12.07.2015 Views

ILJØFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

ILJØFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

ILJØFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMMILJØFORSKNINGForFremtidenTEMA: LANDSKABELSE36JUNI 1998


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Det Strategiske MiljøforskningsprogramDet Strategiske Miljøforskningsprogramhar som formål at skabe rammer for enstærk forskningsindsats, som kan forbedrevidengrundlaget for den politiskeog samfundsmæssige beslutningsprocespå miljøområdet.Programmet startede i 1992, og der erforeløbig planlagt aktiviteter frem til udgangenaf år 2001. Den samlede bevillingtil programmet har indtil nu været673 mio.kr.Indsatsen i programmet sker inden fordelprogrammer, der løbende sættes iværk. Forskningen udføres i “murstensløsecentre” med deltagelse af en rækkeforskellige forskningsinstitutioner. På side51 findes en oversigt over delprogrammerog centre. Følgende parter stårbag programmet:◆ Forskningsministeriet◆ Miljø- og Energiministeriet◆ Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri◆ Udenrigsministeriet◆ Arbejdsministeriet◆ Bolig- og Byministeriet◆ Sundhedsministeriet◆ Danced under Miljø- og Energiministeriet◆ Forskningsrådene.Forskningspolitiske målsætningerDe overordnede forskningspolitiske målsætningerfor programmet er:❆ Programmet er strategisk, det vil sigeanvendelsesorienteret, men baseret pågrundforskningens kriterier og metoder.Målet er, at de opnåede resultaterog de erhvervede kompetencer kan udnyttesved valg af strategier, i vurderingenaf effekter af de politisk valgtestyringsmidler og ved en efterfølgendeudvikling af kommercielle metoder ogprodukter.❆ Programmet er koordineret. På grundaf miljøproblemernes komplekse ogkomplicerede karakter sigter programmetmod at styrke den tværministerielleog tværinstitutionelle koordineringaf miljøforskningen. Desudenskal programmet fremme tværfagligetilgangsvinkler i forskningen.❆ Programmets aktiviteter skal være koordineretmed miljøforskningsaktiviteter,der foregår uden for dette program,og de skal så vidt muligt væretæt relateret til internationale forskningsprogrammeri Norden, EU m.v.❆ De væsentligste aspekter af den videnogkompetenceopbygning, der skersom følge af programmet, skal fastholdesefter programmets udløb, f.eks.ved integration i institutionernes strategiskeplaner og basisaktiviteter.LedelseProgrammet ledes af en gruppe beståendeaf:◆ Uddannelses- og forskningsrådgiverLauritz Holm-Nielsen (formand)◆ Forskningsdirektør Ole Olsen◆ Kontorchef Bo Brix◆ Forskningsdirektør Claus Christiansen◆ Museumsdirektør Erland Porsmose.PublikationerDet Strategiske Miljøforskningsprogramudgiver tidsskriftet Miljøforskning mednyheder og forskningsresultater fra centrenesamt Miljøforskning for Fremtiden,der fortæller mere populært om deemner, som centrene arbejder med.På side 50 findes en bestillingsliste tilpublikationer fra programmet.Yderligere informationDet StrategiskeMiljøforskningprogramForskerparkenGustav Wieds Vej 10 C8000 Århus C.Tlf. 86 20 20 11 # 2305Fax 86 13 59 10 ellerE-post: pia@smfp.aau.dkHjemmeside:Http://www.smp.aau.dk2


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998IndholdsfortegnelseMILJØFORSKNINGFOR FREMTIDEN 4Nyhedsbrev forDet StrategiskeMiljøforskningsprogramNr. 36, juni 1998ISSN 0907-4678Redaktion:Bo Bjerre JakobsenBodil Deen Petersen (ansv.)Tekst:VidenskabsjournalistGitte MeyerLayout:Søren LarsenBillederne s. 38-40er leveret af Biofoto.Foto s. 20-21: Bert WiklundTryk og sats:Zeuner Bogtryk Offset asÅrhusOplag: 4800Trykt på 140 gCyclus Offset genbrugspapirOmslag trykt på 250 gCyclus Offset genbrugspapirEftertryk af artiklerkun tilladt efter aftaleReturadresse:Det StrategiskeMiljøforskningsprogramForskerparkenGustav Wieds Vej 10 C8000 Århus CSekretariatets tlf./fax/e-post:Tlf.: 86 20 20 11 # 2305Fax: 86 13 59 10E-post: pia@smfp.aau.dkProgrammets hjemmeside:http://smp.aau.dk245111620222627303438414546495051Det Strategiske MiljøforskningsprogramLandskabelseDyb stille ro for en halv mia. kr.Det åbne land er i klemmeManden, anden og strandenIkke penge nok i græsningLandskab med hukommelsestab?Kystkultur-abcUndervandsgartneri?Landbrug på græs?Medicin-marker?Sommerfugle-landskab?Mad på bordet og næring til sjælenBeskeden brug af miljøstøtteVådområdernes mangekantede værdiAnsvarsløs naturBestilling af publikationerDelprogrammer og centre underDet Strategiske MiljøforskningsprogranMILJØFORSKNING NR 363


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998LandskabelseAt gå en tur ved strand eller i skov og sepå fugle. At dyrke sin jord og få en storafgrøde i hus. At fiske store aborrer i enklarvandet sø. At pleje sine svin, så debliver store og stærke før slagtning. Atse sommerfugle flagre over ageren... Derer mange forskellige interesser i detdanske landskab, og de trækker ikkenødvendigvis på samme hammel, men ertværtimod ofte i strid med hinanden.Strid om brugen af landskabet, omlandskabelsen, har der altid været, foreksempel mellem bønder og fiskere - somda det i 1857 lykkedes bønderne i Bagenkopat inddæmme det gode fiskevand,Magleby Nor, til stor forbitrelsefor de lokale fiskere. I dag er det andreinteresser, der har svært ved at enes om,hvordan landet skal ligge og se ud.Landbrugeres produktionshensyn.Byboeres ønsker om grønhed, skønhedog ro. Det miljøpolitiske behov for vådområder,der kan fungere som biologiskerenseanlæg. Hensynet til biodiversitet,til biologisk mangfoldighed, der er centralti internationale konventioner, somogså har dansk underskrift. Og hensynettil bevarelse af kulturspor, til tidligeregenerationers brug af landskabet.Om disse og endnu flere hensyn bliverder ustandselig trukket tov - på kryds ogtværs - og landskabet ændrer sig for øjneneaf os, umærkeligt, men alligevel såhastigt, at det ikke er nødvendigt at havemange årtier på bagen for at kunnehuske landskaber, som er forsvundet.I hvilken retning udvikler landskabetsig? Hvilke hensyn og kriterier vejer ipraksis tungest hvor og hvornår? Hvornårspiller de sammen og hvornår imodhinanden? Er det muligt at forene kriteriernei en overordnet landskabspolitik?Skal landskabet yde, eller skal det nydes- eller kan nydelse måske betragtes somen ydelse? I hvilket omfang kan Danmarkbåde være et yndigt land og et effektivtland?På de følgende sider fortælles omforskning, der på den ene eller den andenmåde har betydning for landskabelsen:Forskning, der tager udgangspunkti hensynet til biodiversitet. Forskning,der tager udgangspunkt i hensynet tilæstetik og rekreation. Forskning, der tagerudgangspunkt i ønsket om bevarelseaf kulturspor. Forskning, der tager udgangspunkti produktionsmetoder.Forskning, der tager udgangspunkt i problemetmed den kraftige tilførsel af næringsstofferfra landbrug til vandmiljø.Artiklerne er baseret på interview medforskere, der er tilknyttet centre underDet Strategiske Miljøforskningsprogram.En journalist har skrevet artiklerne,og det faktuelle indhold er efterfølgendekontrolleret af de enkelte forskere.Hensigten har været at lette dialogenmellem miljøforskningen og resten afsamfundet. Derfor er der lagt vægt på atbeskrive de samfundsmæssige sammenhænge,som forskningen indgår i, og påikke alene at formidle forskernes resultater,men også at fortælle om deres arbejdsmetoder,tvivl, overvejelser og omde spørgsmål, som de finder det vigtigtat få inddraget i den offentlige debat.Den opmærksomme læser vil konstatere,at de citerede forskere nok kunnefå nogle dage til at gå med at diskuterenaturopfattelse, da det er et begreb, somde har markant forskellige syn på. Devarierende opfattelser leder til, at forskerneogså stiller varierende typer afspørgsmål til deres emner. Således kasteslys over en bred vifte af temaer, derhar betydning for den fremtidige brug afdet danske landskab.Ligheder mellem forskerne er der også,først og fremmest en gennemgåendebekymring for det åbne lands fremtid.Mange peger på, at de dele af landskabet,som hverken er intens og effektivnatur eller ditto landbrugsproduktion,er truede landskabstyper. De grønneenge. De græssende dyr. Det lempeligelandbrug.Yderligere eksemplarer af bladet elleraf de tre tidligere numre af Miljøforskningfor Fremtiden kan bestilles på DetStrategiske Miljøforskningsprograms sekretariat:Forskerparken, Gustav WiedsVej 10, 8000 Århus C. Telefon: 86 20 2000. Sekretariatet modtager også gernereaktioner på bladets form og indhold.4


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Dyb, stille ro for en halv mia. kr.Økonomer har søgt at oversætte befolkningensglæde ved skov til kontanter.Når det beløb regnes med,ligner skovrejsning en god investering,især nær byer. Nu drøftes genopretningaf vådområder, men dermangler viden om, hvad folk sætterpris på. Er der ikke interesse for athøste det rekreative udbytte af nyestore investeringer?Skov kan være dyb, stille ro. Skov kanogså være tømmer - træ som materiale.I deres egenskab af tømmer indbringerdanske skove årligt omkring 1,3 milliarderkroner. Det er en udbredt opfattelse,at denne nytteværdi er selve begrundelsenfor, at vi overhovedet harskov i Danmark, og at landet ville blivenoget nær så skaldet som et æg uden detdirekte økonomiske udbytte af skovene.Skovenes værdi som refugier, som menneskerstilflugtssteder fra en slidsomdagligdag, svarer imidlertid også til betydeligebeløb.I deres egenskab af dyb, stille ro repræsentererdanske skove værdier, dersvarer til 500-600 millioner kroner omåret, vurderer en gruppe økonomer underledelse af lektor Alex Dubgaard, Institutfor Økonomi, Skov og Landskabpå Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.Det store tal har økonomerne regnetsig frem til på basis af en spørgeskemaundersøgelse.Et repræsentativt udsnitaf befolkningen blev spurgt, hvad de villehave betalt for et årskort til landetsskove, idet det blev understreget, at derabsolut ingen planer var om at indførebetaling for adgang til skovene. Forskernehavde blot brug for at få kontantevurderinger af skovenes rekreative værdi.- Skovenes rekreative værdi er ikke enfaktor, man kan tillade sig at se bort fra,når det skal vurderes, om nye investeringeri skov vil svare sig. Med hensyntil bynære skove finder vi tilmed, at denrekreative værdi langt overstiger, hvadman kunne få ud af at hugge, siger AxelDubgaard.Han er en stærk fortaler for økonomiskværdisætning af værdier, som normaltikke opgøres i penge eller sælges pået marked.MILJØFORSKNING NR 365


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998- Naturprojekter indgår i en overordnetprioritering i samfundet. Her stårargumenter, der ikke er sat tal på, svagti konkurrencen med andre argumenter.Det kan slå ud i fejlinvesteringer, sigerhan og henviser til de aktuelle politiskedrøftelser om at genoprette vådområder,først og fremmest fordi de kan bidragetil at omsætte store mængder næringsstofferfra landbruget, dernæst af hensyntil artsrigdom i plante- og dyreliv.Områdernes rekreative værdi regnes ikkemed.- I disse år bruges der omkring 100millioner kroner årligt på at rejse skovpå 5000 hektar. Hvis der for eksempelårligt skal genoprettes 3000 hektar vådområder,så bliver det altså til store,samfundsmæssige investeringer. Hvadskal der til, for at vi også kan høste detudbytte, som ligger i den rekreative værdi?Hvad sætter folk pris på ved vådområder?Det ved vi næsten intet om, ogdet fylder tilsvarende lidt i diskussionerne,kritiserer Alex Dubgaard og eksemplificerer:- Har det betydning for folk, om dergår dyr og græsser i områderne? Denslags er man nødt til at vide. Dyrenekommer ikke af sig selv.Mange protestsvarI 1989 blev Danmark udstyret med etskovrejsningsprogram, hvis sigte er, atdet skovdækkede areal i løbet af hundredeår skal fordobles fra cirka 10 til 20procent af landet.Da programmet blev vedtaget, var denalmindelige forventning, at den mindstgivtige landbrugsjord ville overgå tilskovbrug, men sådan er det ikke gået.Der har ikke været stor interesse i landbrugetfor at inddrage skovbrug som enekstra tangent at spille på, og gradvis erhovedvægten i de kortsigtede formålmed skovrejsningsprogrammet blevetdrejet væk fra landbrugspolitik og i retningaf rekreative formål. Én konsekvenser, at skovrejsning ofte foregårtæt på byer, og det fører igen til, at skovrejsningenbliver dyrere, fordi jord nærved byer er dyr.Men hvor stor pris sætter folk faktiskpå at gå i skoven? Er der økonomisk fornufti de store investeringer? Føres deud i livet sådan, at de giver det størstmulige udbytte? Det er de spørgsmål,som Alex Dubgaard ønsker at give noglesvar på.6


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Undersøgelser af brugen af de danskeskove har vist, at mere end 90 procent afbefolkningen er i skoven mindst én gangom året. Den gennemsnitlige frekvens er38 årlige skovbesøg pr. individ - et gennemsnitder dækker over meget store"Det er kommet bag på os, at udnyttelsenaf de nyanlagte skove erså kraftig og kommer så hurtigt.De nye skove er simpelthen megetintensivt brugte. Den rekreativeværdi overstiger langt, hvad mankan få ved at producere træ"udsving. Alt ialt skønnes det at blive til155 millioner årlige skovbesøg. Menhvordan vurderer folk værdien af enskovtur, målt i penge?Alex Dubgaard og hans kolleger fikmulighed for at hægte spørgsmål omkontant værdisætning på en spørgeskemaundersøgelse,som Forskningscentretfor Skov og Landskab gennemførtei 1994. Knapt 3000 personer mellem 15og 76 fik tilsendt spørgeskemaet, hvorde blandt andet blev præsenteret forspørgsmålet om, hvilken pris de ville betalefor et årskort til skovene.I tilknytning til spørgsmålet blev dergjort en del ud af at understrege, at indførelseaf gebyr for brug af skovene ikkevar på tale, og at man altså ikke banedevej for betalingsordninger ved at svarepå spørgsmålet. Ikke desto mindre varder rigtigt mange, som for i flint overideen om overhovedet at sammenstillepenge og skov.Svarprocenten var god. Omkring 80procent returnerede spørgeskemaet medet svar på spørgsmålet om årskortet.Men næsten fire ud af ti svarede, at deville betale 0 kroner for et årskort tilskovene.Forskerne havde på forhånd gjort sigklart, at svaret „0 kroner“ kunne dækkeover helt forskellige opfattelser. Detkunne betyde, at svareren faktisk ikkesatte pris på skoven. Men det kunneogså betyde noget nær det modsatte - atsvareren satte så stor pris på skoven, athun nægtede at trække den ned på niveaumed ussel mammon.Spørgeskemaet var derfor forsynetmed nogle ekstra spørgsmål, som fulgte ihalen på 0-svaret og drejede sig om argumentation.Disse svar viste, at om-MILJØFORSKNING NR 367


