Gasteknik nr. 2, april 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk
  • No tags were found...

Gasteknik nr. 2, april 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

Kh oe rat d enry tMaersk Oil bygger stort i EsbjergMaersk Oil udvidede i 2012antallet af medarbejdere i oliebyenEsbjerg og på platformenei Nordsøen med ca. 150 og gårderfor nu i gang med at byggeet stort kontorhus på havnen iEsbjerg, fortæller Berlingske.Selskabet har nye planer omefterforskning og investeringer.”Vi forventer flere ansættelseri de kommende år, idet denløbende vedligeholdelse af voresældre installationer kræver størreindsats, ,” udtaler Mark Wallace,dansk landechef for Maersk Oil.I øjeblikket er Maersk Oilsansatte fordelt på flere adresser iEsbjerg, men om to år bliver desamlet i et fem etager højt kontorhuspå 10.000 kvadratmeter.Huset får plads til 640 medarbejdere.Det skal ligge på havnen,hvor et tidligere frysehus bliverrevet ned.Bygningen opføres af HerningentreprenørenKPC Byg, derefterfølgende udlejer bygningen,til Maersk på en 11-årig kontrakt.Ingeniøren arrangerer topmøde om skifergasIngeniøren og fire af IDAs fagtekniskeselskaber inviterer den 13.maj til Teknologisk Topmøde omskifergassens fremtid i Danmark iIngeniørens nye debatsal ”Brygsalen”i Valby.Programmet omfatter bl.a.:• Sidste nyt fra Geus om skiferreserverneog potentialet v/Niels Schovsboe, geolog Geus• World Energy Outlook 2012:Er skifergassen ved at ændredet europæiske energimarked?Sagen set fra et dansk perspektivv/ Hans Jørgen Koch,medlem af IEA og internationaldirektør Energistyrelsen• Planerne for indvinding iDanmark v/ Henrik Nicolaisen,projektleder Total• Sådan påvirker udsigten til skifergasgrøn teknologiudviklingv/ Frede Hvelplund, professorAAU• Regeringens standpunkt tildansk indvinding af skifergasv/klima- og energiministerMartin LidegaardDerefter politisk/faglig debatover to temaer:• Kan vi håndtere miljøudfordringerne?• Hvordan vil skifergas ændreDanmarks energifremtid?Panelet består af:• Martin Lidegaard (R)• Lars Christian Lilleholt (V), PerClausen (EL), energiordførere• Ella Maria Bisschop-LarsenPræsident i Danmarks Naturfredningsforening• Henrik Nicolaisen, Total• Erling Stenby, institutdirektør,DTU Kemi• Thomas Færgemann, direktørfor Concito• Peter Hinstrup, direktør forDansk Gasteknisk CenterEnergihjemmeside til forbrugerneEnergistyrelsen har videreudvikletGoEnergi.dk, der giver danskerne goderåd om energiforbrug og viser vej tilenergibesparelser både i hjemmet og påarbejdspladsen.Hjemmesiden findes på adressen www.ens.dk/forbruger og er fortsat henvendttil forbrugere på udkig efter gode energiløsningertil hjemmet. Desuden harsiden en særlig sektion, som henvendersig til offentlige og private virksomhedermed gode råd og anbefalinger omenergieffektiviseringer.HMN taber i EnergiklagenævnetHørby Varmeværk har fået Energiklagenævnetsgodkendelse af planerne omen ti km lang transmissionsledning tilforbrugerne i Thorshøj og Øster Vrå.Dermed er der udsigt til grøn halmvarmefor 108 husstande i Thorshøj og640 husstande i Øster Vrå.Afgørelsen fra Energiklagenævnet erenden på en lang klagesag, hvor HMNNaturgas I/S ville have projektet stoppet.De to fjernvarmeværker i Øster Vråog Thorshøj har i dag naturgasbaseredefjernvarmeanlæg, mens værket i Hørbybruger halm. Nævnet peger blandtandet på, at man ikke skifter brændselmen blot udnytter den kapacitet, derallerede er i Hørbys halmanlæg.Stort biogasanlæg opgivesFaaborg-Midtfyn Biogas må opgive enplan om et stort biogasanlæg ved Sallingelunde.Selskabet må ikke købe jordtil anlægget, skriver Landbrugsavisen.Anlægget skulle hvert år have omdannethalvdelen af al den gylle, landbrugeti Faaborg-Midtfyn Kommune producerer,til 16 mio. kubikmeter biogastil fjernvarmekunderne i Odense.Selve planen om et biogasanlæg er dogikke opgivet. I stedet arbejdes der på atfinde en anden placering.Faaborg-Midtfyn Biogas har indgået enaftale med Fjernvarme Fyn om at leverebiogas til et nybygget kraftvarmeværk,der skal placeres i Højby ved Odense.Faaborg-Midtfyn Biogas amba, der har65 landmænd som interessenter, varellers indstillet på at skulle opgraderebiogassen fra anlægget til naturgaskvalitetog levere gas ind på nettet. Menifølge selskabets formand Jens Jacobsenviste det sig at være for dyrt i drift.Gasteknik nr. nr. 2 • 220132013 5 5


S y n s p u n k tAf Per Langkilde, Gastech Energi A/Sog Anders Zeeberg, Vaillant A/SEr det danske gaskedelmarkedkonkurrencedygtigt mod Europa?Leverandører tilbageviser konklusioner i europæisk markedsanalyse.Ifølge den seneste europæiskemarkedsanalyse ”Eco-Design ofBoilers” er Danmark et megetattraktivt marked at sælge gaskedlertil, da markedet vil voksemed 60 % frem til 2020 samt atforbrugerpriserne for en kompletinstallation ligger i den høje endeaf skalaen.For os som to af branchensaktører ville dette være et drømmescenarie.Virkeligheden i Danmarker dog lidt anderledes.Volumenmæssigt toppede gaskedelmarkedetfor 3-4 år siden,og vi ser desværre lidt skeptiskpå fremtiden med de politiskeudmeldinger, der er til fremtidensopvarmningsløsninger, godtstøttet af en vis passivitet hosgasleverandørerne. De data, vi seri markedet, arbejder i bedste faldmed et stagnerende marked.At forbrugerpriserne, som beskreveti rapporten for et installeretgasfyr i Danmark ligger iden høje ende af det europæiskemarked kan til dels være korrekt.Et ønskescenarie ville være, atniveauet lå som beskrevet i rapporten.Dog ses en væsentlig laverepris i dagligdagens medier, derviser et niveau tæt på gennemsnitteti Europa.Større omkostninger og afgifterIndregnet i den danske pris er enrække omkostninger, der afvigermarkant fra de lande, vi normaltsammenligner os med.Det er forhold i det generellePriserne på gaskedler og ikkemindst installation og service ermarkant højere i Danmark end iandre lande, viser en undersøgelsefra EU. Men det er der en god forklaringpå, mener repræsentanterfor branchen.omkostningsniveau som afgifterog timelønninger samt landespecifikkekrav/mærkningsordningerfor et lille marked.Yderligere bør en pris, der skalsammenlignes, renses for forlængetgaranti og vedligeholdelsesamt særlige uddannelseskrav tilinstallatøren.Konklusionen fra vor side er,at det danske marked er megetkonkurrencedygtigt på forbrugerpriserne,sammenlignet medEuropa, når de er renset for nationaleforhold.GASDETEKTOR PS200DIN NYE LIVLINE- 1-knaps styring - LEL/O2/CO/H2S- Hørlig, synlig og - Løftehøjde 30 mtr.vibrationsalarm - Fuldt certificeretHejreskovvej 24B3490 KvistgårdMail: cobalch@cobalch.comHomepage: www.cobalch.com6 Gasteknik nr. 2 • 2013


F o r s y n i n g s p l i g tAf Jens Utoft, GasteknikNaturgas Fyn overtagerforsyningspligt for naturgas i hele landetLøfte om lavere gaspriser til de kunder, der ikke selv laver aftaler.Naturgas Fyn overtager fra 1. majalle tre forsyningspligtbevillingertil naturgas, som Energistyrelsenudbød i januar.Det betyder, at Naturgas Fyn,ud over at beholde sine egnekunder på Fyn, nu også overtagernaturgaskunderne i både HMN’sog DONG Energy’s forsyningsområderfra denne dato, med mindrekunderne selv vælger en andenleverandør.Hidtil er det kun ca. 10 % af deomkring 330.000 naturgaskunderi Danmark, der har købt gas påmarkedsvilkår.Ole Hvelplund, salgs- og marketingdirektøri Naturgas Fyner meget tilfreds med resultatet.Han siger i en pressemeddelelse:”Vi er gået meget aktivt efterat udbrede vores marked til heleDanmark. Forsyningspligtbevillingenvar derfor et vigtigt målfor os. Samtidig glæder jeg migover, at gaskunder på Sjælland ogi Jylland nu også får adgang tilbilligere gaspriser.”»For os handler det om at blivesynlige for kunderne også i Jyllandog på Sjælland og få en merelandsdækkende profil. Derfor harvi valgt at byde så relativt lavt,«siger han til Ingeniørens hjemmesidewww.ing.dk og hævder,at selvom tilbuddet er lavt, så erdet økonomisk bæredygtigt forvirksomheden.Ifølge Naturgas Fyn kan deberørte villaejere kan se frem tilårlige besparelser på op til 1.000kroner, hvis de skifter til NaturgasFyn som leverandør.HMN lover kamp til stregenAdm. direktør for HMN GassalgA/S, Ole Albæk Pedersen hardenne kommentar til resultatet afudbudsrunden:”Naturgas Fyn har vundet meden ekstrem lav pris, som der ikkeer skyggen af chance for, at dekan få økonomi i. Jeg glæder migtil at se Naturgas Fyn administrerevores 20.000 husholdningskundermed et gennemsnitsforbrugpå 25 m 3 og et samletdækningsbidrag på 2,5 kr. til atfinansiere 4 årlige regninger.Omvendt skal der ikke værenogen tvivl om, at vi vil kæmpefor at beholde vore kunder ogmatche Naturgas Fyns tilbud”.Både HMN og DONG Energyhavde lagt billet ind på alle de treområder, der var i udbud.I hvert enkelt område er bevillingengivet til den virksomhed,som har indgivet det lavestetilbud, idet alle tre har kunnetopfylde de generelle krav til tekniskog finansiel kapacitet.Større konkurrenceResultatet betyder, at kundernei den nærmeste fremtid vil få etbrev fra deres hidtidige forsyningspligtleverandør,hvor de vilblive opfordret til at overveje,hvor de i fremtiden vil købe deresnaturgas.I brevet vil kunderne få skitsereten række valgmuligheder, herunderat de kan søge oplysningerom de forskellige leverandører ogprodukter, der findes for naturgaspå www.gasprisguiden.dk.”Jeg tror, at kunderne på sigtvil have større opmærksomhedrettet mod, hvem de køber deresel eller naturgas af, og hvad debetaler for den. Det vil skabestørre konkurrence til gavn forkunderne og for markedet,” sigerdirektør Ib Larsen, Energistyrelsen.De nye forsyningspligtbevillingerfor naturgas løber frem til ogmed den 30. april 2016.25-års jubilæumDansk Gasteknisk Centerinviterer til jubilæumsreceptioni Hørsholm13. juni 2013 kl. 15.30.Kom og hør Peter Bastian holdejubilæumsforelæsning, bliv tegnetaf Jens Hage og få en lille tur i DONGEnergy’s varmluftsballon. Lidt musik,mad og drikke byder vi også på.Reservér tidspunktet allerede nu!Gasteknik nr. 2 • 2013 7


G a s t i l t r a n s p o r tAf Carsten Rudmose,HMN NaturgasHMN åbner ny gasfyldestation i SkiveEtableringen sker i samarbejde med Skive Kommune, som køberog leaser gasbiler til bl.a. ældreplejen.HMN Gashandel A/S engagerersig nu i anvendelsen af naturgasog biogas til transportformål.Det sker, når transportministerHenrik Dam Kristensen den 22.april 2013 åbner Danmarks førsteoffentligt tilgængelige døgnåbnegasfyldestation (CNG) i Skive.Beslutningen om etableringenblev taget i september 2012 isamarbejde med Skive kommune,der som en af de første energikommunerhar som mål at væreCO 2-neutral i 2029.Etableringen af fyldestationener gået planmæssigt. Den samledeinvestering er godt 1,5 mio. kr.HMN køber fire gasbilerHMN har i forbindelse med etableringenkøbt 4 nye VW eco up!til gasdrift. Disse biler leases tilSkive Kommunes hjemmepleje.Skive Kommune vil ligeledesselv anskaffe 4 stk. VW eco up! iforåret 2013. Herudover planlæggerkommunen indenfor et par årat anskaffe yderligere 5-7 minibussertil kommunens plejecentre,ligeledes til gasdrift.I forvejen har Skive Kommuneleaset 10 elbiler til bl.a. hjemmeplejen.På sigt er planen at de nyegasbiler skal køre på biogas, nårHMN bliver i stand til at levereopgraderet biogas til naturgasnettet,bl.a. fra et anlæg, som selskabethar planer om at opføre nordfor Skive.Hvis erfaringerne med gasbilerer gode, kan det resultere i, athele Skive Kommunes hjemmeplejeom nogle år får gasdrevnekøretøjer.Med fyldestationen i Skive serHMN Gashandel A/S frem til atfå nogle erfaringer med etableringog drift af gasfyldestationer,idet forventningen er, at gas tiltransport kan blive et større forretningsområdei fremtiden.To biler i timenFyldestationens kompressor blevleveret den 6. marts af BauerKompressoren i Tyskland. Dispenserenog betalingsautomatenblev leveret 13. marts af NPSService, der har base i Odense.Fyldestationen har en kapacitet,så 4-6 personbiler umiddelbartkan tankes indenfor ganskefå minutter fra stationens lager.Herefter vil stationen kunnebetjene ca. 2 biler i timen, idetkompressorkapaciteten er 50Nm³/h. Fyldetrykket til bilerne ermax. 200 bar.Fyldestationen i Skive har fåetet meget flot design, som RasmusKoch Studio og Schul Landskabsarkitekterfra København har ståetfor. Den er etableret langs en afbyens hovedfærdselsårer ved indkørslentil Skives største indkøbscenter,hvor der i forvejen er ettankanlæg til benzin og dielsel.Prøvetankningen af de første fire VW Up! til Skive gik problemfrit.(Foto: Jens Utoft)8 Gasteknik nr. 2 • 2013


