lys og belysning - Lysnet

lysnet.com

lys og belysning - Lysnet

Dansk Center for LysMedlemsorganisation med 600medlemmer: producenter, ingeniører,arkitekter, designere, kommuner …Den hurtige genvej til viden om lys: LYS,kurser, medlemsmøder, debat,konferencer, netværk, nyhedsbrev …Udviklingsprojekter om lysUngt Lyswww.centerforlys.dkAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


LYS og BELYSNINGAstrid Espenhainwww.centerforlys.dkAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Hvad er lys?LyskildetyperLovstof og lyskvalitet - hvad skal man vælge?Energibestemmelser og dagslysAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


SpektralfordelingDagslysGlødelampeLavtryksnatriumlampeLysstofrørAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Lysfarve - farvetemperaturCa. 2.000 KCa. 10.000 KAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


FarvegengivelseRa-indeks 0-100Ra 90 - 100Ra 80 - 90Ra < 80Rigtigt godGodDårligAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


TemperaturstrålereStrøm sendes gennem en glødetråd, trådenopvarmes og udsender lysKontinuert spektrumOptimale farveegenskaberAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Luminescensstrålere - udladningslamperLyset fremkommer via enudladningsproces i lyskildenLinjespektrumAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Lysdioder - LEDElektronisk komponent (halvleder), som udsender lys,når der sendes en strøm igennem denLED-spektrumMange kvaliteter på markedetAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


EffektivitetLysmængdeEnergiforbrug=LumenWattAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Glødepærer8-12 Lumen/WattHalogenglødepærer10-25 Lumen/WattLysstofrør og sparepærer40-100 Lumen/WattDamplamper (til spots)35-100 Lumen/WattLysdiodepærer30-50 Lumen/WattAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Nogle lyskilder kræver forkobling eller transformerForkoblingerTransformereKonventionel(Ikke elektronisk)Konventionel(ikke elektronisk)HF/elektronisk - ingen flimmer- mindre tabElektronisk - større interval- mindre tabAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Kilde: ElsparefondenAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


UdskiftningsmulighederBesparelser:Halogenglødelamper30-50%Sparepærer75-80%LED?Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Vælg så energieffektiveløsninger som muligt iforhold til øvrige krav,herunder krav tilfarveegenskaber!Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 Afsn. 6.5.3 Elektrisk belysningArbejdsrum og fælles adgangsveje skalhave en kunstig belysning i fornødent omfangBelysningen udføres i henhold tilstandarderne i DS700-serienAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


DS700:- Kvaliteter for god belysning- Krav til belysningsstyrker- Krav til blænding- Krav til farvegengivelse forde anvendte lyskilderAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Den gode belysningGod belysning- Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum- God fordeling af lyse og mørke flader- Ingen generende blænding- God farvegengivelse og passende lysfarve- Ingen generende støj og flimmer- Ingen generende varme fra belysningen- Lyset afstemt til lokalet- Lavt effektbehov og energiforbrugAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


KontrastLysets retning kan være afgørende forkontrastdannelse i arbejdsemner.Hvis alt lyset kommer fra denspejlende retning, vil kontrasternekunne reduceres helt til 0 (nederst)Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


SkyggedannelseEn blanding af rettet og diffustlys er ofte det bedsteAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Rettet eller diffust lysAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


FarvegengivelseReferenceTestAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Hvilken belysningsløsning skal man vælge?Hvad skal lyset lyse på oghvordan skal det virke?BelysningsformerFarveegenskaberEnergihensynAndre hensyn, f.eks. varme,pladsforhold, pris og tændingAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Øjet indstiller sig efter lysmængdenØjet søger lysetEt højt lysniveau er ikke altidden bedste løsning!Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Lyset er et fantastisk visuelt elementAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Lyset er en nødvendighedUdfordringen er at minimere energiforbruget - udnyt dagslysetAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Dagslyset er gratis – næstenAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Kunstlyset bruger energi hele åretAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Løsningen er en passende kombination af kunstlys og dagslysAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


EU EnergikravEU Energikrav‐ Minimumskrav til energieffektivitetfor nye bygninger‐ Minimumskrav til energieffektivitet forstørre bygninger ved renovering‐ Energimærkning af bygninger vedopførelse, salg og udlejningImplementeret i dansk byggelovgivning 2006Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – EnergiBR08 Kap. 7 EnergiforbrugAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – Energi7.2.2 Energibehov uden belysning:Boliger, kollegier, hoteller mv.Bygningens samlede behov for tilførtenergi til opvarmning, ventilation, kølingog varmt brugsvand pr. m² opvarmetetageareal må højst være 70 kWh/m² pr.år tillagt 2200 kWh pr. år divideret meddet opvarmede etageareal.Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – Energi7.2.3 Energibehov med belysning:Kontorer, skoler, institutioner og andre,der ikke er omfattet af 7.2.2Bygningens samlede behov for tilført energitil opvarmning, ventilation, køling, varmtbrugsvand og belysning pr. m² opvarmetetageareal må højst være 95 kWh/m² pr. årtillagt 2200 kWh pr. år divideret med detopvarmede etageareal.Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


