Til samtlige medarbejdere Aktiv Arbejdsmedicin hjalp Lotte på vej ...

www2.htk.dk

Til samtlige medarbejdere Aktiv Arbejdsmedicin hjalp Lotte på vej ...

7. september 2009 Nr. 4 - 15. årgangAktiv Arbejdsmedicin hjalp LottevejHU siger nej til sundhedsforsikring – hvad siger du?Lynportræt: Ny social- og arbejdsmarkedsdirektørTil samtlige medarbejdere


INDHOLDKommunaldirektørens hjørne 3International pris for KVIK 4Ny designmanual 5Aktiv Arbejdsmedicin hjalpmig på rette vej 6Indkøb med omtanke sparer 2 mio. kr. 8Vores telefonservice dumpede 9Projekt Fokusskifte:Hav forventninger til livet – hele livet! 10Vinterkøreplan for sundhedsordningen 12Krisepsykolog: Hvornår og hvordan? 13Værdibaseret personalepolitik:Udannelsesdage for dialogmakkere 13Spørgsmål til HU om denværdibaserede personalepolitik 14Intern Service:Teambuilding ryster dennye enhed sammen 16Hvorfor siger HU nej tilarbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring? 18Hvad siger du til sundhedsforsikring? 20Fødselsdage og jubilæer 22Lynportræt: Mikala Kreiser:Det giver mening at hjælpe mennesker 22Nyd efteråret i feriehusene 24Forsidebilledet:Mandag den 31. august deltog 625 medarbejderefra Høje-Taastrup Kommune iDHL-stafetten i Fælledparken i København.DHL-stafetten er blevet et stort tilløbsstykkeblandt kommunens medarbejdere, ogder måtte meldes totalt udsolgt – selvomdet lykkedes kommunens arrangørgruppeat skaffe ekstra hold. Det er sundt, det ersjovt, og det er samvær! Se flere billederfra løbet på intranettet HTKalle (se på side12, hvordan du kan komme ind på HTKalle).(Foto: Christian Egesholm).2HøjTryKUdgives af Høje-Taastrup Kommune,Byrådscentret/Kommunikationsafdelingen,Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf. 43 59 18 49.Redaktion:Winnie Jakobsen (wja)(ansvarshavende redaktør)Birgitte Skou Andersen (bsa), BirgitteThorsen (bth), Christian Egesholm (ceg) ogBirgitte Städe (bst).Produktion:Layout: Thomas Pregel.Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene.Næste nr.:Har du et forslag til en konkret artikel,bedes du kontakte redaktionen mht. plads ibladet, omfang og indhold. Der er afleveringsfristtil næste blad mandag den 28.september kl. 9 på kommunikation@htk.dk. Bladet udkommer mandag den 19.oktober.Læsere og distribution:Oplag: 4500. Bladet fordeles med interndistribution til samtlige ansatte iHøje-Taastrup Kommune. Fratrådte medarbejderekan få bladet tilsendt – kontaktredaktionen.


KommunaldirektørENS hjørneSynlig kvalitet ivores arbejdeVelkommen tilbage fra sommerferien,som jeg håber allehar nydt.Et omdrejningspunkt i vores arbejdemed attraktive arbejdspladserer den værdibaserede personalepolitik,som tager udgangspunkt ivores fire værdier: Menneskelighedog positivt livssyn, Engagement,Professionalisme og Helhed.Vores værdibaserede personalepolitikbygger på dialog i hverdagenog at vi sammen finder rimeligeløsninger, der både tilgodeser denenkelte medarbejder og arbejdspladsen.Det er vigtigt, at alleansatte får indflydelse på egetarbejde og kan påvirke opgaverne.Få dine kolleger tilbageJeg synes, at alle ansatte i Høje-Taastrup Kommune fortjener etgodt arbejdsliv. Vi drager foreksempel omsorg for vores kollegermed et vist sygefravær, vedat tilbyde dem et forløb i ProjektAktiv Arbejdsmedicin. Det gør vifor at hjælpe den enkelte til hurtigtat blive rask og komme tilbage tilsine kolleger. Til gavn for både denenkelte og arbejdspladsen.Mindre fravær betyder færre afløsere,mere stabilitet, bedre trivselog dermed bedre service. Arbejdspladsenskal derfor sætte tidligtind, så vi kan få vores kollega hurtigttilbage. Læs mere inde i bladetom Lotte her fra Høje TaastrupKommune, og hendes historie om,hvordan hun fik gavn af ProjektAktiv Arbejdsmedicin, til at kommetilbage til jobbet og kollegerne.International pris til HTKHøje-Taastrup Kommune fik enopmuntrende start på ferieperioden,da vi i midten af juni høstedeinternational anerkendelse forvores brug af KVIK. Jeg er stoltover, at andre kan se, at vi opnårkonkrete resultater i vores arbejdemed kvalitetsudvikling – og ikkemindst, at det kan ses i voresbrede palet af kerneydelser. Vores5 års erfaringer med KVIK harrustet os til at blive endnu bedre tilat bruge KVIK-redskaberne. På denmåde er vi hele tiden i gang med atforbedre vores mange indsatser tilgavn for kommunens borgere.Ny designmanualHøje-Taastrup Kommune har fåetny designlinje. Gennem det sidsteår har vi arbejdet med at få voresnye design udbredt i organisationen.Nu findes der også en tryktdesignmanual, og det betyderdefinitivt farvel til det gamle byvåben,den gamle skrifttype og gamleword-skabeloner.Når vi har fået en ny designlinje,er det for klart og tydeligt at vise,hvem afsenderen er, når Høje-Taastrup Kommune leverer serviceydelser,eller når vi optræder sommyndighed. Vores design er med tilat styrke kommunens troværdighed,autoritet og genkendelighed.Designmanualens retningslinjerskal altså overholdes – det er medtil at synliggøre kvaliteten i voresarbejde.Hugo PedersenBlitzHøje-Taastrup-cyklen er en ny turist-service, som blev præsenteretinden sommerferien. Tre parter står bag cykel-tilbuddet:Kommunens jobprojekt Phønix, Høje-Taastrup Turistforeningog hotellerne Quality og Park Hotel. Phønix skaffer og istandsættercyklerne, Turistforeningen betaler og promoverer cyklerne,og hotellerne sørger for, at turisterne kan låne cyklerne. Måleter, at flere gæster i kommunen kommer til at nyde rekreativesteder som Hedeland, Vestskoven og Vallensbæk Mose, som erdejlige at opleve på cykel. I juli og august har Høje-TaastrupMiljø- og Energicenter tilbudt leje af cykel til besøgende, der ikkebor på et af hotellerne. På billedet bl.a. Heidi Nielsen fra MiljøogEnergicentret.3


De store smil var fremme,da formand for KVIK-styregruppen,børne- og kulturdirektørKarsten Holst ogprojektmedarbejder SonjaKrüger Walther modtog deninternationale anerkendelseaf Høje-Taastrup Kommunesarbejde med kvalitetsudvikling.International pris forvores KVIK-arbejde4Alle arbejdspladser i Høje-TaastrupKommune bruger som bekendtværktøjet KVIK til at arbejde medkvalitetsudvikling af såvel interneprocesser som service til borgerne.Denne indsats har nu fået bevågenhedogså i det store udland, ogden 15. juni modtog kommunensåledes den helt nye internationalekvalitetsanerkendelse EffectiveCAF User (CAF – Common AssesmentFramework).Anerkendelsen blev givet på baggrundaf, at vi siden 2005 hargennemført over 80 selvevalueringermed KVIK og dermed er godtpå vej til at udvikle en systematiskevaluerings- og læringskultur medet værktøj, der går på tværs afkulturer, fagligheder og centre ikommunen.Anerkendelse af ledere ogmedarbejdereBorgmester Michael Ziegler varnaturligvis glad for anerkendelsenaf kommunens kvalitetsarbejde:”Jeg er glad for og stolt af, at viogså vurderet med en internationalmålestok værdsættes for voresindsats for at arbejde systematiskmed kvalitetsudvikling. Deter en flot anerkendelse af voresmedarbejdere og ledere, somlægger stor energi i arbejdet medevaluering og kvalitetsudvikling”,udtalte han til pressen.Måler svartiderBlandt andet KVIK-processernei Borgerservicecentret og påTræningscentret Espens Vængeer blevet omtalt som eksemplerpå, hvordan KVIK-arbejdet gribesan. Borgerservicecentret har fxsat måltal på, hvilke svartiderog hvilken kvalitetet i betjeningborgeren kan forvente, og målernu løbende, om centret lever op tilsine servicemål.”KVIK-modellen har været engod ramme for drøftelserne,fordi KVIK-modellen sikrer, at vikommer systematisk omkringdisse emner, og især fordi KVIKmodellensikrer, at både ledelse ogmedarbejdere er inddraget, og detager et fælles ansvar for, hvordankvaliteten udvikles”, siger borgerservicechefPeer Anker Hansen.Dokumentation fortræningseffektPå Træningscenter Espens Vængehar KVIK ført til, at der blandt andeter sat fokus på områderne brugertilfredshedog effekt af træningsindsatsen.”Vi vil udarbejde et effekt-scoringssystem,så vi kan dokumenteretræningsfremgangen hosden enkelte borger, der kommer itræningscentret, og dermed dokumentere,at vores indsats nytter”,fortæller områdeleder Konny Riisingfra Træningscentret Espens Vænge.En brugerundersøgelse har desudengivet centret top-karakter: 94 % vartilfredse eller meget tilfredse medderes forløb på Espens Vænge.ByrådscentretBirgitte Skou Andersen,kommunikationskonsulent


