ovERblIK: Rundt om katastRofen stop foR a-kRaft sætteR ... - LiveBook

livebook.dk
  • No tags were found...

ovERblIK: Rundt om katastRofen stop foR a-kRaft sætteR ... - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 2011IngeniørenKontroltab, hovmod og atomkraftens fremtidLederaf Arne R.Steinmarkansv. chefredaktørars@ing.dkKontorfolk kaster sig ind underskriveborde i en konfettisky af bøger,mens reoler ryster som besatte dæmoner.Lange rækker af bange menneskerbliver gennemmålt med knitrendegeigertællere. En far kalder medskælvende og klagende røst ind gennemtræhøje ruinhobe og grimedebygninger efter sin forsvundne søn ogfalder grædende sin hustru om halseni spinkelt håb. Det sorte hav indtagerkysten med ufattelig kraft. Uforglemmeligesyn af Japans tragedie medjordskælvet til Richter 9, en tilhørendetsunami med ti meter høje bølger ogen stribe a-kraft-værker i knæ.Deltagende skrækindjagede, menpå sikker afstand, betragter vi dettehøjteknologiske lands kamp mod enskånselsløs natur, der har sendt enfremtrædende civilisation til tælling.Vi beundrer japanerne for deres tekniskejordskælvssikring, deres ro ogtapperhed i en uhyggelig presset situation,men bliver foruroliget over,at naturen trumfer vores teknologierog selvtillid. Vi forfærdes over de tusinderaf døde, mens vi minder hinandenom, at hvis det ikke havde væretfor de dygtige og rationelle ingeniøreri Solens Rige, havde katastrofenkrævet langt flere ofre.De shinto-buddhistiske japanere,der dyrker deres forfædre og særligtværdsætter samhørigheden mellemnatur og menneske, har med flidopbygget et velordnet samfund baseretpå teknologi og respekt for denverden, de er sat i. Det slår hårdt at seen nation, der er blandt verdens mestavancerede og civiliserede, og somhar skabt virksomheder som Toyota,Suzuki, Mazda, Sony, Panasonic, Fujitsuog Toshiba, blive sat skak, fordiden har overvurderet sin kontrol overelementerne.Beskyttelsen af japanerneshelbred er aktueltblevet en sag for svineheldetog den rigtigevindretning.Det er derfor, der går chokbølgergennem det politiske landskab i heleverden og i Europa særdeleshed: Hvisde perfekte japanere kan undervurderekrav til atomar sikkerhed, hvordanser det så ikke ud hos os. Manforstår tyske Angela Merkels beslutningom prompte at trække syv a-kraftværker ud af elforsyningen fornidkært at granske sikkerhedsprocedurerne.Uanset hvor få, der bliverskadet eller omkommer i Japan somfølge af strålingsskader, er tabet afkontrol en realitet. Det er tilliden tilsagkundskaben og den nøgterne vurderingaf risiko, der har lidt et alvorligtknæk: Beskyttelsen af japanerneshelbred er aktuelt blevet en sagfor svineheldet og den rigtige vindretning.det virker derfor hovmodigt, nårsituationen blandt flere eksperter ogogså i Ingeniørens netdebat bagatelliseresmed henvisning til, hvor lilleen skade a-kraft-værket har anrettetsammenlignet med selve tsunamien.For det er at misse pointen: Ingeniørernehar hverken været forsigtige ellerkløgtige nok, da de designede værket.Og den eftertanke er ved at slåned i flere, eksempelvis også USA,hvor værker i Californien måske noker overdimensionerede i forhold tilerfaringerne på Richterskalaen, menmåske slet ikke nok.atomkraft spiller i dag en stor rollei europæisk energiforsyning og kanikke bare erstattes – og den bør haveen stærk fremtid, skal vi leve på enmåde, vi har været vant til. Men derer sceneskift. Rationelle Homo Fabertypera la Max Frisch må i gang medseriøs selvransagelse og selvkritik.Risikoen for gentagelse er sikkert lav,men det er ganske vist, at Lissabon i1755 blev raseret og mistede 90.000indbyggere efter en tsunami, der fulgtei hælene på et skælv, der efterfølgendeer beregnet til 8,7 Richter. Megetkan ske. Også i nærheden af os. jugens satire: a-kraftSPØRG SCIENTARIET?Er stress skadeligt for fostre?OmmerAtomkrafttilhængeren var dårligt begyndt at vejre morgenluft, før problemerne på Fukushima-kraftværket opstod. Nu kantilhængerne se frem til at starte forfra i kampen for at overbevise danskerne om fordelene ved a-kraften.>> se flere på ing.dk/satireMille Jørgensen spørger: »Skaderstress fostre? Hvis man går ned medstress, kan det have stor indvirkning påbåde psyken og fysikken. Men hvadhvis man er gravid, skader det så ogsåfostret – og i givet fald hvordan? Og erdet midlertidige eller varige skader?«Karin Sørig Hougaard, seniorforskerpå Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, svarer:»Flere og flere undersøgelser viser,at livet i fostertilstanden bidragertil at forme barnets fysiologi, adfærdog udvikling, også efter fødslen. Teoriener, at miljøet i fostertilstandenhjælper til at ‘programmere’ fostrettil de livsvilkår, der venter efter fødslen.Her er stress en mulig faktor.Stress er på alles læber i det moderneliv, men de færreste ved præcist,hvad det er. Kort forklaret opstårstress, når kravene til os er større,end de ressourcer, vi har til rådighed.Stress viser sig på flere måder:Man kan ‘føle sig stresset’, kroppenproducerer flere stresshormoner,og man ændrer måske adfærd.Stress kan sandsynligvis påvirke detufødte barn via ændringer i moderensstress hormoner eller fordi hunændrer adfærd og måske ikke lever såsundt som hun plejer.En dansK undersøgelse har vist, atkvinder, der oplevede en meget storsorg under graviditeten (mistedeen meget nær person), havde en lidtstørre risiko for misdannelser hosbarnet. For tidlig fødsel og lav fødselsvægtkan også opstå hos megetstressede gravide kvinder. Resultaternestammer fra undersøgelser afstore grupper af gravide kvinder. Defortæller ikke, hvad konsekvenserneer for det enkelte barn.Resultater fra dyreforsøg tyder på,at stress før fødslen kan øge følsomhedenfor stress senere i livet. Forsøgeneviser, at balancen mellem stressfør og efter fødslen er afgørende for,hvordan dyrene reagerer gennemlivet.på arbejdet er det oftest en kombinationaf mange ting, der afgør, ommiljøet stresser, f.eks. krav, indflydelseog forudsigelighed. Kun ganske fåforskere har undersøgt, om stress påarbejdet påvirker graviditeten og fostretsudvikling, så vi ved reelt ikkeret meget om, hvordan stress i fostertilstandenpåvirker barnet senere i livet.Det skal der gøres noget ved, ogforskere på bl.a. Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø undersøgerlige nu spørgsmålet ved brug afden store danske fødselskohorte.« j>> Læs flere svar og stil dine egnespørgsmål på ing.dk/scientariet/sporgTelefon +45 33 26 53 00redaktion@ing.dk / www.ing.dkAnsv. chefredaktør: Arne R. SteinmarkRedaktionschefer: Henning Mølsted,indhold, og Rolf Ask Clausen, journalisterog community,Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &erkendelse, Nanna Skytte, designchefsalg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: SalgschefMichael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 3326 53 76 Telefax +45 33 26 53 03Kommentarer og læserindlæg:debat@ing.dkAbonnement og adrESSE ændringer:Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dkwww.ing.dk/abonnementAbonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (DanskOplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkteri artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtessom IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkestil andre formål. Henvendelse tilSøren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon+45 33 26 53 17Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/SSkelbækgade 4, 1717 København VTelefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01Mediehuset Ingeniøren A/S ejes afIngeniørforeningen, IDADirektion: Arne R. Steinmark,adm. direktørChristian Hjorth,kommerciel direktør


Tænk højT.Tænk sammen. Tænkvidere …Udviklingen af vores samfund kræver indsigt og samarbejde. Hverdag skaber vi inspirerende løsninger sammen med vores kunder ogpartnere. Niels Bohr Science Park er et af de projekter, der fra 2015bliver et naturvidenskabeligt forskningsmiljø i verdensklasse.www.ramBoll.dk


STUDERENDE?Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en iPad.Besparelsepå forsikringerforude!IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. www.shc.dkKUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ERHVOR MEGET KAN DU SPARE?Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring.Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedstdækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtigheduden alt det med småt.GRATIS MEDLEMSKABAlene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mangemedlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang tilbl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk,arrangementer, rabataftaler og NyhedsmagasinetIngeniøren hver fredag.Beregn din pris på idaforsikring.dk – og find din besparelse på få minutterNÅR GODE RÅD ER BILLIGE


8 Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 2011teknologiLovende forgasningsteknologiklar til storskalaafprøvningDong Energy har netop satgang i et nyt demonstra tionsanlæg,som kan trylle gas udaf genstridige brændsler somhalm, energiafgrøder, pil ogdiverse biologiske affaldstyper.Teknologien er samtidigdøbt ’Pyroneer’.energiAf Sanne Wittrup sw@ing.dk»Den mest lovende af vores tre nyeteknologier,« sagde koncerndirektørNiels Bergh-Hansen, Dong Energy,ved indvielsen i sidste uge af en lavtemperaturforgasningsteknologi,som over de næste år skal demonstreresin styrke i et 6 MW nyt og skinnendeforgasningsanlæg bygget tætpå Asnæsværkets blok 2.Og det siger ikke så lidt, når de andreteknologier er den højtprofilerede2. generations biobrændstof-teknologiInbicon og Renescience, der kan sorterehusholdningsaffald i en slags kogeprocesfor små penge.»Perspektivet i teknologien er jo, atden kan omdanne meget vanskelige– og potentielt billige – brændslersom halm, energiafgrøder, husdyrgødningog biologisk affald til en gas,som uden problemer kan fyres ind iet stort kraftværk, og dermed gøredet muligt at fyre med meget merebiomasse, end teknikken tillader veden traditionel forbrændingsproces,«siger Niels Bergh-Hansen.I første omgang anvender manden tjæreholdige gas direkte ikraftværks kedlen, men på sigt forestillerman sig, at gassen kan rensesog bruges i naturgasnettet og/eller ikøretøjer.Undervejs siden 90’erneLT-CFB-forgasseren, som ved indvielsenblev omdøbt til det meremundrette ’Pyroneer’ med undertitlen‘Biomass Gasification’, er resultatetaf et langt udviklingsforløb, derSÅDAN TÆMMER PYRONEER-FORGASSEREN HALMENMed en lavtemperaturforgasser kan vanskelige brændsler som bl.a. halm omdannestil gas, der kan anvendes i et kraftværk. Asken fra processen kan genanvendesog indeholder f.eks. næringssalte i en form, som er let tilgængelig for planter.FINDELT BRÆNDSTOF:Halm, energiafgrøder,husdyrgødning, fiberresterfra biogas, restprodukterstartede i et samarbejde mellemdaværende Elkraft, DTU og et lilleudviklingsfirma ved navn DanishFluid Bed Technology (DFTB) tilbagei 1996.Man begyndte med et forsøgsanlægpå 50 kW, opskalerede senere til500 kW og byggede i 2007 et mindreanlæg på 100 kW, hvor man har testeten lang række brændsler. Medsucces har man for eksempel forgassetflere slags halm, gyllefibre frabiogasanlæg, tørret hønsegødningsamt tørrede restfibre som citrusskallerog tang fra produktion af gelatine.Fra år 2000 og frem prøvede DanishFluid Bed Technology – der erejet af ildsjælen Peder Stoholm ogsidder på rettighederne til konceptet– at finde en anlægsvært og investorertil et 5 MW demonstrationsanlæg,men uden held.Først i 2008 – da visse afgiftsmæssigeregler var blevet ændret – kunneenergiselskabet Dong Energy se enforretning i teknologien og gik i for-BRÆNDSTOF-SILOKilde: Dong Energy · Grafik: Lasse G. JensenPYROLYSEGASOG KOKSRESTPYROLYSEKAMMER1. Brændslet tilføres ogopvarmes i bunden afpyrolysekammeret. Udenilt brænder halmen ikke,men omdannes i stedet til80 pct. pyrolysegas og 20pct. koks. Cirkulerendesandpartikler river kokspartiklernemed sig opad.PYROLYSECA. 650 °CDebat Jo – energistrategien er ambitiøs!energiAf Lykke FriisKlima- ogenergiminister (V)Regeringens Energistrategi 2050har overordnet fået en positiv modtagelse,og jeg glæder mig over denbrede enighed om, at Danmarkskal gøre sig uafhængig af fossilebrændsler og omstille energiforsyningentil grøn energi. Der er da ogsåadskillige gode grunde til, at vi i2050 skal af med de fossile brændsler.Omstillingen gavner klimaet,og den reducerer vores afhængighedaf de lande, der har olien og gassen.Dermed opnår vi større udenrigspolitiskhandlefrihed. Samtidig vil omstillingenvære et værn mod de kraftigeprisstigninger på fossil energi,som vi må forvente i takt med, atstadig flere mennesker på Jorden efterspørgermere energi. Klimakommissærenoplyste således forleden,at EU-landenes energiregning forimporteret olie alene sidste år stegmed 400 mia. kr.Er strategien ambitiøs? Ikke hvisman skal tro venstrefløjen. Vi harganske vist udarbejdet en strategi,der over ti år vil reducere afhængighedenaf de fossile brændsler i energisektorenmed en tredjedel. Jeg gentagerlige: En tredjedel. Og som øgervedvarende energis andel af energiforsyningentil 33 pct.I det hele taget er der flere, der ønsker‘mere’. Det gælder f.eks. MartinLidegaard (Concito) og Jørgen Henningsen,der i et indlæg her i avisen11. marts ikke mener, man kan taleom en ‘energirevolution’. Nuvel,hvis ikke udskiftning af kul, olie oggas med vind, biomasse, sol osv. eren energipolitisk revolution, hvad erså? At vi med strategien ikke når helevejen i mål, har jeg aldrig lagt skjulpå. For naturligvis skal vi tage flereini tiativer frem mod 2050. Strategienskal derfor ikke måles på, om vi i2020 kommer af med det sidste stykkekul, den sidste liter olie osv. menom den bringer os et stort skridt modmålet. Og det gør den!Vi vil over ti år reducere afhængighedenaf de fossilebrændsler i energisektorenmed en tredjedel.En anden, der ønsker ‘mere’, erPer Højbjerre fra IngeniørforeningensTeknikudvalg. Han er ikke tilfredsmed, at udspillet ‘kun’ reducererenergiforbruget med seks pct. i2020 i forhold til 2006. Men bemærk,at han i sin kritik ikke forholder sigtil, at energireduktioner i den størrelsesordenogså handler om omkostninger.Regeringens udspil tager hensyntil, at det er mest omkostningseffektivtfor forbrugere og virksomheder,hvis der vælges energieffektive løsninger,når vi alligevel udskifter deteksisterende udstyr eller renovererbygningerne. Højbjerres forslag omen 20 pct. reduktion i 2020 vil kræveen stærkt forceret udskiftning, som imange tilfælde vil betyde, at velfungerendeudstyr skal skrottes. Det vilbetyde, at omstillingen til et grøntenergisystem bliver langt dyrere. Ogden kendsgerning er en ansvarlig regeringnødt til at tage alvorligt.Vi har en god tradition for brede politiskeforlig i Danmark, og jeg har alleredeindkaldt Folketingets partiertil bilaterale drøftelser om en ny energiaftale.j>> Forkortet – Læs hele indlægget ogdeltag i debatten på ing.dk/k#8ut2NY - Fagmesse i Danmark - for Værktøjsmaskinertil metalbearbejdning (spån og plade)Værktøjsmaskiner 2011Innovation • Igangsætning • Vækst22.-25. marts i Odense Congress CenterÅben tirsdag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-16Registrer dig“gratis”til messen påwww.vtm2011.dkGuide-ture - få opdateret din viden!


Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 20119Kort nytKOKSGASSANDCYKLON2. Kokspartiklerneudskillesi en cyklon ogfalder ned ikoksreaktoren.KOKS/SANDPYROLYSEGASKOKSREAKTOR3. Koksen omdannes her til gas, der ledes returtil pyrolysekammeret. Koksdelen forgasses vedså lave temperaturer, at asken ikke smelter.PYROLYSECA. 730 °CCYKLON4. Asken, derrummer alkalisalteog fosfor,skilles fra iendnu encyklon oggenbruges.ASKEmed tilgængeligtindhold af næringssalte,specielt kaliumog fosforGAS5. Slutproduktet er en gas,der ikke forårsager belægningerog korrosion. Gassenkan f.eks. erstatte kul ikraftværkerLUFThandling med DFTB om at realisereet 6 MW demonstrations-værk, somaltså nu er klar til drift. Samtidigovertog Dong Energy rettighedernetil teknologien.Temperaturstyring alfa og omegaEn central fordel – og udfordring– ved Pyroneer-teknologien er at styreog holde temperaturen i pyrolysekamreneså lav, så man undgår, atasken smelter og bliver gasformig.Ved at holde asken på støvpartikelformer det nemlig muligt at bevarenæringsstoffer som fosfor og kaliumpå en form, så de kan optages af planterog dermed kan gå tilbage i kredsløbet.Det 6 MW store anlæg forventes atkunne levere 2.000 m 3 gas i timenmed en indfødning af 1,5 ton halm itimen, men frem til sommer er anlæggetunder indkøring og først derefterindbygger man en brænder iAsnæsværkets blok 2, hvor gassenskal indfyres. Her starter den egentligedemonstrationsfase, som forventesafsluttet i 2013-2014, hvorefterDong Energy tager stilling til, hvadder så skal ske med anlægget.Demonstrationsprojektet koster ialt 90 millioner kroner. Energinet.dkhar støttet med 35 millioner ud afden samlede projektsum. jNyt ledende stof opfundet i Norgeelektronik Grafen-forskere i det norske firma Abalonyxhar ved et tilfælde opfundet et svovlholdigt stof, som haren meget kraftig ledningsevne. Det skete, mens de var vedat demonstrere, at de kunne lave tyndfilm med mangeslags belægninger. De ved ikke helt, hvad sulfid-materialetkan bruges til, og det er ikke firmaets mål at kommercialiserestoffet på egen hånd. Men en komponent i fremtidenssolceller er en af de mulige anvendelser, skønner forskerne.De gætter også på, at en videreudvikling af stoffet måskevil kunne erstatte den industrielle brug af det sjældnegrundstof indium til fladskærme i smartphones og e-læsere.En kommerciel erstatning for det gennemsigtige og ledendeindium-tin-oxid kan blive meget rentabel, da der erfor lidt indium til den forventede efterspørgsel. j kkVestas stadig verdens størsteenergI Danmark huser stadig verdens største vindmølleproducent– i hvert fald besatte Vestas førstepladsen på listenved udgangen af 2010, fremgår det af en ny analyseaf de globale markedsandele i vindmølleindustrien i 2010,som det danskejede, internationale konsulentfirma Makehar udarbejdet. Analysen viser også, at konkurrencen erbenhård. Vestas er altså nummer ét, mens kinesiske Sinoveler nummer to, amerikanske GE Wind nummer tre ogkinesiske Goldwind nummer fire. Sinovel har dermedoverhalet GE, og Goldwind har sparket tyske Enercon udaf Top 4. Men som nævnt er løbet meget tæt på de fireførste pladser, idet forskellen mellem nummer ét og nummerfire er på bare to procent-point. I det hele taget var2010-markedet markant præget af kinesiske vindmølleproducenter,der udgør fire af de ti største producenter numod tre året før – og hvor de fleste rykker opad. j sw