G a s t i l t r a n s p o r tAf Jens Utoft, GasteknikNu kommergasbilerne...Volkswagen, Mercedes, Fiatog Subaru er klar med fleremodeller til det danske markedefter indførelsen af nyeafgiftsreglerSubaru Outback Boxer-CNGVW eco up!Efter Folketingets beslutning omat sidestille gasdrevne biler meddieselbiler, vil flere bilimportørernu udvide deres modelprogramtil også at omfatte gasbiler.Foreløbigt gælder det Volkswagen,Fiat, Mercedes og Subaru.For VW sker det under betegnelsenEcoFuel, som tilbydes ihele seks forskellige modeller tilde danske forbrugere, virksomhedersåvel som privatpersoner.Ud over den populære minibileco up! drejer det sig omTouran EcoFuel, Caddy EcoFuel,Passat EcoFuel, Passat VariantEcoFuel og Golf EcoFuel. De vilalle kunne bestilles hos de danskeVolkswagen-forhandlere i løbetaf det næste halve år. Volkswagenvil fra juni 2013 have uddannetsit fagpersonale til at kunneservicere den nye teknologi påsamtlige autoriserede værksteder.Priser fra 130.000 kr.Den populære up! vil under navneteco up! blive tilbudt til priserfra 130.000 kr.Eco up! udleder blot 79 g CO 2/km, hvor den konventionelle up!udleder mellem 96 og 105 g CO 2/km. Dvs. at eco up! udleder minimum17 % mindre CO 2end sinekonventionelle søsterbiler. Detteplacerer eco up! i energigruppeA+ med en halvårlig ejerafgift påblot 120 kr.Eco up! forbruger på 100 km4,4 m 3 naturgas. Det svarer medde dagsaktuelle priser på naturgaspå ca. 10 kr. pr. m 3 til 44 kr.for 100 kørte km. Dermed erEcoFuel-bilen også et økonomiskalternativ til konventionelle biler.Eco up! er udstyret med en68 hk motor, der i lighed medmotorprogrammet på de benzindrevneup!´er er en én-litersmotor med tre cylindre.Udstyret med to gastanke medi alt 11 kg gas (svarende til 72 l)– der er skjult i bilens undervognog ikke gør krav på bagagerumspladsen,kan eco up! køre 380 kmpå en gasoptankning og yderligere220 km på reservetanken, derindeholder 10 liter benzin.Subaru med firehjulstrækkerAllerede i november sidste år.inden afgiftslettelsen for gasbilervar på plads, meldte importørenaf japanske Subaru sig klar medgasbiler til det danske marked.Subaru ombygger personbilertil CNG på en fabrik i Trollhättani Sverige. Her beskæftiger denjapanske bilproducent medarbejderefra det lukkede SAAB.Benzintanken fjernes ikkeunder ombygningen til gas, så enSubaru Legacy 2,5i CNG har enrækkevidde på 400 km på CNGog yderligere 700 km på benzin.Blandt de øvrige CNG-modellerfra Subaru er markedets foreløbigteneste 4-hjulstrækker, SubaruOutback Boxer-CNG.Stort program fra FiatOgså Fiat har meldt sig klarmed biler til CNG på det danskemarked. Fiats hjemland Italien erforeløbigt det land i Europa, derhar flest gasbiler, ca. 700.000.Fiat Punto til CNGFiats CNG-program omfatterlige fra Fiat Panda med denstærke TwinAir turbomotor samtden nye rummelige Fiat 500L tilhele varebilsprogrammet – ligefra den praktiske Punto Van tilden store Ducato.Fiat Professional forventereksempelvis at kunne introducereen Punto Van med CNG-motorfra kr. 100.000 ekskl. moms.Gasbilerne vil få samme fradragi registreringsafgiften, somdieselbilerne pr. km de kører over18 km/l. Tillige vil den halvårligeejerafgift på gasdrevne biler ogsåblive beregnet ud fra det opgivneCO 2-udslip pr. km.Tre bud fra MercedesI den dyre ende for personbilertilbyder Mercedes-Benz sin E-200NGT til 909.139 kr.Den har 6 trins automatgear ogyder 164 HK med et forbrug på12,3 km/l 190 g CO 2-udledning.CNG suppleres med 95 oktanbenzin til start og reserve.Som CNG-varebil tilbydesSprinter 316 NGT, benzin 95 oktantil start og reserve. Salgspris:ca. 325.000 kr. plus moms, inkl.afgift (ca. 25.000 kr. dyrere enden tilsvarende diesel).Som lasbil tilbydes Econic NGTmed en ren gasmotor. Merpris iforhold til diesel er ca. 150.000 kr.Gasteknik nr. 2 • 2013 9


G a s t i l t r a n s p o r tGasfyldestationerpå vej i Fredericiaog i KøbenhavnAf Jens Utoft, Gasteknik- forsyning i systemSonWin -sætter din naturgas i systemCHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DKI løbet af sommeren 2013 vilNaturgas Fyn etablere sin førstekommercielle gasfyldestation iFredericia, og nogenlunde samtidigtvil selskabet E.ON etablere totankanlæg i København. Senerekommer der også et anlæg i Holstebro.Dermed ligner det et gennembrudfor gas til transportsektoren,efter at Folketinget i januar i årvedtog en afgiftsmæsssig ligestillingmellem dieselbiler og gasdrevnekøretøjer.Naturgas Fyn var først påbanen med sit anlæg i Odense,der blev indviet i 2011. Men deter ikke sikkerhedsmæssigt godkendttil at holde døgnåbent,og er derfor kun tilgængeligt forandre kunder end Naturgas Fynsegne 15 gasbiler indenfor normalkontortid.Som nævnt andetsteds åbnerHMN Naturgas 22. april denførste døgnåbne fyldestation iSkive, og til sommer følger bådeNaturgas Fyn og E.ON efter medtilsvarende anlæg i henholdsvisFredericia og København.Bionaturgas Danmark, der ejesaf Naturgas Fyn, skal levere gassamt fyldestation til betjeningenaf Fredericias nye gasdrevnebybusser. Gasstationen vil væreoperationsdygtig fra sommeren2013 og vil være døgnåben, ogsåfor personbiler.Her har Sydtrafik indgået ensamarbejdsaftale med Tide BusDanmark A/S om at levere 12 heltnye busser til Fredericia, hvorafni er gasdrevne.Fredericia Kommune har fået5 mio. kr. fra TrafikstyrelsensCenter for grøn transport tilprojektet, for at være med til atudbrede brugen af bio- og naturgasi transportsektoren.Projektet er et led i et størreinnovationsprojekt i FredericiaKommune, hvor husholdningsaffaldomdannes til biogas, der påsigt skal være drivmiddel til bl.a.busser.Bionaturgas Danmark har desudenandre lignende projekter påtegnebrættet, bl.a. i Holstebro.Tilsvarende har det tysk-ejedeenergiselskab E.ON indgået aftalemed Københavns Kommune omat etablere to fyldestationer iKøbenhavn, hvoraf det ene placeresved HOFOR’s bygasanlæg påKløvermarken på Amager.Støtte til nye fyldestationerDet seneste energiforlig afsætteren pulje på 20 mio. kroner til atgøre den danske transportsektorgrønnere, og den danske handelsoginvesteringsminister Pia OlsenDyhr (SF) lægger ikke skjul på, atnogle af de penge fint kan brugespå at etablere gastankstationer.Brugen af biogas i tankener nemlig godt for Danmarkssamlede CO 2-udledning, der skalbringes ned inden 2020.10 Gasteknik nr. 2 • 2013


N e t v æ r kGrøn Gas Erhvervsklynge startet i Region MidtjyllandNy erhvervsklynge skal give vækst i ny cleantech branche. Kick-off møde for erhvervsklyngenblev holdt i Skive i forbindelse med konferencen Grøn Gas til Transport den 31. januar.Grønne gasser bliver en centraldel af fremtidens energisystem.Der bliver skabt en masse jobs påområdet, hvor biogassen produceres,og derfor har Region Midtjylland,HMN Naturgas, Skiveog Lemvig kommuner bidragetkonkret til at starte en Grøn GasErhvervsklynge.Klyngen skal samle gasvirksomhederog dække deres behov forviden, samarbejde og innovationfor at skabe de mange nye jobs tilen grønnere energiforsyning.HMN Naturgas er meget begejstretfor det nye samarbejde. Selskabetsadministrerende direktørSusanne Juhl siger:”Biogassen skal ud på naturgasnettetfor at regeringen kanopfylde sine ambitiøse målsætningermed halvdelen af gyllenomsat til energi. Vi har konkreteplaner om at opgradere biogasflere steder i regionen og distribueredet via naturgasnettet.Vi vil meget gerne være medtil at skabe erhvervsudvikling oginnovation i kølvandet på voresinvesteringer. Vi er i dialog medflere virksomheder og biogasproducenterog håber, at denneklynge kan bidrage til at skabemange nye jobs på et områdemed fremtiden foran sig”, sigerSusanne Juhl.Metanisering af biogasDen nye Grøn Gas Erhvervsklyngeskal forbedre beslutningsgrundlagetfor investeringer i opgraderingog metanisering af CO 2fra biogas ved tilsætning af brint,og der kommer flere demo-aktiviteterpå bl.a. Aarhus Universitet iFoulum. Derudover skal klyngenlave en række erhvervsrettedeaktiviteter for klyngemedlemmeri forbindelse med de kommendeinvesteringer.Klyngen kan ses som en spinoffklynge, udsprunget af Innovationsnetværketfor Biomasse(INBIOM), VE-Net og TransportensInnovationsnetværk (TINV).Konsortiet bag erhvervsklyngenbestår af HMN Naturgas, SkiveKommune, Lemvig Kommune,BioenergiVest, Ammongas, DanskGasteknisk Center, TeknologiskInstitut (VE-Net), TransportensInnovationsnetværk, Agro BusinessPark og Aarhus Universitet.Klyngen er åben for alle interesseredevirksomheder og offentligegasinteressenter.Klyngen forankres i Agro BusinessPark, der ligger i Foulum østfor Viborg.Nationalt netværk for gas i transportEt nyt dansk netværk, der skalfremme brugen af gas i primærttung transport i Danmark er etableret.Bag initiativet står TransportensInnovationsnetværkMere end 50 personer fra virksomheder,kommuner, brancheorganisationerog myndighederdeltog 30. januar ved en workshopi Skive, hvor de problemstillinger,som det nye netværketskal fokusere på, blev diskuteret.Der var grundlæggende enighedom at en samlet indsats,der skaber koordinering mellemforskellige initiativer og aktører,er nødvendig for at fremmeinvesteringerne i gas til transporti Danmark. Ligeledes var der bredenighed om, at der er mangeudfordringer, der skal løses, før vikan komme på niveau med vorenaboer Sverige og Tyskland.Etableringen af netværketkommer på et tidspunkt, hvorder er bred politisk enighed om,at øget brug af særlig biogas itransport er en nødvendighed.Netværket for gas i transportvil fremover blive drevet afTransportens Innovationsnetværk,men der er lagt op til atde virksomheder, der ønsker det,skal have mulighed for at prægedagsordenen og deltage aktivt inetværkets aktiviteter.Netværket vil bl.a. gå i gangmed en kortlægning af status påhenholdsvis køretøjsteknologi,etablering af biogasanlæg, ogdistribution igennem naturgasnettet.Desuden er der et stortbehov for at skabe overblik overde langsigtede omkostninger vedomlægning til gas for den enkelteflådeejer. Første møde afholdes 9.april i København.Man kan tilmelde sig det nyenetværk på www.tinv.dk, hvorder også er yderligere informationom netværket.Gasteknik nr. 2 • 2013 11


