Ny hjemmeside: www.co-industri.dk Tillidsfolk med til at sikre ...

co.industri.dk
  • No tags were found...

Ny hjemmeside: www.co-industri.dk Tillidsfolk med til at sikre ...

MagasinetNr. 10 · oktober · 200350 år -og lærlingTillidsfolk med til atsikre arbejdspladserNy CO-formandvil mødes medmedlemmerneNy hjemmeside:www.co-industri.dk


ForsideSide 3Side 4Side 6Side 8Side 9Side 10Side 11Side 12Side 13Side 14Side 15Side 16Side 17Side 19Side 19Side 20Side 22Side 2450 år – og lærlingFoto: Jens BachNy CO-formand vil møde medlemmerneNy CO-hjemmesideTillidsfolk med til at sikrearbejdspladserUnge vil have spændende job og indflydelseFlere stole rundt om SU-bordetFagre nye video-verden - i bestyrelseslokalet600 medarbejdervalgte med i undersøgelseTilbage på skolebænkenefter 34 årIngen fremtid for ufaglærteSucces med 48 voksenlærlingeOptaktsmøder til OK 2004Faglig orienteringErstatning for museskaderInternational fagbevægelseKlip fra fagbladeneTR-portræt:Lederne skal opdragesNoterCO-Magasinet udgives afCentralorganisationen afIndustriansatte.Vester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Tlf. 33 63 80 00Fax 33 63 80 99og fax red. 33 63 80 90www.co-industri.dkE-mail: co@co-industri.dkMedlem af-MagasinetINDHOLDNr. 10 · oktober · 2003Farvel til Max efter 12 år-MagasinetCO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 2Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ).e-mail: bk@co-industri.dkCO-Magasinet udsendes primært tiltillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanterog andre med tillidshvervinden for CO-industri, som alle modtagerbladet via registrering i de enkelteforbund. Adresseændring skal ikkemeddeles til CO-industri, men til forbundet.Bladet udkommer 11 gange om året -hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoener normalt den tredje torsdag imåneden.Oplag: 24.800Papir Gallery Art SilkNordisk SvanemærkeLayout: Thomas OlivariusRepro og tryk: Hafnia tryk a·sISSN 1395-9344LEDERBorgerlig umoralDet skal være slut med kammerateri og vennetjenester, var tidligere et afstatsminister Anders Fogh Rasmussens store politiske slagnumre. Borgerligepolitikere og presse forsømte aldrig nogen lejlighed til at forfølge politiskemodstandere og organisationer blot ved den mindste mistanke omkammerateri. Og det skal de ikke høre et eneste ondt ord for. Men det eråbenbart glemt nu.Vi oplever den ene politiske skandale rulle op efter den anden, hvorstatsministerens partifæller og politiske allierede i bogstaveligste forstandbliver taget med ”fingrene nede i pengekassen” – uden at statsministerentilsyneladende lader sig ryste af det. Han har jo også Pia Kjærsgaard oghendes støtteparti, der stadig er så benovede over at være blevet taget indi varmen, at de end ikke kunne drømme om for alvor at true regeringen.Det bliver kun til små forsigtige pip, der af og til kan give plads i tv-nyhederneeller avisoverskrifter, men når det kommer til stykket, kan statsministerenuden videre regne med Dansk Folkepartis støtte som politiskstemmekvæg.Vi har oplevet skandalen omkring den nu fhv. Venstre-borgmester i FarumPeter Brixtofte, hans dyre middage og rejser og hans lemfældigeomgang med love og regler. Det koster nu Farum-borgerne dyrt de næstemange år.Minister brød reglerneVi oplevede en finansminister Thor Pedersen, der havde svært ved at findeud af, hvor han boede, og om landets love også gælder for ham, når detgælder bopælspligt og opkøb og sammenlægning af landbrugsejendomme.Vi har for nylig set, hvordan en Venstre-borgmester i Greve har haftsvært ved at holde sin private virksomheds og kommunens økonomiadskilt og åbenbart har svært vedat holde styr på de kommunale styrelsesloveog regler, om sygeorlov. Noget som regeringen ellers vil gøre etstort nummer ud af, når det gælder almindelige lønmodtageres sygefravær.Og vi har set, hvordan en konservativ trafikminister tilsyneladende harfiflet med reglerne så det private udenlandske trafikselskab Arriva kunneovertage driften på store dele af togtrafikken i Midt- og Vestjylland. Ministerenhandlede ganske enkelt i strid med det grundlæggende ligebehandlingsprincip,der gælder for EU-udbud, i sagen om udliciteringen af togtrafikken,hvor Arriva overtog driften fra DSB, der tilmed kom med et billigeretilbud. Det har Klagenævnet for Udbud for nylig fastslået efter atStatsansattes Kartel havde anlagt sag mod Trafikministeriet. Havde ministerenoverholdt reglerne, havde DSB vundet!Støtte til vennernePå det seneste har vi oplevet, hvordan en stor del af de penge, som SkovogNaturstyrelsens velfærdspulje under Miljøministeriet har fordelt, ”helttilfældigt” er gået til miljøminister Hans Chr. Schmidts egen hjembyVojens og pudsigt nok til den skole, hvor han selv før var viceskoleinspektørog nu har orlov fra. Andre dele af puljen er gået til projekter i de byer,hvor de borgerlige partiers miljøordførere er bosat. Ministeren forsvarersig med, at andre jo bare kunne have søgt. Men ikke en levende sjæl haranet, hvordan og hvor man skulle søge. Ministerens forklaringer i affærener det efterhånden svært at tage alvorlige. Også i sagen fra Djursland, hvorministeren egenhændigt greb ind og gav landmænd et års udsættelse medat efterleve vandløbsloven og fylde en å op. Den havde de uden videreuddybet for at undgå oversvømmelse på deres marker. Eksperter i offentligforvaltning kalder den slags for magtfordrejning. Forhåbentlig bliverdet nærmere afdækket, når Ombudsmanden og Statsrevisorerne ser nærmerepå sagerne.Det kan også blive et problem, statsministeren må tage sig af, hvis derbare en smule politisk anstændighed tilbage. Eller er det kun kammerateriog vennetjenester hos politiske modstandere, det skal være slut med?


- Ser man på de krav, der er sendt ind tilOK 2004, vil der være forhandlingstemaerpå alle overenskomstområder. Dertegner sig et mere klart billede af nogleoverordnede krav. Det er f.eks. højerepension, løn under sygdom, løn underbarsel og lærlingelønningerne. Og somnoget helt nyt ser det ud til, at også feriepengeprocentenkan komme ind i billedet.Det siger Thorkild E. Jensen, nyvalgtformand for CO-industri.- Vi har endnu ikke drøftet forhandlingsforløbetmed vores modpart i DanskIndustri. Det vil vi gøre inden udgangenaf oktober eller i starten af november, ogførst herefter vil vi vide, hvordan vi tilrettelæggerforhandlingerne.Thorkild E. Jensen vil ikke på forhåndlægge sig fast på overenskomstperiodenslængde.- Det vil altid afhænge af, hvad det erfor elementer, der indgår i løsningen.Nogle elementer har omkostningerne isig, der gør, at man må kigge på en længerevarendeoverenskomst end den traditionelle2-årige. Forestiller man sigf.eks. en et-årig overenskomst på minimallønsområdet,vil der ikke være pladstil mange nyskabelser.Kontakt med medlemmerneNy CO-formandvil mødes medmedlemmerneOm formandsskiftet vil betyde et stilskiftesiger Thorkild E. Jensen:- Jeg vil gøre meget ud af at være i kontaktmed organisationen og i denudstrækning det lader sig gøre at mødemedlemmerne.- For at forbundenes medlemmer fårmulighed for at mødes med dem, derforhandler overenskomsten, har BørgeFrederiksen og jeg tilrettelagt foreløbigotte møder rundt i landet, hvor vi vil sørgefor, at medlemmerne og tillidsrepræsentanternekan komme i dialog med deto, der forhandler CO-overenskomsterne.Den nye CO-formand lægger i øvrigtikke op til markante ændringer.- Heldigvis har CO-industri siden sinetablering været i en dynamisk og organiskudvikling. Det bliver opgaven formig at fortsætte den udvikling og sørgefor, at CO hele tiden er en organisation,som lever op til de ønsker og krav sommedlemsforbundene har.Du har talt om bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne.Hvordan?- Det er vigtigt for en tillidsrepræsentant,at forbundet, afdelinger og COindustripå hver deres område er klarmed rådgivning og vejledning og ikkemindst opbakning. Men også at der eruddannelser inden for specifikke områder.Det er vigtigt, at vi kan omstille tilbuddenehurtigt, så de er i overensstemmelsemed de behov, tillidsrepræsentanternehar.- Når man lader sig vælge til tillidshverv,er det vigtigt, at man så ved, atman ikke stilles i en dårligere situation,end man havde før. Derfor skal vi væreopmærksomme på, at de regler, der gælderfor tillidsrepræsentanter, lever op tildet krav, at en tillidsrepræsentant skalføle sig tryg ved at repræsentere sinekolleger og ikke stilles ringere end forudfor valget. Der er ingen tvivl om, at derer tillidsrepræsentanter, der kunne ønskesig et længere opsigelsesvarsel. Det er jegikke så sikker på i sig selv vil give størretryghed. Respekten for tillidsrepræsentantensrolle er mindst lige så vigtig. Dehar det klare ønske at varetage medlemmernesinteresse og være med til atudvikle virksomheden, så det bliver etbedre sted at arbejde. Det kræver, atarbejdsgiveren har forståelse for densituation, tillidsrepræsentanten er i, ogikke opfatter argumenter og udtalelsersom personlige angreb og undergravendevirksomhed. Jeg er meget optaget af,at man taler ordentligt til hinanden. Dettror jeg i visse situationer fremmermuligheden for at nå et resultat både iforhandlinger og i forsøget på at overbeviseandre om, at ens argumenter er derigtige.Store krav til TR- Der stilles store krav til tillidsrepræsentanternei dag. Mange virksomheder inddragertillidsrepræsentanterne i processerom forandring og udvikling. Det stillerkrav om viden til helt andre forholdend lige netop det overenskomstmæssige.Vi skal give dem den nødvendigeopbakning og sørge for, at de kan tilegnesig viden om forskellige emneområder.Men det må aldrig blive sådan, at tillidsrepræsentanternebliver eksperter på allemulige områder. De skal vide, hvor mankan hente viden, og de skal vide hvem iforbundene eller i CO-industri man henvendersig til, når man har behov forhjælp.- Hvor langt skal man i øvrigt gå som tillidsrepræsentanti at være den person, sommedlemmerne kan læsse deres private, socialeog personlige forhold af på?Jeg tror, tillidsrepræsentanterne skalvære meget forsigtige med at påtage sigalle opgaver. De skal også huske at spørgemedlemmerne: Hvad har du selvgjort? Hvad kom der ud af det? Hvorforer det nu en sag, der skal løses af tillidsrepræsentantensiger Thorkild E. Jensen.Tæt på medlemmerneOm strukturen i fagbevægelsen er dennye CO-formand overbevist om, at sammenlægningernemellem forbund vilfortsætte.- Om 5-10 år vil de nuværende 19 LOforbunduden tvivl være reduceret til 6-8- måske endnu færre. Vi har behov for atsamle kræfterne og effektivisere arbejdet.- Det er i de lokale afdelinger medlemmerskal have deres service. Derfor erdet vigtigt, at de lokale afdelinger er tætpå medlemmerne. Om det så foregårved, at man møder frem på kontoret selv,over telefon eller e-mail eller en fra afdelingenkommer ud på arbejdspladsen, ermindre afgørende. Det afgørende er, atnår man har et problem, så kan man fådet løst. Det er givet, at hvis man harstor volumen, så har man også flere ressourcer,ekspertise og service til rådighedfor medlemmerne. Jeg mener nødvendigvisikke, at ”big is beautiful”. Det,der er ”beautiful”, er, at medlemmernekan få løst deres opgaver og problemer,når de opstår. Det skal vi gøre på enmåde, så vi udnytter ressourcerne bedstmuligt, siger Thorkild E. Jensen.Se også side 15.Højerepension, fuldløn under sygdomog barselsamt højereferiepengeprocentoglærlingelønningertegnertil at bliveblandt hovedkravenevedOK 2004Af Bjarne KjærFoto Harry Nielsen CO-industris nye formandThorkild E. Jensen.side 3 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


NyCO-hjemmesideMange nye muligheder på CO-industrishjemmeside www.co-industri.dkFlere tusinde brugere hver eneste dag -Særlig service til tillidsvalgte ogmedarbejdervalgte i A/S-bestyrelser Forsiden på CO-industris nye hjemmeside med bl.a. de senestenyheder, pressemeddelelser. Her kan du bl.a. læse de seneste numre af CO-Magasinet.Af Bjarne KjærEfter et totalt nedbrud og mangeog store tekniske problemer hosvores tidligere hjemmesideudbyderer CO-industris nye hjemmeside nui luften. Og noget tyder på, at den nyeside har været savnet. Antallet af brugerestiger hver eneste dag og ligger nu påflere tusinde daglige brugere.Den nye hjemmeside giver en massenye muligheder. Her kan du finde deseneste nyheder, pressemeddelelser fraCO-industri, og du kan se de senestenumre af CO-Magasinet.Hjemmesiden indeholder desuden enlang række informationer om CO-industri- medlemsforbund, medlemmer afcentralledelse, forretningsudvalg,udvalg, industripolitiske udvalg iamterne og en oversigt over samtligeansatte i CO-industri med arbejdsopgaverog e-mail-adresser m.v.Her kan du også via din egen pcbestille pjecer og tryksager. Der er opmod 200 at vælge imellem.Du kan også via hjemmesiden findeen lang række links. Til bl.a. fagforbund,hovedorganisationer, karteller, internationaleorganisationer samt til radio, tvog stort set samtlige aviser i Danmark.MedlemsserviceSom en helt speciel service til medlemmernekan du under ”Medlemsservice”komme direkte ind i industriens overenskomstermed tilhørende fagligevoldgifter under de enkelte overenskomstparagraffer.Her er desuden ensamlet oversigt over samtlige fagligevoldgifter siden 1969 og til i dag. Detomfatter også afgørelser i Arbejdsretten,Afskedigelsesnævnet m.v.Som noget helt nyt på overenskomstdelenligger der her en speciel søgefunktion,hvor du kan søge på navne,virksomheder, emner m.m. i overenskomsterog faglige voldgifter - og lynhurtigfå svar på det, du søger.Under Medlemsservice kan du også sesamtlige CO-Meddelelser til medlemsforbundeneudsendt siden år 1999. HerCO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 4


