Når man sætter strøm til hjernen - Outsideren

outsideren.dk

Når man sætter strøm til hjernen - Outsideren

8Suddivisione in quote del patrimonioL’assegnazione delle quote avviene in occasione dei versamenti contributivi a PEGASO, con riferimento algiorno di valorizzazione successivo a quello in cui i contributi sono considerati disponibili e riconciliati.1° esempio:periodo di versamento trimestrale:gennaio/febbraio/marzo;limite di tempo per il versamento: 16 aprile;valorizzazione in quote: 30 aprile;assegnazione delle quote: entro il 5° giornolavorativo del mese di maggio.2° esempio:periodo di versamento mensile: gennaiolimite di tempo per il versamento: 16 febbraio;valorizzazione in quote: 28 febbraio;assegnazione delle quote: entro il 5° giornolavorativo del mese di marzoIl numero delle quote (espresso in numeri interi e tre decimali) da assegnare a ciascun socio lavoratore, siottiene dividendo l’importo dei contributi accreditati sulla sua posizione per il valore unitario della quotarisultante all’atto dell’assegnazione.Andamento del valore della quota nel 2005La tabella mostra l’andamento del valore della quota nell’anno 2005.Mese N.A.V. *gennaio '05 12,.381febbraio '05 12,418marzo '05 12,456aprile '05 12,446maggio '05 12,707giugno '05 12,880luglio '05 13,001agosto '05 13,036settembre '05 13,200ottobre '05 13,011novembre '05 13,177dicembre '05 13,341Il valore della quota, secondo quanto deliberato dal Consiglio diAmministrazione, è calcolato con frequenza mensile incorrispondenza delle giornate di fine mese. L’andamento delvalore della quota è correlato al rendimento degli investimentieffettuati dal Fondo ed ai costi di gestione sostenuti.Il valore della quota al 31.12.2005 è di euro 13,341; pertantol’incremento di valore rispetto al 31.12.2004 (euro 12,244) èstato del 8,96%.Si ricorda che il risultato ottenuto nel 2005 non è rappresentativo diquello che sarà possibile conseguire in futuro, poiché lo stessodipenderà dall’andamento dei mercati finanziari.* Net Asset Value: valore unitario della quota al netto dellecommissioni di gestione e dell’imposizione fiscale.Si riporta, di seguito, il grafico che illustra l’andamento del valore della quota:Andamento del Nav dal 31 dicembre 2004 al 31 dicembre 200513,600Valore Quota13,40013,20013,00012,80012,60012,40012,20012,00012,24412,38112,41812,45612,44612,70812,88013,00113,03713,20013,01113,17713,34111,80011,600dic-04gen-05feb-05mar-05apr-05mag-05giu-05lug-05ago-05set-05ott-05nov-05dic-05Sede legale di PEGASO, Via Cavour 179/A, 00184 Roma - sede amministrativa, Via Savoia 82, 00198 Roma; tel.06/85.35.74.25, fax 06/85.30.25.40, sito internet www.fondopegaso.it, e-mail segreteria@fondopegaso.it.


Tema: Elektrochok-Jeg kunne mærke at det gik lidt bedre,ikke at jeg følte mig rask og sprudlende,men omkostningerne var enorme, sigerSofie.Heldigvis har hun skrevet dagbog,siden hun var 15 år. Hun var på en rejsemed sin bedste veninde for to år siden,men kan intet huske derfra og nænnerikke at sige det til veninden.Sofie har læst mange bøger, men destår som var de blanke sider. Hun kanikke huske, hvad de handler om. HendesCD’er må hun høre forfra en ad gangen,da hun ikke kan huske musikken og telefonnumrenei hendes mobil, kan hunikke kæde sammen med personer.Efter endt ECT behandling blev Sofieudskrevet, men der gik kun 2½ månedfør hun blev indlagt igen.- De ville give mig ECT-behandlingerigen. Men min psykolog satte foden ned.Hun mente det ville gå for meget ud overmin hukkommelse og det respekteredepsykiateren heldigvis.Sofie er blevet udskrevet her i foråret.Hun får medicin og faste samtaler meden psykolog.- Jeg er flyttet ind et rigtigt godt sted,hvor jeg trives fint med personale ogbeboere. Men det er en høj pris jeg harbetalt. Jeg ved ikke, hvordan jeg er blevettil det menneske jeg er. Jeg bruger rigtigmeget tid på at rekonstruere min fortidgennem dagbøgerne, venner og familieog fotos fra min barndom og ungdom.- Det føles vemodigt at se fotos fra minbarndom. Jeg ved det er mig, men jegkan ikke huske situationen billedet ertaget i, siger Sofie, der får svært ved attale på grund af en klump i halsen.- ECT behandling kan sikkert være godtfor nogen, men jeg synes selvfølgelig, atman skal være opmærk som påbivirkningerne, før man accepterer. Jegvil selv aldrig tage imod det igen, så bliverdet med tvang, siger hun.Hun er sikker på at hendes hukommelseblev slået i stykker af ECT behandlingen.Før havde hun aldrig nogenproblemer med at huske noget. Nu måhun tage en brik ad gangen og lægge etpuslespil, der kan rekonstruere en fortiduden rødder.Sofie er et opdigtet navn. Hendesrigtige navn er redaktionen bekendt.Elektrochok underAf Lars RahbekAlice Wigh er uddannet sygeplejerske og har blandt andetarbejdet på psykiatriske afdelinger. I 1998 blev hun selv indlagtmed en svær depression. Hun var tryg da hun takkedeja til elektrochok, men det har slidt på hendes hukommelse,og i dag er en stor del af hendes datters opvækst forsvundetfra hendes bevidsthed.Alice Wigh blev første gang behandlet med elektrochok som 28-årig. Det var ijuli 1999. Depressionen var blevet dybere og sortere end de tidligere sorte hulleri hendes voksne liv. Blot et år efter at hende og hendes mand Hans havde fåeten datter, kredsede hendes tanker om selvmord.- Efter fire gange fik det mig op af det dybe, sorte hul jeg befandt mig i. Det lettederigtig meget, og mine selvmordstanker forsvandt, fortæller Alice, der fik enserie af cirka 12 ECT behandlinger i alt.Lige efter behandlingenhavde hun problemer medat huske.- I starten kunne jeg ikkeengang huske mit eget telefonnummer,men det blevlangsom bedre, siger Alice.Der gik cirka et år, så begyndtehullerne igen at blivedybe og sorte. Alice bori Sønderjylland, og hunblev igen indlagt på KoldingSygehus. Forslaget tilbehandlingen lød endnuengang på ECT.- Første gang havde det johjulpet mig, så jeg var positivtindstillet. Da jeg selvarbejdede på en psykiatriskafdeling, havde jeg jo ogsåset at det hjalp patienterne,siger Alice.Det samme gentog sig.Alice fik det bedre efter fireECT behandlinger. Igen fikhun cirka 14 i alt. Det sammegentog sig to gange merei løbet af de næste knap10 juni - juli 2006


frivillig tvangTema: Elektrochok”I starten kunne jegikke engang huske miteget telefonnummertre år. Hver gang bedring efter fire behandlinger og hver gangsamlet omkring 14.- Men jeg kunne efterhånden mærke at det påvirkede minhukommelse mere og mere. Jeg begyndte at få flere og flerehuller i min hukommelse, blandt andet også i forhold til mindatters opvækst. Så da jeg sidste gang blev indlagt i januar2005, sagde jeg nej tak til flere elektrochokbehandlinger, fortællerAlice.Men lægen fik Alice overtalt til at gå med til en unilateralbehandling – hvor man kun sætter strøm til den ene side afhovedet. Lægen fortalte Alice at den nyeste forskning havdevist at ECT behandling faktisk er med til at skabe nye hjernecellerog unilateral behandling ville være mere skånsom forhende.-Jeg følte mig presset. Det er klart at når der står en overlægemed gode argumenter på hånden, så kræver det at man er rigtigstærk i sin overbevisning og i sin argumentation, og detsiger jo sig selv, at når man er blevet indlagt med en gigantiskdepression, så er man ikke stærk på nogen som helst måde,fastslår Alice Wigh.Aldrig mere ECTMen nu er det slut. Alice vil ikke have flere ECT behandlinger.- Der er store dele af min datters opvækst som er forsvundetfor mig. Som mor synes jeg selvfølgelig det er forfærdeligt. Jeger 34 år og kan ikke huske fra min næse til min mund. Minuddannelse er forsvundet. De bøger jeg har læst og de film jeghar set, er pist væk. Så min familie skal virkelig lægge et kæmpepres på mig, hvis jeg skal tage imod tilbuddet om elektrochokbehandlingigen, siger Alice.Alice har fået 60-80 elektrochokbehandlinger i perioden fra1999 til 2005. Hun mener, set i bakspejlet, ikke at ECT skalbruges til gentagende behandling. Alice er blevet førtidspensionist.Hun får en kombination af antidepressiv og epilepsimedicin,som hun føler hjælper hende rigtig godt, og sidenjanuar 2005 har hun ikke været indlagt. Alice Wigh slutter:- Min egen lille lommefilosofi, går på at der måske nok kommernye hjerneceller, som overlægen påstod, men hvad nytterdet hvis de er tomme og de hjerneceller hvor man har lagretden vigtige information, er blevet slettet. En ting er i hvert faldsikker, min hukommelse har taget skade, hvor meget der såskyldes depressionen og hvor meget der skyldes elektrochok.Det er svært at sige.OUTsideren nr. 56 11


