Hvorfor ringmærkes fugle? - Zoologisk Museum

zmuc.dk
  • No tags were found...

Hvorfor ringmærkes fugle? - Zoologisk Museum

Hvorfor ringmærkes fugle?Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet


Ringmærkning udføres i videnskabeligt øjemedHvorfor ringmærker vi fugle?En let metalring med et løbenummerog en adresse omkring en fugls benkan på en pålidelig og harmløs mådefrembringe værdifulde informationerom fuglenes biologi. Hvert enestegenfund af en ringmærket fugl giverbl.a. viden om fugles trækruter, levealderog dødsårsager.Hvis man finder en ringmærketfugl og sender den til Zoologisk Museum,hjælper man både forskningenog forvaltningen af de danske fugle.• En havterne, ringmærket som ungepå Amager, blev fundet død i det vestligeAustralien, svarende til en afstand på13.212 km i lige linje.• En brushane, ringmærket på Amager,blev skudt ved Det Okhotske Hav i detøstlige Rusland, 6.503 km fra Danmark.Udvalgte langdistancegenmeldinger affugle ringmærket i Danmark.Eksempler på specielle genmeldinger af fugle ringmærket i Danmark:• En ung bogfinke, ringmærket i Blåvand,blev 13 år senere fanget af en kat vedNorwich i England.• En ung landsvale på blot 20 gram, ringmærketen aften i august ved Hjulby Sø påFyn, blev fanget og aflæst af en ringmærkeri Sydafrika seks måneder senere og9.513 km fra Fyn.Danske havterner trækkerhver vinter til farvandenemellem Afrika og Antarktis,en strækning på ca.24.000 km tur/retur. Foto:Jens Kristian KjærgårdRingmærkningen bruges især til attilvejebringe viden om:Fugles træk og flytningerHvordan trækker fugle, ad hvilke ruter, oghvor er deres overvintringsområder? Trækkerde danske sangfugle f.eks. gennem detvestlige eller det østlige Europa, hvor krydserde Sahara, og hvor i Afrika overvintrerde? Ringmærkningen anvendes også til atafsløre, hvordan fuglebestande spreder sigog koloniserer nye områder.Uden viden om de danske ynglefuglestrækruter og vinterkvarterer ved man ikke,om eventuelle ændringer i bestandeneskyldes ændrede forhold i Danmark, langstrækruten eller i vinterkvarteret. Denneviden er forudsætningen for en effektivforvaltning.Fugles bestandsdynamikStandardiseret fangst og genfangst affugle bibringer viden om fuglebestandesfrem- eller tilbagegange. Svingninger ibestande kan skyldes ud- eller indvandringGenfund af fi re nærtbeslægtede sangfugle ringmærket iDanmark viser, at de har vidt forskellige trækruter ogvinterkvarterer. Gærdesanger trækker til Østafrika,tornsanger til Vestafrika, havesanger til Centralafrika,mens munk trækker til middelhavsområdet.af individer, ændringer i ungeproduktioneneller forandringer i overlevelsesratenhos ungfuglene eller blandt gamle fugle.Ringmærkningen hjælper til med at findeårsagen. Den viden bruges f.eks. i forvaltningsplanerfor truede ynglefugle eller forarter af særlig international betydning.Fugles individuelle adfærdRingmærkning med f.eks. farveringe brugestil at følge enkelte individer. Hervedskaffes viden om den enkelte fugls valgaf yngleterritorium, hvordan den agerer iforhold til naboer, valg af partner, sygdomsbelastningm.m. Endvidere kan betydningenaf rastelokaliteter under trækketfastlægges ved undersøgelser af de enkelteindividers opholdstid, og af hvor meget detager på i vægt for at kunne klare trækketover store afstande.Ringmærkningen har gennem sin over 100års historie bidraget mere til vor forståelse affugles biologi end noget andet redskab.Aldersrekorden blandt europæiskerørdrummer er 11 år. Foto: Ole Krogh2 3