E n e r g i s p a r e a k t i v i t e t e rAf Per Jensen, formand forgasselskabernes energispareudvalgFlot energispareindsats i gasselskaberneDe realiserede besparelser er over målet, men kan anvendes i denkommende periode, hvor kravene er yderligere skærpet.Året 2012 var det tredje år, hvorselskabernes energispareindsatsvar reguleret af aftalen mellemenergiministeren og net- og distributionsselskaberne.Aftalen, som omfattede perioden2010 – 2012, satte nogleambitiøse mål for realisering afenergibesparelser. I den revideredeaftale, som omfatter perioden2013 – 2015, er målene fornet- og distributionsselskabernesrealisering af energibesparelserblevet skærpet. Det bliver såledesen stor udfordring – også for gasselskaberne.På trods af de ambitiøse mål erdet også i 2012 lykkedes at gennemføreen energispareindsats,som har resulteret i et meget flotresultat. Selskaberne fik samletrealiseret 377.000 MWh energibesparelser.Dette resultat skalholdes op mod, at den samledeforpligtelse for 2012 var på305.500 MWh.Kan anvendes i næste periodeI aftaleperioden 2010-2012 havdenaturgasselskaberne en samletforpligtelse for hele perioden på916.700 MWh.Naturgasselskaberne har i denperiode realiseret 1.106.700 MWhenergibesparelser. Overdækningenfra perioden 2010-2012 kani henhold til den indgåede aftaleaf 13. november 2012 om energiselskabernesenergispareindsatsoverføres til den nuværendeaftaleperiode 2013-2015.Overdækningen medfører heltklart en høj grad af robusthed fornaturgasselskaberne i forhold tilde meget ambitiøse mål, der skalrealiseres i perioden 2013-2015.Øgede besparelser i boligerDet er værd at bemærke, at selskabernesflotte resultat i 2012omfatter en betydelige mængderealiserede energibesparelser ihusholdninger – læs boligkunder.Indsatsen i 2012 hos boligkundernehar nemlig resulteret iat 36 % af den samlede mængdeenergibesparelser er realisereti dette segment, hvilket er enstigning i forhold til de to foregåendeår.Derimod er de realiserede energibesparelserhos kunder i produktionserhvervi samme periodegået i den modsatte retning,nemlig et fald fra 59 % i 2010 til52 % i 2012.Andelen af besparelser realisereti offentlige bygninger samtHandel og Service har været konstanti perioden 2010 – 2012.Størst besparelser på naturgasI 2012 er mere end halvdelen afde realiserede energibesparelsersket inden for naturgasområdet.Figuren nederst på siden forden samlede periode 2010-2012viser fordelingen mellem deforskellige energiarter. Af figurenfremgår også, at naturgasselskabernerealiserer energibesparelserinden for alle energiarter, hvilketer en naturlig konsekvens af, atde andre energibrancher realiserermange energibesparelser pånaturgasområdet.I slutningen af 2012 offentliggjordeEnergitilsynet benchmarkfor el -, fjernvarme – og naturgasselskabernesomkostninger tilenergispareindsatsen i 2011.Resultatet fremgår af efterfølgendeskema.Misvisende tal om fjernvarmeI det offentliggjorte notat fraEnergitilsynet vurderes det, atder i vid udstrækning må væretale om forkerte tal fra fjernvarmebranchen.Derfor har Energitilsynetvalgt, at benchmark forfjernvarmebranchen ikke omfatterselskaberne med højeste og lavesteomkostninger. Hvis disse selskabersomkostninger og besparelserOmkostning mio. kr. Besparelse MWh Gennemsnitsomk. øre/kWhNetvirksomheder i elforsyningen 359,9 854.665 42,1Naturgasdistributionsvirksomheder 163,1 385.087 42,3Varmedistributionsvirksomheder 177,6 728.274 24,4I alt 700,5 1.968.026 36,312Gasteknik nr. 2 • 2013


E n e r g i s p a r e a k t i v i t e t e rhavde været indregnet, ville nøgletalletfor fjernvarmeselskabernehave været 37,5 øre/kWh.Som nævnt har naturgasselskaberneet robust udgangspunkt forden fremtidige indsats for realiseringaf energibesparelser, mender er behov for at fokusere på deøgede mål, da naturgasselskabernesforpligtelse i 2013 og 2014 erpå 555.500 MWh pr. år stigendetil 638.900 MWh i 2015.Ambitiøse mål, hvor det påsigt må forventes at blive sværereog dyrere at realisere så storemængder energibesparelser. Detteskal ses i lyset af, at selskaberneer forpligtet til at gennemføreen omkostningseffektiv indsats,hvor der i øvrigt er lagt et politiskloft over de samlede omkostningerfor alle net - og distributionsselskaber.Med den reviderede aftale omenergiselskabernes energispareindsatser der etableret begrænsningeri selskabernes mulighederfor at realisere energibesparelser,men der er også etableret nyemuligheder. Begrænsningerne erprimært i forhold til boligområdet,hvor en række mulighederer fjernet/revideret for at sikrehøjere grad af additionalitet ibesparelserne. De nye mulighederer realisering af energibesparelseri transportområdet samt vissemuligheder i relation til biogasproduktionpå mindre anlæg.3Besøg VVS 2013 • 17.–19. april • Odense Congress CenterSe hvad der rør sig inden for områderne:Sanitet, rør, fittings, målere, måleudstyr, pumper, vandvarmere, fyringsanlæg, kedler, beholdere,brændere, varmevekslere, ventilation, klima, varme, energianlæg, energistyring, energiløsninger,rådgivning m.m.Hør hvad der rør sig på Energiens Torv:Hvilke muligheder og værdier er der for kunden ved at udskifte til energirigtige produkter f.eks.ventiler, units, ventilation, armaturer, pumper m.m.Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16)Ørbækvej 350,5220 Odense SØHUSK elektronisk registreringSpring køen over – udskriv gratis adgangskort påwww.vvs13.dkGasteknik nr. 2 • 2013 13


K r a f t v a r m eAf Per G. Kristensen,Dansk Gasteknisk Center a/sNye emissionsregler for gasmotoranlægDer er tale om både stramninger og lempelser, men for eksisterende anlæggælder emissionskravene først fra 2021.Miljøstyrelsen har ved årsskiftetudsendt Bekendtgørelse nr.1450/2012 til regulering af emissionerfra gasmotorer og gasturbiner,fyret med blandt andetnaturgas, biogas, forgasningsgas.For de gasfyrede anlæg betyderdet en række ændringer i emissionskravene.Hovedårsagen til at gasmotorbekendtgørelsen,som den kaldesi daglig tale ændres nu, er at derfor større anlæg er implementeretnye EU regler (Industrial EmissionDirektivet) i dansk lovgivning.For at holde den hidtidige praksismed parallelitet i reglerne forstørre og mindre anlæg har detderfor været hensigtsmæssigt atopdatere reglerne for de mindreanlægstyper nu.De vigtigste ændringerFor maskiner over 5 MW indføresskærpede NO x-krav.Kravet gælder straks for nyemaskiner men først fra 2021 forde eksisterende maskiner. Derer således god tid til at få bragtforholdene i orden. Grunden tilat kravet først træder i kraft fra2021 for eksisterende maskinerer den gældende praksis med enretsbeskyttelsesperiode på 8 årved indførelse af stramninger.Det er DGC’s forventning, atmange større gasmotoranlægmed moderne styring forholdsvishurtigt vil nærme sig de nye NO x-krav. Dette skyldes, at det med enNO x-afgift på 25 kr./kg for dissemaskiner kan betale sig at reducereNO x-emissionen og søge omrefusion af afgiften.Elvirkningsgraden falder lidtved at regulere maskinerne til enlavere NO x-emission, men detherved tabte vindes økonomiskhjem igen ved betaling af lavereafgift. På de mindre maskiner erdet ikke på tilsvarende måde muligtat reducere NO x-emissionen,uden at der skal foretages betydeligeinvesteringer, og Miljøstyrelsenhar for denne anlægsgruppederfor valgt at fastholde dethidtidige niveau.Lempelse af UHC-kravEn væsentlig forudsætning for atde større maskiner kan reducereNO x-emissionen er, at de opnåren vis bevægelsesfrihed i indreguleringen.Hidtil har mange maskinerværet forholdsvis bundetinde af kravet til såvel UHC ogNO x.DGC har over for Miljøstyrelsenpåpeget, at muligheden forNO x-reduktion ved indreguleringpå de større maskiner forudsatteen lempelse af UHC-kravet.Med den nye bekendtgørelsebortfalder UHC-kravet, således atdet er muligt at opnå lavere NO x-emission ved ændret indstilling.UHC består primært af metan,og den hidtidige regulering harværet begrundet i et ønske omat holde emissionen af klimagassernede. UHC har således ikkedirekte lokale miljøeffekter påanlæggenes omgivelser, og efterindførelsen af metanafgiften,hvor anlægsejerene har et incitamenttil at holde emissionen afUHC nede og vælge anlæg medlav emission, blev den hidtidigeUHC-regulering efter Miljøstyrelsensopfattelse overflødig.Lempelse for lugt og formaldehydI den gamle bekendtgørelse varder krav til lugtemission fragasmotoranlæg. Dette krav er nubortfaldet. Kravet til formaldehydemission,som tidligere var påvej til implementering, er ligeledesbortfaldet.Dette betyder ikke, at anlæg erhelt fri for krav til lugt og formal-14 Gasteknik nr. 2 • 2013


K r a f t v a r m eKrav til motoranlæg Naturgas og LPG Biogas Forgasningsgas Diesel, gasolie,fuelolie, og vegetabilskolieNO xCO NO xCO NO xCO NO xCONye motorer over 5 MW indfyret 115 190 115 450 115 1125 115 190Nye motorer op til 5 MW indfyret 190 190 190 450 190 1125 190 190Eksisterende motorer over 5 MW indfyret 205 190 375 450 205 1125 205 190indtil 7. januar 2021Eksisterende motorer over 5 MW indfyret 115 190 190 450 190 1125 115 190efter 7. januar 2021Eksisterende motorer op til 5 MW indfyret 205 190 375 450 205 1125 205 190Tabel 1: Emissionskrav for motoranlæg mellem 120 kW og 50 MW indfyreteffekt, emissionsværdier refererer til mg/m 3 n tør røggas og 15 % O 2.dehyd, men kravet for disse emissionerer nu alene en videreførelseaf de eksisterende krav til bidragtil omgivelserne. Der skal såledesfortsat tages hensyn til emission aflugt og formaldehyd ved dimensioneringaf skorstenen.Øvrige ændringerFor motorer større end 10 MWindfyret implementeres et kravom AMS (Automatisk MålendeSystem) kontrol for NO x.Dette krav blev oprindelig rejstved den stigning i NO x-afgiften,som blev vedtaget i 2011, menkravet implementeres først nuog skal på eksisterende maskinerførst være installeret efter 7.januar 2021. Nye maskiner størreend 10 MW skal straks benytteAMS for NO x.Der sker også en betydelig ændringi, hvornår der skal foretagesemissionsmålinger. Som hidtilgælder kravet for naturgasmotorerfor anlæg, som i alt har mereend 5 MW indfyret motoreffekt.Hvor man tidligere skulle foretageakkrediteret dokumentationhvert eller hvert andet år, afhængigaf emissionsniveauet, bliverhyppigheden for dokumentationaf emissionsniveauet afhængig afgennemsnittet af driftstimetalletfor de seneste fem år.Snørklede reglerReglerne er lidt snørklede, menman tager driftstimetallene forde seneste hele fem kalenderår ogberegner gennemsnittet.Hvis gennemsnittet er under100 timer, kan man klare sig medden måling, der blev foretaget, daanlægget blev sat i drift. Med etgennemsnit fra 100 til 1500 timerskal der foretages kontrol hverttredje år, og med et gennemsnitmellem 1500 og 3000 skal derforetages emissionsmåling hvertandet år. Hvis den gennemsnitligedriftstid er over 3000 timer,skal måling foretages hvert år.Hvis seneste emissionsmålingblev gennemført i 2012, og manfor perioden 2008-2012 i gennemsnithar haft 2300 driftstimer,skal der således ikke foretagesemissionsmålinger i 2013.Når man derefter i 2014 skalafgøre, om der skal ske måling,benyttes driftstimetallet for perioden2009-2013 til at afgøre medhvilke interval, måling skal ske.Tabel 2 opsummerer reglerne forkontrolintervallerne.Gennemsnit af deseneste fem årsdriftstimetalMindre end 100Fra 100 til 1500Fra 1500 til 3000Over 3000 timerHyppighed af miljødokumentationsmålingerBrug eksisterendemåling. Nyt anlægmålesMåling hvert 3. årMåling hvert 2. årMåling hvert årTabel 2: Krav til hyppighed af miljødokumentationfor anlæg, somsamlet har mere end 5 MW indfyretmotoreffekt, for biogas dog fra 1MW indfyret motoreffekt og forforgasningsgas ligeledes fra over 1MW indfyret motoreffekt, såfremtder anvendes biomasseaffald vedproduktion af forgasningsgassen.Ejere af det, der tidligere ergået under betegnelsen nødanlægmå også være opmærksommepå, at denne betegnelse er skærpeti den nye bekendtgørelse.Nødanlæg defineres således nusom nogle, der alene startes vedhavari af andet udstyr eller vedudfald på transmissionsnettet.Anlæg, som tidligere har ståetklar til reservekraftmarkedet oghaft mindre end 500 årlige driftstimer,falder altså nu uden fordenne kategori og skal overholdesåvel emissionskrav og dokumentationsintervaller.Øvrige brændsler og anlægstyperEmissionskravene til gasturbineanlæggeneer stort set uændrede,men kravene til hyppighedenaf miljødokumentation følgerovenstående regler baseret på detgennemsnitlige driftstimetal forde seneste fem år.Denne regel gælder også for deøvrige anlægstyper og brændsler,som bekendtgørelsen dækker.Biogasmotorer og motorer, derbenytter forgasningsgas, får skærpetkravene til NO x-emissionen,så de nærmer sig kravene fornaturgasmotorer.Eksisterende motorer får fristtil 7. januar 2021 til at tilpasse sigde nye krav, og de mindre maskinerunder 5 MW indfyret har,som for naturgasmotorer, lempeligerekrav.For CO er der også fortsatøgede grænseværdier for biogasog forgasningsgas, se Tabel 1 forde specifikke værdier.Gasteknik nr. 2 • 2013 15