EnkrigerPortrætAf Klavs Serup RasmussenFoto af Jette Nielsen38 år som læge og psykiater er gået. Femtenaf de år er tilbragt blandt hårdkogte kriminellepå Anstalten ved Herstedvester. HeidiHansen er netop blevet pensioneret fra et faghun synes udvikler sig i den forkerte retning.Hun frygter at psykiaterne er ved at miste evnentil at tale med patienterne. I stedet for atville forstå, er dialogen mellem patienter oglæger blevet erstattet med spørgsmål ud fraskemaer der skal forsøge at måle hvor dårligtpatienterne har det. Hvis psykiaterne ikke eropmærksomme på udviklingen, risikerer deat reducere sig selv til medicinmænd, advarerhun.Nogle få meter nede af en sidevej kan der godt være ro.Også selvom en trafikal hovedåre løber tæt forbi. Sådaner det i den gamle præstebolig i Lyngby hvor Heidi Hansenbor. Ganske fredfyldt, selvom det er tæt på centrum og hovedgaden.Her får man fornemmelsen af at tiden kunne løbe fritog anderledes gennem timeglasset hvis den ville. Telefonenringer hyppigt, men for det meste er det folk der vil tale medpræsten, hendes mand Leif, der ikke er hjemme. Familienshund, Nala, er en sort labrador, som selvom den er gammel,stadigvæk er stædig nok til at Heidi ikke får lov til at fjernetægerne i pelsen, der sidder og vokser sig store efter sidste løbeturi skoven.Ved Psykiatrifondens 10 års jubilæum i marts gik Heidi påtalerstolen og talte om sine bekymringer for faget,- Jeg var lidt provokerende, men hvis jeg ikke skulle sige detnu, hvornår så, spørger hun drillende. Ugen efter jubilæet blevhun pensioneret.- Det er hele den måde vi er begyndt at veje og måle tingenepå, der bekymrer mig. Det får os til at tro at vi nærmer os nogetobjektivt, men i virkeligheden er der så mange ting indenforpsykiatrien man ikke kan måle. Når dialog erstattes medspørgsmål, glemmer man let at man kun får svar på det manspørger om. Det er for det meste spørgsmål der skal identificeresymptomerne, og så bliver det let at overse det hele menneske,siger Heidi.Der er sket store fremskridt indenfor psykofarmakologien iden tid Heidi har fungeret som psykiater. Medicinen virkerbedre, og mange af de værste bivirkninger kan man i dagundgå. Men samtidig føler hun at der er sket et tab i faget,- Selve det psykiatriske speciale er blevet indskrænket i denforstand at vi bliver mere og mere til medicinmænd, sigerhun.Hun oplever at faget bliver stadig mere åndløst. Efterhåndensom det rent biologiske fylder mere, såsom medicin, genetikog hjernescanninger, glemmer man at der også er en rækketing i sindet der har betydning for hvordan man klarer sig medpsykisk sygdom.- Det er fantastisk spændende med forskningen indenforneurofysiologien, for eksempel i forståelsen af transmitterstofferi hjernen. Men lige her og nu har den enkelte patient ikkeså meget glæde af det, fordi den kliniske psykiatri samtidigforarmes, forklarer hun.Sammen med KierkegaardI forsøget på at finde ind til og se det hele menneske, henterHeidi Hansen meget af sin inspiration i Søren Kierkegaardsværker. Og selv om hun ikke tror på det overnaturlige, fornemmerman alligevel at et blidt spøgelse lytter fornøjet med, nårHeidi Hansen fortæller.- Det er vigtigt at forstå samspillet mellem det Kierkegaardkalder natur og menneske, også i psykiatrien. Naturen er deomstændigheder vi ikke kan lave om på, det kan være sådannoget som barndomstraumer, dem kan vi ikke ændre, men vikan forholde os til dem og derved bliver vi mennesker. Derer meget natur i psykiske sygdomme, der er meget der blotfremkommer, og jeg udelukker ikke at man engang kan påvisehvor sygdommen sidder i hjernen, men det særlige vedpsykisk sygdom er jo, at den går helt ind i menneskets sind.12 juni - juli 2006


Hos svært psykotiske og skizofrene patienterer det nogle gange Heidi Hansens fornemmelseat der kun er natur tilbage, den biologiskeforstyrrelse fylder så meget, at der ingenmulighed er for at forholde sig til det der oplevesinde i psykosen. Der er det utroligt vigtigtat hjælpe medicinsk når man kan, ogsåfor svært deprimerede patienter.Søren Kierkegaard lagde stor vægt på atdet enkelte menneske havde muligheden forat ændre på sit liv ved at forholde sig til detat leve. Dermed har mennesket et valg. Mennår sygdommen sidder inde i sindet, påvirkesselve forståelsen af valget, og tit forsvinderselve følelsen af at det er muligt at vælge.- Først skal man gøre sig selv klart at manhar et ”jeg”, et selv man har ansvaret for, ogderfor er det vigtigt at psykiateren beskæftigersig med det aspekt af mennesket og ikkebare sidder og udfylder skemaer, siger Heidi HansenDet hun savner i psykiatrien i dag, kalder hun for spændstighed.At have muligheden og især tiden til at sætte sig ned ogsnakke med en patient om ting som at kunne vælge i tilværelsenog dybden af et liv. At have bedre betingelser for at givemennesket i patienten mere plads. Man skal ikke glemme atvidenskaben heller ikke har alle svarene, pointerer hun imensNala kradser på døren for at komme indenfor i den varme stue.Udenfor i haven er foråret eksploderet ud i hundrede nuanceraf grønt, og blomster strækker sig så langt de kan ud mod verden.Jo mere angest jo mere åndSøren Kierkegaard oplevede livet som værende fyldt medangst. Så meget at han anså angst for en del af eksistensen. Nårman taler med Heidi, kan man mærke at en del af hendes kliniskeekspertise ligger i evnen til at skelne.- Den angst som Kierkegaard snakker om, fører enten til atdu udvikler dig eller går til grunde. Men han taler kun om deti betydningen mennesket. Så snart vi går over i den angst derligger i den psykiske sygdom, er det et sygdomsbegreb, og dettaler han ikke om.Jeg har selvfølgelig tænkt på om det der er så forfærdeligtfor langt de fleste, den angst, om vi ville have sådan en somGrundtvig hvis han havde været i psykiatrisk behandling.Grundtvig fik formidlet sin angst til noget genialt, men det erdet jo ikke givet alle at kunne.Heidis mand er præst, og det betyder at der ofte kommerfolk i hjemmet som taler om religiøse oplevelser og er stærktgrebet af dem. Hos nogle af gæsterne ser hun psykotiske elementer,og det er ifølge hende en sygdom uanset hvad denenkelte har af åndelige oplevelser i psykosen. Især hvis man erforpint, burde man søge behandling, mener hun.- Men folk kommer jo ikke for at snakke med mig, siger HeidiHansen og fortæller at hun oplever kirken som et sted dertager sig af virkelig mange psykisk lidende mennesker. Og hununderstreger at selvom en person er syg, er mennesket altidmere end sin sygdom.Intet er mere skræmmende”Jeg har selvfølgeligtænkt på om det derer så forfærdeligt forlangt de fleste, denangst, om vi villehave sådan en somGrundtvig hvis hanhavde været i psykiatriskbehandlingEfter 38 år som læge i psykiatrien er det blevet tid for Heidi Hansen at gøre statusDe femten år Heidi var ansat på Anstalten ved Herstedvesterer direkte årsag til mange af hendes tanker om hvordan vi bliverde mennesker vi er.- Jeg er ikke i tvivl om at opvæksten betyder utrolig megetfor udviklingen af vores følelser og person. De der sad på Herstedvester,havde en elendig opvækst, der fandtes simpelt henikke indsatte der var vokset op i en kernefamilie. Barndomsvilkårenefor de indsatte var ikke som normalbefolkningens,der var altid alvorlige omsorgssvigt, fortæller hun.Noget af det mest skræmmende hun kunne støde på, varindsatte der ikke var i stand til at føle skyld. Folk der havdebegået fjerndrab, altså slået et andet menneske ihjel uden atkende personen, som forklarede det med den måde offerethavde kigget på dem. Her kunne Heidi Hansen nogle gangesidde og tænke at disse mennesker slet ikke vidste hvad skylder. Omvendt var nogle af de mest forpinte mennesker hun nogensindehar mødt, dem der havde slået deres børn ihjel. Deresliv var så skyldbetonet at de slet ikke kunne fungere.I sin karriere som psykiater har Heidi Hansen set de mestforkrøblede sider af menneskesindet. Ud fra sine erfaringermener hun at det er utrolig vigtigt altid at prøve at komme indpå de psykotiske patienter, så man kan give dem bare lidt ro.Når først kontakten er der, er det også nemmere at overtalepatienten til at tage sin medicin. Men netop denne kontakt gårpsykiatrien mere og mere væk fra, mener Heidi Hansen. Følelsenaf at det er et fælles projekt om at få det bedre bliver sattil side, fordi kontakten mellem patient og behandler har ændretsig. Ikke blot får samspillet mellem biologi og sind mindreopmærksomhed. Man tillægger heller ikke længere samspilletmellem patient og behandler så høj betydning, og det gælderi hele psykiatrien,- Jeg er bange for at der fokuseres så meget på de psykiskesymptomer, at man ikke ser det andet, siger Heidi Hansen ogfortsætter,- Jeg ved godt at mange vil sige at det gør vi, vi er opmærksommepå hele mennesket i psykiatrien, men det er ikke minOUTsideren nr. 56 13


