Se afgørelsen her - Sickpigs.dk

sickpigs.dk
  • No tags were found...

Se afgørelsen her - Sickpigs.dk

*MILJØKLAGENÆVNETKnud HaugmarkSjællandsvej 292800 Kgs. LyngbyKlage over afslagpå adgang tilmiljøoplysninger idatabasen VetstatFrederiksborggade 151360 København KTelefon: 3395 57 70Telefax: 33955784mkn@mkn.dkwww.mkn.dkDen 30. juli 2008 J.nr.MKN-400-00006De klagede ved mail af ll. juli 2007 over Danmarks Tekniske Universitets (DTU)afgørelse af 29. juni 2007. DTU fremsendte klagen til Miljøklagenævnet den 11. juli2007.Miljøklagenævnet har besluttet at afvise sagen, idet nævnet ikke er klagemyndighed forDTU's afgørelse. I det følgende redegør nævnet for baggrunden for denne beslutning.Redegørelse for sagenVed skrivelse af 21. maj 2007 bad Folketingets Ombudsmand DTU om at træffe en nyafgørelse om Deres begæring om aktindsigt i miljøoplysninger i databasen Vetstat, idetombudsmanden henviste til sin udtalelse af 4. maj 2006 til Ministeriet for Familie- ogForbrugeranliggender.Det tidligere Danmarks Fødevareforskning er efter en fusion den 1. januar 2007 etinstitut under DTU og benævnes nu DTU-Veterinærinstituttet.Den 12. juni 2007 traf DTU afgørelse om at meddele Dem afslag på Deres anmodningom aktindsigt i miljøoplysninger i databasen Vetstat. Afgørelsen lyder:DTU har ved årsskiftet 2007 fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender modtaget din sagangående aktindsigt databasen Vetstat.Vetstat er et elektronisk register, som er anmeldt til Datatilsynet. Registret omfatter al receptpligtigmedicin ordineret, udleveret eller anvendt af dyrlæger.DTU forstår din henvendelse sådan, at du ønsker at få adgang til hele databasen Vetstat samt aktindsigt ioplysninger om fire navngivne landmænds forhold i databasen VETSTAT.Grundet en fusion mellem DTU og Fødevareinstituttet, hvor DTU er den forsættende part, og uklarhedom, hvorvidt databasen VETSTAT indeholder miljøoplysninger, har DTU besluttet at genoptage din sagog behandle


anmodningen efter Lov om aktindsigt i miljøoplysninger under hensyntagen til Ombudsmandens udtalelse af 4.maj 2006.Ad) Ønsket om en fri søgeadgang til hele databasen VetstatDet følger af Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, at enhver, under de betingelser og med de undtagelser,der følger af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf.dog stk. 2-6 og § 3. Ved Lov om aktindsigt i miljøoplysninger gælder der således et krav om, at betingelser iOffentlighedsloven skal opfyldes for, at man kan få aktindsigt.Ifølge Offentlighedslovens § 4, stk. 3 er det et krav, at den, der anmoder om aktindsigt, skal angive de dokumentereller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Dette krav skal derfor også opfyldes,hvis Lov om aktindsigt i miljøoplysninger anvendes.Specificeringskravet efter Offentlighedslovens § 4, stk. 3 bevirker således, at du ikke har krav på at få adgang tilfri søgning i databasen VETSTAT. DTU kan derfor ikke efterkomme din anmodning om fri adgang i databasenVETSTAT.Efter DTU's modtagelse af sagen har du ved mail at 30. marts 2007 supplerende anført, at Offentlighedslovens §4, stk. 3 ikke finder anvendelse på oplysningerne i databasen VETSTAT.DTU skal i den forbindelse henvise til EU-direktiv 2003/4/EF af28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger,og om ophævelse af Rådets direktiv 90/3131E0F (200314), der er implementeret i dansk ret vedLov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det følger af EU-direktivets artikel 4, stk. l, litra C, at medlemsstaternekan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt anmodningen er udfærdiget ifor generelle vendinger.Det følger af Karnovs note 3 til Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, at de nævnte loves almindelige betingelserfinder forsat anvendelse, f.eks. offentlighedslovens krav om identifikation af sagen (4, stk. 3).Ydermere følger det af Vejledende