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998kring fire ud af fem 0-svar var protestsvar.Folk mente ikke at kunne sætte talpå, erklærede sig som modstandere afbetaling for adgang til skove eller gjordeopmærksom på, at de faktisk betalteskat i forvejen...Det store omfang af protestsvar måvære interessant at kende til for politikere.Hvis de ønsker at gøre sig bredtupopulære i befolkningen, så ser forslagom betaling for skovture ud til at væreen effektiv metode. Forskerne bag undersøgelsenkunne imidlertid ikke brugeprotestsvarene i deres beregninger. Denøjedes med at konstatere, at protestanterneikke afveg fra gennemsnittet påandre punkter, såsom antallet af skovbesøg,indkomst, uddannelsesbaggrund,køn og alder. Derpå blev protestsvarenelagt til side sammen med et ganske lilleantal svar fra personer, som erklæredesig rede til at betale så meget for etskovkort - over 2000 kr. - at det ville havegivet et kraftigt, men usikkert udslagi beregningen af gennemsnit.134 kronerEfter alle disse manøvrer blev den gennemsnitligeværdisætning af et årskorttil skovene beregnet til 134 kroner. Forskernefandt iøvrigt, at buddene blev højere,jo højere indkomst svareren havde,og jo oftere hun gik i skoven.Når de 134 kroner ganges op med heleden danske befolkning mellem 15 og 76år, så kommer man frem til beløbet 540millioner kroner som et pengemæssigtudtryk for skovenes rekreative værdi.Og hvis tankeeksperimentet føres videre,så børn under 15 år og gamle over 76år „gives adgang“ for halv pris, enderman med et beløb på cirka 600 millionerkroner. Dermed er punktet nået, hvorder kan sammenlignes med det kommercielleudbytte af skovdriften - 1,3 milliarderkroner om året. Og man kan på pengesprogberegne den rekreative hektarværdiaf dansk skov til cirka tusind kroner.Alex Dubgaard understreger, at skønnetover den rekreative værdi formentliger for lavt: - Vi har regnet med forsigtighedfor at få et robust gennemsnit, ogder er ingen grund til at tro, at folkoverdriver deres betalingsvilje. Resultatetstemmer ganske godt med andre undersøgelser.I Mols Bjerge har vi prøvetat måle betalingsviljen ud fra transportforbrug,altså den tid og de penge, somfolk anvendte for at komme dertil. Vikom frem til en rekreativ værdi pr. hektar,der var dobbelt så stor som i den generelleundersøgelse, men Mols Bjergehar også dobbelt så mange besøg somgennemsnittet af danske skove.I Storbritannien har lignende undersøgelserført til resultater, der ligger tætpå de danske. I Västerbotten i Sverigesynes betalingsviljen at være ti gangestørre end den danske.KontroversieltMan befinder sig i blæsevejr fra flerekanter, når man her i landet giver sig ilag med at sætte tal på skovglæde.- En del skovfolk synes, at det er kontroversieltoverhovedet at medregne rekreativeværdier. For dem handler skov8


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998om at dyrke træer og eventuelt om lidtjagt, fortæller Alex Dubgaard.Men han oplever altså også kraftigereaktioner på undersøgelsesmetodernefra folk, der finder det indsnævrende atsætte kroner og øre på herlighedsværdier,og som finder, at skovglæde netopstår for en anden dimension af tilværelsenend pengene.Dertil siger Alex Dubgaard, at naturprojekterkoster det offentlige voldsommebeløb. Arealerne koster penge, uansetom de købes eller eksproprieres moderstatning.- Det handler om trecifrede millionbeløbhvert år. Ved så store projekter erdet da væsentligt at vurdere forventedeomkostninger og udbytte på forhånd. Vigør det, når der bygges motorveje, broerog biblioteker. De tilfører nogle samfundsmæssigeværdier, og vi prøver atsætte beløbsstørrelser på disse værdier,selvom folk faktisk ikke kommer til atbetale for dem. På samme måde må detrekreative udbytte regnes med, når formåletmed et stort projekt er rekreation.Ellers vil det forventede udbytte blivevurderet for lavt, argumenterer han.I en del andre lande, blandt andreNorge og Sverige, er økonomisk værdisætningaf goder, der ikke sælges på etmarked, mere anerkendt og anvendt endi Danmark. Den danske modstand ærgrerAlex Dubgaard en smule. Han påpeger,at de omfattende danske personregistregiver et glimrende udgangspunktfor sådanne undersøgelser, og atde kan bruges til meget andet end vurderingog tilrettelæggelse af naturprojekter.Andre anvendelsesmuligheder er foreksempel: Vurdering af hvad upopulærindustri som papirproduktion koster beboerei et lokalområde. Eller af beboeresprissætning - herunder negativ prissætning- af følger af vejbyggeri.Giver mere end bøgetømmerI 1997 er undersøgelsen af den hypotetiskebetalingsvilje for brug af skovene ialmindelighed blevet fulgt op med lokalefeltundersøgelser. Skovgæster i Vestskovennær København, i Tokkekøb Hegn iNordsjælland og i den nyanlagte Løvbakkerneved Herning er blevet fangetog interviewet. Også de er blandt andetblevet spurgt, hvad de ville betale foret årskort, i disse tilfælde til netop dénskov.Forskerne konkluderer, at det rekreativeudbytte pr. hektar er ti-femtengange større i skove nær byer end i skovegenerelt. Beregningerne har væretkomplicerede at udføre, fordi man jo ikkemøder et repræsentativt udsnit af befolkningenved at stille sig op i en skovog tale med de forbipasserende. I beregningernehar man altså skullet tagehøjde for svarernes alder, indkomst, uddannelse,køn og så videre, men AlexDubgaard føler sig tryg ved resultaternestroværdighed.- Det er kommet bag på os, at udnyttelsenaf de nyanlagte skove er så kraftigog kommer så hurtigt. De nye skoveer simpelthen meget intensivt brugte.Den rekreative værdi overstiger langt,hvad man kan få ved at producere træ,selv hvis det drejer sig om så værdifuldttræ som gammel bøg, kommenterer hanog lægger til, at selv om investeringer iMILJØFORSKNING NR 369


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998bynære skove således synes at give stortudbytte, skal det ikke bruges firkantetsom argument for at anlægge skovbælterrundt om alle landets byer:- Jeg synes, at økonomiske vurderingerskal med, når man ændrer landskabet,men jeg hævder bestemt ikke, atman kan nøjes med økonomiske vurderinger,siger han.Interviewene i de tre skove har ogsåhandlet om, hvorfor folk er glade for atgå i skoven. Svarene kan sammenfattesi, at de holder af skovens dybe, stille ro.Og mange, især de der kommer ofte iskoven, er ganske overbeviste om, at deer så godt som alene om at komme der.Hvilket de altså ikke er.- Sagen er nok, at træer skjuler godt,så man ikke opdager de andre, der går iskoven. Vi ved kun lidt om folks præferencermed hensyn til landskaber, men,slutter Alex Dubgaard, det synes at væreaf betydning, at der er træer.Alex Dubgaard er tilknyttet forskningscentretSØM - Samfund, Økonomi ogMiljø - under Det Strategiske Miljøforskningsprogram.10


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Det åbne land er i klemmeNutidens hang til intensitet og effektivitetafspejles i landskabet somfærre åbne områder, især som færreenge med stilfærdigt græssendehusdyr. Men åbent land er en livsbetingelsefor mange planter og dyr.Et fuldt og tæt tilgroet landskab. Fladeraf skov. Skov op ad bakke ogned ad bakke. Det er det billede, sommange har af Danmarks udseende i entænkt situation, hvor menneskehedenhavde opgivet at opholde sig på dissekanter. Antagelsen er, at landet villespringe i skov, og altså at åbent land ermenneskeskabt, men den antagelse fårman ikke biologen Jesper Fredshavn tilat skrive under på. Han gør tværtimodgældende, at menneskers adfærd er vedat udvikle sig til en trussel mod det åbneland og mod de dyr og planter, der border eller bruger det på anden vis."Overvågning af naturkvalitetkan blive en vigtig anvendelse afprojektets resultater"Jesper Fredshavn er forskningschef påDanmarks Miljøundersøgelser og lederet projekt, som går ud på at give beslutningstagerebedre mulighed for at vurderekonsekvenser for flora og fauna afændret brug af landskab. Aktuelt serhan især et stort behov for at give adgangtil indsigt i følger af beslutninger,som betyder færre åbne pletter på Danmarkskortet.- Landet ville ikke springe helt i skov,hvis mennesket forsvandt. Også udenmenneskets mellemkomst ville der værelysåbne arealer. Der ville være flerevildsvin, hjorte og så videre, og de villeholde bevoksning nede. Og der villevære skovbrande. Dynamikken i natur,der ikke er påvirket af mennesker, gåraltså ikke ensidigt i retning af tilgroning.Faktisk er det mennesket, dertrækker i den retning, fordi vi forhindrerforstyrrelser, siger Jesper Fredshavnog tilføjer, at mennesker til gengældhidtil har gjort andre ting, som harholdt landområder åbne. Først og fremmesthar bønder haft græssende husdyr.Det har de stadig, men i mindre omfangend før.- Hvis vi opgiver afgræsningen, får viyderligere tilgroning. Det vil gå ud overde mange arter, som kræver åbent land,advarer Jesper Fredshavn og lægger til,at det spørgsmål bør med ind i drøftelserneom genopretning af vådområder: -Det er, siger han, ikke nok at oversvømmeenge. Hvis formålet skal være andetog mere end at få biologiske renseanlæg,så skal der også græssende dyr på dem.Det sker ikke automatisk.Det modelarbejde, som han og hanskolleger er i gang med, skal give lokalebeslutningstagere forbedrede mulighederfor konkret at overskue nogle sandsynligevirkninger af beslutninger, foreksempel om genopretning af vådområder.Hvad vil der ske med dette områdesvilde planter og dyr, hvis det fortsat holdesåbent ved hjælp af græssende husdyr?Og hvad vil der ske, hvis det gror til?På længere sigt er visionen, at administratorerog politikere selv skal kunnehente konkrete vurderinger af den slagsved hjælp af computerprogrammer, derrummer og kan kombinere et utal af dataom forskellige arters adfærdsmønstreog livsbetingelser. I første omgang er dettilstrækkeligt ambitiøst at udvikle sådanneprogrammer, så de kan bruges af fagfolkudi økologien.Særpræg og oprindelighedTeknisk er det i dag muligt på en computerat lave komplekse simulationer,hvor mange modsatrettede mønstre sættesi spil sammen. Man kan illustrereflere arter i samme miljø og se, hvordanændringer i tid og rum kan virke tilbagepå de enkelte individer. Men simulationernebliver naturligvis ikke bedre endde informationer, der er lagt ind.Dyr og landskab påvirker hinanden.Rådyr tager for sig af væksterne på mar-MILJØFORSKNING NR 3611


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Billedet udeladt af copyrightårsagerDansk urfugl. Arten menes uddød 1997. Dansk naturs særpræg blev mindre det år. Foto: Bert Wiklundker, og ræven, som kan tage mere endhalvdelen af rådyrenes kid, påvirker adden vej markerne, fordi resultatet erfærre rådyr. I modellerne skal der væremulighed for at vise sådanne gensidigepåvirkninger, og det er altså ikke kun etteknisk problem. Det kræver også enforfærdelig masse viden om jordbund,planter og dyr.For at kunne lave simulationer skalmange modeller bygges sammen. Modeller,der bygger på viden om planterne.Modeller, der bygger på viden om de enkeltedyrearter. Modeller, der bygger påviden om jordbunds- og vandforhold. Påbaggrund af disse modeller kan der såbygges et program, der illuderer samspilletmellem jordbund, hydrologi, floraog fauna samt skov- og landbrug og andenmenneskelig anvendelse af landskabeti et bestemt område.For Jesper Fredshavn er kernen i projektet,at det giver adgang til at tage udgangspunkti naturgrundlaget på stedet.Beslutninger om landskabsbrug skalkunne tages på basis af indsigt i densammensætning af plante- og dyreliv,der ville være netop dér - uden menneskeligdeltagelse."Men der skal også kunne spørges:Hvordan afviger dette landskabfra sin optimale tilstand, fragod naturkvalitet?"Jesper Fredshavn: - Der bliver lagt såstor vægt på kvantitet, på mængder, nårder tales om biodiversitet. Mere natur.Flere arter. Jeg savner den kvalitativeside. Hvilke organismer hører til hvor?Ud fra hvilke kriterier? Indslæb af fremmedearter er en trussel mod biodiversiteteni naturligt artsfattige områder,hvor naturbetingelserne kun giver noglefå arter grundlag for at trives. At beskyttebiodiversiteten må gå ud på at beskyttesærpræg og oprindelighed, og deter absolut ikke ensbetydende med mereog flere.Overvågning af naturkvalitet kan bliveen vigtig anvendelse af projektets resultater.Der skal kunne spørges: Hvordannår vi et givet mål i landskabet? Ogder skal kunne spørges: Hvilke konsekvenservil denne eller hin brugsformhave for landskabet. Men der skal også12


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Ræv. Foto: Bert Wiklund.Billedet udeladt afcopyrightårsagerLandmanden kan vurdere, at det ikkekan betale sig at bruge en eng til græsning,fordi opfedning af kødkvæg er endårlig forretning. Efter braklægning vilområdet så gro til med pilekrat og sumpskov.En anden mulighed er at satse påhøjeffektiv græsning, hvor mange dyrkan græsse på et lille areal. Det kan gøresved at gøde og så højtydende græssorter,såsom rajgræs eller timotegræs.- Begge dele vil, kommenterer JesperFredshavn, ændre vegetation og dyrelivog nedbryde stedets egenart.Ræven, lærken og hegnetViden om jordbundsforhold og planteliver et godt sted at starte, når man skalskaffe sig overblik over naturgrundlageti et område. Hvad kan vokse hér? Hvadvokser her faktisk? Vegetationens sammensætningkan være et tegn på, at områdeter udsat for forsuring eller for enfor kraftig tilførsel af næringsstoffer, eutrofiering.Hvis der vokser typiske surbundsplanterpå et kalkrigt overdrev, såer der for eksempel noget, som ikke rimer.Som oftest står der menneskelig aktivitetbag forsuring og eutrofiering. Surregn, hvis oprindelse blandt andet erkraftværker. Og gødning fra landbruget.Fænomenerne kan også fremkaldesuden menneskets mellemkomst - eutrofieringfor eksempel ved oversvømmelser,der skyller næringsstoffer ud i søerog forsuring fra luften for eksempel somfølge af vulkanudbrud. Oversvømmelserog vulkanudbrud er imidlertid punktviseforeteelser, mens energiproduktion ogintensivt landbrug er vedvarende. Nårman antræffer forsuring og eutrofieringer der derfor som regel grund til at antage,at der står mennesker bag.Dyrene i landskabet fortæller om landskabetsstruktur. De skal kunne bevægesig rundt i det. Hvis landskabet ikkedækker deres behov i den henseende, såforsvinder de. Forskellige dyrearter harforskellige krav med hensyn til bevægelsesfrihed.De påvirkes ikke ens af bebyggelse,veje, åbne områder og hegn. Rævenønsker for eksempel hegn, som denkan snige sig langs, og kragen vil gernehave hegn at sidde på og overskue situationen,men sanglærken kan ikke lidehegn - blandt andet fordi kragen har detmed at sætte sig dér og overskue situationen.- I mange år er der blevet opbygget videnom dyr i forskellige naturtyper, ibiotoper, men dyr lever ikke kun i énbiotop. Rådyr bruger for eksempel bådeskov- og landbrugsarealer, som tilsammenudgør rådyrets levested, dets habitat.Projektet indebærer, at vi flytterforskningen til landskabs-niveauet. Viskal forstå hvordan dyr agerer i landskaber,der omfatter flere naturtyper, sigerJesper Fredshavn.Foreløbig er egern, grævling, kronhjort,markmus, ræv, rådyr og sanglærkeudtaget til at deltage i projektet. Imange år er der opbygget viden om dissedyr, så udgangspunktet for modellering14