erfaring, for det er der simpelthen ikke tid til på grund af altdet andet der skal besvares.At psykisk syge begår kriminalitet, er et stigende problem.Heidi Hansen påpeger at når samfundet ændrer sig, ændrerpsykiatrien sig også,- Folk gør ikke altid som lægen siger. Det gjorde man i gamledage, men nu vil folk ikke indordne sig og går alene rundtmed deres sygdom. Udviklingen med flere retspsykiatriske patienterundrer mig ikke med den øgede frihed vi alle har fået,vi har jo ikke paradis på jord, der er nogle der betaler prisenhver gang samfundet udvikler sig, siger hun.Samtidig betyder nedlæggelsen af sengepladser, at de der erpå hospitalerne er utrolig syge og fylder meget. Oven i det erfolks misbrug blevet meget værre,- Jeg kan huske at da jeg var ung læge, blev vi kaldt ned forat se en patient med delirium der lige var blevet indlagt, fordidet var så sjældent. Det er det ikke nu. Folk drikker og tagerstoffer og gør alting meget vanskeligere for dem selv. Man kannogle gange synes det er trist at se folk komme længere oglængere ud, og først når de laver en kriminel handling, bliverder hanket op i dem, siger Heidi Hansen.Hun forstår godt når pårørende føler sig magtesløse.- Når en mor spørger hvorfor hendes søn skal blive kriminel,før man vil gøre noget for ham, forstår jeg godt hendes frustration.Men vi går hele tiden på den knivsæg som handler omantallet af sengepladser, siger Heidi Hansen.Søren Kierkegaard taler om at mennesket kan leve en tilværelseder er ligegyldig og fyldt med kedsomhed. Den kedsomhedkan ligne depressionen, men er ikke en sygdom, for kedsomhedener af en hel kategori for sig. Den udspringer af ikkeat ville forholde sig til at man lever. Derfor nytter det at talemed patienterne, mener Heidi Hansen. At man sammen bliverklar over at livet er frihed og nødvendighed. At der er ting ilivet vi er uforanderligt underlagte. Hun har oplevet patienterder tog deres lidelse på sig som en opgave og klarede tilværelsenud fra det.Frihed er afhængig af omstændighederne. Måske skal manhave så meget medicin at de ringer fra laboratoriet og spørgerom det er rigtigt med den der blodprøve, i det tilfælde begynderfriheden med den medicin der er nødvendig at tage.I det hele taget er det største Heidi har lært som menneskeved arbejdet med psykisk syge, at tilværelsen altid er på denene side og så på den anden side. At ting der ser håbløse ud,pludselig vipper og alligevel bliver til noget godt. At der altider håb uanset hvor forfærdeligt det er.- Det er dobbeltheden i vores tilværelse jeg har fået åbnetøjnene for, siger hun.Ude i samfundetI samfundet har billedet af psykiatrien ændret sig meget sidenHeidi i 1974 for første gang blev ansat på en psykiatriskafdeling. Psykiske sygdomme er ikke længere af dæmonisk karakter,de skal ikke skjules på samme måde.- Der kommer utrolig meget mere information ud, det er simpelthenså positivt. Men man skal blive ved med det, for sådannoget som skizofreni er stadig uforståeligt for mange.”Vi går hele tiden på denknivsæg som handler omantallet af sengepladserOmkring det psykiatriske speciales tilknytning til medicinalindustriener der dog ikke kommet større åbenhed. Det er stadignoget der kun diskuteres internt blandt lægerne. Det er etstørre problem for nogle mere end andre, konstaterer HeidiHansen. Støtte fra industrien er nødvendig for de fleste forskningsprojekter.Det grundlæggende problem ved afhængighedaf medicinalindustrien er ifølge Heidi Hansen, at det kun øgerfokus på biologi og medicin. Det gør det endnu nemmere atoverse det arbejde der kan gøres med samtale, forståelse ogtillid, og det synes hun er et tab.For tyve år siden var det på Rigshospitalets psykiatriske afdelingforbudt for præsten at komme. Heidi har selv væretmeget tilbageholdende med at snakke om religiøse emner, fordet er ikke det som sådan hun ønsker at tale om. Det er det atpsykiatere plejede at have en helt særlig kompetence hun frygterer ved at forsvinde,- Psykiatere er de eneste der kan sidde på to stole i hospitalspsykiatrien.De kender menneskets naturhistorie, og samtidigved de hvordan mennesket fungerer mentalt. Hvis den dobbelthedforsvinder, er jeg bange for at noget går galt, advarerHeidi og slutter:- Jeg er desværre ikke imponeret af hospitalspsykiatrien somden er i dag. Desværre.Kanden med stempelkaffe er tom, og der kommer et brevind gennem brevsprækken. Heidi Hansen går hen og samlerdet op og ryster på hovedet. Det er et krøllet ark papir med enrodet håndskrift på. Det begynder med ”Heil Hitler” og henviserud fra en eller anden uforståelig logik til da Heidis mandfor nogle år siden hjalp til med at skjule nogle asylansøgere.Han blev siden dømt for det, men alt er åbenbart ikke tilgivet.Derfor de tætskrevne sider om alt det præsten har gjort ogikke skulle have gjort. Når man ikke er et frit menneske, er detåbenbart altid andres skyld.14 juni - juli 2006


I usedto be anatheistuntilI realisedI wasGodBillede og tekst fra Cath Tate Cards kalender ”Born to be Wild 2006”OUTsideren nr. 56 15


Det skjulte selvmordAf Dawn EdgarProlog: Det er ikke altid et selvmordsforsøg bliver opdaget. Det er ikke altid det skal opdages,med mindre det er et råb om hjælp. Måske vil personen gerne gøre det i stilhed, alene… vækfra familie venner, væk fra alt. I en skov hvor ingen kommer, måske. Andre gange vil personengerne have at nogen ser ulykken.Der er mange deprimerede der tænker på selvmord hvereneste dag. Du lægger bare ikke mærke til dem. De gørikke noget som viser deres desperation. De kan ikke. De tænkerbare ting som ”Gid jeg var død” eller ”Er der nogen der villægge mærke til det hvis jeg bare forsvandt?”Det er et helvede for dem at gå igennem.Denne historie ender godt. Synes nogen. For Allan er stadigvæki live i dag. Andre synes at det skulle være lovligt at vælgesin død.Lene var på besøg hos sin gode ven Allan. Hun havde ikkeset ham i flere måneder og var ret glad for at se ham.-Endelig er jeg her. Det er længe siden. Jeg håbede på at duhavde ringet, sagde hun i en spørgende tone.-Jo, sagde Allan, det ville jeg også har gjort.Og det var det. Allan gad ikke komme med alle mulige undskyldningerom hvorfor han ikke havde ringet.-Nå, men hvordan går det ellers? Er du stadig medlem afIdrætsforeningen Kæmperne? spurgte Lene.-Det er jeg, sagde han med et smil. »Jeg har prøvet alle deforskellige hold der interesserede mig, og har besluttet mig forat løbe. Det kan jeg forholde mig til. Og er glad for det.Kæmperne er et sportstilbud for psykisk syge mennesker.Lene var glad for at han var kommet i gang med noget sportigen. Allan er interesseret i sport, han har været på idrætshøjskolei Vestsjælland i tre måneder og havde rigtigt godt af det.Han tabte sig og kom i form og havde fået livsglæden tilbage.Det var bare det med at komme hjem. Det var svært at tagesig sammen. Han havde fået en depression.Alkohol eller angstLene satte nogle øl på bordet og resten i køleskabet. Da hunkom ind i stuen igen, kunne hun med det samme se at der varnoget galt.- Har du røget hash? spurgte hun.- Dine øjne er helt væk, tilføjede hun spøgende for at hanikke skulle blive sur.- Nå, du er måske bare træt. Det kan jeg godt forstå«Allan havde det med at drikke sine problemer væk. Han”Når jeg står på en perron,får jeg lige pludselig lyst til atkaste mig ud foran toget..brugte alkohol til at dæmpe sin angst. Han var et kært og sødtmenneske, men når han drak, så skulle øllerne bare ned. Handrak for at blive fuld, ikke for at hygge sig. Lene kendte hamog skiftede emne, og de begyndte at snakke om noget helt andet.Og så sagde han lige pludselig noget der slog hårdt,- Jeg har ikke været og besøge dig, fordi jeg er bange for attage toget.- Nå.. , sagde Lene og Allan forsatte,- Jeg er ikke bange for at køre i tog som sådan, men når jegstår på perronen, så får jeg lige pludseligt lyst til at kaste migfrem, ud foran toget…- OK, sagde Lene og tænkte at han var bange for sig selv.- Jeg får nogle impulser. Ikke at jeg lige vil gøre det, menbare tanken om det. Bare tanken om at jeg kunne gøre det.Forstår du mig?- Jo, det kan jeg følge dig i.- Det går over, når jeg sidder i toget. Det er bare svært formig. Jeg vil gerne komme og besøge dig, slutter han af.- Ja klart! Det har du vel gjort før. Jeg kan godt huske sidstegang. Kan du huske det? Det var godt at se dig lige efter duhavde været på højskole i efteråret, sagde Lene.Og så begynde de at snakke om højskolen og alle de sjoveting de havde oplevet sammen. De havde kendt hinanden siden1997. Lene faldt lidt til ro og var glad for at Allan åbnedesig og ville snakke om problemerne. Om sit liv. Sin ensomhed.Sin frygt for at dø helt alene i verden. Han havde ingen familieselv, så ingen ville komme til at savne ham, syntes han. Ingenbørn eller børnebørn.- Det er jo livet selv, sagde Allan.- At give en anden liv. Det er det livet handler om, ikke? Oghvem kommer og besøger mig på plejehjemmet når jeg bliver16 juni - juli 2006


