Solen og huden - Lærervejledning - Experimentarium

experimentarium.dk

Solen og huden - Lærervejledning - Experimentarium

SOLEN OGHUDENlærervejledning1


Redaktion og tekstExperimentarium:Joakim BækgaardIda ToldbodSheena LaursenKræftens Bekæmpelse ogTrygFondens Solkampagne:Anne Bach WaagsteinIben BentzenINDHOLDIntroduktion til ”Solen og huden” 03Hvad er Xciters? 03Tak for input til forsøgsudviklingRasmus OlsenKimie Kronberg JensenFrank BasonTak tilBente Kold-Christensen og hendes eleverpå Maglegårdsskolen.Grafisk design og illustrationLARSEN ET RASMUSSENFotografiMarie JoensenSide 6 / De 6 hudtyper :Masseeksperiment 2011 / ColourboxHvad er Solkampagnen? 04Hvorfor Sol på skoleskemaet? 04Sådan differentierer duundervisningen 04Det skal i bruge 05Sådan gennemfører duundervisningen 06Faglig baggrund for forsøgene 08Links 14Kræftens Bekæmpelseog TrygFondens SolkampagneStrandboulevarden 492100 København Øwww.skrunedforsolen.dkExperimentariumTuborg Havnevej 72900 Hellerupwww.experimentarium.dkFri kopiering til undervisningsbrug1. Oplæg, december 20112


Introduktion til SOLEN og HUDENDette er en vejledning til ”Solen og huden”.Materialet er udviklet til undervisningskonceptet”Xciters” af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondensSolkampagne samt Experimentarium.Den bærende idé i ”Solen og huden” er, ateleverne skal gennemføre en formidlingsaktivitetom, hvorfor og hvordan man opholder sig isolen, så man får det bedste ud af den uden atskade sig selv. Med afsæt i nogle demonstrationsforsøgskal eleverne i små grupper skabedialog med andre om de faglige temaer.I elevmaterialet får eleverne en faglig baggrundsvidenom sol og hud samt en vejledningi, hvordan de gennemfører formidlingsaktiviteten.Materialet er målrettet 7.-10. klassetrin.Men det kan bruges af alle der arbejder medformidling i naturfagene af emnerne sol, hudog sundhed.I VEJLEDNINGEN HER FINDER DU:• BESKRIVELSE AF XCITERS-KONCEPTET• PRÆSENTATION AF SOLKAMPAGNEN• BEGRUNDELSE FOR, HVORFOR DETER VIGTIGT AT SÆTTE SOLVANER PÅSKOLESKEMAET• FORSLAG TIL, HVORDAN DU SOMLÆRER KAN TILRETTELÆGGEUNDERVISNINGEN• FAGLIG BAGGRUNDSVIDEN• MATERIALELISTEHVAD ER XCITERS?Xciters er et undervisningskoncept, der erudviklet af Experimentarium. Den bærende idéi Xciters er at lære eleverne at formidle et naturfagligtstof, fordi det både fordrer, at elevernesætter sig ind i de faglige kundskabsområder,og samtidig udvikler deres formidlingskompetencer.Styrken i konceptet er, at eleverne hele tidenbringer kundskabsområderne i spil i konkreteformidlingsopgaver. Eleverne er ”på”. De fåren rolle gennem opgaven, og de føler sig somrollemodeller for hinanden. Naturfag er ikkenoget, eleverne skal lære, det er noget de gør.Og når de kan det, er de seje.Formen i undervisningen gør det samtidig tydeligtfor eleverne, om de har forstået det fagligeindhold. For man kan ikke formidle noget tilandre, hvis man ikke selv har forstået det.Eleverne kan finde gode formidlingsråd i Xcitersletlæselige og generelle lærervejledning samtelevmaterialet ”Tips & Tricks”. Hvis I får lyst tilat arbejde mere med Xciters konceptet, kanI også prøve materialerne ”Lungen, smag ogØjet”, ”Bobler af naturvidenskab”, ”Lyd, larmog løjer” eller ”Vand, varme og energi”.Alle undervisningsmaterialer i serien kan fritdownloades til brug i undervisningen påwww.experimentarium.dkExperimentarium og Kræftens Bekæmpelse ogTrygFondens Solkampagne håber, I får noglegode, sjove og lærerige timer.Rigtig god fornøjelse!3


