Andre perspektiver på læsevanerneDanskernes læsevaner kan også belyses via udviklingeni læsningen af hhv. aviser og blade og i danskernesbrug af folkebibliotekerne.Andelen af borgere, der læser aviser, er faldet støtgennem årene helt tilbage fra 1964 – i de første årblandt andet s<strong>om</strong> følge af bladdød blandt lokalviserog senere udvidelse af TVs kanaludbud, <strong>her</strong>underetablering af TV2 i 1988 og udbredelsen af kabel-TV.I 2012 læser 46% af danskerne dagligt dagblade(landsdækkende og lokale/regionale) mod 56% i2004. Der er <strong>her</strong> tale <strong>om</strong> den trykte udgave eller denelektroniske udgave af den trykte avis – men ikke læsningenpå mediernes netsider. Udviklingen ses tydeligti de trykte oplag, der igennem flere år er faldet. Delandsdækkende dagblades hverdagsoplag (1. halvår)er reduceret med knap en fjerdedel – fra 740.000 i2004 til 560.000 i 2011. Alle danske dagblade harsåledes i 2012 et oplag på under 120.000 undtaget deto gratis aviser 24Timer og MetroXpress, s<strong>om</strong> havde etoplag på hhv. 147.000 og 200.000 i samme år. 5Også danskernes forbrug af blade er reduceretvæsentligt siden 2004. Det gælder både magasiner/ugeblade og fagblade/tidsskrifter. 38% læser dagligteller ugentligt magasiner og ugeblade mod 51% i2004. 33% læser dagligt eller ugentligt fagblade ogtidsskrifter mod 40% i 2004. Også <strong>her</strong> afspejles udviklingeni et faldende oplagstal. I en opgørelse over 20magasiner og tidsskrifter tegner Danmarks Statistik etbillede af et jævnt fald for stort set samtlige blade iperioden 2007-2011. Siden 2009 er det gennemsnitligeoplag for disse blade faldet med ca. 13%. Såledesvar de 20 magasiners oplag i 2009 på 1.741.000,mens tallet i 2011 var 1.518.000. 6Tallene dækker over bl.a. SE og HØR, s<strong>om</strong> i 2007 havdeet oplag på 188.000 mod 148.000 i 2012. Illustreret<strong>Viden</strong>skab er i samme periode faldet fra 68.000 til53.000.For folkebibliotekerne ses i perioden 2004-12 en nedgangi andelen af danskere, der k<strong>om</strong>mer på biblioteketmindst en gang <strong>om</strong> året (et fald fra 65% til 54%), ogbibliotekerne har i 2012 den laveste brugerandel siden1975. Biblioteket er dog stadig et stort og meget brugtkulturtilbud og har en bred brugergruppe – set ift. køn,alder, uddannelse og indk<strong>om</strong>st. Bibliotekerne når såledesi høj grad danskere, der ikke i særlig vid udstrækningbenytter øvrige kulturtilbud – særligt personermed lav indk<strong>om</strong>st og indvandrere/efterk<strong>om</strong>mere.Der ses markante ændringer i brugermønstre på bibliotekernesiden 2004. Voksne k<strong>om</strong>mer sjældnere på detfysiske bibliotek, mens børn og unge k<strong>om</strong>mer hyppigere– ikke mindst for at læse bøger og blade på biblioteket.Om undersøgelsen DanskeKulturvaner 2012Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarendeanalyser over de seneste knap 50 år,første gang udk<strong>om</strong>met i 1964, senest i 2004.Undersøgelserne er gennemført med 5-7 årsmellemrum. Undersøgelsen belyser befolkningensprioriteringer og forbrug af kultur, fritidsogmedietilbud. I hovedtræk afdækker undersøgelsenfølgende spørgsmål på de enkelte<strong>om</strong>råder for hhv. børn og voksne:• I hvilket <strong>om</strong>fang prioriteres pågældendekulturtilbud/aktivitet?• Hvordan varierer kulturforbrug og -vanerover tid?• Hvem bruger tilbuddet/aktiviteten målt påkøn, alder, uddannelsesmæssig baggrund,indk<strong>om</strong>st, bopæl mv.?• I hvilke situationer og sammenhængedeltager borgerne?• Hvad er årsagerne til, at nogen borgereikke prioriterer tilbuddet/aktiviteten?• Hvad er <strong>om</strong>fanget af borgernes egen aktivitetinden for <strong>om</strong>rådet?Dataindsamlingen er baseret på <strong>om</strong>fattendespørgeskemaundersøgelser med deltagelse af3.628 voksne og 1.502 børn. S<strong>om</strong> noget nyt iforhold til de tidligere kulturvaneundersøgelserer der endvidere gennemført en spørgeskemaundersøgelseblandt en gruppe af nydanskereudvalgt fra nogle af de største repræsentationeraf nydanskere i Danmark (i alt 1.292 interviews).Supplerende den kvantitative dataindsamlinger der gennemført en række fokusgruppeinterviewmed hhv. voksne og unge, aktive ogmindre aktive kulturbrugere, i hovedstaden ogi provinsen. I alt har 65 personer været inddrageti den kvalitative dataindsamling.Undersøgelsen er bestilt af Kulturministeriet ogudført af de to konsulentfirmaer Epinion og PlussLeadership i samarbejde. Bogen kan købes hosSchultz Boghandel på www.schultzboghandel.dk.14 Nummer 14 | september 2013VIDEN OMLÆ NINGS
