Affaldsplan 2009-2012-20-08-2010.indd - Aarhus.dk

aarhus.dk
  • No tags were found...

Affaldsplan 2009-2012-20-08-2010.indd - Aarhus.dk

AFFALDSPLAN 2009 - 2012AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune


INDHOLDSFORTEGNELSEFORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4RESUMÉ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5REGERINGENS AFFALDSSTRATEGI 2009 - 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6ÅRHUS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 2009 - 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10PLANER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16PROGNOSER 2009 - 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38KORTLÆGNING 2005 - 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46EVALUERING 2005 - 2008, ER MÅLENE NÅET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62LITTERATUR OG BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 683


FORORDUdgangspunktet for udarbejdelsen af denne affaldsplan er Affaldsbekendtgørelsens kapitel 2, derudstikker rammerne for planens indhold og opbygning.Affaldspolitikken bygger grundlæggende på affaldshierarkiet, der prioriterer genanvendelse overforbrænding som går forud for deponering af affaldet. Hertil kommer et andet og væsentligt element iaffaldspolitikken nemlig affaldsforebyggelse.Regeringen er som oplæg til kommunernes arbejde med affaldsplanlægning endnu ikke kommet med ensamlet strategi, men Miljøministerens udmelding er, at man som udgangspunkt fastholder de eksisterendenationale målsætninger for affaldshåndtering fra Affaldsstrategi 2005 - 08 for de samlede affaldsmængder,dog med et skærpet mål om højst 6 % deponering i 2012.AffaldVarme Århus har i planperioden 2005 - 2008 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet(DTU) fået gennemført en række undersøgelser og analyser af affaldshåndteringen i Århus Kommune.DTUs analyser, viser at Århus Kommune har velfungerende affaldsordninger. Ligeledes viser kommunensegen kortlægning at den samlede affaldshåndtering mere end opfylder Regeringens målsætninger, idetÅrhus deponerer meget lidt af affaldet, mens vi til gengæld har en høj genanvendelse.Fundamentet til den kommende planperiode er således i orden. Der vil derfor i planperioden 2009 - 2012være fokus på fortsatte forbedringer af eksisterende ordninger, herunder udvikling og forsøg på områder,der indeholder forbedringspotentialer.4


RESUMÉÅrsopgørelsen for 2008 viser, at der i forhold til 2004 igen produceres mere affald efter opbremsningeni forrige planperiode. Der er i 2008 således produceret 672.000 tons mod 593.000 tons i 2004 hvilketsvarer til en forøgelse på 13,5 %. Ændringerne er et udtryk for stigende mængde affald fra industrien ogfra bygge- og anlægsaktiviteter, der således i perioden er steget med 17,4 %, mens mængden af husholdningsaffaldkun er steget med 2,2 %.Det høje genanvendelsesniveau har været fastholdt i perioden og ligger på 66 - 67 %. Mængden, der deponereser også lav på 2 - 4 %, dog har der sidst i perioden været en stigende tendens. Det skyldes primært,at byudviklingen på Århus Havn har betydet opgravning af ”fortidens synder” i form af forurenet byggeaffaldog lignende.Århus Kommune opfylder dermed allerede målsætningerne i regeringens Affaldsstrategi 2009 - 2012.Målet med nærværende plan er derfor at fastholde de nuværende gode resultater, men samtidig arbejdepå, hvor det er muligt, at gøre det endnu bedre med fokus på ressourcer, klima samt miljø og sundhed.På landsplan prioriteres ressource- og klimapolitikken, ligesom der er fokus på beskyttelse af sundhed ogmiljø. I Århus lægger vi os tæt op af regeringens udmeldinger, men finder det vigtigt fortsat at være påforkant med udviklingen og sikre, at vi har attraktive og fremtidssikrede affaldsløsninger. Derfor prioriterervi forskning og udvikling i samarbejde med de højere læreranstalter, ligesom vi løbende vil afsøge det internationalemarked for attraktive affaldsløsninger.Der er derfor listet 22 initiativer (Boks 4, side 14) som i den kommende planperiode 2009-2012foreslås gennemført. Initiativerne retter sig primært mod husholdningsaffaldet, idet der i den kommendeplan periode sker store ændringer på erhvervsaffaldsområdet. Formålet hermed er at effektivisere områdetved at liberalisere håndteringen af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.Kommunen har stadig ansvaret og kapacitetsforpligtelsen for affald til forbrænding og deponi, ligesomkommunen stadig har ansvaret for det ikke genanvendelige farlige affald, og dermed forpligtelsen til atsikre, at den nødvendige kapacitet er til stede. De kommunale anlæg til behandling af byggeaffald ogkompost, som er i drift, kan ligeledes fortsætte driften på nuværende niveau.5


6REGERINGENSAFFALDSSTRATEGI2009 - 2012


Regeringens Affaldsstrategi 2009 - 2012 for den kommende planperiode er benyttet som grundlag forudarbejdelsen af Århus Kommunes affaldsplan 2009 - 2012.Første del af Regeringens strategi indeholder 4 emner:• Den overordnede politik og prioritering på affaldsområdet• En strategi for henkastet affald• En kapacitetsplan for affaldsforbrænding• En gennemgang af regelgrundlaget på affaldsområdetStrategien er en videreførelse af Affaldsstrategi 2005 - 08. Sigtelinjen for deponering af de samlede affaldsmængderer skærpet til 6 %, og der er fastsat en målsætning for indsamling af batterier til 45 % i 2012,hvilket er en tidsmæssig fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet.Derudover skal kommunerne sikre tilstrækkelig forbrændingskapacitet til behandling af det ikkegenanvendelige, men forbrændingsegnede affald.Regeringens overordnede affaldspolitik har 3 ben:1. Ressourcepolitik2. Klimapolitik3. Beskyttelse af sundhed og miljøRessourcepolitikDet er vigtigt, at vores forbrug af ressourcer nedsættes, og at de udnyttes så mange gange som muligt,når de først er blevet til affald. Det er en vinkel på problematikken, som understøttes af affaldshierarkiet.Genbrug og genanvendelse sikrer, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet, forbrænding af ikke-genanvendeligtaffald erstatter andre fossile brændsler, mens ressourcerne spildes ved deponering ogfremstilling af nye produkter.KlimapolitikBidraget til klimapolitikken er, at forbrænding af forbrændingsegnet affald fortrænger forbruget af fossilebrændsler, ligesom det forhindrer dannelsen af drivhusgasser i forbindelse med omsætning af organiskaffald, der deponeres.Bedst er det at genanvende så meget som muligt, da der er store energibesparelser ved at undgå at skulleproducere nye produkter og materialer – og dermed øges energieffektiviteten samtidig med, at CO 2udslippetreduceres, også selv om det ikke nødvendigvis medregnes i det danske CO 2-regnskab.Beskyttelse af miljø og sundhedHåndteringen og behandlingen af affaldet skal ske på en måde, der nedbringer miljøbelastningen mestmuligt og der ikke opstår sundhedsmæssige risici i forbindelse hermed. Det skal derfor sikres, at farligestoffer ikke spredes i miljøet, hverken i forbindelse med genanvendelsesprocessen, forbrændingen ellerdeponeringen.7


Regeringens affaldspolitik i planperioden 2009 - 2012 bygger på 7 grundelementer:1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden2. Vi skal reducere tabet af ressourcer3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldshåndtering4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald5. Vi skal sikre mest miljø for pengene6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektorBOKS 1. De 7 grundelementer i Regeringens Affaldsstrategi 2009 - 2012.Disse grundelementer/tiltag skal omsættes til virkelighed gennem forskellige virkemidler og tiltag, derkombinerer hensyn til miljø og økonomi. Dvs. at der sker en miljømæssig forsvarlig behandling af affaldettil en fornuftig pris. Derfor skal miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger ligge til grund for debeslutninger, som tages. Derfor er det vigtigt at have fokus på genbrug og genanvendelse. Herunder atkvali teten i behandlingen af affaldet øges, og at teknologierne hertil udvikles, så ressourcerne i affaldetudnyttes og de farlige stoffer fjernes.Endelig skal der gennemføres en ny organisering af affaldssektoren, så der opnås en mere effektiv affaldshåndtering,herunder en mere smart og effektiv forvaltning af miljøreglerne, så der opnås væsentligeadministrative lettelser – også for virksomhederne.Med baggrund i ovenstående har regeringen udpeget følgende 4 indsatsområder i affaldsstrategien forden 4-årige planperiode 2009 - 2012:• Hold Danmark RentRegeringen prioriterer indsatsen for at begrænse mængden af henkastet affald i naturen såvel som ibyerne meget højt. Der er derfor brug for en langsigtet og koordineret indsats med at nedbringe omfanget.Da det er hele samfundets problem, er der brug for at alle bakker op om at få løst problemet– både myndigheder, virksomheder og organisationer.• ForbrændingskapacitetRegeringen lægger stor vægt på, at der sikres den nødvendige forbrændingskapacitet til forbrænding afdet forbrændingsegnede men ikke-genanvendelige affald. Der er derfor udarbejdet en kapacitetsplan foraffaldsforbrænding, som danner grundlag for kommunernes planlægning af, at den nødvendige forbrændingskapaciteter til stede.• RegelgrundlagetDer er i perioden siden sidste affaldsstrategi sket en betydelig udvikling i regelgrundlaget på affaldsområdet.Herunder på afgiftsområdet, hvor det skal sikres, at afgifterne stadig understøtter den miljømæssigeprioritering på affaldsområdet.8


• TeknologiudviklingRegeringen prioriterer udviklingen af miljøeffektiv teknologi til affaldsbehandlingen. Der er et behov forteknologiudvikling for især de miljømæssigt mest problematiske affaldsfraktioner, f.eks. røggasrensningsprodukter,shredderaffald og imprægneret træ.Desuden er udviklingen af nye behandlingsformer med forbrænding på kraftværker af det brændbare affaldeller udvikling af biobrændstoffer meget interessant. Hertil kommer den miljøteknologiske satsningpå at bevare ressourcer, som er ved at blive sparsomme, f.eks. fosfor.Partnerskaber mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder kan være en vigtig drivkraftfor udvikling af nye miljøteknologier.Kommunen har en meget stor del af ansvaret for, at regeringens strategier føres ud i livet og at målenenås. Bl.a. har kommunerne ansvaret for affaldsregulativerne, etablering af indsamlingsordninger, sikringaf tilstrækkeligt forbrændings- og deponeringskapacitet samt tilsynet med virksomhederne.9


10ÅRHUS KOMMUNESMÅLSÆTNINGER2009 - 2012


Målsætningerne fastsat i Århus Kommunes Affaldsplan 2009 - 2012 har fokus på at begrænse påvirkningernepå det omgivende miljø af affaldsproduktion og affaldshåndtering. Planen tager udgangspunkt iRegeringens Affaldsstrategi 2009 - 2012, del 1, og sætter fokus på de 3 overordnede politikker. For at dissekan opfyldes, vurderes det, at der vil være behov for løbende at udvikle området, hvorfor et fjerde tema ertilføjet: innovation.RessourcerMålet er, at Århus Kommune kan bidrage til en bæredygtig udvikling, også ved at understøtte nationaleog lokale initiativer, som retter sig mod affaldsforebyggelse og - hvis affaldet er opstået - udnyttedets ressourcer bedst muligt på grundlag af miljømæssige og økonomiske vurderinger, f.eks.ved øget genbrug og genanvendelse eller ved effektiv forbrænding af restaffaldet.KlimaDet er målet at fortrænge fossile brændsler ved effektiv energiudnyttelse i forbindelse med forbrændingaf det ikke genanvendelige affald.Beskyttelse af sundhed og miljøÅrhus Kommune vil arbejde for at nedbringe miljøbelastningen ved affaldshåndteringen. Det skalske ved at anvende opdateret indsamlingsmateriel (renere udstødningsgasser), nedgrave affaldscontainere(bedre arbejdsmiljø). AffaldVarme Århus vil være miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertifi ceretog vil udarbejde Grønt regnskab, samt sætte fokus på miljøregnskabet, hvor det er lovbestemt.InnovationDet er målet at skabe attraktive og fremtidssikrede affaldsløsninger. Affaldsområdet bør være underkonstant udvikling, så vi hele tiden har de bedste løsninger ud fra den aktuelle viden. Derfor prioriteresbl.a. forskning og udvikling sammen med de højere læreranstalter, ligesom det internationalemarked vil blive afsøgt for attraktive affaldsløsninger.BOKS 2. Affaldsplanens temaer.UDDYBNING AF MÅLSÆTNINGER OG INITIATIVERRessourcerDTU har i perioden 2007 - 2008 gennemført en række analyser af Århus Kommunes affaldssystemer ogvurderer, at kommunen generelt har nogle velfungerende ordninger både ud fra en økonomisk, miljømæssigog servicemæssig betragtning. DTU’s analyser viser, at der fortsat er et potentiale for at forbedreordningerne ved en ekstra indsats for at øge genanvendelsen af især papir, men også visse emballagetyper.11


Erfaringer fra andre byer viser, at de bedste resultater opnås ved at udstyre alle en-familieboliger medegen papirbeholder, som tømmes hver måned. I fælles bebyggelser foreslås papirindsamlingen i stigendegrad baseret på nedgravede containere. Her skal gangafstanden til nærmeste container være relativ kortfor at sikre en høj indsamlingseffektivitet.Der er på emballageområdet ikke mange erfaringer med effektive metoder til indsamling og håndteringaf blandede fraktioner af emballageaffald med henblik på efterfølgende behandling og genanvendelse.Behandlingen kunne være mekanisk adskillelse med henblik på mest mulig genanvendelse af f.eks.aluminium og andre metaller af høj værdi, plastfraktioner mv.For at den langsigtede indsats til begrænsning af miljøpåvirkningerne fra affaldet og til at forebyggelse afaffaldsdannelse kan nås, er det nødvendigt, at der sker en generel holdningsændring. Det kræver motivation.Der er derfor allerede i dag fokus herpå gennem tilbud til folkeskoleklasser om ”Affald i skolen” ogdeltagelse i ”Ren By” kampagnen.Det følges samtidig tæt, hvilke forslag og aktiviteter, der prioriteres på landsplan i organisationen ”HoldDanmark rent”.Klima”Affaldets bidrag til CO 2regnskabet består af en lang række positive (belastninger) bidrag såvel som negative(besparelser) bidrag, der hver for sig må søges forbedret ”(citat: Thomas Højlund Christensen, DTU).Belastningerne kommer fra flere kilder, hvoraf de vigtigste er anvendelse af fossil energi i indsamlingskøretøjer,brug af indsamlingsmateriel (fx plastcontainere), til hvis produktion der har været anvendtfossil energi, anvendelse af el og olie i anlæg, emission af CO 2fra forbrænding af materialer indeholdendefossilt kulstof (f.eks. plast) samt emission af metan og lattergas fra komposteringsanlæg og hjemmekomposteringsbeholdere.Den enkeltfaktor der bidrager med den største belastning er den direkte emissionfra forbrændingsanlægget.Besparelserne kommer fra produktion af el og varme på forbrændingsanlægget, som substituerer el ogvarme produceret på kul og naturgas, genanvendelse af materialer som papir, glas og metal, der sparerenergi til fremstilling af nye materialer samt produktion af kompost, som sparer anvendelse af tørv (tørvi mosen nedbrydes ikke, mens opgravet tørv nedbrydes efter udspredning på jorden, hvorved det afgiverklima- gasser). El- og varmeproduktionen på forbrændingsanlægget er langt den største bidragsyder tilbesparelserne.Udfordringen består således i at reducere belastningerne fra affaldshåndteringen, hvor det er muligt oguden at det går ud over de øvrige ønsker til f.eks. service og arbejdsmiljø samt at reducere klimapåvirkningerne.Hertil kommer eventuelt nye tiltag i grænsefladen mellem affaldet og brugerne/industrien.Det foreslås, at der i den kommende planperiode arbejdes på at begrænse belastningen fra indsamling ogtransport af affald i kommunen. Undersøgelserne skal dokumentere, hvilke indsamlingsordninger, der erde bedste ud fra en miljømæssig betragtning, herunder også om der er perspektiv i at indsamle affald fraprivate og erhverv i samme rute.Muligheden for at kommunen kan indgå aftaler med større kædeforretninger og indkøbscentre om at tilbagetagepap m.v., som har været anvendt til indpakning af indkøbte varer, skal undersøges. I forbindelsemed køb er det ofte muligt af leje/låne trailer til hjemtransport af større effekter. Når traileren tilbagelevereskunne pap og eventuelt storskraldseffekter returneres til udlejningsstedet. Indkøbsstederne opnår enindtjening ved salg af det returnerede pap, mens kommunen påtager sig at afhente storskraldseffekter,som en del af indsamlingsordningen for storskrald.12