10 Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 2011teknologiFaktisk er forstyrrende interferens etsærdeles nærværende fænomen i tvbranchen.Og det bliver kun værre.Debat Når der går bus i tv-signaletFrekvenserAf Mads ArnbjørnRasmussen,Direktør for driftog anlæg,YouSee A/SDet lyder soMnoget fra en andentid, at linje 5A på Nørrebrogade kanslukke tv-signalet, men faktisk erforstyrrende interferens et særdelesnærværende fænomen i tv-branchen.Og det bliver kun værre. Problemeter helt enkelt, at samfundets æter- ogkabelbårne kommunikationsaktiviteteri stadigt stigende grad benytterde samme frekvensbånd. Er der ikkefuldstændigt vandtætte skotter – ellerrettere afskærmning – mellem deto netværk, blander signalerne sig,og resultatet er enten striber og sneeller slet og ret sort skærm på digitaleapparater.I tv’ets barndoMvar interferensproblemerfra anden radiokommunikationofte knyttet til walkie-talkierog radioamatørers sendeudstyr.Dengang var det kun de såkaldteVHF-frekvenser (kanal 2-4 på 47-68MHz og kanal 5-12 på 174-230 MHz)og UHF-frekvenser (kanal 21-69 på470-862 MHz), der blev anvendt til tv.Hullerne mellem kanalpladserne påVHF og UHF blev og bliver anvendttil andre formål end tv. De gamle tvapparaterkunne end ikke indstillestil disse frekvenser, men det kan dei dag, hvor kabel-tv-nettene vrimlermed tv-programmer, bredbåndstjenesterog avancerede interaktive tjenester,som alle lægger beslag på hverderes lille del af frekvensspektret.De såkaldteS-kanaler i kabel-tvnetteneligger i det spektrum, som iæteren er reserveret til andre formålend tv. I princippet dækker S-båndetS1-S10 på 104-174 MHz og S11-S41på 230-470 MHz, og giver altså pladstil et stort antal ekstra kabelkanaler.Samlet distribuereR YouSee i dagomkring 150 forskellige tv-kanaleri blandet analogt, SD- og HD-kvalitet.For at få plads til dem alle benytterYouSee S-kanalerne, og det kansagtens lade sig gøre, så længe kabeltv-nettenebygges med godt afskærmedekomponenter, og de er udførthåndværksmæssigt korrekt. Det er idenne sammenhæng værd at bemærke,at frekvenserne i området 790-862 MHz i slutningen af i 2011 vil blivebortauktioneret til brug for mobiltbredbånd, det såkaldte LTE-net.Det vil medføre den særlige udfordring,at radiosenderne i mobilterminalerne(dongler, telefoner o.lign.) vilkomme endog meget tæt på tv-apparaterne,og at mange apparater faktisker dårligt afskærmet mod indstrålingfra tæt hold.I eksempletmed bybusserne på Nørrebrogadestammer indstrålingen frade tetra-radiosendere, som bussernebruger. Tetranettets mobile enhedersender på 380-385 MHz, mens nettetsbasestationer sender på 390-395MHz. Kabelnettets kanal S30 er placeretpå 374-382 MHz, S31 ligger på382-390 MHz, og S32 ligger på 390-398 MHz. Mobile tetrasendere kanderfor forstyrre de programmer, somligger på S30 og S31 på kabel-nettet,mens tetranettets fast placerede basestationerkan forstyrre programmerpå S32, hvis kabel-tv-installationenikke er tæt.På S30 hARYouSee placeret en digitalmultiplex, som kan indeholde fleretv-programmer – her aktuelt DR1,TV2, DR2 og DR1 synstolket. På S31ligger Kanal 5 i analog udgave. Dissefem programmer vil kunne blive forstyrretaf mobile tetrasendere, hviskabel-tv-installationen er utæt.Vi tør godtgarantere, at vores netværker tæt, og at problemerne medindstråling i stort set alle tilfældesker i de dele af nettet, som kundeneller foreningen selv ejer eller har ansvarfor. Danske husstande har i gennemsnitto tv-apparater, og man skalikke være specielt fiks på fingrene forselv at trække et ekstra kabel og montereet ekstra stik i køkkenet eller soveværelset.Men hvis ikkeantennekablet er dobbeltskærmet,dvs. med både folieog flettet metalstrømpe, opstår dernemt utætheder. Har kablet kun metalstrømpen,kan den blive for åbenved skarpe bøj på kablet, og et stikmed blot en plastkappe er helt utilstrækkeligtskærmet, hvis f.eks. stuenligger i 1. sals højde ud mod en gadebefærdet med busser med tetrasendere.Jeg så gerne,at vi i branchen kunneetablere en fælles mærkningsordning,som kunne hjælpe private medat finde korrekt afskærmede kablerog stik. Indtil da tilbyder vi selv enordning, YouSee Ready, som i øvrigter åben for alle leverandører af antennemateriel.j>> Forkortet – læs hele artiklenog deltag i debatten på ing.dk/k#8upfelektronikbranchen.dkelektronikbranchen.dk udgives afMediehuset Ingeniøren A/Selektronikbranchen.dkoverbeviste migpå ganske kort tidDet virker, når du lægger virksomhedens egne nyhederud på elektronikbranchen.dk. Vores læsere har enprofessionel interesse i elektronikområdet. Det ereffektiv markedsføring, som vores aktive medlemmerkan bruge ubegrænset.Hør mere om dine muligheder:Ring på 3326 5402eller mail salg-brancherne@ing.dkSteen Lauritzen, Product manager,Beatronic Supply”I starten var jeg skeptisk omkring, hvadelektronikbranchen.dk kunne tilføre minvirksomhed, da mange nye net-portalerlover mirakelkure.Men efter at have haft en produktnyhed på i en måned, er detlykkedes elektronikbranchen.dk, på kort tid, at indfri mineforventninger og imponere mig. Det er ikke noget, der skerhvert år! Mange læste vores produktnyhed og gik videre til voreshjemmeside, hvoraf 80% af dem var helt nye besøgende.Derfor blev elektronikbranchen.dk på ganske kort tid en af destørste ’trafikmotorer’ til vores hjemmeside”.


Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 201111Kort nytNy teknik til brintlagring opdagetforskning En ny og lovende teknik til at lagre brint i tankeer netop offentliggjort i forskningsmagasinet NatureMaterials. Teknikken giver mulighed for at forbedre tanksystemetfor elbiler, der drives af brændselsceller i stedetfor af opladelige batterier. Metoden, som er udviklet påBerkeley Lab i Californien, går ud på at lade en tankfuldmagnesiumpartikler opsuge brinten. Det princip er velkendt,og et væsentligt problem er at beskytte det nøgnemetal mod iltning fra den omgivende luft. Men det løserde amerikanske forskere ved at indkapsle de mange nanosmåmagnesiumpartikler i den filtrerende polymer polymethylmethacrylate, som kun er diffusionsåben for luftartenbrint. »Det er meget spændende forskning med nyeideer og med perspektiv i. Jeg har i hvert fald ikke set detprincip beskrevet før,« siger programleder Allan Schrøderfra Risø DTU. Han og kollegerne har længe forsket i problemerneomkring brintlagring. j kkMaersk satser på ny olieteknologienergI Maersk Oil har indgået en samarbejdsaftale medhollandske Netherlands Organisation for Applied ScientificResearch (TNO) i en stor satsning for at øge udvindingenaf olie. De to parter vil fokusere på at udvikle teknologierinden for horisontale brønde, integrerede operationer ogproduktionsoptimering. Maersk Oil har investeret 100 millionerdollars i et udviklingscenter i Qatar, hvor projektetskal foregå. Selskabet har tidligere kaldt de horisontalebrønde for essentielle i udviklingen af Al-Shaheen-feltet iQatar, og det er en af grundene til, at brøndene også vilblive udviklet i det nye projekt. Projektet er i første omgangsat til at løbe i fem år, og Maersk Oil håber at kunnefå nogle brugbare teknologier ud af det, så det kan kørevidere i længere tid. TNO er en uafhængig forskningsvirksomhed,som tidligere har arbejdet sammen med blandtandre Statoil og Shell. j memUSA’s hær slås med fupelektronikElektronik En amerikansk undersøgelseskomité advarernu direkte om omfanget af fupkomponenter i elektronik,der anvendes af det amerikanske forsvar – f.eks. billigekomponenter, der udstyres med kendetegn, der oplyserom, at de kan anvendes til mere avancerede formål. Fupkomponenterhavner i et stigende omfang i amerikanskevåbensystemer, og nu vil senatets militærudvalg have endybtgående undersøgelse sat i gang for at finde ud af,hvordan det går til, at de falske komponenter havner i detamerikanske forsvars våbensystemer. Ud over omfangetaf problemet skal undersøgelsesudvalget også kommemed forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. j trsDataovervågning er eksploderetelektronik Da logningsbekendtgørelsen blev indført somen del af antiterrorpakke II, var forventningerne, at detville føre til 15.000 registreringer om året pr. borger. Mennu skønner brancheforeningen Telekommunikationsindustrieni Danmark, er der reelt sker 100.000 registreringerpr. borger årligt. Det betyder ikke alene, at der bliver registreretlangt flere oplysninger om borgerne end ventet– prisen for den massive logning af internet- og teleforbrughavner hos teleselskabernes kunder, skriver Berlingske.»Logningen bliver ikke betalt over skattebilletten, sådet er selskaberne nødt til at indregne i deres normaleomkostninger. Og i bund og grund er der ikke andre til atbetale end kunderne,« siger direktør Jakob Willer i Telekommunikationsindustrien.j jakENERGI- OG KLIMARIKTIGE BOLIGERKONKURRANSESELVAAG arrangerer enkonkurranse for å skapeboliger som ivaretar energi- ogklimakrav og er innenfor denøkonomiske evne hos folk flest.Samtidig meD forsinkelsen af opsendelsen af næste besætning til Den InternationaleRumstation overtog et nyt hold i mandags kommandoen: CadyColeman, Paulo Nespoli og Dimitri Kondratyev (kaptajn). På billedet her ankommerde med Soyuz TMA-20 til ISS 17. december sidste år. Både Roskosmosog Nasa oplyser, at den udsatte opsendelse ikke vil få betydning for detre astronauters hjemkomst. Foto: NasaFejl forsinker ISS-besætningrumfart Den russiske rumfartsorganisation Roskosmosoplyste tidligere på ugen, at opsendelsen af Soyuz TMA-21med de tre astronauter Andrey Borisenko, AlexanderSamokutyaev og Ron Garan er udsat på ubestemt tid. Opsendelsenvar ellers planlagt til 29. marts med en Soyuzraketfra Baikonur-rumcenteret i Kasakhstan. De tre astronauterskal sendes op til rumstationen for at bo og arbejdeder i fem måneder. Udsættelsen skyldes, at de russisketeknikere under afprøvningen af Soyuz TMA-21-fartøjetfandt en fejl i fartøjets Kvant-V-kommunikationssystem.Rusland har altid været kendt for, at deres bemandedeSoyuz-opsendelser finder sted som et præcist urværk.Nasas talskvinde Kyle Herring oplyser til space.com, at derendnu ikke er fastsat et nyt officielt opsendelsestidspunkt.Hun påpeger, at de russiske teknikere først skal have tid tilat foretage yderligere afprøvninger af fartøjet og efterfølgendeudskifte den defekte del. j taeaDTU: Vi har verdens hurtigste chipForskning DTU-forskere har i USA fremvist resultaterneaf et eksperiment, hvor en siliciumchip konverterer et optisksignal på 640 Gbit/s fra en bølgelængde til en anden.»Det er verdens hurtigste chip,« siger professor Leif Oxenløwe.Han er en af forskerne fra DTU Fotonik, der har ståetbag eksperimentet, som Hao Hu, der er ansat i en postdocstillingpå instituttet, præsenterede ved Conference on OpticalFiber Communications (OFC) i sidste uge. »Teknikkenåbner mulighed for i fremtiden at øge computeres beregningshastighed1.000 gange, så vi i stedet for frekvenseri gigahertzområdet kan komme op på frekvenser iterahertz området,« siger Leif Oxenløwe. j ramFrist for innlevering: 20.august 2011.Samlet premiebeløp erinntil NOK 1.000.000.-.Interessert? Se www.selvaag.noKlikk på «SELVAAGPRISEN»Spørg specialisten - det er det sikrestewww.sikringer.dk S I K R I N GT: +45 86 82 81 75 - et se>>2011 er Internationalt Kemiår – læsom kemien i Danmark i kronikken påing.dk/k#8us6ADVOKATBISTANDEjendomshandler – Erhvervsret – FamilieretSpeciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmerSøg uvildig, personlig rådgivning indenunderskrift på købsaftalenAdvokat Lone Refshammer (H)Rømersgade 9, Postboks 1179, København KTlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dkInternational fagmesse forTekniske tekstiler og fleece materialerpure innovation energy24. – 26. 5. 2011Mødestedet for branchen: Techtextil,den internationale fagmesse i Frankfurt!Løsninger for tekniske tekstiler og fleecematerialer fra hele verden venter dig.Mød beslutningstagere, knyt kontakterog lad dig inspirere af messens visioner.Oplev de branchespecifikke løsninger f. eks.for brugere og producenter af maskinkonstruktioner,kemi- og elektroindustriog for udviklere, designere og indkøberefra industri og handel.Find mere information og adgangskort påwww.techtextil.comdimex@dimex.dktlf. 39 40 11 22Udnyt synergien ved de sideløbendemesser:24. – 27. 5. 201153876-013 • Messe FFM • Techtextil • indu • „Ingenioren“ • 86x200mm/ssp • CD-ROM • ISO-39 CMYK • jk: 22.02.2011 DU: 04.03.2011 Dänemark


12 Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 2011InterviewTæt på Søren Carlsen, managing partneri Novo A/S og formand for Dansk BiotekBiotek-formand:»Biotekbranchen vil fortsat være barsk«Biotekbranchen er hårdtramt og har virkelig brug forpolitisk hjælp, hvis vi skal slåAsien i at udvikle medicin ifremtiden, fastslår formand.FÆRRE BIOTEKSELSKABER SIDSTE ÅRDet samlede antal selskaber i den danske biotekbranchefaldt sidste år. Kun fem selskaber blev grundlagt.25 180BiotekbranchenAf Mette Buck Jensen mbj@ing.dk2010 blev året, hvor antallet af virksomhederi den danske biotekbranchefaldt for første gang i mange år.Otte virksomheder måtte lukke og toblev solgt, mens kun fem nye biotekselskaberså dagens lys – det lavesteantal siden 1998. Dermed er der nuunder 160 biotekselskaber i Danmark.Det viser en opgørelse frabrancheorganisationen Dansk Biotek,der giver manglen på risikovilligkapital hovedskylden.Ingeniøren har derfor spurgt SørenCarlsen, partner i Novo A/S ogformand for Dansk Biotek, hvordanbranchen får vendt udviklingen, forden skulle jo gerne være et af Danmarksvidentunge fremtidshåb.»Politikerne må forstå, at de forsamfundets skyld bliver nødt til at gørenoget for branchen. For biotek er etaf de få felter, hvor Danmark stårstærkt og kan konkurrere med Asien,fordi vi har bygget viden op i årevis påbåde universiteter og i store stærkevirksomheder som Novo Nordisk ogLundbeck,« siger han.Han mener bl.a., at politikerne skalgive flere penge til den offentligeforskning for at styrke feltet og arbejdefor flere aftaler med f.eks. pensionsselskabernefor at løfte udbuddetaf risikovillig kapital til biotek.Kun ca. 20 pct. af regeringens nyevækstpakke må nemlig gå til de videntungeindustrier som biotek.Herudover vil Søren Carlsen haveændret skattereglerne, så små virksomhederkan trække forskningsudgifterfra i skat på forskud i stedet forat skulle vente til de får indtægter.Mange biotekselskaber har nemligkun udgifter de første mange år.Men er biotekbranchen virkelig såstærk, når nu den har brug for hjælp?»Ja, men selskaberne er sårbare iden tidlige fase – den amerikanskebiotekbranche var heller ikke blevetså stor uden offentlig støtte, og skatteordningenfindes f.eks. allerede ien lang række af de lande, vi konkurrerermed som USA og England.«Søren Carlsen mener også, at biotekbranchenvil kunne blive endnustærkere de kommende år.»Forhåbentlig er verdensøkonomienpå vej op nu, og samtidig har vi nunogle erfarne folk, så jeg tror på, at vikan få en ny stærk generation af selskaber.I perioden 2000-2003, hvorder var masser af risikovillig kapital,havde mange af entreprenørerne ikkeprøvet at starte biotekselskaber opfør, så der var mange begynderfejl,men nu står vi bedre rustet.«Biotekbranchen i USA står ogsåbedre, fordi den har en længere historie,så der har været flere cyklussermed op- og nedture, påpeger han.20151050Indtil 1987198819891990199119921993Antal selskaber oprettetREKORDMANGE LUKNINGER AF BIOTEKSELSKABER1994Samlet antal selskaberAntallet af lukninger af danske biotekselskaber har været støt stigende deseneste år. De ti lukninger i 2010 dækker over otte reelle lukninger og to opkøb.121086420Gennemsnit199519961997199819992006 2007 2008 2009 2010»Investorer og entreprenører i USAbliver ikke så bange, fordi der kommeren periode med tilbagefald, fordet har de prøvet før, i modsætningtil her, hvor vi ikke har prøvet det før,og nogle investorer nu er bange for atbrænde fingrene igen.«Er mængden af kapital ikke barekommet ned på et fornuftigt niveau?»I 2000-2003 var der nok for mangelykkeriddere, der bare satsede påen hurtig gevinst uden at have denstore forstand på det, så det er heltfint, at der er en naturlig udskillelse.Men problemet er, at en del af de mereseriøse fonde også er forsvundet.«Stort eksportområdeDet er også for de store farmaselskabersskyld, at de små biotekselskaberskal hjælpes, påpeger Søren Carlsen,for sammen med universitetsforskningenskaber de et dynamisk felt,hvor farmaselskaberne i høj gradhenter medarbejdere og ideer.»Så hvis Novo Nordisk og de andreskal bevare de store forskningsbaser iDanmark er det her miljø ekstremtvigtigt,« understreger han.Han henviser til, at lægemidler eren af Danmarks absolut største eksportvarer,da den udgør knap 10 pct.af den samlede danske eksport. I2010 steg eksporten med 22,5 pct. ognåede op på 52 mia. kr., og Søren200020012002Carlsen påpeger, at efterspørgslen pålægemidler ikke er påvirket af krisen,men derimod stiger i takt med, at derbl.a. kommer flere ældre.Men eksporten skyldes især de storesom Novo Nordisk og Lundbeck ogi meget lille grad de små biotekselskaber,for de har endnu ikke mangeprodukter på markedet.»De lider lidt under, at det tager sintid at udvikle og teste lægemidler, ogat der har været en del skuffelser fraNeurosearch, Pharmexa og andre.Når man går ind i fase 1 er der kun 10pct. chance for, at det bliver til et produktpå markedet, så der skal jo værenogle skuffelser. Men der er ogsåkommet produkter på markedet– f.eks. har Genmab og TopoTargetfået cancermidler markedsført.«Vil der komme mere på markedet?»Ja, der er flere produkter på vej.Symphogen, der netop har rejst 100mio. euro, har cancerprojekter i fase2, Zealand Pharma har en GLP-1-varianttil type 2 diabetes, SantarisPharma har et spændende hepatitisC- virusprodukt på vej og Neurosearchhar produkter på vej inden forcentralnervesystemet. Danmark harfaktisk tredjeflest produkter i kliniskudvikling i Europa, men lægemiddeludviklingtager tid, så man skal ikkeforvente, at der kommer en stor bølgepå markedet de næste par år.«2003200420052006200720082009201016014012010080604020Kilde: Dansk Biotek · Grafik: LGJMen kapitalmanglen betyder ogsådøden for potentielle produkter.»Det er altid sundt at kigge kritiskpå porteføljen, men vi går også heltklart glip af nogle spændende ting, forpga. pengemangel bliver selskabernenødt til at fokusere benhårdt på det,der er kommet længst, og skære demere risikofyldte projekter fra.«0Søren CarlsenFormand for brancheorganisationenDansk Biotek og managing partner iNovo Seeds og Novo Ventures.Begyndte som forsker i Novo Nordiski 1979 og blev vice president for bioteknologii 1986. I 1991 etablerede hanNovozymes-divisionen, og fik i 1994ansvaret for de 400 forskere i enzymforretningensom corporate vice presidentog chief science officer.I 2000 flyttede han til Novo A/S for atetablere Novos nye ventureaktiviteterNovo Seeds og Novo Ventures, der investereri nye og etablerede biotekselskaber.I bestyrelsen for bl.a. biotekselskaberne7TM Pharma, PTC Therapeutics ogSantaris Pharma.Outsourcer til AsienDen voksende erfaring og mangel påkapital har også ændret branchen.»Omkring år 2000 troede mange,at de små garagevirksomheder villevokse til nye Novo Nordisk’er, mensådan gik det ikke. Virksomhederneudvikler i stedet produktkandidaternetil et vist niveau, og så bliver desolgt til farmavirksomheder.«Det betyder også, at virksomhederneer væsentligt mindre i dag.»Tidligere havde virksomhederneen masse ansatte og lavede alt fra kemiog screeninger til produktion selvNu får man lavet kemiske bibliotekerosv. i Kina og Indien, men forhåbentligvil den basale forskning og de merestrategiske dele blive her.«De medicinske områder, der arbejdesmed har også ændret sig markant,påpeger Søren Carlsen.»I år 2000 interesserede alle de storeselskaber sig kun for produkter,der ville sælge for mindst en mia. dollarom året, men tiden har vist, at detikke er bæredygtigt, for patenterneudløber, og det er svært at finde nyeblockbusters. Sjældne sygdomme erderfor begyndt at blive interessante,da der ikke er konkurrerende behandlinger,og offentlige ordningergør, at man kan få godkendelse hurtigere,højere priser og opretholde eksklusiviteti længere tid.«Et eksempel er danske Orphazyme,der arbejder med sjældne genetiskesygdomme og møder stor opmærksomhedfra udenlandske investorer.Hvor er branchen om fem-ti år?»Udskilningsløbet, som vi har setde seneste år, vil fortsætte, så det vilvære en rimelig barsk branche, menjeg tror også, at Danmark fortsat vilvære blandt de bedste i Europa, forjeg håber, at bl.a. pensionsmidlernekommer ud at arbejde.«Så den er ikke ved at uddø?»Nej, slet ikke. Den har været gennemen lidt hård periode, men jeg erganske optimistisk, for godt nok startervi færre virksomheder, men kvalitetenaf dem er gået op. Men politikernebør løfte blikket og se, hvor storopmærksomhed området har i andrelande, hvor branchen end ikke står såstærkt som her. Vi skal forsvare voresstærke position, for hvad enten Danmarker med eller ej, vil der blivepostet en masse penge i området.« j


Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 201113Læs mere om det danske>>genprojekt på ing.dk/k#8upvPolitikere: Vi skal have debat om dansk genbankPå Christiansborg kan politikernegodt se ideen i atkortlægge danskernes gener,men de vil ikke umiddelbartsikre særlige penge til det.GensekventeringAf Mette Buck Jensen mbj@ing.dkPolitikerne er umiddelbart positiveover for at gensekventere den danskebefolkning, så forskere og virksomhederkan finde sammenhænge mellemgenvariationer og f.eks. hvilke sygdommeman får samt hvilke behandlinger,der virker på den enkelte.Som Ingeniøren fortalte i sidsteuge, kan det blive et dansk erhvervseventyr,da vores unikke patientjournalersammen med genkortlægningvurderes at lokke medicinalvirksomhedertil fra hele verden.Første skridt til et center og en platform,der kan gøre det muligt, er netoptaget med en bevilling på 86 mio.kr. fra Højteknologifonden samt 60mio. kr. fra kinesiske BGI, der er verdensstørste gensekventeringscenter.Minister for videnskab, teknologiog udvikling Charlotte Sahl-Madsen(K) vil gerne lade sit genom være endel af en biobank, som forskere ogvirksomheder kan gå på opdagelse i.Og hun tror på, at der er store erhvervsmulighederi en genbank.»Jeg er enig med Højteknologifondeni, at der er et betydeligt potentiale.Det er også en stor anerkendelse,at BGI har lagt deres europæiske hovedkvarterher,« siger hun.Men hun er ikke enig i, at politikerneskal give særlige midler til at gensekventeredanskerne og analyserede mange data, som bl.a. administrerendedirektør for lifesciencevirksomhedenExiqon Lars Kongsbak efterlystei Ingeniøren i sidste uge.»Vi er allerede på banen i forhold tilat skabe de økonomiske rammer.Højteknologifonden har givet penge,og der er bestemt skabt rammer for,at forskerne kan få yderligere midlertil projekter som dette fra forskningsrådene.Jeg er overbevist om, at danskeforskere i samarbejde med virksomhederkan lave gode ansøgningertil forskningsråd og EU.«Hun understreger, at det er et rigtiggodt princip, at det er rådene, dervurderer projekterne og uddeler midlertil de bedste, for det er godt medsådan en armslængde til politikerne.Vi er åbne over for forslaget,men der er ikke en afklaretholdning til de etiskespørgsmål.Marianne Jelved, forskningsordfører,Radikale VenstreMen forskere og erhvervsledere så gerne,at I kom på banen med en politiskvision for dette – vil du ikke det?»Jeg har gjort, hvad jeg kan. Siden2006 er forskningsbevillingerne blevetøget med 40 pct., og vi har prioriteretsundhed som et af tre strategiskeområder under globaliseringsmidlerne,«siger Charlotte Sahl-Madsen.I forhold til de etiske spørgsmålhenviser hun til de eksisterende videnskabsetiskekomiteer, der skalsikre, at biomedicinske forskningsprojektergennemføres forsvarligt.Offentlig debat er afgørendeDen nyvalgte videnskabsordfører hosVenstre, Per Bisgaard, synes umiddelbart,at det ser meget spændendeud, og vil anbefale en optimistisk ogpositiv tilgang til sagen.»Jeg ser meget positivt på at gensekventeredanskerne, da der er absolutflere positive end negative momenterved en sådan registrering. Jeg er enigi, at man kan starte med specifikkepatientgrupper og derefter arbejdesig igennem hele befolkningen, mendet er vigtigt, at vi inden start får enfolkelig debat om emnet – lig diskussionenom organ- og bloddonation.«De erhvervsmæssige perspektivertror han i høj grad også på.»Jeg er overbevist om, at det vil kunnelokke flere virksomheder til landetog selvfølgelig virke motiverende fordem, der allerede er her. Med det fundament,som allerede er etableret medden store bevilling fra Højteknologifondenog den interesse, som også detkinesiske firma har, så må der væremuligheder for at bygge ovenpå.«Han er dog forbeholden over forhurtigt at tilføre flere midler til feltet.»Større offentlige investeringer ersikkert på sigt nødvendige, men hervil jeg være lidt tilbageholdende, indtiljeg har overblik over, hvilke muligheder,der findes i dag og evt. hvilkekommercielle interesser, der opstår,«siger han.Forskningsordfører hos RadikaleVenstre, Marianne Jelved, mener, atder er behov for en grundlæggendeoffentlig drøftelse af vilkår og etik.»Vi er åbne over for forslaget, mender er ikke en afklaret holdning til deetiske spørgsmål, der melder sig,som f.eks: Skal en borger, der får konstateretet gen, der medfører sklerose,have denne meddelelse, og skalhun give sit forsikringsselskabo.lign. besked? Hvilke regler skal deri øvrigt være for brugen, og hvilkenindsigt skal man selv have?« jpH-måling45 56 06 56Annoncér på Transport-siderne i uge 15Med en annonce på Ingeniørens Transport-sider i 1. sektion får dukontakt til 147.000 teknologisk interesserede, hvoraf 13.000 harindkøbs indflydelse inden for transport og logistik.I uge 15 går vi i dybden med temaet:Kilde: Index DK/Gallup 2H2010Cargo of RFID• Gennemgang af de nyeste teknologier, værktøjer og tendenser,som tilsammen danner state of the art inden for transport oglogistikhåndtering.• Fortælling om en række af de teknologisk mest interessanteprojekter, der enten allerede er i drift eller i det afsluttende udviklingsstadie– fortalt gennem forskere og branchens egne folk.Deadline for annoncebestilling1. aprilKontakt din konsulentpå 3326 5300


Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 201115meta scienceJORDENS VANDCYKLUs kontrollerertemperaturen og vinden,skyerne og nedbøren. Nyforskning viser, at en fordoblingaf CO 2 -niveauet i atmosfærenfår landplanter i subtropiskeegne til at transpirere halvtså meget. Det vil betyde højeretemperatur i skyggen af beplantning,mindre skydannelseog mindre nedbør. I det langeløb kan det resultere i meretørre kontinenter.Af Jens RamskovPh.d., journalist på Ingeniørenjr@ing.dkFor mange ph.d.er?I Danmark uddanner vi flere end 2.000 ph.d.er om året– dobbelt så mange som for otte år siden. ‘Lige nu uddannervi måske flere ph.d.er, end vi ved, hvad vi skal stille opmed,’ skrev Jens Christian Djurhuus og Peder Andersen– henholdsvis formand og næstformand i Det Frie Forskningsråd– for nylig i Politiken. Også i udlandet erkenderflere, at produktionen af ph.d.er er alt for stor – hvis denalene skal mætte den efterspørgsel, som forskningssektorenrepræsenterer. Bethany Halford fra Chemical & EngineeringNews har eksempelvis kortlagt, at USA uddanneralt for mange ph.d.er inden for kemi.I The EconomisT spørges der forsigtigt, om det egentliger særlig kompetencegivende at gennemføre et ph.d.-projekt,hvor man lærer at skrive laboratorierapporter, gennemførevidenskabelige præsentationer og lave seks månederslitteraturundersøgelser i en verden, hvor teknisk videnhurtig skal tilegnes og præsenteres til et bredt publikum.se vand- og ismagasiner i havbund ogpå polerne.Det er svært at forudsige, hvordanændringer i en del af den hydrologiskecyklus vil påvirke de andre dele,og man har endnu ikke fundet nogenordentlig metode til at rekonstrueredynamikken ud fra historiskedata.Modeller for fremtidenLammertsma og de Boer har derforforsøgt sig med en teoretisk model,der forsøger at forudsige, hvordanlandplanters transpiration vil ændresig, når som CO 2 -koncentrationen stigermere og mere i atmosfæren.Hvis et egetrækun har2/3 af sinestomata, vildet alt andetlige ikkelængere væreså køligtat stå underen varmsommerdag.Modellen viser, at en fordobling afCO 2 -niveauet til 800 ppm vil reducerefluxen af vandtilførslen fra subtropiskelandplanter til atmosfæren med60 Watt pr. kvadratmeter, hvilket svarertil halvdelen af den samledemængde vand tilført til atmosfærenvia transpiration og fordampning.Heldigvis findes der også visse negativefeedback-processer, der eventueltkan kompensere for de klimatiske effekteraf det reducerede antal læbeceller.En øget koncentration af CO 2kan få skove til at vokse tættere og optagemere CO 2 via bladene, dog kuntil en vis grænse, fordi en tættere bevoksetskov vil have svært ved at optagemere kulstof, da den vil have mereskygge og mindre fotosyntese pr.kvadratmeter.Desuden vil en øget fotosyntesemåske blot øge stofskiftet i stedet forat fiksere kulstof i jorden og i træmassen.Simulationer har vist, at en fordoblingaf CO 2 -koncentrationen i atmosfærenmaksimalt vil øge biomassenpå landjorden med 10 procent,svarende til en øget transpiration fratrætoppene på fem procent. Sammenlignerman dette med et fald på50 procent fra reduktionen i læbeceller,bliver det tydeligt, at landjorden ide subtropiske egne vil blive mere ogmere tør, jo mere CO 2 vi udleder. jJeg har den opfattelse ,at man aldrig kan vide for meget,og det altid vil være intellektuelt givtigt for den enkelteperson – og dermed på et eller andet niveau også forsamfundet – at gennemføre et ph.d.-projekt. Jeg ved også,at universitetssektoren lever højt på, at ph.d.-studerendeer billig arbejdskraft på samme måde, som mediebranchenlukrerer på billige journalist-praktikanter. Der kanaltså også være driftsøkonomiske fordele ved, at så mangesom muligt går i gang med en ph.d.-uddannelse, menud fra en samfundsmæssig betragtning vil det være etspild af ressourcer at masseproducere ph.d.er. Der må findesen optimal ph.d.-produktion. Hvad den lige præcis er,kan være svært at vide – det var måske et ph.d.-studiumværd at undersøge. Min hypoteseer dog, at vi tidligere uddannedefor få ph.d.er men nuuddanner for mange.Jeg vil hævde, athan – som jeg selv– er en person,som samfundethar spildt kronerpå at uddannetil ph.d.Nogenlunde regelmæssigtlader jeg mig pleje af veluddannedepersoner, der har diplompå deres kunnen. De hardet til fælles, at de begge er godehåndværkere. Den ene –min tandlæge – har desudenen ph.d., det har den anden –min frisør – ikke. Det har jegdet egentligt fint med, for først og fremmest er jeg gladfor, at de kan deres kram.det havde også krævet et exceptionelttalent og en kæmpe træningsindsatsfor som sort at få foden inden for i enellers traditionel hvid sport.Solidt håndværk»Tesen om, at minoriteter må kæmpehårdere for at opnå politisk repræsentationer ikke ny, men det er mig bekendtførste gang, at det bliver undersøgtpå denne måde og overraskende,at man finder så stor en effekt,« sigerprofessor i statskundskab ved SDUUlrik Kjær om undersøgelsen, somhan kalder ‘solidt håndværk’.»Hvis man gennemførte et tilsvarendestudie i Danmark, ville mit gæt være,at vi kunne finde noget af det samme.De kvinder, der sidder i Folketinget,har måttet kæmpe mere for det ogderfor er de nok også lidt ‘tough ere’ pånogle områder, men forskellen er blevetmindre,« vurderer han.Det er migbekendt førstegang, atdet bliverundersøgtpå dennemåde ogoverraskende,at manfinderså storen effekt .Ulrik Kjær,professor,SDUForskellene på det amerikanske ogdet danske politiske system gør dogdokumentation vanskelig. Især gørprocedurerne for fremsættelse aflovforslag og afstemning i Folketingetdet svært at vurdere, hvor effektivede to køn er.»Partidisciplinen ødelægger detlidt for os. Vi har ikke solide mål for,hvad det enkelte folketingsmedlemleverer. I USA kan man kigge på afstemningsadfærd– det får man intetud af her,« forklarer Ulrik Kjær.På et punkt findes der dog data,der indirekte dokumenterer endansk Jill Robinson-effekt.»Hvis man kigger på det danskefolketing, så har kvindelige folketingspolitikerei perioden 1918-2001været systematisk bedre uddannetend mandlige. Og det skal holdes opimod, at kvinder – især i starten afperioden – generelt haltede betragteligtefter mændene, når det gjaldt uddannelse,«forklarer Ulrik Kjær.Om kvinder i dansk politik måkæmpe med samme fordommeblandt vælgerne som deres amerikanskemedsøstre, ved man heller ikke. Iden internationale litteratur taler manom et ‘glasloft’ inden for ligestilling.Det vil sige, at nok accepterer man politiskrepræsentation af kvinder på lavereniveauer, men når det drejer sigom de allerhøjeste poster, så støderkvinder ind i dette glasloft. Den forestillingmener Ulrik Kjær dog er blevetskudt ned i de seneste årtier, i taktmed at flere og flere partier har fåetkvindelige partiformænd. j‘The Jackie (and Jill) Robinson Effect:Why Do Congresswomen OutperformCongressmen?’ af Sarah Anzia ogChristopher Berry, næste nummer afAmerican Journal of Political Science.Min frisør har ordnet mine få lokker i mange år, og huner en sand informationscentral om, hvad der sker i lokalsamfundetog kan endda nogle gange fortælle mig,hvor jeg vil blive inviteret til påskefrokost, før jeg selv veddet. Hun har en masse viden, som hun omhyggeligt indsamlerog uddeler til kunderne i stolen. Min tandlægeved også en masse, men vi har noget sværere ved at haveen interessant dialog under den obligatoriske tandrensning.Han har foreløbig kun haft ansvaret for minetænder et par år. Han overtog det, da han samtidig overtogmin gamle tandlæges praksis. Da den gamle tandlægetilmed stolt meddelte, at han selv havde uddannet dennye på tandlægehøjskolen, så tænkte jeg, at risikoen nokvar mindre ved at blive overtaget end ved at skulle findeen helt anden ny tandlæge. Jeg er da også blevet yderst tilfredsmed min nye tandlæge. Og så har han altså tilmeden ph.d.Min tandlæge bruger åbenlyst sin ph.d. markedsføringsmæssigt– som et kvalitetsstempel – men jeg trornu ikke, at mange af hans kunder har den samme opfattelse– det havde i hvert fald ingen betydning for mit valgaf ham som tandlæge. Jeg er rimelig sikker på, at han villevære en lige så god tandlæge foruden. Jeg vil hævde,at han – som jeg selv – er en person, som samfundet harspildt kroner på at uddanne til ph.d. j


Her er din nye Version2 AppHent den i dag og få it-nyhederog blogs til din iPhoneVersion2 App kan hentes gratis iApp Store.It-nyheder for dig, som kræver lidtmere. Holder dig up-to-date heledagen.Vi har nogle af Danmarks bedsteit-eksperter. Følg den intensivedebat på blog-siderne.Læs mere om CloudComputing-løsningeri Partnerzonen.Hent din Version2 App her.Om kort tid også til Android.


Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 201117tema: byggeri |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||femerntunnelenComputerstyrede lysmotiver af f.eks. trækfugle med baskende vinger skal gøre turen gennem Femerntunnelen til en behagelig oplevelse og hjælpe bilisterne med at orientere sig. Illustrationer: Femern A/SRød og orange er bandlyst i tunnelenNye fremadstormende lysteknikkerog computerstyredemotiver er blandt de virkemidler,der skal bryde monotonieni Femerntunnelenog hjælpe bilisterne med atse, hvor langt de er nåetgennem det 18 kilometerlange rør.tunneldesignAf Birgitte Marfelt bim@ing.dkHører du til dem, der dukker hovedet,kniber øjnene sammen og mærkeret dyk i dit almenbefindende, nårdu bevæger dig ind i en lang, klaustrofobiskbjergtunnel uden nævneværdigbelysning, kan du se frem til,at Femerntunnelen bliver en megetanderledes oplevelse.De nyeste lyssætningsteknologiervil blive taget i brug, for at trafikanternekan køre gennem den 18 kmlange tunnel uden ubehag, fortællerdesignchef, civilingeniør Kim SmedegaardAndersen. Han var også involvereti designet af den 3,5 km langesænketunnel under Øresund.Når bilisterne om 9-10 år nærmersig tunnelen fra den danske side, vilde køre ned i en græsbevokset dal.Oven over tunnelåbningen liggerkontrolcentret, hvis tag fra bilisternesperspektiv vil se ud som en vandretforlængelse af den blå horisont.Solskærme i tunnelens indgang sørgerfor, at åbningen altid er belyst, ognår mørket falder på, vil lyset strømmeud fra kontrolcentret, så trafikanternekan se, at der er mennesker påvagt, som passer på dem.Regnbuens farver minus rødNede i tunnelen vil monotonien blivebrudt af tre zoner med lysrum. Påhalvanden kilometer lange strækningerkommer lyssætningen til at adskillesig fra resten af strækningen.Med 110 km/h er det bare ti minutterskørsel, som Kim Smedegaard Andersensammen med tunnelprojektetsarkitekter deler ind i lyszoner.»Vi arbejder med regnbuens farver,men eftersom det ikke må forstyrretrafikken og få folk til at tænkepå brand eller uheld, er rødt og orangebandlyst. Vi deler den grå tur igennemtunnelen op i regnbuens andrefarver, så tilkørsel og nedkørsel er igrønt. Når man er i det gule felt, vedman, at midten er nået. Og i det blåhar man fornemmelsen af, at man nuer på vej op igen,« fortæller han.Lysende betonSamtidig skal forskellige motiver giveen oplevelse uden dog at forstyrretrafikken.»I skitseprojektet viser vi flyvendefugle. Det er jo oplagt, når det nu erfugleflugtslinjen. Det kan laves grafiskmed levende lyssætning vedhjælp af LED og nogle bånd, somman kan få til at give effekten af foreksempel baskende gæs,« siger KimSmedegaard Andersen.Det bliver et computerstyret system,der kan ændre farver og fuglemotivtil andre egnede motiver, der spillerpå de værdier, tunnelen vil stå for,som for eksempel kultur, møder ogbyliv – men igen uden at distrahere.Allerede i dag findes forskelligeteknikker, der fra sekund til sekundkan ændre en stor bygnings facademed LED-lys på den ene side drevetaf solceller på den anden. Men udviklingeninden for lysteknikker stormeraf sted, også laserteknologi oglysfiber. Kun fantasien og pengekassensætter grænser for udsmykningen.»Noget af det, vi kigger på, er indstøbtelysfibre, hvor et 2x2 meter betonpanelmed 200 fibre indstøbt serud som om, betonen lyser. Vi har ikkelagt os fast på noget, men undersøger,hvilke løsninger der findes på voresvision,« siger designchefen.»Hensigten er at variere lyssætningen,så ikke to gennemkørsler bliverens og afpasse det efter årstider osv.Når det er digitalt og dynamisk, kanman jo forestille sig hvad som helst.«Inspiration fra Sverige og NorgeDesignchefen og hans folk har bl.a.ladet sig inspirere af lyssætningen inorske og svenske tunneler.»De løsninger, der nu ligger i skitseforslaget,er ikke noget, vi har gåetog fundet på. Vi og vores arkitekterhar fået inspiration fra blandt andetden 24,5 kilometer lange Lærdalstunneli Norge, « fortæller Kim SmedegaardAndersen.Den norske forskningsinstitutionSintef har designet Lærdalstunnelenslyssætning efter testkørsler i simulatorog hjælp fra både lyskunstnere,filmskabere og arkitekter. Tunnelenblev forsynet med tre storefjeldhaller, der med lysets hjælpskulle give bilisterne en oplevelse afat se dagslys og altså være på vej ud aftunnelen og ind i den næste. Tunnelenblev inddelt i fire lige store dele,hvilket gør det lettere at orienteresig.Projektledelsen henter også inspirationi Sveriges længste vejtunnel,på 4,6 km, der blev bygget for syv årsiden som en del af den i alt 6 km langeetape af Stockholms ring, der gårunder navnet Södra länken.»Når man første gang kører igennemStockholms ring, bliver manvoldsomt imponeret. På lyssætninger de ledende i Skandinavien. LysetHensigten er at variere lyssætningen,så ikke to gennemkørslerbliver ens.Kim Smedegaard Andersenbliver ikke bare brugt til at give trafikanterneen oplevelse, men også så dekan identificere, hvor de er,« siger projektdirektørSteen Lykke, der selv harsænketunnelerne under Bosporusstrædetog Øresund på samvittigheden.Snyder sanserneIfølge Steen Lykke er det svært for bilister,der kører igennem en tunnel,at orientere sig om, hvor langt de erkommet:»Sådan er det allerede i tunnelenunder Øresund. Personligt har jegden opfattelse, at jeg kører nedadmod udgangen, hvilket skyldes, at lyset– ligesom linjerne i perspektivtegning– samler sig bagud. Men mankører jo rent faktisk opad.«Tricket, når man vil markere midtenaf tunnelen, er at snyde sansernemed forskelligt farvede lysportalerundervejs, forklarer han.»Indtil det dybeste punkt vil manmed konstant hastighed opleve, atportalerne kommer tættere og tættere,mens man efter midten fornemmer,at man er halvvejs og på vej modnoget, der ser anderledes ud, fordiportalerne nu kommer med større ogstørre afstand,« siger Sten Lykke.Ud over arbejdet med lyssætningenvil også tunnelens paneler og vejbaneblive holdt i så lyse toner, somdet er muligt, når der også skal tageshensyn til friktion og evnen til atdræne vand og holde vejbanen ren. jFemern a/s henter inspiration til lyssætning af Femertunnelen overalt i verden. Fra venstre: Bund Sightseeing Tunnel i Shanghai, Qinling Zhongnan Tunnel i Kina og Södra länken-tunnelen i Stockholm.


20Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 2011KARRIERENår vi i større omfang har personbåren viden, kommervi ikke bagud med at revidere den, fordi det er forankrethos en person. Anne Marie FlenstedVejdirektoratet gørmedarbejdernetil databaserFor at spare tid på evindeligeopdateringer har Vejdirektoratetsanlægsdivisionsendt videndatabasen påslankekur og lader nu istedet medarbejderne søgeviden hos de faglige eksperterblandt kollegerne. Dethar krævet en forstærkningaf de faglige netværk.videndelingAf Lene Wessel lw@ing.dkFrisk og nyttig viden risikerer hurtigtat visne og blive ubrugelig, når denbliver skrevet ned og lagt i en database,og samtidig er det svært for denenkelte medarbejder at få overblikover, hvad der er ny og nødvendig videni databasen. Ikke mindst i en organisation,hvor det er medarbejdernesviden, der er omdrejningspunktet.Det er et par af årsagerne til, at VejdirektoratetsAnlægsdivision forhalvandet års siden satte en ny strategii værk, som flytter viden fra papirtil personer, forklarer Anne MarieFlensted, der er projektleder for videnhåndteringsstrategien:»Som videnbaseret virksomhed erdet vigtigt, at vi har den nødvendigeviden. Hvis der kommer en ny lov påmiljøområdet om f.eks. faunapassager,så kan det betyde, at vi skal ændrepå forhold i flere af vores anlægprojekter,og det kræver, at voresmedarbejdere har adgang til den nyeviden.«Forpustet kapløbTidligere blev al viden skrevet ned iinstruktioner og vejledninger ogsamlet i en elektronisk database. Problemetvar bare, at ny viden strømmerind i organisationen som en uudtømmeligkilde, og derfor er det nærmestumuligt at holde den nedskrevneviden opdateret.»Det var et forpustet kapløb, hvor vibrugte meget tid på at skrive ændringerind. Og så snart vi havde ændreten instruktion, kunne der komme enny lov. Derfor brugte vi meget tid påat opdatere, samtidig med at flere ogflere instruktioner blev forældede,«siger Anne Marie Flensted.Konsekvensen var, at der var ting iprojekterne, som måtte laves om, fordimedarbejderne ikke havde haft adgangtil den nyeste viden.»Der kunne opstå fejl, fordi medarbejderneikke havde opdateret videnom, hvordan de skulle handle i en giversituation. Vi følger naturligvis heletiden op og kvalitetssikrer, så vi opdagedefejlene, men det er jo ikke denmest effektive måde at arbejde på,«konstaterer hun.Database på kurVejdirektoratets opskrift på mere effektivvidenhåndtering er at givemedarbejderne og de faglige netværken mere fremtrædende rolle og sendevidendatabasen på slankekur, forklarerproceskoordinator Dorthe HessellundHansen.Som led i den nye videnhåndteringsstrategier hun udnævnt til ‘videnambassadør’,en titel og en opgavehun har fælles med syv kolleger iden 270 mand store anlægsdivision.Som videnambassadør er det hendesopgave at hjælpe de faglige netværkmed at få styr på den viden, derfindes: Hvad skal gemmes i den elektroniskedatabase, og hvilken videnhåndteres bedst, hvis den forankreshos en medarbejder.»Tidligere havde vi et kvalitetssystemmed omkring 300 dokumenter,og der var en tendens til, at vi fór i penalhusetfor at skrive en arbejdsgangned på papir, lige meget om det kunvar relevant for fire personer. Det togoverhånd, og det kan man ikke holdeved lige. Nu reflekterer vi i højeregrad over, hvor væsentligt det er, oghvem der skal vide noget om en givensag. Har en anden kollega så brug forviden om emnet, henviser vi til eksperten,«siger Dorthe HessellundHansen.Spørg en ekspertAlene i anlægsdivisionen er der omkring30 faglige netværk, f.eks. netværkfor afvanding, ekspropriationog projektledelse. Det er de enkeltenetværk, der afgør, hvilken viden derbør gemmes i databasen, og hvad derligger bedst hos en ekspert.På en såkaldt ‘netværkskanal’ kanman slå de faglige eksperter op, ogideen er så, at man i stedet for at lede idatabasen efter et dokument, kontakterden ekspert, der ved noget om emnet.Derfor har medlemmerne af defaglige netværk pligt til at følge med iny viden på deres fagområde, forklarerAnne Marie Flensted:»Det bliver mere synligt, hvor mankan hente viden, og når vi i størreomfang har personbåren viden, kommervi ikke bagud med at revidereden, fordi det er forankret hos en person.Så det bliver nemmere at brugeden viden, fordi vi ved, hos hvem vikan hente den.«Umiddelbart skulle man tro, at netoppersonbåren viden er mere usikkerend en videndatabase, som aldrigforlader arbejdspladsen, men blot deraltid er minimum to personer, somhar ansvar for et bestemt område, giverdet ikke problemer, fortæller AnneMarie Flensted og tilføjer, at denpersonbårne viden holdes opdateretdels gennem netværksdeltagerne,dels gennem sidemandsoplæring ogdels gennem mentorordninger:»Det sidste betyder, at vi har længerevarendelæringsforløb, hvor en erfarenmedarbejder bliver mentor foren kollega over et år eller to, f.eks. vedat sætte dem på samme projekt – enslags mesterlære.«Fra eksempelsamling til netværkProjektleder Janie Winther Ipsen eren af dem, der ser fordele ved, at vidennu oftere formidles mundtligt.Hun er medlem af det faglige netværkfor projektledelse, som er ansvarligfor at udvikle anlægsdivisionensprojektledelsesmodel, vejledningerog projektledelsesværktøjer.Hun og de otte andre projektledere,der sidder på kontoret i Skanderborg,er begyndt at mødes en gangom måneden for at evaluere deresprojekter og dele erfaringer.Skal man som projektleder i gangmed et nyt projekt, er det nu også slutmed blot at læse instruktioner og ellersslå op på nettet, hvis man er i tvivlom noget. I dag sætter tre-fire projektlederesig sammen og får hjælpfra en erfaren projektleder, når def.eks. skal i gang med et nyt projekt.»Når det sker via mundtlig kommunikation,får vi en ensartet projektstart.For mig har det helt præcistbetydet, at jeg får kendskab til, hvadde andre projektledere laver, og det erdet dejlige ved koordinerende møderi stedet for web. Før havde vi eksempelsamlinger,men nu bruger vi i stedetnetværket til at finde ud af, hvemder har den nyeste viden,« fortællerJanie Winther Ipsen.Præcis viden til konsulenterSamtidig med at mere viden er forankrethos medarbejderne, er anlægsdivisioneni fuld gang med at opdatereog slanke sin database Viden Web,så den kun rummer det, der mesthensigtsmæssigt lagres på den måde.Det betyder bl.a., at dokumenternekrymper i størrelse, navnlig de administrativeprocedurer, hvor videner blevet langt mere personbåren.Men der er også viden, som stadigskal være tilgængelig på webben, forklarerDorthe Hessellund Hansen:»Når det gælder de faglige beskrivelser,er vi nødt til at have mere detaljeredebeskrivelser, fordi vi har mangekonsulenter, som ikke ved, hvad viplejer at gøre her i Vejdirektoratet.«Foreløbig er det kun de 270 medarbejderei anlægsdivisionen, som harværet omfattet af den nye videnstrategi,men Vejdirektoratets direktionhar besluttet, at den skal udbredes tilhele den 900 mand store organisation.jud af databasERNE og ind i hovederne. Det er den korte version af Vejdirektoratetsvidenstrategiprojekt, som videnambassadør Dorthe Hessellund Hansen (t.v.),Anne Marie Flensted, leder af videnstrategiprojektet i Vejdirektoratets Anlægsdivision(t.h.) og projektleder Janie Winther Ipsen (i midten) alle er dybt involveret i.Målet er at forbedre videndelingen i organisationen.Foto: Das BüroFem barrierer for videnI en videnorganisation som VejdirektoratetsAnlægsdivision er det afgørende,at viden flyder frit. Her er fembarrierer, som stopper videnstrømmen,hvis de ikke bliver fjernet:Pensionsmodne nøglemedarbejdereProblem: Nyttig og brugbar viden er påvej ud af virksomheden.Løsning: Sørg for, at medarbejderensviden bliver flyttet til kolleger eller påanden måde fastholdt i organisationen.Uerfarne medarbejdereNye medarbejdere, som mangler konkretviden på mange områder.Problem: Besvær med at løse selvsimple og praktiske opgaver.Løsning: En mentor eller ‘kammerat’,som er klar til at besvare alle de ‘dumme’spørgsmål.Videndeling pr. mailEn medarbejder sender instruktionereller vejledninger til sit netværk i enmail som vedhæftet dokument.Problem: Den viden, der ligger i dokumentet,er ikke tilgængelig for alle, ogopdatering kan ikke styres.Løsning: Send et link til databasen, såalle har adgang, og opdatering af dokumentetkan styres.Manglende koordineringTo netværk, der har overlappende opgaver,men ikke koordinerer arbejdet.Problem: Forskellige procedurer og instruktionerfor den samme opgave.Løsning: Større synlighed i forhold til,hvad der foregår i netværkene og koordineringmellem netværksformænd.Ufortolkede procedurerNye procedurer, som gælder for heleorganisationen.Problem: Hvordan skal de nye procedurerforstås helt konkret for medarbejdernei en bestemt afdeling.Løsning: Videnambassadøren tolker ogkonkretiserer og melder ud, hvad detbetyder for netop denne afdeling.Kilde: Dorthe Hessellund Hansen, Vejdirektoratet


Ingeniøren · 1. sektion · 18. marts 201121228nyejobCowi Highly Qualified EngineersZüblin Scandinavia Design IngeniørLloyds Register ODS Consulting EngineerDTU ProfessorHolmsgaard Erfaren/anerkendt statikerMercuri Urval DirektørVejdirektoratet AfdelingslederÅrhus Universitet InstitutledereRambøll Project EngineersFLERE JOB PÅ SIDE 24,PÅ JOBFINDER.DKOG PÅ VERSION2.DKViden skal flyde frit iorganisationenSom videnambassadør erDorthe Hessellund Hansenfødselshjælper på de fagligenetværk og fjerne barriererfor videndeling.VidendelingAf Lene Wessel lw@ing.dkDorthe Hessellund Hansen har trehovedopgaver som såkaldt videnambassadøri Afdelingen for Tilsyn ogEntreprisestyring i VejdirektoratetsAnlægsdivision:Hun skal sørge for, at den elektroniskevidendatabase, VidenWeb, eropdateret med den nødvendige viden– en opgave hun blandt andet løsersammen med afdelingens syv-ottefaglige netværk. Hun skal hjælpe ogstøtte netværkene, som er den personbårnedel af anlægsdivisionensvidenbank. Endelig skal hun stå tilrådighed for sine kolleger, når det påen eller anden måde handler om athåndtere eller skaffe viden.»Det korte af det lange er, at jeg eren slags fødselshjælper til vores fagligenetværk,« siger Dorthe HessellundHansen.Kritisk blik for videnbarriererVidenambassadørens arbejde bestårførst og fremmest i at have fokus påvidenhåndtering og videndeling –med et særligt kritisk blik på det, hunkalder for videnbarrierer, som er deforskelligartede stopklodser, der forhindrerviden i at komme ind i organisationen,sender misvisende videnud i organisationen eller betyder etfarvel til værdifuld viden.Det sidste sker, hvis f.eks. en fagligekspert er ved at gå på pension. Såhar hun medansvar for, at ledelsenbliver gjort opmærksom på, at organisationenrisikerer at ramle ind i envidenbarriere, fordi der pludseligmangler en kollega at spørge til råds.Derudover deltager hun i mange afde møder, der bliver holdt i de forskelligefaglige netværk, dels for at givesparring om selve det at drive et netværk,dels i forhold til hvilken viden,der egner sig til den elektroniske database,VidenWeb, og hvilken type vidender flyder bedst, hvis den er forankrethos en faglig ekspert:»Det handler om at støtte netværksformændog netværk, at væretil rådighed for mine kolleger og atfortælle nye medarbejdere, hvordanvi håndterer viden,« forklarer hun.Selv om det er meningen, at de fagligenetværk skal blive stadig mereselvkørende, forventer Dorthe HessellundHansen ikke, at videnambassadørernebliver overflødige:»Jo mere netværkene lærer den nyemåde at arbejde på, jo mere kan jegtræde i baggrunden, men der vil heletiden ske noget nyt, og folk forsvinder,så der vil altid være behov for, atnogle overvåger det her. Viden forandrersig, så selv om jeg i dag laver eninstruktion færdig, så kommer derhele tiden regler til, som skal lavesom,« forklarer hun. jFolk forsvinder, så der vilaltid være behov for, atnogle overvåger det her.Dorthe Hessellund HansenSådan!lærer du atsmalltalkeSmalltalk – evnen til at tale uforpligtende– er nødvendig for atsamarbejde, skabe netværk ogdele viden, men for mange erdet forbundet med usikkerhed.Birgitte Sally giver her fem rådom, hvordan du skaber kontakt.Find din ømme tåHvordan opfører du dig, når du møder andretil en konference eller et kundemøde:Ender du med at svare ja eller nej, når nogenspørger dig om noget, så samtalen ikkerokker sig ud af stedet. Fyrer du spørgsmålaf, som var samtalen snarere en afhøring,eller snakker du løs, fordi du frygter stilheden.Ligegyldigt hvad skal du være bevidstom dine svagheder, hvis du skal lære atsmalltalke. Prøv den helt uvidenskabeligetest på www,sallykommunikation.dkkropssprogetDen første kontakt, vi tager til andre, foregårhelt uden ord og bygger på kropssprog,stemmeføring, øjenkontakt og ansigtsmimik.Det gælder derfor om, at der er balancemellem det, du udstråler, og det du siger.Hvis skuldrene hænger, blikket flakker oger rettet mod skosnuderne, bliver du opfatteranderledes end en person, der er rank,med skuldrene tilbage og en direkte øjenkontakt.Der er forskel på, hvem du harmest lyst til at tale med.Sådan kommer du i gangSmalltalk er banal og overfladisk, og detskal den være. Indholdet skal være ufarligtog indledende, for formålet er alene at gødejorden for en dyb og tillidsfuld samtale.Derfor er det en god idé at tage udgangspunkti stedet, anledningen eller de ting,der omgiver dig og din samtalepartner. Detkan være vejret, maden, møblerne. Hvis duindleder med at præsentere dig selv, gørden anden det nok også, og så er vejen banetfor, at du fortæller om det, du arbejdermed, og spørger til, hvad den anden beskæftigersig med.Hold snakken kørendeDen væsentligste egenskab for at holde ensamtale i gang er ikke at tale, men at lytte.Derfor er det en rigtig god idé at øve dig iat lytte. Skal du være en god lytter, må duvise, at du lytter både med dit kropssprog,din mimik og med tilkendegivelser, som‘hmm’, ‘nåh’ og ‘åh’. Når du lytter koncentreret,kan du samle udvalgte ord op ogbruge dem senere i samtalen. Hvis du f.eks.indleder en snak med at sige: ‘Sikke detregner’, og den anden svarer: ‘I det mindsteer det godt for planterne’, så kan du brugedet til at fortsætte snakken: ‘Har du en have,der trænger til vand?’Bevar kontakten bagefterNår det lykkes at etablere kontakt, kan detnogle gange være svært at komme ud afsamtalen igen. Den anden virker til at hyggesig, mens du selv står og tripper for atkomme videre, men bliver ved at holdesamtalen i gang af høflighed. Men det erspildt og misforstået omhu, for man er ikkenogen god samtalepartner, hvis man baretænker på at komme videre. I den situationer det bedste, du kan gøre, at give kort ogklart udtryk for, at du skal videre – uden atundskylde, men meget gerne med en lilleslutkompliment som: ‘Tak for snakken, detvar hyggeligt at tale med dig’ – eller hvadder virker naturligt. j lwBirgitte SallyCand.mag. og indehaveraf Sally Kommunikation.Hun erforfatter til bogen‘Small talk’ og harnetop udgivet ‘Tagkontakt – Guide tilsmalltalk’ på GyldendalBusiness.InformationsmødeHotel LegoLand, Billund 23. martsAalborg Universitet 13. aprilTilmelding kan ske på mmt@production.aau.dkAnsøgningsfrist 1.maj. Studiestart 1. september 2011


22 Ingeniøren · Karriere · 18. marts 2011 · AnnonceKampen for atholde balancenArbejdsArenaen er en ny online portal, hvor du leger dig til mere viden om, hvordan du arbejder –og balancerer mellem alt det spændende på jobbet og i privatlivetKOLOFON:IDAvisen ermedlemsinformationfra Ingeniørforeningen,IDA,og siderne redige ­res af IDAs kommunikationsafdeling.Holdninger ogsynspunkter tegnerforeningenspolitik og haringen sammenhængmed bladetIngeniøren i øvrigt.Ingeniøren ermeningsmæssigtuafhængigt af IDA.Redaktør:Johs Krarupjkr@ida.dkKalvebodBrygge 31­33,1780 Kbh. VAf Karen Witt OlsenHar du nogensinde tænkt over ­ omdet, der begejstrer dig på jobbet,også er det, der belaster dig?At ønsket om fx variation i arbejdet,kan resultere i for mange opgaver?Eller at ønsket om personlig udvikling,fører til for høje ambitioner?Nu har du chancen for at finde udaf det.Internetportalen ’ArbejdsArenaen –Spillet om dit arbejdsliv’ gik i luften14. marts 2011, og her kan du legedig til mere viden om, hvordan duarbejder og samtidig blive klogere påbalancen mellem jobbet og resten aflivet.Ingen løsningArbejdsArenaen handler om de dagligeudfordringer, videnarbejderkæmper med og udspringer af forskningfra bl.a. Copenhagen BusinessSchool (CBS).”Det er forskningsprojekter, derFAKTAj ArbejdsArenaen – Spillet om dit arbejdslivj En internetportal med spil, baggrundsviden ogdebat om det moderne arbejdslivj Udviklet på baggrund af forskning fra CBS,DPU og DTUj I samarbejde med IDA, DJØF, DI og KLj Designet udviklet af Birte Dalsgård.j www.arbejdsarenaen.dkj Forskeren bagj Anders Raastrup Kristensenj Adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi,Copenhagen Business School (CBS)j Cand. merc. i filosofi og økonomi, CBS 2004j Ph.d. i ledelse, CBS 2010alle peger på, at der ikke er nogenentydige løsninger på udfordringernei det moderne arbejdsliv. Men atdet er muligt at blive mere bevidstom, hvordan man arbejder samthvordan, man tænker og taler omdet,” fortæller adjunkt og forsker påCBS Institut for Ledelse, Filosofi ogØkonomi Anders Raastrup Kristensen,der er ankermand på portalen.Forskeren kontaktede bl.a. Ingeniørforeningenmhp at samarbejde omArbejdsArenaen, og IDA slog til, foringeniører er i høj grad en arbejdsgruppe,der kæmper med at balancerearbejdslivet.Altid på – aldrig færdig”Et ingeniørjob er et karrierejob, hvorman skal samarbejde, opdatere sinfaglighed, holde sine deadlines, tænkefremad og lede sig selv – på sammetid. Man er, det man laver. Altidpå, altid til rådighed, aldrig tankemæssigtfærdig, og med risiko for atmiste nærværet både til sine børn ogsin partner,” siger stresskonsulent iIDA, Marianne Boje Andersen.Stresskonsulenten møder jævnligtmedlemmer, for hvem begejstringenfor jobbet er blevet en belastning.”Vi ved fra vores undersøgelser ogsamtaler med medlemmerne, at denok har ambitioner i forhold til bådejob og i privatliv, men at det er utroligvigtigt for dem at trives. Og at deforventer, at vi som interesseorganisationkan hjælpe med det,” sigerMarianne Boje Andersen og opfordreralle til at tage en tur omkringArbejdsArenaen.Noget på spilKlikker man sig ind på www.arbejdsarenaen.dk,møder man en urbanverden i kantet grafik og pangfarver– samt syv udfordringer at kaste sigover.Vælger du fx ’Trivselstrip’, kommerdu til et spil med tre baner og opdager,hvordan du selv arbejder bedstSYNSPUNKTAf Ivan Lilleng,formand forErhvervsudvalgetI hele Europa sukker vi efter vækst og håber,at mirakelkuren ud af krisen snart erfundet. Men mirakler sker kun, hvis mansatser og hjælper dem på vej.Derfor luner det, at EU-kommissionennetop har besluttet at gøre det lettere forforskere og små virksomheder at søgemidler i EU’s rammeprogram for forskning.Der er bare et aber dabei, nemlig atder ikke er sat midler af til at gøre EU tilet globalt førende innovationssamfund.EU har et mål om, at 3 procent af BNPskal bruges på forskning. Det er fint, menikke nok efter en global målestok. Der ertale om et kompromis, især fordi de sydeuropæiskelande har svært ved at få økonomientil at hænge sammen.Derfor burde de rigere nordeuropæiskelande forsøge at hæve standarden. MenHav ambitioner foreuropæisk forskningdet er svært, når lande som Sverige ogEngland har rabatordninger på deresmedlemskab af det europæiske fællesskab.De milliarder, vores nabolande får i rabat,er der god brug for i den fælles forskningskasse.Det er forskning, nye produkter og arbejdsgange,der skal sikre vores fremtidigevelstand og nye arbejdspladser i EU. DetEU-forskningsprogram, der kan søges inu, strækker sig til 2013 og har et budgetpå 50,5 mia. euro. Det er det såkaldte 7.forskningsprogram, der siden begyndelseni 2007 har modtaget mere end 40.000projektforslag, hvoraf 8.000 har fået tilsagn.Af dem har de 15 pct. deltagelse afsmå virksomheder.Inden vi skyder med skarpt, kunne viherhjemme satse noget højere end EUmålsætningenpå 3 pct. Det ville gavne osselv. Et innovativt indstillet hjemmemarkedi EU gavner også danske virksomhederog forbrugere.Det ville være en kæmpe fordel forEuropa og for Danmark, hvis de rige landesrabatordning bliver afskaffet. Danmarkovertager snart formandsskabet ifællesskabet, derfor opfordrer vi regeringentil at få stoppet rabatterne og lademidlerne tilflyde forskningsprogrammerne,så forskning får lov til at fylde mere ifremtidens EU.I det foreløbige danske udspil for EU’skommende rammeprogram for forskningog innovation, er der ikke konkret lagt optil at øge forskningsmidlerne. Før det sker,kan miraklernes tid ikke begynde.– i flow, ved at dovne eller ved at optimere.I’ Balanceborgen’ handlerdet derimod om at bruge lodder,lommeregner og vægtløfterstang tilat få arbejds­ og privatliv til at gå op.”Tænker du på balancen mellemarbejds­ og fritidsliv som en jonglør,som et regnskab eller som et puslespil?Og hvor placerer du fx loddet’transport til arbejde’ – er det arbejds­eller fritidsliv?” spørger forskerAnders Raastrup Kristensen.Han understreger, at balance i enmoderne videnarbejders liv er enkompleks udfordring, og at måletmed ArbejdsArenaen er, dels at sættetanker i gang hos den enkelte spillerom hans eller hendes hverdag –og dels at kommunikere forskning.Efter hver bane møder du først ensamling ’spørgsmål/svar­ bobler’ ogsiden en ’begrebssky’ med mulighedfor at læse dig til mere viden.Spillet er nemt at navigere i, ogskulle det hele blive lidt for meget, erder mulighed for at tage en tur i’stress­haven’, der er fyldt med farvestrålendeblomster og træer –samt pingviner og dådyr.