Under Medlemsservice er der via et særligt pasord adgang tilindustriens overenskomster med tilknyttede fagretslige afgørelser.Med direkte links til de enkelte paragraffer og faglige voldgifter. Under Medlemsservice kan du bl.a. finde samtlige CO-Meddelelsertil medlemsforbundene.ligger også et særligt skifteholdsprogramfor skifteholdsarbejdere samtindustriens nye lønsystem Plusløn. Pådenne del af hjemmesiden ligger ogsåde aftaler og protokollater, der er indgåetmellem CO-industri og DanskIndustri.Adgangen til overenskomstdelen erforbeholdt tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,ansatte i medlemsforbundene,afdelinger og distrikter ogandre med tillidshverv i industrien. Derskal bruges et særligt pasord for at kommeind her. Det kan du få ved at henvendedig til dit forbund eller til COindustri(Lisbeth Satina på tlf. 33 63 8004). Du kan også bestille pasord direktefra din egen pc.A/S ServiceUnder Medlemsservice ligger desudenen særlig A/S Service for medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer. Her kandu se de seneste nyheder af betydningfor medarbejdervalgte, nyhedsbreve,lovgivning, A/S Håndbogen m.m. Derer adgang til A/S Service via et særligtpasord. Du kan høre herom i CO-industrieller bestille pasord direkte via dinegen pc.En del af CO-industris medlemsforbundhar allerede via deres interne edbneteller intranet direkte adgang til denlukkede del af CO-hjemmesiden.Hjemmesiden www.co-industri.dk vilvære under fortsat udbygning. F.eks.med en særlig side for medlemmer af deeuropæiske samarbejdsudvalg og mednyhedsbreve til forskellige grupper.● Du kan bestille pjecer og tryksager direkte fra hjemmesidenved at trykke dig ind på CO-industri/Pjecer og tryksager. Under CO-industri kan du finde informationer om CO-industrimedlemsforbund, udvalg og ansatte i sekretariatet.side 5 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


En fantastisk fortællingTillidsfolk med til atsikre arbejdspladserAf Ingrid PedersenFoto Harry Nielsen Peer Hull Kristensen undrer sig over,at fagbevægelsen hyrer dyre konsulenter, nårdet bobler med aktivitet og nye ideer blandtdens egne medlemmer.Tillidsfolkene kan revolutionere samfundet,mener Peer Hull Kristensen, professor påHandelshøjskolen i København- For alle er det en gåde, hvorfor Danmarkklarer sig så godt i den internationaleøkonomi, siger professor Peer HullKristensen, Institut for Organisation ogArbejdssociologi på Handelshøjskolen iKøbenhavn.I en ny bog “Et grænseløst arbejde – enfantastisk fortælling om danske tillidsfolksarbejde med at sikre arbejde, indflydelseog fremtid i multinationale selskaber”kommer han med en del af forklaringen.Han mener blandt andet, at det skyldestillidsfolkene på de store industriarbejdspladser.De er gode til at sikre omstilling,opkvalificering og efteruddannelseaf kollegerne.Hans bog er baseret på interviews med10 tillidsfolk fra danske afdelinger afmultinationale selskaber, og han omtalertillidsmændenes indsats og baggrundsom ’fantastiske fortællinger’ om, hvordande har været med til at udvikle ogsikre arbejdspladserne i Danmark påtidspunkter, hvor en række virksomhederellers flytter produktionen til udlandet.Han nævner blandt andet, at topledelsenhar kaldt tillidsfolk til hjælp til atløse kriser.- Den fleksibilitet og motivation, somet partnerskab af ledere og tillidsfolk harkunnet demonstrere ved at gå ind ogløse problemer og dermed forhindrestørre økonomisk tab eller tab af en kunde,har skabt ny opmærksomhed om tillidsfolkenesrolle, siger han.Han siger også, at lederne i de multinationaleselskaber ikke har forstand påproduktion. De har kun forstand på penge,og derfor er samarbejdet med tillidsfolkeneafgørende, når produktionenskal gøres mere effektiv og når der skallægges en langsigtet strategi. De er dem,der kender produktionsforholdenebedst, efter at værkførerne er afskaffet.- Kronjuvelen i hele dette arbejde ererhvervsuddannelsessystemet, der hurtigtkan opkvalificere folk på de områder,der er behov for, siger han ogtilføjer, at han undrer sig over, atarbejdsgiverne ikke er i vild krig medden nuværende regering, der ødelæggermeget med sine besparelser og krav ombrugerbetaling på uddannelserne.Hele byenPeer Hull Kristensen mener, der er endnustørre perspektiver i den måde, tillidsfolkenesindsats gavner virksomhedernepå. De to parter har en fællesinteresse i, at produktionen fortsat sker iDanmark. Derfor mener han, at samarbejdetkan udvides til at gælde en hel byeller lokalsamfund.- Tillidsfolkene i de multinationale firmaersdatterselskaber kan bidrage meden analyse af lokalsamfund og i samarbejdemed politikere, erhvervsuddannelserneog andre sikre, at der bliver foretagetinvesteringer i en produktion, derpasser til det pågældende samfund.- Gode tillidsfolk kan skaffe sig indflydelsepå moderselskabets ledelse ogopfordre til investeringer bestemte steder.De skal samtidig gøre ledelsen klart,at der er tale om langsigtede investeringer.Lokalsamfundet vil ikke samarbejde,hvis det kun gælder en produktion inogle få år, understreger han. Han foreslårogså, at DI’s lokale repræsentanterindgår i samarbejdet.Ingen overbudDet danske fagforeningssystem er enforudsætning for denne indsats. Ikkealene den danske model, hvor arbejdsmarkedetsparter har indflydelse påarbejdsmarkedspolitikken, men det erogså en forudsætning, at der ikke føresoverbudspolitik mellem fagforeningermed forskelligt politisk tilhørsforhold.- I Sydeuropa, hvor fagforeningernehar forskellig partitilknytning, er der formeget konkurrence mellem dem. Detbetyder, at ingen af dem tør engagere sigi dette arbejde for at forbedre virksomhedensforhold, siger han.Gårsdagens problemerPeer Hull Kristensen kritiserer fagforbundenefor at være for dårlige til atopfange alt det nye, der sker blandt tillidsfolkenepå virksomhederne.- Der ligger et kæmpe fornyelsespotentialehos deres egne folk. Derfor kan detCO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 6


undre, at fagbevægelsen ansætter såmange konsulenter til at tænke nyt, nårder bobler så mange ting hos dens egnemedlemmer, siger han.- Der skulle gøres en indsats for atgøre tillidsfolkenes erfaringer kollektive,og det sker ikke, mener han.- I fagbevægelsen er der en idé om, atman altid skal have svar på rede hånd.Det er i modsætning til f.eks. forskere,der lærer af hinanden og ikke er bangefor at udstille deres fejl.Forskere prøver sig frem, begår fejl,opstiller eksperimenter, udveksler erfaringerog lærer af fejlene, men fagbevægelsenhar en fiktion om, at der findeset korrekt svar på alting, og det svar erbaseret på gårsdagens problemer – ikkepå nytænkning, understreger han.- Det er vigtigt, at folk i fagbevægelseogså tør tage chancer og risikere at tabeansigt, siger han.Han forstår godt, at der ikke skal foretageseksperimenter, der sætter medlemmernestryghed eller sikkerhed på spil,- Men indimellem har man en fornemmelseaf, at de fagligt valgte brugermere tid på deres sekretariater end degør på deres bagland, siger han.- Derfor siger mange tillidsfolk, at deter ’op ad bakke’, når de skal have hjælpaf deres forbund.Fagbevægelsen burde hellere sætteressourcer af til at støtte de gode initiativer,der opstår lokalt, foreslår han.Værdsat af ledelsenI bogen er ingen af virksomhederne ellertillidsfolkene nævnt ved navn, men enaf dem, der har leveret erfaringer, er PeerFrickmann. Han har været fællestillidsrepræsentantpå Superfos’ plastfabrik iHårby, og han siger, at på hans arbejdspladslægger koncernchef Per Mølleraldrig skjul på, at han værdsætter dygtige,veluddannede tillidsfolk.Han fremhæver, at de store virksomhederkender spillereglerne, og koncernchefentog imod tillidsfolkenes uddannelsemed kyshånd – også når det drejedesig om sprogkurser eller andet for atkunne fungere bedre i de EuropæiskeSamarbejdsUdvalg eller lignende.- Det gjorde os til gode medspillere,siger han og fremhæver, at netop dedanske tillidsfolks viden og adgang tiltopledelsen skaber respekt andre steder ikoncernen.Han nævner for eksempel, at fabrikkengik glip af en stor italiensk ordre,fordi fabrikschefens økonomiske råderumvar for lille.- Jeg skrev til koncernchefen og beklagededette, og derefter blev fabrikschefensråderum fordoblet, så noget lignendeikke skulle ske igen, fortæller han.Han siger også, at selvfølgelig skal kollegernesløn- og arbejdsforhold være iorden. Er de det, kan tillidsfolkene brugederes tid og kompetencer på enmeget mere frugtbar måde for hele virksomheden.- I de 7-8 år jeg var tillidsmand, har jegvel højst brugt 1 1 / 2 time i alt på atdiskutere løn, fortæller han.Peer Frickmann holdt op som tillidsrepræsentant,da afdelingen i Hårby lukkedefor et halvt år siden.Kollegernes ideerEn anden bidragyder er fællestillidsrepræsentantWilly Nielsen, Sauer-Danfossi Nordborg. Virksomheden producererhydraulik til vejtromler, mejetærskere,plæneklippere og andre langsomtgåendekøretøjer.- Hvis der skal være arbejdspladser idansk industri, og det synes vi jo at derskal, og vi skal også have en høj løn, såmå vi præstere mere og selv køre processen,siger han og understreger, atarbejdet i selvstyrende grupper er altafgørendefor, at produktionen stadig findersted i Danmark.- Teamopbygningen betyder, at vihjælper hinanden i stedet for at modarbejdehinanden, så vi kan producerebedre, billigere og hurtigere, understregerhan.Han lægger heller ikke skjul på, at derer tale om et kulturskred – ikke mindsthos mellemlederne. De skal lære at lyttetil medarbejdere, der er lavere placeret idet traditionelle hierarki, og acceptere,at det er dem, der har ideerne.- Lederne er blevet en slags støttefunktiontil produktionen. De skal bl.a. løsekonflikter, og det er de ikke altid godetil.Willy Nielsen fremhæver, at de timelønnedehar gennemgået masser af kurserog uddannelse for at mestre de nyearbejdsformer, men det har ledelsenikke, og det er et problem.- I produktionen ser vi meget på, hvadder er værdiskabende og hvad der ikkeer.Et dårligt arbejdsmiljø og nedslidning - Teamopbygningen betyder, at vi hjælperhinanden i stedet for at modarbejde hinanden,siger Willy Nielsen,fællestillidsrepræsentant på Sauer-Danfoss.er ikke værdiskabende, stress er ikkeværdiskabende, mens derimod arbejdsglædeog god stemning giver energi ogproduktivitet, så det er værdiskabende.Det arbejder vi en del med, siger WillyNielsenPå Sauer-Danfoss har de arbejdet iselvstyrende grupper siden 1999, og alter bestemt ikke perfekt endnu.- Der er masser af ting, vi stadig diskutererog ikke har løsninger på, siger hanog tilføjer, at det fungerer mange gangebedre end de topstyrede managementteorier,som dyre konsulenter, der troedede vidste det hele, prøvede at sælge foret årti siden. Her arbejder vi konstantmed udviklingen, og vi er alle engageredei den, understreger Willy Nielsen.Peer Hull Kristensen mener, at der eret stort behov for, at klubber og tillidsfolkfår meget større mulighed for ettværgående samarbejde, så de kan læreaf hinandens succeser – og fejl.- Den enkeltes erfaringer skal gøreskollektiv. Men det kniber med forståelsefor det i forbundene, siger han.●Bogen ”Et grænseløst arbejde” erudgivet af Nyt fra Samfundsvidenskaberne.Pris 150 kr. Den kan bestillespå tlf. 3815 2861 eller email:lkl.ioa@cbs.dkArkivfotoside 7 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