Lykke- En bølge på havetivet har sine ups and downs ligesom enAf Dorthe Raffenberg Lbølge på havet. Havet kan være mørkt, brusendeog truende som en svær depression, og modsat glimte somdiamanter, når solen glædestrålende leger i medvind med bølgerne ubekymretover fremtiden – en salig forelskelse, eksempelvis.Men på landjorden handler lykke om andre ting. Vi skal helst have succes på arbejdspladsen,så vi kan tjene mange penge til dyre rejser, mærkevarer på tøj, biler, ure,huse, lejligheder og gaver til børnene – en materiel lykke. Mange går ned på dette ræs og kommeri kontakt med det psykiatriske system, for man vil helst kontrollere hele sit liv, men når psykenbegynder at røre på sig, er man ikke mere en der kan sættes i system. Der er ikke nogle logiske forklaringerpå dette område. Og selv om det at tage medicin og gå til psykolog, psykiater og endda at blive indlagt,ikke er så tabubelagt som tidligere, så taler man stadig ikke så meget om det i hverdagen.Der er mange der døjer med forskellige former for psykiske problemer. Nogle lider af social fobi, fordi de ikkekan leve op til alt det de tror andre kan. Atter andre bliver mobbet på arbejdspladsen, og sådan kan man blive ved.Sidste år var næsten 270.000 danskere i behandling med lykkepiller. Tallet er steget støt siden ”lykkepillerne” kompå markedet, så det er sikkert endnu højere i 2006. I de nyeste statistikker kan man se at også børn er blevet genstandfor lykke på recept. Men hvad er det egentlig for et ord: Lykkepiller.Burde de ikke nærmere hedde depressionspiller? Mennesker derer nedtrykte og må have hjælp til at komme op, tror måske at debliver lykkelige – en falsk lykke på recept. Men pillerne løser joikke nogen problemer, der skal stadig arbejdes med den enkeltesproblemer. Mange psykologer bruger kognitiv terapi, hvor manser på de positive resurser i stedet for at dunke sig selv oven ihovedet med alt det man ikke kan. Det har jeg faktisk selv fåetrigtig meget ud af.Hvor gærdet er højestHvis man har været udsat for et stort tab af en nær slægtning, barn eller ven,skal man ikke som den første udvej vælge at tage lykkepiller. For kriser og sorgerskal gennemleves ellers bliver det bare noget der dukker op igen, når man holderop med at tage pillerne. Derfor er det vigtigt at tale med hinanden selv om det gørondt. Det betaler sig ikke altid at springe over hvor gærdet er lavest.Mange flere tager ulovlige rusmidler i dag i forhold til tidligere. Kokain, ecstasy, hash,eventuelt blandet med alkohol, kan være med til at skabe en salig, men falsk rus og følelseaf lykke. Mange gør det måske for at være med i samfundets rasende fart om krav til højuddannelse, at være med på moden, tøj, fede biler og så videre.Medvind i sejleneI dag er jeg 38 år og har diagnosen: skizofren. Jeg har kæmpet mange kampe for at være nået så langt som jeg er nu,men der skal kæmpes mange kampe endnu. I det ene øjeblik er jeg omgivet af rasende bølger, og andre gange er der medvindi sejlene, og det føles godt at leve. Jeg har fundet mine steder hvor jeg tanker op til livet. Jeg dyrker sport hver eneste dag – helstflere gange om dagen! Jeg har mine gode venner, frivilligt arbejde, en rigtig god familie. Alt sammen er med til at skabe goderammer, som også får mig igennem de svære perioder i mit liv.Men en entydig fortolkning af begrebet lykke har jeg ikke - det er individuelt. Men når jeg får en ”kæmpekrammmer” og etstort vådt kys af mine fire år gamle tvillingenevøer, så er jeg rigtig lykkelig. Det er mit bedste bud på en definition af lykke…OUTsideren nr. 56 19


gang. Her sad de psykisk syge lænket. Desåkaldte hospitaler mindede mest af altom et fængsel. I England gik de frit rundt,men man ved at det engelske Bedlamhospital allerede i 1500-tallet var kendtfor sine hårdhændede metoder overforde psykisk syge, og det fortsatte mangeår frem. Dertil kom at man på Bedlamfrem til 1800-tallet indbød folk til atkomme ind og kigge på de psykisk syge,og det var en stor forlystelse, som blevkaldt for ”freak-show”.Sådan var forholdene ikke i Frankrig,og den franske læge, Philippe Pinel, blevansat til at gøre forholdene bedre. Hankunne se at de psykisk syge indimellemogså lignede ganske normale mennesker.Hvorfor så lænker? I virkeligheden skullede bare have noget hårdhændet behandlingnår de blev urolige. Dertil krævedesstærke mænd.Danske forholdDe dårlige forhold i Pesthuset i Københanfor psykisk syge blev i 1769 gjortbedre, da en tidligere ladegård, ikke langtfra Søpavillonen, blev indrettet til hospitaludelukkende for psykisk syge. I 1816flyttede hospitalet til en gård udenforRoskilde, hvor det ligger den dag i dag,Skt. Hans hospital. Meningen var at patienterneskulle ud i den friske luft ogarbejde, og så ville de nok få det bedre.At placere psykiatriske institutioner vækfra byens tummel, var en tanke som ogsålå bag en række andre institutionerrundt omkring i verden blandt andet iUSA. Det lyder måske relativt humant.Men gården var på det tidspunkt hverkensærlig godt isoleret eller opvarmet. Enkeltværelserkendte man ikke til. Tværtimodboede og sov patienterne i storerum. På Sankt Hans hospital befandt iden første tid sig også fysisk syge, fattigemennesker, som blev understøttet afkommunen, dog isoleret fra de psykisksyge.Først fra 1850’erne begyndte SanktHans Hospital at udvikle sig til den tungeinstitution det senere blev og på noglepunkter stadigvæk er. Samtidigt opstodinstitutioner rundt omkring i landet, somalle kom til at minde om Skt. Hans. Forholdeneblev måske forbedret med bedrefysiske rammer, men bælter, spændetrøjerog andre tvangsindgreb blev derikke lavet om på. Det blev snarere sat isystem. Før 1850 var psykiatrien ikke systematiseret.Af den grund er det ogsåfra omkring 1800-tallet, vi kender til deførste klager fra patienter over behandlingenpå psykiatriske institutioner. Denmest berømte historie er formodentlig afden dansk-norske forfatter Amalie Skram,som var indlagt i København på Kommunehospitalets6. Afd.Forholdene på de store institutionerfortsatte faktisk 100 år på den måde. Deneneste ændring var at den medicinsketeknologi udviklede sig mere og mere såman kunne dæmpe patienternes symptomerog dermed, skulle man tro, ogsåmindske tvangen. Men tvangen ophørteikke, og måske mindskedes den hellerikke. Det vides ikke, for indberetningspligtenkom først meget senere.Nu hører man ofte at hvis bare der varflere sengepladser, ville forholdene væremeget bedre. Men det er ikke det indtrykman får, når man taler med psykiatribrugere,der har opholdt sig mange år på ethospital. Udsigtsløsheden efter at skulletilbringe mange flere år på en afdelingog frygten for tvang, fylder ofte meget iindlæggelsesperioden.Line bor i sin egen lejlighed. Jeg harselv været oppe i den. Hun holder dengodt og gør faktisk også en del ud af det,når der kommer gæster. Line har fleregange været indlagt og har også bådeoplevet tvangsindlæggelse og tvangsbehandling.Men i de senere år har hunfået det så godt at hun har kunnet slippeudenom indlæggelser. Da hun også tagerden ordinerede medicin og kommer idistriktspsykiatrien, slipper hun fortvangsbehandling. Det er hun glad for.For oplevelserne af tvangsbehandlingernestår som dybe ar i hendes sjæl. Hunhar fået sin frihed, slipper for tvang, fordihun er blevet bedre til at styre sit egetliv. Og hun tager den medicin der bliverordineret til hende.Nye ideerI 1980’erne blæste der nye vinde indenforpsykiatrien. I mange lande nedlagdeman de store institutioner og oprettedenogle små i stedet. I Storbritannienog Italien skete det indenfor enkortere periode og ret konsekvent. Meni Danmark sakkede man lidt bagud. Hervar meningen at udskrive patienterne tilderes eget hjem, og så kunne de gå nedpå distriktspsykiatriske centre og få denordinerede medicin.Det kom i mange tilfælde til at ende inoget af et kaos, for centrene blev ikkeoprettet i takt med at sengepladserneblev nedlagt. Det førte til mange fortabtepsykiske syge som enten sad og isoleredesig i deres hjem eller kaotisk begavsig ud i byen, hvor mødet med andreikke altid forløb lige godt. Værestederskød op igennem 1990’erne, men de varcentreret omkring de større byer og kunneikke hjælpe alle. Distriktspsykiatrienkunne med sin fulde udbygning hellerikke hjælpe. Centrene varierede megetfra at fungere som et venteværelse hospsykiateren til steder hvor man også tilbødforskellige aktiviteter.De nye ideer og den langsomme ud-OUTsideren nr. 56 21