Beskyttelse af sundhed og miljøI den forudgående planperiode er der etableret 450 nedgravede affaldscontainere til dagrenovation, papirsamt glas i Århus Midtby. Med denne løsning er der opnået en klar forbedring af arbejdsmiljøet for indsamlingsmandskabet.De kommer ikke i berøring med affaldet, ligesom de slipper for tunge løft og skub,når affaldet er anbragt i nedgravede containere, der løftes med kran og tømmes i specielle køretøjer.Århus Byråd har besluttet, at byen skal være ren og smuk. Baggrunden herfor er at der i flere år har væreten tendens til at svineriet i byen har været tiltagende. Flere af kommunens affaldsordninger har indirekteog utilsigtet medvirket hertil. Det gælder storskraldsordningen, affaldsøerne og kuberne til papir og glas,som anvendes korrekt af flertallet af borgerne, men hvor bare nogle få afvigelser i brugen af ordningernegiver anledning til et negativt indtryk og et grimt bybillede.Det synlige udtryk er storskraldseffekter anbragt i længere tid på et offentligt areal og uden, at ”ejerne”har bestilt afhentning af affaldet. I en lang række tilfælde vælger nogle borgere at anbringe effekterne vedsiden af kuberne i tillid til, at kommunen fjerner effekterne.I forbindelse med udbud af indsamlingsopgaver justeres kravene til indsamlingsmateriellet løbende, sådisse hele tiden lever op til de bedste normer og standarder, hvorved den miljømæssige og arbejdsmiljømæssigepåvirkning af indsamlingen af affaldet minimeres.InnovationDet er afgørende for affaldsområdet, at der er fokus på udvikling og innovation på alle områder omfattendevareproduktion, affaldsløsninger, indsamling og behandlingsformer. Det kan i den forbindelsevære nødvendigt at følge, hvad der sker på affaldsområdet ikke bare i Danmark, men også andre steder iEuropa.Det er målet at sikre de bedste løsninger ud fra nyeste viden og erfaring, men også med det formål atkunne fastholde og tiltrække engagerede og dygtige medarbejdere til affaldsområdet.Inden der gennemføres initiativer, skal der foreligge tilfredsstillende beslutningsgrundlag, både hvadangår miljømæssige som økonomiske forhold. Denne praksis kan dog afviges ud fra konkrete vurderinger,som f.eks. hvis formålet alene er at forbedre serviceniveauet.Hvor meget bidrager håndteringen af 1 ton husholdningsaffald med i CO 2-regnskabet?BelastningTransport og indsamlingUdledning fra forbrændingBelastning i altBesparelserPapirgenbrugAnden genanvendelseEl-produktionVarmeproduktionBesparelse i alt30 - 80 kg CO 2250 kg CO 2330 kg CO 2250 kg CO 240 kg CO 2450 kg CO 2300 kg CO 21.040 kg CO 2Samlet gevinst 700 kg CO 2BOKS 3. Husholdningsaffaldets bidrag til CO 2-regnskabet.13


INITIATIVERRessourcer1 Det foreslås, at der indføres obligatorisk indsamling af papir hos alle en-familieboliger.23Det foreslås, at der iværksættes undersøgelser af, hvordan emballagefraktioner kan indsamlesog efterfølgende behandles.Det foreslås, at der løbende vil blive fulgt op på EU’s initiativer vedrørende affaldsminimeringog reparation af ting, der potentielt vil kunne spare på produktion af nye produkter.Klima456789Det foreslås at optimere el- og varmeproduktion på forbrændingsanlægget i samspil medenergisektoren som led i klimavarmeplanen.Det foreslås, at der i samarbejde med lokale virksomheder indføres teknologier til forbedring afenergieffektiviteten i indsamlingskørertøjerne.Det foreslås at øge materialegenanvendelse, så der ikke skal bruges energi til produktion af nyematerialer fra nye råstoffer.Det foreslås at øge afsætningen af kompost til anlægsarbejder i stedet for at anvendetørv- baserede produkter, ligesom muligheden for afsætning af råkompost til landbrug ogenergi udnyttelse skal undersøges.Det foreslås, at der sættes fokus på forbedret styring af komposteringsprocesser for at mindskeemissionerne herfra.Det foreslås, at der i samarbejde med DTU iværksættes sammenlignelige undersøgelser afenergibelastningen ved forskellige renovationsløsninger, herunder af mobilsug og stationæresugeløsninger kontra mere lavteknologiske løsninger i form af bl.a. nedgravede containere.Sundhed, miljø og arbejdsmiljø10111213Det foreslås at undersøge muligheder, energibelastning og interesse for udbygning af fællesrenovations løsninger i alle boligtyper, herunder i villa områder, hvor der er basis og interesse fordet i stedet for traditionelle og individuelle løsninger.Det foreslås at undersøge den miljømæssige gevinst af og muligheden for at samkøre separatopsamlet dagrenovation fra private og erhvervsaffald, forudsat at affaldet vejes og kan afregnespræcist over for de enkelte affaldsproducenter.Det foreslås, at haveejere tilskyndes til at hjemmekompostere, hvorved transport af haveaffaldundgås.Det foreslås, at der indgås aftaler med større kædebutikker om, at kunder i forbindelse med lånaf trailer ved større indkøb, kan returnere indpakningspap og evt. storskrald opstået i forbindelsemed indkøbet, ved afleveringen af traileren.14


1415Det foreslås, at antallet af traditionelle affaldsbeholdere og kuber reduceres i de kommende årog erstattes med nedgravede containere både i det offentlige rum og på private arealer.Det foreslås, at der i forbindelse med udbud stilles krav til affaldstransportører om at anvendebiler, som opfylder den bedst mulige teknologi.Det foreslås, at der gøres en indsats for at nedbringe tungmetalbelastningen af affaldet, herunderkviksølv ved at indsamle brugte termometre, lavenergipærer og batterier, og følge effekten16heraf på forbrændingens restprodukts indhold af miljøfremmede stoffer.17 Det foreslås, at der indføres klare plastsække til aflevering af affald på genbrugsstationerne.18 Det foreslås, at der gøres en indsats for at fjerne miljøfremmede stoffer fra byggeaffaldet.Innovation19202122Fortsætte montering af elektroniske chips (tags) på affaldsbeholdere til dagrenovation, papir oghaveaffald.Det foreslås, at der etableres flere private sorteringsgårde i private bebyggelser, ligesom dialogog samarbejde udbygges med viceværter (f.eks. via E-læring) for at optimere sorteringen af affaldet,forbedre arbejdsmiljøet og udnyttelsen af transportmateriellet.Det foreslås at udbygge samarbejdet med højere læreanstalter i ind- og udland om udviklingsoginnovationsprojekter, som kan forbedre affaldsløsningerne.Fokus på information til den digitale borger via hjemmeside samt på, i samarbejde med studerendeved de højere læreanstalter, at udvikle nye selvbetjeningsløsninger og at forbedre eksisterendeordninger.BOKS 4. 22 initiativer som Århus Kommune vil gennemføre i perioden 2009 - 2012.15


16PLANER


HVOR ER VI I 2009 – OG HVAD SKAL DER SKE I DEN KOMMENDE PLANPERIODE ?Prognoserne forudsiger, at der i den kommende planperiode 2009 - 2012 vil være en svag vækst i desamlede affaldsmængder. Dette på trods af at perioden indledes med en mindre konjunkturbestemt nedgangi mængderne. Det forventes dog at krisen hurtigt overvindes, hvorefter forbruget øges og affaldsmængderneigen begynder at stige (se side 39).Udviklingen i de samlede affaldsmængder har i perioden 2004 - 2008 været stigende, en udvikling der dogdækker over forskelle mellem de forskellige affaldstyper (fi gur 1). Således har mængder af husholdningsaffaldværet stagnerende eller svagt faldende, mens mængderne af affald fra erhverv og bygge- og anlægsaktiviteternehar været svingende, men generelt er steget over perioden.8000007000006000005000004000003000002000001000000Husholdningsaffald Erhverv Byggeri og anlæg Totaleaffaldsmængder2004 2005 2006 2007 2008FIGUR 1. Udviklingen i mængden af udvalgte affaldstyper samt de samlede affaldsmængder i perioden 2004 - 2008.Regeringens mål der fremgår af Affaldsstrategi 2009 - 2012, del 1 og af strategien fra den foregående planperiode,er allerede opfyldt i 2008 (se tabel 1) – både på landsplan og i Århus. Forskellene der fremgår aftabel 1, er et udtryk for, at Århus har flyttet flere mængder højere op i hierarkiet samt at der ved opgørelsernei Århus ikke skelnes mellem industri og servicevirksomheder.17


At ambitionerne i regeringens affaldsstrategi vedrørende behandlingen af affaldet ikke er skærpet i forholdtil den forudgående strategi er begrundet i en forventning om, at det vil være nødvendigt at frasortereen større del byggeaffald til bortskaffelse. Årsagen er, at undersøgelser har vist, at byggeaffald kan væreforurenet som følge af, at der tidligere har været anvendt farlige stoffer i byggeindustrien, der dukker opnu i forbindelse med renoveringer og nedrivninger.Der vil fra 2010 ske ændringer på erhvervsaffaldsområdet, der bl.a. betyder, at kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald og genanvendeligt farligt affald bliver liberaliseret. Det medfører, at kommunen ikkelængere har ansvar for anvisning og håndtering heraf.BehandlingsformerGenanvendelse%Forbrænding%Deponering%Affaldstype Århus Regering Århus Regering Århus RegeringHusholdningsaffald 38 33 58 60 4 6dagrenovation 25 20 75 80 0storskrald 37 25 49 50 14haveaffald 100 95 0 5 0Affald fra industri ogservice 59 50/65 37 45/20 4Bygge- oganlægsaffald 96 90 4 2 0Spildevandsslam 99 50 1 45 0Samlet 67 65 27 26 4,1 6TABEL 1. Behandlingsformer for affald indsamlet i Århus Kommune i 2008 sammenlignet med Regeringensmålsætning for 2012. For så vidt angår deponering, er der i den seneste strategi kun opstillet mål for densamlede deponeringsmængde.I Århus vil vi løbende arbejde på at forbedre håndteringen af affaldet, således at påvirkninger heraf reduceresmest muligt. Det skal ske bl.a. på baggrund af indhøstede erfaringer med samarbejde med forskningsinstitutionerom vurderinger og analyser af affaldsordninger og affaldsbehandling (se bilag 1).Sådanne samarbejder vil i højere grad end tidligere blive inddraget i undersøgelser fra forskellig side tilsikring af, at beslutninger på affaldsområdet tages op på et veloplyst grundlag, det være sig såvel miljømæssigtsom økonomisk.For at understøtte dette, vil der fortsat løbende blive udsendt information om kommunens affaldsordninger,ligesom hjemmesiden løbende udbygges med henblik på at højne serviceniveauet og give flereselvbetjeningsløsninger.I de følgende afsnit gennemgås de initiativer, som foreslås gennemført i den kommende planperiode forhusholdningsaffald samt for erhvervsaffald set i lyset af, at det genanvendelige erhvervsaffald forventes atblive fuldt liberaliseret i løbet af planperioden.18


HUSHOLDNINGSAFFALD – PLANERHusholdningsaffald omfatter forskellige affaldstyper, som produceres af husholdninger i dagligdagen ogi forbindelse med vedligeholdelse af hus og have. Det kan være dagrenovation, haveaffald, storskrald,farligt affald o.l. (se boks 5).Allerede i foregående planperiode var målene fastlagt i Regeringens affaldsstrategi opfyldt (se tabel 1).Der er siden sket ændringer i behandlingen af husholdningsaffaldet, som har betydet en nedgang imængden til genanvendelse. Det skete med nedlæggelsen af Århus-systemet, hvori organisk affald blevfrasorteret til bioforgasning, mens restaffaldet blev brændt.Der var i forbindelse med nedlæggelsen af Århus-systemet forudset et fald fra 35 % genanvendelsen afdagrenovationen i 2003 til 26 % i 2005. Det har vist sig nogenlunde at holde stik, idet genanvendelseni 2008 var på 25 %. Som konsekvens heraf er der i samme periode sket en øgning i mængden af dagrenovationtil forbrænding fra 64 % til 75 %.I forhold til regeringens mål (se tabel 1) genanvender vi i Århus mere husholdningsaffald(38 % mod 33 %) og brænder mindre husholdningsaffald (58 % mod 60 %).Husholdningsaffald omfatterDagrenovation der består af:Organisk køkkenaffald og andet ikke genanvendeligt restaffaldGlas og flaskerPapir og papPlast- og metalemballageStorskrald der består af*:Affaldsfraktioner fra genbrugsstationerneFarligt affaldAndet husholdningsaffald afhentet via storskralds-ordningenHaveaffald der består af:Grene, afklip, ukrudt, græs m.v.BOKS 5. Defi nition af husholdningsaffald. *Storskrald er de fraktioner af husholdningsaffald, som ikke må ellerkan kommes i dagrenovationsbeholderen, f.eks. møbler, barnevogne, hårde hvidevarer og tæpper. I daglig taleforstås ved dagrenovation normalt kun den organiske del og andet ikke genanvendeligt restaffald.19


Pantordning i form af tilskud til indsamling og rengøring af hele flasker reduceres. Det betyder, at derikke vil være samme incitament til at indsamle og rengøre flaskerne, som det sker i dag. En større delforventes derfor at gå til skår – med negativ effekt på miljøet. Miljøvurderinger viser, at der er en klarmiljømæssig gevinst ved at genbruge flasker frem for at omsmelte dem til nye flasker, også selv omtransport til tappestederne rundt i Europa medregnes.AffaldVarme Århus har i perioden 2007 - 2009 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU)gennemført vurderinger af fremtidige systemer til indsamling af husholdningsaffald (se bilag 1). Resultatetheraf viser, at der generelt er et potentiale for at sortere husholdningsaffaldet bedre, og at der er enmiljøgevinst ved at frasortere mere til genanvendelse frem for at brænde det.Undersøgelsen viser, at dette også er tilfældet, selv om indsamlingsfrekvensen skal øges, men under denforudsætning, at der anvendes nyeste teknologi inden for indsamlingsmateriel (f.eks. biler med nyesteEURO-norm motor).De samlede mængder husholdningsaffald forventes igen at stige over planperioden 2009 - 2012 (se side 40).Det forventes, at mængden af husholdningsaffald der genanvendes, vil stige mere end mængden, der bortskaffesved forbrænding.Der er i 2008 påbegyndt nedgravning af affaldsbeholdere i Midtbyen med henblik på at forskønne området,fordi det gør det muligt at fjerne skæmmende skraldespande, kuber og affaldsøer. Det er hensigtenat fortsætte nedgravningen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Samtidig understøttes ønsker fraboligforeninger om ligeledes at etablere nedgravede løsninger. Dette vil fremadrettet effektivisere indsamlingenaf dagrenovationen generelt samt give et bedre arbejdsmiljø.Også brugerne er meget tilfredse med de nye nedgravede systemer. Det dokumenterer brugertilfredshedsundersøgelsergennemført af capacent i 2008, hvor 85 % af brugerne giver udtryk for, at de generelter meget tilfredse eller tilfredse med systemet.Der vil blive gjort en indsats for at foretage effektiv renholdelse omkring vores anlæg og ved denedgravede affaldscontainere, således at vi ved vores indsats kan være rollemodeller for andre.For fortsat at udvikle og forbedre tilbuddene på affaldsområdet samt at vurdere og forbedre serviceniveauetoverfor borgerne, skal der løbende foretages brugertilfredshedsundersøgelser. I den forbindelseskal det undersøges, om der skal tilbydes flere affaldsordninger til husstandene, for derved at letteadgangen for den enkelte borger til at komme af med affaldet.Det er besluttet, at AffaldVarme Århus skal miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertifi ceres i 2010. Formålet hermeder, at sætte fokus på AffaldVarme Århus´ eget miljø og gennem tiltag løbende forbedre det.KONSEKVENSER FOR RENOVATIONSGEBYRETUdviklingen i renovationsgebyret forventes fortsat at være stabil og lavere end den generelle prisudvikling.Princippet, som blev fastlagt i forrige affaldsplan om, at forbedringer primært skal fi nansieres afde borgere, der får gavn heraf, betyder dog, at prisudviklingen i Midtbyen vil være højere end i resten afkommunen. Det skyldes etableringen af de nedgravede systemer, der primært servicerer Midtbyen. Denedgravede containere erstatter affaldsøer, kuber samt de løse affaldsbeholdere, der var opstillet i byensgader. Containerne er dermed med til at forskønne Midtbyen og generelt forbedre serviceniveauet her.20