udtalelser om aktindsigt i miljøoplysninger, at der ikke stilles formkrav iforbindelse med en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, hvorfor anmodningen kan fremsættesmundtligt eller skriftligt. Men sagen skal kunne identificeres, hvorefter vejledningen henviser til Offentlighedslovens§ 4, stk. 3.Da Direktivets art. 4, stk. 1, litra c anfører, at adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt anmodningen erudfærdiget i for generelle vendinger, uden at anføre en undtagelse vedrørende oplysninger i en database, og atLov om aktindsigt i miljøoplysninger må fortolkes EU-konformt, må identifikationskravet efter Offentlighedslovens§ 4, stk. 3 fortolkes udvidende og således også omfatte oplysninger i en database.Det kan således konkluderes, at identifikationskravet jf. Offentlighedslovens § 4, stk. 3 gælder for miljøoplysninger,og at databaseoplysninger i lyset af Direktivet skal indfortolkes under begrebet "Sager" i identifikationskravet.Det betyder herefter, at en anmodning om aktindsigt skal angive den konkrete sag i databasen, der ønskes aktindsigti. Man skal således angive, hvilken landmand, der ønskes aktindsigt i.MeraktindsigtDTU har i forbindelse med sagens afgørelse overvejet meroffentlighed. Aktindsigt er ej heller givet i henhold tildenne mulighed, idet databasen indeholder personoplysninger, som beskyttes af Persondataloven.Ydermere kan anføres, at databasens oplysninger i sig selv ikke, for udenforstående, kan give yderligere afklaring,idet oplysningerne i databasen ikke kan stå alene, da det er nødvendigt at sammenholde oplysningernemed de faktiske forhold. Det skal i den forbindelse informeres om, at VETSTAT på sin hjemmeside offentliggøren række oplysninger i sumform beregnet på grundlag af oplysninger i VETSTAT.Ad) Anmodning om aktindsigt vedrørende fire navngivne landmændDTU har i forbindelse med denne sag hørt alle fire landmænd. Det skal indledningsvist anføres, at en enkeltlandmand er et I/S og dermed omfattet af bestemmelserne om videregivelse af oplysninger i henhold til Lov omaktindsigt i miljøoplysninger, og tre af landmændene er enkeltrnandsvirksomheder, der er omfattet at Persondatalovensbestemmelser om videregivelse af personoplysninger.


Landmand omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.Det følger af Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, at enhver, under de betingelser og med deundtagelser, der følger af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, har ret til at blive gjort bekendt medmiljøoplysninger jf. dog stk. 2-6 og § 3. Ved Lov om aktindsigt i miljøoplysninger gælder der således etkrav om, at betingelser i Offentlighedsloven skal opfyldes for, at man kan få aktindsigt.Af Offentlighedslovens § 12 fremgår det, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om drifts- ellerforretningsforhold eller lignende for så vidt, det er af væsentlig økonomisk betydning for den person ellervirksomhed oplysningen angår, at begæringen ikke kan imødekommes.Ydermere fremgår det af Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, at myndigheden ved anvendelsen af §12, stk. 1 i lov om offentlighed i forvaltningen skal foretage en konkret afvejning af offentlighedensinteresser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, overfor de interesser, der varetages ved atafslå en udlevering.Landmanden har orienteret DTU om, at oplysningerne i databasen Yetstat vedrører forhold omkringbedriftens produktion. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil således gøre viden tilgængelig omlandmandens drifts- og forretningsforhold, som er til landmandens eget brug. Landmanden har i denforbindelse anført, at en sådan offentliggørelse vil sætte ham i en konkurrencemæssig ulig situation iforhold til andre landmænd og medføre en økonomisk skadevirkning for landmandens virksomhed.Ydermere har landmanden oplyst om, at data i Yetstat omkring medicinanvendelsen ikke umiddelbart eranvendelige og forståelige i den brede offentlighed, hvilket medfører, at der kan gives etfortegnet/fejlfortolket billede af medicinforbruget i besætningen, der også kan have en umiddelbarøkonomisk skadevirkning for virksomheden.Det indkomne høringssvar underbygger DTU's vurdering af, at aktindsigt i landmandens data, iubearbejdet form, kan medføre en væsentlig risiko for en økonomisk- og konkurrencemæssigskadevirkning for landmandens bedrift. DTU skønner ydermere, at landmandens interesser vejer tungereend hensynet til offentlighedens interesser i, at oplysningerne offentliggøres. Det skyldes, atoffentliggørelse af oplysninger om medicinforbruget i besætningen kan give et fortegnet/fejlfortolketbillede af medicinforbruget i besætningen og derved have en væsentlig økonomisk- ogkonkurrencemæssig skadevirkning for landmanden, samt at landmanden vil stå en konkurrencemæssigulig situation i forhold til andre landmænd og medføre en økonomisk skadevirkning, hvis offentliggørelsesker. Hertil kommer, at Yetstat på sin hjemmeside offentliggør en række oplysninger i bearbejdet sumform beregnet på grundlag af oplysninger i Yetstat, hvorfor det er muligt at få kendskab til en rækkeinformationer i databasen på den måde.DTU har derfor ikke mulighed for at tillade aktindsigt i oplysninger vedrørende den landmand, der erregistreret som et VS.Landmanden er generelt indstillet på stor åbenhed om bedriften, hvorfor landmanden ser positivt på enhenvendelse fra dig.Landmænd omfattet af PersondatalovenDet følger af Persondataloven, at videregivelse kan ske, hvis den registrerede samtykker eller hvisbehandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningernevideregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denneinteresse jf. Persondatalovens § 6.I høringsbrevene har landmændene afvist generel aktindsigt i databasens oplysninger, men har informeretDTU om, at man er indstillet på stor åbenhed omkring deres bedrifter, hvorfor landmændene ser positivtpå en henvendelse fra dig.Landmændene har endvidere oplyst om, at data fra Yetstat alene giver mening i en bredere sammenhængomkring situationen på bedriften, herunder viden om en række andre forhold som driftsform,sygdomssituation mm., og at denne type oplysninger ikke foreligger i offentlige registre.De indkomne høringssvar underbygger DTU's vurdering af, at du ikke har en berettiget interesse, der overstigerhensynet til landmændenes interesser. Det skyldes, at databasens oplysninger, uden supplerende oplysninger, forudenforstående, kan give et fortegnet/fejlfortolket billede af medicinforbruget i besætningen, som DTUydermere skønner at kan have en økonomisk- og konkurrencemæssig skadevirkning for landmændene, hvisoffentliggørelse sker i ubearbejdet form. Hertil kommer, at Yetstat på sin hjemmeside offentliggør en rækkeoplysninger i bearbejdet sumform beregnet på grundlag at oplysninger i Yetstat, hvorfor det er muligt at fåkendskab til en række informationer i databasen på den måde.DTU har derfor ikke mulighed for at tillade aktindsigt i oplysningerne vedrørende de landmænd, der er omfattet


at Persondataloven.MeraktindsigtDTU har i forbindelse med videregivelse af landmændenes oplysninger overvejet meroffentlighed. DTU har dogikke mulighed for at give aktindsigt udefra princippet om meroffentlighed. Det skyldes, at databasen s oplysninger,uden supplerende oplysninger, for udenforstående, kan give et fortegnet/fejlfortolket billede at medicinforbrugeti besætningen. Offentliggørelse af disse oplysninger kan derfor have en væsentlig økonomisk- ogkonkurrencemæssig skadevirkning for landmændene, hvis dette sker ubearbejdet form. Det skal i den forbindelseinformeres om, at Yetstat på sin hjemmeside offentliggør en række oplysninger i bearbejdet sumformberegnet på grundlag af oplysninger i Yetstat.Ad) Fremsendte