En mangfoldighed af nye skoler - Friskolebladet.dk

(ved Frederikssund), som i løbet afde otte år, Bjørnsdal var leder, voksedefra 36 elever til 140. Skamby Friskolesidegrundlag ligger ifølgeBjørnsdal tæt op ad det grundlag,Sigerslevøster Privatskole blev startetpå, og det betyder bl.a. at der bådelægges vægt på faglig indlæring ogudvikling af samarbejdsevner.Jordløse FriskoleJordløse Skole lukker til sommer, nården sender sine 105 elever hjem forsidste gang.I august åbner Jordløse Friskolemed 60 til 65 elever, som aldersmæssigtfordeler sig fra børnehaveklasseog 7. klassetrin. De vil i storudstrækning blive undervist to klassetrinsammen: børnehaveklasse og1. klasse, 2. og 3., 4 og 5. – og 6. og7. klassetrin.Friskolen overtager kommuneskolenfor 2 millioner kroner. Samarbejdetmed Haarby Kommune har væretfint, fortæller den kommendeskoleleder, Birgitte Parelius.Endvidere fortæller hun, at dennye friskole på mange områder villigne den nedlagte kommuneskole,for oprettelsen af friskolen er først ogfremmest udtryk for lokalområdetsbehov for at have sin egen skole.Rammerne vil dog blive videre. Friskolenvil således inddrage læringsstileog teorierne om de mange intelligenser.Kropslige, musiske og kreativeelementer vil supplere den bogligeindlæring, og det fagopdelteugeskema vil ofte blive brudt op tilfordel for "fordybelsesdage" og temaarbejde.Morgensang, som også findes påkommuneskolen, skal udvides, ogder skal også være mere fortælling –og der skal være fælles afslutning påugen.Alle elever vil gå i skole fra kl. otteJordløse Skole.til 14 hver dag undtagen fredag.Friskolen vil få god plads. Der erto lokaler til rådighed for hvert hold.Birgitte Parelius var tidligere aktivi kampen for at bevare kommuneskolen.Dernæst indgik hun i initiativgruppenfor oprettelse af friskolen,derefter i bestyrelsen – og nu er hunansat som kommende skoleleder.Hun arbejder for tiden på en behandlingsinstitution,men har tidligereværet ansat på en privatskole ogværet med til at oprette en efterskole.Hun har også været lærer på Jordløseskole og er i gang med en uddannelsesom psykoterapeut.Stokkemarke FriskoleStokkemarke Friskole er oprettet somkonsekvens af lukningen af StokkemarkeSkole på Lolland. Friskolenhar allerede nu flere indmeldte elever(106), end der er på kommuneskolen(85).Der skal undervises fra børnehaveklassetil 9.Skolen er oprindeligt startet somen protest mod nedlæggelse aflandsbyens skole, men det efterfølgendearbejde for friskolen har ændretperspektivet, så det i dag er positivtformuleret. Skolen definerer signu som grundtvig-koldsk:"Dette indebærer, at vi alle er voresansvar bevidst, ansvaret for osselv, vores børn og ikke mindst hinanden.Kun ved en bevidstgørelse afdette ansvar, opnår vi friheden i detforpligtende fællesskab, som skalbære fundamentet i StokkemarkeFriskole.Skolens idegrundlag bygger på detgrundtvig-koldske menneskesyn"(www.stokkemarkefriskole.dk).Som skoleleder er Belle Høgstrupansat. Inden da sad hun i friskolensbestyrelse. Belle Høgstrup voksedeop på en sjællandsk fri- og efterskole,hvor forældrene var forstanderpar.Senere har hun arbejdet bådesom børnehaveklasseleder og lærerpå en jysk friskole.Skolen er i fuld gang med at ansættepersonale – og der er forhandlingeri gang med Maribo Kommuneom køb af kommuneskolens bygningerog inventar.Friskolen City Odense.Friskolen City OdenseDer er nu 77 tilmeldte elever til FriskolenCity Odense, hvis lokalemæssigeforhold er faldet på plads for nylig.Skolen skal ligge centralt i Odensei Skibhuskvarteret.Friskolen er udsprunget fra SødingeFriskole på Midtfyn, hvor der gennemadskillige år har været arbejdetinternationalt og med IT. De to friskolerskal udnytte hinandens fortrin,således at eleverne fra landet kanbesøge byskolen og opleve storbyensmuligheder og tilbud, ligesom bybør-225