Ingeniøren · Karriere · 18. marts 2011 · Annonce23SERIETil lands til vands og iluftenIngeniører har meget forskelligejob – nogle lidtmere atypiske end andre.IDAvisen beretter ommedlemmer, hvis dagligearbejdsdag er mindre påkontoret og mere på havet,blandt skyerne, i skovenog undergrunden –eller et helt andet sted.Borebisser oghavbundsprøverRami Hammami leder de geologiske undersøgelser af havbunden under Femernforbindelsen - og får ingeniører, borebisser og geologer til at samarbejde om attage de bedste prøverAf Karen Witt OlsenDen har fulgt Rami Hammamii mere end 10 årnu – forbindelsen over ellerunder Femern Bælt.Som bygningsingeniørstuderendepå DTU skrevhan i 2000 speciale omde første tanker og resultatervedrørende FemernBælt-forbindelsen, somden officielt hedder. I2008 blev han vice-projeklederpå den geotekniskerådgivning for forbindelsen,da Rambøll vandtrådgivningen, og samtidigfik han det fulde ansvarfor at lede al planlægning,prøvetagning, boringsamt stor-skala forsøg påhavbunden i FemernBælt.”Det er et af de størsteigangværende anlægsprojekteri Europa lige nu, sådet er en once-in-a-lifetimechance at få lov atvære med. Utroligt spændendefordi både ensegen og hele branchensfaglighed får et løft, nårder er midler og mulighedertil at prøve fx nye metoderog nyt udstyr af. FemernBælt-forbindelsener på alle måder ’storesager’,” siger Rami Hammami.På havnen og havetProjektchefens job er atlede den gruppe af ingeniører,landmålere, CADoperatører,entreprenørerog disses underleverandører,der undersøger ogkortlægger havbundenmellem Lolland og Femern– med udgangspunkti, at der skal kunnebygges enten en bro elleren tunnel.De sidste to somre harRami Hammami tilbragtpå Rødbyhavn - og på havetombord på bore- ogdykkerskibe, platforme ogbåde.”Fra maj til septemberpågår arbejdet 24 timer idøgnet 7 dage om ugen.Vi har boret 100 huller ined til 50-100 metersdybde, og jeg er bl.a. medude for at guide borefolk,dykkerne og føre tilsyn.Derudover holder jeg kontaktmed myndigheder,følger op og tager beslutninger,hvis holdet fx erkørt fast eller har mødt etnyt lag, også selvom deter midt om natten,” fortællerhan.m Rami Hammami har fulgt forbindelsen over Femern Bælt, siden hanlæste på DTU. (Foto: Sif Meincke)j Rami Hammamij 35 årj Projektchef i afd. Geoteknik,Rambøll A/S siden 2010j Projektleder i Rambøll siden2001j Uddannet bygningsingeniør fraDTU, 2000j Kæreste og to børn på fire ogsyv årj Arbejdstid 12-15 t./dag om sommerenog 7,5 t./dag om vinterenProjektchefen har regnetud, at han i løbet afde seneste 2 år har tilbragtsammenlagt 7 månederi Rødbyhavn ogomegn.Husk at tørre den afI dag er havbunden ogundergrunden mellemLolland og Femern kortlagti en fire kilometerbred korridor. Projektchefenfortæller, at undergrundenbestår af omkring12 geologiske enheder– hovedsageligt velkendtmoræneler menogså det mere speciellepalæogene ler.Rami Hammami er stoltaf den måde, hans holdhar samarbejdet på undervejsi sommerens uendeligemange prøvetagningsdagepå havet.”Ofte kæmper manmed et borehold om, hvorhurtigt eller langsomt detgår med at få taget prøverne,men her lykkedesdet at få fokus på prøverneskvalitet. Boreformanden,der fiskede prøvenop, kiggede fx grundigt påden og sikrede at det varden rigtige, og huskede attørre den af for vand, sågeologen nemmere kunnese på den. Og jeg møderstadig borebisser på Rødbyhavn,der lige skal høre,hvordan det gik med deneller den prøve, vi hev opder eller der. Alle havdesamme mål – flotte prøver– og vi fik et virkeliggodt resultat,” siger RamiHammami.Lige nu sidder projektchefenog analyserer sidstesommers mange prøver– og planlægger denkommende sommersstorskala-forsøg, hvor hansammen med sit holdbl.a. skal teste, hvordanundergrunden vil reagerei forbindelse med udgravningerfor brofundamentereller tunnelelementer.NOTERIDA Privat kiggerind i fremtidenHvad byder fremtidens arbejdspladserfor ingeniørerpå? Hvilke forventninger ogkrav, der venter, kommer direktørJohan Peter Paludan,Institut for Fremtidsforskning,med sit bud på, når han møderdeltagerne i IDA Privatsdelegeretforsamling på HotelLegoland i Billund 8. og 9.april.Desuden får deltagernemulighed for at høre lektorJohannes Andersen, AalborgUniversitet, afskaffe jantelovenog indføre X-faktor-loveni stedet.32 Ingeniører og andrelegebørn mødtes mandag31. januar til et hyggeligteftermiddag/aften-arrangementved DEIF A/S iSkive. Temaet var LegoMindstorms og de to tilrejsteLego-ingeniørerInden selve delegeretforsamlingener der arrangeretet besøg i Legoland – backstage.Medlemmer af IDA, der eransat i den private sektor,kan deltage. Medlemmer afvirksomhedsgrupper (VG) ogakademikerklubber (AK) kandeltage med én stemmeberettigetrepræsentant per påbegyndt100 IDA-medlemmer.For ansatte på øvrigeprivate virksomheder gældersamme regler for udpegningaf stemmeberettigede, hvisder er ansat mindst 5 IDAmedlemmerpå virksomheden.Tilmelding til delegeretforsamlingenskal ske senestNYT FRA IDA ØST - VESTJYLLANDLegebørni Viborgstartede med at give etspændende foredrag omteknologien og historienbag Lego Mindstorms. Efterfølgendeblev der byggetog programmeret robotter,og inden den afsluttendekonkurrencemandag 21. marts 2011.Eventuelle spørgsmål kanrettes til Lone Høyrup –lh@ida.dk.IDA åbnersenere på fredagFredag 25. marts 2011 åbnerIngeniørforeningen, IDA, førstfor telefoniske og personligehenvendelser kl. 09.30.Årsagen er et internt arrangementfor IDAs medarbejdere.var DEIF A/S vært ved enlet aftensmad.To af de fremmødtedeltagere kunne desudengå hjem med hver deresnye Lego Mindstorms-sætsponsoreret af Lego.IDA Øst-Vestjylland Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/MødetilmeldingSpørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, bbp@ida.dk


24 Ingeniøren · Karriere · 18. marts 2011LEDIGE STILLINGERIndleveringsfrist for annoncematerialei udgivelsesugen:Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.Kontakt:Thomas E. Hansen 3326 5358Michael Christensen 3326 5378Stefan Djokic 3326 5391Annoncecentret:Karin Pagh 3326 5387Janne Lærkedahl 3326 5319Suzette Rose 3326 5379Vi sørger for hjemkaldelse afmateri aler, ombrydning, ordrebekræftelser,fakturering o.m.a.Fax: 3326 5303E-mail: stillinger@ing.dkInternet: www.ing.dk/annoncerAFDELINGSLEDER>>> Vejdirektoratets afdelingTilsyn Øst i FløngAARHUS UNIVERSITET SØGER EN CENTERLEDER TIL AU HERNINGAarhus Universitet søger en centerleder, som vil medvirke til atrealisere universitetets ambitiøse målsætning. Aarhus Univer -sitet er i hurtig vækst og er anerkendt som ét af verdens 100bedste universiteter. Universitetet har ambitioner og potentialetil at stå endnu stærkere blandt de førende europæiske universiteter.Derfor vil universitetet dels bevare og udvikle den fagligedybde, som kendetegner universitetet, og dels vil universitetetsøge nye muligheder og sammenhænge på tværs affagskel og i tæt samspil med omverdenen.I bestræbelserne på at nå denne ambitiøse målsætning harAarhus Universitet iværksat en omfattende faglig udviklingsprocesfor netop at skabe dybere sammenhænge på tværs afuniversitetets mange fag discipliner. Processen tilsigter enmarkant styrkelse af universitetets videnskabelige miljøer, derkombinerer brede faglige og uddannelsesmæssige kompetencermed forskningsbaseret relevans for samfundet.Dette understøttes af en samlet overordnet strategisk ledelse ien ny organisationsstruktur. Universitetets hidtidige ni hovedområderer pr. 1. januar 2011 samlet i fire nye hovedområderomfattende Faculty of Arts, Faculty of Science and Technology,Faculty of Health Sciences og School of Business and SocialSciences.Pr. 1. juli 2011 etableres 26 nye institutter ved de 4 hovedområdersamt et institutlignende center AU Herning ved School ofBusiness and Social Sciences. Til den faglige ledelse af dettecenter søger universitetet en centerleder med tiltrædelse 1. junieller 1. juli 2011. Centerlederen udgør sammen med dekanenog prodekanerne fakultetsledelsen, der har ansvaret for denstrategiske ledelse af hovedområdet.Se en uddybende beskrivelse af AU Herning i rapporten omden faglige udviklingsproces på www.au.dk. Se det fulde stillingsopslagpå www.au.dk. Nærmere information om den fagligeudviklingsproces findes på http://medarbejdere.au.dk/fu.Se universitetets strategi på http://www.au.dk/om/politik/strategi/.Bredden af AU Hernings uddannelses- og forskningsporteføljeindebærer en tilknytning til både School of Business and Facultyof Social Sciences og Science and Technology. Samtlige medarbejderepå AU Herning er ansat ved centeret, og centeret erorganiseret i forsknings- og videnscentre. For samtlige VTUuddannelser på AU Herning er studienævnsansvaret placeretpå henholdsvis School of Business and Social Sciences ogpå Faculty of Science and Technology. VTU-undervisningen iHerning sker som forlagt undervisning.Centerlederen skal desuden med inddragelse af studienævnog studieleder følge offensivt op på evaluering af uddannelseog undervisning. Endelig skal centerlederen tilse, at centeretstiller sine kompetencer til rådighed for betjening og rådgivningaf offentlige myndigheder, erhverv og virksomheder.Specialisering og professionalisering af den administrative supporti forbindelse med den faglige udviklingsproces medfører,at centerlederen vil være frigjort for mange administrativeopgaver. Centerlederen skal derfor holde sit fokus på strategiskledelse og god personaleledelse.Kompetencer:Ansøgerne skal være anerkendte, internationalt orienteredeforskere inden for centerets fagområder og have en væsentligundervisnings erfaring.Ansøgerne skal besidde god ledelseskompetence. Det forudsættes,at ansøgere er visionære og at de kan agere som professionelle,strategisk velfunderede ledere i en ledelsesstrengog samtidig med klart blik for deres ledelsesrolle og opgavekan begå sig i en kompleks organisation.Et fokuseret blik for relationer med det omgivende samfund ogen offensiv tilgang for videnudveksling forudsættes.På basis af centerets opnåede resultater og faglige dybde skalansøgerne have blik for løbende at skabe synergier og dyberesammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil medomverdenen.Ansøgerne skal gennem anerkendende, synlig og udviklendeperso naleledelse kunne styrke centerets profil som et arbejdsstedmed et attraktivt og inspirerende studie- og forskningsmiljø,der nationalt og internationalt tiltrækker de allerbedstemedarbejdere, studerende og samarbejdspartnere.Gode relationelle evner og samarbejdsånd ud fra et grundlagom universitetet som én samlet institution er en forudsætning.Ansøgerne skal kunne deltage i den offentlige debat på centeretsvegne og kommunikere centerets intentioner på en klar,forståelig og inspirerende måde.Ansættelsesvilkår:Stillingen aflønnes svarende til lønramme 37 (521.094 kr. årligti aktuelt niveau.) Hertil kommer et åremålstillæg, ligesom derkan aftales et kvalifikationstillæg. Den samlede løn forventes atligge på op til ca. 900.000 kr. i aktuelt niveau inkl. pension.Vi tilbyderAnsvar for tilsynets indsats på alle statens vejprojekterøst for Storebælt – er det en udfordring for dig?Vejdirektoratet er bygherre for statsvejene og varetagerblandt andet tilsynsopgaverne på en række store, kompleksevejprojekter samt mindre vejprojekter.Du vil indgå i ledelsesteamet i fagområde Tilsyn og Entreprisestyring,som blandt andet varetager det samledefagområdes udvikling og strategiske arbejde.Se hele stillingsopslaget på www.vejdirektoratet.dk.Her kan du også få et alsidigt indblik i, hvordan andremedarbejdere synes, det er at arbejde hos os.Ansøgningsfrist: Mandag den 28. marts 2011.Vejdirektoratet.dk - Dit nye jobDanmarks bedsteit-community er påversion2.dkDiskutér det, der rykker inden for it!Ansvarsområde:Centerlederen varetager centerets daglige ledelse, herunderplanlægning og fordeling af arbejdsopgaver.Centerlederen repræsenterer centeret udadtil og varetagerefter bemyndigelse fra rektor og dekan centerets faglige, økonomiskeog personalemæssige ledelse, herunder planlægningog fordeling af arbejdsopgaver.Centerlederen sikrer høj kvalitet og dybere sammenhæng icenterets forskning, talentudvikling, undervisning og viden -udveksling. Centerlederen har ansvaret for udarbejdelse afstrategi- og handlingsplaner for centerets forskningsindsats ogskal have særlig fokus på at centeret bidrager helhjertet tilinterdisciplinær forskning på tværs af traditionelle fagskel.Ansættelsesprocedure:Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til atkontakte: dekan Svend Hylleberg (tlf. 2338 2020) eller på mailsh@adm.au.dkAnsættelsessamtaler forventes afholdt i uge15 (1. runde) og iuge 19 (2. runde). Ansøgere, der går videre, må påregne deltagelsei en lederprofiltest efter 1. samtalerunde. Der er nedsat enrådgivningsgruppe. Ansøgning afleveres online og skal væremodtaget senest den 31. marts 2011 ved midnat via AarhusUniversitets hjemmeside: www.au.dk/nyheder/stillinger/adm/tap/AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse ogopfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingerne.Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrerresultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklings -kontrakt kan ses på www.au.dk.


Working with bridge, tunnel and marinestructures worldwideThe Copenhagen Cityringen: Client’s lead consultant for tenderdesign and construction follow-up for 15.5 km twin-tube boredtunnel and 17 underground stations.The Abu Dhabi new sewer tunnel, STEP 02 & 03: Detailed designof 45 km of 4.5-5.0 m diameter bored tunnel and shafts.Illustration: NCCPhoto: Rene StrandbygaardThe Orlovski Tunnel in St Petersburg: Independent design check of bored tunnelwith world record diameter of 19 m.The Hong Kong-Zhuhai-Macau immersed tunnel: Detailed design ofthe 6 km tunnel, being a world record when completed in 2015.COWI has grown rapidly within bridge, tunnel and marine structures over the recentyears. Today we have over 700 employees based in permanent offices in Lyngby,Beijing, Seoul, Delhi, Doha, London, Vancouver, San Francisco and Connecticut.We expect our growth to continue in the coming years.We would like to hear from highly qualified engineers interested in exciting tunnelopportunities, with the following experience:• Design management of tunnel projects• Geotechnical investigations• Retaining walls design• Segmental lining design• Sprayed concrete lining (SCL) design• Supervision of tunnel and underground works.Please forward your application to COWI A/S,Att.: Bente Trier Olsen, Parallelvej 2, DK-2800Kongens Lyngby, Denmark, bto@cowi.com.For further info, please contact Jotham Vizard,Vice President, Tunnel and UndergroundStructures, tel. +45 45 97 13 23,jov@cowi.com.COWI is a world leading consultant withinbridge, tunnel and marine structures. Weprovide state-of-the-art services within thefields of engineering, environmental scienceand economics with due consideration for theenvironment and society. COWI is a leaderwithin its fields because COWI’s 6,000employees are leaders within theirs.You will find the detailed job description on www.cowi.com.www.cowi.com


26 Ingeniøren · Karriere · 18. marts 2011Ramboll is a leading engineering, design and consultancy companyfounded in Denmark in 1945. Today, we employ close to 9,000 expertswith a strong presence in Northern Europe, Russia, India and the MiddleEast. We constantly strive to achieve inspiring solutions that make agenuine difference to our customers, end-users and society.think big …Ramboll Oil & Gas are involved in significant projects in Denmark and abroad and seeknew, talented employees to help us create forward-looking quality solutions togetherwith our specialists, clients and partners.These are some of the job openings we have at the moment – please see all our vacantpositions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online.Project engineers for PiPelines & subseaPipelines & subsea, copenhagenWe seek engineers with excellent theoretical and analytical skills to join our projectteams in designing world-class subsea pipeline systems.engineering Managers for PiPelines & subseaPipelines & subsea, copenhagenTo lead our project teams in designing world-class subsea pipelines we seekengineering managers who will be in charge of the engineering activities andexecution of projects in coordination with project managers.econoMiststudies & Planning, copenhagenWe seek an experienced economist within financial/investment analysis, commercialstrategies, market studies and regulatory analysis to support our customers.exPerienced engineer - gas storageProcess Plants, copenhagenWe seek an experienced engineer for further development of our Gas Storagebusiness who is ready to take on responsibility for our acquisition, proposalpreparation and project management.Project engineer for lng PlantsProcess Plants, copenhagenTo support our growing business and strengthen our technical expertise within theLNG area we seek a project engineer for technical design of LNG plants who will alsobe able to provide acquisition and proposal support to project management.environMental sPecialistsenvironmental assessments, copenhagenFor the continuous development of our Environmental Department we seekenvironmental specialists who are passionate about environmental planning,permitting, and management aspects of oil and gas projects.Project engineers for risk & safetyrisk & safety, copenhagenWe seek project engineers who want to be involved in various exciting risk and safetyprojects all over the world.senior engineers for risk & safetyrisk & safety, copenhagenWe seek experienced engineers to supervise and execute our worldwide risk andsafety projects and to participate in developing the Risk & Safety Department’scompetences and activities.sales and Market coordinatoradministration, copenhagenFor our growing business in Copenhagen we seek a dedicated person to assist incommercial sales, market coordination and development.Please see all our vacant positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online.Courtesy of Nord StreamErfaren/anerkendt statikerHolmsgaard a/s søger en erfaren − gerne anerkendtstatiker, til at varetage diverse statik og konstruktionsopgaveri vores konstruktionsafdeling.Vi søger en fagligt velfunderet person, der også kanvære kreativ sparringspartner for bygherrer, kollegaerog samarbejdspartnere.Vi forventer du har min.10 års erfaring med konstruktionerog statik, er selvstændig og proaktiv.Er du registreret som anerkendt statiker og/eller harerfaring med projektledelse er dette en fordel.Kontakt venligst Mette Madsen for yderligere oplysningerpå telefon: 3297 0107E-mail: mm@holmsgaard.comVVS-ingeniør - ProjektlederHolmsgaard a/s søger en erfaren VVS ingeniør ogprojektleder.Vi forventer du har min.10 års erfaring med VVS-projekterog energirådgivning samt er en erfaren projektleder.Herudover skal du have erfaring fra rådgiverbranchenKontakt venligst Henrik Holmsgaard for yderligereoplysninger på telefon: 3297 0107E-mail: hhl@holmsgaard.comSom rådgivere har Holmsgaard a/s et naturligt fokus på bæredygtighedi forbindelse med byggeri - med alt hvad det inde bærer.Som virksomhed tilstræber vi, at bæredygtighed for os ogsåhandler om socialt, etisk og økonomisk ansvar.Vi tilbyder dig en fl eksibel arbejdsplads, hvor du møder anerkendelse,respekt og omsorg samt en masse udfordringer, hvorvi også ønsker at tage os tid til socialt samvær med plads til sjovog familie.Lyder ovenstående interessant hører vi meget gerne fra dig.Holmsgaard a/sRådgivende Ingeniører, FRIIrlandsvej 52300 København STlf: 3297 0107www.holmsgaard.comHvor hurtig finder du en løsning?nye udfordringer for it-udviklere?find jobbet på version2.dk/it-jobI T f o r p r o f e s s I o n e l l e