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998er solidt. Fasanen skal næppe regne medat få indpas i forsamlingen. Selv om denhar været her længe og findes her i megetstort antal, kan den ikke anerkendessom oprindelig. Det er en junglefugl,som blev indført til Danmark i 1600- og1700-tallet og slog sig ned, og som i dagnærmest dyrkes med henblik på jagt.Men der skal flere fugle med i samlingenog desuden nogle insekter.Bygge bæveren på?Bæveren er karakteristisk for noget afdet mest oprindelige i Danmark: Sumpskov.40 procent af landet har været fugtigeområder med sumpskov. I sådanneområder er bæveren et vigtigt dyr, men iDanmark er den udryddet for længst,formentlig på grund af jagt. Også i Norgeog Sverige har bæveren været så godtsom udryddet, men udsætning og jagtforbudhar resulteret i, at der nu findeshundredetusindvis af bævere i Norge ogSverige. De samme foranstaltningerkunne formentlig give en stor bæverbestandi Danmark.Forskerne har ingen planer om at byggepotentielle dyrearter ind i programmerne- dyr som kunne være her, menfaktisk ikke er her - men rent praktisker der ikke noget til hinder for det. Mankunne for eksempel udarbejde en bævermodelmed henblik på at simulere følgeraf at indføre bævere i et område.Jesper Fredshavn nævner eksempletfor at vise, hvad simulations-programmerogså kan bruges til, men understregersamtidig, at han ikke argumentererfor udsætning af bævere. Det er, syneshan, mere presserende at tage vare pådet dyre- og planteliv, som faktisk er herendnu.Jesper Fredshavn er tilknyttet forskningscentret„Foranderlige Landskaber -Center for Strategiske Studier i Kulturmiljø,Natur- og Landskabshistorie“ underDet Strategiske Miljøforskningsprogramog leder et delprogram om naturkvalitetpå det terrestriske område.MILJØFORSKNING NR 3615


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998And. Foto: Bert Wiklund.Manden,andenog strandenBilledet udeladt afcopyrightårsagerEt nationalt kompromis om beskyttelseaf vandfugle langs kysternehar vist sig vanskeligt at omsætte ilokale kompromiser. Ikke mindst lokalejægerforeninger føler sig gåetfor nær. Konflikten har givet forskeregode spørgsmål, som kan føretil ny indsigt i fugles adfærd.At jage er også at jage væk. Millioneraf vandfugle - ænder, svaner, gæsog vadefugle - gør hvert år ophold veddanske kyster, og deres antal mindskesikke drastisk af det direkte indhug frajagt. Trods stort jagtudbytte har jagtenjævnt hen ikke betydning for arterne, ogjagt er iøvrigt ikke tilladt på truede arter.Men de mange fugles angst for at døkan være et problem for arterne. Fugleflygter, når de mærker, at der er farepå færde. De flygter ikke blot fra faren,men også fra den ro til at hvile og æde,overvintre eller raste under træk, somde 7000 kilometer dansk kyst ellers tilbyder.Det er baggrunden for, at derskal indføres nye begrænsninger påmenneskers brug af kystområder, ikkemindst på jagt. Men det er lettere sagtend gjort.I 1992 forhandlede Danmarks Naturfredningsforening,Dansk OrnitologiskForening og Danmarks Jægerforbundsig frem til et kompromis, som skullesikre, at hverken mennesker ellervandfugle blev jaget væk fra strandene.De tre store organisationer nåede fremtil en løsning, hvor hvert af de cirka 70EU-fugleskyttelsesområder i Danmarkskulle forsynes med et såkaldt „jagt- ogforstyrrelsesfrit kerneområde“. I alleområderne skulle der altså være enhelle, et fristed, hvor fuglene kunneføle sig trygge. Folketinget tog løsningentil sig, men den praktiske udførelseaf dette nationale kompromis, aftalt itoppen af samfundet, har vist sig atvære konfliktfyldt. Lokale jægerforeningerprotesterer. Og lokale lodsejere,brætsejlere, sejlklubber, fiskereog så videre.Skov- og Naturstyrelsen skal ikke aleneføre beslutningen ud i livet, så dener realiseret ved årtusindskiftet, menskal gøre det i samarbejde med lokalebrugergrupper.Her træder forskerne ind på scenen. Istarten af halvfemserne leverede de resultateraf forsøg, som dokumenterede,at jagt og anden voldsom, menneskeligaktivitet ved kysterne forstyrrede fuglene.Nu er der behov for dybere indsigtmed flere nuancer. Hvordan kan der laveslokale kompromisser, som både kanaccepteres folkeligt, og som stadig givervandfuglene den ro, de har behov for?Hvor megen forstyrrelse vil fuglene acceptere,før de flygter? Det er aktuellespørgsmål til forskerne.Jesper Madsen og Thomas Bregnballe,begge biologer og henholdsvis seniorforskerog forsker ved Danmarks Miljøun-16


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"Hvordan kan der laves lokale kompromisser, som både kan accepteres folkeligt,og som stadig giver vandfuglene den ro, de har behov for? Hvor megen forstyrrelsevil fuglene acceptere, før de flygter?"dersøgelser på Kalø, arbejder på at fremskaffeviden, som kan bruges til at regulere,så der på samme tid tages hensyntil folk og til fugle.Tal på fugleflugtenAt undersøge vandfugles reaktioner påskud er et langsommeligt arbejde. Fuglenei et udvalgt område skal tælles gennemhele jagtsæsonen. Hvor langt vækflyver de forskellige arter, når jægerneer ude? Flygter de langt væk fra madenog ud på dybt vand for at vente, til derer fri bane? Hvor længe varer det, før devover sig tilbage?I time efter time sidder biologerne itårne og tæller. En fugleflok letter, nårder kommer en jæger, men flokken flyverud og forsvinder i en større flok, også er dén observation værdiløs. Man kanbruge mange dage på at samle fem brugbareobservationer, men efterhåndensummer det sig op og bliver til en beskrivelseaf jagtpressets virkninger.Det har blandt andet vist sig, at fugleneikke blot er hurtige til at fornemmeog reagere på jagt i et område. De er ogsåhurtige til at opdage, om det er deresegen slags, der skydes efter: - Når derkommer to-tre jægere, så forsvinder dearter, der jages. Men knopsvanerne venterfor eksempel længere og forsvinderførst, når der er omkring otte jægere iområdet, fortæller Jesper Madsen.Den hidtidige forskning har også vist,at skræmmeeffekten afhænger af jagtformen.Strandjagt er ikke bare én slagsjagt. Det kan dreje sig om jagt, hvor jægerog hund sidder inde på bredden oglokker ænder inden for skudvidde vedhjælp af lokkeænder på vandet. Jægerenkan også sidde i en lille fladbundet, opankretskydepram ude i vandet, medlokkeænder anbragt i passende afstand.Eller han kan bruge en kravlepram,hvor han sidder bag en skærm og kanbevæge sig hen mod fuglene. Eller hankan jage fra motorbåd.Jo mere mobil jægeren bliver, des mereeffektiv bliver jagten, og jo mere angstebliver fuglene. I mange aktuelle beskyttelsesplanerindgår derfor et forbudmod brug af motorbåde og nogle stederogså mod kravleprammene - alt afhængigaf hvor megen plads fuglene har atvige på netop dér.Nyord på Møn blev i 1991 udnævnt tilreservat, og virkningerne af jagtbegrænsningernekan beskrives med storetal. Mens nogle af de vigtigste danskeMILJØFORSKNING NR 36Klyder. Foto: Bodil Deen Petersen17


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998områder for vandfugle i dag er helt tømtom efteråret, så er der i Nyord-reservatetpå nogle dage i de senere år talt optil omkring 30.000 svømmeænder. Genereltviser optællinger efter reservatoprettelser,at antallet af vandfugle voksermarkant, i størrelsesordenen fra fordoblingtil fyrre-dobling. Og der bliver ogsåflere fugle i områderne nær ved nye reservater.Forklaringen er nok først, at fuglenebliver i områderne i længere tid, snarereend at der ankommer flere fugle. Undersøgelserog beregninger tyder på,at krikænder i Nyordreservatetnu opholder sig i områdeti ro og mag i 30-50 dage,mens de før kunblev der i ti dage.Der er kort sagtgod dokumentationfor, at jagtbegrænsningernevirker.Fuglene opførersig som flygtningeflest. Deer tilbøjeligetil at vendetilbage,når derbliverfred.Derimod findes der foreløbig ikke tilstrækkeligmed viden til at vurdere,hvor fredeligt der skal være for, at fuglenevil acceptere at leve med risikoen.Vil de acceptere mindre end den totalefred? Hvilken karakter har deres angstogflugttærskler?Behovet for at forstå fuglenes reaktionergiver ny indsigt i deres adfærdsmønstre.I Nyord-reservatet er et antal krikænderblevet mærket med radiosendere,som giver signal, så ænderne kan sporesinden for en radius af fem kilometer. Ogforskerne har konstateret, at der kanvære store forskelle påkrikænders adfærd. En krikander ikke bare en krikand.Nogle individer er megetstedfaste og holder sig tildet samme lille vandhul ien hel måned. Andre errastløse og søgende ogbevæger sig overlangt større områder.At der er såstor individuelvariation harikke hidtilværetkendt.Billedet udeladt af copyrightårsagerGråand. Foto: Bert Wiklund18


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Internationale forpligtelserAt forbyde jagt er upopulært og afføderprotester fra lodsejere og jægerforeninger.Det er upraktisk at gennemtvingeregler, som de regulerede ikke ser en visrimelighed i og derfor accepterer. Effektiveparagraffer skal have et rodnet iholdningerne hos de mennesker, derskal rette sig efter dem.På den anden side kan strandjægerneikke blot gives frie tøjler, selv om dereventuelt skulle være stemning for det idet danske samfund, for Danmark er ikkealene hjemme i denne sag.Danmark har særlige forpligtelser pågrund af beliggenheden som knudepunktfor mange trækveje og på grundaf de rige føderessourcer for fugle i delavvandede områder. Meget store andeleaf nordvesteuropæiske bestande af vandfugleopholder sig hvert år en rum tid iDanmark, som ofte er det første og sidstestop på trækruten - i nogle tilfælde etstop, der ligger mellem stræk af op tiltusind kilometers uafbrudt flyvning.Forpligtelserne er bekræftet i adskilligeinternationale aftaler, og søges nuvaretaget gennem oprettelse af et netværkaf reservater, der kan fungere somtrædesten for trækfuglene. Den nyttekan de „jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder“have for fuglene, men strandjægerneog andre brugere af kystområderneer parter i sagen.Jesper Madsen betoner, at der ikkeblot skal tages hensyn til den menneskeligefaktor af praktiske, men også af moralskeårsager.- Jægerne på strandengene er i højgrad folk, der er vokset op med jagt ligeuden for døren som en del af tilværelsen.Deres far har gjort det. Deres farfar hargjort det. De oplever et forbud som etslag i ansigtet, siger Jesper Madsen, ogThomas Bregnballe uddyber:- Strandjagten beskrives ofte som denlille mands jagt. Strandjægerne er nærtforbundet med deres område. Det drejersig ikke om busladninger af jagtturister,men om folk der går ud i området, nårvejret er til det.De to biologer ved, at strandjægere ertilbøjelige til at betragte dem som modstandere,der ikke vil varetage déres interesser,men kun nogle abstrakte naturhensyn.Det er et dilemma for forskerne.Det er ubehageligt at føle, atman påtvinger andre mennesker et natursyn,som er dem fremmed. Det er noken god grund til at søge efter grundlagfor kompromisser.EksperimenterNu skal der gøres forsøg med lempeligereservatordninger, hvor totalforbud modjagt afløses af delvise forbud. I Nyord-reservatetvil der i 1998 blive gjort forsøgmed jagt én dag hver tredje uge. De tofølgende år er afsat til undersøgelser afvirkninger af jagt én dag hveranden ugeog en dag om ugen.Strandlodderne er smalle striber landog jagten fra land foregår i dag sådan, athver lodsejer jager fra sin smalle stribe.Et alternativ til lodrette forbud kunnevære, at lodsejere i et vigtigt fugleområdeenedes om at betragte alle deres loddersom ét stort jagtområde, hvis brugde kunne regulere i fællesskab. For eksempelved at undlade jagt i halvdelen afområdet i oktober. Eller ved kun at tilladejagt en dag om ugen. Eller kunmorgen. Eller kun aften. Det hele efterprincippet om, at lidt er bedre end ingenting.Jesper Madsen: - Per og Povl vil selvbestemme, men så må de også være paratetil at tage konsekvenserne. Reservaterer alternativet, hvis de ikke besluttersig for at tage skyldigt hensyn tilfuglene.Kan fugle lære, at her er der ro ogfred, bortset fra om morgenen eller bortsetfra om fredagen? Jesper Madsen ogThomas Bregnballe tror det. Eksperimenterskal vise, hvad fuglene kan læreaf den slags, så beskyttelsesordningerkan tilpasses deres reaktionsmønstre.MILJØFORSKNING NR 3619


IKKE PENGE NOK I GRÆSNINGBillede udeladt af copyrightårsagerMange landbrugsområder langs kysterne ville være meget mere attraktive for vandfugle, hvislandmændene ændrede brugen af områderne. Fuglene tiltrækkes af fugtige enge, hvor der ergodt udsyn, enten fordi høet bliver slået eller på grund af græssende dyr. Fuglene tiltrækkesikke af drænede enge, hvor der dyrkes korn eller kartofler, ej heller af tilgroede brakmarker. Men engetil græsning og høslæt er blevet mindre almindelige, mens dyrkning eller braklægning og tilgroning erudbredt. Forklaringen er landbrugsøkonomisk. Det betaler sig ikke uden videre at bruge engene sådan,som vandfuglene ville foretrække det, og den eksisterende mosaik af nationale og EU-støtteordningertil landbruget gør ikke sagen bedre.- Græsning på strandenge egner sig til opfedning af kvier og stude, men kødkvæg er blevet en dårligforretning for danske landmænd. Det hænger blandt andet sammen med hvilke produktionsmetoder,der er tilladt i Danmark, og landbrugsstøtteordninger spiller også en rolle, siger landbrugsøkonomJesper Sølver Schou, Jordbrugsøkonomisk Institut.- Det er ikke ualmindeligt at se dårligt drevne kornmarker helt ned til vandet på steder, der ville være


Billede udeladt af copyrightårsageroplagte græsningsarealer. Det må blandt andet forklares med, at korndyrkningen udløser støtte, mensgræsning ikke gør det, forklarer han.Jesper Sølver Schou og Svend Elsnab Olesen fra Danmarks Jordbrugsforskning arbejder sammenmed Jesper Madsen og Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser, om at undersøge mulighedernefor en arealbrug i kystområderne, der både tilgodeser mennesker og fugle.- En mulighed for påny at gøre områderne tiltrækkende for vandfuglene er at lave støtte- ogforpagtningsaftaler med landmænd, der gør det fordelagtigt at sætte køer på græs. Det gøres, menkunne gøres i større omfang, siger Jesper Sølver Schou.Jesper Madsen, Thomas Bregnballe og Jesper Sølver Schou er tilknyttet forskningscentret „ForanderligeLandskaber - Center for Strategiske Studier i Kulturmiljø, Natur- og Landskabshistorie“ under DetStrategiske Miljøforskningsprogram. De indgår i et delprogram, ledet af Jesper Madsen, om kystnæreområder.