G a s t i l t r a n s p o r tAf Jens Utoft, GasteknikGrøn gas er velegnet til transportKlima- og energiminister Martin Lidegaard talte varmt for brug af gas tilisær tung transport på konference i Energibyen Skive.Med over 300 deltagere blev enskandinavisk konference om grøngas til transport i EnergibyenSkive torsdag den 31. januar denhidtil største af sin art i Danmark.Skive Kommune er selv gåetforan gennem et samarbejde medHMN Naturgas om etableringaf en gasfyldestation og anskaffelseaf foreløbigt otte gasbiler tilhjemmeplejen, plus gasdrevneminibusser til handicapkørsel.I 2014 anskaffes yderligere20-25 gasbiler til hjemmeplejen.Målet er, at de snarest muligt skalkøre på biogas og dermed bidragetil kommunens målsætning omat blive CO 2-neutral.God samfundsøkonomiIfølge Klima- Energi- og BygningsministerMartin Lidegaard(R) har regeringen fokus på grøngas til transport.”Jeg tror, der er god samfundsøkonomii det. Især til tungtransport har vi brug for gassen.Erstatning af diesel med gasgiver store miljøfordele, mensde klimamæssige gevinster førstkommer, når gassen bliver grøn”,sagde ministeren.Med den prisforskel, der er opståetpå olie og gas er gas alleredenu ved at være konkurrencedygtigmed diesel. Et gennembrudkræver dog, at infrastruturen erpå plads. Derfor har regeringenafsat 20 mio. kr. over de næste treår til dette formål.”Kommunerne har en storrolle at spille gennem indkøb afgasbiler, der kan være med til atskabe det nødvendige volumen”,sagde Martin Lidegaard.Mere fart påBent Hansen, formand for RegionMidtjylland, erkendte at grøntransport ikke den letteste sag.Regionen har i 2012 vedtageten udviklingsplan 2012, hvor visionener, at 50 % af al energiforbrugi regionen i 2025 skal værebaseret på vedvarende energi.I 2011 var det 29 %, så der skalmere fart på.Næsten 50 % af det fossileenergiforbrug går til transport.”Vi skal op på at udnytte 75 %af husdyrgødningen til biogas,hvor det nu er ca. 15 %. Biogassenind i naturgasnettet fordi denproduceres der, hvor der bor færrestmennesker. Dermed udnyttervi også den infrastruktur, der alleredefindes”, sagde Bent Hansen.Han tilføjede, at det også ernødvendigt at se på, hvordanman kan man lagre vindenergipå en anderledes måde. Regionensatser derfor på i samarbejde medHMN, Topsøe og ForskningscenterFoulum at bruge brint tilopgradering af CO 2fra biogas tilbionaturgas.Fossilfri transport i 2030Sverige har siden 2005 arbejdetmålbevidst på omlægning aftransport til fossilfrie brændstoffer,bl.a. i form af biogas.I Västra Götalandsregionen,der tæller 1,5 mio. indbyggerei 49 kommuner med Göteborgsom den største er målet, at fossilebrændstoffer i transportsektorenskal være udfaset i 2030, fortalteSøren Kviberg, ordförende iregionens Miljönämnd.I Sverige er biogas skattefri,skat på naturgas til transport erreduceret og miljøbiler skattefrie i5 år, ligesom der er lavere beskatningaf tjenestebiler med biogas.Kommunerne i området erenige om at stille krav om anvendelseaf gas til transport og kollektivtrafik, hvor det kan lade siggøre. Desuden satses på samarbejdemed bilproducenter, nationalemyndigheder, gasproducenter ogdistributører.Fokus på tung transportFor HMN Naturgas ligger fokusprimært på anvendelse af gastil tung transport, herunder atudnytte den eksisterende gasinfrastrukturog at udnytte dengrønne gas bedst muligt.”Vores forventning er, at gassener 100 % grøn i 2050, og attransporten sluger 1/3 = 25-30 %af den tunge transport.Gas er allerede langt billigereend diesel. Prisen svarer til ca. 3,6kr./liter.Besparelsen skal dække:1. Merpris på lastbiler2. +20 øre pr. km til service3. 10 % mindre motoreffektivitet(udjævnes med tiden)4. Udgifter til gasfyldestationer(ikke prissat og vil afhænge afafsætningen)Kravene i Euronorm 6 vil indskrænkeprisforskellen i anskaffelse,mente Susanne Juhl.16 Gasteknik nr. 2 • 2013


G a s t i l t r a n s p o r tI forbindelse medkonferencen omgrøn gas til transporti Skive varder arrangeret enudstilling af bl.a.gasbiler i sammehal, hvor frokostbuffetenblevserveret.HMN tilbyder:- Etablering af gasledning- Etablering af gasfyldestationerpå basis af aftaler- Samarbejde med regionale ogkommunale busselskaber, andreflådeejere, herunder renovationsselskaberog kommuner- Opgradering og distribution afbiogas via gasnettet.”Opgradering er helt afgørendefor at give biogassen værdi og forat sælge den uden for lokalområdet”,sagde Susanne Juhl.Hun erkendte, at HMN’s etableringaf en fyldestation i Skiveikke den mest guldrandede investering,men den giver erfaringersom grundlag for at etablere etsamarbejde med andre.Produktionen kan tidoblesBruno Sander, sekretariatsleder iBrancheforeningen for Biogas, såstore muligheder i distributionaf biogas via gasnettet og anvendelsetil transport, herunder ogsåi brændselsceller:I øjeblikket produceres årligtca. 4 PJ biogas, men potentialeter ca. ti gange større.Udnyttelse af husdyrgødningtil biogas er grundlaget for at opretholdeen miljøvenlig husdyrproduktion,fordi det giver bedreudnyttelse af næringsstofferne.Derfor er der behov for yderligeremindst 50 biogasfællesanlæg.De vil koste 7-9 mia. kr. ogvil give 1300-1500 jobs i anlægsfasenog 8-1000 jobs i driftsfasen.Desværre hænger produktionaf biogas fra gylle ikke sammenøkonomisk. Der er behov for andrebiomasseressourcer, ligesomproduktionen skal integreres medaffaldssektoren.Men der er også et stort potentialei anden biomasse, fx halm.Busser og postbiler på gasRogaland i Vestnorge satser påbiogas til busser, fortalte AsbjørnHøyvik, direktør i Lyse NEO.Selskabet råder over et gasledningsnetpå ca. 500 km og haransvar for udviklingen af nyeenergiløsninger, herunder biogasog naturgas til transport.Siden 2008 har 35 gasbusserværet i drift i Sør Rogaland. Demer busselskabet godt tilfreds med,og planen er at konvertere allegodt 350 busser i området til gas.Ud over busser var der i 2012 ialt 261 gasbiler i området, hvorafPosten var ny med 18 gasbiler.Foreløbigt er der etableret seksfyldestationer. Biogassen fremstillesfra både slam og husdyrdyrgødning.Opgradering skercentralt, idet biogassen samles viaet parallelt gasnet for rå biogas.Gas er billigere end diesel, menserviceomkostninger og udgiftertil anskaffelse er højere.Økologisk mælk med biogasDet økologiske Thise Mejeri harsom mål at blive CO 2-neutralt,fortalte mejeribestyrer Poul Pedersen.Mejeriet bruger årligt ca.750.000 m 3 naturgas og desudendiesel til mejeriets tankbiler ogkølebiler, der tilsammen kører 1,8mio. km om året.Slam fra mejeriets spildevandanvendes til produktion af biogas,svarende til ca. 30 % af forbrugetaf diesel til transport. Men måleter, at både tank- og kølebiler skalkøre på biogas. Derfor drøftermejeriet levering af lastbiler medbåde Scania og Volvo, men ingenaf dem er helt klar endnu.35 % flere gasbiler om året?EA Energianalyse har for HMNNaturgas udarbejdet rapporten”Perspektiver for anvendelse afgrøn gas til transport i 2030”.Ifølge partner i firmaet, HansHenrik Lindboe, viser en prognose,at gasbiler i 2020 vil udgøre9.000 personbiler, 4.000 varebiler,200 lastbiler og 700 busser.Disse tal ventes i 2035 at væresteget til 199.000 personbiler,71.000 varebiler, 4.600 lastbilerog 3.200 busser. Gasbusser vildermed udgøre en andel på 40 %.Udfordringen er, at der skaletableres fyldestationer før der eret marked, og at der kræves ca.500-700 biler pr. fyldestation forat økonomien hænger sammen.Gasprisen er dog allerede nu såmarkant lavere end diesel, at derer økonomiske fordele ved brugaf gas, især til tung transport,ligesom meromkostningerne tilanskaffelse af gasbiler er faldende.Derfor tror EA, det vil væremuligt at opnå en årlig vækst iantallet af gasbiler på 35 %, og atder i 2035 vil være omkring 200gasfyldestationer i Danmark.Slides fra konferencen kan findespå www.gaskonference.dk.Gasteknik nr. 2 • 2013 17


V E - a n l æ gAf Kåre Groes,EnergistyrelsenNy godkendelsesordning for VE-virksomheder31. december 2012 trådte nye regler i kraft for en godkendelsesordningfor virksomheder, der monterer små vedvarende energianlæg. Ordningenetableres i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen.Hovedpunkter i ordningenGodkendelsesordningen angårvirksomheder, der monterer småvedvarende energianlæg.Med små vedvarende energianlægforstås biomassekedler og –ovne, solcelle- og solvarmeanlægog varmepumper. Virksomhederkan vælge at blive godkendtindenfor en eller flere af teknologierne.Virksomhederne kan opnå engodkendelse fra Energistyrelsensom henholdsvis VE-montørvirksomhedeller VE-installatørvirksomhed.En godkendelse givervirksomheden ret til at anvendebetegnelsen VE-montørvirksomhedeller VE-installatørvirksomhedi sin markedsføring.Krav om kvalitetsstyringDet er en betingelse for godkendelse,at den ansøgendevirksomhed har et kvalitetsstyringssystem,der er godkendtaf en såkaldt kontrolinstans forVE-montørvirksomheder og VEinstallatørvirksomheder,og atvirksomhedens personale leverop til nærmere beskrevne uddannelseskrav.Det er desuden et krav forat kunne godkendes som VEinstallatørvirksomhed,at denansøgende virksomhed i forvejener autoriseret som el- eller vvsinstallatørvirksomhed.Reglerne om ordningen findesi Bekendtgørelse nr. 1209 af 14.december 2012, som trådte i kraftden 31. december 2012. Bekendtgørelsener udstedt med hjemmeli lov om fremme af energibesparelseri bygninger, jf. lovbekendtgørelsenr. 636 af 19. juni 2012.Godkendelsesordningen tjenertil gennemførelse af artikel14, stk. 3, og bilag IV i direktiv2009/28/EF (VE-direktivet).Ordningen indføres af hensyntil effektiv energianvendelse og afforbrugerhensyn.Frivillig godkendelsesordningOrdningen er en frivillig godkendelsesordning,som interesseredevirksomheder kan tilmeldesig. Godkendte virksomhedervil fremgå af en særlig liste påEnergistyrelsens hjemmeside overgodkendte virksomheder.Godkendte virksomheder vilogså fremgå af Energistyrelsenshåndværkerliste for de typer afteknologier, som virksomhedener godkendt til. Når ordningenhar virket i tre år, vil Energistyrelsengennemføre en evaluering afordningen for at se, hvordan denfungerer, og om der er behov forat stramme kravene til de udførendevirksomheder, herunderom det er nødvendigt at gøre denlovpligtig.Anvendelsesområdet forvirksomhedens godkendelseAnvendelsesområdet for de foreslåedegodkendelsesordninger erkort sagt hele monterings – oginstallationsprocessen for de omhandledeanlæg, bortset fra detarbejde, som kræver autorisationsom el- eller vvs-installatørvirksomhedeller kølemontørcertifikat.Grunden til at disse arbejdsområderer undtaget er hensynettil at undgå dobbeltregulering afdet samme arbejde.VE-montørvirksomheder ogVE-installatørvirksomheder godkendessåledes til det samme arbejdsområde,og der stilles sammekvalifikationskrav til de to typervirksomheders medarbejdere.Uddannelseskrav til personaleI bekendtgørelsen skelnes mellemto forskellige former for medarbejderei de godkendte virksomheder.For det første anvendes begrebet”VE-uddannet medarbejder”.Dette er en person med særligekompetencer indenfor dimensioneringog montering. Der erefter bekendtgørelsen krav om,at vedkommende har bestemtegrundlæggende kompetencer påminimum niveau 5 i den danskekvalifikationsramme for livslanguddannelse.Eksempler på uddannelser,hvor der opnås en del af debestemte grundlæggende kompetencerer: el- eller vvs-installatør,eller en bygningskonstruktør.Desuden skal vedkommende gennemføreet særligt kursus eller ensærlig uddannelse inden for denrelevante teknologi. Og vedkommendeskal bestå en prøve indenforden relevante teknologi.Det forventes, at personer somallerede har gennemført relevantekurser kan få merit for disse kurser,i det omfang kurserne leverop til bekendtgørelsens regler,18 Gasteknik nr. 2 • 2013


