surgery . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 0 2 10 8 6 18 12 5Osteopathy/Acupuncture/Homeopathy . . . . . . . 7 17 12 11 5 0 5 0 5Cognitive behavioral therapy . . . . . . . . . . . . . . 7 8 10 13 4 2 6 4 8Psychiatric referral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3 3 10 8 5 14 7 11Table 7. Distribution ofrespondents opinion regardingthe impact ofHMS on people's livesand the contribution ofHMS on the overall burdenof rheumatic diseasemorbidity (%).Serious Significant Minimal None No answerThe impact on people’s 5 (8) 39 (63) 15 (24) 1 (2) 2 (3)lives in most cases?Major Significant Minimal None No answerContribution to overall burden 1 (2) 21 (34) 31 (50) 3 (5) 6 (9)of rheumatic disease morbidity?HMS was a distinct clinical and/or pathological entitywere without knowledge of the Beighton score.Recommended treatment modalitiesand their effectiveness:Most of those who responded found physiotherapymore or less effective no matter their basic educationand most of them found surgery useless or didnot recommend its use (table 6). Osteopathy/acupuncture/homeopathywas generally recommendedand particularly considered to be very effectiveamong DO’s.On the questionnaire there was space for mentioningother recommended treatments, and theone most often recommended (by 12 persons) wasprolotherapy.Impact of HMS on people’s lives:Approximately 70% of the respondents had theopinion that HMS has a serious or significant im-Muskuloskeletalt Forum

20Muskuloskeletalt Forumpact on people’s lives. But more than 50% regardedthe contribution to the overall burden of rheumaticdisease morbidity to be minimal or none (table 7).DiscussionIn the British survey the response rate was 76% (3).Assuming that only 120 delegates were present atthe morning session of the FIMM Congress the responserate could not have reached more than(70/120) 58.3%. However, we saw many questionnairesleft on the tables which had been folded, sothat more than 120 people must have been present,which gives an even lower response rate. Obviously,this is not satisfactory. Most probably thisreflects that the delegates were unfamiliar withHMS rather than that it reflects good knowledge tothe syndrome.The distribution between MD’s and DO’s in theresponse group was similar to their distribution inthe group of delegates, which could indicate thatthe response group was representative for thewhole group.There was a rather high proportion of respondents(64%) who believed that HMS is apathological entity, which seems to differ clearlyfrom the result (39%) in the British survey. But thisresult fits badly with the fact that almost 60% areunaware of the Beighton tests. This lack of awarenesswas almost equally distributed among MD’sand DO’s. As approximately 80% of MD’s camefrom outside USA, this lack of awareness of theBeighton’s tests seems not only to be a problem inthe Unites States but also elsewhere. Beighton’stests were originally described and used on a ruralAfrican population in 1973 (5).It was also disturbing to recognise that 71%regarded negative laboratory findings necessary forthe diagnosis, as if the respondents make the diagnosisby exclusion. However there might havebeen a misinterpretation of this question.According to R. Grahame and HA. Bird (3) thecurrently widely held view is that HMS is identicalwith the hypermobility type of the Ehlers-Danlossyndrome (formerly Ehlers-Danlos type III). Only6% accepted