226nene kan komme på landet og deltagei friluftsaktiviteter. Fælles for beggeskoler er, at undervisningen er internationaltorienteret og i stor udstrækningbaseret på IT-løsninger (semere om projektet og Global Learningi Friskolebladet nr. 15, s. 328,2004).Ideen til Friskolen City Odense erfostret af Sødinge Friskoles leder, BirtheKrabek, som sammen med ITfirmaetZyberland samlede en initiativgruppe,som havde interesse i endigitalt og globalt orienteret friskole iOdense. Interessen har tilsyneladendeværet stor. Elevtallet ved den nyefriskole (77) har allerede overhaletSødinge Friskole (ca. 50).Det er meningen, at alle elever iden nye friskole skal udstyres medbærbare computere fra børnehaveklassen,og fra samme alderstrin skalde lære engelsk, som er nødvendigtfor at kommunikere med skoler overalti Europa. Webkamera og storskærmeskal være dagligdags kommunikationsmidlerpå den nye digitalefriskole i Odense.Valgt til skoleleder ved FriskolenCity Odense er Birthe Krabek, somogså er skoleleder i Sødinge.Køng IdrætsfriskoleI tilknytning til Køng Idrætshøjskoleer der oprettet en friskole, KøngIdræts-friskole. Der er vist kun énanden friskole med den profil, nemligBornholms Frie Idrætsskole, somblev oprettet i 2004, men i modsætningtil den, har Køng Idrætsfriskoleikke baggrund i en skolenedlæggelse.Skolen har 43 tilmeldte elever nuog vil tilbyde undervisning fra børnehaveklassetil 6.Peter Bendix Pedersen, forstanderved højskolen og nu skoleleder vedfriskolen, understreger, at skolen haret anderledes koncept end de mangeandre friskoler på Vestfyn. Den tagerpædagogisk udgangspunkt i idrætsom basis for undervisningen i dansk,matematik og sprog og i friluftsliv sombasis for geografi, biologi og natur &teknik.Samtidig lægger Peter Bendix Pedersenikke skjul på, at højskolernestrængte situation også spiller ind: "Vihar ønsket at udvide Køngs aktiviteterog har besluttet, at det er megetmere vigtigt at lave god skole for friskolebørnog højskoleelever frem forflere korte kurser, kurser uden forhøjskoleloven og anden kursusvirksomhed."Friskolen kan udnytte højskolensfaciliteter, og der kan høstes samdriftsfordele.Højskolen har som målgruppebl.a. elever, som ønsker at uddannesig til pædagog eller lærer. Derforbliver friskolen også "øveskole" forhøjskoleeleverne i skolefritidsordningen(SFO), idrætsklub og andre pædagogiskesammenhænge.Skolen definerer sit værdigrundlagsom humanistisk og internationalt.Se også s. 228, hvor en friskoleforælderberetter om den pædagogiskebaggrund for Køng Idrætsfriskole.IQRA PrivatskoleIQRA Privatskole har ganske vist ikkeansat skoleleder endnu, personaleter heller ikke på plads, og skoleinitiativetmangler stadig en adresseat drive skole fra. Alligevel har skolenallerede 100 tilmeldte elever frabørnehaveklasse til 4. klassetrin – oginitiativtager Mohamed Attia Sharakregner med at der kommer flere tilinden august.Initiativet er udsprunget af irakiskekredse i København, men Sharakregner med, at skolen skal rummeflere forskellige nationaliteter.Skolens formål er at give elevernede bedste betingelser for at tilegnesig dansk kultur og for at kunne indgåi det moderne samfund. Dette opnåsbedst ved at respektere og tageudgangspunkt i elevernes irakiskebaggrund, siger Attia Sharak.IQRA Privatskole arbejder ihærdigtpå at finde lokaler. At der endnuikke er ansat skoleleder anser hanikke som noget problem, da netværketomkring skolen tilsyneladende erså effektivt, at det når som helst kanbringe kvalificerede kandidater påbanen.Ørnevejs FriskoleEn anden friskole med irakisk baggrund(ifølge Mohamed Attia Sharak)er Ørnevejs Friskole. Ud over at skolentilsyneladende har tag over hovedet,og at Mohamad El-Abd er opførtsom initiativtager, har Friskolebladetikke inden deadline kunnet skaffeflere informationer om dette skoleinitiativ.Billedstedet.Fosdalen Private FriskoleKarine Lucie Castenschiold overtogkunstcentret "Billedstedet" sidste år.Det har eksisteret siden 1977 og liggeri Brovst nord for Limfjorden.Billedstedet er i dag Nordjyllandsstørste galleri med 25.000 besøgendeom året.