Ny designmanualHøje-Taastrup Kommune har fåetny designlinje. Det nye design erimplementeret løbende gennemde seneste år, og designmanualenhar været tilgængelig på HTKalle/Sådan gør du/Designmanual sidensommeren 2008. Nu foreligger dentrykte designmanual, og det betyderdefinitivt farvel til det gamlebyvåben, den gamle skrift TimesNew Roman og de gamle wordskabeloner.Entydighed og klarhedDen ny designlinje og –manualskal skabe entydighed og klarhedi udtrykket, når Høje-TaastrupKommune står som leverandør afserviceydelser eller afsender afmyndighedsafgørelser. Designmanualenskal styrke kommunenstroværdighed, autoritet og genkendelighedpå tværs af organisationen.Derfor skal manualensretningslinjer overholdes.Designmanualen gælder foralle kommunens aktiviteterDesignmanualen indeholder retningslinjerfor anvendelsen og placeringaf byvåben og navnetræk(logo), andre designelementersamt brugen af skrifter, skriftstørrelserog farver i kommunens papirlinje,pjecer og brochurer samtpå hjemmesider og intranet.Designmanualen indeholderogså retningslinjer for, hvordantryksager, annoncer, billedfriser,hjemmesider, skilte, biler, tøj ogmerchandise skal se ud.Designmanualen gælder medandre ord for alle kommunens aktiviteter– altså skal principperneogså følges på den enkelte skole,institution m.v. I designmanualener vist eksempler på, hvordanman kan anvende et evt. lokaltlogo, samtidig med at kommunensdesignlinie gennemføres.Definitivt farvel til det gamleDet nye design betyder definitivtfarvel til det gamle byvåbenog den gamle skrift Times NewRoman. Og vigtigst af alt: detbetyder definitivt farvel til degamle wordskabeloner - dem medgammelt byvåben og Times NewRoman – og til gamle brochurerm.v. med gammelt byvåben ogutidssvarende design.Designmanualen bliver distribuerettil administrationen samt alleledere i nærmeste fremtid.ByrådscentretChristian Egesholm,kommunikationskonsulent5


Aktiv Arbejdsmedicinhjalp mig på rette vejLotte Jørgensen arbejder somskolelærer på Rønnevangskolenog er en af de første, dertakkede ja til at deltage i projektAktiv Arbejdsmedicin oggennemgå et udredningsforløbhos Falck Healthcare. Projektethar været et vigtigt skridtpå vejen tilbage til et aktivtarbejdsliv, synes Lotte.Det var ved at ske igen”Jeg ville egentlig bare gøre mitarbejde godt, og derfor lyttedejeg nok ikke til de signaler, minkrop gav mig”, fortæller Lotte omstarten på den overbelastningsstress,der resulterede i et halvtårs sygemelding. De første tremåneder på fuld tid og dernæst tremåneder på deltid.Selvom Lotte kom tilbage på arbejde,havde overbelastningen satsine spor, og det var ifølge Lotteved at gå galt igen. Derfor blevhun i samråd med sin leder koblettil projekt Aktiv Arbejdsmedicin.”Jeg var så småt begyndt at reageresom jeg havde gjort før, ogjeg kunne godt mærke, at jeg varpå vej mod en sygemelding igen,hvis der ikke skete noget. Derforvar jeg også meget glad for, atmin leder præsenterede mig forprojektet. Jeg sagde med detsamme, at det der skal jeg barevære med i”, fortæller Lotte.Samtalerne med Falck hargivet mig megetLotte blev derefter kontaktet afFalck Healthcare, og inden forhalvanden måned havde hun værettil samtale hos henholdsvis ensundhedsplejerske, fysioterapeut,psykolog og læge samt deltageti den afsluttende rundbordssamtale.Om samtalerne med det arbejdsmedicinsketeam fortæller Lotte:”Jeg var lidt nervøs til at startemed, men de var alle professionelleog fik mig til at slappe af ogføle mig godt tilpas. Herefter vardet helt naturligt at tale om deting, vi nu skulle tale om, og fåafdækket min situation. Samtalernegav mig virkelig meget”.”Vi har sammen udarbejdet en klarplan for, hvordan jeg skal genoptageog forblive på mit arbejde. Eftersommerferien ser jeg frem til atkomme på arbejde igen - med deaftaler, vi har indgået, i bagagen”,fortæller Lotte, der samtidig ertryg ved, at hendes kontaktpersoni Falck Healthcare hjælper hendemed at fastholde handleplanen.Hun var også glad for at tale mednogen, der ikke var direkte tilknyt-Rundbordssamtalen:Samtaleforløbet hos Falck Healthcareafsluttes med en rundbordssamtale,hvor Lotte og hendesleder sammen med en læge ogLottes kontaktperson beslutter enhandleplan for, hvordan Lotte sikreset aktivt arbejdsliv. For Lottesvedkommende indeholder handleplanenblandt andet ændredearbejdsrutiner samt faste mødermed hendes leder. Lotte og hendeskontaktperson har herefter etfælles ansvar for, at handleplaneniværksættes og gennemføres, somden er planlagt.Hvis du skal have skærmbriller…6Du kan få skærmbriller ellerkontaktlinser betalt af arbejdsgiveren,hvis de er nødvendige for atarbejde ved en skærm, og hvis duhar mere end to timers skærmarbejdedagligt. Du skal i denforbindelse have undersøgt dit synhos en optiker eller en øjenlæge. IHøje-Taastrup Kommune kan du fålavet ny undersøgelse og dermedfå nye glas/skærmbriller højsthvert andet år.Sådan gør du:• Ikke-administrativt personale:Henvend dig til din nærmesteleder, som kontakter MaibrittJarl, lokal 1179. Det er i dettetilfælde dit eget arbejdssted/center, som skal betale udgiften.• Administrativt personale: Henvenddig direkte til Maibritt Jarl,lokal 1179.Du får en rekvisition, som dukan bruge hos din optiker. Se påintranettet, hvilke optikere derhar en aftale med kommunen, ogsom du derfor kan handle hos. Dukan få tjenestefrihed med løn tilsynsprøven efter nærmere aftalemed din leder.Hvad koster det dig?Kommunen betaler brilleglas ogkontaktlinser inden for indkøbsaftalen.Hvis du vælger et stel indenfor indkøbsaftalen, koster stelletdig heller ikke noget. Vælger duet stel, der er dyrere, skal du selvbetale differencen – optikeren vilvejlede dig.Du kan læse mere på IntranettethtKalle under Medarbejder/Trivselog arbejdsmiljø/Skærmbriller.HR-CentretMaibritt Jarl, HR-konsulent


” Min situation er ikke unik, og jeg er sikker på,at der er flere, der kan have nytte af projektet”,fortæller Lotte Jørgensen, lærer på Rønnevangsskolen.jeg er sikker på, at der er flere,der kan have nytte af projektet”,fortæller Lotte.Kan du eller en kollega dragenytte af projektet, skal du drøftemuligheden for deltagelse med dinnærmeste leder. Informationsmaterialeom projektet er tilgængeligtpå HTKalle under ”Projekt AktivArbejdsmedicin”.Der er flere redskaber til atkomme fra sygeperiode til et aktivtarbejdsliv igen. Jobcentret kanvejlede om muligheden for:• Delvis raskmelding• Personlig assistance• Skånejob• Fleksjob• Hjælpemidler• Paragraf 56-ansættelser• ArbejdsprøvningSe tilbud om kurser i at tage fati sygefraværet og andre trivselsfremmendeaktiviteter på HTKalle.tet hendes arbejdsplads, ”fordi detkan være svært tale om alle tingi en personalegruppe”, fortællerLotte.Ikke en unik situationDet er vigtigt for Lotte at fortælleom sine erfaringer, fordi hun ved,hvor meget et initiativ som projektAktiv Arbejdsmedicin kanbetyde.”Jeg er taknemmelig over athave fået muligheden for atkomme igennem forløbet. Jegvar gået ned igen uden og varikke kommet tilbage foreløbig.Min situation er ikke unik, ogHar du spørgsmål angående projektAktiv Arbejdsmedicin, er duvelkommen til at kontakte projektlederViktor Harder på mail:Viktorha@htk.dk eller på telefonnr. 43 59 18 77.HR-CentretViktor Harder, projektmedarbejdeUddannelsesønsker for 6 mio. kr.Ved trepartsforhandlingerne i 2008blev der som led i regeringenskvalitetsreform afsat en pulje tilstyrkelse af kompetenceudviklingenpå arbejdspladserne. Puljeneksisterer frem til 2011. Pengenetil kompetenceudvikling fordeles aflederrepræsentanter og medarbejderrepræsentanterfra de trehovedorganisationer: FTF, OAO ogAC.Første ansøgningsrunde har vist,at der er stor lyst til kompetenceudviklingblandt medarbejderne.Første ansøgningsrunde resulteredei 155 ansøgninger, der samletansøgte om knap 6 mio. kroner tilkompetenceudvikling. Knap hvertredje arbejdsplads har sendt eneller flere ansøgninger, og vedførste ansøgningsrunde er derdelt knap 1,4 mio. kroner ud.Nye fælles kurser oprettesDe mange ansøgninger har givetanledning til, at de tre hovedorganisationerer gået sammen omat oprette fælleskurser inden forprojektarbejdsformen og projektledelse,proceskonsulenten,idrætspædagogik, instruktørkursusog konflikthåndtering.HR-Centret er ved at undersøge,hvad der er muligt inden for deafsatte midler. Fælleskurserneannonceres i det fælles kursuskatalog.Næste ansøgningsrundeLige nu er OAO, FTF og AC sammenmed ledersiden i gang med atevaluere første ansøgningsrunde.Dato for næste ansøgningsrundeer den 19. marts 2010 kl. 12. Ansøgningsskemam.v. vil blive lagtpå intranettet HTKalle.HR-CentretAne Kerstine Saaby, HR-konsulent7