De unge vil have spændende job og medindflydelseHvad kan virksomhedengøre for mig?Af Thomas DavidsenFoto Harry Nielsen - De unge tænker ikke”hvad kan jeg gøre forvirksomheden?”, men”hvad kan virksomhedengøre for mig?” siger tillidsrepræsentantNellyJohnsen, Danfoss.En ny generation af individualistiske ungeudfordrer både arbejdspladser ogfagforeninger til at tænke nyt- I dag er der ingen lærlinge, som harlyst til at stå ved en drejebænk og lavehuller i et stykke metal. Hvis de bliversat til det en enkelt uge, så kommer derofte en reaktion. "Så kunne vi have tageten hvilken som helst læreplads," sigerde.Ordene er tillidsrepræsentant NellyJohnsens. Hun tager sig specielt af deufaglærte lærlinge på Danfoss – en virksomhed,der i særlig grad har mærket, atdet kan være svært at rekruttere og fastholdeen ny generation af unge mennesker,som møder op på arbejdsmarkedetmed en helt ny form for selvbevidsthed.Intet under, for de sidste par år er deunge blevet tudet ørerne fulde med,hvor eftertragtede de er. Det toppede foret par år siden, da kombinationen af småårgange og højkonjunktur gjorde demkunstigt efterspurgte. På arbejdsmarkedetligefrem hoppede og dansede manfor at tiltrække årgangene fra omkring1974 – den mindste fødselsårgang i Danmarksiden 1864.I dag er gassen gået lidt af ballonen.Virksomhederne er noget mere tilbageholdende,og hele atmosfæren er mereafdæmpet. Men de unge har ikke destomindre stadig prædikaterne "forkælede","selvcentrerede" og "nærmest umuligeat tilfredsstille" siddende på sig.Høje forventningerIfølge Nelly Johnsen er de unge heltanderledes individualistisk indstilledeend tidligere generationer, men det skyldesi høj grad de nye lønsystemer, somde bliver mødt med.- De unge bliver i dag animeret til atskille sig ud fra mængden og tænke påsig selv. Lønsystemerne honorerer påforskellig vis lærlingene på f.eks. deresadfærd, initiativ og fleksibilitet. I alt erder otte forskellige parametre, som gårind på personen. Derfor bliver de ogsåmeget fokuserede på, hvad de selv vil.De tænker ikke "hvad kan jeg gøre forvirksomheden?", men "hvad kan virksomhedengøre for mig?", siger NellyJohnsen.På Danfoss har man måttet tage noglekonsekvenser af de nye udfordringer, deunge giver. For at rekruttere og fastholdedem har man sat en gulerod op i form afen bonus, hvis man yder noget ekstra.- Hvis man skal gå efter den bonus ogvirkelig investere sig selv i arbejdet, så erdet jo en helt naturlig udvikling, at manogså vil have et spændende job, somman har medindflydelse på. Der skalvære udvikling og mulighed for at avancere.De unge vil være med hele vejen.De vil vide, hvor varerne kommer fra,hvor de skal hen, og i hvilken kvalitet deskal laves.- De forventer også at være med til attilrettelægge arbejdet. Derfor har vioprettet et trainee center, hvor allelærlinge er fem uger, før de kommer ud ide forskellige divisioner. Her får de indbliki virksomhedskulturen, og de fårmulighed for at udtrykke deres ønskerom arbejdet, fortæller Nelly Johnsen.Socialt indstilledeDe unge stiller også store krav til detsociale liv på arbejdet. På Danfoss kommernogle af dem rejsende langvejsfra,og de forventer at få venner på arbejdet.Derfor har man etableret et aktivitetscenter,hvor de kan spille billard, surfe gratispå nettet, slænge sig i en stol, købe sodavandog chips, og hvad de ellers har lysttil.Men selv om de unge på den led ermeget socialt indstillede, så appellererord som "fællesskab" og "solidaritet" ikkelængere så selvfølgeligt til dem. Det harfagforeningerne fået at mærke.- Når de unge starter på arbejdet, så erfagforeningen noget, der ligger demmeget fjernt. Vi hører dem ikke sigenoget direkte negativt, men tankegangener bare ikke i deres bevidsthed. Fagforeningerer jo ikke noget, man i dag snakkerom ved middagsbordet ret mangesteder. Så for mange af de unge er detførste gang, det går op for dem, at degoder, vi i dag kan tilbyde dem, ikke erkommet uden kamp. Det er i høj grad tillidsrepræsentantensopgave at fortælledem om grundene til at være medlem,for ellers er der ingen der gør det, sigerNelly Johnsen.Maria-Therese Hoppe, som er medlem afdet europæiske netværk af fremtidsforskereGlobal Future Forum, kan godt forstå,at fagforeningerne har fået sværereved at overbevise de unge om, at der ergrund til at betale medlemskontingent.For de har, siger hun, ikke grebet chancenog indrettet sig efter det tids-spring,der har fundet sted.- Fagbevægelsen taler, som så mangeandre, om voksende egoisme og manglendesolidaritet hos de unge. I stedetburde man pege på sig selv og spørge,om man lever op til fagforeningens fornemsteopgave – at varetage medlemmernestarv.- Man hænger stadig fast i den opfattelse,at det drejer sig om arbejdskamp.Det er helt ude af takt med de ungesopfattelse af tilværelsen. For dem erarbejdspladsen ikke et sted, hvor der eren kamp. Det er tværtimod et sted, hvorder er venskab, harmoni, og hvor manindgår i et kreativt samvær med andre.- Fagforeningerne må ud af selvtilstrækkelighedenog helt ned i øjenhøjdemed de unge og finde nogle redskaber,som matcher de unges liv og deresmeget forskellige modeller for deltagelsei arbejdslivet. Fleksibilitet og individualiteter nøgleordene, siger Maria-ThereseHoppe.●CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 8


Flere stole rundtom SU-bordet - Den enkelte har selv et ansvar for atholde sin viden ved lige, sagde TekSam-næstformandBørge Frederiksen på TekSam-årsdagen.EU-direktiv kan medføre, at faggrupper udenfor LO skal have plads i samarbejdsudvalgene,blev det oplyst på TekSam’s årsdagSamarbejdsaftalen, der senest blevrevideret i 1986, står måske overfor en markant ændring, der vilgive andre faggrupper end LO-forbundplads i virksomhedernes samarbejdsudvalg.Det blev oplyst, da TekSam – samarbejdsorganetmellem CO-industri ogDansk Industri – holdt årsdag i Kolding.EU har vedtaget et direktiv om informationog høring, som skal være gennemførtsenest i foråret 2005. TekSam’sformand, direktør Janne Albertsen, DI,sagde på årsdagen, at direktivet utvivlsomtvil betyde, at der skal ses på sammensætningenaf samarbejdsudvalgene,så også medarbejdergrupper uden forLO-familien får en naturlig plads i virksomhedensSU.Et bredt SUNogle virksomheder har allerede SU,der er bredere sammensat. Det gælderbl.a. batterivirksomheden Danionics,som deltog i årsdagen med et temamødeom SU’s rolle i medgang og modgang.- Vi er en virksomhed, som fra start afvar meget præget af produktudvikling.Derfor var det naturligt for os at danneet SU, der dækkede hele virksomhedenog ikke kun produktionen, sagde produktionsdirektørJens Møller Birkebæk,som sammen med tillidsrepræsentantLaila Nowak fortalte om de udfordringer,som SU (hos Danionics hedder det PowerTeam) har stået over for, siden virksomhedenbegyndte produktionen i1999.I medgang og modgangDe første år oplevede Danionics en voldsomvækst – fra 50 medarbejdere i 1998til 310 i 2001. I begyndelsen var de vigtigsteopgaver for Power Team at sikre,at de mange nye medarbejdere blevordentligt introduceret til arbejdspladsenog jobbet, at informationen fungerede,og at personalehåndbogen blevopdateret.Men i takt med outsourcing og færreordrer måtte Danionics gennem trestørre fyringsrunder. Alle er ansat påfunktionærlignende vilkår, og i slutningenaf 2002 stod Danionics med enstørre gruppe medarbejdere, der varsagt op.Laila Nowak: - At have en stor gruppeopsagte gående sammen med en gruppeikke-opsagte er svært at håndtere forbegge grupper. Der var en meget negativstemning. I Power Team blev vi derforenige om at sende de opsagte hjem,hvilket straks gav en bedre stemning.Siden drøftede Power Team processerneomkring opsigelser, og Danionics ersluppet noget bedre gennem de to opsigelsesrunderi år. I stedet for at trækkenogle medarbejdere til side og meddeledem, at de er sagt op, blev samtligeansatte kaldt til stormøde, og alle fik etbrev i hånden – nogle med en opsigelse,nogle uden. Den fremgangsmåde varalle glade for, fortalte Jens Møller Birkebæk.Vi skal lære af hinandenTekSam-årsdagen bestod af i alt ottetemamøder, hvor ledere og tillidsfolkfortalte om, hvordan SU på deres virksomhedhar arbejdet med konkrete problemer.Dagens hovedindlæg kom fra professorSteen Hildebrandt, Handelshøjskolen iÅrhus. Han talte om udvikling af kompetencer.- Medarbejderen skal være interessereti at udvikle sine kompetencer. Før kunneman klare sig med sin uddannelse helelivet. Det holder ikke mere. Nu hedderdet livslang kompetenceudvikling. Jegtaler ikke kun om kurser, men også omdet, der sker i hverdagen på jobbet. Viskal lære af hinanden, mens vi arbejder,sagde Steen Hildebrandt.Han kaldte det en oplagt opgave forSU at sikre, at virksomheden har enlangsigtet plan for kompetenceudvikling.Blandt andet ved at spørge, omvirksomheden kender de fremtidigekrav til kompetencer. Og har den enplan for, hvordan den vil imødekommedisse krav?TekSam’s næstformand, gruppeformandBørge Frederiksen, SiD, sagde i sinafrunding af årsdagen, at den viden, derudgør vores råstof, skal holdes ved lige.Den enkelte har selv et ansvar for atgøre det. Men vi skal også gøre det i fællesskab,slog han fast.Årsdagen havde rekordstor deltagelse– 550 repræsentanter for 120 virksomheder.●Af Ulrik LarsenFoto Nils Rosenvold TekSam-årsdagen i Kolding samlede iår rekordstor deltagelse med 550 repræsentanterfra 120 virksomheder.side 9 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


Fagre nye Video-verdenAf Erik SandagerFoto Søren Holm/Chili Hjerneforsker PeterLund Madsen (Hjerne-Madsen) på CO-industriskonference for medarbejdervalgte.Fagre nye Video-verden er på vejind i bestyrelseslokalet.Efter en lovændring med virkningfra 1. oktober er det nu tilladt at holdebestyrelsesmøder og generalforsamlingerved hjælp af elektroniske medier,uden at deltagerne mødes i samme lokale.- Det er utvivlsomt noget, I vil kommetil at opleve i internationale bestyrelser,at der vil komme forslag om at holdeelektroniske bestyrelsesmøder. Noglekøbenhavnske advokater vil sikkertogså benytte sig af lovændringen, så dekan effektivisere deres bestyrelsesarbejde.Sådan lød det fra juridisk konsulent iCO-industris Jesper Kragh-Stetting til deltagerefra hele Jylland i CO-industriskonference for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,der blev holdt iÅrhus i slutningen af september.I fremtiden vil der være mulighed forat afholde generalforsamlingen entenved fysisk tilstedeværelse i samme lokale,delvist elektronisk eller fuldstændigelektronisk.Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingenskal afholdes delvist elektronisk,medmindre vedtægterne bestemmernoget andet.Beslutning om fuldstændig elektroniskgeneralforsamling kan kun træffes afgeneralforsamlingen. Bestyrelsen skaldrage omsorg for, at generalforsamlingenkan afvikles på betryggende måde.Bestyrelsesmøder kan afholdes vedbrug af elektroniske medier i detomfang, det er foreneligt med bestyrelsensopgaver.Efter lovændring pr. 1. oktober er det nu tilladt atholde bestyrelsesmøder og generalforsamlingerved hjælp af elektroniske medier- Men et bestyrelsesmedlem eller endirektør kan forlange, at et bestyrelsesmødeafholdes ved fysisk fremmøde,oplyser Jesper Kragh-Stetting. Bestyrelsensopgaver og ansvar er uændrede.Generalforsamlingen kan beslutte, atselskabet skal kommunikere elektroniskmed aktionærerne. Det betyder, at selskabetkan anvende elektroniske dokumenterog elektronisk post. Underskriftskravkan opfyldes ved anvendelseaf digital signatur eller tilsvarende elektronisksignatur.Aktiebogen, der er en fortegnelse overselskabets aktier, kan ved en vedtægtsbestemmelsegøres tilgængelig for aktionærerne,evt. elektronisk. Fortegnelseover storaktionærer kan føres og gørestilgængelig i elektronisk form.Ingen begejstringBlandt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerer der ingen begejstring vedudsigten til, at det fremtidige arbejde ibestyrelsen måske kommer til at foregåvia video-skærm.I takt med internationaliseringen ersproget i bestyrelsen i de seneste år skiftetfra dansk til engelsk, hvilket besværliggørog komplicerer arbejdet for dedanske medarbejdere.Hvis kommunikationen i fremtidenskal foregå via video-skærme, vil samarbejdettage yderligere skade, frygternogle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.- Hvis vi skal til at ”mødes” elektronisk,vil jeg være ked af det, for jeg foretrækkerat vi mødes ”face to face”, sigerOve Larsen, fællestillidsrepræsentant ogmangeårigt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlemi Sabroe A/S, der nu er overtagetaf den amerikanske koncern YorkInternational. Derimod synes Ove Larsen,at video med fordel kan benyttessom kommunikation fra ledelsen og tilmedarbejderne. Hvert år indtaler denøverste amerikanske direktør i YorkInternational en video-tale, der sendestil koncernens virksomheder med i alt23.000 ansatte.CO-industris konferencer for medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer iÅrhus, Odense og på Metalskolen iJørlunde samlede i dette efterår 300 deltagere.Adjunkt Caspar Rose fra Handelshøjskoleni København orienterede omundersøgelsen om medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmers indflydelse påbeslutningsprocessen.Tidligere fællestillidsrepræsentant ogmedarbejdervalgt bestyrelsesmedlemVerner Jensen gav et oplæg om, hvordanmedarbejderrepræsentanter og fagforeningeraktivt medvirkede ved reetableringenaf Det Danske Stålvalseværk tildet russisk ejede DanSteel, der i dag har330 medarbejdere.CO-industris juridiske konsulent,Jesper Kragh-Stetting, orienterede omvalgregler i koncernselskaber og datterselskaber.Deltagerne skulle i gruppergennemgå og komme med løsningsforslagtil en case fra det virkelige liv.Endelig førte overlæge og hjerneforskerPeter Lund Madsen, også kaldetHjerne-Madsen, deltagerne gennemhjerneforskningens historie.●CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 10