this view, which is comparable withthe result (4%) in the British survey.Regarding recommended treatment there doesnot seem to be a consensus, which is not surprisingas we do not have any randomised controlledstudies in this field. Perhaps it is not surprising thatparticularly osteopaths recommend manipulativetherapy.The number of respondents, 44, regarding theimpact of HMS on people’s lives as significant orserious almost equals the number, 45, regardingHMS being a pathological entity. However, 9 of thelatter 45 either didn’t answer the question or regardedthe impact as minimal. Consequently somedoes not believe that HMS is a pathological entitybur does believe that it has a significant or seriousimpact on people’s lives!The general conclusion from this survey is:more information about hypermobility is certainly anecessity in the education of MD’s as well as DO’s.Dansk resuméGrahame et al. gjorde i Rheumatology 2001; 40:559-62 opmærksom på at britiske reumatologerhavde en ikke helt tidssvarende opfattelse af hypermobilitetssyndromet(HMS) vurderet ud fra en spørgeskemaundersøgelse.Med formodning om at detstod langt bedre til blandt muskuloskeletalt orienteredelæger og osteopater gennemførtes en identiskspørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på den13. Internationale FIMM-Kongres i Integrative ManualMedicine, Chicago 2001.Blandt svarerne mente 64% at HMS var enpatologisk enhed, men samtidig havde et overraskendestort antal deltagere, nemlig ca. 60%, ikkekendskab til Beightons test. Dette manglende kendskabvar ligeligt fordelt mellem læger og osteopater.Der var ingen konsensus vedr. behandling, men isærblandt osteopater anbefaledes manuel behandling.Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsenvar: Mere information omkring hypermobilitet ernødvendig i uddannelsen af såvel læger som osteopater.Litterature1. Kirk JH, Ansell B, Bywaters EGL. The hypermobilitysyndrome. Ann Rheum Dis 1967;26:419-25.2. Grahame R, Bird HA, Child A et al. The British Societyfor Rheumatology Special Interest Group on HeritableDisorders of Connective Tissue; Criteria for the BenignJoint Hypermobility Syndrome. The revised (Brighton1998) criteria for the diagnosis of the BJHS. J Rheumatol2000;27:1777-9.

213. Grahame R & Bird HA. British consultants rheumatologists’perception about the hypermobility syndrome; anational survey. Rheumatol 2001;40:559-62.4. Grahame R (Editorial). Time to take hypermobility seriously(in adults and children). Rheumatol 2001;40:485-7.5. Beighton P, Solomon L & Soskolne CL. Articular mobilityin an African population. Ann Rheum Dis 1973;32:413-18.Appendix I:The revised (Brighton 1998) criteria for the diagnosis of the BJHS:Publication Major criteria Minor criteria Syndrome criteriumGrahame R et al.J Rheumatol2000;27:1777-91. Beighton score of ³4out of 9 (present orpreviously)2. Artralgia for more than3 months in 4 or morejoints1. Beighton score of 1-3 1.out of 9 (0-3 if >50 year)2. Artralgia (³ 3 months) in1 to 3 joints, or backpain (³ 3 months) orspondylosis orspondylolisthesis3. Luxation of more thanone joint or of one jointat several occasions4. Soft tissue rheumatism³ 3 occasions (epicondylitis,tenosynovitis,bursitis etc.)5. Marfanoid habitus(tall, slim, span/heightratio > 1.03, upper/lowersegment ratio < 0.89,araknodactyli)´6. Abnormal cutis: striae orhyperelasticity, or thinskin or abnormal scarformation7. Eyes: hanging eyelids,or myopia