ygning afdistriktspsykiatrienførte til at ethelt nyt begreb blevopfundet. Svingdørspatienterkarakteriserer de patientersom forsøges udskrevet til distriktspsykiatrien før de er færdigbehandlede.Selv om distriktspsykiatrien i dag er fuldt udbygget, er der stadig rigtig mangesvingdørspatienter. Udbygningen af opsøgende psykoseteams har ført til at man i deområder hvor de findes, forsøger at gøre gruppen af svingdørspatienter mindre vedat sætte patienterne overfor det valg, at enten bliver de i deres hjem, og så tager deden ordinerede medicin, eller også må man finde en anden boform, hvor de er tætterepå behandlende personale.Psykoseteams er imidlertid også en form for tvang. Man bliver ikke spurgt om manvil have dem på besøg, og er man på den liste som psykoseteamet opsøger, så er detsvært at blive slettet fra den igen. Af den grund er ikke alle lige venlige overfor psykoseteamet,fordi de netop ikke har ønsket at blive opsøgt af psykoseteamet. Dertilkommer at psykoseteamet ikke kommer ligesom støtte- kontaktpersoner for at snakke,men for at give de opsøgte den medicin man ikke mener de ellers vil tage.Tre forskellige psykiatribrugereAnne Margrethe er en af dem som psykoseteamet opsøger. Hun har perioder hvorhun virker helt normal og mødes med forskellige venner og bekendte i det områdehvor hun bor. Hun fortæller om sine mange indlæggelser, og om den måde hun erblevet behandlet og de tvangsforanstaltninger hun har været udsat for. Hun fortællerom en person som kom fra psykoseteamet og tilbød hende noget medicin.- Jeg kommer, sagde hun, fordi du ofte er indlagt, og nu tør vi altså ikke tage flerechancer med dig. Så jeg kommer faktisk bare til dit eget bedste. Og hvis du afvisermig, vil der bare komme andre. Du har også den mulighed at du kan flytte ud aflejligheden og ind på en institution.- Helt ærligt, svarede jeg, hvad skal jeg med en institution, og se på den her lejlighed,er den misligeholdt? Og så gik vi rundt, og det måtte hun da indrømme, at detvar den ikke. Nå, jeg fik så medicinen af hende, og så gik hun igen. Men jeg brydermig ikke om det psykoseteam, der kommer sådan anmassende, siger Anne Margrethe.I Jørgens lejlighed kunne en rengøringskone måske nok trylle lidt. Han går sjældenti detaljer med sin kontakt til psykiatrien, og når han gør det, lægger han vægt på atbare man samarbejder og ikke er for negativ overfor behandlerne, så kan man klaresig igennem. Han har heller ikke fortalt mig noget om sine oplevelser under sinemange indlæggelser. Men en dag da jeg sidder der, er han klaret op og tør godt fortællemig lidt mere. Midt i det hele siger han:-Der er sket noget godt her på det seneste. Jeg er blevet omfattet af psykoseteamet.Nu skal jeg ikke mere ned i distriktspsykiatrien og sidde og vente der. Men der kommeren herhen og giver mig den ordinerede medicin. Det er da meget bedre. Det erogså tit der ikke er noget kaffe dernede, og på det seneste har de indført rygeforbud,siger Jørgen.Simon er eksemplet på en tidligere svingdørspatient, som for nogle år siden besluttedesig for at flytte ind på en institution.Han savner stadigvæk den lejlighedhan måtte droppe. Det irriterer ham ogsåat personalet banker på og kommermed medicinen, hvis sammensætninghan ikke altid har så meget indflydelsepå. Men han er i det store og hele gladfor at bo på institutionen og føler ogsåhan bliver godt hjulpet. Han har ellersbåde prøvet kollektiver og bofællesskaber,og intet har fungeret for ham. Nukan han klare sig med færre indlæggelser,for som han siger:- Instititutionen er som en åben afdeling.Hvad skal vi gøre medtvangen?I forbindelse med sidste revision afpsykiatriloven, blev det indført at manpå de psykiatriske afdelinger skal indberettedet hvis de anvender tvang, mendet gør man ikke altid. Går man ind påSundhedsstyrelsens hjemmeside, kanman konstatere at tvangsmedicineringikke altid bliver indberettet. Ideen medat indberette brug af tvang, var at mankunne holde styr på omfanget og dermedogså være med til at minimere brugen aftvang i psykiatrisk behandling. Men sådaner det ikke gået tværtimod. På Sundhedsstyrelsenshjemmeside kan man seat udbredelsen af tvang er steget for alleamters vedkommende. Det har ført til enstigning i udbredelsen af tvang fra ca.1700 tvangsforanstaltninger i 1999 til ca.2300 i 2004. Om det skyldes at man erblevet bedre til at indberette, er stadigvæksvært at sige.Hvad tallene ikke fortæller, er om tvangenså har ført til at patienterne har fåetdet bedre. Eller de tværtimod har fået detværre. Når man hører psykisk syge fortælleom deres historie, spørger man sigtit: Hvad var værst, sygdommen ellerhospitalsopholdet? Og efterfølgende kanman så spekulere over om man vil acceptereat folk med en fysisk sygdomstillede sig det spørgsmål, når de blevudskrevet.Fremtiden for anvendelse af tvang måvel være at man søger at begrænse den.Forsøg på Bispebjerg Hospital og andresteder har vist at det er muligt. Tvang ieget hjem eller ambulant tvang synes kunat optrappe den.22 juni - juli 2006


aute tem dolorerostisad ming ex eriustrudexer sit irilisci tatedolorercilit utat. Amin ea faci tat lortincilitad delesecte feugiat,quisl dolobor autat,sequi tat velisimiurerci eugait ipsumdoloborem dignaconsed tions aci etvoluptat lobor augaitFørst fra 1850’ernebegyndte Sankt HansHospital at udviklesig til den tunge institutiondet senere blevog på nogle punkterstadigvæk er. Samtidigtopstod institutionerrundt omkringi landet, som alle komtil at minde om Skt.Hans. Forholdeneblev måske forbedretmed bedre fysiskerammer, men bælter,spændetrøjer ogandre tvangsindgrebblev der ikke lavetom på. Det blevsnarere sat i system.Før 1850 var psykiatrienikke systematiseret.Af den grunde r d e t o g s å f r aomkring 1800-tallet,vi kender til de førsteklager fra patienterover behandlingen påpsykiatriske institutioner.Den mestberømte historie erformodentlig af dendansk-norske forfatterAmalie Skram, somvar indlagt i Københavnpå Kommunehospitalets6. Afd.Forholdene på ditaut lorpero conseniametwis atie consequipitalis nullumsandremod magnimdoloreet, velit, veliquisautpat. Ommyniam quipsum nibhesequissecte et nosnulla facipsummynonullan volese ex etullam endionullafaciliquat estio exersecte verostie magnafacilis isiscil iquismodolorsustrud modminci tem zzril iustrudmagna faccumnullamet ad tie dio eufaccum vullan et,quamet doloreet,commy num nimdolortis duisl dolumdignim vel ip exera t u e m o d i o o ddionsed el in ea facilin euisi bla commodit,quatem aut loreet inestrud molendit inimiure min ulla facilitwisi.equisim veraessequipecte dolortie exeros er am amcommynisl nis dolorpero etnon ullamet dolor siet utpat. Ut vent acinvel diamconse modectem ent lore teORIENTERINGAf Svend BalleOmsorgssvigt?En mand blev stukket brutalt ned pågaden i København, og man fandt hurtigtud af at voldsmanden nok var psykisksyg. Han var nu ikke i behandling, menhavde fået antipsykotisk medicin, somhan var holdt op med at tage. På nogenlundesamme tid blev lovforslaget omambulant tvang afvist af et flertal i Folketinget.Det fik Jyllands-Postens lederskribent(11.6.) til at ofre noget spalteplads påhele området. Han begynder artiklenmed sætningen: ”Et samfunds omsorg forsine svageste er af mange forskellige indikatorer,når man vil beskrive den samledevelfærd”. Det kan virke som et indlægi hele debatten om regeringens velfærdspakke.Men det handler om at depsykisk syge ikke får den behandling deskulle have. Jo, det skal der nok værenoget om. Han slår til lyd for flere sengepladser,og det er han bestemt ikke eneom. Han er enig med Poul Videbech fraDansk Psykiatrisk Selskab, som har taltfor at flere opsøgende psykoseteams kanbruges. Men skribenten er tydeligvis heltblændet af indenrigs-og sundhedsministerLars Løkke Rasmussens (V) udtalelserom hvor godt ambulant tvang nu er.Poul Videbechs udtalelser kan bl.a. sesi en artikel i Information (22.5.), hvor hangentager Dansk Psykiatrisk Selskabs betænkelighedermed ambulant tvang. Hanmener at man med opsøgende psykoseteamfår fat i den brede gruppe af svingdørspatienter,som i det omfang de er tilat tale med, kan blive hjulpet og få detbedre. Han henviser til en undersøgelseaf de første forsøg, som netop har vistpositive resultater. Med ambulant tvangfår man kun fat i en meget lille gruppeblandt de svært psykisk syge.Det er tankevækkende at regeringenhar ladet en sådan vigtig kritik helt overhørigi sit ønske om hurtigt at mane befolkningentil ro.Når vi i øvrigt taler om tvang, så harbåde Jyllands-Posten selv (i sin Århus-sektion 8. og 10.6.) og Aarhus Stifttidende(20.5.) beskæftiget sig med stigningenaf tvang i Århus amt. Afdeling Nord udpegessom den sværest belastede. Ledendeoverlæge Villads Villadsen forklarerstigningen med øget arbejdspres. Erdet på grund af de manglende sengepladsereller på grund af en udvikling i samfundet?Som det fremgår andetsteds i bladet,er tvangen på landsplan steget. Bedre ogmindre mangelfuld indberetning af tvangi de kommende år, vil kunne klarlæggeudbredelsen af tvang.Oversete psykiske lidelserKristeligt Dagblad havde i maj månednoget om de dele af psykiatrien som hardet med at blive overset. I debatten ommanglende sengepladser og dårlig børnepsykiatriforsvinder angst og selvmord.Især selvmordene blandt de ældre, somer en gruppe hvis psykiske lidelser er altfor overset.Når vi taler om angst, så fremgår detaf den ene artikel (10.5.) at 350.000 lideraf en form for angst, og at 100.000 bliverinvalideret. Selv om angst er relativt letat helbrede, så er hjælpen til behandlingsvær at finde. Angstklinikken på Rigshospitaleter et af de få tilbud, og her bliver85% af alle behandlede helbredt. TomBolwig, som leder klinikken, mener atflere angstklinikker kan løse problemet.Men det er Jes Gerlach fra PsykiatriFondenikke helt enig med ham i. Han menerat problemet er, at de angssyge har sværtved at finde de mange tilbud der alleredeeksisterer. Han taler derfor for flere informationskampagner.Det er desværre ikke ud fra artiklen tilat gennemskue hvem der fejer for sinegen dør og hvem der ikke gør det. Angstkræver ligesom depressioner og psykoserbehandling. Og når der er flere behandlingstilbud,skal de angstsyge vel nokogså finde dem. Af artiklen fremgår detdesuden at den nye formand for DanskeRegioner, Bent Hansen (S) lover flere behandlingstilbud.Det forhindrer naturlig-OUTsideren nr. 56 23