Indkøb med omtankesparer 2 mio. kr.Byrådet vedtog i forbindelsemed Budget 2009, at vi skalspare 2 mio. kr. ved indkøb.Det kræver kun, at vi hverisær tænker os mere om,når vi køber ind. Spar tid ogpenge ved at bruge indkøbsaftalerne!Kommunen har forhandlet indkøbsaftalerigennem for en langrække varer. Aftalerne sikrer, atvi får varerne til den bedst muligepris. Og når Prisme Indkøb - etnyt e-handels system - er blevetindført i løbet af oktober, vil manlet og hurtigt kunne foretage sineindkøb over computeren.Mere besvær og større udgifterend nødvendigt2 mio. kr. lyder af meget, menved at bruge indkøbsaftalerne kanvi hver især bidrage til, at vi nårmålet. Fx vil nogle være tilbøjeligetil at gå ned i en lokal butik ogkøbe en stak kuglepenne, når maner løbet tør. Men det betyder bådehøjere indkøbspris, og at vi brugerlønkroner på at have en medarbejderi byen i stedet for at være påarbejde.Desuden går vi glip af indkøbsaftalensmængderabatter, hver gangnogen handler ”udenom”. For jomere vi køber ind via aftalerne,jo større rabatter får vi. Derfor erdet i alles interesse, at vi brugerdisse indkøbsaftaler, når vi handlerfor kommunens penge.Den form for indkøb betyder altsåmere besvær og større udgifterend nødvendigt. Faktisk brugtevi sidste år ca. 380.000 kr. mereend nødvendigt på kontorartikler,fordi der blev foretaget indkøbudenom den faste aftale med Lyreco.De 380.000 kr. er summenaf en masse ubetydelige småbeløb,men når man lægger demsammen, løber det altså op.Gratis levering dagen efterIndkøbene i din institution ellerafdeling kan måske også gøressmartere eller mere effektive.Med lidt omtanke og planlægninger det en rigtig god måde at sparepenge på – helt uden at det gårud over leveringen eller kvalitetenpå dine indkøb. Faktisk har aftalenpå de førnævnte kontorartikleren indbygget klausul om gratislevering dagen efter bestillingen,så det kan næppe være megetlettere eller hurtigere.Halvvejs mod måletEn del af besparelsen på 2 mio.kr. er faktisk allerede fundet.Indkøbsafdelingen fortæller: ”ViOle Kristensen, økonomidirektør.har foretaget adskillige analyser,og der er blevet sparet ca. 425.000kr. alene inden for el og gas. Nårvi lægger det beløb til de andrebesparelser, der allerede er opnået,er vi på nuværende tidspunktomkring halvvejs til målet på 2 mio.kr. Og der er flere penge at hente,når vi fortsætter med analyser påområder som rengøringsartikler,kopipapir m.m.”De fortsætter: ”Man skal være opmærksompå, at de indkøbsbesparelser,man finder, allerede indgår iden samlede budgetbesparelse. Deter derfor ikke muligt at bruge dissepenge til andre formål, for de erallerede brugt til at holde budgettet.Og man kan desværre ikke brugepengene flere gange”.Behold 20 % selvFor at gøre det mere attraktivt atyde en indsats for at spare penge,har byrådet bestemt, at 20 % afde penge, vi sparer, skal blive påcentralt niveau i det center, hvorbesparelsen er fundet. Ud af denførste million, der er sparet, er altsåca. 200.000 kr. forblevet inden forcentrenes budget.Som sagt skal vi finde de nødvendigebesparelser ved at tænke osbedre om og huske på at brugede aftaler, der allerede eksisterer.Det er altså en smertefri proces,der ikke vil forringe servicen ellerkvaliteten i vores indkøb. Og det ervigtigt at nå i mål med den budgetteredebesparelse, som Byrådet harbesluttet.8Ole KristensenØkonomidirektør


Tag telefonen, præsentér digog sørg for, at borgeren fåret svar eller kommer korrektvidere til en anden, der kansvare.Hallo - er der nogen?Vi er ikke flinke nok til at tagetelefonerne og til at tage imodhenvendelserne: Kommunenstelefonservice ”dumpede” iden første måling af fem centreog tilhørende institutioner.Vores telefonservice blev i aprilmåned målt af et eksternt firma,og resultatet var ikke tilfredsstillende.Målingen blev foretageti fem centre med tilhørendeinstitutioner, og resultatet pegedepå de samme indsatsområder. Deter derfor rimeligt at antage, at vialle har en opgave i at forbedrevores telefonservice. Vi har isærtre områder, hvor der skal ske enforbedring:- Vi skal sikre, at vores telefonerbliver besvaretDer må ikke gå opkald tabt! Det erikke god borgerservice, at vi ikkealtid besvarer et opkald - entenselv eller den person, som telefonener stillet videre til.I forhold til vores værdier er detikke professionelt, og det er skadeligtfor kommunens omdømmesom den moderne virksomhed, vivil være.- Vi skal præsentereos ordentligtDet er god borgerservice atpræsentere sig korrekt, dvs. medafdeling/institution + fornavn ogefternavn.- Vi skal yde aktiv serviceNår vi besvarer et opkald for enkollega, eller borgeren simpelthenhar ringet forkert, skal vi give aktivservice: dvs. enten tilbyde selvat hjælpe, stille om til en kollega,der kan hjælpe, eller give borgerentilbud om at blive kontaktet.I forhold til vores værdier er helhedssyneti spil. Det er et fællesansvar, at enhver telefonisk borgerkontakthåndteres korrekt.Det er egentlig ikke så meget derskal til - det handler mest om atfå lavet om på nogle vaner ogtraditioner for, hvordan vi håndterertelefonbetjening i kommunen,uanset om det er på fx en skole,en daginstitution eller på rådhuset.Og jeg ved, at alle centerchefer eri gang med at sætte fokus på denlokale telefonbetjening, så vi får etgodt resultat, når undersøgelsengentages i et antal centre og institutionertil efteråret.PÅ vegne af arbejdsgruppen omtelefon-målingPeer Anker Hansen,Borgerservicechef”God telefonservice– dit ansvar”Hvis du slår op på side 6 iHøjTryk nr. 2, marts 2009, varovenstående overskriften på enartikel om god telefonservice ogom den måling, der nu er gennemført.Vi opfordrer alle til attage ansvar for, at vi lever op tilvores egne mål og telefonpolitik.Giv aktiv service og vær med tilat sikre, at vores arbejdspladsfremstår professionelt.Tænk på, hvordan du selv opfatteren virksomhed, du ringer til,og hvor servicen ikke er i orden,og tænk på, hvordan du omtalersådan en virksomhed over forandre!9