Ringmærkning i DanmarkZoologisk Museum og ringmærkningRingmærkning af vildtlevende fugle iDanmark hører under ”Lov om jagt ogvildtforvaltning”. Mærkning af fuglemå kun ske efter dispensation fra SkovogNaturstyrelsen. Zoologisk Museumog Danmarks Miljøundersøgelser harbemyndigelse til at udstede licensertil fangst og ringmærkning af fugle iDanmark.HistorieDen danske overlærerHans Christian CorneliusMortensen fraViborg Katedralskolegrundlagde i 1899 denvidenskabelige ringmærkningaf fugle.Foto: Viborg StiftsmuseumHan var drevet af en stor nysgerrighed efterat kende trækfuglenes opholdssted omvinteren. Da aluminium var blevet billigt,fandt han på at fremstille lette ringe mednummer og adresse. Det første år ringmærkedeMortensen 162 stære, og frem tilsin død i 1921 ringmærkede han over 5.000fugle. I udlandet tog man hurtigt metodenTo af Europas mindste fuglearter:Rødtoppet fuglekonge (tv.) og fuglekonge.Foto: Erhardt Ecklontil sig, og i dag findes ringmærkningscentralerverden over. Efter Mortensens dødbesluttede Naturfredningsrådet at opbyggeen national ringmærkningscentral på ZoologiskMuseum i København.Ny epoke for ringmærkningI midten af 1990’erne var ringmærkningengenstand for en evaluering og offentligdebat. Resultatet blev en fornyelse ogstyrkelse af Ringmærkningscentralen påZoologisk Museum finansieret af SkovogNaturstyrelsen og museet. Centralensarbejde følges af en styringsgruppe medrepræsentanter fra Vildtforvaltningsrådet,Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelserog Zoologisk Museum.EURINGZoologisk Museum er medlem afEURING – Den Europæiske Sammenslutningaf Ringmærkningscentraler.Da fugle frit passerer politiske landegrænser,er et internationalt samarbejdeessentielt. EURINGs formål erat organisere og standardisere europæiskvidenskabelig ringmærkning.EURING har udviklet et kodesystemtil elektronisk lagring og udvekslingaf ringmærknings- og genfundsdata.I EURINGs databank samles genfundaf alle fugle ringmærket i Europa. Idag består databanken af knapt 2,8millioner genfund fordelt på ca. 330arter med hver mindst 500 genfund.Fugle bliver kun ringmærket i forbindelsemed specifikke projekter. ZoologiskMuseums hovedformål med ringmærkningener at tilvejebringe en grundlæggendebiologisk viden om de danske fuglesforekomst, spredning og trækforhold. Dettesker gennem Projekt Baggrundsmærkning.For en lang række – selv almindelige – danskearter mangler vi stadigvæk basal viden.Størsteparten af ringmærkningen udføres afknap 200 frivillige og engagerede ringmærkere.Ud over Projekt Baggrundsmærkning brugerZoologisk Museum også ringmærkningeni en række andre nationale og internationaleforskningsprojekter. Endvidere indgårZoologisk Museum samarbejdsaftaler medandre, som ønsker at anvende ringmærkningi fagligt øjemed. Museet godkender og førertilsyn med sådanne eksterne samarbejdsprojekter.Det sikrer bl.a., at resultaternebearbejdes og offentliggøres.Dansk ringmærkning i talI Danmark ringmærkes årligt mellem 60.000 og 80.000 fugle, og vi modtager omkring3.000 genmeldinger. Hertil kommer aflæsninger af farveringe. De 10 hyppigstringmærkede og genmeldte fuglearter indtil 2005 er (ekskl. farveaflæsninger):ArtMærkningerRødhals 341.044Løvsanger 257.337Hættemåge 222.142Stær 204.233Landsvale 202.628Fuglekonge 199.428Grønirisk 193.964Musvit 179.023Solsort 143.029Sølvmåge 127.411Taffelænder ringmærket om vintereni Danmark er genfundet øst forUralbjergene i Rusland samt i detnordlige Kasakhstan.Foto: Eigil ØdegaardArtGenfundGråand 21.828Sølvmåge 15.823Ederfugl 12.542Hættemåge 12.320Knopsvane 11.014Skarv 8.020Solsort 7.175Grønirisk 6.203Musvit 6.142Stær 5.228Foto: Jan Skriver4 5


