12.07.2015 Views

SUBKULTUR: IDENTITET OG ... - Skoletjenesten

SUBKULTUR: IDENTITET OG ... - Skoletjenesten

SUBKULTUR: IDENTITET OG ... - Skoletjenesten

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>SUBKULTUR</strong>: <strong>IDENTITET</strong> <strong>OG</strong>SELVISCENESÆTTELSESelviscenesættelsens enfant terrible –de unge, subkulturerneUndervisningsmaterialefor gymnasiet tiludstillingenRokoko-mania


arbejdsløshed og en begyndende puritanisme. Yuppierne indtog scenenmed smart mærkevaretøj, frisørklipning og attachémappe, og deiscenesatte sig selv i den ny cafékultur som succeser, både i karrieresammenhængog som individer. Gruppetilhørsforholdet synes her atvære ren overflade à la Andy Warhol:”Look at the surface of my paintingsand films and me… there is nothing behind it…”, dog tømt for denWarholske ironi.Moderne kulturteori – Cultural StudiesFra 1964 og i årene efter opstod der i England et center for kulturstudierved universitetet i Birmingham, det såkaldte “Centre for ContemporaryCultural Studies” (CCCS).Cultural Studies tager udgangspunkt i en antropologisk kulturopfattelse,der beskriver, hvordan menneskelige livsmønstre og adfærdsformerkommer til at udtrykke bestemte værdier og bliver forankret ibestemte institutioner. Målet er at forbinde kultur og samfund og analysere,hvordan kulturelle udtryk og samfundsforhold virker ind påhinanden i en vedvarende dialektik.Efter 2. verdenskrig opstod der hos nogle, på grund af det stigende vareudbudog teknologiseringen af hjemmet, en forestilling om, at klassesamfundetville blive afskaffet. Cultural Studies forholdt sig kritisktil denne påstand, idet de påpegede, at fremkomsten af subkulturervar en indikator for, at klassesamfundet fortsat eksisterer.Ganske vist har den herskende klasse fordelen med den lettere adgangtil kultur, hvilket næsten fører til, at det er dem, der definerer,hvad kultur er. Omvendt mangler det etablerede den kreativitet, deropstår, når små grupper danner en ny autentisk livsform og ikkemindst stil.SubkulturerI beskrivelsen af subkulturer lagde Cultural Studies vægt på det enkeltesubjekts individuelle muligheder for at ændre sine mulighedsbetingelseri vores vestlige kultur. I subkulturen omgås man de kendtevarer på nye måder og skaber en ny autenticitet med egne regler ogautonomi. Subkulturerne eksponerer en kulturel modstand mod dendominerende kulturopfattelse, og stilen bliver det ydre udtryk for dennemodstand.www.designmuseum.dk4 www.skoletjenesten.dk


Den store medieinteresse, der i de sidste 50 år har været for ungdomskulturer,skyldes i øvrigt også andre forhold, end at de er modstandskulturer.Den intensive optagethed af de unges kulturformerkan læses som en slags forskydning af usikkerhed og fremtidsangst.De unge har tiden for sig, det er dem, der skal overtage fremtiden.Derfor reagerer de mere følsomt og seismografisk på de kulturelleforandringsprocesser, og deres kulturer bliver et oplagt sted at orienteresig, hvis man vil vide, hvad vej udviklingen bevæger sig.For subkulturerne tjener stilen to formål: Identifikation med gruppenog afstandtagen til andre grupper, der kan være samtidige eller liggerlige før i tid. Subkulturerne fødes med et signal om afvisning af det eksisterendegennem dyrkelsen af et eller flere tegn, som en frisure elleret bestemt stykke tøj. Det er karakteristisk for subkulturerne, at deveksler mellem at blive afvist, fordømt og kanoniseret. På forskelligetidspunkter og i forskellige medier behandles subkulturen på skiftsom en trussel mod den offentlige orden eller hånes som harmløstgøgleri. Dette gælder, så længe subkulturen yder modstand mod denetablerede kultur. Senere stivner originaliteten, og stilen overgår tildet masseproducerede mainstream-tøj. De subkulturelle bevægelserer et underlag for bubble up-mekanismen og den mode, vi senere møderpå catwalken.Biker-kulturenForfatteren Paul E. Willis har påpeget, hvordan motorcyklen somobjekt repræsenterer en subkultur, hvor de efterhånden hendøendearbejderværdier genskabes. Hos bikerne skaber motorcyklen en kon -kret og genkendelig egen-identitet. Ud fra en “fordummende” vare skabesen autentisk kultur, som bærer en kritik af samfundet i sig. Midt ihverdagslivet genskabes, når cyklen bestiges, gamle kendte værdiersom maskulinitet og personligt mod i en ultimativ fremvisning. Småstiltræk, som at afskrive hjelm, briller og handsker, konstituerer detsubkulturelle (Easy Rider). Faren skal ikke minimeres, mand dominerermaskine. Willis fastslår, at det kollektive er vigtigt i subkulturen.Individer i grupper får mulighed for at genkende deres sub jektivitet ogfor at udfordre den undertrykkende magt.Punk-stil som modkulturPunkkulturen markerer sin afvigelse i kraft af stil – i form af et særligtvareforbrug og en tydelig kropsdekoration.www.designmuseum.dk5 www.skoletjenesten.dk