Hav forventningerÆldreområdets Projekt Fokusskiftehar dokumenteret, atdet kan lade sig gøre at ændreforventningerne hos både personaleog borgere, og at øgetfokus på hjælp til selvhjælpøger borgernes funktionsevne.”Projekt Fokusskifte - Hjælp tilselvhjælp og bedre funktionsniveauhos ældre i Høje-TaastrupKommune” har kørt på ældreområdetsiden oktober 2007 og sluttedemed udgangen af juni i år.I Fase II, som har kørt sidenjanuar i år, har opgaverne væretat forankre de gode resultater frafase I, samt at være katalysatorfor og støtte den fortsatte udviklingaf hjælp til selvhjælp påældreområdet.Fysisk test ved visitationEn af opgaverne har været atskabe mulighed for, at visitatorernekan benytte fysiske test, nårborgeren visiteres til træning ellerhjemmepleje.Visitatorerne har sammen medprojekt-terapeuterne gennemgåetforskellige fysiske test, som ogsåhar været afprøvet i praksis underflere visitationsbesøg. Disse testhar givet begge parter en merepræcis oplevelse af, hvordandagligdags aktiviteter udføres,og hvad borgeren formår og ikkeformår.Det viste sig også, at testene varmed til at give borgeren større lystog motivation til at sætte nye målfor sin dagligdag, ligesom visitatorfik et mere nuanceret beslutningsgrundlagfor sin visitering.Visitatorerne kan derfor fremovervælge at benytte test i visitationsprocessensom supplement til dengode visitationssamtale.Rengøring i samarbejdemed borgerenErfaringerne fra fase I gjorde detklart, at yderligere funktionstabhos borgeren skal forebygges,allerede når en borger visiterestil praktisk hjælp. Derfor blev derogså sat ekstra fokus på rengøringskorpset,der er en vigtig personalegruppepå ældreområdet.Medarbejderne havde et stortønske om, at formidling og videndelingom, hvordan man konkretyder hjælp til selvhjælp, skulle sketæt på den praktiske hverdag.Personalet i rengøringskorpset ermeget engagerede i deres arbejdeog vil gerne udføre flest muligeopgaver i hjemmet i samarbejdemed borgeren, hvilket også er lykkedeshos en lang række borgere.Der arbejdes fortsat intenst medat inddrage borgerne mest muligt iudførelsen af de praktiske opgaveri hjemmet.Informationsfolder og plakatDer er udarbejdet en informationsfoldertil hele ældreområdetmed gode råd og erfaringer fraprojektet.I folderen er ’hjælp til selvhjælp’beskrevet med dagligdags eksempler.Folderen skal motivere bådeborgere, pårørende og personaletil, at opgaverne løses i etaktivt fællesskab mellemden enkelte borger og medarbejderen.Der er desuden udarbejdeten ’refleksionsplakat’, somskal være et arbejdsredskabfor personalet, nåropgaverne planlægges idagligdagen. Plakaten erforsynet med en ”refleksionsboks”,som personaletskal bruge til at sikre, atde yder hjælp til selvhjælpog har et godt kendskab tilborgerens funktionsniveau.Og borgeren vil somnævnt allerede nu i højeregrad opleve, at der undervisitations-samtalen er fokuspå forventningen om,at man som modtageraf praktisk og personlighjælp er aktivt medvirkende. Detman kan selv, det skal man selv!På denne måde styrkes den enkeltei at vedligeholde og forbedresit funktionsniveau.Foregangs-plejecenterMed de gode erfaringer fra fase Isom udgangspunkt var projektterapeuterneigennem to månederfast tilknyttet et af kommunensplejecentre med det mål at øgeborgernes aktivitetsniveau i hverdagen.Fokus blev primært lagt på fællesaktiviteter for alle grupper af borgerepå centret, og i alle afsnit påcenteret. Der blev bl.a. etableretudendørs gå-hold for de meremobile borgere, motionshold forborgere med hukommelsesproblemer,oplæring i brug af centeretsmotionscykler, fælles-arrangementerfor borgere og pårørende ogmeget mere.Kræver planlægningErfaringerne fra de to månederviser, at personalet meget gernevil hjælpe borgerne på plejecentrettil øget aktivitet i hverdagen,men at det kræver planlægning ihverdagen. Fleksibilitet og sponta-10


til livet - hele livetGør borgerensressourcer synligeEn tjekliste til brug ved indflytningpå plejecenter er under udarbejdelse.Den skal være et supplementtil det igangværende arbejdemed at gøre den enkelte borgersressourcer, behov, funktionsniveauog livshistorie mere synlige ogdermed etablere et godt udgangspunktfor den fremtidige pleje ogsamarbejde.Hokus pokus – skift dit fokusProjektet udskrev en konkurrencefor at gøre overskriften til projektetmere iøjnefaldende.Vinderoverskriften ”Hokus pokus– skift dit fokus” fortæller, at detikke behøver at være så svært atarbejde med hjælp til selvhjælphverken for medarbejder eller forborger. Egentlig er det jo enkelt ogligetil; især hvis alle har forventningertil livet – hele livet.FremtidenSom tidligere nævnt er der i projektetopnået gode resultater, somfortsat skal omsættes til praksispå ældreområdet. Begrebethjælp til selvhjælp virker - det kanaltid betale sig at være en aktivmedspiller i eget liv. Det er aldrigfor sent at træne, selv små tiltagtil aktivitet er med til at bedrelivskvaliteten.Vinderen af slogan-konkurencen blev sosu-assistent Helle Søvndahl (også kaldet Kris)fra Sengeløse Plejecenter, der fik den geniale ide til overskrift for konceptet og plakaten:”Hokus pokus – skift dit fokus”. Helle (t.v.) blev den heldige vinder af tre flasker vin, somblev overrakt af projekt-terapeut Laila Stoltz (t.h.)nitet er også vigtige ingredienser,når personalet på plejecentre skaldeltage i aktiviteter sammen medborgerne.Samtidig er det vigtigt at have fokuspå, at plejecentret primært erborgerens hjem - og dernæst enarbejdsplads for personalet. Det erogså vigtigt at være opmærksompå, at man i samværet med denenkelte borger ikke overfører egneværdier, vaner, normer og holdningerpå borgeren.Erfaringerne fra projektet viser, atder skal øget fokus på helhedstænkningblandt alle i personalegruppenfor at løfte opgaven ogændre praksis til hjælp til selvhjælpog øget aktivitet i hverdagen.Der skal arbejdes med at gørebegreberne nærværende i detdaglige miljø, så personalet på denmåde løfter i flok og kan brugehinanden som rollemodeller oginspiratorer.Erfaringer fra tidligere projekterviser, at der kontinuerligt skal bakkesop og tilføres ny næring for atholde fokus.Styregruppen for projektet arbejdervidere med en implementerings-strategifor konceptet, så degode resultater kan forankres ogfortsat udvikles i arbejdet med atgøre ældreplejen i Høje-Taastrupendnu bedre.Projekt Fokusskifte vil hermedgerne sige tak for den store indsatstil alle, der har deltaget, oghvis medvirken har givet os defantastisk gode resultater og enmasse ideer til videreudvikling afbegrebet HJÆLP til SELVHJÆLP!Mange hilsner fraLaila Stoltz, Iben Fogstrup og LiseJensen, projekt-terapeuter11


Vinterkøreplan forsundhedsordningenSundhedsordningen speederop igen efter at have kørt påhalv kraft i sommerferien ;-)Sundhedsordningen er atterspeedet op i det høje gear efteren tilbagelænet og forhåbentligtiltrængt sommerferie, og alleaktiviteter er nu i fuldt skema:Fysioterapi, zoneterapi, personligprogramlægning i motionscentret,pilates, styrk din ryg, spinningog vandgymnastik. Bemærk, attilmelding til vandgymnastik skeri uge 36 på Wellatworks hjemmeside.Hedehusene og Sengeløse skoler.Sundhedstjekdagen gentages i2010, forhåbentlig to gange.TilmeldingHvis du endnu ikke er registrereti sundhedsordningen og ønsker atblive det, skal du kontakte AnetteZacho på lokal 11 74 eller AnetteZa@htk.dkog oplyse dit cpr.nr. og fulde navn. Først derefterkan du oprette dig på Wellatworkshjemmeside.HR-CentretAnette Zacho, HR-konsulentDesuden tilbydes sundhedstjek,influenzavaccinationer (uge 43og 44) og pausegymnastik pårådhuset og i Jobcentret to gangeom ugen.Sundhedsfolderen ligger på HT-Kalle/Medarbejder/Medarbejdertilbud– du kan også få et eksemplari HR-Centret.SundhedstjekdagSundhedstjekdagen den 6. maj varet tilløbsstykke både i Jobcentretog i den mobile bus, som holdt vedSundhedstjek på Sengeløse Skole: Konditesten foregik uden for bussen.Nemmere adgang til HTKalleNu er det blevet lidt nemmere atfå adgang til intranettet HTKalle,selv om du ikke i dit dagligearbejde er oprettet som IT-brugeri kommunen. Du skal blot have adgangtil en pc med internetadgang– fx hjemme, på arbejdspladseneller på biblioteket. Når du åbnerinternettet, kan du gå ind på kommunenshjemmeside www.htk.dkog klikke på punktet ”For ansatte”i nederste højre hjørne. Så er duklar til at logge ind:• Når du ser beskeden ”Der er etproblem med dette webstedssikkerhedscertifikat”, skal duklikke på linket ”Fortsæt tildette websted (anbefales ikke)”• Indtast brugernavn således: Detførste fornavn fra din lønseddel+ de første 8 cifre i dit CPRnummer.Bemærk at det førstebogstav skal være med stortog resten med små bogstaver.Eksempel på brugernavn: Birgit20018801• Indtast kodeord således: Desidste fire cifre i dit CPR-nummer.Eksempel på kodeord:0120• Vælg ”HTK-intranet”.Tilbud om feriehuse, sundhedsordningm.m.På HTKalle har du adgang til fx atlæse om og ansøge om kommunensferiehuse for ansatte. Du har ogsåadgang til information om kurser ogsundhedsordning – foruden informationom dit eget center, MED- ogsikkerhedsreferater og meget mere.ByrådscentretBirgitte Skou Andersen,kommunikationskonsulent12


