Styrkelse af demensindsatsen i Ikast Kommune ... - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Styrkelse af demensindsatsen i Ikast Kommune ... - Socialstyrelsen

Styrkelse af demensindsatseni Ikast Kommune2003 - 2006Erfaringer fra projekt ”glem ikke”


Rapporten er udarbejdet afUddannelsesansvarlig Margit AndersenSundhedsafdelingen, Ikast KommuneProjektleder, demenskoordinator Lena BaungårdSundhedsafdelingen, Ikast KommuneUdviklingsleder Marianne ElbrøndSocial- og Sundhedsskolen, Ringkjøbing AmtProjektmedarbejder Søs RolighedSundhedsafdelingen, Ikast KommuneProjektkoordinator Susanne RishøjH:S Hukommelsesklinikken, RigshospitaletJuni 2006Forside: Billede fra aktivitet i daghjemmet1


IndholdsfortegnelseForord 3Resume 4Indledning 4Baggrund 5Projektets formål 7Projektorganisation 7Præsentation af deltagere og samarbejdspartnere 9Tidsplan 11Evalueringsmetode 12Samlingssted 12Skræddersyede læringsforløb 21Tidlig indsats 36Delprojekter 46Fremtidige perspektiver 47Formidling af projektets resultater 48Tak til 48Bilagsoversigt 49Litteratur 50Adresser 512


ForordIkast kommune har de sidste tre år arbejdet med demensprojektet Glem Ikke.Det har været et omfattende projekt, som har involveret alle ledere og medarbejdere iSundhedsafdelingen, mange borgere, frivillige og samarbejdspartnere som praktiserende læger,taxa, frisører og apoteket. Pressen har også haft en positiv bevågenhed på de mange tiltag.Vi kan konstatere, at projektet har øget borgernes, samarbejdspartnernes og personalets viden omdemens og været med til at reducere tabuer og fordomme.Det har medvirket til, at borgere i Ikast kommune tidligere får stillet en demensdiagnose end førprojektets start.Ikast kommune har siden 1991 haft fokus på demensområdet, og der var i 2002 stor politiskopbakning til at søge midler til et treårigt demensprojekt. Der blev søgt og bevilget midler fraSygekassernes Helsefond og Styrelsen for Social Service.Formålet med projektet var: "at styrke demensindsatsen i Ikast kommune på tre udvalgteindsatsområder, således at mennesker med demens og deres pårørende får mulighed for en bedrehverdag".De tre indsatsområder var• etablering af et samlingssted• skræddersyede læringsforløb i kommunens fem lokalområder• forbedring af tidlig indsatsVed projektet afslutning har vi sikret os, at vi kan bevare og udvikle den nye viden i organisationen.I alle områder er der ressourcepersoner, som mødes med demenskoordinatoren, hvis opgave er atfastholde og fortsat udvikle området.Tak til Sygekassernes Helsefond og Styrelsen for Social Service for økonomisk støtte, der har gjortprojektet muligt.Tak for godt samarbejde til H:S Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og Social- ogSundhedsskolen i Herning.Og ikke mindst en stort tak til de borgere, samarbejdspartnere og personale som med storentusiasme har sikret at indsatsen for demente borgere er styrket væsentligt i Ikast Kommune.Hanne TjellKultur- og SocialdirektørEvald Asp SørensenFormand for Social- og Sundhedsudvalget3


ResumeI 2003-2006 har Ikast Kommune med økonomisk støtte fra Socialministeriet og SygekassernesHelsefond gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt Glem Ikke. Det overordnede formål var atstyrke demensindsatsen i Ikast Kommune på tre udvalgte områder, således at mennesker meddemens og deres pårørende fik bedre muligheder for at få en god hverdag. Der blev etableret etsamlingssted, udviklet skræddersyede læringsforløb for kommunens sundhedsmedarbejdere ogsamarbejdet om tidlig opsporing og udredning af demens blev styrket.I samlingsstedet blev oprettet et daghjem, specielt målrettet brugere med demenssygdom samt encafe med frivillige som drivkraft, hvor demente og pårørende sammen kunne få rådgivning ogdeltage i uformelt samvær. Evaluering af disse tiltag viste tilfredshed af både brugere og pårørende.Erfaringer fra daghjemmet bliver videregivet til andre daghjem. Cafeen har stor tilslutning og sessom en vigtig indsats fremover.Der blev i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Herning gennemført skræddersyede,praksisnære læringsforløb til over 200 sundhedsmedarbejdere i kommunes fem lokalområder.Læringsforløbene tog udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og arbejdspladsensbehov.Evaluering af læringsaktiviteterne i de fem lokalområder blev på enkel måde visualiseret i etevalueringsredskab i form af to skydeskiver, der beskrev medarbejdernes vurderinger af egnekompetencer før og efter de gennemførte læringsaktiviteter. Evalueringen viste, at medarbejdernehavde forbedret deres kompetencer indenfor flere områder i demensplejen.Udover de skræddersyede læringsforløb blev tilbudt undervisning fra H:S Hukommelsesklinikken.I den tidlige indsats blev sat specielt fokus på opsporing af demens ved de forebyggende besøg. Enundersøgelse viste, at 36 % af ældre over 75 år, der modtager forebyggende besøg, harhukommelsesklager. I alt 19,2 % af de adspurgte blev anbefalet at tage kontakt til egen læge ellerdemenskoordinator. Der har været en øgning i henvisninger til udredning af demens påGerontopsykiatrisk afdeling på Herning Sygehus. I projektperioden er gennemsnittet af MMSEscore ved henvisning til yderligere udredning på Herning Sygehus faldet, hvilket kan tyde på, at derer mere fokus på lette demenssymptomer. Der skal imidlertid arbejdes videre med en kvalificeringaf den udredningsmæssige del og med at få flere borgere udredt ved mistanke om demens.Ved projektets afslutning var 48 demente borgere i antidemensmedicin mod 11 borgere i 2003.Projektlederfunktionen har været et yderst central i forhold til koordinering og afvikling af demange tiltag.Projekt Glem Ikke ønsker at videregive projektets resultater i forbindelse med kommunesammenlægningmed Nørre Snede og Brande Kommuner. Projektets resultater forventes ligeledesat være til inspiration for nye tiltag på demensområdet for andre kommuner i Danmark.Indledning”Demens kalder på en ganske særlig indsats”. Dette har igennem flere år været ledetråden fordemensarbejdet i Ikast Kommune, som siden 1991 været på forkant med mange initiativer inden fordemensområdet med det formål at kunne tilbyde en bred vifte af tilbud om praktisk hjælp, støtte ogrådgivning til kommunens ældre borgere. I 2002 fik Ikast Kommune mulighed for at via4


økonomiske midler fra at sætte ekstra skub i bestræbelserne på at skabe gode vilkår for borgere medhukommelsesproblemer og demens.Vi vil med denne rapport sætte fokus på tre indsatsområder, som Ikast Kommune i 2003 til 2006har iværksat med det formål at øge kvaliteten i demensarbejdet. Rapporten henvender sig tilpolitikere, ledere, medarbejdere og andre interesserede, som ønsker at styrke demensindsatsen. Vihåber hermed at kunne bidrage med ideer, som andre har lyst til at gå i gang med.I rapporten beskrives baggrunden for projektet og de valgte indsatsområder samt projektets forløb.Endeligt beskrives evaluering af projektet, dets resultater og implementeringsmuligheder.BaggrundHvad er demens?Demens er betegnelsen for svækkelse af hjernens funktion med reduktion af hukommelsen,sproglige problemer, orienteringsproblemer og andre tegn på intellektuel reduktion, ofte ledsaget afpersonlighedsforandring, emotionelle symptomer og adfærdsforstyrrelser. Demens skyldes altidsygdom i hjernen og har både sociale og helbredsmæssige konsekvenser. Internationale undersøgelserviser, at ca. 7,5 % af alle borgere over 65 år har en demenssygdom (1). I Danmark skønnesca. 80.000 mennesker at have en demenssygdom (2). Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag tildemens. Kun 27 % af alle Alzheimerpatienter har fået en diagnose (3).Det er kun en mindre del af de mennesker, der klager over dårlig hukommelse, som fejler nogetalvorligt, men ikke desto mindre er det vigtigt at kunne identificere de personer, som har brug forudredning og behandling. Der er i de senere år kommet øget fokus på nødvendigheden af at tilbydepatienter med demens (eller mulig demens) en diagnostisk udredning, både for at afgøre om der ertale om en demenssygdom eller en anden tilstand, der kan ligne demens, og for at kunne tilbydemedicinsk behandling. Tidlig opsporing muliggør en målrettet indsats, både for den demente og depårørende, så fysisk, psykisk og social belastning kan forebygges. Desuden bør der lægges vægt påat kunne tilbyde faciliteter, hvor demente og pårørende kan få støtte og rådgivning og møde andremennesker i samme situation. Endelig er det vigtig, at medarbejderne har den fornødne viden omdemenssygdomme og deres konsekvenser (4).Ikast KommuneIkast Kommune ligger i Ringkjøbing Amt mellem Herning og Silkeborg (fig.1) og har 23.000indbyggere, hvoraf 2.818 er over 65 år (2003). Mange af de ældre borgere i Ikast kommune hartidligere været beskæftiget ved tekstilindustrien, haft mindre selvstændige erhvervsvirksomhedereller har arbejdet ved landbruget. I mellemkrigsårene og lige efter Anden Verdenskrig var der væve,strikke- og symaskiner i alle kældre, udhuse og lofter på egnen.Tekstilindustrien blomstrede og Ikast blev "Byen, der klæ'r Danmark". Først i tresserne kom en delindvandrere bl.a. fra Tyrkiet til Ikast og fik arbejde på fabrikker i området. I 1990'erne flyttede flerefabrikker produktionen til østlandene, men hovedkontorerne er stadig i kommunen. Ikast Kommunehar i dag et alsidigt og dynamisk erhvervsliv.5


Fig. 1Den 1. januar 2007 sammenlægges Ikast med Brande og Nørre Snede kommuner og kommer til athedde Ikast-Brande kommune med ca. 40.000 indbyggere.Demensarbejdet i Ikast KommuneIkast Kommune har i en lang årrække valgt at sætte fokus på demens og gennemførte allerede i1991 et demensprojekt, hvor alle medarbejdere fik en grundlæggende viden om sygdommen. Derblev herefter nedsat en styregruppe, som bl.a. udarbejdede en demenspolitik og etableredeborgermøder om demens. I 2000 blev der ansat en demenskoordinator til koordinering og yderligerestyrkelse af demensområdet.Ikast Kommune fandt det væsentligt at arbejde hen imod flg. mål på demensområdet:• Borgere med symptomer på demens skal tilbydes lægeundersøgelse for at få stillet den rettediagnose.• Den demente og de pårørende skal sikres den nødvendige information og rådgivning omsygdommen og eventuelle behandlingsmuligheder.• Den demente og de pårørende skal informeres om Ikast Kommunes tilbud til demente.• Den demente og de pårørende skal kunne blive i lokalsamfundet, så længe det ønskes.• Den demente skal sikres en egnet bolig, indrettet efter den dementes behov, gerne inærmiljøet.• I en akut situation kan den demente tilbydes kortere ophold i aflastningsbolig.• Der skal lyttes til de pårørende, de skal støttes og indgå i et ligeværdigt samarbejde medpersonalet.• Personalet skal sikres uddannelse indenfor demensområdet.• Indsatsen for de demente og deres pårørende skal løbende udvikles og koordineres, såressourcerne udnyttes optimalt.6


Ikast Kommunes nuværende sundhedspolitik og de tidligere beskrevne mål var baggrund foriværksættelse af projektet Glem Ikke. Byrådets overordnede vision på ældreområdet er formuleret iVISION 2012, som kan ses på kommunens hjemmeside www.ikastkommune.dkCa. 220 borgere i Ikast Kommune forventes at have en demenssygdom. Ved en spørgeskemaundersøgelsei 2003 havde sundhedspersonalet i kommunen kendskab til 180 borgere meddemenssymptomer, hvoraf var 171 borgere over 65 år. Ud fra sundhedspersonalets vurdering havde50 borgere (27 %) fået en diagnose hos egen læge, mens 64 borgere (36 %) havde fået en diagnosehos en specialist. I alt 66 borgere (37 %) var ikke diagnosticeret, men havde tydelige symptomer pådemens. I alt 11 borgere var i 2003 i behandling med antidemensmedicin.Projektets formålDet overordnede formål med projektet var at styrke demensindsatsen i Ikast Kommune på treudvalgte områder, således at mennesker med demens og deres pårørende fik bedre muligheder for atfå en god hverdag.Formålet er søgt opnået ved:• At etablere et samlingssted med et daghjem og en cafe målrettet demente.• At udvikle og gennemføre skræddersyede læringsforløb tilpasset demedarbejderkompetencer, der efterspørges på demensområdet i kommunens femlokalområder.• At arbejde målrettet på at forbedre den tidlige indsats gennem generel oplysning til borgereog ved at styrke samarbejdet mellem medarbejdere, der møder og støtter mennesker meddemenssymptomer på et tidligt tidspunkt, fx praktiserende læger, medarbejdere frahjemmeplejen og medarbejdere, der foretager forebyggende hjemmebesøg.Desuden var det ønsket:• at bidrage med viden til en samarbejdsmodel på demensområdet i Ringkjøbing Amt, dergiver mulighed for at skabe bedre og sammenhængende tilbud.• at etablere et samarbejde med projekt DAISY (Danish Alzheimer Intervention Study) vedr.støtte og rådgivning til nydiagnosticerede demente og deres pårørende.ProjektorganisationProjektet blev planlagt og udført af Sundhedsafdelingen i Ikast Kommune, der var budgetansvarlig.Projektleder var demenskoordinator Lena Baungård, Ikast Kommune, som var ansvarlig for forløbog koordinering af projektet. Udviklingsleder Marianne Elbrønd fra Social- og Sundhedsskolen iHerning var i samarbejde med projektlederen ansvarlig for læringsforløbene. Ikast Kommuneindgik en samarbejdsaftale med H:S Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, hvis opgave var at7


yde konsulentbistand og undervisning i projektperioden og foretage en samlet evaluering afprojektet.Der blev medio 2003 nedsat diverse arbejdsgrupper (bilag 1).StyregruppeStyregruppen var ansvarlig for projektets formål og deltog i udviklingsdelen og i forhold tilprojektets gennemførelse, evaluering og formidling. Styregruppen har holdt møde hvert halve år.Medlemmer var socialdirektøren og repræsentanter for Sundhedsafdelingen i Ikast Kommune,Social- og Sundhedsskolen i Herning og H:S Hukommelsesklinikken.Overordnet arbejdsgruppeArbejdsgruppen med repræsentanter fra Sundhedsafdelingen, Social- og Sundhedsskolen i Herningog H:S Hukommelsesklinikken havde til opgave at påse, at projektet forløb planmæssigt.Arbejdsgruppen mødtes 5 gange årligt. Arbejdsgruppen nedsatte relevante ad hoc arbejdsgrupper iforhold til de tre indsatsområder.Arbejdsgruppe vedr. samarbejde med frivilligeFormålet med arbejdsgruppen var at undersøge daværende aktiviteter, at afklare ønsker til etsamlingssted, og at afdække vidensbehovet hos frivillige på demensområdet. I gruppen varrepræsentanter fra frivillige organisationer i Ikast Kommune, medarbejdere i dagcentre ogdemenskoordinatoren.Arbejdsgruppe vedr. etablering af samlingsstedFormålet med arbejdsgruppen var at opstille kriterier for etablering af et samlingssted.Arbejdsgruppen etablerede samlingsstedet på Rolighedsparken i maj 2005. Gruppen bestod afrepræsentanter fra ledergruppen i Sundhedsafdelingen og demenskoordinatoren.Arbejdsgruppe vedr. aktiviteter i samlingsstedFormålet med arbejdsgruppen var løbende at justere ønsker og behov til aktiviteter i Samlingsstedetog behov for viden til demente, frivillige og pårørende. Arbejdsgruppen blev etableret i forbindelsemed samlingsstedets åbning. I gruppen var repræsentanter for frivillige, medarbejdere iRolighedsparken, projektmedarbejder i daghjemmet og demenskoordinatoren.Arbejdsgruppe vedr. tidlig indsatsFormålet med arbejdsgruppen var at styrke samarbejdet mellem hjemmepleje, almen praksis,demenskoordinator og Herning Sygehus vedr. opsporing og udredning af borgere medhukommelsesbesvær. Arbejdsgruppen bestod af medarbejdere fra Gerontopsykiatrisk afdeling påHerning Sygehus, repræsentanter fra Samarbejdsmodellen i Ringkjøbing Amt, almen praksis,hjemmeplejen og demenskoordinatoren.Arbejdsgruppe vedr. information om projektetFormålet med arbejdsgruppen var at udarbejde informationsmateriale, fx foldere, nyhedsbreve ograpporter, at samarbejde med pressen og at planlægge informationsmøder. Endelig skullearbejdsgruppen udarbejde en procesbeskrivelse af projektet. Gruppen bestod af repræsentanter fraH:S Hukommelsesklinikken og demenskoordinatoren.8


Præsentation af deltagere og samarbejdspartnereSundhedsafdelingenKommunen er opdelt i fem geografiske lokalområder: Ikast Nord, Bording, Ikast Syd, Ikast Øst ogEngesvang (fig. 2).Fig. 2.Hvert område består af plejecenter, hjemmeplejegruppe, hjemmesygepleje og distriktsterapeuter. Inogle områder er der desuden tilknyttet daghjem, dagcenter, fysioterapi og storkøkken. Herudoverer der socialpsykiatri, som dækker hele kommunen. Visitering til hjælp fra hjemmeplejen foretagesaf fire visitatorer. Den uddannelsesansvarlige for social – sundhedsuddannelserne ogsygeplejerskeuddannelsen i kommunen, visitatorer og demenskoordinatoren er fysisk placeretsamme sted (bilag 2).Der er i de senere år iværksat renovering af kommunens plejehjem, så alle boliger følger dansklovgivningsstandard for plejeboliger. Tre plejecentre har tilbud om aflastningspladser til demente.Ikast Kommune øgede i projektperioden antallet af plejeboliger fra 148 til 178, hvoraf 34 boligerspecielt var målrettet demente. På et plejecenter er indrettet daghjem for svært demente. Ca. 600ældre borgere benytter åbne dagcentre uden visitering. Desuden er der 84 ældreboliger og 14aflastningspladser. Ca. 400 borgere modtager hjemmesygepleje, 560 borgere modtagerhjemmehjælp og 200 borgere er tilknyttet madordning. Ca. 500 borgere over 75 år modtagerforebyggende besøg.9


Sundhedsafdelingen arbejder sundhedsfremmende efter en politisk vedtaget folkesundhedserklæring.Medarbejdere i SundhedsafdelingenI Sundhedsafdelingen er der ansat ca. 140 hjælpere (social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere oghjemmehjælpere), 120 social- og sundhedsassistenter/plejehjemsassistenter, 30 sygeplejersker og 8ergo- og fysioterapeuter samt køkken- og rengøringspersonale.Sundhedsafdelingen er uddannelsessted for social- og sundhedselever og sygeplejestuderende. Deransættes årligt 30 social- og sundhedshjælperelever og 6 social- og sundhedsassistentelever,herudover er der årligt 4- 8 sygeplejestuderende og enkelte praktikpladser for fysio- ogergoterapeutstuderende. I Ikast kommune benyttes ufaglært personale alene til afløsning.DemenskoordinatorenDemenskoordinatoren er ansat fuld tid i en stabsfunktion til Sundhedschefen. Demenskoordinatorentilbyder borgere med hukommelsesproblemer og deres pårørende rådgivning og støtte i heledemensforløbet. Det er praksis, at demenskoordinatoren inddrages i udredningsforløbet isamarbejde med praktiserende læger og Gerontopsykiatrisk afdeling i Herning.Demenskoordinatoren er kontaktperson for de demente borgere, som ikke er tilknyttethjemmeplejen. Når borgeren modtager hjælp fra hjemmeplejen, overgår kontaktpersonfunktionen tilprimærsygeplejersken. Demenskoordinatoren har et tæt samarbejde med visitatorteamet omvurdering af behov for hjælp målrettet demente.Demenskoordinatoren er konsulent for personalet i kommunen i alle spørgsmål vedr. demens.Demenskoordinatoren inddrages ved indberetning af magtanvendelse og anmodning om værgemål.Desuden står demenskoordinatoren for generel oplysning om demens til borgere i kommunen og forrådgivning og undervisningsopgaver specifikt rettet mod plejepersonale, frivillige og pårørende,herunder iværksættelse af støttegrupper for pårørende.Demenskoordinatoren i Ikast Kommune opfattes som en meget central person, hvis opgave det bl.a.er at formidle ny viden om demens til alle faggrupper i kommunen og at koordinere indsatsenmellem de forskellige aktører.Demenskoordinatoren blev ansat på deltid i tre år som projektleder i projekt Glem Ikke.Frivillige organisationerIkast Kommune har seks frivillige organisationer, der tilbyder aflastnings- og besøgstjeneste:Ældresagen, Røde Kors, besøgstjenester i sognene Ikast, Bording og Engesvang ogAflastningstjenesten.En del frivillige arbejder på plejecentrene, men er ikke tilknyttet en frivillig organisation.Almen praksisDer er 15 praktiserende læger i Ikast Kommune, fordelt på 5 kompagniskabspraksis og énsolopraksis. Alle har både ansat sekretær og sygeplejersker i deres praksis. Første del afdemensudredningen foregår i almen praksis. Her benyttes vejledning for demensudredning fraDansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), og der er indgået særlig aftale med Sygesikringen iRingkjøbing Amt om betaling for ydelser i forbindelse med demensudredning. Egen læge kan10


henvise til yderligere udredning og diagnosticering af demens på Gerontopsykiatrisk afsnit påHerning Sygehus eller til praktiserende speciallæge i neurologi eller psykiatri.Gerontopsykiatrisk afdeling på Herning SygehusGerontopsykiatrisk afdeling på Herning Sygehus er i samarbejde med Holstebro Sygehusudredningsenhed for demens i Ringkjøbing Amt. Gerontopsykiatrisk afdeling på Herning Sygehustilbyder desuden kommunerne besøg hos borgere i eget hjem foruden rådgivning til medarbejdere iprimær sundhedstjeneste. Patienter under 67 år henvises til Neurologisk afdeling på HolstebroSygehus til udredning for demens.Social- og Sundhedsskolen i HerningSocial- og Sundhedsskolen udbyder følgende uddannelser: Grundforløb, social- ogsundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt den pædagogiskegrunduddannelse. På de ordinære uddannelser er antallet af års-elever 350 - 400. Hertil kommerdiverse kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, der årligt efterspørges af mellem 1000 og 1200kursister. Social- og Sundhedsskolen har siden 1997 arbejdet med den etiske læreproces ogværdibaseret ledelse. I 2002 indgik Ikast Kommune aftale med Social- og Sundhedsskolen omgennemførelse af læringsforløb i Glem Ikke.ÆldrerådetÆldrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunktermellem borgere og politikere om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældre borgere.Kommunalbestyrelsen har pligt til at høre Ældrerådet vedr. forslag, der omhandler ældre.Ældrerådet i Ikast Kommune, der består af 9 medlemmer, har vist stor interesse for demensområdet.H:S Hukommelsesklinikken, RigshospitaletH:S Hukommelsesklinikken tilbyder højt specialiseret diagnostik, behandling og rådgivning vedr.hukommelsesforstyrrelser og demenssygdomme. Til klinikken er tilknyttet en forskningsenhed. Påklinikken foretages årligt ca. 650 forundersøgelser, og over 1000 patienter er tilknyttet klinikken.Hvert år arrangerer H:S Hukommelsesklinikken en tværfaglig, landsdækkende konference”DemensDagene” med ca. 1000 deltagere i samarbejde med Alzheimerforeningen og Styrelsen forSocial Service.H:S Hukommelsesklinikken har bidraget til projektet med konsulentbistand, undervisning ogevaluering af projektet.TidsplanProjektforløb 1. juni 2003 - 31. maj 2006.ProjektfaserPlanlægning: Juni - oktober 2003Vidensindsamling - og udvikling: November- december 2003Gennemførelse: Januar 2004 - marts 2006Evaluering og formidling: April - juni 200611