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Hjælp fra Chr. V.To gamle opgørelser over faste ejendommei Danmark hjælper landskabshistorikernepå vej, dels Christian den Femtesmatrikel fra 1688, dels en matrikel fra1844.Christian den Femtes matrikel blev lavetpå cirka tre år, hvor den enevældigekonges opmålere drog land og rigerundt, vurderede og omhyggeligt noteredejordens ydeevne. Hvor stort et områdeskulle der her bruges til at frembringeen tønde hartkorn, altså hårdtkorn som var rug og byg? Alle ejendommeblev vurderet og registreret, for folkskulle afkræves skat i forhold til, hvadde havde at skatte af. Det handlede omøkonomi og retfærdighed. I dag kan desamme vurderinger bruges til overvejelserom planlægning og bæredygtighed.Et særligt kort over Danmark år 1600-1800 er blevet til og publiceret i en rapport.Det viser landet opdelt i bygder -det gamle ord for beboede steder er nyttigti denne sammenhæng, fordi det ikkekun dækker bebyggelsen, men ogsålandskabsbrugen. Man kan se de frugtbareog fugtige marskbygder med græsenge,hvor kreaturer blev fedet op. Mankan se hedebygderne og skovbygderne.Og så kan man se de velstående agerbygdermed den fede muld, hvor derkunne dyrkes korn.Kortet tyder på, at velstand og høj produktiviteti et område er et ret stabiltfænomen. Med enkelte undtagelser harde gamle agerbygder bevaret deres privilegeredeposition. I dag rummer de storebyer og tæt befolkning. Landbruget harvundet indpas, hvor jorden ikke kunnedyrkes for to hundrede år siden. Det erogså blevet fortrængt fra områder, somdengang var frugtbart agerland.Det er en umulig tanke - som andetend en tanke - at lægge brugen af detdanske landskab til rette efter de naturressourcer,som var grundlaget for landetsindbyggere omkring år 1600.Blandt andet er der foregået en hel delsiden da, som har ændret på naturgrundlaget.Men det er ikke en umuligtanke at lade tidligere brug af et områdeindgå i overvejelser om fremtidig anvendelseaf det.- Man kan ikke lave et hvilken somhelst landskab på tegnebordet og derpåvirkeliggøre det hvor som helst. Førstmå man kende stedet. Det kan mankomme til ved at skaffe sig viden om,hvordan det er blevet udnyttet i perioder,hvor mennesker kun havde lavteknologitil rådighed og måtte tilpasse sigomstændighederne, siger Per Grau Møller.Skov på agerjord?Han er noget skeptisk over for tendensentil at opkøbe jorden omkring byernefor at tilplante den med skov, som kanforsyne byboerne med rekreationsmuligheder.Det er et brud med det historiskelandskab, hvor byer var omkransede afagerland, med pletter af skov her og der.Ofte er det den bedste, mest agerbrugsegnedejord, der gøres til skov.Per Grau Møller: - Når man sammenholderbehovet for fødevarer på verdensbasismed behovet for mindre intensivog miljøskadelig landbrugsproduktion,så er det klart, at der i fremtiden bliverbehov for store landbrugsarealer. Danmarker som skabt til at producere mad.Nu plantes der skov nær byerne i degamle agerbygder. Budskabet om mereskov, mere natur, går lige ind, men det24


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998kunne nok fortjene mere eftertanke. Erdet kulturelt bæredygtigt at gøre det?Spørgsmålet er ægte nok og ikke bareretorik. Per Grau Møller kan foreløbigikke selv levere et svar, men håber, atforskningsprojektet vil bidrage til at afklarebegrebet „kulturel bæredygtighed“.Hvad indebærer det med hensyntil respekt for dét, der var? Hvilke sammenhængeer der mellem det naturskabteog det menneskeskabte?- Vores forskning skal prøve at byggebro mellem natur og kultur. Det er nødvendigtat erkende, at den danske naturer menneskepåvirket, men det kan af ogtil være lidt svært at få tanken til at vindeindpas i naturforvaltningerne, konstatererPer Grau Møller.Kystlandskaber, stationsbyer, møller,landskaber med enkeltgårde, veje, kanaler,jernbaner,befæstningsanlæg, sommerhusområder,grusgrave... Det er eksemplerpå kulturspor i landskabet, somsøges registreret, inden de forsvinder, såde bedst bevarede kan holdes i live.- Jeg vil nødigt tale om fredninger. Detdrejer sig om beskyttelse, hvor man bevarerdet gamle ved at bruge det, somregel på nye måder, men så sporene fradet gamle ikke ødelægges. Det kan foreksempel dreje sig om nænsomt at omdannegamle grusgrave til rekreativeområder. Beskyttelseshensynet indebærer,at der lægges bindinger på aktivitet,men det hindrer ikke adgang og anvendelse,forklarer Per Grau Møller.Den umiddelbare argumentation for atbevare er, at det er vigtigt at kunne huske,at bevare bredden i den kollektivehukommelse. Men det kan da også ske,at noget af det, der bliver gemt på, endag påny bliver efterspurgt. Så er detrart at kunne tage det frem igen.Nutidens forurening fra vejtransporthar ført til politiske drøftelser om øgetbrug af vandtransport. Gamle trafikhavnekan have en ny fremtid foran sig,men selvfølgelig kun hvis gamle trafikhavnefortsat eksisterer og ikke alle eromdannede til lystbådehavne.Per Grau Møller er leder for forskningscentret„Foranderlige Landskaber - Centerfor Strategiske Studier i Kulturmiljø,Natur- og Landskabshistorie“ under DetStrategiske Miljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING NR 3625


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998KYSTKULTUR-ABCKulturspor er et abstrakt begreb, som det kan være vanskeligt at få greb om. MuseumsinspektørOle Mortensøn har gjort begrebet konkret i en rapport om Kystkulturen på Fyn ogØerne. Derfra stammer følgende alfabet:Ankre, badehoteller, beddinger, bådebyggerier, diger, dæmninger, flagmaster,feriekolonier, fiskeindustri- og handler, fyrtårne, færgekroer, færgelejer,garnhuse, havnebolværk, havnekiosker, havnekontorer, havnekraner, havnesmedjer,havnetoiletter, klubhuse, knaldhytter, kulpladser, kølhalingsspil, lodsbygninger, losse-og lasteramper, lystbådebroer- og havne, mindesmærker, motorværksteder, nauster,navigations- og søfartsskoler, olieoplag, pakhuse og siloer, promenader, pumpemøller,reberbaner, redsskabsskure, røgerier, skanser, skipperhuse, spilhuse, strandpavillioner,søbadeanstalter, sømandshjem, sømærker, tjærepladser, toldbygninger, tømmerpladser,tørrepladser, udsigtspavilloner, vejerboder, ventesale, værftsbygninger.Kystlandskabet presses i dag dels af tilbagegang for fiskerierhvervet og mindsket brugaf havet som transportvej, dels af stærk satsning på turistindustri. Mange elementer frakystkultur-alfabetet risikerer at forsvinde.26


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Undervands-gartneri?Vandplanter er gode for fordøjelsen.De spiller en vigtig, men hidtil oversetrolle for søers evne til at omsættenæringsstoffer.Alt er relativt - selv den mængde afbakterier, der er plads til i en givensø. I en sø, der er velforsynet med vandplanter,er der således plads til mangeflere bakterier end i en sø uden vandplanter.Forklaringen er så indlysende,at den kan være svær at få øje på, ogfaktisk har været svær at få øje på:Vandplanterne øger det areal, som kanbeboes, egentlig ganske som etageboliger.Planten børstebladet vandaks gør enenkelt kvadratmeter til 25. Og tornløshornblad 11-dobler en kvadratmeter.På planterne lever kolonier af bakterier,som kan omdanne nitrat til luftformigtkvælstof og således bidrage tilat holde vandet klart. Planterne erderfor meget vigtige for søer som fordøjelsessystemer.- Mennesker øger mængden af kvælstofi miljøet gennem kunstgødning oggennem intensivt husdyrhold. Bakterierer de eneste, der påny kan omdanne dettil luftformigt kvælstof. Derfor har bakterierneafgørende betydning for omsætningeni en sø. Det har ikke før væretkendt, at den største omsætning faktiskfinder sted på vandplanterne, men vihar konstateret, at der omsættes firefemgange mere næringsstof på planterneend i selve vandet, fortæller professorMorten Søndergaard, FerskvandsbiologiskLaboratorium ved Københavns <strong>Universitet</strong>.Erkendelsen egner sig til anvendelseved såkaldt biomanipulation, hvor manaktivt bruger viden om biologiske sammenhængetil at prøve at vende ondecirkler til gode. Det kan for eksempeldreje sig om at udsætte gedder i en sø,fordi man kender til en række positive,afledte effekter af geddens tilstedeværelse.Det kan også dreje sig om forsøg påat få vandplanter til at gro i en overernæretsø for således at forbedre søensfordøjelsesevne.BiofilmBlomsterplanter i ferskvand har oftetynde og findelte blade, som tilsammengiver en stor overflade, og bladene er betrukketmed en såkaldt biofilm, et betrækaf sukkerstoffer, som er beboet afalger, bakterier, svampe mv.Morten Søndergaard beskriver biofilmennæsten, som man kunne beskriveen storby, nemlig som bestående af „megetdiverse og koncentrerede samfundmed høj produktivitet“.Biofilmen er klæbrig og suger organiskkulstof og anden næring til sig. Bakteriernekan optage opløst organisk stof fravandplanten og fra mikroalgerne. Der eren høj grad af selvforsyning i biofilmen,men der foregår også im- og eksport aforganisk materiale.Vandplanterne har hidtil ikke fravristetforskere den store interesse i forbindelsemed udforskningen af omsætning isøer, og biofilmens bakterier er dermed"De naturlige processer, som omsætterog tilbageholder næringsstoffer,er blevet hæmmet gennemudretning af vandløb, dræning afmarker og opdyrkning af arealernær ved åer. Og så findes der altsåi Danmark cirka fem millionermennesker og cirka tolv millionersvin. Med hensyn til vægt og fysiologiligner svinene menneskenemeget. Der er kloakeret for de femmillioner mennesker, men ikkefor de tolv millioner svin."også blevet overset. Morten Søndergaardog hans kolleger har kun fundet frem tilsyv undersøgelser - på verdensplan -hvor bakteriernes produktion er søgtmålt, og kun én af disse undersøgelserdrejede sig om en ferskvandsplante.Dette videnshul med hensyn til stofomsætningeni søer er nu gjort mindreved hjælp af undersøgelser i to danskeMILJØFORSKNING NR 3627


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Billedet udeladt af copyrightårsagerDystrup Sø/Djursland. Foto: BioFoto / Gerth Hansensøer, Dystrup sø og Ramten sø, begge påDjursland. I Ramten sø er der ingenstørre vandplanter. Dystrup sø er fyldtmed tornløs hornblad.Den samlede mængde af levende dyreogbakterieplankton viste sig at være firegange større i Ramten sø, hvor ingenstørre planter voksede, end i Dystrup sø.Alligevel var der lige høj bakterieproduktioni de to søer. Den nærliggendeforklaring er, at det er vandplanterne iDystrup sø, der giver grundlag for denstore bakterieproduktion. Som igen betyderomsætning af en del af den næring,der ellers kunne være blevet til planteplankton,der havde gjort vandet uklart- og skygget de større vandplanter ihjel.Hvilket derpå ville have vendt op og nedpå fiskelivet i søen, blandt andet ved atfavorisere planktonædende småfisk ogfjerne livsgrundlaget for rovfisk somgedden.I den næringsrige Stigsholm sø er derblevet gjort forsøg med at manipuleremed plantetætheden. Der blev dragetsammenligninger mellem udviklingen itre indhegninger med og tre indhegningeruden bevoksning med børstebladetvandaks. Markante forskelle viste sig fraden første dag.Vandplanter giver de bedste livsbetingelserfor stort dyreplankton som daphnier,der kan gemme sig mellem planterne.Daphnier gør sig gerne til gode medbakterier, men også med planteplanktonog er således med til at holde søer klare.Vandplanterne har således på fleremåder, både direkte og indirekte, positivekonsekvenser for næringsomsætningog for fiskeliv i søer. De øger fordøjelsesevnen.En smule forunderligt er det, at derhidtil stort set ikke er blevet stillet nærgåendespørgsmål af forskere vedrørendevandplanterne, bakterierne og næringskredsløbeti søer. Det er ikke ligenetop en nyhed, at bakterier omsætternæringsstoffer. Og overernæring af søerhar længe været et problem. Hvorfor ervandplanterne så ikke for længst blevetinddraget i undersøgelser?Det skyldes formentlig, antager MortenSøndergaard, en ukritisk import afforskning - eller for beskeden hjemligforskningsindsats:- Tankesættet med hensyn til kvælstofomsætningi vandet er, siger han, kommetfra USA og har været baseret påområder, hvor der ikke findes mangevandplanter. Vand er blevet betragtetsom frie vandmasser, som noget man tagerop i en flaske, men det er ikke etdækkende tankesæt i forhold til danskesøer.28


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Bedre cirklerI disse år gøres en del forsøg med at udsætterovfisk - gedder - i søer, der eruklare af planteplankton. Gedderne kangøre indhug i de småfisk, som æderdaphnier og andet dyreplankton, der ervigtige, hvis planteplanktonet skal holdesnede. Håbet er, at gedderne kan ændremagtbalancen, så der bliver mindreplanteplankton og dermed også mulighedfor større vandplanter - der iøvrigtogså fungerer som yngleplads for gedderneog som gemmesteder for dem underjagt.Måske kan de dårlige cirkler også vendesved at tilføre vandplanter og såledespå samme tid give grundlag for høj bakterielproduktion og forsyne daphnier oggedder med opholdssteder.- Indsigt i mikroorganismernes funktionerer bestemt vigtig, når man forsøgersig med biomanipulation i søer. Vikan konstatere, at der er kompliceredesamspil mellem fisk, bakterier og vandplanter,og nu har vi altså nogen dokumentationfor disse samspil. Men vi harbrug for at vide mere om omsætning afnæringssalte i søer, siger Morten Søndergaardog peger først og fremmest pået behov for målinger over lange perioderaf samspillet mellem søernes organismer.Er han optimist med hensyn til mulighedernefor biomanipulation i søer? Ikkedirekte pessimist i hvert fald. Men hanadvarer mod at tro på, at biomanipulationalene kan gøre danske søer sunde.Dertil er problemet med udvaskning afnæringsstoffer i vandmiljøet alt for omfattende.Han henviser til, at naturens fordøjelsessystemer blevet hæmmet, samtidigmed at der tilføres voldsomme mængderaf næringsstoffer:- De naturlige processer, som omsætterog tilbageholder næringsstoffer, er blevethæmmet gennem udretning af vandløb,dræning af marker og opdyrkning afarealer nær ved åer. Og så findes deraltså i Danmark cirka fem millionermennesker og cirka tolv millioner svin.Med hensyn til vægt og fysiologi lignersvinene menneskene meget. Der er kloakeretfor de fem millioner mennesker,men ikke for de tolv millioner svin.Morten Søndergaard var leder af "Centerfor Strategisk Miljøforskning i Ferskvand",der indgik i Det Strategiske Miljøforskningsprogramfra 1992 til 1997.MILJØFORSKNING NR 36Tornløs hornblad. Foto: BioFoto / Elvig Hansen29