V E - a n l æ gEn godkendelse giver virksomhedenret til at anvende betegnelsenVE-montørvirksomhed eller VEinstallatørvirksomhed.som bygger på VE-direktivetskrav til kurser. Alle skal dog beståsamme prøve inden godkendelsekan opnås.Tilbud om kurser og prøverKurser og prøver inden for de enkelteteknologier vil blive tilrettelagtaf Energistyrelsen.Energistyrelsen drøfter pt. tilrettelæggelsenaf kurser og prøvermed aktører inden for de relevantebrancher og uddannelsesinstitutioner.Afholdelse af kurserog prøver vil blive annonceretpå Energistyrelsens hjemmesidewww.ens.dk, hvor du skal klikkepå linkene ”Forbrug og besparelser”/”Byggeriets energiforbrug”/”VE-godkendelsesordning”.Her kan du også læse senestenyt om ordningen. Energistyrelsensigter mod at de første prøverkan afholdes i sommeren 2013.For det andet anvendes ibekendtgørelsen begrebet ”udførendemedarbejder eller underentreprenørsudførende medarbejder”.Dette er de medarbejdere ivirksomheden eller hos en underentreprenør,som arbejder medmontering af det enkelte lilleVE-anlæg. Disse medarbejdereskal efter bekendtgørelsen havede nødvendige kompetencer oghave modtaget den nødvendigeinstruktion, som er nødvendigi forhold til den foreliggendeopgave.Godkendelse afkvalitetsstyringssystemerEfter bekendtgørelsen skal virksomheder,som ønsker godkendelse,have et kvalitetsstyringssystem,som er godkendt af enkontrolinstans for VE-montørvirksomhederog VE-installatørvirksomheder.Denne kontrolinstans skal selvvære godkendt efter bekendtgørelsensregler af Sikkerhedsstyrelsen.Sikkerhedsstyrelsen godkenderi forvejen kontrolinstanserfor el- og vvs-installatørvirksomheder.Såfremt den ansøgende virksomhedi forvejen har et godkendtkvalitetsstyringssystem,kan virksomheden bygge ovenpå dette, således at der aleneskal tilføjes et afsnit om de VEteknologier,som virksomhedensøger om godkendelse til. Dettebetyder, at virksomheder, derf.eks. er autoriseret som el- ellervvs-installatørvirksomheder, forså vidt angår kravet om et kvalitetsstyringssystem,kan byggeovenpå deres eksisterende KS ellerSKS-system. Og få VE-tillæggettil systemet godkendt af denkontrolinstans, de sædvanligvisanvender, såfremt kontrolinstansener godkendt til det nyeVE-område.Godkendelse af kontrolinstanserVirksomheder, som ønsker godkendelsesom kontrolinstans forVE-montørvirksomheder og VEinstallatørvirksomhederskal rettehenvendelse til Sikkerhedsstyrelsen,som udsteder godkendelsensom kontrolinstans.Godkendelse som kontrolinstanskræver bl.a., at den ansøgendevirksomhed har kompetentpersonale og et kvalitetsstyringssystem.Løbende nyheder om ordningenkan ses på Energistyrelsenshjemmeside på www.ens.dk.Duotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorerDuotec tilbyDer instrumenter og service af høj kvalitetDuotec har 30 års erfaring i branchenDUOTEC A/S • Herstedøstervej 19 • GlostrupTlf: 43 45 91 88 • www.duotec.dkGasteknik nr. 2 • 2013 19


G a s t i l t r a n s p o r tAf Megan Quintin, WestportOversat og forkortet afCarsten Rudmose, HMN Naturgas I/SNy teknologi for gas til transportCanadisk motorproducent har udviklet nyt brændstofsystem med direktehøjtryksindsprøjning af LNG som erstatter 90 % af dieselforbruget.Markedet for naturgaskøretøjerer stort og hastigt voksende påverdensplan.I dag kører ca. 16 mio. naturgaskøretøjerrundt på verdensplan,og man forventer, at dette tal ersteget til 50 mio. inden for 10år, svarende til ca. 9 % af heleverdens transportflåde.Europas ledere har besluttet, atreducere EU’s drivhusgasemissionermed 80 til 95 % i forhold til1990-niveauet i 2020. Naturgasdrevnekøretøjer forventes at villespille en afgørende rolle for at nådisse mål.Ifølge NGV’s rapport (NaturalGas for Vehicles) udgivet i 2012af IGU (International Gas Union)vil en 20 % markedsandel afnaturgaskøretøjer bidrage til 5 %reduktion af CO 2-emissionernefra Europas bilpark.Det canadisk baserede WestportInnovations Inc. (Westport)er en ledende global leverandøraf brændselssystemer til motorertil drift på hhv. komprimeret naturgas(CNG) og flydende naturgas(LNG).Westport kan levere brændselssystemertil motorer til stort setalle formål, lige fra lette køretøjertil tunge køretøjer samt forskelligeindustrielle opgaver.Westport samarbejder med globalebilfabrikanter som GM, Hyundai,Magna-Gaz, PSA PeugeotCitroen og Volvo, og levererkomponenter til brændstofsystemethos disse fabrikanter. Deresnyeste brændselssystem WestportWING Power system (CNG/benzin) kan findes i Ford F-SeriesSuper Trucks, som leveres i USA.Westport leverer også brændselssystemertil langtrækkendekøretøjer baseret på LNG.Westport high-pressure direct injectioninjectorHøjtryksindsprøjtning af LNGWestports højtryksindsprøjtningssystemmed direkte indsprøjtning(HDPI) af LNG i forbrændingskammeretsikrer godtrækkraft og driftsøkonomi.Hovedbrændslet er LNG, ogtænding opnås ved indsprøjtningaf en lille mængde diesel. Motorermed dette system matcherdieselmotorens fordele vedmoment, effektivitet og hurtigreaktion.Ved at indsprøjte naturgassensent i kompressionsprocessenundgås problemer med motorbankning.Motoren kan derforarbejde med et højt kompressionsforhold,et højt turbotrykog dermed sikre høj ydelse ogeffektivitet.Motoren har ikke brug for enkarburator, idet brændstoffet(LNG) doseres direkte i forbrændingskammeret.Motoren arbejderover hele effektbåndet medstort luftoverskud og lave emissioner.Motorsystemet sikrer normaltsom et gennemsnit, godt 90 %dieselerstatning og dermed en reduktioni drivhusgasudledningenpå mindst 20 %. Ved anvendelseaf opgraderet biogas vil reduktioneni drivhusgasemissionenoverstige 85 %.HDPI systemet er vist på næsteside, og består i hovedtræk affølgende komponenter:• LNG tank (max. 15 bar) inkl.højtrykspumpe og fordamper• Styresystem til hhv. gas ogdiesel• Insprøjtningsdyser til gas/diesel• Common-rail dieselpumpe• Hydraulisk pumpe til at driveLNG pumpenSådan virker HDPI systemetEn hydraulisk pumpe drevet afmotoren leverer kraft til denhydraulisk drevne LNG pumpe,som sætter den flydende naturgasunder et tryk på 300 bar.Den tryksatte LNG fordampesherefter i en varmeveksler, somopvarmes af motorens kølevand.Den tryksatte gasformigenaturgas ledes herefter til injektionsdyserne,mængden afpassesafhængig af motorbelastningen.Mængden af tryksat gas igassystemet er tilstrækkeligt tilsikring af start af motoren efteret stop. Hvis gasmængden af eneller anden grund ikke er tilstræk-20 Gasteknik nr. 2 • 2013


G a s t i l t r a n s p o r tWestports nye teknologi anvendesbl.a. i denne 231 HK Volvo V70 Bi-Fuel model, som sælges i Sverige.kelig, vil motoren kunne opererepå diesel med nedsat effekt.Diesel indsprøjtes sammenmed gassen via den samme dyse.Da hele kompressionsslaget kunkomprimerer luft, vil der ikkekunne optræde bankningsproblemer,hvorfor der af samme grundkan arbejdes med høje kompressionsforholdog dermed opnåshøje virkningsgrader.Sammenligning med dieseldriftHovedårsagen til HDPI systemetssucces er, at momentkurven overhele omdrejningsområdet formotoren er sammenlignelig meden moderne commonrail dieselmotor,samt at virkningsgraden erligeså god som på en dieselmotor.En af de helt store gevinster erlavere CO 2, NO xog partikeludledninger.Sammenligning med andreLNG/CNG teknologierSammenlignes HDPI systemetmed traditionelle gnisttændingsmotoreri transportsektoren, vilHDPI systemet give fordele mht.moment, effektivitet, rækkeviddeog emissioner.Sammenlignes HDPI systemetmed traditionelle dual-fuelmotorer, vil HDPI systemet typiskkunne arbejde med en meget laveredieselandel og dermed lavereCO 2-emission.Peterbilt 386 LNG truckWestport-succes i NordamerikaWestport har haft succes med introduktionenaf sit HDPI systemtil store tunge lastvogne i Nordamerika.Skønt vognmændene i begyndelsenvar skeptiske overfor teknologien,så har de nu taget dentil sig og er fuldt ud tilfredse.Herudover ligger der storeøkonomiske besparelser i brugenaf naturgas i stedet for olie, idetprisen på naturgas her er markantlavere.Udover LNG til tung transporthar Westport indledt et samarbejdemed Caterpillar om udviklingaf større motorer til off-road segmentetomfattende marine motorer,motorer til mineindustrien ogmotorer til jernbanetransport.FremtidsperspektivernePå baggrund af, at stadig flerelande og regeringer har fået øjneneop for naturgassens muligheder,kombineret med oliepriserneshimmelflugt og behovetfor reduktion af drivhusgasudledningensamt miljøskadelige stoffersom f.eks. NO x, har brugen afnaturgas som transportbrændselfået fornyet opmærksomhed.Westport har løsningerne fremadrettet,og vil fra 2014 kunneproducere motorer, som overholderEuro VI normen, og dermedvære oplagte muligheder på deteuropæiske marked.Gasteknik nr. 2 • 2013 21


I G U - s a m a r b e j d e tAf Søren Hylleberg Sørensen,HMN Naturgas I/SKomitearbejdet i IGU giver nyttig videnSeneste møde i PGC–A i Rio de Janeiro gav bl.a. adgang til detbrasilianske olieselskab Petrobras’ store udviklingscenter.Nogle gange synes jeg, at det kanvære sundt at overveje, hvad vifra den danske gasbranche får udaf at engagere os i det internationalegassamarbejde.Jeg har selv deltaget i arbejdeti mange år i meget forskelligeforaer, og skal gerne indrømme,at jeg enkelte gange har været itvivl om, hvorvidt udbyttet stod irimeligt forhold til indsatsen.Jeg er dog i stigende grad blevetbevidst om de store fordele,der ligger i at modtage inspirationog information fra mangeforskellige sider, og ikke mindstfra sider, der strækker sig ud overden – naturligt nok – begrænsededanske gasbranche.Jeg deltager for nærværendeselv i to internationale arbejdsforaeri IGU (International Gas Union).Det ene er TF1 (som arbejdermed rekruttering og medarbejderudviklingi energisektoren), hvorjeg er ”korresponderende medlem”.Det betyder at jeg løbendemodtager de skriftlige informationerder flyder imellem de aktivearbejdsgruppemedlemmer, menikke deltager ved arbejdsgruppensmøder.Bæredygtig energiDet andet arbejdsforum, jegdeltager i, er PGC-A, SG2, hvorvi beskæftiger os med ” SustainableEnergy” (bæredygtig energi)og primært koncentrerer os omsamarbejdet/samkøringen mellembiogas og naturgas.Ud over det givende i selve arbejdeti arbejdsgruppen, som jegvil komme ind på nedenfor, såvil jeg også fremhæve den storeinspiration, der er i, at man viasamarbejdet med andre nationerfår et nært forhold til kollegaer iandre lande, og som gør det muligtat ”komme ind bag facaden”i disse andre landes ofte storegasselskaber.Senest har jeg deltaget i IGUPGC-A SG2 møde i Rio de Janeiroi februar 2013, hvor der i arbejdsgruppenbl.a. var deltagere fraHolland, Rusland, Finland, Brasilien,Frankrig, Japan og Thailand.De problemstillinger, der blevbelyst fra de enkelte lande iEuropa, var forholdsvis enslydende,men dog med mulighed forat modtage viden og inspiration,da mange af landene er en delforan udviklingen i Danmark påbiogasområdet.Lavteknologi i ThailandDet er helt anderledes i f.eks.Thailand, som – i den her sammenhæng– har deres helt egneudfordringer, idet de ser udviklingenaf biogas som en mulighedfor at producere gas til madlavningi områder, hvor der ikkefindes el- og gasforsyning.Modellen i Thailand er, at deenkelte husholdninger samlerkøkkenaffald, gødning fra dyr ogmennesker og andre organiske”overskudsmaterialer” fra den enkeltehusholdning i en lille tank/stor beholder. På grund af detvarme klima vil der hurtigt ske engæringsproces, hvorefter der kantages biogas fra beholderens top.Gassen kan benyttes i et kogeblusog dermed til madlavning –ganske enkelt.Den simple konstruktion givernaturligvis nogle sikkerhedstekniskeudfordringer, som skalhåndteres.Brasilien og RuslandHelt modsat forholdene i Thailandså arbejder Brasilien på atetablere meget store biogasanlæg,som via opgradering skal sende albiogassen ud i naturgasnettet.Den samlede produktion forventesat blive på ca. 6,6 mio. m 3metan pr. dag (86 PJ/år) eller ca.2/3 af Danmark nuværende årligenaturgasforbrug.En anden interessant (og formig overraskende) oplysning er,at der i Rusland arbejdes intenstmed at udbrede produktion afbiogas. Biogasproduktionen iRusland har to formål. Det eneer at bringe gasforsyning ud tildele af Rusland, hvor der ikke iforvejen er naturgas, og det erfaktisk tilfældet i meget store deleaf landet.Grønnere gas til EuropaDet andet formål er at injicerebiogas i den naturgas, som sælgestil Europa, for på den måde atgøre gassen ”grønnere” og dermedøge markedsværdien.Her er der også tale om MEGETstore anlæg, hvilket er megetforståeligt, hvis biogassen blotskal udgøre en lille procentdel afgaseksporten fra Rusland.Ud over den gruppe, som jeg22 Gasteknik nr. 2 • 2013