Karine Lucie Castenschiold er uddannetjurist, har arbejdet som advokatog senere som økologisk landmand,hun har hjemmeundervist sineegne fire børn – og nu vil hun ogsåvære skoleleder ved Fosdalen PrivateFriskole, som er hendes idé.Billedstedet består af en erhvervsdel(galleriet med udstillingslokaler,værksteder og administration) og enprivatbolig. Friskolen skal holde til iprivatboligen, men det er meningen,at børnene skal inddrages i miljøetomkring galleriet. De kan brugeværkstederne, lade sig inspirere af devekslende udstillinger – og få og giveinspiration i omgangen med de mangeprofessionelle kunstnere.Karine Lucie Castenschiold fortæller,at hendes skolesyn er inspireretfra mange sider uden at kunne rubriceresunder én bestemt pædagogiskhat. Det er reformpædagogik ibred forstand, så en lilleskole er detvel. Karine Castenschiold læggervægt på den kreative tilgangsvinkel,på at inddrage kunst og natur og holdeden filosofiske nysgerrighed levende.På nuværende tidspunkt er der 13elever tilmeldt. Karine Castenschioldregner med at nå op på 20 indenaugust. Børnene samlæses i en lillegruppe(børnehaveklasse - 4.) og enstorgruppe (5. - 7.).Nordlys FriskoleNordlys Friskole har købt grund iØrestad Nord, hvor skolebyggerietforventes færdigt omkring efterårsferien.Indtil da vil den nye friskole boi lejede lokaler.Der er på nuværende tidspunktindmeldt 11 elever, og skolen forventerat begynde med 14 til 20 elevertil august. Den nye friskole har førsteår kun optaget elever, der skal begyndei børnehaveklassen.Nordlys Friskole vil ikke underviseklassedelt efter alder, men vil i stedetdele eleverne i hold efter fagligt niveaui de enkelte fag. På den mådeønsker skolen at tilgodese den enkelte.I folkeskolen, hvor undervisningenovervejende foregår aldersdelt,er det svært at tilgodese den enkelte,da der kan være stor forskel på detfaglige niveau hos den svageste ogden stærkeste. Læreren må entenkoncentrere sig om at hæve niveauetfor de svageste, de stærkeste eller –hvad der er det mest almindelige –hos mellemgruppen. Konsekvensener i alle tilfælde, at en stor gruppe afeleverne bliver koblede af – og ikkefår tilstrækkelige udfordringer på detniveau, de befinder sig på. Ved atholddele eleverne efter det niveau,de befinder sig på, vil skolen sørgefor, at de alle får de udfordringer, dehar brug for, og som de er i stand tilat indfri. Alle mennesker har forskelligeforudsætninger, men for både debogligt svage og stærke gælder, atdet handler om at lægge vægten påde fremskridt, der sker, når udfordringerneer realistiske. Hvis ikke,spilder eleverne deres tid, keder sigog laver måske ballade.I folkeskolen arbejdes der ogsåmed undervisningsdifferentiering,men aldrig konsekvent, fordi undervisningenkun må niveaudeles i kortereperioder. På Nordlys Friskoleskal det være det gennemgåendeprincip. I de ikke-boglige fag skaleleverne dog være sammen medjævnaldrende for at sikre det socialefællesskab.Skoledagen skal endvidere være etsamlet hele uden opdeling mellemskole og skolefritidsordning.Skolens grundsyn formuleres således:"Skolen baserer sig ikke på nogenreligiøs, politisk eller ideologiskopfattelse og sådanne må ikke forkyndespå skolen, ligesom der ikkemå missioneres".Som skoleleder er Kirsten vonMüllen ansat. Hun har tidligere væretskoleleder ved Højbo Friskole iNordvestsjælland, som hun var medtil at oprette i 1976.Riberhus PrivatskoleRiberhus Privatskole oprettes som etalternativ til folkeskolen i Ribe by.Foreløbigt skal skolen indrettes i 12pavilloner på parkeringspladsen vedfritidscentret. Senere ønsker skolenat bygge, når den fremtidige placeringer afklaret.Der er tilmeldt 45 elever, og skolenforventer at begynde med omkring50 efter sommerferien. Somelevsammensætningen ser ud for indeværendevil der blive undervist frabørnehaveklasse til 7., bortset fra 3.klassetrin, som der ingen elever ertil. Med tiden ønskes skolen udbyggettil og med 10. klasse.Skolen profilerer sig bl.a. ved, atder på alle klassetrin hver dag vilvære 60 minutters motorik elleridræt. Alle klassetrin til og med 6.skal have svømning en gang omugen. Endvidere satses der på tidligsprogstart. Engelskundervisningenbegynder i børnehaveklassen.De yngste elever (børnehaveklassetil 3.) begynder dagen med "summetid".Fra kl. 8 til 8.40 kan de ankommeog begynde dagen i ro og magmed oplæsning og hygge, ligesomforældrene kan få en snak med lærerne.Kl. 9.20 er der fællessamlingmed sang for alle.Riberhus Privatskole har skaffet84.500 kr. til veje via sponsorater fralokale erhvervsvirksomheder. Skolenønsker at udbygge samarbejdet. Elevernei de store klasser vil få mulighedfor at følge arbejdet i virksomhederne,ligesom skolen kan stå for arrangementerfor virksomhedernes227