Flere resultater fra ringmærkningenBroget fluesnapper han.Foto: Peter LyngsEr der salmonella i fuglene?Zoologisk Museum har deltaget i etforskningsprojekt, der har sat fokuspå vildtets rolle som mulig kilde tilinfektioner med salmonella i danskehusdyrbesætninger. Der blev indsamletover 2.700 prøver fra ringmærkedefugle. Salmonella blev påvist hos 1,4procent af fuglene og udelukkendeomkring besætninger med i forvejensalmonellapositive produktionsdyr.Resultaterne tyder på, at en eventueludveksling af bakterier mellemproduktionsdyrene og vildtet omkringsalmonellapositive besætninger skerfra produktionsdyrene til vildtet snarereend omvendt.Hvordan finder trækfugle vej til Afrika?Der er opstillet mange hypoteser om, hvordan især nattrækkendesmåfugle navigerer under trækket (f.eks. voressangfugle). En teori går på, at fuglene bruger et simpelt‘ur-og-kompas’-instinkt: Fuglene ved, at de skal flyve i enbestemt retning på bestemte tider under trækket. En forskerfra Syddansk Universitet har analyseret genfund af brogetfluesnapper ringmærket i Skandinavien. Han konkluderede,at fuglene benytter denne simple model for at nå deres overvintringsområdei Vestafrika. Andre analyser giver anledningtil knapt så entydige konklusioner. Således er ’mysteriet’om fuglenes fantastiske evne til at finde vej til f.eks. Afrikastadigvæk genstand for megen forskning.Ankomsttidspunktet for trækfugleVed hjælp af ringmærkning har ZoologiskMuseum påvist, at ankomsttidspunktet for voretrækfugle om foråret er gennemsnitligt seksdage tidligere end for godt 20 år siden. Materialet,der ligger til grund for analyserne, er 22års systematisk indsamlede ringmærkningsdatafor 25 almindelige trækfuglearter på Christiansøved Bornholm.Københavns grågæsZoologisk Museums 35 års ringmærkningaf grågæs i Utterslev Mose i Københavnhar overraskende vist, at blot ni procent afhunnerne er mødre til halvdelen af alle degæslinger, der fødes i mosen. De erfarneog effektive mødre har stor betydning forbestandens trivsel. Endvidere viser undersøgelsen,at grågæs holder sammen i (livs-)lange forhold, og at stærke grågåsepar er istand til at overtage adskillige kuld gæslingerfra andre par. Nyetablerede gåsepar hari reglen dårligere ynglesucces end veletableredepar.10 11Bortskræmning påvirker ynglesucces hoskortnæbbede gæsSiden 1990 har Danmarks Miljøundersøgelser mærketkortnæbbet gæs med blå halsbånd. Der er foretaget intensiveaflæsninger overalt på trækvejene fra Nordnorge til Belgieni syd. Om foråret opholder størstedelen af bestanden sig iVesterålen i Nordnorge, inden de trækker til ynglepladsernepå Svalbard. Bønderne i Vesterålen har imidlertid forsøgtat skræmme gæssene bort for at beskytte græsafgrøderne.Det har vist sig, at forstyrrelserne forhindrer gæssene i atopbygge den rette fysiske form inden yngletiden. Aflæsningernefra vinterkvartererne viser, at ’forstyrrede’ gæs harfærre unger med end de ikke-forstyrrede. Resultaterne harbevirket, at myndighederne i Norge nu planlægger at udbetalebønderne kompensation for tabt udbytte, mod at gæssenefår lov at gå i fred.Rødstjert er en af dearter der ankommertidligere om foråret.Foto: Peter LyngsKortnæbbet gås med halsmærkeog satellitsender.Foto: Tony FoxKommunikation hos musvitterEn forskergruppe på Biologisk Institut,Københavns Universitet har brugt farveringmærkningtil at følge enkeltindividerfor at studere kommunikationssystemer hosmusvitter. De har bl.a. vist, at en musvithun,der ligger og ruger i redekassen, kankende sin mages sang. Hun kan også skelneden fra nabohannens sang. Dominerende hanner benytter overlapning, der svarer til attale i munden på hinanden. En aggressiv han vil ofte også plagiere en anden hans sang,når den henvender sig specifikt til denne. Både hanner og hunner kan aflure sangduellerog finde ud af, hvem af de duellerende hanner, der er stærkest og bruge denne informationsenere. Musvithunner opsøger f.eks. den dominerende han, uanset om det er hendesmage eller naboen.


Hvis du finder en ringmærket fuglFinder du en ringmærket fugl, vil vi gerne have følgende oplysninger:1. Ringnummer og centralens adresse2. Fuglens art3. Dato og tidspunkt4. Præcis stedsangivelse og nærmeste by5. Fuglens tilstand6. Fundomstændighederne7. Finders navn og adresseSom tak modtager finder et svarbrev med ringmærkningsdata fra Zoologisk Museum.Der kan forekomme ventetid, især på ringe fra udlandet. Hvis fuglen er død, vil vi gernehave tilsendt ringen. Skriv som sikkerhed ringens nummer i følgebrevet, i tilfælde af atringen bortkommer under forsendelsen.Oplysningerne sendes til:RingmærkningscentralenZoologisk MuseumStatens Naturhistoriske MuseumUniversitetsparken 15DK-2100 København ØTlf. 35 32 10 01, Fax. 35 32 10 10E-mail: ringing@snm.ku.dkwww.zmuc.ku.dk/ringLæs mere:• Ringmærkningscentralen, ZoologiskMuseum: www.zmuc.dk/ring• Den Europæiske Sammenslutningaf Ringmærkningscentraler(EURING): www.euring.org• Danmarks Ringmærkerforening:www.ringmaerkning.dk• Dansk Trækfugle Atlas. J. Bønløkkem.fl. (udkommer i 2006).• Særnummer i anledning af ringmærkningens100års jubilæum.Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift,nr. 4, 1999.• Tema om trækfugle. Kaskelot nr. 145Ringmærket sildemåge. Foto: Jan SkriverUdgivet af Zoologisk Museum, med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet, Lemvigh-Müller Fonden og 15. Juni Fonden, 2005. Tekst: Jesper Johs. Madsen og Carsten Rahbek.Vignetter: Jon Fjeldså. Fotovignetter: Peter Lyngs. Layout: Birgitte Rubæk. Tryk: Grafikom a/s.Forsidefoto: Jens Kristian Kjærgård (Havterner). ISBN 87-87519-69-0

More magazines by this user
Similar magazines