orantimongoloid fold8. Varicoese veins or herniaor uterus/rectal prolapseDiagnosing BJHS demandspresence of:· 2 major or· 1 major and 2 minor or· 4 minorcriteria, withoutsimultaneous presenceof EDS and MS. 2 minorcriteria are sufficient if a 1.degree relative is affected.Major and minor 1criterium as well as majorand minor 2 criterium aremutually exclusive.Appendix II:Questionnaire regardingHypermobility Syndrome (HMS)I would kindly ask you to fill out the enclosedquestionnaire, which is a copy of a questionnaireanswered by 319 UK-based consultant Rheumatologists,members of The British Society for Rheumatologyin 1999.The result of that survey was published in:Grahame R and Bird HA. British consultant rheumatologists’perceptions about the hypermobilitysyndrome: a national survey.Rheumatology 2001;40:560-3Thank you for your cooperation,Yours sincerely,Lars Remvig, MDMuskuloskeletalt Forum

22QUESTIONNAIRE1 Do you believe in HMS as adistinct clinical entity? Yes No2 Do you believe in HMS as apathological entity? Yes No3 In your opinion, are HMS andEhlers-Danlos type 3 (EDS III): One and the Different Do not knowsameentities4 Approximately how many HMScases have you seen in the past year? None 505 Which features do you regard asnecessary for a diagnosis of HMS?Musculoskeletal symptomsBeighton scorePositive family historyExtra-articular featuresNegative laboratory findingsYesNo³5/9 ³3/9 ³1/9 >0/9YesNoYesNoYesNo6 What treatment modalities Very Not verydo you generally recommend, effective effective Useless Do not useand how effective are they?Reassurance onlyPhysiotherapySimple analgesics/NSAIDsSurgeryOsteopathy/acupuncture/homeopathyCognitive behavioural therapyPsychiatric referralOther(s) (specify)7 How do you rate the impact of HMSon peoples' lives in most cases? Serious Significant Minimal None8 What contribution does HMS maketo the overall burden of rheumatic Major Significant Minimal Nonedisease morbidity?9 Are you a?MD DO Chiropractor Physiotherapist Other (specify)Muskuloskeletalt Forum10 Are you a?11 Are you a?GP Reumatologist Orthopaedic Neurologist Other (specify)surgeonRegistrar Senior registrar Consultant Professor Other (specify)

KURSUSKATALOG23Generelt for kurserneSted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1,6000 Kolding Tlf 76 34 11 00Kursusafgift: Er anført under de enkelte kurser For kursister,som ikke er medlem af DSMM, Danske FysioterapeutersFaggruppe for Manuel Terapi eller McKenzie InstitutDanmark, vil der være et administrationsgebyr på500 kr For Basiskursus, Columna er prisen dog densamme for alle faggrupper, idet dette kursus er et introduktionskursusDer indbetales depositum på 1000 kr hvilket sikrerplads på kurserne Ved skriftlig framelding senest 2 månederfør kursusstart tilbagebetales halvdelen af depositumbeløbetKursussekretær: Birthe Skov, Comwell-Kolding,Skovbrynet 1, 6000 Kolding Tlf 76 34 11 00Tilmelding: Skriftlig til kursussekretæren Optagelsefinder sted i den rækkefølge, tilmeldingerne modtagesAnvend venligst tilmeldingsblanketterne i bladet,(fotokopi eller e-mail)Kursusarrangør: DSMM’s uddannelsesudvalgDSMM’s lærerstab:Speciallæge Bo Backhausen,7400 HerningProfessor, drmed Henning Bliddal,2000 FrederiksbergOverlæge Johannes Fossgreen,8270 HøjbjergSpeciallæge Torben Halberg,2760 MåløvSpeciallæge Steen Hecksher-Sørensen,8700 HorsensSpeciallæge Niels Jensen,2760 MåløvSpeciallæge Jørgen Korsgaard,3200 HelsingeSpeciallæge Lene Krøyer,2800 LyngbySpeciallæge Palle Lauridsen,5800 NyborgSpeciallæge Gerd Lyng,3770 AllingeSpeciallæge Jes Lætgaard,8700 HorsensBasiskursusEkstremiteterBasiskursusColumnaColumna AMobiliseringColumna BMobiliseringMFR AMyofasciel teknikMFR BMyofasciel teknikMFR CMyofasciel teknikMET AMuskelenergiteknikMET BMuskelenergiteknikMuskulærdiagnostik ogøvelsesbehandlingIN J+IMSintramuskulær stimulationMuskuloskeletalt Forum