HVAD ER SOLKAMPAGNEN?Solkampagnen sætter fokus på solbeskyttelseog forebyggelse af kræft i huden i Danmark.Kampagnen er et samarbejde mellem KræftensBekæmpelse og TrygFonden og er iværksæt,fordi denne kræftsygdom er blevet den hyppigstei Danmark. Samtidig er det en af de fåforebyggelige kræftformer. Det handler kortsagt om at undgå for høje doser UV-stråling fraSolen og solariet.Det er Kræftens Bekæmpelse og TrygFondensmål at nå ud til alle danskere med Solkampagnensbudskaber, og det overordnede sigte er atgøre den sunde soladfærd nem og naturlig tilhverdag og i fritiden. Med sloganet ”Skru nedfor solen mellem 12 & 15” og de fire konkretesolråd: Siesta, solhat, solcreme og sluk solarieter kampagnen tænkt som en venlig håndsrækningtil danskerne, hvor de fire s’er skal gøredet let for danskere at tænke på solbeskyttelsetil hverdag og i fritiden.Kampagnen sætter fokus på en hensigtsmæssigsoladfærd – lige fra den enkelte dansker,til udvalgte risikogrupper som børn og unge.Derudover arbejder kampagnen også på etstrukturelt, kommunalt, politisk og nationaltniveau eks. ved at hjælpe kommunerne med atlave solpolitikker for dagsinstitutioner.For bedre at kunne forstå hvordan og hvorforman skal beskytte sig i Solen, har Solkampagnenudviklet undervisningsmaterialer til alleklassetrin, der opfylder trinmål indenfor diversefag. Der er bl.a. gratis materialer til downloadfra nettet, e-magasiner med videoer, interaktiveundervisningsmaterialer, ung-til-ung foredrag,storytelling materiale med UV-agent prøve, lommefilmkonkurrence, mm. Alle materialerne ertilgængelige på www.skrunedforsolen.dk/skolerHVORFOR SOL PÅ SKOLESKEMAET?Solen spreder lys og varme, og vi får lyst til attilbringe så meget tid som muligt udendørs - vidrages mod strandene, haverne og boldbanerne.Og selvfølgelig skal vi nyde Solen og de lysedage. Det skal bare ske med den sunde fornufti behold. For lige så livgivende Solen er, ligeså farlig er den, hvis vi får for meget af densusynlige UV-stråling.Kræft i huden er blevet Danmarks mest udbredtekræftsygdom – også blandt unge.Og hvert år kommer der stadig tusinder af nyetilfælde. Derfor gælder det om, at vi lærer voresbørn og unge at omgås Solen med omtanke.Derfor er der al mulig grund til at danske skoleeleverbliver klædt effektivt på med både solhatog indsigt. Solskoldninger i barndommen øgernemlig risikoen for modermærkekræft senere ilivet. Til gengæld er den gode del af historien, atnæsten alle tilfælde af kræft i huden kan forebygges,hvis vi holder op med at stege i Solenog slukker for solariet.SÅDAN DIFFERENTIERER DUUNDERVISNINGENI elevmaterialet er der lagt et fagligt niveau, somikke er så højt. Det er gjort helt bevidst for ikke atsende et signal til eleverne om, at de ikke bareskal fylde så meget indhold på deres formidlingsom muligt. Men hvis du ønsker en større fagligdybde, kan du supplere med fagligt indhold frawww.skrunedforsolen.dk eller www.cancer.dk/Sundskole. Her findes der fx temaer som:• HVAD ER ELEKTROMAGNETISKE BØLGER?• HVAD ER KRÆFT I HUDEN?• HVAD BESTÅR HUDEN AF,OG HVORDAN FUNGERER DEN?4


