00078-Christen Adamsen - Personbeskrivelse med ... - helec.dk

helec.dk

00078-Christen Adamsen - Personbeskrivelse med ... - helec.dk

Christen Adamsen (78)SlægtshistorieDer er ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om, hvad Christen Adamsen foretog sig efter sin konfirmation, men han har formentligt hjulpet til hjemme eller blevet tjenestekarl på en gård i nærområdet omkring Vaarst. Det er alt overvejende sandsynligt, at Christen Adamsen, et tidspunkt før 1833 rejste til Nørre Tranders som tjenestekarl, da han, jf. Afgangslisten i Nørre Tranders Kirkebog, rejste derfra til Storvorde den 1. november 1834. I november 1834 indrejste tjenestekarl Christen Adamsen, 19 år, i Storvorde fra Nørre Tranders. Det fremgår af Tilgangslisten i Kirkebogen, at han kom med skudsmålsbog fra pastor Hald, sognepræst til Nørre Tranders. Skudsmålsbogen dateret: Ålborg november 1834. Af bemærkningerne i Kirkebogen fremgår endvidere, at han er vaccineret i januar 1819 af Dr. Nagel på Lindenborg (svarer ikke til oplysningerne der er indført i forbindelse med konfirmationen). (Kirkebog 1813-­‐1841, Tilgangsliste, side 99, sidst på siden, 1834 for Storvorde Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt og -­‐ Kirkebog 1834-­‐1848, Afgangsliste, side 147, nr. 5 for 1. november 1834 for Nørre Tranders Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt) I 1837 rejste tjenestekarl Christen Adamsen, 21 år, fra Storvorde og til Aalborg med et godt skudsmål. Der er ikke andre oplysninger i Kirkebogen. (Kirkebog 1813-­‐1841, Afgangsliste, side 112, nr. 3 for Storvorde Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Den 1. Februar 1840 fremgår det af Folketællingen fra Vaarst by i Gunderup, at Christen Adamsen, 21 år (burde være 25 år), boede hjemme hos sin far Adam Sørensen (156) og tre søskende, en svigerinde og en tjenestepige. (Folketælling fra 1. februar 1840 for Vaarst by, Gunderup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). I 1840 indrejste tjenestekarl Christen Adamsen, 25 år, igen i Storvorde fra form. Vaarst, Gunderup med skudsmål fra præst Henkel (usikkert) dateret 1. maj 1840. Det fremgår af Kirkebogens bemærkninger, at han er vaccineret af Dr. Nagel ifølge attestation indført i vaccinationsattest. (Kirkebog 1813-­‐1841, Tilgangsliste, side 104, nr. 3, for 1840 for Storvorde Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Den 2. november 1842 indrejste tjenestekarl Christen Adamsen, 27 år, til Romdrup fra Storvorde. Det fremgår i bemærkninger i Kirkebogen, at han er vaccineret i 1819 af læge Nagel. (Kirkebog 1813-­‐1851, Tilgangsliste, side 106, nr. 249 for 1842 for Romdrup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Den 1. februar 1845 fremgår det af Folketællingen, at Christen Adamsen, 30 år, ugift, arbejdede som tjenestekarl hos fæstegaardmand Peder Nielsen Herred, der havde en gård i Romdrup. (Folketælling fra 1. februar 1845 for Romdrup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Den 17. oktober 1849 blev ungkarl og gaardfæster Christen Adamsen af Romdrup, 34 år gammel, gift med pigen Ane Christensdatter (79), 31 år gammel, fra Clarup (Klarup) i Romdrup Kirke. Forloverne var Laust Adamsen (106) – en storbror – fra Storvorde og Niels Nielsen i Romdrup. (Kirkebog 1813-­‐1851, viede, side 93 nr. 2 for 1849, for Romdrup Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt). Romdrup Kirke gården Kærhavegaard, matr. nr. 8a i Romdrup. På et eller andet tidspunkt mellem 1845, hvor Christen Adamsen arbejdede som tjenestekarl hos Peder Nielsen Herred, og tidspunktet for registreringen i Kirkebogen for Romdrup i forbindelse med hans giftemål med Ane Christensdatter, må han have købt fæstet for Deres liv og levende, resten af deres liv, havde deres udgangspunkt i Kærhavegaard i Romdrup, hvor de var højt respekteret og værdsat. Det var også her de fik deres fire piger: Mette Kirstine Christensen (39), født den 15. Juni 1850 i Romdrup Ane Cathrine Christensen, født den 15. August 1853 i Romdrup Maren Christensen, født den 2. April 1856 i Romdrup Ane Christensen, født den 9. Juni 1859 i Romdrup Nedennævnt fremgår det af en udskrift fra Folketællingerne fra 1850 til og med 1890, at de levede på Kærhavegaard, matr. nr. 8 a i Romdrup. Ved den sidste tælling levede de som aftægtsfolk hos deres datter Ane Christensen og hendes mand Peder Søren Plov. Leif ChristensenRedigeret 10-01-20122

More magazines by this user
Similar magazines