Information om projektetInden projektets start blev en lang række samarbejdspartnere og interessenter informeret gennemartikler i dagspresse, ved møder og besøg af demenskoordinatoren samt en folder (bilag 3). Det blevbesluttet halvårligt at udsende et nyhedsbrev og en statusrapport til samarbejdspartnere.Projektforløbet kunne følges på Ikast Kommunes hjemmeside www.ikastkommune.dk /Tema omdemens.EvalueringsmetodeI projektet blev valgt såvel kvantitative som kvalitative metoder. Af kvantitative metoder blevanvendt spørgeskemaundersøgelser og diverse opgørelser før og efter projektperioden. Af kvalitativmetode blev anvendt interview og procesbeskrivelser til belysning af synspunkter, holdninger ogideer.Der blev afslutningsvis i april 2006 foretaget to gruppeinterview ved Bettina Skovgård, H:SHukommelsesklinikken. En gruppe bestod af fire deltagere fra ledergruppen og embedsmænd. Denanden gruppe på 11 deltagere repræsenterede medarbejdere på alle uddannelsesniveauer frahjemmepleje, plejeboligområdet og visitation. Interviewet omhandlede alle tre indsatsområder iprojekt Glem Ikke. Begge interview varede 1½ time, blev optaget på bånd og transskriberet.Interviewet tog udgangspunkt i:- Betydning af projekt Glem Ikke… for den enkelte deltager.- Erfarede afledte konsekvenser i dagligdagen- Fremtidige perspektiver – herunder forankring af projektetEvaluering er beskrevet under de enkelte indsatsområder.SamlingsstedFormål• At få viden og erfaring om relevante støttetilbud til demente mennesker og deres pårørende.• At omsætte viden til konkrete tilbud i samlingsstedet f.eks. daghjemsaktiviteter,pårørendegrupper, undervisning og rådgivning.• At etablere samarbejde med frivillige.PlanlægningMennesker med demens har brug for omgivelser, hvor både de fysiske rammer og detomsorgsmæssige miljø er tilpasset til at yde en særlig indsats. Ikast Kommunes etablering af etsamlingssted skal ses på baggrund af ønsket om at skabe nogle rammer, der tager individuellehensyn til den enkelte demente og dennes pårørende. Desuden skulle daghjemmet bibringe videnom faglige og pædagogiske metoder i demensplejen.Interview med pårørendeTil afklaring af behov og ønsker for samlingsstedet blev der udarbejdet interviews med pårørende tildemente, medarbejdere og frivillige. Fire pårørende til demente (to mænd og to kvinder) blev12


interviewet om deres ønsker og behov til et daghjem og en cafe. Disse pårørende var valgt ud frakøn og relation, fx ægtefælle og børn til demente. De pårørende havde ikke relation til demente pådaghjem, men havde lang tids erfaring med pleje- og omsorgsopgaver i hjemmet overfor deresdemente pårørende. Interviewet blev foretaget på Frisenborgparken af sygeplejerske Susanne Rishøjfra H:S Hukommelsesklinikken, optaget på bånd, og udskrevet i temaer.Vedr. daghjemmet fremkom ønske om, at tilbud skulle tilpasses den enkelte dementes ressourcer oginteresser. Der blev specielt fokuseret på, at aktiviteterne skulle omhandle kendte, dagligdagsgøremål og at fysiske aktiviteter inddrages. Der blev desuden lagt vægt på en velfungerendekommunikation mellem medarbejdere, brugere i daghjemmet og deres pårørende. Der blev fxforeslået en dialogbog, således at pårørende havde adgang til viden om de aktiviteter og gøremål,som den demente havde medvirket til.Vedr. cafeens tilbud kom gruppen med ønske om et uformelt samvær, hvor frivillige var en vigtigressource. Flere fremhævede det gavnlige i, at demente og pårørende kunne være sammen og mødeligestillede.Spørgeskemaundersøgelse hos medarbejderneVed projektets start i juni 2003 blev der udarbejdet et spørgeskema til alle medarbejdere ikommunen, som skulle klarlægge medarbejdernes opfattelse af de eksisterende tilbud og indhentederes forslag om tilbud og aktiviteter, som kunne være nyttige i det fremtidige demensarbejde.Resultatet var samstemmende med resultatet af pårørendeinterviewet; at der specielt burde læggesvægt på dagligdags aktiviteter, som den demente er vant til, fx huslige gøremål, indkøb,havearbejde, værkstedsarbejde, musik, dans, lokalhistoriske emner og udendørsaktiviteter somgå/cykelture samt udflugter.FrivilligeI projektet var det fra starten et mål at inddrage frivillige i projektarbejdet, specielt i forhold tilsamlingsstedet. Således deltog frivillige i arbejdsgrupper vedr. aktiviteter og frivilliges arbejde idaghjem og cafe. Til afklaring af de frivilliges synspunkter blev der efteråret 2003 udarbejdet tofokusgruppeinterview med 12 deltagere fra frivillige organisationer. Interviewet blev foretaget afergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen fra H:S Hukommelsesklinikken.Deltagernes motiver for at indgå i frivilligt arbejde var primært ønsket om at være noget for andreog at gøre en forskel for modtagernes livskvalitet. Der var forskellige synspunkter på, hvorsystematisk den frivillige indsats skulle være, på grænsefladen mellem frivilliges og professionellesindsats og spørgsmålet om og hvor megen støtte og undervisning, der var behov for. Der var stortilfredshed med tidligere undervisning fra demenskoordinatoren, men der blev fremført ønske omyderligere løbende at blive tilbudt kurser og foredrag om demens. Det kunne konkluderes, at det iforbindelse med organisering af frivillig indsats var væsentligt, at der blev taget hensyn til såvel defrivilliges individuelle ønsker og behovet for hjælpeindsats. Desuden ville det være betydningsfuldtat gennemføre samtaler med de enkelte frivillige, således at deres ønsker og behov for opgaver,undervisning, supervision og rammer blev kendte. Endelig var der ønske om strukturerede mødermed andre frivillige i samlingsstedet.StudiebesøgTil inspiration blev der foretaget studiebesøg på andre cafeer for demente i Struer og Herning. Idisse cafeer blev der lagt vægt på støtte og undervisning til pårørende og på uformelt samvær med13


demente og deres ægtefæller. Frivillige var aktive sammen med den lokale demenskoordinator, ogde fysiske rammer var placeret i bestående lokaler i daghjemsmiljøer.ForløbDaghjemPlejecentret Rolighedsparken blev i 2003-2005 renoveret og gav primo maj 2005 plads til etdaghjem med fire fuldtidspladser. Der blev ansat en projektmedarbejder (ergoterapeut) 32 timerugentligt, foreløbigt for et år. Borgere til daghjemmet blev primært rekrutteret afdemenskoordinatoren. I projektperioden blev der visiteret brugere med svækket hjernefunktion,primært Alzheimers sygdom til daghjemmet. Brugerne havde mulighed for at komme i daghjemmeten halv eller en hel dag efter behov og blev tilbudt transport med taxa. Åbningstiden var 9.00-16.00mandag til torsdag. Daghjemmets rammer var i et lokale med køkkenfaciliteter og med udkik tilplejecentrets gårdsplads og hovedindgang. Lokalet blev indrettet med gammeldags møblement (sofaog gode, store lænestole), billeder, reol og nips. Der var også mulighed for at benytte en mindre busmed projektmedarbejderen som chauffør.Projektmedarbejderen og demenskoordinatoren indledte kontakten til brugerne med enintroduktionssamtale i hjemmet for at opnå et godt kendskab til den dementes liv, vaner og værdiersom udgangspunkt for aktivitetstilbudet.”Er det et menneske, som har mistet evnen til at udtrykke sig - kan jeg vælge at hente hjælp fralivshistorien, dog betinget af at livshistorien indeholder oplysninger om værdier”.(Citat fra projektmedarbejderen)Der blev lagt vægt på, at de demente deltog i kendte gøremål. Tanken var at tage udgangspunkt iden dementes hverdagsliv og at styrke vedkommendes ressourcer ud fra dennes interesser.Teoretisk tog arbejdet udgangspunkt i Leontjews 3-faktor system, hvor mennesket, omverdenen ogvirksomhed var bærende elementer (5).Overordnet beskriver teorien et dialektisk forhold mellem mennesket og omverden. Omverdenpåvirker mig, og jeg påvirker omverdenen gennem virksomhed = handling. Motivation er ligeledeset nøgleord, idet der skal være et motiv for en handling.Uddrag fra projektmedarbejderens logbog”De aktiviteter, som vægtes i daghjemmet, er hverdagens almindelige små og store gøremål. Det erdejligt at lave noget sammen og at kunne være til nytte, der hvor man er.Vi bager, passer potteplanterne, vasker op, gør rent, luger og fejer i haven, spiser og får læst aviseneller hvilet i en stille stund. Vi bælger ærter, koger saft, polstrer møbler om, spiller ludo, synger,drikker kaffe og hvad vi ellers finder på. Snakken går så godt, når hænderne er i gang.Fysiske aktiviteter vægtes også højt. Vi deltager gerne i gymnastikken i Rolighedsparken omtirsdagen, men vi laver også selv gymnastik og går mange ture til parken, Strøget, biblioteket m.v.Det tredje område er at komme ud i den friske luft - og da også gerne den friske, grønne natur.Endelig kan "naturen" tages med ind, hvis det kniber at komme ud.14


Døren til daghjemmet er ofte lukket til for at skærme mod liv og "støj" fra gangen. Det er ikke for atdaghjemmet ikke kan lide at modtage besøg. Alle fra Rolighedsparken er velkomne som voresgæster.”Der blev for hver uge udarbejdet en ugeplan over de valgte aktiviteter (bilag 4).Som udgangspunkt i det socialpædagogiske arbejde beskrev projektmedarbejderen nogle af deværktøjer, som blev benyttet i samværet med den demente borger.Eksempler på metoder i det konkrete arbejde/ dagligdagen i daghjemmet:o vurdering af funktionsniveauo aktivitetsanalyse herunder graduering af aktivitetero fysisk træning/ gymnastiko guiding principper og metodero reminiscens / at opleve og at afprøveo genkendelighed i forhold til huset, rummet, dagens rutiner i daghjemmet, bevægelsero hjælp til at fastholde dagens oplevelser (kontaktbøger, beretninger, fotos)Projektmedarbejderen beskrev desuden dagens forløb og sine overvejelser i en logbog og brugtedisse beskrivelser som en form for procesevaluering.”At arbejde med de dementes selvbestemmelsesret betinger, at jeg ikke er fastlåst i egneaktivitetsforslag for dagen og allermest måden at udføre disse aktiviteter på. Jeg skal hele tidengraduere og fange de nogle gange svage initiativer, der kommer fra de demente, hvad enten det eret ønske om en aktivitet, eller det er måden at gøre det på. Og det kræver rummelighed, samt at mankan undertrykke sin trang til at styre og kontrollere andre eller situationen. Min måde er ikkehverken den eneste eller bedste. At give plads samtidig med, at jeg som fagperson bevarer styringog overblik, ved hvor vi er på vej hen og sikrer at den enkelte magter, det som sker.”(Citat af projektmedarbejderen)15


Hver bruger havde sin egen beskrivelse af dagens forløb i en bog, som han/hun tog med hjem. Ibogen blev dagligdagens gøremål beskrevet af projektmedarbejderen i samarbejde med dendemente, således at aktiviteterne kunne benyttes som et samtaleemne med de pårørende derhjemme.Der blev taget fotos, som borgerne fik med hjem som særlig støtte for hukommelsen.I begyndelsen var pladserne ikke maksimalt udnyttet, men efter et halvt år var alle firefuldtidspladser med i alt otte borgere benyttet.CafeenI Ikast Kommune blev valgt en model, hvor dialog og samvær med demente og deres pårørende varomdrejningspunktet. Formålet var at mødes til et uformelt samvær. Emnet demens var ikke detprimære formål, men at demente og deres pårørende var fælles om en oplevelse. Der blevudarbejdet en folder om cafeens tilbud (bilag 5). Medio april måned 2005 blev der efterannoncering i avisen og kontakt til demente og pårørende givet startskud til åbning af cafeen, somfysisk lå tæt på daghjemmet i Rolighedsparken. Cafeen havde åbent hver onsdag i toeftermiddagstimer.Allerede fra begyndelsen var der fin tilslutning med 8-22 deltagere. Emnerne var af almen interesse,fx lokalhistorie, rejsefortællinger, arbejdsliv og musik. Demenskoordinatoren kunne træffes icafeens åbningstider og sørgede for planlægning og afvikling af cafesammenkomsterne isamarbejde med tre frivillige.De frivillige hjælpere var mødeledere på skift og i samarbejde med brugerne ansvarlige for detorganisatoriske og praktiske arbejde, fx kontakt til foredragsholdere, kaffebrygning, borddækningog bagning af brød. Cafemøderne havde deres egen rytme. Man mødtes og gav hånd, præsenteredesig ved navn. Der blev budt velkommen af enten demenskoordinatoren eller en frivillig. Dagensprogram blev forelagt og der knyttedes en kommentar til årstiden – måske med henvisning til enblomst på bordet. Der blev sunget sange, der var relateret til dagens emne eller årstiden. Vedafslutningen præsenteredes næste uges indlæg.Uddrag fra cafeens logbog v/ frivillig Betty From Jensen18. januar 2006.Provst Jørgen Vingborg fortalte om Isenvad Kirke, som flere af gæsterne havde nære relationer til.Det gav spændende samtaler. Det var flot snevejr, så vi sang en del sange om sne, og vi snakkedeom vores barndom, hvor der altid var masser af sne, så vejene lukkede og huse blev helt dækkede.Vi snakkede om jobbet som snefoged og de mange, som måtte ud at skovle sne. Vi var 16 deltagere.Næste gang kommer Sinne Andersen og spiller og vi vil høre nærmere om: ”Hvad samler jeg på?”Vi opfordrede hinanden til at fortælle om vores lidenskab og måske vise noget af vores samlingfrem.16


FrivilligeDer blev september 2004 lavet en frivillighedsdag, hvor plejecentre og de frivillige organisationervar til stede. Formålet var at få en dialog i gang om rekruttering af frivillige til demensområdet,herunder på hvilken måde frivillige ønskede at bidrage. Der blev på dagen skabt god kontakt til nyefrivillige. I oktober 2005 blev der afholdt en dag med alle frivillige organisationer med deltagelse afeksterne foredragsholdere. Emnet var, hvordan kommunen kan være med til at skabe attraktiverammer og vilkår for frivilliges virke. I projektet blev frivillige og andre interesserede i 2005 tilbudten møderække om demens med projektleder Lena Baungård. Formålet var at øge deltagernes videnom demens samt styrke deltagernes muligheder for at drage omsorg for demente (bilag 6).EvalueringDaghjemmetI evalueringen af daghjemmet blev der taget udgangspunkt i de ønsker og behov, som kom frem ispørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne og ved interview af de pårørende før og efteretablering af daghjemmet. Desuden blev fire brugere af daghjemmet interviewet.Tre pårørende, der har demente ægtefæller i daghjemmet, blev interviewet af sygeplejerske SusanneRishøj, H:S Hukommelsesklinikken om deres oplevelser med det nyoprettede daghjemstilbud.Interviewet blev optaget på bånd og udskrevet i temaer.Konklusionen af interviewet var, at tilbuddet burde opfatte flere hele dage, idet en halv dag ikkealtid var tilstrækkeligt til, at den pårørende følte sig aflastet. Det blev nævnt, at der kunne væreproblemer for den demente med at komme af sted om morgenen fx pga. uro eller manglende lyst,men at den demente var positiv, når taxaen kom. I et tilfælde blev der tilbudt hjemmehjælp til17


påklædning for at reducere konflikten. Alle fandt at taxaordningen var en god og sikkertransportform. Alle tre var blevet introduceret til tilbuddet af projektmedarbejderen. De pårørendefølte sig generelt aflastede, og de oplevede en glæde hos den demente ved at komme i daghjemmet– også selv om den demente ikke altid kunne huske dagens forløb. En pårørende sagde: ”Han hardet godt i daghjemmet – det kan jeg mærke på ham”.Alle beskrev samarbejdet med projektmedarbejderen som yderst tilfredsstillende. Der blev specieltlagt vægt på, at hun var lydhør og fleksibel. I dialogbogen blev der kun skrevet, hvis der varforetaget noget særligt, og her var der ønske om, at der blev beskrevet mere om de dagligdagsoplevelser. Der var enighed om, at dialogbogen var et godt kommunikationsmiddel, hvis dendemente ikke kunne huske dagens forløb. Den pårørende kunne da ud fra dialogbogen spørge tilaktiviteterne. De pårørende oplevede, at der blev taget individuelle hensyn til brugerne, ogaktiviteterne blev oplevet som varierede. Desuden blev det fremhævet at projektmedarbejderen varmeget kreativ i sine valg af aktiviteter i forhold til den enkelte. Det var positivt, at der var en bus tilrådighed, og at pårørende også havde mulighed for at deltage i udflugter.Interviewet med brugere af daghjemmetInterviewet blev foretaget af Susanne Rishøj fra H:S Hukommelsesklinikken, optaget på bånd ogudskrevet i temaer.Interview med fire brugere (2 mænd og 2 kvinder) i daghjemmet viste stor tilfredshed med kørselmed taxa til daghjemmet. Dog havde der i enkelte tilfælde været lidt lang ventetid, specielt ommorgenen. Alle fire brugere benyttede tilbuddet 2-3 gange ugentligt, halve eller hele dage, og dettesyntes tilpas. Aktiviteterne i daghjemmet blev vurderet som varierede, og der blev taget hensyn tilden enkeltes interesser. Interviewet gav indtryk af, at der var stor tolerance brugerne imellem, og atman tog hånd om hinanden. De adspurgte brugere deltog alle i gymnastik og var glade for dette -ligesom de udendørs aktiviteter som gåture og udflugter blev prioriteret højt. De mandlige brugerevar ikke vant til at lave mad, men fandt det naturligt i denne sammenhæng at hjælpe med husligtarbejde. Samarbejdet med projektmedarbejderen i daghjemmet blev beskrevet som godt, og alle gavudtryk for stor tilfredshed med at komme i Rolighedsparken.De gode erfaringer bringes videreDet har ikke været muligt at videreføre daghjemmet i Rolighedsparken bl.a. på grund af et fald iantallet af brugere af daghjemstilbud generelt. Det har derfor været ønsket at viderebringeerfaringerne til to andre daghjem. Brugerne blev efter personlig samtale tilbudt daghjemsplads påandre daghjem i kommunen. Projektmedarbejderen fulgte en tid de pågældende borgere i deres nyeomgivelser.Afsluttende fokusgruppeinterviewLederne havde forventninger om at daghjemmets tilbud skulle målrettes personer med demens, somhavde brug for en speciel indsats. Daghjemmet sås derfor som et ”øverum”, hvor nye ideer kunneudvikles.I gruppen blev givet udtryk for at tilbuddene havde været af høj faglig kvalitet og at der iprojektperioden havde været afprøvet mange kreative tiltag. At etablere et daghjem et nyt sted, såssom en fordel, da det havde været muligt at bygge det langsomt op og at denne proces havde givetmuligheder for afprøvning af mange forskellige tiltag med efterfølgende tid til en struktureretrefleksion.18


være til rådighed. Der er anvendt § 115 midler til dækning af transportudgifter til frivillige ogoplægsholdere i cafeen.Afsluttende fokusgruppeinterviewHos ledergruppen havde der været en forventning om, at brugerne af cafeen var borgere, som ikkevar kendt i det kommunale system samt deres pårørende. Lederne fandt, at cafeens succes skyldtesen central placering og der var gjort et grundigt PR arbejde bl.a. fra demenskoordinatorens side.Lederne havde hørt meget positivt fra andre ligesom Ældrerådet var tilfreds med tiltaget ogmuligheden for at videreføre cafeen.Alle medarbejderne havde hørt om cafeen og flere kendt nogle borgere, der var glade for tilbuddet,Desuden blev fremhævet at også borgere fra de yderste lokalområder benyttede cafeen. De fandt atordet cafe var godt fordi, det fremhævede noget positivt. Desuden blev fremhævet, at det varvæsentligt, at tilbuddet var rettet både mod den dement og den pårørende, så de havde nogleoplevelser fælles.Medarbejderne oplevede det som meget positivt at de havde mulighed for at henvise borgere tilcafeen og vide, at der var mulighed for både samvær og professionel vejledningMøderække for frivillige og pårørendeKampagnen i 2004 resulterede i flere nye frivillige, som var interesseret i at indgå i demensarbejdet.Der var stor opbakning til møderækken på fem møder med tilslutning på mellem 10 til 33 deltagerepr. gang. Det blev senere besluttet, at pårørende og frivillige tilbydes to forskellige møderækker, daunderviseren oplevede behovene i de to grupper som forskellige. Deltagerne anbefalede, at det varet tilbud som Ikast kommune fortsat burde have, og der etableres derfor en tilsvarende møderække i2006 efter projektperioden.Spørgeskema til frivillige organisationerDer blev april 2006 udsendt et spørgeskema til lederne for seks frivillige hjælpetjenester med detformål at belyse de frivilliges indsats for borgere med demens i Ikast Kommune under og efterprojektet. Fem hjælpetjenester besvarede spørgeskemaet. I disse tjenester var der tilknyttet i alt 77frivillige.. I alt 4 organisationer havde mellem 0 og 20 %, som udøvede frivilligt arbejde hosdemente, mens 1 havde mellem 20 og 40 % af deres frivillige som hjælpere hos demente. En enkeltnyåbnet tjeneste havde specialiseret sig i aflastning for alvorligt syge og døende, og den havdebesluttet, at deres tilbud først senere skal rettes mod demente. Alle organisationer havde kendskabtil projektet. Hovedparten oplevede ingen markant ændring fra tidligere hvad angår omfanget affrivillig hjælp til demente.I nogle organisationer havde kun få, men i andre havde op til halvdelen af de frivillige deltaget iprojekt Glem Ikke arrangementer. De beskrev, at det havde været meget givende, og de fandt detpositivt, at besøgsvenner havde tilegnet sig viden om demens. Om betydningen af projektet beskrevflere, at de havde fået mere viden og forståelse vedr. demens.Afsluttende fokusgruppeinterviewLederne udtrykte, at frivilligt arbejde bør ske i samarbejde med professionelle. Lederne fremhævedeat det i en forankringsproces generelt syntes væsentlig at hensigten med at benytte frivillige skalvære ”klokkeklar” samt fordelingen af arbejdsopgaver mellem professionelle og frivillige skal væreafklaret. Lederne fandt, at demenskoordinatoren havde haft en central rolle i hvervningen affrivillige til cafeen og fandt det væsentligt at demenskoordinatoren var til stede for at stille sigfagligt til rådighed både for de frivillige og for borgerne.20


