Views
2 years ago

PDF-format - Miljøstyrelsen

PDF-format - Miljøstyrelsen

Figur 2-7 Skitse af

Figur 2-7 Skitse af fler-trinsanlægget etableret ved Oaklands park i England.Anlæggets første trin består af 6 vertikale bede (VF) der belastes alternerende;herefter følger 3 vertikale bede der ligeledes belastes alternerende. Tredje og fjerdetrin består af bede med horisontalt flow (HF). Fra Vymazal et al. (1998a)Tabel 2-1 Indløbs- og afløbskoncentrationer i fler-trinsanlægget ved Oaklands Park.Tabellen viser gennemsnitsværdier af 48 sæt analyser i perioden August 1989 tilSeptember 1991IndløbUdløbskoncentration (mg/l)BI 5Suspenderet stofAmmonium-NNitrat-NOrtho-fosfat(mg/l) 1. VF bed 2. VF bed 1. HF bed 2.HF bed Sø285 57 14 15 7 11169 53 17 11 9 2150.5 29.2 14.0 15.4 11.1 8.11.7 10.2 22.5 10.0 7.2 2.322.7 18.3 16.9 14.5 11.9 11.22.5 Andre grønne renseanlæg2.5.1 Grødeproducerende anlægFilosofien i grødeproducerende anlæg er, at de næringsstoffer, der findes ispildevandet efter den mekaniske og biologiske rensning, genudnyttes tilproduktion af planter. Derved sker en yderligere rensning af vandet(næringsfjernelse) samt en reduktion i de afledte vandmængder. De planterder produceres tænkes at repræsentere en vis værdi enten som prydplantereller som afgrøder.Under danske klimatiske forhold skal planteproduktionen foregå i drivhusmed opvarmning og kunstbelysning, for at spildevandet kan opnå entilfredsstillende rensning året rundt. Selv om grødeproduktion har væretfremført som en mulig løsningsmodel gennem årtier, er der kun yderstsparsomme erfaringer med teknikken. Den følgende gennemgang er især29

aseret på danske erfaringer fra forsøg udført af Dansk Akvakultur Institut(1989, 1990), DIFTA/DAI (1990) og Nordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi (Sandbæk, 1990; Hinge & Stewart, 1997).2.5.1.1 Erfaringer fra Dansk Akvakultur InstitutBaggrunden for de forsøg der blev udført ved Dansk Akvakultur Institut islutningen af firserne var at integrere fiskeproduktion (åleopdræt) ogplanteproduktion (Dansk Akvakultur Institut, 1989a; 1990a). Idéen var atetablere et forholdsvis “lukket” kredsløb ved at udnytte spildevandet frafiskeopdræt til produktion af planter, og samtidig rense vandet, således atdette kunne recirkuleres til fisketankene.Den væsentligste del af spildevandsrensningen skete i konventionellemekaniske renseanlæg og et biofilter (Jungersen, 1997). Det mekaniskbiologiskrensede spildevand blev herefter pH-justeret og ledt til denplanteproducerende enhed, der bestod af et 400 m 2 stort erhvervsdrivhus. Idrivhuset blev potteplanter og afgrødeplanter (Stuebirk, Chrysanthenum,Palmegræs, Nilgræs, Tomat, Majs og Elefantgræs) dyrket ved anvendelse afspildevandet som næringskilde.Undersøgelserne viste at planterne kunne dyrkes i spildevandet fra åleopdræt,og at planterne kunne rense spildevandet for næringssalte, når blot vandet påforhånd var mekanisk-biologisk renset, dvs. at slam var fjernet, organisk stofnedbrudt, og kvælstof nitrificeret (Dansk Akvakultur Institut, 1989b,c). Bådeproduktionsmængden og kvaliteten af de producerede potteplanter var påhøjde med planter dyrket ved konventionel væksthusproduktion. Kvaliteten afde producerede tomater var særdeles god, men det er i Danmark ikke tilladt atsælge spiselige produkter, der er dyrket i spildevand. Der var en betydeligsæsonvariation i planternes næringskrav. Beregninger viste, at undertempererede klimaforhold kan en genanvendelse af vand, næring og kuldioxidfra spildevand kun reducere de årlige driftsomkostningerne ved kommercieldyrkning af planter i væksthus med op til 2-3%.2.5.1.2 Erfaringer fra Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende EnergiI perioden 1989-90 blev der udført en række undersøgelser ved NordvestjyskFolkecenter for Vedvarende Energi til belysning af forskellige panteartersvækst- og rensepotentiale i husspildevand. Undersøgelserne blev udført isamarbejde med Aarhus Universitet som et specialestudium (Sandbæk, 1990;Hinge & Stewart, 1997). Undersøgelserne blev foretaget i et separat drivhus itilknytning til Folkecenterets renseanlæg, der bestod af en forrensning ibundfældningstank efterfulgt af behandling i en serie beluftede bassinanlæg idrivhus samt rodzoneanlæg ligeledes i drivhus. Forsøgene blev udført medLiden Andemad, Vandnavle, Bukkeblad, Papyrus og Elefantgræs.i et antaldyrkningsrender. Undersøgelserne blev kun gennemført i sommerhalvåret, dadrivhuset ikke var opvarmet. Både afløb fra bundfældningstanken og afløb frabassinanlæggene blev anvendt som næringskilde for planterne. Afløbet frabassinanlæggene var kun delvist nitrificeret.Undersøgelserne viste at Papyrus, Elefantgræs, Bukkeblad og Vandnavle allekunne dyrkes både i delvis renset spildevand (delvis nitrificeret spildevand) ogafløb fra bundfældningstank. Andemad havde mangelsymptomer(sandsynligvis jern og/eller mangan mangel) og voksede dårligt i begge typeraf spildevand. Det gennemsnitlige planteoptag af næringssalte var 436-51730

PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen
Tjek din olietank - Miljøstyrelsen
PDF format
Download publikationen i pdf-format
Publikationen i PDF-format
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen
Download publikationen i pdf-format
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Finansministeriet
PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF Format - Beam Sweepers
pdf format - Formuepleje
pdf format - Formuepleje
pdf format - Formuepleje
PDF-format - Miljøstyrelsen