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Landbrug på græs?Omlægning til økologisk produktionkunne mindske udvaskningen afkvælstof til vandmiljøet, men mindregennemgribende ændringer kanogså vise sig nyttige. Mere græs ogmindre vinterhvede er et godt råd.Flere græsmarker. Det ville være godtfor landbrugsjordens evne til at udnyttekvælstof. Dermed ville det ogsåvære godt for vandmiljøet, som så kunneskånes for en del af den overskydendenæring fra gødning, som i dag ender ivandet. Det er essensen af sammenligningermellem økologisk og konventioneltlandbrug med hensyn til tilførsel,udnyttelse og udvaskning af kvælstof.- Økologisk jordbrug kan mindske risikoenfor stor udvaskning af kvælstof, sigerErik Steen Kristensen, der er agronomog forsøgsleder ved Danmarks JordbrugsForskning.Han vurderer, at udvaskningen afkvælstof er relativt lille fra økologiskeplante- og kvægbrug. Det vil sige, at denligger tæt på den laveste udvaskning,som er registreret i forbindelse med konventionelproduktion.Forklaringen er dels, at økologiskelandmænd tilfører mindre mængderkvælstof, dels at de ved hjælp af sædskiftesørger for, at jorden udnytter mere afdet tilførte kvælstof. Generelt serveresder altså mindre, og især spises der bedreop. I økologisk landbrug er der enstørre andel af græsmarksafgrøder og enmindre andel af vinterhvede end i konventioneltlandbrug. Det øger udnyttelsenaf kvælstof.Erik Steen Kristensen mener derfor,at øget omlægning til økologisk drift vilreducere udvaskningen af kvælstof tilvandmiljøet, men mindre gennemgribendeændringer kunne også have en effekt.30


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"Forkærligheden for det naturlige kan virke som mysticisme. Men set i en størresammenhæng giver det mening at foretrække det naturlige for det kunstige."For eksempel øget satsning på sædskifte,hvor der er forskellige afgrøder fra årtil år.Et par forbehold må til. Erik SteenKristensen understreger, at den økologiskebonde skal tilrettelægge sit sædskiftenøje, hvis resultatet skal blive mindsketudvaskning af kvælstof. Og han tilføjer,at en af de statslige regler for økologiskdrift må ændres, hvis også økologiskeægproducenter skal omfattes af depositive vurderinger.- Der er grund til at antage, at udvaskningenfra økologiske ægproducenter erganske stor og ligger på højde med konventionel,intensiv dyreproduktion. Destatslige regler for økologisk jordbrug tilladerkøb af op til 25 procent af den anvendtehusdyrgødning, uanset hvor megengødning bedrifterne selv producerer.Denne regel følges af de økologiske ægproducenter,men det bliver altså tilganske store mængder og overskriderfor eksempel de interne retningslinjer iLandsforeningen for Økologisk Jordbrug,fortæller Erik Steen Kristensen ogkommenterer:- Jeg synes, at det er et gode at havestatslige regler, for økologisk produktionomfatter efterhånden så mange landbrug,at intern kontrol ikke strækker til.Men reglerne om indkøb af husdyrgødningbør strammes.Fra jord til jordErik Steen Kristensens daglige arbejdsopgavedrejer sig om at koordinere ogigangsætte forskningsprojekter inden forøkologisk landbrug. Forskningen på områdethar en særlig karakter, er prægetaf sit emne, fortæller han:- Både økologisk forskning og økologiskjordbrug foregår som tovejskommunikation.De økologiske landmænd baserersig på et samarbejde med jorden, ognår vi udforsker deres metoder og effekter,er vi afhængige af et udstrakt samarbejdemed landmændene. Der er ikkeblot tale om at overføre viden til landmænd,men også om at få viden og indsigtfra dem.- Det ligger i filosofien bag økologiskjordbrug, at produktionens enkelte elementerikke er alene om at have betydning,men at der også er nogle størresammenhænge, som tæller. Dem er detvanskeligt at isolere og måle med traditionelleforskningsmetoder. Derfor kanvi ikke nøjes med at benytte de traditionellemetoder.Et bærende princip inden for økologiskjordbrug er, at man ikke bruger syntetiskehjælpestoffer, hverken pesticider ellerkunstgødning. Erik Steen Kristensenkan udmærket sætte sig ind i, at det forden naturvidenskabeligt tænkende kanvirke ulogisk at skelne mellem husdyrgødningog kunstgødning.- Ajle, som er urin fra husdyrene, harjo stort set samme kemiske sammensætningsom kunstgødning. Forkærlighedenfor det naturlige kan virke som mysticisme.Men set i en større sammenhæng giverdet mening at foretrække det naturligefor det kunstige. Det giver mening,hvis man betragter produktionen som etkredsløb fra jord til jord i stedet for blotat se på den som en kæde fra jord tilbord, siger Erik Steen Kristensen.Forskellen på den organiske gødningog kunstgødningen er, at kvælstoffet erfrit tilgængeligt i kunstgødningen. Derforkan man ved hjælp af kunstgødningfodre planten direkte. I den organiskegødning er kvælstoffet derimod bundetmed kulstof og skal frigøres af mikroorganismeri jorden, før det bliver tilgængeligtfor planterne.Erik Steen Kristensen: - Et motto i detøkologiske jordbrug er, at den økologiskebonde gøder jorden, ikke planterne. Derer ingen direkte vej mellem gødningenog planternes næringsoptagelse. Mangøder for at øge jordens frugtbarhed, ogman er afhængig af jordens frugtbarhed,fordi der kun er adgang til begrænsedemængder gødning. I traditionel jordbrugsøkonomiskforstand er det hurtigereog mere effektivt at skyde genvejmed den syntetiske gødning - så at sigeat gå uden om jorden og gøre sig uafhængigeaf processerne i den - men detindebærer en risiko for overforbrug.MILJØFORSKNING NR 3631


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Frigørelsen af kvælstoffet fra den organiskegødning afhænger blandt andetaf temperaturen og foregår heftigst isensommeren. Fra september og frem tiljul er der altid meget kvælstof i den dyrkedejord, og risikoen for udvaskning tilvandmiljøet afhænger af, hvad der såsefter sommerens høst. Græsafgrøder erlangt bedre end korn til at bruge af denløsslupne næring, og den viden er detøkologiske landbrug nødt til at omsætte ihandling. Det gælder om at drage størstmulig nytte af næringen i jorden. Derforsatses der på et sædskifte, hvor der tilenhver tid dyrkes de afgrøder, som bedstpasser til de forhåndenværende kvælstofmængderi jorden - kløver, korn, kartofler,roer, græs og så videre, alt eftertid og sted.I 1992 var han med til at undersøge tilførselog udbytte af kvælstof på 30 kvægbrug,hvoraf 16 var konventionelle og 14økologiske.Kvælstofoverskuddet, som kan blive tilen trussel for vandmiljøet, er forskellenmellem tilførsel og udbytte, og formåletmed undersøgelsen var at beregne kvælstofoverskuddetpå de enkelte brug. Detblev målt, hvad der blev tilført af kvælstofi form af foder, strøelse, husdyrgødning,udsæd, kunstgødning, nedfald fraluften og binding fra luften ved hjælp afbælgplanter. Og der blev sat tal på udbyttetaf kvælstof i form af kød, mælk ogsalgsafgrøder.I de konventionelle kvægbrug blevkvælstofoverskuddet opgjort til i gennemsnit240 kg pr. hektar, mens detblev opgjort til gennemsnitligt 124 kg pr.hektar i de økologiske brug. Dét konventionellebrug, der havde det mindste"I vidt omfang drejer vores forskningsig om at lære ting, som manhar kunnet før, men har glemt ellermåske især har glemt begrundelsernefor."- Det er helt centralt, at der ikke sjuskesmed sædskiftet. Regnestykket gårikke automatisk op, og ubrugt organiskkvælstof virker ganske som kunstgødning,når det udvaskes til vandmiljøet. Iden sammenhæng har det ingen betydning,om kvælstoffets oprindelse er naturligeller syntetisk. Hvis der er for meget,så er der for meget, også selv om detkommer fra husdyrgødning, afgrøderesterog bælgplanter, præciserer ErikSteen Kristensen.Stort og intenst?overskud, lå på højde med det økologiskebrug, der havde det største overskud.Senere undersøgelser har bekræftet, atisær økologiske kvægbrug med høj selvforsyningaf foder og gødning tilfører jordenbetydeligt mindre kvælstof end konventionellehusdyrproducenter. Undersøgelsernetyder til gengæld ikke på, atdet samme gælder for rene planteavlere.Snarere ser det ud til, at økologiske planteavleretilfører mere kvælstof end konventionelleplanteavlere - men at udvaskningenalligevel er lavere ved økologiskdyrkning. Materialet er spinkelt, ogmegen udforskning forestår, før konklusionernekan blive mere detaljerede endden helt overordnede - at økologisk landbrugalt i alt ser ud til at belaste vandmiljøetmed mindre mængder kvælstof.32


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Men hvad sker der, når små økologiskebrug bliver til store økologiske brug?- Intensiteten er det afgørende. I detidligere undersøgelser fandt vi, at kvælstofoverskuddeti kvægbrug voksedesammen med belægningsgraden, menden tendens var først og fremmest markantved konventionel drift. Jeg tørimidlertid ikke sige, at tendensen ikkeogså gælder for økologisk drift. De økologiskekvægbrugere, som indgik i undersøgelsen,havde generelt lavere belægningsgradend de konventionelle, menøkologerne lå så tæt på hinanden, at derikke var store forskelle at måle på internti gruppen.Græs og drøvtyggere i moderatemængder er godt for kvælstofudnyttelsen,men det er ikke sikkert, at det sammegælder for meget kvæg og mangekløvergræsmarker. Hvad sker der medkvælstofoverskud og -udvaskning i enøkologisk bedrift, der både har megetkvæg, som producerer gødning, og mangekløvergræsmarker, der tager kvælstoffra luften? Det udforskes for øjeblikket.Ny, gammel videnTre procent af det danske landbrugsarealdrives i dag økologisk. Erik Steen Kristensentror, at de største samlede miljøforbedringerligger i at gøre sædskifte almindeligtigen og måske også ved at ladekøer og svin supplere hinanden, så dekan indgå i et sædskifte med flere græsmarkerog ved at lade kornproduktionenindgå i et sædskifte med afgrøder, der ergode til at udnytte kvælstoffet om efteråret.Begge dele gøres der forsøg med fortiden.Danmark er et husdyrsbrugsland. Detmeste af det, som høstes, går igennemdyrene, og der må tilmed importeres vegetabilskprotein. Derfor bliver der samletset tilført mere kvælstof til jorden,end der bliver fjernet igen, og det årligekvælstofoverskud pr. hektar er blevetfordoblet i løbet af det sidste halve århundrede.Erik Steen Kristensen: - Der er en tendenstil at effektivisere og få højere produktionved at satse på produkter, somegner sig til industrielle metoder. Detgælder korn, som kræver stadig tilførselaf kvælstof og dermed risiko for, at dertilføres for meget. Græs og skov er nogetaf det mest vedvarende, man kan få oggiver en bedre udnyttelse af kvælstof,men græs kan kun bruges til drøvtyggere,og dem er der også blevet færre af.- Mælkeydelsen pr. ko er øget kraftigt,og i dag laver kun hvert fjerde landbrugmælk. Det er en del af baggrunden for,at sammensætningen af husdyr i Danmarksiden 1950’erne er ændret. Der erikke blevet flere husdyr, men der er blevetfærre drøvtyggere og flere svin.Alt i alt er der altså ved hjælp afblandt andet kunstgødning foregået enbevægelse væk fra grovfoderet, fra græsafgrøderne- som kan opsuge gødningsresterfra jorden om efteråret.Kan udviklingen vendes påny ved atlade græsset gro? Erik Steen Kristensennøjes med at konstatere, at græsafgrøderer gode til at bruge kvælstof. Og så advarerhan iøvrigt mod at tro, at man kanvende tilbage til at bruge jorden ganske,som det blev gjort i gamle dage:- I vidt omfang drejer vores forskningsig om at lære ting, som man har kunnetfør, men har glemt eller måske især harglemt begrundelserne for. Men selv omder i en vis forstand er tale om at genoplivegammel viden, så skal den bruges ien ny situation. Tidligere tiders landmændhavde ikke adgang til moderneteknologi og de hurtige gevinster, denkan give. Det har vi. Hvis nogle formerfor teknologi ikke skal bruges, så skal defravælges bevidst. Det stiller store kravtil dokumentation for effekter af forskelligevalg.Erik Steen Kristensen leder „Forskningscenterfor Økologisk Jordbrug“ underDet Strategiske Miljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING NR 3633


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Medicinmarker?Effektivt svinebrughar længe været ensbetydendemed stortmedicinforbrug. Endel af medicinen gårgennem dyrene ogkommer ud i den andenende. Bliver markernegødet med antibiotika?Hvordanpåvirker det jordensfrugtbarhed og evnetil at omsætte kvælstof?Billedet udeladt afcopyrightårsagerFoto: Karsten Schnack / BioFotoAt dosere medicin præcist er så godtsom umuligt. Når mennesker og dyrbehandles med medicin, optager de ikkedet hele i kroppen, men slipper en heldel ud i den anden ende. Det kunne væregodt at vide, hvad der derefter skermed stofferne fra medicinen, men i dagkan der ikke siges særlig meget om det.Kommer de medicinske stoffer ud uforandredeeller omdannede? Hvor bliverde af? Bliver antibiotiske vækstfremmere,givet til svin, spredt med gylle påmarkerne? Findes der aktive medicinresteri slam fra rensningsanlæg? Omsættessådanne medicinrester af mikroorganismeri jorden? Ændrer de på jordenskvalitet?Bent Halling-Sørensen, farmaceut ogadjunkt ved Danmarks FarmaceutiskeHøjskoles Afdeling for Miljøkemi, har tilopgave at bore i sådanne spørgsmål.Et nyt EU-direktiv indebærer, at derskal laves en risikovurdering hver gang,et nyt veterinært lægemiddel skal godkendes.Det er ikke længere nok at dokumentere,at der for eksempel ikke kanspores rester af lægemidlet i kød fra dyrene.Også miljørisici skal beskrives,men der findes simpelthen ikke viden ogmetoder til at lave de krævede risikovurderinger.De risici, der måtte være vedet lægemiddel, efter at det har taget turengennem dyret, skal først udforskes.Direktivet er en del af af baggrundenfor, at Bent Halling-Sørensen har valgtat fokusere på veterinære, først og fremmestantibiotiske lægemidlers skæbne imiljøet. Han interesserer sig også for delægemidler, som bruges af mennesker,men det veterinære presser sig mere på.34