det skal i brugeHVIS I VIL LAVE ALLE FORSØGENEI MATERIALET, SKAL I BRUGEFØLGENDE:TING DINE ELEVER SIKKErtkan have med hjemmefraTING DU SIKKERT SKAL KØBE• 2-3 flasker tiosol. Tiosol findes imange butikker, der sælger naturhudplejeprodukter. Prisen varierer, menden ligger typisk omkring 175 kr.for 100 ml.• 15 ”Kend din hud” målere. Kan bestillesgratis i Kræftens Bekæmpelsesinternetbutik:www.cancer.dk/netbutik• 3-6 UV-lamper. De kan købes påwww.soldata.dk for 79 kr. per styk.• 3-6 UV-målere. Kan købes hoswww.soldata.dk for 195 kr. per styk.• 100 UV-perler. Som ligeledes kankøbes hos www.soldata.dk for 30 kr.og 1000 styk. for 250.Priserne er per 1. januar 2012.Bemærk, at hos Soldata er priserneekskl moms. og man skal købe forminimum 300 kr.• 6 sæt tøj der er godt til solbeskyttelse.Det kan være solhat, solbriller, lange,lette trøjer og bukser.• 6 sæt tøj der er dårligt til solbeskyttelse.Det kan være korte bukser, T-shirtog bikini.• 6 sæt sjovt og fjollet udklædningstøj.• 12 lagener til at klippe i.Antallet er cirkatal og afhænger af,hvor mange grupper, der vil lavehvert forsøg.TING DU SIKKERT KANSKAFFE PÅ SKOLEN1 rulle fryseposer til 4 l1 pakke elastikker6 målebånd á 2 m6 lommeregnere6 sakse12 baljer eller spande á 10 lEvt. 6 pengesedler (fordi de indeholder UV-prægning)En pakke vaskepulver med optisk hvidtHvidt papir6 tonic sodavand6 målebægre til 25 ml1 flaske rapsolieEn dåse vaniljepulver eller nogle citroner6 teskeer6 stopureEn rulle sorte affaldssække5


sådan gennemfører du undervisningenHvis du og dine elever har arbejdet medXciters-metoden før, så har I sikkert alleredefundet en god måde at gøre tingene på, og såkan du springe dette afsnit over. Hvis det erførste gang, I arbejder med Xciters, så kan duhente hjælp i denne grovskitse.Formidlingsopgaven fungerer bedst, når eleverneskal formidle sammen to og to til grupperpå to til fire. Del derfor klassen i par, som så påskift skal formidle sammen til to andre par.I kan også arrangere det, så hver gruppe harsin egen ”formidlingsbod”, som publikumkan besøge. Det er en god idé, at elevernefår mulighed for at gennemføre deres formidlingsaktivitetflere gange i træk. Det giver demmulighed for at justere de enkelte aktiviteter,når de gennemfører dem.1. 1FORBERED UNDERVISNINGENLav aftaler om et arrangement, hvor dine eleverskal gennemføre formidlingsaktiviteten. På denmåde bliver formidlingsopgaven mere autentisk,og opgaven får mere ”nerve”, når eleverneskal optræde rigtigt. Målgruppen kan væreandre elever på skolen – gerne en klasse, derer et par år yngre. Dette forspring i alder kangive dine elever ekstra selvtillid og autoritet.2. 2PRÆSENTER UNDERVISNINGSFORLØBET FOR ELEVERNEFortæl eleverne, at de skal løse en formidlingsopgave,hvor målet er at hjælpe målgruppentil at være i Solen på en fornuftig måde, så deundgår at blive solskoldede og mindskerrisikoen for at få kræft i huden senere i livet.Eleverne skal to og to udføre nogle små forsøgog bruge disse til at komme i dialog medmålgruppen. Præsenter det faglige tema ogbegrund, hvorfor netop dette emne er vigtigt atformidle. Gør det klart, hvad eleverne skal lære.Vær opmærksom på, at nogle forsøg kræver,at eleverne kan komme udenfor, mens andreforsøg kræver et lokale, der kan mørklægges.Kræft kan være et alvorligt emne i undervisningen.Måske er der elever, der har - eller harhaft - kræft tæt inde på livet. Det er godt at væreforberedt på at håndtere som lærer.Desuden er det i et forløb som dette vigtigt atfinde en god balance mellem at advare modSolens skadelige virkning og at fremhæve delivsvigtige ting, som Solen sikrer. Det handler omat blive ”ven med Solen”, så man får gavn af fordeleneog samtidig skærmer sig mod ulemperne.6


