Hvorfor ringmærkes fugle? - Zoologisk Museum

Flere resultater fra ringmærkningenBroget fluesnapper han.Foto: Peter LyngsEr der salmonella i fuglene?Zoologisk Museum har deltaget i etforskningsprojekt, der har sat fokuspå vildtets rolle som mulig kilde tilinfektioner med salmonella i danskehusdyrbesætninger. Der blev indsamletover 2.700 prøver fra ringmærkedefugle. Salmonella blev påvist hos 1,4procent af fuglene og udelukkendeomkring besætninger med i forvejensalmonellapositive produktionsdyr.Resultaterne tyder på, at en eventueludveksling af bakterier mellemproduktionsdyrene og vildtet omkringsalmonellapositive besætninger skerfra produktionsdyrene til vildtet snarereend omvendt.Hvordan finder trækfugle vej til Afrika?Der er opstillet mange hypoteser om, hvordan især nattrækkendesmåfugle navigerer under trækket (f.eks. voressangfugle). En teori går på, at fuglene bruger et simpelt‘ur-og-kompas’-instinkt: Fuglene ved, at de skal flyve i enbestemt retning på bestemte tider under trækket. En forskerfra Syddansk Universitet har analyseret genfund af brogetfluesnapper ringmærket i Skandinavien. Han konkluderede,at fuglene benytter denne simple model for at nå deres overvintringsområdei Vestafrika. Andre analyser giver anledningtil knapt så entydige konklusioner. Således er ’mysteriet’om fuglenes fantastiske evne til at finde vej til f.eks. Afrikastadigvæk genstand for megen forskning.Ankomsttidspunktet for trækfugleVed hjælp af ringmærkning har ZoologiskMuseum påvist, at ankomsttidspunktet for voretrækfugle om foråret er gennemsnitligt seksdage tidligere end for godt 20 år siden. Materialet,der ligger til grund for analyserne, er 22års systematisk indsamlede ringmærkningsdatafor 25 almindelige trækfuglearter på Christiansøved Bornholm.Københavns grågæsZoologisk Museums 35 års ringmærkningaf grågæs i Utterslev Mose i Københavnhar overraskende vist, at blot ni procent afhunnerne er mødre til halvdelen af alle degæslinger, der fødes i mosen. De erfarneog effektive mødre har stor betydning forbestandens trivsel. Endvidere viser undersøgelsen,at grågæs holder sammen i (livs-)lange forhold, og at stærke grågåsepar er istand til at overtage adskillige kuld gæslingerfra andre par. Nyetablerede gåsepar hari reglen dårligere ynglesucces end veletableredepar.10 11Bortskræmning påvirker ynglesucces hoskortnæbbede gæsSiden 1990 har Danmarks Miljøundersøgelser mærketkortnæbbet gæs med blå halsbånd. Der er foretaget intensiveaflæsninger overalt på trækvejene fra Nordnorge til Belgieni syd. Om foråret opholder størstedelen af bestanden sig iVesterålen i Nordnorge, inden de trækker til ynglepladsernepå Svalbard. Bønderne i Vesterålen har imidlertid forsøgtat skræmme gæssene bort for at beskytte græsafgrøderne.Det har vist sig, at forstyrrelserne forhindrer gæssene i atopbygge den rette fysiske form inden yngletiden. Aflæsningernefra vinterkvartererne viser, at ’forstyrrede’ gæs harfærre unger med end de ikke-forstyrrede. Resultaterne harbevirket, at myndighederne i Norge nu planlægger at udbetalebønderne kompensation for tabt udbytte, mod at gæssenefår lov at gå i fred.Rødstjert er en af dearter der ankommertidligere om foråret.Foto: Peter LyngsKortnæbbet gås med halsmærkeog satellitsender.Foto: Tony FoxKommunikation hos musvitterEn forskergruppe på Biologisk Institut,Københavns Universitet har brugt farveringmærkningtil at følge enkeltindividerfor at studere kommunikationssystemer hosmusvitter. De har bl.a. vist, at en musvithun,der ligger og ruger i redekassen, kankende sin mages sang. Hun kan også skelneden fra nabohannens sang. Dominerende hanner benytter overlapning, der svarer til attale i munden på hinanden. En aggressiv han vil ofte også plagiere en anden hans sang,når den henvender sig specifikt til denne. Både hanner og hunner kan aflure sangduellerog finde ud af, hvem af de duellerende hanner, der er stærkest og bruge denne informationsenere. Musvithunner opsøger f.eks. den dominerende han, uanset om det er hendesmage eller naboen.