vis ikke PsykiatriFonden i at informerenærmere om sygdommen.Når det gælder selvmord blandt ældre,så er problemet et helt andet, som detfremgår af artiklen (11.5.), for det er mereend noget andet tabu. Eller værre:Noget der bare accepteres.Jeg er bange for at Elene Fleischer, sombeskæftiger sig med emnet, rammer etsted hvor det er som om psykiske lidelserblandt ældre accepteres. Hvilket ogsåbetyder: Så skal de slet ikke have nogenbehandling for det. De skal alligevel døinden længe. Hun beskriver selv sin forargelseover at de pårørerende stiltiendeaccepterer at deres fædre eller mødre hartaget deres eget liv.Elene Fleischer leder en undersøgelsesom søger at afklare hvorfor selvmordsratener så høj blandt ældre. Og at joældre et menneske er, jo større er risikoenfor at personen tager sit eget liv.Depressioner er ikke ukendt blandt ældre,og nogle får antidepressiv medicin, menmåske ’glemmer’ de at tage den, og såer vejen lagt. Det skal vel også med, aten del antidepressiv medicin for en mindregruppe kan udløse selvmord. Alt detundersøges nu og kan studeres nærmerepå www.geronet.dk.Hjælp til psykisk sygemisbrugereProblemet med patienter som har dobbeltdiagnoser,har man måske et bud påi Odense. Det handler om at nogle fx haret stofmisbrug ved siden af en psykisksygdom, og så kan de hverken komme ibehandling for deres stofmisbrug ellerblive behandlet for en psykisk lidelse ellersygdom. De havner et sted imellemto dele af behandlingssystemet, og så erder ikke nogen hjælp at hente.Vista Balboa i Odense har i lighed medFountain House et amerikansk forbillede,men er ikke organiseret som FountainHouse. Man har et opsøgende team vedsiden af et værested og et pensionat. Manholder også øje med om den opsøgte nufår den hjemmehjælp vedkommende harbehov for.Vista Balboa har ifølge Fyens Stiftstidende(30.5.) betydet at færre og færrebliver indlagt med dobbeltdiagnoser, ogkommunen accepterer fuldt ud det nyeinititativ.Andre initiativer rundt i landetPå Fyn er noget andet også i gang.Nogle psykiatribrugere er gået sammenom en bruger-til-bruger-information ompsykiatrien på Fyn. Det er et initiativ somer startet med baggrund i Aktivitetshuseti Odense. Man er blevet inspireret af deefterhånden mange PsykInfo-centre, somer spiret op rundt om i landet i den seneretid. Man har fx besøgt PsykInfocentreti Vejle. Man havde håbet på at Socialministerietville støtte initiativet oghavde søgt 15M-puljen, men fik afslag.Så indtil videre er det de involveredebrugeres engagement som tæller. Det erselvfølgelig ikke lige til, når man selv haren psykisk lidelse som også kræver sit.Hvilket gruppen da også har haft med isine overvejelser, som det fremgår af etnotat OUTsideren har fået fra dem. Alligevelfortsætter de, og man må da håbeat gejsten bliver hængende. Initiativetkaldes PIO: Psykiatrisk InformationOdense.I Viborg har man en psykiatriskole forbrugere og pårørende. Den blev bl.a.omtalt i Viborg Stifts Folkeblad 30.5. Denhar hidtil fungeret på private midler, menovertages nu midlertidigt af amtet, hvorefterman så må håbe at andre går indog støtter initiativet.På skolen har man hvert år gennemført20 kurser, og man har løbende 15 støttegrupperi gang, oplysningskampagnerog undervisning på forskellige skoler. Såder sker virkelig noget i Viborg, som restenaf landet godt kunne lære noget af.Øreakupunktur hjælperDu får en nål i øret, og så er du af meddepressionen eller misbruget. Ja, det lydernæsten for godt til at være sandt. Ogder skal også flere nåle til, og der skalnok også meget mere til. Men mangeerfaringer siger i hvert fald at øreakupunkturlindrer. Bladet Fag og Arbejdebeskrev i maj 2005, hvordan det hjælper.Det var den amerikanske psykiater MichaelSmith, som i 1974 udviklede helesystemet, og man kan undre sig over atøreakupunktur først har nået landet indenforde senere år. Nålene skal sættespå nogle bestemte steder på det ydre øre,alt efter hvad de skal bruges til. De skalsidde inde i tre kvarter, og i den tid måman ikke spise, ryge, drikke alkohol ellerkaffe. I artiklen bliver der omtalt en psykiatribrugersom bruger dem i stedet forpsykofarmaka, og det hjælper lige sågodt. Men det fremgår ikke hvornår hankan at tage nålene ud af øret, ligesomman stopper med at tage piller. MichaelSmith har nu med 30 års erfaring oplevetpatienter som har fået det mærkbartbedre.På pensionatet Lindevang i Helsingørhar man som forsøg anvendt nålene påmange af beboerne og har haft forskelligeresultater med det. Nogle af brugernesiger de ikke kan mærke nogen forskel,men ifølge personalet skulle de havefået det bedre.Galskab og genialitetMan har hørt det før: Indimellem erder ikke så langt imellem galskab og genialitet.Men holder den, når det kommertil stykket? Var de såkaldt genialevirkelig så geniale, som de enten selv ellerandre ville gøre dem til? Eller var de24 juni - juli 2006