3. 3FORDEL FORSØGENEI ELEVMATERIALETGiv hvert par til opgave at formidle et forsøgtil andre par. De skal ind på:• Hvordan gennemføres forsøget?• Hvad viser det?• Hvad er det bagvedliggende faglige emne?4. 4GENNEMFØR ENFORMIDLINGSWORKSHOPEleverne kan fx arbejde med følgende opgaver:• Diskuter hvad formidling er. I Xciters brugervi følgende definition: ”Formidling er, når manprøver, at hjælpe andre med at lære noget.”• Find konkrete eksempler på formidlingaf naturvidenskab.• Diskuter, hvor I har oplevet formidling,som var særlig god. Hvad er fællesnævnerenfor den gode formidling?• Formuler klassens fem bud om god formidling.Eleverne kan bl.a. hente inspiration i”Tips & Tricks”.5. 5LAD ELEVERNE SAMMENSÆTTEDERES FORMIDLINGSAKTIVITETLad dem starte med 3-4 forsøg. Når de bliverfortrolige med indholdet og formidlingsopgaven,så lad dem tage flere forsøg med. Formidlingsaktivitetenbør dog ikke vare længere end10 minutter.6. 6DISKUTER MÅLGRUPPENI KLASSEN ELLER I GRUPPEHvad synes målgruppen er let og svært at forstå?Og hvordan kan man fange målgruppens interesse,når emnet handler om Solen og huden?7. 7TRÆN OG GIV FEEDBACK PÅFORMIDLING I KLASSENLav en generalprøve på formidlingsarrangementeti klassen og lad eleverne give hinandenfeedback. Hvornår fungerede formidlingengodt, og hvordan kunne formidlingen gøresskarpere?Vær opmærksom på, at eleverne kan kommetil at formidle noget, der ikke er 100 % korrekt.Her er det en god ide ikke at være formassiv med faglige korrektioner. Det kan fånogle elever til at miste selvtilliden i forhold tilformidlingsaktiviteten.8. 8GENNEMFØR DET STOREFORMIDLINGSARRANGEMENTDet er vigtigt, at publikumsgrupperne bliverfordelt mellem formidlingsgrupperne. Når enpublikumsgruppe er færdig et sted, vil detvære din opgave at guide gruppen videre tilnæste formidlingsaktivitet.Vær opmærksom på, om der er elever, der kørertrætte. Eleverne er meget ”på”, og hvis de bliverfor trætte, ender det let i dårlige oplevelser foralle. Det kan være bedre at lade en gruppe stoppefrem for at lade eleverne køre sur i opgaven.9. 9EVALUÈR FORLØBETI kan tage udgangspunkt i spørgsmålene:Hvordan gik formidlingen? Hvad lærte eleverne?Hvad kan de bruge det til?7


faglig baggrund for forsøgeneKRÆFT I HUDEN, SOLOG UV-STRÅLINGDette afsnit har til formål at klæde dig på medfaglig viden om de emner, undervisningsmaterialetberører. Afsnittet kan også bruges som inspirationtil klassediskussioner og som svarlistepå relevante spørgsmål fra eleverne.Den faglige baggrund knytter sig til de konkreteforsøg eleverne kan udføre.Hvis du som underviser, har brug for mereviden om emnet, henviser vi til hjemmesidernewww.skrunedforsolen.dk, www.cancer.dk/Sundskoleeller www.experimentarium.dkFORSØG 1HVOR ER SOLENS STRÅLERSTÆRKEST?FORSØG 2MÅL DIN HUDTYPEKRÆFT I HUDENKræft i huden er den hurtigst stigende kræftsygdomi Danmark med en tredobling blandt kvinderog mere end en fordobling blandt mændpå bare 30 år. Modermærkekræft er blevet denhyppigste kræftform blandt 15-34-årige kvinderog næsthyppigst blandt de 15-34-årige mænd.Danske unge kvinder har tilmed indtagetverdensrekorden indenfor modermærkekræft.I dag får 1 ud af 8 danskere kræft i hudeninden 75-års alderen, og 120.000 danskerelever lige nu med sygdommen. Hver dag får 35personer stillet diagnosen – det svarer til mereend en skoleklasse om dagen. Næsten dagligtdør en dansker af kræft i huden (291 personerårligt). Disse dystre tal bringer Danmark ind påen fjerdeplads på verdensplan, når det gældertilfælde af modermærkekræft, der er denalvorligste af de to hovedtyper af kræft i huden.Dette er et meget højt tal taget i betragtning,hvor få solskinstimer vi har i Danmark.I Australien og New Zealand er antallet af modermærkekræfttilfældemeget højt. I Danmark,Schweiz og Norge er antallet højt, mens antalleter lavt i fx Japan, Kina og Indien.FAKTA OM KRÆFT I HUDENDer er to hovedtyper af kræft i huden:1. Almindelig hudkræft som dækker over diagnosernebasalcellekræft og pladecellekræft2. ModermærkekræftUV-stråling er den direkte årsag til begge formerfor kræft i huden. Det er kun i ganske få tilfælde,at modermærkekræft skyldes den genetiske arv.Alle patienter med basalcellekræft bliver helbredt.Pladecellekræft kan i sjældne tilfældeogså sprede sig til lymfeknuderne. Hvis detsker, kan man dø af sygdommen. Modermærkekræfter aggressiv, spreder sig hurtigt og kanvære dødelig. Det er afgørende for overlevelsen,at sygdommen opdages på et tidligt stadium.HUDEN ER TILPASSET KLIMAETRundt om i verden har menneskene forskelligehudtyper, som er tilpasset det klima, den oprindeligebefolkning har levet under. Jo tættere påækvator man kommer, jo mørkere er befolkningenshud. Men i vores moderne verden opstårder nogle gange paradokser, fordi biologien ikkekan følge med kulturernes hurtige ændringer,vores høje rejseaktivitet, og at vi får børn påtværs af nationaliteter.Denne problematik kan diskuteres med udgangspunkti nogle af de data, der er på kortenetil øvelsen ”Hvor er Solens stråling stærkest?”.Australien og Peru har fx begge et højtUV-index. Men Australien har en høj hyppighedaf modermærkekræft, mens Peru har en lav.I Australien har det oprindelige folk, aboriginerne,mørk hud, mens mange andre australierehar en lys hud. Det oprindelige folk har levet8