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM"Af de formentlig mellem 170 og 200 ton antibiotika, som hidtil årligt er blevetbrugt i Danmark, har kun 40 ton været anvendt til mennesker. Resten har væretvækstfremmere - hvis anvendelse nu drøftes intenst - og medicin til dyr, førstog fremmest til svin."juni 1998Af de formentlig mellem 170 og 200 tonantibiotika, som hidtil årligt er blevetbrugt i Danmark, har kun 40 ton væretanvendt til mennesker. Resten har væretvækstfremmere - hvis anvendelse nudrøftes intenst - og medicin til dyr, førstog fremmest til svin.Desuden er det enklest at starte en udforskningaf lægemidlers skæbne i miljøetpå det veterinære område: Der brugeset ret lille antal stoffer, og de er velkendte,når bortses fra deres miljøeffekter.Anvendelsen foregår koncentreret,ikke spredt. Og man kan måle, hvad dergives til dyrene, og hvad der findes i gyllen.Effekter af medicinrester på markernevil ikke være synlige for mennesker,men udspille sig under overfladen. Denførste bekymring gælder jordens sammensætningaf mikroorganismer, somblandt andet har betydning for jordensfrugtbarhed og evne til at omsætte kvælstof.Polemisk formuleret: Får landbrugetmidlerne fra effektivt husdyrbrug retursom en boomerang i form af ringerejordkvalitet?Det er Bent Halling-Sørensen foreløbigpå ingen måde rede til at svare på: - Vier ikke længere end, at vi står ved startenaf en overordnet farlighedsvurdering,hvor vi ser på nedbrydningen af et mindreantal udvalgte stoffer. Først når déter gjort, vil der være grundlag for attage stilling til, om vi overhovedet skalsnakke mere om disse stoffer, præcisererhan.- Hvis vi har tre stoffer med den sammeterapeutiske virkning, så gælder detom at bruge det stof, der er mest miljøvenligt.Jeg tror, at medicinalindustrienvil tage budskabet til sig og begynde atkonkurrere på at fremstille så miljøvenligelægemidler som muligt.Miljøvenlige lægemidler virker vedhjælp af stoffer, der er så venlige at forsvindehurtigt og uden at sætte sig spor,når de har gjort deres virkning i dyret.De brydes kvikt ned i gylle eller spildevandsslameller forsvinder i hvert faldganske straks, når gyllen eller slammetspredes på jord eller går i vandet.Billedet udeladt afcopyrightårsagerDanske svin er sunde. Men hvad med deres efterladenskaber? Detskal undersøges nu.Foto: K.C. Petersen / BioFotoSmå mængderNy lovgivning skaber behov for ny videnog dermed for forskning - dét er ikkenyt. Da de første love om risikovurderingaf nye kemikalier blev indført for ensnes år siden, opstod der også behov forforskning, dengang med hensyn til kemikaliersskæbne i miljøet. Nu er detaltså medicinresternes tur.Bent Halling-Sørensen ser positiveperspektiver for industrien i reguleringenog den forskning, som reguleringenså at sige tvinger frem:Det åbne spørgsmål er, hvilke af deantibiotika, som i dag bruges til husdyrog mennesker, der opfylder disse kriterier.Hvad sker der med dem i gyllen,slammet, jorden, vandet? Hvor lang tidbruger de på at blive nedbrudt?Det er uhyre små mængder af stoffer,hvis bevægelser forskerne skal forsøgeat følge. Siden de første livtag med kemikalierneer der blevet udviklet metodertil at måle stadigt mindre mængder,men det er og bliver vanskeligere at måle,jo mindre mængder, der er tale om.MILJØFORSKNING NR 3635


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"En enkelt undersøgelse af prøver fra bunden af fiskedamme har tidligere vist tungnedbrydelighed af antibiotika fra fiskefoder."Gylletank. Foto: Lars Havn Eriksen / BioFotoOpfører sig ikke ensAntibiotika er dels syntetiske stoffer,dels stoffer som er produceret af mikroorganismer,for eksempel penicillin. Antageligopfører de sig forskelligt i miljøet.Nogle er vandopløselige, mens andreikke er det. Og nogle er tilbøjelige til atblive omdannet til stofskifteprodukter påturen gennem dyret, mens andre kommeruændrede ud i den anden ende.Billedet udeladt afcopyrightårsagerMindst ti antibiotika med sådanne forskelligeegenskaber skal derfor indgå iforsøgene. Fokus er på vækstfremmere,både syntetiske og organiske, som brugesi husdyrproduktion, men også enkeltestoffer, som bruges i behandling afdyr og mennesker, vil blive studeret.I første omgang er der brug for heltenkle laboratorieforsøg, hvor man testerét stof eller stofskifteprodukt ad gangeni forskellige typer organisk affald, somer vigtige i landbruget, altså gylle ogslam fra spildevandsanlæg - i 1993 blev150.000 ton slam spredt på landbrugetsmarker. Både slam fra rensningsanlæg,som først og fremmest behandler husholdningskloak,og fra anlæg, der modtagerstore mængder industriaffald, vilblive brugt.Resultaterne fra disse enkle forsøg kangive grundlag for at vurdere behovet foryderligere undersøgelser. Det er for eksempelumiddelbart et beroligende resultat,hvis stoffet er usporligt i slammet iløbet af få timer - men et foruroligenderesultat, hvis det stadig kan findes efteret par måneder, da det tyder på en risikofor akkumulering i miljøet.En enkelt undersøgelse af prøver frabunden af fiskedamme har tidligere visttung nedbrydelighed af antibiotika frafiskefoder. De oprindelige koncentrationervar stadig tilstede efter 180 dage, ogdet blev skønnet, at halveringstiden varmere end 300 dage.I det aktuelle projekt vil der blive lagtstor vægt på at studere nedbrydningsprocesserunder realistiske forhold. Nedbrydningsprocessernei gylle fra svin vilfor eksempel blive fulgt i gylletanke overen rum tid, der svarer til den tid, gyllenplejer at ligge i tanke.Det er ikke ligegyldigt for et stofs nedbrydning,om der findes meget eller lidtaf stoffet. Derfor skal der forsøges mednedbrydning ved koncentrationer, dersvarer til, hvad man kan komme ud for iden virkelige verden. Nedbrydningsprocesserneskal studeres under iltrige ogiltfattige forhold og ved varierende temperaturer.Genbrug og bæredygtighedJorden er fyldt med mikroorganismer,hvoraf nogle laver antibiotika, der formentligindgår i et samspil mellem mikroorganismerne.Det er ikke nogen heltfjern tanke, at antibiotika, der tilføresudefra, kan virke på samme måde ogdermed påvirke sammensætningen afmikroorganismer i jorden. Gode spørgsmåler, om antibiotika er giftig for noglejordbakterier, og hvad spredning af gødning,der indeholder antibiotika, i så faldbetyder for jordens kvalitet og for eksempelfor evnen til at binde kvælstof.Genbrug af organisk affald spiller envigtig rolle i udvikling af bæredygtigtlandbrug, gør Bent Halling-Sørensen opmærksompå. Derfor er det vigtigt atsikre, at det organiske affald ikke inde-36


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"Gode spørgsmål er, om antibiotika er giftig for nogle jordbakterier, og hvad spredningaf gødning, der indeholder antibiotika, i så fald betyder for jordens kvalitet"holder stoffer, der skader jordens frugtbarhed.Også i forhold til vandmiljøet er derubesvarede spørgsmål om giftighed. Erantibiotika giftig for nogle bakterier, derlever i vandet?Fra udforskning af pesticiders vildeveje er det kendt, at pesticidrester kanspredes til overfladevandet. Formentligkan det samme ske med lægemiddelresteri slam eller gødning, hjulpet på vejaf dræningskanaler eller af regnvejrmed tilhørende afløb, mens slammet ellergødningen spredes.Nogle forskningsresultater tyder på, atdet antibiotiske stof metronidazole ergiftigt for en bestemt ferskvandsalge. Ogi slutningen af firserne blev det vist, atavermectin, et parasitmiddel brugt i behandlingaf kalve, hæmmer gødningsnedbrydendeinsekter. Gødning fra kalve,der blev behandlet med midlet, blevnedbrudt langsommere end normalt.Bent Halling-Sørensen og hans kollegerpå Danmarks Miljøundersøgelser,Danmarks JordbrugsForskning og DanmarksTekniske <strong>Universitet</strong> vil byggeovenpå den foreløbigt ret spredte udforskningaf antibiotikas eventuelle giftighedfor mikroorganismer ved at testede udvalgte stoffer og stofskifteprodukterpå alger og slambakterier. Også giftighedi forhold til springhaler og jordormevil blive undersøgt.Modstandsdygtige bakterier?Ledemotivet i den offentlige debat omantibiotika er risikoen for, at heftigt forbrugaf antibiotika vil lede til udviklingaf stadigt flere bakterier, som er modstandsdygtigeover for stofferne, hvorvedmenneskeheden vil blive berøvet sit våbenmod infektioner.- Den bekymring er selvfølgelig en væsentliggrund til at udforske stoffernesskæbne i miljøet, men vores projekthandler kun om stoffernes nedbrydning,siger Bent Halling-Sørensen og forklarer:- Det er jo kun interessant at diskutereog undersøge udvikling af modstandsdygtighed,hvis det viser sig, at der er enmangelfuld nedbrydning af stofferne.Bent Halling-Sørensen er tilknyttet„Center for bæredygtig arealanvendelseog forvaltning af miljøfremmede stoffer,kulstof og kvælstof“ under Det StrategiskeMiljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING NR 3637


juni 1998DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMSommerfugle-landskab?Dagsommerfugle er krævende. Devil have et varieret landskab. I taktmed at der lægges begrænsningerpå brug af kemikalier, bliver ogsålandmænd mere afhængige af denvariation, som betyder at naturligesystemer er intakte. Kan landmændog sommerfugle hjælpes ad?Hvis gamle mennesker hævder, atder var mange flere sommerfugle ideres barndom, så er det ikke bare fordi,de gamle idylliserer fortiden. I det senestehalve århundrede har det danskeagerlandskab mistet ti af de 74 arter afdagsommerfugle, som før kunne træffesdér. Og mere end halvdelen af de resterendearter er i tilbagegang. Der er blevetfærre sommerfugle. Ændrede dyrkningsmetoderhar resulteret i færrehegn, skel, brakområder, moser og vandhuller,som sommerfuglene har brug for.De kræver variationi landskabet. Hvorder er variation, erBilledet udeladt afcopyrightårsagerder plads til mangedyrearter. Derforkan sommerfuglenemåske bruges til atmåle naturkvalitet iagerlandet. MikaelMünster-Swendsen,der er biolog og lektorved Afdeling for Populationsbiologipå Københavns <strong>Universitet</strong>, er i færdmed at undersøge sommerfugles og vildebiers egnethed i så henseende.Landskabsøkologi er det emne, somMikael Münster-Swendsen forfølger.Han ser efter sammenhænge mellemlandskabselementer, dyrkningsforholdog det vilde dyre- og planteliv. Altså foreksempel: Hvad betyder antallet af hegnog vandhuller og brugen af pesticider forantallet af sommerfugle i et område?Spørgsmålet bygger oven på konklusionerfra arbejde i Det Strategiske MiljøforskningsprogramsCenter for AgerlandetsBiodiversitet. Centrets forskere harhaft til opgave at beskrive økologiskesammenhænge i agerlandskabet, ikkemindst med henblik på rådgivning tillandmænd om dyrkningssystemer.En overordnetlære har været, at de storegevinster næppe liggeri målrettet brug af udvalgte nytteorganismer- taget ud af sammenhængene- men snarere i bredt at lægge omtil en dyrkningsstil, der ikke bruger jordentil det yderste, men giver plads tillidt af hvert.Skånsomheden vil kunne svare sigøkonomisk for den enkelte landmand iet samfund, der for eksempel lægger begrænsningerpå brug af pesticider. I detsamfund har det økonomisk betydningfor landmænd at bevare de naturlige systemer,som måske vil kunne modvirkebladlusene. Og det er altså sandsynligt,at optællinger af vilde bier og de variationskrævendesommerfugle vil kunnebruges som signal om, at et omfattendebatteri af naturlige systemer faktiskfungerer.- Landmændene er vældigt interesserede.De glæder sig som andre menneskerover sommerfugle i haven og opleverdet som et sundhedstegn, når de hørerbier summe rundt, fortæller MikaelMünster-Swendsen, som finder det megetpassende at bruge et insekt, der bareer smukt, men som ikke synes at havedirekte økonomisk nytte, til at målelandskabskvalitet.- Mennesker kan lide at være i et landskab,der bliver brudt og at se forskelligeplanter og dyr. For mig handler ønsketom at bevare så mange af de naturligeressourcer som muligt i agerlandskabet ihøj grad også om æstetik, siger han.Myter om økologiBilledetudeladt afcopyrightårsagerMikael Münster-Swendsen har beskæftigetsig med økologi, med sammenhængei naturen, i et par årtier og kan få øje påen hel del spørgsmål, som både folk ogforskere har glemt at stille undervejs:- De seneste tyve år har der været megensnak og mange postulater om, hvordande økologiske processer foregår. Ikkemindst har der været interesse for så-38


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998kaldte nyttedyr, som kan hjælpebønderne. Løbebiller, rovbiller,snyltehvepse og edderkopperer for eksempel rovdyr,der angriber planteædereog altså kan bidrage til atbeskytte afgrøderne.- I begejstringen over erkendelsenaf overordnede sammenhængeer det imidlertidblevet glemt at undersøge mere konkret,hvor nyttige nyttedyrene faktisk er oghvordan og hvornår. Er det rigtigt, atman kan bruge dem i stedet for sprøjtning?Tanken er pæn, men virker denogså i praksis? Vi har nok forsømt atstudere de økologiske samspil direkte.Efter den store erkendelse har vi fåetbehov for påny at undersøge mekanismernetæt på og at måle deres effekt,siger Mikael Münster-Swendsen.Sådan udlægger han baggrunden forden forskning, som er foregået i Centerfor Agerlandets Biodiversitet. Skal landbrugetkunne drage nytte af biologiskeressourcer og funktioner, er det ikke tilstrækkeligtat kende til dem på hurraniveauet.Forskerne, som har været tilknyttetagerlandscentret, har undersøgt, hvadbiller og edderkopper faktisk æder oghvordan forskellige former for føde påvirkerdisse små rovdyrs overlevelse ogformering. Mikael Münster-Swendsenopsummerer, at de potentielle nyttedyrsspisevaner er langt mere varierede endhidtil antaget.- Nogle af de såkaldte nytteorganismer,som skulle kunne beskytte afgrødermod planteædere, har vist sig slet ikkeat opføre sig som ventet. Andre har vist"En overordnet lære har været, atde store gevinster næppe ligger imålrettet brug af udvalgte nytteorganismer- taget ud af sammenhængene- men snarere i bredt atlægge om til en dyrkningsstil, derikke bruger jorden til det yderste,men giver plads til lidt af hvert."Billedetudeladt afcopyrightårsagersig at betyde mere end ventet.Generelt må vi konstatere, atrovdyrene ikke kan klare ogheller ikke går efter ensidigkost. De tilstræber variation ikostplanen, og det giver demogså den bedste overlevelse ogformering. Konsekvensen er, atman ikke for eksempel kan holdesig til en bestemt slags billerog derpå antage, at de til gengæld æderbladlusene. Rovdyrene spiser af godegrunde kun en vis andel bladlus og harogså brug for anden mad, fortæller han.Den gode grund til bladluse-afholdenheder, at lusene giver diarré. Selv specialiseredebladluse-jægere som mariehønshar konstant dårlig mave, men despiser også alvorligt mange af lusene. Defleste ikke-specialister tåler kun at spiseet par stykker om dagen. En mulig forklaringer, at lusene simpelthen er altfor smækfyldte af sukker og specielle enzymertil, at noget fordøjelsessystem kankapere det. Bladlusene indtager storemængder sukker i form af plantesaft oghar også selv konstant og kraftig diarré.Råd om dyrkningsstilUd over undersøgelser af udvalgte arterssærlige adfærd i forbindelse med fødesøgninger der blevet samlet data,som kan give et grovkornet billedeaf de planter, små planteædereog rovdyr, parasitter ogsygdomme, der findes i agerlandetskornmarker: Hvilke?Hvor mange? Hvem spiserhvem og hvad?De mange data er byggetsammen i en økologisk model,der beskriver de væsentligste sammenhængemellem afgrøde, jordbund,ukrudt, vejr, flora og fauna, eller somMikael Münster-Swendsen siger: Samspilleti det levende system under givne,ydre forhold.Modellen hjælper forskerne med at fåoverblik og forståelse af sammenhænge,men det kan ikke udmøntes i meget spe-Billedet udeladt afcopyrightårsagerMILJØFORSKNING NR 3639