I G U - s a m a r b e j d e tPetrobras´ udviklingscenteriRio de Janeiro.deltager i, var der syv andre IGUgrupper (som arbejder med heltandre problemstillinger f.eks.CCS og levetidsstudier af tekniskeinstallationer) samlet i Rio deJaneiro, og samlet var der ca. 80personer til mødet i Rio.Petrobras’ udviklingscenterVores værter - PETROBRAS –havde, sideordnet med arbejdeti arbejdsgrupperne, arrangeret tofælles faglige ture.Det ene gik til et besøg påderes udviklingscenter, hvor derer ansat ca. 600 medarbejdereog tilknyttet et tilsvarende antalstuderende fra universiteter i Brasiliensamt nogle fra udenlandskeuniversiteter.Udviklingscentret er udstyretmed en del laboratorier, derarbejder med forskellige dele afværdikæden, lige fra gas- og olieudvindingtil afbrænding i kogeapparater.Flere af laboratoriernevar naturligvis lukket for gæster.Ud over ”almindelige” laboratorierhavde de også udvikletet 3D videorum, hvor de kunnefremvise nye konstruktioner.3D rundtur på en boreplatformTil vores præsentation fik vi mulighedfor at bevæge os rundt påen boreplatform, som var underkonstruktion.Rent faktisk så stod vi naturligvisstille på gulvet i videolaboratoriet,men man oplevededet som at blive ført rundt på enrigtig platform.Formålet med at lave en 3Dvideo af disse konstruktioner erat kunne afprøve adgangsforhold,reparationsmuligheder, rationelsammensætning af arbejdsgange idaglig vedligehold, flugtveje osv.,inden installationen rent faktiskbliver gennemført – alt sammenfor at undgå dyre konstruktionsfejl,dårligt arbejdsmiljø og for atopnå en rationel drift.Systemet kunne også visionalisereinstallationer, som normalter meget svært tilgængelige, f.eks.underjordiske og undersøiskeinstallationer.Det skal lige nævnes, at mangodt kan blive lidt søsyg af at ståhelt stille på gulvet samtidig med,at man oplevede at blive førtrundt på en platform og forceretrapper uden at løfte benene.LNG Terminalen i Guanabara BayDet andet besøg gik til LNG-terminalenpå Guanabara Bay vedindsejlingen til Rio de Janeiro.I modsætning til de øvrigeLNG teminaler, jeg har besøgt/set, så var der her tale om et”mobilt anlæg” i form af et LNGregassifikationsskib(gasfordamperskib)med en kapacitet på 20mio. m 3 i døgnet.Skibet er leaset for en treårigperiode og er nummer to skib,der er tilsluttet anlægget sidendet blev etableret i 2008. Detførste regassifikationsskib, somblev tilsluttet i forbindelse medidriftsættelsen af terminalen,havde haft en kapacitet på 14mio. m 3 i døgnet, hvilket var passendetil forbruget på daværendetidspunkt.Men de nuværende (billige)LNG-priser har gjort LNG mereinteressant, og da leasingperiodenpå tre år udløb for det førsteskib, blev det nuværende skibtilsluttet.Jeg synes det er ret smart, atman sådan i løbet af nogle timerkan udskifte et helt ”raffinaderi”og tilpasse kapaciteten til deøjeblikkelige behov. Måske kander også opnås større fleksibiliteti vores forsyningssystem?Regassifikationsskibet (LNGRVEXQUISITE) forventes at skulleligge fast som primær forsynings-> > >Gasteknik nr. 2 • 2013 23


I G U - s a m a r b e j d e tBilledet viser terminalen på GuanabaraBay. Det er LNGRV EXQUI-SITE til venstre og et forsyningsskibved modsat side.Komitearbejdeti IGU givernyttig viden...skib i (mindst) de tre år, som leasingperiodenudgør, men den vilhele tiden være holdt driftsklarsåledes, at den med timers varselkan sejle til en anden terminal,hvis Pretrobras ønsker det.RegassifikationsskibetLNGRV EXQUISITE har ikke enmotor, men drives frem af endampturbine, som er tilsluttet to20MW dampkedler.Ud over damp til fremdriftsturbinerne,så benyttes dampenfra kedlerne også i forbindelsemed fordampningsprocessen vedomdannelse af LNG (flydende naturgas)til naturgas i luftform.Den primære opvarmningskildetil fordampning er doghavvand, som gennemskylles i”krydsvarmevekslere”. Dampkedlernesfunktion er alene at sikre,at det anvendte havvand ikkenedkøles for meget, da der er miljøkravom, at nedkølingen ikkemå være mere end syv grader.LNGRV EXQUISITE er bygget iSyd Korea i 2009, og har en tankkapacitetpå det, der svarer til ca.150 mio. m 3 luftformig gas.Den benyttes såvel som regassificeringsanlæg(fordamperanlæg)og som mellemlager, idetstørstedelen af de LNG-skibe derer i drift er på tilsvarende ellermindre kapacitet. Dermed kan detømmes over i LNGRV EXQUI-SITE på mindre end et døgn.De seneste år er der dog kommetfartøjer, der rummer op til ca. 270mio. m 3 naturgas. Disse fartøjerkan også anløbe terminalen påGuanabara Bay, men de kan såikke umiddelbart blot omlæsses tilLNGRV EXQUISITE, men må liggeved terminalen nogle dage, mensderes ”overskydende” mængdesendes ud i ledningsnettet.Besøget på LNG-terminaleni Guanabara Bay og på LNGRVEXQUISITE, samt hos Petrobras´Udviklingscenter var hver for sigspændende.På hver sin måde synes jeg, atdet sætter vores danske gasbranchei perspektiv og ikke mindstpeger på mulighederne for atfinde nyttig viden og inspirationi det udenlandske samarbejde.Du kan stadig nå at tilmelde dig Gastekniske Dage 13.-14. maj 2013Dansk Gas ForeningGastekniske Dage2013Årets emner:Grøn gasGas i transportsektorenEnergispareaktiviteterGasinstallationerGastransmission og -distributionGasmålere og -afregningKraftvarmeSkifergasprojektet i VendsysselHvor skal gassen komme fra i Danmark?Gassens rolle i fremtidens energisystemEr fjernvarme mere effektiv og grønnereend naturgas?Tilmelding og program på www.gasteknik.dk24 Gasteknik nr. 2 • 2013 2012


B r i n t / I E AAf Jan K. Jensen,Dansk Gasteknisk Center a/sTravlhed i IEA’s brintsamarbejdeDansk formandsskab for styregruppen frem til 2014.I regi af IEA Hydrogen ImplementingAgreement (HIA) samarbejdervirksomheder, organisationerog universiteter om produktion,lagring, transport og anvendelseaf brint. Formålet med HIA er -via internationalt samarbejde - ataccelerere implementeringen afbrint i energisystemet.Kernen i HIA-samarbejdet erde 10 igangværende samarbejdsprojekter,hvori der er god danskdeltagelse fra DTU, iNANO,Haldor Topsøe A/S, H2logic ogDGC. HIA-arbejdet tilbyder danskeaktører adgang til et netværkpå over 200 hydrogeneksperterfra de over 20 lande og internationaleorganisationer, som pt.deltager i samarbejdet.Den daglige administration afsamarbejdet varetages af HIAsekretariatet,som er placeret iWashington DC, USA.Dansk deltagelse og ledelseDGC deltager på vegne af Energistyrelsen(EUDP støttet) oggastransportselskaberne i HIA’sExecutive Committee, som erstyregruppe for samarbejdsprojekterne.Jan K. Jensen, DGC er valgtsom Chairman for HIA ExecutiveCommittee i perioden 2011-14.Resultaterne af arbejdet formidlesvia HIA’s hjemmeside:http://ieahia.org, hvor du kanfinde nyhedsbreve, årsrapporter,projektrapporter, kontaktoplysninger.I 2012 har HIA afholdt følgendeinternationale workshops:Small Scale Reformers (Paris d.24. april), Local Hydrogen Supply(Oslo d. 25.-26. september)og Hydrogen Safety StakeholderWorkshop (Washington d. 2.-3.oktober).Hydrogen Safety StakeholderWorkshop gentages i Berlin i2013, ligesom HIA er både fagligtog organisatorisk involveret iICHS (International Conferenceon Hydrogen Safety), hvor ICHS5afholdes i Bruselles d. 9.-11. september2013.1200 til brintkonferenceDer var også et markant aftryk afHIA-samarbejdet på World HydrogenEnergy Conference 2012(3.-7. juni i Toronto), hvor HIAhavde sit eget ”track” med syvindlæg og en ”konferenceevent”i form af overrækkelsen af HIA’sprojektpris til Elcogas, Spanien.WHEC2012 havde rekorddeltagelsemed 1200 deltagereog fokus på hydrogen som etcentralt element i realiseringenaf VE-fremtiden. Power to Gas,Elektrolyse i storskala og Hydrogen-infrastrukturtil forsyning affremtidens brændselscellebiler varcentrale emner på konferencen.I IEA regi har HIA brugt mangeressourcer på bidrag til IEA EnergyTechnology Perspectives 2012,som for første gang behandlerhydrogen i et selvstændigt afsnit.Endvidere samarbejder HIA ogIEA analyseafdeling om baggrundsdatatil en IEA roadmapom hydrogen – ligesom der ogsåer behov for et hydrogeninput tilHIA-chairman Jan K. Jensen overrækkerHIA’s projektpris ved WorldHydrogen Energy Conference 4.juni 2012 i Toronto til Pedro CaseroCabezon (t.v.) på vegne af Elcogasfor gennemførelsen af projektet:Pilot Plant for CO 2Capture and H 2Production, som er gennemført iPuertollano, Spanien. Pilotanlæggetkan opsamle 100 tons CO 2/dag ogproducere 2 tons H 2/dag.IEA roadmap om Energy Storage,som også er under udarbejdelse.Endelig gennemfører HIA i2012-13 en intern gap-analyse,som vil udgøre grundlaget forden næste HIA strategiplan, derskal godkendes af IEA i 2014.For at sætte fokus på aktiviteternei IEA’s teknologisamarbejdearrangerede Energistyrelsen ogDGC et fælles temamøde den 7.november 2012 om resultater frade igangværende projekter ombåde hydrogen og brændselsceller.De danske deltagere i IEAsamarbejdet stod for præsentationerneog der var god interesse ogdeltagelse i temamødet.Links:HIA: http://ieahia.org/HIA DK: http://www.h2-info.dk/HIA indlæg på WHEC12: http://www.h2-info.dk/nyheder/nyhed120905.htmHIA projektpris: http://ieahia.org/pdfs/IEAHIAProjectPrize2012pressrelease.pdfDK temamøde indlæg: http://www.h2-info.dk/arrangementer.htmGasteknik nr. 2 • 2013 2012 25


V V S - m e s s e nFokus på energibesparelserFagmessen VVS’13 i Odense 17.-19. april får en central rollei formidling af nye og avancerede løsninger.”Sol og vind løser ikke de energimæssigeudfordringer. Det tagermange år, før det vil ske. Derforer der her og nu behov for at fåsat gang i energirenoveringen”.Det siger direktør Willy Goldbyfra den faglige organisation VEL-TEK, som er medarrangør af denstore fagmesse VVS’13 i Odense iapril. Han tilføjer:”Det er projekter, som giverstore besparelser, hvor tilbagebetalingstidener kort, og som skaberlangtidsholdbare arbejdspladser”.Ved at sætte gang i energieffektiveprojekter kan man eksempelvisundgå at uhensigtsmæssigeinstallationer dagligter årsag til et kæmpe spild afrent drikkevand og at varme- ogventilationsanlæg blot har envirkningsgrad på 60 %. Kendskabtil og anvendelse af nye måle- ogautomatiseringssystemer kan givebetydelige besparelser på energiforbrugeri både private hjem ogi erhvervsbyggerier – et område,der tegner sig for 40 % af verdenssamlede energiforbrug.FremtidssikretSTRÅLE-VARME- på gas eller vandVVS’13 OdenseHAL C Stand 3950• Kvalitetspaneler• Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!VEST 7568 8033 ØST 4585 3611Det er producenterne i etsamspil med ingeniører ogvvs-installatørerne, der siddermed nøglen til projekterne. Deter dem, der har kendskabet tilmulighederne, og som skal værei stand til at præsentere dem formarkedet. Rådgivningen spænderlige fra den enkelte husejer, tilboligselskabernes viceværter ogde offentlige og institutionellebygningsejere.Energiens TorvFor at imødekomme behovet forny viden rummer fagmessen detcentralt placerede ”EnergiensTorv”. Det er her virksomhedernepå 20 – 25 minutter harmulighed for at præsentere deresløsninger til energirenovering.Det er det faglige indhold ogden værdi, løsningen skaber forkunden, der lægges vægt på. Detsalgsmæssige aspekt kommer ianden række og er koncentreretomkring de enkelte stande.VVS’13 finder sted i dagenefra den 17. til 19. april i OdenseCongress Center. Arrangørerneventer at udstillingen besøges afgodt 8.000 fagfolk – spændendefra vvs-installatører, smede ogingeniører til repræsentanter fraboligselskaber og offentlige institutioner.Facts om VVS’13Fagmesse for vvs-branchen medfokus på bad og energi holdes17.-19. april 2013 i Odense CongressCenter.Det er 11. gang vvs-branchener samlet i Odense og messenfylder alle haller, svarende til etareal på 16.000 m 2 .Vvs-messens hjemmesidewww.vvs13.dk bliver løbendeopdateret med praktiske informationerom messen, udstillerlistenajourføres ligesom udstillernesproduktomtaler og pressemeddelelservil være at finde på hjemmesideni takt med de indgår tilpressesekretariatet.Aktiviteter på messenUd over ”Energiens Torv” arrangerermessen i samarbejde meddet faglige udvalg bag vvs- ogenergiuddannelserne en studiedagfor afgangsklasserne for dekommende vvs’ere. Eleverne vilblive præsenteret for et programmed en række tekniske seminarer.Det forventes at 200 unge vildeltage i studiedagen.Det er også muligt at mødeden nykårede danmarksmester ivvs på messen, ligesom man kanfå testet sin viden om korrekteinstallationer og bukning af rør.Endelig er der et fremstød foransættelse af lærlinge.Udstillere fra gasbranchenBlandt udstillere på messen medrelation til gasbranchen kan nævnesfølgende:• ATAG Gas• Beretta• Buhl & Bønsøe A/S• Danheat A/S• Elma-instruments A/S• Gastech Energi A/S• Helge Frandsen A/S• HMN Gassalg A/S• HS Tarm A/S• Kamstrup A/S• Max Weishaupt A/S• Naturgas Fyn A/S• Uponor VVS• Vaillant A/S• Viega A/S• Viessmann A/S• Vølund Varmeteknik A/SKarsten V. Frederiksen fra DGCgennemgår i næste udgave afGasteknik nyheder fra messenmed relevans for gasbranchen.26 Gasteknik nr. 2 • 2013