artiklerDu har løbende fremsendt materiale til DTU til brug for vurdering af din aktindsigtsanmodning. DTU opfatterfremsendelsen som argumentation for, at der er en samfundsmæssig interesse at få aktindsigt i disse data. Dettemå afvises jf. nedenfor:Ad) Artikel i Politikken den 2. maj 2007 vedr. udledning af antibiotika fra dambrugArtiklen fastslår, at der bliver udledt antibiotika fra dambrug til de tilstødende vandløb. Dette er næppe overraskendefor nogen og tilsvarende resultater er for øvrigt også tidligere offentliggjort. Det afgørende er imidlertid,hvorvidt den udskilte antibiotika forårsager resistensudvikling, hvilket artiklen imidlertid ikke udtaler sigom. Tværtimod skriver DMU, som er medforfatter til undersøgelsen, i en kommentar til meddelelsen i pressen:"12004 udkom DMU og DFU's rapport om medicin og hjælpestoffer (fase 2) som DFU rapport 135-04. I dennerapport undersøgte vi koncentrationsforholdene under medicinering på et dambrug. Samtidig blev der udførtresistensundersøgelser, der viste at der ikke var en resistensopbygning nedstrøms dambruget"Der er aldrig foretaget undersøgelser at, hvorvidt vildtlevende fisk kan have indtaget medicin udledt fra dambrug.Begrundelsen herfor er formentlig, at koncentrationen i givet fald vil være for lille til at kunne måles.Endvidere skal det anføres, at de normale sygdomme, der ses i akvakultur ikke er zoonotiske, og derfor ikkeangriber mennesker, hvorfor overførsel at resistente bakterier til mennesker kun har teoretisk interesse.Ad) Omtale 3. maj 2007 i Radio Bornholm vedr. udledning af antibiotika på markerne via gyllenDer foreligger ingen dokumentation for som påstået i udskriftet, at udledning af antibiotika på markerne viagyllen kan frembringe resistens hos mennesker Artiklen er da også uden nogen form for dokumentation. Atantibiotika skulle kunne frembringe resistens over for vacciner er direkte misinformation.Ad) The Copenhagen Recommendations fra et symposium afholdt i København september 1998Symposiet fra september 1998, The Microbial Threat, hvor The Copenhagen Recommendations blev udformet,forholdt sig alene til den truende resistensudvikling forårsaget af et konstateret stigende forbrug af antibiotikasåvel til mennesker som dyr. I slutningen af rapporten nævnes det under fremtidige forskningsmuligheder, at etmuligt forskningsprojekt ville være at undersøge "the effect of the re1ease of antimicrobials and resistantmicroorganisms in the enviroment on resistens". Det er således i rapporten nævnt som et muligtforskningsprojekt, men ikke som et problem. Veterinærinstituttet bekendt, er en sådan undersøgelse aldrig foretaget.Denne afgørelse kan ifølge lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 4a påklages til Miljøklagenævnet, Frederiksborggade15, 1360 København K, E-mail: mkn@mkn.dk. Ifølge § 4a skal en klage til Miljøklagenævnetindgives skriftligt til DTU, hvorefter DTU videresender klagen til Miljøklagenævnet.Den 20. juni 2007 fremsendte De bemærkninger til afgørelsen, hvori De ikke fandttilstrækkelige holdepunkter i de indkomne høringssvar for, at landbrugsbedrifternesejerkreds fandt en offentliggørelse af oplysninger om medicinforbruget for skadelig forbedriften. Herudover bemærkede De, at der ikke var foretaget en konkret afvejningmellem hensynet til offentlighedens interesse i at få adgang til oplysninger og hensynettil landbrugsbedrifternes mulige interesse i at begrænse adgangen til oplysninger ommedicinforbruget på bedriften.DTU fastholdt i skrivelse af 29. juni 2007 sin afgørelse om afslag på aktindsigt iVetstat. Afgørelsen lyder:DTU har modtaget din høringsskrivelse af 20. juni 2007 fremsendt på mail. DTU fastholder afgørelsenmed følgende bemærkninger:DTU er af den opfattelse, at DTU har foretaget et relevant skøn i forbindelse med gennemgang af fakta jf.tidligere fremsendt brev af 12. juni 2007 og nedenfor beskrevet.