Skræddersyede læringsforløbFormålPlanlægning• At udvikle og gennemføre skræddersyede læringsforløb tilpasset demedarbejderkompetencer, der efterspørges på demensområdet i kommunens femlokalområder.Indledende spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderneDer blev udsendt spørgeskema til 291 medarbejdere i de fem lokalområder. Spørgeskemaetomhandlede medarbejderens opfattelse af egne kompetencer indenfor udvalgte emner pådemensområdet. De adspurgte faggrupper er anført i tabel 2.Svarandelen var 81 % (247). Heraf var 91,5 % enige eller delvis enige i have gode forudsætningerfor at hjælpe demente med at få hverdagen til at fungere. Langt hovedparten, 91 % følte sig godttilpas med at tage del i dementes mennesker liv, og 63 % var enige eller delvis enige i at have godeforudsætninger for at være sammen med demente med urolig adfærd. 92 % gav udtryk for at havehelt eller delvist let ved at samarbejde med pårørende, og 82 % følte sig helt eller delvist godtinformeret om Ikast Kommunes tilbud til demente. Spørgeskemaundersøgelsen blev planlagtgentaget i 2006.Samarbejdet med Social – og Sundhedsskolen i Ringkjøbing AmtSocial- og sundhedsskoler kommer ofte ind i billedet, når medarbejdere fra social- ogsundhedsområdet skal efteruddannes, og der afholdes hvert år en lang række kursusforløb både påskoler og eksternt på arbejdspladserne. Skolernes indtryk er, at det til tider virker lidt tilfældigt,hvilke kursister der følger hvilke kurser, og at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladserikke altid har taget stilling til, hvilke læringsaktiviteter, der bedst leder frem til udvikling ellerstyrkelse af de kompetencer, som er nødvendige for løsningen af bestemte arbejdspladsers aktuelleog fremtidige arbejdsopgaver.For såvel uddannelsesinstitutioner som arbejdspladser ligger der en stor udfordring i, at få skabt enstørre grad af overensstemmelse mellem lærings- og efteruddannelsesaktiviteterne og det, der reeltsynes at være brug for i det daglige arbejde.I projektet Glem Ikke har Social- og sundhedsskolen i Herning og Ikast kommunes femlokalområder, støttet af midler fra den tværgående udviklingspulje (TUP), eksperimenteret med atkomme på sporet af lærings- og efteruddannelsestiltag i relation til demensområdet, der matcherkompetencebehov i praksis. I projektet lagde skole og praksis afstand til rollen som hhv.kursusleverandør og kursusrekvirent for i stedet at indgå en slags partnerskab i lærings- ogkompetenceudviklingsspørgsmål.(6).21


Begge parter så det som en særlig udfordring:• at få traditionelle efteruddannelsesaktiviteter, såsom f.eks. 1 AMU -kurser, temadag medeksterne undervisere til at supplere og spille sammen med den praksisnærekompetenceudvikling, der allerede finder sted i det daglige arbejde.• at få forankret læringsaktiviteter i relation til demensområdet i den daglige arbejdspraksis,således at de også praktiseres udover den afgrænsede projektperiode.• at få synliggjort, at megen god og væsentlig læring finder sted i de sammenhænge, hvori detlærte skal anvendes - i hverdagens praksis - i de naturlige miljøer på arbejdspladserne.Ud fra en antagelse om, at de fem lokalområder i en vis udstrækning var kendetegnet vedforskellige arbejdsomgaver og forskellige måder at løse opgaver indenfor demensområdet på, blevdet fra begyndelsen besluttet at involvere lokalområderne hver for sig. Derved var der ioverensstemmelse med den overordnede formålsformulering for de skræddersyede læringsforløbåbnet mulighed for, at hvert område kunne sætte fokus på selvvalgte indsatsområder, og at derkunne arbejdes med afdækning og udvikling af de kompetencer, der netop syntes ønskværdige irelation til arbejdet med demente og deres pårørende i bestemte lokale arbejdssammenhænge.I forhold til hvert af de fem lokalområder blev der etableret en gruppe bestående af projektleder,lederen af skolens udviklingsafdeling og ledelsesrepræsentanter for lokalområdet. Gruppens opgavebestod i at lægge planer for, hvordan ledere og medarbejdere kunne engageres i arbejdet med atplanlægge, gennemføre og evaluere de konkrete læringsaktiviteter.Læringsaktiviteterne skulle forankres i den daglige arbejdspraksis, hvorfor der blev lagt afgørendevægt på at engagere og involvere såvel ledere og medarbejdere i gennemførelsen af de konkretelæringsaktiviteter. Læringsforløbene blev afviklet forskudt i de fem områder og tog 4-10 månederinkl. projektperioder, hvor medarbejdere arbejdede systematisk med læring i praksis.Medarbejderne fik tjenestefri til undervisningen, og arbejdsgiver måtte delvist afholde udgifter tilvikardækning.Over en 3 års periode har alle fem lokalområder lidt forskudt af hinanden været involveret iplanlægning, gennemførelsen og evaluering af læringsaktiviteter (tabel 2).Tabel 2. TidsplanOmråde Ikast Øst Juli 2003 – November 2003Område Ikast Syd November 2003 – Juni 2004Område Ikast Nord September 2004 – Januar 2005Område Bording og Engesvang Februar 2005 – December 20051AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge arbejdsstyrkenserhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Uddannelserne skal afhjælpe omstillings- ogtilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedetpå længere sigt. De primære målgrupper er voksne ufaglærte samt personer med en erhvervsuddannelse. Bådebeskæftigede og ledige kan deltage i AMU uddannelse. Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk200622


ForløbArbejdet i hvert lokalområde omfattede forskellige faser i uddannelsesplanlægningen (figur 3).Til at begynde med var der tale om en del ’prøven sig frem’, og der blev i sagens natur ogsåindhøstet en del erfaringer i forhold til ’hvad der ikke er smart at gøre’ og ’hvad der ikke fungerer’,men allerede under samarbejdet med det første lokalområde ØST, begyndte en model for enstrategisk og målrettet uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling at tage form. Modellen,der er bygget op omkring en skydeskivemetafor, skal illustrere og tydeliggøre, at mål først skalafklares, før læringsaktiviteter med en vis træfsikkerhed kan planlægges, gennemføres og evalueres.Strategisk uddannelsesplanlægning og kompetenceudviklingIndkredsning afmål og planer forarbejdsområdeUdarbejdelse afjobprofilPlanlægning oggennemførelseaf målrettedelæringsaktiviteterUdarbejdelse afkompetencebeskrivelserEvaluering aflæringsaktiviteternestræfsikkerhedFig. 3Konkrete, målrettede læringsaktiviteter kan sammenlignes med en pil, der sendes af sted mod etmål. Før pile med en vis træfsikkerhed kan sendes af sted, må arbejdspladsen/ledelsen/de enkeltemedarbejdere have en vis fornemmelse for:• hvad der er arbejdsområdets mere overordnede mål og planer (fase 1)• hvad der er arbejdsområdets mere overordnet mål og planer (trin 1)• hvilke arbejdsopgaver, der knytter sig til hvilke job (trin 2)• hvilke kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktioner (trin 3)• Først derefter kan målrettede læringsaktivitetero planlægges (trin 4)o gennemføres (trin 5) ogo evalueres (trin 6)• hvilke arbejdsopgaver der knytter sig til hvilke jobs (fase 2)23


Trin 1: Afklaring af de mere overordnede mål og planer for demensområdet• Repræsentant for skolen havde ansvaret for at gennemføre et fokusgruppeinterviewmed ledelsen.• Gennem interviewet blev det afklaret, hvilke tanker ledelsen gjorde sig med hensyntil de mere overordnede målsætninger og visioner for demensområdet, og hvad dermere konkret skulle kendetegne den nuværende og den fremtidige arbejdspraksis.• Skolerepræsentanten systematiserede det ledelsen sagde, således at der på et tomtnotat-ark med skydeskiven fremkom nogle afgrænsede indsatsområder medtilhørende kompetencer.Trin 2: Indkredsning af arbejdsopgaver, der knytter sig til bestemte jobs• Repræsentant fra skolen gennemførte en række fokusgruppeinterviews med udvalgtemedarbejderrepræsentanter fra forskellige arbejdspladser.• Ved interview blev medarbejderne inviteret til at sætte overskrifter på centralearbejdsopgaver.• Opgaverne blev synlige gennem historier om konkrete demensforløb, hvor støtten oghjælpen fra velfærdssystemet forandrer sig over tid.Trin 3: Indkredsning af kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktionerFig. 4• I fokusgruppeinterview med medarbejderrepræsentanter blev der sat ord påønskværdige kompetencer, der knytter sig til de forskellige centrale arbejdsopgaver.• Kompetencerne blev ligesom opgaverne synlige gennem historier om konkretedemensforløb, hvor støtten og hjælpen fra velfærdssystemet forandrer sig over tid.• Skolerepræsentanten systematiserede medarbejdernes udsagn, således at der på ettomt notatark med skydeskiven fremkom overskrifter på centrale opgaver ogønskværdige kompetencer, der knyttede sig til hver arbejdsopgave (figur 4).24


Trin 4: Planlægning af målrettede læringsaktiviteter• Ledelsen informerede samtlige medarbejdere om lokalområdets bestræbelser på atbidrage til opfyldelse af formålet med projekt Glem Ikke.• Der blev udleveret materiale (bl.a. opgave- og kompetenceskydeskiver), som skullehjælpe medarbejderne til at afdække arbejdspladsrelevante uddannelsesbehov – bådepå individ og gruppeniveau.• Medarbejderne blev bedt om at udarbejde en personlig kompetenceprofil vha.kompetenceskydeskiven og at formulere ideer til hvilke former for læring, der kunnemodsvare deres uddannelsesbehov. Instruktionen lød: ”På dette ark er oplistet dearbejdsopgaver med tilhørende kompetencer, som medarbejderrepræsentanter fradette lokalområde har formuleret som værende ønskværdige. Kompetencerne erplaceret rundt om en skydeskive med seks ringe, og du skal med et kryds angive,hvor du selv synes du befinder dig, når du kigger på de forskellige kompetencer.Medarbejderne fik ledelsesmæssig sparring til dette arbejde.• Efter en periode på to til tre uger blev materialet indsamlet, og ledelsen udarbejdedemed afsæt heri og i samarbejde med skolerepræsentant kollektive uddannelsesplanerfor de forskellige arbejdspladser/grupper i lokalområdet.• Uddannelsesplanerne var opbygget på den måde, at der ud for hver medarbejder varmulighed for at notere både interne læringsaktiviteter som kunne foregå som enindbygget del af den daglige arbejdspraksis og eksterne læringsaktiviteter, somkrævede deltagelse af personer udenfor arbejdspladsen (bilag 7).• Igennem dialog mellem skole og praksis blev der skabt et overblik over, hvilkeinterne og eksterne læringsaktiviteter, det synes relevant og praktisk muligt ativærksætte.• Efter udarbejdelse af en udannelsesplan for lokalområdets medarbejdere fulgte etstørre planlægningsarbejde for såvel skolefolk som praksisrepræsentanter.Medarbejderne skulle have mulighed for at forholde sig til og kommentere de planer,der var lagt. Datoer for eksterne læringsaktiviteter skulle fastlægges. Aftaler skullelaves med eksterne undervisere. Der skulle koordineres på tværs af lokalområder forat fylde kurser op. Vagtplaner skulle justeres. Vikarer skulle indkaldes. Lokalerskulle reserveres.25


Trin 5: Gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter• 60-80 medarbejdere i hvert lokalområde fordelt på 3-5 arbejdspladser har i løbet afen periode på ca. 5-10 måneder deltaget i såvel interne som eksternelæringsaktiviteter. De interne læringsaktiviteter har bl.a. omfattet kollegialundervisning, vagtbytte og mere systematisk erfaringsudveksling på møder. Deeksterne læringsforløb har bl.a. bestået i skræddersyede temadage om leve- ogbomiljøer samt modul-opbyggede AMU-kurser, hvor deltagerne ud over at modtagetraditionel undervisning, bl.a. fra H:S Hukommelsesklinikken, har haft mulighed forat arbejde med og fordybe sig i arbejdspladsrelevante emner.• I forhold til de læringsforløb, som Social- og Sundhedsskolen har været ansvarligfor, er der taget afsæt i en overordnet pædagogisk ide om, at deltagerne er i stand tilat styre deres egen læring. I modsætning til mere traditionelle skole- ogkursussammenhænge, hvor der ofte i stor udstrækning lægges op til, at voksne skaltilegne sig det, som formidles gennem oplæg og i diverse lærebøger og artikler, erder i vid udstrækning taget afsæt i deltagernes egen viden og erfaring ogarbejdsmæssige realitet.• Deltagerne er blevet inspireret til at fordybe sig i problemsituationer fraarbejdshverdagen og til at benytte arbejdsmåder og læringsstrategier, som også eranvendelige i en arbejdsmæssig sammenhæng.• Traditionel undervisning har været nedtonet til fordel for gruppebaseredearbejdsforløb.Læringsaktiviteter i AMU regiI forbindelse med projekt ”Glem Ikke” blev følgende Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) afviklet:• Personer med demens – sygdomskendskab -5 dage (5 gange)• Personer med demens – aktivitet og livskvalitet - 5 dage (5 gange)• Teamorganiseret hjemmepleje (Kommunikation og samarbejde) 4 dage (6 gange)• Interkulturel kompetence i jobfunktionen 3,2 dag (1 gang)• Kontaktperson i omsorg og sygepleje 5 dage (2 gange)Kurserne var med en enkelt undtagelse opbygget i tre moduler (fig.5).26


Skabelon for afvikling af AMU-kurserModul 1Afgrænsning af kursetskompetenceområde ogkobling til lokalemålsætningerOplægIntroduktion tilprojektarbejdsformKursister indkredsersituationer, fænomener,sagsforhold, der kalder pånærmere udforskning.Øve-rum i praksisKursister indsamlerdata og eksperimentererpå hjemarbejdspladsenModul 2Kursister formidlertil hinandenProjektrelevante oplægDer arbejdes videremed projekterØve-rum i praksisKursister arbejdermålrettet medudvalgte indsatsområderpå hjemarbejdspladsenModul 3Formidling afprojekterfaringer ogresultater til hele holdetEvaluering og afrundingDer udarbejdes individueltkompetencebevisDer ydes vejledningDirekte og vha. ITDer ydes vejledning.Direkte og vha. ITMarianne Elbrønd/november/2003Fig. 5I forbindelse med de modulopbyggede AMU-kurser præsenteredes kursisterne bl.a. for en særligarbejdsstrategi som i seks faser beskrev, hvorledes man kunne arbejde og lære med udgangspunkt isituationsbeskrivelser.I første AMU-kursusmodul blev arbejdet med første fase i strategien. Holdet indkredsede ifællesskab en række problematikker eller situationer fra dagligdagen, som vækkede undren ellerinteresse og som gav lyst til nærmere udforskning. Kursisterne mindedes om, at der var inspirationat hente i den lokalt udarbejdede kompetenceskydeskive. På baggrund af interesser delte kursisternesig ind i mindre grupper, der opbyggede en fælles forståelse af problembaggrund samt begyndte atudarbejde en problemformulering. I det første modul blev kursisterne introduceret i brug af IT somvejledningsredskab, da der var mulighed for at få vejledning over nettet på de mellemliggendestudiedage.Studiedagen, der lå mellem modul 1 og modul 2 blev brugt til logbogsskrivning samt fordybning afproblemformulering. Der blev ydet vejledning direkte eller over internettet.I det andet AMU-modul fik grupperne tilbagemelding fra lærere, medkursister samt ledere pålogbogsbeskrivelser samt problemformuleringer. Der blev ydet vejledning til det fortsatte arbejdeog der blev givet diverse oplæg til inspiration. Inden afslutningen af modul 2 udarbejdede gruppenudkast til handlings- og tidsplaner, således at det var klart, hvad der skulle arbejdes med på27


studiedagen mellem modul 2 og modul 3. På studiedagen blev ydet vejledning i forhold tilrealisering af handleplan og problemanalyse. Endelig blev ydet vejledning til det endelige produkt.I det tredje AMU-modul blev der, ud over forskellige oplæg, brugt tid på en runde, hvor deforskellige grupper fortalte om de afprøvede handlinger. Derefter blev det endelige produktfærdiggjort, som blev fremlagt for holdet samt inviterede lokale ledere.Hele vejen gennem kurset afstemtes undervisning og læreroplæg med indhold i projekterne, såkursisterne fik inspiration til problemanalyserne.Studiedagene anvendtes forskelligt. Kursisterne kunne arbejde teoretisk, lave feltstudier, ellerafprøve nye tiltag med en borger ud fra en teoretisk, pædagogisk teori.Hvert AMU-kursus evalueredes afslutningsvis vha. af de traditionelle AMU-evalueringsredskaber.Projekter blev afprøvet på den enkelte deltagers arbejdsplads og direkte relateret til den enkeltemedarbejdes arbejdsfelt. På nogle arbejdspladser stillede projektet gratis PC til rådighed for søgningaf oplysninger til projektarbejdet samt til skrivning af selve projektet. Se eksempler på projekter(bilag 8).Trin 6 Evaluering af målrettede læringsaktiviteter• Evaluering og dokumentation har været en helt uomgængelig del af deskræddersyede læringsforløb, som er gennemført i forbindelse med Glem Ikke• Opgave- og kompetencebeskrivelser i form af skydeskiveillustrationer har hele vejenigennem projektforløbet dannet grundlag for både læringsaktiviteter og evaluering.Ledelse og medarbejdere har derved fra begyndelsen været sporet ind på, hvad detvar relevant at rette fokus mod, og hvad der skulle evalueres på undervejs og til slut iforløbet.• Evalueringen har været en integreret del af læringsaktiviteterne.• Grundindstillingen har fra begyndelsen været, at dokumentations- ogevalueringsarbejde, først og fremmest skal have en umiddelbar brugsværdi for dem,det vedkommer. Selvfølgelig skal målrettede læringsaktiviteter dokumenteres, mendokumentationen og evalueringen skal foretages på ledelsens og medarbejdernesegne præmisser og ikke ud fra standarder, som andre har sat. Vigtigt er det, atdokumentationsarbejde kan bruges af ledelsen og medarbejderne til løbendekvalificering og effektivisering af den daglige indsats, som ydes af medarbejdere ipraksis• I relation til de skræddersyede læringsforløb, som blev gennemført i de femlokalområder, ses evaluering som pædagogisk hjælpemiddel til overvejelse og videreplanlægning. Det har været intentionen at udvikle et evalueringsredskab, der på engang var gennemskueligt, håndterbart og anvendeligt for dem, hvis indsatsevalueringen angik..• Som beskrevet tidligere havde medarbejdere og ledelse i de fem lokalområder selvværet med til at udarbejde det evalueringsredskab, som afslutningsvis blev brugt tilat synliggøre effekten af de skræddersyede læringsforløb28


• Som afslutning på det samlede kompetenceudviklingsforløb blev medarbejderne frade fem lokalområder igen bedt om ved afkrydsning at vurdere egne kompetencer påkompetenceskydeskiven.• Evalueringsresultaterne for læringsaktiviteterne i de fem lokalområder er på enkelmåde visualiseret i form af to skydeskiver, der beskriver medarbejdernes vurderingeraf egne kompetencer før og efter de gennemførte læringsaktiviteter. Det skalbemærkes, at der ikke umiddelbart kan drages sammenligninger mellem descoringsprofiler, der blev udarbejdet for de forskellige områder, idet de ønskværdigekompetencer, som medarbejderne i hvert lokalområder vurderede, var forskellige fraområde til område.LederengagementOmkring årsskiftet 2005/2006 har ca. 200 frontmedarbejdere været involveret i en stribe interne ogeksterne læringsaktiviteter. For at understøtte, at der også udover projektperioden er fokus pådemensområdet og den løbende vedligeholdelse og udvikling af nødvendigemedarbejderkompetencer, blev det sidste halve år af projektperioden brugt på udvikling af leder- oglederrelaterede kompetencer. Som det gennemgås i det følgende, blev modellen for strategiskuddannelsesplanlægning igen taget i anvendelse.Trin 1: Afklaring af de mere overordnede mål og planer for ledere i relation til demensområdet• Denne del af arbejdet foregik som en del af styregruppens arbejde, idet det blev drøftet,hvad der mere overordnet skulle kendetegne den nuværende og den fremtidige lederindsatspå demensområdet. Grundtanken var, at lederens rolle og indsats i relation tilvedligeholdelse af og opfølgning på projekt Glem Ikke var afgørende.• Styregruppens skolerepræsentant noterede i den forbindelse, at et fremtidigt indsatsområdefor ledere ikke mindst synes at være understøttelsen af medarbejderneskompetenceudvikling også efter afslutningen af projekt Glem IkkeTrin 2: Indkredsning af arbejdsopgaver, der knytter sig til bestemte lederjobs• Repræsentant fra skolen havde ansvaret for at gennemføre en række fokusgruppeinterviewsmed lederne fra alle fem lokalområder.• Gennem fem fokusgruppeinterviews med i alt 17 ledere blev lederne inviteret til at sætteoverskrifter på centrale ledelsesopgaver i relation til demensområdet.Trin 3: Indkredsning af kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktioner• I fokusgruppeinterviewene med lederne blev der sat ord på ønskværdige kompetencer, derknyttede sig til forskellige centrale arbejdsopgaver.• Skolerepræsentanten systematiserede ledernes udsagn, således at der på et tomt notatarkmed skydeskiven fremkom dels nogle overskrifter på centrale opgaver og dels nogleønskværdige kompetencer, der knyttede sig til hver arbejdsopgave. Efterfølgende blevudsagnene fra de fem fokusgruppeinterviews sammenskrevet og præsenteret samlet på toark. (jf. Figur 4)Trin 4: Planlægning af målrettede læringsaktiviteter29


• De to ark blev brugt af ledelsen i de fem lokalområder til at indkredse behov i relation tilkompetenceudvikling på ledelsesområdet.• Det blev synliggjort, at ledelsesopgaver udføres af ledere på forskellige ledelsesniveauer, ogat visse ledelsesopgaver også udføres af medarbejdere, der ikke har formelledelseskompetence.• Det blev besluttet at planlægge to særlige læringsforløb målrettet ledere på forskelligeledelsesniveauer.Trin 5: Gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter• 16 mellemledere fra de fem lokalområder samt Brande kommune, deltog i et tre dageskursus om supervision og sparring, hvor fokus var på forskellige samtaleformer, der kanbringes i anvendelse, når dialogisk ledelse ønskes praktiseret.• 25 medarbejdere, der udfører en gruppekoordinatorfunktion, deltog i et tre dagens AMUkursusom ”ledelsen af teams”. Indholdsmæssigt var der tale en grundlæggendeintroduktion på før-lederniveau målrettet forskellige ledelsesniveauer og tilknyttede opgaverpå demensområdet i Ikast Kommune. Desuden ledelse, personlighed og afpasning afledelsesstil med de fordringer, som grupper og medarbejdere med særlige forudsætningerhar.Trin 6 Evaluering af målrettede læringsaktiviteter• Opgave- og kompetencebeskrivelser i form af skydeskiveillustrationer er i beggekursusforløb blevet brugt som afsæt for målrettede læringsaktiviteter. Kursisterne har dervedfra begyndelsen været sporet ind på, hvad det var relevant at rette fokus mod, og at evaluerefremover.Øvrige undervisningstilbud i projektperiodenDe skræddersyede læringsaktiviteter fra Social- og Sundhedsskolen blev løbende suppleret medøvrige undervisningstilbud til det sundhedsfaglige personale (bilag 9).Alle primærsygeplejersker, forebyggende medarbejdere, visitatorer og enkelte ledere deltog i 2003-2004 i et særligt tilrettelagt kursus i demens, som demenskoordinatoren tilbød i samarbejde medHerning Kommune. Kursets tre dage indeholdt emner som demens, differentialdiagnoser ogdiagnostik i det lokale samarbejde, lovgivning og samarbejde med pårørende.Primærsygeplejerskerne kom et par uger efter på endnu to kursusdage, hvor emnerne varadfærdsforstyrrelser samt pædagogik og arbejdsmiljø.Uddannelsesplanen for hvert område beskrev eksterne kurser, som umiddelbart blev udbudt i defem lokalområder. Ud fra specifikke ønsker fra medarbejderne blev der givet forslag til internelæringsaktiviteter som fx jobbytte og studiebesøg. Aktiviteter, som den enkelte medarbejder selvskulle tage initiativ til i samarbejde med sin leder.30