FORSØG 6HVAD ER UV-LYS?FORSØG 7ER DER UV-LYS HER?SOLENS UV-STRÅLINGSolen udsender forskellige typer af stråling:Synligt lys, som vi kan se, og som giver voresomgivelser farver, infrarød stråling, der givervarme, og så den usynlige UV-stråling.UV-strålingen bruner vores hud, men den kanogså skade huden og øge risikoen for kræft.UV-stråling er kortbølget stråling med en bølgelængdefra omkring 200 til 400 nanometer.Det synlige lys har bølgelængder fra 400 til 800nanometer. Og det infrarøde lys (varmestråling)har bølgelængder over 800 nanometer.Man skelner mellem tre forskellige typer af UVstråling:UVA-, UVB- og UVC-stråling.UVAUVA-stråling trænger dybt ned i huden og giverhuden farve ved at øge mængden af pigment.Det giver en hurtig bruning, som dog ogsåforsvinder hurtigt. UVA-stråling kan gå gennemvinduesglas. Så man kan faktisk godt blive brunbag en rude. UVA-stråling fremskynder ældningaf huden, så vi får rynker. Den øger især risikoenfor almindelig hudkræft, men den medvirkerogså til udvikling af modermærkekræft, daUVA-strålingen påvirker cellernes DNA.UVBUVB-stråling er årsag til solskoldninger, soleksem,og at huden bliver tykkere – det manpopulært kalder elefanthud. UVB-stråling kanskade hudens celler og DNA-molekyler og giverrisiko for at udvikle kræft i huden. UVB-strålingtrænger ikke så dybt ned i huden. UVB-strålinggiver først huden farve efter et eller flere døgn,men den varer til gengæld længere. Det er ogsåUVB-stråling, og solskoldninger der igangsætterproduktionen af D-vitamin i huden. For megetUVB-stråling øger især risikoen for at få denaggressive modermærkekræft.UVB-stråling går fra 280 til 315 nanometer.UVB-strålingen er kraftigst omkring ækvator,hvor Solen står vinkelret på Jorden.UVCSolens farligste stråling er UVC. Den er dræbendefor livet på jorden. Men UVC absorberesheldigvis af ozonlaget i atmosfæren og nårderfor ikke ned til Jordens overflade. Jo tættereman kommer på polerne, jo større er problemetmed udtynding af ozonlaget og den mængdeUVB og UVC-stråling, der slipper ned til jordoverfladen.UVC-stråling har den korteste bølgelængdemellem 200 og 280 nanometer.UVA-stråling går fra 315 til 400 nanometer.UVA-stråling kan også blege fx maling ogfarvestoffer. Strålingen er kraftigst ved ækvator,hvor Solen står vinkelret på Jorden.10


Xciters er et uddannelsesprojekt,hvor idéen er at styrke interessen fornaturvidenskab.Xciters henvender sig til lærere ogelever, der interesserer sig for naturvidenskab.Undervisningsmaterialether sætter fokus på ”Solen og huden”ved formidlingsopgaver med konkreteforsøg.En Xciter er en elev, der præsenterernaturvidenskab for andre på enspændende og underholdende måde.Hensigten er, at eleverne selv tilegnersig og formidler viden og dermed fårmaterialet ”helt ind under huden”.Xciters om Solen og Hudener udviklet af:Kræftens Bekæmpelse og TrygFondensSolkampagne samt Experimentarium.15

More magazines by this user
Similar magazines