omvendt så gale, som man gerne villegøre dem til? Der er ikke så få videnskabeligeundersøgelser som har forsøgt atafsløre sammenhængen. Men man harsom med Darwins teori manglet et ”missinglink”. Nu er der imidlertid et gennembrudpå vej. En amerikansk undersøgelsefra 2003 løfter i hvert fald en fligaf svaret på det spørgsmål.Der er tale om en undersøgelse somblev anført af psykologen Shelley Carsonfra Harvard universitetet (og den kan studeresi Journal of Personality & SocialPsychology 85). Hun havde en formeningud fra tidligere undersøgelser om at noglemennesker er bedre til at sortere i sanseindtrykkeneend andre. Det kalder manhøj latent hæmning. Derfor lavede hunen række test, hvor 182 studerende deltog.En test handlede om at kunne sorterei sanseindtryk, en anden var enkreativ test. I hendes undersøgelser indgikder nemlig nogle betragtninger om,hvordan kreativitet spillede ind i forholdtil det hun ville undersøge. Bagefter måltehun deres intelligenskvotient og sammenholdttil sidst resultaterne med hvadhun i øvrigt vidste om dem.I den store gruppe af studerende varder 25 som havde en højere intelligenskvotientend den brede gruppe. Nogleaf dem havde udgivet CD’er med deresegen musik på, skrevet bøger, tegnet patenterpå opfindelser, fået priser for videnskabeligefremskridt. Kun tre af demhavde høj latent hæmning, resten havdelav latent hæmning. De 22 burde i princippetvære psykisk syge, for er man ikkegod til at sortere i sanseindtrykkene, lukkerman for meget ind, og så bliver derfor meget for hjernen at fordøje, og sågår det galt. Det kunne man derimodikke se her. Når Carson imidlertid sammenholdtde to slags test med hinanden,fandt hun ud af at de geniale med en lavlatent hæmning også var meget kreative.Den kreativitet gjorde så at sige at dekunne styre alle de mange sanseindtrykde fik.Det skal nu siges til dette, at som altandet i tilværelsen, ligger intet fast. Højintelligens fører ikke altid til de højesteeller fede jobs. En islandsk forsker fandtud af at ud af 180 mænd der scorede dehøjeste gennemsnit ved studentereksamen,blev fire af dem indlagt for psykoser,hvad der ifølge gældende viden blotburde have været sket for en af dem.FAP København er begyndt atsende lokalradio.FAP København Foreningen af psykiatribrugerei København og Frederiksberger begyndt at sende lokalradio påRadioti 92,9 Mhz og 88,9 kabel hvertirsdag fra kl. 18.00-20.00Redaktionen handler udelukkendeom psykiatri - egne oplevelser, interviewsmed personer, synspunkter omaktuelle problemstillinger og naturligvisen masse om recovery, empowerment,stigmatisering, pillepsykiatri m.mDu er velkommen til at ringe ind underudsendelserne på tlf. 35 36 46 47og blande dig i debatten, kommentereeller spørge om noget du vil have svarpå.Erik olsenFAP Københavnea faci tat lortincilit adlesecte feugiat, quisl dobor autat, sequi tat velisiurerci eugait ipsum doborem digna consed tioaci et voluptat lobor augFørst fra 1850’erne begdte Sankt Hans Hospitaludvikle sig til den tuninstitution det senere blog på nogle punkter sdigvæk er. Samtidigt ostod institutioner rundt okring i landet, som akom til at minde om SHans. Forholdene blmåske forbedret med bre fysiske rammer, mbælter, spændetrøjerandre tvangsindgreb blder ikke lavet om på. Dblev snarere sat i systeFør 1850 var psykiatriikke systematiseret. Af dgrund er det også fra okring 1800-tallet, vi kendtil de første klager fra penter over behandlingpå psykiatriske institutioer. Den mest berømte htorie er formodentlig af ddansk-norske forfattAmalie Skram, som vardlagt i København på Komunehospitalets 6. Afd.Forholdene på dit alorpero conseniamet watie consequipit alis nlumsandre mod magndoloreet, velit, veliquis apat. Ommy niam quipsunibh esequissecte et nnulla facipsummy nonullvolese ex et ullam enonulla faciliquat estio exsecte verostie magna facisiscil iquismodolor sustrmod minci tem zzril iustrmagna faccum nullamettie dio eu faccum vullanquamet doloreet, commnum nim dolortis duisl dlum dignim vel ip exeratmodio od dionsed el infacil in euisi bla commoquatem aut loreet in estrmolendit inim iure minla facilit wisi.Ro duisi eugiam irit luqui ex estrud dolore esdeliqui tet, quat.Lum quat ing exerciadipet behandlet ogtvangsforanstaltninger hhar været udsat for. Hfortæller om en perssom kom fra psykoseteaet og tilbød hende nogmedicin.- Jeg kommsagde hun, fordi du ofteindlagt, og nu tør vi altikke tage flere chancmed dig. Så jeg kommfaktisk bare til dit eget bste. Og hvis du afviser mvil der bare komme andDu har også den mulighat du kan flytte ud afligheden og ind på enstitution.- Helt ærligt, svarede jhvad skal jeg med en intution, og se på den hlejlighed, er den misliholdt? Og så gik vi runOUTsideren og det nr. måt 56 te 25hunindrømme, at det var d


Der var engang...Fotoreportage af Jette NielsenOutsiderens fotograf har været på Skt. Hans Hospitalsmuseum for at se om psykiatrien ikke harudviklet sig lidt igennem historien. Vi blev, heldigvis,bekræftet i at der er sket en del.Psykiatriens historie er skræmmende, spændende, bizar og merevanvittig end mange af dem der har været underlagt den. Det er enhistorie som bærer præg af at man ikke har haft særlig godt kendskabtil området. Derfor har der i høj grad været plads til underlige påhitog tvivlsomme eksperimenter.OldtidenÆselmælk var i oldtiden et anerkendt middel mod melankoli.Ligesom moskus var det mod epilepsi. Desudenbrugte man hvad man ellers havde af forhåndenværendemidler. Det drejede sig blandt andet om svovl, eddike, opiumm.m. Åreladning var en metode til at kurere alt fra surekoner, sindssyge til andre ubehageligheder. En kendt metodevar at skære nogle mærker rundt på patientens krop,for derefter at lade patienten svøbe i et hesteskind fuld afsalt, så blodet rigtig kunne løbe. Men også mere visionæretiltag som musikterapi, har rødder tilbage i oldtiden.MiddelalderenEn vis grad af åndelighed prægede middelalderen, også indenforpsykiatrien. Derfor var en stor del af behandlingen afsindssyge blandt andet besværgelser, bønner og messer. Menogså det moralske begyndte at spille en stadig større rolle. Derforbegyndte man med en vis form for opdragende behandling,blandt andet familiebehandling. Det betød dog ikke at de vanvittigeeksperimenter stoppede. Trepanation er et af de værreaf slagsen. Behandlingen gik ud på at bore, eller save, huller ikraniet for at lukke onde ånder ud. Da manikke kendte så meget til bedøvelse, hardet været en voldsom smertefuldaffære, og mange er formodentligtdøde af de infektioner,læderinger afpulsårer m.m. derer opstået i forbindelsemedbehandlingen.26 juni - juli 2006


18. århundredeVi har at gøre med eksperimenternes tid. Det lyder spændende, men hvis manvar en af dem med psykiske problemer, har det ikke været sjovt. Der eksperimenteresmed magnetiske strygninger og med elektriske behandlinger. Lægevidenskabenhar lavet sine første landvindinger, og det betyder at nogle af metoderne afprøvesi forskellige kreative former, blandt andet blodtransfusion med forskelligedyr og smitte med fnat. Det er også fra denne periode man kender de første fikseringsredskaberi form af tvangsstole og spændetrøjer.20. århundredeI starten af det 20. århundrede fik lægerne de første beroligende midler til behandlingaf folk med psykiske problemer. Barbiturater blev brugt til behandling afsøvnløshed, angst, nervøsitet m.m.I 1917 begynder man malariabehandling, hvor man med en vis succes helbredtespecifikke psykiske sygdomme med indpodning af malaria.I 1934 foretages de første insulin-koma-behandlinger i behandlingen af skizofreni,hvor patienten bringes i koma med en stor mængde insulin. Og for at undgåat patienten døde i koma, fik patienten en kraftig sukkerblanding ført direkte nedi mavesækken gennem en slange i næsen, hvilket for det meste vækkede patiententil live igen.I 1940 begynder man at foretage de første ”hvide snit” – lobotomi operationer.I slutningen af trediverne begynder man på elektrochokbehandlingerne. Behandlingerneforetages uden bedøvelse og uden muskelafslappende middel. Resultateter at 5-10% af de behandlede brækker knogler under behandlingen.I 1950 kommer de første psykofarmaka på markedet. Blandt andet grundstoffetlithium. Hele den psykofarmakologiske æra starter.I 1960 begynder de første forsøg med LSD-behandling af psykiatriske patienter.LSD blev udviklet af CIA i et forsøg på at lave et sandhedsserum. I forsøgene medafprøvning af LSD kom Frederiksberg til at spille en central rolle.OUTsideren nr. 56 27