Uddannelsesdage fordialogmakkereNu følges temadagene om voresværdibaserede personalepolitik opmed to undervisningsdage. Her fårdialogmakkerne (leder- og medarbejderrepræsentanter)redskabertil og øvelse i at drive en proces,der hjælper arbejdspladsen tilfortsat at leve efter værdierne –både når det er let, og når det kanvære svært.Det er vigtigt, at begge dialogmakkerekommer på sammekursus, da undervisningen byggerpå fælles øvelser og planlægning.Uddannelsesdagene vil stille skarptpå:• Fakta om vores værdibaseredepersonalepolitik• Hvordan har vi en værdifuld oganerkendende dialog i hverdagen?• Hvad betyder vores værdibaseredepersonalepolitik for leder ogtillids-/medarbejderrepræsentantersrolle og samarbejde?Undervisningen vil veksle mellemkorte oplæg og mange øvelser.Interne instruktører fra kommunenunderviser.Tilmeld jer som dialogmakkere påHTKalle/Selvbetjening/HTKurser,hvor der også er en beskrivelse afkursets indhold. Kurserne hedder:”Dialogmakker - vores værdibaseredepersonalepolitik”.Har du spørgsmål, er du velkommentil at kontakte Ea A. Roldgaard,EaRo@htk.dk, lokal 1170, ellerSøren Grenaa, SoerenGr@htk.dk,lokal 1172.Malerierne malet på temadagene om vores værdibaserede personalepolitiki februar måned 2009 kan fortsat lånes af de enkelte arbejdspladser.Malerierne er skabt af Karsten Auerbach.Malerierne kan reserveres via intranettet som kursus og findes underoverskriften ”Udlån af malerier” (under selvbetjening og HTKurser).Se også de næste sider, hvorHovedudvalget (HU) svarer påspørgsmål om den værdibaseredepersonalepolitik.HR-centret,Ea A. Roldgaard, HR-konsulentKrisepsykolog: Hvornårog hvordan?Høje-Taastrup Kommune yder krisehjælptil medarbejdere i forbindelsemed alvorlige arbejdsskader,hvor den psykiske førstehjælp påarbejdspladsen ikke er tilstrækkelig.Frem til årsskiftet har vi indgåetaftale med Dansk Krisekorpsom at yde krisehjælpen.Formålet med at yde krisehjælper at udrede selve arbejdsskaden,hvilket vil sige, at psykologenhjælper den skadelidte medarbejdertil at få bearbejdet skadenså meget, at han/hun kan vendetilbage på arbejdspladsen og arbejdepå samme funktionsniveau.Målet er at hindre, at medarbejderenfår psykiske, sociale og/ellerfysiske eftervirkninger, samt atforebygge sygefravær - og at evt.sygefravær udvikler sig til arbejdsophør.Der ydes som hovedregel fem sessioner.Kontakt ArbejdsmiljøtemaetNærmeste leder kontakter Arbejdsmiljøteamet,som etablererkontakt til psykologen hos DanskKrisekorps. Psykologen tagerefterfølgende kontakt til skadelidtemedarbejder og aftaler møde.VagttelefonEr der tale om en akut hændelse,som sker uden for tidsrummet8.00-15.00 (torsdag dog 18.00), ogsituationen vurderes som så akut,at det ikke kan vente til næstedag, kontakter den nærmeste lederDansk Krisekorps på vagttelefonen70 22 76 10.Læs mere på intranettet HTKalleunder Medarbejder/Trivsel og arbejdsmiljø/Krisepsykolog.HR-CentretMaibritt Jarl, HR-konsulent13


HU svarer på spørgsmålom vores værdibaseredepersonalepolitikTemadagene i Taastrup IdrætsHaller om vores værdibaseredepersonalepolitik indeholdt bl.a.dialogfasen, hvor alle arbejdspladserhavde mulighed for at kommenterepersonalepolitikken.Nu er vores værdibaserede personalepolitikgodkendt i HU (Hovedudvalget)og ligger på intranettet.Det er Byrådet, der beslutter personalepolitikkenendeligt, og detvil blive annonceret på intranettet,når det er sket.Træder løbende i kraftVores værdibaserede personalepolitiktræder løbende i kraft,efterhånden som ledere og medarbejderehar gennemført 1. uddannelsesdagi efteråret 2009. Vier i en form for overgangsperiodefrem til årsskiftet og vil derforikke håndhæve reglerne stramt idenne periode.Ledere og medarbejdere har hidtilkunnet slå op i personalereglerneog få svar på fx, hvornår der skalholdes omsorgssamtale. Medværdibaseret personalepolitik erdet nu op til lederen at vurdereden enkelte situation og holdeomsorgssamtale med medarbejderne,når det skønnes nødvendigt.Ud over vores værdibaserede personalepolitikvil der fortsat væreregler som følge af fx lovgivningog overenskomster. Desuden fastholdesogså enkelte regler, som ervedtaget af Byrådet og direktionen– nogle af disse regler vilblive taget op til fornyet vurderingefter et års tid.Typiske spørgsmålVores værdibaserede personalepolitikstiller derfor store kravtil medarbejderes, tillidsrepræsentantersog lederes evner til atargumentere. Der er allerede nustor spørgelyst, og Hovedudvalgethar her forsøgt at besvare nogleaf de typiske spørgsmål.Hvordan sørger vi for, at mindre velformuleredemedarbejdere ikke stilles ringere endde velformulerede medarbejdere?Lederne har en vigtig rolle i forhold til at tilgodesealle medarbejderne – også dem, der ikke sigerså meget eller har svært ved at formulere sig.Det vil skabe uro og utilfredshed, hvis ikke allemedarbejdere føler, at de bliver spurgt og hørt.Vores værdibaserede personalepolitik skal brugesi hverdagen, ved at vi lever efter værdiernepå arbejdspladsen – vi skal bruge vores sundefornuft og finde rimelige løsninger sammen, sombåde tilgodeser den enkelte medarbejder ogarbejdspladsen. Vi skal derfor sørge for at havedialog i hverdagen, der bygger på tillid til hinanden– og som gør, at vi kan være åbne om voresholdninger og udfordringer. Vi, medarbejdere ogledere, argumenterer og står inde for vores aftaler;men det er ledernes ansvar at huske på, atikke alle medarbejdere bringer problemstillingerfrem i lyset, uden at de bliver spurgt.Hvordan sikrer vi, at tillidsrepræsentanter ogledere bliver uddannet til at føre en konstruktivog anerkendende dialog?Allerede på temadagene tog vi hul på, hvordan dialogmakkernekan føre en konstruktiv dialog, idet deter vigtigt, at både tillidsrepræsentanter og ledere harviljen til at gå konstruktivt ind i dialogen på arbejdspladsen.Til efteråret er der planlagt to uddannelsesdage for alledialogmakkerne, hvor både ledere og tillidsrepræsentanterdels får redskaber til at føre en anerkendendedialog, dels får mere viden om vores værdibaseredepersonalepolitik.Hvordan får de nye ledere og medarbejdere videnom vores værdibaserede personalepolitik?Nye ledere og medarbejdere skal i deres introduktiontil Høje-Taastrup Kommune have en instruktiontil vores værdibaserede personalepolitik. Det er dennærmeste leder, der har ansvaret for instruktionen,ligesom det er nærmeste leder, der skal gøre opmærksompå, hvilke regler der er gældende. Det er vigtigt,at både medarbejdere og ledere ved, at alle har retog pligt til at deltage og bidrage til, at arbejdspladsenlever efter værdierne.14