I projektperioden er der afholdt flere kurser og temadage ud fra projektdeltagernes ønsker. Noglegrupper af medarbejder har bl.a. været på studiebesøg til levebomiljøer i andre kommuner og på ethjem for alkoholskadede.Evaluering af læringsforløbI alt 290 medarbejdere udfyldte skydeskiverne inden læringsforløbene og i alt 132 udfyldteskydeskiven efter læringsforløbene. Kun de medarbejdere, der satte krydser både før og efterlæringsforløb er medregnet i resultatopgørelsen, hvilket svarer til en besvarelse på 46 %..Evalueringsmetoden var særdeles sårbar overfor almindeligt flow i medarbejdergruppen såsomsygdom, ferie, orlov, jobskifte mv. og derfor stor forskel på det antal medarbejdere, som reelt deltogi læringsaktiviteterne og det antal medarbejdere som to gange foretog en vurdering af egnekompetencer. Desuden forelå visse vanskeligheder med at få indsamlet skydeskiverne efterlæringsforløbene.Evalueringsresultat fra område ØST42 medarbejdere ud af 71 udfyldte skydeskiven før og efter læringsforløbene. Hver medarbejder harhaft mulighed for at markere på 19 udsagn (bilag 10).Et hurtigt blik på skydeskiverne viser, at der er sket en klar bevægelse i retning af at færre føler sigusikre eller på vej og at flere føler sig rimeligt sikre, sikre og i stand til at oplære andre.Sammenholdt med skydeskiverne fra de andre lokalområder er det iøjnefaldende, at der blandtmedarbejderne i område Øst er flere, der som udgangspunkt tilkendegiver, at de føler sig sikre iforhold til en lang række af de opstillede kompetencer og at flere også føler sig i stand til at oplæreandre specielt på områder, der handler om den direkte kontakt med demente. Dermed ikke sagt atmedarbejderne fra Øst som udgangspunkt er kompetencemæssigt ’tungere’ end kolleger fra andreområder, men blot at der tilsyneladende er større overensstemmelse mellem hvad medarbejderne iØst vurderer som ønskværdige kompetencer og den jobadfærd de selv synes de udfolder.Sammenstillingen af de to skydeskiver synliggør bl.a. at der efter læringsforløbene er flere, der irelation til det at samarbejde med kolleger, pårørende og andre vurderer sig i stand til at oplæreandre.I område ØST blev der i forbindelse med modernisering og nybyggeri af plejeboliger iværksatsærlige skræddersyede læringsforløb der satte fokus på overgangen fra traditionelt plejehjem tilleve-bomiljøkultur. Som det fremgår af skydeskiverne er medarbejdernes usikkerhed i forhold tildet at samarbejde med både demente og ikke demente i leve-bomiljø væsentligt mindsket.Evalueringsresultat fra område SYD12 medarbejdere ud af 55 udfyldte skydeskiven før og efter læringsforløbene. Hver medarbejder harhaft mulighed for at markere på 19 forskellige udsagn (bilag 11).Der er sket en klar bevægelse i retning af at færre sætter krydser i de tre yderste ringe og flere sætterdem i ringe længere ind mod midten. Iøjnefaldende er forøgelse af krydser i den næst inderste ring,der klart overskrider antallet at krydser i den tredje inderste ring samt at der kun er få markeringer iden inderste ring.Evalueringsresultat fra område NORD40 medarbejdere ud af 69 har udfyldt skydeskiven før og efter læringsforløbene. Hver medarbejderhar haft mulighed for at sætte i alt 16 krydser (bilag 12).Også i dette område er der sket en bevægelse i retning af at færre sætter krydser i de tre ydersteringe og flere sætter dem i ringe længere ind mod midten. Iøjnefaldende er det dog, at kun ganske få31


åde før og efter læringsforløbene vurderer, at de i forhold til bestemte kompetencer kan oplæreandre.Evalueringsresultat fra område BORDING24 medarbejdere ud af 59 har udfyldt skydeskiven. Hver medarbejder har haft mulighed for at sættei alt 18 krydser (bilag 13).Igen tegner det samme billede sig. Der er sket en bevægelse i retning af, at færre sætter krydser i detre yderste ringe og flere sætter dem i ringe længere ind mod midten.Evalueringsresultat fra område ENGESVANG14 medarbejdere ud af 36 har udfyldt skydeskiven før og efter læringsforløbene. Hver medarbejderhar haft mulighed for at sætte i alt 14 krydser (bilag 14).Også i dette område er der sket en bevægelse i retning af at færre sætter krydser i de tre ydersteringe og flere sætter dem i ringe længere ind mod midten – ikke mindst i den tredje inderste ring.Heller ikke i dette område er der mange der tilkendegiver, at de er i stand til at oplære andre.OpfølgningMed afsæt i den række af fokusgruppeinterview, som blev gennemført i de fem lokalområder (i althar ca. 70 medarbejdere samt 17 ledere været i tale) fremkom fem skydeskiver, deroperationaliserede en række kompetencer, som medarbejdere og ledere vurderede til at være særligtønskværdige, når man omgik og samarbejdede med demente og deres pårørende. Som opfølgningpå dette arbejde blev de fem skydeskiver samordnet, således at der nu forelå en samletmasterudgave, som uddrog essensen (figur 6).Fig. 6.Samvær/samtale/samarbejde med dementeEr opmærksom på PERSONEN, personens historie ogHVERDAGSLIV og formår på systematisk måde atopbygge relevant baggrundsviden.Er i samarbejdet med en dement person i en konkret situationopmærksom på både, hvad der giver mening for den demente og påhvad der er etisk forsvarligt udfra et fagligt perspektiv.Er opsøgende i forhold til at afklare om der foreligger diagnose ogom den rummer inspiration til handlingSamvær/samtale mm. med urolige dementeHar i sociale situationer et særligt blik for dementes væremåde,kropssprog, stemningsskift og kan tage initiativ til forebyggeproblematiske situationerKan i situationer hvor en person reagerer med uro og uforståeligadfærd koble til en grundlæggende viden om demens så detuforståelige bliver mere forståeligt.Har kendskab til regler for magtanvendelse; ser det som sinopgave at forebygge og minimere magtanvendelse samt atnotere handlingsforløb ned, der udspiller sig i et gråzoneområde mellem nødvendig omsorg og magtudøvelse.Er opmærksom på egne og kollegers reaktioner i pressedesituationer og på at få og give støtte efterfølgendeStøtte demente i sociale situationerEr opmærksom på en dement persons talenter og interesser og kangribe muligheder for at udnytte dem i sociale sammenhængeEr opmærksom på forhold, der kan støtte en konkret dementperson i at tage del i konkrete sociale sammenhænge, på enmåde der giver mening for vedkommende.Arbejdsopgaver/kompetenceprofil- i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeSyv kernekompetencerEr på bar bundEr usikkerEr på vejRimelig sikkerSikkerKan Kanoplære oplæreandre andreMarianne Elbrønd,April 2006Samarbejde med kollegerEr opmærksom på at se egen arbejdsindsats i sammenhæng medden indsats som kolleger og andre yder og formår ved at udveksleerfaringer med andre at få overblik over den samledehjælpeindsats.Støtte tidligt i forløbEr opmærksom på små tegn påhukommelses-problemer. Kan relatere sineobservationer til en grundlæggende videnom demens og kan yde relevant vejledning iden forbindelseEr bevidst om vigtigheden af at medarbejdere har ’et fælles fodslag’ ogforfølger fælles mål i dagligdagen så beboerne oplever genkendelighed ogsammenhæng.Kan iagttage og vurdere om en arbejdsindsats i forhold til enkonkret person i en konkret situation har været god nok eller ikkegod nok og kan give udtryk for det i forhold til kolleger.Samarbejde med pårørendeEr i stand til at etablere en god kontakt til pårørende uden atrespekten for den dementes rettigheder går tabtEr opmærksom på og formår i samtalesituationer atlægge øre til og leve sig ind i, hvordan situationeropleves fra de pårørendes perspektivSamarbejde med andreHar kendskab til den lokale arbejdsdeling på demensområdet oger opmærksom på at involvere eller henvise til relevantefagpersoner eller hjælpeinstanser, når det er relevantEr opmærksom på ændringer i en persons forudsætninger for at klarehverdagen og kan eventuelt fungere som talerør for vedkommende,når behov for hjælp eller mangel på livsudfoldelses-muligheder skalbeskrives overfor visitatorer, myndigheder, egen læge o.a.32


Denne masterudgave kan tjene som inspiration for andre, der ønsker at skabe sig et overblik overhvilke kompetencer, det er relevant at besidde, når man skal samarbejde med demente og derespårørende.Spørgeskemaundersøgelse hos medarbejderne 2003 og 2006Medarbejderne i de fem lokalområder blev i 2003 bedt om at udfylde et spørgeskema, deromhandlede en vurdering af deres generelle kompetencer på demensområdet. Undersøgelsen blevgentaget i 2006 med enslydende spørgsmål. Nedenstående tabel viser fordelingen af de faggrupper,som deltog i undersøgelsen. Der er i spørgeskemaundersøgelsen ikke tale om de samme medarbejdere,da der i de forløbne tre år har været en naturlig udskiftning af medarbejderne (tabel 3).Tabel 3. Faggrupper N= 247 N=1952003 2006Hjælpere 107 104Assistenter 87 71Sygeplejersker 22 14Ergo - fysioterapeut 6 2Andre uddannelser 25 4Svarandelen var henholdsvis 81 % (247) i 2003 og 71 % (195) i 2006. Udsagnene viste, at en stordel af personalegruppen i 2003 selvvurderede deres kompetencer som gode.Opgørelsen angivet i % (tabel 4) viste, at medarbejderne i 2006 vurderede deres kompetencer sombedret siden 2003. Således vurderede 63 % af medarbejderne at de havde gode forudsætninger for athjælpe demente mod 46 % i 2003. Der sås en væsentligt forbedring på udsagnet om information omIkast Kommunes tilbud. I 2003 følte 35 % sig godt informeret, hvilket blev forbedret til 53 % af deadspurgte i 2006. På de områder mærket * er der ikke 100 % besvarelse, hvilket skyldes at der erpersonalemedlemmer, der ikke arbejder med urolige demente eller har pårørendekontakt.33


Tabel 4. Medarbejderes selvvurderede kompetencer 2003 og 2006 (%)2003 2006 2003 2006 2003 2006 2003 2006HeltenigHeltenigDelvisenigDelvisenigDelvisuenigDelvisuenigHeltuenigHeltuenigJeg har godeforudsætninger for athjælpe dementeJeg er godt tilpas ved attage del i dementes livJeg har godeforudsætninger i arbejdetmed urolige demente*Jeg har let ved atsamarbejde medpårørende*Jeg føler mig godtinformeret om Ikastkommunes tilbud46 63 46 36 6 1 1 062 74 30 25 7 0,5 1 0,528 34 45 43 14 6 5 343 50 50 47 3 0,5 2 0,535 53 53 42 8 2 4 3Ressourcepersoner på demensområdetSept. 2005 blev 27 medarbejdere udpeget som ressourcepersoner på demensområdet. Gruppen ledesaf demenskoordinatoren. Initiativet blev taget ud fra gode erfaringer med en lignende organiseringpå sikkerhedsområdet vedr. forflytninger.Formålet var, at gruppen fik introduceret ny viden og fik mulighed for erfaringsudveksling ogstyrkelse af samarbejde på tværs af arbejdsområde. På egen arbejdsplads var ressourcepersonenforpligtet til at være opmærksom på sine kollegers behov for vejledning og viden og at væremedansvarlig for, at handleplaner udarbejdes og revideres (bilag 15). Demenskoordinatoren fiksamtidig god mulighed for at opfange aktuelle problemer og lejlighed til at diskutere løsninger.Desuden skulle initiativet ses som et element i forankring af de opnåede kompetencer i forbindelsemed læringsforløbene.ØkonomiDe fleste kurser blev gennemført som AMU-kurser, det havde den fordel, at der blev søgt VEUgodtgørelsetil de medarbejderne, som ikke havde en videregående uddannelse. Samtidig valgtes atanvende alle uddannelsesmidlerne i det år, som uddannelsesforløbet varede.Afsluttende fokusgruppeinterviewDeltagerne i ledergruppen beskrev planlægningsfasen som en smule problematisk. Nogleområdeledere følte sig ikke tilstrækkeligt informeret eller involveret i planlægningen, hvilket gavsvære overvejelser i forhold til økonomi og personaleplanlægning i forbindelse med afholdelse afkurserne. Nogle få medarbejdere valgte, at fratræde deres stilling, da det virkede for overvældende.Lederne mente efterfølgende, at et afløserkorps kunne overvejes i et så omfattende læringsforløb.Der var enighed om, at læringsforløbene havde givet medarbejderne et stort kompetenceløft, som erkommet til udtryk ved større faglighed, rummelighed og øget ansvar både hos leder og medarbejder.34


Lederne så læringsforløbenes resultater som en styrke i samarbejdet og i dialogen om, hvad der varbrug for i området og hvilke redskaber, der kunne anvendes i en målrettet indsats.I forankringsprocessen sås ressourcepersoner som et redskab og det ansås som naturligt at inddragede nye kommuner i et samarbejde om, hvorledes værktøjer til ny læring kunne overføres. Desudensås skydeskiven som et meget brugbart redskab ved medarbejderudviklingssamtalen.Medarbejderne gav udtryk for stor tilfredshed med selv at kunne bestemme hvilken læring, denenkelte deltager havde brug for, hvilket derved gav øget ansvar. At mange havde været af sted påkurser fra samme arbejdsplads på samme tid, blev opfattet positivt, i modsætning til det at værealene med ny viden, der så ikke blev brugt.Deltagerne beskrev, at kommunikation var bedret i personalegruppen, således at man talte mereåbent om sine problemer eller tiltag, som burde afprøves. Der blev i højere grad benyttetstrukturerede møder, hvor det var muligt at udveksle erfaringer og at kolleger i højere gradtilskyndede at afprøve noget nyt. Der var bred enighed om, at medarbejderne havde tilegnet sigredskaber både i forhold til pleje af den demente, men også i samarbejdet med de pårørende. Deroplevedes således færre konflikter i vanskelige plejeforløb. Flere gav udtryk for, at være bedre til atreflektere og så sig selv i en mere aktiv rolle i en forandringsproces. Andre gav udtryk for, atkurserne havde sat ekstra fokus på indhentning af livshistorie på demente borgere.Nogle hjemmeplejegrupper havde valgt at udnævne kontaktpersoner til demente, således, at det varde samme hjælpere, der kom til demente borgere. Dette havde medført mindre forvirring hos disseborgere. Andre havde i vanskelige plejesituationer benyttet en rokadeordning, for at plejepersonaletikke blev overbelastet.Sygeplejersker gav udtryk for, at medarbejderne i gruppen var blevet præcise i deres observationerog tilbagemeldinger og mere klare på, hvilke krav der forventedes. Flere deltagere gav udtryk for atvære blevet bedre til at se de tidlige symptomer på demens.Visitator havde bemærket, at der ikke var så mange henvendelser om revurdering af hjælp somtidligere, hvilket blev forklaret med, at medarbejderne var blevet bedre rustet i forhold tilopgaverne. Argumenterne fra medarbejdere til visitator om hvilken hjælp, der ansås nødvendigt, varblevet mere klare. Medarbejdere gav udtryk for, at visitator var blevet mere lyttende og merefleksibel i forhold til at visitere specifikke ydelser på grund af demens. Desuden blev oplevet størreforståelse for, at det kan tage længere tid hos demente borgere end hos andre ældre.Vedr. forankring blev knyttet følgende kommentarer. Nogle deltagere (sygeplejersker), som havdedeltaget i et tre dages kursus gav udtryk for, at de følte sig lidt holdt uden for og hellere ville havedeltaget i de skræddersyede forløb sammen med f.eks. deres hjemmehjælpsgruppe. Processen medat være sammen, ville have styrket sammenholdet yderligere og sygeplejersker følte ikke, at de påsamme måde kunne være støttende overfor deres gruppe. Andre syntes, at det pågældende tre-dageskursus var dybdegående, hvor der blev fokuseret på f.eks. litteratur. Til forankring af viden gavflere forslag til årlige genopfriskningskurser. Strukturerede møder, hvor demens var på dagsordenenblev ligeledes set som en mulighed for at vedligeholde den nuværende viden. Demenskoordinatoren35


lev set som en central person i forankring af viden bl.a. i forhold vejledning og undervisning.Desuden sås oprettelse af ressourcepersoner som et godt redskab til at kunne forankre viden.Nogle beskrev, at de to led, udfører- og myndighedsdelen kunne være en barriere, hvor det kunnevære vanskeligt at ”få øje på hinanden”. Der var forslag om, at mødes med kolleger på tværs aforganisationerne fx fandt hjemmehjælperne at det ville være gavnligt at mødes meddaghjemspersonalet til drøftelse og statusbeskrivelse af deres borgere.Tidlig indsatsFormål• at arbejde målrettet på at forbedre den tidlige indsats gennem generel oplysning tilborgerne om demens og styrkelse af samarbejdet mellem de medarbejdere, dermøder og støtter mennesker med demenssymptomer i tidlig fase.Arbejdsgruppen vedr. tidlig indsats valgte at fokusere på:1. At øge den praktiserende læges mulighed for at opspore og udrede demens.2. At medinddrage medarbejdere i hjemmeplejen vedr. identifikation af de første symptomerpå demens.3. At styrke samarbejdet mellem hjemmepleje, praktiserende læge og udredningsenhed.4. At informere borgerne i Ikast Kommune om demens.PlanlægningDe praktiserende lægerInden projektet blev påbegyndt, havde demenskoordinator et informationsmøde med kommunens15 praktiserende læger. Ved møderne udfyldte lægerne et spørgeskema om deres holdning tildemensudredning. Det viste, at hovedparten af lægerne anvender DSAM´s vejledning idemensudredningen. Flere oplyste, at de ofte henviste til en speciallæge til yderligere udredning, ogat demenskoordinator er en væsentlig samarbejdspartner i demensudredningsarbejdet. Hovedpartenfandt, at tidlig diagnosticering gav bedre behandlingsmuligheder, hvilket øgede livskvaliteten forden demente og de pårørende. Kun én læge fandt, at Mini Mental State Examination 2 (MMSE)testen ikke er velegnet i udredningen. Lægerne tilkendegav ønske om flere tilbud til demente ogpårørende, fx dagcenter målrettet demente og bedre mulighed for personlig hjælp i hjemmet.Spørgeskemaundersøgelsen fra 2003 blev gentaget forår 2006.2 MMSE Mini Mental State Examination er en kort test til måling af kognitive funktioner f.eks. hukommelse (7)36


De praktiserende læger havde et nært samarbejde med demenskoordinator, der på lægensforanledning blev benyttet til hjemmebesøg hos patienter med demens eller ved mistanke omdemens.Det kunne konstateres, at der er stor variation i kendskabet til demens. Det kan formentlig til delsskyldes forskelle i den enkelte praksis` patientsammensætning. De praktiserende læger var megetpositive overfor en generel styrkelse af indsatsen på demensområdet. I den forbindelse gav deudtryk for ønske om undervisning af deres medarbejdere.Som et led i evalueringen af den tidlige indsats, blev opgjort antal af henvisninger til videreudredning ved Gerontopsykiatrisk afdeling, Herning Sygehus. MMSE scoren ved henvisning blevregistreret. Derudover blev antallet af borgere i behandling med antidemensmedicin opgjort isamarbejde med det lokale apotek.PraksispersonaletSekretær og sygeplejerske har ofte telefonisk kontakt til patienter vedr. tidsbestilling ogreceptfornyelse. Ved patienters gentagne udeblivelser, eller hvis patienten har vanskeligt ved atoverskue receptfornyelse eller medicinadministration, kan det være et tegn på demens ellerdemenslignende tilstande.Praksispersonalet blev tilbudt undervisning om symptomer ved demens og demenslignendetilstande med det formål at give praksispersonalet bedre forudsætninger for at indgå i dele afdemensudredningen, fx at foretage en MMSE test.HjemmeplejenMedarbejdere i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere i opsporingsarbejdet ved borgere medmistanke om demens. De har ofte et nært kendskab til borgernes levevis og er vigtigesamarbejdspartnere i forhold til videregivelse af observationer om borgerens helbredstilstand.Forebyggende hjemmebesøgForebyggende hjemmebesøg ydes i henhold til Lov om forebyggende hjemmebesøg og henvendersig til alle borgere, der er fyldt 75 år. I Ikast Kommune modtager alle borgere et brev måneden efterdet fyldte 75. år med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Umiddelbart efter modtagelse afbrevet kontaktes borgeren pr. telefon, og der aftales besøg, hvis borgeren ønsker at være med iordningen. Borgeren kan til hver en tid melde sig ud af ordningen. Borgere, som ikke ønsker besøg,kontaktes hvert. 3. år og får forelagt tilbuddet igen.Borgere i Ikast Kommune modtager tilbud om forebyggende hjemmebesøg to gange årligt (tabel 5).Tabel 5. Forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år i Ikast Kommune 2002-2005ÅrAntal personer,der har afvist tilbudAntal personer, der harmodtaget et eller flereAntal gennemførtebesøgom forebyggendehjemmebesøgforebyggendehjemmebesøg2002 256 503 7162003 216 509 7532004 188 542 8352005 224 487 69137


Antal gennemførte besøg i 2005 er faldet, hvilket skyldes, at borgere, der modtager både personligog praktisk hjælp i hjemmet, fra 1. maj 2005 ikke længere tilbydes forebyggende hjemmebesøg.Dog kan visitator visitere denne gruppe til forebyggende hjemmebesøg.Borgerens ønsker om samtaleemner har første prioritet og omhandler oftest håndtering afdagligdagen, helbred, bolig, kost, motion og den hjælp, der evt. gives. De forebyggendemedarbejdere giver vejledning om sundhedsfremme, aktiviteter og støttemuligheder, og ved besøgetgøres notater til brug for opfølgning ved efterfølgende besøg. Den forebyggende medarbejder kanmed borgerens tilsagn tage kontakt til visitator om iværksættelse af sundhedsmæssigehjælpeforanstaltninger. Desuden har den forebyggende sygeplejerske mulighed for at tilbydeborgere at udfylde et ”grønt” kort, hvor sundhedsmæssige problemer kan påføres. Kortet kanmedbringes til egen læge som en slags huskeseddel.For en del borgere vil samtalen med den forebyggende sygeplejerske være det første møde medkommunale hjælpeforanstaltninger. De forebyggende besøg ses derfor som en mulighed for atkunne styrke identifikationen af evt. hukommelsesproblemer hos ældre borgereInformation til borgere i Ikast KommuneEt meget væsentligt formål i projektet har været at tilbyde alle borgere i Ikast Kommune generelviden om demens og give anvisninger på, hvor borgeren kan henvende sig ved mistanke omdemens. Der har fra projektets påbegyndelse været lagt stor vægt på løbende at beskrive projektet ipressen. Desuden skulle de årlige borgermøder om demens bibeholdes, ligesominformationsmateriale om svækket hukommelse skulle kunne erhverves på offentlige steder.Endelig har det været væsentligt, at demenskoordinatoren var synlig og at borgeren vidste, hvemder kunne rettes henvendelse til for støtte og rådgivning.ForløbDemenskoordinatoren aflagde under projektperioden løbende besøg i almen praksis med henblik påat give vejledning om Ikast kommunes tilbud til demente og information om projektet i øvrigt.Som et led i evalueringen af den tidlige indsats, blev antallet af henvisninger til videre udredning iGerontopsykiatrisk afdeling, Herning Sygehus opgjort sammen med MMSE-score påhenvisningstidspunktet. Derudover blev antallet af borgere i behandling med antidemensmedicin iIkast kommune opgjort i samarbejde med det lokale apotek.Efter ønske blev der tilbudt undervisning til praktiserende læger og praksispersonalet fra flerefaggrupper på H:S Hukommelsesklinikken. Foruden mere generel information om demenslidelsernevar emnerne diagnostiske overvejelser og metoder i almen praksis og på udredningsenhed samtbehandling af psykiatriske og adfærdsmæssige forstyrrelser ved demens. Sekretærer ogsygeplejersker i almen praksis blev undervist i demens efterår 2003 af sygeplejerske SusanneRishøj, H:S Hukommelsesklinikken, men en del deltog også i de øvrige undervisningsaftenersammen med de praktiserende læger (bilag 9).38


