Nye tilgange til effektive sundhedsindsatser AM2012

arbejdsmiljoraadgiverne.dk
  • No tags were found...

Nye tilgange til effektive sundhedsindsatser AM2012

Agenda> Hvad ved vi/ hvad viser erfaringerne?> Kan man forny de typiske indsatser?> Hvordan får vi de rigtige med?> Hvordan kan du strategisk bruge organiseringen,ledelsen og virksomhedens rutiner og få flere ledere ogmedarbejdere til at deltage?> Hvordan får du en hurtig effekt og målbare resultater?> Hvad er dømt til at mislykkes?> Inspiration til at kombinere sundhedsvidenskabeligetilgange med mere eksperimenterende tilgange –hvorfor giver det god mening?


Hvad ved vi?


Udfordringen kender vi!


Nye(ste) anbefalinger fra SSTKilde SST 2012


Sedentarismeforskning viser, at helbredet er ifare, hvis vi sidder stille for længe ad gangen> Man kan imidlertid sagtens efterkomme anbefalingen ogsamtidig udsætte helbredet for risiko ved at være megetstillesiddende.> ”Stillesiddende adfærd”, vist sig at hænge sammen medforhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og fedme- til trodsfor at man er aktiv de anbefalede 30 minutter om dagen.Kilde: www.Sundhedsprofil2010.dk Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen


Vigtigt at være i god fysisk form – hvis du haret hårdt fysisk arbejde> Kombinationen af dårlig fysisk form og hårdt fysisk arbejdetredobler risikoen for at dø af hjertesygdom> Risikoen stiger ikke, hvis man har moderat eller god fysisk form.> Det viser resultater fra en undersøgelse, hvor forskere har fulgt godt 5.000 mænd i30 år> http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2012/kombinationen-af-fysisk-kraevendearbejde-og-daarlig-fysisk-form-er-risikabel


Rygproblemer er skyld i betydeligt fravær fraarbejdsmarkedet> Danskerne er fraværende fra arbejdsmarkedet 2 mio. dageom året pga. rygproblemer, og 10 % af alle førtidspensionertilkendes på baggrund af en rygdiagnose. (Kilde SIF 2011)» www.si-folkesundhed.dk/.../Ugens%20tal/24_2011.aspx


Vi ved, hvilke øvelser der virker!


RAMIN (NFA 2009)Fem enkle øvelser reducerer smerter til det halve på ti ugerKvinder, der arbejder på kontor, kan med fem forskellige øvelser træne sigud af smerter i nakke og skuldre. Det viser en videnskabelig undersøgelser,hvor 42 kvinder deltog. Alle havde smerter i nakke og skuldre inden forsøget,enten kronisk eller ofte, men efter ti uger var smerterne reduceret med 50procent.Forskningen viser, at generel motionstræning ikke har samme effekt. Menfem specifikke øvelser med håndvægte/ elastikker har god effekt.De fem øvelser er:1. 1-armstræk2. Skulderabduktion3. Skulderløft4. Skulder-bagside5. Skuldertrækhttp://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Aktuel%20forskning/Rehabilitering%20Af%20Muskelsmerter%20I%20Nakken%20(RAMIN).aspx


Erfaringerne fra K&K viser:> Vi samarbejder bedre> Vi griner mere> Vi er mindre syge og har færre skavanker> Vi er blevet bedre til at lave forandringer sammen> Vi er blevet en mere attraktiv arbejdsplads (fastholdelseog rekruttering)> Vi når mere med færre ressourcer> Vi leverer bedre serviceMichael Hansen Bager– Chef i Borgerservice, BornholmsRegionskommune


16Michael Hansen Bager, Bornholms Regionskommune> Inden Krop & Kontor-projektet viste interne surveys, iBornholms Regionskommune, at 26 % klagede over smerter iryggen, og 35 % over smerter i nakken.> Efter K&K var tallet faldet til 13 % med rygproblemer og 11 %som angav at have problemer med nakken.> Af øvrige gevinster kan nævnes, at 67 % angav at have fåetmere energi, 61 % mere fysisk styrke, 61 % mere mentalstyrke, 74 % lavere stress og bedre til at løse problemer, 76% fik større arbejdsglæde. 80% angav, at de jævnlige fysiskeøvelser gjorde bedre i stand til at løse svære arbejdsopgaver.Desuden går eller løber 50% flere en før projektet en tur ifrokostpausen


Så det handler også om trivsel og arbejdsglæde –om at smile og grine mere sammen – og holdeenergien gennem hele livet!17