Som beskrevet i brev af 12. juni 2007, skal 3 ud af 4 landmænd behandles efter persondataloven. Detfølger af persondatalovens § 6, at aktindsigt kræver, at du har en berettiget interesse, der overstigerhensynet til den person, hvis oplysninger videregives. DTU mener ikke, at du angiver at have en personligberettiget interesse, som vejer tungere end hensynet til den person, hvis oplysninger videregives. Derhenvises derfor til afvejning og konklusion i skrivelse af 12. juni 2007 vedrørende landmænd, der omfattetaf persondatalovens bestemmelser og nedenfor i dette brev.For så vidt angår den landmand, som er et I/S, er DTU ikke af den opfattelse, at du anfører argumenter foren samfundsmæssig interesse, der vejer tungere en hensynet landmandens interesser i ikke at fåoplysningerne offentliggjort jf. brev af 12. juni 2007, hvor den samfundsmæssige interesse særskiltbehandles under punktet "Ad fremsendte artikler" og nedenfor i dette brev, hvor DTU forstår dithøringssvar som argumenter for en samfundsmæssig interesse.Du anfører i dit høringssvar, at det er muligt at sætte oplysningerne i Vetstat sammen med andreoplysninger og derved skabe klarhed over antibiotikaforbruget i den enkelte bedrift. Til det skal DTUanføre, at eneste mulige relevante sammenkøringstabel, efter DTU's opfattelse, er CHR-registeret, somvedrører oplysninger om, hvor mange dyr i forskellige aldersgrupper, der findes på hver ejendom. CHRregisteretsammenholdt med Vetstat vil give oplysninger om et gennemsnitligt forbrug pr. dyr. En sådansammenligning skaber usikkerhed, da der alene er tale om gennemsnit og oplysningerne giver ingenindikation om, hvorvidt den anvendte antibiotikamængde er rimelig, da kun bedriften kender til defaktiske forhold omkring anvendelse af antibiotikamængden. Der vil således være risiko for, atlandmændene miskrediteres i den offentlige debat på et ikke sagligt grundlag, hvis videregivelse afoplysningerne i Vetstat sker på dette grundlag.Du angiver i din høringsskrivelse, som et argument for aktindsigt, at offentliggørelse af oplysningerne vilkunne give en efterfølgende afklaring af, i hvilken sammenhæng oplysningerne skal ses. Enoffentliggørelse af Vetstatoplysninger vil efter DTU' s opfattelse, jævnfør ovenstående, skabe etufuldstændigt grundlag for at vurdere landmændenes antibiotikaforbrug. Offentliggørelse af oplysningernekan risikere at miskreditere landmanden på et ikke sagligt grundlag og landmændene bliver efterfølgendenødsaget til at investere meget tid og bestræbelse på at få genoprettet et korrekt billede af landmandensbedrift. DTU finder det uhensigtsmæssigt, at landmanden skal stilles i en sådan situation på etufuldstændigt grundlag, hvorfor DTU ikke kan efterkomme din argumentation.Som det er oplyst dig i brev af 12. juni 2007, er der tilbudt dig et møde med landmændene således, atlandmændene kan orientere dig om forholdene på deres bedrifter.For så vidt angår dit synspunkt om, at der ikke er omstændigheder, der kan medføre, at konkurrenceevnenkan svækkes, er STU uenig. Landmandens bedrift, med en uberettiget kritisk omtale i pressen, kan lidegenerel skade i markedet og dermed have væsentlige økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenserfor bedriften.DTU skal i relation til sidste del af din høringsskrivelse, vedrørende tetracycliner, gøre opmærksom på, atDTU er informeret om, at fravænning i dag normalt sker efter 4 uger, at gennemsnittet næsten er 5 uger,og at


de 7 uger gælder for økologisk produktion jf. E-kontrollen opgjort i Dansk Svineproduktions Årsrapport 2006. Ikonventionel griseproduktion vil 7 uger være urealistisk, da det vil være nødvendigt at udsætte søerne langthyppigere end, hvad der er tilfældet i dag. Tidligere tiders opfattelse af, at tetracyclin selekterer for resistensover for andre antibiotika er i dag forladt grundet manglende dokumentation. Tetracycliner benyttes i dag kun ibegrænset omfang til mennesker.For så vidt angår smileyordningen og det Grønne Regnskab, er det fra lovgivers side et krav, at offentliggørelsesker for, at samfundet kan få kendskab til oplysningerne, hvilket ikke er tilfældet for oplysningerne i Vetstat.Det skal for en god ordens skyld anføres, at visse oplysninger fra