Det åbne land

byplanlab.dk
  • No tags were found...

Det åbne land

Det åbne landDebat i efteråret 2007Miljøministeriet | Realdania


Plan09 er et partnerskabsprojekt mellemFonden Realdania og Miljøministeriet omudvikling og fornyelse af plankultureni kommunerne. Formålet er at bidrage tilkvalificering af det fremtidige plangrundlagi landets 98 kommuner.Visionen er at fremme en kommunal planlægning,• der fokuserer på værdifulde bymiljøer,bebyggelser og attraktive landskaber,• der bygger på politisk ejerskab ogengagement,• der er præget af fagligt professionelleog innovative planlægningsmiljøer.Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværkmed alle kommuner samt støtte til etantal visionære kommunale eksempelprojekter.Læs mere på www.plan09.dkIndholdDet åbne landUdgivet af | Plan09Konsulent | Publicis og Vilhelm MichelsenFotos | Plan09, Jens V. NielsenLayout | Tegnestuen Jens V. NielsenTryk | Vilhelm Jensen & PartnereISBN tryk: 978-87-7279-787-8ISBN netudgave: 978-87-7279-788-5© Plan09 juni 2007124681011121416181920En samlet landpolitik for det åbne land?Det åbne land er under presInspiration til arbejdet med planstrategienStrategier og ideer diskuteres i efteråret 2007Temaer i planlægning i det åbne landByen møder landetHistorien i landskabetStore anlæg i landskabetAktivt friluftslivByggeri ved kysterneCase: Jammerbugt KommuneCase: Århus KommuneCase: Holbæk Kommune


En samlet landpolitik for det åbne land?Efteråret 2007 vil rundt om i landet blive præget af enintensiv debat om visioner, strategier og mål for udviklingeni det åbne land.Flertallet af kommuner offentliggør udkast til planstrategientil debat. I løbet af efteråret udsender regionerneudkast til de regionale udviklingsplaner til debat.I slutningen af juni startede Miljøministeriets miljøcentrevand- og Natura 2000-planlægningen med enidefase og offentlige høringer i efteråret. De LokaleAktions Grupper, som er nedsat i tilslutning til landdistriksprogrammerne,kommer også med forslag tiludviklingsstrategier. Endelig må det forventes at Infrastrukturkommissionensforslag til regeringen vilindgå i de kommunale debatter.Der er altså meget i gang samtidigt, som på forskelligvis berører planlægningen i det åbne land. Og detskulle nødigt ende i sektorplaner, som ikke er velkoordinerede.Synergieffekten består tværtimod i atskabe sammenhæng. Kommunernes udvidede ansvarer betydningsfuldt. For det åbne lands vedkommendekan planstrategiarbejdet bruges til at skabesammenhæng i ideer og visionerne gennem en helhedsorienteretlandpolitik. En tvilling til den bypolitik,som kommunerne også står for.En vigtig del af opgaven går ud på at lave en kritiskvurdering af, hvilke dele af arvesølvet fra regionplanlægningen,der umiddelbart kan overføres til kommuneplanenog hvilke dele, der skal justeres eller tænkeshelt forfra. Planstrategi 2007 er startskuddet til delokalpolitiske diskussioner og prioriteringer om, hvordanlandbrug, natur, landskaber og ikke mindst debynære områder skal udvikle sig.Nogle prioriteringer vil være mere populære end andre.Der findes mange holdninger til ”livet på landet”,og det er sjældent muligt at imødekomme alle. For atvære på forkant er det derfor en god idé at undersøgehvilke interesser, ønsker, behov og holdninger til detåbne land, der trives blandt borgere, foreninger, landbruget,erhvervsdrivende og andre aktører.Dette debatoplæg er skrevet som inspiration til de politikereog planlæggere, som står over for den udfordrendeopgave, det er at fastlægge en fremtidig kommunallandpolitik, hvor helheden er i fokus, og hvorde forskellige planformer i det åbne land spiller sammen.Plan09, juni 2007Niels ØstergårdFormand for styregruppenSvend Erik RolandsenSekretariatsleder