Consulting engineerAre you up for the challenge?Consultant and Senior ConsultantsCopenhagen, Stockholm and Tønsberg (Norway)Lloyd’s Register ODS offers complete and independent troubleshootingand analysis services within Energy, Marine and Transportation. We offera rare combination of short notice field measurement capabilities andworld class modelling and analysis skills.We are looking for engineers with relevant academic experience and commercialawareness. Your job will be evaluation and troubleshooting of problems for our clientsin the Energy, Marine and Transportation industry. Your work will include measuring,analyzing, modelling, interpreting and recommending the best possible solutions tothe benefit of our clients.To find out more about our job opportunities and the rewards that comewith a career in the Lloyd’s Register Group, please visit our global careerswebsite: www.lr-ods.com/vacanciesServices are provided by ODS and other members of the Lloyd’s Register Group.For further details please visit: www.lr.org/entities


28 Ingeniøren · Karriere · 18. marts 2011Procestekniker med projektledererfaringTil Genan Business & Development A/S, verdens største genanvender af brugte dæk, søges en maskiningeniør/maskinteknikermed erfaring indenfor projektstyring af turnkey projekter. Med reference til den administrerende direktør og i tæt samarbejdemed den tekniske direktør kommer du til at indgå i en international arbejdsgruppe, hvis opgave bl.a. er at opføre nye avanceredeturnkey dækrecyclingfabrikker globalt og samtidig optimere de eksisterende fabrikker (tre i Tyskland, en i Danmark og en undervejsi USA) gennem videreudvikling af disses procesteknik, samt implementering af udviklingsresultaterne i de operative fabrikker.Find ingeniørjobbetpå ingeniørernes foretrukne jobsiteDu er formentlig uddannet maskiningeniør og har nogen erfaring med procesteknik og turnkey projekter. Herudover vil erfaringmed AutoCAD Mechanical/Inventor 2010 være en fordel.I samarbejde med den Tekniske Direktør vil dine arbejdsopgaver primært bestå i:• Projektering og realisering af selskabets globale turnkey projekter• Videreudvikling af selskabets procesteknik• Implementering af udviklingsresultater i de operative fabrikker• Projektering og implementering af nødvendige processer i forbindelse med selskabets produktudviklingVi forventer, at vores nye medarbejder har følgende kvaliteter:• Gode kommunikations- og samarbejdsevner, især med henblik på opfølgning og koordinering af et omfattende projektnetvækbestående af ingeniørfirmaer og underleverandører• Gå-på-mod• Selvstændighed• Gode sprogkundskaber (engelsk og tysk)• Er kommercielt orienteretVi forventer ligeledes at:• Du er indstillet på at skulle ”uddannes” i Genan-processen• Du er villig til at rejse i forbindelse med dit arbejde, især når der skal etableres fabrikker i udlandetVi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde med gode udviklingsmuligheder, en uformel omgangstone og gode kolleger.Løn og vilkår aftales nærmere, idet disse vil matche de faglige kvalifikationer.Tiltrædelse snarest muligt.Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lene Nielsen på lan@genan.eu eller tlf. 87 28 30 00.Ansøgningen sendes til: lan@genan.eu ellerGenan Business & Development A/SJegindøvej 168800 ViborgAtt.: Lene NielsenAnsøgningsfrist 3. april 2011Genan Business & Development A/S, Jegindøvej 16, 8800 Viborg, tlf. 87283000www.genan.euGenan er en cleantechvirksomhed og er verdens største recycler af brugte dæk, med 1 fabrik i Danmark, 3 fabrikker i Tyskland og en undervejs i USA,samt med planer om væsentligt flere fabrikker. Genans fabrikker recycler dæk, således at dækkets bestanddele; gummi, tekstil og stål separeres fra hinanden.Hermed kan gummiet efterfølgende bruges i kunstgræsfodboldbaner, gummimodificeret asfalt, legepladser, støjdæmpning og mange andre produkter.Entreprenørvirksomheden Züblin A/S har siden sin grundlæggelse i Danmark i 2002 markeret sig som specialentreprenør inden for funderings- og byggegrubearbejder, men har i dag ogsåflere af koncernens andre specialafdelinger og tilknyttede firmaer involveret. Züblin A/S opererer primært i Norden, men har også projekter andre steder i verden. Virksomheden omfatter ligeledesen filial i Norge. Züblin er i hastig vækst, og der forventes alene for 2011 en omsætningsfordobling. Züblin A/S er grundlagt som et datterselskab af det tyske specialfunderingsselskab Züblin SpezialtiefbauGmbH, der er et 100 % ejet datterselskab i entreprenørkoncernen Ed. Züblin AG. Ed. Züblin AG indgår som et datterselskab i STRABAG SE, og den samlede koncern er blandt Europas største med en omsætningpå ca. kr. 100 mia. og 75.000 medarbejdere. Det danske selskab, der har til huse i Trige ved Aarhus, arbejder i det daglige tæt sammen med det tyske moderselskab, hvorigennem der rådes over en betydeligøkonomisk, teknisk og ressourcemæssig kapacitet. Se mere på www.zueblin.dk.Design IngeniørGeoteknik • Vækstvirksomhed • Internationale relationerTil design og beregning af geotekniske konstruktioner i forbindelsemed tilbudsgivning og -udførelse søges en erfaren geotekniker, der medudgangspunkt fra kontoret i Trige ved Aarhus kan varetage disse arbejder.Du vil skulle indgå i den interne designafdeling, som i nødvendigt omfangunderstøttes af designafdelingen i moderselskabet i Stuttgart, Tyskland.Opgaverne omfatter primært funderingskonstruktioner såsom byggegruber,pælefunderinger og vandbygningskonstruktioner, men der udføres ligeledesen række opgaver i samarbejde med moderselskabet i forbindelse medkommende infrastrukturprojekter i Danmark og Norge.Jobbet:• Forestå designarbejder for den danske og norske afdeling• Vurdering af mulige løsninger og alternativer i tilbudsfasen baseret påudbudsmateriale• Indgå i flere projekterings-/tilbudsteams samtidigt• Kontakt til bygherre, rådgiver og hovedentreprenør vedr. de designmæssigeydelser• Dimensionere/projektere alle typer for indfatningsvægge, herunder ogsåeventuelle jordankre• Dimensionere/projektere simple konstruktioner i stål, træ og beton.Profil:• Du er ingeniør med designerfaring enten fra rådgiver- eller entreprenørbranchen• Du har en geoteknisk baggrund• Du er i stand til på kort tid at kunne gennemskue mulige løsninger• Du er fleksibel, da der forventes en rejseaktivitet på max. 20 dage pr. år• Du er god til at kommunikere såvel i skrift som i tale, og du er vant til atindgå i projektgrupper på tværs af landegrænser• Du behersker engelsk, som er koncernsproget, og kan du tysk, er det enfordel• Du er en teamplayer med humor og energiZüblin tilbyder:• Stor indflydelse i dit daglige arbejde• Selvstændige arbejdsforhold, men med backup fra de øvrige kolleger isåvel Danmark som Tyskland• Store udfordringer i en international virksomhed i vækst• Løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationerFinder du jobbet interessant, kan du søge det på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-361-45378) og vedhæfte ansøgning og CV. Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, vil der løbende bliveindkaldt til samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval konsulent Gitte Mønsted Hansen på telefon 2540 1028 eller Morten Schousboe Rasmussen, Züblin, på telefon 8612 1582.


I S ITTDRAArhusuniversitet søger19 institutledereAarhus Universitet søger 19 institutledere, som vil medvirketil at realisere universitetets ambitiøse målsætning.Aarhus Universitet er i hurtig vækst og er anerkendt somét af verdens 100 bedste universiteter. Universitetet harambitioner og potentiale til at stå endnu stærkere blandtde førende europæiske universiteter. Derfor vil universitetetdels bevare og udvikle den faglige dybde, somkendetegner universitetet, og dels vil universitet søgenye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskelog i tæt samspil med omverden.I bestræbelserne på at nå denne ambitiøse målsætninghar Aarhus Universitet iværksat en omfattende fagligudviklingsproces for netop at skabe dybere sammenhængepå tværs af universitetets mange fagdiscipliner.Processen tilsigter en markant styrkelse af universitetetsvidenskabelige miljøer, der kombinerer brede fagligeog uddannelsesmæssige kompetencer med forskningsbaseretrelevans for samfundet.Dette understøttes af en samlet overordnet strategiskledelse i en ny organisationsstruktur. Universitetetshidtidige ni hovedområder er pr. 1. januar 2011 samleti fire nye hovedområder omfattende Faculty of Arts,Faculty of Science and Technology, Faculty of HealthSciences og School of Business and Social Sciences.Pr. 1. juli 2011 etableres der 26 nye institutter ved de 4hovedområder. Til den faglige ledelse af disse instituttersøger universitetet nu 19 institutledere med tiltrædelse1. juni eller 1. juli 2011. Senere vil yderligere 6 stillingerblive slået op indenfor Faculty of Science and Technology.Én stilling indenfor Faculty of Health Sciencesopslås senere. Institutlederne udgør sammen meddekanen og prodekanerne fakultetsledelsen, der haransvaret for den strategiske ledelse af hovedområdet.Følgende institutlederstillinger slås op:Faculty of ArtsInstitut for Samfund og KulturInstitut for Æstetik og KommunikationInstitut for Uddannelse og LæringFaculty of science and technologyInstitut for HusdyrvidenskabInstitut for BioscienceInstitut for MiljøvidenskabInstitut for AgroøkologiInstitut for FødevarerInstitut for Molekylær Biologi og GenetikFaculty of Health sciencesInstitut for FolkesundhedInstitut for OdontologiInstitut for RetsmedicinInstitut for Biomedicinschool of Business and social sciencesDepartment of Business CommunicationDepartment of Public Policy and AdministrationDepartment of Psychology and Human RelationsDepartment of Business AdministrationDepartment of Law and AdministrationDepartment of Economics and BusinessSe det fulde stillingsopslag på www.au.dk. Nærmereinformation om den faglige udviklingsproces findes påhttp://medarbejdere.au.dk/fu. Se universitetets strategipå http://www.au.dk/om/politik/strategi/.AnsvarsområdeInstitutlederen varetager instituttets daglige ledelse,herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetagerefter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttetsfaglige, økonomiske og personalemæssige ledelse,herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.Institutlederen sikrer høj kvalitet og dybere sammenhængi instituttets forskning, talentudvikling, undervisningog videnudveksling. Institutlederen har ansvaretfor udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner forinstituttets forskningsindsats og skal have særlig fokuspå at instituttet bidrager helhjertet til interdisciplinærforskning på tværs af traditionelle fagskel. Institutlederenskal desuden med inddragelse af studienævnog studieleder følge offensivt op på evaluering af uddannelseog undervisning. Endelig skal institutlederentilse, at instituttet stiller sine kompetencer til rådighedfor betjening og rådgivning af offentlige myndigheder,erhverv og virksomheder.Specialisering og professionalisering af den administrativesupport i forbindelse med den faglige udviklingsprocesmedfører, at institutlederen vil være frigjort formange administrative opgaver. Institutlederen skalderfor holde sit fokus på strategisk ledelse og godpersonaleledelse.KompetencerAnsøgerne skal være anerkendte, internationalt orienteredeforskere inden for instituttets fagområder oghave en væsentlig undervisningserfaring.Ansøgerne skal besidde god ledelseskompetence.Det forudsættes, at ansøgere er visionære og kanagere som professionelle, strategisk velfunderet lederei en ledelsesstreng og samtidig med klart blik for deresledelsesrolle og opgave kan begå sig i en kompleksorganisation.Et fokuseret blik for relationer med det omgivendesamfund og en offensiv tilgang for videnudvekslingforudsættes.På basis af de nye institutters opnåede resultater ogfaglige dybde skal ansøgerne have blik for løbende atskabe synergier og dybere sammenhæng på tværs affagskel og i tæt samspil med omverdenen.Ansøgerne skal gennem anerkendende, synlig ogudviklende personaleledelse kunne styrke institutternesprofiler som arbejdssteder med et attraktivt oginspirerende studie- og forskningsmiljø, der nationalt oginternationalt tiltrækker de allerbedste medarbejdere,studerende og samarbejdspartnere.Gode relationelle evner og samarbejdsånd ud fra etgrundlag om universitetet som én samlet institution eren forudsætning.Ansøgerne skal kunne deltage i den offentlige debatpå institutternes vegne og kommunikere institutternesintentioner på en klar, forståelig og inspirerende måde.AnsættelsesvilkårAfhængig af kvalifikationer og instituttets størrelseforventes den samlede løn at ligge på mellem800.000 kr. og 994.000 kr. i aktuelt niveau inkl. pension.Stillingerne besættes på åremålsvilkår.AnsættelsesprocedureSåfremt du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommentil at kontakte:• Faculty of Arts: dekan Mette Thunø (tlf. nr.: 2979 9330)eller på mail met@adm.au.dk.• Faculty of Science and Technology: dekanBrian Bech Nielsen (tlf. nr.: 2338 2349) ellerbbn@adm.au.dk.• Faculty of Health Sciences: dekan Allan Flyvbjerg(tlf. nr.: 5177 9548 ) eller på mail alf@adm.au.dk.• School of Business and Social Sciences: dekanSvend Hylleberg (tlf. nr.:2338 2020) eller på mailsh@adm.au.dkAnsættelsessamtaler forventes afholdt i uge15(1. runde) og i uge 19 (2. runde). Ansøgere, der gårvidere, må påregne deltagelse i en lederprofiltest efter1. samtalerunde. Der er for hvert institut nedsat enrådgivningsgruppe. Ansøgning afleveres online ogskal være modtaget senest den 31. marts 2011 vedmidnat via Aarhus Universitets hjemmeside, hvornærmere stillings- og personprofil også findes.Det skal tydeligt fremgå af ansøgningens overskrift,hvilken stilling der ansøges om og på hvilkethovedområde. AU har underskrevet chartretom flere kvinder i ledelse og opfordrersåvel kvinder som mænd til at søgestillingerne.Aarhus Universitet byder på et godt og inspirerende forskningsmiljø med 40.000 studerende, 11.000 medarbejdere og en omsætning på 5,6 mia. kr. i 2010.


Større landsdækkende rådgivervirksomhed søgerVi søger Field Service Manager og Field Service Engineer tilAfter sales afdeling i international virksomhedSupport af kunder • Træning af operatører • Bindeled til produktion og R&DStillinger i vor After sales afdelingSom medarbejder i vor After sales afdelinger det dit ansvar at tage aktivt del i vorestekniske kundesupport fra A-Z. Du stårfor at teste vores anlæg, før de sendesud i verden, og give kundens operatørerteoretisk og praktisk træning i både ind- ogudland. Udover at deltage i den dagligesupportfunktion, er du også bindeled mellemmarkedet og vores produktions- ogR&D-afdelinger. Det er dig, der opfangerinput fra markedet og omsætter ideerneinternt, så vi kan sikre os, at vores systemer,processer og løsninger kontinuerligtvidereudvikles og forbedres. Ligeledessikrer du til stadighed, at de høje sikkerhedskravtil vedligehold og drift overholdes.Derfor lægger vi vægt på, at du er kundeorienteretog innovativ.Da du en væsentlig del af din tid er ude iverden og samtidig er eksperten, der sikrerkvaliteten og sikkerheden i den leveredeløsning, er det er vigtigt, at du har autoritetog gennemslagskraft. Samtidig skal duudvise konduite, gode samarbejdsevnersamt kulturel forståelse. Engelsk beherskesi skrift og tale, og du har også gerne kendskabtil andre sprog.Stilling som Field Service ManagerDu har en uddannelsesmæssig baggrundsom ingeniør/-maskinmester eller har påanden vis opnået tilsvarende teknisk kompetence,og du har erfaring med opstart afprocesanlæg. Da du har ansvaret for dendaglige supportfunktion vil kommercielerfaring fra en Service afdeling ligeledesvære en fordel. Rejseaktiviteten vil være iniveauet 80–100 dage pr. år.Stilling som Field Service EngineerDu har en uddannelsesmæssig baggrundsom maskinmester/-automatiktekniker ellerhar på anden vis opnået tilsvarende tekniskkompetence. Du kan lide at være at væreunderviseren og du finder det naturligt atbruge et værktøj og have hands on.Rejseaktiviteten vil være i niveauet100–120 dage pr. år.Du tilbydes en varieret arbejdsdag i eninternationalt arbejdende virksomhed medløsninger ’som gør en forskel’. Du komer tilat fordybe dig i faglige udfordringer, forholdedig til praktiske installationsproblemerog arbejde med mange forskellige faggrupperog nationaliteter. Du får stor mulighedfor at præge virksomheden, produkterneog ikke mindst din egen arbejdsdag. Dubliver en del af en mindre virksomhed medet højt fagligt niveau og med og godt arbejdsmiljøog en god holdånd.Ansøgning og kontaktSend venligst din ansøgning og CV inden1. april til Oreco A/S, Lejrvej 25, 3500Værløse eller til scv@oreco.com, gernesom en Word-fil. Hvis du ønsker yderligereinformation om stillingen, kan du kontakte:Technical Manager Steffen Vestergaard påmobil 22 23 86 80.DirektørEnergioptimering • BæredygtighedVores klient sælger og leverer rådgivningtil bygge- og forsyningssektoren, herunderbygherrerådgivning, projektering ogprojektledelse, ofte med særligt fokus påbæredygtighed og energioptimering.Direktøren indgår i en tremandsdirektion,der med reference til bestyrelsen hardet overordnede resultatansvar samt detoverordnede strategiske ansvar for forretningsudvikling,synergiskabende processerog tiltag på tværs af organisationen, kulturog faglighed samt - i varierende omfang- de specifikke økonomiske resultater fororganisationens enkelte afdelinger og virksomheder.Stærke strategiske evner, erfaring medBtB-salg og resultatskabende forretningsudviklingsamt styring af tværfaglige og–organisatoriske projekter efterspørges.Indlysende lederegenskaber, gode formidlingsevnerog rettidig handlekraft vil væreafgørende personlige kompetencer.Den rette kandidat forventes at havetopledererfaring fra rådgiverbranchen oget stort kommercielt netværk inden forbyggeri. En uddannelsesmæssig baggrundsom civilingeniør kombineret meden MBA / HD foretrækkes. Direktørens primæregeografiske udgangspunkt vil væreØstjylland.Løn og øvrige benefits forhandles individueltpå et attraktivt niveau.Eventuelle spørgsmål kan stilles tildirektør Evald Eriksen, Mercuri Executivepå tlf. +45 4057 8708.Der vil løbende blive indkaldt til samtale.Ansøgning vedlagt CV markeret DK-160-45592 bedes sendt til Mercuri Executive påans.aarhus.dk@mercuriurval.com. Vores klient bliver ikke bekendt med kandidatens identitetuden forudgående aftale mellem kandidaten og Mercuri Executive.www.oreco.comAutomated tank cleaning and oil recovery solutionsOreco A/S er en danskejet virksomhed, der er verdensførende inden for udvikling og produktion af højteknologiskudstyr til automatiseret rensning af store tanke i olieindustrien. Anlæggene, der sætter nye standarderfor miljøvenlig og arbejdsmiljøvenlig tankrensning og oliegenvinding, er i dag i drift på raffinaderier og tankfarmeover hele verden. Virksomheden ligger i Værløse. For yderligere information besøg www.oreco.com.Denmark is the global headquarter for Siemens’ activities within the wind industry. Siemens Wind Power A/S has a strong position on the global market due to itsleading edge products and outstanding employees. Our staff currently totals more than 7,000 employees worldwide, 4,200 in Denmark at our global head office inBrande and at our blade factories in Aalborg and Engesvang. Read more at www.siemens.com/jobswindpower.Installation Project Manager– managing construction and installation offshore projects worldwideSiemens Wind Power A/S is a company ingrowth and a key factor for our increasingsuccess is our staff of competent and professionalemployees. We continuously strive tostrengthen our position, and we are there -fore looking for bright minds eager to join adynamic, international organization offeringunique opportunities for its employees.We are currently looking for competentInstallation Project Managers for offshoreprojects. As an Installation Project Manager,you will be part of the Project Managementteam and report directly to the Senior ProjectManager.Work AssignmentsYour main areas of responsibility will cover:• Planning and management of constructionand installation works on offshore projectsworldwide• Budgeting, time scheduling, planning andexecution of the installation of offshorewind farms• Management of subcontractors and equipmentas well as internal coordination withvarious departments and support functionsYou can expect some travel activities to thedifferent sites worldwide.Your ProfileYou have a degree in Construction or CivilEngineering and/or are experienced in man -aging complex construction projects withininfrastructure, civil works etc. Preferably, youhave experience from marine constructionprojects. You understand the importance of awell-planned construction site and logistics,and you enjoy the challenge of problem solv -ing with the ambition to become a skilledproject manager. Furthermore, you like towork in a multicultural environment, and youhave excellent communication skills includ -ing advanced English skills both orally and inwriting.Interested?We offer exciting challenges and interna -tional career opportunities in an innovative,global company at the leading edge of greentechnology. Our working environment isopen, inspiring and international, and weprovide great potentials for personal andprofessional development.For further information please contact therecruiting team (RM19) on tel.: +45 99 4221 20. Apply online in English for the jobon www.siemens.com/jobswindpower.Please note that we will reply by email.Deadline for ApplicationsAs soon as possibleJob no.: 12663Energize your futureSiemens Wind Powerwww.siemens.com/jobswindpower