- Hvilken indflydelse har de medarbejdervalgtemedlemmer i bestyrelsen foraktie- og anpartsselskaber?Det spørgsmål vil adjunkt Caspar Rose,Handelshøjskolen i København, medbistand fra Danmarks Statistik og i samarbejdemed Erhvervs- og Selskabsstyrelsenforsøge at få svar på. Det vil skeved hjælp af den hidtil mest omfattendeundersøgelse, der skal kortlægge, hvordanmedarbejderrepræsentanter opfatterderes egen rolle, og hvordan de synes defungerer i bestyrelsen.Undersøgelsen tager udgangspunkt i,hvilke erfaringer de medarbejdervalgtehar gjort i bestyrelsen. Til det formål eren stor og repræsentativ gruppe af medarbejdervalgte– over 600 – udtrukket tilundersøgelsen. De vil i løbet af oktober iår blive ringet op og ved hjælp af etomfattende spørgeskema blive udspurgtom, hvordan de opfatter deres rolle ibestyrelsen.Det er interviewere fra Danmarks Statistik,der står for den praktiske del afundersøgelsen, der støttes økonomisk afCO-industri. Når interview-undersøgelsener afsluttet, vil Caspar Rose sammenfatteog analysere resultater ud frade mange svar.Spørgeskemaet, der benyttes somværktøj til de mange interview, er blevettestet på mange deltagere i CO-industriskonferencer for medarbejdervalgte.I praksis foregår undersøgelsen vedhjælp af telefon-interview i løbet af oktober.Alle interviewes ventes afsluttet islutningen af oktober, hvorefter forskernegår i gang med at granske svarene på52 hovedspørgsmål fra interview-skemaet.Det er snart 30 år siden danske lønmodtagereefter en ændring af aktieselskabsloveni 1973 fik ret til at vælgerepræsentanter i bestyrelsen for danskeaktie- og anpartsselskaber. Men det erhidtil aldrig undersøgt, hvilken indflydelsemedarbejderne faktisk har – ellerikke har – i bestyrelsen.Hver 3. er medarbejdervalgtMedarbejdervalgte udgør kun 1/3 afbestyrelsen. Medarbejderne vil derforaltid være i mindretal i forhold til deaktionærvalgte, der vil udgøre 2/3 afbestyrelsen. Da beslutninger afgøres vedsimpelt flertal, behøver de generalforsamlingsvalgteikke at overlade indflydelsetil medarbejdervalgte, i princippet.600 medarbejdervalgtemed i storundersøgelseHidtil største undersøgelse af medarbejdervalgtei bestyrelser for aktieselskaberFormålet med undersøgelsen er atkortlægge de medarbejdervalgtes indflydelsepå beslutningsprocessen. Hvilkebeslutninger deltager de i? Er de med tilat udforme virksomhedens strategi? Bliverderes indsigt og viden om virksomhedenbrugt? Eller er de blot et nødvendigtvedhæng til bestyrelsen? Hvilkeninformationspolitik praktiseres?- Det er interessant at få undersøgt, omde medarbejdervalgte bliver taget alvorligt,om de bliver hørt, om den øvrigebestyrelse følger op på forslag, de medarbejdervalgtekommer med, fortællerCaspar Rose.Undersøgelsen vil afdække, hvilkeinformationer de medarbejdervalgte får.Er de tilstrækkelig rustet til at forstå ogtolke de informationer, de får? Hvisinformationer om et teknisk emne kunforeligger på engelsk, hvad så? Følger dekurser, så de er bedre klædt på til arbejdet?Måske kan undersøgelsen pege på,at der mangler efteruddannelse.Varetager de andre interesser?Hvordan opfatter de medarbejdervalgtederes egen rolle som bestyrelsesmedlemmer?Det er ikke givet, at de medarbejdervalgtekun varetager ejernes interesser.Varetager de andre interesser? Medarbejdernes?Lokalsamfundets? Ejer deaktier i selskabet – i så fald har de måskemere sammenfaldende interesser medejerne.- Det er første gang der er lavet enstørre undersøgelse af den art om demedarbejdervalgte. Det er en større stikprøve,hvor over 600 medarbejdervalgtebliver udtaget til interview. Det er etbredt og repræsentativt udsnit. Undersøgelsenvil også tegne et billede af devalgte: Hvordan er de sammensat, fordelingpå køn, alder, uddannelse? Hvormange er tillids- og eller sikkerhedsrepræsentantereller har andre tillidshverv?VærktøjskasseCaspar Rose mener, undersøgelsen kanfungere som en værktøjskasse for demedarbejdervalgte til at sætte fokus påeventuelt behov for øget uddannelse.Eller hvis der er områder, hvor medarbejderneikke får rettidig og tilstrækkeliginformation. Nogle kan måske få tips ogideer til at blive mere effektive i bestyrelsen:- Hvis det fremgår, at medarbejdervalgtemed netværk har større indflydelse,kan det bruges til eventuelt at opfordreandre til at danne netværk, sigerhan.Uanset hvilke resultater der kommerud af undersøgelsen, vil rapporten kommetil at fungere som debatoplæg:- Måske kan undersøgelsen bruges, nårpolitikerne skal foretage en kommenderevision af aktieselskabsloven. Er detsystem vi har i Danmark tidssvarende?Skal det udbygges eller ændres?Nogle virksomheder betragter medarbejdernesrepræsentation i bestyrelsensom noget, der kan bidrage til værdiskabelseni virksomheden. Medarbejdernehar masser af intern viden, kender forretningsgangen,konkurrenterne. Derforkan de generalforsamlingsvalgte trækkepå medarbejdere, der kan fungere somen slags sparringspartnere.●Af Erik SandagerFoto Søren Holm/Chili CO-industris tre konferencerfor medarbejdervalgtesamlede i år omkring300 deltagere. Her fra konferenceni Århus.side 11 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


50 år – og lærling - Det har været enutrolig positiv oplevelse atvære voksenlærling. Deter noget helt andet end folkeskolen,siger ArthurPoulsen, der som 53-årig idecember 2004 kan fejresvendegilde.Af Erik SandagerFoto Jens Bachefter at han gik ud af 9.klasse i Harboøre Skole er34årArthur Poulsen, Lemvig, gået ivoksenlære. Hvis alt flasker sig er hanudlært og kan – som 53-årig – fejre svendegildesom faglært procesoperatør 1.december 2004.Arthur var en af de i alt 80 specialarbejdere,der sidste efterår søgte om atkomme med i et unikt uddannelses- ogjobrotationsprojekt på Cheminova, hvorvirksomheden tilbød i alt 48 specialarbejdereat komme i voksenlære og bliveuddannet som procesoperatører på forkortetlæretid.Formålet med uddannelses- og jobrotationsprojekteter at få opkvalificeret 48ufaglærte til faglærte i løbet af 2 1 / 2 år –og dermed få sat turbo på uddannelsesindsatsen(hidtil har virksomhedenuddannet 3 procesoperatører om året) –Det er 34 år siden Arthur – skoletræt –gik ud af Harboøre Skole efter 9. klasse –men nu er han tilbage på skolebænkenog samtidig undgå, at yderligere et antaltimelønnede i produktionen måtteafskediges.Derfor blev der oprettet tre hold a 16voksenlærlinge, således at der hele tidener et hold på skole og to hold i arbejde/praktikpå virksomheden. Modellengår ud på, at der er tre mænd til at passeto mænds arbejde.Før Arthur skulle starte på førstemodul på Fredericia-Middelfart TekniskeSkole, deltog han i et særligt tilrettelagtmatematikkursus på aftenskolen iLemvig, men han var alligevel megetspændt på, hvordan det ville være atkomme på skolebænken igen. For det er34 år siden Arthur gik ud af 9. klasse iHarboøre Skole. Skoletræt. Han kom i1969 ud at fiske og fiskede i 20 år fraThyborøn og Thorsminde, før han blevansat på Cheminova – hans arbejdspladsi foreløbig 14 år.Sommerfugle i mavenArthur havde på forhånd sommerfugle imaven og var spændt på, om han villefå et kulturchok. Om han ville kunneholde til at sidde stille på skolebænken i7-8 timer daglig. Om han som alders-CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 12


præsident – den ældste i klassen – kunnefølge med sine yngre klassekammerater.Men det er gået langt over forventning,og Arthur fortæller med storbegejstring og entusiasme om uddannelsen.Han fremhæver det gode kammeratskabog store sammenhold på holdetog roser lærerne.- Det har været en utrolig positiv oplevelseat være voksenlærling. Det ermeget spændende, og jeg har ikke fåetnoget kulturchok. Det er noget ganskeandet end at gå i folkeskolen. Lærerne erfantastisk dygtige til at få os med iundervisningen, til at motivere os.- Undervisningen foregår de flestedage fra kl. 8 morgen til kl. 15.30 eftermiddag.Om eftermiddagen er der halvandentimes lektielæsning. Men det foregårogså i fællesskab. Vi er 4 lærlingeder hjælper hinanden.For Arthur har de vanskeligste fagindtil nu været el, automatik, styring ogkemi, men han synes ikke han har haftsvært ved at følge med. Han føler sig påingen måde skræmt efter første modul.Fuld lønHvis Arthur ikke havde fået tilbudt fuldløn under uddannelsen, havde han sagtnej tak – og det samme svar ville værekommet fra alle de øvrige lærlinge,mener han:- Alle på mit hold er etablerede – defleste med hus, kone og børn – og detkunne ikke lade sig gøre at tage uddannelsen,hvis vi ikke fik fuld løn – dogundtaget skifteholdstillæg og weekendtillæg– også under skoleophold. Underskoleophold får vi udbetalt lommepenge– ca. 1200 kr. pr. modul – ligesom der erfri kost og logi, bøger og undervisningsmateriale.Min kone synes, det er alletiders chance, jeg har fået. Det er flot,man kan få sådan en uddannelse gratis.Når vi er uddannet, opnår vi en timelønsforhøjelsepå 12 kr. Det, jeg mister itillæg i løbet af uddannelsen, kan jeg tjeneind igen i løbet af 2 1 / 2 år, har Arthurregnet ud.Arthur er den ældste på holdet, denyngste er ca. 30 år, men gennemsnitsalderenanslår han til mellem 35 og 40 år.Langt de fleste af hans kolleger harhjemmeboende børn. De må have haften snak om, hvordan de skulle indrettehverdagen, mens mændene er i Fredericia.Uden opbakning hjemmefra går detikke, mener han.- Det er en fordel, synes jeg, at vi borpå skolehjem, for så er der fred og ro tillektielæsning og man kan hjælpe hinanden.Man kan ikke undgå at komme tætind på livet af hinanden, når man bor såtæt sammen så længe. Der er en massehygge forbundet med skoleopholdet ogman har fri hver weekend. Det, der haroverrasket mig mest, er, at jeg er blevetså positivt overrasket. Jeg glæder migligefrem, til jeg skal på skole igen.Vil sikre jobbetArthur har meldt sig for at beholde sitnuværende job:- Det er for at sikre min fremtid, jegtager uddannelsen. Mine fremtidsplanerer at blive på Cheminova til jeg skal påpension. Jeg har ingen intentioner om atsøge væk. Det er for at beholde mitarbejde, jeg tager uddannelsen. Når vi erfærdiguddannet, håber jeg, der bliveretableret flere hold, så flere kolleger fårchancen. Interessen er der jo.- Det er fremtiden at få en uddannelse.Det er sørgeligt at sige det, men om nogleår er der ingen ufaglærte tilbage, trorjeg. Når jeg er færdig med uddannelsen,vil på det anlæg, hvor jeg arbejder –PMG-anlægget, der fremstiller round up– kun hver 3. være ufaglært. På det nyesteanlæg vil de kun have faglærte.Opskrift på succesArthur mener, at uddannelsesmodellenfra Cheminova med fordel kan udbredestil virksomheder, der har behov foropkvalificering af de ansatte, og som etkonstruktivt alternativ til afskedigelser.Hvis virksomheder med succes vil tilbydespecialarbejdere at blive voksenlærlinge,er det dog en forudsætning, atder udbetales fuld løn under uddannelsen,men det er også en god idé at laveså store hold, at alle i klassen kommerfra samme virksomhed, mener Arthur.- Hvis der ikke var blevet oprettet såstore hold – med 16 voksenlærlinge påhvert hold og fra samme arbejdsplads –havde jeg ikke tilmeldt mig. Det betydermeget for mig, at vi er mange der kommerfra samme arbejdsplads, så vi kanstøtte hinanden under uddannelsen.●Ingen fremtid for ufaglærte- Når jeg er gået i voksenlære som procesoperatør,skyldes det, at jeg godt kanlide at være ansat ved Cheminova, ogjeg vil derfor gerne tage en uddannelse,der kan medvirke til at sikre min fremtid.Jeg har været ansat på Cheminova i4 år og arbejder på det nye Prethroidkompleks,hvor der fremstilles insektmidler.26-årige Ricki Kristensen fra Lemvig erden yngste af 48 voksenlærlinge frakemikalievirksomheden Cheminova,der – med fuld løn under uddannelsen –er kommet i lære som procesoperatør.De 48 voksenlærlinge er delt på 3 holdmed hver 16 elever, der følges ad gennemhele forløbet og skiftes til at være 5uger på skole og 10 uger i praktik i virksomheden.Hvert hold skal på 8 skoleopholdaf 5 ugers varighed.Alle snart faglærte- På nuværende tidspunkt er der 12 procesoperatørerog 15 lærlinge i min afdeling.Uddannelsen som procesoperatørtager 2 1 / 2 år, fordi vi har fået nedsatlæretiden på grund af erhvervserfaring.Hvis alt går som det skal, er jeg færdiguddannetden 2. februar 2006. Til den tidvil der kun være 1 uden uddannelse tilbagei afdelingen. Det vil være det førsteanlæg på Cheminova, hvor der kun vilvære beskæftiget faglærte procesoperatører.- Uden uddannelse bliver der efter altat dømme ingen fremtidsmuligheder iden afdeling. Det er baggrunden for, atjeg har valgt at søge om at blive uddannetsom procesoperatør. De 15 voksenlærlingefra min afdeling er fordelt på 3hold, således at der hele tiden er 5 ansat-Af Erik SandagerFoto Jens Bachside 13 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


