Industriens overenskomst 2012-2014 - 3F

industriensuddannelser.dk
  • No tags were found...

Industriens overenskomst 2012-2014 - 3F

industriensoverenskomst20122014


Almindelig delmed bilag1side 7-169Speciel delmed bilag2side 171-186Lærlingebestemmelsermed bilag3side 187-212StikordsregisterAfsnit 1, 2 og 3Kalender 2012-20144side 213-231side 233


IndholdIndholdIndholdAlmindelig del 7Kap. I. Samarbejdet 8§ 1 Valg af tillidsrepræsentant 8§ 2 CO-fællestillidsrepræsentant 10§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse 11§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver 11§ 5 Møder med ledelsen m.v. 13§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v. 14§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 16Kap. II. Lokalaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v. 17Kap. III. Arbejdstiden 19§ 9 Den normale arbejdstid 19§ 10 Weekendarbejde 21§ 11 Deltidsbeskæftigelse 23§ 12 Flextid 24§ 13 Overarbejde 25§ 14 Forskudt arbejdstid 29§ 15 Skifteholdsarbejde 31§ 16 EU-Arbejdstidsdirektiv 35§ 17 Direktiv om børn og unge 35§ 18 Fridage 35Kap. IV. Ude- og Rejsearbejde 37§ 19 Udearbejde 37§ 20 Rejsearbejde 39§ 21 Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjeneste 41Kap. V. Lønforhold 42§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser 42§ 23 Supplerende lønsystemer 43§ 24 Akkord 44§ 25 Fritvalgs Lønkonto 46§ 26 Ventetid 49§ 27 Hjemsendelse 49§ 28 Lønningsperioder/Lønudbetaling 50Kap. VI. Øvrige bestemmelser 52§ 29 Sygdom/tilskadekomst 52§ 30 Børns sygdom/Hospitalsindlæggelse 54§ 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 55§ 32 Deltagelse i begravelser 56§ 33 Forsørgertabsydelse 56§ 34 Pension 56§ 35 Barsel 58§ 36 Uddannelsesfonde 60Kap. VII. Ansættelse og opsigelse 61§ 37 Ansættelsesregler 61§ 38 Opsigelsesregler 62§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord 68Kap. VIII. Ferie 71§ 40 Ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Kap. IX. Organisations- og legitimationsforhold 76§ 41 Legitimation for faglærte medarbejdere . . . . . . . . . . . . . 76§ 42 Formændenes forhold over for arbejdernes organisationer 77Kap. X. Efter- og videreuddannelse 78§ 43 Uddannelsesplanlægning 78§ 44 Faglig relevant uddannelse 78§ 45 Almen kvalificering 79§ 46 Frihed til anden uddannelse 79§ 47 Industriens Kompetenceudviklingsfond 80Kap. XI. Nyoptagne virksomheder 81§ 48 Nyoptagne virksomheder 81Kap. XII. Forhandlingsregler/Regler for behandlingaf uoverensstemmelser af faglig karakter 84§ 49 Regler for behandling af uoverensstemmelseraf faglig karakter 84Kap. XIII. Overenskomstens varighed 91§ 50 Overenskomstens varighed 912 3


IndholdIndholdBilag 1 Uddrag af lov om arbejdsmiljø 92Bilag 2 Retningslinjer for etablering af arbejdsfordeling 94Bilag 3 Aftale om ferieoverførsel 101Bilag 4 Ansættelsesaftale side 1, 2 og 3 102Bilag 18 EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelse 151Bilag 19 Protokollat om aftaleimplementering afalder og handicapbestemmelserne i Rådets direktiv2000/78/EF af 27. november 2000 155Bilag 20 Protokollat om tele-, distance- og hjemmearbejde 159Bilag 5Bilag 6Protokollat vedrørende funktionærlignendeansættelse 105Varsling m.v. i forbindelse med afskedigelseraf større omfang 111Bilag 21 Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v. 165Bilag 22 Protokollat om elektroniske dokumenter 169Speciel del med bilag 171Bilag 7Bilag 8Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse,vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj 116Protokollat vedrørende udenlandskemedarbejderes løn- og arbejdsforhold vedudførelse af arbejde i Danmark 118Bilag 9 Arbejde i Tyskland 120Bilag 10 Organisationsaftale om implementering afEU-Arbejdstidsdirektiv 121Bilag 11 Protokollat om implementering af direktivom børn og unge 126Bilag 12 Implementering af forældreorlovsdirektivet 130Bilag 13 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsstudier . . . . 131Bilag 14 Bilag til Regler for behandling af uoverensstemmelseraf faglig karakter, jf. § 49 140Bilag 15 Protokollat om implementering af direktiv omdeltidsarbejde 141Bilag 16 Protokollat om EU-direktiv om mobilevejtransportaktiviteter 144Speciel del 175§ 1 Fiskeindustrien 175§ 2 Fjerkræslagterier 176§ 3 Mælkekonservesindustrien 177§ 4 Støberier 177§ 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere ogtræindustriarbejdere 178§ 6 Skibstømrere 178§ 7 Blikkenslagere og rørlæggere 179§ 8 Sadelmagere 180§ 9 Elektrikere 180§ 10 Malere 180§ 11 Skibsmalere 181Bilag 1 Protokollat – Retningslinjer for arbejde påmobile og stationære platforme 182Lærlingebestemmelsermed bilag 187Indhold 189Lærlingebestemmelser 191§ 1 Område 191Kap. I. Samarbejdet 192§ 2 Lokalt samarbejde 192Kap. II. Arbejdstiden 193§ 3 Den normale arbejdstid 193Bilag 17 Protokollat – Vikarbureauer (med ændringer§ 4 Overarbejde 193fra overenskomstforhandlingerne 2000 og 2007) 148§ 5 Skifteholdsarbejde 193§ 6 Fridage 1934 5


IndholdKap. III. Ude- og rejsearbejde 194§ 7 Ude- og rejsearbejde 194Kap. IV. Lønforhold 195§ 8 Mindstebetaling 195§ 9 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 197Kap. V. Øvrige bestemmelser 198§ 10 Løn under sygdom 198§ 11 Session 198§ 12 Kursus 199§ 13 Pension og forsikringsydelser 199Kap. VI. Ferie og søgnehelligdage 201§ 14 Ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201§ 15 Løn for søgnehelligdage 201Kap. VII. Uddannelsen 203§ 16 Mødepligt under skoleophold 203Almindelig delSå længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af deundertegnede organisationer eller disses medlemmer, entenenkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel,åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser ellerfremtvinge nogen forandring deri.Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribeind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterneforpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforholdgenoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigtmuligt.Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstensoverholdelse – fredspligten – er en grundlæggende forudsætningfor overenskomstsystemets bevarelse.Kap. VIII. Uoverensstemmelser/forhandlingsregler 204§ 17 Arbejderorganisationernes påtaleret 204Kap. IX. Ikrafttræden og ophør 205§ 18 Aftalens varighed 205Bilag I Særlige bestemmelser for skibstømrer-lærlinge 206Bilag IIRegler for opnåelse af faglig anerkendelse udenat have gennemgået en faglig ungdomsuddannelseinden for jern- og metalområdet 207Bilag III Protokollat om befordringsgodtgørelsefor lærlinge 209Bilag IV 212Stikordsregister 213Kalender 2012-2014 2336 7


§ 1§ 1Kap. I. Samarbejdet§ 1 Valg af tillidsrepræsentantStk. 1For hver virksomhed – for større virksomheders vedkommendenormalt inden for hver afdeling – vælger de der beskæftigede medarbejdereaf deres midte en tillidsrepræsentant.Stk. 2Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af ogblandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget ivirksomheden eller den pågældende afdeling.Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbejdernehar stemt på den pågældende.Stk. 3Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtigemedarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværendeoverenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås idenne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4,suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herundervoksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i denafdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.Stk. 4Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentantend de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte.En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1.Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industriens Funktionæroverenskomstsom Industriens Overenskomst.Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund under COindustrihar udnyttet ovennævnte regel til i fællesskab at vælge entillidsrepræsentant, kan medlemmerne af hvert forbund underCO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsigeaftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvisbetingelserne herfor er opfyldt.Stk. 51. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundunder CO-industri, men ingen af disse forbund er repræsenteretmed mere end 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælgeen tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer,hvis der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmeraf de pågældende forbund.2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kanfaggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i enanden faggruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der erenighed mellem faggrupperne.3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandtfaggrupper med mere end 5 medlemmer, forudsætter dette forbundenesgodkendelse.4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentantblandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, kan sådannefaggrupper vælge – dog uden stemmeret – at lade sig repræsentereaf en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden faggruppe.Stk. 6Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelttil DIO I. Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valgethar fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomhedensenest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvemder er valgt. Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræderbeskyttelsen først på dette tidspunkt.Stk. 7Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentanterfor hver enkelt afdeling eller for hvert enkeltforbund, kan DIO I kræve fagretlig behandling med det formål atforenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søgeeventuelt generende faggrænser fjernet.8 9


§ 1-2§ 2-3-4Stk. 8Hvis DIO I måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være foretageti strid med overenskomsten, har DIO I ret til at påtale valgetover for forbundet.DIO I skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsefra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtessagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i § 49.Nyoptagne virksomheder skal oplyse DIO I om valgte tillids- ogsikkerhedsrepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene.Stk. 9Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentantenvære formand.Stk. 10På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant,kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega(talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsigelokalaftaler med ledelsen.Talsrepræsentanten skal være medlem af et forbund under COindustriog have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere,der udgør valggrundlaget.Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftalerdog indgås eller opsiges, således som det hidtil har væretpraktiseret mellem virksomheden og medarbejderne.Stk. 2Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmålvedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktionerinden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller deberørte tillidsrepræsentanter ønsker det.Stk. 3På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgten tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentanttil at repræsentere samtlige afdelinger.§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelseStk. 1CO-industri og forbund herunder giver tilsagn om, at medarbejdere,der vælges til tillidsrepræsentant, snarest muligt efter valgetgennemgår en relevant tillidsrepræsentantuddannelse af optil 6 ugers varighed. DIO I giver tilsagn om at medvirke til, at dennyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage idenne uddannelse.Stk. 2Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et af TEKSAM udbudtuddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed.Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant forløb indenfor de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelseen betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældendehar lidt.§ 2 CO-fællestillidsrepræsentantStk. 1På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanterinden for CO-overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne afderes midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål,f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende,kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen.§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaverStk. 1Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over forderes organisationer og mellem de lokale parter på virksomhedenat fremme et roligt og godt samarbejde.Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.10 11


§ 5-6§ 6Stk. 3Tillidsrepræsentanter valgt under Industriens Overenskomst vilmodtage et årligt vederlag, som udbetales med en fjerdedel pr.kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantensvaretagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten ogefterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervetbortfalder vederlaget.Vederlaget udgør:Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til ogmed 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 8000.Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og99 personer modtager et årligt vederlag på kr. 15.000.Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personereller derover modtager et årligt vederlag på kr. 30.000.For CO-fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet somsummen af de repræsenterede.Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag tiltillidsrepræsentanten, modregnes dette i ovenstående vederlag.Stk. 4Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentantom hel eller delvis aflønning, overføres aftalenpå efterfølgeren, medmindre ny aftale træffes.Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 8, stk. 1.§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.Stk. 1Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingendeårsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarselpå 5 måneder.Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængendeperiode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på6 måneders varsel.Stk. 2Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligteni henhold til stk. 1. Tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfældekrav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre vedkommende ihenhold til § 38, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet,har krav på længere varsel.Stk. 3Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsagerefter stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, skal vedkommenderette henvendelse til DIO I, der herefter kan rejse spørgsmålet ihenhold til reglerne for fagretlig behandling.Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage eftermæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandlingskal i øvrigt fremmes mest muligt.Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomhedenønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighedom afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelsetil tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarsletfra datoen for mæglingsmødets afholdelse.Stk. 4Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperioden,før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretligbehandling.Stk. 5Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelseaf tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndesmest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligtafsluttes inden varselsperiodens udløb.Stk. 6 – Bortfald af hvervEn tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et størreantal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant,hvis medarbejderantallet i en periode af 3 måneder har været min-14 15


§ 6-7§ 8dre end 6, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønskertillidsrepræsentantstillingen opretholdt.Stk. 7En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efterat have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat er beskæftigetpå virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentantved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugersopsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 38.Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.Stk. 8For1. arbejdsmiljørepræsentanter,2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg,ansat i Danmark, og3. medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og suppleantergælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter,bortset fra stk. 7.§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentantStk. 1Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom,ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale medledelsen udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. Enstedfortræder har i den periode, hvori vedkommende fungerer,den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvisvedkommende opfylder betingelserne i § 1, stk. 3.Stk. 2Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommendeikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmeraf forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantensvegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser løst og omnødvendigt viderebringe sagen til tillidsrepræsentanten. Meddelelseom navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddelesledelsen.Kap. II. Lokalaftaler§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v.Stk. 1Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokaleaftaler for medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst.Stk. 2a. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om løn, tillægtil løn, akkord og bonussystemer kan opsiges af begge partermed 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindreaftale om længere varsel er/bliver truffet.b. Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kandog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til udgangen afen måned. For de i tilslutning til sådanne arbejdsstudieaftalerfastsatte minut- eller timefaktorer gælder det almindelige opsigelsesvarseli henhold til pkt. A.Stk. 3I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigende partspligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighedikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde,eventuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandlingskal være den modstående organisation i hænde inden for de i stk.2 angivne opsigelsesfrister, jf. Regler for behandling af uoverensstemmelseraf faglig karakter § 49 stk. 2, pkt. c.Stk. 4Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement,før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoener passeret.Stk. 5Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn ogarbejdsforhold, informerer arbejdsgiveren de berørte medarbejderei fornødent omfang.16 17


§ 8§ 9Stk. 6Lokalaftaler om arbejdsforhold, indgået inden den 28. februar1993, på virksomheder, der indtil den 28. februar 1993 var omfattetaf Fællesoverenskomsten/Industrioverenskomsten mellemDansk Industri og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundeti Danmark samt Plastoverenskomsten mellemPlastindustrien i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund iDanmark og Specialarbejderforbundet i Danmark, er, medmindreandet aftales mellem parterne, sideløbende med overenskomsten.Parterne i lokalaftaler, der er sideløbende med overenskomsten,kan dog begære lokalforhandling af lokalaftalens indhold. Såfremtenighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretligbehandling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmødet,kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætteruændret.Stk. 7Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelsernei overenskomstens kapitler 1, 3, 4 og 10. Sådanne lokalaftalerskal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant,der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.Det kan i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid efter ovenståendebestemmelse endvidere aftales, at pensionsopsparing, jf. §34, bidrag til fritvalgslønkontoen, jf. § 25, samt feriegodtgørelse jf.Ferielovens §§ 26 og 27, stk. 2, kan konverteres til et tillæg til lønnenfor den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der liggerud over den i § 9, stk. 1 og § 15, stk. 4 nævnte gennemsnitligeugentlige arbejdstid. Varierende ugentlig arbejdstid efter § 9, stk. 2eller overarbejde efter § 13 betragtes ikke som udvidet arbejdstid idenne sammenhæng.Konverteringen, som kan anvendes efter 1. oktober 2012, ændrerikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag oger således omkostningsneutral for virksomheden.Anm. til stk. 6.Ved lokalaftaler om arbejdsforhold i stk. 6 forstås alle andre lokalaftalerend lokalaftaler om løn og tillæg til løn samt akkord og bonussystemersamt kutymer og reglementer.Kap. III. Arbejdstiden§ 9 Den normale arbejdstidStk. 1Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitligarbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagarbejde,på skifteholdenes daghold og ved forskudt arbejdstid.Varierende ugentlig arbejdstid lægges i henhold til stk. 2. Reglernei §§ 12, 13, 14 og 15 anvendes ved fastlæggelse af arbejdstiden forhenholdsvis flextid, overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.Den normale arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, nåren søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falderpå en af ugens fem første hverdage.Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingenarbejdsdag være under 6 timer, medmindre andet aftales lokalt.Arbejdsdøgnet regnes fra normal arbejdstids begyndelse i denenkelte virksomhed til samme tidspunkt næste dag, eller fra kl.06.00 til kl. 06.00 medmindre andet aftales.Ved bestemmelsen af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstidsamt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejdernehøres. I tilfælde af meningsforskel blandt medarbejderne indbyrdesskal der hurtigst muligt foretages afstemning blandt samtligede af den omhandlede arbejdstid berørte medarbejdere, og de vedafstemningen tilkendegivne flertalsønsker er CO-industris medlemmerpligtige at rette sig efter.Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernesønske, fastsætter arbejdsgiveren arbejdstiden underhensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 14dages varsel.Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henholdtil "Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter"for manglende hensyntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligtbegrundet i virksomhedens tarv.18 19


§ 9§ 9-10Anm.(indsat ved overenskomstforhandlingerne år 2000)Parterne er enige om, at der ikke ved indsættelsen af teksten i de toførste afsnit i denne bestemmelse sker nogen ændring i hidtil gældenderegler eller retspraksis.Stk. 2a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden forsamtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere læggesmed varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitligearbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.b. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentligearbejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstandfor fagretlig behandling sluttende med et organisationsmøde.c. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkeltemedarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.d. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridageefter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssigopsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer.Ved en periodes afslutning kan eventuelt over- eller underskudaf timer aftales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.e. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittetkan der for en periode etableres en lønudjævning.f. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i forbindelse med denvarierende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens§§ 13 og 14.g. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2måneders varsel til en periodes udløb i henhold til § 8.Stk. 3Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Inden for den på virksomhedengældende arbejdstid skal værktøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldtud, og arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse.Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligtkun afbrydes af en spise- og hvilepause.Stk. 4På de steder, hvor nærværende overenskomst ifølge sagens naturikke kan være bestemmende for den normale arbejdstid, fastsættesarbejdstiden som hidtil i overensstemmelse med den, der er gældendefor de øvrige medarbejdere på den pågældende virksomhed.Stk. 5Hvor arbejdsgiveren på grund af arbejdsmangel eller lignende finderdet nødvendigt at forkorte arbejdstiden, skal dette ske i henholdtil de mellem organisationerne fastsatte retningslinjer herfor,jf. bilag 2.Anm.Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagterier– se Speciel del, § 1 og § 2.§ 10 WeekendarbejdeStk. 1Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kandenne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde.Stk. 2Weekendarbejdere må ikke have anden lønnet beskæftigelse. Derkan ikke oppebæres supplerende understøttelse. Overtrædelsemedfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.Stk. 3Weekendarbejde tilrettelægges i en forud aftalt arbejdsplan medet eller flere hold. Af arbejdsplanen skal fremgå, hvilke dage der erarbejdsfri.Den ugentlige arbejdstid er 24 timer, der normalt placeres på lørdageog søndage med 12 timer hver dag.Overarbejde på hverdage kan undtagelsesvis udføres under forudsætningaf lokal enighed herom.Stk. 4Weekendarbejde afbrydes ved afvikling af ferie, som ved fuldbeskæftigelse udgør 5 uger a 24 timer. Forholdsmæssig arbejdsfri-20 21


§ 10§ 10-11hed svarende til antallet af feriefridage, søgnehelligdage og overenskomstmæssigefridage i det pågældende ferieår kan aftales indlagti arbejdsplanen. Sker dette ikke, kan de placeres efter sammeregler som gælder for restferie.Der omregnes forholdsmæssigt, således at 24 timers weekendarbejdesvarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer. Enarbejdsfri weekenddag på 12 timer svarer derfor til 2½ feriefridag,søgnehelligdag eller overenskomstmæssig fridag.Ovennævnte fridage betales med den enkelte medarbejders gennemsnitligetimefortjeneste for det antal timer, der skulle haveværet arbejdet de pågældende dage.Stk. 5Weekendarbejde betales med timeløn svarende til, hvad der iøvrigt er aftalt for det pågældende arbejdsområde i virksomheden.Der betales for 24 timer/uge med tillæg i h. t. overenskomstens §13 stk. 5 pkt. 2 og 3. Påbegyndes arbejdet før lørdag kl. 06.00, måbetalingerne ikke forringes herved.Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit påsamtlige timer.Stk. 6Ved beregning af sygedagpenge benyttes Sygedagpengelovensberegningsmodel, således at 24 timers weekendarbejde svarer tilden normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.ATP—bidrag beregnes som fuldt bidrag.Stk. 7En weekendarbejder kan alene beskæftiges i hele uger, hvorforweekendarbejde alene kan bringes til ophør på samme tidspunkt iugen, som weekendarbejdet blev påbegyndt.Stk. 8I tilfælde af medarbejdermangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproblemerm.v. kan de ansatte overgå til normalt skifteholdsarbejdeeller daghold.Stk. 9Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.Stk. 10Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderneer medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrigepå virksom heden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.Anm.:Ved afskedigelse henvises til opsigelsesreglerne i § 38.§ 11 DeltidsbeskæftigelseStk. 1Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri,kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.Stk. 2Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftaltgennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligtdagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde(34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigtfølges bestemmelsen i § 9, stk. 1.Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøremindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnetden pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende,er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentligearbejdstid.Stk. 3Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og istedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Detbetragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges,fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderenhar anmodet om at arbejde på deltid.Stk. 4Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligtgældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der22 23


§ 11-12§ 13ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssigkompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.§ 13 OverarbejdeStk. 5Reglerne i § 9 stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse afvarierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold.Stk. 6Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdereer medlemmer af samme faglige organisation som deøvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.Stk. 7Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse meddeltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted.Stk. 8Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 omimplementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellemUNICE, CEEP og EFS.Aftalen om EU-implementering er optrykt som bilag 15.§ 12 FlextidUnder forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffeaftale om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkeltemedarbejder eller grupper af medarbejdere.Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00,men kan dog også etableres på skiftehold.Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomhedermed 5 dages uge.Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand forfagretlig behandling.Anm.Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagterier- se Speciel del, § 1 og § 2.Stk. 1Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt børundgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggøroverarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelseaf indgåede ordrer, forpligtelser etc.Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdetsomfang.Stk. 2 Varsling af overarbejdeOverarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normalarbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt,eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr.gang:1.3.2012 kr. 92,751.3.2013 kr. 94,05Stk. 3 Afspadsering1. På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, kan delokale parter beslutte, om præsteret overarbejde skal afspadseres.2. Ved manglende enighed i henhold til pkt. 1 gælder, at overarbejde,der hidrører fra sygeafløsning, andre medarbejderes udeblivelse,lastning og losning af skibe, samt overarbejde forårsagetaf ovnsammenbrud, maskinhavari, forsyningsafbrydelsero.lign. ikke afspadseres.Andet overarbejde, ud over 8 timer i 4 på hinanden følgendeuger ved fuldtidsbeskæftigelse, skal – medmindre andet aftalesmellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten –afspadseres som hele fridage inden for en 4 måneders periodeefter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger tilen fuld arbejdsfri dag, videreføres.Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efterlokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderenet varsel på mindst 6 x 24 timer.3. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant,kan de lokale parter søge dispensation efter følgende regler:24 25


§ 13§ 13Såfremt tvingende grunde taler derfor, kan overarbejde ud over8 timer i 4 på hinanden følgende uger fritages for afspadsering.I sådanne tilfælde skal parterne omgående indsende ligelydendeansøgning til deres respektive organisationer om dispensationfor afspadsering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfældemå være hindrende for overarbejdets påbegyndelse og udførelse.Dispensationsansøgningen, der underskrives af de lokale parter,skal være afsendt senest dagen efter det udvidede overarbejdespåbegyndelse, således at der umiddelbart herefter mellemorganisationerne kan træffes afgørelse om dispensationen.I tiden indtil organisationernes afgørelse måtte foreligge, givesde lokale parter bemyndigelse til, hvis forholdene taler derfor,at give fritagelse for afspadsering af eventuelt i mellemtidenudført overarbejde.4. Såfremt de lokale parter er enige herom, kan der etableres enordning vedrørende tilbageholdelse af indtjent løn til brug forafspadsering.5. For en medarbejder, der har opsigelsesvarsel i henhold til overenskomstens§ 38, stk. 1, skal eventuel afspadsering væreafsluttet inden opsigelsesvarslets udløb.6. For medarbejdere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, finder disseregler kun anvendelse, såfremt medarbejderen i en enkeltkalenderuge er beskæftiget ud over det til enhver tid normeredeantal arbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede.Anm. 1Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening- se Speciel del, § 3.Stk. 5 Betalingssatser1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagtedaglige arbejdstid (jf. overenskomstens § 9, stk. 1), betales pr.time følgende tillæg:Overarbejde på hverdage:Første og anden klokketime efter normal arbejdstid:1.3.2012 kr. 36,351.3.2013 kr. 36,85Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid:1.3.2012 kr. 58,101.3.2013 kr. 58,90Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstidsbegyndelse:1.3.2012 kr.108,651.3.2013 kr.110,15Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdesind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som vedforskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummetkl. 06.00 til kl. 18.00:1.3.2012 kr. 36,351.3.2013 kr. 36,85Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet liggerinden for tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 06.00:Anm. 2Konsumfiskeindustriens virksomheder- se Speciel del, § 1.Stk. 4Overarbejde vedrørende reparationsopgaver, der fordrer særligindsats af egnede medarbejdere med særlig uddannelse i begrænsettid, reparation af større anlæg, reparation af engangsopgaver iordreproducerende virksomheder ud over 12 timer i 4 på hinandenfølgende uger, afspadseres efter ovenstående regler.1.3.2012 kr. 108,651.3.2013 kr. 110,152. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejentilsikret hel hverdagsfridag, betales følgende tillæg:Timer mellem kl. 06.00 og kl. 18.00:1.3.2012 kr. 58,101.3.2013 kr. 58,9026 27


§ 13§ 13-14Timer mellem kl. 18.00 og kl. 06.00:1.3.2012 kr.108,651.3.2013 kr.110,153. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl.12.00:1.3.2012 kr. 72,351.3.2013 kr. 73,35Fra kl. 12.00 og til den normale arbejdstids begyndelse:1.3.2012 kr.108,651.3.2013 kr.110,15Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse:1.3.2012 kr.108,651.3.2013 kr.110,154. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne dervedudskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor pr.:1.3.2012 kr. 25,751.3.2013 kr. 26,10Stk. 6 Opgørelse af overarbejdstidenVed opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvilemedgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale arbejdstidfradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundetsted af en medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt eranmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne. Fri med tilladelseer ikke forsømt tid. En overenskomststridig arbejdsnedlæggelsebetragtes som forsømt tid fra dennes start.Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnesder først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer.Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspadsering af overtimeri henhold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtesikke som forsømt tid.Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse,ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de forsømtetimer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normalearbejdstid. Udførelse af de manglende timer kan varsles afarbejdsgiveren efter reglen i stk. 2 til udførelse inden for 14 dageefter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomststridigearbejdsnedlæggelse.§ 14 Forskudt arbejdstidStk. 1 Etablering af forskudt arbejdstidDer kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, atden samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl.06.00 – kl. 18.00.Der henvises her til bestemmelserne i overenskomstens § 9 vedrørendevarsling af normal arbejdstid.Stk. 2 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid1. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid,der ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelsernei stk. 3 og stk. 4 er opfyldt.28 29


§ 14§ 152. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl.18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgendetillæg pr. time:Fra kl. 18.00 til kl. 22.00:1.3.2012 kr.24,101.3.2013 kr.24,40Fra kl. 22.00 til kl. 06.00:1.3.2012 kr.39,201.3.2013 kr.39,75Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24.00eller derefter, betales indtil kl. 06.00 følgende tillæg:1.3.2012 kr. 46,301.3.2013 kr. 46,95Stk. 3 Varsling til forskudt arbejdstidVed etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der givesmindst 5 x 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betalesindtil varslets udløb overarbejdstillæg efter reglerne i § 13, stk.5, for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.Stk. 4 Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstidNår en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egenskyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales,for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med de i §13, stk. 5, nævnte overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedensnormale dagarbejdstid.§ 15 SkifteholdsarbejdeStk. 1 SkifteholdsarbejdeSkifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige dagligearbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog,såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarvkræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan væreslip imellem dem.Stk. 2 Virksomhedens driftstidVirksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejdersoverenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænsesaf de i lovgivningen gældende bestemmelser.Stk. 3 Varsel og varighedVed etablering af skifteholdsarbejde skal der gives mindst 5 x 24timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til skifteholdsarbejdeeller som kan betragtes som skifteholdsarbejdere jf. stk. 4,ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udførtinden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel,med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedensnormale dagarbejdstid, i stedet for skifteholdstillæg.Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egenskyld hindres i at fortsætte arbejdet i skiftehold ud over 3 døgn,betales som ovenstående.Stk. 5 Overarbejde ved forskudt arbejdstidKræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde,betales der under sådant arbejde – foruden det i § 14, stk. 2, pkt. 2,nævnte tillæg – de i § 13, stk. 5, fastsatte overarbejdstillæg regnetud fra den forskudte arbejdstid.Anm.Støberier – se Speciel del, § 4.30 31


§ 15§ 15Stk. 4 Arbejdstidsbestemmelsera. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkeltemedarbejder37 timer pr. uge.Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid34 timer.Der kan etableres overarbejde på indtil3 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighedherom.b. Skifteholdsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnus,således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid vedarbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i2-skift i gennemsnit 35,5 timer. Timer ud over de anførte gennemsnitlægges som hele fridage i arbejdsplanen.Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som skifteholdsarbejderindgå i turnusordningen mindst 6 gange indenfor 6 uger.Stk. 5 Særlige arbejdstidsbestemmelsera. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage,feriedage eller overenskomstmæssige fridage.b. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst muligmåde gives medarbejderne weekendfrihed.Stk. 6 Afbrydelse, omlægning eller overflytningVed afbrydelse og omlægning af skifteholdsarbejde tilrettelagtover en turnusperiode samt overflytning til et andet hold skal dergives mindst 5 x 24 timers varsel, og der skal ske en opgørelse afhver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstidi henhold til stk. 4 og stk. 5 i lønningsperioden. Manglende tidafregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alleandre tillæg, og overskydende tid betales med overarbejdsbetalingbegyndende med laveste satser.Dersom afbrydelse, omlægning eller overflytning sker inden varsletsudløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med desædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normaledagarbejdstid i stedet for skifteholdstillæg.Medarbejdere, der på grund af akutte hændelser får afbrudt elleromlagt deres skifteholdsarbejde eller overflyttes til et andet hold,har ikke krav på ovennævnte varsel.Ved akutte hændelser forstås hændelser, som ikke er normalt forekommende,og som ikke kan forudses mindst 5 x 24 timer forinden,herunder akut opstået sygdom, andre medarbejderes udeblivelseuden aftale, lastning og losning af skibe og havari på tekniskeinstallationer, som har afgørende indflydelse på produktionen.Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløbpå1.3.2012 kr.199,451.3.2013 kr.202,25Eksisterende lokale ordninger kan ikke forringes ved dennebestemmelse.Stk. 7 ArbejdsdøgnetI forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 tilkl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhedtil samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet erskriftligt aftalt.Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejdea. Skifteholdsarbejde betales med følgende tillæg pr. time:Hverdage med undtagelse af lørdagefra kl. 18.00 til kl. 06.00 pr.:1.3.2012 kr.37,151.3.2013 kr.37,70Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdageog overenskomstmæssige fridage pr.:1.3.2012 kr. 79,651.3.2013 kr. 80,75Der skal ikke herudover ydes betaling i henhold til § 13.32 33


§ 15§ 15-16-17-18b. Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttesindtil 8 timer tidligere end anført.Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betaleshverdagstillæg fra dette tidspunkt.Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om, atop til 40% af skifteholdstillæg i henhold til stk. 8 og 9 kan indsættespå medarbejderens Fritvalgs Lønkonto og anvendes som løn i forbindelsemed ekstra fridage.Stk. 9 OverarbejdeVed overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes skifteholdstillæg,jf. stk. 8, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarendeskifteholdstillæg.Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridagea. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samtoverenskomstmæssige fridage (stk. 5,a) ikke gives, skal der forarbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssigefridag betales et ekstra tillæg pr. time pr.:1.3.2012 kr.79,951.3.2013 kr.81,05Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag,og der ikke kan gives en erstatningsfridag.b. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægningaf en turnusplan, betales pr. time et tillæg pr.:1.3.2012 kr. 25,051.3.2013 kr.25,40En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger,medmindre andet aftales lokalt.c. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betalesarbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betalingfor arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.§ 16 EU-ArbejdstidsdirektivParterne er omfattet af organisationsaftale af 20. februar 1995 omimplementering af EU-Arbejdstidsdirektiv.Aftalen er optrykt som bilag 10.§ 17 Direktiv om børn og ungeParterne er omfattet af protokollat af 20. februar 1995 om implementeringaf direktiv om børn og unge.Aftalen er optrykt som bilag 11.§ 18 FridageStk. 1a. Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte helligdageer 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og den 24. december(juleaftensdag) – regnet fra kl. 06.00 morgen eller fra normalarbejdstids begyndelse til næste dag – hel fridag.b. Såfremt der af enkelte medarbejdere på disse dage forlangesarbejde udført, betales der tillæg i henhold til § 13, stk. 5, pkt.2, på grundlovsdag efter kl. 12.00 dog i henhold til § 13, stk. 5,pkt. 3.Stk. 11 LokalaftalerUd over de i denne paragraf nævnte bestemmelser er adgang til attræffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedernes særligeforhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samtudjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skalindgås skriftligt og sker i henhold til § 8.Stk. 2Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår.Om retten til at afholde feriefridagene gælder:a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudti 9 måneder.b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for34ferieåret.35


§ 18§ 19c. Feriefridagene betales som ved sygdom.d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovensbestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i enopsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.e. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejdereninden 3 uger rejse krav om kompensation svarende tilløn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationudbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.f. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferieår.Kap. IV. Ude- ogRejsearbejde§ 19 UdearbejdeStk. 1 Definition af udearbejdeVed udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller denarbejdsplads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikkekræver overnatning uden for hjemmet.Stk. 2 Betaling for udearbejde1. Udearbejde betales – hvor anden aftale ikke foreligger – medmedarbejderens (i tvivlstilfælde værkstedets) gennemsnitsfortjenesteved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedeti det forudgående kvartal.2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret arbejdstime ettillæg på pr.1.3.2012 kr. 4,701.3.2013 kr. 4,80Såfremt der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendtskurvogn i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttedebekendtgørelser til rådighed, bortfalder denne betaling.3. Det i pkt. 2 nævnte udearbejdstillæg medfører ingen ændringeri lokalt aftalte højere udearbejdstillæg.Stk. 3 Betaling af vejpenge1. Når det ved udearbejde forlanges, at medarbejderen skal værepå arbejdsstedet fra arbejdstidens begyndelse og til dens slutning,ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befordringsudgifterne.Godtgørelsen fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighedikke opnås, ydes der godtgørelse efter nedenstående regler:Betaling for befordring ved virksomhedens foranstaltning sompassager, ved anvendelse af kollektive transportmidler eller vedanvendelse af eget motorkøretøj.36 37


§ 19§ 19-20Befordringstiden, dvs. den tid befordringen fra virksomhedentil udearbejdsstedet og retur opgøres til, betales med 75 pct. afmedarbejderens normale betaling ved timelønsarbejde.Hvis kollektive transportmidler benyttes, betales ud over befordringstidenudgiften hertil beregnet fra virksomheden til udearbejdsstedetog tilbage.Befordres medarbejderen som passager ved virksomhedensforanstaltning, betales alene befordringstiden.Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med medarbejderen,betales ud over befordrings tiden kilometergodtgørelse i henholdtil § 21 beregnet efter afstanden fra virksomheden til udearbejdsstedetog retur.Der kan lokalt med medarbejderne på virksomheden træffesaftale om, at kilometergodtgørelse beregnes fra medarbejderenssædvanlige bopæl til udearbejdsstedet.2. Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden,betales befordringstiden – medmindre anden aftale foreligger– med medarbejderens normale betaling ved timelønsarbejde.Herudover bekoster virksomheden befordringen beregnet somunder pkt. 1.Stk. 4 Bortfald af udearbejdstillæg og vejpenge1. Til medarbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads,herunder også virksomhedens eventuelle filialer og afdelinger,betales vejpenge i henhold til stk. 3.2. Betaling af vejpenge bortfalder ved overflytning af længerevarighed end 1 måned til en anden under samme virksomhedhørende filial eller afdeling.Den første måned betales vejpenge under alle omstændigheder.Ved fornyet overflytning fra filialen eller afdelingen efter1 måneds arbejde på stedet betales på ny vejpenge i indtil 1måned jf. reglerne i stk. 3.Anm.Ved den i pkt. 2 indførte bestemmelse er tænkt på virksomheder, derhar oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads endvirksomhedens oprindelige hoved afdeling.3. Når arbejdsforholdene giver anledning til, at der ved arbejde påfremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådantomfang, at medarbejderne antages og aflønnes dér af det derværendetilsyn, og der stilles omklædnings-, spiselokaler ellergodkendt skurvogn i h. t. arbejdsmiljøloven med dertil knyttedebekendtgørelser til rådighed, bortfalder de i stk. 2 og stk. 3nævnte udearbejds- og vejpenge for de dér antagne.Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgiveren nogen ret til atafskedige en medarbejder med det bestemte formål at kunneantage vedkommende et andet sted for derved at undgå at betalevejpenge.4 For arbejde i skibe gives tillægget dog kun på arbejdssteder, derefter deres beliggenhed foranlediger direkte udgifter for medarbejderenud over dem, vedkommende ville have haft ved arbejdepå det værksted, hvor vedkommende er antaget, eller vedarbejde på skibe ved arbejdspladsens bolværk. Der skal såledesikke betales tillæg for arbejde i skibe, når medarbejdernei arbejdstiden befordres fra og til den arbejdsplads, hvor deer antaget, og hvor de kan indtage deres måltider på sædvanligmåde.5 Medarbejdere, som er antaget til i alt væsentligt at udføre arbejdeuden for virksomhedens område, har ikke krav på de i stk.2 og stk. 3 omtalte udearbejds- og vejpenge, når skriftlig aftaleom disse betalingers bortfald er truffet ved antagelsen eller vedarbejdets påbegyndelse.Anmærkning:Overenskomstparterne er enige om, at begreberne antagelse og arbejdetspåbegyndelse kan anses som indfriet i forbindelse med tilpasning,jf. § 48, stk. 2.§ 20 RejsearbejdeStk. 1 Definition af rejsearbejdeVed rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderenmå overnatte.3839


§ 20§ 21Stk. 2 Betaling for rejsearbejdeRejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejderensgennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejdetilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.Stk. 3 Betaling for rejsetid1. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da medarbejderen forladerværkstedet for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser.Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges denofficielt medgåede rejsetid med offentligt befordringsmiddel 2timer til forberedelse m.v., herunder evt. lokal transport.2. Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal forhandling. Såfremtenighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling vedtimelønsarbejde.b. Uden for normal arbejdstid med 75 pct. afmindstebetalingen.§ 21 Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjenesteStk. 1Når medarbejdere benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste,ydes der dem herfor en godtgørelse pr. kørt km af sammestørrelse som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de forstaten gældende regler.Stk. 2Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejderer frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vedkommendevil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.Stk. 3Bestående aftaler om betaling til medarbejdere for kørsel med egetmotorkøretøj må ikke ved nærværende aftale forringes.Stk. 4 Betaling for udgifter til befordring, kost og logiMedarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidtvedkommende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverensforanledning, betales kost og logi efter godkendt regning,medmindre anden aftale foreligger.Stk. 5 Rejsearbejde i udlandetNår medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerneog Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffesskriftlig aftale om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring, denvaluta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontantereller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varighedenaf det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer,der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgendefortsættelse af ansættelsen i Danmark.Denne bestemmelse supplerer § 37, stk. 1-5 og anmærkningen.Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport.40 41


§ 22§ 22-23Kap. V. LønforholdAnvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsystemerbør lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forholdpå en sådan måde, at virksomhedens produktivitet og konkurrenceevneog dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mestmuligt.tighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesomder skal tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder ogsåsærlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse. Den systematiskevurdering kan eventuelt ske i et kvalifikationslønsystem.Anm.Særlige timelønsbestemmelser – se Speciel del§ 22 Almindelige timelønsbestemmelserStk. 1Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør:Pr. 1. marts 2012for voksne medarbejdere kr. 107,35for medarbejdere under 18 år kr. 61,85Pr. 1. marts 2013for voksne medarbejdere kr. 108,70for medarbejdere under 18 år kr. 62,60Stk. 2Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellemvirksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisationerneseller deres medlemmers side.Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted en gang ihvert overenskomstår, dvs. perioden fra 1. marts til 1. marts.Stk. 3Hvor misforhold vedrørende lønnen som helhed taget skønnes atvære til stede, har organisationerne påtaleret over for hinanden ihenhold til Regler for behandling af uoverensstemmelser af fagligkarakter.§ 23 Supplerende lønsystemerStk. 1Der kan individuelt eller kollektivt aftales lønsystemer, som supplererlønnen fastsat efter § 22. Et supplerende lønsystem kanf.eks. være resultatløn, bonus, produktionstillæg, præstationsløn,funktionsløn, jobtillæg, genetillæg eller et system baseret på teametskvalifikationer.Stk. 2Betalingen i supplerende lønsystemer kan højst ændres en gang pr.overenskomstår.Stk. 3Aftaler om supplerende lønsystemer bør være skriftlige.Stk. 4Kollektive aftaler om supplerende lønsystemer kan opsiges i henholdtil § 8, medmindre andet aftales.Individuelle aftaler kan opsiges med den enkeltes individuelleopsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.Stk. 5Ved bortfald af det supplerende lønsystem aflønnes medarbejderenmed lønnen fastsat efter § 22 samt evt. andre fortsættende,supplerende tillæg.Stk. 4Virksomheden skal principielt lægge en systematisk vurdering tilgrund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for denenkelte medarbejder tages behørigt hensyn f.eks. til dennes dyg-42 43


§ 24§ 24§ 24 AkkordStk. 1a. Akkord kan aftales gennem fri forhandling og/eller lokalaftale.b. Betaling for akkord kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.c. Eksisterende lokale aftaler for fastsat arbejde, som ikke kanopsiges eller ophøre, før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattetaf pkt. b.Stk. 2a. Hvor akkord fastsættes gennem fri forhandling, sker dette vedforhandling mellem arbejdsgiveren og den eller de medarbejdere,akkorden tilbydes.b. Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at tilkaldetillidsrepræsentanten til at deltage i den videre forhandling.c. Opnås ikke enighed, udføres arbejdet for en betaling, der er 11pct. mindre end den gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudfor forhandlingerne liggende kvartal for den medarbejdergruppei virksomheden, vedkommende tilhører.Betalingen kan dog ikke være mindre end den overenskomstmæssigemindstebetaling.Det betragtes som misbrug af bestemmelsen, hvis den anvendessom grundlag for aflønning af en væsentlig del af medarbejdernei akkordarbejde.Stk. 3Priskuranter, stykakkord og andre faste akkordpriser samt lokalaftalteakkorder kan opsiges i henhold til § 8.Stk. 4Der føres akkordbog eller akkordkartotek over alle akkorder, såledesat arbejdets omfang, begrænsning, pris m.m. tydeligt fremgårheraf. Medarbejderne har adgang hertil. Tidligere indførte akkorderbehøver ikke indskrives på ny.Stk. 5Ved akkordarbejde udbetales den enkelte medarbejders sædvanligetimeløn som forskud, medmindre andet aftales.Stk. 6For deltagelse i interne informations- og instruktionsmøder iarbejdstiden betales medarbejdere, der afbrydes i akkordarbejde,med den gennemsnitlige akkord- og timelønsfortjeneste i det foregåendekvartal for den medarbejdergruppe, vedkommende tilhører.Stk. 7I tilfælde, hvor en medarbejder udfører en del af et arbejde, der ergivet i akkord til en eller flere andre medarbejdere, hvis produktioner afhængig af førstnævnte medarbejders indsats, bør der, hvismuligt, forud for arbejdets begyndelse aftales en særakkord medvedkommende for denne del af arbejdet.Såfremt dette ikke er muligt, aftales et passende tillæg til timelønnenmed den pågældende medarbejder.Stk. 8Ved akkordens afslutning afleverer medarbejderen sin akkordseddelfor godkendelse af arbejdet.Når arbejdet er godkendt, opgøres den eventuelle forskel så vidtmuligt til den førstkommende lønningsdag, dog senest 4 uger efterarbejdets godkendelse.Stk. 9Overskud ved fællesakkord fordeles på grundlag af den enkeltemedarbejders timeløn og anvendte timer, medmindre andet eraftalt.Anm.De lokale parter kan søge råd og bistand vedrørende lønsystemer hosorganisationerne samt i "Plusløn", som er organisationernes metodevejledningi lønsystemer.44 45


§ 25§ 25§ 25 Fritvalgs LønkontoStk. 1Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderensfrie valg.Stk. 2a. Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til feriefridage, skal indenden 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for atafholde en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår,mod i stedet i denne periode løbende at få afsat yderligere 0,5pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis allefem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles ogbetales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.b. Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelseopnår ret til feriefridage, kan vælge, om en eller flere af de femferiefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antalferiefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til FritvalgsLønkontoen med beløbet pr. ubrugt feriefridag i § 18, stk. 2 e.For efterfølgende ferieår kan medarbejderen vælge efter stk. 2a.c. En medarbejder, som har fravalgt en eller flere feriefridage, ogderefter har sammenhængende fravær over tre måneder somfølge af sygdom eller tilskadekomst, kan rejse krav om et supplementtil Fritvalgs Lønkontoen. Medarbejderen skal rejsekravet inden 3 uger efter ferieårets udløb.Supplementet udgør.• værdien af de fravalgte feriefridage, hvis medarbejderen skullehave dem udbetalt som ikke-afholdte feriefridage efter IndustriensOverenskomst § 18 stk. 2 e.• fratrukket den del af Fritvalgs Lønkontoen der stammer fra defravalgte feriefridage.Stk. 3For alle medarbejdere, der ikke får løn på søgnehelligdage, henlæggesopsparingen på 4 pct. af den ferieberettigede løn til FritvalgsLønkontoen.Stk. 4På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstenspensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end12 pct., kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbetaledet ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsordningen.Stk. 5Medarbejderen kan vælge mellem følgende:a. Løn i forbindelse med fritid:Alle medarbejdere kan vælge dette element.Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage,feriefridage eller overenskomstmæssige fridage i henholdtil § 18, stk. 1, kan medarbejderen vælge at få udbetalt etbeløb fra sin konto.Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være,idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der tilenhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister foradministrationen.De lokale parter kan indgå aftaler om udbetaling, herunderaftale, at der udbetales beløb uden at medarbejderen holder fri.Der kan dog ikke indgås lokalaftale om, at indeståendet på FritvalgsLønkontoen udbetales løbende sammen med den øvrigeløn.b. Pension:For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen iforvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henholdtil overenskomsten.Medarbejderen skal senest den 1. april hvert år oplyse om,hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen derønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår.Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabetog dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetalingaf pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.46 47


§ 25§ 25-26-27Stk. 6 Restopsparing på Fritvalgs LønkontoenHvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieårets udløb,videreføres beløbet til udbetaling i det efterfølgende ferieår.Stk. 7Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskududbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overførtrestsaldoen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene.Stk. 8Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelsesamt ferietillæg af opsparingen.Stk. 9 – Gældende pr. 1. oktober 2012De lokale parter kan ved skriftlig lokalaftale åbne for, at virksomhedenog den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordningefter følgende retningslinjer:a. Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid.Parterne fastlægger selv med udgangspunkt i den enkeltesønsker og virksomhedens driftsmæssige behov den konkreteudformning af arbejdstidsreduktionen i form af f.eks. længeresammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i denugentlige arbejdstid eller andet.b. Seniorordninger kan etableres for medarbejderen fra 5 år førden til enhver tid gældende folkepensionsalder.c. Medarbejderen kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsreduktionvælge at konvertere løbende pensionsopsparing, jf. §34, til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres såstor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen ogadministrationsomkostningerne fortsat dækkes. De frigjortemidler skal – eventuelt sammen med øvrige indbetalinger påfritvalgslønkontoen – anvendes til finansiering af lønnedgangsom følge af arbejdstidsreduktionen. Konverteringen ændrerikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlagog er således omkostningsneutral for virksomheden.d. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderenfra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdienaf ikke-afholdte feriefridage, jf. Industriens Overenskomst§ 18 stk. 2, og akkumulere denne. Værdien heraf kan – eventueltsammen med øvrige indbetalinger på fritvalgslønkontoen –komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning.§ 26 VentetidSåfremt en medarbejder uden egen skyld pålægges ventetid somfølge af maskinstandsning, ovnstop, vejrforhold, materialemangeleller lignende, eller på grund af uantagelig lav værkstedstemperatur,og vedkommende ikke sættes til andet arbejde, for hvilket enanden betaling er fastsat, betales medarbejderen• ved akkordarbejde med sin gennemsnitsfortjeneste ved akkordog timelønsarbejde tilsammen i det foregående kvartal, og• ved timelønsarbejde fortsat med sin sædvanlige timeløn.Bestående ordninger kan dog ikke ved denne bestemmelse forringes.§ 27 HjemsendelseForgæves fremmødeNår en medarbejder møder på arbejde og af en vedkommende utilregneliggrund hjemsendes uden at komme i arbejde, modtagervedkommende som betaling for det forgæves fremmøde 4 timersbetaling som for normalt timelønsarbejde.Såfremt hjemsendelsen skyldes andre arbejderes arbejdsstandsning,bortfalder virksomhedens betalingspligt, idet dog hjemsendtemedarbejdere, der af virksomheden anmodes om at give mødeunder en strejke og dokumenterer at være fremmødt uden at kommei arbejde, er berettiget til betaling efter 1. afsnit.Anm.Virksomheder inden for fiskeindustri og fjerkræslagterier- se Speciel del, § 1 og § 2.48 49


§ 27-28§ 28VejrligMedarbejdere kan hjemsendes uden løn, når vejrforholdene vedudendørs arbejde gør, at det ikke er muligt at udføre arbejdet.Medarbejdere, som er hjemsendt, skal genoptage arbejdet, når devejrmæssige hindringer ikke længere er til stede.§ 28 Lønningsperioder/LønudbetalingStk. 1Lønningsperioden er 2 uger, medmindre andet aftales lokalt, ogregnes normalt fra en kalenderuges begyndelse. Lønudbetalingenfinder sted den første torsdag efter lønningsperiodens afslutning.Såfremt det af lønadministrative grunde findes hensigtsmæssigtmed længere respit mellem lønningsperiodens afslutning og lønningsdagen,er der adgang til lokalt at træffe aftale om lønudbetalingom fredagen.Stk. 2Udbetales lønnen kontant, sker dette i arbejdstiden.Stk. 6Lønnen udbetales efter virksomhedens valg i kontanter eller vedindsætning i pengeinstitut, herunder postgiro, dog således at denenkelte medarbejder har ret til selv at bestemme pengeinstitut ogkontoform. Der fremsendes en lønspecifikation, eventuelt elektronisk*til medarbejderen.Stk. 7Ved ferielukning i mindst 2 uger udbetales løn indtjent før feriensenest den første torsdag efter ferien.Herefter fortsættes med den hidtil fastlagte turnus for lønudbetalinger.Der kan i stedet aftales udbetaling af acontobeløb med enkelteeller grupper af medarbejdere. Aftalte acontobeløb udbetales densidste torsdag/fredag før ferien og modregnes ved den første lønudbetalingefter ferien.*Anm.: Se bilag 22 om elektroniske dokumenter.Stk. 3På virksomheder, hvor flertallet af medarbejderne er omfattet afen anden overenskomst end nærværende, følger de af nærværendeoverenskomst omfattede medarbejdere de regler for lønningsperiodeog lønudbetaling, som er gældende for flertallet af beskæftigede.Stk. 4Falder lønningsdagen på en søgnehelligdag, udbetales lønnen todage før.Virksomhederne har dog ret til at afvikle lønudbetalingen gennemet forskud to dage før søgnehelligdagen og en restudbetaling vednæste normale lønudbetaling.Stk. 5Afgåede medarbejdere har krav på at få lønnen tilsendt til førstenormale lønudbetalingsdag efter afgangen.50 51


§ 29§ 29Kap. VI. Øvrige bestemmelser§ 29 Sygdom/tilskadekomstStk. 1Til medarbejdere med 9 måneders (Pr. 1. maj 2013 – 6 måneders)anciennitet på virksomheden yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fraførste hele fraværsdag, ved rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom,en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende harlidt. Se anm.Efter 5 ugers sygdom yder arbejdsgiveren i yderligere maksimalt 4uger fuld løn eksklusive genetillæg.Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimaledagpengesats.Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen frakommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelseaf de pligter, der følger af sygedagpengeloven.I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for periodenforud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabtesygedagpengerefusion i medarbejderens løn.Lønnen for skifteholdsarbejdere skal udregnes således, at den svarertil en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.Stk. 2Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejderefter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forladesit arbejde, yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværsdagen betaling svarende til det indtægtstab, den pågældendehar lidt. Se anm.Ved tilskadekomst på arbejdspladsen forstås også en erhvervsbetingetlidelse, der åbenbart skyldes arbejde på den pågældendevirksomhed.Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimaledagpengesats.Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen frakommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelseaf de pligter, der følger af sygedagpengeloven.I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for periodenforud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabtesygedagpengerefusion i medarbejderens løn.Lønnen for skifteholdsarbejdere skal udregnes således, at den svarertil en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.Stk. 3Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgåendeaftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, ydes for de manglendetimer den pågældende dag en betaling svarende til det indtægtstab,vedkommende har lidt. Se anm.For personer, der ikke har 9 måneders (Pr. 1. maj 2013 – 6 måneders)anciennitet på virksomheden, betales alene løn svarende tilsygedagpengesatsen.Stk. 4Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdagefra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodesudløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdagi den første fraværsperiode.Stk. 5Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelovens§ 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen,for så vidt angår den sygdom aftalen vedrører.Stk. 6For personer, der hjemsendes, betales fuld løn, såfremt sygemeldingener afgivet inden den dag, hvor meddelelse om hjemsendelsesker.Efter 5 ugers fravær yder arbejdsgiveren i yderligere maksimalt 4uger fuld løn eksklusive genetillæg.52 53


§ 29-30§ 30-31Stk. 7For personer, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales fuld løn,såfremt sygemelding er sket inden den dag, hvor meddelelse omiværksættelse af arbejdsfordeling sker.Stk. 8Sygeferiepenge for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn,beregnes af den samlede udbetalte løn.Anm.Det lidte tab opgøres som det vedkommende ville have oppebåret denpågældende periode. Dvs. personlig løn plus fast påregnelige tillæg,f.eks. forskudttidstillæg, holddriftstillæg, pensionstillæg, bonusordningerog øvrige systematisk forekommende tillæg, jf. organisationsudvalgsmødereferataf 30. maj 1994. For medarbejdere, hvor det aktuelletab ikke umiddelbart kan opgøres – f.eks. ved enkeltmandsakkorder– kan der ved beregningen af sygelønnen tages udgangspunkt i gennemsnitsfortjenesteni sidst afsluttede kvartal.Gennemsnitsfortjeneste = gennemsnitsfortjeneste af akkord og timeløntilsammen tillagt systematisk forekommende genetillæg.Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimaltkan gives indehavere af forældremyndigheden, der er omfattetaf overenskomster, hvori DIO I er part, 5 dages frihed med løninden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavereaf forældremyndigheden efter deres skøn.Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtessom indlæggelse og er derved omfattet af bestemmelsen.Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation forhospitalsindlæggelsen.Der ydes fuld løn, jf. § 29, stk. 1.I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen,ydes refusion af lønudgifterne fra Industriens Barselsfond.Anm.:Ved ordet "nødvendig" i ovenstående bestemmelse forstås: Et brev frahospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at en af barnetsforældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospitalet,er tilstrækkelig til at dokumentere nødvendigheden. En egentliglægeerklæring er ikke påkrævet.§ 30 Børns sygdom/HospitalsindlæggelseStk. 1Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed,når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernessyge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alenebarnets første sygedag.For medarbejdere med under 9 måneders anciennitet ydes betalingsvarende til medarbejderens sygedagpengebetaling. For medarbejderemed 9 måneders anciennitet ydes fuld løn, jf.§ 29, stk. 1.§ 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevneStk. 1For medarbejdere, som – enten varigt eller midlertidigt – har ennedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkeltearbejdsplads mellem medarbejder og virksomhed at aftale arbejdsvilkår(herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn), som fravigerde i denne overenskomst gældende bestemmelser.Stk. 2Organisationerne har påtaleret i henhold til "Regler for behandlingaf uoverensstemmelser af faglig karakter".Stk. 2Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed,når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospitalsammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.54 55


§ 32-33-34§ 34§ 32 Deltagelse i begravelserMedarbejdere har ret til frihed til at deltage i begravelser, når ensådan deltagelse i øvrigt begrænses til en rimelig repræsentationfor vedkommende afdeling eller afdelinger. I særlige tilfælde, hvorforholdene gør det naturligt, kan deltagelsen udvides til en størrekreds af medarbejdere, herunder i ganske særlige tilfælde – somved dødsfald på grund af arbejdsulykker eller lignende – udvides tilalle medarbejdere i en afdeling eller i afdelingerne. § 32-33-34I alle tilfælde skal der tidligst muligt forinden begravelsen ske orienteringtil arbejdsgiveren.§ 33 ForsørgertabsydelseSåfremt en medarbejder dør i ansættelsestiden som følge af enarbejdsulykke i virksomheden, tilkommer dennes ægtefælle ellerbørn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgelsespligt,4, 8 eller 12 ugers løn, når den pågældende ved dødsfaldethar været ansat i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.§ 34 PensionStk. 1Parterne er omfattet af den ved protokollat af 15. februar 1991etablerede pensionsordning – Industriens Pension.Stk. 2Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 20år (pr. 1. maj 2012 – 18 år) og som har to måneders anciennitet. Ide to måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelserinden for de sidste to år, hvor medarbejderen har arbejdetunder en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab afIndustriens Pension.Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet afIndustriens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension fraen tidligere ansættelse – herunder tjenestemandspension eller tilsvarendelignende ordning – skal der betales pensionsbidrag fraansættelsens start.Herudover gælder det, at lærlinge, der er over 20 år og som harudstået læretiden, ved fortsat ansættelse på virksomheden haropsparet de fornødne to måneders anciennitet til at være omfattetaf pensionsordningen.Medarbejderen dokumenterer tidligere anciennitet/anden arbejdsmarkedspensionved ansættelsestidspunktet.Stk. 3Pensionsbidragene udgør mindst:Arbejdsgiver- Arbejdstager - Samletbidrag bidrag bidrag1. juli 2009 8,0 pct. 4,0 pct. 12,0 pct.Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel og foretageren samlet indbetaling til Industriens Pension.Parterne kan i øvrigt søge støtte i ovennævnte protokollat samtprotokollat af 14. februar 1993 om modregning i eksisterende pensionsordninger.Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidragtil medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventedefødselstidspunkt:Pensionsbidraget udgør:Arbejdsgiver- Arbejdstager- Samletbidrag bidrag bidragkr. pr. time / kr. pr. time / kr. pr. time /kr. pr. måned kr. pr. måned kr. pr. måned1. juli 2009 5,50/890,00 2,75/445,00 8,25/1.335,001.juli 2012 7,00/1.120,00 3,50/560,00 10,50/1.680,00Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.Stk. 4Parterne er enige om, at der på den enkelte virksomhed er aftalefrihedmed hensyn til fordelingen af pensionsbidrag mellemarbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag, idet arbejdsgiveren dog altidsom minimum skal udrede det overenskomstaftalte mindstearbejdsgiverbidrag af den aftalte pensionsgivende løn. Arbejdsgiverenkan således betale hele bidraget uden at trække lønmodtage-56 57


§ 34-35§ 35ren for dennes andel, og såvel arbejdsgiver som lønmodtager kanindbetale overskydende bidrag, uden at fordelingen af det samledebidrag skal være 1/3 – 2/3.Stk. 5Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.Anm.Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension giver en nærmerespecifikation af de løndele, der indgår i bidragsgrundlaget.Stk. 6For virksomheder, der nyoptages i DIO I, henvises til § 48, stk. 5.§ 35 BarselStk. 1Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkthar 9 måneders anciennitet, løn under fravær pågrund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Endvidereydes tillige løn under fravær på grund af graviditet i op til 4uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov).Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnetsmodtagelse.Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret iperioden, jf. anmærkningen efter § 29, stk. 8.Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.Stk. 2Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under"fædreorlov".Stk. 3I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiverenbetaling under fravær i indtil 11 uger.Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalderbetalingen.Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen.Betalingen i disse 11 uger svarer til den løn, den pågældende villehave oppebåret i perioden, dog max. 135 kr. pr. time.Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettigettil refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremtrefusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderentilsvarende.Der er mellem parterne enighed om, at forældrene kan holde samtidigforældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages iumiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenesorlov skal tages i en uafbrudt periode.For børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov den 1. juli 2012eller senere gælder nedenstående regler:Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil11 uger.Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalderbetalingen.De resterende 3 ugers orlov ydes enten til faderen eller moderen.Betalingen i disse 11 uger svarer til den løn, den pågældende villehave oppebåret i perioden, dog max. 140,- kr. pr. time/22.446,- kr.pr. måned.De 11 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindreandet aftales.Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettigettil refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremtrefusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderentilsvarende.58 59


§ 38§ 38Anm. til ansættelsesreglerHvis en medarbejder, ansat før 1. juli 1993, måtte ønske en ansættelsesaftale,jf. stk. 1, og fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgivereninden 2 måneder efter anmodningen udarbejde en sådan.§ 38 OpsigelsesreglerStk. 1 Varsler1. Inden for de første 6 måneders ansættelse er ingen af parterneforpligtede til at afgive noget varsel i forbindelse med en afbrydelseaf ansættelsesforholdet.2. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end de i pkt.4 nævnte har været beskæftiget på samme virksomhed i denedenfor anførte tidsrum – læretid tæller med – gælder følgendevarsler:a. Fra arbejdsgiverside:Efter 6 mdrs. beskæftigelse 14 dageEfter 9 mdrs. beskæftigelse 21 dageEfter 2 års beskæftigelse 28 dageEfter 3 års beskæftigelse 56 dageEfter 6 års beskæftigelse 70 dageMedarbejdere, der er fyldt 50 år:Efter 9 års beskæftigelse 90 dageEfter 12 års beskæftigelse 120 dageb. Fra medarbejderside:Efter 6 mdrs. beskæftigelse 7 dageEfter 3 års beskæftigelse 14 dageEfter 6 års beskæftigelse 21 dageEfter 9 års beskæftigelse 28 dageDet er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende forde under a. og b. anførte opsigelsesvarsler.Opsigelsen skal være meddelt senest dagen før varslet skal begyndeat løbe.Medarbejdere, der er omfattet af § 10 (om weekendarbejde), kanalene afskediges til fratræden i forbindelse med afslutningen afweekendarbejdet.3. Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage, menserstatning for manglende varsel (stk. 5, pkt. 1) kun beregnes formistede arbejdsdage.4. Som afbrydelse regnes ikke:a. Sygdom, der uden ugrundet ophold anmeldes tilarbejdsgiveren.b. Indkaldelse til militærtjeneste.c. Graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov.d. Afbrydelse af arbejdet hidrørende fra maskinstandsning,materialemangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.5. Følgende fraværsperioder tæller med i anciennitetsberegningen:a. ved militærtjeneste 3 mdr.b. ved sygdom 4 mdr.c. ved graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov helefraværet.d. ved tilskadekomst 6 mdr.6. Medarbejdere, der er faste medlemmer af samarbejdsudvalg ogarbejdsstudieudvalg, og som ikke i forvejen nyder beskyttelsesom tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsrepræsentanter, harved afskedigelse krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over det inærværende stykkes pkt. 2 anførte. Dette særlige opsigelsesvarselbortfalder efter samme regler, som gælder for tillidsrepræsentanter.Stk. 2 Opsigelse under sygdom og ferie1. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomhedenkan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode,hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.Ved afskedigelser af større omfang kan opsigelse finde stedunder sygdom. Det er dog ikke en forudsætning, at afskedi-62 63


§ 38§ 38gelserne er omfattet af bilag 6, Varsling mv. i forbindelse medafskedigelser af større omfang.2. Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst vedarbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse,der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden, kan medarbejderenikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode,hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig pågrund af tilskadekomsten.3. Ved opgørelsen af henholdsvis 4 og 6 måneders uarbejdsdygtighedi pkt. 1 og 2 medregnes såvel fravær på fuld tid som delvistfravær.4. For medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomhedenkan en opsigelse ikke fra nogen af siderne finde sted underferie.5. Er der forud for afskedigelsen fastlagt samlet ferie af mindst 10feriedages varighed (2 uger), skal opsigelsesvarslet være af ensådan længde, at der til søgning af nyt arbejde, henholdsvis nyarbejdskraft, bliver i alt 21 dage (3 uger) til rådighed uden forferien. Denne rådighedsperiode kan dog ikke være længere endden pågældendes opsigelsesvarsel. Ferie-, fri- og søgnehelligdagekan indgå i varslet, jf. stk. 1 punkt 3.Stk. 3 Bortfald af opsigelsesvarsler1. Opsigelsesvarslet bortfaldera. ved antagelse til nærmere angivne skibsreparationsarbejder,hvis varighed højst andrager 35 dageb. ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderesarbejdsstandsning samtc. ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel oganden force majeure, som standser driften helt ellerdelvis.Under force majeure henregnes uforudsete ændringer i tidspunkternefor ankomsten og afgangen af skibe til reparation.2. For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygningsarbejdeuden for virksomhedens område, gælder ingenopsigelsesvarsler.Dette meddeles medarbejderen skriftligt ved antagelsen.Stk. 4 Generhvervelse af ancienniteten1. Medarbejdere, som afskediges med 14 dages varsel eller mere ihenhold til stk. 1, og medarbejdere uden opsigelsesvarsel, somafbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller en af de istk. 1, pkt. 4, nævnte grunde, men genoptager arbejdet, nårdette tilbydes dem inden for et tidsrum af 6 måneder (pr. 1. maj2012 – 9 måneder), genindtræder i tidligere på virksomhedenopnået anciennitet. Ancienniteten akkumuleres.2. Medarbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 1gældende varsel, kan dog efter varselsperiodens udløb tilbydesgenansættelse af kortere varighed – ikke over 120 dage – når deri hvert enkelt tilfælde er truffet skriftlig aftale herom ved arbejdetsbegyndelse.Stk. 5 Erstatning for manglende varsel1. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav påminimum 14 dages opsigelsesvarsel, afskediges af en medarbejderenutilregnelig grund uden det gældende varsel, betalervirksomheden den pågældende en erstatning, svarende tilmedarbejderens normale løn ved timelønsarbejde for det antalarbejdsdage, overtrædelsen andrager.Såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at givemindst det pligtige varsel, skal der erlægges et beløb til virksomheden,svarende til den normale løn ved timelønsarbejdefor det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager.2. Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatningfor manglende varsel, genantages inden for opsigelsesvarsletsløbetid, har den part, der har betalt erstatning, ret til atkræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterendedel af opsigelsesperioden, tilbagebetalt.3. Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel børarbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderenstraks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderenbeviser, at der er tilbudt den pågældende en fast plads eller lignende,hvis tiltrædelse ikke gør det muligt at overholde opsigelsesvarslet.Stk. 6 Tilbagetrækning af afskedigelse/opsigelseEn afskedigelse henholdsvis en opsigelse kan trækkes tilbage, sålænge arbejdsforholdet ikke er endeligt afbrudt, med den virkning,64 65


§ 38§ 38at erstatningsansvar i henhold til § 38 eller § 39 ikke kan gøres gældende,selv om tilbuddet om arbejdsforholdets fortsættelse ikkemodtages.Stk. 7 Genansættelse/aflønningNår en medarbejder genantages til samme arbejde inden for sammeafdeling i den virksomhed, hvor vedkommende tidligere harværet beskæftiget, og der ikke siden afskedigelsen er forløbet 9måneder, aflønnes vedkommende med sin sidst oppebårne timeløn,dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generellelønændringer.Stk. 8Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindsttre år og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer,virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroendeforhold, er berettiget til at deltage i et relevant kursus. Kursetsvarighed kan højst andrage 2 uger, og udgifterne ved kursusdeltagelseog eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af arbejdsgivereni det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fraanden side. Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsesperioden,er den pågældende på tilsvarende vilkår berettigettil kursusdeltagelse inden for 56 dage efter fratrædelse, hvis denpågældende fortsat er arbejdssøgende. Disse regler finder dog ikkeanvendelse over for medarbejdere, der ved tidligere fratræden frasamme virksomhed har været omfattet af denne bestemmelse, erberettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra detoffentlige.Stk. 9Ved en virksomheds indmeldelse i DIO I eller tiltrædelse til denneoverenskomst er det den enkelte medarbejders ansættelsesdatoi virksomheden, der er gældende for beregning af ancienniteten iforhold til blandt andet opsigelsesvarsler.Stk. 10 Varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfangMed virkning fra 1. januar 1996 er organisationsaftale af 20. februar1995 gældende. Optrykt som bilag 6.Stk. 11 Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med længereanciennitet1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftigeti samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliveropsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratrædenbetale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse,der beregnes efter pkt. 2.2. Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarendetil forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløbpr. måned og lønnen med fradrag af 15 %. Fratrædelsesgodtgørelsenkan minimum udgøre kr. 2.500 og maksimumkr. 15.000. Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn,medarbejderen ville have oppebåret under sygdom jf. § 29, stk.1, 1. afsnit. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget.3. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderenved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærerpension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge.Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen erfunktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse,forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår,der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.4. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1,og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjenteanciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold tildenne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relationtil den nye ansættelse.5. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en andenend 37 timer, f.eks. på deltid eller skiftehold, ændres forholdstallettilsvarende.Anm.Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelsemed hjemsendelse. Dette gælder, uanset hvilken terminologi derkonkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet,der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse,der først var midlertidig, senere måtte vise sig permanent, aktualiseresarbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.66 67


§ 39§ 39§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkordI. Enkelt-akkordStk. 1En medarbejder, der står i enkelt-akkord, må ikke afskedigesaf medarbejderen utilregnelige grunde, medmindre tvingendeomstændigheder, f.eks. arbejdets afbestilling eller en af den pågældendearbejdsgiverorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning,foranlediger det, ligesom medarbejderen ikke udenaftale med arbejdsgiveren må forlade værkstedet, forinden denpågældende akkord er færdig, medmindre tvingende omstændigheder,f.eks. sygdom, militærtjeneste eller en af den pågældendearbejderorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning,foranlediger det.Ved begrebet »enkelt-akkord« forstås en akkord, der er aftalt meden enkelt medarbejder om udførelsen af et bestemt arbejde. Ensådan akkord vedbliver at være enkelt-akkord for den oprindeligeakkordhaver, selv om der senere sættes flere medarbejdere til atarbejde på den, f.eks. for at få den hurtigere færdig.Stk. 2 Afskedigelse af en medarbejderen tilregnelig grundNår en medarbejder, der står i enkelt-akkord, afskediges af enmedarbejderen tilregnelig grund, fortabes retten til overskud påden akkord, der arbejdes på i det øjeblik, medarbejderen afskediges.Retten til overskud på andre påbegyndte akkorder bibeholdes.Disse opgøres i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkordener afsluttet og opgjort.Stk. 3 Afskedigelse af en medarbejderen utilregnelig grund1. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, afskediges afen medarbejderen utilregnelig grund, og uden at tvingendeomstændigheder foranlediger det, har den pågældende kravpå udbetaling af hele akkordsummen på samtlige påbegyndteakkorder.2. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, afskediges af enmedarbejderen utilregnelig grund, idet tvingende omstændighederforanlediger det, bibeholdes retten til overskud på allepåbegyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførtearbejde, når akkorden er afsluttet og opgjort. Dette bør ske hurtigstmuligt.Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden1. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, forlader værkstedetuden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingendeomstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterendeløn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder.Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord:1.3.2012 kr. 34,601.3.2013 kr. 35,052. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, forlader værkstedetefter aftale med arbejdsgiveren, bibeholdes retten tiloverskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales i forholdtil det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet ogopgjort.Anm.Anvendelse af lønningsperioder på 2 uger eller mere medfører ikke,at en medarbejder, der i henhold til stk. 4, punkt 1, mister tilgodehavendeløn, kan miste et sådant tilgodehavende, såfremt det i tilfælde af,at lønnen var blevet udbetalt ugevis, ville være kommet til udbetalingpå den foran liggende ugentlige normale lønudbetalingsdag.II. Fælles-akkordStk. 5 Afskedigelse af en medarbejderen tilregnelig grundNår en medarbejder, der står i fælles-akkord, afskediges af en medarbejderentilregnelig grund, fortabes retten til overskud på denakkord, der arbejdes på i det øjeblik, den pågældende afskediges,og dette tilfalder de øvrige deltagere i akkorden. Retten til overskudpå andre påbegyndte akkorder, der opgøres i forhold til detudførte arbejde, bibeholdes, dog ikke før akkorden er afsluttet ogopgjort.Stk. 6 Afskedigelse af en medarbejderen utilregnelig grundNår en medarbejder, der står i fælles-akkord, afskediges af en medarbejderenutilregnelig grund, beholdes retten til overskud på allepåbegyndte akkorder, der udbetales den pågældende i forhold tildet udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.68 69


§ 40§ 40Stk. 4 Beregningsgrundlaga. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra sådanne tillæg tillønnen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.b. Hvor arbejdsgiveren i medfør af Ferielovens § 17, stk. 2 og § 25er forpligtet til at betale løn eller sygeferiegodtgørelse, beregneslønnen på grundlag af medarbejderens indtjening i det sidstekvartal før fraværet.c. Sygeferiepenge for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuldløn, beregnes af den samlede udbetalte løn, jf. § 29.d. Ferielovens § 25 har bestemmelser om sygeferiegodtgørelse tilmedarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom.e. Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelsemå ske ved fremvisning af lønsedler eller andrelønopgørelser.Stk. 5 Overførsel af feriea. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikkeafviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgendeferieår.b. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, ogsenest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes.c. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftaleinden den 30. september efter ferieårets udløb. Parterne anbefaler,at den som bilag 3 optrykte aftale anvendes.d. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov,orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov er forhindreti at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren desudentræffe aftale om, at ferien overføres til det følgende ferieår.Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførteferiedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler somovenfor.e. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden alferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren.f. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 30. septemberefter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skaludbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.g. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålæggesafviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale,jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.Stk. 6 Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukningSåfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder,raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderenarbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse iperioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen.Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindreti at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse afden oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.Stk. 7 Brudte feriedageHvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed,dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgørmindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, medens pengeneudbetales.Stk. 8 Brudte månederNår medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke haroptjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregneslønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløbsvarende til 1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime. Såfremtden gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer,f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.Stk. 9 Feriekortordningena. En medarbejder, som i det løbende optjeningsår skifter arbejdssted,får ved sin fratræden tilsendt, eventuelt elektronisk*,meddelelse fra virksomheden om, at vedkommende har feriegodtgørelsetil gode. Meddelelsen skal indeholde oplysning ombeskæftigelsesperioden og en opfordring til medarbejderen omat meddele arbejdsgiveren eventuel adresseforandring.b. Senest umiddelbart efter optjeningsårets udgang får fratrådtemedarbejdere fra virksomheden tilsendt, eventuelt elektronisk*,et af organisationerne godkendt feriekort, som angivermedarbejderens navn, det tidsrum inden for samme optjeningsår,beskæftigelsen hos den pågældende arbejdsgiver har72 73


§ 40§ 40varet, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum,samt den feriegodtgørelse, der er opnået ret til.c. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettigertil, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.d. Har medarbejderen ved afgangen ikke afholdt feriedage hidrørendefra beskæftigelse på samme virksomhed i tidligere optjeningsår,udstedes der herfor feriekort (restferiekort) indeholdendetilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt.e. De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge forfalder tiludbetaling i det følgende ferieår, medmindre den udstedendearbejdsgiver modtager underretning om, at den ferieberettigedehar overført ferie til det næste ferieår.f. Den ferieberettigede kan kræve feriebetalingen udbetalt ellertilsendt af de virksomheder, hvor vedkommende tidligere harværet beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det afden pågældende virksomhed udleverede feriekort eller restferiekort.Dette kan eventuelt ske elektronisk*.g. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestationpå kortet af den arbejdsgiver, hos hvem den pågældendeer beskæftiget. Har medarbejderen ingen arbejdsgiver pådet tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation afden arbejdsløshedskasse, fra hvilken der oppebæres arbejdsløshedsdagpenge.I andre tilfælde attesteres efter reglerne forferiekort udstedt af FerieKonto.Med virkning fra 1. maj 2012 erstattes pkt. g. af følgende:g. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestationaf feriekortet eventuelt elektronisk. Attestationen sker tilenhver tid efter samme regler som ferielovens regler for attestationaf feriekontobeviser.Medarbejderen attesterer feriekortet med anførsel af feriedagesamt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtagerydelser fra en a-kasse eller en kommune, skal a-kasseneller kommunen attestere kortet, når medarbejderen holderferie.h. Skal medarbejderen ikke have ferien i sammenhæng, gives påkortet attestation om, hvor mange dage der skal holdes ferie,og hvor stort et feriepengebeløb der svarer hertil. Den arbejdsgiver,der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfaldenttil udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterendebeløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.i. Overenskomstparterne er enige om, at feriekortordningenbenyttes af de af forbundenes medlemmer, der er beskæftigetpå virksomheder under DIO I. Såfremt enkelte virksomhederskulle ønske at benytte FerieKonto, er organisationerne dogenige i, at dette kan finde sted, efter at der i hvert enkelt tilfældeer sket meddelelse herom til CO-industri.*Anm.: Se bilag 22 om elektroniske dokumenter.Stk. 10 GarantiordningenDIO I garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overførtferie.Stk. 11 Tvister om ferieFeriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn ogkan i mangel af ydelse – på samme måde som arbejdsløn – inddrivesved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver.Tvistløsning i det fagretlige system omhandler alene de i overenskomstenaftalte fravigelser fra Ferieloven, jf. lovens § 4, stk. 3 og§ 44.Stk. 12 Lokale ordningerHidtil bestående ferieordninger må ikke gennem denne ordningforringes.74 75


§ 41§ 42Kap. IX. Organisations- oglegitimationsforhold§ 41 Legitimation for faglærte medarbejdereStk. 1Faglærte medarbejdere har gennemført en godkendt faglig uddannelseog har modtaget bevis herfor, eller er af DIO I og forbundeneanerkendt som faglærte i henhold til reglerne herom i Lærlingebestemmelserne.Stk. 2Et medlemsbevis til et forbund anerkendes som legitimation for, atindehaveren har tilknytning til nærværende overenskomstområde.Ethvert forbund er forpligtet til i ethvert medlemsbevis at anføreoplysning om indehaverens fagbetegnelse eller, hvis den pågældendehar en faglig betonet uddannelse, omfanget af den uddannelse,som indehaveren har gennemgået.§ 42 Formændenes forhold over for arbejdernesorganisationerStk. 1Funktionærer, som – jf. Hovedaftalens § 5, stk. 1 – i forholdet overfor de øvrige lønmodtagere er arbejdsgivernes tillidsrepræsentanter,kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende krævesholdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.Stk. 2I hvert enkelt tilfælde, hvor en af parterne efter fornøden prøvelseskønner, at denne almindelige bestemmelse misligholdes, har denpåtaleret over for den anden part, som er forpligtet til at medvirketil sagens undersøgelse og ordning.Anm.Det erkendes, at fagorganisationerne ikke kan påtage sig nogen forpligtelseover for udlændinge, der overføres til den pågældende organisationfra en beslægtet udenlandsk organisation.Stk. 3I hvert enkelt tilfælde, hvor en af parterne efter fornøden undersøgelseskønner, at legitimationsbestemmelserne for faglærte medarbejderemisligholdes, har denne påtaleret over for den anden part.Denne part er derefter sammen med den modstående organisationforpligtet til at yde sin fulde medvirken til sagens undersøgelseog en tilfredsstillende ordning, eventuelt gennem fagretlig behandling.76 77


§ 43-44§ 44-45-46Kap. X. Efter- og videreuddannelse§ 43 UddannelsesplanlægningStk. 1Organisationerne er enige om at virke for, at medarbejderne i denenkelte virksomhed får den fornødne efter- og videreuddannelsefor herigennem at styrke konkurrenceevnen.Stk. 2Det anbefales, at der gennemføres en systematisk uddannelsesplanlægningfor virksomhedens medarbejdere. Såfremt en af parternelokalt ønsker det, skal der optages drøftelse om systematiskuddannelsesplanlægning og dens gennemførelse.Stk. 3Det anbefales, at der oprettes et paritetisk uddannelsesudvalg ivirksomheden. Opgaver, der behandles i uddannelsesudvalget, erbl.a.:• analyser af virksomhedens kvalifikationsbehov• beskrivelse af job og jobkrav – udarbejdelse af uddannelsesplaner– planlægning af uddannelsesaktiviteter samt forslag tilderes gennemførelse.Stk. 4Det anbefales at anvende egnede værktøjer i uddannelsesplanlægningen.Stk. 5Nærmere beskrivelse af uddannelsesudvalgets opgaver aftaleslokalt i virksomheden.§ 44 Faglig relevant uddannelseStk. 1Hvor en medarbejder deltager i uddannelse som led i virksomhedensuddannelsesplanlægning i henhold til § 43 eller efter virk-somhedens beslutning, får medarbejderen sin sædvanlige løn udentillæg, evt. løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.Stk. 2Den enkelte medarbejder har dog efter 9 måneders beskæftigelseret til 2 ugers frihed om året – placeret under fornødent hensyn tilvirksomhedens produktionsforhold – til efter- eller videreuddannelse,der er relevanta. for beskæftigelse under dækningsområderne for IndustriensOverenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, forudsatat der efter § 47 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen,ellerb. for virksomheden.Stk.3 Gældende pr. 1. januar 2013Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk.2 fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindrevirksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt periodenfor uddannelsen.§ 45 Almen kvalificeringOrganisationerne er enige om, at ajourførte grundlæggende skolekundskaberer en vigtig forudsætning for at vedligeholde og udviklede faglige kvalifikationer i takt med den tekniske udvikling.Det er såvel den enkelte medarbejders personlige ansvar som virksomhedensopgave at medvirke til, at den nødvendige almene kvalificeringfinder sted.§ 46 Frihed til anden uddannelseStk. 1Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødenthensyn til virksomhedens produktionsforhold kan opnå den fornødnefrihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.78 79


§ 46-47§ 48Stk. 2Aftale om individuel frihed til uddannelse efter eget valg kan kuntræffes mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.Stk. 3Lokal aftale om flere medarbejderes samtidige deltagelse i uddannelseog anvendelse af relevante offentlige støttemuligheder aftalesi virksomheden ud fra de økonomiske muligheder.§ 47 Industriens KompetenceudviklingsfondStk. 1Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet afoverenskomsten efter nærmere retningslinjer i "Organisationsaftaleom Industriens Kompetenceudviklingsfond".De angivne beløb kan omregnes til en procentsats af den pensionsgivendelønsum. Det vil sige den lønandel, der skal beregnes pensionsbidragaf for de omfattede medarbejdere.Stk. 2Medarbejderen kan ansøge Industriens Kompetenceudviklingsfondom støtte til uddannelse omfattet af § 44 stk. 2. Der kan såledesikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helteller delvis modtager løn.Stk. 3 (gældende pr. 1. oktober 2012)Ved arbejdsfordeling kan virksomheden ved lokal enighed ansøgeIndustriens Kompetenceudviklingsfond om støtte til uddannelseomfattet af §§ 44 og 45 efter reglerne i Organisationsaftaler omIndustriens Kompetenceudviklingsfond, pkt. 9.Stk. 4Virksomheder, soma. har uddannelsesudvalgb. har mere end 100 ansatte omfattet af Industriens Overenskomstog/eller Industriens Funktionæroverenskomst, kanetablere en kompetenceudviklingsfond i virksomheden efter denærmere retningslinjer i "Organisationsaftale om IndustriensKompetenceudviklingsfond".Kap. XI. Nyoptagne virksomheder§ 48 Nyoptagne virksomhederStk. 1Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomstmed et eller flere fagforbund inden for CO-området, hvad entenoverenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomsteller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af ensådan overenskomst, af Industriens Overenskomst fra tidspunktetfor optagelsen.Stk. 2Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpasningsforhandlingermed det formål at udforme eventuelle lokaleaftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikkeforrykkes som helhed.Lokalaftalerne vil efter overenskomstperiodens udløb være omfattetaf § 8, stk. 1.Stk. 3For nyoptagne virksomheder, der er dækket af tilsvarende overenskomst/aftaleruden for det oprindelige CO-metalområde, gælderdog såvel overenskomstens § 8, stk. 1, som § 8, stk. 6.Stk. 4Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I ingen overenskomsteller lokalaftale har med noget fagforbund inden for COområdet,omfattes af Industriens Overenskomst fra optagelsestidspunktet.Stk. 5Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen formedarbejdere inden for dækningsområdet for Industriens Overenskomsthar etableret en firmapensionsordning, kan kræve, atden eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktetansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling tilIndustriens Pension efter overenskomstens § 34. Firmapensionsordningensvidereførelse skal senest 2 måneder efter indmeldelsen80 81


§ 48§ 48protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIOI, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svaretil de overenskomstmæssige bidrag til Industriens Pension.Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere,der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i DIO I. For dissemedarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssigepensionsbidrag til Industriens Pension.Ydelsessammensætningen i firmapensionsordningen skal inden12 måneder tilpasses således, at den opfylder forudsætningerne iIndustriens Funktionæroverenskomst § 8, stk. 4, litra a) og c) –k).Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning,at den har eksisteret i 3 år forud for DI-meddelelse til COindustriom virksomhedens optagelse i DIO I.Stk. 6Virksomheder, der nyoptages i DIO I, indrømmes en karensperiodefor omfattelse af Industrioverenskomstens pensionsbestemmelser,såfremt den nyoptagne virksomhed:a. har en eksisterende pensionsordningb. har en eksisterende pensionsordning i et forsikringsselskabmed opsigelsesbestemmelser.Karensperioden kan ikke være længere end frigørelsesvarslernei den bestående ordning, både i forhold til pensionsselskabet og iforhold til de omfattede medarbejdere, dog højst 6 måneder. Organisationernekan forlænge perioden til max. 12 måneder.Virksomheden skal senest ved eventuelle tilpasningsforhandlingeropsige en bestående pensionsordning, og virksomheden er efterkarensperiodens udløb definitivt omfattet af overenskomstenspensionsbestemmelser.Stk. 7Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIOI ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattetaf dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som fordisse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag,kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedensoptagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholdsvislønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overenskomstmæssigebidrag.Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct.af de overenskomstmæssige bidrag.Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct.af de overenskomstmæssige bidrag.Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct.af de overenskomstmæssige bidrag.Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldtoverenskomstmæssigt bidrag.Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden,skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, såledesat den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag tilenhver tid indbetales til pension.Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleresmellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt iforbindelse med tilpasningsforhandlinger.Anm.For så vidt angår medarbejdernes anciennitet i nyoptagne virksomheder,se § 38, stk. 9.Såfremt bidraget til den bestående ordning, der ønskes karensperiodefor, måtte være lavere end minimumsbidraget til IndustriensPension, indbetales differencen – op til minimumsbidraget – tilIndustriens Pension.82 83


§ 49§ 49g. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistandaf organisationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter veddirekte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsningaf uoverensstemmelsen.h. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrivesmed bindende virkning af parterne.Stk. 3 Organisationsmødea. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektiveorganisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisationsenest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modståendeorganisation.Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter frahver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sinorganisation.Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normaltikke lede forhandlingerne.De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage iorganisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændighederforeligger.Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoderherom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, somunderskrives med bindende virkning af parterne.Stk. 4 Faglig voldgifta. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet enløsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen afen mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en aforganisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10arbejdsdage efter organisationsmødets (pr. 1. maj 2012, mæglingsmødets/organisationsmødets)afholdelse skriftligt begæreafholdelse af faglig voldgift.Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.c. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og2 repræsentanter fra hver af parterne.d. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden forderes kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/opmand,skal de snarest anmode Arbejdsretten om atudpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personerder ved forhandlingerne mellem organisationerne harværet bragt i forslag.e. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættesved forhandling mellem retsformanden og organisationerne.f. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift,bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftetanses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modståendeorganisation i hænde senest kl. 16.00, 25 arbejdsdage førretsmødet.g. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til denklagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af deakter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget,såfremt det er den klagende organisation i hænde senestkl. 16.00, 15 arbejdsdage før retsmødet.Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformandenog anses for at være rettidigt modtaget, såfremt dener den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 10arbejdsdage før retsmødet.Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget,såfremt den er den modstående organisation og retsformandeni hænde senest kl. 16.00, 7 arbejdsdage før retsmødet.Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skaldet fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.86 87


§ 49§ 50Stk. 7 ArbejdsuroSåfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der errisiko for arbejdsuro, skal der på begæring af DIO I eller CO-industriomgående optages drøftelser (Konfliktløsningsmøder) mellemoverenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formålat vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.Hvis DIO I eller CO-industri anser det for formålstjenligt, skalorganisationerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for5 arbejdsdage træde sammen og afholde opfølgningsmøde, så vidtmuligt på virksomheden.Kap. XIII. Overenskomstens varighed§ 50 Overenskomstens varighedDenne overenskomst træder i kraft 1. marts 2012 og er bindendefor undertegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henholdtil de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en1. marts, dog tidligst 1. marts 2014.Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige reglervedrørende behandling af overenskomstmæssige konflikter, jf.Hovedaftalens bestemmelser herom.90 91


Bilag 2Bilag 2Bilag 2Retningslinjer for etablering af arbejdsfordelingDansk Industri og CO-industri har på baggrund af beskæftigelsessituationendrøftet de gennemførte arbejdsfordelingsordninger.Disse er etableret på basis af bestemmelserne i overenskomstens §9, stk. 5.Der er enighed om, at arbejdsfordeling i konkrete situationer kanvære velegnet til imødegåelse af afskedigelser som følge af midlertidigproduktionsnedgang. De ansatte bevarer tilknytningen tilvirksomheden og føler sig ikke sat udenfor som dem, der er fuldtledige, og virksomhederne opnår en nødvendig reduktion af lønudgifterneog får samtidig mulighed for at bevare tilknytningen tilen velkvalificeret medarbejderstab, således at produktionen normaltuden forsinkelse og ekstraomkostninger til oplæring igenhurtigt kan forøges.Organisationerne finder, at indførelse af arbejdsfordeling ikke måmedføre indskrænkninger i arbejdskraftens geografiske og fagligemobilitet og derved hindre fremtidig strukturtilpasning. Arbejdsfordelinger en hjælp til selvhjælp for de ansatte og virksomhedernei en aktuel beskæftigelsessituation og bør derfor kun iværksættesaf driftsmæssige årsager som f.eks. ordrenedgang.Det skal fremhæves, at indførelse af arbejdsfordeling med oppebærelseaf dagpenge betyder, at den ansatte, uanset gældende opsigelsesvarsler,har pligt til at påtage sig andet af Arbejdsformidlingenanvist arbejde, således at andre virksomheder fortsat kan få anvistden nødvendige kvalificerede arbejdskraft.Organisationerne er derfor enige om nedenstående retningslinjerfor indførelse af arbejdsfordeling.1. Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager afforventelig kortvarig karakter.2. Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighedikke opnås, kan arbejdsgiveren i henhold til overenskomstens§ 9, stk. 5, varsle en sådan med 3 ugers varsel. Inden for dettetidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Regler forbehandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indankestil fagretlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke trædei kraft, før mæglingsmøde har været afholdt.Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdtinden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke overholderdenne tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte denpågældende arbejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremtenighed om sagen ikke opnås på mæglingsmødet.Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkeligbegrundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreførespå normal måde i henhold til Regler for behandling afuoverensstemmelser af faglig karakter.3. Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, atden enkelte medarbejder inden for 12 på hinanden følgendemåneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt13 uger.Såfremt de maksimale 13 uger opdeles i flere perioder, kaningen periode være under 4 uger i de tilfælde, hvor der foretages1 uges lukning /1 uges arbejde, hvorimod fordeling med2 eller 3 dages ledighed pr. uge kan etableres for minimum3 uger. Etableres fordeling i henhold til ovennævnte og afbrydesinden udløbet af nævnte perioder på henholdsvis 4 og 3 uger,betragtes disse som forbrugt.Såfremt arbejdsfordelingen aftales for sammenhængende 13uger med en uges ledighed/en uges fri, kan den for den enkeltebestå af 7 ugers ledighed og 6 ugers arbejde eller omvendt.4. Arbejdsfordeling kan ligeledes etableres ved weekendarbejde,forskudttid og skiftehold.Særligt i forhold til weekendarbejde er der mellem parterneenighed om, at på virksomheder, i afdelinger eller produktionsområder,hvor der er etableret weekendhold, indgår weekendholdetpå lige fod med de øvrige i fordelingen.Der kan ved arbejdsfordelinger, hvor weekendhold skal indgå,alene etableres fordelinger med 1 uges ledighed/1 uges arbejde,idet en weekends arbejde svarer til en uges arbejde, jf. § 10,stk. 4.Samtidig er der mellem parterne enighed om, at weekendhold,der er beskæftiget i et andet produktionsområde/en andenafdeling end det produktionsområde/den afdeling, hvor der er94 95


Bilag 2Bilag 2etableret arbejdsfordeling, kan holdes uden for arbejdsfordelingen.5. Kollektiv ferielukning tælles ikke med i arbejdsfordelingsperioden.Kollektiv ferielukning medfører ikke en afbrydelse afarbejdsfordelingen og medfører derfor ikke betaling af G-dage.En medarbejder tages ud af fordelingen, når denne skal deltagei kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling.Ved deltagelse i kurser planlagt under arbejdsfordelingen kanen medarbejder tilsvarende tages ud af fordelingen.En medarbejder indgår i arbejdsfordeling efter endt orlov pålige fod med de øvrige, i det omfang pågældendes jobfunktioner omfattet af arbejdsfordelingen.Medarbejdere, der kommer til skade på virksomheden før ellerunder en etableret arbejdsfordeling, aflønnes efter § 29, stk. 2.6. Beskyttede medarbejdere deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelinger.De beskyttede medarbejdere er under deltagelse iarbejdsfordelingsordninger fortsat omfattet af §§ 1 og 6.Parterne er tillige enige om, at beskyttede medarbejderes deltagelsei arbejdsfordelingsordning ikke ændrer i bestående praksisi Industriens Overenskomst vedrørende fritstilling og suspensionaf beskyttede medarbejdere.7. Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængendeperioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor dendaglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfattermindre end 2 dage pr. uge.8. Arbejdsfordelinger skal indberettes af de lokale parter tilDansk Industri og de respektive forbund, senest 1 uge indenordningen iværksættes. Samtidig hermed orienteres Arbejdsformidlingenskriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkesiværksat, herunder hvilke personer der omfattes heraf. Ved indberetningskal skemaet sidst i dette bilag anvendes.9. Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgåafskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelserunder en løbende arbejdsfordeling kun ske af årsager, derer begrundet i den pågældendes egne forhold. Viser det sig herudoverunder løbende arbejdsfordeling nødvendigt at foretageafskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til enny lokal drøftelse.Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand fornærmere drøftelse under organisationernes medvirken.Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordeling,medmindre de holdes skadesfrie i opsigelsesperioden.Parterne anbefaler, at det sker ved enten at flytte de afskedigedemedarbejdere til afdelinger eller produktionsområder, hvor derikke er etableret fordeling, eller ved at de indgår i arbejdsfordelingen,således at de i fordelingsperioderne er fritstillet medløn.Arbejdsfordeling kan tidligst indføres 4 uger efter afslutningenaf en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afdeling/arbejdsområde.10. Der gennemføres kvartalsvise møder mellem organisationernemed henblik på drøftelse af situationen omkring arbejdsfordelinger.København, den 15. januar 1981, med ændringer af 1. marts 2004og 1. marts 2007.Anm. 1For fjerkræslagterier og fiskeindustrien – se Speciel del § 1 og § 2.Vejledning vedrørende indberetning af arbejdsfordeling1. Der udarbejdes forbundsvis et skema for hver afdeling ellerarbejdsområde.2. Arbejdsfordeling kan normalt kun etableres på en af de på skemaetanførte måder. Det bør tilstræbes, at der etableres hold,der skiftes til at være i arbejde/ledige. Hvor særlige driftsmæssigehensyn gør det ønskeligt, kan der dog etableres lukning afhele afdelinger eller arbejdsområder.3. Fordelingerne løber ugevis, således at de i punkt 3 i bilag 2nævnte 13 uger løber fra begyndelsen af den uge, i hvilken fordelingenpåbegyndes. De 13 uger omfatter såvel arbejds- somfriperioder. Der kan ikke dispenseres fra 13 ugers reglen.4. Fordelingernes samlede varighed skal på forhånd være anførtpå indberetningsskemaet. Der kan således ikke iværksættesfordelinger, der forudsætter, at der uge for uge gives meddelelseom den kommende uges fordeling.96 97


Bilag 25 Der udarbejdes navnelister med angivelse af den enkelte medarbejdersnavn og CPR-nr samt fordelingsperioder Navnelistensidst i bilaget skal anvendes Dog kan navnelister anvendttil indberetning til Arbejdsformidlingen benyttes under forudsætningaf, at de fremkommer til DIO I og de respektive forbundi læsbar formBåde skema og navneliste indsendes af henholdsvis virksomhedog tillidsrepræsentant til DIO I og de respektive forbund,så vidt muligt 14 dage inden fordelingens ikrafttræden ogsenest 8 dage før Overskrides fristen på grund af arbejdsgiverensforhold, udskydes ikrafttrædelsestidspunktet 1 uge6 Såfremt fordelingen ophæves inden udløbet af perioden, skalorganisationerne skriftligt orienteres herom senest 8 dage efterophævelsen7 Det indskærpes, at afskedigelser af medarbejdere, der deltager ien arbejdsfordeling, ikke kan finde sted, medmindre de skyldesden enkeltes egne forholdVirksomhed:Adresse:Postnr./by:ArbejdsfordelingMed virkning fra uge _______________ til og med uge _______________ i alt __________ (antal)ugeretableres der arbejdsfordeling for __________ (antal) medarbejdere jfr. vedlagte navneliste inden forHele virksomhedenEn virksomhedsafdelingHvilken:Et produktionsområdeHvilket:Sæt X2 dages ledighed pr. uge3 dages ledighed pr. uge1 uges ledighed/ 1 uges arbejdeLedighedsperioden angives på særskilt liste for hver enkelt arbejder med angivelse af navn og CPR-nr. Har der inden forde sidste 12 måneder været etableret arbejdsfordeling i afdelingen eller arbejdsområdet omfattende de i nærværendefordeling deltagende arbejdere, anføres tillige tidligere fordelingsperiode(r) for hver enkelt arbejder ekskl. nærværendeordning.Dato:____________________For virksomhedenFor medarbejderen(Jfr. vejledningen skal der udarbejdes skema forbundsvis)50278 04-129899


Bilag 2Bilag 3Bilag 3Navneliste vedrørendearbejdsfordelingAftale om ferieoverførselVirksomhed:Arbejdsfordeling vedr. medarbejdere inden for (forbund):Aftale om ferieoverførseli henhold til Industriens OverenskomsterBeskæftiget i (afd./produktionsområdet i virksomheden):Navn CPR-nr. A-kasse Tidligerefordelingsperioderinden for deseneste 12 månederFordelingsperioderi indeværendefordelingUndertegnede arbejdsgiver (navn):Adresse:Postnr./by:CVR-nr.:Tlf.nr.:Medarbejderens fulde navn:CPR-nr.:Adresse:Tlf.nr.:Postnr./by:1. Overført ferieParterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at ___________ feriedage overførestil næste ferieår. Der kan maksimalt overføres 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferieoverføres, skal al ferie afholdes.Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at ___________ feriedage, sommedarbejderen er forhindret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption ellerandet fravær på grund af orlov, kan overføres til næste ferieår (ikke omfattet af 10-dages begrænsningen).2. Aftaler om afviklingFor den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt: (sæt 1 kryds):2.1 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferieåret 20 ___________.2.2 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i følgende periode:Fra og med den _____ / _____ 20 _____ til og med den _____ / _____ 20 _____2.3 Anden eller supplerende aftale:3. Øvrige bestemmelser3.1 Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden den 30. september efter ferieårets udløb.3.2 Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie.3.3 Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en nyaftale.3.4 Arbejdsgiveren har pligt til inden den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt at underrette den,der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. skeved fremsendelse af kopi af denne aftale.50278 04-12Husk 2 og 3 dage er lig 1 uge, og 1 uges ledighed tæller som 2 uger.50278 04-12Dato: ____________________Virksomhedens underskriftMedarbejderens underskrift100 101


Bilag 4Bilag 4Bilag 4Ansættelsesaftale side 1, 2 og 3Ansættelsesaftale for ansættelse omfattet afIndustriens OverenskomstOverarbejdsbetaling, søgnehelligdagsbetaling, forskudttidstillæg, tillæg for arbejde i skiftehold, betaling for ude- ogrejsearbejde og genetillæg i øvrigt betales efter reglerne herom i Industriens Overenskomst. På virksomheden kanforekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættesefter reglerne i Industriens Overenskomst eller lokalaftaler.Lønnen udbetales bagud:Hver 14. dagAndet - lønperioden angives:1. ParterUndertegnede arbejdsgiver (navn):Adresse:Postnr./by:ansætter herved:Medarbejderens fulde navn:Adresse:Ansættelsesaftalefor ansættelse omfattet afIndustriens OverenskomstCVR-nr.:Tlf.nr.:CPR-nr.:Tlf.nr.:7. FerieDer ydes ferie i henhold til Ferieloven og Industriens Overenskomst.8. PensionI henhold til Industriens Overenskomst er medarbejderen efter 2 måneders anciennitet omfattet af Industriens Pensionfra det fyldte 18 år. I de 2 måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser indenfor de seneste 2 år,hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industriens Pension.Såfremt medarbejderen ved ansættelsen er omfattet af Industriens Pension eller anden arbejdsmarkedspension, skalder betales bidrag straks ved ansættelsens start.Såfremt medarbejderen opfylder et af nedenstående vilkår, skal der sættes kryds:Medarbejderen er omfattet af Industriens Pension eller anden arbejdsmarkedspension ved ansættelsens startMedarbejderen er fyldt 18 år og anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de seneste 2 år før ansættelsenmedregnes i beregningen af de 2 måneders anciennitet.Dokumentation herfor fremlægges af medarbejderen.Hvis medarbejderen ønsker tidligere indbetalte pensionsbidrag opsparet i anden pensionsordning overført til IndustriensPension, skal medarbejderen indsende kopi af ansættelsesaftalen til Industriens Pension, se vejledningens pkt. 2.7.Postnr./by:2. JobkategoriJobkategori/Stillingsbetegnelse (se vejledningens pkt. 2.1.)I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer i virksomheden. Disse udleveres samtidig med denneansættelsesaftale til medarbejderen.9. OpsigelseDer henvises til bestemmelserne i Industriens Overenskomst om opsigelsesvarsler.10. OverenskomstFor ansættelsesforholdet i øvrigt gælder Industriens Overenskomst (indgået mellem DIO I og CO-industri) samteventuelle lokalaftaler på virksomheden. Overenskomsten er tilgængelig på www.co-industri.dk og www.di.dk.11. Øvrige forhold3. TiltrædelsesdatoTiltrædelsesdato:Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og ophører senest:(se vejledningens pkt. 2.3)Ansættelsesforholdet ophører senest, når udførelsen af følgende opgave(r) er tilendebragt:(se vejledningens pkt. 2.4)4. ArbejdsstedFast arbejdssted eller hovedarbejdsstedets adresse (virksomhedens adresse angives), se vejledningens pkt. 2.2:Postnr./by:Skiftende arbejdssteder (se vejledningens pkt. 2.2)5. ArbejdstidFor så vidt angår arbejdstid - den normale arbejdstid, weekendarbejde, deltidsbeskæftigelse, flekstid, arbejde påforskudt tid og skiftehold - henvises til Industriens Overenskomst kapitel 3 samt eventuelle lokalaftaler.Overarbejde udføres i henhold til Industriens Overenskomst, se § 13, kapitel 3.6. Løn og andre løndelePersonlig timeløn udgør kr.:Dato: ____________________Dato: ____________________50278 DK udg. 04-12Virksomhedens underskriftMedarbejderens underskriftSide 2 af 3102Side 1 af 3103


Bilag 4Bilag 5BaggrundDIO I og CO-industri har i fællesskab udarbejdet denneansættelsesaftale. Udfyldes ansættelsesaftalen korrekt,vil EU direktivets (91/533/EØF) mindstekrav for ansættelsesbeviservære opfyldt.Bestemmelserne om ansættelsesaftaler findes iIndustriens Overenskomst § 37 og § 20, stk. 5.1. Generelt om reglerne1.1 Hvem?Det er et krav, at virksomheden udarbejder en ansættelsesaftalefor medarbejdere, der er ansat ud over1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid påover 8 timer. Ansættelsesaftalen skal udleveres til medarbejderensenest 1 måned efter ansættelses-forholdetspåbegyndelse.1.2 Skal ansættelsesaftalen anvendes?DI/CO-industris ansættelsesaftale kan anvendes formedarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst, ogorganisationerne anbefaler, at aftalen benyttes. Såfremtvirksomheden finder det praktisk eller nødvendigt, atansættelsesaftalen indeholder supplerende oplysningerom medarbejderen eller virksomheden, er dette muligt.1.3 ÆndringerSker der ændringer i ansættelsesvilkårene, skal virksomhedenskriftligt give medarbejderen oplysning heromsenest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft.Det er ikke et krav, at der skrives en ny ansættelsesaftaleved hver ændring - et brev til medarbejderenindeholdende oplysninger om ændringen vil f.eks. væretilstrækkeligt.Medarbejderen skal orientere virksomheden om evt.ændring af navn og adresse.2. Ansættelsesaftalens bestemmelserTil de enkelte bestemmelser i ansættelsesaftalen skalknyttes følgende bemærkninger:2.1 Jobkategori/StillingsbetegnelseJobkategorien kan f.eks. være “håndværkspræget arbejde”,“proces- eller maskinoperatør”, “forefaldende arbejde”.Det er væsentligt, at betegnelsen bredt dækker medrejderensarbejdsområder.2.2 ArbejdsstedetHer angives arbejdsstedet eller det sted, hvor arbejdethovedsageligt skal udføres, f.eks. virksomhedensadresse.Hvis medarbejderen hovedsagelig skal udføre udeogrejsearbejde (f.eks. som rejsemontør), sættes desdenkryds i rubrikken skiftende arbejdssteder.2.3 Tidsbegrænset ansættelseHvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset, sætteskryds og datoen for, hvornår ansættelsesforholdetsenest ophører, angives.Der henvises til §38, stk. 4, nr. 2 i Industriens Overenskomstom genansættelse af kortere varighed.2.4 Opgavebegrænset ansættelseHvis medarbejderen ansættes til at udføre en bestemtopgave, sættes kryds, og opgaven angives. Efter opgavensafslutning ophører ansættelsesforholdet udenvarsel.2.5 LønI rubrikken “personlig timeløn udgør kr.:” angives denfaste timebetaling for timelønsarbejde, som medarbejderenoppebærer på ansættelsestidspunktet eller vedkontraktens indgåelse.Hvis medarbejderen f.eks. får en fast timebetalinginkl. kvalifikationstillæg på kr. 90,- og derudover en produktivitetsafhængigbonus eller resultatløn, angives denpersonlige timeløn til kr. 90,-. Der er i den fortrykte tekstangivet, at der kan forekomme akkordarbejde, bonusordningereller andre produktivitetsfremmende lønsystemer.Det er ikke tilstrækkeligt under den personlige timelønblot at henvise til Industriens Overenskomst. Det eren mindstebetalingsoverenskomst baseret på detgrundlæggende princip, at timelønnen aftales individueltunder hensyntagen til den enkeltes kvalifikationer.2.6 LønperiodenNår lønnen udbetales bagud hver 14. dag, afkrydsesdenne rubrik. Udbetales lønnen på anden måde, angivesdenne periode.2.7 PensionsbidragMedarbejderen er efter 2 måneders anciennitet omfattetaf Industriens Pension fra det fyldte 18. år. Medarbejdere,der på ansættelsestidspunktet er omfattet afIndustriens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension,har dog ret til pensionsordning i henhold til IndustriensOverenskomst fra ansættelsestidspunktet.Dette gælder også medarbejdere, som er fyldt 18 år oghar arbejdet mindst 2 måneder indenfor de seneste 2 årfør ansættelsen under en overenskomst, der giver retog pligt til medlemskab af Industriens Pension.Var medarbejderen i forbindelse med tidligere ansættelseomfattet af anden arbejdsmarkedspensionsordning,og ønsker medarbejderen disse midler overført tilIndustriens Pension, kan medarbejderen indsende kopiaf ansættelsesaftalen til Industriens Pensions-forsikringA/S, Nørre Farimagsgade 3, 1364 København K. Hereftervil medarbejderen blive kontaktet af IndustriensPension.2.8 UenighedEventuelle uoverensstemmelser om ansættelsesaftalerbehandles efter de fagretlige regler i Industriens Overenskomst.2.9 UdstationeringUdsendes en medarbejder til arbejde i udlandet, skalder skriftligt gives visse supplerende oplysninger, jf.overenskomstens § 20 stk. 5. Det anbefales, at der i sådannetilfælde udarbejdes en særlig aftale.3. Andre ansættelsesaftalerDIO I og CO-industri har ligeledes udarbejdet en aftaleom ansættelse på funktionærlignende vilkår.For andre medarbejdergrupper kan der være bestemmelserom ansættelsesbeviser i de relevante overenskomster,eller Loven om arbejdsgiverens pligt til at underrettelønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdetkan være gældende.Side 3 af 3Bilag 5Protokollat vedrørende funktionærlignende ansættelseA. For funktionærlignende ansættelser som indgås fra 1. maj 2007gælder som minimum følgende bestemmelser.1. Funktionærlovens § 8 om efterløn til ægtefælle/børn ved medarbejderensdød.2. Funktionærlovens § 2 om opsigelsesvarsler. Opsigelse kansom følge heraf finde sted under sygdom, og Industriens Overenskomst§ 38, stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse. Opsigelsesvarslerneslængde kan ikke blive kortere end de i henhold tilIndustriens Overenskomst opnåede ved overgang til funktionærlignendeansættelse.3. Funktionærlovens §§ 3 og 4 om væsentlig misligholdelse fravirksomhedens og medarbejderens side.4. 120 dages reglen kan – selv om den er skriftligt aftalt – ikkegøres gældende, hvis medarbejderens opsigelsesvarsel eromfattet af Industriens Overenskomst § 6, stk. 1.5. Ved overarbejde i forbindelse med det arbejde de funktionærlignendenormalt udfører, er overarbejdet ikke omfattet afIndustriens Overenskomst § 13, stk. 1, 2. afsnit og stk. 3. Tillidsrepræsentantenhar påtaleret ved misbrug og skal, hvis forholdenegiver anledning til det, have oplyst omfanget af overarbejdet.6. Der ydes ferie med løn eller ferie med godtgørelse, jf. Ferielovens§ 23. Bestemmelsen erstatter Industriens Overenskomstsregler om feriegodtgørelse.7. Funktionærlovens § 5, stk. 1 om fuld løn under sygdom.8. Der gives fuld løn på S/H dage og andre arbejdsfri dage jf.Industriens Overenskomst §§ 18, 30 og 32.Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignendeansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dogkun til et forhandlingsmøde.104105


Bilag 5Bilag 5Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individueltmed medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeretarbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår erkun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.Hvor intet andet er nævnt i nærværende bilag eller i den mellemvirksomheden og medarbejderen udarbejdede ansættelsesaftale,er medarbejderen omfattet af reglerne i IndustriensOverenskomst.B. Organisationerne er enige om at anbefale, at funktionærlignendeansættelse fortrinsvis sker efter følgende retningslinjer, idetvirksomheden og medarbejderen dog i den enkelte ansættelsesaftaleskal tage stilling til, om de enkelte anbefalede vilkårskal gælde for ansættelsesforholdet.AnsættelsesaftaleOrganisationerne anbefaler, at parterne bruger den af organisationernei fællesskab udarbejdede ansættelsesaftale om ansættelse påfunktionærlignende vilkår. Ansættelsesaftalen kan efter underskrivelsekræves indsendt til den respektive organisation.AnciennitetOrganisationerne anbefaler, at funktionærlignende ansættelseførst tilbydes til visse medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalifi ceret arbejde, når de har opnået 9 måneders anciennitet ivirksomheden.Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnesfra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.LønLønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer,ansvar, indsats og dygtighed. En gang om året tages lønnen forden enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktetkan være det samme som for funktionærer ansat påvirksomheden.Uoverensstemmelser vedrørende lønniveau eller lønreguleringkan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnentil månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnenudbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedensfunktionærer.OpsigelseDet kan i den enkelte ansættelsesaftale aftales, at medarbejderenkan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en månedsudgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 månederhar oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytningtil udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældendeendnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderener vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.ArbejdstidArbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tidtillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstensbestemmelser.Øvrige bestemmelserOrganisationerne anbefaler, at medarbejdere ansat på funktionærlignendevilkår er omfattet af Funktionærlovens §§ 2a, 2b, 16og 17a.C. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af deindividuelle aftaler eller ovenstående bestemmelser og anbefalingerbehandles efter Industriens Overenskomsts regler forbehandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignendeansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker denenkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendesopsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsler ansesmedarbejderen alene for at være omfattet af Industriens Overenskomst.Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignendevilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efternærværende bilag.København, den 14. februar 1993Ændret den 1. februar 2004Ændret den 25. februar 2007106 107


Bilag 5Bilag 5Aftale om funktionærlignende ansættelse for ansættelseomfattet af Industriens OverenskomstAftale omfunktionærlignende ansættelsefor ansættelse omfattet afIndustriens Overenskomst1. ParterUndertegnede arbejdsgiver (navn):Adresse:Postnr./by:ansætter herved på funktionærlignende vilkår:Medarbejderens fulde navn:Adresse:Postnr./by:2. JobkategoriJobkategori/Stillingsbetegnelse:CVR-nr.:Tlf.nr.:CPR-nr.:Tlf.nr.:6. Løn og andre løndeleLønnen er aftalt til kr.: ________________ pr. måned, som udbetales månedsvis bagud på samme dato som forvirksomhedens funktionærer.Én gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering.Overarbejdsbetaling, forskudttidstillæg, tillæg for arbejde i skiftehold, betaling for ude- og rejsearbejde og genetillæg iøvrigt betales efter Industriens Overenskomst. På virksomheden kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger ellerandre produktivitetsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i Industriens Overenskomst ellerlokalaftaler. Dog gælder Industriens Overenskomst § 13, stk. 1, 2. afsnit og stk. 3 ikke ved overarbejde i forbindelsemed arbejde, den pågældende normalt udfører. Tillidsmanden har påtaleret ved misbrug.7. FerieDer ydes ferie i henhold til Ferieloven og Industriens Overenskomst, dog ydes ferie med løn eller ferie med godtgørelse,jf. Ferielovens § 23. Bestemmelsen erstatter Industriens Overenskomsts regler om feriegodtgørelse.8. SygdomDer ydes fuld løn under sygdom, jf. Funktionærlovens § 5, stk. 1.9. PensionArbejdsmarkedspension ydes efter Industriens Overenskomst.10. OpsigelseVed opsigelse gælder Funktionærlovens § 2 (om opsigelsesvarsel), § 3 (om arbejdsgiverens misligholdelse) og § 4 (ommedarbejderens misligholdelse).Der henvises til eventuelle personaleregulativer i virksomheden. Disse udleveres samtidig med denne ansættelsesaftaletil medarbejderen.3. TiltrædelsesdatoAnsættelsen på funktionærlignende vilkår har virkning fra (dato):Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og ophører senest:Ansættelsesforholdet er begrænset til udførelse af følgende opgave(r):4. ArbejdsstedFast arbejdssted eller hovedarbejdssted (f.eks virksomhedens adresse):Postnr./by:Skiftende arbejdssteder5. ArbejdstidFor så vidt angår arbejdstid - den normale arbejdstid, weekendarbejde, deltidsbeskæftigelse, flextid, arbejde på forskudttid og skiftehold - henvises til protokollat vedrørende funktionærlignende ansættelser (bilag 5 til Industriens Overenskomst),Industriens Overenskomst samt eventuelle lokalaftaler.Overarbejde udføres i henhold til overenskomsten, se § 13, kapitel 3.Medarbejderen kan ikke deltage i arbejdsfordelinger.Ved opsigelse gælder Funktionærlovens (sæt kryds ved de bestemmelser, som gælder for ansættelsesforholdet):§ 2a (om godtgørelse ved opsigelse)§ 2b (om usaglig opsigelse)§ 16 (om frihed til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden)Anden aftale: ______________________________________________Opsigelsesvarslernes længde kan ikke blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang tilfunktionærlignende ansættelse.120-dages reglen:Det er aftalt, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejdereninden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsensgyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnuer syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.120-dages reglen kan ikke gøres gældende, hvis medarbejderens opsigelsesvarsel er omfattet af IndustriensOverenskomst § 6.For ansættelsesforholdet gælder Funktionærlovens (sæt kryds ved de bestemmelser, som gælder for ansættelsesforholdet):§ 17 (om bekræftelse på ansættelsen)§ 17a (om tantieme og gratiale)11. OverenskomstFor ansættelsesforholdet i øvrigt gælder Industriens Overenskomst (indgået mellem Dansk Industri og CO-industri),herunder bilag 5 vedrørende funktionærlignende ansættelsesvilkår samt nærværende aftale og eventuelle lokalaftaler påvirksomheden. Overenskomsten er tilgængelig på www.co-industri.dk og www.di.dk.Funktionærlovens § 8 kan ikke fraviges ved aftale mellem parterne.50278 04-12Side 1 af 3Side 2 af 3108 109


Bilag 5Bilag 6Bilag 612. Øvrige forholdVarsling m.v. i forbindelse med afskedigelseraf større omfangNærværende regelsæt træder i kraft 1. januar 1996.Anvendelsesområde§ 1. Protokollatet finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser,som påtænkes foretaget af en arbejdsgiver af en eller fleregrunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet afpåtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:1. Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 ogfærre end 100 lønmodtagere.2. Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, somnormalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.3. Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst300 lønmodtagere.Stk. 2Ved opgørelse af antallet af afskedigelser efter stk. 1 medregnesandre ophør af ansættelsesforhold, som ikke kan tilregnes lønmodtageren,herunder lønmodtagerens egen opsigelse, når opsigelsener foranlediget af særlig gunstige fratrædelsesvilkår, forudsatat antallet af afskedigelser efter stk. 1 udgør mindst 5.Stk. 3Protokollatet finder anvendelse, uanset om beslutningen om foretagelseaf afskedigelser af større omfang træffes af arbejdsgivereneller en virksomhed med bestemmende indflydelse, som arbejdsgiverener en del af.Dato: ____________________For virksomhedenMedarbejderens underskriftSide 3 af 3Stk. 4Protokollatet finder ikke anvendelse på:1. Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler,der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på enbestemt arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages,før disse aftaler er udløbet eller opfyldt.2. Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.110 111


Bilag 6Bilag 6Stk. 5§§ 8 og 11 finder ikke anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere,som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter somfølge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler.Stk. 6Bestemmelserne i § 6 stk. 2 og i § 7 om pligt til at give Beskæftigelsesregionenmeddelelse om påtænkte afskedigelser finderikke anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøresaf standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af konkurseller likvidationsakkord efter konkurslovens regler, medmindreBeskæftigelsesregionen anmoder om meddelelse.§ 2. Ved et arbejdssted, jf. §§ 7, 8 og 10, forstås en enhed af arbejdsgiverensvirksomhed, hvor en eller flere af virksomhedens lønmodtagereer beskæftiget. Hvor en virksomhed har flere arbejdsstederbeliggende i samme kommune, betragtes arbejdsstedernesom ét arbejdssted.§ 3. Protokollatet ændrer ikke bestående individuelle opsigelsesvarsler,der er fastsat i henhold til lov, individuel aftale eller nærværendeoverenskomst.Stk. 2Protokollatet vedrører ikke de arbejdsretlige regler om de lovligefølger af kollektive arbejdskonflikter.§ 4. Bekendtgørelse nr. 978 af 3. oktober 2011 om virksomhedsbegrebog om opgørelse af antal af lønmodtagere i forbindelse medforetagelse af afskedigelser af større omfang finder anvendelse pånærværende overenskomstområde, indtil den afløses af regler fastsati henhold til lov nr. 414 af 1. juni 1994.Pligt til forhandling m.v.§ 5. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattetaf § 1, skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt indlede forhandlingermed lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter,såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Lønmodtagerneeller disses repræsentanter kan under forhandlingerne ledsages afsærligt sagkyndige.Stk. 2Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale om atundgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt afbøde følgerneaf disse ved aktiviteter, der navnlig tager sigte på omplaceringeller omskoling af de afskedigede lønmodtagere.§ 6. Arbejdsgiveren skal til brug for forhandlingerne efter § 5 givelønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter,såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle relevante oplysninger afbetydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om:1. Årsagerne til de påtænkte afskedigelser.2. Antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, hvilke relevantekategorier de tilhører, og over hvilket tidsrum det forudses,at afskedigelserne skal finde sted.3. Antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden,og hvilke kategorier de tilhører.4. Hvilke kriterier der påtænkes anvendt ved udvælgelsen af delønmodtagere, der påtænkes afskediget.5. Hvorvidt der blandt de lønmodtagere, der påtænkes afskediget,er lønmodtagere, der har adgang til afskedigelsesgodtgørelserfastsat ved individuel eller kollektiv aftale, og i givet fald hvordandisse godtgørelser opgøres.Stk. 2Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 1 nævnte skriftligemeddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til Beskæftigelsesregionen.Varsling m.v.§ 7. Agter arbejdsgiveren efter at have forhandlet i overensstemmelsemed reglerne i §§ 5 og 6 fortsat at foretage afskedigelseromfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende Beskæftigelsesregionenskriftlig meddelelse herom. Meddelelsen sendes snarest muligt ogsenest 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger i henhold til§ 5.Stk. 2Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle oplysninger afbetydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelserog om de i § 5 nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne til112 113


Bilag 6Bilag 6afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftigespå virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserneskal finde sted.Stk. 3Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelseni henhold til stk. 1 er afsendt, give Beskæftigelsesregionenunderretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne.Disse personer skal senest samtidig underrettes.Godtgørelse§ 10. En arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af§ 1 undlader at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter § 5eller undlader at sende meddelelse til Beskæftigelsesregionen efter§ 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse. Godtgørelsenudgør et beløb, der for den enkelte svarer til 30 dages løn fraopsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, somlønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.Stk. 4Arbejdsgiveren skal snarest muligt give Beskæftigelsesregionenunderretning om det endelige resultat af de i § 5 nævnte forhandlinger.Stk. 5Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til stk.1 og 4 fremsende genpart heraf til lønmodtagerne på virksomhedeneller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt ellerudpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger tilBeskæftigelsesregionen. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.§ 8. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 7 stk.1, får tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt tilBeskæftigelsesregionen.Stk. 2Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af § 1, udgør mindst50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. § 2, og derpå arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere,får disse afskedigelser for medarbejdere, der på opsigelsestidspunktethar 9 måneders anciennitet i henhold til overenskomstensbestemmelser, tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsener sendt til Beskæftigelsesregionen.Tavshedspligt§ 9. Lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanterog de i § 5 stk. 1 nævnte særlige sagkyndige samt arbejdsgiveren ogdennes repræsentant må ikke videregive oplysninger, der udtrykkeligter givet som fortrolige i henhold til nærværende protokollat.Stk. 2Hvor antallet af afskedigelser udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagerepå et arbejdssted, jf. § 2, og der på arbejdsstedet normalter beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, udgør den i stk. 1 nævntegodtgørelse for den enkelte lønmodtager, der på opsigelsestidspunktethar 9 måneders anciennitet i henhold til overenskomstensbestemmelser, et beløb, der svarer til 8 ugers løn fra opsigelsestidspunktet.Fra godtgørelsen trækkes den løn, som lønmodtageren harmodtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.Straffebestemmelser§ 11. Ved eventuel idømmelse af bod for virksomheders overtrædelseaf bestemmelserne i §§ 5, 6 og 7 skal Arbejdsretten tage udgangspunkti den ved de almindelige domstole udviklede praksis påområdet.Stk. 2Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejendeinstitution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiskeperson som sådan bodsansvar.Stk. 3Der kan i forbindelse med sager om overtrædelse af aftalens bestemmelserikke pålægges organisationsansvar.§ 12. I sager om overtrædelser af denne aftale kan arbejdsgiverenikke gøre gældende, at den virksomhed, der har truffet beslutningom afskedigelser i større omfang, ikke har givet arbejdsgiveren dennødvendige information.København d. 20. februar 1995For Dansk IndustriPeter SchlütterFor CO-industriPalle Nielsen114 115


Bilag 7Bilag 7Bilag 7Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelseog renholdelse af værnefodtøjStk. 1Virksomheden yder tilskud til køb af egnet godkendt værnefodtøjtil de ansatte:a. hvor arbejdsforholdene på grund af særlig risiko for fodskader,der kan undgås ved at bruge værnefodtøj, kræver det.b. hvor virksomhedens sikkerhedsorganisation anbefaler det,ellerc. hvor den enkelte ansatte ønsker det.Det normale tilskud svarer til prisen for almindelige værnetræsko ihenhold til listens punkt I.Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnesko,fastsættes tilskuddet til prisen for almindelige værnesko i henholdtil listens punkt II.Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnefodtøjmed ankelstøtte, fastsættes tilskuddet til prisen for værnestøvleri henhold til listens punkt III.Hvor lægelig anvisning nødvendiggør brug af ortopædisk værnefodtøj,ydes tilskud i henhold til listen.Ejendomsretten til værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskudi henhold til foranstående bestemmelser, tilfalder den ansatte.Stk. 2Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af andretyper værnefodtøj end nævnt i stk. 1, betales udgiften af virksomheden,og fodtøjet forbliver dennes ejendom.Stk. 3Ansatte, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, er pligtige tilat anvende værnefodtøj under arbejdet, medmindre der lokalt ertruffet anden aftale.Stk. 4Det påhviler den ansatte for egen regning at sørge for renholdelseog normal vedligeholdelse (eksklusive egentlige reparationer) afdet værnefodtøj, den ansatte anvender under udførelse af arbejde ivirksomheden.Stk. 5Værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud, indkøbes efteraftale med virksomheden.Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længereopfylder sit formål, skal aftales med virksomheden.Stk. 6Uoverensstemmelser om ovenstående behandles i henhold tiloverenskomstens § 4, stk. 7, og Regler for behandling af uoverensstemmelseraf faglig karakter.Stk. 7Listepriserne fastsættes af organisationernes økonomer medudgangspunkt i udviklingen i det almindelige pristal.Denne reguleringsform træder i kraft fra 1. januar 2013.Stk. 8Denne aftale betragtes som et tillæg til overenskomsten mellemDansk Industri og CO-industri og løber sammen med denne.Listepriser pr. 1. marts 2012:I kr. 385,00II kr. 610,00III kr. 715,00Organisationerne regulerer ovennævnte liste årligt pr. 1. marts påbaggrund af indhentede oplysninger fra de sædvanlige leverandører.København, den 16. januar 1987.Satserne er reguleret pr. 1. marts 2012.116 117


Bilag 8Bilag 8Bilag 8Protokollat vedrørende udenlandske medarbejderesløn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i DanmarkAfsnit AMed henblik på at modvirke social dumping er er der mellem overenskomstparterneindgået følgende aftale vedrørende behandlingaf uoverensstemmelser om udenlandske medarbejderes løn- ogarbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark:1. Såvel CO-industri som CO-industris medlemsorganisationerretter derfor omgående henvendelse til Dansk Industri, såfremtman bliver bekendt med forhold, der kan forudses at medføreproblemer eller uoverensstemmelser. Tilsvarende retter DanskIndustri omgående henvendelse til CO-industri.2. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående møde mellemoverenskomstparterne. Repræsentanter for de involveredeparter, herunder fra forbundene, kan deltage.3. Alle relevante baggrundsoplysninger forelægges eller fremskaffeshurtigst gørligt.4. DI-medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenlandskarbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau,ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes.5. Hvor en udenlandsk virksomhed er involveret i entreprise foren DI-medlemsvirksomhed, og hvor den pågældende virksomhedikke er overenskomstdækket, tilstræber DI/CO ligeledesen forhandlingsløsning for at undgå, at kollektive kampskridtiværksættes.Parterne er enige om i sådanne situationer, at virksomhedenkan optages i Dansk Industri eller i en anden under DA hørendemedlemsorganisation, selv om en konflikt er bebudet ellervarslet. Såfremt konflikten er etableret, gælder Hovedaftalens §2, stk. 6.Forbundene forpligter sig til at afgive konfliktvarsel medmindst 14 kalenderdage. Kopi tilstilles Dansk Industri.6. Såfremt den udenlandske virksomhed under forhandlingerneeller efterfølgende optages som medlem af Dansk Industri, skallønniveauet tilpasses, eventuelt under organisationernes medvirken.Afsnit BOverenskomstparterne er enige om, at Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationeringaf arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (Direktivet),for så vidt angår Direktivets artikel 3, stk. 1, andet led, alenefinder anvendelse inden for de i nærværende protokollat, AFSNITB, pkt. 1, nævnte områder.Overenskomstparterne er endvidere enige om:1. at i den udstrækning Industriens Overenskomst dækker områder,som er omfattet af bilaget, optrykt i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationeringaf arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser,skal de i Industriens Overenskomst fastsatte regler samt de påden danske virksomhed, hvor den udstationerede udenlandskearbejdstager udfører sit arbejde, gældende lokalaftaler og kutymeroverholdes i forhold til de arbejdstagere, der udfører arbejdeinden for disse områder i Danmark i forbindelse med leveringaf tjenesteydelser.2. at uoverensstemmelser vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkårfor arbejdstagere, der er udstationeret i Danmark inden forde i nærværende protokollat, AFSNIT B, pkt. 1 nævnte områder,behandles i henhold til nærværende protokollats AFSNITA og overenskomstens regler for behandling af faglig strid.København, den 22. marts 1998118 119


Bilag 9Bilag 10Bilag 9Bilag 10Arbejde i TysklandUndertegnede organisationer er enige om, at Industriens Overenskomstikke finder anvendelse, når medarbejdere udsendes tilarbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland. Der skal dogforud for rejsens påbegyndelse træffes aftale om de i IndustriensOverenskomst § 20, stk. 5 nævnte løn- og arbejdsvilkår.I det omfang en virksomhed måtte være omfattet af den tyskelov om udstationering af udenlandske arbejdstagere i Tyskland(Arbeitnehmer-Entsendegesetz), er der enighed om, at overenskomstensferieregler, herunder feriegarantiordningen, gælderunder arbejde i Tyskland.København, den 25. august 1997For Dansk IndustriNiels OvergaardFor CO-industriVerner ElgaardOrganisationsaftale om implementering afEU-ArbejdstidsdirektivGrundlaget for denne organisationsaftale er EU-direktiv nr.93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelsemed tilrettelæggelse af arbejdstiden samt dansk lovgivning,herunder specielt arbejdsmiljølovgivningen og ferieloven. Overenskomstparterneer enige om, at nævnte organisationsaftaleimplementerer ovennævnte direktiv.Overenskomstparterne forstår ved:Artikel nr. og titel2.1 ArbejdstidDet tidsrum, hvor medarbejderen er på arbejde og står til rådighedfor arbejdsgiveren.Eks. Rådighedsvagt, der via eksempelvis telefonservice overgår tilaktiv tid, betragtes som arbejdstid.2.2 HviletidDet tidsrum, som ikke er arbejdstid.Eks.Rådighedsvagt uden for arbejdsstedet, der ikke overgår til præsteretarbejde, er hviletid. Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det fastebetragtes ikke som hviletid i det omfang den overstiger den ansattesnormale daglige rejsetid til arbejdsstedet.Pauser, der ikke betales af arbejdsgiveren, betragtes som hviletid.2.3 NatperiodeNatperioden aftales på den enkelte virksomhed.Natperioden er på 7 timer og skal omfatte tidsrummet fra 00.00 til05.00.Træffes der ikke lokalaftale herom, er natperioden fra kl. 22.00 tilkl. 05.00.120 121


Bilag 10Bilag 102.4 Natarbejdera. En medarbejder, der normalt udfører 3 timer af sin dagligearbejdstid i natperioden.eller,b. der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periodeaf 12 måneder.Eks. 1En ansat medarbejder, som flyttes til natarbejde, der ikke er fast natarbejde,skal betragtes som natarbejder, når der er udført natarbejde iden i art. 2.4 b. fastlagte periode – og tilbydes lægeundersøgelse, indenmedarbejderen har opnået status som natarbejder.Eks. 2En nyansat medarbejder, der enten skal arbejde på fast nathold elleransættes i henhold til en arbejdstidsplan, der gør medarbejderen tilnatarbejder, skal tilbydes lægeundersøgelse forud for ansættelsen.2.5 SkifteholdsarbejdeSkifteholdsarbejde er arbejde efter en arbejdstidsplan, hvor derarbejdes i hold, hvor medarbejdere afløser hinanden på de sammearbejdspladser, og hvor den enkelte medarbejder normalt arbejderpå forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger.2.6 SkifteholdsarbejderEn medarbejder, som deltager i skifteholdsarbejde, betragtes somskifteholdsarbejder.3. Daglig hviletidEr dækket af de gældende regler i arbejdsmiljølovens kap. 9 medtilhørende bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002.Hvor den daglige hviletid nedsættes, udskydes eller bortfalder eftergældende danske regler, skal der gives kompenserende hvileperiode.Dette krav opfyldes, såfremt der inden for en periode af 4måneder har været mindst 11 timers frihed i gennemsnit inden forhvert arbejdsdøgn. Ved beregningen indgår kun arbejdsdøgn.4. PauserPauselægning aftales lokalt. Såfremt den daglige arbejdstid overstiger6 timer, kan hver af de lokale parter kræve, at der på normalearbejdsdage holdes en pause. Ingen pause kan være af mindre end10 minutters varighed.5. Ugentlig hviletidEr dækket af de gældende regler i arbejdsmiljølovens kap. 9 medtilhørende bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002.Hvor det ugentlige fridøgn udskydes eller bortfalder efter gældendedanske regler, skal der gives kompenserende fridøgn. Der kanlokalt træffes aftaler om, at det ugentlige fridøgn omlægges. Dermå dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Dansk Industriog CO-industri kan jf. bestemmelse herom godkende arbejdstidsplaner,hvor der er op til 12 døgn mellem to fridøgn.6. Maksimal ugentlig arbejdstidDen gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde kaninden for en 4 måneders periode ikke overstige 48 timer.7. FerieEr dækket af den eksisterende ferielov og Industriens Overenskomst.8. Natarbejdets varighedDen normale arbejdstid for en natarbejder kan ikke overstige 8timer pr. arbejdsdøgn i gennemsnit over en periode på 3 måneder.Ved beregning indgår det ugentlige fridøgn ikke.Ved natarbejde af særligt risikofyldt karakter jf. arbejdsmiljøloven§ 57, må arbejdstiden ikke overstige 8 timer pr. 24 timers periode.9. HelbredskontrolHyppighedMedarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden debegynder beskæftigelse som natarbejder.Medarbejdere, der efter bilagets pkt. 2 – 4 bliver klassificeret somnatarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssigetidsrum på højst 2 år.122 123


Bilag 10Bilag 10Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbredskontrolDer skal udarbejdes en tilbagevendende statistik over omfanget afhelbredskontroller i virksomhederne i stil med den statistik parternei fællesskab udarbejdede i forbindelse med det udvalgsarbejdeom natarbejde og helbredskontrol, der foregik i overenskomstperioden2007 – 2010, herunder oplysninger om, hvordanvirksomhederne har tilbudt helbredskontrollen i praksis.Hvornår skal helbredskontrollen foregåSåfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældendemedarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.Model for helbredskontrollens gennemførelseHelbredskontrollen skal foregå på følgende måde:1. Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema.2. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.3. På baggrund af ovenstående samt dialog med medarbejderenudarbejder en læge en samlet konklusion til medarbejderen.Lægen skal besidde arbejdsmedicinske kompetencer.4. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen,er fortrolige og tilhører alene medarbejderen.Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab idet tilfælde at medarbejderen selv tager initiativ hertil.Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider afhelbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde,til dagarbejde.Der iværksættes et udvalgsarbejde umiddelbart efter overenskomstfornyelsensom inden for 6 måneder skal fastlægge indholdetaf spørgeskemaet og den fysiske helbredsundersøgelse.Til brug for udvalgets arbejde bør der indkaldes personer medarbejdsmedicinske kompetencer. Udvalgets arbejde søges finansieretgennem Industriens Branchearbejdsmiljøråd.10. Garantier i forbindelse med natarbejdeEr dækket af eksisterende lovgivning.11. Information ved regelmæssig beskæftigelse af natarbejdereDet anbefales, at der forberedes mulighed for at opsamle statistiskeoplysninger om• antal beskæftigede natarbejdere• årligt præsteret timetal for beskæftigede natarbejdere12. Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelseEr dækket af arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.13. ArbejdsrytmeEr dækket af arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelserog vejledninger.14. Specifikke bestemmelserMedarbejdere, omfattet af andre fællesskabsbestemmelser, derindeholder mere specifikke forskrifter på området, for så vidtangår visse former for beskæftigelse eller erhverv, f.eks. køre- oghviletidsbestemmelserne, omfattes ikke af dette protokollat.Vedrørende eksempler i organisationsaftalen:De i aftalen beskrevne eksempler er alene retningsgivende og dermedikke udtømmende eksempler i forhold til den enkelte artikel.København, den 20/2 1995For Dansk IndustriGerhard AlbrechtsenHans Skov ChristensenFor CO-industriMax BæhringWilly StrubeRapport til sikkerhedsudvalget på store virksomhederDet findes naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkeltevirksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollengennemføres i overensstemmelse med reglerne.124 125


Bilag 11Bilag 11Bilag 11Protokollat om implementering af direktivom børn og ungeDansk Industri og CO-industri har indgået nedenstående aftalemed henblik på implementering af Rådets direktiv 94/33/EF af22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.Udgangspunktet er taget i eksisterende regler, herunder isærarbejdsmiljølovens bestemmelser om unge under 18 år.Parterne er enige om følgende bestemmelser:Art. 1 FormålDenne bestemmelse udmøntes i konkrete direktivregler nedenfor,hvorfor særskilt implementering ikke er nødvendig.Art. 2 AnvendelsesområdeDer henvises til bestemmelserne om børn og unge under 18 år i detil enhver tid gældende bestemmelser i arbejdsmiljøloven med dertilhørende bekendtgørelser.Art. 3 Definitionera. Ved ung forstås enhver person under 18 år.b. Ved barn forstås enhver ung under 15 år, eller enhver ung,der følger den obligatoriske fuldtidsundervisning, der erpåbudt ved dansk lov.c. Ved 15- til 17-årige forstås enhver ung, der er fyldt 15 år,men endnu ikke 18 år, og som ikke længere er omfattet afden obligatoriske fuldtidsundervisning, som er påbudt veddansk lov.d. Lettere arbejde: Der henvises til de til enhver tid gældendebestemmelser i arbejdsmiljøloven med dertil hørendebekendtgørelser.e.+f.Arbejdstid og hviletid: Der henvises til pkt. 2.1 og 2.2 iorganisationsaftale om implementering af EU-direktivetom arbejdstid.Art. 4 Forbud mod børnearbejdeStk. 1 Unge, der er fyldt 15 år, kan udføre erhvervsmæssigtarbejde på vilkår, der er fastlagt i dette protokollat.Stk. 2b Børn, der er fyldt 14 år, kan dog arbejde i en virksomhedsom led i en lærlingeuddannelse eller praktikordning.Stk. 2c Børn, der er fyldt 13 år, kan udføre lettere arbejde, jf. detil enhver tid gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovenmed tilhørende bekendtgørelser.Art. 5 Kulturelle og lignende aktiviteterDer henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovenmed tilhørende bekendtgørelser.Art. 6 Arbejdsgiverens almindelige forpligtelserStk. 1 Implementeres via lovgivning.Stk. 2Unge skal, såfremt deres arbejde vurderes at være omfattetaf risiko for deres sikkerhed, fysiske eller psykiske sundhedeller udvikling, sikres en regelmæssig, relevant og gratisundersøgelse og kontrol af deres helbred. Dette uansetarbejdstidens placering. Regelmæssig er i denne forbindelsemindst 1 gang pr. 18 måneder.Art. 7 Unges sårbarhed – arbejdsforbudStk.1-2 Implementeres via lovgivning.Stk. 3Der henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelseom unges farlige undtaget fra visse regler om sikkerhedog sundhed.Art. 8 ArbejdstidStk. 1a Lærlinge, der ikke er fyldt 15 år, må maksimalt arbejde 8timer om dagen og 40 timer om ugen.Stk. 1b Om arbejdstiden for børn, der udfører arbejde uden forskoletid, henvises til arbejdsmiljøloven med dertil hørendebekendtgørelser (især § 59 stk. 1).Stk. 1c I ferieperioder af mindst 1 uges varighed må arbejdstidenfor børn ikke overstige 7 timer pr. dag og 35 timer pr. uge.Stk. 2 15- til 17-årige, herunder lærlinge må maksimalt arbejde 8timer pr. dag og 40 timer pr. uge.126 127


Bilag 11Bilag 11Stk. 3Stk. 4Stk. 5For lærlinge regnes deltagelse i obligatoriske skoleperiodersom arbejdstid.For unge, som er ansat af flere arbejdsgivere, læggesarbejdstiden sammen i relation til dette protokollat.Overenskomstparterne kan tillade, at arbejdstiden er længerefor lærlinge og andre unge mellem 15 og 17 år i særligetilfælde, eller hvis dette af objektive grunde er berettiget.Art. 14 ForanstaltningerOvertrædelse af dette protokollat kan behandles i henhold til reglernefor behandling af faglig strid.Art. 15 Tilpasning af bilagetImplementeres via lovgivning.Art. 16 Opretholdelse af beskyttelsesniveauetImplementeres via lovgivning.Art. 9 NatarbejdeDer henvises til arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.Art. 10 HviletidStk. 1 For så vidt angår 15- til 17-årige, henvises til de til enhvertid gældende regler i arbejdsmiljøloven med tilhørendebekendtgørelser. Børn skal dog for hver periode på 24timer have en sammenhængende hvileperiode på mindst14 timer.Stk. 2Unge under 18 år skal inden for en 7 dages periode have enhvileperiode på mindst 2 dage om muligt i sammenhæng.Denne hvileperiode kan nedsættes til 36 timer, hvis det aftekniske eller organisatoriske grunde er berettiget.Hvileperioden omfatter i princippet søndagen.Art. 17 Afsluttende bestemmelserProtokollatet træder i kraft ved overenskomstens vedtagelse. Derkan dog ikke rejses fagretlige sager for forhold om overtrædelse afdirektivet før efter 2. maj 1995.København, den 20. februar 1995For Dansk IndustriGerhard AlbrechtsenHans Skov ChristensenFor CO-industriMax BæhringWilly StrubeArt. 11 Årlig hvileperiode (Ferie)Implementeres via lovgivning.Art. 12 PauserBørn og unge, der ikke er fyldt 18 år, skal have en pause på mindst30 minutter om muligt sammenhængende, hvis den dagligearbejdstid overstiger 4 1/2 time.Art. 13 15-17-åriges arbejde i tilfælde af force majeureFor unge, der er fyldt 15 år, kan der tillades undtagelser fra reglerneom arbejdstid, den daglige hviletid samt pauser, såfremt dettearbejde er midlertidigt, skal udføres omgående, der ikke er voksnemedarbejdere til rådighed, og der gives de pågældende tilsvarendekompenserende hvileperioder inden for 3 uger.128 129


Bilag 12Bilag 13Bilag 12Bilag 13Implementering af forældreorlovsdirektivetGrundlaget for denne organisationsaftale er Rådets direktiv96/34/EF af den 3. juni 1996 om rammeaftale vedrørende forældreorlov,der er indgået af UNICE, CEEP og EFS.§ 1 ForældreorlovParterne anser direktivets bestemmelser om forældreorlov forimplementeret gennem den gældende lovgivning.§ 2 Arbejdsfrihed som følge af force majeureEn ansat har ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure, nårtvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde afsygdom eller ulykker, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelsepåtrængende nødvendig. Friheden er uden løn, medmindreandet er aftalt individuelt eller følger af lokalaftaler eller kutymer.Bestemmelsen berører ikke anvendelsen af øvrige regler om fravær.§ 3 Pasning/pleje af alvorligt syge nærtståendeI tilknytning til reglerne i bistandslovens kap. 12 a (nu Lov omsocial service kap. 14) om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligtsyge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger omorlov imødekommes i videst muligt omfang over for medarbejdere,der ønsker at pleje nærtstående.§ 4 IkrafttrædenProtokollatet træder i kraft ved overenskomstens vedtagelse. Derkan dog ikke rejses fagretlige sager for forhold om overtrædelse afdirektivet før efter 3. juni 1999.København, den 22. marts 1998Retningslinjer for anvendelse af arbejdsstudierAftale mellem Dansk Industri og CO-industri. Maj 1960.Revideret april 1965 og februar 1993Dansk Industri og CO-industri er enige om, at en fortsat forøgelseaf produktiviteten og dermed konkurrenceevnen og beskæftigelsesmulighederinden for overenskomstens område i væsentlig grader betinget af, at der mellem parterne på den enkelte virksomhedudbygges et samarbejde om en rigtig arbejdstilrettelægning og enforbedring af arbejdsmetoderne.Ud fra den overbevisning, at arbejdsstudier vil være et nyttigt hjælpemiddeltil at opnå lokalt samarbejde på dette område, er organisationerneenige om at anbefale, at der, hvor det er hensigtsmæssigt,træffes aftaler om anvendelse af arbejdsstudier, og for at sikreen vis ensartethed fastsættes nærværende retningslinjer for lokaleaftaler om indførelse af arbejdsstudier på de enkelte virksomheder.Stk. 1 Formålet med arbejdsstudierFormålet med arbejdsstudier er gennem systematisk analyse atopnå en forbedring i arbejdets organisation og planlægning samtat finde frem til de enkleste og mest hensigtsmæssige arbejdsmetoderunder de givne forhold og herefter at fastsætte normaltiden påarbejdet. Denne normaltid lægges til grund ved beregning af betalingenfor arbejdets udførelse.Et fordomsfrit og sagligt samarbejde om dette formål kan i væsentliggrad bidrage til at øge effektiviteten og dermed konkurrenceevnentil gavn for virksomheden og den enkelte medarbejdersarbejds- og indtjeningsforhold.Stk. 2 Indførelse af arbejdsstudier på virksomhedenForinden arbejdsstudier tages i anvendelse på en virksomhed, skalspørgsmålet drøftes mellem parterne, eventuelt i samarbejdsudvalget,hvor et sådant findes. Opnås der på grundlag af disse drøftelseri princippet enighed om at arbejde videre med sagen, nedsættesder et snævert, selvstændigt arbejdende arbejdsstudieudvalg,bestående af repræsentanter for ledelse og for medarbejderne.130 131


Bilag 13Bilag 13Det forudsættes, at medlemmerne af arbejdsstudieudvalget har engod teknisk indsigt og interesse for arbejdsstudier.Virksomheden bør være behjælpelig med at give den eller de medarbejdere,der vælges som arbejdsstudierepræsentanter, den teoretiskeog praktiske uddannelse, som er nødvendig for, at de pågældendeskal kunne vurdere et studiemateriale.Stk. 3 ArbejdsstudieudvalgetArbejdsstudieudvalget bør normalt ikke bestå af mere end 3-4 personer.Medarbejdernes repræsentant(er) i udvalget vælges eventueltblandt tillidsrepræsentanterne og har til opgave, ud over arbejdeti selve udvalget, at bistå de medarbejdere, der måtte ønske det,med råd og vejledning ved en gennemgang og efterprøvning af normaltidsberegninger.Udvalgsmedlemmernes funktionstid er normalt 2 år, men den kandog forlænges eller forkortes, når der opnås enighed herom.For de af medarbejdernes faste repræsentanter i udvalget, der ikkei forvejen er tillidsrepræsentanter, gælder samme opsigelsesreglersom for samarbejdsudvalgsmedlemmer, jf. Samarbejdsaftalen af 9.juni 1986 – afsnit 4. Dette forlængede opsigelsesvarsel ophører fradet tidspunkt, hvor den lokale arbejdsstudieaftale bortfalder.For deltagelse i arbejdsstudieudvalgets møder honoreres medarbejdernesrepræsentanter efter samme regler, som gælder for deltagelsei tillidsrepræsentantmøder, jf. overenskomsten med denundtagelse, at hvor det drejer sig om deltagelse i de i stk. 4 anførteregelmæssige arbejdsstudieudvalgsmøder, udbetales der honoraraf samme størrelse som den til enhver tid jf. Samarbejdsaftalengældende sats – også i de tilfælde, hvor hele mødet måtte finde stedi arbejdstiden.Hvor der på foranledning af arbejdsstudieudvalget udføres kontrolstudiermed deltagelse af den for det pågældende område valgtemedarbejderrepræsentant i udvalget, betales denne for den dertilmedgåede tid med sin gennemsnitsfortjeneste på akkord- ogtimeløn tilsammen beregnet på grundlag af fortjenesten i det nærmestforudgående kvartal.Stk. 4 Arbejdsstudieudvalgets opgaverArbejdsstudieudvalgets opgaver er:at tilpasse nærværende retningslinjer til de lokale forhold.at foranledige, at udvalgets egne medlemmer og eventuelt andrefår en hensigtsmæssig uddannelse, således at arbejdet medarbejdsstudiernes gennemførelse på virksomheden forløberbedst muligt.at tilrettelægge den form, hvorunder alle på virksomheden interesseredeparter bedst muligt kan gives en hensigtsmæssiggenerel orientering om arbejdsstudier.at tilvejebringe enighed om grundlaget for arbejdstaktvurderingenog medvirke til, at denne til stadighed bliver foretaget såkorrekt som muligt.at planlægge samarbejdet om arbejdsstudiernes anvendelse samtgennem afholdelse af regelmæssige møder – normalt 1 gangom måneden – at behandle og søge løst de tvivlsspørgsmål, dermåtte opstå i forbindelse med arbejdsstudiernes anvendelse påvirksomheden.Stk. 5 ProcedurereglerDersom der i arbejdsstudieudvalget opstår spørgsmål, hvoromenighed ikke kan opnås, kan hver af parterne begære sådannespørgsmål behandlet under medvirken af en repræsentant for COindustriog en repræsentant for Dansk Industri.Dersom der heller ikke under en sådan behandling opnås enighed,kan sagen indbringes for organisationerne til eventuel fagretligbehandling.Stk. 6 Definition af arbejdsstudier og fremgangsmådenved studiernes gennemførelseVed arbejdsstudier forstås følgende:1. Metodestudier2. Tillægstidsstudier3. OperationstidsstudierAfhængigt af formålet vil et eller flere af disse studier komme tilanvendelse, og metodestudier bør normalt foretages først.132 133


Bilag 13Bilag 13ad 1.ad 2.Metodestudier har til formål at fastlægge den mest hensigtsmæssigemåde at udføre arbejdet på. Studierne omfatterundersøgelser af arbejdsplads, maskine(r), værktøj,materialer, kvalitetskrav, transport- og arbejdsforholdsamt selve arbejdsprocessen.Den arbejdsstudietekniker, som foretager metodestudierne,skal konferere og tilstræbe samarbejde med de arbejdsledereog medarbejdere, hvis arbejdsområde berøres afstudierne.Arbejdslederne og medarbejderne bør herunder fremkommemed de forslag til ændringer i arbejdsgangen, som de ikraft af deres praktiske erfaring mener kan forbedre metodenog derigennem lette arbejdet.Tillægstidsstudier foretages for at finde den tid, som udover den direkte operationstid medgår til arbejdets udførelse.Kvaliteten af de under studierne udførte emner skal godkendes,før den fundne tid kan lægges til grund ved fastsættelseaf normaltiden.Tillægstider opdeles i:ad A.ad B.A. Driftsteknisk tillægstidB. Personlig tillægstidC. Speciel tillægstidDriftsteknisk tillægstid er den tid, der ud over operationstidener nødvendig til arbejdets udførelse på grund af forhold,som normalt ikke kan påvirkes af medarbejderen.Denne tid kan være afhængig af arbejdsplads, maskine(r),værktøj, værkstedsorganisation o.l. Tillægstiden fremkommersom et resultat af langtids- eller frekvensstudier, der eraccepteret af arbejdsstudieudvalget. Tillægstiden beregnessom et procenttillæg af operationstiden og kan eventueltfastsættes særskilt for den enkelte maskine, arbejdspladseller afdeling. De forhold, der er bestemmende for beregningenaf tillægstiden, bør nøje beskrives.Personlig tillægstid er den tid, som medarbejderen underde givne forhold må have til rådighed til opfyldelse af rentad C.ad 3.personlige behov. Denne tid, der fastsættes ved forhandling,udtrykkes som et procenttillæg, beregnet af summenaf operationstiden og den driftstekniske tillægstid.Speciel tillægstid ud over de forannævnte kan være berettiget.Eksempelvis kan særligt fysisk eller psykisk krævendearbejde begrunde et træthedstillæg, fastsat som enprocentdel af den operationstid + driftsteknisk tillægstid,hvorunder disse særlige forhold gør sig gældende. Tillæggetfastsættes på grundlag af de lokale forhold efter nærmeredrøftelse i arbejdsstudieudvalget.Operationstidsstudier udføres for at finde frem til den tid,som en medarbejder med normalydelse vil anvende påden givne arbejdsoperation. Under operationstidsstudietbliver operatørens arbejdstakt vurderet, og på basis herafreguleres den målte tid op eller ned under hensyn til normalydelse.Normalydelsen er den arbejdspræstation, der udføres afen ved det pågældende arbejde øvet medarbejder, som erfortrolig med værktøj, arbejdsmaskiner og metoder, ogsom arbejder i normal arbejdstakt.Til fastsættelse af normalydelsen bør anvendes det tilrådighed værende og af organisationerne anbefaledearbejdstaktvurderingsmateriale suppleret med lokale erfaringer.Forinden tidsstudier iværksættes, skal de af studierneberørte arbejdsledere og medarbejdere orienteres, ogumiddelbart efter studiernes afslutning kan operatøren fåmeddelt oplysning om den under studiet foretagne vurderingaf arbejdstakten samt antallet af udførte emner ogdertil medgåede totaltid.Arbejdsstudieteknikeren skal have lejlighed til at orienteresig om sådanne under studierne forekommende afvigelserfra de sædvanlige arbejdsforhold, der kan have haft indflydelsepå de ved studierne konstaterede tider.134 135


Bilag 13Bilag 13Stk. 7 Lønfastsættelse efter normaltidera.Den for et givet stykke arbejde i henhold til ovennævnte fundnenormaltid kan danne grundlag for lønfastsættelse i forbindelsemed akkord eller anden lønform, som der er enighed om i arbejdsstudieudvalget.b.Hvor akkordpriser fastsættes på grundlag af arbejdsstudier, multipliceresden for den pågældende arbejdsproces fundne normaltidmed en ved forhandling mellem de lokale parter aftalt betalingsfaktor.Ved revision af betalingsfaktoren bør der tages skyldigt hensyntil det på virksomheden forekommende præstationsniveau.c.Ved processtyret arbejde, hvor oparbejdningsmulighederne ervæsentligt begrænset, tages aflønningsformen i hvert enkelt tilfældeop til drøftelse i arbejdsstudieudvalget.Stk. 8 NormaltidVed normaltiden for en arbejdsoperation forstås summen af operationstidenog tillægstiderne.Operationstiden for en arbejdsoperation kan foruden ved de forannævnteoperationstidsstudier opbygges syntetisk.Såfremt operatøren ikke mener at kunne godkende en normaltid,som er fastsat ved anvendelse af en af de ovenfor nævnte metoder,behandles spørgsmålet i arbejdsstudieudvalget, der eventuelt kanforlange et kontrolstudium foretaget på den pågældende arbejdsproces.Kontrolstudiet kan overværes eller direkte udføres af 2 af arbejdsstudieudvalgetsmedlemmer, en fra hver af parterne. Opnås derikke enighed på dette grundlag, behandles sagen i overensstemmelsemed de i stk. 5 angivne retningslinjer.Stk. 9 Ændring af normaltidera.Eventuelle ændringer i de forhold, der var gældende under studierne,berettiger hver af parterne til at kræve de fastsatte tider tagetop til revision, dersom ændringerne medfører afvigelser på mereend +/- 5 pct. i gældende normaltider. Tvivlsspørgsmål tages op tilbehandling i arbejdsstudieudvalget.Under hensyn hertil vil det være nødvendigt, at de under studietherskende forhold gennem en arbejdsbeskrivelse bliver registreretpå en sådan måde, at ændringer kan konstateres.b.Arbejdsbeskrivelserne, der arkiveres af virksomheden, skal tilenhver tid være tilgængelige for arbejdsstudieudvalgets medlemmer,der har pligt til at behandle de oplysninger, de således kommeri besiddelse af, fortroligt.Ud over ovennævnte ændringer i de forhold, der var gældendeunder studierne, vil kun fejlberegninger, som hver af parterne iøvrigt er pligtige at gøre opmærksom på, så snart de konstateres,kunne berettige til ændring i en gang fastsatte tider.c.En på basis af arbejdsstudier aftalt akkordtid kan således ikkeændres som følge af, at der for den pågældende medarbejder konstateresen fra timefaktoren afvigende akkordfortjeneste, når denneafvigelse skyldes ændret arbejdsindsats, rutine eller dygtighed.d.Såfremt der uden medarbejderens skyld indtræffer forhold, sombevirker afvigelse fra det gældende akkordgrundlag, kan der træffesaftale om et engangstillæg til akkorden.e.Opstår der inden for et område, hvor akkorder fastsættes pågrundlag af arbejdsstudier, uenighed om en forelagt normaltid,aflønnes medarbejderen efter denne, indtil uoverensstemmelsenhar været behandlet i henhold til de i organisationernes rammeaftalevedrørende arbejdsstudier angivne procedureregler. Når detendelige resultat foreligger, reguleres betalingen med tilbagevirkendekraft i enten op- eller nedadgående retning for den pågældendemedarbejder.Stk. 10 Aflønning under arbejdsstudiera.Hvor operationstidsstudier udføres med akkordfastsættelse forøje, aflønnes medarbejderen under studiet og i perioden indtil normaltidenforelægges med den gennemsnitlige akkordfortjeneste i136 137


Bilag 13Bilag 13det forudgående kvartal for den medarbejdergruppe i virksomheden,vedkommende medarbejder tilhører, medmindre det pågældendearbejde hidtil har været udført på timeløn. I så fald aflønnesmedarbejderen med den for udført arbejde gældende betalingsfaktor.b.Hvor arbejdsstudier eller forsøg i forbindelse med metodeændringermedfører afbrydelse i en tidsstuderet akkord, aflønnes medarbejderenfor den tid, afbrydelsen varer, med den gennemsnitligeakkordfortjeneste i det forudgående kvartal for den medarbejdergruppei virksomheden, vedkommende medarbejder tilhører.Organisationerne er enige om, at anvendelse af arbejdsstudier efternærværende retningslinjer ikke tilsigter forringelser i medarbejdernesansættelsesmæssige eller fortjenstmæssige vilkår. I denneforbindelse henvises til Samarbejdsaftalens til enhver tid gældendebestemmelser om informationspligt ved større ændringer ogomlægninger af virksomhedens drift.Disse retningslinjer, der træder i kraft den 1. juli 1993, kan af hveraf de underskrivende organisationer opsiges med seks månedersvarsel til en 1. juli.København, den 14. februar 1993Stk. 11 Opsigelsea. Opsigelse af betalingsfaktorerHvor en gældende betalingsfaktor opsiges i henhold til bestemmelsernei overenskomstens § 8, og det ikke ved fagretlig behandlinglykkes at nå til enighed, bortfalder betalingsfaktoren, og situationensvarer herefter til den, der opstår, når en i henhold til stk. 2i overenskomstens § 24 aftalt akkordpriskurant er opsagt og bortfaldet.b. Opsigelse af arbejdsstudieaftalerSåfremt en af parterne i henhold til overenskomstens § 8, stk. 2opsiger en lokal aftale om anvendelse af arbejdsstudier – uden atbetalingsfaktoren er opsagt – og det ikke ved fagretlig behandlinglykkes at tilvejebringe grundlag for aftalens beståen, bortfalderdenne, således at fremtidig akkordsætning finder sted på grundlagaf fri forhandling i henhold til stk. 2 i overenskomstens § 24.c.De på tidspunktet for aftalens bortfald gældende akkordpriserløber videre som almindelige pengeakkorder, medmindre en afparterne i henhold til overenskomstens § 8 frigør sig fra disse vedopsigelse.Stk. 12 Almindelige bestemmelserNærværende retningslinjer medfører ikke, at tidligere lokalt trufneaftaler om arbejdsstudier skal ændres. Såfremt der lokalt opnåsenighed herom, kan ændringer dog gennemføres i overensstemmelsemed de her givne retningslinjer.For Dansk IndustriGerhard AlbrechtsenHans Skov ChristensenFor CO-industriMax BæhringWilly Strube138 139


Bilag 14Bilag 15Bilag 14Bilag 15Bilag til Regler for behandling af uoverensstemmelseraf faglig karakter, jf. § 49Protokollat om implementering af direktiv omdeltidsarbejdeRetskonflikerDe fagretlige instanser for behandling afuoverensstemmelse i overenskomstperiodenInteressekonflikterImplementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgåetmellem UNICE, CEEP og EFS.Dansk Industri og CO-industri har indgået nedenstående aftalemed henblik på at implementere Rådets direktiv 97/81/EF af 15.december 1997 om rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, der erindgået mellem UNICE, CEEP og EFS.Brud på overenskomstenBrud på eller fortolkningaf HovedaftalenFortolkning afOverenskomsten oglokale aftalerLokalforhandling (stk.1)Lønkrav på baggrundaf opsagte lokaleakkordprisaftalerLokalforhandling (stk.1)Andre lønkravLokalforhandling (stk.1)Overenskomstparterne er enige om,• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke stridermod nævnte direktivs bestemmelser, og• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.Mægling (stk.2)Organisationsmøde(stk. 3)Mægling (stk.2)Organisationsmøde(stk. 3)Mægling (stk.2)Organisationsmøde(stk. 3)Mægling (stk.2)Organisationsmøde(stk. 3)§ 1. FormålDirektivets formål er:a. at skabe grundlag for fjernelse af forskelsbehandling og en forbedringaf kvaliteten af deltidsarbejde,Fællesmødemellemhovedorg.ArbejdsrettenOrg. udvalgsmøde(stk. 6)Faglig voldgift (stk. 4)AfskedigelsesnævnetLigelønsnævnetForhandlingsmøde(stk. 5)Forhandlingsmøde(stk. 5)StrejkeLockoutb. at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidragetil en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, dertager hensyn til behovene hos arbejdsgivere og arbejdstagere.§ 2. AnvendelsesområdeDenne aftale finder anvendelse på alle ansatte, som er omfattet afdeltidsbestemmelserne i en af de mellem parterne indgåede kollektiveoverenskomster.§ 3. DefinitionerVed en deltidsansat forstår overenskomstparterne:En ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på en ugentlig basiseller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år er lavereend den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat.140 141


Bilag 15Bilag 15Ved en sammenlignelig fuldtidsansat forstår overenskomstparterne:En fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakteller ansættelsesforhold, og som har samme ellertilsvarende arbejde/beskæftigelse.Sammenligningen skal ske under hensyntagen til bl.a. forhold somanciennitet, kvalifikationer og færdigheder.Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i sammevirksomhed, skal sammenligningen foretages med en fuldtidsansatomfattet af en af de mellem parterne gældende kollektive overenskomster.§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandlingHvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandlespå en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte,udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingener begrundet i objektive forhold.Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettighedergælder på nærværende aftales område.Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde, kanparterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig afbetingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.§ 5. Muligheder for deltidsarbejdeI forhold til denne aftales formål, jf. § 1, og princippet om ikke-forskelsbehandling,jf. § 4, er parterne enige om følgende:Hvis parterne identificerer hindringer, der kan begrænse mulighedernefor deltidsarbejde, da bør disse tages op til overvejelse medhenblik på en eventuel fjernelse heraf.Med forbehold for kollektiv overenskomst, praksis m.v. børarbejdsgiveren inden for rammerne af bestemmelser om deltidsansattei den for ansættelsesforholdet gældende kollektive overenskomstså vidt muligt tage følgende op til overvejelse:a. anmodninger fra arbejdstagere om overførsel fra fuldtids- tildeltidsarbejde, der bliver ledig i virksomheden,b. anmodninger fra arbejdstagere om overførsel fra deltids- tilfuldtidsarbejde eller om forøgelse af deres arbejdstid, hvismuligheden opstår,c. tilvejebringelse af rettidig information om ledige deltids- ogfuldtidsstillinger i virksomheden,d. foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde forarbejdstagere omfattet af denne aftale, og hvor det er hensigtsmæssigttil lettelse af deltidsansattes adgang til erhvervsfagliguddannelse med henblik på at øge deres karrieremuligheder ogerhvervsfaglige mobilitet.e. tilvejebringelse af hensigtsmæssig information om deltidsarbejdei virksomheden til eksisterende organer, der repræsentererarbejdstagerne.§ 6. Afsluttende bestemmelserNærværende aftale berører ikke den beskyttelse, som deltidsansattehar efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster.Betingelser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkårskal under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling,jf. § 4, tages op til overvejelse med jævne mellemrum.Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikkefællesskabsbestemmelser.Organisationsaftalen træder i kraft den 1. januar 2001. Der kanikke rejses fagretlige sager om forståelse af aftalen tidligere enddenne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til atoverholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftale vedrørendedeltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS, indtilanden overenskomst træder i stedet eller direktivet ændres. Derer mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelsemed denne implementeringsaftale.København, den 22. januar 2000For Dansk Industri For CO-industri142 143


Bilag 16Bilag 16Bilag 16Protokollat om EU-direktiv om mobilevejtransportaktiviteterDansk Industri og CO-industri har indgået nedenstående aftalemed henblik på implementering af rådsdirektiv nr. 2002/15/EFom tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobilevejtransportaktiviteter.Art. 1 FormålFormålet med denne aftale er at fastsætte regler for tilrettelæggelseaf arbejdstiden for medarbejdere, der udfører mobile vejtransporter,for at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden fordisse medarbejdere samt forbedre færdselssikkerheden og tilnærmekonkurrencevilkårene yderligere til hinanden.Art. 2 AnvendelsesområdeAftalen gælder for alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheder,der er omfattet af nærværende overenskomst, og somdeltager i vejtransportaktiviteter, som er omfattet af rådets forordning(EØF) nr. 3820/85 eller AETR-overenskomsten.For undtagne vejtransportaktiviteter, se (EØF) nr. 3820/85, artikel4.I det omfang nærværende organisationsaftale indeholder merespecifikke bestemmelser vedrørende mobile medarbejdere indenfor vejtransport, har den forrang i forhold til de relevante forskrifteri direktiv 93/104/EF, som er implementeret i nærværendeoverenskomst ved bilag 10.Art. 3 DefinitionerI denne aftale forstås ved:a. ”arbejdstid”:Det tidsrum, hvor medarbejderen er på arbejde og står til rådighedfor arbejdsgiveren, under udførelse af sin beskæftigelse eller sineopgaver, dvs. den tid, der medgår til alle vejtransportaktiviteter ogde perioder, som efter overenskomsten betragtes som arbejdstid,herunder f.eks. ventetid i forbindelse med af- og pålæsning.Pauser, jf. artikel 5, hviletid, jf. artikel 6, samt rådighedstid, jf.punkt b) i nærværende artikel, medregnes ikke til arbejdstiden,medmindre andet er aftalt.b. ”rådighedstid”:Andre tidsrum end pauser og hviletid, hvor den mobile medarbejderikke skal forblive på sin arbejdsplads, men skal være parat til atpåtage sig eller genoptage kørslen eller udføre arbejdsopgaver veden anmodning herom. Rådighedstid omfatter navnlig de tidsrum,hvor den mobile medarbejder ledsager et køretøj, der transporteresmed færge eller tog, samt ventetid ved grænserne og ventetid,der skyldes kørselsforbud.For at et tidsrum kan betragtes som rådighedstid, er det en betingelse,at den mobile medarbejder på forhånd har kendskab til placeringenaf disse tidsrum og den forventede varighed heraf, indenudkørsel eller umiddelbart inden det tidspunkt, hvor den pågældendeperiode faktisk begynder.For mobile medarbejdere, der kører i hold, er den tid, der underkørslen tilbringes ved siden af føreren eller i køje, rådighedstid.c. ”arbejdsplads”:• det sted, hvor det primære forretningssted for den virksomhed,som medarbejderen udfører mobile vejtransportaktiviteterfor, er beliggende, herunder virksomhedens sekundære forretningssteder,uanset om de har samme adresse som hovedsædeteller det primære forretningssted,• det køretøj, som den medarbejder, der udfører mobile vejtransporter,bruger, når vedkommende udfører sit arbejde, og• ethvert andet sted, hvor de aktiviteter, der er forbundet medgennemførelsen af en transport, foregår.d. ”mobil medarbejder”:en medarbejder, som er en del af det kørende personale, herunderlærlinge og praktikanter, og som beskæftiges af en virksomhed,der for fremmed eller egen regning udfører personbefordring advej eller vejgodstransport.e. ”person, der udfører mobile vejtransportaktiviteter”:enhver mobil medarbejder eller selvstændig chauffør, der udførersådanne aktiviteter.144 145


Bilag 16Bilag 16f. ”uge”:perioden mellem mandag kl. 00.00 og søndag kl. 24.00.g. ”natperiode”:tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00.h. ”natarbejde”:alt arbejde, som udføres i natperioden.Art. 4 Maksimal ugentlig arbejdstidDen gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde må ikkeoverstige 48 timer. Dog kan den maksimale ugentlige arbejdstidudvides til 60 timer under forudsætning af, at den gennemsnitligeugentlige arbejdstid ikke udgør mere end 48 timer i en 6 månedersperiode.Art. 7 NatarbejdeDen daglige arbejdstid for mobile medarbejdere må ikke overstige10 timer inden for et tidsrum på 24 timer, hvis der udføres natarbejde.Art. 8 IkrafttrædelseNærværende organisationsaftale trådte i kraft den 23. marts 2005.Enhver uoverensstemmelse vedrørende forståelsen af organisationsaftalenskal behandles efter de i overenskomsten fastsatte reglerfor behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.København den maj 2005For Dansk IndustriFor CO-industriHvis den mobile medarbejder udfører arbejde for mere end énarbejdsgiver, medregnes det arbejde, der er udført for andrearbejdsgivere, ved opgørelsen af den ugentlige arbejdstid.Såfremt den mobile medarbejder udfører arbejde for andrearbejdsgivere, skal arbejdsgiveren skriftligt anmode den mobilemedarbejder om at aflægge regnskab for arbejde udført for andrearbejdsgivere. Aflæggelsen af regnskabet foretages skriftligt.Art. 5 PauserPlaceringen af en eller flere pauser fastlægges lokalt. Hvis den samledearbejdstid er på 6 til 9 timer, skal arbejdet afbrydes af en pauseaf en varighed på mindst 30 minutter. Hvis den samlede arbejdstider på mere end 9 timer, skal pausen være på mindst 45 minuttersamlet. Pauser af en varighed på mindst 30 eller 45 minutter kanopdeles i pauser af mindst 15 minutter.Bestemmelserne i forordning (EØF) 3820/85 og AETR-overenskomstenfinder samtidig anvendelse.Art. 6 HviletidBestemmelserne om hviletid findes i forordning (EØF) 3820/85eller, hvor dette ikke finder anvendelse, i AETR-overenskomstenog gælder for alle, der er omfattet af nærværende organisationsaftale.146 147


Bilag 17Bilag 17Bilag 17Protokollat – Vikarbureauer(med ændringer fra overenskomstforhandlingerne2000 og 2007)Vikarbureauer der ikke er medlem af Dansk Industri:1. Industriens Overenskomst er en områdeoverenskomst, altarbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomstensfaglige gyldighedsområde, er derfor omfattet afoverenskomsten under forudsætning af, at det udføres af enansat eller en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedensledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en, der erudsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.2. Dansk Industri tilkendegiver derfor, at Industriens Overenskomster gældende for de medarbejdere, der af et vikarbureauudsendes til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden forIO’s faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, som vikararbejdetstrækker sig over.3. Begrebet Industriens Overenskomst omfatter også beståendelokalaftaler og kutymer, gældende for de arbejdsfunktioner,vikaren udfører.4. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikresig, at det har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst-og aftaleforhold.5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksomhed,kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i IndustriensOverenskomst, såfremt vikarbureauet er medlem af enanden DA-medlemsorganisation og derigennem er omfattet afen overenskomstmæssig pensionsordning.6. Fagretlige sager vedrørende vikarer rejses mod rekvirentvirksomheden/medlemsvirksomheden.Vikarbureauer medlem af Dansk Industri:1. Dansk Industri optager som medlem virksomheder, der ervikarbureauer. Et vikarbureau vil kunne være medlem af forskelligearbejdsgiverorganisationer. Et medlemskab af DanskIndustri kan derfor være begrænset til kun at omfatte de afvikarbureauets kontrakter, der indgås inden for Dansk Industrisoverenskomstområder.2. Når vikarbureauet er medlem af Dansk Industri, vil selve ansættelsesaftalenmellem vikaren og vikarbureauet være omfattet afIndustriens Overenskomst. Dette gælder selvfølgelig kun ansættelsesforholdinden for medlemsforholdets område.Foregår vikararbejdet på en virksomhed, der er omfattet afIndustriens Overenskomst, omfatter dette også de for arbejdsfunktionenbestående lokalaftaler og kutymer.3. Fagretlige sager rejses mod vikarbureauet.• Fagretlige sager kan rejses uden lokalforhandling, såfremt detikke er muligt at behandle sagen lokalt.• Dansk Industri skal medvirke til at oplyse sagen, herunderdokumentere påståede lokalaftaler og kutymer på rekvirentvirksomheden.• Rekvirentvirksomhedens tillidsrepræsentant (hvis en sådan ervalgt) skal have mulighed for at deltage i den fagretlige behandling.• Rekvirentvirksomhedens ledelse henholdsvis medarbejderekan afhøres som vidne i sagen mod vikarbureauet, hvis der ertale om fortolkning af rekvirentvirksomhedens lokalaftaler ellerkutymer.Bemærkninger:1. Ethvert job for vikarbureauet, omfattet af Industriens Overenskomst,akkumulerer anciennitet efter de i Industriens Overenskomstbeskrevne regler.2. Er vikarbureauet medlem af Dansk Industri, vil ethvert job, uafhængigaf om det er på samme eller forskellige virksomheder,akkumulere anciennitet ved ethvert job for vikarbureauet, derikke er omfattet af anden overenskomst end Industriens Overenskomst,blot akkumuleringen ikke er afbrudt, fordi der er148 149


Bilag 17Bilag 18mere end 6 måneder mellem to job. Ancienniteten gælder alleoverenskomstmæssige rettigheder, der beror på anciennitet.3. Er vikarbureauet ikke medlem af Dansk Industri, vil der i relationtil anciennitet jf. pkt. 1 kun ske akkumulering ved job påsamme virksomhed med en afbrydelse på mindre end 6 måneder.4. Så længe vikaren er ansat hos vikarbureauet, optjener vedkommendealene anciennitet hos vikarbureauet og ikke hos rekvirentvirksomheden.Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos rekvirentvirksomhedeni mindst 6 måneder uden afbrydelse, overføresancienniteten fra vikarbureauet til rekvirentvirksomheden ifølgende tilfælde:• vikararbejdet på rekvirentvirksomheden ophører på grund afarbejdsmangel på rekvirentvirksomheden og inden 10 arbejdsdageefter ophør bliver vikaren fastansat på rekvirentvirksomhedeneller• vikarbureauvikaren ansættes på rekvirentvirksomheden i direkteforlængelse af vikararbejdet.Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i rekvirentvirksomhedender overføres.Ancienniteten gælder alle overenskomstmæssige rettigheder, derberor på anciennitet.5. Overenskomstparterne Dansk Industri og CO-industri er enigeom det naturlige i, at de vikaransatte er medlemmer af sammefaglige organisationer som øvrige på rekvirentvirksomhedenansatte tilsvarende arbejdere.6. CO-industri er enig med Dansk Industri i, at det ikke er hensigtsmæssigt,at vikarer, organiseret i et CO-industri medlemsforbund,skifter fagforening ved kortvarige vikariater.7. Inden en virksomhed anvender vikarer, underrettes vedkommendetillidsrepræsentant herom.København, den 20. februar 1995For Dansk Industri For CO-industriGerhard Albrechtsen Max BæhringHans Skov Christensen Willy StrubeBilag 18EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelseImplementering af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der erindgået af EFS, UNICE og CEEP.Dansk Industri og CO-industri har indgået nedenstående aftalemed henblik på at implementere Rådets direktiv 99/70/EF af 28.juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse,der er indgået af EFS, UNICE og CEEP.Overenskomstparterne er enige om• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke stridermod nævnte direktivs bestemmelser og• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.§ 1. FormålAftalens formål era. at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at fjerneforskelsbehandlingb. at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fraflere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontraktereller ansættelsesforhold.§ 2. AnvendelsesområdeDenne aftale finder anvendelse på alle tidsbegrænsede medarbejdere,som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster.Aftalen finder ikke anvendelse fora. ansatte, der er under erhvervsmæssig grunduddannelse og lærlingeuddannelseellerb. personer, der af et vikarbureau stilles til rådighed for en brugervirksomhed.Se ”Implementeringsaftale om vikardirektivet” af 19. august 2011 i150 Industriens Organisationsaftaler.151


Bilag 18Bilag 18§ 3. DefinitionerI denne aftale forstås ved:1. ”en person med tidsbegrænset ansættelse”: en person, somhar en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem denpågældende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold,etableret direkte mellem den pågældende og enarbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens elleransættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier,såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave ellerindtrædelsen af en bestemt begivenhed.2. ”en sammenlignelig fastansat”: en fastansat i samme virksomhed,der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgåri et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udførersamme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tageshensyn til kvalifikationer/færdigheder.Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i sammevirksomhed, skal sammenligningen foretages med en fuldtidsansatomfattet af en af de mellem parterne gældende overenskomster.§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandlingHvad angår ansættelsesvilkår, må personer med tidsbegrænsetansættelse ikke behandles mindre gunstigt end sammenligneligefastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktenstidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundeti objektive forhold.Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettighedergælder på nærværende aftales område.Bestemmelser i de mellem parterne gældende overenskomster,hvorefter der for særlige ansættelsesvilkår kræves en bestemtanciennitet, er de samme for personer med tidsbegrænset ansættelsesom for fastansatte, medmindre kravet om en forskelligansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold.§ 5. Bestemmelser om misbrugFor at undgå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsedeansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold skal fornyelseraf sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold være begrundeti objektive omstændigheder såsom virksomhedens forhold ellerarbejdets art eller branchespecifikke forhold eller medarbejderensforhold.§ 6. Information og beskæftigelsesmulighederArbejdsgiveren skal informere sine ansatte med tidsbegrænsetansættelse om, hvilke stillinger der kan søges på virksomheden forat sikre, at de gives samme mulighed for at få en fast stilling somandre ansatte inden for overenskomstens område.Information herom kan meddeles personligt, via den eller de relevantetillidsrepræsentanter på virksomheden og/eller ved opslagpå et eller flere passende steder på virksomheden.Arbejdsgiveren skal, for så vidt det er muligt, gøre det lettere forsine ansatte med tidsbegrænset ansættelse at få adgang til passendefaglig uddannelse, således at de kan forbedre deres færdigheder,deres karrieremuligheder og få større beskæftigelsesmæssig mobilitet.§ 7. Information og høringPersoner med tidsbegrænset ansættelse indgår fuldt ud ved beregningenaf, om virksomheden ligger over den grænse, der er afgørendefor, hvorvidt der i henhold til kollektiv overenskomst, lovm.v. kan oprettes organer til repræsentation af arbejdstagerne somhjemlet ved nationale regler eller fællesskabsretten.I overensstemmelse med de mellem parterne gældende overenskomster,lovgivningen m.v. er arbejdsgiveren forpligtet til at informereom tidsbegrænset ansættelse.§ 8. Afsluttende bestemmelserDenne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsedeansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster.Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikkefællesskabsbestemmelser.152 153


Bilag 18Bilag 19Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikkerejses fagretlige sager om forståelsen af denne aftale tidligere enddenne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til atoverholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænsetansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP,indtil anden overenskomst træder i stedet eller direktivet ændres.Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgangi forbindelse med denne implementeringsaftale.Bilag 19Protokollat om aftaleimplementering af alderog handicapbestemmelserne i Rådets direktiv2000/78/EF af 27. november 2000Dansk Industri og CO-industri har indgået nedenstående aftalemed henblik på at implementere bestemmelserne om alder oghandicap i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000.Parterne er enige om følgende:• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke stridermod nævnte direktivs bestemmelser om alder og handicap.I den udstrækning parternes overenskomster indeholderbestemmelser, som differentierer på grundlag af alder og handicap,er der enighed om, at dette er omfattet af nedennævntehensyn,• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktivsbestemmelser om alder og handicap.§ 1. FormålFormålet med denne aftale er at hindre usaglig forskelsbehandlingmed hensyn til beskæftigelse på grund af alder eller handicap.§ 2. AnvendelsesområdeDenne aftale finder anvendelse på alle ansatte, som er omfattet afde overenskomster, som er indgået mellem Dansk Industri og COindustri.§ 3. LigebehandlingParterne er enige om, at der ikke må ske forskelsbehandling afansatte eller ansøgere på grund af alder eller handicap til ledigestillinger ved ansættelse, afskedigelser, forflyttelse, forfremmelseeller med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår, adgang til erhvervsuddannelseog omskoling, jf. dog §§ 4 og 5.154 155


Bilag 19Bilag 19Stk. 2Parterne er enige i, at der med forskelsbehandling forstås følgende:a. Direkte forskelsbehandling: Der foreligger direkte forskelsbehandling,når en person på grund af alder eller handicapbehandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blivebehandlet i en tilsvarende situation.b. Indirekte forskelsbehandling: Der foreligger indirekte forskelsbehandling,når en bestemmelse, betingelse eller en praksis,der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med enbestemt alder eller et bestemt handicap ringere end andre personer.Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse,betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligtformål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssigeog nødvendige eller er en nødvendig passende foranstaltning ihenhold til principperne i aftalens § 6 med henblik på at afhjælpeufordelagtige virkninger heraf.c. Chikane: Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, nåren uønsket optræden i relation til en persons alder eller handicapfinder sted med det formål eller den virkning at krænke enpersons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.d. Instruktion om forskelsbehandling: En instruks om at forskelsbehandleen person på grund af alder eller handicap betragtessom forskelsbehandling.§ 4. Særligt vedrørende handicapDer er mellem parterne enighed om, at der sker tilpasninger tilhandicappede i rimeligt omfang med henblik på at sikre, at princippetom ligebehandling af handicappede overholdes.Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssigei betragtning af de konkrete behov for at give handicappedeadgang til beskæftigelse, til at udøve den eller have fremgang i deneller for at give vedkommende adgang til uddannelse, medmindrearbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.Hvis denne byrde i tilstrækkeligt omfang lettes gennem foranstaltninger,der er normale elementer i den danske handicappolitik,anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor.Der kan dog hverken kræves ansættelse, forfremmelse, fortsatansættelse eller uddannelse af en person, der ikke er kompetent,egnet eller disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i for-bindelse med den pågældendes stilling eller til at følge en givenuddannelse.§ 5. Særligt vedrørende alderParterne er enige om, at ulige behandling på grund af alder ikkeer ulige behandling efter aftalen, hvis den er objektivt og rimeligtbegrundet bl.a. ud fra beskæftigelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssigeog erhvervspolitiske mål, såfremt midlerne til at opfyldedet pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.Der kan blandt andet være tale om følgende former for uligebehandling:a. tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse ogerhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelserfor afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagereog personer med forsørgerpligt med henblik på at fremmederes erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem,b. fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder,erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelseeller til visse fordele i forbindelse med beskæftigelse,c. fastsættelse af en maksimal aldersgrænse for ansættelse, somer baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stillingeller nødvendigheden af at have tilbagelagt en rimelig periodei beskæftigelse før pensionering.Forskelsbehandling er legitim, hvor den følger af fastsatte aldersgrænserfor adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger,herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatteeller grupper eller kategorier af ansatte. Desuden findes anvendelseaf alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne afdisse ordninger ikke at udgøre forskelsbehandling på grund af køn,f.eks. arbejdsmarkedspensionsordninger og arbejdsbaserede forsikringer,hvor arbejdsgiveren indbetaler eller foretager hele elleren del af indbetalingerne til ordningen.§ 6. BevisbyrdeHvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, påviser faktiskeomstændigheder, som giver anledning til at formode, at derudøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler detmodparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevetkrænket.156 157


Bilag 19Bilag 20§ 7. Fagretlig behandlingUoverensstemmelser om ulige behandling som følge af alder og/eller handicap skal behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.Det gælder såvel sager anlagt med hjemmel i nærværende aftalesom sager med hjemmel i følgeloven jf. nærværende aftales § 8.§ 8. IkrafttrædelseDenne aftale træder i kraft samtidig med ikrafttræden af den følgelov,som forventes vedtaget til implementering af direktivetsbestemmelser om alder og handicap. Der kan ikke rejses fagretligesager om forståelsen af denne aftale tidligere end dette tidspunkt.Såfremt en kommende implementeringslov afgørende ændrer vedforudsætningerne for eller opstiller krav eller kriterier, der afvigerfra tilsvarende bestemmelser i nærværende aftale, drøfter parterne– Dansk Industri og CO-industri – konsekvenserne heraf med henblikpå, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang,det er teknisk og lovmæssigt muligt.§ 9. Afsluttende bemærkningerDer er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgangi forbindelse med denne implementeringsaftale.Denne aftale finder anvendelse med respekt af mere specifikke fællesskabsbestemmelser.I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til atoverholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv2000/78/EF af 27. november 2000, indtil anden overenskomsttræder i stedet, eller der træder ændringer i direktivet i kraft omalder og handicap.København, den 2. oktober 2004For Dansk IndustriFor CO-industriBilag 20Protokollat om tele-, distance- og hjemmearbejdeDansk Industri og CO-industri har indgået nedenstående aftale omtele-, distance- og hjemmearbejde.Parterne er enige om, at nærværende aftale implementerer rammeaftalenom telearbejde indgået den 16. juli 2002 af UNICE,ETUC, UEAPME og CEEP.Parterne er enige om, at nærværende aftale erstatter tidligere protokollatnr. 10 i Industriens Funktionæroverenskomst.1. Anvendelsesområde og definitionerDenne aftale finder anvendelse på tele-, distance- og hjemmearbejde,hvilket vil sige arbejde, der foregår uden for arbejdsgiverensprimære eller sekundære forretningssted, og som samtidig ikke falderind under de bestemmelser, som er fastsat i overenskomstenom ude- og rejsearbejde.Ved ”telearbejde” forstås der herudover:Arbejde, der udføres og/eller tilrettelægges under anvendelse afinformationsteknologi inden for rammerne af en ansættelseskontrakteller et ansættelsesforhold, hvor arbejde, som kunne væreudført på det sted, hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed,regelmæssigt udføres et andet sted.Ved ”distance- og hjemmearbejde” forstås der herudover:Arbejde der udføres uden for virksomheden, men som lige så godtkunne have været udført, hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed,uden at der gøres brug af informationsteknologiske hjælpemidler.2. FrivillighedTele-, distance- og hjemmearbejde er frivilligt for arbejdstagerensåvel som for den pågældende arbejdsgiver. Tele-, distanceoghjemmearbejde kan være fastsat som en del af arbejdstagerensoprindelige jobbeskrivelse, eller arbejdstageren kan efterfølgendeovergå til tele-, distance- og hjemmearbejde på baggrund af en frivilligordning.158 159


Bilag 20Bilag 20Aftaler om tele-, distance- og hjemmearbejde indgås skriftligt ogunder iagttagelse af de til enhver tid gældende regler om arbejdsgiverenspligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene foransættelsesforholdet, som er fastsat i overenskomsten.Det anbefales, at det mellem overenskomstens parter udarbejdedetillæg til ansættelsesaftale anvendes. Samtidig henvises til den mellemoverenskomstparterne udarbejdede vejledning herom.Såfremt tele-, distance- og hjemmearbejde ikke udgør en del af denoprindelige jobbeskrivelse, kan beslutningen om at overgå til tele-,distance- og hjemmearbejde ændres ved en skriftlig aftale mellemmedarbejderen og arbejdsgiveren eller ved en lokalaftale. Denneændring vil kunne medføre en tilbagevenden til at arbejde det sted,hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed, efteranmodning fra arbejdsgiveren eller arbejdstageren. De nærmerevilkår i forbindelse med en sådan tilbagevenden skal fastsættes iden ovenfor omtalte skriftlige aftale og/eller ved en lokalaftale.Såfremt en arbejdstager afviser at overgå til tele-, distance- oghjemmearbejde, udgør dette ikke i sig selv en grund til at bringeansættelsesforholdet til ophør eller ændre vedkommendesarbejdsbetingelser og vilkår.Tillidsrepræsentanten(erne) skal i overensstemmelse med overenskomstensbestemmelser herom holdes bedst muligt orienteretom afskedigelser af tele-, distance- og hjemmemedarbejdere.3. Arbejds- og ansættelsesvilkårMedarbejdere, der er ansat til at udføre tele-, distance- eller hjemmearbejde,er i det hele omfattet af nærværende overenskomstsamt de relevante lokalaftaler og kutymer m.v., som måtte væregældende på den virksomhed, hvori de er ansat.Som en konsekvens heraf skal der i det følgende peges på en rækkeforhold, som er af særlig relevans for medarbejdere, der er ansat tilat udføre tele-, distance- eller hjemmearbejde:Kollektive rettighederTele-, distance- eller hjemmemedarbejdere har de samme kollektiverettigheder som arbejdstagere, der arbejder på det sted,hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed, hvorfor der ikkemå opstilles nogen hindringer for disse medarbejderes kommunikationmed de på den konkrete virksomhed valgte med-arbejderrepræsentanter, herunder tillidsrepræsentanten(erne),sikkerhedsrepræsentanten(erne) m.v.Således skal det i tele-, distance- eller hjemmemedarbejderensansættelsesaftale fastlægges, hvilken af arbejdsgiverens eventuelleflere virksomheder medarbejderen er tilknyttet, for at denne kanudøve ovennævnte rettigheder.Tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere er både valgbareog har valgret ved valg af tillidsrepræsentant(er),sikkerhedsrepræsentant(er) og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerm.v. efter såvel kollektiv overenskomst og/eller praksissom dansk og international lovgivning.Tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere skal tælles med ienhver sammenhæng, hvor der i kollektiv overenskomst og/ellerpraksis samt dansk og international lovgivning er fastsat antalsmæssigetærskler som en betingelse for at etablere organer medmedarbejderrepræsentation.Fastlæggelse af arbejdstidenArbejdstiden for tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere kanefter aftale fastlægges af enten virksomheden og/eller medarbejderenselv.I tilfælde hvor medarbejderens arbejdstid fastlægges af virksomhedentil udførelse inden for et bestemt tidsrum, finder overenskomstensalmindelige regler om arbejdstidens placering, overarbejdem.v., herunder tillægsbetalinger, anvendelse.I tilfælde hvor medarbejderen selv fastlægger arbejdstidens placering,ydes ingen særskilte genebetalinger, herunder f.eks. overarbejdsbetaling,medmindre virksomheden konkret beordrer arbejdetudført på et bestemt tidspunkt.Varsel i forbindelse med tele-, distance- og hjemmearbejdeSåfremt tele-, distance- og hjemmearbejde ikke udgør en del afden oprindelige jobbeskrivelse, kan der ved lokalaftale fastlæggeset forkortet varsel, der fraviger tele-, distance- og hjemmemedarbejderensgældende individuelle opsigelsesvarsel ved overgangtil tele-, distance- og hjemmearbejde. Samme gælder i forbindelsemed tilbagevenden til at arbejde det sted, hvor arbejdsgiveren driversin virksomhed.160 161


Bilag 20Bilag 20Såfremt vedkommende medarbejder er ansat til at udføre tele-,distance- og hjemmearbejde, kan der ved lokalaftale fastlæggeset forkortet varsel, der fraviger vedkommendes gældende individuelleopsigelsesvarsel i forbindelse med en overgang til at udførearbejde det sted, hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed.Sådanne aftalte fravigelser fra opsigelsesvarsler skal anføres i denenkelte medarbejders ansættelsesaftale.Ovenstående afsnit om forkortet varsel finder anvendelse i forholdtil medarbejdere, der er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst,med mindre en ændring af arbejdsstedets placeringudgør en væsentlig vilkårsændring.UddannelseTele-, distance- og hjemmemedarbejdere skal have passendeuddannelse i anvendelsen af det udstyr, der stilles til rådighed, og ide særlige forhold, der kendetegner denne form for organisering afarbejdet. Tele-, distance- og hjemmemedarbejderens arbejdsledersamt vedkommendes nærmeste kolleger kan også have brug forundervisning i denne form for arbejde og dets tilrettelæggelse.Tele-, distance- og hjemmemedarbejdere skal have den sammeadgang til uddannelse og de samme muligheder for karriereudviklingsom sammenlignelige medarbejdere i arbejdsgiverens virksomhedog er underlagt de samme evalueringspolitikker som disseandre medarbejdere.Møder og informationArbejdsgiveren skal sikre, at der træffes foranstaltninger med henblikpå at forhindre, at tele-, distance- eller hjemmemedarbejderebliver isoleret fra arbejdsfællesskabet i virksomheden, f.eks. ved atgive vedkommende mulighed for at mødes regelmæssigt med kollegersamt adgang til information om virksomheden.4. UdstyrVirksomheden kan ikke ensidigt pålægge tele-, distance- og hjemmemedarbejdereudgifter ved etablering og drift samt vedligeholdelseaf tele-, distance- og hjemmearbejdspladsen.De nærmere vilkår i denne sammenhæng skal være fastlagt, førtele-, distance- og hjemmearbejdet påbegyndes, og skal endviderefremgå af enten medarbejderens ansættelsesaftale eller en særskiltaftale.Såfremt tele-, distance- og hjemmearbejdet udføres på regelmæssigbasis, skal arbejdsgiveren kompensere for eller afholde samtligeomkostninger, der er direkte afledt af arbejdet, herunder særligtomkostninger i forbindelse med kommunikation.Arbejdsgiveren skal i overensstemmelse med de almindeligeerstatningsretlige principper afholde samtlige udgifter, der opstår iforbindelse med beskadigelse af det udstyr og de data, som anvendesaf tele-, distance- og hjemmemedarbejderen, samt de herafeventuelt følgende øvrige tab i økonomisk forstand.Arbejdsgiveren skal stille passende teknisk brugerstøtte til rådighedfor tele-, distance- og hjemmemedarbejderen.Tele-, distance- og hjemmemedarbejderen skal udvise den fornødneomhu med det udstyr, som vedkommende har fået stillet tilrådighed, og må ikke indhente eller udbrede ulovligt materiale viainternettet.5. DatabeskyttelseArbejdsgiveren er ansvarlig for at træffe passende foranstaltninger,særlig i forbindelse med software, med henblik på at sikre beskyttelseaf de data, som tele-, distance- og hjemmemedarbejderenanvender og behandler i forbindelse med arbejdet.Arbejdsgiveren skal informere tele-, distance- og hjemmemedarbejderenom al relevant lovgivning og om virksomhedens reglerom databeskyttelse. Det er tele-, distance- og hjemmemedarbejderensansvar at efterleve disse regler.Arbejdsgiveren skal især informere tele-, distance- og hjemmemedarbejderenom:• enhver indskrænkning i forbindelse med anvendelsen af itudstyreller redskaber som f.eks. internet, og• sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse heraf.6. Privatlivets fredArbejdsgiveren skal respektere tele-, distance- og hjemmemedarbejderensret til beskyttelse af privatlivets fred.Såfremt der etableres et overvågningssystem, skal det stå i rimeligtforhold til formålet hermed og indføres i overensstemmelse medArbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 omarbejde ved skærmterminaler.162 163


Bilag 20Bilag 217. Sikkerhed og sundhedArbejdsgiveren er ansvarlig for beskyttelse af tele-, distance- oghjemmemedarbejderens sikkerhed og sundhed i overensstemmelsemed arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdsgiveren skal informere tele-, distance- og hjemmemedarbejderenom virksomhedens politik angående sikkerhed og sundhedpå arbejdspladsen. Tele-, distance- og hjemmemedarbejderenhar pligt til at følge denne sikkerhedspolitik på korrekt vis.Med henblik på at sikre, at bestemmelser om sikkerhed og sundhedefterleves, skal arbejdsgiveren, arbejdstagernes repræsentanterog/eller de relevante myndigheder have adgang til tele-, distance-og hjemmemedarbejderens arbejdssted inden for rammerneaf national lovgivning og kollektive aftaler. Hvis tele-, distance- oghjemmemedarbejderen arbejder i sit eget hjem, er en sådan adgangbetinget af forudgående varsel samt vedkommendes accept. Tele-,distance- og hjemmemedarbejderen har ret til at anmode om kontrolbesøg.8. IkrafttrædelseNærværende protokollat træder i kraft den 16. juli 2005.Enhver uoverensstemmelse vedrørende forståelsen af protokollatetskal behandles efter de i overenskomsten fastsatte regler forbehandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.Anm.:Parterne er enige om, at protokollatet kan fraviges ved lokalaftalei overensstemmelse med bestemmelserne herom i IndustriensOverenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Sådanne aftalerskal, hvad enten de er indgået forud for protokollatets ikrafttrædeneller efterfølgende, i det hele respektere protokollatets indhold.København den 2005For Dansk IndustriFor CO-industriBilag 21Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v.§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandlingsted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælderbåde direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd ligeløn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, forsamme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes forlønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterierfor mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således,at det udelukker forskelsbehandling med hensyn tilkøn.Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fraen helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andrerelevante faktorer.§ 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en personpå grund af køn behandles ringere, end en anden personbliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarendesituation. Enhver form for dårligere behandling af en kvindei forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugersfravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når enbestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladendeer neutral, vil stille personer af det ene køn ringereend personer af det andet køn, medmindre den pågældendebestemmelse, betingelse eller praksis er objektivtbegrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde deter hensigtsmæssige og nødvendige.Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumslønog alle andre ydelser, som lønmodtageren som følgeaf arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fraarbejdsgiveren i penge eller naturalier.164 165


Bilag 21Bilag 21§ 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere endandres, har krav på forskellen.Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket somfølge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn,kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættesunder hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagensomstændigheder i øvrigt.Godtgørelsen er som udgangspunkt udtømmende. Parterneer dog yderligere enige om, at det mellem DI og COindustrietablerede Ligelønsnævn kan udmåle bod, hvorder foreligger brud på reglen om udarbejdelse af kønsopdeltligelønsstatistik/ligelønsredegørelse, jf. nedenfor i § 4,eller såfremt der foreligger særlige omstændigheder.Krav om bod jf. stk. 2 skal senest være rejst på organisationsmødet,jf. de fagretlige regler. Herefter kan der ikke rejseskrav om bod, medmindre der foreligger nye brud på §4 eller foreligger nye oplysninger, der understøtter en antagelseom systematik.Stk. 3 Såfremt en uenighed indeholder elementer, derbehandles efter reglerne i Samarbejdsaftalen, jf. nedenfori § 4, stk. 4, kan den behandles i Ligelønsnævnet i sin helhedi stedet for i Samarbejdsnævnet i overensstemmelsemed princippet om det enstrengede sanktionssystem.§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger omegne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager,herunder en lønmodtagerrepræsentant, foranden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side somreaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentantenhar fremsat krav om lige løn,herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivetoplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige enlønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi dennehar fremsat krav efter § 4, stk. 1.Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelseikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvisafskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtagerenhar fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun,hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, somgiver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretageti strid med stk. 1.Stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstandom en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelsesker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen.Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen tillønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændighederi øvrigt.§ 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejdeen kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifredeDISCO-kode til brug for høring og information af de ansatteom lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden.Dette gælder dog ikke virksomheder i branchernelandbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdeltelønstatistik af hensyn til virksomhedens legitimeinteresser er modtaget som fortrolig, må oplysningerneikke videregives.Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøresfor medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarendetil den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har iøvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning ogfor det anvendte lønbegreb.Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistikhos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirereen kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik.Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde enkønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiverenindgår aftale med de ansatte på virksomheden omat udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholdeen beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønningaf mænd og kvinder på virksomheden, og konkretehandlingsorienterede initiativer, der kan have et forløbpå op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpåi redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte allevirksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelsemed reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsenskal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår,hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistikbestod.166 167


Bilag21Bilag 22§ 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholderpligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår,efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretligbehandling.Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1,påviser faktiske omstændigheder, som giver anledningtil at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling,påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippetikke er blevet krænket.§ 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretligsag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdesbesigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne,inden sagen behandles fagretligt.Stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet,eller forud for dette, hvilke oplysninger der vil bliveudleveret til forbundet med henblik på en vurdering afsagen.Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finderanvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterneimellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skalløses i det fagretlige system.Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejdeændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelleændringer af EU-retlige forpligtelser.Bilag 22Protokollat om elektroniske dokumenterParterne er enige om, at der i overenskomsterne indføres mulighedfor, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevereferiekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skaludveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, viade elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks.e-Boks, eller via e-mail.Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skalmedarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andetaftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighedhar for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret depågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.København, den 12. februar 2012For DI Overenskomst I v / DIFor CO-industriKøbenhavn, den 22. februar 2010168 169


Speciel delSpeciel delmed bilag2170 171


Speciel delIndholdsfortegnelseSpeciel del§ 1 Fiskeindustrien 175§ 2 Fjerkræslagterier 176§ 3 Mælkekonservesindustrien 177§ 4 Støberier 177§ 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere 178§ 6 Skibstømrere 178§ 7 Blikkenslagere og rørlægger 179§ 8 Sadelmagere 180§ 9 Elektrikere 180§ 10 Malere 180§ 11 Skibsmalere 181Bilag 1 Protokollat – Retningslinjer for arbejde på mobileog stationære platforme 182172 173


§ 1Speciel del§ 1 FiskeindustrienStk. 1 ArbejdstidDe lokale parter på virksomheder inden for fiskeindustrien kanindgå aftale om varierende ugentlig arbejdstid og flextid, jf. Almindeligdel § 9, stk. 2 og § 12. Sådanne aftaler kan opsiges som almindeligelokalaftaler, men skal have en varighed af minimum3 måneder og vil i deres løbetid fortrænge virksomhedernes hjemsendelsesadgang.Stk. 2 Overarbejde og afspadseringFor konsumfiskeindustriens virksomheder gælder følgende undtagelserfra overenskomstens almindelige del § 13, stk. 3, jf. anm.Almindelig del.1. Afspadseringsperioden udgør 6 måneder i stedet for 4 måneder.2. Afspadsering i spidsbelastningsperioder kan udskydes ud overden i pkt. 1 anførte periode.3. Personer i nøglepositioner, f.eks. personer, der arbejder i forbindelsemed losning og lastning, forberedelse og afslutning afarbejde, er undtaget fra reglerne om afspadsering.Stk. 3 HjemsendelseOverenskomstens § 27 er ikke gældende for DIO I-medlems virksomhederinden for fiskeindustrien, for så vidt medarbejderne erbeskæftiget i den direkte produktion.Såfremt der opstår problemer inden for andre områder, kan deroptages drøftelser mellem organisationerne herom.Se anm.Almindelig del. § 27.Stk. 4 Hjemsendelsens varighed (Gældende pr. 1 maj 2012)Hjemsendte medarbejdere kan efter 2 måneders hjemsendelsekræve meddelelse fra virksomheden om, hvornår hjemsendelsenskønnes at ophøre.174 175


§ 1-2§ 2-3Varer hjemsendelsen længere end 4 måneder, bringes ansættelsesforholdetherefter til ophør, jf. Industriens Overenskomst almindeligdel § 38.Stk. 5 Nyansættelser i hjemsendte arbejdsfunktioner(Gældende pr. 1 maj 2012)Virksomheden kan ikke ansætte nye medarbejdere til at varetagearbejdsfunktioner, så længe der er medarbejdere, som er hjemsendtfra de pågældende arbejdsfunktioner.Stk. 6 ArbejdsfordelingDet i alm. del bilag 2 indeholdte protokollat om arbejdsfordeling,dækkende den mellem overenskomstparterne indgåede overenskomst,er ikke gældende for fiskeindustrien.For dette område vil aftaler om arbejdsfordeling kunne indføresefter nærmere forhandling parterne imellem.Anm.Parterne er enige om, at der med ovenstående ændringer (nyt stk. 4og 5) ikke foretages ændringer i, hvornår og under hvilke betingelserhjemsendelse kan ske.§ 2 FjerkræslagterierStk. 1 ArbejdstidDe lokale parter på fjerkræslagterier kan indgå aftale om varierendeugentlig arbejdstid og flextid, jf. Almindelig del § 9, stk. 2 og §12. Sådanne aftaler kan opsiges som almindelige lokalaftaler, menskal have en varighed af minimum 12 måneder og vil i deres løbetidfortrænge virksomhedernes hjemsendelsesadgang.Stk. 2 HjemsendelseOverenskomstens § 27 er ikke gældende forDIO I-medlemsvirksomheder inden for fjerkræslagterier, for såvidt medarbejderne er beskæftiget i den direkte produktion.Stk. 3 ArbejdsfordelingDet i alm. del bilag 2 indeholdte protokollat om arbejdsfordeling,dækkende den mellem overenskomstparterne indgåede overenskomst,er ikke gældende for fjerkræslagterier.For dette område vil aftaler om arbejdsfordeling kunne indføresefter nærmere forhandling parterne imellem.§ 3 MælkekonservesindustrienStk. 1 OverarbejdeAlmindelig del § 13, stk. 3 – afspadsering – gælder ikke for medlemmeraf den tidligere Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening,jf. anm. Almindelig del § 13 stk. 3.§ 4 StøberierStk. 1 Forskudt arbejdstidVed indførelse af forskudt arbejdstid for ikke-faglærte medarbejderei støberier er parterne enige om, at der for den enkelte medarbejderkan forekomme 2 forskellige arbejdstider i løbet af en uge,men enhver ordning skal have mindst 2 ugers varighed, jf. anm.Almindelig del § 14.Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke-faglærte medarbejdere1. Smelteovnsfyrbødere får et tillæg pr.1.3.2012 på kr.12,401.3.2013 på kr.12,60pr. støbedag ud over den for vedkommende smelteovnsfyrbødergældende timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem enakkord, hvorunder pasningen af ovnen er indeholdt.Såfremt der opstår problemer inden for andre områder, kan deroptages drøftelser mellem organisationerne herom.Se anm. Almindelig del § 27.176 177


§ 5-6§ 6-7§ 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere ogtræindustriarbejdereSærlige timelønsbestemmelser1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggereholder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspengepr. time1.3.2012 kr.1,701.3.2013 kr.1,752. Virksomheden holder normalt træindustriarbejdere med værktøj.Kræves det, at medarbejderen anvender eget værktøj, kander lokalt træffes aftale om et passende vederlag herfor.3. Ved antagelse af skibssnedkere betaler arbejdsgiveren transportaf værktøj.Se anmærkning § 6.2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggereholder sig selv med værk tøj, betales værktøjspenge pr.time pr.1.3.2012 kr. 1,701.3.2013 kr. 1,753. Ved antagelse af arbejdskraft betaler arbejdsgiveren transportaf værktøj.4. Entreprenør- og bygningsarbejder, der ikke er et led i virksomhedensproduktion, betales med mindst den til enhver tid gældendemindstebetalingssats og øvrige i overenskomsten fastsattesærlige tillæg, såfremt der ikke aftales akkord for arbejdet.Anm.Der er mellem organisationerne enighed om, at værktøjspenge inkludererforsikringspræmie for forsikring mod brand og tyveri tegnet afmedarbejderne.Anm.Med hensyn til snedkerarbejder og tømrerarbejder, der falder udenfor virksomhedens sædvanlige produktion, må DIO I fastholde, atdisse skal udføres til de på virksomheden gængse lønninger, men givertilsagn om, at denne bestemmelse ikke vil blive benyttet til ved egnefolk at udføre bygningsarbejder eller lignende af mere betydende art.Såfremt sådant arbejde kræves udført af virksomhedens egne folk, skalder træffes aftale herom.§ 6 SkibstømrereSærlige timelønsbestemmelser1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg pr. timepr.1.3.2012 kr.4,701.3.2013 kr.4,80§ 7 Blikkenslagere og rørlæggereSærlige akkordbestemmelserHvor smede-, vand- og gasmestre inden for virksomhedens områdemed blikkenslagere og/eller rørlæggere udfører blikkenslagerog/ellerrørarbejde på nybygninger, skal der træffes særlig aftaleom betalingen for sådant arbejde.Når arbejdet udføres uden for virksomhedens område på nybygninger,tilstræbes dette udført i akkord. Hvad angår rørarbejdehenvises til Rørprislistens bestemmelser herom, og hvad angårblikkenslagerarbejde henvises til Landsprislisten for blikkenslagerarbejde(prisafsnittet).Hvis enighed om ovenstående ikke kan opnås lokalt, kan sagenbehandles efter Regler for behandling af uoverensstemmelser affaglig karakter.Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne bolværker ogved tildannelse af materialer, der foregår på værfternes egengrund, medmindre det foregår i eller ud over vandet.178 179


§ 8-9-10§ 11§ 8 SadelmagereSærlige akkordbestemmelserDe i Sadelmagerprislisten indeholdte akkordpriser med de tilenhver tid vedtagne ændringer er også gældende for DIO I-medlemmer,for så vidt arbejdet udføres under samme forhold og påsamme måde som forudsat i prislisten.§ 9 ElektrikereSærlige akkordbestemmelserDen mellem Elektroinstallatørernes Landsforening (ELFO) ogDansk El-Forbund til enhver tid gældende landspriskurant er ogsågældende for DIO I-medlemmer for installationsarbejde udført påvirksomhedernes egne nyanlæg, f.eks. fabriksbygninger, kontorerog lign., for så vidt arbejdet har en samlet varighed på mindst 3arbejdsdage.§ 11 SkibsmalereStk. 1 SkibsmalerprislistenFor skibsarbejde gælder Skibsmalerprislisten af marts 1973.Der er mellem Malerforbundet i Danmark og DIO I enighed om, atder, hvor en af parterne ønsker det, optages positive forhandlingerpå det enkelte værft om overgang til ændrede lønformer baseret påden tekniske udvikling og med hensyntagen til arbejdsmiljølovensbestemmelser samt personlige sikkerhedsforanstaltningers indflydelsepå arbejdseffektiviteten.Forhandlingerne kan om nødvendigt finde sted med bistand fraorganisationerne.Når der er opnået enighed om ændrede lønformer, bortfalder denfor skibsmalerarbejde gældende Skibsmalerprisliste.§ 10 MalereDen mellem Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmarktil enhver tid gældende akkordprisliste er gældende for DIO I-medlemsvirksomheder,når der udføres bygningsmalerarbejde på virksomhedensamt uden for virksomheden af mere end en dags varighed.Hvor malerarbejde udføres i forbindelse med fabriksmæssig produktioneller i øvrigt udføres under arbejdsbetingelser og forhold,der ikke er forudsat i den nævnte prisliste, fastsættes lønnen i henholdtil nærværende overenskomsts bestemmelser herom.For alt akkordarbejde er forskudsudbetalingen den samme, som ergældende for akkordlønnede medarbejdere fra andre fag på sammevirksomhed.Virksomhederne holder malersvendene med alt nødvendigt værktøjtil arbejdet.180 181


Bilag 1Bilag 1Bilag 1 Protokollat – Retningslinjer for arbejde påmobile og stationære platformeParterne fastslår indledningsvis, at den gældende overenskomstmellem organisationerne er grundlag for de ansættelsesforhold,der etableres.1. OmrådeRetningslinjerne er gældende for montage-, reparations- og vedligeholdelsesarbejderpå mobile og stationære platforme på danskkontinentalsokkelområde (ekskl. Færøerne og Grønland).Retningslinjerne tager sigte på arbejder af mindst en fuld arbejdsogfrihedsperiode (4 uger).For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiodetræffes lokal aftale i henhold til overenskomstens Almindeligdel § 20 – Rejsearbejde.Arbejdstiden for kortere varende arbejder kan følge den under pkt.2 nævnte daglige og ugentlige arbejdstid, men for arbejde ud overden i overenskomstens § 9 – Den normale arbejdstid – fastsatteugentlige arbejdstid afregnes og afspadseres efter overenskomstensregler efter nærmere aftale tilpasset de særlige forhold i offshoresektoren.12. Arbejdstidena.Arbejdsperioden på platformen er 14 dage efterfulgt af 14 dagesfrihed i land. Arbejdsperioden kan ændres efter ledelsens skønunder hensyn til virksomhedens tarv. Forholdet mellem arbejdsdageog fridage skal være 1:1. Den normale daglige effektivearbejdstid er 12 timer alle ugens dage.Afbrydes et arbejdsforhold, omfattende en fuld arbejds- og frihedsperiode,inden udløbet af perioden, afregnes præsterede timeri henhold til pkt. 3 a, b og c.b.1. Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydeseller nedsættes til 8 timer.Se anmærkning.2. Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges iop til 28 døgn, såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsenskriftligt træffer aftale herom. Uforudsete forlængelser (forcemajeure o.lign.) kan i nødvendigt omfang disponeres af ledelsen.Se anmærkning.3. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie og opsparede timerkan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvissåledes, at 14 dages arbejde efterfølges af 21 dages frihedi land.c.Arbejdstiden pr. arbejdsperiode (14 dage) er 168 timer. For hverperiode opspares 20 timers frihed. Den således opsparede frihedskal anvendes inden 12 måneder. Anvendelsen sker under hensyntagentil de driftsmæssige forhold og iværksættes i øvrigt efterhøring af medarbejderne.Til anvendelse under afspadsering af den opsparede frihed hensættes10 timers løn (timeløn inkl. offshoretillæg) pr. arbejdsperiode.Såfremt afspadsering ikke sker inden for 12 måneders fristen,udbetales det hensatte beløb med tillæg af 20 timers over tidsbetaling.Den opsparede frihed skal afvikles inden medarbejderens evt.afgang fra virksomheden.3. Lønforholda.Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.b.Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time pr.1.3.2012 kr. 35,101.3.2013 kr. 35,60som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielleforhold, der følger af offshore arbejdet.182 183


Bilag 1Bilag 1c.Arbejde ud over 12 timer/dag betales med overtidsbetaling, somfastsættes til 50 pct. af den aftalte timeløn inkl. offshoretillæg.Såfremt arbejdstiden i en 14-dages periode medfører arbejde udover 168 timer, betales timerne herudover med tillæg på 50 pct.Afbrydes en frihedsperiode på grund af større forud planlagt shutdown,aflønnes det udførte antal arbejdstimer ved det pågældendearbejde med overtidsbetaling.d.Det under b. og c. anførte er ikke gældende for kortere varendearbejdsopgaver, hvor aflønningen sker i henhold til punkt 1, 2.afsnit.e.Ud over lønnen beregnes og ydes der betaling for søgnehelligdageefter overenskomstens regler.f.For den 24. december 2012 udgør tillægget kr. 999,65.For den 24. december 2013 udgør tillægget kr. 1013,65.g.For arbejde på øvrige søgnehelligdage1.3.2012 på kr. 453,301.3.2013 på kr. 459,654. Rejse- og ventetidArbejdsperioden regnes fra mødetid basehavn (aftalt mødested)til ankomst basehavn. Den hertil medgåede transporttid mellembasehavn og arbejdssted kompenseres med frihed (afspadsering)i det omfang, den samlede arbejdstid overstiger friheden i land.Opgørelse heraf foretages hvert halve år, og der træffes nærmereaftale om afvikling af afspadsering. Ventetid i basehavn eller påplatform betales med den i punkt 3 anførte løn.Organisationerne anbefaler, at der lokalt træffes aftale om tilskudtil transportudgifter mellem bopæl og basehavn.5. Kost og logiInden påbegyndelse af arbejdet træffes der nærmere aftale om kostog logi.6. FerieDer tilkommer lønmodtageren ferie og feriegodtgørelse i henholdtil overenskomstens feriebestemmelser, idet afviklingen dog tilpassesde særlige arbejdsperioder.7. FrihedMedarbejderen har ret til frihed ved alvorlig sygdom eller dødsfaldi den nærmeste familie. Friheden er uden løn, medmindre andetfølger af lokalaftale eller kutyme.8. OpsigelsesvarslerOverenskomstens regler er gældende for så vidt angår opsigelsesvarsler,idet der dog lokalt kan træffes aftale om opsigelsesvarslertilpasset arbejdsperioderne. Dog må sådanne aftaler ikke forringede overenskomstmæssige opsigelsesregler.9. UoverensstemmelserUoverensstemmelser afgøres i henhold til Regler for behandling afuoverensstemmelser af faglig karakter.10. VarighedDenne aftale betragtes som et tillæg til Industriens Overenskomstmellem DIO I og CO-industri og løber sammen med denne.Bestående aftaler inden for dette arbejdsområde kan ikke hermedforringes.København, den 22. januar 2000, med ændringer pr. 1. marts 2004og 1. marts 2007.Anm.Der henvises til Klima- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1509af 15/12 - 2010.Anm.Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 6 af 25/5 - 2011, som herciteres i uddrag:184 185


Bilag 1LærlingebestemmelserEn arbejdstager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har rettil en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausenplaceres efter de for arbejdsstedet normale regler for tilrettelæggelse afarbejdstiden.Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes,at de udfører arbejde i natperioder, skal, når det er muligt, overførestil dagarbejde, som passer til dem.Lærlingebestemmelsermed bilag3186 187


LærlingebestemmelserIndhold§ 1 Område 191Kap. I. Samarbejdet 192§ 2 Lokalt samarbejde 192Kap. II. Arbejdstiden 193§ 3 Den normale arbejdstid 193§ 4 Overarbejde 193§ 5 Skifteholdsarbejde 193§ 6 Fridage 193Kap. III. Ude- og rejsearbejde 194§ 7 Ude- og rejsearbejde 194Kap. IV. Lønforhold 195§ 8 Mindstebetaling 195§ 9 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 197Kap. V. Øvrige bestemmelser 198§ 10 Løn under sygdom 198§ 11 Session 198§ 12 Kursus 199§ 13 Pension 199Kap. VI. Ferie og søgnehelligdage 201§ 14 Ferie 201§ 15 Løn for søgnehelligdage 201Kap. VII. Uddannelsen 203§ 16 Mødepligt under skoleophold 203Kap. VIII. Uoverensstemmelser/forhandlingsregler 204§ 17 Arbejderorganisationernes påtaleret 204Kap. IX. Ikrafttræden og ophør 205§ 18 Aftalens varighed 205Bilag I Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge 206Bilag II Regler for opnåelse af faglig anerkendelse uden athave gennemgået en faglig ungdomsuddannelse inden forjern- og metalområdet 207Bilag III Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge 209Bilag IV 212188 189


§ 1Lærlingebestemmelser§ 1 OmrådeStk. 1De i nærværende aftale fastsatte regler gælder for lærlinge og voksnelærlinge, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsuddannelser,herunder lærlinge på de uddannelser, som fastlægges i Bilag IV§ 1, stk. 1.Stk. 2Bestemmelserne omfatter desuden øvrige lærlinge, der uddannesaf voksne, omfattet af Industriens Overenskomst mellem COindustriog DIO I.Stk. 3 ErhvervsgrunduddannelsenBortset fra §§ 2, 16 og 17 gælder Lærlingebestemmelserne for eleverunder praktikdelen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).Stk. 4For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser,gælder Industriens Overenskomst mellem CO-industri ogDIO I.190 191


§ 2§ 3-4-5-6Kap. I. SamarbejdetKap. II. Arbejdstiden§ 2 Lokalt samarbejdeStk. 1Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge på den enkelte virksomhedkan i henhold til hovedorganisationernes samarbejdsaftalebehandles i samarbejdsudvalget, hvor et sådant findes. Kan enafgørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikkeherved tilvejebringes, skal sagen behandles i henhold til bestemmelsernei Lov om Erhvervsuddannelser.Stk. 2På virksomheder med mindst 4 lærlinge inden for de i § 1 og BilagIV nævnte fag skal der gives disse adgang til at vælge en talsmand.Denne vælges blandt de lærlinge, der har været under uddannelsemindst 9 måneder i virksomheden, idet skoleophold modregnes.Stk. 3Talsmanden kan som repræsentant for de kolleger, vedkommendeer valgt iblandt, over for virksomheden forelægge forslag, henstillingerog klager angående uddannelse, og på virksomheder,hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant tillige angående løn- ogarbejdsforhold.Talsmanden er forpligtet til sammen med virksomhedsledelsen atarbejde for en løsning af opståede problemer. Virksomheden ellertalsmanden kan efter ønske inddrage de voksne medarbejderes tillidsrepræsentant.Stk. 4I tilfælde, hvor der i et af samarbejdsudvalget nedsat underudvalgbehandles spørgsmål vedrørende den interne uddannelse af lærlinge,skal underudvalget suppleres med en talsmand for disse.§ 3 Den normale arbejdstidLærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende medden for virksomhedens medarbejdere fastsatte.§ 4 OverarbejdeStk. 1Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstigeden sædvanlige arbejdstid for voksne.Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timerpr. dag.Stk. 2For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagtenormale daglige arbejdstid, betales som til voksne medarbejdere,jf. § 13 i Industriens Overenskomst.§ 5 SkifteholdsarbejdeLærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde i skiftende hold sammenmed voksne medarbejdere efter samme retningslinjer og i sammeudstrækning som disse.For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne medarbejdere.§ 6 FridageUd over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdageer 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december hel fridag.Herudover er lærlinge omfattet af bestemmelserne i IndustriensOverenskomst (§ 18). For disse dage ydes løn i henhold til § 8,stk.1. Voksne lærlinge, som aflønnes efter § 22 i Industriens Overenskomst,er dog omfattet af bestemmelserne i § 18, stk. 1 og § 25 iIndustriens Overenskomst.192 193


§ 7§ 8Kap. III. Ude- og rejsearbejdeKap. IV. Lønforhold§ 7 Ude- og rejsearbejdeBetaling for ude- og rejsearbejde sker jf. §§ 19 og 20 i IndustriensOverenskomst.Hvor en lærling udfører ude- og rejsearbejde, skal de udgifter, dettemåtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigtforskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud forude- eller rejsearbejdes påbegyndelse, og lærlingen skal foretageafregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.§ 8 MindstebetalingStk. 1Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør:1.3.2012 1.3.20131 0-1 år 61,60 63,002 1-2 år 69,90 71,453 2-3 år 75,05 76,754 3-4 år 86,80 88,805 over 4 år 107,35 108,70Alle beløb er i kroner.Stk. 2Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisationerneenige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurderingtil grund for fastsættelsen af lønspredningen, så der for denenkelte lærling tages hensyn til dennes dygtighed og indsats i produktionen,ligesom der bør tages hensyn til arbejdets art, herunderogså særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.Såfremt forbundet ikke mener, at ovenstående er overholdt, erDIO I indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.Stk. 3 SkoleopholdLønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedensnormale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.194 195


§ 8§ 8-9Stk. 4 Satsændringer og meritLærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:a.efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikkeindeholder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære),ellerb.efter opnået bevis for bestået grundforløb og 1/2 års virksomhedspraktikinden for den pågældende uddannelse.Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/elleruddannelse får merit, afkortes i de laveste satser.Stk. 5 Øvrige lærlingeFor øvrige lærlinge, jf. § 1, stk. 2, der uddannes af voksne omfattetaf overenskomsten mellem CO-industri og DIO I, fastsætteslønnen ved lokal aftale i virksomheden, dog skal lønnen mindstandrage den i § 8, stk. 1 anførte.Stk. 6 Forlængelse af uddannelsenForlænges uddannelsestiden af lærlingen utilregnelige årsager,herunder forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst påvirksomheden, betales i den forlængede uddannelsestid den forfagets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.Forlænges uddannelsestiden med det faglige udvalgs godkendelsei forbindelse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grundaf sygdom, betales den sats, der er gældende for den pågældendeuddannelses sidste trin.Stk. 7 GenetillægDe for fagets voksne medarbejdere lokalt aftalte genetillæg gælderogså for lærlinge, når disse udfører arbejde under de samme forholdsom de voksne medarbejdere.Stk. 8 ATPLærlinge er fra det fyldte 16. år omfattet af bestemmelserne vedrørendemedlemskab af ATP.Stk. 10 Løn til voksne lærlingea.Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalensindgåelse er fyldt 25 år.b.Voksne lærlinge, som gennemgår en faglig oplæring i henhold tilerhvervsuddannelsesloven, anbefales lønnet efter bestemmelsernei Industriens Overenskomst § 22.c.Voksne lærlinge, der i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalensoprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed,aflønnes dog i henhold til Industriens Overenskomst § 22.Stk. 11 ErhvervsGrundUddannelseEGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden medmindstebetalingssats trin 1 og 2.§ 9 Akkord og andre produktivitetsfremmendelønsystemerDer er mellem organisationerne enighed om, at lærlinge kan arbejdei akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer.Normalt bør lærlinge dog ikke i det første uddannelsesår arbejdeselvstændigt i akkord, medens det af uddannelsesmæssige grundemå anses for nyttigt, at lærlinge i den resterende del af læretidenfår adgang hertil.Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimeligarbejdsydelse at indtjene et i forhold til den i § 8 fastsatte mindstebetalingpassende akkordoverskud.Hvor lærlingen deltager i voksne medarbejderes akkorder, træffesder lokalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne medarbejdereom, med hvilket beløb lærlingen(e) indgår i disse akkorder.Lærlingen(e) skal høres ved indgåelse af aftalen.Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning eftersamme regler, som er gældende for voksne akkordmedarbejdere.Stk. 9 VærnefodtøjLærlinge er omfattet af reglerne om værnefodtøj, jf. bilag 7 i IndustriensOverenskomst.196 197


§ 10-11§ 12-13Kap. V. Øvrige bestemmelser§ 10 Løn under sygdomLærlinge er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,herunder reglerne vedrørende anmeldelse og dokumentation.Ved sygdom og tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældendelærling efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forladesit arbejde, betales lærlingen en løn svarende til det indtægtstab,lærlingen lider, jf. anmærkning til Industriens Overenskomst§ 29, stk. 2.Såfremt lærlingen aflønnes efter bestemmelserne om voksenløni Industriens Overenskomst, betales lærlingen ved sygdom og tilskadekomstefter § 29 i Industriens Overenskomst. For så vidtangår optjening af sygeferiepenge, sker dette for disse lærlingeefter reglerne i Industriens Overenskomst § 40.Anm. 1Beskæftigelsesministeriets lov nr. 563 af 9. juni 2006 (sygedagpengeloven)fastsætter, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale dagpengefor en sygeperiode, der indtræder inden for de første 8 ugers ansættelse.Denne bestemmelse gælder ikke for lærlinge.Anm. 2Såfremt lærlingen i gentagelsestilfælde uden rimelig grund undladerat skaffe dokumentation for forsømmelser på grund af sygdom, harvirksomheden i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser, § 61, stk. 1,ret til at ophæve lærekontrakten.§ 11 SessionVirksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage isession. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelse til session atmeddele, hvornår sessionen finder sted.Betaling for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til etminimum, er den i § 8, stk. 1 anførte.§ 12 KursusLærlinge kan opnå frihed uden løn, af max. 1 uges varighed, til deltagelsei et af forbundenes ungdomskurser vedrørende overenskomstfor lærlinge.§ 13 Pension og forsikringsydelserStk. 1Lærlinge er ikke omfattet af pensionsordningen i IndustriensOverenskomst § 34.Stk. 2Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse på en virksomhedinden for pensionsordningens område efter at være blevetomfattet af pensionsordningen, fortsætter med at være omfattet afordningen under uddannelsesperioden.Stk. 3Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for branchenefter det fyldte 20. år, skal omfattes af pensionsordningen,når 2 måneders anciennitet er opnået.Stk. 4Lærlinge, der er over 20 år og som har udstået læretiden, har vedfortsat ansættelse på virksomheden opsparet de fornødne 2 månedersanciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.Stk. 5Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetaltpensions- eller forsikringsordning, det være sig i henhold til stk. 3eller på andet grundlag, har krav på følgende forsikringsydelser:a. Invalidepensionb. Invalidesumc. Forsikring ved kritisk sygdomd. Dødsfaldssum198 199


§ 13§ 14-15Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårenefor dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer forIndustriens Pension. Såfremt medarbejderen i henhold til disseretningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammensætningeraf ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt eneventuel omkostningsforøgelse afholdes af medarbejderen.Omkostningerne ved ordningen afholdes af arbejdsgiveren.Såfremt medarbejderen overgår til at være omfattet af IndustriensPension eller en anden arbejdsgiverbetalt pensionsordning, ophørerarbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.Forsikringssummer og omkostninger – se Organisationsaftaler.”Protokollat om visse forsikringsydelser til lærlinge og elver.”Kap. VI. Ferie og søgnehelligdage§ 14 FerieStk. 1Lærlinge, der er beskæftiget hos medlemmer af DIO I, er omfattetaf § 40 i Industriens Overenskomst.Stk. 2 Supplerende feriebetalingHar lærlinge ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagenei de i Ferielovens § 9, stk. 1 og 2 angivne tilfælde, betaler virksomhedenden i Lærlingebestemmelsernes § 8, stk. 1 fastsatte løni det resterende antal dage. Undtaget er voksne lærlinge, der aflønnesefter bestemmelserne i Industriens Overenskomst § 22.Stk. 3 FerielukningSåfremt en virksomhed holder samlet ferielukket, og den voksnelærling ikke har optjent feriegodtgørelse til hele ferielukningen,betales i henhold til bestemmelserne i Industriens Overenskomst§ 22, såfremt denne løn er fastsat i uddannelsesaftalen. For voksnelærlinge, der ikke aflønnes i henhold til Industriens Overenskomst§ 22, men dog betales højere sats end Lærlingebestemmelsernes §8, stk. 1, anvendes i denne situation mindstebetalingen i Lærlingebestemmelsernes§ 8, stk. 1.§ 15 Løn for søgnehelligdageStk. 1Betalingen for søgnehelligdage er den i § 8, stk. 1 anførte.Voksne lærlinge, der modtager løn svarende til den i IndustriensOverenskomst § 22 fastsatte, er omfattet af § 25 i Industriens Overenskomst.Stk. 2Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage,hvor der normalt ikke arbejdes på virksomheden, og som derforikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældendeuge.200 201


§ 15§ 16Stk. 3Retten til den i stk. 1 fastsatte betaling for søgnehelligdage bortfalder,såfremt lærlingen uden lovlig grund undlader at møde sidstearbejdsdag før og/eller første arbejdsdag efter helligdagen(e) ogeventuelt tilstødende ferie- og/eller lukkedage. Dokumenteret sygdomog fravær, som skyldes en lærlingen utilregnelig grund, samtet af virksomheden godkendt forfald betragtes ikke som arbejdsforsømmelse,såfremt lærlingen den første arbejdsdag efter forsømmelsenhenvender sig til virksomheden og opnår en sådangodkendelse.Stk. 4Dersom virksomheden ikke kan godkende den af lærlingen angivnegrund til forsømmelsen, giver den straks lærlingen meddelelseherom.Såfremt lærlingen ikke finder afgørelsen rimelig, har vedkommendeadgang til at søge sagkyndig bistand til nærmere prøvelse afafslagets holdbarhed.Kap. VII. Uddannelsen§ 16 Mødepligt under skoleopholdStk. 1Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivettil skolen i skoleperioden.De har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før ellerefter skoletidens afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage,som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrigedel af skoleperioden.Under skoleferier, for eksempel i forbindelse med jul, påske ogpinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt tilat møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dagetillægges undervisningstiden.Stk. 2Hvor en lærling beordres til skoleophold i henhold til Lov omErhvervsuddannelser omkring frit skolevalg, skal de udgifter, dettemåtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigtforskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud forskoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregningumiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden(se bilag III, § 2, stk. 3).Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisningpå skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomhedenog til svendeprøve.202 203


§ 17§ 18Kap. VIII. Uoverensstemmelser/forhandlingsregler§ 17 Arbejderorganisationernes påtaleretStk. 1Fremkommer der til organisationerne klage over mangelfulduddannelse af lærlinge, forelægges klagen for det pågældende fagligeudvalg. Udvalget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelsernei Erhvervsuddannelsesloven og i øvrigt efter de mellemorganisationerne aftalte regler.Kap. IX. Ikrafttræden og ophør§ 18 Aftalens varighedNærværende aftale, der også omfatter løbende uddannelsesforhold,træder i kraft den 1. marts 2012.Aftalen løber sammen med Industriens Overenskomst og kanopsiges og forhandles sammen med denne.Stk. 2Uoverensstemmelser mellem elever og virksomheder søges forligtved forhandling under medvirken af organisationerne. Såfremtenighed ikke opnås, indbringes sagen for det faglige udvalg førendvidereførelse ved Tvistighedsnævnet.Stk. 3Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette,fordi der er tale om en fortolkning af lærlingeaftalen, genoptagessagen til fornyet behandling mellem organisationerne. Såfremtenighed ikke opnås, kan sager af denne karakter videreføres tilendelig afgørelse ved faglig voldgift.204 205


Bilag IBilag IIBilag IBilag IISærlige bestemmelser for skibstømrer-lærlingeFor skibstømrerlærlinge gælder følgende særlige bestemmelser:Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes derlærlingen i værktøjspenge pr.1.3.2012 kr. 0,641.3.2013 kr. 0,65pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos læremesteren,der foretager de nødvendige indkøb.Regler for opnåelse af faglig anerkendelse udenat have gennemgået en faglig ungdomsuddannelseinden for jern- og metalområdetEn medarbejder, der ikke har udstået en egentlig læretid, men gennemen årrække har været beskæftiget ved arbejde, som stort seter sammenfaldende med uddannelsens indhold og niveau, og/ellerhar gennemført fagligt relevante kurser, kan opnå faglig anerkendelse.Faglig anerkendelse kan opnås, når den pågældende arbejdsgiverog de på virksomheden beskæftigede faglærte medarbejdere overfor organisationerne anbefaler en sådan. Ansøgers tillidsrepræsentantskal være orienteret.Forudsætningen er dog,• at vedkommende medarbejder efter sit fyldte 18. år har væretbeskæftiget med fagligt relevant arbejde i et tidsrum, dervæsentligt overstiger den for uddannelsen fastsatte varighed –typisk den dobbelte varighed, eller• at vedkommende medarbejder har gennemgået en række specialkurser,som tilsammen modsvarer uddannelsens skoledel,og har været beskæftiget i en samlet periode, der væsentligtoverstiger uddannelsens samlede varighed, eller• at vedkommende har gennemført en kombineret uddannelsesammensat af kursus og beskæftigelse i et system godkendt afMetalindustriens Lærlingeudvalg.Maskinmesterstuderende, der har gennemført uddannelsensværkstedsskole (1 år) samt efterfølgende 18 måneders praktik, kanopnå faglig anerkendelse som industrimontør.206 207


Bilag IIBilag IIIProtokolanmærkninger:Anm. 1:Der er mellem organisationerne enighed om, at en medarbejder, derhar bestået svendeprøve eller på anden måde opnået anerkendelse somfaglært – i henhold til overenskomstens § 41 – af arbejdsgiveren fritkan anvendes til udførelse af alt inden for hele faget forekommendearbejde, kun begrænset af den pågældendes personlige duelighed.Endvidere er der enighed om, at den nu indførte branchedeling ikkemå medføre ændringer i de bestående forhold, hvorefter arbejdsgiverenkan anvende ufaglært arbejdskraft ved arbejde henhørende under etoplæringsområde.Anm. 2:Den teknologiske udvikling har medført muligheden for at få udstedtsupplerende uddannelsesbevis, selv om branchefællesskabet indebærer,at der ikke er behov for mere end ét svendebrev inden for jern- ogmetalindustriens branche. Ansøgning om dette skal stiles til organisationen.Anm. 3:Parterne er enige om, at bestemmelserne vedrørende faglig anerkendelseikke kan bringes i anvendelse på beskæftigelsesområder, der henhørerunder den tidligere Fællesoverenskomst og Plastoverenskomsten.Bilag IIIProtokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge§ 1. OmrådeStk. 1Aftalen omfatter:Alle nuværende og fremtidige virksomheder, der har ansat elleransætter lærlinge til uddannelse inden for jern- og metalindustrien.Stk. 2Alle nuværende og fremtidige ansatte lærlinge på ovennævntevirksomheder.§ 2. IndholdStk. 1Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når densamlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej erden nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested tilskole og tilbage til enten bopæl/indkvar teringssted eller lærested.Stk. 2Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunnedeltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere vedlærlingens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældendegår.Stk. 3I erhvervsuddannelsesloven omtales frit skolevalg. I de tilfælde,hvor mesteren foranlediger lærlingen placeret på en erhvervsskole,hvortil det offentlige ikke yder transportgodtgørelse, betalerarbejdsgiveren de til transporten forbundne omkostninger.Stk. 4Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler.Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medfø-208 209


Bilag IIIBilag IIIre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan egetbefordringsmiddel anvendes, dog først efter arbejdsgiverens godkendelsei det enkelte tilfælde.Stk. 5Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter.Befordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiverenforetages på den efter de stedlige forhold billigste og mesthensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendesabonnementskort, klippekort og lign.Stk. 6Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelsepr.1.3.2012 kr. 0,961.3.2013 kr. 0,98§ 4. IkrafttrædenNærværende protokollat, der også omfatter løbende uddannelsesforhold,træder i kraft den 1. marts 1991 og løber sammen medIndustriens Overenskomst og kan opsiges og forhandles sammenmed denne.Protokollatet er indgået under forudsætning af, at der i henhold tillov af 22. november 1990 om AER kan ydes refusion til hel ellerdelvis dækning af de af virksomhederne afholdte udgifter, dog medundtagelse af de i § 2, stk. 3 nævnte forhold.København den 1. marts 1991.pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.Stk. 7Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifterfor rejsen til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem detteog den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- ogjuleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 1 er opfyldt. Bestemmelsernei stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelseefter dette stykke.Stk. 8Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skolenødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uansetbetingelserne til afstand i stk. 1.§ 3. Fagretlig behandlingUoverensstemmelser vedrørende nærværende protokollat kanbehandles i henhold til Regler for behandling af uoverensstemmelseraf faglig karakter.210 211


Bilag IVStikordBilag IVParterne deltager i udviklingen af erhvervsuddannelser gennemrepræsentation i en række faglige udvalg.I. Lærlingebestemmelserne omfatter blandt andet alle de uddannelser,hvor forbundene under CO-industri og DIO I er medlemaf de faglige udvalg, jf. Erhvervsuddannelseslovens § 37.Det gælder for tiden uddannelser inden for følgende fagligeudvalg:• Metalindustriens Uddannelser• Industriens Fællesudvalg• Digitale MedierII. Herudover omfatter lærlingebestemmelserne yderligere uddannelserefter aftale mellem parterne, herunder blandt andetuddannelserne til:Stikordsregister4• medieteknikmekaniker• film- og tv-produktionstekniker• film- og tv-assistent• elektriker• industriblikkenslager• serviceassistentParterne er enige om løbende at udarbejde liste, jf. punkt I og IIover uddannelserne.Denne liste lægges på www.Industriensuddannelser.dkKøbenhavn, den 25. februar 2007212 213


StikordStikordsregisterAlmindelig og speciel delAAdoptanter - barsel 58Afdelingsrepræsentant 12, 84Aflønning, genansættelse 66- informations- og instruktionsmøder 45, 132- misforhold 42- tillidsrepræsentanter 13, 14Afskedigelse 62- enkelt-akkord 68- ferie 64- fælles-akkord 69- sygdom 63- tvingende årsager, tillidsrepræsen-tant 14- urimelig 12- varsling ved større afskedigelser 66, 111Afspadsering, overarbejde 25- konsumfiskeindustri 26, 175- mælkekonservesindustri 26, 177- dispensation 25Afspadseringsfrit overarbejde 25Afstemning, arbejdstid 19Aftaler, lokale 17Akkord 44- medarbejderen forlader en 69- arbejdsstudier 17, 131- blikkenslagere 179- elektrikere 180- fri forhandling 44- ophævelse af arbejdsforhold under 68- opsigelse 68-70- sadelmagere 180214 215


StikordStikordAkkordafsavnstillæg 45- forkortet 21Akkordbetaling ved uenighed 44- forskudt 29Akkordbog 44- første maj 35Akkordforskud 45- Grundlovsdag 35Akkordkartotek 44- holddrift 31Akkordoverskud 45- indskrænkning 21, 94Akkordpriser, fastsættelse 44- kontrol 20Almen kvalificering 79- lægning 19Anciennitet, beregning 62- normal 19- generhvervelse 65- overholdelse 20Ansættelsesaftale 61, 102- udvidelse af normal 21Ansættelsesaftale - funktionærlignende 108- ugentlig 19Ansættelsesregler 61- varierende 20Arbejde, udland 120- varsling 19Arbejdsevne, nedsat 55- ved arbejdsmangel 21, 94Arbejdsfordeling 94- weekendarbejde 21- aftale 94Arbejdsuro 90- indberetning 97- navneliste 98, 100BArbejdsmangel, opsigelse, tillidsrepræsentant 15Barns hospitalsindlæggelse 54Arbejdsmiljøorganisation 12Barselsorlov 58Arbejdsmiljøloven, uddrag 92- pensionsbidrag 57Arbejdsmiljørepræsentant 16Befordring, eget køretøj 41Arbejdsmiljøspørgsmål, behandling 12- rejsearbejde 40Arbejdsstandsning, andre arbejderes 49, 64- udearbejde 38Arbejdsstudier, formål 131Begravelse, deltagelse 56- opsigelse af aftale 17, 138Bestyrelsesmedlemmer, medarbejdervalg-te 16- retningslinjer 131Betalingsfaktor, opsigelse 138Arbejdsstudieudvalg 131Blikkenslagere 179Arbejdstid 19Bolværksarbejde 178- afstemning 26, 19Bortfald opsigelsesvarsler 64- børn og unge 35, 126- udearbejdstillæg og vejpenge 38- daglig 19Bygningsarbejde, opsigelsesvarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64- effektiv 20Bygningsmalerprislisten 180- EU-Arbejdstidsdirektiv 35, 121Børn og unge 35, 121- flex 24Børns sygdom 54- fordeling 19Bådebyggere 179216 217


StikordStikordCCO-fællestillidsrepræsentant 10DDaglig arbejdstid 19Deltidsbeskæftigelse 23, 141Dispensation, afspadsering 25Driftsteknisk tillægstid 134EEfteruddannelse 78Elektrikere 180ELFO 180Elleve-timers reglen 92Enkelt-akkord, afskedigelse 68Entreprenør- og bygningsarbejde 178Erstatning, manglende varsel 65Europæiske Samarbejdsudvalg- medlemmer af 16FFaglig voldgift 86Faglærte- legitimation 76Fagretlig behandling 84Ferie 71- afskedigelse 64- lægning 71- overførsel af 72, 101- raskmelding – kollektiv ferielukning 73- samlet lukning 71- successiv ferieafvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71- tegningsliste 71Feriedage, brudte 73Feriefridage 35Feriegodtgørelse, garanti 75- sygdom 72- udbetaling 71Feriekort 73- attestation 74Ferielukning 71Filial, overflytning 38Firmapensionsordning, protokollering 82Fiskeindustrien 175- afspadsering 175- arbejdsfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176- arbejdstid 175- hjemsendelse 175- overarbejde 175Fjerkræslagterier 176- arbejdsfordeling 177- arbejdstid 176- hjemsendelse 176Flextid 24Force majeure – børn og unge 130- opsigelse 64- familiemæssige årsager 130Fordeling, arbejdstiden 21- overskud v. Fælles-akkord 45Forgæves fremmøde 49Forhandlingsmøde 89Forkortet arbejdstid 23Formænd 77Forskud, akkord 45Forskudt arbejdstid 29- betaling 30- overarbejde 30- varighed 30- varsel 30- støberier 177Forskydning, spisepause 28218 219


StikordStikordForsømt tid, fradrag 29Forsørgertabsydelse 56Forældreorlov, direktivet 130Forældreorlov 59Fratrædelsesgodtgørelse 67Fremmøde, forgæves 49Fridage 35- 1. maj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35- 24. december 35- feriefridag 35- Grundlovsdag 35Fri forhandling, akkord 44Frihed 79- efteruddannelse 79- force majeure 130Fritimer, opsparing 20Fritvalgs Lønkonto 46Funktionærlignende ansættelse 105Fædreorlov 58Fælles-akkord, afskedigelse 69- fordeling, overskud 45Fællestillidsrepræsentant 10Færøerne 40Første maj 35GGenansættelse, 120 dage 65Genansættelse 66Generhvervelse, anciennitet 65Gennemsnitsakkordfortjenest 11 pct 44Grundlovsdag 35Grønland 40HHjemmearbejde 159Hjemsendelse 49Hospitalsindlæggelse - børn 54Hovedaftalens 77, 89, 90, 119Hverdagsfridag, tilsikret 27Hvile- og spisepauser 19IIndustriens Uddannelsesfond 60Informationsmøder 45Instruktionsmøder 45KKilometergodtgørelse 38, 41Kompetenceudviklingsfond 80Konfliktløsningsmøde 90Kontrol, arbejdstiden 20Kost og logi, rejsearbejde 40Kutymer 17Kønsopdelt lønstatistik 167Køretøj, benyttelse eget 41LLegitimationsforhold, faglærte 76Ligeløn 165Ligelønsredegørelses 167Logi, rejsearbejde 40Lokalaftaler 17- indgåelse/opsigelse 17Lokale forhandlinger 12, 17, 84Lægning af arbejdstiden 19Lønforhandling, begrænsning 42Lønforhold 42- udenlandske medarbejdere 118Lønkonto 51- fritvalgsordning 46Løn, misforhold 42Lønningsdag 50220 221


StikordStikordLønopsparing 20, 183Lønspecifikation 91Lønspredning 42Lønstatistik, udlevering 13Lønsystemer - Plusløn 45Lønsystemer - supplerende 43Lønudbetaling 50- ferie 51MMaj, første . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Malere 180Manglende varsel, erstatning 65Maskinstandsning 63, 64Materialemangel 63, 64Medarbejdere under 18 år, lønforhold 42- valgret 8Medlemmer Europæiske Samarbejdsudvalg 16Medlemsbevis 76Militærtjeneste o.l., anciennitet 63Mindstebetaling 42Misforhold, aflønning 42Mobile platforme 182Motorkøretøj, eget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Mæglingsmøde 85Mælkekonservesindustrien 177Møllebyggere 178NNatarbejder 122Nedsat arbejdsevne 55Normal arbejdstid 19Normaltid 136- lønfastsættelse 136- ændring 136Normalydelse 137Nyoptagne virksomheder 81OOffshorearbejde 182Offshoretillæg 183Opfølgningsmøde 90Opgørelse, akkord 45Ophævelse, arbejdsforhold under akkord 68Ophør, tillidsrepræsentantstilling 15Opsigelse,- arbejdsstudieaftale 17, 138- betalingsfaktor 138- u/ferie 63- kutymer 17- lokalaftaler 17- reglementer 17- u/sygdom 63- tilbagetrækning 65- tilskadekomst 64Opsigelsesregler 62Opsigelsesvarsler 14, 62- bortfald 64Opsparing, fritimer 20Optrapning, pensionsbidrag 83Organisationernes forpligtelser,udenlandsk arbejdskraft 118Organisationsforhold, faglærte 76Organisationsmøde 86Organisationsudvalgsmøde 89Orlov 130222 223


StikordStikordOverarbejde 25- afspadsering 25- betaling 27-28- dispensation for afspadsering 26- elleve-timers reglen 92- hverdagsfridag, tilsikret 27- omfang 25- opgørelse 29- orientering af tillidsrepræsentant 25- reparationsopgaver 26- sygeafløsning m.v 25- varsling 25Overenskomstens varighed 91Overflytning, filial 38Overskud, fællesakkord 45Ovnstop 49PPensionsordning 56- nyoptagne virksomheder 81-83Personlig tillægstid 134Platforme, arbejde på 182Plenarmøde 86Pligter, arbejdsgiverens 11- tillidsrepræsentantens 11Plusløn 45Præambel 7Påtaleret, antagelser/afskedigelser 12RReferater 84, 86, 89Reglementer 17Regler for behandling af uoverensstem-melseraf faglig karakter 84Rejsearbejde 39- befordring 40- kost og logi 40Rejsearbejde udland,- tilbagevenden 40- vilkår for 40Rejsetid 40Reparationsarbejde i skibe 64Restferiekort 74Rørlæggere 179SSadelmagere 180Samarbejdet 8Samarbejdsaftalen 13Samarbejdsudvalg, medlem 63Selvvalgt uddannelse 79Sikkerhedsfodtøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116Skibsmalerprislisten 181Skibstømrere 178Skifteholdsarbejde 31- afbrydelse 32- arbejdsdøgnet 33- arbejdstid 31- driftstid 31- fridage 34- lokalaftaler 34- omlægning 32- overarbejde 34- overflytning 32- tillæg 33- varsel 31Skurvogn 37, 39Smelteovnsfyrbødere 177Snedkere 178Sommerferie, se ferieSpisepause, forskydning 28224 225


StikordStikordSpise- og hvilepauser 19Stationære platforme 182Stedfortræder, tillidsrepræsentant 16Støberiarbejdere 177Støberier,- forskudt arbejdstid 177- særlige timelønsbestemmelser 177Successiv ferie 71Supplerende lønsystemer 43Sygdom, afskedigelse 63- betaling 52- børns 54- forsømmelse af pligter 53- pleje af nærtstående 130TTalsrepræsentant 10Tegningsliste, ferie 71Telearbejde 159Temperatur, uantagelig lav 49Tidsfrister 17, 84-88, 90Tilbageholdelse af løn til brugved afspadsering 26Tilbagetrækning, opsigelser 65Tillidsrepræsentant 8- aflønning 14- afskedigelse 14- aftaleberettiget 12- ansættelser/afskedigelser 14- arbejdsmangel 15- CO-fællestillidsrepræsentant 10- godkendelse 9- indsigelse 9- it-faciliteter 13- klageadgang 10- møder med ledelsen 13- opsigelsesvarsel 14, 15- pligter 11- påtaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12- stedfortræder 16- stillings ophør 15- uddannelse 11- valg 8- vederlag 14Tillægstid, driftsteknisk 134- personlig 134- speciel 134Tillægstidsstudier 134Tilskadekomst, betaling 52Tiltrædelsesaftale 81Timefaktor, opsigelse 17Timeløn 42Træindustriarbejdere 178Tyskland, arbejde i 120Tømrere 178UUantagelig lav temperatur 49Udbetaling af løn 50Uddannelse, faglig relevant 79- frihed 79- selvvalgt 79Uddannelsesfonde 60Uddannelsesplanlægning 78Uddannelsesudvalg 78Udearbejde 37- befordring 37-38Udearbejdstillæg 37- bortfald 38Udenlandske medarbejdere 118226 227


StikordStikordUdlandet, arbejde i 40- arbejde i Tyskland 120Uenighed akkord, aflønning 44Uoverensstemmelser af faglig karakter- regler for behandling 84VValg af tillidsrepræsentant 8Varierende arbejdstider 20Varighed,- forskudt arbejdstid 30- overenskomstens 91Varsel, arbejdstid 19- erstatning manglende varsel 65- forskudt arbejdstid 29- opsigelse 62- overarbejde 25- skiftehold 31Varselspligt, tilsidesættelse, godtgø-relse 115Varsling, større afskedigelser 111Vederlag, tillidsrepræsentant 14Vejpenge 37Vejrlig 50Ventetid 49Videreuddannelse 78Vikarbureauer 148Voldgiftsregler 86-88Værkstedstemperatur 49Værktøjspenge 177, 178Værnefodtøj 116WWeekendarbejde, lokalaftale 21StikordsregisterLærlingebestemmelser med bilagAAkkord m.v 197Anerkendelse som faglært 207Arbejdstid 193ATP 196BBefordring, eget køretøj 210Befordringsgodtgørelse, skole 209Børns sygdom 54DDækningsområde 191EErhvervsgrunduddannelsen (EGU) 191, 197FFaglig anerkendelse 207Faglig voldgift 86Faglige udvalg 204Fagretlig behandling 204Ferie 201Feriebetaling, supplerende 201Feriefridag 35, 193Feriegodtgørelse 201Fridage- Grundlovsdag 35, 193- 1. maj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35, 193- 24. december 35, 193- feriefridag 35, 193228 229


StikordStikordGGenetillæg 196Grundlovsdag 35, 193KKursus, frihed 199LLokalt samarbejde 192Lov om erhvervsuddannelser 191Løn 195- voksne lærlinge 197- sygdom/tilskadekomst 198- søgnehelligdage 201Lønspredning 195RRejsearbejde 194SSession 198Skibstømrerlærlinge 206Skiftehold 193Skoleophold 203Sygdom, børns 54Søgnehelligdage 201TTalsmand 192Tvistighedsnævnet 204MMindstebetaling 195Mødepligt under skoleophold 203UUde- og rejsearbejde 194Uoverensstemmelser, behandling 204OOmråde 191Organisationsmæssig behandling 204Overarbejde 193VVarighed, aftalens 205Voksne lærlinge 197Værnefodtøj 196PPension og forsikring 199- dødsfaldssum 199- invalidepension 199- invaliditet 199- kritisk sygdom 199Påtaleret 204230231


Kalender2012DECNOVOKTSEPAUGJULJUNMAJAPRMARFEBJANLØ 1TO 140MA 1LØ 1ON 1SØ 1FR 1TI 1SØ 1 PalmesøndagTO 1ON 1SØ 1 NytårsdagSØ 2FR 2TI 2SØ 2TO 227MA 2LØ 2ON 214MA 2FR 2TO 21MA 249MA 3LØ 3ON 336MA 3FR 3TI 3SØ 3TO 3TI 3LØ 3FR 3TI 3TI 4SØ 4TO 4TI 4LØ 4ON 423MA 4FR 4 BededagON 4SØ 4LØ 4ON 4ON 545MA 5FR 5ON 5SØ 5TO 5TI 5LØ 5TO 5 Skærtorsdag10MA 5SØ 5TO 5TO 6TI 6LØ 6TO 6MA 6 32FR 6ON 6SØ 6FR 6 LangfredagTI 66MA 6FR 6FR 7ON 7SØ 7FR 7TI 7LØ 7TO 719MA 7LØ 7ON 7TI 7LØ 7LØ 8TO 841MA 8LØ 8ON 8SØ 8FR 8TI 8SØ 8 PåskedagTO 8ON 8SØ 8SØ 9FR 9TI 9SØ 9TO 928MA 9LØ 9ON 9MA 9 2. påskedag 15FR 9TO 92MA 950MA 10LØ 10ON 1037MA 10FR 10TI 10SØ 10TO 10TI 10LØ 10FR 10TI 10TI 11SØ 11TO 11TI 11LØ 11ON 1124MA 11FR 11ON 11SØ 11LØ 11ON 11ON 1246MA 12FR 12ON 12SØ 12TO 12TI 12LØ 12TO 1211MA 12SØ 12TO 12TO 13TI 13LØ 13TO 13MA 13 33FR 13ON 13SØ 13FR 13TI 137MA 13FR 13FR 14ON 14SØ 14FR 14TI 14LØ 14TO 1420MA 14LØ 14ON 14TI 14LØ 14LØ 15TO 1542MA 15LØ 15ON 15SØ 15FR 15TI 15SØ 15TO 15ON 15SØ 15SØ 16FR 16TI 16SØ 16TO 1629MA 16LØ 16ON 1616MA 16FR 16TO 163MA 1651MA 17LØ 17ON 1738MA 17FR 17TI 17SØ 17Kristi himmelfartsdagTO 17TI 17LØ 17FR 17TI 17TI 18SØ 18TO 18TI 18LØ 18ON 1825MA 18FR 18ON 18SØ 18LØ 18ON 18ON 1947MA 19FR 19ON 19SØ 19TO 19TI 19LØ 19TO 1912MA 19SØ 19TO 19TO 20TI 20LØ 20TO 20MA 20 34FR 20ON 20SØ 20FR 20TI 208MA 20FR 20FR 21ON 21SØ 21FR 21TI 21LØ 21TO 2121MA 21LØ 21ON 21TI 21LØ 21LØ 22TO 2243MA 22LØ 22ON 22SØ 22FR 22TI 22SØ 22TO 22ON 22SØ 22SØ 23FR 23TI 23SØ 23TO 2330MA 23LØ 23ON 2317MA 23FR 23TO 234MA 2352MA 24LØ 24ON 2439MA 24FR 24TI 24SØ 24TO 24TI 24LØ 24FR 24TI 24TI 25 JuledagSØ 25TO 25TI 25LØ 25ON 2526MA 25FR 25ON 25SommertidstarterSØ 25LØ 25ON 25ON 26 2. juledag48MA 26FR 26ON 26SØ 26TO 26TI 26LØ 26TO 2613MA 26SØ 26TO 26TO 27TI 27LØ 27TO 2735MA 27FR 27ON 27SØ 27 PinsedagFR 27TI 279MA 27FR 27FR 28ON 28SommertidslutterSØ 28FR 28TI 28LØ 28TO 28MA 28 2.pinsedag 22LØ 28ON 28TI 28LØ 28LØ 29TO 2944MA 29LØ 29ON 29SØ 29FR 29TI 29SØ 29TO 29ON 29SØ 29SØ 30FR 30TI 30SØ 30TO 30MA 30 31LØ 30ON 3018MA 30FR 305MA 30MA 31 1ON 31FR 31TI 31TO 31LØ 31TI 3123322 arbejdsdage 21 arbejdsdage 22 arbejdsdage 18 arbejdsdage 20 arbejdsdage 21 arbejdsdage 22 arbejdsdage 23 arbejdsdage 20 arbejdsdage 23 arbejdsdage 22 arbejdsdage 19 arbejdsdage


KalenderKalender2013DECNOVOKTSEPAUGJULJUNMAJMARFEBJANSØ 1FR 1TI 1SØ 1TO 127MA 1LØ 1ON 1APRMA 1 2. påskedag 14FR 1FR 1TI 149MA 2LØ 2ON 236MA 2FR 2TI 2SØ 2TO 2TI 2LØ 2LØ 2ON 2TI 3SØ 3TO 3TI 3LØ 3ON 323MA 3FR 3ON 3SØ 3SØ 3TO 3ON 445MA 4FR 4ON 4SØ 4TO 4TI 4LØ 4TO 410MA 46MA 4FR 4TO 5TI 5LØ 5TO 532MA 5FR 5ON 5SØ 5FR 5TI 5TI 5LØ 5FR 6ON 6SØ 6FR 6TI 6LØ 6TO 619MA 6LØ 6ON 6ON 6SØ 6LØ 7TO 741MA 7LØ 7ON 7SØ 7FR 7TI 7SØ 7TO 7TO 72MA 7SØ 8FR 8TI 8SØ 8TO 828MA 8LØ 8ON 815MA 8FR 8FR 8TI 850MA 9LØ 9ON 937MA 9FR 9TI 9SØ 9Kristi himmelfartsdagTO 9TI 9LØ 9LØ 9ON 9TI 10SØ 10TO 10TI 10LØ 10ON 1024MA 10FR 10ON 10SØ 10SØ 10TO 10ON 1146MA 11FR 11ON 11SØ 11TO 11TI 11LØ 11TO 1111MA 117MA 11FR 11TO 12TI 12LØ 12TO 1233MA 12FR 12ON 12SØ 12FR 12TI 12TI 12LØ 12FR 13ON 13SØ 13FR 13TI 13LØ 13TO 1320MA 13LØ 13ON 13ON 13SØ 13LØ 14TO 1442MA 14LØ 14ON 14SØ 14FR 14TI 14SØ 14TO 14TO 143MA 14SØ 15FR 15TI 15SØ 15TO 1529MA 15LØ 15ON 1516MA 15FR 15FR 15TI 1551MA 16LØ 16ON 1638MA 16FR 16TI 16SØ 16TO 16TI 16LØ 16LØ 16ON 16TI 17SØ 17TO 17TI 17LØ 17ON 1725MA 17FR 17ON 17SØ 17SØ 17TO 17ON 1847MA 18FR 18ON 18SØ 18TO 18TI 18LØ 18TO 1812MA 188MA 18FR 18TO 19TI 19LØ 19TO 1934MA 19FR 19ON 19SØ 19 PinsedagFR 19TI 19TI 19LØ 19FR 20ON 20SØ 20FR 20TI 20LØ 20TO 20MA 20 2.pinsedag 21LØ 20ON 20ON 20SØ 20LØ 21TO 2143MA 21LØ 21ON 21SØ 21FR 21TI 21SØ 21TO 21TO 214MA 21SØ 22FR 22TI 22SØ 22TO 2230MA 22LØ 22ON 2217MA 22FR 22FR 22TI 2252MA 23LØ 23ON 2339MA 23FR 23TI 23SØ 23TO 23TI 23LØ 23LØ 23ON 23TI 24SØ 24TO 24TI 24LØ 24ON 2426MA 24FR 24ON 24SØ 24 PalmesøndagSØ 24TO 24ON 25 Juledag48MA 25FR 25ON 25SØ 25TO 25TI 25LØ 25TO 2513MA 259MA 25FR 25TO 26 2. juledagTI 26LØ 26TO 2635MA 26FR 26ON 26SØ 26FR 26 BededagTI 26TI 26LØ 26FR 27ON 27SommertidslutterSØ 27FR 27TI 27LØ 27TO 2722MA 27LØ 27ON 27ON 27SØ 27LØ 28TO 2844MA 28LØ 28ON 28SØ 28FR 28TI 28SØ 28TO 28 SkærtorsdagTO 285MA 28SØ 29FR 29TI 29SØ 29TO 2931MA 29LØ 29ON 2918MA 29FR 29 LangfredagTI 291MA 30LØ 30ON 3040MA 30FR 30TI 30SØ 30TO 30TI 30LØ 30ON 30TI 31TO 31LØ 31ON 31FR 31PåskedagSommertid start.SØ 31TO 3122 arbejdsdage 20 arbejdsdage 19 arbejdsdage 20 arbejdsdage 21 arbejdsdage 20 arbejdsdage 23 arbejdsdage 22 arbejdsdage 21 arbejdsdage 23 arbejdsdage 21 arbejdsdage 20 arbejdsdage2014234 235DECNOVOKTSEPAUGJULJUNMAJAPRMARFEBJAN49MA 1LØ 1ON 136MA 1FR 1TI 1SØ 1TO 1TI 1LØ 1LØ 1ON 1TI 2SØ 2TO 2TI 2LØ 2ON 223MA 2FR 2ON 2SØ 2SØ 2TO 2ON 345MA 3FR 3ON 3SØ 3TO 3TI 3LØ 3TO 310MA 36MA 3FR 3TO 4TI 4LØ 4TO 432MA 4FR 4ON 4SØ 4FR 4TI 4TI 4LØ 4FR 5ON 5SØ 5FR 5TI 5LØ 5TO 519MA 5LØ 5ON 5ON 5SØ 5LØ 6TO 641MA 6LØ 6ON 6SØ 6FR 6TI 6SØ 6TO 6TO 62MA 6SØ 7FR 7TI 7SØ 7TO 728MA 7LØ 7ON 715MA 7FR 7FR 7TI 750MA 8LØ 8ON 837MA 8FR 8TI 8SØ 8 PinsedagTO 8TI 8LØ 8LØ 8ON 8TI 9SØ 9TO 9TI 9LØ 9ON 9MA 9 2.pinsedag 24FR 9ON 9SØ 9SØ 9TO 9ON 1046MA 10FR 10ON 10SØ 10TO 10TI 10LØ 10TO 1011MA 107MA 10FR 10TO 11TI 11LØ 11TO 1133MA 11FR 11ON 11SØ 11FR 11TI 11TI 11LØ 11FR 12ON 12SØ 12FR 12TI 12LØ 12TO 1220MA 12LØ 12ON 12ON 12SØ 12LØ 13TO 1342MA 13LØ 13ON 13SØ 13FR 13TI 13SØ 13 PalmesøndagTO 13TO 133MA 13SØ 14FR 14TI 14SØ 14TO 1429MA 14LØ 14ON 1416MA 14FR 14FR 14TI 1451MA 15LØ 15ON 1538MA 15FR 15TI 15SØ 15TO 15TI 15LØ 15LØ 15ON 15TI 16SØ 16TO 16TI 16LØ 16ON 1625MA 16FR 16 BededagON 16SØ 16SØ 16TO 16ON 1747MA 17FR 17ON 17SØ 17TO 17TI 17LØ 17TO 17 Skærtorsdag12MA 178MA 17FR 17TO 18TI 18LØ 18TO 1834MA 18FR 18ON 18SØ 18FR 18 LangfredagTI 18TI 18LØ 18FR 19ON 19SØ 19FR 19TI 19LØ 19TO 1921MA 19LØ 19ON 19ON 19SØ 19LØ 20TO 2043MA 20LØ 20ON 20SØ 20FR 20TI 20SØ 20 PåskedagTO 20TO 204MA 20SØ 21FR 21TI 21SØ 21TO 2130MA 21LØ 21ON 21MA 21 2.påskedag 17FR 21FR 21TI 2152MA 22LØ 22ON 2239MA 22FR 22TI 22SØ 22TO 22TI 22LØ 22LØ 22ON 22TI 23SØ 23TO 23TI 23LØ 23ON 2326MA 23FR 23ON 23SØ 23SØ 23TO 23ON 2448MA 24FR 24ON 24SØ 24TO 24TI 24LØ 24TO 2413MA 249MA 24FR 24TO 25 JuledagTI 25LØ 25TO 2535MA 25FR 25ON 25SØ 25FR 25TI 25TI 25LØ 25FR 26 2. juledagON 26SommertidslutterSØ 26FR 26TI 26LØ 26TO 2622MA 26LØ 26ON 26ON 26SØ 26LØ 27TO 2744MA 27LØ 27ON 27SØ 27FR 27TI 27SØ 27TO 27TO 275MA 27SØ 28FR 28TI 28SØ 28TO 2831MA 28LØ 28ON 2818MA 28FR 28FR 28TI 281MA 29LØ 29ON 2940MA 29FR 29TI 29SØ 29Kristi himmelfartsdagTO 29TI 29LØ 29ON 29TI 30SØ 30TO 30TI 30LØ 30ON 3027MA 30FR 30ON 30SommertidstarterSØ 30TO 30ON 31FR 31SØ 31TO 31LØ 3114MA 31FR 3123 arbejdsdage 20 arbejdsdage 21 arbejdsdage 19 arbejdsdage 20 arbejdsdage 20 arbejdsdage 23 arbejdsdage 21 arbejdsdage 22 arbejdsdage 23 arbejdsdage 20 arbejdsdage 21 arbejdsdage

More magazines by this user
Similar magazines