Spørgeskemaundersøgelse ved de forebyggende besøgTo forebyggende sygeplejersker bidrog med gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse omhukommelse hos borgere over 75 år, der modtager forebyggende hjemmebesøg.Formålene var• at klarlægge antallet af ældre borgere med hukommelsesklager• at træne den forebyggende medarbejder i vurdering af hukommelse ogdemenssymptomer• at sammenligne borgerens opfattelse af sin hukommelse med den forebyggendesygeplejerskes vurdering af hukommelsen• at tilbyde borgeren information og vejledning om svækket hukommelseI efteråret 2004 blev der hos 100 borgere, der modtog forebyggende besøg, foretaget enpilotundersøgelse, hvor formålet var at afprøve spørgeskemaet. Det drejede sig om borgerensvurdering af egen hukommelse, humør og aktiviteter. Besvarelse af spørgeskemaet tog 10-15minutter.Efter justering af spørgeskemaet blev den egentlige spørgeskemaundersøgelse påbegyndt januar2005. Ved det sædvanligt planlagte hjemmebesøg gav borgeren sit samtykke til at blive spurgt omsin hukommelse. Efter at spørgsmålene var besvaret, blev borgeren tilbudt information omhukommelsessvækkelse i form af en folder (bilag 16). Hvis borgeren og/eller sygeplejerskenvurderede, at der var hukommelsesproblemer, blev borgeren anbefalet at tage kontakt til egen lægeeller demenskoordinator. Den forebyggende sygeplejerske havde mulighed for på det tidligereomtalte ”grønne kort” at afkrydse forskellige emner, herunder hukommelse, som borgeren kunneviderebringe til sin læge. Dette kort fungerede som huskeseddel til næste lægebesøg.Hver borger blev stillet enslydende spørgsmål to gange med seks måneders mellemrum. Formåletmed det andet besøg var at klarlægge ændringer i borgerens og sygeplejerskens opfattelse afhukommelse i løbet af perioden. Samtidig spurgte den forebyggende sygeplejerske, hvorvidtanbefalinger fra første besøg var fulgt.Efter de to spørgeskemaundersøgelser blev det hos Sygesikringen undersøgt, hvilke ydelserborgeren var blevet tilbudt hos lægen. Alle spørgeskemaer blev kopieret og original sendt til H:SHukommelsesklinikken, der forestod indtastning, analyse af data og beskrev resultaterne. Der er iforbindelse med indhentning af data givet tilladelse fra Datatilsynet, j.nr. 2005-41-5221.Praktiserende læger blev informeret om undersøgelsen per brev.Styrkelse af samarbejdetDemenskoordinatorens arbejde i forhold til koordinering af samarbejdet mellem demensområdetsaktører har været en væsentlig opgave. Der har ikke, udover arbejdsgruppen om tidlig indsats, væretafsat møder fx mellem praktiserende læger, hjemmepleje og visitator, men der har altid været etgodt samarbejde, hvor problemstillinger er afklaret med bistand fra demenskoordinator eller veddirekte kontakt parterne imellem. Ved indførelse af den endelige Samarbejdsmodel i 2007 i39


Ringkøbing Amt er målet at definere ansvarsfordelingen på demensområdet mellem primær ogsekundær sektor yderligere.Information til borgere i Ikast KommuneDer har fra projektets påbegyndelse været lagt stor vægt på løbende at beskrive projektet i pressen,som viste stor velvilje til at beskrive arrangementer og nye tiltag i projektet (bilag 17). To gangeårligt er der i lokalavisen en annonce med demenskoordinatorens adresse og telefontid.Der blev udarbejdet foldere til borgerne, som kan erhverves på apoteket, biblioteket, hospraktiserende læger og på rådhuset (bilag 18) og desuden et halvårligt nyhedsbrev om projektet påIkast Kommunes hjemmeside. Der blev årligt indbudt til en informationsaften om demens, hvoraktuelle emner blev forelagt til debat. I 2005 blev der endvidere tilbudt en møderække over femgange, hvor interesserede kunne deltage. Der blev desuden tilbudt to timers undervisning tilforretningsdrivende og medarbejdere i servicefunktioner (bilag 19). I efteråret 2004 blev etniskeminoriteter inviteret til to informationsaftener om demens og om de muligheder for støtte ogbehandling, som Ikast Kommune råder over. Der blev vist video om demens på deltagernesmodersmål, ligesom der var mulighed for debat og spørgsmål til demenskoordinatoren ogintegrationsmedarbejdere. Ved de forebyggende hjemmebesøg blev der ligeledes lagt stor vægt pågenerel information om demens.EvalueringDe praktiserende læger i Ikast Kommune blev 2003 og i 2006 bedt om at udfylde det sammespørgeskema om deres udredningspraksis ved hukommelsessygdomme. I 2003 besvarede 15 lægerspørgeskemaet og i 2006 svarede 14 læger (tabel 6).Tabel 6. Spørgeskema– praktiserende læger 2003 N= 15 2006 N= 14Enig Uenig Enig UenigAnvender DSAM`s vejledning 14 1 14 0Nødvendigt at henvise til speciallæge 10 5 10 4Nødvendigt at kontakte demenskoordinator 15 0 13 1Pårørende bør komme sammen med patienten 14 1 14 0til lægenTidlig diagnosticering har begrænset effekt 3 12 4 10Tidlig diagnosticering afgøres individuelt 13 2 9 5Tidlig diagnosticering øger livskvaliteten hospatient og pårørende15 0 12 2God Dårlig God DårligMMSE testens anvendelighed 13 2 12 2Undersøgelsen viste, at størstedelen af lægerne anvender DSAM`s vejledning i deresdemensudredning og at 2/3 fandt det nødvendigt at henvise til speciallæge. Hovedparten findersamarbejdet med demenskoordinatoren nødvendigt i demensarbejdet. Hvis familien retterhenvendelse til lægen med mistanke om demens hos pårørende, lægger lægen vægt på, at beggeparter deltager i samtalen. At tidlig diagnosticering har begrænset effekt kan opfattes af lægen som,at acetylcholinesterasehæmmere ikke kan kurere f.eks. Alzheimers sygdom, men alene mildnesymptomerne.40


En mindre ændring i svaret om `tidlig diagnosticering bør afgøres individuelt` kan være vanskeligtuddrage fra. Der er ikke spurgt mere dybdegående i dette spørgsmål.Hovedparten mener, at diagnosticering øger livskvaliteten, selvom to læger har ændret holdning idette spørgsmål.I projektperioden blev der rettet henvendelse til Sygesikringen i Ringkjøbing Amt om antallet afMMSE test i almen praksis. Udover de angivne tal, kan der være udført MMSE test, der ikke erblevet registreret i Sygesikringen. I projektperioden var anvendelsen af MMSE test i almen praksissteget, specielt i det sidste halvår 2005 (tabel 7).Tabel 7. Antal MMSEtest udført af praktiserende læger i Ikast Kommune 2003-2006Måned. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 TOTAL2003 2 2 3 2 2 4 0 152004 1 4 3 2 2 4 2 6 2 2 6 2 362005 5 2 3 2 2 11 3 5 3 6 6 3 512006 5 2 7Demenskoordinatoren udførte MMSE test fx ved hjemmebesøg hos en borger ved mistanke omdemens eller som led i vurdering af en demenssygdoms progression. For året 2003 blev antal afudførte MMSE test ikke registreret. Antal af MMSE test udført af demenskoordinator synes stabilt(tabel 8).Tabel 8. Antal MMSE udført af demenskoordinator Lena Baungård 2004-2006Måned 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 TOTAL2004 1 2 2 1 5 2 3 2 0 0 1 0 192005 1 0 3 3 3 3 1 1 1 2 3 1 222006 3 1 2 4 10Henvisninger til Gerontopsykiatrisk afdeling på Herning sygehus er registreret fra 1. juni 2003 vedprojektets påbegyndelse. Der ses en stigning i antal henvisninger med en nogenlunde ligeligfordeling på årene 2004 og 2005. Den øgede henvisning kan ikke med sikkerhed tillægges kurser iforbindelse med projekt Glem Ikke, idet der har været generel større fokus på demensområdet iDanmark og andre tilbud om efteruddannelse til praktiserende læger i demens. Tallet i parentesangiver gennemsnit af MMSE scoren ved henvisning. MMSE scoren er steget igennemprojektperioden, hvilket kunne tyde på, at primær sektor og praktiserende læger er blevet mereopmærksomme på tidlige symptomer ved mistanke om demens (tabel 9).Tabel 9. Henvisninger til Gerontopsykiatrisk afsnit Herning SygehusMåned 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 TOTAL2003 (3) ⇒ ⇒ ⇒ 0 0 0 0 1 1 1 32004 1 4 2 2 1 3 1 1 4 5 2 1 27 (19.9)2005 4 2 2 1 6 0 0 3 3 1 0 2 24 (23.4)2006 4 3 1 4 1241


Borgere i antidemensmedicinDer blev i samarbejde med apoteket i Ikast løbende opgjort udleveret antidemensmedicin. Vedførste måling i april 2004 var 11 borgere i behandling med antidemensmedicin. I maj 2006 fik 48borgere i antidemensmedicin.Telefoninterview med tre praktiserende læger, april 2006.Interviewene blev foretaget af sygeplejerske Susanne Rishøj, H:S Hukommelsesklinikken og togudgangspunkt i handlemåder vedr. opsporing og udredning af demens før og efter projektperioden.Læge 1: Lægen beskrev, at han er blevet mere opmærksom på opsporing af demens. Der kan gånogle måneder, hvor der skal en dialog i gang med patienten, inden der er tilstrækkelig tillid til at fåforetaget en udredning. Lægen mente, at pårørendes oplysninger er værdifulde og indgår ivurderingen. Alle i praksis er blevet mere opmærksomme på hukommelsesproblemer og specieltbedre til at observere, hvis patienten misforstår instrukser, har vanskeligt ved at administreremedicin eller har ændret adfærd. Praksis benytter demenskoordinatoren særligt i forbindelse medbesøg i hjemmet, og konsultationssygeplejersken foretager blodprøvetagning og MMSE test ipraksis. Lægen mener ikke at være præsenteret for de grønne sedler fra de forebyggende besøg,men det kan skyldes, at lægen og personalet i egen praksis selv finder flere borgerne med demens itidlig fase. Der har været en stigning i henvisning til speciallæge. Samarbejdet generelt pådemensområdet beskrives som meget tilfredsstillende, og der opleves en klar arbejdsfordeling iudredningsarbejdet. Lægen konkluderede, at der var kommet en skærpet opmærksomhed pådemens, specielt i tidlig fase, hvilket i nogen grad kan tilskrives projekt Glem Ikke Både læge ogpraksispersonalet deltog i undervisningstilbud i Glem Ikke.Læge 2: Lægen fandt ikke, at dennes praksis havde ændret handlemåde de senere år vedr.demensudredning. Vaskulær demens diagnosticeres få gange om året i egen praksis, mens patientermed mistanke om Alzheimers sygdom henvises primært til Gerontopsykiatrisk afdeling i Herning.Der var indtryk af mere åbenhed om demenssygdomme, og det syntes nemmere at demensudrede,når der er en behandlingsmulighed og mulighed for selv at kunne henvise til CT-scanning afhjernen. Dette har også bevirket, at flere patienter blev henvist til yderligere udredning. Lægenmente ikke, at der var kommet flere henvendelser om udredning til dennes praksis i de forløbne treår, men det var indtrykket, at pårørende har større viden og ønsker dialog med lægen om udredning.Pårørende har af og til nævnt, at de havde deltaget i møder om hukommelse og demens forskelligesteder i kommunen. Der var ikke kommet flere henvendelser fra hjemmeplejepersonalet. Idemenssamarbejdet blev fremhævet vigtigheden af synlige henvisningsmuligheder, og praksisbenytter ofte demenskoordinatoren til hjemmebesøg, især i situationer, hvor der skal skabes tillidover længere tid, eller hvor der kan være tvivl om, hvorvidt udredning kan komme på tale. Lægenangav, at der var et godt samarbejde indenfor demensområdet med alle parter. Der var kun ringekendskab til undersøgelsen af hukommelse hos ældre borgere ved de forebyggende besøg.Praksispersonalet tog blodprøver, men det var alene lægen, der foretog MMSE test i forbindelsemed udredning. To læger i denne praksis deltog i halvdelen af undervisningstilbudene i projektet.Læge 3: Lægen oplevede ingen ændrede handlemåder indenfor demensudredning. Lægen havdetidligere ved f.eks. kørekortfornyelse benyttet urskivetest og dele af MMSE testen. Desuden havdelægen et mangeårigt kendskab til sine patienter og havde altid været god til at se eventuelleforandringer i humør og adfærd. Der var ikke kommet flere henvendelser via hjemmepleje ellerforebyggende besøg. Derimod var observeret et stigende antal henvendelser fra pårørende, isærægtefæller og patienterne selv, som var bekymrede over at have dårlig hukommelse. Antallet af42


henvisninger til Herning Sygehus steg ikke i projektperioden. Der var et godt samarbejde meddemenskoordinatoren, som benyttedes til hjemmebesøg hos borgere med hukommelsesproblemereller til samtale og undervisning med de pårørende. Praksispersonalet udførte ikke dele afudredningsarbejdet, da lægen opfattede test og samtale, som en god mulighed for at observerepatienten. Lægen deltog ikke i undervisningstilbud i Glem Ikke, da lægen i forvejen havde storviden og erfaring på demensområdet.Sammenfatning af telefoninterviewVed de tre telefoninterview blev påpeget, at der var kommet flere henvendelser fra pårørende ogpatienter selv. Der var kun få direkte henvendelser fra hjemmeplejepersonale og de forebyggendemedarbejdere, men det var indtrykket at henvendelser til videre udredning var steget. Samarbejdetmellem aktører i udredningsarbejdet var meget tilfredsstillende, og der blev gjort megen brug afdemenskoordinatoren, især til besøg og testning i patientens hjem.Opgørelse fra forebyggende besøgVed første besøg indgik 213 borgere i undersøgelsen. Kun 1 borger ønskede ikke at deltage.Gennemsnitalderen var 81 år og 141 (66 %) af borgerne boede alene. I alt (80) 36 % af borgerneoplevede hukommelsesproblemer. Kun 11 (5 %) havde talt med praktiserende læge om problemet.Hos 22 (10 %) af borgerne havde pårørende gjort borgeren opmærksom på problemer medhukommelsen. I alt 131 (62 %) angav deres humør som godt, mens 71 (33 %) angav det somnogenlunde og 8 (4 %) angav humøret som dårligt og 1 % undlod at svare. Om aktiviteter svarede69 (33 %) at de havde opgivet tidligere aktiviteter og 30 % angav en fysisk sygdom som årsagen.I alt 12 borgere (5,6 %) blev anbefalet besøg af demenskoordinator og 29 (13,6 %) blev anbefalet attage kontakt til egen læge. I alt 1,4 % var allerede udredt for demenssygdom. De forebyggendesygeplejersker vurderede tegn på hukommelsessvækkelse hos 27 (12,7 %) af borgerne, mens dethos 15 (7 %) af tilfældene ikke med sikkerhed kunne fastslås (tabel 10).Folder om hukommelse blev udleveret til 94 % af de besøgte borgere.Tabel 10. Hukommelsesklager ved forebyggende besøg N=213Kvinder 140Mænd 73Bor alene 141Oplever hukommelsesproblemer 80Talt med lægen 11Andre har bemærket hukommelsesproblemer 22HumørGodt 131Nogenlunde 71Dårligt 8Opgivet aktiviteter 69Anbefalet kontakt til egen læge 29Anbefalet kontakt til demenskoordinator 12Hukommelsesproblemer angivet af forebyggendemedarbejder:Ja 27Nej 171Ved Ikke 1543


De forebyggende medarbejderes andet besøg samt opfølgning vedr. indhentning af oplysninger hosSygesikringen vil blive uddybet i artikler til fagblade.Plejepersonalets opfattelse af demensgrad og udredningsstatus i 2003 og 2006I 2003 besvarede personale i hjemmepleje og på plejecentre en spørgeskemaundersøgelse om deresvurdering af demenssymptomer og kendskab til udredning og/eller diagnose hos de borgere, som devar kontaktperson for. Det skulle bl.a. angives om borgeren var udredt hos egen læge eller/og hosspeciallæge. Undersøgelsen blev gentaget i foråret 2006. Tallene bør ikke tages som udtryk forfaktiske forhold, men er alene baseret på personalets opfattelse.I 2003 skønnede personalet, at 63 % af borgere med demenssymptomer var udredt, heraf var 27 %udredt hos praktiserende læge og 36 % hos specialist. I 2006 blev skønnet, at 59 % meddemenssymptomer blevet udredt, heraf 22 % hos praktiserende læge og 43 % hos specialist. Der harsåledes været en let stigning i udredninger hos specialist. I 2003 havde personalet kendskab til 37%, der ikke var blevet udredt. I 2006 var dette faldet til 34 %, heraf var13 (6%) i 2006 blevet tilbudtudredning, men ønskede det ikke. Sidstnævnte er ikke opgjort i 2003.Der er fra 2003 til 2006 flere borgere, som har kendte demenssymptomer, men set i % er der ikkeflere som har gennemgået en udredning. Der ses en tendens til at borgere med lettedemenssymptomer bliver tilbudt udredning tidligere og at udredning blandt gruppen med moderateog svære demenssymptomer stadig har en tendens til ikke at blive udredt.Ca. 2/3 af borgere med demenssymptomer bor i plejebolig. Om borgeren bor i eget hjem eller iplejebolig har ikke ændret udredningsmønstret fra 2003 til 2006 (tabel 11).Tabel 11.UdredningUdredtN= 113 (%)2003 N=179 2006 N=224Ikke udredt UdredtN= 66 (%) N= 132 (%)Ikke udredtN= 76 (%)DemensgradLet 32 (28) 36 (55) 47 (35) 32 (42)Moderat 41 (36) 20 (30) 45 (34) 30 (40)Svær 40 (36) 10 (15) 40 (30) 14 (18)Alder år≤65 9 (8) 0 (0) 10 (8) 2 (3)66-75 13 (12) 4 (6) 21 (16) 3 (4)76-85 50 (44) 31 (48) 55 (42) 26 (34)≥ 86 41 (36) 30 (46) 45 (34) 45 (59)BostatusEget hjem 43 (38) 22 (33) 51 (38) 26 (34)Plejebolig 70 (62) 44 (67) 82 (61) 50 (66)Personalet skulle angive kendskabet til borgerens diagnose. Selvom borgeren efter personaletsvidende var udredt, havde ikke alle kendskab til diagnosen. I 2003 er personalet ikke bekendt med44


diagnosen, selvom borgeren er udredt i 27 % af tilfældene. I 2006 er dette faldet til 10 %. Der sesdesuden et øget kendskab i 2006 til borgere med diagnosen Alzheimers sygdom fra 11 % til 20 %.Gruppen ”Andet” indeholder diagnoser som depression i forbindelse med demenssymptomer ogdemens forårsaget af alkoholmisbrug. Det forbedrede kendskab til diagnosen, når borgeren er blevetudredt har formentlig mange årsager. Nogle kunne være at personalet selv mere aktivt søger denneviden, er blevet bedre til at identificere symptomer på Alzheimers sygdom eller atkommunikationen læge/plejepersonale er forbedret (tabel 12).Samlet set er udredningsindsatsen bedret, men det er et problem, at ca. 1/3 af de demente ikke erudredte, og at der hos de øvrige ikke i alle tilfælde er klarhed over diagnosen hos det personale, somskal varetage omsorgen. Her er der brug for, at især den sygehusbaserede indsats og dettværsektorielle samarbejde bør opgraderes.Tabel 12. Diagnose 20032006N= 180 (%) N= 224 (%)Ikke kendskab til diagnosen selvom borgeren 48 (27) 23 (10)angives udredtAlzheimers sygdom 20 (11) 44 (20)Vaskulær demens 26 (15) 33 (15)Mb. Parkinson, Chorea Huntington 8 (4) 13 (5)Frontotemporal demens 2 (1) 3 (1)Andet 9 (5) 20 (9)Udviser demenssymptomer uden diagnose 67 (37) 88 (40)Beskrivelse af information og diverse undervisningsforløb til borgere og andreDer har været stor tilslutning til borgermøderne om demens. Dette er ikke et tiltag i forbindelse medprojektet, men har haft en mangeårig tradition. Der har været skrevet om mange nye tiltag iprojektet i lokale aviser, hvor fra der har været stor velvilje og opbakning i forhold til interessen i atformidle om nye tiltag fra projektet. Møderækken for frivillige og pårørende har været en succes ogvil blive genoptaget i 2006. Der har ikke været respons på undervisning til etniske minoriteter, menkontakten har medført en synlighed i forhold til demenskoordinator og andrehjælpeforanstaltninger, som denne gruppe kunne få brug for i fremtiden. Det samme gør siggældende i forhold til de forretningsdrivende. Ikast Avis og Herning Folkeblad har løbende væretbehjælpelige med at bringe nyheder om projektet, som uden tvivl har givet anledning til debat ogsynliggjort demens generelt for en bred gruppe af borgere.Afsluttende fokusgruppeinterviewLederne anså undervisning til erhvervsdrivende, borgeraftener, udlevering af materiale ved deforebyggende besøg og et godt forhold til pressen som vigtige elementer i oplysning om demens tilborgerne. Desuden fandt lederne, at medvirken i DAISY projektet havde bidraget. Lederneoplevede, at sygeplejerskegruppen havde fået en øget styrke til at turde mere og at kvaliteten idemensplejen var forbedret samt at medarbejderne var blevet mere lydhøre ved henvendelser frapårørende.Medarbejderne beskrev deres indbyrdes samarbejde som forbedret og fandt dette yderst vigtigt iforhold til at henvise borgeren til rette instans. Der blev givet udtryk for stor variation i depraktiserende lægers holdning til demensudredning. Medarbejderne oplevede, at nogle læger var45


levet mere lydhøre for sundhedspersonalets observationer og over for pårørende og borgere medhukommelsesklager, mens andre læger ikke syntes at have ændret holdning til demensudredning.Flere gav udtryk for at være blevet bedre til selv at rette henvendelse til læger og andre kolleger ogvære opmærksom på at videregive sine observationer til den rette.Demenskoordinatoren sås som en yderst central person, som alle oplevede tog henvendelserne opog stillede sig til rådighed med vejledning. Flere udtrykte, at være blevet bedre til at se de tidligesymptomer og være bedre til at inddrage og lytte til de pårørende, når der kunne være mistanke omdemens.De forebyggende medarbejdere fandt at projektet havde givet værktøjer til en bedre kommunikationom hukommelse med de ældre borgere og at være blevet mere opmærksom på tegn, der kunne drejesig om demens eller depression. Det blev oplevet som et godt redskab at kunne udlevere skriftligtmateriale samt havde mulighed for at henvise til demenskoordinatoren direkte. De forebyggendemedarbejdere var ligeledes opmærksomme på, at der let kan slækkes på andre observationer, når derer kraftigt fokus på et område. Samarbejdsmodellen blev fremhævet som et brugbart redskab istyrkelsen af samarbejdet.I forankringen af nuværende viden og til yderligere styrkelse af samarbejdet blev foreslået, at derafholdes jævnlige møder med de praktiserende læger og hjemmeplejen.DelprojekterIkast Kommune indgik i projektperioden i flere delprojekter på demensområdet i Ringkjøbing Amt.Samarbejdsmodel i Ringkjøbing AmtDer er flere steder i landet ved at blive etableret samarbejdsmodeller, hvis formål er at beskriveansvarsfordeling og samarbejde i primær og sekundær sektor vedrørende opsporing, diagnosticeringog behandling af demens. Demenskoordinatoren deltog i møder vedr. samarbejdsmodellen iGerontorådet. I Ringkjøbing Amt er valgt at udarbejde et elektronisk oplysningsark, der kan fungeresom en vandrejournal i mellem primær og sekundær sektor. Samarbejdsmodellen for RingkjøbingAmt vil blive samordnet med samarbejdsmodeller fra andre amter i Region Midt fra 1. januar 2007.DAISY undersøgelsenDAISY (Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse), der foregår i fem regioner i Danmark,herunder Ringkjøbing Amt, gennemføres af H:S Hukommelsesklinikken i samarbejde medStyrelsen for Social Service. Undersøgelsens formål er at undersøge to forskellige støtteprogrammertil demente og deres pårørende i tidlig fase af sygdomsforløbet. Rekruttering af 52 par tilundersøgelsen blev foretaget fra udredningsenhederne på Herning og Holstebro Sygehus. Fra IkastKommune deltog 2 borgere og deres pårørende. Erfaringer fra DAISY undersøgelsen ønskesimplementeret i det fremtidige arbejde med demente og deres pårørende i Ikast Kommune.Demenskoordinator Lena Baungård deltog som undervisning med demente og pårørende, dermodtog kurser i DAISY undersøgelsen. De første resultater fra DAISY undersøgelsen eroffentliggjort i 2006.46