EU EnergikravKrav til kWh/m 2 pr. år1 kWh = 1.000 watt‐timer60 watt * 1.000 timer = 60.000 watt‐timer = 60 kWhBenyttelsestid = 1.000 timer pr. årAreal = 10 m 260 kWh pr. år10 m 2 = 6 kWh/m 2 pr. årAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – Energi7.2.4 Lavenergibygninger –kontorer mv.Lavenergibygninger klasse 1:50 kWh/m² pr. år+ 1100 kWh pr. år divideret med etagearealetLavenergibygninger klasse 2:70 kWh/m² pr. år+ 1600 kWh pr. år divideret med etagearealetAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Energimærkning af nye bygningerNye bygninger skal energimærkes!Energimærkning af gamle bygninger:Ved salg, udlejning eller hvert 5. år(offentligt byggeri eller > 1000 m 2 )Offentlige myndigheder og kommuner erforpligtede til at offentliggøreenergimærkningen og efterfølgendegennemføre rentable energibesparelserAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


SBi-anvisning 213Indhold på CD:SBi‐anvisning 213Beregningsprogrammet Be06Beregningseksempler for:‐ Administrationsbygning‐ Etagehus‐ ParcelhusAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Be06-eksempel: AdministrationsbygningSamlet behov max. 95 kWh/m² pr. år + 2.200 kWh pr. år/650,2 m² = 98,4 kWh/m² pr. årAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Be06-eksempel: AdministrationsbygningElforbrug til belysning ganges med 2,5Bygningen overholder BR08: 98,1 kWh/m² pr. årAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


ZoneindelingDen elektriske belysning beslaglæggermindst 25% af bygningens energibehovOpdel bygningen i zoner med ensartedebelysnings‐ og dagslysforholdAnvend dagslysstyringAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – dagslysBR08 Afsn. 6.5.2 DagslysAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – dagslysStk. 1Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner,undervisningslokaler, spiserum samtbeboelsesrum skal have en sådan tilgang afdagslys, at rummene er vel belyste.Vinduer skal udføres, placeres og eventueltafskærmes, så solindfald gennem dem ikkemedfører overophedning i rummene, også gener ved direkte solstråling kan undgås.Dagslyset kan i almindelighed ansesfor at være tilstrækkeligt, nårglasarealet ved sidelys svarer tilmindst 10 % af gulvarealet eller vedovenlys mindst 7 % af gulvarealet (veden glastransmittans på 0,75),eller når der er en dagslysfaktor på2 % ved arbejdspladserne.Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


BR08 – dagslysStk. 2Arbejdsrum , opholdsrum i institutioner,undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrumskal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personeri rummet kan se ud på omgivelserne.Stk. 3Kravet om dagslysadgang kan fraviges, nåropfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe forvirksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens artikke tillader dagslys.Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


DagslysfaktorDagslysfaktoren DFDF = E inde /E ude (fra dagslyset alene)Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden solDagslysfaktoren afhænger bl.a. af:‐ vinduernes udformning‐ glasareal og ‐type‐ rumgeometri og rumfarve‐ permanente skyggerAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Faba LightFaba LightBeregning af både kunstlys og dagslysDemo kan downloades fra www.Faba.dkAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Faba LightAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Faba LightAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Faba LightAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


VarighedskurverDF = 2%: besparelse 60% (8-16)Varighed i %Belysningsstyrke på vandret i det fri (lux)Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Be06-eksempel: AdministrationsbygningU: Uden dagslysstyring, lyset tændt uanset mængden af dagslysM: Manuel betjening afhængig af dagslyset i zonenA: Automatisk on/off‐regulering efter dagslyset i zonenK: Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonenAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Be06-eksempel: AdministrationsbygningMax. Energibehov: 98,4 kWh/m² pr. årMed dagslysstyring (DF 3% og 0,5%):Uden dagslysstyring:98,1 kWh/m² pr. år114,2 kWh/m² pr. årAlm. Dobbelt energiglas (DF 3% og 0,5%): 98,1 kWh/m² pr. årSvagt solafskærmende glas (DF 2% og 0,3%): 103,6 kWh/m² pr. årKraftigt solafskærmende glas (DF 1,1% og 0,1%): 115,3 kWh/m² pr. årAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010


Et godt dagslysindfald har stor betydningfor det samlede energiforbrugFacadernes udformning og valg afvinduesglas er vigtig,hvis energirammen skal holdesOvervejelser omkring dagslysforhold skalindgå allerede ved skitsering af byggerietAstrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010

More magazines by this user
Similar magazines