te på skole og 10 ansatte på arbejde/praktik. På den måde passer 3 voksenlærlinge2 job.Godt sammenholdRicki Kristensen, der er yngste mand påholdet, var på sit første skoleophold fra5. august til 4. september på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Han synes,alle på holdet var utrolig gode til athjælpe hinanden.- Det kræver et godt sammenhold atvære så tæt sammen i så lang tid, menjeg synes vi har været gode til at hjælpehinanden. Vi er indkvarteret på ”Sundalhuus”,et tidligere kloster fra 1859,der ligger kun 100 meter fra Lillebælt ogmed flot udsigt.Selv om Ricki Kristensen er yngstemand på holdet, så spiller det enafgørende rolle for ham og de øvrigedeltagere, at Cheminova udbetaler fuldløn under hele uddannelsen. Sammenmed sin forlovede har han netop købtgrund i Lemvig og planlægger at byggehus, hvor han selv skal være medbyggerog udføre en stor del af arbejdet selv.- Hvis vi ikke havde fået tilbudt fuldløn under uddannelsen – 123,50 kr. itimen – var jeg ikke kommet i gang, fordet havde jeg ikke haft råd til, siger han.Det eneste, vi ikke får betaling for underskoleophold, er skifteholds- og weekendtillæg.Ifølge Ricki er de største fordele veduddannelsen, at han blive bedre til atudføre sit arbejde og får større chancerfor at kunne fastholde sit job. Han tror,det bliver vanskeligt at overleve som - Hvis vi ikke havde fået tilbudt fuld lønunder uddannelsen, var jeg aldrig kommet igang, siger Ricki Kristensen.ufaglært i fremtiden. Uddannelsen kanogså benyttes i andre virksomheder –for eksempel på mejerier.●Succes med 48voksenlærlingeAf Erik Sandager- Det har været en succes hele vejenigennem, siger fællestillidsrepræsentantfor SiD-klubben Gunnar Krarup Andersen,Cheminova, der ellers var skeptiskindstillet overfor, hvorvidt det ville lykkesat få 48 specialarbejdere til at gå ivoksenlære som procesoperatører.Mange flere end der var plads til på deførste 3 hold ønsker at tage en uddannelsesom procesoperatører og mener, aten faglig uddannelse vil medføre størretryghed i ansættelsen, og dermed mindrerisiko for at blive fyret vednedskæringer.- Modellen, som Cheminova bruger tilat opkvalificere medarbejderne med,kan med fordel bruges af andre virksomheder.Jeg tror det i mange tilfældekan betale sig for virksomheder at satsepå at opkvalificere de ansatte frem for atafskedige, hvis der for eksempel erudsigt til en midlertidig nedgang ibeskæftigelsen, mener Gunnar KrarupAndersen.Ifølge evalueringsrapporter fra de treførste hold, der har gennemgået modul1 på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole,er første skoleophold forløbet tilfredsstillende.●Alle hjælper hinandenEt udpluk fra en rapport:● Niveau af undervisning højereend forventet● Godt sammenhold, socialt samvær● Alle hjælper hinanden● Godt med positivt afbræk● Lærere velforberedte og engagerede● Specielt matematik og el harrykket● Godt skolemiljø● Dejligt at lære noget nyt og nyttigt● Godt samarbejde om lektierCO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 14


Optaktmøder tilOK 2004CO-industris formand Thorkild E. Jensenog næstformand Børge Frederiksenmødes med tillidsvalgte ved en rækkemøder over hele landet Thorkild E. Jensen. Børge Frederiksen.Oversigten over deplanlagte optaktsmøderser såledesud:Ribe Amt:Lørdag den 8. november 2003 kl. 9.00.Mødested: Esbjerg Højskole.Fyns Amt:Mandag den 10. november 2003 kl. 18.Mødested: Odense Congress Center.Tillidsrepræsentanter for de ansattei industrien får lejlighed til atmødes med CO-industris topforhandlere,inden forhandlingerne omoverenskomstfornyelsen i 2004 for alvorgår i gang formentlig i begyndelsen afdet nye år. CO-industris nye formand,Thorkild E. Jensen, og CO-industris næstformand,gruppeformand Børge Frederiksen,SiDs industrigruppe, deltager i løbetaf næste måned i otte optaktmøder omOK 2004 over hele landet, hvor de tillidsvalgtekan få lejlighed til at mødesmed hovedforhandlerne for de 328.000ansatte i industrien, der direkte eromfattet af industriens overenskomster.Der er højst plads til 250 deltagere tilhvert af de otte optaktsmøder. Det erførste gang, CO-industris topforhandleremødes med så bred en kreds af tillidsrepræsentanterforud for en overenskomstfornyelse.Det er de enkelte industripolitiskeudvalg i amterne, der er ansvarlige forafvikling af optaktmøderne. Og det erde industripolitiske udvalg, der udpegeren koordinator, der er ansvarlig for planlægningaf arrangementerne. Det er ogsåde industripolitiske udvalg, der udpegeren lokal repræsentant, der byder velkommentil møderne, ligesom udvalgeneskal udpege en lokal repræsentant,der skal fungere som ordstyrer/mødelederunder arrangementet.Tillidsrepræsentanter, der ønsker atdeltage i optaktsmøderne, skal tilmeldesig direkte til deres lokale afdeling. DeÅrhus Amt:Onsdag den 12. november 2003Mødested: Scandinavian CongresCenter.Roskilde, Storstrøms og VestsjællandsAmter:Torsdag den 13. november 2003Mødested: First Hotel MogenstrupKro.Nordjyllands Amt:Tirsdag den 18. november 2003Mødested: Aalborg Kongres og KulturCenter.industripolitiske udvalg er ansvarligefor at fastsætte, hvordan afdelingerne iområdet skal tilmelde sig de enkeltearrangementer og til hvem. Udvalgeneer også ansvarlige for at invitere alleCO-industris 11 medlemsforbunds afdelingertil optaktsmøderne. Da der maksimaltkan deltage 250 personer pr. mødebliver det også de industripolitiskeudvalg, der skal fastsætte en eventuelfordelingsnøgle for deltagelse.Bortset fra møderne i Esbjerg og Odenseser programmet således ud:Kl. 17-18 spisningKl. 18.00 VelkomstKl. 18.05 Oplæg ved formanden for COindustriThorkild E. JensenKl. 18.30 Oplæg ved næstformanden forCO-industri Børge FrederiksenKl. 19.00 DebatKl. 21.00 Afslutning.●Frederiksborg og Københavns Amtersamt Københavns og FrederiksbergKommuner:Onsdag den 19. november 2003Mødested: Metal København.Sønderjyllands og Vejle Amter:Torsdag den 20. november 2003Mødested: Hotel Comwell, Kolding.Ringkøbing og Viborg Amter:Onsdag den 26. november 2003Mødested: Metalskolen Holstebro.Af Bjarne KjærFoto Harry Nielsenside 15 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


Faglig orienteringPå disse sider bringes de seneste informationerom bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer ogtryksager, kurser og konferencer, fagligevoldgiftskendelser, OK-nyt m.v.Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmesidewww.co-industri.dkAdgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen medfaglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice påhjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan hørenærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00.CO-MeddelelserDe senest udsendte meddelelsertil medlemsforbundene,anført i den rækkefølge, de erudsendt:2003/120ISS Danmark / Sonofon A/S,div. afdelinger – virksomhedsoverdragelse/ overenskomstforhold.2003/118Hewlett-Packard Aps/EricssonDias A/S – virksomhedsoverdragelse/overenskomstforhold.2003/117OK 2004.2003/116Konference om miljøgodkendelserog tilsagn.2003/115CO-DI organisationsudvalgsmødeden 28. august 2003.2003/114Faglige sager på Coloplast A/S.2003/113Ny hjemmeside.2003/111ISS Danmark A/S/Carl Bro as.- Virksomhedsoverdragelse/-overenskomstforhold.www.co-industri.dkKurser og konferencerMiljøgodkendelserCO-industri og Dansk Industri holder konference om miljøgodkendelser og tilsagn.Under overskriften ”Mindre bøvl og mere miljø” lægger de to organisationer op til endebat om fremtidens miljøgodkendelser.Konferencen foregår i Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København,fredag den 31. oktober fra kl. 13.00 til 17.00.Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) nedsatte i 2002 et Virksomhedsudvalg, derhavde til opgave at vurdere det nuværende miljøgodkendelsessystem og komme medlovforslag til opbygning af et nyt system. Udvalget har afleveret sin rapport til ministerenog et nyt lovforslag er på trapperne. Derfor bliver konferencen en mulighed forat diskutere de nye politiske initiativer på miljøområdet.Blandt indlederne på miljøkonferencen er miljøminister Hans Chr. Schmidt, direktørKim Graugaard, Dansk Industri, formanden for miljø- og forsyningsudvalget i KommunernesLandsforening, borgmester Kurt Hockerup, formanden for CO-industrismiljøudvalg, Jørgen Bernbom, samt teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown.Endelig er der lagt op til en paneldebat med miljøordførerne Eyvind Vesselbo (V),Helle Sjelle (K), Jørn Dohrmann (DF) og Torben Hansen (S).Ny hjemmesideCO-industri har fået ny hjemmeside.Adressen er som hidtilwww.co-industri.dkHer kan du blandt andet findeinformationer om CO-industri,medlemsorganisationer,udvalg, nyheder, pressemeddelelser.Under Medlemsserviceer der adgang til industrioverenskomstermed tilhørendefaglige voldgifter direkte tilknyttetde enkelte OK-paragraffer,samtlige fagretsligeafgørelser siden 1969 samt tilen særlig service for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Adgangen til OKdelenunder Medlemsservice er forbeholdt medlemsforbundenes tillids- og sikkerhedsrepræsentanter,afdelinger og forbund og andre med tillidshverv i industrien ogkræver et særligt pasord. Det samme gælder for adgangen til A/S Service, der er forbeholdtmedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Du kan høre nærmere om pasordtil de lukkede dele af hjemmesiden i dit forbund eller ved henvendelse til Lisbeth Satina,CO-industri, tlf. 33 63 80 04. Du kan også bestille pasord direkte via din pc.(Se i øvrigt siderne 4-5 om CO-industris nye hjemmeside)CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 16