Leg trivsel, engagement og gode ideer frem> Leg i arbejdet kan lyde som barnligt pjat og tidsfordriv. Men at lege påarbejdet kan skabe mere innovation (nytænkning) og bedre trivsel,viser ny forskning> Legen kan også være med til at understøtte samarbejde oginnovation (nytænkning)> Legen kan hjælpe os med at finde ind til begejstringen i voresarbejde, som i sidste instans kan give os arbejdsglæden> Man bliver mere vovede og fantasifulde, hvilket kan aflæses i form afet lavere sygefravær og en større arbejdsglæde> Kilde: erhvervsforsker Ann Charlotte Thorsted, der står bag ettre års forskningsprojekt om leg i organisationen LEGO.» Ledelseidag.dk nr. 1, januar 2012


Eksempler på små fysiske lege/ icebreakers> Shakin’ Stevens> Træk og skub> Fælleshop> To skridt til højre…> Evolutionsleg> Lucky Luke> Zip, zap, spoing> Thadaa!19


En lille motionssangMelodi: Hør den lille stærInstruks: Deltagerne inddeles i to hold:- Hold 1: Synger den understregede tekst- Hold 2: Synger resten- Når man som hold synger, så stiller man sig op.1. Hør den lille stær, den er åh så fornøjet. Morgenklokken ringer, og marken står i damp.Nylig er den vågnet, men altid i tøjet, aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.2. Den har hverken hat eller sløjfe og kjole, ingen fine støvler, den først skal pudse a’.den har ingen lektier, skal aldrig i skole, den kan gå og fløjte den hele lange dag.3. Og når den bli’r sulten deroppe på kassen, finder den en orm, den kender hvor de er.Den skal ikke først ha’ den kogt over gassen, den kan få den ned, li’ så levende den er.4. Og når den vil rejse, den venter ikke længe, vips er den af sted og ta’r ud på eventyr.Den har hverken kuffert, billet eller penge, den har bare vinger, den er en lystig fyr.5. Åh, den flyver højt, flyver højt over skyen. Den må passe på, den ikke falder ned.Den er fløjet langt bort et sted ned i byen, den har nok en ven der, som ingen, ingen ved.


Et godt grin om dagen mindsker produktionen afstresshormoner og styrker evnen til at bearbejde kriser• En ny omfattende undersøgelse fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet viser, at en humoristisk sansbåde forlænger levetiden og forbedrer helbredet.• Mennesker med humor udvikler færre stresshormoner og erbedre til at håndtere kriser. De har et bedre immunforsvar, bliverudsat for færre sygdomme og mindsker risikoen for en tidlig død• Gruppen med den højeste sans for humor viste en reduceretdødelighed på omkring 20 procent i forhold til folk med denlaveste score.


Modstand mod forandringenModstand... er forudsigeligtDer er ”altid” forskellige interesser på spil. Modstander ”altid” potentielt tilstede.50 % vil være neutrale og afventende.30 % bakker op og arbejder med.Almindeligt, at 20% arbejder imod forandringer.Rick Maurer: Beyond the wall of resistance


Barrierer for sundhedsfremme påarbejdspladsen1. Prioriteringsbarrieren2. Irrelevansbarrieren3. Den praktiske barriere4. Den kropslige barriere


SL-ComEx har i 2011 spurgt over 500 sælgere om, hvad der er til stede de gange man ender med at gøre noget anderledes i et forandringsprojekt


Typiske faldgruber – og kogebogen ifølge John P. Kotter• Der mangler en stærk, styrende koalition• Der mangler ledelsesopbakning• Der er for stor selvtilfredshed• Forandringens nødvendighed er ikketydelig• Visionens magt undervurderes• Visionen kommunikeres utilstrækkeligt• Forhindringer får lov at blokere for visionen• Der skabes ikke kortsigtede gevinster• Sejren fejres, før slaget er vundet• Forandringen forankres ikke i kulturenSæt scenenog beslut,hvad derskal skeFå det tilat ske1. Skab en brændende platform2. Sammensæt en styrende koalition3. Udvikling af forandringsvision ogstrategi4. Kommuniker forandringsvisionen5. Sæt andre i stand til at handle6. Generer hurtige succeser7. Giv ikke op!Forankring8. Skab en ny kultur


Hvorfor strategisk arbejde med sundhed?> Vi ved, at sunde medarbejdere er mereproduktive, leverer højere kvalitet i deres arbejde,er mindre syge og mindre stressede samt at dehar mere energi og tænker klarere> Vi ved også, at 50 % af landets virksomheder erenige i at de har et medansvar for deresmedarbejderes sundhed.


Spørgsmål> Arbejder I strategisk med sundhed og arbejdsmiljø?> Hvilke parametre er tilstede, for at indsatsen kan kaldesstrategisk?