24Overlæge Glen Gorm Rasmussen,9000 ÅlborgOverlæge, drmed Lars Remvig,KøbenhavnSpeciallæge Berit Schiøttz-Christensen,ÅrhusSpeciallæge André Soos,6100 HaderslevSpeciallæge Lisbeth Wemmelund,8270 HøjbjergSpeciallæge Peter Silbye,4600 KøgeSpeciallæge Lars Faldborg,8300 OdderSpeciallæge Finn Johannsen,2820 GentofteAssocierede lærere:Professor, drmed Kristian Stengaard-PetersenOverlæge, drmed Bente Danneskiold-SamsøeDSMM’s uddannelsesudvalg:Niels Jensen, formandPalle Lauridsen, sekretærHenning Bliddal, Lene Krøyer, Steen Hecksher-SørensenDetaljeret kursusbeskrivelse af de enkelte kurser findespå DSMM’s hjemmeside: wwwdsmmorg samt ManuelMedicin nr 1/2001, hvortil henvisesNæste årsmødeNæste fælles årsmøde mellem DSMM og MTgruppenfinder sted 31. januar – 1. februar2003. Sted: Radison SAS, H. C. Andersens Hotel,Odense. Emne: Skulder/ armDisketter – Tak!!!Indlæg modtages gerne fra DOS pc’er, så sparervi en arbejdsgang. Vi kan behandle disketterskrevet i Word, Write og Wordperfect.ForskningDSMM har nedsat et videnskabeligt udvalg.Hvis du har forskningstanker og ønsker råd ogvejledning, kan du henvende dig til:forskningsudvalgets formand, overlæge,dr.med. Lars Remvig, Klinik for MedicinskOrtopædi og Rehabilitering, H:S Rigshospitalet,2100 København Ø.Tilmeldingsblanketkan rekvireres hos kursussekretærBirthe SkovComwell KoldingSkovbrynet 16000 KoldingMuskuloskeletalt ForumTlf 76 34 11 00ller via internetadressen wwwdsmmorg

25DSMM Kursuskalender Kursuskalender – For – Forår/efterår 2002 samt januar 2003Kursuspris (se nedenfor):Kursuspris (se nedenfor):Tidspunkt:Kursus:(start 1 dag kl 900, slut sidste dag kl 1600)MedlemmerIkke-medlemmerMFR B 23–25 august kr 6650,- kr 7150,-(alt til 28 august-1 september)Columna B, MOB 23–25 august kr 9210,- kr 9710,-(alt til 4-6 oktober)Columna A, MOB 6–9 september kr 8597,- kr 9097,-(alt til 22-25 november)MET B 27-30 september kr 8597,- kr 9097,-(alt til 20-23 september)Basis Columna 27 september–1 oktober kr 8600,- kr 11600,-INJ + IMS 26–27 januar kr 7400,- kr 7900,-Muskulær diagnostik og øvelsesbeh 24–31 januar kr 13300,-* kr 13800,-*Medlemspris er den pris, der gælder for følgende faggrupper:– Medlem af DSMM– Medlem af Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Manuel Terapi– Medlem af McKenzie Institut DanmarkIkke-medlemspris er den pris, der gælder for øvrige faggrupper* Incl rejse, ophold m helpension, forsikring og kursusmaterialeForskellen mellem de to kursuspriser skal betragtes som et administrationsgebyr for kursister, der ikke er medlem af de nævnte faggrupperDet skal bemærkes, at Basis columna har samme priser for alle faggrupper, idet dette kursus også er et introduktionskursusKalenderen opdateres på wwwdsmmorgTilmeldingsblanketDSMM-kurser 2002:Jeg tilmelder mig herved bindende de ovennævnte kurser, som jeg har afkrydset.Navn:Adresse:Postnr. og by:Telefon:Jeg er medlem af: DSMM McK MT-gr.Jeg tilhører følgende fraktion: P.L.O FAS FAYLDepositum indsender jeg inden for 1 uge efter modtagelsen af optagelsesbekræftigelse på kurset/kurserne,og restbeløbet skal være foreningen i hænde senest 6 uger før påbegyndelse af kursus.Dato:Underskrift:Tilmeldingsblanketten sendes til : Birthe Skov, Comwell Kolding. Skovbrynet 1,6000 Kolding. Sammen med check på beløbet.Muskuloskeletalt Forum