Hvordan imødekommer vi nogle medarbejderesbekymring for eventuel forskelsbehandlingmellem medarbejderne?Vores værdibaserede personalepolitik giverplads til rummelighed og til at træffe beslutningerpræget af vores værdier. Med personalepolitikkener det muligt at gøre en forskel,når der er og skal være en forskel. Lederneskal kunne se og forklare forskelle – hvis lederenikke kan forklare forskellen, vil det ikkevære muligt for lederen at gøre forskel.Lederne har altså en særlig pligt til at begrundederes afgørelser over for den enkeltemedarbejder og over for arbejdspladsen!Medarbejder og leder kan dog blive enige om,at argumentationen for forskelsbehandlingener så personlig, at medarbejderen ikke ønskerat delagtiggøre sine kollegaer.Er det er foreneligt med kommunensværdibaserede personalepolitik, atder lokalt skabes vaner og aftaler ommåden at gøre ting på – så ikke alt skaldiskuteres hver gang?Vores værdibaserede personalepolitik skalvære med til sikre, at der kan laves fleksibleløsninger på de enkelte arbejdspladser tilgavn for både medarbejdere og arbejdsplads.Det er ikke meningen med vores værdibaseredepersonalepolitik, at der skal laves nyeregelsæt, der ikke er tilgængelige for allemedarbejdere, men ligger i en skuffe ellerer nedskrevet på den enkelte arbejdsplads.Så kunne der ligeså godt være regler, dervar ens for alle – en regelbaseret personalepolitik!Skal lederne i de enkelte enheder koordinerederes udmeldinger og holdninger?Når de skal træffe beslutninger, skal ledernebåde kigge på medarbejderens og arbejdspladsensbehov, samt den aktuelle situation.Det betyder, at det vil være forskelligt, hvadder er muligt og hensigtsmæssigt i hver enkeltsituation.Lederne i samme enhed kan med fordel sparremed deres lederkollegaer i forhold til sværebeslutninger, og det kan i nogle situationervære fordelagtigt, at lederne koordinerer deresbeslutninger, så der skabes helhed i den samledeledelse af enheden.Kan den værdibaserede personalepolitikbruges som løftestang af de fagligeorganisationer?Nej, for vores værdibaserede personalepolitikbygger ikke på regler, men værdier,og det betyder, at der på arbejdspladserneskal findes optimale løsninger i de specifikkesituationer, hvor der tages hensyn til medarbejderneog driften på netop den arbejdsplads.Det vil med andre ord være svært, attage en beslutning i forhold til en medarbejderpå én arbejdsplads og sidestille denmed en anden situation på anden arbejdspladsmed en anden medarbejder – ikke tosituationer vil være ens, og derfor vil derkunne træffes forskellige beslutninger.Hvordan skal vores værdibaserede personalepolitik evalueres?Når personalepolitikken har fungeret 1-1½ år, hvor medarbejdere ogledere har haft mulighed for at tilkendegive deres oplevelse af, hvordanden værdibaserede personalepolitik bliver anvendt i hverdagen,skal Hovedudvalget evaluere politikken.15


Teambuilding ryster dennye enhed sammenHvad gør man, når 56 medarbejdere- og en ny leder - skalhave en ny organisationsstrukturpå plads, give opgaveløsningenet eftersyn ogstøbe fundamentet til et godtfremtidigt samarbejde? InternService, der er en del af detnye Center for Ejendomme ogIntern service (CEIS) har bl.a.taget hul på i alt syv dagesprogram om medarbejderressourcerog teambuilding.Intern Service består af tekniskservice-medarbejderne og betjentenefra bibliotekerne, Jobcentretog rådhuset, de to medarbejderei kommunens trykkeri samt medarbejdernei kommunens vægterkorps,og fra 1. januar 2010 hørerteknisk service-medarbejdernepå skolerne også under InternService.Før dannelsen af Intern Service iår har medarbejderne organisatoriskhørt til biblioteket, Jobcentreteller en afdeling på rådhuset –ligesom teknisk service-medarbejdernepå skolerne indtil 1. januarhører til den enkelte skole. Detsiger sig selv, at det er lidt af enøvelse at bringe medarbejdernesammen i en ny enhed.Fælles forløbDennis Schultz, der tiltrådte somleder af Intern Service i februar,har valgt at lægge vægt på et fællesforløb med fokus på medarbejdernespersonlige ressourcer ogteambuilding.”Intern Service ønsker at styrkeservicen i kommunen gennem ensmidigere struktur og anderledesorganisering af arbejdet. Men nyeorganiseringer betyder også nyearbejdsrelationer. Derfor har alle56 medarbejdere fra Intern Servicefået mulighed for gennem etstruktureret forløb at forberedesig grundigt på ændringerne”,fortæller Dennis Schultz.”Ud over at forberede sig til ændringerneer målet også at forberedeIntern Service til at bliveen konkurrencedygtig og effektivenhed, der løser serviceopgaveraf høj kvalitet og samtidig formårat være en attraktiv arbejdspladsmed en moderne ledelse ogforandringsparate medarbejdere”,fortsætter han.Forløbet består af to dage medfokus på medarbejderressourcernei Intern Service – medarbejdernei Intern Service er opdelt itre hold, der på skift har mødtesto dage i august på Charlotte-16


Intern Service har taget fat på sammenlægningenaf de interne servicefunktionermed et fælles forløbom bl.a. medarbejderens personligeressourcer og teambuilding. Her er dethold 3, der er samlet på Charlotteskolen.(Foto: Dennis Schultz).skolen med en ekstern konsulent.Konsulenten kommer fra firmaetErhvervsakademiet Nordsjælland,som har bistået med at ”strikke”det samlede forløb sammen. Ogsåfirmaet Lederskabet bistår.To dage i HjemmeværnetsuddannelseslejrFra 30. august og en god uge fremer holdene på skift taget et pardage på teambuilding i Hanstholmi Nordjylland.Opholdet fandt sted i Hjemmeværnetsuddannelseslejr i Hanstholm,og beskeden inden afrejse lød, atdeltagerne skulle pakke en kuffertmed praktisk tøj og fodtøj:Øvelserne i at arbejde sammen ogtræffe beslutninger, også i pressedesituationer, vil finde sted iden jyske vestkysts blæsende ognogle gange lidt barske klima.I september samles alle holdenesdeltagere til et fælles arrangement,en såkaldt ”Fish Bowl” ibyrådsalen på rådhuset. Og sidenfølger i oktober endnu et par dage,hvor hvert hold fortsætter processensammen med konsulenten frade første to dage i august medfokus på medarbejdernes personligeressourcer.”Det har været meget vigtigt iplanlægningen af projektet, atdeltagerne kommer til at opleve etsamlet hele, tilpasset både den enkeltemedarbejder og den enkeltemedarbejdergruppes behov ogmed konstant fokus på implementeringi dagligdagen.Det har også været magtpålæggende,at vi i projektet tager fati dagligdagens problemstillingermed det sigte, at vi kommer tilat træffe fornuftige beslutningerog foretage logiske prioriteringeri dagligdagen”, siger Dennis omindholdet i det samlede forløb forIntern Service.Intern Service har således fokuspå, hvordan kørslen internt i kommunenkan tilrettelægges fremover,hvordan servicefunktionernepå skoler, daginstitutioner ogfritidsklubber skal drives o.s.v.Med i bagagen til arbejdsgrupperneherom har Intern Servicenaturligvis alle medarbejderneserfaringer samt Dennis Shultzmøderunder med alle skoleledere,alle områdeledere og alle teknisksevice-medarbejderne på skolerne.”Det giver et godt billede af alleønskerne såvel som bekymringerneved den nye organisering iIntern Service, og de mange synspunktervil naturligvis indgå, nårder arbejdes videre i arbejdsgruppermed at fastlægge den fremtidigetilrettelæggelse af service”,siger Dennis Shultz.ByrådscentretBirgitte Skou Andersen,kommunikationskonsulentBlitzInternationaltklimabesøg. Der vargæster fra både USA,Pakistan og Italien, daen international delegationi juni besøgteHTK for at høre omde mange klimatiltagi kommunen. Dehørte blandt andet omkortlægning af husesvarmetab fra luften.Delegationen tog entur til Fløng, og herfortalte Fløng Klimaforeningom foreningsmodellen,når det gælderom at engagereborgerne i klimasagen.Besøget var en del afKL’s internationale klimatopmøde,hvor over700 politikere, embedsmænd,ambassadørerog internationaleorganisationer fra ca.70 lande diskuteredeklimaudfordringensom optakt til FN’sstore klimakonferenceden 7.- 18. december iKøbenhavn. 17