Definition på strategisk sundhedsfremme> Virksomheden tænker sundhed som en del afvirksomhedens værdisæt og tænker sundhed ind iledelsesmæssige beslutninger> Sundhedsfremme er en del af den daglige drift> Virksomheden har udarbejdet målsætninger forarbejdet med sundhedsfremme og måler årligt påopfyldelsen


Måler I på jeres sundhedsindsatser i dag?29


Effektmåling af sundhed på arbejdspladsen


Inspiration fra SST


Parametre1. Ledelsesinvolvering2. Medarbejderinvolvering3. Afdækning af sundhedsproblemer og -behov4. Organisering5. Kommunikation og ressourceallokering6. Mål, opfølgning og evaluering.7. Tilbudsorienterede indsatser8. Miljøunderstøttende indsatser


Solen - en inspirationsmodel i arbejdet med sundhedsledelse• Sund kantine ogmødeforplejning• Fysisk aktivitet ogtræning i arbejdstiden• Firmacykler• Røgfri arbejdstid• Aktiv møde- ogpausepraksis• Sundhedscoaching• Rygestophold• Motionshold• Frugtordning• Mindfulness• Fysioterapi,Skabe sunderammer• APV• AMO uddannelse• Årlige arbejdsmiljødrøftelser• Sundhed i arbejdsmiljø- ogmiljøcertificering• Forankre sundhedsfremme iMEDSikre tilbud tilmedarbejderneSammentænkesundhedsfremme ogarbejdsmiljø• Øremærke midler til sundhed• Kommunikation, fx introduktionsforløb,jobopslag, historiefortælling/nyheder• Sætte det på dagsordenen I planlægningenaf arbejdetPrioritere ogsynliggøreSundhedsledelseSundhedsfremme istyringsredskaber,værdier og politikker• Personalesundhedspolitik• Eksisterende værdier/politikker• MUS, APV, resultatkontrakter• Omsorgs- og fraværsindsatserLederen somrollemodelArbejde systematisk -inddrage, kortlægge,sætte mål og evaluereSundhedsfremme iledelsesmæssigebeslut-ninger og dendaglige opgaveløsning• Understøtte sundhedsinitiativer i ord og handling• Kompetenceudvikling af ledelse• Afholde dialogmødermed medarbejderne• Gennemføre spørgeskemaundersøgelser• Lave skriftlige mål ogsucceskriterier• Sundhed i mødet med borgeren• Sundhed i traditioner• Årshjul, dagsordener• Budgetter


Derfor er ledelsens engagement afgørende> Dokumentationen er tydelig:> Sundhedsprojekter dør efter 3 – 6 måneder pga.manglende organisering af indsatserne påarbejdspladsen og fordi medarbejderne ikke kan semeningen med indsatsen> Det er ledelsen i samarbejde med mellemlederne,der skal realisere strategier og er ledelsen ogmellemlederne ikke en del af sundhedsarbejdet,bliver det ikke prioriteret.


Vi har brug for at gøre noget anderledes!> Vi kan godt lave gode og effektive projekter, men skalde holde, så har vi brug for at blive skubbet ud af vorescomfort zone…> Vi skal udfordres og kunne se den større mening medtingene!


Hvordan fornyr vi vores indsatser?36


Links> PreviaSundhed: www.previasundhed.dk (Kurser, foredrag,konsulentbistand mv.)> Sundhed og trivsel på arbejdspladsen (Inspirationshæfte fraSundhedsstyrelsen):http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed_trivsel/sundhed_og_trivsel.pdf> Du kan læse mere om Krop og Kontor her:http://www.sundarbejdsplads.dk/> Idekatalog som er udgivet i samarbejde medSundhedsstyrelsen og BAR FoKa, og kan hentes oganvendes gratis af alle fra hjemmesidenwww.sundarbejdsplads.dk: :http://www.sundarbejdsplads.dk/Kropbevaegelse/~/media/Arbejdsmiljoeweb/PDF/Pas_paa_din_krop/En_arbejdsplads_i_bevaegelse.ashx>


Links til sedentarismeforskningen1. Hamilton M, Healy G, Dunstan D et al. Too little exercise and too much sitting:inactivity physiology and the need for new recommendations on sedentarybehavior. Curr Cardiovasc Risk Rep 2008;2:292-8.2. Owen N, Healy GN, Matthews CE et al. Too much sitting: the population healthscience of sedentary behavior. Exerc Sport Sci Rev 2010;38:105-13.3. Wijndaele K, Healy GN, Dunstan DW et al. Increased cardiometabolic risk isassociated with increased TV viewing time. Med Sci Sports Exerc 2010;42:1511-8.4. Aadahl M, Kjar M, Jorgensen T. Influence of time spent on TV viewing and vig -o rous intensity physical activity on cardiovascular biomarkers. Eur J CardiovascPrev Rehabil 2007;14:660-5.5. Dunstan DW, Barr EL, Healy GN et al. Television viewing time and mortality:the Australian Diabetes, Obesity and Lifestyle Study (AusDiab). Circulation 2010;121:384-91.

More magazines by this user
Similar magazines