26KOMMENDE MØDERwww.Rygforum.dkDer gøres opmærksom på Rygforum DK, som er entværfaglig, uformel interessegruppe omkringforskning omkring rygproblemer. Rygforum DK eråben for læger, fysioterapeuter, kiropraktorer ogandre med interesse for rygproblemer.Nærmere oplysninger kan indhentes påInternetadressen: www.rygforum.dkUpcoming PMRF EventsContact PMRF for all events unless otherwisenoted +1 604 684-4148 in North America+1 800 872-3105 or fax +1 604 684-6247,E-mail: pmf@icpro.orgMore information and On-line registration visitour website www.icpro.orgConference & Workshop Secretariat:Ana Marie ButcherThe Spine Society of EuropePresents EuroSpine 2002September 11-14, 2002Nantes, FranceContact: Judith Reichert SchildAdministrative Secretariat of SSESeefeldsstrasse 16CH-8610 Uster, SwitzerlandTel.: 41-1994-1404Fax: 41-1994-1403E-mail: schild@active.chVidereuddannelse for diplomlægerDeutsche Gesellschaft für Osteopatische Medizinpåbegyndte år 2000 videreuddannelse for diplomlægeri Manuel Medicin/Muskuloskeletal Medicin iosteopatisk medicin.Kursusleder: Wolfgang Gilliar, DOPhysical Medicine and RehabilitationOsteopatic Manipulative MedicineSan FransiscoDet drejer sig om 400 timers kursus i osteopatiskmedicin. Danske læger, der har diplomuddannelse imuskuloskeletal medicin kan søge om optagelse.Kursusprogram kan rekvireres hos Glen Gorm Rasmussen.Muskuloskeletalt ForumMcKenzie InstituteNorth American ConferenceAugust 9-11, 2002Tucson, ArizonaContact: Ann Carlton8332 Regents Road, Unit ESan Diego, CA 92122Tel: 858-638-0357(US and Canada: 800-233-8501)Fax: 858-638-0327E-mail: acarlton@san.rr.comwww.mckenziemdt.org

Kursuskalender – 2001/2002Kursuskalender – 2002Kursuspris (se nedenfor):Tidspunkt:Kursus: Sted: Kursus: (start 1 dag kl 900, slut sidste dag kl 1600) Tidspunkt: Medlemmer Ikke-medlemmer27Odense Neurodunamisk undersøgelse og behandling – NDUB 25-26 augustVejen MET – introduktion/pelvis/collumb 7- 8 septemberKolding Eksamensforløb 3, del 1 8-10 septemberKolding MET columna cervicalis 10-11 septemberKolding Trin 1 A og Trin 1 B 1 del 15-17 september2 del29-30 septemberVejen Womens Health – introduction 28 septemberVejen Womens Health 29 september-1 oktoberKøbenhavn Kinetic Control – introduction 5–6 oktoberKøbenhavn Kinetic Control – lower quadrant 7-8 oktoberKolding Trin 2 A og Trin 2 B 1 del 10-12 oktober2 del28-29 oktoberKalenderen opdateres på: wwwmanuelterapidkKursuspris (se nedenfor):MCKENZIE INSTITUT Tidspunkt: DANMARK - Kursuskalender 2002Kursus: Sted: (start Kursus: 1 dag kl 900, slut sidste dag kl 1600) Tidspunkt: Medlemmer Ikke-medlemmerBornholm Part B 7- 9 majKolding Part D 22-25 majKolding Part C 26-28 majKøbenhavn Part D 30 maj- 2 juniHamburg Euromeeting 7- 9 juniÅrhus Part A 19-22 augustÅrhus Part B 23-25 augustGrønland Part A 2- 6 septemberHolbæk Part B 6- 8 september? Årsmøde/generalforsamling SeptemberKolding Part A 3- 6 oktoberKolding Part C 19-21 oktoberKolding Part D 22-25 oktoberKøbenavn Part B 8-10 novemberEsbjerg Part A 14-17 novemberKursusrække:Sidste år introducerede »Institut for Mekansik Diagnostik og Terapi« en kursusrække fra Part A til Credentialeksamen Det er muligtigen i år at tilmelde sig rækken med start på Part A i august 2002 Præcise datoer og priser er annonceret i DF fagblad nr 3, 2002Kurser generelt: Yderligere information kan søges på hjemmesiden: wwwMcKenziedkEventuelle spørgsmål kan e-mailes til ajs@teliamail dkSekretær og kursusarrangør:Merethe FehrendAnne Juul SørensenBygaden 60 Duebrødrevej 52630 Taastrup 4000 RoskildeTlf 70 22 04 64 kl1800-2000Tlf 46 36 49 51 kl 1800-2000E-mail: info@mckenzieinstdkE-mail: ajs@teliamaildkMuskuloskeletalt Forum