B r a n c h e n y t / G a s h i s t o r i eFor 25 år sidenØget salg af gaskedler i 2012Men en stigende andel blev ikke registreret, fremgår det afen opgørelse fra Dansk Energi Brancheforening.Det går atter tilbage med at få registreretde gaskedler, der sælgespå det danske marked, fremgården af en opgørelse fra DanskEnergi Brancheforening.Opgørelsen, der omfatter 97 %af det danske gaskedelmarked, viserat hele 7 % af de solgte kedler,svarende til 1400 gaskedler, ikkeblev registreret.I 2011 var det kun 2 %, derikke blev registreret.Antal gaskedler 2012 2011 2010Solgte 21.100 20.200 21.000Registrerede 19.700 19.800 19.400Afvigelse 1.400 400 1.600Afvigelse i % 7 % 2 % 8 %Uændret antal installerede gaskedlerAntallet af registrerede, installerede gaskedler under 135 kW var i2012 stort set det samme som i 2011. Nyinstallationer er faldet medca. 14 %, mens udskiftninger er steget ca. 5 %, oplyser DEBRA.Traditionelle Kondens. Samlet Heraf nye Udskiftet2012 300 20.000 20.300 4.250 16.0502011 50 20.300 20.350 5.100 15.250Grænseløs energimesse i BellaSåvel Dansk Industri somVindmølleindustrien har storeforventninger til resultatet afmessen Energy Europe, der findersted for første gang i i Bella Centeri København 23. til 25. maj.”Det er den rette messe til rettetid og på rette sted. Messen viløge det internationale samarbejdei energisektoren, når detgælder både handel, udviklingog investering, siger DI-branchedirektørHans Peter Slente omEnergy Europe, der bliver en årligtilbagevendende begivenhed.Messen vil samle energibranchenfra ikke mindst Skandinavienog Østeuropa og vil give forbrugerensvar på, hvordan manindretter sin bolig, så komfort ogintelligente energiløsninger gårhånd i hånd.Det er ifølge VindmølleindustrienDI bemærkelsesværdigt, atDanmark først nu får en toneangivendemesse for branchen såvelsom forbrugeren.Forklaringen er, at Danmarkganske vist har været førendeinden for især vindkraft i årtier,men at det først er med regeringensambitiøse 2020 og 2050-planer,at en total energiomstillingaf det danske samfund er sat iværk. Nu strammes fokus politisk,og på messen gives derforindsigt i hele spektret af vedvarendeenergi, energibesparelse ogeffektivisering.Der er massiv opbakning tilEnergy Europa. Et trecifret antalvirksomheder udstiller og ikkemindre end 40 nationale ogeuropæiske organisationer støtterog deltager i messen, der ventermindt 10.000 besøgende.Pluk fra Gasteknik 2-1988Strukturændring i KOMGASKomgas har nu udsendt sin beretningfor 1987. Den beskæftiger sigmeget med aftalen af 4. juni 1987mellem de regionale gasselskaber ogDANGAS. Det fremhæves, at et tætog konstruktivt samarbejde mellemgasselskaberne er en nødvendighed.Der har derfor gennem hele 1987været forventning om, at de politiskeproblemer mellem de fem regionalegasselskaber kunne løses. Problemer,som blev officielt markeret ved NaturgasSyds udtræden af KOMGAS 1.januar 1987. Desværre har forhandlingernei sommeren og efteråretværet resultatløse.KOMGAS’s bestyrelse besluttede derforved udgangen af 1987 at nedsætteet strukturudvalg, der udarbejdervedtægter og budget for ”et nytKOMGAS”. På et bestyrelsesseminarfor nylig blev det besluttet at organisereKOMGAS som en forening.Dansk gasfremstød i TyrkietDen danske naturgasindustri har ijanuar gennemført endnu et eksportfremstødi Tyrkiet. Det er sket påinitiativ af Naturgas Syd I/S, som harbanet vejen ved at holde symposierog skabe kontakt til de tyrkiske myndigheder.30 danske virksomhederhar deltaget i fremstødet.Gasanvendelse i vaskerierOle Sundman, Dansk Naturgas A/S,fortæller i en artikel, at adskilligevaskerier nu anvender naturgas sombrændsel. De fleste har udskiftet denhidtil anvendte oliebrænder med engasblæseluftbrænder, som anvendestil dampproduktion.Enkelte vaskerier har tillige anvendtnaturgas i tørreprocessen med de nyegasopvarmede tørretumblere. Hvorvidtet vaskeri udnytter den tilførteenergi godt, afhænger i meget storudstrækning af tørretumblerens effektivitetog virkningsgrad, idet ca. 40 %af den tilførte energi anvendes her. Enrække målinger har vist en fordampningmellem 6,6 og 7 kg vand pr. m 3gas, afhængig af fyldning.Gasteknik nr. 2 • 2013 27


B r a n c h e n y tHMN-aftale om energibesparelserEn ny aftale betyder, at medlemmer afDansk Byggeri fremover kan formidletilskud til energiforbedringer på vegne afHMN Naturgas. Ud over Dansk Byggerisamarbejder selskabet med bl.a. vvs-installatørerog rådgivende ingeniører.I 2012 realiserede HMN energibesparelserfor, hvad der svarer til 22,5 mio. m 3gas eller det totale årlige energiforbrug i11.000 almindelige parcelhuse. I 95 % aftilfældene kom energibesparelsen i husvia en ekstern samarbejdspartner. HMNNaturgas betaler 38 øre pr. sparet kWh itilskud til energiforbedringer hos privateog virksomheder. Hele beløbet går direktetil kundenTopsøe fik top-resultat i 2012Ingeniørfirmaet Haldor Topsøe A/S opnåedei 2012 sit bedste år nogensinde medet driftsresultat (EBIT) på 593 mio. kr.(+27 %) efter en stigning i omsætningenpå hele 19 % til 5.244 mio. kr.Alle vigtige forretningsområder oplevedeen solid vækst i 2012 baseret påen stigende interesse for de løsninger,som Topsøe tilbyder til at løse globaleudfordringer inden for miljø, energieffektivitetog fødevareproduktion. Isærudvidelsen og moderniseringen af energisektorenog den kemiske og petrokemiskeindustri skaber nye vækstmulighederi alle verdens regioner, skriver selskabet ien pressemeddelelse.Topsøe lancerede i 2012 en vækststrategi,der sigter mod at nå en samletomsætning på 30 mia. kr. i 2025 uden atkompromittere den overskudsgrad, somTopsøe har fremvist i de seneste år.DONG får billigere russisk gasDONG Energy indgik i december 2012 etforlig med det russiske selskab Gazpromom lavere priser på to langsigtede gaskontrakter,afslører koncernchef, HenrikPoulsen, over for Berlingske BusinessDermed har energiselskabet taget detførste skridt mod en forbedring af dentabsgivende gasforretning.»Vi oplyser ikke resultaterne af deenkelte forhandlinger, men i forhold tilbeløbet så udgjorde gaskontrakterne i2012 en væsentlig del af et samlet tab på2,1 mia. kroner i vores midtstrømsgasforretning,«siger Henrik Poulsen til avisen.Også andre selskaber, bl.a. tyske E.ONhar opnået lavere priser på russisk gas.DGC har udviklet mobilwobbe-testbrænderMed skiftende gaskvaliteter i detdanske ledningsnet vil der væresituationer, hvor det er vigtigt atkunne indregulere gasforbrugendeudstyr korrekt, selvom gaskvalitetenpå stedet er ukendt.DGC har for gasselskaberneudviklet en simpel og praktiskmetode, der kan anvendes idisse situationer. Det udviklede,forholdsvis enkle, apparat kaldes”DGC wobbe-testbrænder”. Måleprincippeter simpelt, robust oguden elektronik.Wobbe-testbrænderen tilsluttesden gaskvalitet, som gasinstallationenskal indreguleres til, brænderentændes, og efter en kortGassen gav milliardtab for DONGDONG Energy præsenterede islutningen af februar et regnskabfor 2012, der viser et samletunderskud på 4 mia. kr. mod etoverskud i 2011 på 2,9 mia. kr.Indtjeningen på forretningsområdetEnergy Markets faldtmed hele 6,6 mia. kr. i forhold til2011. Det skyldes især hensættelserpå i alt 2,9 mia. kr. til tabsgivendekontrakter på gaslagerkapacitetog kapacitet i en LNGterminal, samt lavere indtjeningpå de udenlandske gasfyredekraftværker og en øget afstandmellem olie- og gaspriser.Bruttoinvesteringer udgjorde19,1 mia. kr. og vedrørte primærtudbygning af vindaktivitetersamt olie- og gasfelter. Efterfrasalg af aktiviteter udgjordenettoinvesteringer 14,6 mia. kr. i2012 mod 13,1 mia. kr. i 2011.Behov for mere kapitalAdm. direktør Henrik Poulsen:”DONG Energy’s regnskab for2012 er ikke tilfredsstillende,primært som følge af store tab oghensættelser på vores gasaktiviteter.Vores øvrige forretningsaktiviteterleverer nogenlunde somforventet.For at genetablere et solidtøkonomisk fundament for denstabiliseringsperiode måles ilt irøggassen fra testbrænderen. Vedherefter at indregulere gasapparatetpå den samme iltprocent irøggassen, sikrer man en korrektindregulering.DGC wobbe-testbrænder erklar til anvendelse hos gasselskaberneog hos andre interessenter(fx større brænderleverandører),oplyser Per G. Kristensen, DGC.fortsatte vækst, har vi iværksaten omfattende handlingsplan,der bl.a. omfatter frasalg afikke-kerneaktiver, reduktion afomkostninger og tilførsel af yderligereegenkapital på minimum6-8 mia. kr.”Det er der allerede indledt forhandlingerom med staten, somer hovedaktionær med ca. 80 %af aktierne i selskabet.Fortsat planer om børsnoteringSamtidigt holder regeringen ogVKO liv i planerne om en børsnoteringaf selskabet.Det står klart efter en at en nypolitisk aftale i forligskredsen bagDONG er kommet i stand.Ifølge Børsen siger aftaletekstenblandt andet:”Parterne bekræfter samtidig, atdet fortsat er hensigten at gennemføreet salg af aktier i DONGEnergy A/S til en bred ejerkreds itilknytning til en børsintroduktionaf DONG Energy A/S, nårforudsætningerne for et sådantsalg er til stede.””Regeringen står selvfølgeligved tidligere indgåede aftaler. Detafgørende for mig er, at statenogså efter en børsnotering skalvære majoritetsaktionær, sigerfinansminister Bjarne Corydon.28 Gasteknik nr. 2 • 2013