Det åbne land er under presDe forskellige behov – og ofte modsatrettede interessermellem beskyttelse og benyttelse – betyder, atdet åbne land er under pres fra mange sider. Landmanden,der netop har investeret et millionbeløb i etnyt anlæg forventer ”investeringssikkerhed”, ornitologenvil beskytte fuglene og deres levesteder, turismeerhvervetønsker at tilbyde attraktive oplevelser, ogfamilien der har besluttet sig for at flytte på landet, vilbo i naturskønne omgivelser med et trygt og sikkertnærmiljø. Derfor kræver det bevidste, lokalpolitiskevalg at finde den rigtige balance mellem udvikling aferhvervsliv, fritids- og friluftsliv samt at sikre kvaliteterog variation i landskaberne.Planlægningen af det åbne land er en proces, somhele tiden er i gang. Naturen og landskaberne forandrersig hele tiden i takt med udviklingen af resten afsamfundet og tidens strømninger. Fx påvirker de stadigmere effektive produktionsformer i landbrugetstore landområder, danskernes øgede interesse forfriluftsliv, sundhed og rekreation skaber ny efterspørgselefter fx golfbaner, lystbådehavne og moto­crossbaner, og den generelle vækst i samfundet skaberbehov for nye veje, affaldsanlæg og højspændingslednnger.Udover de mange interesser, som ermed til at forandre landskaberne, er også naturen isig selv i forandring. Engarealer og ådale, der ikkeplejes, springer i skov, og mange kystlandskaber forandreskonstant under vejrets påvirkninger. Mangesteder bliver der færre naturområder og de blivermere opsplittede.Den hidtidige regionplanlægning er et godt grundlagat bygge videre på, men pga. dynamikken i det åbneland vil der løbende være behov for at udvikle kommuneplanen.Landbrugets udvikling forandrer det åbne landLandbrugets strukturudvikling vil få stor betydning for,hvordan det åbne land vil udvikle sig. I dag opføresder omkring to mio. m 2 nye landbrugsbygninger omåret i Danmark. Samtidig forventer Dansk Landbrug,at der inden 2015 kun vil være 7-10.000 landbrug tilbagemod de 25.000, der eksisterer i dag. Det åbneland bliver dermed præget af nedlagte, mindre landbrugog nye, store landbrugsbyggerier.Landbrugets arealanvendelse har også stor betydningfor det åbne land og for dets miljø i bred forstand.Derfor er det vigtigt, at kommunerne forholdersig til landbrugets fremtidige udvikling og for placeringog udformning af nye landbrugsbygninger. Realdaniahar igangsat to initativer, som sætter fokus påudviklingen i det åbne land: En projekt om fremtidenslandbrugsbygninger, som også rummer udviklingsprojekterom lokaliseringsplanlægning for landbrugsbyggeri,og et projekt med fokus på landdistrikter oglandsbyer. Desuden vil Skov- og Naturstyrelsen igangsættedialogprojekter om kommunale landbrugsstrategier.Læs mere på www.realdania.dk


det åbne land


Inspiration til arbejdet med planstrategienDen nye planstrategi skal bl.a. beskrive kommunensvisioner og mål for udviklingen i det åbne land, ogsamtidig fastlægge hvordan kommuneplanrevisionenskal gennemføres i 2007-2009. Der skal bl.a.tages stilling, om regionplanen skal indarbejdesuændret, eller om der skal foretages ændringer i eteller flere temaer. Ændringer kræver ofte et grundigtanalysearbejde, og for nogle kommuner vil det væreen næsten uoverkommelig opgave at revidere heleplanlægningen for det åbne land i perioden frem til2009. Derfor er det vigtigt at prioritere indsatsen.Samtidig er planstrategien en god anledning til at skabeet lokalpolitisk overblik over de væsentligste udfordringerpå miljøområdet i den enkelte kommune.Lav proceskøreplaner og gå tidligt i dialogDa der er mange og nye aktører på banen, der harforventninger og ønsker til den fremtidige udvikling idet åbne land, er det en god idé at kommunikereplanlægningsinitiativerne klart ud i offentligheden, fxved at offentliggøre en ”køreplan”, når der igangsættesen ny planproces. Det gælder både for planstrategierog kommuneplaner. Køreplanen kan informereom hvornår og hvordan der er mulighed for at få indflydelsepå arbejdet. Køreplanen kan samtidig fastlæggeden politiske proces, så det sikres at der skabespolitisk ejerskab til planlægningen af det åbneland.En række kommuner har allerede forankret den løbendedialog om planlægningen i det åbne land i fx etgrønt råd. Det kan medvirke til at sikre en langsigtetforankring og koordination af indsatsen.Skab et godt beslutningsgrundlagEt godt videns- og beslutningsgrundlag er en forudsætningfor en nuanceret dialog med aktørerne og forformulering af planstrategiens visioner og mål og prioriteringaf indsatsen i 2007-2009. Der er behov foren oversigt over regionplanens visioner, mål og retningslinierfor det åbne land samt et overskueligt kortmateriale.Oversigten kan angive hvilke dele, derovergår til den kommunale planlægning, og hvilkeder i fremtiden varetages i statens og regionernesplanlægning.Derfor er også behov for at belyse, hvad statensplanlægning for vand og Natura 2000 betyder forkommunens egen åben land planlægning. Det kanlyde som en kompleks opgave. Men hvis kommunentidligt får vurderet sammenhængen og får fastlagt en”grøn hovedstruktur”, så vil der også være gode mulighederfor at skabe synergi mellem kommunens og