registeret Vetstat, i bearbejdet form, læggesud på Vetstats hjemmeside, og at DTU i den forbindelse lever op til kravene i Bekendtgørelse nr. 415 af13/5/2005 om aktiv formidling afmi1jøoplysninger.Klagen til nævnetDe klagede i overensstemmelse med den anførte klagevejledning til Miljøklagenævnetover DTU' s afgørelse af 29. juni 2007 ved mail af 11. juli 2007 til DTU. Ved mail af11. juli 2007 videresendte DTU klagen til Miljøklagenævnet. Deres klage havde blandtandet følgende indhold:"Der er ret til aktindsigt i miljøoplysninger i henhold til miljøoplysningsloven. Denne understøttes af offentlighedslovenog forvaltningsloven jf. § 2, stk. l, men det må understreges i den forbindelse, at offentlighedslovensregler skal fortolkes i overensstemmelse med miljøoplysningsloven. Dette fremgår tydeligt af miljøoplysningslovenstekst og systematik, men også i henhold til fortolkningsprincippet lex posterior.Dette indebærer, at identifikationskravet i henhold til offentlighedsloven § 4, stk. 3 skal forstås således, at enbegæring om aktindsigt skal angive de oplysninger, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.Denne tolkning er i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning til lov om aktindsigt i miljøoplysninger,nr. 3, 2006, afsnit 2.1.1.1., hvor der anføres: "Oplysningerne skal kunne identificeres".I denne sag er de ønskede oplysninger præcist angivet og dermed identificeret; nemlig de oplysninger, der befindersig i Vetstat. At der er tale om en database er i denne forbindelse uden betydning. En database er blot detmedium, som oplysningerne lagres i efter en systematik, der i øvrigt bør skabe optimale praktiske betinger foradgangen til informationerne via sine søgefunktioner.Miljøoplysningsloven Århuskonventionen og EU-direktivet klart lægger op til, at den elektroniske registrering idatabaser skal bruges til at øge offentligheden. Derfor er oplysninger grundbegrebet i loven, og ikke dokumentersom i offentlighedsloven.Det skal desuden bemærkes til orientering, at offentlighedsloven § 4, stk. 3 i henhold til Folketinget Ombudsmandspraksis faktisk ikke begrænser aktindsigt i databaser, der kan gives eftermeroffentlighedsprincippet, det vil sige når der ikke er noget til hinder for det, fx tavshedspligt jf. lovens § 4,stk. 1.Med hensyn til anvendelsen af miljøoplysningsdirektivet art. 4, stk. l, litra c skal anføres, at denne bestemmelsebemyndiger medlemsstaterne til at begrænse adgangen til miljøoplysninger, hvis anmodningen er udfærdiget ifor generelle vendinger. For det første er nærværende aktindsigtsbegæring ikke udfærdiget i generellevendinger; tværtimod angiver den præcist og konkret, hvad der ønskes aktindsigt i. For det andet - og af størstbetydning - gælder, at art. 4, stk. l, litra c udtrykkeligt anvender ordet "kan". Der er altså ikke tale om, atmedlemsstaternes lovgivende myndighed er underlagt nogen forpligtelse. Derfor kan en EU-konform fortolkningpå dette felt ikke føre til en udvidende fortolkning af offentlighedsloven § 4, stk. 3.DTU anfører desuden at meroffentlighed ikke kan komme på tale, idet databasen indeholder personoplysninger,som beskyttes af personoplysningsloven. Det er her nødvendigt at påpege, at enkeltmands ejede virksomhederer omfattet af personoplysningsloven, som dog tillader videregivelse af data efter konkret afvejning jf.personoplysningsloven § 6, stk. l, nr. 7. Ifølge Miljøministeriets vejledning om lov om aktindsigt i miljøoplysningerer det kun følsomme oplysninger om privatlivet, der skal tilbageholdes f. x. om strafbare forhold, seafsnit 2.3.1.6.Dette er i overensstemmelse med miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, hvoraf fremgår at bestemmelser der beskytterprivatlivsoplysninger og forretningshemmeligheder jf. offentlighedsloven § 12, stk. 1 skal anvendes