1 Konkurrenceredegørelsen 2010, Liberaliseringen har skabt nyetider på bogmarkedet, Faktaark.2 Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, for de danske boghandlere,maj 2009.3 Carsten Andersen, Politiken (23-04-2013): ”Salget af bøger i2012 fortæller en bedrøvelig historie”.http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1952167/salget-af-boegeri-2012-fortaeller-en-bedroevelig-historie/4 I analysen indgår barnets køn, barnets alder, barnets bopæl iforhold til såvel region s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munetype, forældres uddannelse,forældres beskæftigelsesstatus, forældres indk<strong>om</strong>st, forældrescivilstatus og endelig, hvorvidt forældreren har deltageti samme aktivitet. Det er muligt at belyse sammenhænge mellembørns og forældres aktiviteter, da der for alle deltagendebørn er udtrukket én forælder, der er blevet inviteret til atdeltage i voksenundersøgelsen. Barnet har ikke nødvendigvisdeltaget i aktiviteterne sammen med forælderen, men har blotdeltaget i den samme type aktivitet s<strong>om</strong> forælderen inden forden relevante periode.5 Danmarks Statistik, Statistikbanken: Oplagstal for de 20 størstedagblade.6 Danmarks Statistik: Dagblade og tidsskrifter 2011, Nyt fraDanmarks Statistik nr. 150, marts 2012 & Statistikbanken:”MAGASIN: Forbrugerbetalte magasiner efter oplag”, 2007-2011.VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september Nummer 2013 915|3
- Page 3 and 4: Den gode læseoplevelse, skriver Gi
- Page 5 and 6: Lise VandborgDet bedste ved at læs
- Page 7 and 8: Tegneserier Dagligt A 2 2 1 5 1 1 1
- Page 9 and 10: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 11 and 12: af pigerne. 29% af børnene begrund
- Page 13: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 17 and 18: Jeg har læstbøger, siden jegvar b
- Page 19 and 20: måde betoner, at den enkelte læse
- Page 21 and 22: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 23 and 24: oplevelse i læsningen 15 . Der fin
- Page 25 and 26: og Roland Barthes’ læsning af Ho
- Page 27 and 28: Læsningen forløber således som e
- Page 29 and 30: større eller mindre grad går igen
- Page 31 and 32: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 33 and 34: Eco, Umberto (1981). Læserens roll
- Page 35 and 36: Vores nabo varikke bare slagterVore
- Page 37 and 38: Da bogmessen for første gang åbne
- Page 39 and 40: Foto: Claus StarupVIDEN OMLÆ NINGS
- Page 41 and 42: Foto: Claus Starupi Ålborg mv.), n
- Page 43 and 44: Jeg er altid igang med enbog og har
- Page 45 and 46: og de mest populære brugere har me
- Page 47 and 48: kører på sitet. De har hver især
- Page 49 and 50: hovedpersonen møder og forelsker s
- Page 51 and 52: jo bedre bliver man også til at se
- Page 53 and 54: ger, der umiddelbart vakte interess
- Page 55 and 56: gen for en læsekampagne loddes. De
- Page 57 and 58: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 59 and 60: samme, så vil læsekampagnen blive
- Page 61 and 62: ”Vi læserfor at vide, atvi ikke
- Page 63 and 64: Alligevel tilfører internettet und
- Page 65 and 66:
kunne give anledning til også at s
- Page 67 and 68:
hinanden. I dette forløb, hvor ele
- Page 69 and 70:
Hvad siger tallene om drenge oglæs
- Page 71 and 72:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 73 and 74:
år, at børn i højere og højere
- Page 75 and 76:
er optaget af, og som de kender fra
- Page 77 and 78:
LinksBoys’ Month på Højelse Sko
- Page 79 and 80:
Jeg følermig klartmere hjemme iord
- Page 81 and 82:
med i-bogen Tavs. Dermed vil der te
- Page 83 and 84:
og billede og finder glæde og over
- Page 85 and 86:
illeder, bearbejdning af billeder,
- Page 87 and 88:
sige det sådan”, siger en 8. kla
- Page 89 and 90:
Billedbogen er en bog, der enten i
- Page 91 and 92:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 93 and 94:
på billedet.5. Statiske billeder i
- Page 95 and 96:
Videncenter for Læsning.Snow, Cath
- Page 97 and 98:
Det bedsteved at læse er atblive o
- Page 99 and 100:
”litteratur, litterære studier o
- Page 101 and 102:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 103 and 104:
Tidligereforbandt jeglæsning medl
- Page 105 and 106:
Først kan man læse om en metaanal
- Page 107 and 108:
formår at lukke ”the Rich/Poor R
- Page 109 and 110:
former for læsning: langsom dybdel
- Page 111 and 112:
eget sprog og skabe et bevidst spro
- Page 113:
Nr. 14 - 2013 VIDEN OM LÆSNINGS