statens planlægning. Fx ved at prioritere naturgenopretningsprojektersom på samme tid kan understøtte flere mål fx grundvandsbeskyttelse,rekreative formål og hensyn til beskyttedebiotoper.Vurderingen i planstrategien kan baseres på allerede tilgængeligeanalyser og redegørelser. Større analyser somfx en landskabskarakterkortlægning eller en naturkvalitetsplanlægningkan igangsættes i forlængelse af planstrategien,som forberedelse til arbejdet med kommuneplanenog andre initiativer som fx lokale landbrugsstrategier.Det er også at stor betydning for sammenhængene i detåbne land at koordinere indsatsen med nabokommunerne,når der udarbejdes analyser og temaplaner forfx landskabsbeskyttelse og kyster. Dermed kan derspares tid og penge, samtidig med at planlægningenbliver mere sammenhængende.De nye regioners udviklingsplaner beskæftiger sigogså med natur og miljø, men på et mere overordnetniveau. Disse planer fokuserer på initiativer,der kan skabe synergi mellem natur, miljø, erhvervsudvikling,turisme osv. og ikke på den konkretearealanvendelse.det åbne land


Strategier og ideer diskuteres i efteråret 2007Planstrategi 2007 er en unik anledning til at koordinerede mange parallelle planprocesser i det åbneland i den enkelte kommune. Det er i efteråret 2007grundstenen til en samlet landpolitik lægges. De væsentligsteprocesser relaterer sig til kommuneplanlægningen,landdistriktsprogrammet og statens vandogNatura 2000 planlægning.KommuneplanenPlanstrategi 2007 er startskuddet til at få udarbejdetden nye kommuneplan for by og land, som skal værefærdig i 2009. Næsten alle kommuner forbereder enoffentlig debatperiode i efteråret 2007. Nogle kommunerhar dog allerede fremlagt deres forslag til planstrategi.Kommuneplanprocessen omfatter derefteren offentlig høring om forslaget til kommuneplanen,som typisk vil finde sted i efteråret 2008 og foråret2009. Kommuneplanen kan bestå af en samlet planfor hele kommunen eller af flere område- og temaplaner.Meget tyder på, at de fleste kommuner vil udarbejdeen samlet kommuneplan 2009.LanddistriktsprogrammetDet nye landdistriktsprogram 2007-2013 rummer enrække støtteordninger og projektmidler. Midlerne kanmedvirke til at opfylde kommunale målsætninger ombeskyttelse og forbedring af landskaber, natur ogmiljø samt til at udvikle livet i landdistrikterne. Denstørste andel af midlerne til natur og miljø forventesanvendt til finansiering af naturvenlig drift mv. i Natura2000-områderne, og til forbedring af vandkvaliteten,ligesom EU´s 2010-mål om biodiversitet i et vist omfangkan medfinansieres. Endvidere anvendes en betydeligandel af midlerne til økologisk jordbrug, vådområder,randzoner og privat skovrejsning.For at sikre en høj grad af lokal indflydelse vil dele aflanddistriktsprogrammet bygge på, at lokale aktionsgrupper– de såkaldte LAG’er – udarbejder udviklingsstrategierog indstiller projekter til godkendelse ihenhold til udviklingsstrategierne. LAG’erne består afprivate og offentlige aktører. Det er oplagt at koordinereprocesserne omkring LAG’ernes udviklingsstrategiermed kommuneplanprocessen.Planprocesser i det åbne land 2007-20102007 20082009 2010PlanstrategierKommuneplanerRegionale udviklingsplanerVækstforaernes erhvervsudviklingsstrategierLøbende justeringerKommunalvalgNy start...Ny start...Ny start...Ny start...Statslige vandplanerKommunalehandleplanerStatslige Natura 2000-planerKommunalehandleplanerRegionale råstofplanerLanddistriktsprogrammets støtteordningerProgram 2007-2013 + lokale aktionsgrupperSignaturPlanprocesser i det åbne land 2007-2010IdéfaseForslag tilstrategi/planOffentlighøringEndeligstrategi/plan