estriktivt, og at der desuden konkret skal tages hensyn til offentlighedens interesse i udlevering afoplysningerne.Således vil der i yderste fald kun være belæg for at undtage oplysninger, der angår følsommeprivatlivsoplysninger som ovenfor nævnt, og herefter bør der gives aktindsigt i resten.DTU anfører, at offentliggørelse vil kunne skade landmænd, fordi oplysningerne kan give et ufuldstændigtbillede af bedriften, hvilket kan forårsage et "fortegnet/fejlfortolket" billede af bedriften.Offentlighedsloves undtagelsesbestemmelser gælder oplysninger, der eksisterer. Afslaget er givet pågrundlag af en udokumenteret antagelse af, at misforståede oplysninger kan skade landmandenøkonomisk. Der er ikke hjemmel i lovgivningen for at afvise aktindsigt med den begrundelse, atoplysninger vil kunne misforstås af den, der modtager oplysningerne. Der er heller ikke hjemmel for atafvise indsigt med den begrundelse, at en landmand måske skal supplere oplysningerne, idet dette ikkeudgør en væsentlig økonomisk interesse. En praksisdannelse af, at man kan afvise aktindsigt på grundlagaf udokumenterede formodninger om uheldige virkninger af misforståelser af oplysninger vil muliggøreen de facto afskaffelse af offentlighedens adgang til oplysninger fra det offentlige, hvilket ville være i stridmed vores princip om offentlighed i forvaltningen.Der findes flere offentlige registre over virksomheders miljøforhold, EPER, grønne regnskaber m.v. Disseregistre er naturligvis undergivet persondataloven, så denne lover ingen hindring for offentliggørelse afmiljøoplysninger, uagtet at de naturligvis - som alt andet her i tilværelsen - kan misforstås. Se bilag 1,udskrift fra registret EPER af en bedrift, hvor udledningen af ammoniak i 2001 er angivet. Der er ikkeanført data, som kan sætte denne udledning i forhold til bedriftens størrelse. Dette forhold taler imodDTU's påstand om, at oplysninger om medicinanvendelse ikke kan offentliggøres fordi de kan misforstås,fordi der ikke foreligger oplysninger i VETST A T om andre forhold med indflydelse påmedicinanvendelsen. Der er ikke hjemmel i loven for, at miljøoplysninger skal kunne sættes ind i enbestemt sammenhæng, for at miljøoplysningsloven gælder.På samme måde er der ikke hjemmel i lovgivningen for, at man kan afvise aktindsigt ud fra en antagelseaf, at offentliggørelse vil medføre vanskeligheder for landmanden, når det gælder ansættelse afkvalificeret arbejdskraft.Det er af væsentlig interesse for ansøgere og ansatte i landbruget at kunne orientere sig om de risici, deudsætter sig for, når der tager arbejde i husdyrproduktion. DTU har sammen med seruminstituttetoffentliggjort en rapport om forekomsten af multiresistente stafylokokker kaldet MRSA CC398 hosdyrlæger, landmænd mv. Her skriver Robert Skov, Kåre Mølbak (Statens Serum Institut) og FrankAarestrup (Fødevareinstituttet, DTU) i sammenfatningen bl.a.:En case-kontrol undersøgelse omfattende 21 cases med påvist infektion eller kolonisering med MRSACC398 viser, at kontakt til landbrug med dyr (primært svin) er den dominerende risikofaktor for MRSA afdenne type. Ved mikrobiologiske undersøgelser i besætninger fra disse cases er tilstedeværelsen MRSA afdenne type endvidere verificeret. Det er dermed bekræftet, at danske svin kan udgøre et reservoir forMRSA af typen CC398, og kontakt til svinebesætninger kan udgøre en risikosituation for MRSA. "En infektion med disse stafylokokker kan være dødelig for eksempel i forbindelse med en operation.Udenlandske undersøgelser bekræfter DTUs undersøgelse. Offentligheden har altså en helt konkretinteresse i at kende VETST A T data. Det kan undre, at DTU ikke inddrager denne undersøgelse i deresafvejning mellem offentlighedens og landmandens interesser. DTU fremsætter blot en udokumenteretformodning om landmænds mulige interesse i, at oplysningerne bevares hemmelige. Det skal bemærkes,tre af landmændene, som af DTU behandles efter persondataloven, i deres enslydende høringssvar ikkeanfører, at offentliggørelse vil skade deres økonomiske forhold.SagsbehandlingenBehandlingen af begæring om aktindsigt har taget over tre år. Første afslag fra Familieministeriet blev begrundetmed, at VETST A T ikke var omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Sagsakter tyder på,at man i Familieministeriet lægger sig hårdt i selen sig for at finde belæg for at afvise, at VETST A Tindeholder miljøoplysninger. 2 [2][2] Afslaget blev indbragt for ombudsmanden, som udtalte at afgørelsenvar truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Den nu foreliggende afgørelse blev truffet af DTU i henhold tilmiljøoplysningsloven. DTU har gennemført høringer at 4 landmænd hele to gange, (30/3 og 2/5 2007) ogmen ikke forelagt deres høringssvar for undertegnede før afgørelsen blev truffet, hvilket er i strid medforvaltningslovens regler