Hvorfor siger HU nejsundhedsforsikring?Debat: Ja eller nej til sundhedsforsikring?Medarbejderne i Høje-Taastrup Kommune skal ikkehave en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Detfastslog medarbejdersiden i HU (Hovedudvalget)lige inden sommerferien.Næsten 1 million danskere er omfattet af en sundhedsforsikring,så hvorfor må vi ikke få det? Hvad eregentlig grunden til, at medarbejdersiden ikke gårind for sundhedsforsikringer? HøjTryk har spurgt enrepræsentant fra medarbejdersiden i HU.Spørgsmålet om arbejdsgiverbetaltsundhedsforsikring har væretoppe i HU et par gange nu. Førstegang i april, fordi Økonomiudvalgetønskede at høre HU’s holdningtil dette tilbud til medarbejderne iforbindelse med budget 2010. Hervar svaret nej tak.Siden har HK’s fællestillidsrepræsentantpå opfordring fra medlemmerspurgt alle 350 HK-medlemmerom deres holdning til sådanen forsikring, og en stor del varinteresserede.På den baggrund var sagen oppeigen i HU i juni, men svaret varstadig nej tak. HU ønsker ikkearbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring,men foretrækker forebyggendepsykologhjælp.HU’s holdning har i løbet af sommerenværet drøftet hen overmange frokostborde.HøjTryk ringede derfor til LisbethBrandt Jensen, der er fællestillidsrepræsentantfor 0-6 års områdeti BUPL Storkøbenhavn og medlemaf HU, for at høre, hvorfor medarbejdersidenafviser arbejdsgiverbetaltsundhedsforsikring.Lisbeth repræsenterer altså ikkekun BUPL i sine svar, men helemedarbejdersiden i HU og denbeslutning, der blev taget her.Lisbeth, hvorfor har medarbejdersidenfravalgt en arbejdsgiverbetaltsundhedsforsikring?Fordi en sundhedsforsikring undergravervores velfærdssamfund.Det er helt grundlæggende, at derskal være lige ret til behandling foralle. Det skal ikke komme an på,om man har en forsikring eller ej.Vi kommer til at få et samfund,delt op i et A-hold og et B-hold.På B-holdet kommer pensionisterne,de arbejdsløse og andre påoverførselsindkomster. De vil blivehenvist til det offentlige sygehus,hvor vi kan risikere, at det ikke erde bedst kvalificerede læger, derarbejder, fordi de er trukket medind i det private sygehus, for deter der pengene, udfordringen ogdermed mulighed for forskningligger.Der er altså tale om ideologi?Ja, det er der. Jeg mener ikke, atvelfærdssamfundet skal undergraves,men at alle skal være lige iforhold til sundhedssystemet.Jamen hvem repræsenterer tillidsrepræsentanterneegentlig –kollegernes interesser eller egnepolitiske overbevisninger?Vi repræsenterer kollegernes interesse,men med farvning af egenoverbevisning. Det er ok, at værefarvet, for vi er valgt. Fagforeningenstår også for nogle holdninger, ogdem har man også med sig. Mendet er selvfølgelig helt fint at tagedebatten, hvis der er uenighed.9 ud af 10 sundhedsforsikringer erarbejdsgiverbetalte, og i dag er detikke kun højtuddannede nøglemedarbejdere,der har en sundhedsforsikring.Både folk med videregåendeuddannelser, faguddannelser og heltuden uddannelse har én. Er der ikkeen form for lighed i det?Jeg mener ikke, det ændrer på risikoenfor et A og et B hold. Hvis derlukkes op for endnu mere privatisering,så åbnes der også for risikoenfor A og B hospitaler.Mange medarbejdere opleverarbejdsgiverbetalt sundhedsforsikringsom et gode. Næsten 1 millionlønmodtagere er omfattet. Hvordankan man så som tillidsrepræsentanttakke nej? Hvordan kan detpå nogen måde være i kollegernesinteresse?Det er fordi, vi er imod, at manskaber ulighed. På medarbejdersideni HU har vi bedt om, at pengenebruges til en forebyggende psykologordningi stedet.Hvorfor er det kun HK, der harspurgt medlemmerne om deresholdning til arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring?Det er fordi, der var HK medlemmer,der var uenige. Selvfølgelig kan vitage dialogen, hvis det viser sig, atder er uenighed. Men det er ikke mitindtryk. Jeg vil da også anbefale, atman selv henvender sig til sin TR’er,hvis man er uenig – det er klart.Vil I overveje fremover at spørgemedlemmerne i så vigtige sager?Det har vi ikke talt om på medarbejdersideni HU. Personligt er jeg gåetud med BUPL’s holdning på vegne af18


til arbejdsgiverbetaltDet er vi ikke gået ind i, fordi vi grundlæggendemener, at det er en dårlig idémed sundhedsforsikringer. Vi har ikkesat os nærmere ind i det, da vi var heltenige i, at pengene kunne bruges bedrepå en anden måde.Hvad med alle de kolleger, der dagligtslider ekstra, fordi der er kolleger, derer syge og venter på at blive behandlet– hvem varetager deres interesser?Det håber jeg bestemt, at deres lederegør. Her må vi appellere til, at det eren ledelsesmæssig opgave at sikre etgodt arbejdsmiljø, hvor medarbejderneanerkendes, og arbejdet tilrettelæggesfornuftigt.Repræsentant for HU Lisbeth Brandt Jensen. (Foto: Christian Egesholm).ByrådscentretBirgitte Thorsen,kommunikationskonsulentmedlemmerne. Men jeg har ogsåspurgt i TR gruppen på Klub, SFOogdaginstitutionsområdet, og dervar fuld opbakning til at sige nej.HU vil hellere bruge pengene påforebyggende psykologhjælp. Kandu fortælle lidt om baggrunden fordet?Det er fordi det psykiske arbejdsmiljøgenerelt er blevet hårderemed færre ressourcer og flerekrav. Flere og flere reagerer psykiskeller går ned med stress, ogdet gælder alle medarbejdergrupper.Det handler simpelthen om atgribe ind, inden det når så vidt. Vihar i HU arbejdet på at få forebyggendepsykologhjælp i flere år,og det er det, vi gerne vil have istedet.Vi er vel alle interesserede i atnedsætte sygefraværet. Kan forebyggendepsykologhjælp reducerelige så meget i sygefraværet somhurtig adgang til udredning ogbehandling?Det kommer naturligvis an på,hvad man fejler. Men i lyset af,at der er et stigende behov forat tage hånd om det psykiskearbejdsmiljø, vil forebyggendepsykologbehandling sandsynligviskunne skære meget sygefraværvæk.Har I tal på, hvor meget af sygefraværet,der skyldes psykisksygdom, og hvor meget der erfysisk betinget?Jeg har ikke tal på rede hånd, fordet er jo også sådan, at der ikkespørges ind til, hvad folk fejler.Men det er helt klart fornemmelsen,at det er det psykiskearbejdsmiljø, der skal fokus på.Sundhedsforsikringer kan dækkeforskellige ting - både behandlendeog forebyggende, f.eks.hurtig udredning og behandling påprivathospital eller hos speciallæge,rekreation, hjemmesygepleje,alkoholbehandling og psykolog.Er der slet ikke noget af det, somHøje-Taastrup Kommunes medarbejderekunne have glæde af?Hvad siger du til at medarbejdersideni Hovedudvalget hartakket nej til arbejdsgiverbetaltsundhedsforsikring?Arne Nielsen,Fritidscentret Hedehuset:- Jeg er stor modstander afprivate sundhedsforsikringer.De nedbryder det offentlige system,og pengene kommer tilat mangle i sundhedssystemet.19


Hvad siger du til at medarbejdersiden i Hovedudvalget har takket nej tilarbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring?Mikael Bak Jensen,pædagog, ReerslevSkole:- Det er jeg helt enig i. Detgiver langt mere mening atbruge pengene på det forebyggendesundhedsarbejde,som f.eks. lokale motionsrum,udvidet mulighed forfysioterapi eller en psykologordning.Bo Petersen,specialkonsulent, Fritidog Kultur- Jeg tror, at medarbejdersidener mere delt, end man lige gårog tror. Jeg synes, det villevære meget rart at have ensundhedsforsikring. Det er etaf de goder, vi kan få, så hvorforikke tage imod det.Dorte Færregaard Jensen,udviklingskonsulent,Udviklingsafdelingen:- Jeg kan godt forstå de overordnedepolitiske synspunkter, menpersonligt ville jeg ikke sige nejtil en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.Fakta om arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringerGrønt lys for sundhedsforsikringer tiloffentlige ansatte30. oktober 2008 fastslog Statsforvaltningen Hovedstaden,at det er lovligt at indføre arbejdsgiverbetaltsundhedsforsikring som personalegode for en kommunesansatte. Der blev dermed givet grønt lys forsundhedsforsikringer også til offentligt ansatte.Mange former for forsikring og gratisfor medarbejderneEn arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er udenudgifter for medarbejderne. Den kan sammensættespå mange måder, men grundstammen er oftest hurtigadgang til udredning og behandling på privathospitaleller hos speciallæge, så ventelister i det offentligesundhedssystem undgås.Derudover kan de dække f.eks. rekreation, hospiceopholdog hjemmesygepleje, lægeordineret behandlingaf alkohol- og medicinmisbrug, psykologhjælp,fysioterapi og kiropraktor. Men der er altså mangevarianter.Stor stigning i forsikredeFlere og flere ansatte får en sundhedsforsikring. I2003 var tallet 228.719 og i 2008 var det steget til983.440.Sundhedsforsikringer mere lige fordeltUviklingen betyder, at det ikke kun er højtuddannedenøglemedarbejdere, der har en sundhedsforsikring.Sundhedsforsikringer er nu også udbredt blandtmange andre medarbejdergrupper. I følge fagforeningen3F er mere end hver anden 3F-arbejdsplads i dagdækket af sundhedsforsikringer.Ifølge KL er det ikke muligt at sige, hvor mange kommuner,der har indført en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring,da der ikke er indberetningspligt. MenKL bekræfter, at en række kommuner landet over eroptaget af spørgsmålet, og at nogen har indført detmens andre har takket nej.Kilde: Forsikring og Pension samt KL.20