En ny, anderledesskole er skabt!medarbejdere.Den kommende skoleleder, LiselotteChristensen fortæller, at privatskolenavneter valg for at markere, atdet ikke er nogen protestskole medbaggrund i en skolenedlæggelse, ogat det er en byskole.Liselotte Christensen har tidligereundervist på privatskole og er nu ansati folkeskolen.Den private grundskoleGrønhøjskolenIfølge skoleleder Claus Lundstrøm erder tilmeldt 32 elever til Den privategrundskole Grønhøjskolen, som liggerved Gryderup mellem Korsør ogSkælskør. Fuldt udbygget vil privatskolenkunne have 150 elever.Der vil blive undervist fra børnehaveklassetil 9. klasse.Privatskolen vil være bogligt orienteretog søge at bringe den enkelteelev så langt kundskabsmæssigt sommuligt.Der findes en anden institution,som hedder Grønhøjskolen. Det eren heldagsskole inden for specialundervisningsområdetmed overenskomstmed et par omkringliggendekommuner.På spørgsmålet om, hvilken forbindelse,der er mellem Den privategrundskole Grønhøjskolen og Grønhøjskolen,svarer Claus Lundstrøm:"Ingen overhovedet". De to institutionerhar ud over navnet i det mindsteto ting til fælles: adressen – og lederen.CCDen danske folkeskole er i disse år under svær beskydning:Både fra politisk hold, fra forældreside og fra forskelligeforskningsmiljøer, undersøgelser, f.eks. PISA-rapporten,m.v. er der en udpræget utilfredshed at spore. Viklarer os tilsyneladende ikke så godt som andre lande ihvert fald ikke, hvis det er læsning og matematik, vi skalvære gode til.Folkeskolen er en mastodont at forandre. Der er såmange forskellige interesser, både fra lærerside, forældresideog fra samfundshold, at der er en helt utrolig inertiomkring forandring. Med andre ord: folkeskolen harvanskeligt ved at udvikle sig og forandre sig i den takt,som sker i det omgivende samfund.Som forældre til fire børn har jeg i en årrække kunnetfølge folkeskolens udvikling, samtidig med at jeg sompsykolog med undren har kikket på, hvor lidt af den eksisterendefaglige og videnskabelige viden, der reelt tages ianvendelse, både omkring strukturelle forhold såvel somomkring den pædagogiske og læringsmæssige indsats.Hertil kommer, at den viden, vi i dag har om vores børnslevevilkår, reelt ikke får lov til at påvirke skolernes dagligdagog undervisning.Jeg siger ikke, at der ikke gøres forsøg rundt omkring,men at disse forsøg ofte ender i trakasserier mellem lærerbehov,forældrebehov – og via skoleinspektøren en stramøkonomisk styring fra kommunerne, som reelt ikke levnerplads til nytænkning.For at vise, hvad jeg konkret mener med ovenstående,vil jeg tage udgangspunkt i vores eget valg af skole til voresyngste. Jeg mener, den rummer muligheder for at bliveet "lysende" alternativ, og fordi den gennem sin opbygning,strukturering og anvendelse af ny viden, kan blive eteksempel til efterfølgelse, således at vi i vores samfund ilangt højere grad bygger en skole, der responderer på debehov og krav, som vores samfund stiller til os, og optagerog bruger den forskning, der i dag findes om børns indlæringsmulighederog udvikling. Samtidig vil jeg drage sammenligningermellem den skole, vi har valgt og folkeskolen,så problemerne i folkeskolen forhåbentlig bliver tydeligere.Vi har valgt at flytte vores søn til den nye idrætsfriskole iKøng.Hvorfor nu det?Børn bevæger sig ifølge alle statistikker ikke så megetsom tidligere. Det giver risiko for overvægt og diabetes,men også for indlæringsvanskeligheder, fordi kroppenssåkaldte "processuelle funktion", dvs. hjælperolle, i alindlæring ikke kan undervurderes. De sidste 20 års forsk-228