•om partshøring. (§ 19). Dette har jeg foreholdt DTU, som allerede d. 30 marts 2007 i en mail tilundertegnede skrev:Vi arbejder i øjeblikket på at høre de landmænd, hvis oplysninger du harbedt om.Men d. 13. juni 2007 skrev man følgende:DTU har oprindelig ikke vurderet, at der var forhold i sagen, som krævedepartshøringDTU trak dog efter to henvendelser fra undertegnede deres afgørelse tilbage, idet den nu skulle betragtessom "foreløbig", hvorefter jeg kunne fremkomme med kommentarer til landmændenes høringssvar.Disse forhold ved sagsbehandlingen rejser tvivl om, hvorvidt sagsbehandlingen er foregået objektivt. Detser snarere ud til, at forvaltningen på forhånd har besluttet at modvirke offentliggørelse af VETSTA T,hvilket kunne tyde på en ikke-saglig varetagelse af særinteresser.Sidst skal jeg kommentere afgørelsens bemærkninger om konkrete eksempler på miljøvirkninger afantibiotikaudslip fra landbrug.Det afgørende er ikke, om en sammenhæng er bevist. Loven giver hjemmel for offentliggørelse afoplysninger vedrørende "udledninger og andre udslip til miljøet, der påvirker eller kan påvirke demiljøelementer som nævnt i nr. 1 .. " (75 % af antibiotika givet til svin formodes at ende i gyllen.)Her er en formodning altså tilstrækkelig. Sammenhængen mellem antibiotikaforbrug, miljøforhold ogmenneskers sundhed er i øvrigt veldokumenteret og udgør baggrunden for, at VETST A T overhovedetblev oprettet. Jeg har i sagen fremlagt 100 sider 1 med oversigter over forskningsresultater, der viser ensammenhæng mellem miljøforhold og anvendelse af antibiotika i landbruget. Den ovenfor omtalteundersøgelse fra DTU samt denne artikel 2 giver også rigelig dokumentation herfor.Der ser for mig ikke ud til, at DTU har foretaget en konkret og generel afvejning eftermiljøoplysningsloven § 2 mellem landmandens og offentlighedens interesser i forbindelse med offentliggørelse.Der skal i henhold til vejledningen meget stærke hensyn til at begrunde undtagelser."Miljøklagenævnets bemærkningerDet fremgår af sagen, at DTU i sit afslag af 12. juni 2007 gav vejledning om klage tilMiljøklagenævnet under henvisning til § 4 a i miljøoplysningsloven (lovbekendtgørelsenr. 660 af 14. juni 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved § 8 i lov nr.571 af 9. juni 2006).Miljøklagenævnet er efter § 4 a klagemyndighed for afgørelser truffet organer omfattetaf lovens § l, stk. 2, og forsyningsvirksomheder m.v. omfattet af § 1, stk. 1.Miljøklagenævnet er indsat som klageinstans for organer nævnt i § 1, stk. 2, fordi derellers ikke ville være nogen myndighed at klage til. Dette fremgår af lovens forarbejder.Afgørelser truffet af DTU kan ikke påklages til Miljøklagenævnet under henvisning til§ 4a, da DTU er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af lovens § 1,stk. 1, og den almindelige klageadgang i lovens § 4, stk. 6, hvorefter klage skal rettes tilden myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt iden sag, begæringen om aktindsigt vedrørerhttp://www.sickpigs.dk/flexnews/uploads/minff.html2 http://www.sickpigs.dk/flexnews/uploads/Newsletter_mrsa.pdf


Deres klage går ud på at få aktindsigt i alle data i Vetstat-databasen, som administreres af DTU,herunder data, der vedrører fire nærmere angivne landsbrugsbedrifter. En klage over afslag på detteskal følge den almindelige klageordning for afgørelser truffet af DTU, jf. miljøoplysningslovens § 4,stk. 6. DTU står under tilsyn af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Miljøklagenævnet har derfor videre sendt Deres klage til dette ministerium.Miljøklagenævnet har i sin afgørelse af 23. november 2007, j.nr. MKN-400-0002, af en sag omalmindelig registerindsigt i Vetstat givet en mere udførlig redegørelse for klagemulighederne eftermiljøoplysningslovens § 4, stk. 6, og § 4 a. Der henvises til denne afgørelse, som vedlægges.Afgørelsen er truffet af konstitueret ankechef, cand.jur. Pouel Pedersen uden medvirken afbeskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 106, stk. 3.•

More magazines by this user
Similar magazines