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Billedetudeladt afcopyrightårsagercifikke råd til landmændene. Økologiskeløsninger er pakkeløsninger. Sammenhængenei systemet er så indfiltrede ihinanden, at de ikke bare kan trækkesud enkeltvis og fungere løsrevet fra deandre.Men der kan gives overordnede råd omdyrkningsstil. Mikael Münster-Swendsensammenfatter:- Man får et mere velfungerende agerland,hvis man sørger for sprøjtefrie zoner,for levende hegn, gærder og andresteder, hvor alle de dyr, der fungerersom nyttedyr, kan overvintre og formeresig. Sprøjtning mod ukrudt bør brugesgradueret, så man for eksempel undladerat sprøjte dér, hvor ukrudtet reeltikke er trussel mod afgrøderne samt ivåde områder, hvor udbyttetalligevel ville væreringe. Af hensyn tilnyttedyrene er det godtmed naturpletter i marken.Og der er god fornufti at nedharve stubbenefter høst, fordi detgør jorden porøs og dermedgiver bedre forholdfor biller og edderkopper. Det løser ikkeskadedyrproblemet helt, men det kanføre til færre år og steder, hvor det blivernødvendigt at sprøjte mod skadedyr.På en mark i Ågerup ved Roskilde gavbladlus og svampe for et par år siden enopvisning i samspil mellem naturlige systemer.Marken var en af flere hvedemarker,som forskerne fulgte i flere år. Iforåret 1994 var der bladlus i marken, såmange at det begyndte at blive kritisk.Der var også et begyndende angreb afsvampesygdommen meldug, og sprøjtetmod svampe var der ikke - men det vistesig at komme til nytte. Marken blevnemlig invaderet af en type svampe, somdræber insekter, og i løbet af få dageknækkede de bladlusene. Derefter sørgedetørt vejr for, at meldug-angrebetikke udviklede sig truende, så bondenBilledetudeladt afcopyrightårsagerklarede frisag og fik et normalt udbytteuden brug af pesticider.Forløbet illustrerer nogle naturligemekanismer. Det illustrerer også usikkerhedenved at forlade sig på, at stabilitetog balance automatisk vil opstå, blotman lader naturen råde."Af hensyn til nyttedyrene er detgodt med naturpletter i marken"- Inden for økologien stirrede vi osganske længe blinde på en naturopfattelse,der fokuserede på naturlig balance.Efterfølgende har vi måttet konstatere,at udviklingen i naturen er karakteriseretved store ændringer og kraftigevariationer, siger Mikael Münster-Swendsen og spekulerer over årsagen tilden ændrede naturopfattelse:- Baggrunden er vel, atsamfundsudviklingen i enperiode var præget af enstræben efter netop stabilitet,balance, og tryghed,mens det i dag snarere erdynamik, der er idealet.Mentaliteten er ændret.Det sætter sig spor i, hvordan vi betragternaturen. Forskere er jo også mennesker,når de går på arbejde. De er tilbøjeligetil at flytte sig i samme retningsom andre mennesker og stille tidensspørgsmål til deres emne. I dag ser vi efterdynamik, brud, udbrud og modsætningeri naturlige systemer. Det betragterjeg som nyttigt. Hvis man kun så efterstabilitet og balance, ville det ikkegive dækkende beskrivelseraf de naturlige systemer,som vi er afhængigeaf.Mikael Münster-Swendsenvar leder af "Center forAgerlandets Biodiversitet,"som indgik i Det StrategiskeMiljøforskningsprogramfra 1992 til 1997.Billedetudeladt afcopyrightårsager40


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Mad på bordet og næring til sjælenDet danske landskab er i meget højgrad et landbrugsprodukt. Hvilkenbetydning skal det have for landbrugetsøkonomi i de kommende årtier?Bønder har alle dage produceret landskab.De har lavet korn, kød, mælkog æg og solgt disse produkter for penge.Uden for regnskabet har de så desudenlavet landskab. Skal det indgå i landbrugetsøkonomi i fremtiden?At bruge jorden er også at forme landet.Det er ganske umuligt at undgå det.Hidtil har denne påvirkning af landskabetimidlertid ikke været betragtet somen egentlig produktion, men blot som enbivirkning af den egentlige produktion;fremstillingen af fødevarer. Men måskevil det være nyttigt at se på fremtidenslandbrug med andre briller, hvor produktionenaf mad og af landskab er sidestillede?Kjell Nilsson og Andreas Höll, henholdsvisforskningschef og forsker vedForskningscentret for Skov & Landskab,arbejder på at fremskaffe materiale, somkan inspirere offentlighed og politikeretil debat om landskabspolitik, herunderom landmanden som landskabsforvalter.Skønt landbruget kun omfatter femprocent af den danske arbejdsstyrke, sådækker det to tredjedele af Danmarksareal. Ændringer af ejer- og produktionsforholdi landbruget kan altså drastiskforandre landets udseende, og netopsådanne ændringer har præget de senesteårtier. Den traditionelle bondemed det mellemstore brug og med flereafgrøder og flere dyrearter af betydningMILJØFORSKNING NR 3641


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"En anden variant kunne være, at samfundet mere direkte købte landskab aflandmændene, så de blev sælgere af ikke alene flæsk, æg, mælk og smør, menogså af øjenfryd og vandreglæde, høj himmel, klare søer og mangfoldighed."er ved at blive sjældnere. Store og specialiseredelandbrug fylder bogstaveligttalt mere og mere i landskabet.Opgaven for Kjell Nilsson, der er landskabsarkitekt,og Andreas Höll, der eragronom, er at prøve at anskueliggøre,hvordan sådanne ændringer prægerlandskabet - samt at vise nogle alternativeudviklingsmuligheder. I samarbejdemed fagfæller og med landinspektører oggeografer skal de i løbet af de kommendeår udarbejde et antal såkaldte fremtidsscenarier,der kan vise, hvordan forskelligeformer for politik og praksis kan fålandskabet til at se ud.De to forskere understreger, at de ikkeskal lave prognoser. De skal altså ikkesøge at frembringe tilsyneladende sikreforudsigelser af fremtidig udvikling underdisse eller hine forudsætninger. Scenarierer mindre skråsikre. De foregiverikke at have direkte sandhedsværdi,men alene at kunne beskrive muligekonsekvenser af forskellige politiskevalg.- Vi skal sætte tanker i gang hos landmænd,politikere og andre ved at anskueliggøre,hvilken retning forskellige beslutningerleder i. Når man er midt i enudvikling, sker hvert enkelt lille skridtofte upåagtet. Ved at vise nogle yderpunkteraf forskellige udviklinger kan vimuliggøre en diskussion om, hvor vi somsamfund vil hen, siger Kjell Nilsson.PolariseringIkke kun de store og specialiserede bruger i vækst. Der bliver også flere små deltidsbrug.Andreas Höll forklarer:- De seneste fyrre år har der været enret stabil udvikling, hvor gårde er blevetlagt sammen, og natur, der lå i vejen, erblevet fjernet. I dag anvender en lillehåndfuld personer 80-90 procent af landbrugsarealet.I slutningen af firserneblev lovgivningen ændret, så også folkuden landbrugsuddannelse kunne købeejendomme. Det har givet vækst medhensyn til deltidsbrug, og vi ser, at desidste 10-20 procent af landbrugsarealeter spredt på mange hænder. Der bliverflere brug over 50 hektar og flere under42


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 19985 hektar. Det er de to væksttendenser.Vi står altså midt i noget, som ligner enpolarisering, der gør indhug i mellemgruppen,det klassiske, mellemstore familielandbrug.De to grupper, som er i vækst, sætterforskellige spor i landskabet. Deltidslandbrugerehar deres hovedindtægt fraet andet erhverv og har valgt landlivetsom en livsstil. De har som regel hest ogflere forskellige dyr, og markbruget ersjældent særligt intensivt. De store landbrughenter generelt mange træk fra industriproduktionog bidrager til, hvadKjell Nilsson kalder „urbaniseringen afdet åbne land“, altså en udvikling hvorhver en plet kultiveres og udnyttes intensivt.Markstørrelse og antal af grøfter oghegn samt antal og art af dyr på markerer punkter, hvor de forskellige bedriftsstørrelseradskiller sig fra hinanden.Præcis hvordan og hvilke andre karakteristiskeforskelle, der findes i deresprægning af landskabet, er der foreløbigikke noget godt overblik over. Og detstår heller ikke lysende klart, hvordanaktuel regulering, som skal beskytte foreksempel hegn, vandhuller og markveje,virker sammen med økonomiske kræfterinden for landbruget.Landmanden som landskabsforvalterer i det små på vej til at blive et slagord,men aktuelle tendenser i landmændslandskabsforvaltning er altså ikke velbeskrevne. Det skal projektet bidrage til.Derfor kommer det - i modsætning tiljordbrugsøkonomiske analyser - ikkekun til at inddrage heltids- men ogsådeltidsbrug i det 150 kvadratkilometerstore område ved Bjerringbro, der er forskernesværkstedsområde.Her findes både land og by, ådale, søer,skove, enge og moseområder. Der erstore,mellemstore og små landbrug. Derer landsbyer med pendlere, og der er industrivirksomheder.Et stort forskningsprojektom grænser i landskabet foregåri forvejen i området, med støtte fra firestatslige forskningsråd - landskaberneher er altså nøjere beskrevet end de flesteandre steder i Danmark. Hvordan vilegnen omkring Bjerringbro kunne kommetil at se ud i fremtiden? Det skal scenariernegive nogle bud på.Industri og fritidFor at kunne vurdere alternativer måman have en beskrivelse af dét, de skalvære alternativer til. Derfor er det retsikkert, at ét fremtidsscenarium vil bliveet forsøg på en fremskrivning af aktuelletendenser. Det spørgsmål, som søges besvaret,er altså: Hvordan vil landet lig-MILJØFORSKNING NR 3643


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"Hver landbruger får årligt 2000 kroner pr. dyrket hektar. Én variant af en nylandmandsrolle som landskabsforvalter kunne være at gøre landbrugsstøtteafhængig af opfyldelse af en række miljømæssige og æstetiske krav. Om dyr pågræs. Om vedligeholdelse af hegn. Om god adgang til markveje..."ge, hvis vi bare fortsætter med at gøre,som vi gør for øjeblikket?Det kan siges mere konkret: Hvordankommer her til at se ud, hvis landetuden for byerne også fremover anvendestil to skarpt adskilte funktioner, nemligfødevareproduktion og rekreation, derbegge lukker sig om sig selv? Ligesombyer har boligkvarterer, industriområder,kontorområder, butiksgader og forlystelseskvarterer,så er landskabet påvej til at blive opdelt i produktionsområder,hvor økonomien styrer, og fritidsområder,hvor vederkvægelse er formålet.Endnu er der ikke truffet beslutningom de alternativer der skal præsenteressammen med den forsøgsvise fremskrivning.Kjell Nilsson: - Vi vil vise kontrasterog vil gerne provokere lidt.Andreas Höll: - Vi skal prøve at beskriveskruer i systemet, som beslutningstagernekan skrue på.Det er sandsynligt, at ét eller flere scenariervil belyse mulige effekter af at integrerehensyn, som i dag varetageshver for sig. Miljøhensyn, såsom omsorgfor variation og egenart samt beskyttelseaf vandmiljøet mod overflod af næringsstoffer.Hensyn til æstetik og rekreation.Og produktionshensyn.Her vil landmanden både komme indsom fremstiller af landskab og som producentaf traditionelle landbrugsvarer,en dobbeltrolle, som naturligvis kan udmøntespå et utal af måder.To tredjedele af EU’s budget går tillandbrugsstøtte. Hver landbruger får årligt2000 kroner pr. dyrket hektar. Énvariant af en ny landmandsrolle somlandskabsforvalter kunne være at gørelandbrugsstøtte afhængig af opfyldelseaf en række miljømæssige og æstetiskekrav. Om dyr på græs. Om vedligeholdelseaf hegn. Om god adgang til markveje...En anden variant kunne være, at samfundetmere direkte købte landskab aflandmændene, så de blev sælgere af ikkealene flæsk, æg, mælk og smør, men ogsåaf øjenfryd og vandreglæde, høj himmel,klare søer og mangfoldighed.Debat med billederOffentliggørelse er selvsagt et vigtigt ledi projektet. Fremtidsvisioner, der liggerpå en hylde i et forskningsinstitut, ellersom alene formidles på akademikerslangi videnskabelige tidsskrifter, kan ikkevække til eftertanke og debat i offentligheden.Offentlige seminarer. Artikler i blade,der læses af landmænd. Løbende kontaktmed lokale foreninger i værkstedsområdetsamt med kommunale og amtskommunalemyndigheder. Det er nogleaf mulighederne for formidling af overvejelserog resultater.En del af fremtidsforestillingerne kankun fortælles med ord og tal, fordi dedrejer sig om forhold, som ikke uden viderekan ses på det lokale landskabsoverflade. Det gælder for eksempel nogleeffekter af forurening.Fysiske forandringer af landskabetkan på den anden side omsættes i kortog billeder. Det giver lejlighed til at undersøge,hvilken rolle billeder - både toogtredimensionelle -spiller for kommunikationenom let abstrakte emner somdet danske landskabs eventuelle fremtidigeudseende og karakter.Kan billeder gøre det fjerne og abstraktenærværende og konkret og lettereat diskutere for folk flest? Kan detvære et nyttigt redskab i offentlig debat?Eller drejer billederne måske diskussionernebort fra det principielle indhold?Skoleklasser i værkstedsområdet skalmedvirke i forsøg. En kulturhistorikermed speciale i dansk landskabsmaleriknyttes til, så der også kan komme historisketidsbilleder med og altså gøresforsøg med både at se baglæns og forlænsi tiden - og få bygget bro mellemkulturhistorie og landskabsøkologi.Integration er kort sagt et nøgleord iprojektet om fremtidsscenarier. Integrationmellem forskere fra mange og vidtforskellige fag og specialer. Og integrationaf forskellige hensyn i landskabsbrugen.44


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998BESKEDEN BRUG AF MILJØSTØTTEDanmark henter kun meget få penge fra en EU-støtteordning, hvis sigte er at fremmemiljøvenlig drift i landbruget, herunder opretholdelse af permanente græsningsarealer,af enge og overdrev. Kun godt en enkelt procent af pengene går til danske landmænd.Anderledes flittigt bruges ordningen i Østrig, der modtager femten procent af støtten, skøntdet østrigske landbrugsareal ikke er meget større end det danske. Kun Belgien, Grækenlandog Holland får færre penge fra miljøstøtteordningen, end Danmark gør.Halvdelen af pengene til landmænd, der bruger ordningen, kommer fra EU, mens denanden halvdel skal betales af danske, offentlige kasser.Kjell Nilsson og Andreas Höll er tilknyttet forskningscentret "Foranderlige Landskaber -Center for Strategiske Studier i Kulturmiljø, Natur- og Landskabshistorie" under DetStrategiske Miljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING NR 3645