Børnehavemad fra 1. maj næste årFra 1. maj næste år indføres madordning for allebørnehavebørn i kommunen. Baggrunden er etlovkrav fra Folketinget, som pålægger kommunerneat indføre madordning i børnehaverne. Byrådet besluttedepå sit seneste byrådsmøde, at madordningenskal træde i kraft fra maj, fordi det passer medoverflytning af børnehavebørn til SFO.Produceres lokaltByrådet vedtog også, at børnehavemaden produceresi den enkelte institution. Det bliver op til institutionensforældrebestyrelse at vælge, om der ansættesen køkkenmedarbejder til at forestå madordningen,eller om der arbejdes med modeller, hvor tilberedningenaf måltider tilrettelægges som led i detpædagogiske arbejde - blandt andet med mulighedfor at inddrage børnene. Denne fritvalgs-ordning skalevalueres efter to år, besluttede byrådet.vedtog byrådet at bevilge 733.200 kr. i år til uddannelseaf personalet. Skole- og Institutionscentrethar dannet arbejdsgrupper, der vil komme medbud på håndteringen af forskellige problemstillingerved etablering af madordningen - fx hvordan manhåndterer hensyn til børn, der af sygdomsmæssigeeller religiøse årsager har særlige behov vedrørendemaden.ByrådscentretBirgitte Skou Andersen,kommunikationskonsulentHvordan udgiften til børnehavemad skal dækkes, harbyrådet ikke taget stilling til endnu – det besluttes,når byrådet vedtager kommunens budget for 2010.Børnehavemaden er beregnet til at koste 15,7 mio.kr. i Høje-Taastrup Kommune. Bloktilskuddet fra statenforventes kun at dække 3,2 mio. kr., og restenskal således finansieres i det kommunale budget - fxved takststigninger.Penge til uddannelseFor at blive klar til ordningen med børnehavemadDet er slut med madpakker til børnehavebørnene fra 1. maj2010. (Arkivfoto: Thomas Olsen).Fødselsdage og jubilæer10. september 2009HjemmevejlederSanne Lykke CarlsenVærestedet Pile Allé50 års fødselsdag11. september 2009PædagogmedhjælperLene Ellen EjsingKorshavegård Børnehave50 års fødselsdag15. september 2009BørnehaveklasselederLaila LarsenGrønhøjskolen50 års fødselsdag15. september 2009TeamchefAnnie Kofoed KnudsenBorgerservice 40 års jubilæum26. september 2009Teknisk servicelederJohn ChristensenRønnevangsskolen50 års fødselsdag27. september 2009SocialpædagogAlicja Jadwiga JensenTaxhuset 50 års fødselsdag29. september 2009PædagogmedhjælperJeanette Ursula LarsenSFO Charlotteskolen25 års jubilæum1. oktober 2009SocialrådgiverJytte Grønbech AndersenJobcenter25 års jubilæum10. oktober 2009Social- og sundhedshjælperVarsenik ArslanBaldersbo Plejecenter50 års fødselsdag11. oktober 2009SygeplejerskeLene BoesenPensions- og Omsorgscentret50 års fødselsdag23. oktober 2009Social- og sundhedsassistentDorthe Jürgensen AgerbyHjemmeplejegruppen50 års fødselsdag25. oktober 2009SpecialistRandi HansenBorgerskolen 50 års fødselsdag26. oktober 2009LederHanne Juelsman-HansenSengeløse Børnehave50 års fødselsdag29. oktober 2009Teknisk servicemedarbejderJan Dahl LarsenGrønhøjskolen 50 års fødselsdagRettelse:I marts-nummeret af HøjTryKskrev vi, at Laila Balschmidtfyldte 50 år den 29. april 2009.Der havde indsneget sig en fejl –Laila Balschmidt fyldte 65 år.21


BlitzLynportræt:Det giver mening athjælpe menneskerSans Hedehusene. Hvordan har dudet lige her? Er du stolt af Hedehusene?Kan du lide lyden her? Det varnogle af de spørgsmål, som borgernei Hedehusene i august kunne svarepå gennem en række digitale stemmeurnerforskellige steder i byen.Den britiske kunstner Christian Noldhavde opstillet stemmeurnerne sammenmed et system af sensorer, somkunne måle støj og forurening. Detsamlede resultatet af målingerne ogafstemningerne blev vist på en storballon ved stationen. Høje-TaastrupKommune har støttet projektet somen del af arbejdet med Vision Gammelsøog det eksisterende Hedehusene.Projektet skal afdække, hvordanborgerne i Hedehusene opleverderes by, og hvordan de synes, denskal se ud i fremtiden. Projektet eren del af byrumsprojektet LYSLYD,hvis overordnede formål er at styrkeog brande Region Hovedstaden ogRegion Sjælland som innovative ogkreative vækst- og oplevelsescentre.Foto: Farokh Bergenjgani.22Den 1. august startede MikalaKreiser som direktør for socialogarbejdsmarkedsområdet.Fra tidligere stillinger i Arbejdsmarkedsstyrelsenog KLhar Mikala god indsigt i kommunerneog har kun haft godeerfaringer med Høje-TaastrupKommune. Og hun er ikkeblevet skuffet – tværtimod.Høje-Taastrup Kommune går for atvære en veldrevet kommune meden dygtig direktion og for at haveet godt samspil mellem politikereog administration”, fortællerMikala.”Høje-TaastrupKommune har etrigtig godt ry. Kommunener kendt forat være udviklingsorienteretog fremmei skoene.”Mikala Kreiser er cand.polit. og hararbejdet syv år i Finansministeriet,fem år i Arbejdsmarkedsstyrelsenog senest to år i KL. Gennem helesin karriere har hun arbejdet medden offentlige sektor på ministerieogorganisationsplan og har længehaft lyst til at prøve kræfter medarbejdet i en kommune - der hvorden offentlige sektor møder borgerne,og hvor de mange politikkerstå bestå deres prøve i praksis.”Vi har 97 andrekommuner at sammenligneos med,og jeg tror, at vi hargode mulighederfor at udbygge ogforbedre kommunensrenommé ogfaktiske resultater.””Jeg har fået en fantastisk modtagelsei Høje-Taastrup Kommune.Jeg oplever stor imødekommenhedfra både direktion og de mangekompetente chefer og medarbejderepå mine arbejdsområder”,fortæller Mikala.Mikala ser social-, sundheds- ogarbejdsmarkedsområderne somnogle af de mest spændende ikommunerne. Her handler indsatsenom at hjælpe mennesker, derikke altid selv har ressourcerne tilat klare sig. Og en aktiv sundhedspolitikkan være med til at påvirkeos alle til at leve et sundere liv.Det er et arbejde, der giver mening.”Jeg vil være medtil at sikre, at Høje-Taastrup Kommuneleverer høj servicetil borgerne så effektivtsom muligt.””Konkret ser jeg gerne, at Høje-Taastrup Kommune er i Top 10 -eller endnu bedre - blandt landetskommuner på de områder, jeg haransvaret for, i løbet af de næstefem år. Målestokken er ’mestservice for pengene’ inden for derammer, byrådet beslutter. Det kanselvfølgelig kun lade sig gøre, hvisde mange medarbejdere trives oghar gode rammer for at løse deresarbejdsopgaver”, slutter Mikala.Mikala bor i Charlottenlund sammenmed sin mand Karsten ogderes to piger, Liv på otte ogAlberte på fire år. Fritiden er godtfyldt op med familie, hus og have.Men der skal helst også være tid tilfysisk aktivitet og en gang imellemen god bog på sofaen.ByrådscentretChristian Egesholm,kommunikationskonsulent


Nyd efteråret i et af de fire feriehuse – Feriefondenhar sørget for nye møbler, køkkenudstyr, spil m.m.,så der er endnu mere rart at være.Nyd efteråret iferiehuseneFeriefondens bestyrelse har i sommer sørget for en rækkenyanskaffelser til feriehusene, så der er endnu mere rart atopholde sig. Du og din familie eller venner kan nyde efteråret iet af de fire feriehuse!Så er højsæsonen slut for dennegang. 34 medarbejdere og deresfamilier har nydt en del af sommerferieni husene, idet de vandti lodtrækningen om ophold i højsæsonen.26 fik opfyldt deres 1.prioritet, i alt 70 havde søgt. Såledeshar hele højsæsonen væretudlejet - med nogle få undtagelseri yderperioderne.Feriefonden var på tilsyn i alle fireferiehuse, inden højsæsonen giki gang, sørgede for en række nyanskaffelseri husene – nogle harfået nye møbler og havemøbler, etenkelt har fået nye dyner m.m.,og alle huse har fx fået nye spil tilhaven og fået suppleret køkkenudstyret,så der er service til 12personer.Feriefonden håber, at de nye tingfalder i god smag, og vil løbendesikre, at feriehusene bliver forbedretog fremstår pæne og brugervenlige.Pas godt på dem ;-)Rygning forbudtPr. 1. juni er der indført rygeforbudi alle feriehusene. Det er tilladt atryge ude, men vi henstiller til, atcigaretskodder ikke efterlades påudendørsarealerne.HusdyrDa enkelte lejere oplever hundehårefter besøg af husdyr, vil feriefondenpå et senere tidspunkt tageemnet op på bestyrelsesmøde,hvis rengøring efter husdyr ikkebliver bedre.Ledige huseDer er fortsat ledige feriehuse iefterår og vinterperioden. Se altom feriehusene på HTKalle/Medarbejder/Medarbejdertilbud/Sommerhuse.Venlig hilsenFeriefonden24

More magazines by this user
Similar magazines