Fremtidige perspektiverHvad kan dette projekt bidrage med?Erfaringerne fra daghjemmet viser, at det med udgangspunkt i hensynet til de dementes og depårørendes ønsker, behov og værdier og med en faglig ballast, er muligt at skabe de rammer ogaktivitetstilbud, der skal til, for at parterne føler sig hjulpet og oplever en bedre hverdag. Deerfaringer, som er blevet høstet vil nu kunne spredes til andre daghjem i kommunen. Cafeen har fåetet fået stabilt grundlag ud fra et fantastisk engagement hos de frivillige og en stor opbakning afstedets brugere. Cafeen er ligeledes et godt eksempel på, at små initiativer kan vokse sig store ogblive et betydningsfuldt element i manges hverdag på baggrund af menneskers samvær og glædeved at mødes.De frivillige har meget at byde på, når det gælder samvær og at tilføre livskvalitet i den dementeshverdagsliv. Erfaringen fra projektet viser, at inddragelse af frivillige kræver professionelafdækning i hvilke sammenhænge og under hvilke vilkår det frivillige arbejde skal foregå. Desudenkræves ny viden og kontinuerlig støtte og vejledning i arbejdet med demente og deres pårørende.De frivilliges indsats bør fremover være en naturlig del af demensområdet og med det storeengagement er der grobund for yderligere at kunne styrke samarbejdet mellem frivillige ogprofessionelle.Erfaringerne fra læringsforløb har vist, at over 200 medarbejdere kan tilegne sig ny viden udfraegne og arbejdspladsens forudsætninger. Det har krævet et solidt fagligt stykke arbejde fra SocialogSundhedsskolen og god tilrettelæggelse hos lederne på de respektive arbejdspladser.Udviklingen af skydeskivemodellen til afdækning og evaluering af kompetencer har åbnetmuligheder for anvendelse af modellen også ved introduktion, ved medarbejdersamtaler og somevalueringsredskab ved undervisning. Evalueringen har vist, at medarbejderen har forbedret dereskompetencer på en lang række områder. Men det har også vist, at lederne samtidig skal havemulighed for opkvalificering på det ledelsesmæssige plan for at kunne vedligeholdekompetenceudviklingen og den opnåede viden. Det har vist sig, at kompetenceudviklingen starterallerede, når arbejdsstedet gør sig klart hvilke kompetencer, der efterspørges og den enkeltemedarbejder skal overveje om han/hun besidder dem. Opmærksomheden på, hvad der kræves oghvilke kompetencer, der er nødvendige er væsentlige elementer for selv at kunne efterspørge det,der mangler.De praktiserende læger har modtaget undervisning fra H:S hukommelsesklinikken både omopsporing, diagnosticering og behandling af demens. Lægerne oplever et tilfredsstillendesamarbejde på demensområdet og synes at være blevet mere opmærksomme påhukommelsesproblemer i den tidlige fase. Der opleves flere henvendelser fra pårørende, mens derikke er nogen mærkbar forskel fra henvendelser fra sundhedspersonalet. Demenskoordinatoren harogså her en markant rolle i koordinering af opgaverne i udredning - og opfølgningsfasen. Personaletføler sig bedre informeret om diagnose og har kendskab til flere demente borgere end ved projektetsbegyndelse.Der skal imidlertid arbejdes videre med en kvalificering af den udredningsmæssige del og med at fåflere udredt. Der vil her være behov for at undersøge mulighederne for en opgradering af densygehusbaserede indsats og det tværsektorielle samarbejde. Aktørerne i Ikast Kommune står medprojekt Glem Ikke godt rustet til at medvirke til dette.47


Medarbejdere ved de forebyggende hjemmebesøg har givet udtryk for stort udbytte af delprojektetvedr. opsporing af demens. Der er planlagt to artikler til fagtidsskrifter, som inspiration til andrekommuner i Danmark ved at øge fokus på demens ved de forebyggende besøg. Desuden harStyrelsen for Social Service i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole taget initiativ til etlandsdækkende opkvalificeringsprogram for forebyggende medarbejdere om demens. Projektetsresultater forventes at være et vigtigt supplement i denne styrkelse.Med så mange bolde i luften, som dette projekt har haft, skal der naturligt være nogen til at gribedisse bolde. Dette kræver engagement, koordinering, smidighed og mange kræfter.Projektlederfunktionen har derfor været et yderst centralt element for at få så mange tiltag til atlykkes. Det har desuden haft betydning for projektets gennemslagskraft, at projektleder var ansat ien stabsfunktion til Sundhedschefen.Projekt Glem Ikke ønsker at videregive projektets resultater i forbindelse med kommunesammenlægningmed Nørre Snede og Brande Kommuner. Flere medarbejdere fra de nye kommunerhar allerede været inddraget og er interesseret i at implementere redskaber fra Glem Ikke. Desudenvil flere nøglepersoner i projektet fortsætte deres ansættelser i den ny kommune efter 1. januar2007. Det er derfor forventeligt, at disse medarbejdere kan benyttes som sparringspartnere iforankring af ny tiltag udgået fra projekt Glem Ikke.Projektets resultater forventes ligeledes at være til inspiration for nye tiltag på demensområdet forandre kommuner i Danmark.Formidling af projektets resultaterDer har løbende været henvendelser om formidling af projektet ved faglige konferencer eller vedindlæg i fagblade. I 2005 blev afholdt et statusmøde for bevillingsgivere, medarbejdere, Ældrerådetog politikere. Ved DemensDagene 2005 og 2006 i Bella Center blev projekt Glem Ikke præsenteretved en poster og foredrag. Projekt Glem Ikke bidrog til en DVD ”Rundt om demensindsatsen - eninspiration til en bedre hverdag for mennesker med demens”, som omhandler 10 projekter pådemensområdet og er udgivet fra Styrelsen for Social Service (8).Projektets resultater vil foruden denne rapport blive formidlet ved artikler i fagblade. Derudarbejdes desuden et hæfte målrettet myndighedsniveau med erfaringer og anbefalinger fraprojektet til inspiration for andre kommuner i Danmark.Der vil være mulighed for at downloade dele af resultaterne fra projektet på Ikast Kommuneshjemmeside www.ikastkommune.dkTak tilSygekassernes Helsefond og Styrelsen for Social Service for økonomisk støtte til projektet.48


Bilagsoversigt1. Organisation Sundhedsafdelingen, Ikast Kommune2. Projektorganisation3. Folder: Glem Ikke.4. Aktivitetsoversigt i daghjemmet5. Folder om cafe6. Folder om møderække7. Uddannelsesplaner8. Eksempel - projektarbejde9. Undervisningsoversigt 2003-200610. Skydeskive ØST11. Skydeskive SYD12. Skydeskive NORD13. Skydeskive BORDING14. Skydeskive ENGESVANG15. Ressourcepersoner16. Folder: Problemer med hukommelsen?17. Presseoversigt18. Til borgere med demens og deres pårørende19. Brev til forretningsdrivende49


Litteratur1. Lobo A, Launer LJ, Fratiglioni L, Andersen K, Di Carlo A, Breteler MM et al. Prevalence ofdementia and major subtypes in Europe: A collaborative study of population-based cohorts.Neurologic Diseases in the Elderly Research Group. Neurology 2000; 54(11 Suppl 5):S4-S92. Demens- den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostikog behandling. Sundhedsstyrelsen. 20013. Waldemar G., Phung K., Burns A., Georges J., Hansen Ronholdt F., Iliffe S., Marking C.,Olde-Rikkert M., Selmes J., Stoppe G., Sartorius N. Access to Diagnostic Evaluation andTreatment for Dementia in Europe. International Journal of Geriatric Psychiatry. (in press)4. Socialministeriets indsats for demente. Model for en koordineret indsats på demensområdet.Socialministeriet. 20015. Jerlang E, Ringsted S. Udviklingspsykologiske teorier. Kap 9 – den kulturhistoriske skole.Hans Reitzels Forlag. 2003.6. Elbrønd M., Højlund B. Udviklingsafdelingen, Social- og Sundhedsskolen, RingkjøbingAmt”Uden et mål kan man ikke ramme plet”- afrapportering af TUP-projektet:Kompetencebaserede læreplaner – på vej mod praksisnære kompetenceudvikling.7. Folstein MF, Folstein SE, Mc Hugh PR, “Mini-Mental State”. A practical method forgrading the cognitive state of patients for the clinician. Journal for Pcsychiatric Research.1975;12:189-98.8. Styrelsen for Social Service. Rundt om demensindsatsen - inspiration til en bedre hverdagfor mennesker med demens. 2006. DVD.Anvendt litteratur i øvrigt• Alzheimerforeningen. Forstå demens. Lindhardt og Ringhoff. 2004• Alzheimerforeningen: Gode dagtilbud til personer med demens. Anbefalinger ogerfaringer fra Norden. 2005• Borresen M, Krogh Hansen H, Trangbæk Lis-Emma. Socialpædagogik og demens.Styrelsen for Social Service. 2004• Dansk Selskab for Almen Medicin. Identifikation og udredning af demens ogdemenslignende tilstande i almen praksis. Klinisk vejledning. 2000• Gulmann NC. Praktisk Gerontopsykiatri. Hans Reitzels Forlag. 2001• Høeg Dorte. Evaluering af demenskonsulentordningen i Kolding Kommune,Kolding 2004• Olsen RB, Melin E. Håndbog i demens. Omsorgsorganisationernes Samråd. 1999• Søndergaard M. Demens og aktiviteter - i et livshistorisk perspektiv. SystimeAcademic. 2004Video/DVDSejerø-Szatkowski K. Demens, kommunikation og Samarbejde. Demens og aktiviteter. AB-video.2002.Styrelsen for Social Service. Magt og omsorg. 2005Novartis. Alzheimers sygdom, - diagnostik og behandling. 200050


AdresserStyrelsen for Social Service,Skibhusvej 52 A,5000 Odense Ctlf. 65 48 40 00www.servicestyrelsen.dkSygekassernes Helsefond,Magstræde 6, 1.,1204 København Kwww.helsefonden.dkAlzheimerforeningen,Skt. Lukas Vej 6,2900 Helleruptlf.: 39 40 04 88www.alzheimer.dkIkast KommuneTorvet 1,7430 Ikastwww.ikastkommune.dkSocial og Sundhedsskolen,Gullestrupvej 10-12,7400 Herningwww.sosuringamt.dkH:S Hukommelsesklinikken, afsnit 6702,Neurologisk klinikNeurocentret, Rigshospitalet,Blegdamsvej 9,2100 København Øwww.hukommelsesklinikken.dkLinkswww.demensdoeren.dkwww.sundhed.dkwww.demensnet.dkwww.demensdagene.dk51


Sundhedsafdelingen, Ikast KommuneSundhedschef4 visitatorer1 demenskoordinator1 uddannelseskoordinatorAdministration(5,46 fuldtidsstilling)(2,0 fuldtidsstilling)Område Ikast NordOmråde Ikast SydOmråde Ikast ØstOmråde BordingOmråde EngesvangSocialpsykiatriGrønneparken (40)Midtjyden (21)2 hjemmeplejegrupper3 hjemmesygepl. dist.1 distriktsterapeutForebyggendehjemmebesøgHøreomsorgUdbringning afhjælpemidlerFrisenborgparken (24)1 genop./afl. afd. (12)1 daghjem og 1 dagcentre1 fysioterapi med bassin1 køkken og cafeteria1 hjemmeplejegruppe1 hjemmesygepl. dist.1 distriktsterapeutRolighedsparken (52)Højris Have (15)2 daghjem og 1 dagcenter1 demenscafé1 hjemmeplejegruppe1 hjemmesygepl. dist.1 distriksterapeut1 plejecenter (56 + 2 afl.)1 daghjem og 1 dagcenter1 køkken og cafeteria1 hjemmeplejegruppe1 hjemmesygepleje dist.1 distriksterapeut1 plejecenter (24 + 2 afl.)1 daghjem og 1 dagcenter1 køkken og cafeteria1 hjemmeplejegruppe1 hjemmesygepleje dist.(1 distriktsterapeut)Center medværestedet Den Blå CafeHjemmevejledning ogopsøgende støtte/kontaktBofællesskaber medog uden døgndækningSærlige ordninger medudvidet bostøtteAkuttilbud aften og nat(70,80 fuldtidsstilling)(84,09 fuldtidsstilling)(52,80 fuldtidsstilling)( 54,90 fuldtidsstilling)(30,04 fuldtidsstilling)( 17,0 fuldtidsstilling)Organisationsdiagram april 2005Bilag 1


StyregruppeProjektorganisationSamarbejde medprojekt DAISY ogSamarbejdsmodellenOverordnetArbejdsgruppeStatus- ogafrapportering isamarbejde med H:SHukommelsesklinikkenAd.hoc-arbejdsgruppeSamlingsstedAd.hoc-arbejdsgruppeLæringsforløbAd.hoc-arbejdsgruppeTidlig indsatsAd.hoc-arbejdsgruppeSamarbejde medfrivilligeOmrådeBordingOmrådeSydOmrådeEngesvangOmrådeØstOmrådeNordAd.hocarbejdsgruppeInformationsmateriale& InformationsmøderBilag 2


BaggrundIkast Kommune ønsker at blive endnu bedre til at hjælpe borgeremed demens og deres pårørende og har derfor taget initiativ tilprojekt "Glem ikke…"FormålDet overordnede formål er at styrke demensindsatsen i IkastKommune på tre udvalgte indsatsområder. Målet er, at kunnegiveborgere med demens og deres pårørende den fornødne hjælp tilatfå en god hverdag - og en forbedret livskvalitet.De tre indsatsområder• at etablere et samlingssted for demente, pårørende, frivilligeog for sundhedspersonale i kommunen. Samlingsstedet skalsamle viden og erfaring om relevante støttetilbud til dementemennesker og deres pårørende. I samarbejde med frivilligeønskes at udvikle konkrete tilbud i samlingsstedet f.eks.daghjemsaktiviteter, pårørendegrupper, undervisning ogrådgivning.• at udvikle og gennemføre skræddersyede læringsforløb medudgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencerindenfor demensområdet• at arbejde målrettet med forbedring af den tidlige indsatsgennem generel oplysning til borgerne. Desuden at givemedarbejdere i Ikast Kommune bedre redskaber til at mødeog støtte mennesker med demenssymptomer på et tidligttidspunkt i sygdomsforløbet.projekter om demens.• at bidrage til viden i amtslige demensprojekterProjektet forløber over tre år fra 01.06.2003 - til 31.05.2006.Af de mange initiativer, som projektet indeholder, kan nævnes:• vidensindsamling• afdækning af behov og ønsker for støtte til demente ogderes pårørende• tilbyde målrettet støtte og rådgivning til familier meddemens• etablere varierede aktivitetstilbud for borgere meddemens og deres pårørende• øge samarbejdet med frivillige og deres organisationer• udvikle og gennemføre lokale målrettede læringsforløb tilsundhedspersonale i samarbejde med Social- ogsundhedsskolen i Ringkøbing Amt• samarbejde med praktiserende læger og hjemmeplejeom identifikation og udredning af demens• uddannelse af sundhedspersonale som møder personermed hukommelsesproblemer• avisartikler, pjecer og informationsmøder om demensProjektet planlægges og udføres af Sundhedsafdelingen i IkastKommune.Samtidig ønsker vi• at styrke kommunens forudsætninger for at engagere sig istørreProjektleder:Lena Baungård, demenskoordinatorIkast KommuneBilag 3


Vejledere:H:S Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.www.hukommelsesklinikken.dkUdviklingsleder Marianne Elbrønd,Social- og sundhedsskolen i Ringkøbing Amt.www.sosuringamt.dkYderligere oplysninger kan fås:Lena Baungård tlf. 9960 4461let@ikast.dkwww.ikastkommune.dkProjektets endelige rapport forventes afsluttetjuni 2006G l e m i k k e…Et tre-årigt projekt til styrkelse af demensindsatsen iIkast Kommune 2003-2006Projektet støttes økonomisk afSygekassernes Helsefond, Styrelsenfor Social Service, Socialministerietog Ikast KommuneBilag 3


Aktiviteter på daghjemmet Rolighedsparken i uge 24mandagtirsdagonsdagtorsdagfredag9.15 -9.45 -11.45formiddagskaffeGåtur.Lime skammel.Læse i"naturoplevelser iDanmark".formiddagskaffeFælles gymnastik.Ordne negle påhænderne.formiddagskaffeGåtur: rådhus,biblio, genbrugs.Samlegræsslåmaskine +prøve af.Rengøre nyekartofler.formiddagskaffeIndkøb - 2 x roser.Vaske tøj.Lave jordbærmarmeladeformiddagskaffe11.45 - 13.15middagmiddagHvil / læsemiddagmiddagSpise ude på tæppepå græsplænen.middag13.15-15.00Gymnastik.Bage pandekager.Gåtur.14.30 fælles Banko.Vande haveplanter.feje+ lugepå terassen.Vendespil.Fælles sang +harmonika.15.00-15.30eftermid.kaffeeftermid.kaffeeftermid.kaffeeftermid.kaffeeftermid.kaffeBilag 4


Denne folder henvender sig til borgere i IkastKommune, som har interesse ihukommelsesproblemer og demens, som har ønskeom at være sammen med andre.BaggrundIkast Kommune har i forbindelse med projekt "Glemikke…", som er et tre-årigt demensprojekt, ønsket atoprette en cafe for demente, pårørende og frivillige.Hvorfor oprette en cafe?lFormålet med cafeen er at skabe rum for samvær meddemente, deres familier, medarbejdere og andreinteresserede. Desuden skabes rammer for informationom demens. Demenskoordinatoren stiller sig tilrådighed for spørgsmål om demens.Øvrige aktiviteter i cafeen søges etableret ved frivilligtarbejde og brugerdeltagelse.• Oprettelse af demensskoleDet påtænkes at• oprette pårørendegrupper• oprette grupper målrettet demente• Aktiviteter• I cafeen skabes mulighed for at brugerne selvtilrettelægger og gennemfører forskelligeaktiviteter fx busture, musikarrangementer, dans,kor, foredrag og ikke mindst hyggeligt samvær.Yderligere oplysninger kan fås:DemenskoordinatorLena Baungårdtlf. 9960 4461let@ikast.dkwww.ikastkommune.dkHvor?Rolighedsparken, Rolighedsvej 1, 7430 IkastHvornår?Cafeen har åbent hver onsdag kl. 14.00 – 16.30Hvad forventer vi cafeen kan bidrage med?• NetværksskabelseVi forventer, at brugere af cafeen møder andre, somi fremtiden ønsker at danne et netværk. Dettekunne gælde for den demente selv og pårørende,som kan udveksle erfaringer om det at leve meddemens.Bilag 5


Rolighedsparken,Rolighedsvej 1, IkastDemenscafeenG l e m i k k e…Bilag 5


Praktiske oplysninger:Møderne afholdes i Samlingsstedet påRolighedsparkenRolighedsvej 3, IkastDet vil være en fordel at følge hele møderækken,det er dog ikke et krav.Undervisningen er gratisDer serveres kaffe med brød: kr. 20Af hensyn til kaffe ønskes tilmelding senestfredagen før hver mødeaften til:Møderække for pårørende,frivillige og andre interesseredeHUKOMMELSESSVÆKKELSEOG DEMENSDemenskoordinator Lena BaungårdFrisenborgparken 26, 1. saltelefon: 99604461mail: let@ikast.dkLena Baungård. Sundhedsafdelingen, marts 2005Bilag 6


Møderækken arrangeres i forbindelse med2. Godt samvær med dementeKommunikationGode aktiviteterEfterår 2005:Tirsdag den 6. september kl. 19.00-21.00Et tre-årigt projekt til styrkelsen afdemensindsatsen i Ikast KommuneIkast Kommune ønsker med projekt Glem ikke… atsætte særlig fokus på information omhukommelsessvækkelse og demens.I Samlingsstedet på Rolighedsparken iværksættesaktiviteter til alle, som har med demensramtefamilier at gøre: pårørende, frivillige ogprofessionelle.I den anledning indbydes til en møderække forpårørende og frivillige.Forår 2005:Tirsdag den 12 april kl. 19.00-21.00:1. Hvad er hukommelsessvækkelse & demens?Hvordan stilles diagnosen?Hvilke muligheder er der for behandling?Tirsdag den 3. maj kl. 19.00-21.00:3. Sociale tilbud til familier med demensTirsdag den 4. oktober kl. 19.00-21.004. Hvordan kan frivillige hjælpe familier meddemens?Tirsdag den 1. november kl. 19.00-21.005. En pårørende til en dement fortællerTirsdag den 29. november kl. 19.00-21.006. Psykologiske reaktioner i familier med demensUndervisningen tilrettelægges og gennemføres afleder af aflastningstjenesten Betty From Jensen ogdemenskoordinator Lena Baungård IkastKommune.Undervisningen foregår som foredrag og video.Der vil være lejlighed til at stille spørgsmål tilforedragsholderne.Bilag 6