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Vådområdernes mangekantede værdiEfter et århundrede med dræningstår genopretning af vådområder påden politiske dagsorden. Lader detsig gøre at forene hensyntagen tiløkonomiske, biologiske, æstetiskeog historiske værdier?Der skal være vådere i Danmark ifremtiden. Efter omkring et århundredepræget af udtørrende initiativer,såsom dræning og udretning af vandløb,går politiske diskussioner nu i retningaf, at dele af det danske landskab pånyskal gøres fugtigt. Der er gjort så drabeligeindhug i vådområderne, at det kansammenlignes med de indhug, der i slutningenaf 1700-tallet var gjort i skoven.Dengang fik Danmark en fredskovslov,og det skovdækkede areal er siden voksetfra omkring tre til omkring tolv procentaf landet. Nu lægges der op til politiskeaftaler om genopretning af vådområder.Men hvor og hvorfor og hvordan?Der er mange forskellige interesser ogværdier på spil, og det er ikke givet påforhånd, at de alle vil blive hørt, når dertræffes beslutninger.Hvis professor Svend Andersen skullestå for en miljøetisk vurdering af, hvordander skal lægges tilrette for vådområderi fremtidens Danmark, så ville hanstarte med at søge overblik over interesserneog værdierne. Miljøetik drejer sigom at handle rigtigt i forhold til naturen.Svend Andersens overordnede hensigtville være at give grundlag for nuancerededrøftelser, der hverken tog udgangspunkti ét enkelt hensyn eller i entraditionel konfrontation mellem to modsatrettedehensyn:- Miljøpolitiske problemstillinger erkarakteriserede ved mangfoldighed oghverken ved én- eller tosidighed. Udfordringengår ud på at forene de mangeartedehensyn og at komme bort fra attænke i modsætningspar, siger SvendAndersen, der er teolog og leder Centerfor Bioetik ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.Ikke enten/ellerBetegnelsen vådområder kan dækkeover vildtvoksende sump, hvor der foregåren langt større omsætning af kvælstofend i drænede områder. Vandmiljøetkan siges at have interesse i sådannevådområder, for vandmiljøet belastes idag med en overflod af kvælstof, der hovedsageligtstammer fra landbrugetsgødskning. Derfor har landbruget ogsåen vis interesse i vådområder som biologiskerenseanlæg. Og miljøpolitikere og-administratorer med ansvar for vandmiljøethar den samme interesse.Her findes den aktuelle anledning tilpolitiske drøftelser om genopretning afvådområder.Men vådområder kan også være fugtigeenge med græssende dyr. Sådanneenge er ikke specielt effektive som biologiskerenseanlæg, men de er levested forplanter, der kræver netop denne kombinationaf fugtighed og masser af lys. Ikkemindst vandfugle har en interesse iopretholdelse af sådanne enge nær kysterne,hvor de både har adgang til fødeog til overblik. Politikere og administratorermed ansvar for fugleliv har samme46


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998interesse. Og menneskelige vandrefuglekan lægge vægt på engenes æstetiske ogkulturhistoriske værdier.Danmark er et lille og intensivt udnyttetland. Det er en kage, som ikke kangøres større. Vådområder vil være områder,som unddrages den effektive landbrugsproduktion.Der er hverken pladseller penge til uhæmmet at placere sumpeog græsningsarealer, så overflødigtkvælstof renses væk, og så vand- og vandrefuglebliver glade.Dels skal der også være plads til dyrkningi landbrugslandet Danmark. En ideom at vende tilbage til de fyrre procentgummistøvleareal, som var situationen iDanmark engang i tidernes formiddagville altså være helt urealistisk.Dels skal der være penge til godtgørelsertil landmænd, der hindres i rentabelbrug af jorden, og de offentlige kasser erikke uudtømmelige.Der må altså prioriteres.Svend Andersens anbefaling ville være,at man tog sig tid til ikke blot atoverveje for og imod, men også op ogned, frem og tilbage og på kryds og påtværs.- Der er økonomiske, æstetiske, historiskeog biologiske værdier, som alle villeindgå i en miljøetisk vurdering, sigerhan og tilføjer, at en sådan etisk vurderingville adskille sig fra moralisme vedikke at sigte mod at udpege syndere,men mod at se sagen fra en mangfoldighedaf synsvinkler, som alle er legitime.De onde og de gode findes først og fremmesti eventyr. Miljøetiske vurderinger iden virkelige verden kan ikke klaresmed enten/eller-modeller.- Vi må bort fra en miljødiskussion,hvor for eksempel landmænd gøres tilsyndebukke. Landbrugets økonomiskesynsvinkler har også ret. Øvelsen drejersig for alle om at anstrenge sig for atsætte sig i de andres sted, siger SvendAndersen og udpeger forholdet mellemøkonomi og etik som et af nutidens presserendespørgsmål.Økonomi og etikEtikkens emne er det onde og det gode,det rigtige og det forkerte. En uudtaltforudsætning for en stor del af det senestetiårs etiske diskussioner har været,at etik og økonomi er hinandens modsætninger- at de står for uforeneligetænkemåder, eller, om man vil, at økonomiskeovervejelser nærmest pr. definitioner af det onde.MILJØFORSKNING NR 3647


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998"Det er vigtigt at undgå at isolere de mennesker, der mener, at alt i naturen harkrav på lige stor respekt og lige store hensyn, og at mennesket altså ikke børsættes i centrum."Svend Andersen synes ikke, at det erså enkelt. På en eller anden måde måovervejelserne integreres, mener han;- Økonomien repræsenterer ét sæt afværdier, som sammen med andre værdisætbør indgå i etiske overvejelser.Opgaven går blandt andet ud på at findefrem til et fælles sprog for de forskelligetyper af værdier. Svend Andersen ernemlig ikke tilbøjelig til at acceptere, atder skal samtales på økonomiens sprog,som er tal og mængder. Han henviser tilerfaringer fra medicinsk etik, hvor derer blevet gjort forsøg på at standardiseremenneskers livskvalitet, så samme kvalitetkan udtrykkes som såkaldte „kvalitetsjusteredeleveår“.Antagelsen bag begrebet er, at et leveårmed perfekt helbred er mere værdend et leveår med sløjt helbred, og atkvalitetsforskellen kan vises med tal.Forsøgspersoner har givet karakter tilforskellige helbredstilstande og ud fraden karaktergivning laves beregningeraf, hvor megen livskvalitet samfundetfår for pengene ved at investere i forskelligebehandlinger.„Menneskeforagtende“, siger SvendAndersen om livskvalitetsberegningerne:- Man kan ikke indfange med tal,hvad der gør et menneskeliv værdifuldt.Og jeg vil på samme måde være yderstskeptisk over for forsøg på at sætte talpå naturkvalitet. Det er nødvendigt aterkende, at der er sider af tilværelsen,hvor tal ikke strækker til. Jeg synes, dermå insisteres på, at kunsten netop er atlære at tage hensyn til argumenter afhelt forskellige typer.Der er sociale risici forbundet med ikkeat få de mange typer argumenter rørtsammen i en fælles diskussion, hvor allebliver hørt og taget alvorligt, menerSvend Andersen:- Det er vigtigt at undgå at isolere demennesker, der mener, at alt i naturenhar krav på lige stor respekt og lige storehensyn, og at mennesket altså ikkebør sættes i centrum. De bør ikke gøreden erfaring, at de er helt udelukkedefra samfundets diskussioner. Egentligstår de jo for et revolutionært program.Kravet om at tage lige store hensyn tilalt i naturen ville kun kunne realiseresgennem en fuldstændig omvæltning afsamfundet, så visionen er uforeneligmed realiteterne. Men det er ikke ensbetydendemed, at synsvinklen så ogsåhelt skal ignoreres. Det skaber blot enafmagtsfølelse, som kan blive destruktiv,hvis fællesskabet ikke anerkender, atdét er også et synspunkt, som må inddragesi vurderingerne - ganske som detlandbrugsøkonomiske synspunkt.48


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998ANSVARSLØS NATURKan man føre en retsag på vegne af et træ? Professor Svend Andersen fra Center for Bioetik ved<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> plukker dette spørgsmål fra den internationale miljøetiske diskussion, når hanbliver bedt om at fortælle, hvad miljøetik drejer sig om.Denne gren af etikken adskiller sig markant fra den traditionelle europæiske etik ved, at den ikkehandler om menneskers behandling af mennesker. Derfor handler den heller ikke om pligter ogrettigheder, sådan som vi er vant til at tale om pligter og rettigheder, forklarer Svend Andersen:- Inden for medicinsk etik drejer de vanskeligste diskussioner sig om at afgrænse det menneskelige.Mennesker er her både etikkens subjekt og etikkens objekt, og de kan så have forskellige pligterog rettigheder i forhold til hinanden. De tunge problemer opstår ved definitionen af, hvad der er etmenneskeligt væsen, som andre menneskelige væsener har et ansvar overfor. Det er i grunden, hvaddiskussionerne om behandling af befrugtede æg og af hjernedøde handler om. Men inden formiljøetikken skal vi tage stilling til menneskers ansvar for noget, som netop ikke er menneskeligt.Her kan vi ikke forvente nogen form for symmetri mellem pligter og rettigheder.- Hvis mennesket har ansvar i forhold til naturen, så modsvares det ikke af, at naturen har ansvari forhold til mennesket. Der er ingen gensidighed. Det giver ikke mening at tale om naturens pligter.Giver det alligevel mening at tale om, at naturen har rettigheder?Når Svend Andersen drøfter disse temaer med jurister, der arbejder med miljøspørgsmål, møderhan ikke altid den samme begejstring for de finurlige spørgsmål, som han selv er i stand til at mønstre.Han kan udmærket se, at den form for overvejelser ikke uden videre kan bruges som grundlag forny regulering på miljøområdet. Alligevel mener han, at det er andet og mere end filosofisk spidsfindighedat diskutere, om man for eksempel kan føre en retsag på vegne af et træ...Det tvinger til at bryde med vanetænkning vedrørende pligter og rettigheder. Og det tvinger tilovervejelser vedrørende menneskets placering i forhold til naturen. Er vi indenfor eller udenfor?Svend Andersen er tilknyttet "Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning" under Det StrategiskeMiljøforskningsprogram.MILJØFORSKNING NR 3649


juni 1998DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMBestilling af materiale fraDet Strategiske Miljøforskningsprogram❑❑❑❑Jeg ønsker fremover at modtage nyhedsbrevet Miljøforskning samtandet materiale udgivet af programmet (kun kryds hvis ny abonnent).Jeg ønsker at ophøre som abonnent på MiljøforskningJeg ønsker følgende allerede udgivet materiale tilsendt (udgåede papirversionerkan eventuelt læses på/udskrives fra Internet på adressen: smp.aau.dk):❑ Miljøforskning nr. 7 - tema: Atmosfæreforskning i Danmark.❑ Miljøforskning nr. 9 - tema: Jordbrugsvidenskabelig miljøforskning i Danmark-1.❑ Miljøforskning nr. 11.❑ Miljøforskning nr. 14 - tema: Strategisk Forskning.❑ Miljøforskning nr. 15 - tema: Økotoksikologisk forskning.❑ Miljøforskning nr. 17 - tema: Strategisk miljøforskning efter 1996 - del 1.❑ Miljøforskning nr. 18 - tema: Strategisk miljøforskning efter 1996 - del 2.❑ Miljøforskning nr. 20 - tema: Midtvejsevaluering af de første forskningscentre.❑ Miljøforskning nr. 21 - Miljøforskning for Fremtiden 1. Interviews med forskere.Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)❑ Miljøforskning nr. 22 - tema: Forskning i miljø og kræft.❑ Miljøforskning nr. 23 - tema: Forskning i marine områder.❑ Miljøforskning nr. 24 - Miljøforskning for Fremtiden 2. Interviews med forskere.Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)❑ Miljøforskning nr. 25 - tema: Samfundsvidenskabelig miljøforskning.❑ Miljøforskning nr. 26 - Præsentation af de 3 nye centre, 1996-1999.❑ Miljøforskning nr. 27 - Udbudsmateriale januar 1997.❑ Miljøforskning nr. 28 - tema: Kvælstofomsætning i rodzonen.❑ Miljøforskning nr. 29 - Miljøforskning for Fremtiden 3. Interviews med forskere.Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)❑ Enkelteks.❑ Klassesæt. Antal eksemplarer:❑ Miljøforskning nr. 30 - tema: Tab af fosfor fra landbrugsjord.❑ Miljøforskning nr. 31 - Udbudsmateriale juli 1997: Skov og Folk i Thailand.❑ Miljøforskning nr. 32 - tema: Miljøfremmede stoffers effekter.❑ Miljøforskning nr. 33 - tema: Miljøfremmede stoffers skæbne.❑ Miljøforskning nr. 34 - Udbudsmateriale: Miljø- og Sundhedsfarlige stoffer.❑ Miljøforskning nr. 35 - tema: Ulandsforskning: SEREIN, SASA og DIVA (engelsk)❑ Miljøforskning nr. 36 - Miljøforskning for Fremtiden 4. Interviews med forskere.Forskningsformidling til en bredere læserkreds (gymnasier, seminarier, o.l.)❑ Enkelteks.❑ Klassesæt. Antal eksemplarer:❑ Præsentationsmappe med beskrivelser af programmets centre:❑ Dansk ❑ Engelsk❑ "Mid-term evaluation 1995". Evaluering af programmets centre: maj 1995.❑ Samlet publikationsoversigt fra programmet, juli 1995. 706 titler.Diskette med Database over Dansk Miljøforskning (indeholder mere end 200 forskningsafdelinger,der driver miljøforskning). ❑ Dansk ❑ EngelskStilling:Navn:Institution/Firma:Adresse:Tlf: Fax: E-post:50Sendes til:Det Strategiske Miljøforskningsprogram,Forskerparken, Gustav Wieds Vej 10 C, 8000 Århus C.Fax: 86 13 59 10 E-post: pia@smfp.aau.dk


DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMDelprogrammer og centre underDet Strategiske Miljøforskningsprogramjuni 1998Siden programmets start i 1992 er deriværksat følgende delprogrammer:Delprogram 1:Atmosfære og luftforurening (1992-96)★Center for Terrestrisk Økosystemforskning★Center for Luftforureningsprocesser ogModeller★Center for forskning vedr. bæredygtigtlandbrug i semi-aride dele af Afrika(SASA)★Center for forskning i kulturel og biologiskdiversitet i Andesbjergenes regnskove(DIVA)Pesticider og grundvand (1996-99)★GrundvandsgruppenDelprogram 2:Grundvand (1992-96)★GrundvandsgruppenDelprogram 3:Jordoverfladen/øvre jordlag (1992-96)★Center for Agerlandets Biodiversitet★Center for RodzoneprocesserDelprogram 4:Marine og ferske vande (1992-96)★Center for Strategisk Miljøforskning iFerskvand★Center for Strategisk Miljøforskning iMarine OmråderDelprogram 5:Samfund og kultur (1992-96)★Center for Miljø- og Samfundsøkonomi(AMOR)★Samfund, Økonomi og Miljø - et åbentforskningscenter (SØM)★Center for SamfundsvidenskabeligMiljøforskning (CeSaM)Delprogram 6:Miljøfarlige stoffer i terrestriskeog akvatiske økosystemer (1992-96)★Dansk Center for ØkotoksikologiskForskningDelprogram 7:Det humane delprogram (1992-96)★Center for Biokemisk og ArbejdsmedicinskEpidemiologiDelprogram 8:Bæredygtig udnyttelseaf naturgrundlaget i ulande (1994-98)★Miljøforskning i Sahel. Sahel-SudanEnvironmental Research Initiative(SEREIN)Hormonlignende stoffers forekomst og virkningpå reproduktionen (1996-99)★Forskningscenter for østrogenlignendestofferStrategiske og grundlagsskabende aktiviteter iøkologisk jordbrug med særlig vægt på de biologiskeog miljømæssige aspekter (1996-99)★Forskningscenter for Økologisk JordbrugSamfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning(1997-2000)★ Center for Samfund, Økonomi ogMiljø (SØM)★ Center for SamfundsvidenskabeligMiljøforskning (CeSaM)★ Analyse, Modeller og Regnskaber(AMOR)Bæredygtig arealanvendelse (1997-2000)★ Center for bæredygtig arealanvendelseog forvaltning af miljøfremmede stoffer,kulstof og kvælstof★ Center for effekter og risici ved anvendtbioteknologi i planteproduktion★ Foranderlige landskaber - Center forStrategiske Studier i Kulturmiljø, Naturog LandskabshistorieI 1998 forventes der etableret centre underfølgende delprogrammer:Skov og Folk i Thailand (1997-2000)Miljø- og Sundhedsfarlige Stoffer (1998-2001)MILJØFORSKNING NR 3651


juni 1998DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM"Postbesørget blad", (8245 ARC)ISSN 0907-4678

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!