Ingeniøren · Karriere · 18. marts 201131238 ingeniør- og maskinmesterjobNyeste stillinger på Jobfinder.dkWant to seeresults?PROFESSORMetagenomicsDTU Systems Biology invites applications for a professorshipin Metagenomics. The position includes analysis ofcombined meta-pathways and biochemical workflowsfrom co-existence and competition among thousandsof species in native environments using systems biologyand bioinformatics. The research deals with a broadspectrum of subjects within computational analysis ofstructural and functional aspects of macromolecularsequences of DNA, RNA and proteins.Application deadline: 1 April 2011PROFESSORTerahertz Science and TechnologyDTU Fotonik invites applicants for a Professor position.The activities include research, education and innovation.The applicant must be an internationally recognizedresearcher within areas such as generation, propagationand detection of ultrashort pulses of THz radiation,ultrafast spectroscopy in the THz range, spectroscopyand sensing of liquids and solid-state materials, imagingat THz frequencies and THz waveguide technology.Application deadline: 8 April 2011Stilling Virksomhed Kviknr.El-ingeniør J. Hvidtved Larsen A/S 329396273Project Planner MT Højgaard A/S 329396283Senior Management Assistant Novozymes A/S 329396292PhD scholarship Danmarks Tekniske Universitet 329396297Kemiker/procesingeniør Grundfos A/S 329396312Kvalitets Ingeniør Grundfos A/S 329396314Leder til Vedligeholdelse Grundfos A/S 329396319Service Management Consult. Grundfos A/S 329396323Key Account Manager Danfoss A/S 329396529Site Manager DONG Energy A/S 329396327Energiberegner og supporter PhotoSolar 329396532.Net C# GUI-udvikler Contex Scanning Technology 329396563Afløbsingeniører Rambøll 329396527Logistikingeniør Grundfos A/S 329396732Manager - Amplifier Oticon 329396731Nyuddannet ingeniør Energinet.dk 329396729Nyuddannet it-profil Energinet.dk 329396727Chemical Engineer Novozymes A/S 329396726Entrepriseleder til betonkonstruktion- på et projekt i BangladeshVi leder efter en erfaren entrepriseleder til at styreopførelsen af betonkonstruktioner på et stort vandforsyningsprojekti Dhaka, Bangladesh.PROFESSORQuantitative SustainabilityAssessmentPROFESSOR(with special responsibilities)Technology Foresight and InnovationDu vil indgå i en dynamisk og innovativ division medca. 30 kollegaer, der arbejder på vandforsyning og –behandlings projekter både i Danmark og i udlandet.Lige nu har vi projekter i Nordeuropa og i Asien.DTU Management Engineering is looking for a committedperson to undertake the scientific leadershipwithin quantitative sustainability assessment and lifecycle assessment of products and systems. The candidatemust also document success in the ability to attractexternal research funding and have a proven record incollaboration with other research institutions, industrialpartners and authorities and should have demonstratedthe ability to communicate to stakeholders at all societallevels within the research field.Application deadline: 4 April 2011DTU Management Engineering is looking for a committedperson who will take a leading role in the developmentof research and other activities within technologyforesight and strategy in science, technology andinnovation. Furthermore, the professor is expected toexpand the Department’s cooperation in this area withpublic sector institutions and industry. Finally theprofessor shall give guidance to PhD students andexpect to be involved in some teaching activities.Application deadline: 4 April 2011www.mth.comwww.jobfinder.dk Kviknr. 329399100Herning KommuneDRIFT søger:En engageret, energisk og ambitiøsIngeniør – ell. lign. uddannelse,til opgaver indenfor vejdriftsplanlægning.Further details:dtu.dk/vacancyThe Technical University of Denmark(DTU) is a modern, specialized technicaluniversity with considerable internationalinfluence and a high internationalstandard. DTU develops and createsvalue using the natural sciences andtechnical sciences to benefit society.Our 6000 students are educating themselvesfor the future, and DTU’s 4500employees focus intensely on education,research, publicsector consultancy andinnovation, which contribute to enhancingthe economy and improving social welfare.DTU places high demands on andprovides unique opportunities for allUniversity employees. We strive foracademic excellence, collegial respectand freedom tempered by responsibility.Ansøgningsfrist: d. 7. april 2011Tiltrædelse: d. 1. juni 2011DRIFT arbejder helhedsorienteret med driftsplanlægning,udbud og udførsel af kerne-driftsopgaver indenforteknik og miljøområdet.www.herning.dkwww.jobfinder.dk Kviknr. 329397784Vand- og spildevandsselskab søger:En engageret, energisk og udadvendtingeniør - ell. lign. uddannelse,til opgaver indenfor vand- og spildevandsforsyning.Ansøgningsfrist: d. 1. april 2011.Tiltrædelse: d. 1. juni 2011.AquaDjurs as varetager drift og udvikling af dentidligere kommunale vand- og spildevandsforsyningi Norddjurs Kommune.www. aquadjurs.dkwww.jobfinder.dk Kviknr. 329394783Landinspektør/Civilingeniørtil Nuuk, GrønlandTiltrædelse 1. juni eller efter aftaleArbejdet omfatter afsætning og opmåling for anlægsbranchen, feltarbejde,opmålinger af vanddybder, vedligehold af referencenettetfor grønlandske byer og bygder.Det vil være en fordel, hvis du:• Er udadvendt, kundeopsøgende og innovativ mht. nyeforretnings-muligheder.• I vinterhalvåret kan bidrageaktivt i andre Asiaq projekter.www.asiaq.glwww.jobfinder.dk Kviknr. 329398354Ingeniør- med fokus på energioptimeringTil Teknologisk Institut DMRI i Roskilde søger vi en kollegatil energioptimering og design af termodynamiske processerinden for fødevareindustrien. Du har en baggrund indenfor energi og køling og sandsynligvis kendskab til arbejdetmed projektering og optimering af termodynamiske anlæg.Du får mulighed for at arbejde meget selvstændigt i et fagligtstærkt miljø, der arbejder på forkant med den teknologiskeudvikling.www.teknologisk.dk/jobswww.jobfinder.dk Kviknr. 329398265


ARRANGEMENTER➜ Se mere på ida.dkKoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 15. ApRil 2011KØBENHAVNArr. nr.KØBENHAVN (fortsat)Arr. nr.VESTJYllANdArr. nr.17.04 • Lucia de Lammermoor 12182627.04 Micro-nano Moulding Seminar – Technologies and Applications 12278827.04 Bjørn Nørgaards skitsesamling på Museum for kunst, Køge 12161127.04 Besøg Citytunnellen i Malmø 12244227.04 Orientekspressens historie 12172027.04 Fra studie til job 12258927.04 Trænger din hjerne til elektrisk stimulans? 12249227.04 • Ledelse af projekter 12194327.04 Introduktion til Microsoft Project 2010 12284127.04 Picasso Fred og Frihed – med Ib Lorenzen 12279727.04 Wicked – heksene fra Oz 12237427.04 Picasso Fred og Frihed – med Ib Lorenzen 12279828.04 Kreativ tænkning og idéudvikling 12188528.04 Introduktion til Microsoft Project Server 2010 12284328.04 • Intro til forhandling 12186802.05 Det lystige Vesterbro og Frederiksberg,121612Byvandring med frokost02.05 • Rundvisning på Københavns Hovedbanegård 12172102.05 VMware – en virtuel verden med materielle komponenter 12209003.05 • Filmselskabet Zentropa. Rundvisning og frokost 12161503.05 • Rundvisning på Københavns Hovedbanegård 12172203.05 Det nye Rigsarkiv og Danmarks Radio i Ørestaden 12276603.05 Fremtidens naturgasforsyning 12279203.05 Kunsten at lede med lys 12191604.05 Vejvand – hvad gør vi ved det? 12220104.05 Kulturværftet i Helsingør. Rundvisning og frokost 12161604.05 Personlig formidling 12184404.05 • LEAN – Ledelse af projekter 3 12201504.05 Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale enheder 12261804.05 • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner 12196304.05 • Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande 11000105.05 Et nyt Amagerforbrænding 12279605.05 Det konstruktive møde 12187707.05 Kommunikationsformer, Stress- og Konflikthåndtering 122426hos dyr vs. mennesker07.05 Ølsmagning med IDA-K´s Yngre Forum 12242508.05 • Flodkrydstogt på Duoro floden i Portugal 11001008.05 Le Comte Ory 12182708.05 Offenbach’s Hoffmanns Eventyr på Malmö Opera 12252509.05 Robotteknologi i fødevareindustrien 12202009.05 Mad – Energi og sang på Bryggen med Anders Eldrup 12287209.05 • Storebæltstunnellen (1) 12244010.05 Nyd arbejdsdagen 12059810.05 Vinderkultur 12196810.05 Storebæltstunnellen (2) 12277111.05 Nanoteknologi 12220211.05 Samspillet mellem arbejdsmiljø og HRM 12186011.05 Fra mainframe til .net 12209111.05 Heltens Rejse – om at blive helt i sit eget livs fortælling 12059712.05 • J.F. Willumsens Museum, særudstilling,121617Rundvisning og frokost på ”Toldboden“12.05 Besøg hos Årstiderne i Humlebæk 12217412.05 Et passioneret parforhold 12059915.05 Bakken – Med Allan Mylius Thomsen 12287416.05 Projektledelse – metoder 12241416.05 Ageing and Cancer – major medical challenges 12270116.05 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 12190016.05 • Forretningsforståelse 12196717.05 • Ledreborg Slot. Rundvisning og frokost i Herthadalen. 12161817.05 Sådan bliver du attraktiv på nettet 12198917.05 • Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande 11000218.05 • Projektlederen 12194618.05 • Hold af hverdagen – vejen til bedre sammenhæng 122129mellem arbejds- og familieliv22.05 Capriccio, Opera Bio – Oplev operastjerner122173fra The Metropolitan Opera23.05 Frederiksborg Slot og Slotshave, Sejltur, rundvisning og frokost 12161923.05 Brænd igennem med dit budskab 12188823.05 Intro til forhandling 12187024.05 Psykologi i projekter 12204524.05 • Job i udlandet 122115SJÆllANdArr. nr.15.04 Italiensk Gourmet aften på Hotel Niels Juel i Køge 12276016.04 Besøg på Arken – Museet for Moderne Kunst 12249827.04 Søvnkuren 12208030.04 Aastrup Kloster 12256001.05 Avnø Naturcenter 12284403.05 • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke 12262403.05 Risø Park – Den nye udviklingspark! 12277804.05 • Ørkenens Sønner i Tivoli 12166407.05 Besøg på Energiakademiet på Samsø 12285507.05 Besøg på Geomuseum Faxe og fossiljagt i Faxe Kalkbrud 12170210.05 Havvindmøllefundamenter 12287611.05 Tur til Svanholm i Hornsherred ved Skibby. 12256312.05 Hvem bærer risikoen ved uforudsete hændelser 122667i bygge- og anlægsprojekter12.05 Kunsten at lede med lys – Roskilde 12191714.05 Skjoldungestien og Gudernes Stræde ved Gammel Lejre. 12267315.05 • Studie- og oplevelsestur til Flensborg og Sydslesvig 12226715.05 Gavnø slot og park. 12272416.05 TEMAMØDE Ansættelsesregler – en gennemgang 12202917.05 Vinderkultur – Roskilde 12197019.05 InDesign workshop 122601NoRdSJÆllANdArr. nr.15.04 En moderne mester – Preben Hornung på Nivågaard 12283927.04 Absolut Avantgarde. Franciska Clausen 1921-1931 12165128.04 • Høreapparatfirmaet Widex – besøg det nye domicil i Lynge 12269728.04 ”Sig hvad du mener – OGSÅ NEJ” 12206601.05 Barresøgård Besøgsbondegård 12269807.05 Tilbage til romantikken – Frederiksberg Have 12221507.05 Falkonergården i Fredensborg 12270312.05 Holger Bech Nielsen: Jagten på de grundlæggende naturlove 12227113.05 Tekstildesign på Sophienholm 12282921.05 CAPRICIO – Opera af Strauss optaget originalt på 122723Metropolitan OperaenFYNArr. nr.26.04 Kursus i brug af mobiltelefon 12287028.04 Udflugt til Flyvestation Skrydstrup 12167228.04 Vinderkultur – Nyborg 12197129.04 Det Store IDA-løb (5-10-15 km) 12259203.05 Sådan bliver du attraktiv på nettet – om at score job ved 122063brug af sociale medier04.05 Kursus i hjemmesidekonstruktion 12274704.05 Jakob Stegelmann – Computerspil før og nu 12259305.05 Livreddende førstehjælp 12167410.05 Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner121966– Odense10.05 Lær at lave sushi 12238211.05 Fra studie til job – det frie valg eller det frie fald? 12259513.05 • Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner (internat) 12200618.05 Flow – Engagement og det gode livs psykologi 12205919.05 IDA – Ølsmagning 12259424.05 Søvnkuren 12206128.04 En bæredygtig fremtid med vedvarende energi 12240511.05 Besøg Danmarks ”Vilde Vesten”, brunkulslejrene 12251519.05 Rødvin for begyndere 12270919.05 TEATER ”Asylshopping” – kulsort humor og bidende satire 122276NoRdJYllANdArr. nr.16.04 • TV2 koncert 12188220.04 De Eneste 2, Peter Sommer og Simon Kvamm 12212321.04 Guidet tur i Aalborg Zoologiske Have 12261726.04 Hvad er meningen? Foredrag med forsker Mads Lindholm 12283228.04 Kunsten at Smalltalke 12205128.04 Radon i bygninger 12287702.05 Mindfulness – Ro, fokus og nærvær 12287303.05 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 12224407.05 Fisketur med M/S Fyrholm-M/S Mille 12116807.05 • Indendørs fodboldturnering 12247410.05 TIME – Amerikanske lifte udviklet i Danmark 12285411.05 Gennemslagskraft som projektleder 12201112.05 Vinderkultur – Aalborg 12197613.05 Don Ranudo 12215219.05 Hurtig og effektiv læsning 12257922.05 Opera Bio: "Trubaduren" 12253424.05 Test, type og talent – Aalborg 121953ØSTJYllANdArr. nr.22.04 Koncert m. De Eneste To 12268325.04 • Lær kunsten at leve et meningsfyldt liv – på jobbet 121928og privat. Retreat i Tyrkiet28.04 Teori U – nytænkning i lederens sociale felt – Århus 12230402.05 Brænd igennem med dit budskab – Århus 12188902.05 Mini seminar 2 – LEAN & forandringsledelse 12280403.05 Vinderkultur – Århus 12197303.05 Flow – Engagementet og det gode livs psykologi – Århus 12197504.05 Introduktionsmøde – IDAs selskaber122614og regionale enheder – Århus05.05 Australsk Vin smagning med IDA 12271010.05 PowerPoint version 2007 – Århus 12189411.05 MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek – Århus 12217711.05 NetWeaving – får det bedste frem i dag 12224111.05 Rundvisning på Besættelsesmuseet i Århus 12283412.05 MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek – Århus 12217914.05 Weekend med Bølgeenergi og B&O 12281514.05 Lerdue skydning med IDA 12270517.05 Gør tiderne bedre – Århus 121948SYdJYllANdArr. nr.26.04 • Når dine styrker gør dig stærkere122603– Med teaterchefen på arbejde26.04 Debatforum ”Teori U modellen” 12273330.04 • Legoland 12225101.05 LEGOLAND® Backstage Tour 12252802.05 Minigolf og buffet 2011 12255304.05 NetWeaving – får det bedste frem i dig 12203305.05 OLIE som varmebærer 12273018.05 • Jubilæumskoncert – i Musik & Teaterhuset122104Sønderjyllandshallen20.05 Bike & Run stafetten 12253024.05 PERSONLIG LEDELSE- Luk lederskabet op 12285824.05 Styrk dit image – Kan din fremtræden sælge idéen og 122691dig selv?• Betyder at arrangementet er overtegnet.deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk


fynsådan KommEr du igang mEd EmBEddEdElinuxMed udgangspunkt i en af IP Thinkings eksisterendeplatforme, den Analog Devices baserede Blackfin 537processor, IPT-BF537, vil det blive gennemgået hvordanman kommer fra et nyt stykke hardware, til at have linuxoppe at køre, herunder:• opsætter toolchain (gcc)• opsætter en bootloader (uboot)• bygger/tilretter drivere - og driver arkitekturen i linux(api’er)• bygger kernen (kernel)• bygger et komplet system billede, inkl. ”standard” ogegne programmer.Der startes med et overblik over hvordan embedded linuxfungerer, herefter dykkes der ned i de enkelte opgaver,der er i sådan et ”board bring-up”.Der vil blive taget udgangspunkt i konkrete eksempler ogblive dykket ned i koden, der hvor det giver mening.Foredraget holdes af Software Engineer Mark Urup frafirmaet IP Thinking.Deltagelse er gratis.n Arr.nr.: 122680n 13. april kl. 16 - 18Syddansk Universitet, Niels Bohrs Alle 1,Odense Mn Tilmelding på ida.dkn Dansk Selskab for DatateknikliVrEddEndE fØrstEHjælpLæs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.n Arr.nr.: 121674n 5. maj kl. 14 - 16.30Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense Cn Tilmelding på ida.dk senest 28. apriln IDA Fyn - SeniorudvalgetsjællandEn VirKsomHEd mEd amBitionEr -HoVmand a/sKom og besøg en virksomhed som har trodset krisen, ogvendt minus til plus med få midler.Hovmand A/S producerer løfte- og transportløsninger tilindustrivirksomheder, hvor der typisk er tale om skræddersyeteller specialfremstillet materiel. Virksomhedenhar en eksportandel på 60%. Forventningerne til de kommendeår er store, og ledelsen har sat sig som mål at øgeomsætningen fra 30 mio. i dag til 100 mio. i 2015.Du kan læse mere om virksomheden påwww.hovmand.com.Deltagelse er gratis.n Arr.nr.: 122770n 29. marts kl. 18 - 21Hovmand H C A/S, Rustkammervej 10, Sorøn Tilmelding på ida.dk senest 22. martsn Maskin-& Produktionsteknisk Gruppe, SjællandBiomassE - dE tEKnologisKEudfordringErLæs mere på ida.dk under arr.nr. Deltagelse er gratis.Der afholdes efterfølgende generalforsamling i DMS (arr.nr. 122339).n Arr.nr.: 122484n 30. marts kl. 18.45 - 19.45Restaurant Håndværkeren, Hersegade 9, Roskilden Tilmelding på ida.dk senest 29. martsn Dansk Maskinteknisk SelskabnordsjællandårsmØdE masKintEKnisK gruppEnordsjælland (mnsj)Læs dagsorden på ida.dk.n Arr.nr.: 122840n 23. marts kl. 18 - 19Skovlyst, Skovlystvej 2, Hareskovby, Værløsen Tilmelding på ida.dk senest 23. martsn Maskinteknisk Gruppe, Nordsjællands RegionKunstEn at smalltalKE - få dEt optimalEud af dit nEtVærKSe mere på ida.dk.Pris for IDA-medlemmer 280 kr. Ledige gratis. Ledsagertil IDA-medlemmer 780 kr.n Arr.nr.: 122069n 14. april kl. 17 - 21FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerødn Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. martsn IDA Nordsjælland - ArbejdsudvilkårsudvalgetEn tur i spjældEtBesøg museet i Vestre Fængsel. Med hjælp af de udstilledegenstande fortæller guiden historier om det danskefængselsvæsen. IDA garanterer, at alle der kommer ind,også kommer ud igen. Herefter frokost.Pris: 145 kr. pr. deltager. Læs mere på ida.dk.n Arr.nr.: 122831, 122838n 14. juni (122831) og 21. juni (122838), kl. 10.30 - 14Vestre Fængsel, Vestre Kirkegårds Alle 3,København SVn Tilmelding på ida.dk senest 1. junin Hillerød AfdelingHusK at du altid Kan HoldE digoriEntErEt om arrangEmEntErpå ida.dK - også indEn dEannoncErEs i ingEniØrEnKØBEnHaVnstuxnEt, nyE angriBErE og nyE mEtodErDe seneste år har vi set en ny generation af angreb, der ersærdeles professionelle og gennemarbejdede. Stuxnet, derhar huseret nogle år, er nok det mest avancerede og gennemarbejdedeangreb, vi har set.Jacob Herbst, Dubex, gennemgår teknikkerne, som erbrugt i disse angreb, og ser på baggrund, og de forskelligeteorier om ophavsmænd til disse avancerede malwareprodukter.Gratis for IDA-ITs og Dansk ITs medlemmer.Øvrige 250 kr.n Arr.nr.: 122088n 5. april kl. 16 - 18Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 1. apriln Selskab for InformationsteknologigrænsEoVErsKridEndEtransportplanlægningDen 7.-8. april afholdes i samarbejde med NVF’s udvalgfor strategisk planlægning et seminar med fokus på sammenhængenmellem national og regional transportplanlægning.Se det fulde program på ida.dk. Betalingsarrangement.n Arr.nr.: 122746n 7. april kl. 12 - 8. april kl. 13.30Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 24. martsn Byplan, Vej og Trafik (BVT)HVordan VoKsEr min VirKsomHEd?Entreprenørskab, ledelse og vækst.Arrangementet kaster lys over de processer og aktiviteterpraktikere, som iværksættere og vækstorienterede ledere,kan gøre brug af, samt i hvilke situationer de bruges. Derfokuseres på virksomhedens vækst, vækstens udfordringerog faldgruber og hvorledes en praktiker kan dragenytte af den nye viden.Indlæg v/cand.merc. Ph.D. Martin Senderovitz, Institutfor Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet.Udførligt program på ida.dk.Pris: 200 kr. for medlemmer af IDA Selvstændigforum.Øvrige 300 kr.Arrangementet gennemføres af Cand.merc. Ph.D. MartinSenderovitz, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategipå Syddansk Universitet. Martin er en betydende forskerindenfor Entreprenøriel ledelse og vækst og er nylig tildeltPh.D. for sit arbejde på området.n Arr.nr.: 122836n 7. april kl. 17 - 20Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 4. apriln IDA SelvstændigforumVidstE du at oVEr 50.000 ingEniØrEr dEltagEr i fagtEKnisKEaKtiVitEtEr HVErt år. KliK ind på ida.dK/nEtVaErK