28KURSERMuskuloskeletalt ForumRuth Jones: Womens Health Course»The Private Detective«Kurset henvender sig til alle fysioterapeuter, der harinteresse for at arbejde med kvinder med problemersom f.eks. smerter i bækkenet, bækkeninstabilitet,inkontinens, rectus diastase etc.This course will demonstrate how commonproblems such as stress/urge incontinence, pelvicinstability, pubic dysfunction and Rectus AbdominusDiastasis can all be assessed by applying contemporaryconcepts of muscle recruitment. It willdemonstrate how activation of other muscle groupscan rehabilitate pelvic floor muscle dysfunction.It will concentrate on rehabilitation by a problem-orientatedapproach and a patient demonstrationwill be included.Det forudsættes at man har deltaget i KineticControl Introduction – ellers se nedenfor.Kursusarrangør: Danske Fysioterapeuters Faggruppefor Muskuloskeletal TerapiTid: 29. september – 1. oktober 2002Sted:Klinik for Fysioterapi & Træning,Plantagevej 2 B, 6600 VejenUnderviser: Fysioterapeut Ruth Jones MCSPSRP (kendt fra Kinetic Controlkurserne)Sprog: EngelskPris:Kr. 3000,-, inkl. kaffe/te og frokost.Tilmelding: Senest 1. august 2002 tilwh@manuelterapi.dkmed oplysning om navn, adresse,telefonnr. og MT medl.nr.+ indbetaling af kr.3000,- påkonto i Danske Bank: reg.nr. 3737,konto nr. 3737523632OBS! Husk at oplyse navn vedindbetaling.Eller send din tilmelding sammenmed en crosset, udateret check kr.3000,- tilDorthea Petersen, Gyvelvej 38,6621 Gesten,med oplysning om navn, adresse,telefonnr. og MT-medlemsnr. Oplysmeget gerne e-mail-adresse.OBS! Medlemmer af MT-gruppen har fortrinsret.Introductionsdag til Womens HealthFor interesserede, der ikke har deltaget i KineticControl Introduction arrangeres der et 1-dages kursus,hvor grundelementerne fra Kinetic Controlgennemgås, så man vil være i stand til at følgeWomens Health kurset.Tid: 28. september 2002Pris:kr. 1000,-, inkl. kaffe/teog frokost.Resten som ovenfor.Trin 3 kursus A (Mob 1)Kursusarrangør: Danske Fysioterapeuters Fagforumfor Muskuloskeletal Terapi.Tid 17. - 19. november 2002Sted:Comwell - KoldingKursusform: Eksternat og internatDeltagere: Fysioterapeuter der har gennemgåetTrin 1 og Trin 2 A og BUndervisere: Medlemmer af MT-gruppensundervisningsgruppeKursuspris: Kr. 3500Internat Kr. 3000,-Eksternat Kr. 1600,-Tilmelding: Senest d. 27. september 2002 påtilmeldingsblanket fra Fysioterapeuten,samt crosset udateretcheck på beløbet til:Inger SkjærbækRønnebær Allé 2,3000 HelsingørBeløbet kan sættes ind på MT-gruppens kursuskontoi Nordea Bank, Stengade 45, 3000 Helsingør.Konto 2255-905637077Husk at få dit navn noteret på kontoudtogetved denne form for indbetaling.Tilmelding kan foretages over e-mail Ingerskj@post10.tele.dkOplys fulde navn, adresse (incl. postnr.) ogtelefonnumre. Oplys om du ønsker eksternat ellerinternat og om du er vegetar med eller uden fisk.Med hensyn til betaling skal beløbet være indsatsenest d. 27. september for at tilmeldingen tagesi betragtning.