MedarbejdereLæringsaktiviteterNavnUddannelsesønskerInterntlæringsforløbfor samtligemedarbejdereTidspunktInterntlæringsforløbfor fleremedarbejdereTidspunktInterntlæringsforløbfor enkeltemedarbejdereTidspunktEksterntlæringsforløbfor samtligemedarbejdereTidspunktEksterntlæringsforløbfor fleremedarbejdereTidspunktEksterntlæringsforløbfor enkeltemedarbejdereTidspunktBirgit K. Andersen. Ass.Personlige ønsker:Mangler inspiration/indput iforhold til:• At kommunikere• Samarbejde medpårørende• At bistå i forhold til detsociale livGruppens ønsker:Mangler inspiration/indput iforhold til:• Aktiviteter/livshistorie• Hvordan vender jeg dettil noget positivt når enperson ikke altid vilspise?Vita Møller. Hj.Personlige ønsker:Mangler inspiration/indput iforhold til:• Hvad kendetegnerforskelligedemensformer?• Ønsker at blive bedre tilat observere de førstetegn og ud fra det sætteden rette hjælp ind• Hvordan skal jeg takledet når en person ervred eller forvirret eller eri fortiden?Gruppens ønsker: Ikke udfyldtCharlotte Mose. Hj.Personlige ønskerMangler inspiration/indput iforhold til:• Urolige demente.• Hvordan men snakkermed demente, der erlangt tilbage i fortiden?• Forstå den demente lidtbedreOpstart påprojekt ”Glemikke”Opstart påprojekt ”Glemikke”Opstart påprojekt ”Glemikke”Uge 10Den01.martsUge 10Den01.martsUge 10Den01.martsIndsamle ogafprøve andrekollegers ideeri forhold tilkonkret borgersom har givetet godtresulkatFå nye ideerfrasygeplejekollegerBruge video tilat se hvordanminkommunikation(verbalt ognorverbalt)indvirker påkonkret borgerog tage vedlære af detEventueltarbejdeperiode pådemensafdelingOpbyggenøjerekendskab tilkonkretborgerstidligere liv.Samarbejdemedpårørende.Prøve atkomme et stedhen hvor derkun erdemente ogfølge deresdøgnrytme ien periode.To halvetemadagemedunderviserefra RigshospitaletsHukommelsesklinikTo halvetemadagemedunderviserefra RigshospitaletsHukommelsesklinikTo halvetemadagemedunderviserefra RigshospitaletsHukommelsesklinik1.temadag:Den 20.04.kl. 12.30-15.302.temadag:Den 15.06.kl 12.30-15.301.temadag:Den 20.04.kl. 12.30-15.302.temadag:Den 15.06.kl 12.30-15.301.temadag:Den 20.04.kl. 12.30-15.302.temadag:Den 15.06.kl 12.30-15.30AMU-kursus:KommunikationogsamarbejdeAMU-kursus:Demens 2AMU-kursus:KommunikationogsamarbejdeKomme påkurserUge 20Den 13. majUge 22Den 24, 25 og26. majUge 24Den 07.juniUge 40(27- 29.september)Uge 44(25.- 27.oktober)Uge 47(15. og 16.november)Uge 20Den 13. majUge 22Den 24, 25 og26. majUge 24Den 07.juniBilag 7


Projektfremlæggelser dec. 2005Tidspunkt Gruppe fra Titler10.00 -10.25 UdsigtenKærmindeparken”Først en ½ time på den ene side og derefter en gåtur”Om strukturering af dagligdagen10.30 -10.55Kærmindeparken”At fylde timerne ud når man bliver alene”- om en borger der for nylig er blevet enkemand ogringer meget.11.00 -11.2511.30 -11.5512.30 -12.55KærmindeparkenUdegruppeBordingFrisenborg”Døgnrytme med indlagte kontaktøer somstimulation” - om en borger der har brug for enkeltkontakt.”En forvirret hverdag med hund” om enhjemmeboende dement, der har fået hundehvalp, oger noget forvirret.”Struktur, forenkling og forudsigelighed”Om samarbejde mellem hjemmeplejen ogaktivitetscenter.”Når hverdagen bliver forvirret”Om en hjemmeboende dame, som meget let13.00 -13.25Ikast Nordforvirres.13.30 -13.55”Planlagt personalekontakt” kontaktøer til en dame,Højris Have der er mistroisk overfor omgivelserne.14.00 Evaluering og udlevering af kursusbeviserBilag 8


Undervisning i projekt Glem ikke… Maj 2003 – Maj 2006TID EMNE MÅLGRUPPE UNDERVISERE12. Maj 2003 Demens Lægepraksis *Steen Hasselbalch,*Susanne Rishøj28. Oktober 2003 alment om demens Demensaften - alle * GunhildWaldemar,*Ane Eckermann, *Susanne RishøjDec. 2003 Hvad er demens? ØST *Susanne Rishøj26. Jan 2004 Adfærd ØST *Susanne Rishøj3. marts 2004 Demens i Ikast Kommune Praktiserende læger *Gunhild Waldemar11. marts 2004 Hvad er demens? HUSK Praksispersonale *Susanne Rishøj24. marts 2004 Hvad er demens? Ældreråd - politikere *Susanne Rishøj/Lena Baungård20. april 2004 Hvad er demens? NORD *Susanne Rishøj4. juni 2004 Projekt Glem ikke.. Led. sygeplejersker i Lena BaungårdRingkøbing Amt15. juni 2004 Adfærd NORD *Susanne Rishøj16. juni 2004 Adfærd SYD *Susanne Rishøj29.september 2004 Hvad er demens? SYD *Susanne Rishøj4. oktober 2004 Pårørende SYD *Ane EckermannBilag 9


TID EMNE MÅLGRUPPE UNDERVISERE26. oktober 2004 Etiske problemstillinger Medarbejdere Ellen Thuesen26. oktober 2004 Værdighed og demens Demensaften - alle Ellen Thuesen12. + 28. oktober 2004 Demens Indvandrere og flygtninge Fatma Öktem, Mie Mikkelsen, LenaBaungård27.oktober 2004 Adfærd SYD *Susanne Rishøj15. november 2004Tandlæger, fodterapeuter Karen Margrethe Nørgård , LenaDemensog frisørerBaungård22.november 2004 Demens Alle medarbejdere *Gunhild Waldemar9. december 2004 Demens i alm. praksis Læger og Praksispersonale * Frans B.Waldorff, *SusanneRishøj/Lena Baungård2. marts 2005 Hvad er demens? Bording Engesvang *Susanne Rishøj30. marts 2005 Adfærd Bording Engesvang *Susanne Rishøj7. april 2005 Adfærdsforstyrrelser ved Plejepersonale* Merete Hørding, *Susanne Rishøjdemens7. april 2005 Adfærdsforstyrrelser ved Læger og Praksispersonale * Merete Hørding, *Susanne RishøjdemensApril – november 200 Møderække om demens Frivillige, pårørende og Betty From Jensen, Lena Baungård6 aftenerandre interesserede24. maj 2005 Høring om demens arr. Borgere i Ringkøbing Amt Lena BaungårdAlzheimerforeningen26. september 2005 Praktisk musikterapi Medarbejdere som arbejder Cand. mag. Jens Frederik Schjødtmed demente29. september 2005 Demens og kommunikation Medarbejdere på Ikast Lena Baungårdapotek2. oktober 2005 Årlige demensaften.Lisvhistoriens betydningPårørende til demente ogandre interesseredeLena Baungård27. oktober 2005 Hvorledes kan man være medtil at skabe attraktive rammerog vilkår for frivilliges virke?Frivillige i Ikast kommuneog en medarbejder fra hvertlokalområde• Undervisning foretaget af medarbejdere fra H:S Hukommelsesklinikken, RigshospitaletElin Mogensenleder af aktivitetscenter i Herning7. november 2005 Hvad er demens?KommunikationMedarbejdere i taxa Lena Baungård, Ulla MidtgaardAnni Hansen23. november 2005 Aktiviteter for svært demente Medarbejdere Kirsten Gotfredsen22. marts 2006 Hvad er demens?KommunikationMedarbejdere i køkken,cafeteria og ved madudb.Lena BaungårdBilag 9


Bilag 10Evaluering – område ØST - før og efter læringsforløbEr opmærksom på og formår isamtalesituationer at lægge øre til og levesig ind i, hvordan situationer opleves fra depårørendes perspektivSamarbejde med pårørendeSamvær/samtale/samarbejde med dementeSamarbejde med kollegerEr opmærksom på det HVERDAGSLIV som en person meddemensproblemer lever og formår på systematisk måde atopbygge relevant baggrundsviden om dette liv.Har blik for hvordan konkrete situationer ser ud til atfungere for en dement person og kan tage højde herfor isin måde at være på og i sin måde at udføre en konkretarbejdsindsats på.Kan iagttage og vurdere om en arbejdsindsats iforhold til en konkret person i en konkretsituation har været god nok eller ikke god nokog kan give udtryk for det i forhold til kolleger.Samvær/samtale mm. med urolige dementeArbejdsopgaver/kompetenceprofil-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende- Område ØST – før-målingHar en viden om og kan vejledepårørende om hvordan de kan væredeltagere i den dementes liv.Er på bar bundEr usikkerEr opmærksom på PERSONEN med demensproblemer ogformår på systematisk måde at opbygge relevantbaggrundsviden om vedkommende.Kan formidle indtryk og erfaringer vedr. konkretperson/et konkret liv til kolleger,så gruppen kanskabe sig et mere samlet billede af dentilværelse de på skift tager del i.Er i samarbejdet med en dement person i en konkretsituation opmærksom på både hvad der givermening for den demente og på hvad der er etiskforsvarligt udfra et fagligt perspektiv.Kan i situationer hvor en person reagerer meduro og uforståelig adfærd koble til engrundlæggende viden om demens så detuforståelige bliver mere forståeligt.Samarbejde med andreEr opmærksom på forhold, der kan få en konkretperson til at reagere med uro og kan handle på enmåde så uro mindskes og eventuelt heltforebygges..Kan se egen og arbejdsstedets indsats i en størresammenhæng og kan evt. henvise til eller inddrageandre hjælpeinstanser, når det er relevant.Støtte demente i sociale situationerEr opmærksom på at se egen arbejdsindsats isammenhæng med den indsats som kolleger og andreyder og formår ved at udveksle erfaringer med andreat få overblik over den samlede hjælpeindsats.Er på vejRimelig sikkerSikkerKanoplæreandreEr i stand til løbende at holde sig orienteret omrelevante og eventuelt nye tilbud til demente og derespårørendeEr opmærksom på forhold, der kan støtte en konkretdement person i at tage del i konkrete socialesammenhænge, på en måde der giver mening forvedkommende.Er i stand til løbende at opdatere sin videnom relevant lovgivning og lokalt udviklederetningslinier på demensområdetStøtte tidligt i et demensforløbEr opmærksom på eget bidrag tilsociale situationer og på egen mådeat tale med såvel beboere sompårørende på i offentlige rum.Kan i en leve- og bomiljøsammenhæng samarbejdemed både demente og ikke demente personer omløsning af hverdagens gøremål, så det giver meningfor alle parter.Kan genkende almindeligt forekomnesymptomer på demens og kanformidle indtryk videre til relevantepersoner.N=42Marianne Elbrønd, November 03


Bilag 10Evaluering – område ØST - før og efter læringsforløbEr opmærksom på og formår isamtalesituationer at lægge øre til og levesig ind i, hvordan situationer opleves fra depårørendes perspektivSamarbejde med pårørendeSamvær/samtale/samarbejde med dementeSamarbejde med kollegerEr opmærksom på det HVERDAGSLIV som en person meddemensproblemer lever og formår på systematisk måde atopbygge relevant baggrundsviden om dette liv.Har blik for hvordan konkrete situationer ser ud til atfungere for en dement person og kan tage højde herfor isin måde at være på og i sin måde at udføre en konkretarbejdsindsats på.Kan iagttage og vurdere om en arbejdsindsats iforhold til en konkret person i en konkretsituation har været god nok eller ikke god nokog kan give udtryk for det i forhold til kolleger.Samvær/samtale mm. med urolige dementeArbejdsopgaver/kompetenceprofil-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende- Område ØST – efter-målingHar en viden om og kan vejledepårørende om hvordan de kan væredeltagere i den dementes liv.Er på bar bundEr usikkerEr opmærksom på PERSONEN med demensproblemer ogformår på systematisk måde at opbygge relevantbaggrundsviden om vedkommende.Kan formidle indtryk og erfaringer vedr. konkretperson/et konkret liv til kolleger,så gruppen kanskabe sig et mere samlet billede af dentilværelse de på skift tager del i.Er i samarbejdet med en dement person i en konkretsituation opmærksom på både hvad der givermening for den demente og på hvad der er etiskforsvarligt udfra et fagligt perspektiv.Kan i situationer hvor en person reagerer meduro og uforståelig adfærd koble til engrundlæggende viden om demens så detuforståelige bliver mere forståeligt.Samarbejde med andreEr opmærksom på forhold, der kan få en konkretperson til at reagere med uro og kan handle på enmåde så uro mindskes og eventuelt heltforebygges..Kan se egen og arbejdsstedets indsats i en størresammenhæng og kan evt. henvise til eller inddrageandre hjælpeinstanser, når det er relevant.Støtte demente i sociale situationerEr opmærksom på at se egen arbejdsindsats isammenhæng med den indsats som kolleger og andreyder og formår ved at udveksle erfaringer med andreat få overblik over den samlede hjælpeindsats.Er på vejRimelig sikkerSikkerKanoplæreandreEr i stand til løbende at holde sig orienteret omrelevante og eventuelt nye tilbud til demente og derespårørendeEr opmærksom på forhold, der kan støtte en konkretdement person i at tage del i konkrete socialesammenhænge, på en måde der giver mening forvedkommende.Er i stand til løbende at opdatere sin videnom relevant lovgivning og lokalt udviklederetningslinier på demensområdetStøtte tidligt i et demensforløbEr opmærksom på eget bidrag tilsociale situationer og på egen mådeat tale med såvel beboere sompårørende på i offentlige rum.Kan i en leve- og bomiljøsammenhæng samarbejdemed både demente og ikke demente personer omløsning af hverdagens gøremål, så det giver meningfor alle parter.Kan genkende almindeligt forekomnesymptomer på demens og kanformidle indtryk videre til relevantepersoner.N=42Marianne Elbrønd, November 03


Bilag 11Evaluering – område SYD - før og efter læringsforløbEr i stand til at etablere en god kontakt til pårørendeuden at respekten for den dementes rettigheder gårSamarbejde med pårørendeArbejdsopgaver/kompetenceprofilHar blik for ægtefælles situation og for kommevedkommende i møde med relevant information, støtte ogvejledning – i den udstrækning det efterspørges-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeOmråde SYD – før målingEr på bar bundSamvær/samtale/samarbejde med dementetabtEr usikkerHar blik for PERSONEN og kan skabe sig relevantbaggrundsviden om vedkommendes tidligere ognuværende livEr i stand til at involvere pårørende i den dementesdagligdag i den udstrækning den demente og depårørende ønsker detEr på vejEr opmærksom på, hvad der ligger indenfor dendementes opmærksomhedshorisont og hvad der f.eks.kan være en godt afsæt for samtale eller aktivitetRimelig sikkerSamarbejde med kollegerEr opmærksom på at skabe tryghed og tillidved bl.a. at tænke højt , bringe kendte tingindenfor rækkevidde og begrænse/ neddæmpesanseindtrykSikkerAccepterer at kollegerne og en selv harsåvel stærke som svage sider og formår atsige til og fra i forhold til arbejdsopgaverEr opsøgende i forhold til at afklare om derforeligger diagnose og om den rummerinspiration til handlingSamvær/ samtale mm. med urolige dementeKan udveksle erfaringer med kolleger så allebliver klogere på, hvad der fungerer hhv.godt eller skidtKanoplæreandreEr opmærksom på egne og kollegers reaktioner ipressede situationer og på at få og give støtteefterfølgendeHar indgående kendskab til regler ogretningslinier omkring magtanvendelse ogregistrerer hvis magtanvendelse foregårEr lydhør overfor hvad personer med særligindsigt mener er en ønskværdig arbejdsindsats/arbejdsdeling i forhold til konkret person og kanStøtte demente i sociale situationerafpasse sin arbejdsindsats herefter.Er opmærksom på en dement persons talenter oginteresser og kan gribe muligheder for at udnyttedem i sociale sammenhængeSamarbejde med andreEr opmærksom på at værne om en dement personsværdighed og kan f.eks. guide i retning af socialtacceptabel adfærd.Har kendskab til det professionelle netværk og kan tageinitiativ til at udveksle viden med eller til at involvereandre relevante aktørerStøtte tidligt i et demensforløbKan fungere som talerør for demente personerved f.eks. at beskrive personernes behov for hjælpeller mangel på livsudfoldelsesmuligheder overforvisitatorer , myndigheder o.a.Er opsøgende i forhold til attrække på andres ekspertise nårKender til typiske tegn på hukommelsesproblemerog kan opsøge vejledning fraf.eks. demenskoordinatorKan tage initiativ til at bygge bro mellemforskellige hjælpetilbud i område Sydf.eks. mellem dagcenter og bo- ogaflastningstilbudN=12egen baggrundsviden omdemens slipper op


Bilag 11Evaluering – område SYD - før og efter læringsforløbEr i stand til at etablere en god kontakt til pårørendeuden at respekten for den dementes rettigheder gårtabtSamarbejde med pårørendeArbejdsopgaver/kompetenceprofilHar blik for ægtefælles situation og for kommevedkommende i møde med relevant information, støtte ogvejledning – i den udstrækning det efterspørges-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeOmråde SYD – efter målingEr på bar bundSamvær/samtale/samarbejde med dementeEr usikkerHar blik for PERSONEN og kan skabe sig relevantbaggrundsviden om vedkommendes tidligere ognuværende livEr i stand til at involvere pårørende i den dementesdagligdag i den udstrækning den demente og depårørende ønsker detEr på vejEr opmærksom på, hvad der ligger indenfor dendementes opmærksomhedshorisont og hvad der f.eks.kan være en godt afsæt for samtale eller aktivitetRimelig sikkerSamarbejde med kollegerEr opmærksom på at skabe tryghed og tillidved bl.a. at tænke højt , bringe kendte tingindenfor rækkevidde og begrænse/ neddæmpesanseindtrykSikkerAccepterer at kollegerne og en selv harsåvel stærke som svage sider og formår atsige til og fra i forhold til arbejdsopgaverEr opsøgende i forhold til at afklare om derforeligger diagnose og om den rummerinspiration til handlingSamvær/ samtale mm. med urolige dementeKan udveksle erfaringer med kolleger så allebliver klogere på, hvad der fungerer hhv.godt eller skidtKanoplæreandreEr opmærksom på egne og kollegers reaktioner ipressede situationer og på at få og give støtteefterfølgendeHar indgående kendskab til regler ogretningslinier omkring magtanvendelse ogregistrerer hvis magtanvendelse foregårEr lydhør overfor hvad personer med særligindsigt mener er en ønskværdig arbejdsindsats/arbejdsdeling i forhold til konkret person og kanStøtte demente i sociale situationerafpasse sin arbejdsindsats herefter.Er opmærksom på en dement persons talenter oginteresser og kan gribe muligheder for at udnyttedem i sociale sammenhængeSamarbejde med andreEr opmærksom på at værne om en dement personsværdighed og kan f.eks. guide i retning af socialtacceptabel adfærd.Har kendskab til det professionelle netværk og kan tageinitiativ til at udveksle viden med eller til at involvereandre relevante aktørerStøtte tidligt i et demensforløbKan fungere som talerør for demente personerved f.eks. at beskrive personernes behov for hjælpeller mangel på livsudfoldelsesmuligheder overforvisitatorer , myndigheder o.a.Er opsøgende i forhold til attrække på andres ekspertise nårKender til typiske tegn på hukommelsesproblemerog kan opsøge vejledning fraf.eks. demenskoordinatorKan tage initiativ til at bygge bro mellemforskellige hjælpetilbud i område Sydf.eks. mellem dagcenter og bo- ogaflastningstilbudN=12egen baggrundsviden omdemens slipper op


Bilag 12Kan delagtiggøre pårørende i personaletsarbejds-indsats og kan begrunde beslutningerog handlinger.uden at loyaliteten i forhold til den demente går tabtEvaluering – område NORD - før og efter læringsforløbSamarbejde med pårørendeArbejdsopgaver/kompetenceprofil-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende- Område NORD – før-målingEr opmærksom på, hvordan der kansamtales/samarbejdes med pårørende og andreKan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge entættere kontakt til relevante pårørende, således atder skabes forståelse for deres situation.Er på bar bundSamvær/samtale/samarbejde med dementeEr usikkerEr på vejEr opmærksom på PERSONEN og personens historie ogformår på systematisk måde at opbygge relevantbaggrundsviden.Kan fornemme nuet; hvad er det for en stemning, derhersker, hvordan fungerer stunden og er der sketændringer siden sidst, jeg var her?Rimelig sikkerSamarbejde med kollegerSikkerEr opmærksom på egen måde at være på og atkommunikere på; attitude, tone, fordomme,nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv.Kan udveksle erfaringer med kolleger om,hvad der konkret fungerer godt og skidt,og hvad der mere overordnet erstandarder for godt arbejde.Er opmærksom på hvad personen kan, oghvad der synes at være meningsfulde rutiner,gøremål og aktiviteter i løbet af en dag.KanoplæreandreSamvær/samtale mm. med urolige dementeHar blik for forskelligheder og ressourcer ikollegagruppen og kan udnytte dem, når derf.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplanermv.Har en viden om demens, så enkeltstående,uforståelig eller aparte adfærd ses i en størresammenhæng og bliver mere mere forståelig.Støtte demente i sociale situationerKan beskrive og dokumentere egenarbejdsindsatSamarbejde med andreHar øje for, hvad en dement person kan bidragemed til fællesskabet, f.eks. når nødvendigeopgaver skal løses.Kan ud fra et kendskab til de frivilliges rolle ogfunktion skabe kontakt til dem og gøre deminteresserede i at yde en indsats.Skabe sammenhæng i forløb.Støtte tidligt i forløbKan begrunde over for sig selv og andre,hvorfor man vælger at handle, som man gør,når der tages særlige hensyn til en dementperson.Er opmærksom på at skabesammenhæng i hjælpen f.eks.gennem kontaktpersonsordningerN=40Er opmærksom på små tegn påhukommelsesproblemer og kanyde relevant vejledning i denforbindelse


Bilag 12Evaluering – område NORD - før og efter læringsforløbSamarbejde med pårørendeArbejdsopgaver/kompetenceprofil-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende- Område NORD – Efter-målingEr opmærksom på, hvordan der kansamtales/samarbejdes med pårørende og andreuden at loyaliteten i forhold til den demente går tabtKan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge entættere kontakt til relevante pårørende, således atder skabes forståelse for deres situation.Er på bar bundSamvær/samtale/samarbejde med dementeEr usikkerEr opmærksom på PERSONEN og personens historie ogformår på systematisk måde at opbygge relevantbaggrundsviden.Kan delagtiggøre pårørende i personaletsarbejds-indsats og kan begrunde beslutningerog handlinger.Er på vejRimelig sikkerKan fornemme nuet; hvad er det for en stemning, derhersker, hvordan fungerer stunden og er der sketændringer siden sidst, jeg var her?Samarbejde med kollegerSikkerEr opmærksom på egen måde at være på og atkommunikere på; attitude, tone, fordomme,nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv.Kan udveksle erfaringer med kolleger om,hvad der konkret fungerer godt og skidt,og hvad der mere overordnet erstandarder for godt arbejde.Er opmærksom på hvad personen kan, oghvad der synes at være meningsfulde rutiner,gøremål og aktiviteter i løbet af en dag.KanoplæreandreSamvær/samtale mm. med urolige dementeHar blik for forskelligheder og ressourcer ikollegagruppen og kan udnytte dem, når derf.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplanermv.Har en viden om demens, så enkeltstående,uforståelig eller aparte adfærd ses i en størresammenhæng og bliver mere mere forståelig.Støtte demente i sociale situationerKan beskrive og dokumentere egenarbejdsindsatSamarbejde med andreHar øje for, hvad en dement person kan bidragemed til fællesskabet, f.eks. når nødvendigeopgaver skal løses.Kan ud fra et kendskab til de frivilliges rolle ogfunktion skabe kontakt til dem og gøre deminteresserede i at yde en indsats.Skabe sammenhæng i forløb.Støtte tidligt i forløbKan begrunde over for sig selv og andre,hvorfor man vælger at handle, som man gør,når der tages særlige hensyn til en dementperson.Er opmærksom på at skabesammenhæng i hjælpen f.eks.gennem kontaktpersonsordningerN=40Er opmærksom på små tegn påhukommelsesproblemer og kanyde relevant vejledning i denforbindelse


Bilag 13Evaluering – område BORDING - før og efter læringsforløbArbejdsopgaver/kompetenceprofilEr bevidst om vigtigheden af at medarbejdere har ’etfælles fodslag’ og forfølger fælles mål i dagligdagenså beboerne oplever genkendelighed ogsammenhæng.Samarbejde med kolleger-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeOmråde Bording – før målingEr opmærksom på at tage ved lære afhverdagens oplevelser og kan tage initiativ tilf.eks. at indhente kollegers erfaringer eller atvideregive egne erfaringerSamvær/samtale/samarbejde med dementeKan omstille sig fra hjem til hjem ved bl.a. at tageafsæt i baggrundsviden om PERSONEN og det livvedkommende lever og har levetKan med afsæt i en grundviden om demens ogegne observationer vurdere hvor grænserne for enpersons formåen synes at være og hvor der kanvære brug for støtte.Har blik for en persons ressourcer oghverdagsvaner og kan tage initiativ til atinddrage vedkommende i løsningen afhverdagens opgaver.Samvær mm. med urolige dementeEr på bar bundEr usikkerEr på vejKan tage initiativ til at hjælpen bygger videre på detkendte samtidig med at der skabes meningsfuldealternativer til det liv der ikke længere kan leves.Har indsigt i hvem der forventes at tagesig af hvad f.eks. i cafeteriet og andrefællesområder hvor flerepersonalegrupper færdes.Rimelig sikkerSikkerEr i stand til at a jourføre sinviden om konkrete beboere vedf.eks. at opsøge kontaktpersonerog stille relevante spørgsmålHar blik for at skabe gode oplevelser i nuetog er indstillet på at tage relevanteforholdsregler i forhold til den tid der gårforud eller følger efter.KanoplæreandreSamarbejde med pårørendeEr i samtaler med pårørendeopmærksom på at virkeimødekommende ved f.eks. at skabeøjenkontakt og lytte indgående tilpårørendes fortællingerKan når situationer kræver det, håndtere eneventuelt uvilje i forhold til at gribe ind overforfor voksne menneskerEr opmærksom på små hændelser, f.eks.tegn på opbrud, der kan få demente til at troat de skal hjem og er på trods af travlhed istand til at udstråle roEr opmærksom på at støttepårørende til også at have et liv vedsiden af og f.eks. skabe mulighed forStøtte demente i sociale situationerat samboende ægtefæller kan havegode stunder hver for sig og sammen.Har i sociale situationer et særligt blik for dementesværemåde, kropssprog, stemningsskift og kan tageinitiativ til forebygge problematiske situationer uden atnogen ’gøres små’ i andres påsynSamarbejde med andreHar kendskab til arbejdsdelingen pådemensområdet og er i stand til at involvereeller henvise til relevante fagpersoner ellerhjælpeinstanserKender til og er i konkrete situationeropmærksom på tegn på hukommelsesproblemerog kan viderebringeobservationer til områdeleder,Er opmærksom på at fortælle historier om enperson med demens for dermed at bidrage til at debliver ved med at være kendt som de menneskerde har væretStyrke egne forudsætningerStøtte tidligt i forløbKender til og kan gøre rede foregne forudsætninger for atarbejde med dementemennesker og kan tagerelevante forholdsreglerN=24sygeplejersker eller andre.