Faglig orienteringFaglige voldgifterUgyldigt valg af TREn faglig voldgift har kendt valget af entillidsrepræsentant på en afdeling af virksomhedenTripleNine Fish Proteina.m.b.a. i Thyborøn for ugyldigt.Sagen var rejst af Dansk Industri for TripleNineFish Protein mod CO-industri forSiD, efter at der var opstået uenighed om, hvorvidt medarbejdernehavde ret til at vælge tillidsrepræsentant for virksomhedensmellager.På virksomheden er beskæftiget omkring 36 SiD-medlemmerfordelt på 3 produktionshold a 8 mand, 3 hold a 3 mandpå mellageret samt 3 mand til oplosning. Striden gik på, ommedarbejderne som hævdet af CO-industri har ret til at vælgeto tillidsrepræsentanter, så medarbejderne på mellageretvælger deres egen tillidsrepræsentant, eller om de ansattealene har ret til at vælge én tillidsrepræsentant – som hævdetaf virksomheden.Parterne har navnlig været uenige om, hvorvidt mellageretopfylder betingelserne i overenskomsten for at kunne betragtessom en ”værkstedsafdeling” i overenskomstens forstand.Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, tilkendegavopmanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, som sinopfattelse af sagen, ”at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort,at mellageret udgør en sådan ”værkstedsafdeling”,jævnfør overenskomstens § 1 stk. 1, at medarbejderne påmellageret har ret til at vælge deres egen tillidsrepræsentant.”Opmanden lægger navnlig vægt på, at mellageret og produktionenikke geografisk er adskilt fra hinanden, at mellageretikke organisatorisk er en selvstændig enhed, at der erensartet lønordning samt at antallet af medarbejdere på lagereter forholdsvist beskedent.- Ved en eventuel kendelse ville klagers påstand derfor blivetaget til følge, således at de på virksomheden ansattemedlemmer af SiD samlet alene er berettiget til at vælge éntillidsrepræsentant, og at valget af en tillidsrepræsentant formedarbejderne på mellageret som følge heraf er ugyldigt,hedder det videre.Herefter enedes parterne om at tage opmandens tilkendegivelsetil efterretning og forlige sagen i overensstemmelsemed tilkendegivelsen.LEGO dømt i museskadesagFor første gang har en domstol nu anerkendt,at skærmarbejde kan føre tilmuseskader. Ved byretten i Grindstedhar en tidligere medarbejder på LEGOfået tilkendt en erstatning på 250.000kroner. Afgørelsen kan være med til atsætte en ny standard for de mere end300 sager om museskader, som TekniskLandsforbund har anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.Hidtil er alle sagerafvist.Dommen slår fast, at virksomhederhar et ansvar og dermed også et erstatningsansvar,når de forsømmer at planlæggeog tilrettelægge medarbejderensarbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigtforsvarligt. Også når det gælderintensivt skærmarbejde.Byretten i Grindsted har dømt LEGOSystem A/S i Billund til at betale en 38-årig teknisk assistent godt 250.000 kroneri erstatning. Sagen var anlagt af dentidligere LEGO-medarbejder Anne-MariePlougs fagforening Teknisk Landsforbund.Dommen slår fast, at hvis arbejdsgiverengennem lang tid overhører en medarbejdersklager over smerter ved arbejdet,ikke reagerer på medarbejderensanmodninger om bedre arbejdsredskaberog tilmed ignorerer forslag til forbedringerfra Bedriftssundhedstjenesten,så påtager arbejdsgiveren sig ansvaret,hvis medarbejderen pådrager sig enarbejdsskade. Det gælder også, nårarbejdsskaden er opstået som følge afintensivt skærmarbejde.Retten i Grindsted fandt det ikkebevist, at LEGO har forsøgt at planlæggeog tilrettelægge Anne-Marie Plougsarbejde således, at det kunne udføressikkerhedsmæssigt- og sundhedsmæssigtforsvarligt. Retten lagde blandtandet til grund, at Anne-Marie Plougsarbejde med computermus i periodenjuni-oktober 1997 gennemsnitligt varover 25 timer om ugen.Anne-Marie Ploug blev ansat påLEGO i 1991, og indtil 1997 havde hunvarierende arbejdsopgaver. Fra foråret1997 fik hun nye opgaver, som næstenudelukkende bestod af intensivt arbejdemed skærm og mus. Selv om hun fleregange beklagede sig over smerter ogbad om bedre udstyr, skete der intet.Heller ikke en intern undersøgelse afarbejdsmiljøet i efteråret 1997 hjalp.Bedriftssundhedstjenesten konkluderedeved et besøg, at hun sad for mangetimer ved skærmen og at det var årsagentil hendes smerter. Alligevel ændredeLEGO ikke forholdene. I oktober 1998måtte Anne-Marie Ploug, sygemeldes,og hun blev fyret i foråret 1999 og overgikherefter til revalidering.Formanden for Teknisk LandsforbundOle Skals Pedersen er glad for, at dommenunderstreger, at arbejdsgiveren ikke blotskal lytte, når teknikerne klager overgener i jobbet. Han skal også gøre nogetfor at ændre forholdene. Gør han ikkedet, står han ikke blot med det moralske,men også med det økonomiske ansvar,når det går galt, siger Ole Skals Pedersen.LEGO har endnu ikke afgjort, omdommen skal ankes.BKside 17 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


International fagbevægelseFaglige ledere fængslet i Zimbabwe Fra en af de tidligere aktioner i Zimbabwe,hvor politi anholder fredelige demonstranter.Myndighederne i Zimbabweanholdt 8. oktoberomkring 150 ledende fagforeningsfolksom led i en ny bølge af overgreb ogvoldelige angreb på landets fagforbund.Omkring 50 faglige ledere blev tilbageholdti hovedstaden Harare og omkring 100andre i byen Mutare. Blandt de anholdte erhele ledelsen for Zimbabwes faglige landsorganisationZCTU (Zimbabwes Congressof Trade Unions). Formanden for ZCTULovemore Matombo og generalsekretær WellingtonChebhebhe er blandt de fængslede. Ibyen Bulawayo blev flere fagforeningslederealvorligt kvæstet af regeringsstyrker, ogpolitiet nægtede ambulancer at køre desårede til byens hospitaler.Regeringens aktion er det seneste af enrække grove overgreb mod landets fagbevægelseog skete, mens ZCTU var ved atplanlægge en række fredelige protestdemonstrationermod de voldsomt stigendetransport- og energipriser, skatteforhøjelser,mangel på pengesedler og en fortsatundertrykkelse af menneskerettighedernei landet.Frie faglige Internationale (ICFTU), derhar 158 millioner medlemmer i 150 lande,har protesteret mod overgrebene og harbedt FNs arbejdsorganisation ILO om atgribe ind. Mange af de anholdte fagforeningslederebliver holdt fængslet på hemmeligesteder, og der er beretninger omovergreb på kvindelige fagforeningsmedlemmer.- Zimbabwe er et land i dyb krise, og denyeste overgreb, som præsident Mugabesregering står bag, viser, hvor desperat regimeter, siger ICFTU-generalsekretær GayRyder.Dansk LO har opfordret den danske regeringtil at protestere så kraftigt det ermuligt imod fængslingerne og har bedtudenrigsminister Per Stig Møller om at reageredirekte over for Zimbabwes regeringog kræve de fængslede fagforeningsfolkløsladt omgående. Zimbabwes LO-formandMatombo er inviteret til dansk LO’s kongres26. oktober. Om han kommer er nuusikkert.Du kan se mere om udviklingen i Zimbabwepå ICFTU’s og Global Unions hjemmesider.Dem finder du lettest via link direktefra CO-industris hjemmeside, www.coindustri.dkved tryk på link/Internationalt.150.000 demonstrereri RomArkivfoto Fra demonstrationen i Rom tidligere påmåneden for et mere socialt retfærdigt Europa.Omkring 150.000 italienske arbejderedemonstrerede tidligere på måneden i Romfor et mere socialt retfærdigt Europa.Demonstrationen fra Piazza della Republicatil Piazza del Popolo fandt sted som optakttil denne måneds EU-regeringskonferenceog EU-topmødet under det italienske EUformandskab.Bag demonstrationen stodsammenslutningen af fagforbund i EuropaETUC og tre italienske fagforbund. Det varsamtidig en protest mod initiativer fra denitalienske regering under ministerpræsidentBerlusconi, der vil forringe lønmodtagernessociale rettigheder.Dansk støtte i kampmod Falck-firma i USADansk Funktionærforbund er sammen medden amerikanske serviceorganisation SEIU,der repræsenterer 1,5 millioner private sikkerhedsfolki USA, gået til kamp mod detFalck-ejede sikkerhedsfirma Wackenhut iUSA. Aktionen bakkes også op af det internationalefaglige samarbejde i servicesektorenUN I og af svensk transportarbejderforbund.De faglige organisationer mener, der erstore kontraster mellem Falcks udsagn omat være en førende industrivirksomhed medhøje personalestandarder i Europa og koncernensdårlige medarbejdervilkår i USA.Ifølge DFF og SEIU er Falcks datterselskabWackenhut præget af lave lønninger, dårligesygeforsikringer, manglende uddannelse afmedarbejderne og trusler mod medlemmeraf fagforeningen.- Lønnen i Wackenhut er ofte i bund. Debetaler helt ned til 7,45 dollar i timen, hvilketgiver en månedsløn under fattigdomsgrænsen.De fleste ansatte har ingen sygeforsikring,og hvis de har, gælder den kundem selv. Bliver deres børn syge, skal dehave penge op af lommen, siger Jono Shaffer,formand for SEIU.Formanden for DFF, Villy Nielsen siger, atFalck skulle skamme sig over sit generaliebladi USA. Han kræver, at koncernenseuropæiske ledelse sørger for, at dens aktiviteterpå den anden side af Atlanten kommeri overensstemmelse med de høje standarder,koncernen påstår at ville have foralle sine medarbejdere i hele verden.Group 4 Falck afviser, at arbejdsforholdenei Wackenhut er dårligere end i den øvrigesikkerhedsbranche i USA.Frankrig vil af med35 timers ugenDen borgerlige franske regering vil afskaffe35 timers arbejdsugen, der blev gennemførtved lov for fire år siden. Det var den socialistiskeregering under Lionel Jospin, der gennemførte35 timers ugen i håb om, at det villegive flere arbejdspladser. Selv om denkortere arbejdstid formentlig har skaffet300.000 til 450.000 nye job er ledighedenalligevel steget i Frankrig.Den nuværende regering har beregnet, atprisen for den 35 timers uge for den franskestatskasse er på 92 milliarder kroner, skriverdagbladet Børsen.Strejkeri SerbienMetalarbejdernes fagforbund i Serbien GSMNezavisnost stod bag en en-dags strejke tidligerepå måneden efter sammenbrud i løn-CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 18


● KLIP FRA FAGBLADENE ●forhandlingerne på den amerikansk ejedevirksomhed USS-Serbia. Virksomheden,der tidligere hed Sartid Steel blev købt afUS Steel, i september i år. Forhandlingerneom en kollektiv overenskomst er gået i ståp.g.a. uenighed om lønnen. Fagforbundetsseneste krav er en lønforhøjelse på 1 USdollar pr. time for skifteholdsarbejdere,overtidsbetaling og betalt frokostpause.Samlet kræver arbejderne en månedlig lønpå 333 dollar svarende til ca. 2.165 kr. Gennemsnitteti Serbien er en månedsløn på285 dollar eller ca. 1.850 kr.- Taber vi denne kamp, bliver vi tabere iden fortsatte globaliserings- og privatiseringsproces,siger fagforbundets formandAleksandar Todic.Nye strejkeri TysklandSom optakt til efterårets lønforhandlingeri den nordvestlige del af Tyskland gennemførteflere tusinde metalarbejdere iRuhr-distriktet tidligere på måneden kortvarige”advarselsstrejker”. Arbejdsgivernehar tilbudt de op mod 100.000 stål- ogmetalarbejdere en lønforhøjelse på 1,8 procentsom led i en halvandet år lang aftale.Det tyske metalarbejderforbund IG Metallforlanger en lønstigning på 4,5 pct. i en etårigaftale. Forhandlingerne i det nordvestligeTyskland om en ny overenskomstbliver den første lønkamp efter sommerensdramatiske formandsskifte i IGMetall, hvor Jürgen Peters har overtagetformandsposten efter Klaus Zwickel.Løsladt efterinternationale protesterMyndighederne i Hvideruslandhar løsladt formandenfor Hvideruslands fagligelandssammenslutning (BCD-TU), Alexander Yaroshuk. Hanblev fængslet i slutningen afseptember på falske anklager, og fængslingenførte til omfattende internationaleprotester bl.a. fra Rusland og Ukraine.Fængslingen blev gennem frie fagligeinternationale, ICFTU, også indbragt forFNs arbejdsorganisation ILO som endnuet eksempel på overtrædelse af faglige rettighederunder præsident Alexander Lukashenkosregime i Hviderusland.Ved sin løsladelse fra fængslet kritiseredeYaroshuk myndighederne for at forsøge atskjule en voldsom arbejdsløshed og dækkeover stigende sociale problemer.Talentløse kantiner»De fleste kantiner er gammeldags,talentløse, smagløse,fedende, proteinfattige, usunde. Er der ensalatbar, er det værste ikke, når der ikke er salat,men i stedet billige pastaskruer, dåsemajs – og iheldigste tilfælde er der brugt dåseananas. I nutidenskantiner åbner man rigtig mange dåsemajs.Men hvorfor det?Kantinerne må tage et ansvar på sig for at gøresundhed til en pligt. Fremtidens kantineledere skalmedvirke til at sikre sundheden gennem den mad,de producerer til kantinen.«●Forskningsassistent Birthe Linddal Hansen, Institutfor Fremtidsforskning, på et brancheseminar om fremtidenskantiner i well done (RestaurationsBranchens Forbund).Uigennemtænkt nedskæring»Når regeringen råber på fleksibilitetpå arbejdsmarkedet, så er konsekvensenmed disse forslag for vores folksvedkommende det stik modsatte. Debliver nærmest tvunget til kun at startenyt job ved ugens begyndelse.Men det viser bare, hvor uigennemtænkt heleregeringens forslag på dagpengeområdet er. Detfundamentale problem med supplerende dagpengeer i bund og grund, at der ikke er fuldtidsjobnok.«●Hovedkasserer Hans Søby i Blik og Rør (Blik- ogRørarbejderforbundet) om regeringens planlagtenedskæringer på dagpengeområdet.Syge forsikringer»Firmaet siger, det erskattefrit, og at de betaler.Men det bliver jo modregnet ved næste gageregulering,så for mig at se er det bare en måde at trykkelønnen på.Firmaet mener åbenbart, at de har interesse i forsikringen.Derfor foreslår de den. Det handler om,at medarbejderen skal hurtigt tilbage i job, hvis vibliver syge. Men når forsikringen er til firmaetsgavn, så må de betale den selv.Vi andre har jo allerede betalt én gang for at kunneblive behandlet på hospital osv.,. nemlig viavores skat. Jeg vil helt klart ikke betale både overskatten og lønnen.«●Sikkerhedsrepræsentant for elektrikerne på Atlas IncineratorsA/S Claus Nielsen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om firmaets tilbud om sygeforsikring. Virksomhedenhar i øvrigt varslet, at Claus Nielsen vil blivefyret.Svært at engagere folk»I dag er det svært atengagere folk til fagligaktivitet. Interessen er mest til stede, når der forhandlesoverenskomster, for så drejer det sig om atfå forholdene forbedret, men i hverdagen er interessenikke så stor.Det er ærgerligt, for der vil fortsat være brug forfagbevægelsen i den traditionelle forstand – ogføler man ikke, at fagforeningen følger med tiden,er det ikke nok, at man bare lader stå til. Så harman da en forpligtelse til at være med til at modernisereog inspirere til initiativer og holdninger, derogså kan få de yngre til at gøre en indsats.«●Tillidsrepræsentant for sanitørerne på Rødby-PuttgardenScanlinesfærgerne Jesper Havn i Service (DanskFunktionærforbund/Serviceforbundet).Natarbejde stiller store krav»De fleste mennesker erklemt på arbejdstiden ogfamilietiden, og natarbejdere er ekstra klemt, fordideres arbejde stiller store krav til familien. Det erlidt foruroligende, at mange af dem, der arbejderpå skiftehold eller om natten, er enlige. Hvisarbejdslivet fungerer, men hjemmelivet ikke fungerer,har du alligevel en person, der har det skidt.Mange gange ved familien slet ikke, hvad de laver.Og jeg giver dem også mulighed for at snakke omdet, og hvordan arbejdet fungerer i forhold til detprivate. Sommetider kan konerne godt få de derTarzan-mandfolk til at passe lidt bedre på sig selv.«●Bedriftslæge Jens Bandt, BST i Århus, i Fagbladet(SiD). Han står for helbredstjek af natarbejderne på S.C.Sørensen i Randers.Svært at få enderne til at mødes»Så længe arbejdsgiverenhar ret til at disponereover feriefridage, er detsvært for KADere med børn at få tingene til athænge sammen. Derfor er et af kravene på listen tilindustriens overenskomstfornyelse at afskaffearbejdsgiverens ret til at disponere over feriefridage.Kravet afspejler klart, at KADerne gerne vil kunneplanlægge selv. Det er helt tydeligt, at det kanvære svært for familierne at få enderne til atmødes. Især når børnene er syge. Den tendens servi igen i kravet om en forlængelse af barnets 1.sygedag og kortere arbejdsuge.«●Forbundssekretær Tove Møller Pedersen i Kvindernesfagblad (KAD) om nogle af kravene til forårets overenskomstforhandlinger.side 19 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


