Børn lærer også mens de spiser - Københavns Madhus

kbhmadhus.dk
  • No tags were found...

Børn lærer også mens de spiser - Københavns Madhus

Børn lærer også mens de spisermen hvad - hvorfor og hvordan?Københavns MadhusApril 2013Per Schultz Jørgensen


Mad og pædagogik• Måltidet• Madlavningen• Børns deltagelse• Opvækst i en åben verden• Hvad giver vi børnene med sig i bagagen?• Kan mad og måltid bidrage til en godudvikling?


Perspektiver på mad og måltider• Ernæringsmæssigt• Pædagogisk• Børnekulturelt• Æstetisk og sansemæssigt• Socialpsykologisk: hvordan bidragermadkulturen til børns udvikling og dannelse


litteratur• Lotte Holm & Søren Tange Kristensen (red.) (2012) Mad,mennesker og måltider – samfundsvidenskabeligeperspektiver. København: Munksgaard• Berit Bae m.fl. (red.) (2012) Medvirkning i barnehagen.Potensialer i det uforutsette. Bergen: Fagbokforlaget.• Berit Bae (2012) Medlæring ved måltidet. I: Poulsgaard &Liberg(red.) Forskning i pædagogisk praksis. København:Akademisk forlag.• Dencik, Jørgensen & Sommer (2008/2012) Familie og børn ien opbrudstid. København: Hans Reitzel.


Maden er en chance• Mad og spisning er det mest naturlige vikender• Måltidet er en ikke-kunstig situation• Meningen er der i sig selv• Derfor lærer børn noget megetgrundlæggende i madlavning og spisning• Det er livsbekræftende i sig selv• Meningen skal ikke forklares, den er der!


Processens vigtighed• Derfor er det vigtigt, at børn inddrages• Også selvom det er som dem, der dækkerbord• Vasker op og rydder op• Pointen er, at børn får et ansvar• At de er deltagere og oplever sig ansvarlige


En institutionskultur• Kultur handler om rutiner, struktur, normer - vaner• Derfor er maden er en vigtig del af kulturen i eninstitution• Her er der en synlig praksis – med regler, rutiner ogopgaver• Maden er også noget andet, der handler om denmening, der giver det hele et langt større perspektiv• Derfor rummer ”måltidet” en kultur – det gør heleprocessen omkring tilberedelsen også• Hvorfor er det så vigtigt i dag?


Tre familierekorder• Småbørnsmødres erhvervsarbejde– 92 pct. er knyttet til arb.markedet– Færre og færre har deltidsarbejde• Børn i dagpasning– 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning• Familieopløsning– 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18år


ansvarsopdragelse• Nikolaj på 3 år og hans mor er på vej ud afstorcentret• Jeg skal bæres!• Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også– nu sætter vi os der og hviler os, indtil du erklar igen…..


Hvad lærer børn i madlavningen?• Gode madvaner• Sund mad• Spisning og bordvaner• Hjælpsomhed• Ejerskab til maden og normerne• At være deltager og få ansvar• Maden er en social aktivitet med egne roller


Børns inddragelse


Kan vi skabe en madkultur?• Ja, ved at gøre maden betydningsfuld• Ved at inddrage børn og give dem ansvar• Ved at tale om maden og måltidet• Ved at værdsætte maden og rutinerne• Udvikle et levende fællesskab omkringmåltidet• Ved at de voksne er ivrige deltagere• Og viser det i deres adfærd


Hvad er en daginstitution?• Søren Smidt: Måltider i daginstitutioner forbørn• Børns hverdagsliv og læringsrum• Aktiviteterne – voksen-organiserede• Rutinerne – de daglige gentagelser• Børnekulturen – selvorganiseret leg ogvenskaber• Og så overgangene mellem de forskellige rum


Roller omkring mad og spisning• Borddækker• Oprydder• ”At være på madholdet”• ”bageholdet”• At skulle fortælle om råvarerne• At stå for noget, som har et navn• En rolle kan først værdsættes, når den kanbære en forestilling


En voksen husker sin tid i dagplejen• Legehuset og duften• Manden der kom hjem og stak hovedet ind tildem• Trygheden hos dagplejeren• De samlede æbler ind• Lavede marmelade• Jeg rørte i gryden – og tænk:• Jeg fik et glas med hjem


Hvad lærer børn i mad og måltid?• De lærer noget som direkte viden• De får faktuel viden om sund mad• De lærer at sætte pris på noget• de lærer noget om ansvar• De får vaner med sig –• Meget af det lærer de som tavs viden


Berit Bae• ”Måltidet kan altså ses om en arena foroverføring af kultur, læring af normer; et rumfor at gøre erfaringer med hensyn tilmedvirken og for at fortælle om vigtigeoplevelser”.• Måltidet er en arena for rummelige mønstre irelationen mellem børn og voksne• Trange versus rummelige mønstre


Personalets tilgang afgørende• Norske studier i børnehaver• Nogle pædagoger er mest interesseret i ro ogorden• Nogle i bordskik, andre i samtale• Vigtigt er det frugtbare miljø omkring måltidet• Udvikle faste procedurer omkring måltidet• Lette overgangen fra de livlige aktiviteter tilfokus på måltidet


Hvor langt kan børn inddrages?• Det afhænger af os og vores tid• De kan få vigtige roller• Og mindre vigtige• Men de kan lære noget om ansvar• Og at de bidrager• Og har værdi


Vi skal eksperimentere• Gøre erfaringer• Med børns inddragelse• Med børneroller• Skriv erfaringerne ned• Inddrage forældrene• Børns egen madbog med de retter og denmad de var med til at lave


Om at skabe en mad-kultur• En kultur handler om rutiner og vaner• Og om den mening, vi lægger ind i det• Hvilken mening er der i mad?• ”Vores mad skal være med til at stimulerebørnenes glæde ved de daglige måltider….”• ”Mad integrerer, et måltid er en pædagogiskguldgrube med tråde ud til hele verden.• ”Måltidet skaber grobund for refleksion..”(Martha Hjemmet)


Litteratur• Lotte Holm & Søren Tange Kristensen (red.) (2012) Mad,mennesker og måltider – samfundsvidenskabeligeperspektiver. København: Munksgaard• Berit Bae m.fl. (red.) (2012) Medvirkning i barnehagen.Potensialer i det uforutsette. Bergen: Fagbokforlaget.• Berit Bae (2012) Medlæring ved måltidet. I: Poulsgaard &Liberg(red.) Forskning i pædagogisk praksis. København:Akademisk forlag.• Dencik, Jørgensen & Sommer (2008/2012) Familie og børn ien opbrudstid. København: Hans Reitzel.

More magazines by this user
Similar magazines