Udbud af indsamlingen af husholdningsaffaldet skal være med til at sikre, at indsamlingen til enhver tidsker på markedsmæssige vilkår og til den rigtige pris.Der vil i forbindelse med implementering af ny lovgivning på affaldsområdet i 2010 generelt blive satøget fokus på gennemsigtigheden i gebyrerne og den samlede økonomi på affaldsområdet. Der er i denforbindelse iværksat et udredningsarbejde med henblik på at gennemføre takstændringer på renovationsområdet,så takstsystemet bliver mere gennemsigtigt. Arbejdet forventes at udmønte sig i en indstilling tilbyrådet i planperioden om ændring af takstsystemet.DAGRENOVATION – INNOVATIVE LØSNINGERFor at yde borgerne et højt serviceniveau fastholdes de forskellige ordninger på dagrenovations-området,som giver borgerne stor valgfrihed.Århus Byråd besluttede i forrige planperiode, at der skulle gøres en indsats for at forskønne Midt-byenved at få fjernet affaldsbeholderne opstillet på offentlige arealer inden udgangen af 2009. Der er i denforbindelse udviklet og indført et nyt koncept for indsamling af dagrenovation i Midtbyen i nedgravedecontainere.Foruden ønsket om at forskønne bybilledet ved at få de skæmmende skraldespande, kuber og af-faldsøervæk fra gadebilledet, er der opnået gevinster i form af at effektivisere indsamlingen af af-faldet, at øge serviceniveauetfor borgerne samt at forbedre arbejdsmiljøet for indsamlerne. Der er i perioden 2007 - 2008nedgravet i alt 450 containere til indsamling af dagrenovation, hvoraf de 221 containere er til den brændbaredel af dagrenovationen. Nedgravningen af de nye containere har betydet, at der er blevet hjemtagetca. 3000 affaldsbeholdere i 2008.I modsætning til affaldsbeholderne, der er placeret ved den enkelte husstand, hvor det er brugerens ansvarat renholde dem, rengøres de nedgravede containere ved kommunens foranstaltning. Lokale fi rmaerinddrages i arbejdet med indretning af køretøjer mv. til servicering og rengøring af de nedgravede containerei det offentlige rum. Indsatsen skal synliggøres og ses i sammenhæng med Ren By Kampagnen omrenholdelse af byrummet.Det er tilladt at benytte de nedgravede containere til ”herreløst” affald. Således må ispapir, servietter o.l.fra en forbipasserende afleveres i containeren, der således er en ny ekstra teknisk løsning, der stilles tilrådighed for byens brugere i bestræbelserne på at få en ren by. Der påregnes monteret sensorer til registreringaf fyldningsgraden, for at effektivisere tømningen. Samtidig overvejes behovet for en tilkaldeordningved overfyldninger udenfor normal arbejdstid. Forslagene indgår i Århus Kommunes indsats for atbegrænse mængden af henkastet affald og i at holde Danmark rent.Nedgravning af containere i Midtbyen planlægges at fortsætte de kommende år med ca. 50 stk. om årettil dagrenovation. Private boligbebyggelser har vist interesse for at anvende konceptet, som derfor forventesat få stor udbredelse i fremtiden. Konceptet vil også kunne anvendes i forbindelse med etablering afnye boligområder.I 2009 fortsætter opgaven med at forsyne alle fritstående affaldsbeholdere med ”tags”, der gør det muligtat følge og registrere tømningerne af beholderne, med henblik på at sikre borgerne et højt service- og21


kvalitetsniveau. Der forventes med udgangen af planperioden at være monteret tags på alle dagrenovationsbeholdere,samt beholdere til papir og haveaffald. Det bliver derved muligt via elektroniske meddelelseskortog SMS’ere at informere borgerne om eventuelle uregelmæssig-heder.Der er i de senere år i forbindelse opførelse af etageejendomme samt renoveringer af ældre ejen-dommeetableret mobiltanke eller stationære sugeanlæg til erstatning for almindelige affaldsbehol-dere til dagrenovation.Det skal i den kommende planperiode undersøges, om konceptet kan stå for en miljømæssigvurdering, ligesom økonomien på lang sigt skal vurderes. I den forbindelse skal det undersøges, omder i samarbejde med lokale virksomheder og indsamlere kan fi ndes grønne teknologier til forbedring afenergieffektiviteten ved systemerne, ligesom det skal undersøges om der er muligt generelt at reduceremiljøpåvirkningerne ved indsamlingen af affald, f.eks. ved an-vendelse af biobrændstof i renovationsbilereller anvendelse af eldrevne renovationsbiler.Efterhånden som anvendelsen af lavenergipærer udbredes, er der behov for at øge indsamlingsef-fektivitetenaf de udtjente, så de ikke ender i forbrændingsanlægget. Det samme gør dig gældende for f.eks.emballager i form af aluminiumsdåser. Derfor skal der samarbejdes med lokale virksom-heder og undervisningsinstitutionerom udvikling af nye løsninger til indsamling og håndtering af lavenergipærer ogforskellige emballagetyperDer vil fortsat årligt blive udbudt 500 kompostbeholdere til fordelagtig pris til haveejere og koloni-haveejere,som vil hjemmekompostere deres grønne affald (se under haveaffald, side 30).Der er stigende udgifter til oprydning i byen af henkastet affald, og det i en sådan grad, at man taler omden tabte affaldsgeneration. Der er derfor behov for nye initiativer for at ændre adfærd, bl.a. gennem dialogmed de studerende på de højere læreanstalter under temaet ”Hvad skal der til, for at du vil aflevere ditstorskrald og andet affald korrekt?”PAPIR OG PAPUndersøgelserne, der er gennemført i samarbejde med DTU viser, at der er en miljømæssig gevinst vedat indsamle papir og pap til genanvendelse frem for at sende det til forbrænding. Samtidig viser undersøgelsen,at der er et potentiale for at øge mængden, der indsamles til genanvendelse - og fortsat med enmiljøgevinst på trods af, at der skal gøres en større indsats. Derfor er det vigtigt at fastholde og igen øgemængden af papir og pap, der indsamles til genanvendelse.Set over perioden 2004 til 2008 er mængden indsamlet på genbrugsstationerne og via de øvrige ordningerstort set uændret på ca. 19.000 t pr. år. Dette dækker dog over en stigning i 2005 - 2007 til knap 21.000 tefterfulgt af et fald på mere end 10 % fra 2007 - 2008 (fi gur 2), formentlig på grund af nedgang i antalgratis aviser og avissalget. Det svarer til at hver husstand har afleveret ca. 130 kg. papir til genbrug i 2008.Der er i 2008 kørt ruteindsamling hos ca. 6.500 énfamilieboliger, som har tilmeldt sig ordningen medmånedstømning af egen 190 l papirbeholder mod betaling samt af ca. 5000 stk. 660 l containere i fællesbebyggelser.I den øvrige del af kommunen er opstillet ca. 440 papirkuber, der tømmes efter behov.For at forbedre serviceniveauet og optimere på indsamlingen af papir, er ca. 200 kuber på hver 1,8 m 3placeret i Midtbyen samt mange af de ved ejendommene i midtbyen opstillede papircontainere erstattetmed 161 nedgravede containere på hver 4 m 3 i 2008.Nogle af de opstillede papirkuber i resten af kommunen forventes i den kommende planperiode udskiftetmed ca. 100 nedgravede containere, hvor det er muligt og relevant på baggrund af konkrete vurderinger.Der planlægges ligeledes i planperioden at blive opstillet papirbeholdere hos alle énfamilieboliger for22


20000Tons indsamlet1500010000500002004 2005 2006 2007 2008Papir og pap til genanvendelseFIGUR 2. Mængden af indsamlet papir og pap fra private har været stigende i perioden2004 - 2007, mens der fra 2007 til 2008 har været et fald i mængden.derved at fastholde og gerne øge mængden af indsamlet papir.Det vil fortsat være muligt at aflevere pap og papir på kommunens genbrugsstationer, på mange af størreboligbebyggelsers sorteringsgårde samt at aflevere pap via storskraldsordningen.Det skal forsøges at indgå aftale med større kædeforretninger, f.eks. møbelforretninger og byggemarkederom, at tilbagetage pap, som har været benyttet til indpakning. Ved lån af trailer til hjemtransport i forbindelsemed større indkøb, skal det således være muligt ved afleveringen af traileren også at kunne aflevereindpakningspap.I forbindelse med en eventuel indførelse af obligatorisk opsamling af papir ved alle énfamilieboliger (seafsnittet om papir og pap), vil der blive oplyst om muligheden for samtidig at få justeret volumet af dagrenovationsbeholderen.GLAS, FLASKER OG ANDEN DRIKKEVAREEMBALLAGEGlas og flasker indsamles via en bringeordning, hvor borgerne selv afleverer ikke pantbelagt glas ogflasker i de ca. 300 opstillede kuber og nedgravede containere placeret på strategiske steder i kommuneneller på genbrugsstationerne.I Midtbyen er ca. 100 kuber på hver 1,8 m 3 til glas og flasker i 2008 erstattet af 55 nedgravede containere,på hver 4 m 3 som led i den igangværende forskønnelse af Midtbyen. Der er til de nedgravede flaskecontainereudviklet et specielt indkast, som reducerer antallet af flasker, der bliver til skår. Disse flasker kanderfor efter rengøring genanvendes direkte til påfyldning.Efter mængderne i forrige planperiode er steget konstant, er de indsamlede mængder i planperioden2004 - 2008 faldet svagt fra ca. 4400 tons i 2004 til omkring 4000 tons i 2008 eller ca. 28 kg/husstand(fi gur 3). På landsplan har mængderne i samme periode været stærkt vigende. En af årsagerne hertilformodes at være øget brug af metaldåser, papkartoner og plastflasker som drikkevareemballage.23


50004000Tons indsamlet30002000100002004 2005 2006 2007 2008Glas og FlaskerFIGUR 3. Mængden af indsamlede fl asker og glas i perioden 2004 - 2008.Århus Kommune har i samarbejde med DTU undersøgt miljøgevinsten ved indsamling af hele flasker.Undersøgelsen viste, at man derved sparer miljøet for et væsentligt bidrag af bl.a. klimagasser.Der er i 2009 foretaget ændringer af afgiftslovene, som betyder en halvering af tilskuddene til flaskerengøring.Der er derfor ikke længere samme incitament til at sikre indsamling af flasker i hel stand endsigeøge mængderne heraf, da det ikke længere – med et reduceret tilskud til rengøringen og sorteringen- vil være samme rentabilitet i at skylle og genfylde dem som i dag.Dette samt de vigende mængder vil formentlig betyde, at der i planperioden vil ske store forandringerpå markedet for flasker og glas. Udviklingen på området vil derfor i planperioden blive fulgt nøje, medhenblik på løbende at tilpasse ordningerne til eventuelt nye løsninger, der er økonomisk optimale ogmiljømæssigt forsvarlige.I planperioden vil yderligere et antal kuber til indsamling af glas og flasker, blive udskiftet med ca. 50nedgravede containere, hvor det er muligt og relevant. Konkrete vurderinger vil danne grundlag for hvilkekuber, som skal erstattes.For at øge indsamlingen af emballageaffaldsmængden generelt, vil der blive indhentet erfaringer fra andresteder, både herhjemme og i udlandet, med henblik på at fi nde den bedst egnede teknologi til indsamlingog behandling af en blandet fraktion af emballageaffald, f.eks. glas- og plastflasker samt eventuelt metaldåser,samt miljøgevinsten herved.24


STORSKRALDSORDNINGIndsamlingen af storskrald (se box 5) sker ad 3 kanaler: Genbrugsstationerne, storskralds-indsamlingensamt lokale sorteringsgårde i større boligbebyggelser. De samlede mængder fremgår af tabel 2 og fi gur 4.Storskrald er en sammensat affaldsfraktion, der består af mange typer affald, f.eks. møbler, farligt affaldog elektronik affald.Mængderne er i perioden steget fra ca. 31.000 tons til omkring 40.000 tons årligt eller 26,5 % overperioden (tabel 2). Andelen der går til genanvendelse er steget over perioden fra 19,4 % til 36,9 % af denindsamlede mængde storskrald.2004tons2005tons2006tons2007tons2008tonsGenanvendelse 6059 7995 8143 10.002 14.597Forbrænding 21.557 33.939 29.535 24.051 19.428Deponi 3687 4642 3986 3998 5581Samlet mængde, tons 31.303 46.576 41.664 38.051 39.606TABEL 2. De samlede mængder storskrald fordelt på behandlingsformer i perioden 2004 - 2008. Springetfra 2004 - 2005 skete i forbindelse med åbningen af genbrugsstationerne for erhverv og samtidig udvidelse afåbningstiden.100,090,080,070,060,050,040,030,020,010,00,02004 2005 2006 2007 2008DeponeringForbrændingGenanvendelseFIGUR 4. Den relative fordeling på behandlingsform af indsamlet storskrald. Som det fremgår ergenanvendelsesniveauet øget siden 2006.25


Kommunens 6 genbrugsstationer modtager den største del af storskraldet (se figur 5). Borgerne bringerselv deres storskrald til genbrugsstationerne, hvor de sorterer det ud i de forskellige fraktioner (se side 32).Hertil kommer at der i 2008 var 130 lokale sorteringsgårde fordelt i de større bebyggelser i kommunen,hvor bebyggelsernes beboere kan aflevere og sortere deres storskrald.Indsamlingen via storskraldsbilen blev ændret ved årsskiftet 2007/2008. Frem til 2008 var der ruteindsamlingi Midtbyen, således at der på en fast dag én gang om måneden blev afhentet storskrald, indenfor Ringgaden, som var stillet frem foran ejendommen. Da det gav mange gener med henstillet affalduden for afhentningsperioderne, blev ordningen ændret til ”tilkaldeordning” fra januar 2008. Der er i 2008informeret specielt om storskraldsordningen i forbindelse med ændringerne af indsamlingen i Midtbyen,med det formål at begrænse mængder af affald der henstilles på fortovet.50.00040.00030.00020.00010.00002004 2005 2006 2007 2008Genbrugsstationen Storskraldsbilen Sorteringsgårde mv.FIGUR 5. Indsamlede mængder (tons) storskrald fordelt på genbrugsstationer, storskraldsbilen og sorteringsgårdene.Ændringen af ordningen, samt den udsendte information herom, har formentlig været medvirkende til, atmængderne, der går til genanvendelse, er øget som følge af bedre sortering. Tidligere blev det affald, derskulle afhentes ekstraordinært i forbindelse med oprydninger primært bortskaffet til forbrænding.Der er og skal fortsat være fokus på, at ordningen ikke misbruges og medvirker til mere rod i gaderne. Iden forbindelse opstilles på kritiske steder info-søjler efter behov med oplysninger om, hvordan ordningenfungerer.For at øge serviceniveauet skal det undersøges, om der er muligt at indgå aftaler med udvalgte kædeforretningero.l. om at modtage storskrald, som er opstået i forbindelse med indkøbet. Dette afleveres, nåren lånt trailer tilbageleveres. Storskraldet afhentes efterfølgende i forbindelse med kommunens storskraldsordning.26


ANDRE FRAKTIONER AF STORSKRALDFARLIGT AFFALDMængden af farligt affald, der indsamles fra husholdningerne, har over perioden ligget relativt stabilt påomkring 400 - 450 tons (figur 6). Den større mængde i 2005 skal ses i sammenhæng med at åbningstidenpå genbrugsstationerne blev udvidet og åbningen af genbrugsstationerne for erhverv. Der har derfor formodentligtværet en pulterkammereffekt ligesom en mindre del af affaldet fra erhverv kan være fejlregistreret.60050040030020010002004 2005 2006 2007 2008Farligt affaldFIGUR 6. Mængden af farligt affald (tons) indsamlet fra private husholdninger i perioden2004 - 2008.I forbindelse med DTUs undersøgelse om sporing af tungmetaller i husholdningsaffald viste et af resultaterne,at det fra en miljømæssig vinkel er en fordel at brænde udvalgte fraktioner af farligt affald påForbrændingsanlægget, frem for at bortskaffe det til andre behandlingsanlæg. Hidtil er kun vandbaseretmaling indsamlet sammen med det farlige affald brændt lokalt.Fordelene ved at brænde flere fraktioner af det farlige affald er, at de har en højere brændværdi end vandbaseretmaling. Samtidig har det indsamlede farlige affald i dag generelt et lavere indhold af miljøfremmedestoffer, end man fi nder i dagrenovationen. Samtidig er der en bedre energiudnyttelse på Forbrændingsanlæggetend på anlæg, der specialbehandler det farlige affald.Der er i forbindelse med den seneste revidering af Forbrændingsanlæggets miljøgodkendelser opnået tilladelsetil at brænde forskellige fraktioner af farligt affald, hvorfor det i 2009 er påbegyndt med at brændeforskellige fraktioner af indsamlet farligt affald på genbrugsstationerne og fra husholdninger for at indhøsteerfaringer med, hvordan det kan gøres på den mest optimale og hensigtsmæssige måde, både miljøogarbejdsmiljømæssigt.27