Valgt på arbejdspladsenLederne skalopdragesAf Ingrid PedersenFoto Harry Nielsen - Ærgerligt, at derhar været så megennegativ omtale af Lundbeck.For det er faktisken meget god arbejdsplads,siger fællestillidsrepræsentantLaila Ferdinandsen.Samarbejde med tillidsrepræsentanterneburde være et fag på Handelshøjskolerne,siger Laila Ferdinandsen fra LundbeckLaila Ferdinandsen kan egentlig ikkelide udtrykket ’lykkepille’ om detprodukt, hendes arbejdsplads,medicinalvirksomheden Lundbeck, erkendt for. Den antidepressive pille Cipramiludgør 86 pct. af salget.- Men den gør jo ikke folk lykkelige.Den gør bare deprimerede menneskerknap så kede af det og gør dem i standtil overhovedet at fungere og have et liv,understreger hun.Laila Ferdinandsen har været fællestillidsrepræsentantpå den store medicinalvirksomhedsiden februar 2000 og tillidsrepræsentantfor KAD’erne siden1991.Foruden arbejdet som tillidsvalgt, dertager det meste af hendes tid, arbejderLaila Ferdinandsen på lageret på fabrikkeni Valby.Ingen praktikLaila Ferdinandsen er glad for at arbejdemed sine hænder, så efter 9. klasse gikhun på teknisk skole og gennemførtebasisåret på efg / erhvervsfaglig grunduddannelse,fordi hun ville være frisør.Desværre fik hun aldrig nogen praktikpladsog i stedet fik hun et rengøringsjobpå Løvens Kemiske Fabrikker. Hervar hun i 7 1 / 2 år, mødte sin mand, ogda han fik job på Lundbeck i 1987, fulgtehun efter kort tid senere.- Jeg skal ærligt indrømme, at jegaldrig havde hørt om Lundbeck på dettidspunkt, siger hun. Men hun blevansat nogenlunde samtidig med densenere så berømte koncernchef ErikSprunk-Jansen. Senere er virksomhedenbare vokset og vokset, og det er befolkningenskendskab til Lundbeck også, ogalene inden for de seneste fem år erantallet af medarbejdere fordoblet.Opbakning hjemmefraLaila Ferdinandsen har fra begyndelsenarbejdet i pakkeriet, men på et tidspunktblev hun ’service-mand’. Dengang arbejdetforegik ved samlebånd, var det en afde lidt mere attraktive tjanser, og detlykkedes for hende at få den, fordi allemændene på et tidspunkt var på teambuildingkursus,og da havde hunposten. Da der senere skulle ansættes enny servicemand, var hun svær at kommeudenom. Da havde hun jo vist, athun duede.At blive tillidsrepræsentant var tilgengæld ikke noget, hun specielt stræbteefter. Den tidligere havde været utroligtgod til at få kollegerne hevet med tilgeneralforsamling, og på en sådan varLaila ”kommet tilat tage ordet. Så varhun i klubbestyrelsen i 1990, og nogle fåmåneder senere blev tillidsrepræsentantenvalgt til en post i KADs afdeling 1.- Jeg har altid været en stille og genertpige, så jeg stillede kun op, fordi jeg syntes,det var synd, klubarbejdet skulle gåi stykker, siger hun.Laila Ferdinandsen forhørte sig ogsåderhjemme, inden hun sagde ja. Hendesdrenge var på det tidspunkt fire og otteår, så hun var klar over, at uden opbakninghjemmefra ville hun knække halsenpå opgaven.Manden bakkede op, Laila stillede op– blev valgt og fik i den grad blod påtanden, at hun ikke for alvor har overvejetat stoppe som tillidsrepræsentant.Hun syntes, det var en stor mundfuld,da hun i 2000 blev opfordret til at efterfølgefællestillidsrepræsentanten og blevvalgt.- Men det er ikke så slemt, som jeg troede,griner hun.DygtiggørelseOg selvtilliden er vokset med årene.- Der var ingen tvivl om, at medposten som tillidsrepræsentant fulgteogså en forpligtelse til at dygtiggøremig, så jeg føler, at de første fire-fem årvar jeg på kursus hele tiden, siger hun.Undervejs har hun også været på ordblindekursus,så hendes ordblindhedikke generer hende så meget mere.Men hun følte også en forpligtelse tilat gøre kollegerne dygtigere. Uddannelseer hendes hjerteblod, og da virksomhedenfik de første to industrioperatørelever,kunne hun se, at de var fremtiden,og hun var ikke i tvivl om, at demed årene ville udkonkurrere hendesegne kolleger.- Det ville måske ikke blive sagt direkte,men når der skulle fyres folk, kunneman lige så godt se i øjnene, at ’de gamle’,der ikke havde dygtiggjort sig, villeryge først, siger hun.Derfor har hun kæmpet for at give kollegernemulighed for at tage en voksenuddannelsesom operatører. Og det harværet en succes. For de garvede folkvarer uddannelsen 13 måneder, og førstehold er færdiguddannet. Tredje hold erlige gået i gang.- Og der er kvinder og mænd på over40 år, der er i gang med uddannelsen.Det synes jeg er flot, erklærer hun.I seks år har hun selv været censor påAMU-Center København, og det syneshun er utroligt spændende.- Skulle jeg engang holde op som til-CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 20


Valgt på arbejdspladsen - Jeg fatter simpelt hen ikke, at der ikke er et fag på Handelshøjskolen, der lærer nye ledere, at et godt samarbejde medtillidsrepræsentanten er afgørende for virksomheden. Jeg skal opdrage dem forfra, hver gang der kommer en ny, siger LailaFerdinandsen.lidsrepræsentant, vil jeg kæmpe for fortsatat være censor, understreger hun.Hun ved godt, at eleverne er nervøse istarten, men hun synes det er spændendeat opleve, hvordan de tør op undervejs,slapper af – og som regel klarer siggodt.Nogle passer ikkeHun kan godt huske de gamle dage, dafabriksarbejdere kunne efterlade hjerneni garderoben inden arbejdsdagen. Mende senere år er der kommet større kravog meget mere indhold i arbejdsdagen.Det skyldes bl.a. at de nu arbejder iteam. De tilrettelægger selv arbejdet ogstiller selv om på maskinerne, når derskiftes fra én produktion til en anden.- Det giver en meget sjovere arbejdsdag,at vi selv har mere ansvar, sigerhun og tilføjer, at industrioperatøruddannelsenburde have været indførtinden overgangen til team. Det villehave gjort overgangen meget nemmere.Laila Ferdinandsen indrømmer, atovergangen til arbejde i team ikke harværet en fordel for alle kolleger. Noglehar simpelt hen ikke kunnet indpassesig i den nye arbejdsform og har måttetforlade fabrikken.- Det er trist og synd, for det er måskeogså dem, der har sværest ved at få nytjob. Og bl.a. derfor er det så vigtigt, at vifår mulighed for at uddanne os, fremhæverhun.Hvad foregår der?Hun synes, det er ærgerligt, at der harværet så meget negativ omtale af hendesarbejdsplads i den senere tid. Der harværet sager om industrispionage, direktørensprivatøkonomi og manglende viljetil at lade ulande producere billigkopimedicin.- Det generer mig lidt, når folk spørger:’Hvad er det dog, der foregår pådin arbejdsplads?’For det er faktisk en meget godarbejdsplads, siger hun og fremhæver, atde blandt andet har flekstid, en kantineordning,der er så billig som skattevæsenettillader, gratis mælk og sodavand,gratis heltidsulykkesforsikring og enhalv times gratis massage om ugen til demedarbejdere, der har ensidigt, gentagetarbejde.Desuden har de i flere år haft fri bådejuleaftensdag, nytårsaftensdag og senestfået både 1. maj og grundlovsdag, ogselv om det er en arbejdsplads medmange unge kvinder, har de i flere århaft fuld løn under barsel.Lønmæssigt ligger Lundbeck ogsårimelig pænt.Laila Ferdinandsen haret stort ønske til fremtidensuddannelser. Ikke sinegen og kollegernes, menledernes.- Det undrer mig, at hvergang vi får nye afdelingsledereeller lignende, skaljeg undervise dem i, hvaden overenskomst er, ogforklare, at den er lige såvigtig som lovgivning. Jegfatter simpelt hen ikke, atder ikke er et fag på Handelshøjskoleneller hvorde nu er uddannet, derlærer dem, at et godt samarbejdemed tillidsrepræsentantener afgørende forvirksomheden.- Jeg skal opdrage demforfra, hver gang derkommer en ny, sukkerhun og griner.- Men mange konfrontationerog problemer kunneundgås, hvis de sørgedefor at informere tillidsfolkenei tide. Det burdevære en del af ledernesuddannelse, siger hun.●LundbeckMedicinalvirksomheden Lundbeckhar 5.500 ansatte. Heraf ca. 2000 iDanmark. Firmaets produkter sælgesi over 70 lande i verden, og produktionenfinder sted i Danmark,Padova i Italien og Seal Sands iEngland.Lundbecks hovedprodukt er antidepressivmedicin, og pillen Cipramil,der i USA sælges under navnetCelaxa, udgør 86 pct. af salget.Den kaldes ofte for ’lykkepillen’.Virksomheden blev grundlagt i1915 af Hans og Grete Lundbeck.Antallet af ansatte er mere endfordoblet på fem år. Omsætningen i2002 var på 9,5 milliarder kroner.Lundbecks tidligere topchef, ErikSprunk-Jansen, valgte for nylig atforlade posten nogle måneder føregentlig planlagt. Det skete efter enrække avisartikler, der har kritiserethans privatøkonomiske forhold.Lundbecks nye koncernchef erbiokemiker Claus Bræstrup. Hansendte chokbølger gennem koncernenved straks efter sin tiltræden atvarsle fyring af op mod 200 medarbejdere.Navn: Laila FerdinandsenAlder: 42 årFødested: Sydhavnen i KøbenhavnBopæl: GreveArbejdsplads: Lundbeck, ValbyUddannelse: 9. klasse afgangseksamenog efg basisårFagforbund: Kvindeligt ArbejderforbundTillidshverv: Fællestillidsrepræsentantfor alle medlemmer afLO-forbund, tillidsrepræsentantfor KAD’erneFamilie: Gift og to børn på 17 og21 årFritidsinteresser: Bruge hændernetil f.eks. at lave fødselsdagskort,brodere med perler – ogdække festlige borde.Email: Lafe@lundbeck.comside 21 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