kØBenhaVn/fortsatanVendelse af scruM tilproduktudViklingDer er et stort potentiale i indførelse af agil projektledelse.Scrum, der efterhånden er defacto standarden foragil projektledelse i software-branchen, lover mangedoblingaf effektivitet, høj kvalitet, samt glade kunder ogmedarbejdere. Scrum er let at forstå: Der er få regler, somskal følges, og endnu færre roller, der skal besættes. Deter derfor et indlysende valg, når der skal ske forandringeri organisationen. På trods af dette, er der alligevel mangevirksomheder, som har store udfordringer med at fåScrum til at fungere optimalt.Scrum kan med fordel også anvendes i udviklingsaktivitetersom indbefatter andet end blot softwareudvikling.Eksempelvis har TC Electronic A/S i Risskov indførtScrum i forbindelse med hele produktudviklingen ogderfor organiseret projektteamene på tværs af de traditionellefaglige skel. Det vil sige at både elektronik-, mekanikog software-ingeniører arbejder sammen i ét teammed det mål at udvikle helstøbte produkter. Resultaterneaf denne forandring har været nærmest fantastiske medhøjnet effektivitet, større leveringssikkerhed samtidigemed at den høje kvalitet i firmaets produkter er yderligereforbedret.Bent Myllerup, der er Scrum Product Owner ved TCElectronic samt selvstændig Agile Coach, introducererScrum, beskriver udfordringerne og adresserer, hvordanman som leder og medarbejder kan få det optimale udaf transitionen til Scrum. Bent er den første europæiskeCertified Scrum Coach og har med succes implementeretScrum og agil projektledelse i organisationer, på tværs affaglige, sproglige, kulturelle og geografiske grænser. Benter en hyppig underviser i agil udvikling og Scrum certificering.I pausen serveres sandwich og øl/vand.Deltagelse gratis.n Arr.nr.: 122438n 7. april kl. 16 - 18Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dkn Dansk Selskab for DatateknikMail og sMs er dØde – networking leVeMail og SMS er den almindelige måde at kommunikerepå internt i vores virksomheder og mellem forretningspartnere.Men snart er det slut. Kommunikation ogvidensopsamling vil ske via networking, hvor vi kommunikererpå kryds og tværs på medier a la Facebook ogTwitter – både i vores privatliv og på vores arbejde.To indlægsholdere vil give deres bud på den nye verden:Hvordan kommunikerer virksomheder med kunder,hvordan kommunikerer vores medarbejdere med omverdenenog derhjemme.terahertzteknologi og dens anVendelseinden for forsVar og sikkerhedTerahertzteknologien har i de senere år vist sig nyttigindenfor en lang række civil- og forsvarsrelaterede applikationer.Forsvarets Matrieltjeneste deltager i et Ph.Dprojekt i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet(DTU) omhandlende Forsvars- og Sikkerhedsrelateredeapplikationer ved brug af Terahertzteknologi.Ph.d. studerende Krzysztof Iwaszczuk og ProfessorPeter Uhd Jepsen fra DTU Fotonik giver et foredragomhandlende Terahertzbølgers mulige anvendelse tileksempelvis detektion af sprængstoffer, radar tværsnit affly eller som billeddannede sensor til at se igennem tøjeller indpakning.Foredraget foregår delvist på engelsk. Deltagelse er gratis.n Arr.nr.: 122826n 13. april kl. 17.30 - 19.30Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 12. apriln Militærteknisk ForeningMicro-nano Moulding seMinar -technologies and applicationsATV SEMAPP/The Polymer- and MicroNano groups incooperation with Dansk Maskinteknisk Selskab (DMS),IDA and the EU Network on Converging technologies formicro systems manufacturing - COTECH invites to 2ndMicro-Nano Moulding Workshop.The workshop is organized within the disseminationactivities and training for professionals of the EuropeanProject ‘‘COTECH-Converging technologies for microsystems manufacturing’’.COTECH is a Large Scale Collaborative Projectsupported by the European Commission in the 7thFramework Programme (CP-IP 214491-2) of which DTUis an active partner.The Workshop will present the latest technologies andapplications within the field of micro and nano mouldingwith presentations by speakers from industrial partners,research centers and universities.Se full programme and registration fees on www.atvsemapp.dkor www.ida.dk/arrangementer (meeting no.122788). Discount for IDA-members and early bird registrations.n Arr.nr.: 122788n 27. april kl. 8.30 - 16.30Danmarks Teknsike Universitet, DTU, Anker Egelunds Vej,bygning 101, lokale 1, Kongens Lyngbyn Tilmelding på ida.dk senest 16. apriln Dansk Maskinteknisk Selskaborientekspressens historieLæs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.n Arr.nr.: 121720n 27. april kl. 16 - 18Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 23. apriln Selskabet for Historisk TeknologiBioMass coMBustion in fluid Bed - lotsof experience at the danish neighBoursIt seems that the Danish energy sector are increasinglyrequired to adapt to being able to spend much more biomass.It will also mean that the supply of biomass as fuelbecomes more varied. One of the technologies are morelikely than others to use all kinds of biomass is FluidBed technology. While there have been few examples offull-scale plant using this technology in Denmark so thetechnology has found acceptance in several of our neighbours.And they are building new Fluid Bed systems.The conference aims to give us an update on the statusof the operation and construction of such facilities at ourneighbours with years of operating experience. In additionto having the opportunity to get a glimpse of what isunderway to further technology improvements and constructionof new facilities.ProgramKl. 11.30-12.30 LunchKl. 12.30-12.50 Welcome and reception, Nicolai BechKl. 12.50-13.30 Bubbling and circulating Fluid Bed,Nyköping, Christer Forsberg, VattenfallKl. 13.30-14.00 What is the technology of the new typesFluid Bed systems. Mikael Barkar MWPower, FinlandKl. 14.00-14.30 Coffee BreakKl. 14.30-15.00 High-efficiency biomass-fired CHPplants, Maria Jonsson, VattenfallKl. 15.00-15.30 What types of bio fuels are in play, ToreKarlsson, VattenfallKl. 15.30-16.00 Emission control from Fluid Beds, CarstenLund, FLSmidth A/SKl. 17.00 General Assembly IDA EnergyBetalingsarrangement.n Arr.nr.: 122598n 23. marts kl. 11.30 - 16Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 18. martsn IDA-Energiida.dkGratis for IDA-ITs og Dansk ITs medlemmer. Øvrige 250kr.n Arr.nr.: 122089n 11. april kl. 16 - 18Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 7. apriln Selskab for Informationsteknologistyrk dit netVærkVidste du at ida i år 2010afholdt oVer20 internationalekonferencer


køBenHavn/fortsatulykker På landevejDer sker mange trafikulykker på de danske landeveje.Over 1/3 af alle trafikulykker sker på landevejene oghalvdelen af de trafikdræbte omkommer i landevejsulykker.Sekretariatsleder Lars Klit Reiff fra Havarikommissionenfor Vejtrafikulykker vil fortælle om resultaterneaf HVU’s undersøgelse af landevejsulykker. Rapportenom undersøgelsen bliver offentliggjort den 4. april 2011.Deltagelse er gratis. Tilmelding på ida.dk eller moede@ida.dk.n Arr.nr.: 122562n 5. april kl. 19 - 21Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 30. martsn Automobilteknisk Selskabmøde i rummetKom og hør Ph.d. studerende Mathias Benn fortælle omkamera-baseret navigationssensor for rendezvous og sammenkoblingmellem rumfartøjer.Læs mere om arrangementet på ida.dk. Deltagelse ergratis.n Arr.nr.: 122720n 28. marts kl. 20 - 22Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,København Vn Tilmelding på ida.dk senest 24. martsFLYn Flyveteknisk SelskabmedlemskaB affagtekniske netværker gratis formedlemmer af idaProjektledelse - metoderKursus for projektledere og projektdeltagere, der ønskerat forberede sig til en IPMA certificering på D- ellerC-Niveau.Interaktiv undervisning med teori, cases, gruppearbejdeog eget projekt. Læring gennem erfaringsudveksling,øvelser og sparring.Undervisning i projektledelsesmetoder til leverance-,produktudviklings- og forandringsprojekter med henblikpå at analysere, strukturere og planlægge projektet ogprojektledelsen.Gratis praktikperiode før og efter kurset.Undervisningsmateriale: ”Power i projekter og porteføljer”og kompendiemappe. Underviser: John Thomsen,seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult ApS.Betalingsarrangement.n Arr.nr.: 122414n 16. maj kl. 9 - 17Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovren Tilmelding på ida.dk senest 11. apriln IDA ProcesHusk ved tilmeldingenat oPlyse dinmailadresse, da derefter mødernesafHoldelse vil Bliveudsendt elektroniskevalueringsskemamangler du netværkog insPiration.klik ind Pådanvak dagen 2011den med viden vinder!Tilmeld dig Danvak Dagen og deltag i debatten om dennye energimærkningsordning eller debatten om, hvorvidtvi skal have Individuel energiforsyning eller fællesproduktion. Du kan også høre aktuelle foredrag omHospitalers krav til energiforbrug, State of the Art pålavenergibyggeri, installationer i Frederik 8.s Palæ, Solvarme+ arkitektur, bygningsautomation og intelligenteglasfacader.Sidst på dagen afsløres modtagerne af Professor P.O.Fangers Forskningslegat, som kort vil præsentere resultaterneaf deres forskning.I pauserne kan du få en snak med udstillerne på miniudstillingen,eller netværke med dine fagfæller.Priser: Medlemmer af IDA HVAC/Danvak: 2.200,andre:kr. 2.600 kr., studiemedlemmer: 250 kr. og seniorer: 500kr. De angivne priser er ekskl. momsTilmelding: www.danvak.dk/konferencer.n Arr.nr.: 122555n 7. april kl. 8.30 - 16DTU, Anker Engelunds Vej 101 A, Kongens Lyngbyn Tilmelding på ida.dk senest 31. martsn IDA HVACelektroPrisen og e-kandidatPriserne2011Elektrofondet indkalder kandidater tilElektroprisen 2011Elektroprisen er en årlig hæderspris, som Elektrofondetuddeler til en person, med en lovende indsats inden fordet elektrotekniske/elektroniske fagområde, vist vedfremragende teknisk-videnskabeligt arbejde, på højt fagligtniveau gennem nogle år og tilknyttet dansk forskningeller industri.Elektrofondet indkalder desuden kandidater tilE-kandidatprisen for 2011E-kandidatprisen uddeles til to unge lovende ingeniørkandidateraf E-retningen med afgangseksamen fra énaf de danske ingeniør-uddannelsesinstitutioner i 2010samt januar og februar 2011. Kandidaterne forventes athave leveret et særligt fremragende afgangsprojekt, medet betydeligt teknisk-videnskabeligt indhold med perspektiverfor praktisk udnyttelse. Eventuel fortrolighedomkring afgangsprojektet vil blive respekteret.Elektroprisen udgør 30.000 kr. Kandidatprisen består af toportioner på hver 10.000 kr.Motiverede forslag til begge kategorier af priskandidatersendes senest den 25. marts 2011 til Elektrofondets sekretær,på e-mail til bni@elektro.dtu.dk eller pr. brev til akademiingeniørBjarne Nielsen, DTU Elektro Elektrovejbygning 325, 2800 Kgs. Lyngby, med en kort beskrivelseaf kandidatens særlige indsats og kandidatens CV.Yderligere information om indstilling samt beskrivelseaf fondet og fondets bestyrelse fremgår af fondets hjemmeside,der kan findes på http://ida.dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/itteleogelektroteknik/egruppen/Sider/ingenioerforeningenianmarkselektrofond.aspxn Elektrofondetida.dk/netvaerkida.dk


LYNCHIngeniørens bagsidepostboks 373, 1503 kbh. v.lynch@ing.dkDet er med mænd som med vin. Alderengør de dårlige sure og de gode bedre.Cicero (106-43 f.Kr.)11Ingeniøren18. marts 2011ing.dkSkabsløsning formaskinmestreLIAB, en [‘li.ãb] flertal -erLinux in a Box: lille smart embeddedcomputer baseret på Linux.Fx “det kan en LIAB da klare”www.liab.dkBaggangeNS pæne skabe i Brædstrup.Åbent ind til alle herlighederne. Til venstrevarmtvandsbeholder og hydrofor, til højreel, tele og gulvvarme.Ugens forbrugeroplysningDer er indløbet ca. femten mails fra hjælpsommelæsere som svar på Keld Juhls forespørgseli nr. 9 vedr. indkøb af et kWh-metertil kontrol af elforbruget et sted i Udkantsfrankrig.Alle mails er videresendt, så hansproblem er formentlig løst. Men her er lidtinteressant spin-off fra korrespondancen:”Jeg vil foreslå, at Keld Juhl kigger på en‘Voltcraft Energy Monitor 3000’... Der findesen del andre energimålere på markedet,inkl. dem til 99 kr. hos Harald Skraldborg,men de måler langt fra alle korrekt... Jeg har selv målt en 99 kr.-meter opmod Voltcraft’en og der var betydelig forskel... Voltcraft’en fås på adressen conrad.de/ce/de/product/125331Mvh. Kai Harrekilde-Petersen”– – –Tak, Voltcraft’en koster ca. 300 kr. – og foralle os, der sætter pris på teknisk (såvelsom sproglig) præcision, er den nok prisenværd.Mange andre henviser til firmaet HaraldNyborg (af nogle kaldet ‘Harald Nybras’),der f.eks. forhandler modellen‘Sartano EMD-3’. Men firmaet afviser atsende et apparat til Frankrig, fortællerKeld Juhl. Det er måske også meget godtefter ovenstående ‘anbefaling’?Desuden nævnes websider som ‘frederiksen.eu’(Martin Glitrup), ‘SparOmeter’fås bl.a. hos ‘goenergi.dk’(Lars Jacobsen ogErik Lintz), ‘shopnord.dk’(Bent Nielsen)m.fl. (jeg har ikke plads til lange URL’er).Hvad angår at søge sig frem, så menerUgens pænesteFra baggangen på en nyrenoveret landejendomved Brædstrup ovre på Horsensegnen erindløbet de viste to fotos med et smukt eksempelpå camouflering af grimme netinstallationerm.v. – samt et let sarkastisk brev:Hej Lynch,Med risiko for at være for kontroversiel forden samlede danske ingeniørstand, ogmed ikke uvæsentlig risiko for at giveingeniørerne mindreværdskomplekser,så er her en netinstallation fra en maskinmester– som for øvrigt er gift med enbygningsingeniør.Under maskinmesterstudierne fik vi ofteat vide fra vores underviser, at ”Maskinmester– ingen over og ingen på siden af”,og her er det så, at mindreværdskompleksernekan få frit løb for ingeniørerne. Ellertog han fejl? Findes der mon en ingeniørmed en pænere netinstallation?Desværre er installationen ikke i dagligstuen,men maskinmesteren havde planerom en glasdør ind til alle de herligetekniske installationer, men dertil sagdeingeniøren: Nej – Niks – Glem det ...!Tja, når en ingeniør har sat sig noget ihovedet, er det knageme svært at ændre,så det blev til en almindelig dør. Suk.Med venlig hilsen,Jan Agnoletti Pedersen– – –Det glæder mig, at din ingeniørs selvfølelseåbenbart holder sig på niveau med din.Otto Andresen i Slagslunde ikke, det er såsvært på tysk: ”Sæt ordet ‘Energiekostenmessgerät’ind i søgefeltet på ‘ebay.de’, ogdu får 119 Ergebnisse helt ned til 4 € plusporto ...”, skriver han bl.a.Lasse Kroman i Skibby spørger, om eneller anden ikke bare kunne købe et kWhmeterhos en installatør og sende det tilFrankrig? ”Jeg har i ca. 20 år arbejdet i 17lande, 26 sites, og det har altid lykkedesmig at få fat i de ‘stumper’ jeg manglede.”Samme venlighed vil Lis Møller fra firmaetInstruspec i Næstved, som vist ellersikke forhandler kWh-metre, gerne tilbydeKeld Juhl, meddeler hun telefonisk. Såhvis alt andet svigter, så find hende påweb’en ‘instruspec.dk’ og aftal det fornødne.Morten Tychsen har fundet et ‘SparOmeter’med indbygget serielport, så detkan kommunikere med for eksempelcomputeren. ”Det tilhørende pc-programer endda open source ... Jeg købte et parstykker til 400 kr. inkl. moms stykket hosDuelco i Aalborg, som havde en rest ståendei en kasse på lageret”.Carl-Erik Sølberg mener at vide, at apparatetST2300A, som Keld Juhl havde fåetkig på fra Frankrig, forhandles til privateaf Søren Frederiksen i Ølgod. Men tøv ligelidt, for om dette instruments historieskriver vor implicerede læser:”ST2300A blev for ca. 15 år siden udvikleti samarbejde mellem Micro Power ApSPandrup og Hydria Elektronik ApS Vodskov.Micro Power ApS stod for Microprocessordelen(SGS ST62-familien) og dentilhørende firmware. Micro Power ApSMen hvorfor dog lade alt isenkrammet ogskabene tage plads op for noget meget merenyttigt inde i stuen – f.eks. et barskab?Det er nok det, ingeniøren har tænkt på.Jeg får lige plads til en anden og lidt mereskrabet skabsløsning:Kære LynchVedhæftet ses min version af TDC’s apparater...Skabet sidder i min kones kontor,men kunne være alle steder. Ledningsføringener ikke helt færdig, da vi lige er flyttetind. Skal lige have en kabelkanal.Venlig hilsenUffe Petersen– – –Ha! Jeg kender det fra mig selv – den kabelkanalfår du såmænd ikke sat op foreløbig,måske først når I skal sælge igen! Fornår bare skidtet virker, såe ...Bunken med installationsløsninger erstadig høj, så undlad venligst at sende migflere fotos, ellers bliver serien aldrig færdig!j LynchI konens kontor – endnu uden kabelkanal.Sådan skaffer du et kWh-meterMen er der noget lusket ved ST2300A, som Keld Juhl havde fået kig på fra Frankrig ...?betalte selv for udviklingen og modtog enroyalty pr. solgt enhed. ST2300A burdeikke være solgt igennem de sidste 11 år,idet Micro Power ApS ikke har modtagetnogen royalty i denne periode.Det virker underligt, hvis Telco Electronicseller Hydria Elektronik ApS fortsatsælger produktet (eller har gjort det igennemde sidste 11 år). Når de skriver, at deikke sælger til private, sælger de det så tilandre? Har selv kun en ST2300A tilbage,som jeg desværre ikke har lyst til at sendetil Frankrig.Tro nu ikke jeg vil indblande dig i nogenstrid mellem firmaerne. Det er et afsluttetkapitel i mit liv. Dette her er blot tildin information.Med Venlig HilsenPeter Lundbo”– – –Den lader vi lige stå et øjeblik.Og som vanligt: Tak til alle, der fulgteog bar! j LynchUgens lakoniskeHej LynchGider du spørge dine kolleger på ing.dk’snyhedsbrev, hvor langt ”to timer nordfor Tokyo er”?John PetersenTaarbæk, lidt øst for Vangede– – –Nej, det må du virkelig selv finde ud af(men afstanden er nok noget længere ibil end på cykel). j LynchSikker driftkræverdriftsikre komponenterBRD. KLEE A /S T 43 868 333DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...lynbeskyttelse • Overspændings- og transientbeskyttelse •Potentialudligning og jordingsanlæg • Sikkerhedsværktøj •Måleinstrumenter • Måletransformere • Kabeltilbehør •Kabelskabe • UPS-nødstrømsanlæg • Strømforsyningerwww.klee.dkDESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dkTlf.: 70 20 33 01info@uretek.dkwww.uretek.dkwww.screwfast.dkTransformervej 312730 HerlevTlf. 4485 8000BRUG FOR ETFUNDAMENT?- Så kontakt Uretek.Skruede stålpæle- Enkel- Hurtig- VibrationsfriMed ScrewFastSkruepæle funderervi master, skorstene,spunsvægge, skilteog meget andet.Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - JordbundsanalyseEN50155/M12/PoE Managed Switch.Robuste og pålidelige switche, der klare de skrappeste krav tilbl.a. vibrationer. Med godkendelser som EN50155, er denneserie specielt designet til jenbanen, til brug i selve toget eller somkontrol langs skinnerne. Men også til andre applikationer, hvor denhøje kvalitet og M12 stikkene, sikrer en fejlfri funktion i mange år.Den populære TN-5500 serie udvides nu med modeller med8 og 16 PoE porte (IEEE 802.3af).Læs mere på dette direkte link...www.thiim.com/TN-5516-8PoEDistributør forMoxadavinci.dk - 7650 2850

More magazines by this user
Similar magazines