B r a n c h e n y t / N a v n eAfliver myte om lønfrås i DONGDirektører og chefer samt akademikereog specialister i DONGEnergy får en løn, der ligger underniveauet i sammenlignelige,private virksomheder.Det konkluderer Rigsrevisioneni den rapport, som erresultatet af en undersøgelse, derblev sat i værk efter fyringen afAnders Eldrup som selskabetsadm. direktør.Rapporten fastslår samtidigt, atgruppen af ledere og akademikere,som i 2011 udgjorde ca. 60 %af medarbejderskaren i selskabet,også havde en lønudvikling, derligger under det øvrige arbejdsmarked.Dermed afliver Rigsrevisionenpåstanden om lønfrås iselskabets specialistgruppe.Menige er bedre lønnetTil gengæld er lønniveau og arbejdsforholdfor DONG Energy’skontor- og kundeservicemedarbejderesamt faglærte og ufaglærtemedarbejdere på et højereniveau end i andre tilsvarendeselskaber.Det skyldes bl.a., at selskabetovertog medarbejdere med ethøjt lønniveau fra nogle af deselskaber, der i 2006 blev fusioneretmed DONG. Det er endnuikke ændret.DONG Energy’s adm. direktørHenrik Poulsen har denne kommentartil rapporten:”Vi synes Rigsrevisionen harudarbejdet en grundig beretning,og konklusionerne svarer i vidtomfang til vores eget billede afDONG Energy. Beretningen pegerpå, at DONG Energy er midti en stor omstilling, og at selskabetsøkonomi er forværret, somfølge af omfattende investeringerog uforudsete tab i gasmarkedeti 2012, der sætter nøgletalleneunder pres”, siger han.Klimaindsats skal komme fra folketCa. 25 danske byer vil i løbet af2013 få besøg af klimakaravanenEnergy Day, der har til formålat engagere befolkningen i atforhindre drastiske ændringer afverdens klima.Med opbakning fra klima-,energi- og bygningsministerMartin Lidegaard, EU’s klimakommissærConnie Hedegaardog Dansk Energi sigter EnergyDay mod at blive den platform,der skaber mulighed for konkrethandling mod et bedre klima.12. april 2013 er der premierepå Energy Day i Aarhus. Detsker med det klare formål atmobilisere borgerne i Danmarktil at handle. De seneste klimatopmøder,senest i Doha, viser atpolitisk enighed om reelle tiltagmod et bedre klima er svært atopnå. Derfor er det nødvendigt,at klimarevolutionen kommernedefra.”Vi er i gang med en ambitiøsgrøn omstilling af det danskesamfund. Vi kan som politikerehjælpe omstillingen på vej, mendanskernes egen adfærd er ogsåafgørende. Derfor er det vigtigtmed initiativer, der oplyser omproblemstillingerne men ogsåanviser muligheder og løsninger.Folk skal kunne se fordelen forbåde klimaet og privatøkonomien”siger klima-, energi- og bygningsministerMartin Lidegaard,der bakker op om Energy Day.Fokus på folketHelt konkret består Energy Dayaf en karavane af pavilloner, hvordanske virksomheder med fokuspå vedvarende energi kan udstillede muligheder, man som almindeligborger kan bruge, hvis mangerne vil leve mere bæredygtigt.Og handling er nødvendigtda udviklingen ikke kan ændresbare ved at skifte til Grøn Energi.Man er nødt til at arbejde meden decideret holdningsændringblandt borgerne. Den holdningsændringhåber Energy Day atkunne være med til at skabe isamarbejde med danske virksomhederog brancheorganisationer.Jeppe Danø til Energinet.dkJeppe Danø er fra 1. martsansat som markedsdirektøri Energinet.dk’s gasdivisioni Ballerup. Han får her detoverordnede ansvar formarkedsudvikling, systemdrift,analyser af gassensrolle og beredskab. JeppeDanø kommer fra en stilling som kontorchefi Energitilsynet, og har tidligere væretansat som senior manager hos DONGEnergy, som projektleder hos Cowi og somøkonomisk rådgiver hos Københavns Kommune.Han er uddannet cand.oecon fraÅrhus Universitet i 1997.Knud Boesgaard til E.ONEfter mere end seks år i forskellige jobs hosEnerginet.dk, senest som leder af projektetom certifikatordningen for opgraderetbiogas i naturgassystemet, er Knud BoesgaardSørensen fra 1. februar blevet ansathos E.ON Danmark, hvor han skal stå foropbygning af produktionsanlæg til biogasog salg af biogas til transport.Nyansættelser hos Naturgas FynNaturgas Fyn har fra 1. januar 2013 ansatOle Hvelplund som ny salgs- og marketingschef.Han får ansvaret for at styrke ogvidereudvikle koncernens kommercielle aktiviteterpå privat- som erhvervsmarkedet.Ole Hvelplund har gennem en årrækkebestredet en række lederposter i TDC koncernen,senest fra 2007 som CEO og SeniorVice President i TDC Wholesale. Siden 2011har han fungeret som selvstændig konsulentinden for virksomhedsrådgivning.Naturgas Fyn har desuden ansat Brian Sørensensom ny regnskabschef i koncernen.Brian Sørensen har siden 2005 har væretansat hos Energinet.dk, senest som økonomichefsiden 2008.HMN-formand stopperFormanden for HMN Naturgas I/S, Skanderborgstidligere borgmester Jens Grønlund,har meddelt at han ikke genopstiller vedefterårets kommunalvalg.Jens Grønlund har været lokalpolitikerigennem snart 28 år. Først i en årrække iGalten, hvor han var borgmester i to perioder,dernæst den første borgmester i dennye Skanderborg Kommune.Jens Grønlund har været formand for HMNsiden selskabet blev stiftet ved en fusionmellem HNG og Naturgas Midt-Nord.Gasteknik nr. 2 • 2013 29


N y t f r a I G UAf Jean Schweitzer,medlem af IGU’s bestyrelseDe fire søjler i den franske treårsperiode(baseret på tekst fra www.wgc2015.org)På trods af den globale krisefortsætter verdensøkonomiensin vækst. Befolkningstallet var7 milliarder i 2011, og det forventesat vokse til 9 milliarder i2050. Og med vækst følger øgetenergiforbrug.Takket været sine fundamentaleegenskaber har naturgas fåeten særlig stilling i fremtidensenergimix. Naturgas kan lagres,det er altid tilgængeligt, og det erden perfekte partner for den fluktuerendesol- og vindenergi.Gasressourcerne rækker et godtstykke ud i fremtiden. Naturgasvil længe endnu indtage en nøglepositioni det globale energimix– bl.a. fordi der har vist sig størrereserver af ukonventionel gas ogpå grund af jordskælvet i 2011 iJapanDet franske formandskab forIGU har indført mottoet ”Growingtogether towards a friendly planet”,og tegningen viser den strategiskeramme for den franske formandsperiode.Rammen står på firestrategiske søjler (illustreret medde fire ben på Eiffeltårnet):• At få naturgas anerkendt somDET væsentlige brændsel forbæredygtig udvikling• At fremme et passende energimixaf gas, vedvarende energiog elektricitet• At øge tilgængeligheden afnaturgas i nye områder og iudviklingslande• At tiltrække arbejdskraft ogreducere personaleudskiftning1. Bæredygtig udviklingIndustrien har brug for at talemed én stemme og have ét fællesbudskab om naturgas. IGU ståri en stærk position til at væreindustriens advokat og fremhæveden rolle, naturgas spiller, nårefterspørgslen efter større energiforsyningssikkerhedog bedreøkonomi skal imødekommes, ogi særdeleshed når miljøvirkningerneaf klimaforandringerne skalafbødes.Klimaforandringer er et globaltproblem. I en lavemissionsverdenvil naturgas spille en afgørenderolle. IGU vil derfor fortsat udviklesit program som fortaler fornaturgassens fortrin og nøgleegenskaber.2. Energimix med vedvarendeenergikilderNaturgas skal bruges i kombinationmed vedvarende energikilderog elektricitet for at bibeholde sinvigtige rolle.En af gasindustriens hovedudfordringerer netop at kunnevokse parallelt med de vedvarendeenergikilder.Naturgas kan spille en hovedrollei bestræbelserne på atnedsætte udledningerne fra vejtransport.CO 2kan lagres i storelagre, transmissionsledningerkan fremføre behandlet biogaseller brint, naturgas kan konverterestil brint og derefter brugesi brændselsceller til kraftvarmeproduktiontil lavenergiboliger og–virksomheder, etc.Gennembrud i disse og andreteknologier (oprenset gas, grøngas, sammen med mere effektiveapparater, koblet til CCS (CO 2-opsamlingog -lagring), produktionaf biogas og syntetisk gas, etc.)kan være med til at opnå økonomiskbæredygtige løsninger.3. Global tilgængelighedVækst skal være bæredygtig ogmå fordeles mellem kontinenterne.Gassens fordele skal udbredesså meget som muligt.Gas skal være til at betale,specielt når den kombineres medvedvarende energi i nye og kommendegaslande, som for eksempeli Afrika.Hvilke nye anvendelsesmulighederer der for gas, og hvorvil de sættes i værk – givet deforskellige klimatiske, socio-økonomiskeog andre forhold, derfindes på energimarkedet?IGU og gasindustriens udfordringer at tilvejebringe envoksende kundebase med størstmuligt gasvolumen, mens vi påden anden side reducerer driftsomkostningerneog på sammetid vedligeholder og investerer ianlæg og udstyr.4. Tiltrække arbejdskraftI de første ti år af dette århundredeblev der mangel på vissetekniske færdigheder i energiindustrien.I enkelte lande har manallerede oplevet akut mangel påekspertise i gasindustrien. Detterammer næsten hver eneste del afværdikæden.I det franske formandskabs treår fortsætter man med at undersøgeproblemet og foreslå løsningerpå dette betydelige områdefor industrien.30 Gasteknik nr. 2 • 2013


D a n s k G a s F o r e n i n gBestyrelseGastekniske DageFødselsdageFormand:Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/STlf.: 3954 7000oap@naturgas.dkSekretær:Peter I. HinstrupDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2016 9600pih@dgc.dkNæstformand:Peter A. HodalEnerginet.dkØvrige medlemmer:Henrik RosenbergMogens Balslev A/SAstrid Birnbaum,HOFOR A/SFlemming JensenDONG EnergyBjarke PålssonNaturgas FynPer LangkildeGastech-Energi A/SAnders ZeebergVaillant A/SSekretariatc/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 1199csh@dgc.dkKassererMette JohansenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 9759mjo@dgc.dkGasteknikProjektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 3746mla@dgc.dkForslag eller ideer til andre fagligearrangementer er velkomne.Kontakt Jette D. GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s,Tlf.: 2146 6256jdg@dgc.dk.Kommende konferencerGastekniske Dage13.-14. maj 2013Hotel Comwell, MiddelfartEGATEC 201330.-31. maj 2013Salon Hoche, ParisDGF årsmøde 201314.-15. november 2013Hotel Nyborg StrandDGF på internettetwww.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af GasteknikFødselsdage50 år04. april 2013Lars JørgensenDansk Gasteknisk Center a/sBaune-Åsen 32, 3230 Græsted26. april 2013Allan SchefteDONG EnergyRudevang 23A, 2840 Holte10. maj 2013Peter Strøm LarsenGE Jenbacher A/SSolbakkevej 9, 9632 Møldrup50 år18. maj 2013Flemming HermansenShell Gas LPG Denmark A/SFrank Jægers Vej 48, 8600 Silkeborg29. maj 2013Susanne MortensenFrederiksberg Forsyning A/SHybenvej 43, 2605 Brøndby60 år30. april 2013Palle Korsgaard HansenKøbenhavns Energi A/SKrankajen, 211 12 Malmö03. maj 2013Jens Peter Riber-HansenDONG EnergyNørregade 61, 6840 Oksbøl70 år08. april 2013Helge Anker AppelquistDONG Energy E & P A/SEllevadsvej 29, 2920 CharlottenlundAlle runde fødselsdage i Gasteknik erbaseret på oplysninger i foreningensmedlems kartotek.Nye medlemmerPoul JakobsenTeknisk rådgiver, HMN Naturgas I/SSønderhøjvej 4, 8800 ViborgLars Markdal JohansenProject Manager, DONG EnergyFrueløkke 235, 6200 AabenraaJavad ToozhyMaskiningeniør, Energinet.dkNygade 1A, 2. lejl. 23600 FrederikssundPaddy KrishnaswamySenior projektleder, Energinet.dkSkydebanegade 46, 2 tv.1709 København VJens Kristian JensenSystemanalytiker, Energinet.dkKongedybs Allé 4, 2300 København SRedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formandSøren H. Sørensen, HMN NaturgasBjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiGert Nielsen, Naturgas FynRedaktion og layoutJens Utoft, redaktørProfi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 9751 4595redaktion@gasteknik.dkAnnoncesalgRosendahls MediaserviceBent Nielsen - tlf. 7610 1146salg@gasteknik.dkAbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 300,- pr. år inkl. momsTryk: Rosendahls, EsbjergOplag: Distribueret 3.550Distribution: Post DanmarkISSN 0106-4355Udgives 6 gange årligt:1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -1/11 og 15/12Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 23 - 2013Materiale til næste nr. tilredaktionen inden mandagden 20. maj 2013.Gasteknik nr. 2 • 201331


Efter36%bESpARElSERenovering med gevinstWeishaupt har renoveret en række naturgasfyredekedelcentraler.Eksempler på anlæg, som Weishaupthar renoveret. Dokumenteret graddagekorrigeretbesparelse:FørVirklund Skole.......................... 31%Virklund Hallen......................... 36%Toftevang Plejecenter.............. 31%Lysbro Voksenskole................ 36%Mariager Fjord Gymnasium.... 25%De gamle centraler er nøje blevet studeret, ogpå basis af disse data, er der med omhu valgten ny anlægsopbygning og foretaget komponentvalg.GasproSA er brugt til at beregneden forventede besparelse. Efter et år i drifter de nye forbrug blevet graddagekorrigeretog sammenholdt med de gamle. Alle har delevet op til de beregnede besparelser og lidttil, hvilket har resulteret i en markant lettelsepå såvel miljøbelastning, som varmebudget.EfterMax Weishaupt A/S | Tlf. 43 27 63 00 | www.weishaupt.dkFørGasteknikNr. 2 • april 2013Returadresse: Dr. Neer gaardsVej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines