TIDSSKRIFT FOR KULTUR OG LITTERATUR · 42010 - Det Danske ...

haldhovedgaard.dk
  • No tags were found...

TIDSSKRIFT FOR KULTUR OG LITTERATUR · 42010 - Det Danske ...

BOGENSVERDENTIDSSKRIFT FOR KULTUR OG LITTERATUR · 42010


Bogens VerdenTidsskrift for kultur og litteraturÅrgang 92ISSN0006-5692BOGENS VERDEN42010Udgivet af Det Danske Forfatter- ogOversættercenter Hald ogDet Kongelige Bibliotek i samarbejde medDanmarks Biblioteksforening ogBiblioteksstyrelsen ogmed støtte afKulturministeriets bevilling tilalmenkulturelle tidsskrifterRedaktionBruno Svindborg, ansvh. (bs@kb.dk)Forskningsbibliotekar vedDet Kongelige BibliotekPostboks 2149, 1016 København KTlf. 3347 4415Jørn Erslev Andersen (litjea@hum.au.dk)Lektor, lic.phil. i æstetik, kultur oglitteratur ved Aarhus UniversitetPeter Q. Rannes (pqr@haldhovedgaard.dk)Centerleder ved Hald HovedgaardEkspeditionDet Danske Forfatter- og Oversættercenter HaldHald HovedgaardRavnsbjergvej 76, 8800 ViborgTlf. 8663 8410(bogens.verden@haldhovedgaard.dk)Årsabonnement475 kr. (4 numre à 64 sider)Enkelt nr. 135 kr.Annoncer1/1 2500 kr.2/3 1800 kr.1/2 1300 kr.1/3 900 kr.1/4 700 kr.Grafisk tilrettelæggelse:Rikke K. LaursenTryk:Specialtrykkeriet ViborgRedaktionen påtager sig intet ansvarfor indsendte manuskripterog forbeholder sig ret til ændringer. Synspunterog vurderinger i artiklerer alene udtryk for forfatternes meninger.Manuskripter bedes sendt som e-mail.Redaktionen forbeholder sig rettil at bringe stof fra bladet på Internettet og iInfoMedia.Den rumænsk-tyske forfatter Herta Müller modtog i 2009 Nobelprisen i litteraturfor romanen Atemschaukel, der i 2010 udkom på Gyldendal med titlen Alt hvad jeg har,bærer jeg hos mig. Den er oversat af Karsten Sand Iversen, som tidligere har oversatandre værker af Herta Müller. Han indleder dette nummer af Bogens Verden med enpræsentation af Herta Müllers forfatterskab. Dernæst gengives Herta Müllers samtalemed Marc-Christoph Wagner i Den sorte Diamant den 24. november 2010. Deto bidrag giver en solid baggrundsforståelse for et uomgængeligt forfatterskab i nytysksproget litteratur, der som nævnt er blevet hædret med Nobelprisen.At modtage Nobelprisen i litteratur skaber opmærksomhed i medierne – både pågodt og ondt. Det sidste ofte fordi prismodtagerne er ganske mediesky personer,samtidig med at deres litteratur på ingen måde er popularitetssøgende. Noget sådantkan man bestemt ikke sige om en række populære romaner (og visse af deres forfattere)i nyere dansk kultur – af bl.a. Chr. Jungersen, Jakob Ejersbo, Hanne-VibekeHolst, Jette A. Kaarsbøl og Benn Q. Holm. De er både popularitetssøgende og styretaf moderne især elektroniske mediers overfladiske behandlinger af kulturelle, politiskeog sociale emner. Tue Andersen Nexø beskriver præcist og direkte dette i sinartikel om „Uopmærksomhedens æstetik“.Peter Seeberg og Karen Blixen hører til blandt de helt store prosaister i nyeredansk litteraturhistorie. De bliver igen og igen formidlet i diverse medier – på litteratur-og kulturfestivaler, i komparative og analytiske litterære studier og i billedkunst.Alt dette gives der gode eksempler på i fire bidrag, et om Seeberg, to om Blixen og etom forfatterportrætter af bl.a. Blixen og Seeberg.Forfattere, oversættere og illustratorer har ofte svært ved at gøre deres metier ogsåtil deres levebrød, og deres arbejdsrytmer kolliderer gerne med mere almindeligehverdagsrutiner. Dette kan afhjælpes ved et arbejdsophold på Hald Hovedgaard. Atet sådant kan være både nødvendigt og berigende dokumenterer Peter Q. Rannesgennem en præsentation af muligheder for og faciliteter ved et arbejdsophold påHald Hovedgaard.I henhold til et samarbejde, der for nylig er indgået med InfoMedia, vil de enkelteartikler i dette og de kommende numre af Bogens Verden samtidig blive tilgængelige iInfoMedia. Der er endvidere indgået den aftale, at også de øvrige artikler i årgang2010 retrospektivt vil blive tilgængelige.Vi har hidtil med et par års forsinkelse bragt artiklerne på tidsskriftets egen hjemmeside,men vi har i redaktionen et ønske om at supplere papirudgaven af tidsskriftetmed en elektronisk bevaring og aktuel tilgængeliggørelse af de enkelte artikler viaInfoMedia i forventningen om, at de på denne måde vil nå ud til en endnu størrelæserkreds.Red.Læs også Bogens Verden på nettet: www.bogensverden.dk


Hvad skal de, forfatterne, oversæt terneog illustratorerne, på Hald?Tavlen med gæsternes navne i køkkenet på Hald.Af PETER Q. RANNES„Oversættere, kom til Hald i sommer!“Således annonceredes det fraHald i maj 1999. I Hovedbygningenkunne der fra 1. juli og en måneds tidfrem rigges 5-8 værelser til, og det varcirka det. Egentlige arbejdsborde og-stole kunne Hald ikke prale af, oginternettet, der knap var opfundet,var der slet ikke noget af på Hald; engammel fax til nød. Men der var selvfølgeligden gamle atmosfære fyldteherregård med anelser af St. St. Blicher,forlaget Arena, der endnu – omend da i dvale – havde adresse påHald, og auraen fra Peter Seeberg ogde mange andre danske forfattere,der siden etableringen af Den SelvejendeInsti tution Hald i 1975 havdehaft deres gang på Hald. Og så varder jo, som vi – som et slags mantra– skrev igen og igen „de eneståendeomgivelser, naturen omkring HaldHovedgaard og Hald Sø, Hald Egeskovi nord, Dollerup Bakker modsyd og Stanghede mod vest“, hvorHVAD SKAL DE, FORFATTERNE, OVERSÆT TERNE OG ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 53


Niels Bugge (o. 1300 - 1359), jysk stormand og ejer af Hald.oversætterne – stadig i mantra-stil –„kunne finde inspirerende og afslappenderekreationsmulighed indimellemdet koncentrerede og intenseoversættelsesarbejde“.Det hed „oversættere“ i denneovenstående appel, der blev udsendtbåde som pressemeddelelse og i etnyhedsbrev fra Hald, angiveligt fordider netop i disse års litteraturpolitikvar særlig megen opmærksomhed påoversætterne, og fordi „Oversættercentretpå Hald“ som forbillede og inspirationhavde alle oversæt tercentres„moder“, det store tyske oversættercenter„Europäisches Über setzer-Kollegium“ i Straelen ved den tyskhollandskegrænse. I de allerførsteForfatterne om HaldDer følger to forpligtelser med tildelingen af et arbejdsophold påHald Hovedgaard.Den ene er, at det færdige resultat, den bog, der kommer ud afarbejdsopholdet, skal „pligtafleveres“ til Hald. Bogen ender så iskabet med Haldskrevne-bøger.Den anden forpligtelse er, at forfatteren skal skrive en lille rapportom besøget.I det følgende har vi sakset fra klip fra mere end 10 års rapporter.Jeg fik tildelt et ophold på forfatter- og oversættercentretfra 1.–9. juli, hvor jeg skulle arbejde med oversættelsen afet større værk af almenkulturel interesse. Til min forbløffelseopdagede jeg, at jeg var i stand til at præstere 8-10siders oversættelse om dagen. Selve stedets beliggenhed ihistorien og landskabet udgør et skæringspunkt mellemden historiske fortid og skabelsens fremtidighed, og maner så at sige hensat i en kapsel udenfor tiden, hvor enspersonlige produktivitet er uendelig.Oversætter, august 200054 BOGENS VERDEN 4|2010


tanker om at etablere et litterært centerpå Hald Hovedgaard, som var etre sultat af årsmødet i Den LitteræreInstitutions uss (= Under StadigSkælven) på Hald Hovedgaard i 1992og vistnok mere eller mindreudsprang af forfatter, kritiker og –senere – Forfatterskolens idémand ogførste rektor Poul Borums krølledehoved, var det både forfattere ogoversættere, der skulle høre hjemmepå Hald. Da den 70 kvadratmeterstore lejlighed, „Kapellet“, der siden1988 havde været billedkunstnerbolig,i 1998 blev taget ud af det fællesnordiskegæsteatelierprogram, detfungerede i, og så at sige blev det førstelille stykke af Det Danske Forfatter-og Oversættercenter, var det daogså som „Legatbolig for oversættereog forfattere“.Der kom oversættere til Hald densommer. Oversættere fra bl.a. Holland,Polen og Tyskland. Men derkom også en håndfuld danske forfattere.Det viste sig tid ligt, hvad vi senerehar erfaret, at der ikke er tilstrækkeligtmed oversættere, der oversættertil eller fra dansk, til at fylde et heltcenter. Resultatet er vi ikke kede af.Selvom oversættere – som vi, atterhelt mantra-agtigt, argumenterededen gang – har godt af hinandens kollegialeselskab, når de skal diskutereden komplicerede proces, det er, atoverføre litteratur fra et sprog til etandet, så tager de i alt fald ikke skadeaf at omgås forfattere, når de søger tilet litterært center. Tværtimod. Alleslags seriøst skrivende folk kan haveglæde af hinan dens selskab på et litterærtarbejdsrefugium.Da „Oversættercentret på Hald“ iDansk Forfatterforenings medlemsblad,For fatteren, i marts 2000 opslog„Påskerefugiumophold på Hald Hovedgaard“,var det både forfattere ogoversættere (nu dog i den rækkefølge!),der kunne søge. Senere samme år skiftede„Oversættercentret på Hald“navn til det nuværende „Det DanskeForfatter- og Oversættercenter“ (kunillustratorerne, som nu også er en naturligdel af Halds gæster, har ikke fåetplads i navnet). Den sidste bid afdenne forhistorie forsvandt i april2002, da den svære internetadresse„www.oversaettercentret.dk“ blev erstattetaf det mere mundrette ogindlysen de „www.haldhovedgaard.dk“.Det, som Det Danske Forfatter- ogOversættercenter tilbyder alle etablerededanske forfattere, oversættere ogillustratorer – dets „kerneydelse“ somdet vist hedder med et moderne ord– er det samme nu, som det var i detidligste planer og i den første spædevirkeliggørelse af planerne. Et værelseat bo og arbejde i og adgang til enrække opholdsrum og et fælles køkken,hvor man selv kan tilberede sinmad. Dertil adgang til printer/kopimaskineog – så længe vi næsten kanhuske tilbage – til internettet, først fraen fælles computer i „Niels Buggesgam le netcafé“, så via netværksstik ifire af de 8 refugieværelser og i deseneste år via trådløst netværk overalt i Hovedbygningen. Til „kerneydelsen“hørte – og hører – også ethåndbogs- og referencebibliotek, somslet ikke er blevet så overflødiggjort afinternettets udbredelse, som nogengår og siger, og som end nu holderdrømmen om at få råd til at indretteet mageløst biblioteksrum i Tår net påHald Hovedgaard i live.Under overskriften „De glemteordet gratis“ gjorde en journalist fraPolitiken i juni 2000 sig lidt munterover det forhold, at den annonce,som Hald Hovedgaard havde fåetbragt i flere landsdækkende aviser,ikke have givet den ønskede søgningtil det første sommerrefugium for forfattereog oversættere på Hald. Hårdtpresset indrøm mede undertegnedecenterleder i artiklen, at „det måskeikke var verdens bed ste annonce“.Det havde nok hjulpet, om det havdefremgået af annoncen, at det var gratisfor etablerede forfattere og over-Om det nu er de danske omgivelser, naturen omkring dengamle hovedgård, selskabet på Hald, min lille transistorradio,arbejdslysten, det fantastiske vejr eller selve bogenjeg er i gang med ved jeg ikke, men det lykkes mig at overholdeen særlig arbejdsrytme, som gør at jeg når langtmere end planlagt. Meget mere: næsten halvdelen afbogen. Pudsigt nok er det også de andres indtryk: De nåralle mere end de havde regnet med.Oversætter, sommer 2000Det vigtigste udbytte af opholdet tror jeg, er samværetmed de andre refugiegæster. Når min bog (hvis min bognogensinde bliver en bog) er færdig, og jeg har glemt alleanstrengelserne, så vil jeg stadig huske de dejlige eftermiddagepå plænen, de mange middage på terrassen, månender sejlede over træerne, og mange, lange gode samtaler.Hjemme har jeg en sød og forstående familie, men den erikke selv skrivende. Her har jeg været sammen med men-HVAD SKAL DE, FORFATTERNE, OVERSÆT TERNE OG ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 55


sættere at bo på Hald. Men artiklenom „det glemte ord“ virkede efterhensigten; der kom masser af gæstertil Hald den sommer. Og den profeti,som artiklen også indeholdt, skullesenere vise sig at holde stik: „‘Indtilvidere har vi refugier i påske og isommer perioden, men vi er parate tilat udvide perioden med både efterårsferienog måske også julen, efterhåndensom behovet opstår og vi fårpenge til det’ siger Peter Q. Rannes“.Påske- og sommerrefugiet blev gentagetde følgende år, i 2002 blev derføjet tre uger til hen over efterårsferien,ligesom dørene det år forsøgsvisblev lukket op i hele december (detvirkede nu ikke). Fra 2005 blev januarmåned inddraget som refugieperiode,og allerede i 2006 blev vinterrefugieperioden forlænget til og meduge 7, der er vinterferie på Haldsbreddegrader. Med de to selvstændigehuse, Kapellet og Smedehuset (fraog med 2001), der er åbne som refugieboligerhele året rundt, giver det ialt næsten 2.000 op holdsdøgn pr. år.Det er ingen hemmelighed, at forfatterne(og oversætterne og illustratorerne1 ) i det store hele var længe omat lære, at Hald Hovedgaard fin des ogendnu længere om at forstå, hvad etarbejdsophold kunne betyde forderes skriveproces og deres rolle somforfatter. Men efterhånden har forfatternelært det. Udvidelsen af refugieperiodernehar ikke alene været etudtryk for, at det har været muligt forDet Danske Forfatter- og Oversættercenterat lukke hovedbygningen opfor forfatterne i flere og længere perioder,da Hald – efter et par omgangemed 3-årige bevillinger – fra 2006 fiken fast plads på finansloven. Det harogså været en direkte følge af, at efterspørgslenefter arbejdsophold påHald er vokset. Der er nu i 2011 såledesåbent for forfattere i ca. halvdelenaf året, og belægningsprocenten eralmindeligvis over de 90.Da først én og siden en andenarbejdsgruppe i 1992-98 arbejdedemed ideen om at omdanne HaldHovedgaard til et oversættercenter,trak man i første om gang på de erfaringer,som de medlemmer af arbejdsgrupperne,der var forfat tere elleroversættere og havde besøgt f.eks.„Europäisches Übersetzer-Kollegium“i Straelen eller det svenskeÖstersjöns författar- och översättarcentrumi Visby på Gotland (indviet1993), havde gjort sig der. Grundpillernei ideen om, hvad et oversættercentervar, var straks fra start de, derer nævnt ovenfor: et værelse pr. gæstmed bord, stol og seng, adgang til fælleskøkken og andre fællesrum, et bibliotek,en fax – det blev senere tilinternetforbindelse – og in spirerendeog kollegialt samvær med andre skrivende.På Hald har vi været heldigepå den måde, at vi sådan set gik igang med at drive oversættercenter(og lige efter: forfattercenter), før visådan set var klar til det. Vi tog hul påat have refugiegæster i sommeren1999 før husets ejer, Naturstyrelsen,satte de store renoveringer i gang –først i vinteren 1999/2000, og i vinteren2001/2002 fik vi nyt tag på hhv.vest- og østfløjen og fik renoveretlokalerne under tagene. Etableringenaf det egentlige forfatter- og oversættercenterfandt på den måde sted,mens ideerne blev prøvet af i praksis,og erfaringer, der blev høstet ved athave rigtige levende forfattere boendei huset, kunne umiddelbart sættederes aftryk i de rammer, der blev stilletop. F.eks. blev det hurtigt klart, atselvom der er 12 værelser tilgængeligei Hovedbygningen, passer det bedstmed kun at have 8 refugiegæster ihuset af gangen: faciliteterne på Hald,stuerne, køkkenet m.m. passer til 8personer, ikke til 12. Det havde manikke kunne regne ud, da oversættercentretpå Hald kun var en idé på tegnebordet.8 værelser betyder 8 personer ogdermed syv andre og evt. nye ansigneskeraf mange slags, festlige, fornøjelige, begavede,talentfulde der gør det med ord. Det er meget værd for ender selv forsøger sig med ord.Forfatter, juli 2001Når man så kom hjem, kunne man til sin store overraskelsese, at man rent faktisk også havde været flittig iarbejdsmæssig forstand. At sneen, månen og de smukkeomgivelser rent faktisk havde virket efter hensigten oggivet både ro og inspiration.Fagforfatter, januar 200456 BOGENS VERDEN 4|2010


Polaroiderne af Halds gæster er tilgængelige på www.haldhovedgaard.dk/polaroid.ter at for holde sig til for den enkelteforfatter, når vedkommende er flyttetind på Hald med sit skriveprojekt.Noget af det vi har lært hen overårene er netop også, at mængden afnye ansigter i det hele tages skal holdesnede i refugieperioder. De førsteår var vi ikke særligt restriktive i voresgæ stepolitik i Hovedbygningen. Skrivendegæster, der boede og arbejdedei Hoved bygningen, fik lejlighedsvislov til at have venner, bekendte ellerfamilie ind logeret i nogle dage i et afværelserne i annekserne uden forHovedbygningen. Hvorfor ikke gøredet så godt for den enkelte forfattersom muligt? De ellers altid sødegæster kunne selvfølgelig ikke nøjesHald er ren magi. Slet ikke som jeg forventede men nukan jeg ikke huske hvad jeg forventede, kun stedet, menneskene,og skrivemagien.At komme til Hald er som at træde ind i en oldgammelhistorie, først listede jeg og hviskede jeg, af frygt for atforstyrre, her virkede så beboet, eller nærmere besjælet.Jeg trådte ind i en samtale, der har været i gang i årevis,om de spøgelser der hører til Hald, om de mennesker derhar været her, skrevet her, levet her. Gradvis begyndte jegat føle mig som en del af historien, hævede stemmen, deltogi samtalen og flyttede ind i hver krog af Hald, bådehuset og haven og skoven, jeg ville se det hele.Samtalen flød igennem hele opholdet og især talte alle omén bestemt ting, det samme spørgsmål cirkulerede ogantog nye former, men i bund og grund lød spørgsmålet:Hvor tit må jeg være på Hald?Forfatter, november 2006HVAD SKAL DE, FORFATTERNE, OVERSÆT TERNE OG ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 57


Besked på det blå bord i køkkenet på Hald.med at sidde på deres værel ser ogspise leverpostejmadder og søgtenaturligt mod Halds hjerte, køkkeneti Hovedbygningen. Her kunne deresværter (Halds skrivende gæster) lavemad til dem – eller vice versa. Det varaltid hyggeligt. Forfattere har for detmeste søde og interessante venner. Vioplevede f.eks. i de tidlige år, at endyg tig og flittig kvindelig forfatterpludselig fik besøg af sin omsorgsfuldemand og en håndfuld kønne børn,der „skulle lave mad til mor“. Enældre forfat ter havde på ca. sammetidspunkt det held at fylde år under etophold på Hald, og intet var merenaturligt end at invitere børn og børnebørn(og oldebørn?) – 13 personerEfter at have prøvet det samme med min forrige bog, måjeg konstatere, at Hald er det optimale sted at afslutte enbog. Her er der den arbejdsro, som gør det muligt dels atfokusere på de mindste detaljer i manuskriptet, dels atarbejde over mange dage med den samme tekst. Og her erriddersalen, foredragssalen og stuerne, hvor der er plads– og ro – til at lægge manuskriptet ud på gulvet foran sigog gennemtænke dets komposition.Forfatter, december 2007Sjældent har jeg følt en større stilhed, inden for, uden forog inden i, som da jeg var ankommet til Hald og var indkvartereti mit kammer. Skiftet fra storbyens uro til fredenpå Hald mærkedes fysisk med det samme. Denne stilhed,dette fravær af pulserende metropolrastløshed. Jeg fornemmedeøjeblikkeligt at dette var et sted hvor jeg kunneskrive.58 BOGENS VERDEN 4|2010


i alt – til søndagskaffe og lagkage istuerne på Hald. Det er dog mit indtryk,at de øvrige – og vist let forundrede– gæster på Hald også blevbudt på et stykke lagkage.På papiret forstyrrer de venligegæster udefra ikke den umiddelbare„kerney delse“ på et forfatter- og oversættercentersom Hald. Refugieværelsernemed seng, bord, stol er de skrivendegæsters „helle“, som de altidkan trække sig tilbage til, når deønsker den afsondrethed og ro, somet skriveophold på et arbejdsrefugiumforudsættes at indeholde. Mendet er ikke gjort med det. Refugiet ogroen og afsondretheden og alt det,som et arbejdsrefugium som Haldkan, starter ikke – har det vist sig –ved døren ind til det enkelte værelse,men allerede, når man træder ind påmatriklen. Ja, man kunne faktiskargumentere for at det starter, når enforfatter får svar på sin ansøgning omet arbejdsophold på Hald. Ellerendda, når forfatteren for første gangbliver opmærksom på Det DanskeForfatter- og Oversættercenters eksistensog beslutter sig for at søge om etophold.Når jeg holder foredrag om DetDanske Forfatter- og Oversættercenter,vender jeg gerne sagen på hovedetog prøver at se det fra den godeskatteborgers side. – „Tak“, siger jegså, „tak for jeres skattekroner – ca.1.8 mio. om året fra Stat og Kommune– tak for jeres hjælp til at holde etlitteraturhus som Hald Hovedgaardkørende“. Her smiler publikumalmindeligvis. Så siger jeg dette: „Nuer der nok en af jer der kunne findepå at tænke, hvorfor f***** kan des***** forfattere, hvis de pinedød vilvæk fra det hele for at skrive en bog,ikke bare leje sommerhus og holde osandre og vores skattekroner udenfor?“.Inden nogen så når at sigenoget eller bare når at nikke, skynderjeg mig videre og fortæller, at detkunne forfatterne sådan set ogsågodt. Men, forklarer jeg vi dere, detvil bare ikke være det samme. Forfatterneville i det lejede sommerhus fåfred og skrivero og en masse ekstraskrivetid i forhold til en al mindelighverdag med „forstyrrende“ elementersom lønarbejde (kun en min dredel af de danske forfattere lever faktiskaf at være forfattere), opvask ogvasketøj og måske både kæreste/ægtefælleog børn i husstanden. Og deville i sommerhuset da få lejlighed tilat skrive meget mere og mere intenstend el lers, og det er ikke så lidt. Mendet er alligevel kun det halve af, hvadHald og andre skriverefugier kan.Når en forfatter træder ind af døreni ve stgavlen af Hovedbygningen påHald Hovedgaard – som spændt førstegangsbesøgendeeller som forventningsfuldgenganger – og enten blivervist på plads (af en af de 4 fastansattepå Hald eller, hvis det er efter personaletsfyraften, af en af de andregæster) eller selv læser på tavlen i køkkenet,hvilket af husets 8 refugieværelser,der venter på én denne gang,møder forfatteren en række skrivebefordrendefaktorer, som ikke findesmange andre steder. Allerede da forfatterennogle uger, måneder ellerhalve år tidligere søgte og fik bevilgeten eller flere arbejdsuger på Det DanskeForfatter- og Oversættercentertrådte hun ubemærket ind i et særligtskriveunivers. Og nu, da hun – måskefor første gang – sidder ved det storeskrivebord på et værelse på Hald,melder en af de mange skrivebefordrendefaktorer sig. Det er den forpligtelsetil at skrive, som følger med,når man har søgt og fået bevilget etarbejdsophold på Hald. Det er nu, atskatteborgernes penge bliver brugt.Det forpligter, så skriv da for pokker!Står denne „officielle“ forpligtelse iførste omgang i skyggen af den storeskrivetrang, som forfatterne gernehar med i bagagen til Hald, skal dernok blive brug for den, når de ikkealtid lige nødvendige oversprings-At møde de andre gæster var en stor og inspirerende oplevelsei sig selv. Aftenerne var fortættede af bogsnak, latter ogverbale rejser ad fortidens lænker. Kolleger elsker jo atudveksle erfaringer og finde sammen i beklagelser og bagtalelseraf forlag og anmeldere, og det var ganske fornøjeligt.Forfatter, juli 2008Det var særdeles motiverende at bo side om side medandre forfattere, som skrev på stort set alle tider af døgnet.Hjemme arbejder jeg ofte om dagen. Om aftenen er jegtræt og tiltror ikke mig selv de store kreative evner. Menpå Hald var arbejdsmoralen høj, og når alle de andre rejstesig fra aftensmaden for at gå ind og skrive, kunne jeg jolige så godt også gøre det. Jeg opdagede, at jeg kunne skrivei langt flere timer om dagen, end jeg troede.Forfatter, januar 2008HVAD SKAL DE, FORFATTERNE, OVERSÆT TERNE OG ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 59


En oversigt over de pligtafleverede, Haldskrevne bøger kan ses på www.haldhovedgaard.dk/haldskrevet.handlinger melder sig (der findesogså nødvendige overspringshandlinger).Det er mit gæt, at forpligtelsenover for Hald har holdt mange overspringshandlingerstangen og harnaglet mange forfattere fast til deresskrivebordstol på Hald i kritiske situationer.Efter at have fået – eller have fundet– sit værelse, stiller den nyankomneforfatter gerne sine medbragtemadvarer på plads i plastkurven i detstore fælles kølerum og på hylden i„brødrummet“ udenfor. Her i Haldsherregårdskøkkenregioner eller i enaf de tilstødende stuer løber forfatterenså ind i en eller flere af huset øvrigegæster. Og ved dette møde er det,For første gang i mit liv kan jeg tillade mig at skrive løs framorgen til aften, ja selv om natten, hvis jeg har lyst. Jegbehøver ikke at spekulere på, om der nu ikke er noget nyttigere,jeg kan foretage mig. Ingen står i døråbningen ogviser med deres kropssprog, at jeg burde komme ned istuen og være sammen med familien.Forfatter, januar 2008Det var yderst effektivt at bebo værelse 11, som jeg ogsånød at være i. At stå og glane ved vinduet ud i tågen ellerstikke hovedet ud i det mulvarpesorte mørke om aftenenog høre fugleskrig og søens susen for foden af bakken – atgå en tur langs vandet og blive blæst igennem og få styr påhistoriens knaster og forhindringer – at nyde stilheden ogglemme, at der er noget der hedder tv – at tiden bliverophævet, så man først dukker op til overfladen ud på aftenenog opdager, at man også har glemt at spise…Forfatter, februar 200960 BOGENS VERDEN 4|2010


at andre skrivebefordrende faktoreropstår. Tilbage ved skrivebordet påværelset viser det sig nemlig, at detvirker umanerligt fremmende forskrivelysten og -disciplinen at vide, atder rundt i den 220 år gamle herregårdsidder syv andre og skriver. Nården nyankomne forfatter falder til påHald (det tager gerne en dag eller to)og har fået sin egen arbejdsrytmesynkroniseret med husets samlede„puls“, sker der noget. Selv om nogleforfattere skriver bedst ganske tidligpå dagen, andre ganske sent og de flesteder midt i mellem, så har forfatterenallerede ved det første møde medandre personer på arbejdsophold påHald måske fornemmet at være med iet særligt fællesskab, et fællesskab, derkan folde sig fuldt ud, når forfatternemødes i køkkenet og stuerne i forbindelsemed f.eks. madlavning og kaffepauser.Pokker stå i at være den forfatter,der ikke har nået at skrive noki løbet af dagen, og som sent opdager,at husets samlede puls har udvikletsig til en fælles middag med efterfølgendeoplæsning. Heri kunne mannemt forestille sig, at der er et slagsubevidst, mildt indre „gruppepres“med nogle entydigt skrivebefordrendekvaliteter.Det er nu ikke så svært at holde forfatternei gang med at skrive, når deer på Hald Hovedgaard, som detmåske kunne lyde ovenfor. Det erfaktisk mit indtryk, at forfattere, sommøder op på Hald med realistiske forventningerom, hvad de skal nå atskrive i løbet af deres skriveophold,altid når det og endda mere til. Menofte når de også – til de førstegangsbesøgendesstore overraskelse – atbruge nogen tid på socialt samværmed de øvrige gæster, hvilket ikkebare er en vigtig sidegevinst ved atvære på arbejdsophold på Hald, menviser sig at være en erfaring, der stikkerlangt dybere end de – og vi –havde forudset.I de første planer og beskrivelser af„Oversættercentret på Hald“ og „Forfatter-og oversættercentret“ blev dertalt og skrevet en del om værdien ogvigtigheden af det „kollegiale samvær“,i første omgang mellem oversætterne,siden mellem forfatterne,oversætterne og illustratorerne, somet litterært arbejdsrefugium naturligtbyder på. Udtrykket „kollegiale samvær“lyder nu i bagklogskabens lys –og var vist også nærmest tænkt sådan– lidt lavpraktisk: oversætter møderoversætter og taler om at oversætte fraet sprog til et andet, oversætter møderforfatter eller forfatter møder forfatterog taler om sprog, om litteratur ogom at skrive. Lavpraktisk eller højpraktisk,fakta er det, at „bogproducenter“som forfattere, oversættere ogillustratorer i højeste grad er del af enfælles virkelighed, og at nogle fællesdage eller uger under samme (herregårds-)tagautomatisk giver grobundfor væsentlige menings- og erfaringsudvekslinger,også udvekslinger, somikke nødvendigvis når op til overfladenved andre mere eller mindre formeltorganiserede forfatter-, oversætter-og illustratormøder. Det faktum,at gæsterne har adgang til hinandensselskab i en længere periode, synes atgive disse diskussioner og samtalermulighed for at nå både længere ind iog dybere ned i emnerne.Som jeg vist til overflod har antydet,så indeholder dette forfatter-oversætter-illustrator-mødenoget andet ogisær noget mere end begrebet „kollegialtsamvær“ umiddelbart kan dækkeover. Sammen med de ovennævnteskrivebefordrende faktorer – den„officielle“ skriveforpligtelse og detubevidste, milde gruppepres – skaberdet praktiske „kollegiale samvær“ enslags synergieffekt, der især for yngreeller nye forfattere resulterer i etboost af deres professionelle forfatteridentitet.De fleste danske forfattereog således også de fleste af de forfattere,der søger og bevilges arbejdsopholdpå Hald, kan ikke leve af deresOg så sker det: Ordene begynder at springe fra tastaturetog ind på skærmen, skaber sætninger og sammenhæng.Som om de – i løbet af alle pauserne, turene, madlavningen,snakken – har hobet sig op i hovedet, stået i kø ifingrene og er klar til at komme ud. Og det ender med, atman kan skrive i timevis … skrive målrettet, koncentreretog fokuseret.Forfatter, juni 2009Det er nemlig sådan på Hald, at selvom man ikke harnoget med sig, noget man skal skrive – så inspireres manaf de andres ro, deres arbejdsdisciplin, deres stille tussenomkring i uldne sokker – og så kommer selv jeg i gang.Forfatter, januar 2010HVAD SKAL DE, FORFATTERNE, OVERSÆT TERNE OG ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 61


forfattergerning alene og er nødsagettil have et „rigtigt“ arbejde ved sidenaf. Forfatterne er i praksis – og hvadder næsten er værre, også tit i deresegen bevidsthed – deltidsforfattere.Ønsket om at ville skrive og om atvære forfatter er i sagens natur etupraktisk valg, som man kan mene ertruffet med hjertet alene, og det erikke altid nemt at få hovedet medogså. I dagligdagen er deltidsforfatternegymnasielærere, S-togsførere,arbejdsmænd, rengøringskoner, korrekturlæsereeller hvad de nu forsørgersig selv og deres familie med. Kunnår de klemmer skrivningen ind ideres hverdag, får udgivet og anmeldtbøger eller er ude at læse op, er de forfattere.Eller når de er på Hald. PåHald er deltidsforfattere nemlig ogsåfuldtidsforfattere. Både i praksis i denuge eller to, de besøger Hald Hovedgaardog i deres egne hoveder. Når enforfatter træder ind af døren i vestgavlenaf Hovedbygningen på HaldHovedgaard er vedkommende kunforfatter og ikke andet. Erfaringenviser endda, at når en deltidsforfattervia et besøg på Hald opnår at bliveafklaret som fuldtidsforfatter bevidsthedsmæssigt,holder den tilstandgerne, også når man er rejst hjemigen. Og om ikke andet kan forfatterenhuske på, at Hald findes – ogvende tilbage til Hald!NOTE:1. Hver gang der fremover skrives „forfatter“menes der „forfatter, oversætter og illustrator“.PETER Q. RANNESer centerleder ved Hald Hovedgaard ogmedredaktør af Bogens VerdenInden jeg ankom til kapellet, var jeg således idéforladt,men fortrøstningsfuld. Efter at have været på Hald en delgange ved jeg at det plejer at ske af sig selv. – Jeg ved ikkehvorfor; stedets magi, den høje himmel, lyset over Haldsø, eller bare bevidstheden om at nu skal det være. Ogganske rigtigt: da bussen nærmede sig, var jeg pludseligklar over, hvad jeg skulle i gang med, og det var derforbare at sætte kufferten fra mig og begynde.Forfatter, oktober 2010Jeg hørte engang en forfatter sige, at hun først rigtig føltesig som forfatter efter et ophold på Hald. Efter jeg selv harboet på Hald, må jeg nikke genkendende til følelsen. Dethar givet mig enormt meget, både fagligt og personligt atfordybe mig så intenst i mit arbejde og bogstavelig taltvære omgivet af ord, bøger og forfattere.Ungdomsbogforfatter, oktober 201062 BOGENS VERDEN 4|2010


Afsender: Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 ViborgKarsten Sand Iversen: Herta Müllers arv. Erfaringen af diktatur s. 3Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig: Samtale mellem Herta Müller ogMarc-Christoph Wagner s. 10Tue Andersen Nexø: Uopmærksomhedens æstetik. Jakob Ejersbo, ChristianJungersen og Hanne-Vibeke Holst har deres helt egen ideal-læser, og hunlæser helst, mens hun samtidig ser fjernsyn s. 20Jørn Erslev Andersen og Jeppe Brixvold: Peter Seebergs geopoesi ved havet– en dokumentation s. 25Frantz Leander Hansen: Karen Blixens irske kilde. „Babettes Gæstebud“og James Joyces „De døde“ s. 34Peter Raagaard: En litterær rorschachtest. Om Karen Blixens novelle„Det ubeskrevne blad“ og mise en abyme som et tekstanalytisk værktøj s. 40Niels D. Lund: Ansigtets indsigt – om ord og billeder i anledning af en bog omdet malede forfatterportræt s. 45Peter Q. Rannes: Hvad skal de, forfatterne, oversætterne og illustratorerne,på Hald? s. 53

More magazines by this user
Similar magazines