Behandlingsfri behandlingBoganmeldelse af Svend BalleDer er fra tid til anden blevet talt og skrevet så meget om medicinfri behandling.Men denne bog går skridtet videre og behandler også terapifri behandling. Nårterapien forsvinder fra behandlingen, hvilken behandling er der så tilbage? Alleredeud fra titlen fremstår bogen som en af de mange selvhjælpsbøger.Jeg ved ikke hvad kravene er til en selvhjælpsbog, men noget siger mig, at de titbliver skrevet af lommefilosoffer, eller hvad der blandt læger kaldes kvaksalvere. Tidligerekaldte man dem, med et lidt pænere ord, kloge mænd eller koner.Men det er David Servan-Schreiber slet ikke. Forfatteren til denne bog har væretpsykiater igennem mange år, og det vil han nok også vedblive med at være i mangeår endnu. Han mener bare i lighed med andre læger, at der er mere imellem himmelog jord. At det kan være godt at tale til patientens bedre jeg, og endnu bedre, hvispatienten inden behandling eller uafhængigt af lægen eller en anden behandler selvbegynder at indse nogle forhold omkring sig selv og sin egen levevis.Servan-Schreibers bog er, set på denne måde en bog, der mere end nogen handlerom at lytte til sin egen krop. Det kan i denne sammenhæng diskuteres hvorvidtden retter sig til psykisk syge. Stress er som bekendt ikke nogen psykisk sygdom, ogdepressioner og angst er der mange som lever med, uden at det hæmmer deres famile-eller arbejdsliv særlig meget.Bogen beskriver imidlertid også hvordan for meget stress har været årsag til forekomstenaf blodpropper og mavesår hos helt unge, og i et enkelt tilfælde i bogenbeskrives et dødsfald som følge af det. Servan-Schreiber beskriver dette tilfælde ikkekun som ren fysiologi men forsøger at pege på nogle psykologiske faktorer.Dette eksempel modstilles med en midaldrende direktør, som dagligt lever medstress uden at være særlig påvirket af det.Bogen beskriver også mennesker, som har måttet tage år ud af deres liv, fordi angsteneller depressionen tog over.Helbredelsesmetoderne er kendte. Lyt til din krop, men hvor mange lytter fx tilderes åndedræt, så længe man ikke er forpustet? Alligevel ved enhver at motionmedvirker til, at man pludselig kan gå den lange strækning på kortere tid, end hvisman ikke dyrkede motion.Og når man begynder at dyrke mere motion, oplever man også, at man har overskudtil meget mere end man havde før, hvor man ikke dyrkede motion. Sindet haraltså godt af motion.Det har også godt af lys. Mange har det med at sidde indenfor, især om vinteren,når det er koldt og ustadigt. Når sommeren kommer, kan man slet ikke forstå at humørethar hævet sig noget. Men måske er der også dem som har oplevet at få detbedre, fordi de på en mørk vinterdag trodsede vejr og vind. Ja, overskyet vejr bliverman ikke brun af og slet ikke vintervejr, men sindet får det godt af det lys som ogsåer der udenfor om vinteren.Hertil kommer de sværere ting, de forhold ved livet som involverer andre. Et afkapitlerne i bogen hedder fx: ”Kærlighed er et biologisk behov.” Nogle af os troedenok at det da i hvert fald ikke havde med vores biologi at gøre, at der var tale omden rene psykologi. Men sådan hænger det ikke sammen. Som alt andet i denne bog,viser Servan-Schreiber at vores psyke hører tæt sammen med vores krop, og at hvisvi forsømmer at lytte til vores krop og/eller sind, så kan det have en betydning forhvordan vores liv bliver, i sidste ende om vi i det hele taget lever.David Servan-Schreiber:Behandling af stress, angst og depressionuden medicin eller terapiGyldendal 200428 juni - juli 2006


HimalayaFortællinger af Dan SchiødtSyn påsamspilBoganmeldelser af Tina NurbyDan Schiødt skriver primært digtsamlinger og rockbiografier.Men denne gang har han skrevet en bog med en massesmå forskellige fortællinger med mandlige hovedpersoner, derobserverende fortæller, reagerer og handler følelsesmæssigt.Vi møder mændene over et kort tidsinterval, og scenerierneudspiller sig forskellige steder rundt om i verden, Indien, England,Bolivia, Indonesien og Danmark.Vi hører en fortælling om en far, der gør hvad han må gørefor at beskytte sin elskede datter. En mand der mister sin elskedehustru, fordi han elsker hende for meget, en hårdtarbejdendemand der hævner sig på den mand der tugter og hånerham osv.Bogen er lavet uden illustrationer og billeder, men er let læselig,bevægende og kan absolut anbefales som rejsebog, daden kun fylder 112 sider, med korte fortællinger, som ikke behøverden største fordybelse. Dog ikke hermed sagt at de ikkeer tankevækkende og eftertænksomme, for det er de!Bogen er udgivet i 2005 af Forlaget Gallo, Blåmunkevej 6,8240 Risskov. Tlf: 77 89 36 83. E mail:mail@forlagetgallo.dk.Bogen kan købes for 120,- hos almindelige boghandlere, ellerhvis du er medlem af Gallo, kan du købe bogen der for kr.105,-Hæftet ”Syn på samspil” er udgivet i maj 2005 af Videncenterfor socialpsykiatri.Det kan rekvireres på deres hjemmeside www.socialpsykiatri.dkfor 50,- eller downloades gratis.Det er på 52 sider og indeholder data fra et projekt derbeskriver samspillet mellem sektorerne i den sundhedsmæssigeog sociale indsats overfor mennesker med en sindslidelse.Selve dataundersøgelsen er foretaget som gruppe og enkeltinterviews med 37 brugere og pårørende.Hæftet er inddelt i generelle forhold, og blå bokse med tekster brugernes og de pårørernes udtalelser. Ifølge ProjektlederKlaes Guldbrandsen er der lavet et samlet oplæg på 3000 eksemplarer,og det er delt ud til kommuner, amter, foreninger ogcentrale aktører.I en pressemeddelelse på hjemmesiden d. 24. juni 2005,udtaler Klaes Guldbrandsen,- Mennesker med en sindslidelse ønsker bedre samspil mellemsystemerne.- Rapporten er beregnet til at være en væsentlig kilde forplanlægning i amter og kommuner og for en opfølgende forskning.Til Outsideren udtaler Klaes Guldbrandsen,- Formålet har været at opstille hypoteser om borgernes forventningerog opfattelser til samspil, og disse hypoteser kan såunderkastes forskning eller indgå i kommunernes, amternes ogregionernes planlægning.Han slutter af med at fortælle,- I forbindelse med forløbsundersøgelsen og undersøgelsenom organisering bag samspil, vil der komme en opfølgning iform af samlede anbefalinger vedr. samspil.OUTsideren nr. 56 29


Outsideren sendt lige til dørenCopyright og billedhenvisning se Google.com30 juni - juli 2006


Gastronomisk revyAf Lars BramsOutsideren har til dette nummer bevæget sig ud i provinsen.Vi er i Odense, nærmere bestemt Aktivitetshuseti Kochsgade.Aktivitetshuset er et socialpsykiatrisk dagtilbud som haren broget brugergruppe på omkring 80 - 100 personer,der er visiterede, men der er også åbent for alle andre frakl. 14 på hverdage og fredag/søndag.Den dag i juni hvor jeg vælger at anmelde stedet, stården på kyllingelår med tomatris og stegte rodfrugter. Enlet og velsmagende ret med det sunde i fokus. Gerda Kristensensom er ansat i køkkenet fortæller at kyllingelåreter penslet med ravigottesennep og vendt i sesamfrø, ogrodfrugterne er snittet fint og stegt på panden med olivenolie.Dertil kan man som supplement vælge mellemen grøn salat med iceberg, agurk, blomkål og tomat, samtråkost med gulerødder, nødder og bladselleri.Jeg spørger Gerda om man har en egentlig kostpolitik.-Der er ikke nedfældet noget om det, men vi bestræberos på at undgå fede ting som smør, piskefløde og margarine,og vi har meget fokus på grøntsager, siger Gerda,som er ergoterapeut og er en af lederne i køkken- og cafegruppen.Maden er med andre ord: sund uden at værefanatisk.Kan det ikke være svært at tilgodese alle brugernesforskellige ønsker til menuen?- I høj grad, for der er mange der efterspørger brun sovsog kartofler hver dag. Det serverer vi ind i mellem, menprøver at lægge en linie med lettere, sunde retter. Formange af dem som bruger huset, er den mad de får her,de eneste lødige måltider de indtager, siger Gerda.Nu er denne anmeldelse en helhedsbedømmelse afstedet, og jeg må sige det trækker ned at lokalet hvor madenindtages, ikke er særlig hyggeligt. Det virker lidt koldtmed institutionsmøbler og ikke megen udsmykning ogpynt. Der er en vase på bordene med en enkelt blomstmen ingen dug eller andet. Gerda fortæller at man er ifærd med at lave en plan for en ny indretning, så det ernoget man er opmærksom på. Jeg lander alligevel på 4æbleskrog på grund af den gode, spændende og sundemad, som kan indtages for kun kr. 15,- Er man meget sulten,kan man få en stor portion til kr. 22,- ,men så skalman også have en god appetit for at fortære sådan enportion. Salat koster kr. 7,- og der kan tappes koldt vandfra en vandautomat og endvidere købes sodavand og alkoholfriøl til meget fordelagtige priser.Fra venstre Henning, bruger. Ulrik, bruger. Gerda, personale og Sanne,personale.AktivitetshusetKochsgade 295000 Odense C(der kan gives max. fem æbler)OUTsideren nr. 56 31


OutsiderenVesterbrogade 1031620 København Vwww.outsideren.dkEmail: redaktion@outsideren.dkDu kan altid blive en OUTsider!Hvis du går og har lyst til at arbejde som frivillig, er du velkommen til at starte på Outsideren. Vi manglerfolk der har lyst til at skrive og hjælp til kontorarbejdet. Bor du langt væk fra København, finder vi enløsning. Vi modtager gerne artikler fra lige netop dig!Den værste forhindring for at komme i gang, er oftest dig selv. Du synes måske ikke, at du skriver godtnok eller at du ikke har noget at bidrage med. Det ved vi af erfaring ikke passer.Som frivillig er der mange ting du kan bidrage med. Hvis du ikke ved hvad du skal skrive om, har vi masseraf idéer. Det du skriver, bliver gennemgået sammen med dig af en faguddannet journalist, så du lærernoget for hver artikel. Hvis du ikke føler dig tryg ved ord, er der mange andre muligheder. Du kan hjælpemed kontorarbejdet og kontakten til vores abonnenter. Du kan hjælpe med at udvikle vores hjemmeside,og du kan hjælpe med lige det du kan finde på.Så der er god grund til at du altid er velkommen på OUTsideren. Forhåbentlig ses vi!Kærlig hilsenRedaktionen

More magazines by this user
Similar magazines