Danske noterSiD skal spare50 millioner kr.SiD skal for tredje gang inden for fåår skære ned i budgetterne. Hovedbestyrelsenhar godkendt forbundsledelsenssparekatalog, der betyderbesparelser på 45 millioner kroner afhovedforbundets udgifter og andre 5millioner kroner fra gruppernes ogA-kassens budgetter.- Vi har så vidt muligt friholdt forbundetskerneaktiviteter. Hvis viskal styrke vores faglige og politiskeindsats til gavn for medlemmernesarbejdsvilkår, må vi slanke organisationenandre steder. Men det er klart,at når der skal spares så mange penge,kommer det også til at gøre ondt.Pensionssagerpå nettetDet vil jeg ikke skjule, og det hardebatten i hovedbestyrelsen ogsåvist, siger forbundsformand PoulErik Skov Christensen.Blandt de aktiviteter, der bliverramt af nedskæringerne, er bl.a.SiD´s lommepenge til SiD-medlemmersbørn på efterskoler samt kurserfor forbundets pensionister. På medieområdetskal spares 8 millionerkr. ved omlægning af bl.a. Fagbladet.Besparelserne skyldes et fortsat faldendemedlemstal. SiD venter attabe yderligere 8.000 medlemmer i2004.SiD satser på at få en række aftalerom frivillige fratrædelser, men kommerderudover næppe uden omegentlige fyringer.Som det første pensionsselskab i Danmark giver Industriens Pension nusine 310.000 medlemmer mulighed for direkte via internettet at følge deresegen sag. det gælder f.eks. medlemmer, der har søgt dækning ved invaliditeteller kritisk sygdom.På hjemmesiden www.industripension.dk kan medlemmerne finde etdagsaktuelt svar på, hvor deres ansøgning er henne i sagsforløbet.- Internettet bliver et stadigt vigtigere medie og er tilgængeligt døgnetrundt. Det er baggrunden for, at vi tilbyder vores medlemmer, at de selvkan holde øje med deres sag via vores hjemmeside, siger underdirektør JoanAlsing, Industriens Pension.For at sikre fuld fortrolighed ved udvekslingen af data over nettet skalmedlemmerne bruge Digital Signatur for at få adgang til oplysninger.Uddannelsespristil Kirk telecomKirk telecom A/S i Horsens har fået KAD’s uddannelsesprispå 25.000 kroner. Virksomheden får prisen for en høj uddannelsesaktivitetfor kortuddannede medarbejdere, kvalificeretuddannelsesplanlægning og social ansvarlighed over foropsagte medarbejdere.Virksomheden var indstillet til prisen af tidligere KAD-tillidsrepræsentantBodil Vallentin, efter at virksomhedenoprettede en række kurser for at genskabe arbejdsglæden ogsikre omskoling af ledige i forbindelse med en rækkefyringsrunder.Globaliseringensindflydelse på jobbetGlobaliseringen og dens betydning for danske arbejdspladserstår i centrum på en konference på Esbjerg Højskole den9.-11. december 2003. Nogle af landets førende eksperterdeltager i konferencen. Den henvender sig især til tillidsrepræsentanter,medarbejderrepræsentanter og andre interesseredepå danske industriarbejdspladser.Blandt oplægsholderne er tidl. statsminister Poul NyrupRasmussen, fhv. minister Henrik Dam Kristensen, EU-sekretæri Dansk Metal Jens Boe Andersen, Erik S. Rasmussen, lektorved institut for marketing ved Syddansk Universitet,afdelingsleder på Esbjerg Højskole Bent Graversen, tillidsrepræsentantved Esbjerg Oilfields Service Henrik Nielsen ogformand for EU/Globalt Forum, tidl. sektorformand iHK/Industri Jens Pors.Prisen for at deltage er 5.125 kr. Det omfatter overnatningpå enkeltværelse, forplejning og undervisning. For medlemmeraf forbund tilsluttet FIU-samarbejdet er prisen3.850 kr. Nærmere oplysninger fås på Esbjerg Højskole,tlf. 7913 7400.Hovedentreprenørhæfter for illegaleEn hovedentreprenør har ansvaret,hvis en underleverandør beskæftigerillegale arbejdere på en byggeplads.Det er fastslået ved en landsretsdom.Virksomheden ABC FacaderA/S fik her en bøde på 40.000kroner for overtrædelse af udlændingeloven,fordi otte litauere udenarbejdstilladelse var med til at montereen husfacade på vegne af ABCFacader. Firmaet blev frifundet ibyretten, fordi litauerne ikke vardirekte ansat i virksomheden, men iet litauisk firma, som ABC Facaderhavde indgået kontrakt med. MenLandsretten mente, at ABC Facadersom hovedentreprenør havde ansvaretfor det illegale arbejde, fordivirksomheden ikke havde undersøgt,om det udenlandske firmasansatte havde arbejdstilladelse.(NET-Redaktionen).Mindre skolepraktikInden udgangen af november bliver regeringspartierne enigemed Dansk Folkeparti og de radikale om en ny aftaleom fremtidens faglige uddannelser. Et af hovedelementernei aftalen bliver en kraftig begrænsning af skolepraktikken,samtidig med at de ca. 1200, der vil få en skolepraktikpladsfremover, vil få en SU-lignende ydelse i stedet forlærlingeløn. Det skriver LO´s nyhedsbrev A4.Det skal være muligt at tage kortere erhvervsuddannelserpå 18 eller 24 måneder, efter en klippekortmodel, der senerekan udbygges i et nyt uddannelsesforløb. Endelig læggesop til, at staten overtager finansieringen af skolepraktikkenfra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Til gengæld skalAER overtage finansieringen af voksen- og efteruddannelser(AMU). Samlet vil det give staten en besparelse på flerehundrede millioner kroner årligt.Hele artiklen i A4 kan læses på http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/1900/4109/4137/Index.htm?ID=4137CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 22


Danske noterStålproduktion til Østeuropa60 arbejdere mister deres job, når Fredericia-virksomheden Promecon A/S tilnytår flytter stålproduktionen til Østeuropa.Ifølge virksomheden er omkostningerne ved fortsat at producere i Fredericiafor høje i forhold til den internationale konkurrence.Størstedelen af virksomhedens 400 arbejdspladser bliver dog i Danmark,hvor specialkonstruktioner og virksomhedsservice fortsat vil blive udført.Det er hovedsageligt smede, der bliver ramt ved udflytningen til Østeuropafra nytår.Støberier flytter udStøberibranchen mister virksomheder og arbejdspladser på grund afudflytning til Østen og Østeuropa. Dette er et generelt problem forbranchen og branchens fremtid, hedder det i en udtalelse fra COindustrisstøberiudvalgs møde tidligere i denne måned. Udvalgetmener, at det i høj grad skyldes branchens og virksomhedernes lukkethedi forhold til branchens øvrige virksomheder. Stort set allevirksomheder tænker kun på deres egen virksomhed og produktionog glemmer branchens øvrige forhold, hedder det. Du kan se mereom udvalgets årsmøde på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dkunder pressemeddelelser.Værft fyrer igenØrskov Yard i Frederikshavnfyrer nu 44 af i alt 175 medarbejderepå grund af fald i ordrebeholdningen.De fyrede forladerværftet i perioden fra novembertil februar. I august blev fleremedarbejdere sat på nedsat tid,fordi værftet håbede på nyeLO vil styrketillidsrepræsentantenordrer. Værftet tager sig især afskibsreparationer, men er i hårdkonkurrence med udenlandskeværfter.- Skibene sejler forbi og bliverrepareret i Polen i stedet, siger tillidsrepræsentantKarsten Frederiksentil www.sid.dkLO´s arbejdsretsudvalg har udarbejdet en rapport om mulighedernefor at styrke tillids- og sikkerhedsrepræsentanternes retsstilling vedde kommende overenskomstforhandlinger.Rapporten indeholder en gennemgang af de gældende overenskomsterog tillidsrepræsentantregler.Gennemgangen omfatter overenskomster og tillidsmandsreglersom LO’s afdeling for Arbejdsret benytter i arbejdsretssager. Desudener inddraget overenskomstområder, hvor der kan være specieltgode eller banebrydende regler, f.eks. finanssektoren i Danmark ognorske hovedaftaler.Hele rapporten kan ses påhttp://www.lo.dk/smcms/Love_og_aftaler/Om_overenskomster/4557/4558/Index.htm?ID=4558&tID=48&Beskyttelse afmedarbejdervalgteMedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på blandtandet seminarier, universiteter, ministerier, domstole ogDet kgl. Teater har indtil nu kunnet fyres med øjeblikkeligvirkning. De får nu samme beskyttelse som tillidsrepræsentanterog medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer iaktieselskaber. Det fremgår af et lovforslag, Finansministeriethar sendt til høring i de institutioner, der bliveromfattet. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ide statslige institutioner får et opsigelsesvarsel på mindstfem måneder.Professor mægleri grænsestridSiD og FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte, har bedtarbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde UniversitetscenterSteen Scheuer om at mægle i grænsestridenmellem FOA og SiD om organisering af buschaufførerneved Århus Sporveje.Det var FOA, der bragte Steen Scheuer på banen somuafhængig mæglingsmand efter de nye LO-regler tilløsning af grænsestridigheder mellem forbundene, og SiDhar accepteret forslaget.Hvis det ikke lykkes Steen Scheuer at løse striden sommæglingsmand, ender sagen i LO’s grænseudvalg med endommer som formand.Ny stor HK-sektorHK´s nye sektor for ansatte i industrien, det grafiske område ogservicevirksomhederne HK/Privat valgte på sin stiftende kongrestidligere i denne måned Karin Retvig som sektorformand.Den nye sektor, der er en sammenslutning afHK/Industri og HK/Service, har 157.000 medlemmer.Karin Retvig var eneste kandidat til formandsposten.Uden modkandidat valgte kongressen ogsåtidligere næstformand i HK/Industri Bjarne Nielsensom ny næstformand for HK/Privat. KarinRetvig er 55 år og uddannet laborant. Hun harværet formand for HK/Service siden 1993. BjarneNielsen er 54 år og uddannet typograf. Han vargruppeformand i Grafisk Forbund og blev næstformandi HK/Industri, da Grafisk Forbund i 1999 HK/Privats nye ledelse:Næstformand Bjarne Nielsenog formand Karin Retvig.fusionerede med HK/Industri.Du kan se mere om den nye HKsektorog den nye formands krav omstørre indflydelse i CO-industriwww.co-industri.dk under Pressen.side 23 · nr. 10 · oktoberCO-Magasinet · 2003


Postbesørget blad (0900 KHC) Max Bæhring ved præsentationen af CO-industris nye logo i foråret 1992 (tv) og ved afskedsreceptionen 29. september i år.Farvel til Max efter 12 årAf Bjarne KjærFoto Harry Nielsentog afsked medMax Bæhring, formandCO-industrigennem mere end 12 år,på et centralledelsesmøde den 29. september.Senere samme dag tog denafgåede formand afsked med de ansattei CO-industris sekretariat.Max Bæhring blev formand for Centralorganisationenaf Metalarbejdere islutningen af 1991. Det blev 30. marts1992 omdannet til Centralorganisationenaf Industriansatte i Danmark – CO-industri,hvor den nuværende organisationssekretærVerner Elgaard et par månederforinden var blevet konstitueret somdaglig leder. Dengang bestod CO-industrissekretariat af 6 medarbejdere. I dager der 30, men opgaverne er også voksetbetydeligt og helt nye arbejdsområder erkommet til. F.eks. samarbejdsudvalg,medarbejdervalgte i aktieselskabsbestyrelse,det internationale arbejde, arbejdsmiljø,lønsystemer og arbejdsmarkedspensionfor blot at nævne nogle.Centralledelsesmødet 29. septemberblev Max Bæhrings sidste som formand.Centralledelsen valgte efter indstillingfra CO´s forretningsudvalg den nye forbundsformandfor Dansk Metal, ThorkildE. Jensen, som Max Bæhrings efterfølgersom CO-formand.Max Bæhring har stået i spidsen forCO-industri under fire overenskomstforhandlinger,der har sat sig afgørendespor.I 1993 blev kravet om fuld løn undersygdom i op til to uger gennemført.Samtidig blev pensionsbidraget sat opmed 1,2 pct. og opsigelsesvarsler ogbeskyttelse af tillidsrepræsentanter blevforbedret, og der kom ret til to ugersårlig efteruddannelse. Desuden blev femoverenskomster samlet i én, IndustriensOverenskomst.I 1995 blev gennemført en barselsorlovpå 14 uger for kvinder og to uger formænd til en orlovsløn på max. 95 kr. itimen. Fuld løn under sygdom blevudvidet til 4 uger. Der kom desuden forhøjelseaf pensionsbidrag med tre gange0,6 pct. pr. år, bedre opsigelsesvarsler ogfuld løn under efteruddannelse og enfunktionæroverenskomst i industrien.Der blev åbnet op for fleksibel arbejdstid CO-industris nye formand Thorkild E.Jensen hilser på daglig leder Verner Elgaard.ved afvigelse fra 37 timers ugen, menunder forudsætning af lokal enighedmellem parterne. Samtidig forsvandtarbejdsgivernes ret til ensidigt at diktereen 40 timers arbejdsuge i en periode.I 1998 endte forhandlingerne i en 11dages stor konflikt med de berømtehamstringer af gær, brød og mælk. Frastarten krævede arbejdsgiverne enuændret forlængelse af overenskomsterne.Midt under et langstrakt forhandlingsforløbudskrev regeringen folketingsvalg.Efter valget og en ny Nyrupregeringblev i forligsmandens regi indgåetforlig i marts. Det gav en ekstra fridagjuleaften, som medlemmerne hidtilselv havde betalt, højere barselsløn oghøjere pensionsbidrag. Samtidig blevarbejdstiden for skiftehold sat ned meden time. Ved urafstemningen blevmæglingsforslaget afvist og storkonfliktenvar en realitet. Efter 11 dage grebregeringen ind. Alle fik en ekstra feriefridag,børnefamilierne fik to børnefridagei 1998 og tre i 1999.I 2000 kom den 6. ferieuge i form affem feriefridage med fuld løn til alle,fuld sygeløn i fem uger. Pensionsbidragetsteg med 3,7 procent og kom på 9procent for timelønsområdet og 8,1 pct.for funktionærerne fra 1. juli i år, fuldløn under barns 1. sygedag og fuld lønunder barselsorlov i 14 uger.●CO-Magasinet · 2003 nr. 10 · oktober · side 24

More magazines by this user
Similar magazines