KINETIC CONTROL KURSER29Introduktion til Dynamic Stability andMuscle BalanceTid: 5.–6. oktober 2002Sted: Fysioterapeut Skolen i København.Pris: 2600,- kr. inkl. frokostDynamic Stability and Muscle Balance ofthe Lower QuadrantTid: 7.–8. oktober 2002Sted: Fysioterapeut Skolen i København.Pris: 2600,- kr. inkl. frokostKurset er et introduktionskursus, til de efterfølgenderegionspecifikke Movement dysfunktionskurser.Kurset introducerer nye teorier om segmentalog multisegmental stabilitet, og der vil være praktiskeeksempler for rehabilitering af f.eks. skulderog lænd.Undervisere er Mark Silvester (UK) og FlemmingEnochMedlemmer af faggruppen for MuskuloskeletalTerapi har fortrin.For yderligere information vedrørende detaljeretindhold se venligst: www.kineticcontrol.comUndervisningen vil foregå på både dansk ogengelsk.Tilmelding:senest 15. august 2002 påkc@fysiocenter.dk eller tilNiels HonoréLøjtegårdsvej 1572770 KastrupTilmelding skal indeholdeoplysning om navn, adresse, tlf.nr., e-mail og MT medlemsnr.+ indbetaling af kr. 2600,- påkonto i Danske Bank:Reg.nr. 3113konto nr. 311304790361Husk at oplyse navn vedindbetaling.For spørgsmål vedrørende tilmelding kontaktNiels Honoré, Tlf. 32 52 35 60Det forudsættes at kursisten har gennemført introduktionskursetDynamic Stability and MuscleBalance.Kurset tager udgangspunkt i underekstremitetensdysfunktioner, og rehabiliteringen af disse.Undervisere er Mark Silvester (UK) og FlemmingEnoch.Medlemmer af faggruppen for MuskuloskeletalTerapi har fortrin.For yderligere information vedrørende detaljeretindhold se venligst: www.kineticcontrol.comUndervisningen vil foregå på både dansk ogengelsk.Tilmelding:senest 15. august 2002 påkc@fysiocenter.dk eller tilNiels HonoréLøjtegårdsvej 1572770 KastrupTilmelding skal indeholde oplysningom navn, adresse, tlf. nr.,e-mail og MT medlemsnr. + indbetalingaf kr. 2600,- på konto iDanske Bank:Reg.nr. 3113konto nr. 311304790361Husk at oplyse navn vedindbetaling.For spørgsmål vedrørende tilmelding kontaktNiels Honoré, Tlf. 32 52 35 60Muskuloskeletalt Forum

30Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin & Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Manuel Terapi– Bestyrelser og udvalgMuskuloskeletalt ForumDANSK SELSKAB FORMUSKULOSKELETAL MEDICINBestyrelse:Formand:Overlæge, dr.med.Lars RemvigKlinik for Medicinsk Ortopædiog RehabiliteringRigshospitalet 7611, T9,Blegdamsvej 92100 København ØE-mail: remvig@rh.dkNæstformand:Speciallæge i almen medicinJette ParmStrandstræde 24400 KalundborgTelf. 59 51 00 66E-mail: jette.parm@dadlnet.dkKasserer:Speciallæge i almen medicinPeter Frost SilbyeRøglebakken 44320 LejreTlf. 56 65 90 40DSMM giro 809 6414E-mail: peter_silbye@dadlnet.dkSekretær:Speciallæge i almen medicinJette ParmStrandstræde 24400 KalundborgTlf. 