Punk er et eksempel på, hvordan stilen anvendes til at skabe muligheder,som subjektet ikke finder i de reelle livsvilkår. Identiteten omkodes,og der opnås indflydelse, selvstyre og i hvert fald en følelse affrihed. De kendte tegn omdefineres og indgår i nye betydninger, detsom den franske antropolog Claude Lévi-Strauss kalder bricolage.Sikkerhedsnålen, en hverdagsgenstand, ophøjes til smykke, der legesmed normer for kvindelighed og status, og der sker en afvisning af detomgivende samfunds forsøg på at udtrykke status ved at klæde sigpænt. Nylonstrømper sønderrives og bæres uden på bukserne. Frisurerog hårfarver fremstår som groteske hårskulpturer, f.eks. hanekammen,og subjektet giver ved sin fremtoning en fornemmelse afselvstyre og identitet.I symbolsk form forsøges samfundsvilkårene ændret på nærmestmagisk vis. Tøjstil, attitude og det musikalske udtryk smelter sammeni en samfundsvrængende modkultur, som får sin reneste form i rockgruppenSex Pistols. I øvrigt opstod gruppen på initiativ af NormanMcLaren og modedesigneren Vivienne Westwood, hvis nyeste kreationerde var ment til at frembære på scenen, og hvis modebutik “SEX”på Londons King’s Road de var opkaldt efter. I det hele taget spilledeWestwood en afgørende rolle i punkens fødsel, og der opstod ved bevægelsensstart i London en spændende dialektik imellem “trickledown” og “bubble up.”Som andre subkulturer er punken uafvendeligt blevet opslugt af kommercielleinteresser i mode og musik, vareliggørelsen har taget over,og protesten mistet sin oprindelige kraft. Også punken ender sit liv påcatwalken og i modemagasinerne.Alligevel er punk måske den stilretning i nyere tid, der har forandretverden mest radikalt med sin postmoderne brug af stilistisk inspirationfra alle mulige kilder. Nutidens tøjstil læner sig op ad punken i voresbestræbelser på at kombinere det, der normalt ikke passer sammen,og gøre det på en måde, der understreger vores personlige, ikkeprofessionellestilfornemmelse.Hvordan skabes identitet?Hvordan ser det ud i dag? Hvem skaber identiteten, og hvem formidlertidens idealer og bliver trendsættere?Vi er vidne til en celebrity-kultur, hvor det at “være på” og iscenesættesig selv bliver det altafgørende projekt, jævnfør tidens globale fænomen“X-faktor”. Allerede i 1960‘erne introducerede Andy Warholironisk begreber, der legede med identiteten, som “Fifteen minutes offame” og “I am a machine”.www.designmuseum.dk6 www.skoletjenesten.dk


Samtidig ser vi en stor underskov af forskellige subkulturelle grupperinger.Som tidligere gennem historien definerer subkulturerne sigved hjælp af musik, attituder, beklædning og sprog. Den svensk-bosniskefodboldspiller Zlatan Ibrahimovic er et aktuelt eksempel på enunderdog, der forvandles til kendis, ikke mindst ved at iscenesætte sigselv med baggrund i sin egen kulturelle og sproglige identitet.I spillet mellem identitet, selviscenesættelse og mode ser vi i de nutidigetrends, hvordan man som i rokokoen bølger hæsblæsende fremog tilbage mellem det alvorlige, det legende, det kommenterende, detafvisende og det fordømmende. Mere end nogensinde bliver kardinalspørgsmåleti kulturen: Er det hot eller not!■ I dag vil nogle påstå, at vi lever i forbrugskulturens katedral, etkæmpemæssigt supermarked, hvad angår stil. Mange vil hævde,at i dag er alt tilladt? Hvad siger du?■ I dag er vi alle casuals, afslappede, men med de rigtige mærker,eller … ?■ Hvordan “dresser du op og ned”?■ Hvilken indflydelse har programmer som X-faktor på de ungesselviscenesættelse?www.designmuseum.dk7 www.skoletjenesten.dk


LitteraturlisteSwinging Sixties, V&A Publications, South Kensington, London, 2006.Fogg, Marianne: Boutique: A´60s Cultural Phenomenon, Mitchell Beazley,London, 2003.Foucault, Michel: “Retten til døden og magten til livet” i Viljen til viden.Seksualitetes historie 1 (1976), Det lille forlag, 1998.Hebdige, Dick: Subculture: The Meaning of Style”, Routledge, London,New York, 1979.Laustsen, Helle: “Swinging London”, Fri emneopgave, Design tilvalg,KUA, 2004.Nelson, Cary-Treichler, Paula & Grossberg: Culture Studies: An introduction,Routledge, 1992.Polhemus, Ted: Street Style, Thames and Hudson, London 1997.Willis, Paul E.: ”Profanity and Creativity” og “The motor-bike”,Profane Culture, Routledge, 1978.Tekst udarbejdet af Helle Laustsen, <strong>Skoletjenesten</strong>,Designmuseum DanmarkLayout: Kristin Wiborg/<strong>Skoletjenesten</strong>www.designmuseum.dkwww.skoletjenesten.dk8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!