Bilag 13Evaluering – område BORDING - før og efter læringsforløbArbejdsopgaver/kompetenceprofilEr bevidst om vigtigheden af at medarbejdere har ’etfælles fodslag’ og forfølger fælles mål i dagligdagenså beboerne oplever genkendelighed ogsammenhæng.Samarbejde med kolleger-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeOmråde Bording – efter målingEr opmærksom på at tage ved lære afhverdagens oplevelser og kan tage initiativ tilf.eks. at indhente kollegers erfaringer eller atvideregive egne erfaringerSamvær/samtale/samarbejde med dementeKan omstille sig fra hjem til hjem ved bl.a. at tageafsæt i baggrundsviden om PERSONEN og det livvedkommende lever og har levetKan med afsæt i en grundviden om demens ogegne observationer vurdere hvor grænserne for enpersons formåen synes at være og hvor der kanvære brug for støtte.Har blik for en persons ressourcer oghverdagsvaner og kan tage initiativ til atinddrage vedkommende i løsningen afhverdagens opgaver.Samvær mm. med urolige dementeEr på bar bundEr usikkerEr på vejKan tage initiativ til at hjælpen bygger videre på detkendte samtidig med at der skabes meningsfuldealternativer til det liv der ikke længere kan leves.Har indsigt i hvem der forventes at tagesig af hvad f.eks. i cafeteriet og andrefællesområder hvor flerepersonalegrupper færdes.Rimelig sikkerSikkerEr i stand til at a jourføre sinviden om konkrete beboere vedf.eks. at opsøge kontaktpersonerog stille relevante spørgsmålHar blik for at skabe gode oplevelser i nuetog er indstillet på at tage relevanteforholdsregler i forhold til den tid der gårforud eller følger efter.KanoplæreandreSamarbejde med pårørendeEr i samtaler med pårørendeopmærksom på at virkeimødekommende ved f.eks. at skabeøjenkontakt og lytte indgående tilpårørendes fortællingerKan når situationer kræver det, håndtere eneventuelt uvilje i forhold til at gribe ind overforfor voksne menneskerEr opmærksom på små hændelser, f.eks.tegn på opbrud, der kan få demente til at troat de skal hjem og er på trods af travlhed istand til at udstråle roEr opmærksom på at støttepårørende til også at have et liv vedsiden af og f.eks. skabe mulighed forStøtte demente i sociale situationerat samboende ægtefæller kan havegode stunder hver for sig og sammen.Har i sociale situationer et særligt blik for dementesværemåde, kropssprog, stemningsskift og kan tageinitiativ til forebygge problematiske situationer uden atnogen ’gøres små’ i andres påsynSamarbejde med andreHar kendskab til arbejdsdelingen pådemensområdet og er i stand til at involvereeller henvise til relevante fagpersoner ellerhjælpeinstanserKender til og er i konkrete situationeropmærksom på tegn på hukommelsesproblemerog kan viderebringeobservationer til områdeleder,Er opmærksom på at fortælle historier om enperson med demens for dermed at bidrage til at debliver ved med at være kendt som de menneskerde har væretStyrke egne forudsætningerStøtte tidligt i forløbKender til og kan gøre rede foregne forudsætninger for atarbejde med dementemennesker og kan tagerelevante forholdsreglerN=24sygeplejersker eller andre.


Bilag 14Evaluering – område ENGESVANG - før og efter læringsforløbArbejdsopgaver/kompetenceprofilKan tage initiativ til at opsøge kontaktpersoner – ogsåpå tværs af arbejdspladser - og formidle relevant videneller færdigheder der måske kan forbedrearbejdsindsatsen i forhold til konkret person.-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeOmråde Engesvang- før målingSamarbejde med kollegerEr på bar bundSamvær/samtale/samarbejde med dementeEr usikkerEr i samværet med et dement menneske opmærksom påstemning, humør og på hvad vedkommende her og nukan rumme og magte samt kan afpasse sin forholdemådeog hjælp i forhold hertilKan sammen med kolleger opbygge en fællesforståelse af f.eks. problemsituationer og en fællesholdning til hvordan opgaver skal løses og hvadmålet med en konkret arbejdsindsats er.Er Er på på bar vej bundEr usikkerRimelig sikkerEr på vejHar en grundlæggende indsigt i demensproblematikkerog udviklingen i demensforløb ogkan koble denne viden til konkrete iagttagelser fraden daglige arbejdspraksis.Rimelig sikkerSikkerSikkerSamvær m.m med urolige dementeKanoplæreandreKanoplæreandreEr opmærksom på sammen med kolleger atsamle op på og evaluere en konkretarbejdsindsats i forhold til en konkret person:Hvad virker og hvad virker ikke?Har kendskab til regler for magtanvendelse;ser det som sin opgave at minimeremagtanvendelse samt at noterehandlingsforløb ned hvis en arbejdsindsatsudspiller sig i et gråzone område mellemnødvendig omsorg og magtudøvelse.Samarbejde med pårørendeKanoplæreandreStøtte demente i sociale situationerEr opmærksom på at involvere og informerepårørende i den udstrækning den demente ogde pårørende ønsker detHar blik for samspillet mellem naboer og kantage initiativ til at iscenesætte socialesituationer som giver mening for bådedemente og ikke dementeEr opmærksom på hvordan en dement persondeltager i sociale sammenhænge og kan tagerelevante forholds-regler hvis situationer udviklersig uhensigtsmæssigtHar blik for hvordan verden ser ud fra depårørendes perspektiv og er indstillet på athåndtere ar pårørendes ønsker kan være påkollisionskurs med faglig indsigtSamarbejde med andreStøtte tidligt i forløbHar indsigt i hvilke hjælpetilbud til demente ogderes familier der er i lokalområdet og eropmærksom på bl.a. at trække på kommunensdemenskoordinator, når det er relevantEr opmærksom på ændringer i en personsforudsætninger for klare hverdagen ogkan formidle observationer videre tilrelevante personer så hjælpen kan justeresefter behovKan både mundtligt og skriftligt formidleinformationer til relevante personerKan relatere sineobservationer til engrundlæggende videnom demensN=12


Bilag 14Evaluering – område ENGESVANG - før og efter læringsforløbArbejdsopgaver/kompetenceprofilKan tage initiativ til at opsøge kontaktpersoner – ogsåpå tværs af arbejdspladser - og formidle relevant videneller færdigheder der måske kan forbedrearbejdsindsatsen i forhold til konkret person.-i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørendeOmråde Engesvang- efter målingSamarbejde med kollegerEr på bar bundSamvær/samtale/samarbejde med dementeEr usikkerEr i samværet med et dement menneske opmærksom påstemning, humør og på hvad vedkommende her og nukan rumme og magte samt kan afpasse sin forholdemådeog hjælp i forhold hertilKan sammen med kolleger opbygge en fællesforståelse af f.eks. problemsituationer og en fællesholdning til hvordan opgaver skal løses og hvadmålet med en konkret arbejdsindsats er.Er Er på på bar vej bundEr usikkerRimelig sikkerEr på vejHar en grundlæggende indsigt i demensproblematikkerog udviklingen i demensforløb ogkan koble denne viden til konkrete iagttagelser fraden daglige arbejdspraksis.Rimelig sikkerSikkerSikkerSamvær m.m med urolige dementeKanoplæreandreKanoplæreandreEr opmærksom på sammen med kolleger atsamle op på og evaluere en konkretarbejdsindsats i forhold til en konkret person:Hvad virker og hvad virker ikke?Har kendskab til regler for magtanvendelse;ser det som sin opgave at minimeremagtanvendelse samt at noterehandlingsforløb ned hvis en arbejdsindsatsudspiller sig i et gråzone område mellemnødvendig omsorg og magtudøvelse.Samarbejde med pårørendeKanoplæreandreStøtte demente i sociale situationerEr opmærksom på at involvere og informerepårørende i den udstrækning den demente ogde pårørende ønsker detHar blik for samspillet mellem naboer og kantage initiativ til at iscenesætte socialesituationer som giver mening for bådedemente og ikke dementeEr opmærksom på hvordan en dement persondeltager i sociale sammenhænge og kan tagerelevante forholds-regler hvis situationer udviklersig uhensigtsmæssigtHar blik for hvordan verden ser ud fra depårørendes perspektiv og er indstillet på athåndtere ar pårørendes ønsker kan være påkollisionskurs med faglig indsigtSamarbejde med andreStøtte tidligt i forløbHar indsigt i hvilke hjælpetilbud til demente ogderes familier der er i lokalområdet og eropmærksom på bl.a. at trække på kommunensdemenskoordinator, når det er relevantKan relatere sineobservationer til engrundlæggende videnom demensEr opmærksom på ændringer i en personsforudsætninger for klare hverdagen ogkan formidle observationer videre tilrelevante personer så hjælpen kan justeresefter behovKan både mundtligt og skriftligt formidleinformationer til relevante personerN=14


Hvad er en ressourceperson på demensområdetHvad er enressourceperson?Hvem udpeges tilressourceperson?Hvordan sikres atressourcepersonen harden nødvendige videnMødevirksomhed ilokalområdetHvad er fordelen ved atvære ressourceperson?• En ressourceperson er en medarbejder, somskal have et særligt fokus på kvaliteten afdemensarbejdet i området• En medarbejder fra hvert daghjem• Gruppeledere med specielle funktioner• Dagsygeplejersker i Sundhedsafdelingen• Ressourcepersonen mødes 2 gange årlig meddemenskoordinator i det Faglige forum• demenskoordinator indkalder• Ressourcepersonerne mødes i området efterbehov til erfaringsudveksling og støtte afhinanden. Aftaler selv hvem der er ansvarligfor indkaldelse aftales.• Får et uddybende kendskab til demens• Får ny viden introduceret• Får lejlighed til erfaringsudveksling• Får et udviklende samarbejde på tværs afgrupper/afdelinger med de øvrigeressourcepersoner.Bilag 15


Hvordan sikre, at der er tidtil at udføre opgaverne somressourceperson?Hvad erressourcepersonensopgaver / forpligtelser?• Initiativer i området aftales med lederen• Ressourcepersonen skal være opmærksom pådilemmaer i demensomsorgen• Skal være opmærksom på etik og holdninger tildemente• Ressourcepersonen skal være opmærksom påmedarbejdernes behov for vejledning og viden• Ressourcepersonen skal være opmærksom på athandleplanerne udfyldes, anvendes og revideresdemenskoordinator og uddannelseskoordinator marts 2005Bilag 15


SundhedProblemer medhukommelsen?Bilag 16


Problemer med hukommelsen?Gode råd til borgere i IkastKommuneOm hukommelsessvækkelseMan taler om hukommelsessvækkelse,når hukommelsen er sådårlig, at det påvirker hverdagensgøremål og når omgivelserne - oftenærmeste pårørende - bemærkerproblemer med hukommelsen.Glemmer man gentagne gangeaftaler eller forlægger ting fleregange umiddelbart efter hinanden,kan det være udtryk for sygdomeller anden påvirkning af hjernen.Symptomer påhukommelsessvækkelseOftest er de første tegn på nedsathukommelse, at man har vanskeligtved at huske hvad der er foregåetfor ganske nyligt, dvs. inden for deseneste dage, uger og måneder. Enperson med hukommelsessvækkelsevil kunne fastholdetråden i en almindelig samtale,kunne følge handlingen på TV,men efterfølgende have vanskeligtved at huske indholdet.Begivenheder, som ligger længeretilbage huskes ofte godt, f.eks.hvor skolen og arbejdspladsen var.Hvad skyldes hukommelsessvækkelse?Langt de fleste mennesker har iperioder oplevet at huske dårligt.Det er dog en myte, athukommelsen svækkes betydeligtmed alderen. En ældre person kanhave lidt sværere ved atkoncentrere sig om flere ting på éngang, og det kan tage lidt længeretid at lære nye ting. De fleste raskeældre husker dog ganske glimrendeog kan uden større besvær tilegnesig ny viden.Nogle sygdomme f.eks. depressionog stofskiftelidelser kan påvirkekoncentrationen og hukommelsesfunktioneni betydelig grad. I dissetilfælde bedres hukommelsen, nårsygdommen behandles. Også stressog psykiske kriser kan medføre såudtalte problemer med atkoncentrere sig og huske, at mangeer bekymrede for om deres hjernefejler noget.I nogle tilfælde kanhukommelsessvækkelse være detførste tegn på en demenssygdom.Også ved disse tilstande er detvigtigt at finde årsagen tilhukommelsessvækkelsen, såledesat relevant undersøgelse ogbehandling kan påbegyndes. Det erderfor vigtigt, at man får undersøgthukommelsen ved mistanke omsvækkelse.Svækket hukommelse børundersøgesHvis du aktuelt føler, at du harproblemer med hukommelsen, erder god hjælp at hente i IkastKommune.Du er velkommen til at rettehenvendelse til din egen læge, tilden forebyggende sygeplejerske,hjemmesygeplejersken i ditlokalområde eller tildemenskoordinator LenaBaungård.Yderligere oplysningerwww.hukommelsesklinikken.dkwww.alzheimerforeningen.dkwww.ikastkommune.dk/demensPraktiske oplysningerDemenskoordinatorLena Baungård træffes på:Frisenborgparken 26, 1.salTelefontidtirsdag og torsdagkl. 8.00 - 10.00tlf. 99 60 44 61mobiltlf.; 20 90 59 70e-mail: let@ikast.dkMarts 2006Bilag 16


Artikler i presse og tidsskrifter vedr. projekt Glem ikke…Ikast Avis3. juni 2003. Pressemøde4. juni 2003. GLEM ikke de demente.24. oktober. 2003. Ikast har fokus på demens.? Marts 2004. Tidlig diagnosticering? Maj 2004. Glem ikke at mindes.10. juni 2004. Status på projekt Glem ikke…23. august 2004. Frivillige kan lette hverdagen fordemensramte18. oktober 2004. Fokus på frivillig indsats og demens i IkastKommune.19.april 2005 Omtale om CafeenHerning folkeblad3. juni 2003. Pressemøde7. juni 2003. Kraftig styrkelse af indsats med demens.11. november 2004. Demente glemmes ikke.11. april 2005 Omtale om cafeTV midt-vest12. okt. 2003. TV-midt VestHalvårsrapport1. November 20032. Maj 20033. November 2004 (Midtvejsrapport)4. Juni 20055. December 2005Nyhedsbreve1. December 20032. Juni 20043. December 20044. Juni 20055. December 2006Tidsskriftet SygeplejerskenDemenskoordinator med mange funktioner. Omtale afProjekt Glem ikke…..nr. 24/2004DKDK, danske demenskoordinatorers blad i DK2004. April Omtale af projekt Glem ikke….2005 Marts. Omtale om de forebyggende besøg2006 Marts. Omtale om cafe for borgere med demens ogderes pårørendeFoldereProblemer med hukommelsen. Folder til borgere.Glem ikke…Et tre-årigt forløb. Folder til samarbejdspartnere.Folder om møderække til frivillige….2005Folder om cafe 2005Bilag 17


Sundhedsafdelingen tilbyderBesøg af demenskoordinator i egethjem. Der tilbydes støtte ogrådgivning om de forandringer derkan forekomme i hverdagen.Demenskoordinator kan hjælpemed at indstille til• daghjem• hjemmepleje• plejebolig• aflastning• ernæring og madudbringningDemenskoordinatoren kanendvidere støtte pårørende medsamtaler og arrangerepårørendegruppe.Demenskoordinator deltager i café,hvor mennesker medhukommelsesbesvær & demens ervelkomne sammen med derespårørende. På Rolighedsparkenhver onsdag fra 14. 00 -16. 00 tiluformelt samvær.Ikast Kommune samarbejder medbesøgsvennetjenesten omaflastning af pårørende i hjemmet.Yderligere oplysninger kan søgespå: www.alzheimer.dkwww.ikastkommune.dk.tema om demenswww.hukommelsesklinikken.dkPraktiske oplysningerDemenskoordinatorLena Baungård træffes påFrisenborgparken 26, 1. salTelefontid: tirsdag og torsdagkl. 8.00-10.00tlf.: 99 60 44 61Mobiltlf. 20 90 59 70e-mail: let@ikast.dkMarts 2006Tidlig indsats vil i de flestetilfælde kunne lette tilværelsen forbåde den demente og depårørende.SundhedTil borgere meddemens og derespårørendeBilag 18


Formålene med dennepjece er at give informationom demenssygdomme ogproblemer der kan opståfor personer med demensog deres pårørende, samtorientere om de tilbudIkast Kommune har.Hvad er demens?Samling af symptomer der skyldessygdom i hjernen.Alzheimers sygdom er den hyppigsteårsag.Sygdomme i hjernens blodkarf.eks. blodpropper eller blødning erden næsthyppigste årsag.Op mod 100 sygdomme kan givedemenssymptomer.Det er derfor vigtigt at findeårsagen til demens så tidligt sommuligt, da nogle kan behandles.Hvilke symptomer kan opstå• Svigtende hukommelse ogkoncentration• Problemer med praktiskeopgaver• Ændringer i væremåde• Manglende sprogforståelse ogformulering• Nedsat initiativDette gør hverdagen lettere• Vær åben omkring deproblemer der opstår, og tagimod hjælp og støtte frafamilie og venner• Søg professionel hjælp tidligt iforløbet, og få hjælp tilstrukturering af hverdagen ogmulighed for den nødvendigeaflastning• Vær som pårørendeopmærksom på at få opfyldtnogle af dine egne behov oginteresser. Det er enforudsætning for, at du fortsatkan yde omsorg for dendemente• Et trygt miljø og enstruktureret og forudsigelighverdag kan øge livskvalitetenfor den demente• Støttende og forståendesamvær med den dementegiver glæde i dagligdagenIkast Kommunes demenspolitik• Borgere med symptomer pådemens skal tilbydeslægeundersøgelse for at fåstillet den rette diagnose• Den demente og de pårørendeskal sikres den nødvendigeinformation ogrådgivning om sygdommen ogeventuellebehandlingsmuligheder• Den demente og de pårørendeskal informeres om IkastKommunes tilbud til demente• Den demente skal sikres enegnet bolig, indrettet efter dendementes behov, gerne inærmiljøet• Den demente og de pårørendeskal kunne blive ilokalsamfundet så længe detønskes• I en akut situation skal dendemente tilbydes kortereophold i aflastningsbolig• Der skal lyttes til depårørende, de skal støttes ogindgå i et ligeværdigtsamarbejde med personalet• Personalet skal sikresuddannelse indenfordemensområdet• Indsatsen for de demente ogderes pårørende skal løbendeudvikles og koordineresBilag 18


SundhedsafdelingenRådhuset, Torvet 1, 7430 Ikast - Tlf. 99 60 40 00 - www.ikastkommune.dk - Fax 99 60 40 41 - Postgiro 5 00 53 88Dato15.06.2005SagsbehandlerLena BaungårdDirekte telefon99604461E-mail:let@ikast.dkJournalnummer:Åbningstid:Mandag-onsdagKl. 09.30-14.30TorsdagKl. 08.30-16.45FredagKl. 09.30-14.00Tilbud om gratis undervisning i demensTil banker, apotek, bibliotek, bus- og taxachauffører, politi, Falck, forretningsdrivende og mange flere.Ikast Kommune gennemfører i disse år et udviklingsprojekt om demens kaldet Glem Ikke…Et af formålene i projektet er, at alle borgere i Ikast Kommune får mulighed for at få mere viden om demens.Mange mennesker i servicefunktioner eller som forretningsdrivende kommer i deres dagligdag i kontakt med demente. Det er derforvigtigt at vide noget om hvorledes demens kan vise sig, hvad du skal være opmærksom på og hvorledes du bedst kan hjælpe etmennesker med demens.Demenskoordinator Lena Baungård tilbyder undervisning evt. i samarbejde med personale i Sundhedsafdelingen, og det kan foregåhos jer eller hos os. Tidspunkt og varighed bliver vi enige om.Med venlig hilsen Lena BaungårdDemenskoordinator og projektlederTelefontid:Mandag-onsdagKl. 08.00-15.00TorsdagKl. 08.00-16.45FredagKl. 08.00-14.00tlf. 99604461 eller på mail let@ikast.dkLæs mere evt. på www.ikastkommune.dk Tema om demensBilag 19


Plant en tanke...Social- og Sundhedsskolen

More magazines by this user
Similar magazines