59 51 00 66E-mail: jette.parm@dadlnet.dkMedlemmer:Speciallæge i reumatologiFinn JohannsenEllebækvej 102810 GentofteTlf. 39 65 62 11E-mail: f.e.johannsen@dadlnet.dkSpeciallæge, ph.d.Pierre SchydlowskyBymidten 12 B3500 VærløseTlf. 44 48 15 07E-mail: schydlowsky@dadlnet.dkSpeciallæge i almen medicinAllan GravesenNorvangen 34220 KorsørTelf. 58 37 10 48E-mail: allan.gravesen@dadlnet.dkSpeciallæge i almen medicinNiels JensenMåløv Hovedgade 692760 MåløvTelf. 44 65 54 43E-mail: niels.jensen@dadlnet.dkØkonomiudvalg:Speciallæge i almen medicinNiels JensenSpeciallæge i almen medicinPeter Frost SilbyeNordisk udvalg:Speciallæge i almen medicinPeter Frost SilbyeOverlæge, dr. med.Lars RemvigUddannelsesudvalget:Speciallæge i almen medicinNiels JensenSpeciallæge i reumatologiLene KrøyerLyngby Hovedgade 57 C, 1 TH2800 LyngbyTelf. 45 87 25 25E-mail: lene.kroeyer@dadlnet.dkSpeciallæge i almen medicinPalle LauridsenKystvej 185800 NyborgTelf. 65 31 31 91E-mail: p.lauridsen@dadlnet.dkSpeciallæge i almen medicinSteen Hecksher-SørensenÅboulevarden 788700 HorsensTelf. 75 61 13 55E-mail: steen.hecksher@dadlnet.dkProfessor, Overlæge, dr.med.Henning BliddalReumatologisk KlinikFrederiksberg HospitalNdr. Fasanvej 57-592000 FrederiksbergTelf. 38 16 38 16E-mail: bli@dadlnet.dkVidenskabeligt udvalg:Overlæge, dr.med.Lars RemvigAfdelingslæge,speciallæge i reumatologiBerit Schiøttz-ChristensenReumatologisk Afdeling RViborg-Kjellerup Sygehus8800 ViborgTelf. 89 27 27 27E-mail: berit@dadlnet.dkSpeciallæge i reumatologiFinn JohannsenProfessor, Overlæge, dr.med.Henning BliddalRedaktionsudvalget:OverlægeGlen Gorm RasmussenReumatologisk AfdelingAalborg Sygehus Nord9000 AalborgTelf. 99 32 17 69E-mail: glengorm@aas.nja.dkSpeciallæge i almen medicinGerd LyngKæmpestranden 213770 AllingeTelf. 57 48 13 21E-mail: gerd_lyng@dadlnet.dkOverlæge, dr.med.Lars RemvigSpeciallæge i almen medicinAllan GravesenSpeciallæge i almen medicinFritz O. ChristensenPostvænget 19440 AabybroTelf. 98 24 13 11E-mail: frits@dadlnet.dkPR-udvalg:Speciallæge i almen medicinAllan GravesenSpecialepolitisk udvalg:Overlæge, dr.med.Lars RemvigSpeciallæge i reumatologi, ph.d.Pierre Schydlowsky

Speciallæge i reumatologiFinn JohannsenKursussekretær:Birthe SkovTelf. 76 34 11 00Fax 76 34 13 00DANSKE FYSIOTERAPEUTERSFAGGRUPPE FOR MANUEL TERAPIFormand:Vibeke LaumannBakkedraget 493460 BirkerødTlf. arb. 44 44 11 15Tlf. priv. 45 81 28 74E-mail: vibeke.laumann@mail.dkNæstformand:Flemming EnochLøjtegårdsvej 1572770 KastrupTlf. 32 52 35 60Sekretær:Dorthea PetersenGyvelvej 386621 GestenTlf.75 55 73 95Kasserer og medlemskartotek:Aase KrogVesterled 106650 BrørupTlf. 26 94 15 82E-mail: aasekrog@stofanet.dkBestyrelsesmedlemmer:Inger Birthe BjørnlundF.F. Ulriksgade 242100 København ØTlf. 39 18 64 96Niels HonoréRebekkavej 92900 HellerupTelf. 32 52 35 60Christian CouppéWillemoesgade 612100 København ØTelf. 35 42 61 41Muskuloskeletalt Forum