Ved forbrænding af farligt affald er der særligt fokus på om slaggens indhold af tungmetaller ændres. Indholdetaf metaller i slaggen afspejler indholdet i affaldet, der forbrændes. I dag er indholdet af tung metalleri slaggen lavt, og slaggen kan genanvendes i forbindelse med forskellige bygge- og anlægsaktiviteter.Alligevel vil det være relevant at fokusere på at reducere indholdet af især kviksølv, cadmium og kobberyderligere i det brændbare affald. Dels er disse stoffer stærkt miljøskadelige i især vandmiljøet, dels vilman med en målrettet indsats formentligt kunne reducere indholdet væsentligt. Oprindelsen til kviksølvog cadmium er primært batterier (knapceller) og termometre, mens kobber er fra ledninger og elektronik.Der vil derfor i planperioden blive gennemført indsamling af kviksølvholdige termometre, således at flestmuligt erstattes med elektroniske termometre i stedet.Det vil samtidig blive fulgt, om forbrænding af flere fraktioner af farligt affald tilfører slaggen flere tungmetallerog om bedre frasortering af batterier og elektronik giver sig udslag i lavere tungmetalindhold islaggen.ELEKTRONIKAFFALDMængderne af elektronikaffald er steget konstant fra indførelsen af indsamlingsordningen i 1999 og fremtil 2006. Springet i mængderne fra 2005 til 2006 er ikke reelt (fi gur 7), men er bl.a. forårsaget af, at der fraårsskiftet blev indført producentansvar for elskrot (DPA-system). Det betød bl.a., at hårde hvidevarer oglyskilder blev defi neret som en del af denne ordning. Før 2006 blev hårde hvidevarer (undtaget køle-/frysemøbler)bortskaffet som metalskrot, mens lyskilderne indgik i ordningen for farligt affald.250020001500100050002004 2005 2006 2007 2008ElskrotFIGUR 7. Mængden af el-skrot (tons) indsamlet fra private husholdninger i perioden 2004 - 2008.Kommunerne har stadig ansvaret for at indsamle elskrot fra private – som et minimum på kommunensgenbrugsstationer og sikre, at der sorteres i de af DPA-system ønskede fraktioner. DPA-system overtagerefter indsamlingen ansvaret for den videre håndtering og behandling.28


Der ventes i planperioden, at komme krav til, at der bl.a. indsamles større mængder elskrot i forbindelsemed revisionen af EU’s WEEE-direktiv.Det vides, at en stor del af lavenergipærerne bortskaffes via dagrenovationen, hvilket er uhensigtsmæssigt,da det tilfører forbrændingen uønsket kviksølv. For at øge de indsamlede mængder heraf, og af øvrigtelektronikaffald, er der løbende behov for at informere om ordningen. Kommunen vil derfor via de relevantekanaler tage initiativ, til i samarbejde med DPA-system, at få gennemført informationskampagnerom vigtigheden af at aflevere udtjent elektronik til genanvendelse.BATTERIERDTUs undersøgelser om sporing af tungmetaller har vist, at batterier udgør et miljøproblem i dagrenovationen,når de ikke indsamles særskilt til genanvendelse. Med batterierne tilføres forbrændingsanlæggetsåledes uønskede tungmetaller, herunder cadmium og kviksølv, der efterfølgende kan spores i slaggen elleri røggassen. Derfor bør flest mulige batterier indsamles til genanvendelse, så de ikke ender i forbrændingen.Af Affaldsstrategien fremgår, at indsamlingen af batterier skal øges og sikre, at der indsamlesmindst 45 % af potentialet i 2012.Behandlingen af batterier er fra årsskifter 2008/2009 overgået til en producentansvarsordning.Der betyder, at batteriproducenterne (DPA-system) har ansvaret for at behandle de indsamlede batterier,mens kommunen fortsat skal forestå indsamlingen og dermed sikre, at indsamlingsmålet på 45 % nås.I Århus er vi allerede langt og ordningerne fungerer generelt godt. Indsamlingen sker i dag af mangeforskellige kanaler. I 2006 er indført en ordning, der fungerer ved, at private husstande kan aflevere deresudtjente batterier i en klar plastpose på låget af skraldespanden.I forbindelse med etablering af de nedgravede affaldscontainere i Midtbyen er der lavet et særligt indkast icontainerne til glas, hvor det er muligt at aflevere udtjente batterier. Denne opsamling erstatter de opstilledekuber til batterier og småt elektronik. Småt elektronik skal således fremover afleveres til genanvendelsevia kommunens andre ordninger for elskrot.Som det fremgår af fi gur 8 øgedes de indsamlede mængder fra 2004 - 2006. Det skete i forbindelse medinformationskampagne for at øge indsamlingen af batterier og samtidig med der blev indført en ny ordningmed indsamling i klare poser på skraldespandslåget. Mængderne er dog faldet igen i 2008. Årsagenhertil er formentlig, at der i en længere periode ikke er informeret om ordningerne.70,060,050,0Mængde i t40,030,020,010,00,02004 2005 2006 2007 2008FIGUR 8. Indsamlet mængde af batterier fra husholdninger i perioden 2004 - 2008. En kampagne i starten afperioden øgede mængden, der blev ind samlet, men effekten heraf er nu aftaget.29


Det forventes at DPA-system, der har ansvaret for, at der informeres om ordningen, i samarbejde medkommunen i begyndelsen af planperioden vil iværksætte kampagne for at øge mængden af batterier, derindsamles til genanvendelse, så indsamlingsmålene kan opfyldes.Kommunen har ca. 150 Batteri-Børger stående i supermarkeder og andre batteriforhandlere, på skoler oginstitutioner samt i boligforeninger. Beholderne er nedslidte og ikke længere tidssvarende. De planlæggesderfor udskiftet i den kommende planperiode med tidssvarende beholdere til opsamling af brugte batterier.HAVEAFFALDDer er generelt miljømæssige fordele ved enten at hjemmekompostere sit haveaffald eller at aflevere detpå genbrugsstationerne, for derefter at anvende det i haven som jordforbedrende middel - frem for atsende det hele til forbrænding. Det viser resultatet af en undersøgelse af kommunens komposteringsordningerudarbejdet af DTU i 2008. Formålet var samtidig at vurdere, om der er potentialer for optimering afsystemet, eller om der er alternativer til kompostering.Konklusionen på miljøvurderingen var, at håndteringen er velorganiseret og fungerer miljømæssigt godt,komposten har en meget høj kvalitet med lavt indhold af tungmetaller. Endelig giver brugen i haver storemiljømæssige fordele, da den substituerer anvendelsen at tørv (og derved hindrer frigivelsen af klimagasserfra udvinding heraf) og andre jordforbedringsprodukter i form af f.eks. spagnum.Der er stadig muligheder for forbedringer. F.eks. er der et uudnyttet afsætningspotentiale, og en mulighedfor at forbedre miljøforholdene ved hyppigere vendinger og afkortning af komposteringsprocessen, hvorvedudslip af kraftige klimagasser (metan og lattergas) undgås.Endelig er der en miljømæssig gevinst ved at brænde fraktionen, der består af trærødder, stammer ogstørre grene, idet forbrændingen heraf vil erstatte fossile brændsler. Med de foretagne ændringer i afgiftsreglernefor forbrænding af træaffald, vil der fremadrettet også være et økonomisk incitament til atfrasortere det til forbrænding.Derfor vil kommunen fortsat understøtte, at der foretages hjemmekompostering, og videreføre ordningenfra 1998 om årligt at sætte 500 kompostbeholdere til salg på fordelagtige vilkår til kommunens borgere,der enten har have ved privatboligen eller kolonihave. Der er i planperioden 2004 - 2008 i alt solgt 1200kompostbeholdere til haveejere i kommunen (fi gur 9).35003000250020001500100050002004 2005 2006 2007 2008Kompostbeholdere, akkumuleret kompostHaveaffaldsbeholdere, akkumuleretFIGUR 9. Antal udleverede kompostbeholdere og haveaffaldsbeholdere i perioden 2004 - 2008.30


Foruden hjemmekompostering og mulighed for aflevering af haveaffald på genbrugsstationerne, har godt3100 haveejere mod betaling, siden 2004 hvor ordningen blev indført, bestilt og fået opstillet beholderetil opsamling af haveaffald (fi gur 9). Disse afhentes i ruteindsamling hver 4. uge i perioden 1.marts til 1.november (10 tømninger pr. år).Mængderne af haveaffald der indsamles hos eller leveres fra private til kompostering har over hele periodenværet relativt stabile, og ligget lidt over 20.000 tons årligt (fi gur 10).3000025000200001500010000500002004 2005 2006 2007 2008HaveaffaldFIGUR 10. Mængden af have affald, der er komposteret i perioden 2004 - 2008.Med udgangspunkt i DTUs rapport om miljøvurdering af haveaffaldet foreslås gennemført en informationskampagne,f.eks. i form af et åbent hus arrangement i et forsøg på at øge afsætningen af kompost tilhavebrug. Samtidig søges afsætningen øget gennem levering af kompost i bigbags.Der vil i planperioden i samarbejde med KU-Life og DTU Miljø blive gennemført nye undersøgelser afråkompostens anvendelighed som næringskilde til landbrugsjorden med henblik på at øge afsætningentil landbruget.INFORMATIONDet vil i planperioden løbende blive vurderet om - og på hvilke vilkår - der er behov for information til borgerneom affaldssystemerne. Det vil naturligvis ske i forbindelse med, at der indføres nye ordninger ellerforetages ændringer af gældende.AffaldVarme Århus vil i samarbejde med interessenter og samarbejdsparter via kampagner og reklamespotsløbende udbrede kendskabet til kommunens affaldsordninger og tilbud, så mest mulig affaldgenanvendes, hvorved vi reducerer miljøpåvirkningen fra affaldet.Vi vil øge antallet af selvbetjeningsløsninger for borgerne ud over de nuværende. Det kan ske ved, at derudbydes muligheder for, at borgerne selv, via AffaldVarme Århus’s hjemmeside, kan bestille de forskelligeserviceydelser som tilbydes, f.eks. ændring af beholderstørrelse. Der vil løbende blive informeret omordningerne for at udbrede kendskabet til de forskellige ordninger.Indførelse af “tags” på skraldespandene vil føre til, at man på hjemmesiden løbende kan følge med i, omtømningerne af ens affaldsbeholder forløber som foreskrevet, eller om der er ændringer heraf.31


OVERSIGT OVER TILTAG I PLANPERIODEN– HUSHOLDNINGER2009 2010 2011 2012Obligatorisk indsamling af papir hos villaer, samt undersøgegevinst/ulempe ved indsamling af ren papirfraktionUndersøge, muligheder og potentialer og effektivitet vedindsamling af emballageaffald af metal og plast hos private.Information om kompost for at øge afsætningen heraf tilhaveejere og anlægsgartnere.xxxxxUndersøge muligheden for afsætning af råkompostprodukter tillandbrug m.v.xxUndersøge muligheden for fælles indsamling af dagrenovationfra private og erhverv i MidtbyenxxUndersøge og eventuelt indgå aftaler med kædebutikker omtilbagetagning af pap mv. fra kunderne i forbindelse med lån aftrailer.xInformere om at lavenergipærer skal afleveres til genanvendelseog indsamling af kviksølv.xxMontering af tags på affaldsbeholdere x x x xNyt materiel til opsamling af batterier. x xGENBRUGSSTATIONERNEDer er i planperioden 2004 - 2008 sket væsentlige serviceforbedringer på kommunens genbrugsstationer.Som noget nyt, blev der i 2005 i Århus åbnet for at erhverv kan aflevere affald på kommunens genbrugsstationerog åbningstiderne blev udvidet. Yderligere er der i 2006 åbnet en ny genbrugsstation på Sintrupveji Brabrand, så der i kommunen nu er 6 steder, hvor borgere og erhverv kan aflevere deres forskelligeaffaldsfraktioner – undtaget dagrenovation.Åbningstiderne er udvidet, således at der nu er åbent alle dage på alle genbrugsstationer fra kl. 7.00 - 18.00på hverdage og kl. 10.00 - 17.00 på lørdage samt søn- og helligdage svarende til 69 timer om ugen hele åretigennem, på nær 5 dage omkring jul og nytår.Ligeledes er der foretaget forbedringer af opsamlingsmateriellet på stationerne ved indkøb af komprimatorcontaineremed lavt indkast, hvilket gør afleveringen af affaldet lettere for brugeren. Yderligere er i etsamarbejde med producenten, udviklet en helt ny type komprimatorcontainer, som kan fyldes helt vedkomprimeringen. Det betyder reduceret kørsel.Den nye genbrugsstation på Sintrupvej er etableret med niveauspring, så aflæsning i containerne er blevetmere brugervenligt og containerne dermed er blevet lettere at fylde affaldet i.Hertil kommer anskaffelse af større containere til opsamling af papir og til gips. Hvorved antallet af transporterreduceres, da der kan køres med større vægt ad gangen.Der foretages løbende forbedringer af mandskabsfaciliteterne med henblik på at reducere energiforbrugetved bl.a. at foretage bedre isolering og erstatning af almindelige pærer med lavenergipærer.32


De årlige mængder der indsamles, har nu passeret de 100.000 tons, og antallet af besøgende har passeret1 mio. i 2005 og er i 2008 på mere end 1,2 mio. (fi gur 11).Som det fremgår af tabel 3, er mængden der afleveres pr. besøg faldende efter 2005, mens det, set i forholdtil indbyggerantal og husstandene, har været stigende i perioden frem til 2007.2004 2005 2006 2007 2008Kg pr. besøg 102,5 110,2 109,0 107,3 105,1Kg pr. indbygger 292,6 382,8 406,4 444,6 431,4Kg pr. husstand 629,4 809,7 855,0 932,2 ------TABEL 3. Affaldsmængder, der i gennemsnit afl everes pr besøg, pr. indbygger og pr. husstand.Der sorteres i op til 30 forskellige fraktioner af affald på genbrugsstationerne afhængig af dens størrelseog besøgstal. Opdelingen i de mange fraktioner er primært styret af markedet for genanvendelse eller af,hvordan affaldet efterfølgende skal behandles.Ordningen med modtagelse af genbrugsting i form af kasserede møbler og andre storskraldseffekter isærlig container, som blev indført i 2002, er en succes. Der er indgået aftale med foreningen ”Brugsting”,der består af forskellige frivillige foreninger med almennyttige/godgørende formål om, at de på skift kanfå de afleverede brugsting mod løbende at tømme containerne.Tons affald14000012000010000080000600004000020000140000012000001000000800000600000400000200000Antal biler02004 2005 2006 2007 20080Mængder, tonsAntal besøg (biler)FIGUR 11. Udviklingen i antal besøgende samt mængder affald afl eve ret af private borgere på kommunensgenbrugs stationer i perioden 2004 - 2008.Som det fremgår, er mængderne steget gennem forrige planperiode, dog – for første gang – med etmindre fald fra 2007 til 2008 som følge af den økonomiske afmatning. Stigningen over perioden har væretpå hele 50 %. Den store stigning i 2005 skyldes primært, at genbrugsstationerne blev åbnet for modtagelseaf affald fra erhverv og den udvidede åbningstid.33


300002500020000Tons1500010000500002004 2005 2006 2007 2008ByggeaffaldHaveaffaldFIGUR 12. Mængder af haveaffald og byggeaffald afl everet på genbrugsstationerne i perioden 2004 - 2008.De største enkeltfraktioner der afleveres på genbrugsstationerne udgøres af byggeaffald og haveaffaldmed hver 20 - 25.000 t pr. år (fi gur 12).10000800060004000200002004 2005 2006 2007 2008Rent træFIGUR 13. Mængden af rent træ, (tons) der indsamles til genanvendelse er steget støt siden frasorteringen afrent træ blev påbegyndt i 2004.34


Som en ny fraktion er opstillet container til opsamling af rent træ til genanvendelse. Det har betydet, at enstadig større mængde rent træ er blevet frasorteret i den foregående planperiode (se fi gur 13).I forbindelse med udarbejdelse af den nye kommuneplan er området ved Nymarken i Malling blevetudpeget til grøn kile, der skal adskille Beder og Malling. Det kan derfor blive aktuelt at flytte genbrugsstationen.Det skal derfor i 2010 undersøges, om det er muligt at fi nde en alternativ placering i lokalområdet,eller om der kan opnås dispensation til at opretholde den nuværende placering.Brugerundersøgelser foretaget på genbrugsstationerne i 2008 af capacent viser, at der er meget stor tilfredshedmed både brugervenlighed og service.Der vil i planperioden løbende blive fulgt op på, om indretningen af de enkelte pladser er den mest hensigtsmæssige,eller om der er behov for ændringer, ligesom der løbende vil blive foretaget brugertilfredshedsundersøgelserErfaringer fra vore nabokommuner viser, at der er miljø- og arbejdsmiljømæssige fordele ved, at der – nåraffaldet er opsamlet i sække – kun må anvendes klare poser. Der vil derfor i den kommende planperiodeblive indført samme system i Århus, når det er undersøgt, hvordan det mest hensigtsmæssigt kan indføres,og der er informeret grundigt herom.Det følges løbende, om der sker ændringer i afsætningsmulighederne, som gør, at der med fordel kanforetages udsortering af særlige eller flere affaldsfraktioner til genanvendelse.OVERSIGT OVER TILTAG I PLANPERIODEN– GENBRUGSSTATIONERNE2009 2010 2011 2012Undersøge mulighederne for- og evt. at etablere en ny genbrugsstationi det sydlige Århus til erstatning for NymarkenxxOpdatering af faciliteterne på pladserne x xImplementering af klare sække til aflevering af affaldxMiljøcertifi cering af genbrugsstationerne. x xLøbende driftsoptimeringer x x x xBrugertilfredshedsundersøgelse x x xFORBRÆNDINGSANLÆGGETAffaldsmængderne fra Århus Kommune til forbrænding har været stigende de senere år (fi gur 14), dogmed en afmatning i 2008 som følge af den økonomiske krise. Da der også brændes affald fra nabokommunerneer den nuværende forbrændingskapacitet på 250.000 tons pr. år fuldt udnyttet. Derfor er derbehov for at kapaciteten tilpasses til de forventede fremtidige mængder.Det nuværende samarbejde med Randers Kommune og Reno Djurs ønskes udvidet, så hele deresmængde af brændbart affald leveres til Århus fra 2015. Der er i 2009 indledte samarbejde med Samsø omforbrænding af deres brændbare affald (ca. 2.500 t/år), som også forventes at fortsætte.35


AffaldVarme Århus planlægger at etablere en ny ovnlinje, der skal stå klar i 2015. Ovnlinjen skal erstatteovnlinjerne 1 og 2, der er bygget i 1978, og forventes at være udtjente til den tid.Behovet for også at kunne dække forbrænding af affald fra nabokommunerne gør, at der arbejdes påudbygning af kapaciteten på Forbrændingsanlægget, og på hvordan en sådan udvidelse vil kunne gennemføres.Der er derfor sendt ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til at udvide kapaciteten til at brændeaffald, svarende til den forventede mængde brændbart affald i området i 2025.250000200000Tons1500001000005000002004 2005 2006 2007 2008Forbrænding, totalFIGUR 14. De samlede mængder affald fra Århus Kommune tilført Forbrændingsanlægget i perioden 2004 - 2008.ERHVERVSAFFALDDer sker i den kommende planperiode store ændringer på erhvervsaffaldsområdet, idet der indføres enrække nye ordninger i forbindelse med regeringens plan for effektivisering af affaldsområdet.Med baggrund i den politiske aftale om ændring af affaldssektorens organisering, vedtog Folketinget den28. maj 2009 en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Lovændringen medfører blandt andet, at kildesorteretgenanvendeligt erhvervsaffald liberaliseres og dermed ikke længere vil være omfattet af de kommunaleordninger. Ligeledes medfører lovændringen, at alle virksomheder skal have adgang til de kommunalegenbrugsstationer mod betaling, ligesom der vil blive indført flere nye begreber. Ændringerne træder ikraft den 1. januar 2010.Ændringen af miljøbeskyttelsesloven medfører, at kommunerne ikke længere får kapacitetsforpligtelse fordet genanvendelige erhvervsaffald herunder også genanvendeligt farligt affald. Kommunale behandlingsanlæg,der er i drift (byggeaffald og kompostering) kan fortsætte driften på nuværende niveau, men måikke udvides med henblik på at behandle øgede mængder erhvervsaffald.Kommunen vil stadig have ansvar og kapacitetsforpligtelsen for affald til forbrænding og deponi, ligesomkommunen stadig har ansvaret for det ikke genanvendelige farlige affald, og dermed forpligtelsen til atsikre, at den nødvendige kapacitet er til stede.36


Efter den vedtagne miljøbeskyttelseslov, har kommunen fremover stadig ansvaret for at anvise og sikre,at ikke kildesorteret affald, bortskaffes korrekt. Kommunen skal fortsat føre tilsyn med affaldshåndteringenpå virksomhederne samt klassifi cere affaldet, men skal fra 2010 ikke længere hente oplysninger omaffaldsproduktionen hos den enkelte virksomhed eller transportør, men trække dem i et centralt registeradministreret af Miljøcenter Roskilde.6000005000004000003000002000001000000Bygge- oganlægsaffaldAffald fra serviceogindustriØvrigt affald fraerhvervSamledeaffaldsmængderfra erhverv2004 2005 2006 2007 2008FIGUR 15. Udviklingen i mængderne af erhvervsaffald i planperioden 2004 - 2008.Som der fremgår af tabel 1 (side 18) lever kommunen op til Regeringens sigtelinier for så vidt angårbehandlingen af affaldet på trods af, at affaldsmængderne af erhvervsaffald generelt er stigende (fi gur 15).Det generelle princip er, at affald skal sorteres ved kilden, hvilket også sker i vid udstrækning. Hvoraffaldsmængderne imidlertid er små, og der derfor ikke nødvendigvis er et økonomisk incitament tilsortering, afleveres affaldet i stigende grad til virksomheder, der har specialiseret sig i sortering aferhvervsaffald.Som det fremgår af fi gur 15 udgør bygge- og anlægsaffald og affald fra industri- og servicevirksomhedernede største - og næsten lige store andele – af erhvervsaffaldet, og har i perioden ligget på omkring 200.000tons årligt. Andre kilder bidrager kun med meget lidt affald. Selv om mængderne har været svingendeover perioden, er tendensen en svagt stigende mængde.Der er ikke i forbindelse med Regeringens Affaldsstrategi 2009 - 2012 fastlagt nye mål for erhvervslivetshåndtering af affaldet ud over, at det forventes, at en større del af byggeaffaldet skal frasorteres til specialbehandlingpå grund af indhold af miljøfremmede stoffer som f.eks. PCB.Da der stadig er usikkerhed om kommunens opgaver på erhvervsaffaldsområdet, er der ikke foreslåetkonkrete forslag til handlinger i den kommende periode. Planperioden vil derimod blive benyttet tilindkøring af nye opgaver og tiltag, som den nye lovgivning udstikker rammerne for.37


38PROGNOSER2009 - 2012


Da det ofte ikke er muligt at sammenholde udviklingen i affaldsmængderne med konkrete faktorer i samfundeteller og til dels i ændringer i affaldssystemerne, er det ligeledes vanskeligt at forudsige udviklingeni affaldsmængderne fremadrettet.Som udgangspunkt for prognoserne over udviklingen i affaldsmængderne er derfor valgt en kombinationaf fremskrivning i befolkningsgrundlaget og den økonomiske udvikling i samfundet. Hertil kommeroplysninger om ændringer i kilderne til affaldets oprindelse og eventuelt særlige forhold vedrørendespecifi kke affaldstyper.Kilderne er:• Husholdninger• Servicefag• Industri• Bygge- og anlæg• Renseanlæg• AndetBOKS 6.Der forventes i planperioden 2009-2012 at ske en befolkningstilvækst på ca. 0,75 % pr. år eller ca. på2,3 % over planperioden (se tabel 4), hvilket er højere end i den foregående planperiode.Indberetninger til ISAG set i sammenhæng med den økonomiske udvikling danner grundlag forMiljøstyrelsens model til fremskrivning af affaldsmængderne (FRIDA). Ifølge den seneste opdatering(FRIDA 2009) forventes udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og forbrug – efter stort set at væregået i stå i 2008-2009 – igen at udvikle sig som hidtil fra 2011 (tabel 4).Vækst i Århus 2008 2009 2010 2011 2012Befolkningstal, forventet 300.711 302.982 305.264 307.536Befolkningstilvækst i % pr. år 0,74 0,76 0,75 0,74BNP ifølge FRIDA(Rambøll 2009)0,2 -0,2 0,7 1,7 1,7Forbrug ifølge FRIDA 0,9 0,7 1,1 1,8 1,8TABEL 4. Forudsætning for fremskrivningen af mængder (Rambøll 2009),samt befolkningsfremskrivningen iÅrhus (Århus Kommune, Statistisk Kontor 2009).39


HUSHOLDNINGSAFFALDDe samlede mængder af husholdningsaffald er steget svagt fra 2004 til 2008. Det dækker dog over variationeri perioden, med en forholdsvis stor stigning fra 2004 til 2005, hvorefter der i perioden 2005 - 2008hvert Ændring år har i % været et 2004/05 mindre fald 2005/06 i mængderne 2006/07 (tabel 5). 2007/08 Samlet stigning GennemsnitHusholdningsaffald8,2 -3,3 -0,7 -1,6 2,2 0,6Dagrenovation 0,5 1,6 0,1 -1,4 0,8 0,2Storskrald 48,7 -10,5 -8,7 4,1 26,5 6,6TABEL 5. % - ændring i affaldsmængderne fra husholdningerne i planperioden fra år til år og over hele perioden2004 - 2008.Mængden af dagrenovation er i starten af perioden steget, mens der fra 2007 - 08 er sket et fald, såvæksten i perioden næsten udlignes og resulterer i en gennemsnitlig stigning på blot 0,2 %.Mængderne af storskrald er over perioden gennemsnitlig steget med 6,6 % om året, hvilket dog dækkerover meget store udsving i perioden. Fra 2004 til 2005 blev mængden af storskrald næsten fordoblet,mens den faldt med godt 10 % året efter. Årsagen kan være ”pulterkammereffekten” efter at åbningstidenpå genbrugsstationerne blev udvidet til 69 timer/uge i 2005, samt en vis mængde fejlregistrering i forbindelsemed åbningen af genbrugsstationerne for erhverv i 2005.Mængderne af husholdningsaffald, som produceres pr. borger har været stigende over perioden, mensdagrenovationsmængden har været stabil omkring 320 kg/borger pr. år (tabel 10). Mængden af storskralder derimod steget fra ca. 110 kg/år til ca. 130 kg/år (se tabel 13).Selv om forbruget over perioden forventes at stige mere end befolkningsudviklingen (se tabel 4), forventesvæksten i mængden af husholdningsaffald at være lavere end udviklingen i forbruget. Mængden afhusholdningsaffald forudsiges derfor at stige med befolkningstilvæksten eller samlet ca. 2,3 % over planperioden2009 - 2012. Der forventes en lidt lavere vækst i mængderne af dagrenovation, som modsvaresaf en lidt større vækst i mængderne af storskrald. Væksten i de samlede mængder af husholdningsaffald,samt for dagrenovationsdelen og storskrald fremgår af fi gur 16.40


1800001600001400001200001000008000060000400002000002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Husholdninger Dagrenovation StorskraldFIGUR 16. Udviklingen i de faktiske mængder af husholdningsaffald i indeværende planperiode samt prognosenfor den kommende planperiode.41


ERHVERVSAFFALDDe samlede mængder af erhvervsaffald er steget med ca. 17,4 % i perioden 2004 - 2008 eller med mereend 4 % om året. Ændringen dækker over en større stigning i mængden af bygge- og anlægsaffald(ca. 19 %) end i mængden af affald fra industrien og servicefagene (ca. 7 %).I forbindelse med den nuværende afmatning i økonomien er mængderne aftaget, og der ventes i startenaf denne planperiode en noget lavere vækst end i den forudgående periode. Udviklingen i mængderne ermeget svingende (se tabel 6), men forventes i den kommende planperiode at følge udviklingen i BNP(se tabel 4). Det betyder et forventet fald i starten af perioden, der dog sidst i perioden afløses af en vækstpå 1,7 % pr. år. Der regnes med samme fremskrivning for industri- og servicevirksomhederne og forbygge- og anlægssektoren (fi gur 17).60000050000040000030000020000010000002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Erhverv, samlet Industri og service Bygge og anlægErhverv, samlet Industri og service Bygge og anlægFIGUR 17. Prognose for udviklingen ide samlede mængder af erhvervsaffald.Ændring i % 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 SamletErhvervsaffald, ændring i % 5,5 1,2 4,8 4,9 17,4Industri og service, ændring i % -7,3 4,7 9,7 0,6 7,2Byggeaffald, ændring i % 16,3 -0,1 -2,1 4,7 19,1TABEL 6. Den % -vise ændring i de samlede mængder pr. år af affald fra erhverv fra år til år i perioden2004 - 2008 og samlet over hele perioden, samt fordelt på henholdsvis industri- og servicevirksomhederne ogpå bygge- og anlægssektoren.42


BEHANDLINGSKAPACITETFORBRÆNDINGÅrhus Kommune råder selv over et moderne kraftvarmeanlæg, som modtager og brænder kommunenseget brændbare affald, ligesom det har kapacitet til at behandle affald fra andre, herunder fra omegnskommunerne.Anlægget har i 2008 opnået Energistyrelsens tilladelse til at udnytte hele forbrændingsanlæggets kapacitetpå 250.000 tons, og kapaciteten på forbrændingsanlægget står for yderligere en udvidelse i forbindelsemed at de to ældste ovne er ved at være nedslidte og skal erstattes. I den forbindelse er der foretaget envurdering og fremskrivning af affaldsmængderne til forbrænding (Rambøll 2009).Mængderne der leveres til forbrænding afhænger bl.a. af hvor godt affaldet sorteres og hvor meget dersorteres fra til genanvendelse og deponering, samt hvad der leveres fra andre kommuner.Mængderne af affald fra Århus Kommune til forbrænding forventes – efter en opbremsning i 2008 – igenat stige med ca. 0,9 % årligt. Den forventede udvikling i affaldsmængderne fra Århus Kommune fremgåraf fi gur 18.2500002000001500001000005000002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Forbrænding, total heraf Husholdningsaffald heraf ErhvervsaffaldForbrænding, total heraf Husholdningsaffald heraf ErhvervsaffaldFIGUR 18. Mængder af affald fra Århus Kommune til forbrænding i perioden 2004 - 2008 (fuldt optrukket)samt fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding i perioden 2009 - 2012(brudte linie).43


DEPONERINGÅrhus Kommune råder ikke selv over et deponeringsanlæg, men har aftale med RenoDjurs I/S om atbenytte Glatved Losseplads på Djursland.Mængderne har i perioden ligget på omkring 15.000 t bortset fra i 2007, hvor mængden steg til ca. 21.000tons, som følge af deponering af større mængde affald fra industrien samt asbestaffald (fi gur 19). Mængdeni 2008 er korrigeret for en større mængde jord med affald (ca. 10.200 tons), som er bortskaffet fraÅrhus Havn i forbindelse med de påbegyndte byfornyelsesaktiviteter.25000200001500010000500002004 2005 2006 2007 2008* 2009 2010 2011 2012Deponering, faktiskDeponering, forventetFIGUR 19. Samlede mængder affald deponeret i perioden 2004-2008 samt fremskrivning af mængder tildeponering i perioden 2009 - 2012.Der vil i den kommende planperiode være fokus på at fastholde, at der deponeres mindst muligt affald,hvorfor målet fastholdes om, at den enkelte borger ikke producerer mere affald end i dag. Deponeringsmængdenvil derfor blive fremskrevet med befolkningstilvæksten på ca. 0,75 % i planperioden (se tabel 4).44


46STATUS OGKORTLÆGNING


MÆNGDER OG FRAKTIONER 2004 - 2008Udviklingen i de samlede mængder har – efter en stagnation i forudgående planperiode (2001 - 2012)– igen været i stigning (fi gur 20). Den samlede mængde affald er i perioden 2004 til 2008 steget fraca. 592.000 tons til 672.000 tons eller 13,5 %. Stigningen var størst fra 2004 - 05 (6,2 %), mens denefter 2005 er steget fra ca. 630.000 tons til 672.000 i 2008, eller ca. 6,8 % svarende til knap 1,7 % pr. år igennemsnit (tabel 7). Der var i Affaldsplan 2005 - 08 forventet en stigning på 0,4 % pr. år i perioden.80000070000060000050000040000030000020000010000002004 2005 2006 2007 2008Total, forventetErhvervsaffald, forventetHusholdningsaffald, forventetTotal, faktiskErhvervsaffald, faktiskHusholdningsaffald, faktiskFIGUR 20. Udviklingen i de samlede affalds mængder(total) samt mængder fordelt på erhverv og husholdningeri perioden 2004 - 2008.Mængder i tons 2004 2005 2006 2007 2008 Gns. ændring pr. årHusholdninger 153.062 165.621 160.176 159.107 156.503 0,6Erhverv 439.597 463.926 469.570 491.941 515.887 4,3Total 592.659 629.547 629.746 651.048 672.390 3,4TABEL 7. Fordeling på mængder i planperioden samt den gennemsnitlige årlige ændring fra 2004 til 2008.47


Mængderne fordelt på affaldstyper fremgår af fi gur 21 og på behandlingsformer af fi gur 22.Mængden af husholdningsaffald ligger i perioden 2004 - 2008 på 153.000 tons til 165.500 tons om året afden samlede affaldsmængde. Efter en stigning fra 2004 - 2005 er mængden faldet svagt gennem sidste delaf planperioden (tabel 7).Mængden af affald fra industri og service udgør fra ca. 192.000 tons til ca. 222.000 tons og byggeaffaldfra ca. 200.000 tons til 236.000 tons (bilag 2). Mens de samlede mængder af affald fra erhverv har væretstigende frem til 2008, dækker stigningen over store forskelle i mængderne af affald fra industri og servicesamt mængderne af byggeaffald (fi gur 21). Mens mængderne fra industri og service faldt fra 2004 - 2005,steg mængderne af bygge- og anlægsaffald. Herefter har mængderne af byggeaffald ligget stabilt, mensmængderne fra industri og service igen er steget efter 2005.70000060000050000040000030000020000010000002004 2005 2006 2007 2008HusholdningsaffaldFarligt affald+kliniskHaveaffaldService & IndustriaffaldByggeaffaldAndetFIGUR 21. Samlede mængder affald i tons fordelt på affaldstyper.48


70000060000050000040000030000020000010000002004 2005 2006 2007 2008Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling DeponeringFIGUR 22. Udviklingen i mængder (tons) af affald fra industri- og service fagene samt bygge- og anlægsaffald.2500002000001500001000005000002004 2005 2006 2007 2008IndustriaffaldByggeaffaldFIGUR 23. Fordelingen på behandlingsformer af de samlede affaldsmængder i tons.49


Behandlingsform– %-fordeling2004 2005 2006 2007 2008Regeringensudmelding2008*Genanvendelse 67 67 66 65,9 66,5 65Forbrænding 29 29 30 29,5 28 26Specialbehandling 2 1,9 1,4 1,3 1,3Deponering 2 2,1 2,6 3,3 4,26TABEL 8. %-fordeling af indsamlede affaldsmængder fordelt på behandlingsformer til sammenligning medmålene i regeringens affaldsstrategi. I regeringens udmelding er ikke en særskilt opgørelse over ”specialbehandling”.Den kan medregnes under deponering, men en stor del heraf nyttiggøres i dag ved forbrænding.*:Data for genanvendelsesniveau og forbrænding er ikke reguleret i forhold til Affaldsstrategi 2005 - 2008.Fordelingen på behandlingsformer har i perioden været stabil og ligget omkring 67 % genanvendelse og4-5 % til deponering eller specialbehandling, mens resten (ca. 30 %) er gået til forbrænding (tabel 8).Vi har dermed i hele planperioden opfyldt Regeringens mål for behandling af affaldet. At andelen af affaldtil deponering i 2008 er steget er forårsaget af opgravning af gammelt fyld (10.200 tons) på Århus Havn iforbindelse med igangsatte byfornyelsesprojekter.Affaldsmængderne fra erhverv er steget mere end mængderne fra husholdningerne, og udgør dermed enstadig større andel af det producerede affald (tabel 9).2004 2005 2006 2007 2008Husholdningsaffald 25,8 26,3 25,4 24,4 23,3Erhvervsaffald 74,2 73,7 74,6 75,6 76,7TABEL 9. Fordeling i % af affaldet fra husholdninger og erhverv.50


De samlede mængder af farligt affald fra husholdninger og erhverv er, efter en stigning fra 2004 - 2005,igen faldet og har siden 2006 været stabile. Mængden er i 2008 faktisk 7,7 % lavere end i 2004 (fi gur 24),mens der var forudset en stigning på 2 % over perioden.FIGUR 24. Udviklingen i de samlede mængder farligt affald fra husholdninger og erhverv i perioden 2004 - 2008.51


HUSHOLDNINGERSelv om mængden af husholdningsaffald i perioden 2004 - 2008 samlet set er steget med 0,6 % årligt,toppede mængden i 2005 med 165.600 tons (fi gur 25). Herefter har mængden været faldende, så den i2008 er 1,4 % lavere end i 2005, svarende til en reduktion på ca. 9100 tons.Stigningen i mængden af husholdningsaffald over perioden har været som forventet i forhold til denforudgående Affaldsplan 2005 - 2008.Mængderne af affald fra den enkelte husholdning var relativt stabil på omkring 480 kg/år pr. indbyggerfrem til 2002. Herefter satte en stigning i mængden ind frem til 2005 (fi gur 25), hvor mængden nåede sithidtidige højdepunkt med 165.621 tons eller 561,5 kg husholdningsaffald pr. indbygger. Affaldsmængdenhar siden været faldende og udgjorde i 2008 156.864 tons eller 525,4 kg pr. indbygger (tabel 10).Affaldsmængde i tons1800001600001400001200001000008000060000400002000002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008580,0560,0540,0520,0500,0480,0460,0440,0420,0400,0Kg husholdningsaffald pr.indbyggerHusholdningsaffaldMængde pr indbyggerFIGUR 25. Udviklingen i mængderne af affald fra husholdningerne(tons) og mængderne(kg/år) produceret afden enkelte borger (bemærk forskel i skala).2004 2005 2006 2007 2008Husholdningsaffald, tons 153.052 165.621 160.176 159.107 156.864heraf dagrenovation, tons 93.553 94.026 95.547 95.667 94.295Antal indbyggere 293.510 294.954 295.513 296.170 298.538Kg. pr. indbygger 521,5 561,5 542,0 537,2 525,4heraf dagrenovation 318,7 318,8 323,3 323,0 315,9TABEL 10. Udviklingen i befolkning og affaldsmængderne fra husholdninger i perioden 2004 - 2008.52


Der skete som forventet et fald i genanvendelsesniveauet efter nedlæggelsen af Århus-systemet i 2004,idet dagrenovation skulle flyttes fra genanvendelse (bioforgasning) til forbrænding. Det har betydet et faldfra næsten 38 % genanvendelse i 2004 til 27 % i 2008 af dagrenovationen. Andelen af husholdningsaffaldetder genanvendes, har efter 2005 igen været stigende, således at næsten 38 % af husholdningsaffaldetgenanvendes i 2008 (tabel 11).2004 2005 2006 2007 2008Den største del af husholdningsaffaldet består af dagrenovation mens storskrald og haveaffald stort setGenanvendelse 36,1 34,6 35,3 37,2 37,9Forbrænding 61,2 62,3 62,0 60,2 58,4Deponering 2,4 2,8 2,5 2,5 3,6Specialbehandling 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2Tabel 11. Behandlingsform for husholdningsaffald i perioden 2004 - 2008.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%2004 2005 2006 2007 2008Dagrenovation Storskrald HaveaffaldMiljøfarligt affaldMellemlagret privateFIGUR 26. Fordeling mellem forskellige typer husholdningsaffald i %.Den største del af husholdningsaffaldet består af dagrenovation mens storskrald og haveaffald stort setudgør resten (fi gur 26). Farligt affald udgør kun en meget lille men til gengæld vigtig del af affaldet frahusholdninger, da det indeholder for miljøet skadelige stoffer.53


Der er sket en markant stigning i mængden af storskrald i 2005 (fi gur 27). Det er sket samtidig med, atgenbrugsstationerne blev åbnet for erhverv og åbningstiden blev udvidet. Det kan skyldes fejlregistreringaf affald i forbindelse med brugerundersøgelser, som danner grundlag for beregning af fordelingenaf storskrald mellem erhverv og husholdninger, men kan også være udtryk for ”pulterkammereffekt” iforbindelse med den udvidede åbningstid. Efter 2005 er mængden af storskrald igen faldet, men liggerstadig over 2004-niveauet.Gennemsnit2007/082006/072005/062004/05-20,0 -10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0Husholdningsaffald Dagrenovation StorskraldFIGUR 27. Ændringer i % af mængderne af husholdningsaffald fra år til år i perioden 2004 - 2008. Bjælkenslængde til højre for”0,0” illustrerer % øgning, mens bjælken til venstre for ”0,0” viser et fald.RENOVATIONSGEBYRIndsamlingen af affald fra husholdninger er regulativbestemte ordninger, som forestås af kommunen.Opgaven er udliciteret til forskellige renovatører og transportører, der forestår indsamling og transport.Ved indsamlingsordninger er kommunen ansvarlig for, at affaldet indsamles og behandles korrekt. En indsamlingsordningkan være en ordning, hvor affaldet indsamles direkte hos den enkelte affaldsproducent,men kan også være en bringeordning, hvor det er affaldsproducenten, der selv skal aflevere affaldet påf.eks. en genbrugsstation eller i en af de nedgravede containere til affald.De fleste ordninger, som er målrettet husholdningerne er i form af indsamlingsordninger. Ordningernefi nansieres af brugerne, altså borgerne, via et renovationsgebyr.Anvisningsordninger er regulativbestemte ordninger, som især retter sig imod erhverv. Her er det affaldsproducenten,der er ansvarlig for, at affaldet håndteres korrekt og i overensstemmelse med kommunensanvisninger.De forskellige ordninger fremgår af Århus Kommunes regulativer for henholdsvis husholdninger og erhverv.Der sker i den kommende planperiode flere ændringer heraf som følge af affaldsreformen.54


IndsamlingsordningerDagrenovationPapirGlas og flaskerEmballageaffaldStorskraldFarligt affald (husholdninger og erhverv)Elektronikskrot (husholdninger og erhverv)Batterier (husholdninger og erhverv)AnvisningsordningerDagrenovation fra erhvervPapir og papEmballageaffaldJern og metal samt bilskrotImprægneret træ og pvc-affaldBygge- og anlægsaffaldBrændbart affaldDeponiaffaldBOKS 7 Ordninger for affaldsindsamling.Renovationsgebyr - omkostninger2500002000001.000 kr.1500001000005000002004 2005 2006 2007 2008Indsamling m.v.:Behandling af dagrenovation:Fællesordninger via boligbidrag:AfskrivningerFIGUR 28. De samlede omkostninger, der ligger til grund for beregning af dagrenovationsgebyrettil private husholdningerAffaldsgebyret består dels af en behandlingspris, en indsamlingspris, et boligbidrag samt afgifter ogmoms til staten. Boligbidraget dækker over en række fællesudgifter (se fi gur 28).55


Udviklingen i renovationsgebyret fremgår af fi gur 29a, mens fordelingen af fællesudgifterne der indgåri boligbidraget fremgår af fi gur 29 b.25002000580455 355365 3251500Kr.10001070 94511401245 12455000670 670475 487,5 5052004 2005 2006 2007 2008Indsamling Boligbidrag BehandlingFIGUR 29a. Udviklingen i renovationsgebyret i perioden 2004 - 2008.Kapitalomkostninger(renter og afskrivning)15%16%Lossepladsgas + drift afnedlagte pladser7%Storskrald48%3%11%Indsamling afgenanvendeligematerialerGenbrugsstationerØvrige fællesudgifterFIGUR 29b. Boligbidragets omkostninger fordelt på fællesudgifterne, som de så ud i 2008.Beregningsgrundlaget for dagrenovationsgebyret fremgår af fi gur 29. Det omfatter foruden behandlingsogindsamlingsudgifter samt fællesomkostninger også afskrivninger af anlæg, beholdere mv. Det skalbemærkes, at for 2007 skyldes det lavere omkostningsniveau bl.a. ekstraordinære gode afsætningspriserfor affald til genanvendelse, mens 2008 indeholder udlæg til udgift i forbindelse med brand på anlægget.56


ERHVERVSAFFALDI modsætning til husholdningsaffaldet, er de samlede mængder af erhvervsaffald steget gennem heleperioden, således at der i 2008 er produceret 17,4 % mere end i 2004. Der var i planperioden forventeten stigning på 0.25 % årligt for erhvervsaffald under ét – dækkende over at der ingen stigning skete imængderne fra industri og service samt haveaffald, mens mængderne af farligt affald og byggeaffald villestige 0,5 % årligt.Resultatet blev en stigning i mængderne fra industri- og servicefagene på 11,1 % (fra 464.464 tonstil 516.181 tons) over perioden 2004-2008 (fi gur 30), mens mængden af bygge- og anlægsaffaldsteg med 17,1 %.Haveaffald fra erhverv endte med en stigning på hele 25,8 %, mens mængden af farligt affald faldtmed 7,7 %.60000050000040000030000020000010000002004 2005 2006 2007 2008ByggeaffaldØvrigt erhvervService & IndustriaffaldErhverv samletFIGUR 30. Affaldsmængder produceret af erhvervet i perioden 2004 - 2008 fordelt på bygge- og anlæg,service- og industri samt øvrigt erhverv, der omfatter producenter af slam, jord, haveaffald m.v.100%80%60%40%20%JordMellemlagret affaldSlamAsbestaffaldHaveaffaldByggeaffaldFarligt affald+kliniskService & Industriaffald0%2004 2005 2006 2007 2008FIGUR 31. Fordelingen mellem de forskellige typer erhvervsaffald i %.57


Som det fremgår af fi gur 31 udgør affald fra byggeaktiviteter og fra service- og industrien langt de størstemængder af erhvervsaffaldet.Fordelingen på behandlingsform fremgår af tabel 12. Heraf ses, at genanvendelsesniveauet har væretfaldende i planperioden, mens andelen til forbrænding er steget svagt. Mængden til deponi er steget pågrund af, at en øget mængde forurenet bygge- og anlægsaffald er bortskaffet til deponering. Mængden afaffald til specialbehandling, er faldet, fordi en del af affaldet (vandbaseret maling) er sendt til forbrændingpå forbrændingsanlægget.GENBRUGSSTATIONERNE 2004 2005 2006 2007 2008Genanvendelse 78,0 78,0 76,0 75,0 75,0Forbrænding 17,0 17,0 19,0 20,0 18,0Deponering 2,5 1,8 2,7 3,5 4,4Specialbehandling 2,1 2,4 1,8 1,7 1,7TABEL 12. Andelen fordelt på behandlingsform for erhvervsaffald i perioden 2004 - 2008.GENBRUGSSTATIONERNEEfter åbningen af genbrugsstationen på Sintrupvej i marts 2006, råder kommunen nu over 6 genbrugsstationer,hvilket har betydet en væsentlig forbedring af serviceniveauet.Der var i planperioden forventet en stigning i mængderne på 19 % – bl.a. fordi der skulle åbnes forerhvervs adgang til aflevering af affald. Men mængden er steget med hele 49,9 % i perioden 2004 - 2008med et spring på 31,5 % fra 2004 til 2005, hvor åbningstiden blev udvidet og erhverv fi k adgang (fi gur 32).Antallet af besøgende (tabel 13) er i samme periode steget med 46,3 %.Det forventedes, at erhvervskundernes affald ville udgøre omkring 23 % af de samlede mængder affald,der blev afleveret på genbrugsstationerne. Brugerundersøgelser, der løbende foretages på genbrugsstationerne,viser, at mængden af erhvervsaffald på genbrugsstationerne er steget over perioden, fra at udgøreca. 11 % i 2005 til i 2008 at udgøre ca. 24 % af de afleverede mængder.58


1400001200001000008000060000400002000002004 2005 2006 2007 2008FIGUR 32. Udviklingen i affaldsmængderne i tons, der afl everes på genbrugsstationerne i perioden 2004 - 2008.Opgøres mængderne pr. besøgende i 2008 er den steget til ca. 105 kg pr. besøg, mens den i den forudgåendeplanperiode lå stabilt på ca. 100 kg/besøg (tabel 13). Stigningen er formentlig forårsaget af, at derer åbnet for adgang for erhverv, som afleverer mere affald pr. gang end private gør.Mængderne, der indsamles via de lokale sorteringsgårde og af storskraldsbilen, er i samme størrelsesorden.Det er væsentlig mindre end hvad der modtages på genbrugsstationerne. idet det udgør mindreend 25 % heraf.2004 2005 2006 2007 2008Total, tons 85.891 112.915 120.110 131.664 128.776Antal besøg 837.733 1.024.563 1.102.393 1.227.267 1.225.623Kg pr. besøg – samlet 102,5 110,2 109,0 107,3 105,1Kg storskrald pr. indbygger 109,9 162,3 144,2 130,6 134,9TABEL 13. Mængder afl everet og antal besøg på kommunens genbrugsstationer.Det er forventeligt, at der sker en bedre sortering af affaldet, som afleveres på genbrugsstationerne. Serman på fordelingen på behandlingsformer (tabel 14), ser det ikke umiddelbart sådan ud, idet en relativthøj andel (17 %) bortskaffes til deponering i forhold til målsætningen, og en mindre andel (17 %) til forbrænding.Efterfølgende sortering af deponicontaineren resulterer i frasortering af fejlsorteret brændbartaffald inden bortkørsel til deponering på Glatved losseplads. I mængden til deponering indgår ligeledesjord, som afleveres på genbrugsstationerne. Dette nyttiggøres efterfølgende i forbindelse med udvidelseaf Århus Havn.59


Forbrænding 17 %Genanvendelse 65 %Deponering 17 %Specialbehandling >1 %TABEL 14. Fordeling af affald modtaget på genbrugsstationerne i 2008 på behandlingsformer.FORBRÆNDINGDe samlede affaldsmængder til forbrænding har i planperioden været svagt stigende frem til 2007, mensder fra 2007 til 2008 har været et mindre fald, formentlig forårsaget af opbremsningen i den generelleøkonomiske vækst.Opgørelsen dækker over, at der har været en stigning i mængderne til forbrænding fra erhvervsmæssigekilder frem til 2007, hvorefter der har været et fald i 2008. Affaldsmængderne til forbrænding fra husholdningernenåede sit maksimum i 2005, hvorefter mængderne har været svagt faldende frem til 2008.2004 2005 2006 2007 2008Forbrænding, total 170.005 183.627 190.924 192.136 184.113heraf husholdningsaffald 93.629 103.139 99.366 95.755 91.384heraf erhvervsaffald 76.375 80.489 91.558 96.381 92.729TABEL 15. Affaldsmængder til forbrænding i perioden 2004 - 08 på Forbrændingsanlægget i Lisbjerg.DEPONERINGSANLÆGAffald der ikke kan genanvendes eller brændes, men er egnet til deponering, bortskaffes til GlatvedLosseplads efter aftale med RenoDjurs I/S, da Århus ikke råder over en losseplads.Transportafstanden til Glatved Losseplads betyder, at der er en interesse i at begrænse mængden, der skalbortskaffes til deponering. Samtidig opnås en besparelse på CO 2-regnskabet, ved at en større mængdeaffald flyttes til forbrænding eller til genanvendelse.Efter i forrige planperiode at have været faldende, har mængderne til deponi i indeværende planperiodeværet stigende, så de i 2008 udgør 4,4 % – men er dog stadig under målet på max. 6 %, som ønsket afRegeringen (se tabel 16).60


2004 2005 2006 2007 2008Deponering, inkl. jord 14.545 13.162 16.603 21.459 27.722*Deponering ex. jord 14.531 13.146 16.593 21.232 16.952TABEL 16. Affaldsmængder til deponering i perioden 2004 - 08 på Glatved Losseplads.*I tallet indgår en større mængde jord blandet med affald fra byfornyelsesprojekter på Århus Havn.BEHANDLINGS- OG MODTAGEANLÆGKommunens behandlingsanlæg er beliggende på AffaldsCenter i Lisbjerg. Hertil kommer 6genbrugs stationer fordelt i kommunen.ForbrændingsanlæggetBehandlingsanlæg for bygge- og anlægsaffaldKomposteringsplads for have/parkaffaldModtagestationen for Farligt AffaldSlaggemodningspladsBOX 8. Oversigt over kommunens behandlingsanlæg.61


62EVALUERING AFINITIATIVER FASTLAGTI AFFALDSPLAN2005 - 2008


Der var i Affaldsplan 2005-2008 udpeget mål for en række indsatsområder, som skulle forsøges opfyldt,eller tiltag på affaldsområdet som skulle undersøges nøjere, inden der blev taget stilling til gennemførelsenheraf.Samlet set, er mange af de opstillede mål og foreslåede tiltag helt eller delvist gennemført. Nogle forslager dog opgivet på baggrund af konkrete vurderinger, som kan være af miljømæssig, økonomisk ellerpraktisk karakter.EVALUERING - HUSHOLDNINGSAFFALDINITIATIVSTATUSDagrenovationFælles indsamlingaf dagrenovationfra erhverv ogprivate i MidtbyenTags på affaldsbeholdereMidtbyløsning– beholdere vækfra fortoveneIndsamling af affald fra erhverv (herunder dagrenovation)er frit, mens der er indsamlingsordning fra private. Dethar på den baggrund ikke været muligt at etablere fællesaffaldsindsamlinger. De vil kræve ændringer i de kommunaleregulativerDer er i 2009 iværksat implementering af tags-projekt påcontainere og beholdere til opsamling af husholdningsaffaldog papir. Det forventes at effektivisere tømningenog øge serviceniveauetDet blev i 2006 besluttet, som led i forskønnelse af byen,at affaldsbeholderne i Midtbyen skulle fjernes fra bybilledet.Det giver et dårligt indtryk – og tiltrækker affald –når affaldsbeholdere står fremme på fortovene. Der blevudviklet et nyt koncept, som har betydet, at der i 2008er foretaget nedgravning af 450 nye affaldscontainere tilafløsning for beholdere, som er opstillet i det offentligerum. Tilslutning til ordningen er frivillig under forudsætningaf, at man har acceptabelt alternativ. Succesen harværet så stor, at nedgravningen af yderligere containere erbesluttet og igangsatOpgivet på grundaf gældendelov givning, mengenoptages ikommende planGennemføresog afsluttes iden kommendeplanperiodeGennemført ogvidereføres iden kommendeplanperiodefortsættes side64…63


…fortsat fra side 63Papir/pap og glas/flaskerUndersøge fordeleog ulempersamt økonomived forskellighåndtering ogindsamling af degenanvendeligefraktioner.Papirkurve vedalle affalds kubertil opsamling afbæreposer mv.,der er anvendttil transporten afflasker og papirAffaldVarme Århus har i samarbejde med DTU fået foretageten række miljøvurderinger af de forskellige affaldsløsninger.Resultaterne heraf er indarbejdet i affaldsplanen.Projektet udført. Papirkurvene i Midtbyen er dog nedtagetigen, efter at der er nedgravet affaldscontainere, som harløst problemerne herGennemførtGennemførtStorskraldFlere lokale sorteringsgårdeUndersøgelseaf storskraldsindsamlingenViceværtordningfor farligt affaldInformation ombortskaffelse afel-skrotDer er i planperioden etableret nye pladser, hvor der harværet lokal interesse herfor.AffaldVarme Århus har i 2008-09 foretaget en evalueringaf storskraldsordningen. Evalueringen viste, at ordningenfungerer godt og lever op til forventningerneModtagestationen for farligt affald står for afhentningenhos boligforeningerne. Der tilmeldes løbende nye afhentningsstederDer er i planperioden indført producent- ansvar for elskrot.Det betyder, at kommunen ikke længere har ansvaret forbehandlingen af el-skrot. Kommunen skal fortsat indsamleel-skrot fra private og informere om ordningen. Der er iforbindelse med ændringen i storskralds-ordningen informeretom, at man også kan aflevere el-skrotGennemførtGennemførtGennemført ogvidereføres iden kommendeplanperiodeDelvistgennemført64


HaveaffaldEvaluering og udbudaf indsamlingaf haveaffaldHjemmekompostering– herundermiljøvurderingaf effektenUdbudsordningen evalueret efter forsøg i 2004, og fulgtop af aftale om indsamlingDer udleveres fortsat kompostbeholdere til villa- ogkolonihaveejere til fordelagtig pris. En miljøvurderingaf ordningen gennemført af DTU viser, at der genereltikke fi ndes mere miljøfordelagtige alternativer tilhjemmekompostering af haveaffaldGennemførtGennemført ogvidereføres i denkommende planperiodeFarligt affaldTest af kuber iMidtbyen til småtel-skrot mv.Test af beholderetil batteriindsamlingi fællesbebyggelserIndsamling afbatterier i helekommunenProjektet med indsamling af småt elektronik og metalgennemført i Midtbyen, men opgivet igen på grund afproblemer med arbejdsmiljø og kvaliteten af affaldetDelforsøg gennemført, men der er endnu ikke sket implementeringi fælles bebyggelserSom led i miljøvurderingerne foretaget på forbrændingaf affald, der gennemføres i samarbejde med DTU, er detpåvist, at det er et generelt problem, at batterier bortskaffesi dagrenovationen. Det tilfører forbrændingsanlæggettungmetaller, der forringer slaggen og forurener røgen.Der er i planperioden etableret indsamling af batterierfra enfamilieboliger (plastposer på låget af skraldespanden)til supplering af de gældende ordninger, ligesomder er gennemført informationskampagne for afleveringaf de udtjente batterier. Informationskampagnen harvist, at der er behov for løbende påmindelser om ordningen.Finansie ring af indsamling og behandling er i 2009overgået til DPA-systemGennemførtTesten ergennemførtDelvis gennemført,men søgesvidereført medudskiftning af”Batteri-Børger”.Ordningenovergået tilproducentansvarfortsættes side 66…65


…fortsat fra side 65EVALUERING ERHVERVSAFFALDINITIATIV STATUSMiljøskadeligestoffer ogslaggekvalitetForurening ibyggeaffaldTræemballageRegulativer ogforretningsgangeSamarbejdemed privatesorteringsanlægStrategi for farligtaffaldPvc-friforbrændingDer er løbende kontakter til sorterings- anlæg i kommunenom modtagelse og behandling af forskellige affaldsfraktionerUdsortering afemballageaffaldGenanvendelsesmålforemballageaffaldAffaldssorte ringpå undervisningsinstitutionerIndsamling afmadaffaldBrugerundersøgelserpå genbrugsstationerneUdbrede kendskabettil konsulentordningenDer foretages, på baggrund af gennemførte sorteringsforsøgløbende sortering af slaggerne for at forbedre kvalitetenAffaldVarme har deltaget i undersøgelse af indhold af PCBi termovinduer. Yderligere tiltag afventer udmelding fraMiljøstyrelsen. Der har været fokus på asbest i byggeaffald,som har medført præciseringer i hånd teringen herafDer opsamles træ til genanvendelse på genbrugsstationerne.Især håndværkerne benytter mulighedenDer er foretaget opdateringer af regulativet som følge afændringer i lovgivning og indførelse af erhvervsgebyrDer er gennemført tilsyn målrettet på bestemte brancherog institutioner, med fokus på bl.a. farligt affaldDer foretages udsortering af pvc, som erhverv afleverer pågenbrugsstationerne. Grundet vanskeligt afsætningsvilkår,er der ikke gennemført målrettede virksomheds aktiviteterDer er foretaget tilsyn på engrosvirksom heder medhenblik på genanvendelse af emballageaffaldPå grund af usikkerheder om potentialer er der endnu ikkeforetaget undersøgelser herafDer er foretaget målrettet tilsyn med undervisningsinstitutioner,samt gennem ført brugertilfredshedsundersøgelsemed affaldskonsulenterne. Dette skal ses som et led i eninformationskampagne om affalds ordningerneRegelgrundlaget for indsamling af mad affald er ændret,så kommunen ikke l ængere har ansvaret herfor. Alligevelopfordres storproducenter af hensyn til hygiejnen tilfortsat at frasortere madaffald til bioforgasningDer foretages årligt flere brugerundersøgelser pågenbrugsstationerne, bl.a. med henblik på fastlæggelse afaffaldsgebyrets størrelse.Der er gennemført undersøgelse af kendskabet tilaffaldskonsulentordningen, som viser stor tilfredshedGennemførtGennemført påspecifi kke stofferDelvistgennemførtGennemførtGennemførtGennemførtDelvisgennemførtGennemførtEj gennemførtGennemførtGennemførtGennemførtUdbyggesløbende66


EVALUERING GENBRUGSSTATIONERINITIATIVSTATUSEtablering af nygenbrugsstationUdvidelse afåbningstiderneOptimering aftransportenFraktioner tilmodtagelseForeningen”Brugsting”Der er i 2006 åbnet en ny og moderne genbrugsstation påSintrupvej i BrabrandDer er foretaget udvidelse af åbningstiden på genbrugsstationerne,således, at der nu er åbent i 69 timer/uge åretrundt – med blot 5 lukkedage/årDer er indført resultatlønsaftaler, hvor et af aftalepunkternevedrører transport optimeringDer sker løbende vurderinger af, om det er miljømæssigteller økonomisk relevant at ændre fraktionerne, deropsamles på genbrugsstationerneDer foretages daglig afhentning af ting til genanvendelse,som er sat i containeren til ”Brugsting”. Aftaler ogfordeling opdateres løbendeGennemførtGennemførtGennemførtGennemførtog udbyggesløbendeGennemført67


68LITTERATUROG BILAG


Boldrin, A.; J.K. Andersen og T.H. Christensen 2009:Miljøvurdering af haveaffald i Århus Kommune (Dansk sammenfatning af hovedrapporten:”Environmental assessment og garden waste management in Århus Kommune).DTU Miljø. Danmarks Tekniske Universitet.Capacent 2008:AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning. Del II. Rapport. 18. november 2008.Capacent 2008:AffaldVarme Århus. Tilfredshedsundersøgelse på genbrugsstationerne i Århus Kommune.Rapport. 28. november 2008.Capacent Epinion 2008:AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning i Århus Midtby.Rapport. 31. maj 2008.Fjelsted, J. 2007:Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune.Bilagsrapport 6. Institut for Miljø & Ressourcer. Danmarks Tekniske Universitet.Fjelsted, J. og A.W. Larsen 2008:Analyse af malingsaffald fra husholdninger i Århus Kommune.Bilagsrapport 7. Institut for Miljø & Ressourcer. Danmarks Tekniske Universitet.Larsen, A. W.; H. Merrild; J. Møller og T.H. Christensen 2008:Vurdering af fremtidige indsamlingssystemer for husholdningsaffald i Århus Kommune. Miljø, økonomiog service. DTU Miljø, Institut for vand og miljøteknologi. Danmarks Tekniske Universitet.Larsen, A. W.; H. Merrild; J. Møller; L. Fjelsted og T.H. Christensen 2008:Livscyclusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald i Århus Kommune.Nuværende system. Dagrenovation, storskrald og farligt affald. Institut for Miljø & Ressourcer.Danmarks Tekniske Universitet.Rambøll 2009:Affaldscenter Århus. Forudsætningsnotat 01: Affaldsprognose.Riber, C. 2007:Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg. LCI/LCA for forbrændingsanlægget.Institut for Miljø & Ressourcer DTU. Danmarks Tekniske Universitet.Riber, C. 2008:Sporing af tungmetaller i husholdningsaffaldet. Måling af batterier, småt elektronik, stort brændbart ogdagrenovation. DTU Miljø. Danmarks Tekniske Universitet.69


BILAG 1Århus Kommune har i planperioden 2004-2008 udviklet samarbejdet med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet,DTU, og har fået sat fokus på forskellige sider af affaldshåndteringen og affaldsbehandlingen.• DTU har således foretaget en ”Livscyklusvurdering og økonomisk vurdering af husholdningsaffald”med fokus på det nuværende system. Undersøgelsen slår fast, at der stadig er både miljømæssigeog ressourcemæssige gevinster at hente, selv om systemet generelt fungerer godt.• I forbindelse med en ”Vurdering af fremtidige indsamlingssystemer for husholdningsaffald” har DTUundersøgt forskellige alternativer til det nuværende system. DTU konkluderer, at der er både miljøogressourcemæssige gevinster ved, gennem forbedret kildesortering, at øge genanvendelse af papirog andre affaldsfraktioner som glas, plast, aluminium og andet metal. Samtidig er det vigtigt at havefokus på at anvende det nyeste indsamlingsmateriel, der generelt har de laveste miljøpåvirkninger.• Som en delkonklusion blev det anbefalet, at der er en miljømæssig gevinst ved at udsortere, ikke blotvandbaseret malingsaffald, men også andet malingsaffald, til forbrænding lokalt. Det giver bedreenergiudnyttelse at brænde det på Forbrændingsanlægget end på specialanlæg uden at øge de miljømæssigepåvirkninger. Derimod er det vigtigt at få udsorteret batterier af husholdningsaffaldet, daforbrænding heraf tilfører miljøet bl.a. kviksølv med røggassen.• I forbindelse med projekt om ”Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus’ Forbrændingsanlæg”konkluderer DTU, at den samlede miljøbelastning fra anlægget er næsten neutral, idet belastningerneer af samme størrelse som besparelserne. Kviksølvbelastningen udgør dog stadig et problem,som en forbedret kildesortering vil kunne løse.• For at få en ide om indholdet af miljøfremmede stoffer i husholdningsaffaldet, har DTU gennemført”Sporing af metaller i husholdningsaffaldet”. Undersøgelsen antyder, at især batterier påfører forbrændingenmiljømæssige belastninger, men det samme gør formentlig også elektronikaffald, PVCog trykimprægneret træ med forskellige tungmetaller.I en ”Miljøvurdering af haveaffald i Århus Kommune” konkluderer DTU, at håndteringen er velorganiseretog fungerer miljømæssigt godt, og at den fremstillede kompost har en meget høj kvalitet. Samtidig viserundersøgelsen, at der er stor miljømæssige fordele ved at anvende kompost i haven i stedet for andrejordforbedringsmidler. Der kan ved at optimere på komposteringsprocessen opnås yderligere miljømæssigeforbedringer. Selv om der kun vides lidt om processerne i forbindelse med hjemmekompostering,vurderes det at have yderligere miljømæssige fordele, idet transport/indsamling undgås.70


BILAG 2 ÅRSOPGØRELSERNEAFFALDSMÆNGDER - ÅRHUS KOMMUNE - 2004Mængderne er angivet i hele tonsGENANVENDELSE FORBRÆNDINGSPECIAL-BEHANDLINGDEPONERING I ALTAFFALDSTYPE Tons % Tons % Tons % Tons % TonsDAGRENOVATION 26.396 28 % 67.157 72 % 93.553organisk 1.983papir/pap 16.104papir/pap fra genbrugsstationerne 2.902 flasker 4.416tøj 991STORSKRALD 6.059 19,4 % 21.557 68,9 % 3.687 11,8 % 31.302skrot 4.057dæk fra genbrugsstationerne 135vinduer fra genbrugsstationerne 0 402 402 804imprægneret træ fra genbrugsstationerne 360gips fra genbrugsstationerne 991plasthavemøbler fra genbrugsstationerne 9elektronikskrot 867 283 54 1.204MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 4.916 4.916MILJØFARLIGT AFFALD 444 100 % 444HAVEAFFALD 22.847 100 % 22.847HUSHOLDNINGSAFFALD TOTALT 55.301 36 % 93.629 61 % 444 0,3 % 3.687 2,4 % 153.062INDUSTRIAFFALD 132.334 64 % 65.453 32 % 9.004 4 % 206.791dagrenovationslignende erhvervsaffald 0reject fra biogasanlægorganisk affald (inkl. madaffald) 13.471 217 13.688homogene biprodukter 24.867plast 856elektronikskrot 426 139 27 592sandblæsemidler 22papir/pap 41.098 1.087 42.185flasker/glas 3.574dæk 1.716gips 47jernbanesveller 172genbrugstræ og andet genanvendeligt 1.482jern/metal 44.775MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 2.208 2.208FARLIGT AFFALD 9.053 100 % 9.053BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 189.292 95 % 8.306 4 % 729 0 % 198.327fra erhverv 170.052fra genbrugsstationer 19.240HAVEAFFALD 15.718 100 % 15.718KLINISK RISIKOAFFALD 294 100 % 294ASBESTAFFALD 1.112 100 % 1.112AFFALD FRA RENSEANLÆG 30.540 99 % 407 1 % 30.947slam 30.540 0ristegods 407FORURENET JORD 14 100 % 14ERHVERVSAFFALD TOTALT 367.883 79 % 76.375 16 % 9.347 2,0 % 10.858 2,3 % 464.464ERHVERVSAFFALD TOTALT UDENHOMOGENE BIPRODUKTERSAMLET RESULTAT UDENHOMOGENE BIPRODUKTER343.016 78 % 76.375 17 % 9.347 2,1 % 10.858 2,5 % 439.597398.318 67 % 170.005 29 % 9.791 2 % 14.545 2 % 592.65871


AFFALDSMÆNGDER - ÅRHUS KOMMUNE - 2005Mængderne er angivet i hele tonsGENANVENDELSE FORBRÆNDINGSPECIAL-BEHANDLINGDEPONERING I ALTAFFALDSTYPE Tons % Tons % Tons % Tons % TonsDAGRENOVATION 24.995 27 % 69.031 73 % 94.026papir/pap 16.331papir/pap fra genbrugsstationerne 3.202flasker 4.148tøj 1.314STORSKRALD 7.955 17 % 33.939 73 % 4.642 10 % 46.536skrot 4.987dæk fra genbrugsstationerne 180vinduer fra genbrugsstationerne 676 676 1.351imprægneret træ fra genbrugsstationerne 270 270gips fra genbrugsstationerne 1.475pvc fra genbrugsstationerne 193elektronikskrot 1.119 296 29 1.444MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 169 169MILJØFARLIGT AFFALD 489 100 % 489HAVEAFFALD 24.402 100 % 24.402HUSHOLDNINGSAFFALD TOTALT 57.351 35 % 103.139 62 % 489 0,3 % 4.642 2,8 % 165.621INDUSTRIAFFALD 118.129 62 % 68.233 36 % 5.354 3 % 191.716organisk affald (inkl. madaffald) 12.113 7.212 19.325homogene biprodukter 22.490plast 731elektronikskrot 750 198 19 967sandblæsemidler 12papir/pap 38.181 1.040 39.221flasker/glas 2.144dæk 2.366gips 776andet erhvervsaffald via genbrugsstationerne 24 83 117jernbanesveller 51genbrugstræ og andet genanvendeligt 3.756jern/metal 34.785MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 109 109FARLIGT AFFALD 10.916 100 % 10.916BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 217.633 94 % 11.791 5 % 1.294 1 % 230.718fra erhverv 193.727fra genbrugsstationer (private) 23.906HAVEAFFALD 19.758 100 % 19.758KLINISK RISIKOAFFALD 284 100 % 284ASBESTAFFALD 1.856 100 % 1.856AFFALD FRA RENSEANLÆG 30.687 99 % 355 1% 31.042slam 30.687ristegods 355FORURENET JORD 16 100% 16ERHVERVSAFFALD TOTALT INKL.HOMOGENE BIPRODUKTERERHVERVSAFFALD TOTALT UDENHOMOGENE BIPRODUKTERSAMLET RESULTAT UDENHOMOGENE BIPRODUKTER386.207 79 % 80.489 17 % 11.200 2,3 % 8.520 1,8 % 486.416363.717 78 % 80.489 17 % 11.200 2,4 % 8.520 1,8 % 463.926421.069 67 % 183.627 29 % 11.689 1,9 % 13.162 2,1 % 629.54772


AFFALDSMÆNGDER - ÅRHUS KOMMUNE - 2006Mængderne er angivet i hele tonsGENANVENDELSE FORBRÆNDINGSPECIAL-BEHANDLINGDEPONERING I ALTAFFALDSTYPE Tons % Tons % Tons % Tons % TonsDAGRENOVATION 26.136 27 % 69.411 73 % 95.547papir/pap 17.238papir/pap fra genbrugsstationerne 3.392flasker 4.229tøj 1.277STORSKRALD 8.143 20 % 29.535 71 % 3.986 10 % 41.664skrot 4.055dæk fra genbrugsstationerne 172vinduer fra genbrugsstationerne 779 779 1.558imprægneret træ fra genbrugsstationerne 0 0gips fra genbrugsstationerne 1.667pvc fra genbrugsstationerne 210elektronikskrot 1.266 244 15 1.525hårde hvidevarer (nu en del af ee-skrot) 983MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 326 326MILJØFARLIGT AFFALD 94 23 % 315 77 % 409HAVEAFFALD 22.229 100 % 22.229HUSHOLDNINGSAFFALD TOTALT 56.508 35 % 99.366 62 % 315 0,2 % 3.986 2,5 % 160.176INDUSTRIAFFALD 107.455 54 % 83.070 41 % 10.279 5 % 200.804organisk affald (inkl. madaffald) 7.558 7.375 14.933homogene biprodukter 20.551plast 757elektronikskrot 827 159 10 997Hårde hvidevarer (nu en del af ee-skrot) 3.889papir/pap 39.764 0 39.764flasker/glas 1.984dæk 619gips 838andet erhvervsaffald via genbrugsstationerne 16 58 79jernbanesveller 0 0genbrugstræ og andet genanvendeligt 4.446jern/metal 26.206MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 210 210FARLIGT AFFALD 8.210 100 % 8.210BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 221.936 96 % 7.906 3 % 540 0 % 230.382fra erhverv 196.027fra genbrugsstationer (private) 25.909HAVEAFFALD 16.861 100 % 16.861KLINISK RISIKOAFFALD 286 100 % 286ASBESTAFFALD 1.788 100 % 1.788AFFALD FRA RENSEANLÆG 31.199 99 % 372 1 % 31.571slam 31.199ristegods 372FORURENET JORD 10 100 % 10ERHVERVSAFFALD TOTALTINKL. HOMOGENE BIPRODUKTERERHVERVSAFFALD TOTALTUDEN HOMOGENE BIPRODUKTERSAMLET RESULTAT UDENHOMOGENE BIPRODUKTER377.451 77 % 91.558 19 % 8.496 1,7 % 12.617 2,6 % 490.121356.900 76 % 91.558 19 % 8.496 1,8 % 12.617 2,7 % 469.570413.408 66 % 190.924 30 % 8.811 1,4 % 16.603 2,6 % 629.74673


AFFALDSMÆNGDER - ÅRHUS KOMMUNE - 2007Mængderne er angivet i hele tonsGENANVENDELSE FORBRÆNDINGSPECIAL-BEHANDLINGDEPONERING I ALTAFFALDSTYPE Tons % Tons % Tons % Tons % TonsDAGRENOVATION 26.019 27 % 69.658 73 % 95.677papir/pap 17.271papir/pap fra genbrugsstationerne 3.473flasker 3.945tøj 1.330STORSKRALD 10.002 26 % 24.051 63 % 3.998 11 % 38.050skrot 3.173dæk fra genbrugsstationerne 190vinduer fra genbrugsstationerne 902 902 1.804imprægneret træ fra genbrugsstationerne 771 771rent træ fra genbrugsstationerne 2.707gips fra genbrugsstationerne 1.694pvc fra genbrugsstationerne 150elektronikskrot 1.209 254 30 1.493hårde hvidevarer (nu en del af ee-skrot) 1.029MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 1.888 1.888MILJØFARLIGT AFFALD 158 39 % 245 61 % 402HAVEAFFALD 23.089 100 % 23.089HUSHOLDNINGSAFFALD TOTALT 59.110 37 % 95.755 60 % 245 0,2 % 3.998 2,5 % 159.107INDUSTRIAFFALD 113.605 52 % 92.148 42 % 14.607 7 % 220.361organisk affald (inkl. madaffald) 8.430 7.336 15.765homogene biprodukter 17.867plast 699elektronikskrot 804 169 20 993Hårde hvidevarer (nu en del af ee-skrot) 3.645papir/pap 43.016 43.016flasker/glas 2.301dæk 390gips 1.352andet erhvervsaffald via genbrugsstationerne 0 269 1.739genbrugstræ og andet genanvendeligt 5.656jern/metal 29.445MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 256 256FARLIGT AFFALD 47 8.071 99% 8.118BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 222.050 98 % 3.576 2 % 0 0 % 225.626fra erhverv 197.640fra genbrugsstationer (private) 24.409HAVEAFFALD 22.094 100 % 22.094KLINISK RISIKOAFFALD 285 100 % 285ASBESTAFFALD 2.627 100 % 2.627AFFALD FRA RENSEANLÆG 29.860 99 % 354 1 % 30.214slam 29.860ristegods 354FORURENET JORD 227 100 % 227ERHVERVSAFFALD TOTALT INKL.HOMOGENE BIPRODUKTERERHVERVSAFFALD TOTALT UDENHOMOGENE BIPRODUKTERSAMLET RESULTAT UDENHOMOGENE BIPRODUKTER387.609 76 % 96.381 19 % 8.356 1,6 % 17.461 3,4 % 509.808369.742 75 % 96.381 20 % 8.356 1,7 % 17.461 3,5 % 491.941428.852 65,9 % 192.136 29,5 % 8.601 1,3 % 21.459 3,3 % 651.04874


AFFALDSMÆNGDER - ÅRHUS KOMMUNE - 2008Mængderne er angivet i hele tonsGENANVENDELSE FORBRÆNDINGSPECIAL-BEHANDLINGDEPONERING I ALTAFFALDSTYPE Tons % Tons % Tons % Tons % TonsDAGRENOVATION 23.884 25 % 70.411 75 % 94.295papir/pap 15.161papir/pap fra genbrugsstationerne 3.345flasker 4.051tøj 1.326STORSKRALD 14.597 37 % 19.428 49 % 5.581 14 % 39.607102, Småt brændbart affald, gns+genbrugspladser (direkte) 707104 (prod.nr.303, fordeling), fra genbrugspladser 1.426104 (prod.nr.108), fra genbrugspladser 34105a (108) + 1203 (110), fra genbrugspladser 60130a (prod.nr.108), fra genbrugspladser 4skrot 3.549dæk fra genbrugsstationerne 187vinduer fra genbrugsstationerne 0 1.469 1.469imprægneret træ fra genbrugsstationerne 865 865rent træ fra genbrugsstationerne 7.211gips fra genbrugsstationerne 1.424pvc fra genbrugsstationerne 196plast fra genbrugsstationerne 19elektronikskrot 1.231 172 29 1.431hårde hvidevarer 976MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 1.395 1.395MILJØFARLIGT AFFALD 150 34 % 290 66 % 441HAVEAFFALD 20.766 100 % 20.766HUSHOLDNINGSAFFALD TOTALT 59.247 38 % 91.384 58 % 290 0,2 % 5.581 3,6 % 156.503INDUSTRIAFFALD 129.890 59 % 82.037 37 % 9.836 4 % 221.763organisk affald (inkl. madaffald) 11.112 7.314 18.426homogene biprodukter 14.086pvc via genbrugsstationerne 62plast 756elektronikskrot 1.504 210 35 1.749Hårde hvidevarer 7.590papir/pap 49.501 49.501flasker/glas 2.178dæk 334gips 1.150andet erhvervsaffald via genbrugsstationerne 0 0 464genbrugstræ og andet genanvendeligt 7.748jern/metal 33.930MELLEMLAGRET BRÆNDBART AFFALD 1.395 1.395FARLIGT AFFALD 47 8.275 99 % 8.323BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 227.246 96 % 8.943 4 % 5 0 % 236.193fra erhverv 202.798fra genbrugsstationer (private) 24.447HAVEAFFALD 19.772 100 % 19.772KLINISK RISIKOAFFALD 307 100 % 307ASBESTAFFALD 1.531 100 % 1.531AFFALD FRA RENSEANLÆG 29.613 99 % 306 1 % 29.919slam 29.613ristegods 306FORURENET JORD 10.770 0 % 10.770ERHVERVSAFFALD TOTALT INKL.HOMOGENE BIPRODUKTER406.521 77 % 92.729 17 % 8.582 1,6 % 22.141 4,2 % 529.973ERHVERVSAFFALD TOTALT UDENHOMOGENE BIPRODUKTER392.435 76 % 92.729 18 % 8.582 1,7 % 22.141 4,3 % 515.887SAMLET RESULTAT UDEN HOMOGENE BIPRODUKTER 451.683 67,2 % 184.113 27,4 % 8.872 1,3 % 27.722 4,1 % 672.39175


AffaldVarme ÅrhusBautavej 18210 Århus VTlf. 8940 1500affaldvarme@aarhus.dkwww.affaldvarme.dk1008400

More magazines by this user
Similar magazines