Statens vand- og Natura 2000-planlægningStaten udarbejder i perioden 2007-2009 planer forvand og Natura 2000-områder. Planerne vil indeholdebindende mål for vand- og naturkvaliteten – og dermedsætte rammer for kommuneplanlægningen. I2010 skal kommunerne udarbejde forslag til kommunalehandleplaner. Mange af de konkrete initiativerforudsætter arealreservationer i kommuneplanen tilfx skovrejsning, vådområder og nye naturområder.Staten indkalder ideer til arbejdet i 2. halvår 2007,altså samtidig med at mange kommuner vil haveplanstrategien i offentlig høring.Den regionale udviklingsplanNatur og miljø indgår også som emner i den regionaleudviklingsplan. Regionen og kommunerne kanfx vælge i fællesskab at anvende naturen og miljøettil at udvikle og profilere særkender. Et andet emne eroplevelsesøkonomien med fokus på naturens betydningfor turismen. Den regionale udviklingsplan bliveret langt bedre bedre værktøj og afsæt for den samlederegionale udvikling, hvis kommunerne går aktivtind i arbejdet om fælles visioner og indsatsområder.Planstrategi 2007Kommunalbestyrelsens ansvar foren helhedspolitik for land (og by)• Regional udviklingsplan• Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi• Regional råstofplanVisioner og målKommuneplan 2009• „Arven„ fra Regionplan 2005• Hovedstruktur for hele kommunen• Retningslinier og rammer for- anlæg og myndighedsopgaver i det åbne land- landzoneadministrationen- landområdernes fremtid• Statslig infrastruktur• Fingerplan 2007 forHovedstadsområdet• Oversigt over statensinteresserLanddistriktsprogrammet• Mål: Mere liv på landet• Støtteordninger fra EU og staten• Etablering af lokale aktionsgrupper (LAG’er)Vandplaner og Natura 2000• Mål: Renere vand og rigere natur• Statslige planer 2007-2009• Kommunale handleplaner 2010Drivkrafter og udfordringerLandbrugets strukturudvikling • Bosætningsmønstret ændres • Befolkningen efterspørger naturoplevelser og friluftslivStore investeringer i naturgenopretningSamlet landpolitik med afsæt i planstrategiendet åbne land


Temaer i planlægningen af det åbne landNye emner i kommuneplanenNår kommunerne nu overtager ansvaret for opgaver idet åbne land, betyder det helt nye muligheder attænke by og land sammen. Kommunerne skal delsforholde til det fremtidige bymønster i kommunen,dels hvordan udviklingen i relationerne mellem by ogland skal foregå i kommunerne og hvordan beskyttelseshensynenei det åbne land varetages. Hvor derfør var en arbejdsdeling, så kommunerne groft sagtplanlagde i byerne og amterne og HUR i det åbneland, så skal kommunerne nu fremover udforme ensammenfattende planlægning for land og by.Fra regionplan til kommuneplanIndtil kommunerne har udarbejdet retningslinier forbenyttelsen og beskyttelsen af det åbne land er indholdeti regionplanerne fortsat gældende.I den kommende kommuneplan vil det være nærliggendeat overføre nogle af regionplanens retningslinjeruændret og så til gengæld udvikle og præge andreemner. Det er derfor nødvendigt at forholde sig tilregionplanen og tage stilling til, hvilke emner derumiddelbart kan overføres, og hvilke der skal bearbejdesmere eller mindre grundigt i kommuneplanen.Staten påser, at kommunerne varetager overordnedeinteresser i kommuneplanlægningen. På nogle områderarbejder staten desuden konkret med planlægningi det åbne land, som grundlag for kommunernessenere opfølgning i handleplanerne. Det gælder bl.a.i de internationale naturbeskyttelsesområder og i forholdtil vandmiljøet. Men kommunerne har via dekommunale planstrategier mulighed for at kommemed indspil til de statslige planer. Staten planlæggerogså for bl.a. de grønne kiler i hovedstadsområdet iFingerplan 2007.De nye kommunale ”spilleregler” for, hvad der kanske og ikke ske i det åbne land, må i ligeså høj gradsom tidligere i regionplanlægningen leve op til statsligemål og politikker.Det åbne land ind planstrategien!Arbejdet med det åbne land i planstrategien kan skemed udgangspunkt i et generelt ønske om at ajourføreet tema i regionplanen, eller det kan være aktuelleplanlægningskonflikter, som allerede nu tegnersig.Eksempler på beskyttelseshensyn som kommunerne har overtaget- De værdifulde landskaber- De særlige geologiske dannelser- Kulturhistoriske værdier i byerne og det åbne land.- Sikring af de regionale og lokale naturområder og af en sammenhængende grøn struktur- Friluftsområderne i det åbne land- Beskyttelse af de kystnære områderBeskyttelseshensyn staten skal lave planer for- De internationale naturområder: ”Natura 2000- planer”- Beskyttelse af grundvand og overfladevand: ”Vandplaner”


det åbne land


TemaByen møder landetBy og land kan mødes på mange måder, og det enkelteudviklingsprojekt – fx en planlagt byudvikling ellerinfrastrukturanlæg – skal ses i en større sammenhæng.I den tidligere arbejdsdeling i planlægningenmellem amt og kommune, kunne det være svært atvide hvem, der havde ansvaret for, at mødet mellemby og land skete på passende vis. Regionplanmyndighedensopgave var at beskytte fx et særligt værdifuldtlandskab eller et interessant geologisk fænomen.Kommunen kunne imidlertid argumentere foren anden proíoritering for at fremme en ønsket byudvikling.I mange tilfælde skete det uden at nogen af parterneforholdt sig til, hvordan byudviklingen på passede viskunne tilpasses det åbne land, samtidig med at hensynenetil beskyttelsen af landskab og natur blev varetaget.I den kommende kommuneplan får kommunen nytråderum og nye muligheder for at planlægge byudviklingenog overgangen mellem by og land.Planlægningen af byudviklingen bør indledningsvistage udgangspunkt i en afklaring af kommunensfremtidige bymønster. Dernæst kan man så forholdesig mere konkret til den enkelte bys udvikling og mødemed det åbne land, og herunder også indtænkerekreative tilbud til indbyggerne i byen, samtidig medat fx de landskabelige hensyn varetages.Til overvejelse i planstrategien- Hvordan skal det åbne land og byerne mødes?- Hvor skal der planlægges byudvikling i den nyekommune?- Hvordan kan ønsker om byudvikling og fritidsaktiviteterog hensyn til landskaber og naturområderop til byen forenes?- Skal regionplanens beskyttelsesområder - isærnær ved byen revurderes?- Giver det lokale kendskab i øvrigt anledning tilændring i regionplanens udpegninger?- Hvordan samarbejder vi med nabokommunen ombrug og beskyttelse af det åbne land?10


TemaHistorien i landskabetMenneskers virke har sat sig mange spor i de danskebyer og landskaber. Mange af sporene er bevaringsværdigepå den ene eller den anden måde og udgørofte hele miljøer – kaldet kulturmiljøer.Et eksempel er kirkerne, som ofte ligger smukt oghøjt i det danske landskab, og hvor det er vigtigt atbevare indsigten til kirken. Andre kulturmiljøer i detåbne land kan være bevaringsværdige landsbyer,større samlinger af fortidsminder eller borganlæg.Det kan også være fabrikker og anlæg fra den tidligeindustrialisering.Men også i byerne kan der være kulturmiljøer, derskal indgå i planlægningsovervejelserne. Kommunenskal således tage stilling til, om regionplanens udpegningerskal suppleres med de bevaringsværdige kulturmiljøeri byerne.Til overvejelse i planstrategien- Hvordan passer vi på kulturarven?- Skal regionplanernes udpegninger revideres udfra det lokale kendskab?- Skal byernes kulturmiljøer med?- Skal der nedsættes et kulturmiljøråd for at få hjælptil arbejdet?KulturmiljørådMuseumsloven giver kommunerne mulighedenfor at nedsætte kulturmiljøråd.Kulturmiljørådet kan rådgive kommunenog er sammensat af museumsfolk, lokalhistorikere,restaureringseksperter og andresagkyndige.det åbne land11


TemaStore anlæg i landskabetVindmøllerPlanlægningen for vindmøller er ikke forbi. Alleredenu skal der detailplanlægges for de vindmølleområder,der er udpeget i regionplanerne, og der skal tagesstilling til, hvor og hvordan eksisterende vindmøllerpå op til 450kW skal fjernes. De nye vindmøllerskal, for at opnå de statslige tilskud, være i drift indenudgangen af 2009.I efteråret 2007 indledes en ny planlægningsrundefor vindmøller. Den skal følge op på anbefalingernefra regeringens planlægningsudvalg for vindmøllerpå land. Denne planlægningsopgave kan meget passendebehandles i de kommende kommuneplanstrategieri ”vindkommunerne”.Store husdyrbrugEn stor udfordring for den kommunale planlægning erde mange nye husdyrbrug, der skal etableres i dekommende år. Afhængig af landbrugsstrukturen i denenkelte kommune kan det blive en af de helt store,fremtidige opgaver i den nye kommuneplan at sikreat de lokaliseres og udformes hensigtsmæssigt.Næsten alle de lysåbne naturområder, som vi ønskerat bevare og udbygge, kræver, at der er dyr, der afgræsserdem, eller at de drives i en ekstensiv landbrugsdrift.Det gælder for eksempel vore overdrev,heder og enge, hvor lysåbne naturområder er vigtigeat bevare af hensyn til vilde planter og dyr, samt delysåbne områder ind mod byerne, som spiller en vigtigrolle i oplevelsen af de bynære landskaber. Udviklingeni landbruget går i retning af færre græssendedyr til at vedligeholde sådanne lysåbne naturområder.Ind mod byerne går landbrugsstrukturen oftemere elle mindre i opløsning, hvorefter det kan blivemeget omkostningsfuldt at få sådanne områder afgræsset.Kommuneplanen bør både forholde sig til strategiskespørgsmål om landbrugets fremtidige udvikling i kommunen,som bl.a. kan bygge på en analyse af deneksisterende landbrugsstruktur, samt mere konkret tilhvor de nye, store landbrugsindustrier bør placeres ilandskabet med hensyntagen til natur- og miljøforholdi øvrigt.Til overvejelse i planstrategien- Er der behov for at kommunen udarbejder enlandbrugsanalyse og en landbrugsstrategi?- Er der behov for at revidere de værdifulde landbrugsområderfra regionplanen?- Skal der udformes retningslinjer og udpeges områderfor lokalisering af landbrugsbyggeri i kommuneplanen?- Er der behov for at understøtte ekstensivt landbrugsdrifti de bynære områder og i givet fald,hvordan kan det gøres?12


Forholdet til landskabetNye vindmølleparker, nye landbrugsindustrier og andrestore anlæg i det åbne land stiller store krav tilkommunernes landskabsplanlægning.Regionplanerne har udpeget særlige landskaber oggeologiske interesseområder. Hvordan kan de nyestore anlæg i det åbne land forenes med disse beskyttelsesinteresser?Og er regionplanens udpegningergode nok, når der skal tages stilling til nye storeanlæg?Til overvejelse i planstrategien- Hvor skal nye vindmøller placeres i kommunen?- Hvilke hensyn skal der tages når nye store landbrugskal etableres?- Er beredskabet – amtets udpegninger af beskyttelsesområderbrugbare?- Skal udpegningerne justeres ud fra det lokalekendskab?Landskabskaraktermetoden– en ny måde at se på landskabetMiljøministeriet har sammen med Skovog Landskab ved KVL udviklet en helt nymetode til beskrivelse af landskaberne.En vejledning om metoden udsendes isommeren 2007. Den kan med fordel dannegrundlag for den nye kommuneplansretningslinier for beskyttelse af landskabet.det åbne land13


TemaAktivt friluftslivDet åbne land er en efterspurgt ressource. Både tilorganiserede fritidsaktiviteter som fx golf, skydning,motocross og andre former for fritidsaktiviteter, og tilmere uorganiserede fritidsaktiviteter som fx udflugtermed madkurven, cykelture, vandreture osv.Kommuneplanen kan skabe overblikket over mulighederne,og vise hvor de tilbud der er i dag kan suppleresmed nye tilbud. Kommunerne har overtagetamternes og HURs hidtidige planlægningsopgavemed udpegning og sikring af udflugtsområderne.Et net af stierAfmærkede, sammenhængende cykelruter er alleredeetableret overalt i landet, men de kan suppleresmed lokale muligheder for cykelture. I disse år bliverogså vandreture i landskabet mere og mere populære.Både for den lokale familie, der vil gå en lang turmed børnene, men også for turisten der kommer medrygsækken. I de senere år er der etableret sammenhængendecykel- og vandreruter flere steder i landet,og disse ruter kan eventuelt udbygges.Ny natur til befolkningenMange steder genskabes naturområder, fx nye søer,der for få årtier siden blev omskabt til landbrugsjord.Det sker til glæde for dyre- og plantelivet, men sandeligogså til glæde for byens borgere, der med dissenye naturområder får nye udflugtsmål. Kommuneplanenkan give kvalificerede bud på, hvor disse områderkan genskabes, og samtidig bidrage til bedre natur-og vandkvalitet.Golf eller motocross?Men der skal også være plads til de mere traditionellefritidsaktiviteter, fx golfbaner, motocross, campingpladsereller flyvepladser for svævefly. Nogle fritidsanlægkan være upopulære og derfor vanskelige atplacere. Det gælder i særdeleshed støjende fritidsanlægsom fx motorsports- og skydebaner.Kommuneplanen skal anvise placeringsmulighederfor alle disse aktiviteter, i en afvejning overfor den naturder skal beskyttes eller de smukke landskabsbillederder skal bevares. Kommunen kan også planlæggefor kolonihaver.Til overvejelse i planstrategien- Hvilke nye fritidstilbud skal kommuneplanen sikremuligheder for?- Hvor er de områder, som er egnet til naturgenopretning- til glæde for dyr og planter, men også forlokalbefolkningen og turister?- Hvilke upopulære fritidsanlæg skal der skaffesplads til i kommunen – og hvor?NaturgenopretningsprojekterNaturgenopretningsprojekter kan realiseressåvel i statsligt som i kommunalt regi.14


det åbne land15


TemaByggeri ved kysterneKysterne er efterspurgte. Alle vil bo ved vandet - ellervære ved vandet. Planloven rummer en række restriktioner,når det gælder kystnærhedszonen, defineretsom de nærmeste ca. 3 km ved kysten. I dennezone skal der være særlige begrundelser for at få lovtil at bygge.Kommunen kan ikke udlægge nye sommerhusområderi kystnærhedszonen, bortset fra den særlige engangskvotepå 8000 sommerhuse fra 2004, som udmøntesi landsplandirektiver.I det hele taget skal kommuneplanen ifølge planlovenindeholde en samlet strategi for, hvordan man vil varetagebeskyttelsen af kystlandskabet og altså ogsåfor, hvor og hvordan byggeri og anlæg skal placeres.Til overvejelse i planstrategien- Hvilke byer i kystnærhedszonen skal udviklesog hvordan?- Hvilke ferieanlæg skal der tages højde for?- Hvordan sikres adgangen til kysten og til vandetfor feriegæsten og den lokale befolkning?Kun hvis der er særlige grunde til det, kan der planlæggesfor fx byudvikling og anlæg for friluftslivet ikystnærhedszonen.Disse særlige begrundelser skal kommunen arbejdemed i sin kommuneplan, hvis man ønsker at en eksisterendeby skal vokse, eller hvis man fx vil planlæggefor et feriehotel eller en lystbådehavn.Planloven om kysterPlanloven indeholder særlige bestemmelseom planlægning i kystnærhedszonen ogkommuneplanen skal indeholde en særligplanlægning for arealanvendelsen i kystnærhedszonen.16


Eksempel på zonering af etkystområde ved Limfjorden.17


Case: Åbent land på dagsordnen i Jammerbugt KommuneJammerbugt Kommune indgik i foråret 2007 et samarbejdemed Danmarks Naturfredningsforening ogden lokale landboforening LandboNord om Plan09-eksempelprojektet ”Åbent land på dagsordnen”. Projektetfokuserede på Jammerbugt Kommunes fremtidigeplanlægning i det åbne land, med planstrategiensom første opgave. Planstrategien bygger bl.a. på engrundig ”kompenceopbygning” politisk og administrativtvia tre ekskursioner i kommunens natur og landskabersamt et byrådsseminar.Projektet har således sat det åbne land på den politiskedagsorden gennem et holdningsdannende projektforløb.Ca. 2/3 af Jammerbugt Kommunes politikereog mange embedsmænd deltog, og der varenighed om, at forløbet i høj grad har forøget deltagernesviden om den natur og de kulturmiljøer JammerbugtKommune har. De er nu langt bedre rustet tilat tage udfordringen op som forvalter af det åbneland.Strategi for det åbne landJammerbugt Kommune har nu offentliggjort planstrategiog Strategi for Lokal Agenda 21. Den overordnedevision er atbevare og udvikle de særlige natur-, landskabs- ogkulturværdier som et aktiv for alle aspekter af kommunensudvikling. Det skal bl.a. ske ved at- differentiere landzoneadministrationen ifht. Højtprioriterede områder med unik natur eller kulturarv,samt øvrige områder,- undersøge behovet for at revidere fredninger,- undersøge mulighederne for på lang sigt at naturgenoprettelavbundsarealer,- udarbejde en indsatsplan for særligt truede arter,- lave en langsigtet plan for et naturnetværk beståendeaf grønne og blå ”korridorer”.Kommunen har også opmærksomhed på at følge udviklingenifht. mulige klimaforandringer – fx stigendevandstand.18


Case: Ny strategi for det åbne land i Århus KommuneÅrhus Kommune arbejder med en planstrategi, derrummer sammenhængende strategier for byvækst,landbrug, rekreative tilbud, natur osv. Målet er bl.a. atskabe plads til 50.000 nye boliger frem til 2030. Strategiprocessenhar omfattet en grundig dialog medkommunens fællesråd (lokalråd), landbrugets organisationer,natur- og friluftsorganisationerne mv. Parternehar i samarbejde med forvaltningen formuleretet oplæg til politikerne. Som supplement blev borgernesholdninger og brug af det åbne land undersøgtvia kommunens elektroniske borgerpanel, som omfatterca. 2.200 århusianere.Den nye planstrategi lægger bl.a. op til en differentieretstrategi for landbrugets udvikling, hvor der tæt påbyområderne satses på mindre landbrug med nicheproduktion,gårdbutikker og oplevelser for bybefolkningen,mens de større, fremtidige industrilandbrugskal placeres i større afstand fra byen. Der arbejdesogså med en ny strategi for skovrejsning, som bl.a.sigter mod etablering af flere mindre, bynære skovemeget tæt på de nye byudviklingsområder, frem forstørre skovområder i større afstand fra byen. Kommunenvil også arbejde videre med at analysere ogplanlægge rekreative tilbud i næroplandet til de nyebyudviklingsområder.Vandet spiller også en væsentlig rolle. Planstrategienrummer bud på gennemførelse af nye naturgenopretningsprojektersamt etablering af naturnetværk gennemådalene. Endelig sættes der fokus på beskyttelseaf grundvandet.HadstenSpørringHornsletblandt andet gives gode muligheder for at bevæge sig idet offentlige rum og for at dyrke motion og idræt. Detkelturenfrem for bilturen til det nemme og sunde valg,HinnerupHårupSkødstrup-LøgtenSøftenTrigeLisbjergElevLystrupSkæringVenstreSabroEgåByvækstmodel i ÅrhusTilstKommunes planstrategi.bredde. Erhvervslivet kan rekruttere medarbejdere medByvækstmodelNy by og større byvækstarealerPrincipperNy by eller størrebyområdeHarlevÅrslevStørre regionalterhvervsområdeGrøn hovedstruktur ogrekreative områderHasselagerLet- og nærbaneHøjrePlanlægningen forfremtidens landbrugbaserer sig bl.a. på enanalyse af størrelsen afde nuværende bedrifter.SkanderborgStillingHørningSolbjergMårsletMallingBederLetbanestationerdet åbne land19


Case: Bynærhedszoner i Holbæk KommuneNår arealanvendelsen i byerne og på landet samles ikommuneplanen vil det i nogle kommuner være naturligtat sætte særligt fokus på de bynære områder.Det gælder særligt i de områder, hvor der er storepotentialer i at sammentænke byudvikling og rekreativeområder, eller hvor der er særlig risiko for konfliktmellem fx byudvikling og ønsker om at udvide svinefarme.I Holbæk Kommunes planstrategi angav byrådet”bynærhedszoner” omkring alle byområder, hvorder blev peget på langsigtede byudviklingsinteresserog/eller andre behov for at afklare samspillet med byog land. Bl.a. illustrerede planstrategien de arealmæssigekonsekvenser af ikke 12, men 24 års byudvikling.Som led i udarbejdelsen af Kommuneplanforslagetudformes en række lokale udviklingsskitser. På denmåde ønsker Holbæk Kommune at skabe et bæredygtigtog langsigtet grundlag for byudvikling og sikringaf kulturmiljøer, friluftsliv, landskaber, skovrejsning,naturbeskyttelse samt landbrugsmæssig driftog investering.Risøgaardca.92 Ha.100 parcelhuse fylder 10 Ha.?Godsbanearealetca. 150 etageboligerErhvervsområdetVølundsvejca. 300 boligerVest-byen???Spånnebæk områdetca. 700 boligerDer er 220 Tæt/lav og 652 etageboliger som skal placeres iden bynærezonei Vest Holbæk. De områder der kunne værepontinciale boligområder er:•Godsbanearealet kan ca. rumme 150 boliger•Erhvervsområdet Vølundsvej kan ca. rumme 300 boliger•Spånnebæk området kan ca. rumme 700 boligerSom ialt giverca. 45 parcelerca. 1551etageboligerØst-byenFÆLLEDENGrønt område??? ??Østerled erhvervs områdeca. 500 tæt/lav boligerca. 100 parceler? ??? ?? ?ca.175 parcelerca. 120 parcelerca. 340 parcelerca. 75 parcelerca. 275 parcelerca. 460 Tæt/lavca.120 parcelerDer mangler fysiskplads til ca. 475parceler 47,5 Ha.ca. 175 parceler20


Det åbne land – gode råd til kommunerneKommunerne har efter kommunalrefomen overtaget ansvaret fordet åbne land og for landpolitikken. I den forbindelse skal allekommuner i 2007 udarbejde en planstrategi, hvor den enkeltekommune blandt andet skal formulere sine visioner og mål forudviklingen i det åbne land.Det er en stor og meget krævende opgave kommunerne ståroverfor. Arbejdet kræver, at kommunen både inddrager borgereog interesseorganisationer og foretager nogle klare prioriteringer,som måske ikke er lige populære hos alle aktører. Samtidig liggerder en stor udfordring i at få arbejdet med planstrategien koordineretmed kommuneplanlægningen, landdistriktsprogrammet ogstatens vand- og Natura 2000-planlægning.I dette debatoplæg giver Plan09 inspiration og gode råd til delokalpolitikere og planlæggere i de nye kommuner, som i fællesskabskal løfte denne svære, men vigtige opgave.SekretariatetHaraldsgade 532100 København ØT +45 39 47 20 00plan09@sns.dkwww.plan09.dk

More magazines by this user
Similar magazines